Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 3. februar 2009 - Strasbourg

5. Sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagordenen er betænkning (A6-0026/2009) af Claudio Fava om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

  Claudio Fava, ordfører. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Fire minutter vil være nok til at give Dem et resumé af to års arbejde – et arbejde, som har været vanskeligt, men forhåbentlig nyttigt – som har involveret Parlamentet samt både Kommissionen med sine forslag og Rådet. Det centrale punkt i dette arbejde har været at få udarbejdet et direktiv, hvor der for første gang fastlægges sanktioner for de arbejdsgivere, som nyder godt af at beskæftige ulovlige indvandrere.

Jeg tror, det er lykkedes os at ændre filosofien bag dette direktiv, som var blevet begrænset til udelukkende at skulle bekæmpe ulovlig indvandring. Den kompromistekst, som vi er nået til enighed om med Rådet, tilvejebringer desuden en vis beskyttelse for de indvandrere, der er tvunget til at arbejde ulovligt, og som ofte nærmest holdes som gidsler af kriminelle organisationer. Ellers ville der have været risiko for, at de ville få en dobbeltstraf, nemlig både som udnyttede arbejdstagere, der ofte er tvunget til at arbejde under uanstændige arbejdsvilkår, og som ulovlige indvandrere, der skal sendes tilbage til deres hjemland, med hjemsendelsesforbuddet, som i mange lande betyder mange, mange år.

I den forbindelse har vi i artikel 7 og 14 fastsat, at medlemsstaterne, når der er tale om mindreårige, grov udnyttelse eller menneskehandel, vil være forpligtet til at udarbejde regler om udstedelse af midlertidige opholdstilladelser, hvis løbetid kan forlænges, indtil ethvert lønmæssigt udestående er blevet betalt. Vi havde gerne set, at denne mulighed blev udvidet til at gælde alle ulovlige indvandrere, men dette kan ikke lade sig gøre som følge af det hjemsendelsesdirektiv, der blev vedtaget sidste år. Jeg var ikke en af dem, der støttede det.

Det er alligevel lykkedes os at indføre en regel, der gør det muligt for medlemsstaterne at træffe mere gunstige foranstaltninger for indvandrere vedrørende udstedelse af opholdstilladelser. Artikel 10 er efter min opfattelse den vigtigste artikel. For første gang fastlægges det, at de pågældende personer i de værste tilfælde, bl.a. hvor de fastansatte er mindreårige, kan straffes med strafferetlige sanktioner.

Jeg mener, de supplerende sanktioner, der er fastlagt i artikel 8, er vigtige. De omfatter inddragelse af tilladelser, lukning af forretningssteder i særligt alvorlige tilfælde og udelukkelse fra statsstøtte fra EU-midler. Ellers havde vi været overordentlig hykleriske. Først ville vi nemlig straffe arbejdsgiverne med den ene hånd og så bagefter alligevel give dem generøse subsidier med den anden hånd.

Jeg tror, det er af afgørende betydning, at det er lykkedes for os at få medtaget en definition af aflønning, som sætter lighedstegn mellem den løn, der skal betales til en ulovlig indvandrer, og lønnen til en almindelig arbejdstager, uden nogen form for forskelsbehandling.

Vi har inkluderet vikarbureauer i direktivet. I visse lande – som f.eks. mit eget land – er det især disse bureauer, som er værst til at beskæftige ulovlige arbejdstagere under de allerværste former for udnyttende arbejdsforhold. Bare tænk på de tilfælde, hvor der er blevet ansat ulovlige landbrugsmedarbejdere, og som længe har fyldt godt i kriminalstatistikkerne.

Det er lykkedes os at få fagforeninger til at repræsentere indvandrere i administrative og civile sager. I teksten blev der tidligere henvist til tredjemænd generelt, men nu henvises der specifikt til fagforeninger.

Vi har brug for en indkøringsperiode for at se, hvordan direktivet virker, og vi har derfor bedt Kommissionen om at aflægge en rapport til Parlamentet og Rådet, når direktivet har været i kraft i tre år, navnlig vedrørende reglerne om inspektioner, opholdstilladelser, sanktioner og underleverancer.

Vedrørende spørgsmålet om underleverancer, dvs. artikel 9, som var genstand for drøftelser mellem Parlamentet og Rådet og i selve Rådet, havde ordføreren gerne set, at ansvaret blev udvidet til at dække hele kontraktkæden som oprindeligt foreslået af Kommissionen. Rådet og Parlamentet, eller i hvert fald en del af Parlamentet, gik ind for helt at udelukke underleverancer, men vi er nået frem til en kompromisløsning, som forhåbentlig er gangbar, nemlig dobbeltansvar, hvilket dog ikke skal forhindre os i at indføre ny lovgivning på dette område en gang i fremtiden. For min del og på vegne af de andre skyggeordførere, som jeg takker for det gode samarbejde de seneste to år, skal jeg derfor i morgen anmode Rådet om at tilføje en erklæring til den kompromistekst, vi skal stemme om, med henblik på at sikre, at bestemmelserne i den pågældende artikel 9 ikke bliver til hinder for eventuelle fremtidige lovgivningsmæssige tiltag vedrørende underleverancer.

Afslutningsvis tror jeg, at dette direktiv gør, at vi kan se et Europa for os, hvor indvandring endelig er blevet et kollektivt ansvar med fokus på anerkendte rettigheder og ikke bare regler mod indvandrere.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. – (FR) Fru formand! Jeg vil naturligvis gerne takke hr. Fava og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Der er flere parter, som har gjort sig store anstrengelser for at nå til enighed ved førstebehandlingen, og i betragtning af det brede flertal i LIBE-udvalget for nogle dage siden og i De Faste Repræsentanters Komité lige inden jul, tror jeg, vi vil nå målet.

Denne tekst opfylder naturligvis ikke i alle henseender de oprindelige ambitioner. Kommissionen kan dog uden tøven støtte dette kompromis. Med dette direktiv får vi indført et effektivt instrument, en fælles ramme med henblik på at forsøge at begrænse ansættelsen af arbejdstagere fra tredjelande med ulovligt ophold i EU.

Kommissionen vil være meget opmærksom på inspektionerne. I kompromisteksten henstiller man til bedre målrettede, kvalitative inspektioner, så det må vise sig i de kommende år, om disse kvalitative kriterier er blevet anvendt, og om medlemsstaternes forpligtelse til løbende at identificere risikosektorerne for ulovligt arbejde på deres område rent faktisk har været effektiv. Dette er, hvad vi ønsker for at bekæmpe, at der ansættes mennesker fra tredjelande med ulovligt ophold i EU, og vi ønsker frem for alt at indføre sanktioner over for de arbejdsgivere, der drager fordel af at ansætte disse mennesker. En undersøgelse af, i hvilket omfang bestemmelserne om inspektionerne bliver gennemført, vil således have høj prioritet for Kommissionen i dens fremtidige rapporter om anvendelsen af dette direktiv.

Desuden er der naturligvis positive resultater som følge af dette kompromis, navnlig den konsensus, der blev opnået om det vanskelige spørgsmål vedrørende underleverancer. Jeg har bemærket, at hr. Fava håbede på en erklæring fra Rådet og Parlamentet. Personligt kan jeg ikke se nogen ulemper ved det.

Det glæder Kommissionen, at man i direktivet anbefaler strafferetlige sanktioner for særligt alvorlige tilfælde, hvor disse sanktioner er både nødvendige og passende. De er nødvendige for at øge den afskrækkende virkning, da de administrative sanktioner i de alvorligste tilfælde ikke er tilstrækkelige til at hindre skruppelløse arbejdsgivere i deres forehavende. Og de er passende i et instrument, hvor hensigten er at leve op til den ambitiøse europæiske politik om at bekæmpe ulovlig indvandring. I den forbindelse sætter Kommissionen pris på, at kriminalisering af arbejdsgivere, der beskæftiger ofrene for menneskehandel, igen er blevet taget med i den endelige kompromistekst.

Dette direktiv er det første væsentlige tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring. Direktivet er rettet mod skruppelløse arbejdsgivere, samtidig med at der ydes beskyttelse af vandrende arbejdstagere, som det oftest går ud over i sådanne tilfælde.

Dette direktiv bør vedtages og gennemføres hurtigt. Kommissionen vil støtte og følge denne proces ved at indkalde til regelmæssige møder med eksperter fra medlemsstaterne i gennemførelsesfasen for at drøfte de problemer, som måtte opstå. Det er et vigtigt værktøj, og Kommissionen vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre, at dette værktøj bliver anvendt effektivt.

  Edith Bauer, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (SK) Fru formand! Det er håbet, at lovgivningen mod arbejdsgivere, der beskæftiger ulovlige migranter fra tredjelande, vil være et instrument til reduktion af "pullfaktoren" i forbindelse med ulovlig migration. På den anden side kan man dog også se, at lovgivningen muligvis kan give bedre konkurrencebetingelser, og jeg tror også, at den vil medvirke til at bekæmpe menneskehandel.

Der er en opfattelse af, at denne lovgivning ikke vil give nogen merværdi. Da der endnu ikke findes noget sådant lovgivningsmæssigt instrument på fællesskabsplan, er merværdien for nogle medlemsstater høj, mens den for andre, hvor der i forvejen findes en sådan lovgivning, måske ikke er så indlysende.

Ved drøftelserne vedrørende eventuelle kompromisløsninger med Kommissionen og Rådet var drøftelserne koncentreret om særlige problemområder. For det første var der spørgsmålet om leverandørens ansvar for underleverandørers lovmæssige forpligtelser, hvor ansvaret i forslaget begrænses til de direkte underleverandørers aktiviteter. For det andet var der midlerne til at sikre effektive procedurer, hvormed ulovlige migranter kan få udbetalt udestående løn, hvor vi har fulgt princippet om forbud mod forskelsbehandling, og vi har undersøgt, hvordan vi kan skaffe de ulovlige migranter hjælp og give dem redskaber til at kunne få deres løn, også efter at de er vendt tilbage til deres hjemland. For det tredje var der den eventuelle virkning af at udskyde den faktiske hjemsendelse af en ulovlig migrant, indtil personen har fået sin løn. Her vil jeg sige, at udskydelse af den faktiske hjemsendelse i høj grad ville underminere og muligvis modvirke formålet med den foreslåede lovgivning. Og endelig har vi overladt problemet med inspektionerne til medlemsstaterne i forvisning om, at arbejdsinspektører spiller en vital rolle i forbindelse med at få lovgivningen til at fungere effektivt.

Der er uden tvivl forskellige holdninger til, hvordan man bl.a. løser dette problem i dette forslag. Nogle af disse holdninger vil blive afklaret, når direktivet skal gennemføres. Jeg vil gerne slutte med at takke hr. Fava, Kommissionen og det franske formandskab, fordi det er lykkedes dem at udarbejde en kompromistekst.

  Esther de Lange, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder. − (NL) Fru formand! Jeg vil også gerne takke ordføreren for hans arbejde uden dog at forbigå den indsats, der er blevet ydet af skyggeordføreren for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, Simon Busuttil, og ordføreren for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Edit Bauer. Det skyldes immervæk deres indsats, at vi med det indgåede kompromis i sidste ende opnår det, vi vil, nemlig at udsigten til at få et arbejde ikke skal være noget incitament til ulovlig indvandring, fordi vi faktisk straffer arbejdstagere med ulovligt ophold i EU.

I modsætning til hvad nogle partier her i Parlamentet forsøgte at opnå i første omgang, er denne lovgivning ikke blevet noget instrument til efterfølgende at lovliggøre tilstedeværelsen af ulovlige indvandrere. Faktisk bliver der i andre sammenhænge ført forhandlinger om lovlig migration. Som ordfører for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling mener jeg dog, at der skal tænkes nærmere over de kønsspecifikke spørgsmål, når vi har med denne gruppe mennesker at gøre, der opholder sig ulovligt i EU, og som allerede nævnt ofte bliver udnyttet.

Skøn over, hvor mange mennesker fra tredjelande der opholder sig ulovligt i EU, er ikke præcise og varierer mellem 4,5 og 8 millioner. Desuden får man på baggrund af disse skøn ikke noget indtryk af forholdet mellem mænd og kvinder i det samlede antal og heller ikke noget indblik i de kønsspecifikke problemer, som kvindelige ulovlige indvandrere står over for. Jeg vil gøre opmærksom på, at kvindelige ulovlige indvandrere er meget sårbare, og at det ofte er dem, det går ud over i forbindelse med tvangsarbejde, menneskehandel og vold. Dette kræver derfor en specifik oplysningsindsats i de organer, der behandler disse spørgsmål.

Som altid drejer det sig dog om effektiv overvågning. Det glæder mig, at den arbitrære procentsats for overvågninger på 10 %, som blev foreslået i starten, nu er blevet forkastet, og at der er blevet indføjet en formulering om risikovurdering i kompromisteksten. Rapporterne i den belgiske avis De Standaard sidste sommer om husslaver i visse ambassader i Bruxelles, der kun ligger et stenkast fra Berlaymontbygningen, beviser, at disse scenarier ikke er så langt ude endda. Jeg vil derfor gerne sige til Kommissionen, at resultaterne vil vise sig i praksis. Jeg beder Kommissionen om at leve op til sit ansvar og kritisk gennemgå, hvordan landene behandler denne lovgivning, og om de anvender den effektivt.

  Simon Busuttil, for PPE-DE-Gruppen. – (MT) Fru formand! Denne lov er formentlig en af de første, som direkte tager fat på fænomenet med ulovlig indvandring ved at anvende lovgivningsmæssige redskaber, og man kan sige, at loven nu endelig er kommet. Der var hårdt brug for den, og derfor er jeg særdeles tilfreds med, at det er lykkedes os at nå frem til et fremragende kompromis. Hvad er det lige præcist, vi har opnået med denne lov? Det vi gjorde, var at kaste os over en af de vigtigste kilder, som motiverer mennesker til at ty til ulovlig indvandring. Vi tog fat på incitamentet. Hvilke typer incitament refererer vi så til? Incitamentet er, at en person, der f.eks. bor i Afrika, måske skal risikere sit liv for at rejse til et andet land med tanke på, at han kan finde arbejde der, selv om det er ulovligt. Fra nu af sender vi det klare signal, at ulovlig beskæftigelse ikke længere vil blive tolereret, og det giver derfor ingen mening at sejle over til Europa, selv om man har den fejlagtige opfattelse, at man kan finde arbejde her. Fra nu af vil dette være helt og aldeles umuligt. Som den tidligere taler nævnte, er det vigtigt, at dette instrument ikke anvendes til at lovliggøre ulovlige situationer, men fungerer som et klart signal om, at ulovlig beskæftigelse ikke længere vil blive tolereret. Dette skal håndhæves via effektive foranstaltninger og sanktioner, dvs. økonomiske, administrative og endog strafferetlige tiltag. Med disse tiltag skal der også sendes et utvetydigt signal til arbejdsgiverne om, at vi ikke længere vil tolerere ansættelse af arbejdstagere uden arbejdstilladelse.

  Stavros Lambrinidis , for PSE-Gruppen. – (EL) Fru formand! Det er lykkedes os her i Europa-Parlamentet radikalt at ændre formålet med det direktiv, som vi drøfter i dag. Claudio Fava fortjener især vores lykønskninger med dette. For det første har vi fået indføjet en bestemmelse om obligatorisk betaling af skyldig løn til ulovlige indvandrere, som bliver udvist. For det andet har vi været med til at sikre, at der er en bestemmelse om strenge og bindende strafferetlige sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger indvandrere under uacceptable levevilkår. For det tredje har vi sikret fagforeningernes og andre organisationers ret til at gå rettens vej på vegne af indvandrerne, og for det fjerde har vi fået indført retten til at udstede opholdstilladelser af kortere eller længere varighed til ulovlige indvandrere, som kan afsløre kriminelle organisationer. Med andre ord behandler vi langt om længe ulovlige indvandrere som mennesker, uden at vi samtidig lovliggør ulovlig indvandring, og vi støtter derfor dette kompromis.

Der er dog stadig et farligt misforhold mellem den fortsatte politimæssige tilgang til ulovlig indvandring og realiteterne i en lang række medlemsstater. Derfor vil anvendelse af direktivet også kræve særlig opmærksomhed. Det kunne føre tusindvis af ulovlige indvandrere ud i fattigdom, ghettodannelse og kriminalitet, og selv om vi beviseligt ikke kan eller vil udvise dem, kan disse ulovlige indvandrere måske blive ved med at være arbejdsløse. Hvis der for tiden faktisk er en masse ulovlige indvandrere, der har jobtyper i Europa, som europæerne ikke selv vil have, bør vi nu langt om længe her i Parlamentet debattere fælles regler om lovlig indvandring til Europa og lovliggørelse af tilstedeværelsen af disse mennesker, men ikke nye udvisningsbestemmelser.

Endelig gælder den fuldt ud nødvendige kamp mod sort arbejde naturligvis ikke kun ulovlige indvandrere. Den gælder hovedsagelig lovlige indvandrere, den gælder millioner af europæiske borgere, hvis ansættelsesrettigheder dagligt trampes under fode af deres arbejdsgiverne, den gælder det forhold, at beskæftigelseslove trampes under fode uden nogen som helst væsentlig kontrol eller væsentlige sanktioner. Det forelagte direktivs retsgrundlag bør derfor efter min mening være den almindelige kamp mod sort arbejde i Europa, ikke indvandring specielt. At gøre indvandrere til skydeskive hver gang, noget går galt i Europa, er meget farligt for den sociale sammenhængskraft i vores lande. Naturligvis skal ulovlig indvandring også bekæmpes, men vi skal ikke dæmonisere mennesker, der flygter fra elendige vilkår i deres eget land i håbet om et bedre liv.

  Jeanine Hennis-Plasschaert, for ALDE-Gruppen. – (NL) Fru formand! I flere år har EU måttet slås med tilstedeværelsen af millioner af ulovlige indvandrere i sit område, og presset for at finde en løsning stiger. Presset er meget stort, og det er det oprigtig talt med rette. Hvis vi gerne vil indføre en kontrollerbar og pålidelig migrationspolitik, hvor flygtninge er berettiget til beskyttelse, og hvor vi skaber gennemskuelige muligheder for lovlig migration, er det faktisk nødvendigt med en tilgang, hvor der tages skyldigt hensyn til samtlige faktorer, der virker afskrækkende eller stimulerende for ulovlig indvandring.

Sidste sommer nåede Rådet og Parlamentet til enighed om det såkaldte hjemsendelsesdirektiv, hvor der hovedsagelig fokuseres på de ulovlige indvandrere, mens vi nu ser på de arbejdsgivere, som ikke viger tilbage fra at benytte sig af ulovlige indvandrere. Dette er ikke blot et væsentligt incitament for ulovlige indvandrere, men skaber også umiskendeligt situationer med misbrug og grov udnyttelse.

Betydningen af at have en harmoniseret europæisk politik er efter min opfattelse hævet over enhver diskussion. Det forholder sig immervæk sådan, at når de indre grænser ikke er der mere, kan medlemsstat A måske gøre sig alle mulige bekymringer, men hvis medlemsstat B knap nok tager sig af problemet med ansættelse af ulovlige indvandrere, vil medlemsstat A blot blive ved med at være en ensom røst i ørkenen.

Efter en temmelig langsom start foreligger der nu efter intense forhandlinger med Rådet et kompromis, som er acceptabelt for mig, og jeg vil gerne takke ordføreren for hans konstruktive og pragmatiske arbejdsmåde. Det var som et frisk pust, hvilket faktisk ikke kan siges om et par af hans kolleger, der nu for enhver pris insisterer på denne ledsagende skriftlige erklæring, der bare er et stort shownummer, og som ikke hjælper meget på Europa-Parlamentets image. Det vil min gruppe også acceptere.

Det skal desuden være klart, at det, når dette direktiv først er blevet vedtaget, er op til medlemsstaterne at anspore sig selv til handling. Det skal være klart, at hverken Kommissionen eller Europa-Parlamentet har nogen tryllestav til rådighed, når det drejer sig om beslutsomhed eller håndhævelse. Rådet var ganske eftertrykkeligt imod en bindende procentsats for inspektioner, og det er netop der, hunden tit ligger begravet – sådan som mange her i Parlamentet samt kommissæren har sagt. Alt, hvad jeg kan gøre nu, er indtrængende at opfordre til, at håndhævelsen af direktivet bliver en realitet for at sikre, at vi ikke endnu en gang fortaber os i tomme ord på et stykke papir, for det er der faktisk ingen, som har glæde af.

Forslaget er igen et skridt i den rigtige retning, når det drejer sig om at nå frem til en omfattende migrationspolitik. Vi har dog stadig lang vej at gå, så det, vi skal gøre nu, er at holde ud. I den forbindelse vil jeg gerne stille det helt store spørgsmål, som er på alles læber i dag: Hvorfor er Rådet ikke til stede ved denne forhandling? Helt ærligt er det efter min opfattelse ikke acceptabelt.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. – (PL) Fru formand! EU kan ikke håndtere den ulovlige indvandring. Der er mange faktiske forhold, som beviser dette, og det kan vi også se i hr. Favas begrundelse, hvor vi bl.a. kan læse: "Det skønnes, at der er mellem 4,5 og 8 millioner ulovlige indvandrere i EU, og dette tal stiger fortsat, navnlig på grund af let adgang til ulovligt arbejde." Bare den kendsgerning, at tallet er sat til mellem 4,5 og 8 millioner, viser, at vi end ikke præcist kan angive problemets omfang. Og alligevel vedrører økonomisk migration også mange EU-medlemsstater, navnlig de forholdsvis nye medlemsstater.

I dag flytter millioner af bl.a. polakker til EU's gamle medlemsstater. Disse borgerne er udsat for de samme dårlige forhold og er i samme situation som migranterne fra tredjelande. For ulovlig beskæftigelse indebærer udnyttelse af arbejdstagerne, der ikke omfattes af sygeforsikring og pensionsrettigheder, udnyttelse af unge mennesker og endog menneskehandel. Vi kan kun få bugt med dette fænomen, hvis der er alvorlige retssanktioner, og hvis vi anvender dem konsekvent.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Vi sætter meget stor pris på det arbejde, som både hr. Fava i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og fru Bauer i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har gjort. Jeg tror, at vi her i Parlamentet må se at blive vant til proceduren for forstærket samarbejde om foranstaltninger, som faktisk forbinder beskæftigelse og migration.

Som allerede nævnt er det meningen, at dette skal være en del af den fælles indvandringspolitik i EU og gøre noget ved pullfaktoren vedrørende muligheden for at få arbejde, ofte i den uformelle økonomi og blandt sårbare og ikkeorganiserede arbejdstagere. Direktivet kan dog også finde anvendelse, hvis der er reelle ledige stillinger, som ikke kan besættes af nogen fra den nationale arbejdsstyrke, og hvor medlemsstaterne ikke udsteder nok arbejdstilladelser, eller hvor der er et tungt bureaukrati, som ikke reagerer hurtigt nok på ansøgninger fra arbejdsmarkedet. Der er også et tomrum, vi skal have gjort noget ved, for folk, der ikke kan sendes tilbage til deres hjemland – f.eks. til Zimbabwe – og som så at sige ofte står helt uden retshjælp og derfor må finde en måde at holde sig selv i live på.

Størstedelen af medlemsstaterne har i teorien allerede indført foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig migration, og man kan mene, at det er et tydeligt tegn på, at de agter at gøre noget ved problemet. Ikke desto mindre er Kommissionens forslag om inspektion i det oprindelige dokument blevet virkelig udvandet, og Parlamentet har måttet kæmpe bare for at få det resultat, som vi nu har i artikel 15. Man må så håbe, at man ved disse inspektioner ikke bare udvælger nogle små virksomheder, men faktisk ser på nogle af de større virksomheder, hvis aktivitet i meget høj grad bygger på sårbare arbejdstagere nederst i virksomhedspyramiden. Derfor var spørgsmålet om underleverandøransvar særdeles vigtigt for mange af os her i Parlamentet. Nogle af os betragter det, vi står tilbage med, som en også på dette punkt udvandet udgave af Kommissionens oprindelige forslag.

Det har været fremme, at medlemsstaterne i særligt alvorlige tilfælde, hvor der er indgivet en klage, kan vælge at udstede en opholdstilladelse. Dette er vel et skridt i den rigtige retning – i det mindste i forhold til, hvor en række medlemsstater stod.

Et af de spørgsmål, der har bekymret mange af os, er spørgsmålet om aflønning – når man ikke kan fastslå, hvor længe en ansættelseskontrakt løb – og spørgsmål om betaling af socialforsikring og skat, beløb der jo for mange sårbare arbejdstageres vedkommende bliver fratrukket i deres løn, men ikke nødvendigvis bliver givet videre til myndighederne.

For mange af os er spørgsmålet vedrørende betaling for udført arbejde en principsag, og det drejer sig også om, at der er virksomheder og økonomier, som har nydt godt af situationen, og at det ikke er meningen, at denne lovforanstaltning skal straffe den ulovlige migrant. Det er også – hvis man ser på det som et led i en overordnet politik – en del af en bæredygtig hjemsendelsespolitik, hvis folk faktisk kan tage tilbage til deres hjemland med det, de har tjent.

Vi har ingen garanti for, at medlemsstaterne vil sikre, at folk får deres betaling. Vi har et tilsagn om, at der vil være mekanismer på plads, således at der kan fremsættes krav, men ikke at pengene rent faktisk bliver udbetalt. Der er således ikke nogen garanti for, at betalingen finder sted. Nogle kan måske mene, at folk tager en chance, og at dette indebærer en risiko, men hvis vi ser på spørgsmålet om menneskelig værdighed, og hvordan dette passer ind i de overordnede mål for en fælles indvandringspolitik, er dette et alvorligt spørgsmål.

For min politiske gruppe er balancen i dette forslag således ikke længere klar, hverken vedrørende inspektioner eller aflønning, og andre områder er blevet udvandet. Vi føler ikke, at medlemsstaterne udviser meget engagement, og derfor vil vi ikke støtte forslaget.

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Der er mellem 4,5 og 8 mio. ikke-EU-borgere, der befinder sig ulovligt i Europa – dette er Kommissionens tal.

Dette er et ganske ubetydeligt antal, nemlig lidt over 1 % af befolkningstallet i EU. Det er helt klart et problem, som er blevet stærkt overdrevet. Dette er arbejdstagere, som udfører et nyttigt arbejde som f.eks. personlige tjenester og arbejde i turistindustrien og i langt de fleste tilfælde er de blevet absorberet af arbejdsmarkedet. Dette er arbejdstagere, som er nyttige for vores økonomi, men det er arbejdstagere, som bliver udnyttet med henblik på at reducere arbejdsomkostningerne og berige skruppelløse arbejdsgivere. Dette er arbejdstagere, som ofte udfører de job, EU-borgere ikke selv vil udføre.

Vi har brug for disse mennesker, men de er kommet ulovligt ind i Europa af den simple grund, at der ikke er nogen lovlig måde, hvorpå de kan komme ind. Det samme skete for langt hovedparten af de borgere, hvis situation nu er lovlig, men som kom ulovligt ind i EU.

Det, vi havde brug for, var et andet initiativ, nemlig et initiativ, som kunne lovliggøre situationen for disse millioner af mennesker. Det, vi havde brug for, var et initiativ til at befri dem fra slaveri, afpresning og udnyttelse. I stedet har vi et direktiv, som fortsætter der, hvor hjemsendelsesdirektivet slap. Først vedtog vi udvisningsbestemmelserne, og nu træffer vi så afgørelse om det potentielle område, hvor udvisning kan finde sted, og vi præciserer endda, hvem der skal betale for udvisningerne. Med dette direktiv betaler de, der bliver udnyttet, en højere pris end udnytterne. Desværre er der ikke nogen generel lovliggørelsesbestemmelse, end ikke for dem, der anmelder deres egen status eller deres udbyttere eller den forbrydelse, som bliver begået. De går lige fra at blive udnyttet til ulovligt arbejde til at blive udvist.

Vi havde brug for noget andet. Vi havde brug for et initiativ, hvor man foretrak lovliggørelse og ikke kriminalisering af de personer, der for tiden er her ulovligt. Vi havde brug for et initiativ til at mindske fremmedhadet. I går sagde den italienske indenrigsminister specifikt, at vi skal være barske over for ulovlige indvandrere. Det vil altså sige, at vi skal være barske over for de sårbare. Jeg tror, vi med dette direktiv fremmer denne type fremmedfjendske holdninger.

Vi har brug for indvandrere i EU – Kommissionen siger det selv: 50 millioner inden 2060 – fordi vi står midt i en demografisk krise, men vi gør ikke noget for at hjælpe dem med at komme ind. I stedet harmoniserer vi udvisningssystemet, og i dag træffer vi beslutning om at udvise dem, der er her ulovligt, selv om der måske er tale om arbejdstagere, der er blevet integreret i det europæiske arbejdsmarked.

Jeg mener, at virkningerne af dette direktiv vil være katastrofale, fordi det vil få indvandrerne og arbejdsmarkedet til i endnu større grad at gå under jorden og øge antallet af forbrydelser begået af skruppelløse chefer, der udnytter ulovlige indvandrere.

  Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. – (EN) Fru formand! Ulovlig indvandring er et problem, som er blevet forværret af den frie bevægelighed for personer. Den nuværende bølge af uro, der spreder sig hurtigt i Storbritannien, er dog naturligvis en følge af lovlig migration og af EU's egne regler.

I 20 år har britiske fagforeninger, som er blevet forført af Jacques Delors, troet, at EU var i deres interesse. Men nu er tiøren faldet, og de har indset, at en britisk regering ikke er i stand til at sætte britiske interesser i første række.

Jeg er bange for, at det bliver en del værre. Når vi kaster os ud i projekter, der kræver massiv offentlig støtte som f.eks. De Olympiske Lege og socialt boligbyggeri, er tusindvis af europæiske arbejdstagere parate til at nyde godt heraf. Britiske arbejdspladser til britiske arbejdstagere kan ikke garanteres, så længe vi er med i EU. Det er helt ærligt uacceptabelt, at britiske skatteydere skal betale til udenlandske arbejdstagere.

Men regeringen står fast og siger, at EU er så fantastisk. Og det er jo egentlig ikke så overraskende. Peter Mandelson får stadig 78 000 GBP om året fra Kommissionen og får naturligvis om blot nogle få år en pension, der står i forhold til hans nuværende løn. Det kan man da kalde en interessekonflikt af dimensioner.

Det store problem er nu, om den fremmedfjendske yderste højrefløj vil få fordel af situationen. Det ønsker vi jo heller ikke. Vi i UKIP giver det britiske folk en ikkeracistisk dagsorden ved valget til Europa-Parlamentet, hvor vi siger, at det er på tide at sætte britiske interesser i første række. Vi er ikke protektionister, men vi ønsker almindelig sund fornuft. Vi ønsker at kontrollere vores egne grænser og bestemme, hvem der opholder sig, arbejder og bosætter sig i vores land.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! Over hele verden har håbet om at få et vellønnet job en meget stor tiltrækningskraft. Især i økonomisk vanskelige tider begynder den sorte økonomi at vokse, og det resulterer naturligvis i, at mange mennesker risikerer deres liv i jagten på landet, der flyder med mælk og honning. Det er vigtigt for os at gøre det klart, at ulovlig beskæftigelse ikke længere vil blive tolereret.

I den seneste rapport om grundlæggende menneskerettigheder peges der dog på en række problemer forbundet hermed. Rapporten viser, at man ved at overtræde EU's indrejsekrav bliver belønnet, da indvandrere får større beskyttelse end folk i Europa, hvis identitet og sociale harmoni bliver truet af masseindvandring. Ulovlig indvandring vil blive banaliseret, hvis enhver ulovlig indvandrer fremover blot opfattes som en person uden gyldig arbejdstilladelse.

Vi må dog ikke glemme, at migranter uden opholdstilladelse i sidste ende skal udvises. Det er vigtigt for os at fjerne incitamenter såsom masselovliggørelse og udsigten til beskæftigelse. Desuden skal vi indgå effektive aftaler om udvisning med oprindelseslandene. Endelig skal Frontex-agenturet udvides, således at det kan udnyttes effektivt.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). – (RO) Fru formand! Det foreliggende direktiv er med til at konsolidere den fælles politik mod ulovlig indvandring og er et første skridt i bekæmpelsen af ulovlig beskæftigelse gennem indførelse af finansielle sanktioner mod arbejdsgiverne. Jeg må dog minde om, at alle medlemsstater har en national lovgivning om ulovligt arbejde samt skatte- og afgiftsunddragelse. Anvendelse af disse love kan også være med til at identificere, hvor de ulovlige indvandrere er beskæftiget.

Jeg mener derfor, det er vigtigt for os at have hensigtsmæssige love, men det er endnu vigtigere for medlemsstaterne at sikre, at disse love overholdes nøje. Jeg bifalder bestemmelserne i den endelige tekst om sanktioner, som står i forhold til antallet af ulovlige arbejdstagere, samt om pålæggelse af mindre bøder, hvis arbejdsgiveren er en fysisk person, og arbejdstageren yder personlige tjenester eller hjælp i hjemmet, og arbejdsforholdene ikke anses for at være udnyttende.

Forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet har resulteret i en præcisering af begrebet "underleverandør" – som kan holdes ansvarlig – og i en fastsættelse af omfanget af efterbetalinger, som arbejdsgiveren skal foretage. Jeg mener bestemt, at anvendelsen af dette direktiv vil fremme overholdelsen af princippet om fællesskabspræference ved tildeling af job.

Jeg føler også, at anvendelsen af dette direktiv bør være en yderligere grund for medlemsstaterne til at fjerne de arbejdsmarkedsrestriktioner, der er pålagt europæiske borgere, i betragtning af at en begrænsning af mulighederne for at beskæftige ulovlige indvandrere vil skabe nye muligheder i EU for ansættelse af EU's egne borgere.

  Inger Segelström (PSE). – (SV) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at takke Claudio og alle andre, der har gjort den foreliggende betænkning mulig. I de foregående forhandlinger om den fremtidige asyl-, flygtninge- og migrationspolitik har vi hovedsagelig haft fokus på dem, der opholder sig ulovligt i EU, på dem, der er veluddannede, og som har tilladelse til at komme ind i EU, eller på mennesker, der simpelthen er fattige og gerne vil sørge for deres familie og ønsker at kunne komme ind i EU.

Nu lægger vi ansvaret over på arbejdsgiverne, som ansætter folk uden papirer. Der ville ikke være så mange mennesker i EU uden papirer, hvis der ikke altid var uansvarlige arbejdsgivere, som vil betale og udnytte dem. Det er efter min opfattelse helt i orden at pålægge sanktioner og indføre et oplysningskrav for arbejdsgivere, og hvis en arbejdsgiver har udnyttet nogen, skal der betales erstatning, selv efter at personen er rejst hjem.

Der er dog et forslag, jeg ville have stemt imod, hvis der ikke havde været en afstemning i udvalget, og det er, at flertallet indfører lempeligere regler for beskæftigelse i hjemmet. Dette er efter min opfattelse et spørgsmål om ligestilling, da det oftest er kvinder, der arbejder i hjemmet for en lav løn. Denne gruppe har det også sværere end dem, der er på arbejdspladser med flere ansatte, men jeg betragter dette som et første skridt.

Jeg beklager, at man i nyhederne i dag kunne høre, at den svenske konservative regering har en negativ holdning over for betænkningen, der sigter på at støtte ansvarlige virksomheder og kriminalisere uansvarlige virksomheder, som udnytter arbejdstagere uden papirer.

Endelig er jeg naturligvis også bekymret over de udtalelser, vi har fået fra fagforeningerne, om betænkningen. Jeg håber, vi vil kunne løse disse problemer, inden der træffes en afgørelse. De samme bestemmelser skal finde anvendelse for samtlige arbejdsgivere, f.eks. ansvarsdeling i forbindelse med arbejdskontrakter, ellers vil vi indbygge smuthuller og tilskynde til fusk.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). – (ES) Fru formand! Den bedste måde til at sikre en reguleret indvandring, som vores samfund kan håndtere såvel økonomisk og socialt, er også at bekæmpe ulovlig beskæftigelse.

Dette betyder ikke, at vi skal bekæmpe de ulovlige indvandrere som personer, da hver af dem har sin egen historie at fortælle, men snarere at vi skal bekæmpe ulovlig indvandring som den eneste måde, hvorpå vi kan retfærdiggøre og virkelig systematisere reguleret indvandring, navnlig i den verden, vi lever i i dag.

Dette skal naturligvis ikke alene ske via dem, der søger arbejde, men også gennem dem, der tilbyder arbejde. Bekæmpelsen af ulovlig indvandring skal ikke kun ske ved politikontrol i undergrundsbanerne i London eller Madrid, men skal også ske i personaleafdelingerne i de mange virksomheder, der anvender ulovlige arbejdstagere for at udnytte dem og fratage dem deres rettigheder.

Dette er derfor vores baggrund for at bifalde dette direktiv fuldt ud. Direktivet skaber en ramme for arbejdsgivernes forpligtelser og bestemt også for de sanktioner, som skal pålægges de arbejdsgivere, der for egen vindings skyld udnytter arbejdstagere uden rettigheder.

Dette er et velafvejet direktiv. Ordføreren skal lykønskes, idet han har nået frem til et rimeligt kompromis og opnået en god balance i denne sag.

Jeg vil gerne fremhæve de artikler, der sikrer rettighederne for de arbejdstagere, som er blevet udnyttet. Reglerne beskytter arbejdstagerne, så de kan anmelde den situation, de befinder sig i. Reglerne beskytter arbejdstagerne ved at garantere, at de kan kræve den indtjente løn udbetalt, men naturligvis uden at dette giver dem en ret til at blive i EU. Enhver form for arbejde, som blev udført ulovligt, uden socialforsikring og uden betaling, vil naturligvis blive aflønnet uanset hvilken beskæftigelsesstatus den arbejdstager, der har arbejdet ulovligt, har.

Sanktionerne er afgjort passende og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Den enighed, der blev opnået omkring underleverancer, og som ordføreren allerede har henvist til i sit indlæg, er særdeles vigtig. Det har stor praktisk betydning, og det er det, der tæller.

Lige en sidste bemærkning. Jeg mener, at gennemførelsesperioden for dette direktiv på 24 måneder er for lang. Jeg er klar over, at dette ikke kan ændres, men 24 måneder er for lang tid, og perioden skal om muligt afkortes.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Fru formand! Beskæftigelse af statsborgere fra tredjelande med ulovligt ophold i EU, gør fair konkurrence umulig og fratager de berørte arbejdstagere den rette beskyttelse.

Jeg tænker først og fremmest på sikre arbejdsforhold og social sikring i tilfælde af en arbejdsulykke. Antallet af ulovlige indvandrere i EU anslås til mellem 4,5 og 8 mio. mennesker, og de arbejder oftest inden for byggeri, landbrug, turisme samt hotel og service. Der findes tilfælde af slavearbejde, der indebærer udnyttelse, og børnearbejde. Ulovlig beskæftigelse spiller en væsentlig rolle i forringelsen af ansættelsesstandarderne.

Derfor er fagforeningernes ret til at repræsentere disse arbejdstageres interesser så vigtig. Det er arbejdsgiveren, der beslutter at ansætte en person med ulovligt ophold, så det er arbejdsgiveren, der bør idømmes straf for at bryde loven. Der er behov for en koordineret indsats i alle EU-landene for at håndtere alle aspekter af ulovlig beskæftigelse.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Der er et presserende behov for at beskytte arbejdstagerne mod udnyttelse i disse tider med økonomisk krise, og det er absolut nødvendigt at sikre, at de europæiske arbejdstageres arbejdsforhold og -vilkår ikke systematisk forringes gennem udnyttelse af sårbare vandrende arbejdstagere. Ansvaret herfor ligger helt og holdent hos medlemsstaternes regeringer og myndigheder.

Mens medlemsstaterne må tage skridt til at regulere indvandringen, beklager jeg meget, at retsgrundlaget for dette forslag er bekæmpelse af ulovlig indvandring. Den egentlige kamp udspiller sig mod skurkagtige arbejdsgivere, der udnytter arbejdskraften, og vi har på nuværende tidspunkt brug for en dagsorden for arbejdstagere og ikke imod indvandrere.

Det politiske og økonomiske krav bør være at stoppe udnyttelsen af ulovlige indvandrere, at straffe skurkagtige arbejdsgivere, ikke at gøre arbejdstagerne til syndebukke eller kriminalisere dem, uanset om de er vandrende arbejdstagere eller ej. Brugen af strafferetlige sanktioner i dette forslag bør ikke henhøre under EU's kompetence, og dem, der slår til lyd for, at en udvisning af de vandrende arbejdstagere er løsningen, tager fejl. Der er ikke den rette balance i dette direktiv.

  Johannes Blokland (IND/DEM). – (NL) Fru formand! Det er allerede to år siden kommissær Frattini afslørede planer for tackling af ulovlig beskæftigelse, som sikrer en stødt tilstrømning af ulovlige indvandrere, der rejser ind i EU for at arbejde. Denne situation er nedværdigende og bør stoppes.

Jeg er dog uenig med ordføreren i spørgsmålet om, hvorvidt EU bør involveres på det strafferetlige område. Jeg går ikke ind for at underlægge strafferetten EU's ansvarsområde. I stedet er der her behov for en åben koordineringsmetode. Jeg er derfor meget glad for, at det ændrede kompromisforslag er forsigtigt med hensyn til anvendelse af strafferetten. De finansielle sanktioner er et tilstrækkeligt incitament til at være omhyggelig med udvælgelsen af arbejdstagerne. Jeg håber, at tilsyn med virksomhederne vil tilskynde medlemsstaterne til at benytte strafferetten.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Et direktiv, der straffer arbejdsgivere, som beskæftiger ulovlige indvandrere, bør hilses velkommen. Det anføres med rette, at muligheden for at finde arbejde i EU er en pull-faktor i den ulovlige indvandring. Vi bør dog være konsekvente og også tackle andre faktorer, der tiltrækker indvandrere. Den vigtigste af disse faktorer er den straffrihed, med hvilken fremmede kan komme ulovligt til Europa. Der findes rent faktisk medlemsstater, som belønner fremmede med ulovligt ophold, masselegaliseringerne i bl.a. Spanien, Italien og Belgien er eksempler herpå.

Der findes også hykleriet med de såkaldte individuelle legaliseringer af humanitære årsager. Sidste år alene var der ikke færre end 12.000 i et lille land som Belgien. Ulovlige indvandrere bør deporteres, ikke legaliseres, for hver eneste legaliseret ulovlig indvandrer tiltrækker en lang række nye indvandrere. Alle medlemsstater, der legaliserer dem, gør dette på vegne af de øvrige medlemsstater. Det er derfor ikke nok at tackle arbejdsgiverne. Vi må behandle hele den sammenhæng, som ulovlig indvandring indgår i.

  Carlos Coelho (PPE-DE). – (PT) Fru formand, hr. Barrot, mine damer og herrer! Under denne plenarforsamling har vi vedtaget adskillige foranstaltninger, der sigter mod at skabe en sammenhængende og integreret politik for indvandring. Denne fælles politik skal for det første omfatte lovlige kanaler for indvandring samt integrering af disse indvandrere i værtssamfundene. Med henblik herpå vedtog vi for to måneder siden direktivet om det blå EU-kort og direktivet om en enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret opholds- og arbejdstilladelse.

Samtidig må vi bekæmpe ulovlig indvandring og alle de former for kriminalitet, der er forbundet med den, effektivt. Med dette initiativ forsøger vi at bekæmpe pull-faktorerne for ulovlig indvandring til det europæiske område og sætte en stopper for udnyttelsen af arbejdstagere med ulovligt ophold. Det er vigtigt, at dem, der forsøger at rejse ind i det europæiske område for enhver pris – nogle gange er prisen deres eget liv – forstår, at der kun er en mulig vej: lovlig indvandring med alle de rettigheder og muligheder, det indebærer. Det anslås, at der er mellem 5 og 8 mio. indvandrere med ulovligt ophold i EU. En stor del af dem udfører ukvalificeret og temmeligt lavt betalt arbejde og udnyttes i visse tilfælde groft. Jeg vil gerne lykønske ordføreren, hr. Fava, og navnlig min kollega fru Bauer med deres arbejde og med det kompromis, de er nået frem til.

Jeg er derfor enig i, at ulovlig beskæftigelse skal bekæmpes i hele EU. Formålet med direktivet er at sikre, at alle medlemsstaterne er i stand til at indføre ensartede sanktioner for beskæftigelse af ulovlige indvandrere og til at håndhæve dem effektivt. Det vil være muligt at indføre tre former for sanktioner: finansielle, administrative og strafferetlige afhængigt af overtrædelsens alvor. Der vil også være et krav om, at arbejdsgiverne skal træffe forebyggende foranstaltninger og kontrollere disse personers indvandrerstatus for at undgå, at de beskæftiger arbejdstagere, der opholder sig ulovligt i EU.

  Wolfgang Kreissl-Dörfler, (PSE). – (DE) Fru formand! For det første vil jeg gerne lykønske min kollega Claudio Fava med hans betænkning og med, at man nåede frem til en aftale på trepartsmødet. Det er naturligvis altid muligt at bede om mere og opnå mere. Den omstændighed, at det i EU endelig erkendes, at ulovlige indvandrere, der fanges, skal indrømmes rettigheder og skal beskyttes mod udnyttelse, udgør imidlertid et stort skridt fremad.

Dette skal naturligvis være en del af en overordnet politik for migration og indvandring. Ingen bestrider dette. Der er dog en ting, jeg ikke forstår. Når De Grønne – Jean Lambert er her ikke længere – eller dem fra venstrefløjen, fra den såkaldt kommunistiske side, som f.eks. Giusto Catania, hævder, at dette ikke fungerer, at intet vil nytte, vil jeg gerne sige, at det ikke nytter noget at love de mennesker, der lever under disse vanskelige forhold et fireretters måltid og derefter undlade at give dem deres daglige brød. Det er fejt og er ikke nogen hjælp. Jeg spørger mig selv, hvad De Grønne egentlig ønsker, hvis de altid stemmer imod foranstaltninger, der vil kunne forbedre folks situation. Vi har allerede oplevet dette i forbindelse med mange betænkninger og foranstaltninger.

Derudover er der ikke noget, der forhindrer nationalstaterne i at indføre egentlig kontrol, pålægge bøder og nægte virksomheder, der beskæftiger indvandrere med ulovligt ophold, subsidier, national støtte og EU-støtte.

Jeg så gerne, at den samme hårde kurs, som medlemsstaterne nogle gange fører over for indvandrere med ulovligt ophold, også anvendes på skattesnydere og dem, der arbejder på det sorte marked. Vi må naturligvis tale med vores kolleger i de nationale parlamenter for at opfordre dem til at kræve, at indvandrere med ulovligt ophold indrømmes de rettigheder, som vi her er blevet enige om. Der er naturligvis en ting, vi kan være sikre på. Hvis en person, der beskæftiges ulovligt, fordi han/hun ikke længere kan overleve i sit eget land, har denne person ikke mulighed for at gå til politiet og sige, at han/hun bliver udnyttet. På samme måde kan en kvinde, der er blevet voldtaget, ikke indberette den strafbare handling. Begge ved, at de vil blive udvist, hvis de går til myndighederne.

Derfor vil vi stemme for denne betænkning. Den er et første skridt i den rigtige retning.

  Alexander Alvaro (ALDE). – (DE) Fru formand, hr. næstformand i Kommissionen! Jeg mener, at hr. Kreissl-Dörfler har ret. Jeg vil gerne takke Claudio Fava for hans betænkning og for det fremragende arbejde, han har udført.

Denne betænkning gør det klart, at begge de parter, der er involveret i ulovlig beskæftigelse, skal holdes ansvarlige, hvilket vil skabe en retlig balance. Ulovlig beskæftigelse skal straffes og forbydes i alle medlemsstater.

Arbejdsgiverne skal holdes ansvarlige for opretholdelse af dette forbud, men det er også de relevante myndigheders opgave at overvåge, at forbuddet overholdes, og indføre sanktioner. Det vigtigste er at beskytte mennesker i disse ansættelsesforhold mod udnyttelse.

Indførelse af retlige sanktioner er helt klart et skridt fremad. Myndighederne skal dog indføre mere kontrol og retsforfølge dem, der mistænkes for at begå overtrædelser. Betænkningen er et kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet, og der fastsættes minimumsstandarder heri.

Udsigten til, at medlemsstaterne styrker eller svækker kravene er dog ikke inspirerende. Vi har taget det første skridt fremad. Vi bør nu går resten af vejen sammen. Jeg tror, at jeg i det mindste på egne vegne og på vegne af min gruppe, om ikke på vegne af flertallet, kan sige, at vi støtter denne betænkning med god samvittighed.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). – (EL) Fru formand! Det direktiv, vi behandler, vedrører et af de mest grundlæggende aspekter af udvikling og økonomisk bæredygtighed i vores lande. Det vedrører ulovlig beskæftigelse, der ofte fører til lønpres og reduktion af statens indtægter med alle de deraf følgende problemer med at udbetale ydelser og en nedsat funktion af velfærdsstaten. Det fratager arbejdstagerne adgangen til social sikring og anden forsikring, til pensioner og endog til organer med ansvar for beskyttelse af de forhold, der er fremherskende på deres arbejdsplads.

Desværre udgør ulovlig indvandring en del af det nuværende system, der har resulteret i en global økonomisk krise, som vi må løse med midler, der vil bidrage til at beskytte ikke blot afhjælpende, men også reelt korrigerende foranstaltninger, der vil sikre fremgang på langt sigt. Som sådan mener vi ikke, at bekæmpelse af ulovlig indvandring kan behandles på en opsplittet måde. De foranstaltninger, der foreslås for at sikre en human kurs over for indvandrere, er ikke tilfredsstillende for os. Lad os derfor sikre os, at vi ikke gør dem til overlappende spørgsmål.

  Panayiotis Demetriou (PPE-DE). – (EL) Fru formand! Ordføreren Claudio Fava og skyggeordførerne fortjener virkelig vores hjerteligste lykønskninger. Det er lykkedes dem at nå frem til et usædvanligt kompromis med Rådet, naturligvis med hjælp fra næstformand i Kommissionen, Jacques Barrot, som jeg også lykønsker. Endelig er direktivet, der pålægger arbejdsgivere, der beskæftiger indvandrere med ulovligt ophold, sanktioner, nået frem til den endelige godkendelsesfase. Jeg mener, at direktivet, sådan som det er formuleret nu, effektivt vil tjene til at bekæmpe beskæftigelse af indvandrere med ulovligt ophold. Det er første gang, at EU har rettet opmærksomheden i den rigtige retning mod mennesker, som udnytter indvandrere med ulovligt ophold, mod arbejdsgivere, der bryder loven. Endelig er beskæftigelse af indvandrere med ulovligt ophold blevet strafbart. Jeg er sikker på, at de strafferetlige og andre sanktioner i direktivet vil være et skræmmende afskrækkelsesmiddel, der vil bidrage til at begrænse og forhindre den uacceptable udnyttelse af indvandrere med ulovligt ophold. Mange afbalancerede og realistiske sanktioner er indeholdt i direktivet. Jeg er overbevist om, at de vil vise sig at være effektive. Selv om indvandrere med ulovligt ophold behandles som ofre og beskyttes af direktivet, får også de et afskrækkende budskab om, at det ikke længere vil være nemt for dem at finde beskæftigelse, og at det derfor ikke vil være tiltrækkende at finde arbejde selv på ugunstige betingelser. Vi må dog være meget opmærksomme på de indvandrere med ulovligt ophold, der allerede befinder sig i EU. I mit land, Cypern, hvor ulovlig indvandring er et enormt problem, blev ulovlig beskæftigelse gjort strafbar for nogen tid siden. Det har naturligvis ikke udryddet al ulovlig beskæftigelse, men det har begrænset det. Med de mange sanktioner, der er indeholdt i direktivet, og indførelsen af ordningen med tilsyn med arbejdsgiverne vil problemet med beskæftigelse af indvandrere med ulovligt ophold og ulovlig indvandring helt klart blive mindre.

  Catherine Boursier (PSE). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Claudio Fava for det bemærkelsesværdige arbejde, han har udført i de seneste måneder for at nå frem til denne afbalancerede tekst.

Det var ikke nogen let opgave, og der var mange faldgruber på vejen. Jeg mener dog, at resultaterne er meget positive, og jeg vil navnlig fremhæve tre punkter.

Sanktionen anvendes her på den arbejdsgiver, der overtræder loven, mens indvandreren betragtes som offeret. Ud over finansielle sanktioner anbefales der strafferetlige sanktioner i gentagelsestilfælde, for menneskesmugling eller udnyttelse af mindreårige. Jeg mener, at strafferetlige sanktioner er meget vigtige, og jeg mener også, at det er op til os at sikre, at der gennemføres regelmæssige kontroller, så dette direktiv kan blive effektivt.

Et andet positivt punkt, der skal nævnes, er den automatiske udbetaling af lønrestancer til arbejdstagerne. Endelig går sammenslutninger, og fagforeninger ind for at forsvare de interesser, som arbejdstagere med ulovligt ophold i et land har, så de kan indberette uhæderlige arbejdsgivere uden frygt for efterfølgende forfølgelse.

Som med mange andre tekster kunne vi naturligvis være gået længere, men kan vi løbe risikoen for at true kompromisset, når denne tekst allerede vil muliggøre store fremskridt i beskyttelsen af arbejdstagerne og deres værdighed?

Vi må støtte et afbalanceret syn på migrationsspørgsmål og erkende, at indvandring med henblik på beskæftigelse er mere end nødvendigt og vil blive det endnu mere i fremtiden på grund af de demografiske udsigter.

I denne forbindelse er det derfor vigtigt at tilkendegive, at den model, vi ønsker, er en model, hvor vandrende arbejdstagere betragtes som fuldgyldige arbejdstagere, der har de samme rettigheder som arbejdstagere fra medlemsstaterne.

Vi må derfor mobilisere for at forsvare disse rettigheder, og derfor mener jeg, at vi bør støtte denne betænkning, fordi den er et afgørende skridt i indførelsen af minimumsstandarder og i bekæmpelsen af ulovlig beskæftigelse og udnyttelse af vandrende arbejdstagere.

  Olle Schmidt (ALDE). – (SV) Fru formand! Vi ved, at flere og flere mennesker skjuler sig inden for EU's grænser. Vi ved, at EU i nær fremtid vil få behov for et stigende antal vandrende arbejdstagere. Vi ved også, at tusindvis af mennesker hver uge forsøger at finde et bedre liv i Europa. Mange af dem dør på vej til vores kontinent. Vi ved, at mange mennesker uden papirer udnyttes og lever under kummerlige forhold. Dette er ikke EU værdigt. De universelle værdier, som EU ønsker at sprede til hele verden, omfatter den enkeltes ret til et værdigt liv. Der er her et skamfuldt paradoks.

Det er rimeligt, at EU skal have en fælles asyl- og indvandrerpolitik, men det må ikke betyde, at de lande, der ønsker at føre en hårdere linje og jagte mennesker på forskellige måder, skal være dem, der træffer beslutningerne. Dette vil mindske chancerne for at finde et anstændigt liv i Europa. Samtidig er det vigtigt, at svigagtige arbejdsgivere, der udnytter mennesker i en sårbar stilling, ved, at straf og sanktioner kan idømmes alle steder i EU.

Jeg indrømmer, at betænkningen er en vanskelig balanceakt, og jeg har forståelse for hr. Catanias forbehold. Kompromisset er dog et skridt i den rigtige retning, selv om jeg har visse holdninger til f.eks. omfanget af arbejdsgivernes indberetningsforpligtelser.

Jeg vil gerne sige til fru Segelström, at vi ikke har en konservativ regering i Sverige. Vi har en firepartiregering med stærke liberale elementer.

  Maria da Assunção Esteves (PPE-DE). – (PT) Fru formand! Fava-betænkningen indfører fremskridt og humanisering i immigrationslovgivningen. Den giver os den moralske forsikring, som vi har haft behov for siden hjemsendelsesdirektivet. Det generelle forbud mod beskæftigelse af indvandrere med ulovligt ophold forhindrer ikke blot indvandringens endemiske ulovlighed, men forhindrer først og fremmest muligheden for at udnytte og drage fordel af menneskelig elendighed, der generelt går hånd i hånd med denne type arbejde.

Det første vigtige punkt om Fava-betænkningen er, at den udfordrer opfattelsen af ulovlig indvandring, der stiller sig tilfreds med en nem, men uacceptabel fordømmelse af indvandrerne i stedet for at udforme et systemisk svar, der i lige så høj grad ansvarliggør staten og arbejdsgiveren. Indtil nu har den største fejl ved indvandrerpolitikkerne været fraværet af et retfærdigt svar på den forfærdelige situation, som indvandrere med ulovligt ophold befinder sig i, idet hele retssystemets vægt falder på dem og deres status som skyldige frem for som ofre.

Det andet vigtige punkt i forbindelse med betænkningen er, at den bibringer den europæiske offentlige arena en etik med delt ansvar mellem staten og virksomhederne. Arbejdsgivernes pligt til at gennemføre forhåndskontrol ved at kontrollere arbejdstagernes opholdsstatus er værdifuld, da den indrømmer den private sektor kompetence, noget EU ikke ofte har gjort. Vi bifalder denne kompetence, fordi forsvar for lovlighed og offentlig etik ikke blot påhviler staten, men os alle. Betænkningen baner derfor vejen for en ny politisk metode, som andre betænkninger burde følge.

Det tredje punkt, og tilfældigvis det vigtigste, er den afgørende adskillelse mellem forpligtelsen til at betale løn og problemet med opholdets lovlighed. Det er en simpel erklæring af den universelle moralkodeks, der siger, at humanitet kommer før retssystemets regler og har forrang for dem.

Derfor tillykke til hr. Fava.

  Javier Moreno Sánchez (PSE). – (ES) Fru formand! For det første vil jeg gerne takke vores ordfører, Claudio Fava, for hans store arbejde med at nå frem til en fælles holdning med Rådet. Resultatet indebærer mange forbedringer foreslået af Parlamentet.

Med dette direktiv viser vi endnu en gang, at vi er går ind for at udvikle en fælles migrationspolitik baseret på en samlet strategi. Målet med dette direktiv er klart: at bekæmpe mafiagrupper, at straffe skruppelløse arbejdsgivere og at beskytte indvandrere, der udnyttes, og som ikke har nogen form for social sikring.

Vi ønsker at se sultelønninger forsvinde. De er uretfærdige over for indvandrerne, og hvad mere er, forvrider de gennemsnitslønningerne, særlig inden for sektorer som byggeri, landbrug, hushjælp og hotelvirksomhed.

Disse foranstaltninger kræver meget mod og politisk vilje, for der er mange materielle interesser og mange penge i den uformelle økonomi. Navnlig i vanskelige tider er det mere vigtigt end nogensinde, at vi forvalter migrationsstrømmene på en intelligent og generøs, men også ansvarlig måde.

Det ville være let at falde for fristelsen til ikke at forsøge at holde den uformelle økonomi i skak. Vi kan ikke se den anden vej og efterlade omkring 8 mio. indvandrere med ulovligt ophold forsvarsløse over for arbejdsforhold, der grænser til slaveri.

Hvis vi ønsker, at dette direktiv skal være effektivt, skal der gennemføres strenge tilsyn og indføres økonomiske sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner i de mest alvorlige tilfælde, der vil fungere som et afskrækkende middel over for arbejdsgiverne.

Vi vil dermed have held til at indskrænke den uformelle økonomi og sætte en stopper for incitamentet til at migrere, der opstår på grund af muligheden for at arbejde ulovligt. Det skal gøres klart, at den eneste måde, man kan arbejde på i Europa, er lovligt arbejde. Derfor ønsker vi at gå videre med den samlede strategi, og kommissær Barrot vi opfordrer Kommissionen til at indføre det nye blå EU-kort for alle andre beskæftigelseskategorier hurtigst muligt.

  Marek Aleksander Czarnecki (ALDE). – (PL) Fru formand! Resultatet af den lette adgang til ulovlig beskæftigelse er, at der er adskillige millioner ulovlige indvandrere i EU. Ulovlig beskæftigelse, der meget ofte indebærer udnyttelse, fører til lavere lønniveauer inden for den pågældende sektor og bringer også virksomhedernes konkurrenceevne i fare. Endvidere er uregistrerede arbejdstagere ikke omfattet af sygesikring eller pensionsrettigheder. Det er derfor vigtigt at indføre mekanismer, der vil gøre det muligt for udnyttede arbejdstagere at indgive klager mod deres arbejdsgivere personligt eller via en tredjeparts mellemkomst.

Jeg vil også gerne henlede Deres opmærksomhed på den omstændighed, at direktivets anvendelsesområde også bør omfatte arbejdstagere, der har lovligt ophold i EU, særlig borgere i de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 og 2007, og som stadig er omfattet af overgangsforanstaltninger, der begrænser deres adgang til lovligt arbejde.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). – (EL) Fru formand, hr. næstformand i Kommissionen! Det forslag, vi behandler her i dag, udgør en del af et generelt forsøg på at finde en løsning på indvandrerpolitikken i EU, der naturligvis, som vi alle må konstatere, lugter af uærlighed. Uærlighed, fordi vi forsøger at korrigere visse aspekter af denne politik med det blå EU-kort, med beslutningen om at fjerne arbejdstagere med ulovligt ophold, med beslutningen i dag om at straffe arbejdsgivere, der beskæftiger arbejdstagere med ulovligt ophold, men disse er blot nogle aspekter af det problem, vi forsøger at korrigere.

Vi kan naturligvis ikke forstå, hvordan en arbejdstager med ulovligt ophold tager arbejde, og den person, der ansætter ham og dækker hans opholdsudgifter og andre udgifter, i sidste ende straffes. Der er en logisk selvmodsigelse, som vi må dække med de regler, som gælder for anstændigt arbejde. Lovgivningen i alle 27 medlemsstater forbyder ulovligt og sort arbejde, navnlig med den dobbelte absurditet, der her er tale om, nemlig ulovlig indrejse til medlemsstaten og ulovlig udnyttelse. Problemet er derfor kompliceret, og det kompromis, man er nået frem til, har naturligvis mange mangler. En af disse mangler er arbejdstagere, som hovedsageligt benyttes af folk, skal vi sige af næstekærlige årsager, og naturligvis udfører de arbejde, men de finder samtidig en måde at overleve på. Hvad vil der ske med dem? Hvordan skal de leve resten af deres liv i deres tvungne ulovlighed, eftersom nabolandene ikke har accepteret hjemvendende indvandrere?

  Donata Gottardi (PSE). – (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som vi ved her i Parlamentet, skal kompromisser analyseres ved at se på fordele og ulemper og på den måde nå frem til en samlet bedømmelse, der tager hensyn til de lovgivningsmæssige og politiske begrænsninger.

Med hensyn til beskæftigelsessektoren, der indtager en fremtrædende plads i det direktiv, vi skal stemme om i morgen, er vores bedømmelse i mange henseender positiv. Nogle positive punkter omfatter indføjelsen af en definition af løn, der muliggør en sammenligning med lovlige ansættelsesforhold, nedbringelsen af de proceduremæssige byrder i tilknytning til sanktioner for husarbejde og pleje og sammenknytning og styrkelse af fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af ofre for smugling og udnyttelse, særlig mindreårige. Tilsagnet om ikke at betragte bestemmelsen om underentrepriser som en præcedens er også vigtig.

Der hersker fortsat nogen tvivl med hensyn til ansvaret i kæden af arbejdsgivere og om de vanskeligheder, arbejdstagerne har med at få udbetalt den løn, de har krav på, før de forlader landet. Spørgsmålet er ikke helt uklart, men da direktivet hænger nøje sammen med hjemsendelsesdirektivet, er det bundet med hensyn til situationen for ulovlige arbejdstagere og arbejdsgivere, der ikke har kunnet finde lovlige beskæftigelsesveje.

Min tillid til, at vi vil beslutte at vedtage dette dokument efter førstebehandlingen, mindskes ikke af, at jeg påpeger et par risici: Risikoen for, at Parlamentets arbejde fortsat vil være underlagt pres fra de nationale regeringer, og risikoen for, at vi vil styrke Europas image som den "onde stedmoder".

  Patrick Gaubert (PPE-DE). – (FR) Fru formand! Dette udkast til direktiv er af central betydning for bekæmpelsen af ulovlig indvandring og har været et vigtigt skridt i indførelsen af en fælles indvandringspolitik. Vi er alle klar over, at sort arbejde er hovedattraktionen for de tusindvis af mænd og kvinder, som krydser vores grænser hver dag i jagten på et anstændigt arbejde og en måde at forsørge deres familier på.

I realiteten støder de ofte på arbejdsgivere, som udnytter og misbruger deres sårbare situation og deres manglende kendskab til deres rettigheder til at udnytte dem og bruge dem som billig arbejdskraft. Det er det, vi kalder moderne slaveri.

Vi må ikke være blinde for den omstændighed, at dette fænomen også omfatter personer, europæiske borgere eller mennesker fra tredjelande, som arbejder og bor på normale vilkår, men som ikke henhører under dette direktivs anvendelsesområde, da det udgør en del af rammerne for bekæmpelse af ulovlig indvandring.

Det drejer sig ikke her om at pege fingre af mænd og kvinder, der ofte er i god tro, men som alligevel er ofre for uærlige netværk af arbejdsgivere. Målet med denne tekst skal netop være at beskytte disse sårbare mennesker og sikre, at deres mest grundlæggende, mest fundamentale rettigheder respekteres. Dette er netop det erklærede mål og ambitionen med det opnåede kompromis.

Vi bør ikke skære alle arbejdsgivere over en kam, og vi skal naturligvis ikke behandle nogen, der beskæftiger en person i god tro i tillid til, at denne person arbejder og opholder sig lovligt i landet, på samme måde som dem, der søger at udnytte disse menneskers situation.

Vi må være konsekvente og udsende et klart budskab. Vi har brug for modige bestemmelser, som anvendes samvittighedsfuldt. Vedtagelsen af denne tekst vil sende to klare signaler. Det første er til arbejdsgiverne for at fortælle dem, at de ikke vil kunne fortsætte med at misbruge denne sårbare arbejdsstyrke, og de vil dermed reelt blive afskrækket fra at ansætte ulovlige indvandrere. Det andet signal sendes til de tusindvis af potentielle ulovlige indvandrere, som vil blive afskrækket af de strenge beskæftigelsesvilkår i Europa.

Min tak til alle skyggeordførerne og til ordføreren, og som mange andre håber jeg, at denne tekst snart vil blive gennemført for at bekæmpe ulovlig indvandring og derfor fremme indvandring...

(Formanden afbrød taleren)

  Genowefa Grabowska (PSE). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at lykønske ordføreren. Jeg er klar over, at det ikke var nogen nem opgave at nå frem til en kompromisløsning, der tager hensyn til det nationale arbejdsmarkeds interesser og samtidig beskytter indvandrere mod udnyttelse. Hr. Fava fortjener ros.

Jeg rejste til Italien, til Foggia, lige så snart de såkaldte arbejdslejre blev opdaget. Her boede og arbejdede såvel EU-borgere som ulovlige indvandrere under forfærdende forhold. Jeg husker levende de forhold, som de boede og arbejdede under. De døde således ofte som følge af sult og en grusom, umenneskelig behandling. Jeg hilser dette direktiv varmt velkommen, da det endelig vil gøre ansættelsesforholdene civiliserede. Det er en sejr over grådige arbejdsgivere, deres søgen efter profit, en billig og endog ofte gratis arbejdsstyrke og deres udnyttelse af ulovlige indvandrere.

Hvis dette direktiv skal træde i kraft, skal det gennemføres i alle medlemsstaterne. Paradoksalt nok er ulovlig beskæftigelse i medlemsstaternes interne lovgivning en strafbar handling og en lovovertrædelse. Alligevel fungerer loven ikke. Vi må derfor gøre alt for at gennemføre direktivet. Alle de nødvendige retlige mekanismer skal være på plads, så der ikke kan opstå flere uheldige tilfælde af denne art.

Jeg vil nu gerne henvende mig til de britiske medlemmer af dette Parlament og bede dem fortælle deres arbejdsgivere, at ulovlig beskæftigelse af indvandrere er en forbrydelse. Klag ikke over, at EU...

(Formanden afbrød taleren)

  Jörg Leichtfried (PSE). – (DE) Fru formand! Det vigtigste resultat af denne betænkning er, at ikke blot ulovligt beskæftigede statsborgere fra tredjelande, men også deres arbejdsgivere vil blive straffet. Vi må være klar over, og dette virkelig er en forbrydelse, at disse mennesker udnyttes selv i en så progressiv sammenslutning som EU. Nogen tjener godt på dem. De har ikke ret til lægehjælp eller pensioner, og de lever i konstant frygt for at blive fanget og sendt tilbage til deres hjemland.

Derfor mener jeg, at et andet meget vigtigt punkt er muligheden for fremover at pålægge arbejdsgivere, som udnytter ulovlige indvandrere, sanktioner. Der er efter min mening et presserende behov for foranstaltninger som bøder, ansvar for udgifterne til hjemsendelse, udelukkelse fra offentlige ydelser eller støtte eller endog midlertidig eller permanent lukning af virksomheden for at ændre situationen. Regelmæssige og effektive tilsyn i de enkelte medlemsstater er naturligvis også vigtige i denne henseende, og det samme er muligheden for at kræve indbetaling af skat og bidrag til sociale sikringsordninger med tilbagevirkende kraft.

Et Europa, hvor nogle mennesker udnyttes af andre, er ikke et egentligt socialt Europa. Jeg mener, at dette direktiv er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans fremragende arbejde. Dette må dog ikke under nogen omstændigheder være det sidste skridt, vi tager.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE). – (RO) Fru formand! Jeg mener, at dette lovgivningsinitiativ er velkomment på et tidspunkt, hvor arbejdstagere fra tredjelande tegner sig for en ikke uanseelig procentdel af EU's arbejdsstyrke, hvilket gør ulovlig indvandring til et problem. Med dette in mente vil jeg gerne understrege behovet for at indføre lovgivningsrammer, der gør det muligt for os at fastsætte klarere sanktioner mod arbejdsgivere, som ansætter indvandrere fra tredjelande med ulovligt ophold i EU, idet dette ulovlige arbejde er et alarmerende problem på europæisk plan, og udnyttelse af indvandrerarbejdsstyrken er en realitet.

Vi må også være klar over, at mange arbejdsgivere praler med den profit, de opnår ved at beskæftige indvandrere uden papirer, hvorved de undgår at betale bidrag til sociale sikringsordninger eller skat til staten. Vi må også sikre os, at denne form for adfærd straffes behørigt.

Derfor skal de enkelte lande vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse, yde bedre beskyttelse af indvandrere og tilrettelægge regelmæssige tilsyn, særlig i erhvervssektorer, hvor man antager, at der arbejder ulovlige indvandrere. Vi ønsker også, at der gives adgang til det europæiske arbejdsmarked på en kontrolleret måde, og at indvandrernes rettigheder respekteres. Derfor anmoder vi medlemsstaterne om at vedtage alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre et mere effektivt samarbejde og fremme udvekslingen af information mellem de berørte nationale myndigheder.

  Yannick Vaugrenard (PSE). - (FR) Fru formand! Jeg vil starte med at lykønske hr. Fava med hans fremragende arbejde, som vil muliggøre vedtagelsen af et direktiv indeholdende sanktioner mod arbejdsgivere, der beskæftiger ulovlig arbejdskraft.

Jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på den nuværende situations komplekse karakter. Vi må udarbejde en lovgivning, der svarer til denne kompleksitet.

I hele EU benytter alle dem, der afgiver ordrer, en omfattende udlicitering til underleverandører fra medlemsstaterne uden at vide, om de ansatte arbejder ulovligt eller ej. Der blev foreslået en ændring om kontrol med lovligheden af arbejdstagernes situation. Hvorfor er den ikke medtaget?

Det bestemmes endvidere, at hovedkontrahenterne har ansvaret for betaling af lønninger, men kun hvis de ved, at underleverandørerne beskæftiger indvandrere med ulovligt ophold. Man finder ikke nogen, der afgiver en ordre, som spontant indrømmer deres skyld.

Endelig kan selv det bedste direktiv i verden kun blive effektivt, hvis det ledsages af reelle kontrolmekanismer. Vi kunne forbedre denne kontrol, hvis vi havde flere arbejdstilsynsførende i de enkelte europæiske lande med større ansvar.

Det er vigtigt, at vi snarest muligt udarbejder strengere lovrammer, så dem, der afgiver ordrer, betragtes som fuldt ansvarlige for fejl fra underleverandørernes side.

Vi må ikke lukke øjnene for den velkendte praksis i visse økonomiske sektorer, der er medskyldige i de aktiviteter, der tilrettelægges af ulovlige indvandrernetværk.

  Richard Falbr (PSE). – (CS) Fru formand! I forbindelse med denne betænkning vil jeg gerne henlede opmærksomheden på et presserende problem, der er opstået i tilknytning til den aktuelle krise. I nogle lande, herunder mit eget, oplever vi masseafskedigelser af vikaransatte, hvoraf størstedelen kom til vores land fra østeuropæiske og asiatiske lande. De er blevet illegale arbejdstagere. Efter deres afskedigelse har de ikke nogen indtægter og er således kommet i kløerne på såkaldte "iværksættere", der udsætter dem for en endnu værre udnyttelse end bureauerne gjorde. Samtidig vil jeg gerne endnu en gang gøre opmærksom på de meget utilstrækkelige menneskelige ressourcer, som arbejdstilsynene råder over i mange af medlemsstaterne. Intet vil ændre sig, med mindre vi etablerer et grundigt uddannet og udstyret netværk af tilsynsførende, som forstår arbejdslovgivningen, og som har kendskab til EU-direktiverne.

Mens de europæiske institutioner nu er blevet enige om en række standarder for virksomheder, er der normalt et stor ramaskrig blandt medlemsstaterne, når der gøres det mindste forsøg på at gøre noget tilsvarende inden for social- og arbejdsmarkedslovgivningen. At henvise til tradition, subsidiaritet og lignende i en situation, hvor arbejdstagere i EU udsættes for uhæmmet udnyttelse, er latterligt og hyklerisk. Derfor hilser jeg ethvert forsøg på at retsforfølge og sanktionere dem, der beskæftiger indvandrere med ulovligt ophold, velkommen, og jeg takker hr. Fava.

  Corina Creţu (PSE) . – (RO) Fru formand! Ulovlig beskæftigelse er koncentreret inden for bestemte sektorer, hvor arbejdet anses for at have en ufaglært karakter, f.eks. byggeri, landbrug, rengøring samt hotel- og cateringvirksomhed. Disse sektorer benytter ulovlig arbejdskraft i alarmerende omfang. Særlig i krisetider er arbejdsgiverne fristet til at forsøge at omgå loven og benytte ulovlig arbejdskraft for at opretholde indtægterne eller simpelthen overleve på markedet.

Det dokument, vi behandler her i dag, er et skridt i retning af at nedbringe forekomsten af ulovlig beskæftigelse, som har så mange negative virkninger ud fra et fiskalt og socialt synspunkt. Det er en god idé, at vi straffer ulovlig beskæftigelse af statsborgere fra tredjelande, men vi må ikke glemme, at den samme svøbe rammer vores medborgere fra EU's mindre udviklede medlemsstater. Selv rumænere udsættes i mange tilfælde for misbrug fra arbejdsgivere i EU.

Med hensyn til betænkningen så jeg gerne skrappere sanktioner til at straffe mellemmændene på arbejdsmarkedet.

  Sebastiano Sanzarello, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at vi beskæftiger os med dette spørgsmål på et særlig følsomt tidspunkt.

Den internationale økonomiske krise har ført til eller fører til, at de lande, der er hårdest ramt af krisen, benytter ulovlig arbejdskraft, der næsten altid er ensbetydende med indvandrere med ulovligt ophold, særlig i visse sektorer, herunder byggeri, landbrug og andre er blevet nævnt. Dette tilskynder til ulovlig indvandring, hvilket medfører de tragedier, som vi har set. Det er derfor ikke overraskende, at ulovlig indvandring vokser enormt, og her i eftermiddag og i morgen vil vi her i Parlamentet behandle problemerne på Lampedusa og andre nabolande.

Denne foranstaltning kommer derfor lige i rette tid. Jeg mener derfor, at de sanktioner, der er fastsat for arbejdsgivere, helt klart vil fungere som et yderligere afskrækkende middel, da der allerede findes sanktioner mod ulovlig beskæftigelse, særlig når den involverer indvandrere med ulovligt ophold. Disse sanktioner vil yderligere afholde arbejdsgiverne fra at ansætte arbejdstagere.

Vi har hørt, at der er 8 mio. personer med ulovligt ophold, som udfører ulovligt arbejde. Vi må antage, at vi, når disse foranstaltninger træder i kraft, vil have 8 mio. ulovlige indvandrere på gaderne, og vi er nødt til at løse det problem. Jeg mener, det er et problem, som vi må begynde at anerkende, fordi dem, der overlever ulovligt, men ikke destomindre overlever, officielt vil blive indberettet som ulovlige af deres arbejdsgivere, som ikke længere vil være i stand til at huse dem, og vi vil stå med et enormt problem med 8 mio. mennesker i Europa, som vi må udvise og hjælpe. Jeg mener, det er et problem, som vi må tage op på forhånd – jeg slutter nu, for jeg kan se, at jeg ikke har mere tid. Vi må se nøje på problemet med midlertidig ansættelse af arbejdstagere, særlig inden for landbruget, og vi må fjerne bureaukratiet for at bidrage til integration og accept af dem.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Ulovlig beskæftigelse berører ikke blot fem til 10 mio. mennesker, men særlig dem, der beskæftiger dem. I modsætning til betænkningens forfatter, mener jeg, at problemet ikke blot berører de ulovlige indvandrere fra tredjelande, men også millioner af borgere i EU, som lejlighedsvist udfører arbejde for en løn, der ikke beskattes, og som arbejdsgiverne ikke trækker bidrag til sociale sikringsordninger af. Væksten i den ulovlige beskæftigelse underminerer i alvorlig grad den økonomiske konkurrence. En effektiv løsning, som medlemsstaterne råder over, kunne være at nedbringe skattebyrden på arbejde. Jeg støtter dog også dette forslag fra Kommissionen om harmonisering af sanktionerne for arbejdsgivere, da jeg jeg mener, at konsekvente sanktioner rettet primært mod arbejdsgivere, som gentager overtrædelser, vil begrænse tilgængeligheden af ulovligt arbejde og dermed også antallet af ulovlige migranter. Det vil også nedbringe muligheden for social udstødelse og til en vis grad også udnyttelsen af borgere fra tredjelande. Jeg ser dog problemer med at placere ansvaret for at kontrollere arbejdstagerens opholdsret hos arbejdsgiverne.

  Janusz Onyszkiewicz (ALDE). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne vende tilbage til spørgsmålet om sanktioner mod arbejdsgivere, hvis underkontrahenter beskæftiger ulovlige arbejdstagere. Jeg er meget bekymret over denne bestemmelse, fordi en arbejdsgiver ikke har nogen mulighed for at kontrollere, om underkontrahenten beskæftiger sådanne personer eller ej. Hvis arbejdsgiveren har nogen mistanke om, at dette er tilfældet, hvad skal han eller hun så gøre? Skal han eller hun indberette sagen til politiet eller opsige kontrakten? Hvis kontrakten opsiges, risikerer arbejdsgiveren at blive retsforfulgt, og det vil så være nødvendigt at bevise årsagerne til opsigelse af kontrakten. Arbejdsgiveren vil være i ude af stand til at fremlægge sådanne beviser. Jeg vil derfor gerne endnu en gang give udtryk for mine alvorlige betænkeligheder med hensyn til denne bestemmelse. Bestemmelsen kan meget vel vise sig at være nytteløs. Ellers er der stor mulighed for, at den anvendes til at straffe arbejdsgiverne uretfærdigt og ubegrundet.

  Colm Burke (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg hilser denne betænkning velkommen, da vi har behov for at fremhæve og tackle dette problem med arbejdsgivere, der udnytter ulovlige indvandrere. Jeg har modtaget repræsentationer fra min valgkreds, så jeg glæder mig over indsatsen på dette område.

Det har mange skadelige konsekvenser, herunder udnyttelse af indvandrere gennem underbetaling eller i nogle tilfælde ingen betaling. Det lægger et negativt pres på de lovligt bosiddende arbejdstageres lønninger og forvrider konkurrencen mellem selskaber, der overholder beskæftigelseslovgivningen, og dem, der ser stort på den.

Hvis vi stræber efter at udrydde denne ulovlige praksis i vores medlemsstater, må vi have det budskab igennem, at dette ikke blot er et spørgsmål om arbejdstagernes rettigheder, men også et konkurrencespørgsmål.

  Genowefa Grabowska (PSE). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne afslutte den bemærkning, jeg fremsatte i mit hovedindlæg og forklare, hvad jeg ønskede at viderebringe til Det Forenede Kongeriges medlemmer af Europa-Parlamentet, som klager over, at direktivet er interventionistisk og et indgreb i medlemsstaternes indre anliggender. Men i stedet for at gribe ind bringer det tingene i orden.

Jeg ville gerne sige til de medlemmer af Europa-Parlamentet fra Det Forenede Kongerige, der har fremsat klager, at de bør henvende sig til arbejdsgiverne derhjemme og sikre sig, at indvandrernes rettigheder respekteres, og at personer med ulovligt ophold på Det Forenede Kongeriges område, ikke beskæftiges. Så kan vi alle blive enige om, at dette er et godt direktiv.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Det er blevet foreslået, at migration kan være en metoderne til at lette de negative konsekvenser af den demografiske krise. Det er meget vigtigt at tilskynde borgere i tredjelande til at rejse til EU for at finde arbejde. Vi er dog kun interesserede i lovligt ophold og lovlig beskæftigelse. Ulovlige udenlandske arbejdstagere medfører budgettab og forvrider den sunde konkurrence mellem virksomhederne. Arbejdsgiverne har størst fordel af de ulovlige arbejdstageres arbejde. De kan nemt skaffe en billig arbejdskraft. Udlændinge fra tredjelande beskæftiges ofte i de tungeste og lavest betalte job. Da de befinder sig i en vanskelig situation, er de parate til at gøre alt, hvad arbejdsgiverne beder dem om. Arbejdsgiveren udnytter ofte deres fortvivlede situation. Disse mennesker er ikke blot dårligt betalt, de arbejder også uden social beskyttelse eller sygesikring og er konstant udsat for truslen om at blive udvist fra det land, hvor de opholder sig. EU bør gøre det lettere for indvandrere at komme i arbejde, og vi bør derfor arbejde i den retning. Jeg tænker f.eks. på arbejde i Polen til borgere fra Ukraine.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. − (FR) Fru formand! Jeg synes, at denne meget interessante debat, som jeg takker alle talerne for, har vist, at der er meget stor enighed i Parlamentet om behovet for at rette søgelyset mod arbejdsgivere, der beskæftiger og meget ofte udnytter ulovlige indvandrere.

Jeg vil gerne påpege over for Parlamentet, at det fremgik af den konsekvensvurdering, som Kommissionen har foretaget, at de nuværende sanktioner ikke har sikret en overholdelse af reglerne. Direktivet forbedrer denne situation ved at tvinge medlemsstaterne til at indføre ensartede sanktioner og sikre en effektiv anvendelse af disse. Ved starten af dette møde understregede jeg ligeledes, at Kommissionen vil føre kontrol med de tilsyn, som medlemsstaterne skal foretage.

Jeg vil også gerne endnu en gang takke hr. Fava og Parlamentet for at have muliggjort dette kompromis. Det forekommer mig at være et godt første skridt.

Jeg vil også gerne understrege, at direktivet udgør en del af rammerne for EU's fælles indvandringspolitik. Vi må naturligvis bekæmpe ulovlig indvandring og menneskesmugling. Dette er det emne, vi beskæftiger os med her i dag, men vi må også understrege fordelene ved lovlig indvandring. Ud over de to forslag, der blev fremlagt i oktober 2007 om det blå EU-kort for højt kvalificerede vandrende arbejdstagere og om den kombinerede tilladelse vedrørende migranters rettigheder i foråret 2009, vil Kommissionen fremlægge tre andre udkast til direktiver om lovlig indvandring med henblik på at fastlægge fælles regler for sæsonarbejdere, som generelt er mindre kvalificerede, for personer, der overflyttes inden for deres virksomhed og for lønnede praktikanter.

Jeg vil gerne tilføje, at Kommissionen i overensstemmelse med sine løfter til Europa-Parlamentet og inden for rammerne af forberedelsen og gennemførelsen af Stockholmprogrammet vil overveje, om der er behov for lovgivning vedrørende andre kategorier af vandrende arbejdstagere.

Det var det. Jeg følte, at det var nødvendigt at anbringe forslaget til direktiv i den rette sammenhæng, nemlig den europæiske pagt om indvandring og asyl. Jeg ville gerne fremlægge det for Parlamentet for at vise, at dets ønsker gennemføres i praksis. Tak for kvaliteten af disse forhandlinger.

  Claudio Fava, ordfører. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over kommissærens bemærkninger og de forhåbninger, han har givet udtryk for. Jeg mener, at Parlamentet helt tydeligt, og ikke blot i dag har givet udtryk for, at der er behov for foranstaltninger i tilknytning til lovlig indvandring, og at indvandring skal behandles i en generel sammenhæng, der ikke blot søger at gennemføre straffeforanstaltninger over for ulovlig indvandring.

Dette har længe været nødvendigt, og vi er naturligvis ikke glade for, at traktaterne ikke tillader Parlamentet at deltage i en fælles beslutningsprocedure med Rådet om lovlig immigration. Det retsgrundlag, der nu begrænser os til at tale om lovgivning til bekæmpelse af indvandring, er noget, jeg finder frustrerende, men det er det retsgrundlag, vi må rette os efter.

Når dette er sagt, mener jeg, at vores betænkning i dag har indført artikler, der reelt beskytter udenlandske arbejdstageres rettigheder, også selv om de har ulovligt ophold. Jeg tænker her på midlertidige opholdstilladelser for mindreårige, som er blevet udnyttet. Jeg tænker på løn: Det fastslås endelig udtrykkeligt, at lønnen ikke kan være lavere end den, som de europæiske borgere har krav på i henhold til lovgivningen. Jeg tænker på fagforeningernes rolle, idet de for første gang kan forsvare og repræsentere udenlandske arbejdstagere, selv dem med ulovligt ophold, i administrative og civile sager.

Jeg mener, at alt dette er grunden til, at vi kan tale om genvundne rettigheder, et skridt fremad og ikke tilbage, og et direktiv, der tackler et vanskeligt og følsomt emne, men med forståelse for den balance, som Parlamentet er særlig opmærksom på.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 4. februar 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) Denne betænkning har flere fortjenester.

Den første er, at den sigter mod at være informativ: Den registrerer de alarmerende fakta med stigningen i den ulovlige indvandring i Europa, en indvandring, der ifølge Kommissionens egne tal skønnes at ligge på mellem 4,5 og 8 mio. mennesker. Den identificerer også de sektorer i økonomien, hvor ulovlig beskæftigelse er mest koncentreret, nemlig byggeri, landbrug, rengøring, hotel- og cateringvirksomhed.

Dens anden fortjeneste er, at den intensiverer bekæmpelsen af sort arbejde, særlig med muligheden for finansielle og strafferetlige sanktioner mod arbejdsgivere, der beskæftiger ulovlig arbejdskraft.

Desværre har betænkningen mange begrænsninger. Den siger ikke noget om, hvilke foranstaltninger, der bør træffes for at dæmme op for disse tilbagevendende strømme af ulovlig indvandring. Den overvejer end ikke genindførelse af kontrol ved de indre grænser.

På et tidspunkt med både social og økonomisk krise og en kraftig stigning i arbejdsløsheden, er det første krav til EU's medlemsstater at beskytte deres arbejdspladser. For at gøre dette er det vigtigt at indføre nationale og europæiske politikker for social sikring. Arbejdspladser i Frankrig skal være forbeholdt franskmænd, mens arbejdspladser i Europa skal være forbeholdt europæere. Anvendelse af principperne om national og europæisk præference og beskyttelse er en vigtig forudsætning for økonomisk og social genopretning i EU's medlemsstater.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Ingen kan skabe tvivl om det nyttige eller det hensigtsmæssige i foranstaltninger, der sigter mod at straffe dem, der beskæftiger ulovlige indvandrere. Det land, jeg repræsenterer, er mindre udsat for dette bestemte problem, fordi det stadig i højere grad er et transitland for ulovlig indvandring.

Samtidig må vi være klar over de fremtidige risici, vi udsættes for. Med hensyn til den aktuelle betænkning glæder jeg mig over forslaget om at fjerne den obligatoriske kontrolprocent, som Kommissionen gerne ville indføre. Denne procentsats er for høj og ville kun resultere i bureaukrati og enorme offentlige udgifter, uden at den reelt ville have nogen virkning.

  Maria Petre (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Først vil jeg gerne lykønske ordføreren med det flotte arbejde, han har udført. Vi ved alle, at der arbejder mellem 4,5 og 8 mio. ulovlige indvandrere i EU i sektorer som byggeri, landbrug og turisme.

Jeg glæder mig over, at direktivet indeholder bestemmelser om strafferetlige sanktioner mod arbejdsgivere, der gør sig skyldige i gentagne overtrædelser, i at beskæftige et stort antal mennesker, hvis status er ulovlig, hvis arbejdstageren er offer for menneskesmugling, og arbejdsgiveren er bekendt hermed, eller hvis arbejdstageren er mindreårig.

Medlemsstaterne må også indføre en mekanisme, der giver ulovlige indvandrere mulighed for at indgive en klage, når de f.eks. er ofre for udnyttelse.

Vi må huske på, at de mennesker, der opholder sig ulovligt, har forladt deres oprindelsesland for bedre at kunne forsørge deres familier. Et stadigt stigende antal børn efterlades: Nogle overvåges ikke, mens andre overlades til bedsteforældre og naboer og endog på institutioner.

Når disse børn ledsager deres forældre, må vi give dem en chance for at få adgang til uddannelsessystemet og til social sikring i EU, selv om de opholder sig ulovligt.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Betænkningen af Claudio Fava udgør en del af den pakke af foranstaltninger, der har til formål at bekæmpe ulovlig indvandring ved at afskrække virksomhederne fra at ansætte disse mennesker. Desværre har ordføreren lagt for stor vægt på foranstaltninger, der sigter mod at straffe arbejdsgivere, og støttet en udvidelse af de ulovlige indvandreres rettigheder.

Da det er yderst vigtigt at opretholde en balance med hensyn til de sanktioner, der kan pålægges arbejdsgiverne, har jeg med de ændringsforslag, jeg har fremsat, forsøgt at fremhæve de bestemmelser i betænkningen, hvor sanktionerne mod arbejdsgiverne er for strenge, hvilket kunne føre til en fortolkning, der ville medføre misbrug over for dem.

Samtidig må man være særligt opmærksomme på disse indvandreres humanitære situation. Derfor er det af største vigtighed at tilskynde medlemsstaterne til at indføre strafferetlige sanktioner i alvorlige tilfælde som f.eks. når arbejdsgiveren ved, at arbejdstageren er offer for menneskesmugling. Derudover spiller de kontrol- og indberetningsforpligtelser, der påhviler arbejdsgiverne i henhold til betænkningen, en egentlig rolle med hensyn til at gøre arbejdsgiverne ansvarlige med hensyn til dette alvorlige problem, som vi stadig hyppigere står over for i EU.

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. – (PL) Medlemsstaterne bør samarbejde tættere for at bekæmpe ulovlig indvandring ved at styrke indsatsen mod ulovlig beskæftigelse i EU's medlemsstater. En af de vigtigste faktorer, der tilskynder ulovlige indvandrere til at rejse til EU, er muligheden for at få et arbejde uden at skulle legalisere deres retsstatus. Indsatsen mod ulovlig indvandring og ulovligt ophold burde fungere som et afskrækkende middel.

Alligevel bør direktivet om bekæmpelse af ulovlig indvandring finde anvendelse uden at skade national lovgivning, der forbyder ulovlig beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på medlemsstaternes område, men som arbejder i strid med deres status som personer med lovligt ophold.

Det bør også overvejes at nedsætte de finansielle sanktioner for arbejdsgivere, der beskæftiger statsborgere fra tredjelande, når arbejdsgiveren er en fysisk person.

Fælles definitioner, metoder og standarder inden for bekæmpelse af ulovlig indvandring er sine qua non ved at skabe en fælles europæisk politik om migration.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne indlede med at takke alle dem, der har deltaget i udarbejdelsen af direktivet.

Statistikkerne over antallet af illegale arbejdstagere i EU er alarmerende. Der er uden tvivl behov for et tæt samarbejde for at bekæmpe ulovlig indvandring. Tackling af ulovlig beskæftigelse er en prioritet i EU's strategi på indvandrerområdet.

Udkastet til direktiv lader noget tilbage at ønske. Det kunne have et bredere anvendelsesområde og dække borgere, der opholder sig lovligt på EU's område, men er beskæftiget på forskellige ugunstige vilkår. Det ville også være fordelagtigt at udvide definitionen af arbejdsgiver til at omfatte vikarbureauer og arbejdsformidlere. Til trods for manglerne fortjener det forslag, vi drøfter her, ros.

Det er korrekt, at arbejdsgiverne bærer ansvaret for ulovlig beskæftigelse. Direktivet pålægger arbejdsgiverne yderligere administrative forpligtelser og indeholder bestemmelser om en række forskellige sanktioner, hvis de ikke opfylder disse forpligtelser. Dette betyder dog ikke, at direktivet kun handler om at straffe arbejdsgiverne.

Jeg vil gerne gøre det meget klart, at vores primære mål er at afskaffe situationer, hvor personer udnyttes på deres arbejde: Det skal gøres umuligt for mennesker at være ansat under uværdige og umenneskelige forhold, frataget deres rettigheder og grundlæggende sociale goder. Jeg mener, at det pågældende direktiv er vigtigt for at opnå en harmonisering på minimumsniveau af bestemmelserne om forbud mod ulovlig beskæftigelse. Jeg er også sikker på, at disse bestemmelser vil blive gennemført effektivt af medlemsstaterne.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand