Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 2. februar 2009 - Strasbourg

19. Almen og forretningsflyvning (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er en kortfattet forelæggelse af betænkning (A6-0501/2008) af Queiró, på vegne af Transport- og Turismeudvalget om en dagsorden for en bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning (2008/2134(INI)).

  Luís Queiró, ordfører. − (PT) Hr. formand, fru kommissær! Almen- og forretningsflyvning er en sektor, som endnu ikke har været behandlet specifikt på fællesskabsniveau. Den politiske betydning af denne betænkning består derfor i, at det er første gang, Kommissionen og Parlamentet har undersøgt denne aktivitet, og det sker netop på et tidspunkt, hvor sektoren kan fremvise en stigende vækst, både i omfang og i økonomisk betydning.

Tallene taler for sig selv. Alene inden for forretningsflyvning mangedobles antallet af små og mellemstore virksomheder, der opererer på dette område, antallet af luftfartøjer forventes at blive fordoblet til 3 500 inden for det næste årti, og den årlige omsætning beløber sig til over 25 mia. EUR. Direkte eller indirekte skaber sektoren 154 000 arbejdspladser rundt om i Europa. Sammen med almen flyvning, hvor der antages at være mellem 30 000 og 50 000 luftfartøjer, udgør sektoren ca. 9 % af samtlige registrerede flyvninger og kan opvise den hurtigste vækst i Europa, næsten dobbelt så hurtig som resten af trafikken.

Forretningsflyvning skaber vigtige sociale og økonomiske fordele. Idet den leverer dør til dør-transport, er den med til at øge befolkningens mobilitet, virksomhedernes produktivitet og den regionale samhørighed.

Almenflyvning leverer centrale tjenesteydelser på vidt forskellige områder, fra eftersøgnings- og redningsaktioner til brandbekæmpelse, trafikovervågning, kortlægning og sports- og fritidsflyvning. Den er endvidere en vigtig kilde til udvikling af luftfartsfærdigheder til gavn for hele luftfartssektoren.

Jeg skal desuden nævne den europæiske industri i denne sektor, som løbende har øget sin andel af verdensmarkedet til omkring 16 % på nuværende tidspunkt, og som derfor skal støttes.

Med hensyn til selve betænkningen er jeg som ordfører enig med Kommissionen, når den i sin meddelelse understreger, at der er behov for en undersøgelse af sektorens særlige behov og for at identificere de centrale temaer. Det første vedrører indsamling af oplysninger og tager udgangspunkt i behovet for at stille tilstrækkelige data og statistiske oplysninger til rådighed for de politiske beslutningstagere og dermed skabe en dybere forståelse af sektoren, så den kan reguleres hensigtsmæssigt. Det andet punkt vedrører anvendelsen af proportionalitetsprincippet ved regulering af sektoren. Det centrale spørgsmål er, hvorvidt regler rettet mod forvaltning af driften af kommercielle luftfartøjer er egnede til drift af mere enkle og mindre, private, ofte enmotors luftfartøjer.

Vi støtter Kommissionens intention om at anvende proportionalitetsprincippet såvel ved udarbejdelsen af regler som i forbindelse med deres gennemførelse, og altid under forudsætning af at sikkerheden generelt ikke sættes på spil. Dette er for eksempel tilfældet ved visse luftdygtighedsregler, som allerede er vedtaget af det europæiske luftfartssikkerhedsagentur (EASA), for operationer med ikkeerhvervsmæssige luftfartøjer, eller i forbindelse med en eventuel anvendelse af særlige regler for forenklede sikkerheds- og screeningsprocedurer inden for forretningsflyvning.

Det tredje punkt vedrører problemet med adgangen til lufthavne og luftrum. Diagnosen er stillet, nemlig at det generelt er vanskeligt for disse luftfartøjer at få adgang til storlufthavne, men også i stigende grad til regionale og sekundære lufthavne. Løsningerne varierer fra at optimere anvendelsen af den nuværende kapacitet til eventuelt at revidere bestemmelserne vedrørende slots. Det er desuden nødvendigt at fremme investeringer i små og mellemstore flyvepladser for hele tiden at skabe bedre forbindelser mellem de europæiske regioner og storbyer.

Med hensyn til spørgsmålet om luftrumskapacitet vil vi understrege betydningen af reformer inden for det fælles europæiske luftrum og SESAR-fællesforetagendet (Single European Sky ATM Research), og her kommer vi så igen tilbage til nødvendigheden af, at vi ikke påfører mindre luftfartøjer uforholdsmæssige udstyrskrav i forbindelse med navigationsudstyr, samtidig med at sikkerhedsgrænserne altid overholdes.

Det fjerde og sidste punkt vedrører bæredygtigt miljø. Selv om CO2-emissionerne fra små luftfartøjer er lavere, er det stadig nødvendigt at fremme forskning, udvikling og innovation, ikke kun inden for rammerne af initiativerne Clean Sky og Cesar (Cost Effective Small Aircraft), men også ved at anvende mindre forurenende motorer og renere brændstof.

Jeg vil gerne slutte med at udtrykke håb om, at denne betænkning kommer til at udgøre en egentlig ramme for fremtidig lovgivning og administrative bestemmelser, der måtte blive udarbejdet for denne sektor. Dette er Transport- og Turismeudvalgets ønske, når det opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2009 at udarbejde en rapport om fremskridtene med de spørgsmål, der er rejst i denne betænkning. Jeg håber, at dette ønske deles af et stort flertal af medlemmerne her i Parlamentet ved afstemningen i morgen.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Kommissionen hilser betænkningen velkommen og retter en tak til ordføreren og udvalget for et godt stykke arbejde.

I januar 2008 udsendte Kommissionen for første gang en meddelelse om almen- og forretningsflyvning. Den blev fulgt op af en meget positiv konklusion fra Rådet i april 2008 og nu af denne vigtige betænkning fra Parlamentet.

Almen- og forretningsflyvning er en meget vigtig sektor i EU's luftfartsindustri med en værdi på omkring 2,3 mia. EUR årligt. Den foretager betydelige investeringer i forskning og udvikling og er en sektor i hastig vækst. Mere end to tredjedele af alle luftfartøjer, der er certificeret i EU, skal findes i denne sektor.

Almen- og forretningsflyvning omfatter primært små og mellemstore virksomheder. Det er desuden en meget forskelligartet sektor. Reglerne bør derfor tilpasses disse særlige forhold, dog uden at sikkerheden bringes i fare. Det glæder os at se, at Parlamentet tilskynder til proportionalitet i denne betænkning.

Der er tre hovedområder, vi skal rette vores indsats mod i den nærmeste fremtid, nemlig udvikling af fælles EU-sikkerhedsstandarder for almenflyvning, integrering af ikkeerhvervsmæssig luftfart i den nye generation af lufttrafikstyringssystemet (ATM) for Europa samt nedbringelse af sektorens negative miljøpåvirkning.

Kommissionen har til hensigt i det kommende år at foreslå en række gennemførelsesbestemmelser på EU-plan, som kan sikre et ensartet sikkerhedsniveau for ikkeerhvervsmæssig luftfart. Som det også er fremhævet i betænkningen, må vi sikre, at disse bestemmelser ikke kun skaber et passende sikkerhedsniveau, men også er proportionelle og ikke pålægger operatørerne en unødig byrde.

Vi vil ligeledes fortsætte udviklingen af det fremtidige ATM-system for Europa i den klare forståelse af, at luftrummet er et fælles gode, som bør være tilgængeligt for alle brugere på en sikker måde. Hvad almenflyvning angår, vil det fælles europæiske luftrum og SESAR få meget stor betydning for sikker, øget adgang til luftrum og flyvepladser. Disse teknologier vil åbne for nye tjenester, som endnu ikke er set i Europa.

Sidst, men ikke mindst, har almen- og forretningsflyvning på trods af vedvarende udvikling på det teknologiske område en miljømæssig påvirkning, og ligesom den brede luftfartsindustri er disse områder nødt til at nedbringe deres påvirkning. Også her er det vigtigt at anvende proportionalitetsprincippet.

Kommissionen ser frem til at samarbejde med Parlamentet efter principperne i betænkningen og vil rapportere om de fremskridt, der sker på området.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne indlede med at takke Luís Queiró for hans betænkning om et emne af stor betydning for den europæiske transports fremtid.

Lad mig understrege betydningen af spørgsmålet om udvikling af almen- og forretningsflyvning og flyindustrien i denne sektor. Selv om de løsninger, Kommissionen foreslår, ikke medfører radikale lovgivningsændringer og måske synes at være af ringe betydning i dag, kan deres indflydelse på fremtidens luftfart ikke overvurderes set i lyset af markedets liberalisering og flytransportsektorens udvikling i Polen.

Kommissionens målsætning er at fremme udviklingen af denne luftfartssektor ved at forenkle de eksisterende reguleringsprocedurer, tilpasse bestemmelserne til nye former for lufttrafikstyring og revidere dem for at sikre proportionalitet.

Det står klart, at dette initiativ fortjener fuld støtte. I forbindelse med udformningen og gennemførelsen af en politik er det imidlertid vigtigt, at der i planlægningen og optimeringen af kapaciteten tages hensyn til alle kategorier af brugere af luftrum og infrastruktur inden for luftfart. Med henblik på at fremme yderligere reformer bør der imidlertid oprettes et europæisk system til indsamling af basale data for almen- og forretningsflyvning. Endelig vil der være behov for at gøre det nemmere for sektoren at få adgang til fremmede markeder, idet der ydes støtte til udvikling af nye konkurrencedygtige teknologier, samtidig med at det sikres, at dette sker under hensyntagen til miljøbeskyttelsesprincipperne.

  Louis Grech (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, da den sigter mod harmonisering og klarhed over reglerne for almen- og forretningsflyvning på fællesskabsplan. Denne sektor er den hurtigst voksende del af den civile luftfart i Europa, og den sikrer medlemsstaterne talrige sociale og økonomiske fordele. For at udnytte dette mest muligt er det imidlertid nødvendigt at etablere en hensigtsmæssig regulering. På nuværende tidspunkt er der f.eks. mangel på pålidelige data om sektoren, og dette bør der hurtigt gøres noget ved, både af forvaltningsmæssige og af sikkerhedsmæssige årsager.

Kommissionen bør klart skelne mellem større kommercielle luftfartøjsoperationer og privatejede fly. Lovgivningen bør være proportionel med de risici, der eksisterer ved de forskellige typer luftfart, og tage højde for, hvilken økonomisk byrde de derved pålægges.

Fremtidig regulering bør stimulere og styrke industrien i stedet for at begrænse den.

Det kan måske skabe bekymring, at størstedelen af almen- og forretningsflyvning falder uden for Kommissionens direktivs anvendelsesområde og målet med inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter. I betragtning af sektorens høje vækstrate mener jeg, at der er behov for at kompensere for sektorens miljøpåvirkning på en eller anden måde.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. – (PL) I en tid, hvor vi hele tiden hører ordet "krise", er det ikke let at tale om almen- og forretningsflyvningens fremtid. Derfor vil jeg gerne rette en tak til Luís Queiró for besværet med at udarbejde betænkningen om dette emne. Jeg er sikker på, at lufttransport kan blive den drivkraft, der kan sætte gang i europæisk økonomi. Vi husker, at brødrene Wright for bare 106 år siden foretog verdens første kontrollerede flyvning (selv om de kun fløj knap 40 meter) i et luftfartøj. Det var begyndelsen til en egentlig luftfart.

I dag er luftfart en højtudviklet industri, som fremstiller "flyvende maskiner", der får stadig bedre udstyr i form af en imponerende række instrumenter. Luftfart omfatter ligeledes hele det komplekse område i relation til navigation og flyvekontrol, opbygning af jordbaseret lufthavnsinfrastruktur, et sikkerhedssystem osv. Vi skal tænke på, at der er ca. 50 000 luftfartøjer i brug inden for almen- og forretningsflyvning i Europa, og næsten fire gange så mange små luftfartøjer og svævefly anvendes inden for sports- og fritidsflyvning. Disse tal taler for sig selv.

Set i den sammenhæng er spørgsmålet om at sikre tilstrækkelig kapacitet i det europæiske luftrum og i selve lufthavnene yderst vigtigt. Her vil jeg lige gøre opmærksom på de regionale lufthavnes betydning for at sikre samhørigheden inden for kommunikation i EU. Og når vi taler om udvikling inden for lufttransport, må vi naturligvis ikke glemme de miljømæssige problemer.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. – (FI) Debatten om luftfartssektoren bliver ofte skæv med alt for meget fokus på problemerne med emissioner fra lufttrafik, hvorimod folk ikke ser på sektorens potentiale. Det er klart, at luftfart og lufttrafik forårsager emissioner, men det er lige så klart, at det er her, fremtiden ligger. Dette gælder for både erhvervsmæssig lufttransport og almen- og forretningsflyvning.

Selv om EU's lovgivning for det indre marked hovedsagelig har været rettet mod erhvervsmæssig lufttransport, er det værd at bemærke, at spørgsmål om almen- og forretningsflyvning oftere og oftere dukker op på områder som klimapolitik, miljøbeskyttelse og luftfartssikkerhed. I betragtning af den voksende betydning af især forretningsflyvning er der helt sikkert behov for at se nærmere på disse sektorer og sikre, at de forbliver konkurrencedygtige.

Jeg vil gerne give udtryk for bekymring over luftfartens forretningsbetingelser. Små og mellemstore lufthavne er afgørende for både almen- og forretningsflyvning. Etableringen og moderniseringen af disse bør fremmes, og medlemsstaterne bør opfordres til at investere i denne sektor. Den fortsatte vækst inden for forretningsflyvning blokerer i stigende grad de eksisterende lufthavne.

Med hensyn til klimabeskyttelse kan man sige, at ganske vist er mindre luftfartøjer ikke omfattet af det kommende emissionshandelssystem, men sektoren er ved at udvikle en frivillig CO2-kompensationsordning. Dette er et udtryk for udviklingspotentialet inden for lufttrafiksektoren som helhed. Fællesskabet bør gøre alt, hvad det kan, for at fremme forskning i mere innovative, mere energieffektive og mere miljøvenlige luftfartøjer. Målet må være intet mindre end emissionsfri lufttrafik.