Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 3. februar 2009 - Strasbourg

7. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Gyula Hegyi (A6-0478/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Naturområder og deres diversitet repræsenter en gave og en skat, som menneskeheden bør passe på ikke blot i EU. EU's bestræbelser vil være ineffektive, så længe vi ikke stopper ødelæggelsen af tropiske regnskove, udplyndring af asiatiske, afrikanske og amerikanske farvande, så længe vi ikke udbreder en mere effektiv uddannelse om vores fælles ansvar for at beskytte naturen mod mennesket over hele kloden, og denne betænkning, som jeg også har støttet i dag, vil blive blot endnu et stykke værdiløst papir.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Hr. formand! Hvis vi ønsker at stoppe det stadig hastigere tab af biodiversitet, er det vigtigt at beskytte Europas naturområder, skove og vandområder. Hvis vores fælles indsats skal være effektiv, er det vigtigt, at vi først og fremmest udarbejder ensartede definitioner af naturområder og kortlægger disse præcist på kortet over Fællesskabet.

Det er også vigtigt at udvikle en strategi baseret på ekspertanalyser af risici og af de processer, der indgår i forringelsen af naturområderne. Dette vedrører navnlig invasionen af fremmede arter, der konkurrerer med de indfødte arter, og virkningerne af de igangværende klimaændringer.

Et andet centralt spørgsmål er turismen i dens bredeste forstand. Jeg henviser navnlig til virkningerne af ikkebæredygtig eller endog aggressiv turisme. Hvis vi skal øge bevidstheden omkring disse spørgsmål blandt EU's borgere, er det vigtigt at gennemføre informationskampagner, at afsætte særlige midler inden for rammerne af lokale myndigheders institutioner og at støtte græsrodsinitiativer.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske Gyula Hegyi med hans dokument og grundige research.

På et tidspunkt med globale klimaændringer og miljøproblemer er det tydeligt, at vi må håndtere spørgsmålet om naturområder i Europa. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi koordinerer en strategi for beskyttelse og genopretning af vores værdifulde naturområder. Vi har et ansvar over for naturen til at udnytte jorden hensigtsmæssigt.

I mit eget land, Slovakiet, tvang en stigning i populationen af barkbiller nationalparkvæsenet i Høje Tatra-regionen til at anvende pesticider til bekæmpelse af dette insekt. Disse pesticider indeholder imidlertid det kemiske stof cypermethrin, der ofte ødelægger sund vegetation og indebærer alvorlige sundhedsrisici for mennesker og dyr i regionen.

Ligesom vi må finde en bedre løsning på denne dramatiske eksplosion i insektpopulationen i Slovakiet, er det nødvendigt, at vi i Europa finder metoder til effektivt at beskytte vores naturressourcer og naturområder. Jeg opfordrer indtrængende Europa-Parlamentet til at handle ansvarligt og hurtigt for at beskytte de resterende naturområder.

– Betænkning: Malcolm Harbour (A6-0018/2009)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Det glæder mig at kunne støtte betænkningen om prækommercielle indkøb, da den minimerer risikoen ved at investere i innovation væsentligt. Dette aspekt er særlig vigtigt på et tidspunkt med konjunkturnedgang. De prækommercielle indkøbs succes vil gøre det muligt for offentlige institutioner at samarbejde om udvikling af nye produkter for at forbedre kvaliteten af offentlige tjenester. Vi mener, at dette vil øge SMV'ernes interesse for at fremsætte forslag om innovative løsninger til at forbedre kvaliteten af offentlig transport, sundhedsvæsen, nedbringelse af energiforbruget i offentlige bygninger og beskyttelse af borgerne mod sikkerhedsrisici uden at overtræde deres ret til privatlivets fred. Denne nye fremgangsmåde vil hjælpe den offentlige sektor i Europa til at håndtere grundlæggende offentlige opgaver uden statsstøtte samtidig med, at de europæiske virksomheders innovative potentiale øges. Med denne betænkning har vi sendt Europa-Kommissionen et kraftigt signal om, at den skal skynde sig med at gennemføre visse bestemte lovgivningsmæssige ændringer.

– Betænkning: Anne Laperrouze (A6-0013/2009)

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! På dette tidspunkt vil jeg gerne give udtryk for min holdning til adskillelse af produktions- og transmissionssystemer for gas i forbindelse med den vedtagne lovgivning. Den foreslåede certificeringsprocedure for tredjelande ser ud til at være en rimelig løsning. Dette er den første gang, at EU helliger sig energisikkerhed i forbindelse med gasmarkedet. Som reaktion på den gaskrise, vi har oplevet, er det også nødvendigt at fremskynde etableringen af alternative rørledninger til Europa, der ikke er afhængige af Rusland. De vigtigste infrastrukturprojekter som f.eks. Nabucco gasrørledningen, der skal forbinde den kaspiske region med Europa, kan ikke eksistere uden omfattende vertikalt integrerede virksomheder og deres investeringer. Disse vil dog næppe komme væltende, hvis risikoen for adskillelse og dermed en svækket økonomisk stilling hænger over dem. Den løsning, Parlamentet kunne bruge, er at indføre en fritagelse fra kravet om adskillelse for ny infrastruktur, indtil investeringerne giver overskud. Jeg ved ikke, om vi har udtømt alle mulighederne i lovgivningen.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Hr. formand! Den fælles energipolitik er i øjeblikket en af de største udfordringer, som EU står over for. Vores reaktion må baseres på solidaritet.

Vi er alle klar over, at Rusland fortsat er en af vores vigtigste og også vanskeligste handelspartnere. Den omstændighed, at Rusland er vores vigtigste gasforsyningskilde, kan dog ikke betyde, at det skal have særbehandling. Ordføreren foreslår, at EU's politik over for Den Russiske Føderation skal slækkes. Jeg mener, at vi må forfølge en retfærdig, men stram politik over for en handelspartner, der benytter råstoffer som energi som et våben til at udøve politisk pres.

Det understreges, at spredningen af energikilderne er et af de grundlæggende spørgsmål på energisikkerhedsområdet. En metode til at håndtere dette problem på, kunne være at frigøre os fra afhængigheden af russiske råstoffer. Etableringen af Nabucco rørledningen og udnyttelsen af andre energikilder er skridt i denne retning.

  Jim Allister (NI). – (EN) Hr. formand! Endnu en gang har vi her i Parlamentet brystet os af vores grønne profil, og talerne har konkurreret om at sætte de urealistiske mål for energi fra vedvarende energikilder alene og målene for reduktion af CO2-udledningerne stadig højere – alt sammen i den tro, at vi med vores lille, men dyre indsats vil redde planeten.

Ja, vi bør bruge og fremme bæredygtige energikilder, men forfølgelsen af det, der for nogle er blevet et dogme uden hensyntagen til omkostninger eller bæredygtighed, som må modereres med realiteter, herunder den realitet, at klimaændringer ikke er noget nyt, men er cyklisk tilbagevendende, og den realitet, at mens vi pålægger os selv disse mål, så flytter produktionen i stigende grad til steder, hvor sådanne begrænsninger ikke hæmmer den. En dag skal vi stå til regnskab for de egne mål, som EU er eksperter i.

  Johannes Lebech (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg stemte for Laperrouze-betænkningen, men jeg stemte også for en række ændringsforslag, der alle satte spørgsmålstegn ved A-kraft som fremtidens energikilde. De faldt! Ved at stemme for hele betænkningen støtter jeg dens mange gode elementer, men jeg anerkender også, at et flertal ser A-kraft som en del af Europas CO2-frie energimix.

Jeg finder dog stadig, at det ikke er fremtidens løsning. Fremtidens løsning er en massiv satsning og udvikling af vedvarende energi.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). – (LT) Hr. formand! Jeg er enig i bestemmelserne i den anden strategiske energiredegørelse, men jeg vil også gerne nævne nogle aspekter af gaskrisen. Den aktuelle gaskrise mellem Ukraine og Rusland er desværre ikke den første, der har ramt 15 centraleuropæiske lande og Balkanlande. Jeg har ikke set tallene, der viser omfanget af de økonomiske tab, som de berørte lande har lidt, men jeg vil gerne understrege de moralske og værdifulde tab. Hvordan skal EU-borgerne føle, når konflikten mellem Ukraine og Rusland, der tydeligvis var af politisk karakter, ødelægger EU's økonomi, energisikkerhed, politiske stabilitet, og EU er ude af stand til at træffe nogen foranstaltninger. Jeg henviser til Slovakiets og Bulgariens hensigter om at genoptage driften på sikre atomkraftværker, der var blevet lukket ned, noget mange af vi parlamentsmedlemer støtter. Når vi drøfter en EU-retsakt, herunder på energiområdet, understreger vi, at forbrugeren, dvs. en lægmand, er den vigtigste. Hvornår begynder vi at tage hensyn til lægmænd, dvs. EU's borgere?

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! For mange kolleger kan et mål om en reduktion i CO2-emissionerne på 95 % inden 2050 se ud som et ekstremt mål, men hvis vi, som jeg gør, skal acceptere den fagligt evaluerede forskning, repræsenteret ved den seneste IPCC-rapport, vil en sådan reduktion være nødvendig, hvis vi skal kunne holde stigningen i den globale opvarmning inden for 2 °C.

For det andet, selv om jeg stemte imod en række atomkraftrelaterede ændringer som følge af min fortsatte bekymring med hensyn til nuklear fission, har jeg ikke noget problem med henvisninger til forskning i sikkerhedsspørgsmål eller i nye generationer af atomenergi. Som mange andre ser jeg på og tænker på, om nuklear fusion nogen sinde vil blive en realitet.

Det tredje punkt, jeg gerne vil have ført til protokols, er min fortsatte bekymring med hensyn til den irske situation og fraværet af en gennemskuelig og reel adskillelse af ejerskabet til vores elnet, der fortsat udgør en stor hindring for andre producenters investeringer, navnlig producenter, der anvender alternative brændstoffer, med det resultat, at irerne har nogle af de højeste elpriser i Europa.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Spørgsmålet om de høje elpriser i Irland er blevet håndteret af en af vores kolleger, tidligere medlem af dette Parlament, Simon Coveney, og vi håber, at han finder frem til en vellykket løsning.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi den handler om følsomme spørgsmål som energieffektivitet og energisikkerhed i tilknytning til klimaændringerne. Jeg er betænkelig ved atomkraft, og det samme er mange mennesker i Irland, men jeg tror, vi må erkende, at når samkøringslinjerne er etableret og taget i brug, vil vi benytte energi fremstillet af atomkraftsektoren. Så ja, der er behov for forskning i sikker bortskaffelse af nukleart affald og i udvikling af ny teknologi til forbedring af sikkerheden i forbindelse hermed.

I mangel heraf, er jeg fortsat bekymret og stemte i overensstemmelse med denne bekymring i forbindelse med denne betænkning. Jeg beklager især, at ændringsforslag 37 blev forkastet, da jeg fandt, at det meget retfærdigt afspejlede mange af denne forsamlings betænkeligheder.

– Betænkning: Luís Queiró (A6-0501/2008)

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg glædede mig meget over, at jeg kunne støtte Luís Queiros betænkning om små lufthavnes proportionalitet og subsidiaritet. Vi har altid forsøgt at have one size politikker i EU, men EU må erkende, at hver enkelt medlemsstat og alle lokale forhold kræver forskellige løsninger. I Luís Queiros betænkning tages dette spørgsmål op på bedste måde.

Der findes små lufthavne, der findes mellemstore lufthavne, og der findes store internationale lufthavne. Vi ønsker ikke, at EU skal være en massiv lufthavnsstruktur. I denne betænkning findes den rette balance, og sådan bør vi betragte vores infrastruktur fremover. Dette er en af årsagerne til, at jeg i min egen valgkreds i det sydøstlige England er meget tilbageholdende med at støtte en tredje start- og landingsbane i Heathrow, når vi kunne få en bedre struktur for Kent i en ny lufthavn ved Themsens munding.

– Betænkning: Anna Záborská (A6-0492/2008)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! I praksis opleves det, at proceduren i henhold til artikel 45, stk. 2, er behæftet med alvorlige mangler. Ud over, at ingen andre end ordføreren under forhandlingerne kan drøfte emnet på plenarforsamlingen, fratager det endog ordføreren muligheden for at drøfte de enkelte ændringsforslag, der er problematiske i betænkningen.

Jeg stemte ikke for ændringsforslaget fra De Grønne, da den nye version på to punkter giver udtryk for forbehold over for det tjekkiske formandskabs forslag. Da dette ikke er Rådets officielle holdning, er sådanne anbefalinger imidlertid for tidlige og virker ofte mod hensigten.

Hvis arbejdslivet skal blive foreneligt med familielivet, skal ens erhvervsmæssige karriere bringes på lige fod med ikkelønnet aktivitet, der udøves i forbindelse med solidariteten mellem generationerne. Jeg er overbevist om, at betænkningen medfører nye incitamenter til at fjerne den multiple diskrimination, som mænd og kvinder, der frit beslutter at passe deres nærmeste, udsættes for.

Jeg vil gerne fremhæve det arbejde, som ordføreren, Anna Záborská, har udført, men jeg beklager, at vi ikke på grund af de proceduremæssige processer ikke har stemt om hendes udkast til betænkning.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg tager afstand fra de ændringsforslag, der netop er fremsat til Záborská-betænkningen om ikkeforskelsbehandling på grundlag af køn og solidaritet mellem generationerne. Et modent europæisk samfund må lære at se fuldtidspasning af børn og andre forsørgelsesberettigede som et fuldt værdsat alternativ til en erhvervsmæssig karriere. Forslaget fra De Grønne, der angriber denne fremgangsmåde, som det tjekkiske formandskab har valgt, og kalder den reaktionær, er efter min mening fejlagtigt og umodent, selv om medlemmerne af Europa-Parlamentet desværre har stemt for det. Det medfører langt fra en reaktionær henvisning af kvinderne til en rolle underordnet mændene, men er derimod en metode til at rehabilitere familien i samfundet og give mændene lige rettigheder også. I dag er det også mændene, der kører med barnevogne og passer deres børn på hospitalet. De mænd og kvinder, der helliger en del af deres liv til et barn eller handicappede forældre, udfører et socialt vigtigt arbejde, der i fremtiden ikke må betragtes som en mindreværdig beskæftigelse. Jeg glæder mig over, at det tjekkiske formandskab har gjort denne fremgangsmåde til et af sine prioriterede områder. Vores mål skal være at skabe forhold, hvor en mand eller en kvinde, der beslutter at følge denne vej, ikke udsættes for diskrimination på arbejdsmarkedet og vil være i stand til at udnytte en række muligheder for at afbalancere arbejde og familieliv i overensstemmelse med principperne for flexicurity. Vi må styrke forældreskabet, og dermed flexicurity mellem generationerne, i stedet for at svække det med de hindringer, som den nye arbejdsmarkedslovgivning medfører. Det seneste århundredes fordomme forværrer den demografiske krise. Záborská-betænkningen var et skridt i den rigtige retning, og jeg gør indsigelse mod den ændrede udgave, der er blevet vedtaget.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg vil også gerne give udtryk for min fulde støtte til fru Záborská, som har fremlagt sin egen initiativbetænkning, hvori behandles og understreges behovet for solidaritet mellem generationerne mellem de enkelte familiemedlemmer. Dette er ikke blot et spørgsmål om pasning af den yngre generation, de nytilkomne i familien. I mange tilfælde skal vi også løse problemerne med pasning af de ældre medlemmer af den samme familie.

Jeg mener, at det tjekkiske formandskab har den rette forståelse af det presserende i den aktuelle demografiske situation, og der er også økonomiske fordele, som skal tages i betragtning, og jeg forkaster De Grønnes forslag, da de med urette har indgivet et ændringsforslag, der devaluerer denne korrekte intention. Jeg støtter fuldt ud fru Záborskas betænkning.

Under afstemningen om den endelige betænkning fungerede min stemmemaskine ikke. Jeg gik ind for den holdning, som fru Záborská har fremsat.

  Ivo Strejček (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Tak for Deres tålmodighed og overbærenhed. Lad mig benytte lejligheden til at forklare, hvorfor jeg stemte imod De Grønne og deres ændringsforslag. Jeg ønsker ikke at stemme imod det tjekkiske formandskab.

Mit første punkt er, at det tjekkiske formandskab ikke kræver en bestemt ændring af de såkaldte Barcelonamål, men derimod en åbning af debatten om en mulig og bæredygtig revision af målene. Mit andet punkt er, at det er indlysende, at der findes forskellige sociale, kulturelle og økonomiske forhold, som næppe muliggør realiseringen af Barcelonamålene generelt og ensartet i hele EU. For det tredje tager betænkningen ikke hensyn til andre faktorer som f.eks. hver enkelt families frihed og børnenes interesser. Sidst men ikke mindst er det også vanskeligt at nå Barcelonamålene, fordi børnepasning med rette helt er de nationale regeringers ansvar.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg agtede også at stemme for Záborská-betænkningen, fordi den alt i alt var en upartisk betænkning, der ikke forfalder til de traditionelle, politisk korrekte klichéer, når det kommer til spørgsmål som diskrimination eller betydningen heraf.

Ændringsforslaget fremlagt af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, som jeg stemte imod, har reelt ugyldiggjort betænkningen og indeholder en række meget tvivlsomme elementer, herunder angrebet på det tjekkiske formandskab, og den umotiverede påstand, at pasning af børn i hjemmet reelt vil resultere i en stadfæstelse af rollerne. Dette er et særlig svagt argument, men alle kneb gælder åbenbart for at standse forhandlingerne i stedet for at fremsætte reelle argumenter for et spørgsmål som betaling af forældre, der bliver hjemme.

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Hr. formand! Jeg stemte for fru Záborskás betænkning, navnlig fordi jeg den anerkender det arbejde, som kvinder udfører i hjemmet. Arbejde i form af pasning, pleje, opdragelse og undervisning bør værdsættes ordenligt. Når alt kommer til alt anerkendes dette arbejde, når det udføres uden for hjemmet, og det indgår i beregningen af BNP. Nobelprisvinderen Gary Becker henviser til den betydning, som det økonomiske bidrag, der ydes af mennesker, som udfører opgaver i hjemmet, har for fremskridt i samfundet som helhed. Med hensyn til definitionen af en familie henviser dette begreb på polsk til et forhold mellem to mennesker, der er i stand til at formere sig, og det omfatter derfor ikke forhold mellem mennesker af samme køn.

  Astrid Lulling (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for Záborská-betænkningen, som De Grønne var imod og indførte en alternativ drøftelse om. Jeg mener, at vi i Europa på grundlag af vores fælles værdier må sikre, at især kvinder, der starter en familie har ret til at vælge, om de vil stoppe helt med at arbejde eller kun ønsker at arbejde på deltid efter fødslen, så de kan passe deres barn. Jeg var meget heldig, at min mor kunne gøre dette, og jeg må sige, at jeg har haft stor gavn heraf.

Hvis min mor havde været så uheldig at blive skilt efter 20 års ægteskab, ville hun have stået i en vanskelig situation, fordi hun ikke ville have modtaget nogen støtte fra social sikringen, særlig i alderdommen. Jeg har i 40 år kæmpet for at sikre, at kvinder, der vælger at hellige sig deres familier og deres børn ikke diskrimineres og ikke bringer sig selv i en dårlig situation, fordi de træffer dette valg. Jeg kan ikke stemme for en ideologi, der ønsker at overlade børn og voksne til staten fra vugge til grav.

Jeg beklager, at betænkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling blev forkastet. Det flertal af medlemmerne, der stemte imod den, gjorde kvinderne, familien og samfundet en bjørnetjeneste.

  Nirj Deva (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg er Anna Záborská meget taknemmelig for at have udarbejdet denne betænkning. Selv om min gruppe har nogle problemer med det, mener jeg, at hun har berørt noget, der er fundamentalt vigtigt for EU.

EU's befolkning falder kraftigt. Kvindernes rolle i familien anerkendes ikke i mange af medlemsstaterne som et bidrag til deres nationale BNP. Kvinder og mødre udgør en integrerende del af arbejdslivet i vores samfund, og der er mange millioner mødre, der passer deres børn i min valgkreds i det sydøstlige England. Deres bidrag til det britiske BNP og til min egen regions velstand er af afgørende betydning for vores samfund.

Denne betænkning anerkender for første gang i EU's historie, tror jeg, dette bidrag. Vi må tilskynde Parlamentet til at se på disse spørgsmål i de tekniske detaljer i fremtiden, så vi kan få ligestilling og solidaritet mellem kønnene.

– Betænkning: Roberta Angelilli (A6-0012/2009)

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! I dag drøfter og beklager vi seksuel udnyttelse af børn. Næsten alle talerne i forhandlingerne fordømte med rette pædofile aktiviteter og pornografisk misbrug af børn. Misbrugen af internettet påkaldte sig ligeledes manges vrede.

Det er dog skuffende, at adskillige medlemsstater til trods for denne enstemmighed ikke har opnået den samme grad af kriminalisering af denne misbrug af børn. Grooming, seksuel misbrug og børnepornografi bør ikke finde sted noget sted i EU, og vi bør heller ikke tolerere det. Tavshed er de pædofiles bedste ven. Vi har set det i kirker, familier og samfund, hvor man har vendt det blinde øje til, hvilket har ført til nogle af de skandaler, som vi er bekendt med i de forskellige medlemsstater.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg glædede mig over at kunne støtte betænkningen lige før, men jeg bør til mine tidligere bemærkninger tilføje den omstændighed, at syv medlemsstater endnu ikke har forpligtet sig til Europarådets konvention eller til FN's valgfrie protokol indeholdende moderne instrumenter til bekæmpelse af smugling af børn, børneprostitution og -pornografi. Jeg er ked af at måtte sige, at dette også gælder mit land, Den Tjekkiske Republik, der naturligvis ønsker at bekæmpe dette mere effektivt, men længe har løst spørgsmålet gennem indarbejdelse af juridiske enheders strafferetlige ansvar i lovgivningen. Det er naturligvis disse juridiske enheder, der organiserer smugling af børn og tjener fedt på det. Jeg opfordrer derfor det tjekkiske formandskab til at sikre, at dette interne problem løses, og at det tjener som eksempel for de øvrige EU-medlemsstater.

Skriftlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Angelika Niebler (A6-0006/2009)

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Sådanne aftaler er afgørende i processen med styrkelse af forbindelserne mellem EU og USA. Mens konkurrencen fra de nye fremkommende markeder bliver stadig større, er det af største betydning at være på forkant med situationen, og jeg mener, at denne betænkning udtrykker dette nøjagtigt.

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Niebler-betænkningen, da videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og USA er en absolut nødvendighed. Denne transatlantiske aftale skal inspirere både USA og EU til at høste de gensidige fordele af videnskabelige og tekniske fremskridt realiseret via forskningsprogrammer. Denne aftale vil lette udvekslingen af tanker og overførslen af ekspertise til gavn for det videnskabelige samfund, industrien og den almindelige borger. Jeg vil gerne understrege, at USA er en global leder på områderne videnskab og teknologi.

Vi må notere os, at aftalen er baseret på principperne om gensidig gavn, den fremmer deltagelse i samarbejdsaktiviteter som f.eks. koordinerede indkaldelser til fælles projekter, adgang til hinandens programmer og til aktiviteter. De principper, der støtter en effektiv beskyttelse af intellektuel ejendomsret og ligelig deling af intellektuelle ejendomsrettigheder, fremmes aktivt. Forslaget indeholder ligeledes bestemmelser om EU-eksperters og embedsmænds rejser og om workshopper, seminarer og møder, der skal tilrettelægges i EU og i USA.

Jeg håber, at denne aftale også vil bidrage til Lissabonstrategiens succes, idet den sigter mod at skabe et vidensbaseret Europa. Efter oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut vil dette transatlantiske videnskabelige og teknologiske samarbejde skabe nye muligheder.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Fru Niebler har fremlagt en betænkning om den tredje forlængelse af aftalen mellem EU og USA, der støtter Rådets beslutning om forlængelse af afalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Staters regering. Der er tale om en gensidigt fordelagtig aftale, der øger den videnskabelige viden og de teknologiske fremskridt, og jeg er derfor meget glad for at støtte denne foranstaltning.

  Daniel Petru Funeriu (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Forlængelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og USA er uden tvivl et positivt aspekt for europæisk forskning. Den overvældende tilslutning viser netop dette.

Erfaringen viser dog igen og igen, at det mest frugtbare videnskabelige samarbejde opnås, når to forskere fra to institutioner samarbejder om et projekt, der er udvikles og finansieres i fællesskab. For at tilføre det videnskabelige samarbejde med USA mere substans opfordrer jeg derfor Kommissionen til udtrykkeligt at etablere enkle, projektorienterede finansieringsinstrumenter i form af fælles forskningsstipendier mellem forskere i USA og i EU. Den udtrykkelige inddragelse af områder som biomedicin, nanoteknologi og rumforskning i aftalen hilses velkommen. Jeg så gerne, at også andre avancerede områder såsom stamcelleforskning blev inkluderet. Den omstændighed, at der findes berettigede etiske spørgsmål i tilknytning til nogle forskningsområder, bør være en drivkraft bag en fælles overvejelse af disse aspekter snarere end en hindring for fælles videnskabelige fremskridt.

Takket være især Det Europæiske Forskningsråds stipendier er EU i stigende grad attraktivt for amerikanske forskere. EU har nu instrumenter til at søge en større og længerevarende indkommende mobilitet for videnskabsfolk og må handle, så EU opnår den største nettohjernegevinst.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) En forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med USA er en bekræftelse af behovet for samarbejde og gensidigt fordelagtige udvekslinger mellem EU og USA inden for frontsektorer inden for forskning og innovation.

Inddragelsen af rum- og sikkerhedssektorerne i denne aftale markerer et vigtigt skridt i retning af en konsolidering af de transatlantiske forbindelser, hvilket er et prioriteret mål for PPE-DE-Gruppen. Dette samarbejde bør også omfatte former for civilt og militært samarbejde på områder af fælles interesse, herunder pionerområder som f.eks. nye rumteknologier, nanoteknologier og forsvarsforskning.

Jeg er fuldt overbevist om, at dette samarbejde vil bidrage til at øge resultaterne af aktiviteter, der er blevet gennemført på den internationale rumstation, samt på det følsomme område kommunikationssatellitter. Derudover føler jeg, at samarbejde med tredjelande, navnlig Rusland, er vigtigt, hovedsageligt i projekter af typen GPS-Glonass-Galileo.

Alle aktører skal drage fordel af de værdifulde resultater, som opnås af en af parterne, uanset om det er den civile sektor eller den militære sektor med en applikation for den civile sektor, fordi sikkerhed er verdens borgeres største bekymring i dag, og deling af en sådan succes er ikke blot bevis for gensidig tillid og partnerskab, men sikrer også, at disse resultater ikke anvendes til andet end til gavn for menneskeheden.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne have ført til protokols, at jeg støtter denne betænkning om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og USA.

Min stemmemaskine fungerede imidlertid ikke, og jeg vil gerne have min stemme for denne betænkning registreret.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. − (DE) Jeg stemte imod fru Nieblers betænkning om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Staters regering (A6-0006/2009).

Indholdet af den forlængede aftale adskiller sig fra den tidligere aftale ved, at der er tilføjet afsnit om rumforskning og sikkerhedsforskning. Da både USA og EU udtrykkeligt planlægger at bruge rummet til militære formål, og da de hovedsageligt definerer sikkerhed i militære termer, er det rimeligt at antage, at samarbejdsaftalen også vil tjene militære formål.

Samarbejde på områderne videnskab og forskning er yderst vigtigt. Det skal dog anvendes til civile formål. Jeg er imod enhver militær anvendelse.

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, der foreslår en forlængelse af aftalen fra december 1997, der blev forlænget første gang i 2003, og som vil gøre det muligt for de to parter at fortsætte, forbedre og intensivere deres samarbejde på videnskabelige og tekniske områder af fælles interesse.

Dette samarbejde vil medføre gensidige fordele af de videnskabelige og tekniske fremskridt, som vores respektive forskningsprogrammer resulterer i. Der vil også ske en overførsel af viden, som vil være til gavn for vores virksomheder og vores borgere.

Dette samarbejde er en del af den europæiske politik om teknisk forskning og udvikling, der udgør så stor en del af den europæiske lovgivning. Det vil gøre det muligt for os at styrke det videnskabelige og tekniske grundlag, som den europæiske industri er baseret på, og fremme dens internationale konkurrenceevne.

  Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. − (CS) Jeg stemte ikke for betænkningen om videreførelse af det videnskabelige og tekniske samarbejde mellem EU og USA i dag. Dette til trods for, at EU's og USA's investeringer i dette område er blandt de højeste i verden, og mange indbyrdes forbundne videnskabelige institutter er førende inden for videnskabelige og tekniske fremskridt rundt om i verden og bidrager til løsningen af en række globale problemer. På langt sigt vil jeg dog kritisere Kommissionens og Rådets uvilje mod at indgå en aftale med USA om grundlæggende fælles etiske principper for videnskab og forskning. Det bekymrer mig, at denne aftale heller ikke denne gang indeholder sådanne bestemmelser. Dette er uansvarligt over for menneskeheden og viser en manglende hensyntagen til de videnskabsfolk, som frivilligt opretholder bestemte etiske principper, mens andre ikke gør. Dette gælder navnlig bioteknologi.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Mine damer og herrer! Jeg stemte for Niebler-betænkningen om forlængelse af aftalen mellem EF og USA om videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde trådte i kraft for lidt over 10 år siden, og den er allerede blevet fornyet en gang efter de første fem år. Jeg er helt enig i, at aftalen skal forlænges igen, så den fortsat kan give anledning til videnskabeligt og teknologisk samarbejde med USA på fælles prioriterede områder, som giver begge parter socioøkonomiske fordele.

Jeg er også tilfreds med, at aftalens bestemmelser er næsten identiske med dem, der tidligere er blevet underskrevet bortset fra nogle få tekniske ændringer. Endelig bifalder jeg tilføjelsen af rumforskning og sikkerhedssektoren til aftalen mellem EF og USA.

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Rådets afgørelse om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Staters regering, da jeg føler, at ethvert videnskabeligt samarbejde kan føre til nye opdagelser, der igen kan støtte menneskehedens udvikling og evolution. Da USA er en af de største drivkræfter inden for videnskabelig forskning, mener jeg, at en forlængelse af det videnskabelige samarbejde med dette land er gavnligt for alle EU's medlemsstater.

– Betænkning: Angelika Niebler (A6-0005/2009)

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Forlængelsen af aftalen i yderligere fem år vil være nyttig for begge parter, da samarbejde mellem Rusland og Det Europæiske Fællesskab inden for videnskab og teknologi vil blive videreført.

Da indholdet af den fornyede aftale vil være identisk med indholdet af aftalen, der udløber den 20. februar 2009, er der ingen grund til at fortsætte forhandlingerne om fornyelse af denne aftale på den normale måde.

På grund af de fordele, som en hurtig fornyelse af aftalen vil indebære for begge parter, foreslås en ettrinsprocedure (en procedure og en retsakt i tilknytning til underskrivelse og indgåelse af aftalen). Begge parter i aftalen bestræber sig på at sikre et fortsat samarbejde (navnlig gennemførelse af sådanne aktiviteter, hvor tredjeparter skal deltage i henhold til samarbejdsaftalen). Jeg er helt enig i forslaget.

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Niebler-betænkningen, da videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Rusland er en nødvendighed. Aftalen mellem EU og Rusland skal inspirere både Det Europæiske Fællesskab og Rusland til at høste de gensidige fordele af videnskabelige og tekniske fremskridt realiseret via forskningsprogrammer.

Denne aftale vil lette udvekslingen af tanker og overførslen af ekspertise til gavn for det videnskabelige samfund, industrien og den almindelige borger. Jeg noterer mig, at denne aftale er baseret på de samme principper, som den aftale, der er indgået mellem EU og USA på de samme områder, nemlig videnskab og teknologi.

Vi må notere os, at aftalen er baseret på principperne om gensidig gavn, den fremmer deltagelse i samarbejdsaktiviteter som f.eks. "koordinerede indkaldelser til fælles projekter, adgang til hinandens programmer og til aktiviteter".

De principper, der støtter en effektiv beskyttelse af intellektuel ejendomsret og ligelig deling af intellektuelle ejendomsrettigheder, fremmes aktivt. Forslaget indeholder ligeledes bestemmelser om EU-eksperters og embedsmænds rejser og om workshopper, seminarer og møder, der skal tilrettelægges i Det Europæiske fællesskab og Rusland. Lad os håbe, at denne aftale, her i det europæiske år for kreativitet og innovation, vil bidrage til at gøre det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland mere effektivt.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Fru Niebler har fremlagt betænkningen om fornyelse af den eksisterende aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Rusland om samarbejde inden for videnskab og teknologi. Fredeligt samarbejde og arbejde mellem Rusland og EU er til gensidig gavn med hensyn til at øge den videnskabelige viden og forskning, og jeg er glad for at kunne støtte denne foranstaltning.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Fornyelse af partnerskabsaftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Rusland er et vigtigt skridt i processen med normalisering og konsolidering af forbindelserne mellem EU og Den Russiske Føderation og vil endvidere lette de seneste spændinger.

Den er dog ikke tilstrækkelig til at normalisere samarbejdsforbindelserne på disse områder. EU og Rusland skal først og fremmest finde frem til en metode til at konsolidere deres partnerskab og til at samarbejde inden for sikkerhedspolitikker, hovedsageligt energisikkerhedspolitikken. Den seneste gaskrise understregede behovet for, at vi vedtager en seriøs og enig fremgangsmåde i forbindelse med håndtering af spørgsmålet om EU's afhængighed af dets ressourceleverandører.

Lad os heller ikke glemme krisen i Georgien, der for en stund bragte hele efterkrigstidens struktur i Europa i fare.

I lyset af alle de udfordringer, som globaliseringen og den globale krise medfører, er Rusland en vigtig aktør, der ikke kan udelukkes fra eller ignoreres ved forhandlingsbordet. Den Russiske Føderation skal dog overholde disse aftaler og internationale standardbestemmelser.

Jeg opfordrer Europa-Kommissionen og det tjekkiske formandskab til at finde specifikke metoder til at løse disse problemer hurtigst muligt til gavn for dem selv og de europæiske borgere og for tredjelandspartnere (Ukraine og Moldova).

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne har ført til protokols, at jeg støtter denne betænkning om aftalen mellem EU og Rusland om samarbejde inden for videnskab og teknologi.

Min stemmemaskine fungerede imidlertid ikke, og jeg vil gerne have min stemme for denne betænkning registreret.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. − (SK) Jeg stemte for det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Rusland, fordi det er nødvendigt at etablere faste, stabile og ægte naboskabsrelationer med Den Russiske Føderation. Jeg ser samarbejde inden for videnskab og teknologi som et fremragende middel til at opbygge sådanne relationer. Det Europæiske Fællesskab har lige som Rusland realiseret betydelige videnskabelige fremskridt, der kan være til gensidig gavn for begge sider. Fællesskabet kan helt klart drage fordel af et sådant samarbejde i forbindelse med gennemførelse og perfektionering af dets egne videnskabelige og teknologiske projekter. Jeg vil dog gerne understrege, at ægte naboskabsrelationer også kræver vilje og pålidelighed på begge sider.

De seneste dage har vidnet om Ruslands store upålidelighed som handelspartner. Den Russiske Føderations handlinger forårsagede en gaskrise i mange af EU's medlemsstater, og dette udgjorde en direkte trussel mod medlemsstaternes økonomier, et bevis for ulemperne ved at være afhængig af Rusland på energiområdet. Jeg håber, at sådanne begivenheder af hensyn til det gode samarbejde på det videnskabelige og teknologiske område ikke vil blive gentaget i fremtiden.

  Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. − (CS) Ligesom jeg stemte imod aftalen med USA, har jeg også stemt imod betænkningen om aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Rusland. Jeg gjorde det af nøjagtig den samme årsag. Det foruroliger mig, at der ikke findes et kapitel om en aftale om fælles etiske grænser for forskningen. Jeg beklager, at Kommissionen og Rådet undervurderer dette yderst vigtige aspekt af forskningen og end ikke forsøger at udarbejde en sådan aftale. Det er som om, de ikke er klar over, at etiske grænser mere end nogen andre steder har betydning inden for videnskaben, hvor indledende forsigtighed er så nødvendig. I det mindste i forbindelse med videnskab og forskning finansieret via offentlige midler ville en international aftale om etiske principper være helt berettiget i en sådan samarbejdsaftale.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Niebler-betænkningen om fornyelse af aftalen mellem EU og Rusland om videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Det er vigtigt at forny den aftale, der blev indgået med den russiske regering for år tilbage. Samarbejdet mellem EU og Rusland har givet fremragende resultater, fordi man i fællesskab har bestræbt sig på at nå det ene mål at forbedre den generelle velfærd.

Jeg hilser derfor fru Nieblers initiativ velkommen og understreger betydningen af kontinuitet og bestandighed i de diplomatiske forbindelser mellem EU og Rusland for at sikre, at den internationale geopolitiske balance opretholdes.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) Der er adskillige årsager til, at denne aftale styrker EU's indre marked og samarbejdet om standarder og opretholdelse af forbrugerbeskyttelsen.

Den første er, at videnskab er en global disciplin, og fremskridt, som vi kan dele, går i retning af at øge menneskehedens samlede bestræbelser. Fordele, som vi kan arbejde hen imod, er specifikt og generelt en positiv ting.

Uanset om det er bilindustrien, der arbejder på at nedbringe emissionerne, eller universiteterne, der skaber strategiske forbindelser, medfører fremme af denne aftale målbare resultater.

Forbrugerne har også indirekte gavn heraf, da de bedste hjerner kan sættes ind på at skabe større tillid til svarene på vores fælles bekymringer.

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. − (CS) Selv om det kan se ud som om, at vedtagelsen af udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen (om fornyelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Fællesskab og regeringen for Den Russiske Føderation) er en ren formalitet, så mener jeg ikke, at det er tilfældet. Det står med stadig større tydeligehed klart, at Rusland skal være en strategisk partner for EU i stedet for i al evighed at være fordømt og blive betragtet som en bussemand. Vi bør derfor hilse ethvert skridt i retning af samarbejde mellem EU og Rusland på forskellige niveauer og i forskellige former velkommen. Samarbejde med Rusland kan også forventes at spille en meget vigtig rolle, en utvetydigt positiv rolle i den aktuelle alvorlige økonomiske krise. Rusland kan ikke adskilles fra Europa. Det tilhører Europa, uanset om vi kan lide det eller ej, og samarbejde med Rusland kan snart vise sig at være afgørende vigtigt for Europa.

– Betænkning: Gyula Hegyi (A6-0478/2008)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) Når vi taler om naturområder, taler vi i realiteten om et naturligt miljø, som har været frit for væsentlig menneskelig aktivitet, men andre ord områder i naturtilstand. Naturområder kan betyde både landjorden og havet.

Der er to forskellige fremgangsmåder: Den ene henviser til begrebet bevarelse og den anden til beskyttelse. Disse to fremgangsmåder adskiller sig fra hinanden. Førstnævnte kan beskrives som "korrekt udnyttelse af naturen" og den anden som "beskyttelse af naturen mod udnyttelse". Jeg mener, at bevarelse og beskyttelse kan være adskilt, men deres anvendelse afhænger af det specifikke område. Eksempelvis er Europa for lille til, at der kan være forbudte områder for borgerne. Skove dækker omkring en tredjedel af landarealet, hvoraf kun 5 % kan beskrives som naturområde.

Det fleste områder i Europa, der betegnes som naturområder, er beskyttet i henhold til Natura 2000. Dette er et europæisk net, der allerede omfatter de mest værdifulde områder og områder med størst biodiversitet i EU. Derfor er jeg enig i, at der ikke er behov for nogen ny lovgivning vedrørende naturområder, da de fleste er omfattet af Natura 2000. Det er dog vigtigt at kortlægge naturområder som skov-, ferskvands- og havområder.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen. Der er flere årsager til, at Europa bør være interesseret i beskyttede naturområder. For det første fungerer de som tilflugtssteder og genetiske reserver for mange arter, der ikke kan overleve selv under lettere ændrede forhold. Der er endvidere mange arter, som venter på at blive opdaget og beskrevet. De fleste af dem lever i jorden eller i råddent træ og er yderst følsomme over for ændringer. Disse uforstyrrede områder er perfekte i forhold til at undersøge naturlige ændringer i naturen – udviklingen. Samtidig er disse områder ekstremt sårbare over for virkningerne af menneskeskabte miljøændringer, der opstår uden for deres grænser.

Der er også mange rent etiske grunde til at bevare naturområderne i Europa. Vi har en moralsk forpligtelse til at sikre, at kommende generationer kan nyde og drage fordel af Europas rigtige naturområder. Udvikling af bæredygtig turisme anvendes til at give naturområder økonomisk værdi og til at skabe støtte til bevarelse.

Derfor bør Kommissionen udvikle passende henstillinger, der vejleder EU's medlemsstater i de bedste metoder til at sikre beskyttelse af aktuelle og potentielle naturområder eller vilde områder og deres naturlige processer, som vil være omfattet af Natura 2000.

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at vi virkelig må gå videre med kortlægningen af de sidste naturområder i Europa. Dette kan naturligvis ikke ske uden at definere naturområder. Jeg opfordrer derfor Europa-Kommissionen til at træffe foranstaltninger på dette område. Jeg er også enig i tanken om, at vi bør fremme en bæredygtig turisme i disse områder og lære parkcheferne, hvordan de bevarer og beskytter naturområderne.

Jeg tilslutter mig derfor anmodningen fra de vigtigste ngo'er på området og opfordrer Europa-Kommissionen til at opstille nogle retningslinjer for bevarelse af naturområder i Europa.

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Denne betænkning illustrerer, at selv ikke de fjernest beliggende områder af Europa er uden for EU's rækkevidde. Hele pointen med naturområder er, at de skal være uberørte af mennesket – herunder EU. På grund af de forskellige former for pres på miljøet har Kommissionen imidlertid foreslået foranstaltninger med henblik på beskyttelse af og værn om Europas fjernest beliggende og isolerede regioner.

Jeg støtter derfor generelt denne betænkning, forudsat at medlemsstaterne bevarer en fremtrædende rolle i forvaltningen, udpegningen og beskyttelsen af naturområderne.

Jeg er noget skeptisk over for en EU-strategi for naturområder, da EU's forvaltning af landbrug og fiskeri har vist sig at være så katastrofal. Det er meget vigtigt, at EU handler som en formidler og et center for bedste praksis i denne proces, ellers vil hele formålet med de foreslåede foranstaltninger blive undermineret.

Uanset disse advarsler er min region i det nordøstlige England velsignet med isolerede områder af enestående skønhed, som stort set er uberørte af mennesker. Derfor støttede jeg denne betænkning.

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Natura 2000 har gjort meget for at beskytte uberørte områder eller områder i naturtilstand. I denne betænkning understreges betydningen af sådanne projekter, og jeg er helt enig med ordføreren i, at der skal afsættes mange ressourcer til at sikre beskyttelse af sådanne områder. Det er vigtigt at kortlægge disse områder, da det kan være for sent, hvis vi venter for længe.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) I hr. Hegyis initiativbetænkning lægges der vægt på betydningen af at beskytte naturområder i Europa gennem anvendelsen af de eksisterende direktiver, idet der foreslås en definition af "naturområder" som stadig uberørte områder samt "områder med minimal menneskelig aktivitet".

Betænkningen er velkommen, men visse områder er fortsat uklare. Drøftes eksisterende naturområder eller potentielle fremtidige naturområder. Jeg vil også gerne vide, om der er naturområder, som ikke i øjeblikket er opført som Natura 2000-områder, som potentielt bør tages i betragtning i denne betænkning.

Områder af særlig betydning under Natura 2000 henhører under de forskellige generaldirektorater i Kommissionen. Jeg sætter stor pris på det arbejde, som disse forskellige afdelinger udfører, og deres forskellige mandater, men et øget samarbejde og en bedre sammenhæng kunne øge beskyttelsen af Natura 2000-områder betydeligt. Jeg er glad for at kunne støtte hr. Hegyis betænkning, men jeg beklager, at jeg på grund af anvendelsen af artikel 45, stk. 2, blev nægtet muligheden for at drøfte den.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Hegyi-betænkningen, da jeg mener, at det er nødvendigt at forbedre beskyttelse og fremme af naturområder i Europa.

På grund af det pres på miljøet, der er et resultat af århundreders menneskelig aktivitet, dækker naturområder i dag kun 46 % af Jordens overflade.

Jeg mener, at det påhviler Europa-Kommissionen at udarbejde henstillinger til medlemsstaterne, som skal omfatte udarbejdelsen af et kort og en strategi for Europas naturområder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi stemte for denne betænkning, fordi vi må beskytte naturen, men via menneskelig udnyttelse. Skove dækker i dag 33 % af landarealet i landene i EØS-regionen, svarende til 185 mio. hektar (ha). Kun omkring 9 mio. hektar skov (5 % af det samlede skovareal) anses for at være naturområder. Disse områder er sammen med det oprindelige plante- og dyremiljø og de økosystemer, de er en del af, i en naturlig tilstand. Disse naturområder bør give mulighed for at sikre en effektiv og særlig beskyttelsesstatus, som genetiske reserver og tilflugtssteder for mange arter, som ikke kan overleve, selv under lettere ændrede forhold, navnlig store pattedyr som den brune bjørn, ulven og lossen.

Vi har en moralsk forpligtelse til at sikre, at kommende generationer kan nyde og drage fordel af Europas rigtige naturområder. Udvikling af bæredygtig turisme anvendes til at give naturområder økonomisk værdi og til at skabe støtte til bevarelse, idet den opfordrer almindelige mennesker til at opdage skjulte værdier i naturen uden at skade den. Bæredygtig turisme styrker accepten af bevarelsespolitikken i takt med, at turisterne forstår behovet for beskyttelse gennem deres personlige erfaringer, og hjælper med at bevare naturområderne økonomisk set og skaber jobmuligheder for den lokale befolkning.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) I dag er Europas rigtige naturområder reduceret til en brøkdel af, hvad de var tidligere, så deres beskyttelse er en prioritet.

De må derfor indtage en central plads i den europæiske biodiversitetspolitik, og Natura 2000-netværket skal tage hensyn til disse områder, så de økosystemer, de frembyder, udnyttes bedst muligt.

Jeg tilslutter mig derfor Hegyi-betænkningen i håbet om, at de europæiske naturområder kan blive bedre bevaret, så fremtidige generationer kan nyde godt af dem.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne betænkning, der understreger behovet for at beskytte 46 % af verdens landområder, der er naturområder og ikke er blevet ændret væsentligt af menneskelig aktivitet.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) De tider er ovre, hvor menneskehedens historie var en historie om overlevelse udsat for naturens kræfter. I vores del af verden må vi stadig beskytte os mod naturen og dens angreb, men det er blevet nødvendigt at beskytte naturen mod menneskets tilstedeværelse og dominans. Vi må gøre dette for vores egen skyld, for den interesse, vi har i at bevare den rige biodiversitet, og for vores behov for at bevare den planet, som vi har fået muligheden for at leve på. Det er på baggrund af disse retningslinjer, at vi skal se vores bestræbelser på at bevare naturområder i Europa og nærmere betegnet de fjernest beliggende regioner, hvor denne diversitet er så vigtig. De samme retningslinjer kræver, at indgreb og regler er afbalancerede og velovervejede. Hvis vi ønsker at udtænke en ny måde at udnytte vores landdistrikter på, må vi ikke øge de menneskelige aktiviteter, der gennemføres der, til niveauer, der ikke er bæredygtige. Beskyttelse af naturområder, navnlig hvor de eksisterer side om side med menneskelig aktivitet, må betyde fremme af balance, beskyttelse og bæredygtighed. Vi må ikke pålægge landdistrikterne uacceptable byrder eller få folk til at forlade områder, der allerede er udpinte.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemmer for Hegyi-betænkningen om naturområder i Europa. Jeg mener, at EU i højere grad bør varetage naturområdernes interesser, fordi de fungerer som tilflugtssteder og reservater for mange arter, der ikke kan overleve under ændrede forhold. Desuden må vi ikke glemme de etiske årsager til denne beslutning.

Vi europæere har en moralsk forpligtelse til at sikre, at kommende generationer kan drage fordel af Europas beskyttede naturområder. Jeg bifalder derfor hr. Hegyis initiativ, der sigter mod at fremme udviklingen af en bæredygtig turisme, der er den egentlige indikator for naturområdernes økonomiske værdi.

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi Europa efter min mening må beskytte sine naturområder og bidrage til opretholdelsen af sine nationalparker. Ifølge betænkningen om naturområder i Europa er der 10 nationalparker i flere regioner i Europa. Opretholdelse og beskyttelse af disse nationalparker indebærer ligeledes beskyttelse af de dyre- og fuglearter, der lever i disse områder.

Da nogle af disse arter er udryddelsestruede, mener jeg, at EU må deltage aktivt i udviklingen af programmer, der kan bidrage til at genoprette bestandene af disse arter og sikre en tilbagevenden til visse områder, hvor nogle arter af dyr og planter desværre er forsvundet.

Endvidere er jeg af den overbevisning, at følgende foranstaltninger er nødvendige: en nærmere analyse af rydningsaktiviteter i områder, der ikke er udpeget som nationalparker, og udvikling af specifikke projekter, der sigter mod at genplante skov i områder, der er blevet ryddet. Jeg kan personligt støtte ethvert projekt i denne retning, og jeg vil gerne lykønske ordføreren.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Ordet naturområder henviser til et naturligt miljø, der ikke er blevet væsentligt ændret af menneskelig aktivitet. Selv nu er 46 % af Jordens overflade klassificeret som naturområder.

Der er forskel på begreberne bevarelse og beskyttelse. Førstnævnte indebærer en hensigtsmæssig udnyttelse af naturen. Sidstnævnte indebærer beskyttelse af naturen mod udnyttelse. Efter min mening skal naturen beskyttes, men via en menneskelig indsats. Europa er for lille til, at det vil være hensigtsmæssigt at forbyde dets borgere adgang til visse områder. De pågældende områder har en særlig og usædvanlig værdi. Dette kan udnyttes på en miljøvenlig måde ved at udvikle nye produkter inden for turisme.

Samtidig er disse områder særligt sårbare over for virkningerne af menneskeskabte miljøændringer. Det er vores moralske forpligtelse at sikre, at kommende generationer kan se og opleve rigtige naturområder i Europa. Udviklingen af en bæredygtig turisme kan vise sig at være en metode til at drage fordel af naturområdernes økonomiske betydning og indsamle ressourcer til beskyttelse af dem.

Der er opstået et interessant initiativ i Europa, som forbinder programmer, der vedrører naturområder og bæredygtig turisme. Jeg henviser til PAN Parks Foundation, der har som mål at udvikle bæredygtig turisme i disse områder.

Det er ikke nødvendigt at vedtage ny lovgivning vedrørende naturområderne, men Europa-Kommissionen bør udvikle passende henstillinger, der vejleder EU's medlemsstater i de bedste metoder til at sikre beskyttelse af aktuelle og potentielle naturområder, som kan være omfattet af Natura 2000.

– Betænkning: Luís Queiró (A6-0501/2008)

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) I de senere år har almen- og forretningsflyvning været den hurtigst voksende gren af flysektoren. Lufthavne i min valgkreds i det nordøstlige England som f.eks. Newcastle og Durham Tees Valley er populære blandt amatørpiloter og i stigende grad blandt forretningsfolk. Det er derfor en delsektor, der har brug for støtte og en fornuftig regulering.

Jeg er imponeret over Kommissionens ønske om proportionalitet i reguleringen af almen- og forretningsflyvning. Denne tilgang markerer en væsentlig forskel i forhold til de mange tidligere transportrelaterede forslag og bør hilses velkommen, selv om vi må forblive opmærksomme for at sikre, at sektoren fortsat kan vokse på en bæredygtig måde uden den form for kostbart bureaukrati, der alt for ofte har kendetegnet Kommissionens forslag.

Denne sektor vil uundgåeligt gå noget tilbage på kort sigt, efterhånden som den økonomiske krise forværres. Almen- og forretningsflyvning bidrager dog væsentligt til økonomisk vækst, særlig på regionalt plan, hvilket vi i det nordøstlige England kan bevidne.

Jeg stemte for betænkningen.

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg er enig med ordføreren i, at der er behov for at understrege betydningen af dataindsamling, proportionelle regler, kapaciteten i lufthavne og luftrum og bæredygtigt miljø samtidig med, at betydningen af en af de hurtigst voksende industrier i vor tid anerkendes. Vi opfordrer til, at der findes en balance mellem disse spørgsmål for ikke at hæmme erhvervet og sikre dets bæredygtighed.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Medlem af Europa-Parlamentet, hr. Queiró, har reageret på Kommissionens meddelelse om en dagsorden for en bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning og har fremhævet adskillige områder, hvor politiske hensyn til den ikkekommercielle flytransportsektor inden for almen- og forretningsflyvning har en supplerende virkning. Af særlig interesse er udvidelsen af Fællesskabets kompetence på sikkerhedsområdet, og virkningerne på sektoren af fællesskabsinitiativer som det fælles europæiske luftrum og det europæiske lufttrafikstyringssystem.

Garanti for sikkerheden samtidig med, at sektoren opfylder miljøkravene på en ansvarlig måde både ved at nedbringe støjforureningen og ved at nedbringe emissionerne er af primær betydning. Sektorens vækstrate og dens forskelligartethed gør den til en sektor, hvor der fremover vil være behov for regulering. I denne meddelelse peges der på en vej frem for udviklingen af den fremtidige politik.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. − (DE) Jeg har stemt imod Queiró-betænkningen om fremtiden for almen- og forretningsflyvning.

Det er utvivlsomt rigtigt, at antallet af almene og forretningsmæssige flybevægelser er vokset betydeligt, og derfor er miljøpåvirkningen også vokset.

Efter min mening er investering i udvidelsen af lufthavnene dog en forkert fremgangsmåde, fordi dette kun vil føre til større efterspørgsel efter rejser og en stigning i flytrafikken. Vi må finde alternativer, så omfanget af flytrafikken ikke eskalerer, og forureningen forbliver inden for rimelige grænser.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Almen- og forretningsflyvning er en blomstrende sektor kendetegnet ved en øget grad af tilpasningsevne og fleksibilitet, træk, der ikke svarer til den stive ufleksibilitet, der især er typisk for store lufthavne. Derfor støtter jeg min kollega hr. Queirós anbefalinger om en konsekvent anvendelse af proportionalitets- og nærhedsprincipperne inden for denne sektor fra sag til sag under forudsætning af, at alle sikkerhedskravene overholdes.

Jeg opfordrer alle medlemsstaterne til at tage hensyn til alle de henstillinger, som Kommissionen og ordføreren har fremsat, navnlig dem, der vedrører en mere effektiv og optimal udnyttelse af lufthavnskapaciteten ikke blot i store lufthavne, men særlig i regionale og lokale lufthavne.

Som ordfører for pakken om det fælles europæiske luftrum II og udvidelsen af EASA's beføjelser tog jeg rent faktisk hensyn til behovet for, at dette segment af flysektoren kunne nyde godt af alle de betingelser, der kræves for at sikre en bæredygtig udvikling til gavn for både erhvervslivet og i sidste ende også passagererne.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Queirós betænkning om en dagsorden for en bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning. Vi advares ganske vist om, at der er behov for en ny europæisk politik vedrørende almen- og forretningsflyvning.

Dette skyldes, at der har været en konstant vækst i den samlede omsætning blandt virksomheder inden for den civile luftfartssektor. Det skønnes således, at antallet af passagerer, der benytter forretningsflyvning, kunne blive fordoblet i de kommende 10 år eller deromkring. De fordele, som denne form for flyvning medfører for den samlede økonomiske og sociale velfærd, må også anerkendes.

Jeg hilser derfor min kollegas betænkning velkommen og håber, at det potentiale, der ligger i en sektor med en bemærkelsesværdig vækst kan udnyttes fuldt ud i fremtiden.

– Betænkning: Malcolm Harbour (A6-0018/2009)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) Den offentlige sektor har været hæmmet af traditionelle metoder inden for indkøb af forskning og udviklingstjenester. Dette kan ændres via det, der kaldes prækommercielle indkøb. Prækommercielle indkøb er en specifik fremgangsmåde for den offentlige sektor til at indkøbe forskning og udvikling.

EU har behov for en bredere innovationsstrategi. Og det, vi kalder prækommercielle indkøb skal ses som en del af denne strategi. Det er vigtigt at styrke EU's innovationskapacitet og forbedre de offentlige tjenester for de europæiske borgere. Den offentlige sektor i USA bruger 50 mia. USD på indkøb af forskning og udvikling. Europa bruger 2,5 mia. USD. Det er indlysende, hvorfor prækommercielle indkøb har afgørende betydning som hjælp til den offentlige sektor i Europa til at håndtere store offentlige udfordringer.

Et af problemerne i EU er det manglende kendskab til, hvordan indkøb af forskning og udvikling optimeres. Problemet er et resultat af det, der kendes som udvikling med eksklusivrettigheder. Selskaber, der har udviklet et produkt eller en tjenesteydelse for et offentligt organ, er ude af stand til at genbruge deres resultater til andre kunder. Prækommercielle indkøb giver mulighed for at tage denne anormalitet op. De vil muliggøre en specifik tilgang, der indebærer risiko/resultat-deling. Dette vil også resultere i en omkostningseffektiv udvikling af innovative løsninger.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Tak, hr. formand. Jeg stemmer for. Jeg mener, at prækommercielle indkøb potentielt kan være meget fordelagtige for innovation, og at de kan tilbyde opdaterede offentlige tjenester af høj kvalitet i EU.

Og der er mere. Kontrakter om præjudicielle indkøb frembyder store muligheder for små og mellemstore virksomheder både i relation til sektoren for offentlige kontrakter og i relation til deres globale udvikling og erfaring. De er pr. definition mere tilgængelige for små og mellemstore virksomheder end traditionelle store kommercielle kontrakter.

Til trods herfor frygter jeg, at forslaget ikke vil have held til at tiltrække små og mellemstore virksomheder, med mindre det gøres klart, hvordan sådanne kontrakter vil virke, særlig i en grænseoverskridende sammenhæng, og med mindre visse proceduremæssige aspekter tydeliggøres, herunder bestemmelserne om statsstøtte og intellektuel ejendomsret, så der skabes et gennemskueligt og stabilt klima for offentlige organer og virksomheder.

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Denne betænkning vækker til eftertanke: Til trods for al snakken om Lissabondagsordenen og om, at Europa skal gøres til verdens mest konkurrencedygtige økonomi inden næste år, var jeg chokeret over, at den offentlige sektor i USA bruger 50 mia. USD om året på indkøb af forskning og udvikling.

Dette beløb er 20 gange højere end i Europa og svarer nogenlunde til halvdelen af den samlede forskel i investeringerne i forskning og udvikling mellem USA og Europa.

Jeg hilser denne betænkning af min kollega, Malcolm Harbour, velkommen. Han har foreslået metoder til, hvordan Europa kan begynde at lukke denne produktivitetskløft. Nøglen til denne proces ligger i titlen: øget innovation.

Efter min mening kan vi bedst sikre, at målene i denne betænkning realiseres, ved at sikre, at EU fremmer innovation og teknologisk udvikling frem for at sætte reguleringsmæssige hindringer i vejen.

På grund af den vigtige rolle, som offentlige indkøb spiller i fremme og støtte af nye teknologier, støtter jeg denne betænkning. Jeg håber, at principperne i den vil kunne bruges af de lokale myndigheder i min region i det nordøstlige England.

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg er enig med ordføreren i betydningen af innovation, særlig inden for krævende sektorer som f.eks. sundhed, aldring og sikkerhed. Prækommercielle indkøb indskrænker fejlmarginen og bør derfor anvendes som en innovativ metode.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Min kollega, hr. Harbour, har fremlagt en initiativbetænkning om øget innovation i Europa for at sikre vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester. Adgang til sådanne tjenester på en retfærdig og ligelig måde er vigtig for, at det frie marked kan fungere fuldstændigt. Denne meddelelse vedrører spørgsmålet om forsknings- og udviklingsfasen (F & U) af et prækommercielt produkt.

Prækommercielle indkøb er en specifik metode, som den offentlige sektor kan benytte i forbindelse med F & U for at øge innovationen og sikre vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa. De pågældende offentlige tjenester omfatter sundhed, uddannelse, sikkerhed, klimaændringer og energieffektivitet, alt sammen noget, der er til gavn for hele samfundet. En vedtagelse af denne strategi vil muliggøre en omkostningseffektiv udvikling af nye og innovative løsninger, der medfører en merværdi, så jeg har støttet dette forslag.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. − (PL) Offentlige indkøb inden for forskning og udvikling i Europa udgør en ubetydelig andel af de samlede offentlige indkøb. Europa tegner sig ikke i et gunstigt lys heller ikke i sammenligning med USA, hvis offentlige sektor afsætter 50 mia. USD om året til offentlige indkøb inden for forskning og udvikling, hvilket er 20 gange mere end det beløb, der bruges i Europa. Dette er yderst uheldigt, hvis vi virkelig ønsker at styrke vores innovative potentiale.

Det skal bemærkes, at mange af de produkter og tjenester, der i øjeblikket er tilgængelige, ikke ville eksistere, hvis det ikke var, fordi der var afsat offentlige ressourcer hertil. GPS satellitnavigationssystemet og halvlederteknologien er blot to eksempler.

Europa har brug for tekniske forbedringer på mange områder som f.eks. sundhed, bæredygtig vækst og sikkerhed. På mange af disse områder findes der endnu ikke nogen kommercielle løsninger, eller hvis der gør, er der behov for yderligere forskning og udvikling. Prækommercielle indkøb er en af metoderne til at fjerne denne kløft mellem efterspørgsel og udbud i den offentlige sektor, hvorved de offentlige myndigheder får mulighed for at forbedre de tjenester, de leverer.

Prækommercielle indkøb udgør også en vigtig mulighed for SMV'erne. Sidstnævntes innovative potentiale er enormt, og takket være forpligtelsen af offentlige ressourcer har de mulighed for at udvikle og sælge løsninger udviklet til andre kunder.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg hilser hr. Harbours betænkning om prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation velkommen. Det er meget vigtigt for EU, at det tager de sociale udfordringer op på en hensigtsmæssig måde for at sikre betydelige forbedringer i leveringen af offentlige tjenester.

Prækommercielle indkøb kan ud fra dette perspektiv bidrage til at mindske kløften mellem udbud og efterspørgsel inden for de offentlige tjenester. Jeg er enig med ordføreren, når han understreger behovet for at uddanne kunderne i, hvordan de forholder sig til innovation i offentlige kontrakter, da der er tale om et højt kvalificeret erhverv, som har behov for veluddannet personale.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Prækommercielle indkøb optræder, når den offentlige sektor afgiver ordrer inden for forskning og udvikling og dermed støtter innovation og sikrer vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester.

Prækommercielle indkøb har enorm betydning med hensyn til styrkelse af hele EU's innovationspotentiale, forbedring af offentlige tjenester, der leveres direkte til borgerne og også med hensyn til fjernelse af kløften mellem udbud og efterspørgsel i den offentlige sektor.

Et eksempel på en løsning udviklet på grundlag af offentlige indkøb er GPS navigationssystemet.

I USA er de ressourcer, der afsættes til forskning og udvikling, 20 gange større end dem, der afsættes i EU.

For SMV'er indebærer offentlige indkøb en værdifuld mulighed for at indhøste erfaring. Kontrakter om prækommercielle indkøb er fordelagtige for mindre virksomheder, da de ofte ikke opfylder kravene i forbindelse med almindelige kommercielle offentlige indkøb.

Europa bør snarest udvikle detaljerede løsninger for at forbedre anvendelsen af prækommercielle indkøb, ikke blot de nationale myndigheders, men også de lokale og de regionale myndigheders indkøb.

  Marian Zlotea (PPE-DE), skriftlig. – (RO) For det første vil jeg gerne lykønske hr. Harbour med den betænkning, han har udarbejdet, og med den måde, hvorpå den afspejler arbejdet i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Hvis vi vedtager denne initiativbetænkning udarbejdet af hr. Harbour, vil vi bidrage til at øge innovation inden for forskning og udvikling i EU. Vi må udnytte den fordel, som en prækommerciel indkøbspolitik medfører. Offentlige indkøb er et område, der medfører enorme potentielle fordele for SMV'er, idet prækommercielle indkøb er lettere at få adgang til end store kontrakter om indkøb.

Vi må følge USA's eksempel og fokusere mere på indkøb af forsknings- og udviklingstjenester. Vi må definere et fordelagtigt instrument for en prækommerciel politik for at øge EU's innovative grundlag. I øjeblikket er virksomheder, der har udviklet et produkt eller en tjeneste for et offentligt organ, ude af stand til at genbruge deres resultater til andre potentielle kunder, hvilket er den vigtigste af de finansielle hindringer for indkøb af rivaliserende løsninger. Prækommercielle indkøb muliggør en omkostningseffektiv udvikling af innovative løsninger.

– Betænkning: Anne Laperrouze (A6-0013/2009)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. − (SV) Vi har valgt at stemme imod fru Laperrouzes betænkning, da vi mener, at den endelige betænkning er ubalanceret og tilsidesætter medlemsstaternes ret til at afgøre, om de ønsker at bruge, udvikle eller investere i atomenergi. Vi går ind for fælles forskning i f.eks. nuklear sikkerhed, men vi føler, at betænkningen i mange tilfælde er alt for positiv over for atomenergi. Disse afgørelser bør træffes på medlemsstatsplan.

Endvidere går vi generelt ind for investeringer i energiinfrastruktur, men vi forholder os tvivlende til alle de projekter og investeringer, som ordføreren gerne vil støtte. Vi havde gerne set tydeligere kriterier, så vi havde kunnet støtte en sådan holdning, navnlig i lyset af debatten om Nord Stream.

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) Europa må først og fremmest bestræbe sig på at hjælpe sine medlemmer i deres søgen efter olie og gas. Der er mulighed for, at Malta har fossile brændstofreserver under havbunden. Disse reserver kan ikke udnyttes fuldt ud på grund af skillelinjen mellem Malta og de nordafrikanske naboer. Dette bør ikke blot være et bilateralt spørgsmål, det er også i Europas interesse at søge en løsning på vegne af dets medlemsstater.

Spørgsmålet om atomenergi indtager endnu en gang en fremtrædende plads. Der er fordele og ulemper. Debatten om atomkraft hører aldrig op. Man må notere sig muligheden for at evaluere denne energiforsyning.

Jeg har fået at vide, at Malta overvejede import af energi fra atomkraftanlæg i Frankrig. Denne energi vil, når den når frem til Malta have form af elektricitet, og de negative aspekter i tilknytning til atomkraftværker vil ikke være et problem. Den frembragte energi vil være billigere end fra gasrørledningen fra Sicilien. Det ville ikke være nødvendigt for Malta at afholde den store udgift til opførelsen af et kraftværk.

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig i denne uge over det finansielle bidrag på 100 mio. EUR, som EU har afsat til støtte til etableringen af nye elnet mellem Irlands østkyst og Wales.

Dette nye projekt udgør en del af en økonomisk stimuleringspakke på 3,5 mia. EUR, som Europa-Kommissionen bekendtgjorde i Bruxelles i sidste uge. Den vil bidrage til etableringen af mere moderne energinet, der fuldt ud vil beskytte energiforsyningssikkerheden til Irland i fremtiden.

EU vil også yde finansiel støtte til nye projekter inden for alternativ energi, og dette omfatter vindenergisektoren.

Som medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg har jeg været vidne til den voksende tvist om energiforsyning.

Vi må alle tænke over, hvad der er sket i flere uger nu med hensyn til energiforsyningen fra Rusland til EU via Ukraine.

Realiteten er, at vi i EU må fjerne vores absolutte afhængighed af russiske energiforsyninger. Vi må udvikle andre energisektorer.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Tak, hr. formand. Jeg stemmer for. Jeg mener, at vedvarende energiformer som f.eks. vind- og solenergi, hydroelektrisk eller geotermal energi, biomasse eller marine ressourcer potentielt er de vigtigste energikilder for EU. Disse kilder kan bidrage til at stabilisere energipriserne og begrænse stigningen i energiafhængigheden.

Det er derfor vigtigt at fastsætte en europæisk energipolitik, der vil muliggøre en væsentlig ændring i retning af energiteknologier, der er effektive og har lave kulstofemissioner, for at dække vores energibehov. Hvis energieffektiviet og energibesparelse fortsat er en prioritet i overensstemmelse med den fortsatte udvikling af vedvarende energikilder, er jeg enig i, at det skulle være muligt at opfylde vores energibehov ved hjælp af lavemissionskilder i 2050. Jeg er også enig i betydningen af en systematisk tilgang baseret på synergier mellem de forskellige sektorer. Helt kort udgør energi- og klimaudfordringerne på såvel europæisk som globalt plan en fantastisk mulighed for at fremme nye virksomhedsmodeller inden for alle sektorer med det formål at fremme innovation og tilskynde til miljøvenlig iværksætterånd.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. − (LT) Vi har ikke en fælles europæisk energipolitik. Hver enkelt medlemsstat forsvarer sine egne interesser. Der er afsat yderligere 5 mia. EUR til EU's elektricitetsforbindelser og bredbåndsinternet. Dette er en historisk begivenhed, da Europa-Kommissionen for første gang i EU's historie har drøftet budgettet igen og fremsat forslag om et sådant projekt. Dette er navnlig vigtigt for Litauen, da det indtil videre ikke har nogen elektricitetsforbindelse til hverken Sverige eller Polen og i energimæssig henseende er en ø. Energiforbindelser er investeringer, der ikke medfører mange finansielle fordele. Derfor bør sådanne yderst vigtige projekter finansieres via EU-midler. I dag køber Litauen gas for omkring 500 USD, mens andre EU-lande, der ligger meget længere fra Rusland, betaler mindre for gas. Vi ville kunne vinde meget ved at udvise solidaritet og tale med en stemme over for Gazprom i forbindelse med prissætning.

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De tre vigtige mål – forsyningssikkerhed og solidaritet mellem medlemsstaterne; bekæmpelse af klimaændringer, herunder de tre mål om 20 % og en reduktion af drivhusgasemissioner på 50-80 % inden 2050; og EU's økonomiske vækst: opnå de bedste priser og undgå store prisudsving – er af største betydning, når vi drøfter den europæiske energipolitik. Vi må overveje politikken for decentralisering af energikilderne, og nye former for vedvarende energi bør også fremmes.

  Giles Chichester (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger hilser den strategiske tilgang til energiforsyning indeholdt i Laperrouze-betænkningen om den anden strategiske energiredegørelse velkommen.

Vi stemte imod henvisningerne til Lissabontraktaten i overensstemmelse med vores langvarige politik imod den. Da der var henvisninger til Lissabontraktaten, som vi ikke specifikt kunne stemme imod, besluttede vi imidlertid at afstå fra den endelige afstemning.

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for fru Laperrouzes betænkning om den strategiske analyse af EU's energisituation, da det fremgår af denne, at EU's fremtidige energipolitik bør omfatte nødplaner, gennemførelse af projekter med henblik på en diversificering af forsyningskilderne samt nye mål for klimaændringer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne betænkning, fordi vi er uenige i mange af de forslag, der fremsættes i den, da de altid er baseret på fri konkurrence og liberalisering af markederne inden for en strategisk sektor, hvor offentlige politikker og offentlig ejerskab af de vigtigste midler til energiproduktion var afgørende.

Vi stemte dog for adskillige forslag. Vi er f.eks. også bekymrede over sikkerheden i forbindelse med fossile brændstoffer som f.eks. olie og gas og ordførerens udtalelse om, at den internationale produktion af disse brændstoffer vil få svært ved at overstige 100 mio. tønder om dagen (aktuelt 87), samtidig med at der anslås at være behov for 120 mio. tønder om dagen i 2030, og risikoen for en stor krise i løbet af det næste årti.

Vi er også enige i, at der er behov for mere forskning på energiområdet, særlig i transmutation af radioaktivt affald og nuklear fusion.

Alligevel er vi imod forsøget på at bringe økonomiske grupper i EU i en styrkeposition i forhold til de offentlige selskaber i tredjelande, ligesom vi er imod, at denne betænkning bruges til at forsvare Lissabontraktaten og opfordre til ratificering af den.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for Laperrouze-betænkningen om den anden strategiske energiredegørelse til trods for dens (for mig) overentusiastiske holdning til atomenergi. Jeg går ikke ind for en tidlig lukning af sikre atomkraftanlæg, men min begejstring for nye anlæg er yderst begrænset. I min egen region, det sydvestlige England, har vi mulighed for at opføre en tidevandsdæmning over Severn, som med langt mindre potentiel skade på miljøet ville have en produktion svarende til to atomkraftværker og på en "grøn" måde ville dække 5 % af Storbritanniens energibehov.

Jeg stemte også for De Grønnes ændringsforslag 22, hvori påpeges forsinkelserne og de stigende omkostninger i tilknytning til ITER-projektet om fusionsenergi. Jeg gik ikke ind for at placere dette fælles projekt i Europa, da værtslandene afholder en uforholdsmæssig stor del af det samlede budget. Jeg gik derfor ind for, at Japan, som ønskede det, skulle være vært for dette dyre og besværlige projekt. Langt tidligere, end jeg havde forventet, har det nu vist sig, at jeg havde ret.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Alle er klar over, at energi er en stor udfordring for medlemsstaterne. Energibesparelse, øget energieffektivitet, forskning i kommercielt bæredygtige, vedvarende energikilder og nye transportteknologier og spredning af forsyningerne er alle kendte metoder til at nedbringe medlemsstaternes afhængighed. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved behovet for en vis grad af samarbejde, eller endog organisering, på mellemstatsligt plan af hensyn til solidariteten mellem medlemsstaterne.

I realiteten fremgår det dog af betænkningen, at udformning af en energistrategi og forsyningssikkerhed er langt mindre vigtigt end indførelsen af en fælles energipolitik eller indførelsen af et enkelt gas- og elektricitetsnet, der henhører under en enkelt europæisk myndighed for hver sektor. De forskellige landes valg, behov, muligheder og kapacitet er yderst forskellige.

Dette følsomme spørgsmål er reelt et strategisk spørgsmål, og kan som sådan kun løses suverænt af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres interesser. Målet er dog endnu en gang at øge de beføjelser, som bureaukratiet i Bruxelles har. Vi ved, at det er dette bureaukrati, som vi kan takke for en række problemer lige fra en eksplosion i elpriserne til regelmæssige strømafbrydelser.

Derfor stemte vi imod denne betænkning.

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) I betænkningen foreslås igen den nukleare mulighed, selv om denne energiform ikke er konkurrencedygtig, og uran opnås under farlige vilkår, der øger den etniske forskelsbehandling og har uacceptable sundhedsmæssige følger.

Som følge af den globale opvarmning kan kul ikke opfattes som en overgangskomponent.

Jeg mener, at diversificeringen af EU's energiressourcer hænger sammen med udnyttelsen af de fossile ressourcer i Det Kaspiske Hav. Gas- og oliefelterne i Kashaganområdet lægger pres på befolkningerne og deres miljøressourcer. Udvindingen af olie, som er rig på sulfider, er en trussel mod befolkningens sundhed og biodiversiteten.

Diversificeringen af energiforsyningen forudsætter, at der er gas- og olierørledninger til at transportere ressourcerne til EU. TBC- og Nabuccoprojekterne påvirker den politiske stabilitet hos vores naboer. Vi har pligt til ikke at lade vores energibehov true deres stabilitet. Befolkningerne i det sydlige Kaukasus skal have en økonomisk og social fordel ved udvindingen af energi fra deres territorier.

I Afrika skal produktionen af solenergi, som skal opfylde vores behov, belønnes ordentligt.

Hvorfor står der ikke i betænkningen, at de vedvarende energikilder og energibesparelser er fremtidens svar? Som det ser ud for øjeblikket, stemmer jeg imod denne betænkning.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. – (LT) For at garantere EU's energisikkerhed er der brug for et fælles europæisk energimarked, som alle Fællesskabets medlemsstater integreres i, frem for alt de baltiske lande. Disse landes afhængighed af Rusland som den eneste leverandør af energiressourcer står i vejen for energisikkerheden, ikke blot for disse lande, men for Fællesskabet som helhed. Det er derfor nødvendigt at knytte de baltiske lande til EU's net gennem prioriterede og tilstrækkeligt finansierede EU-projekter. Diversificeringen af energikilder og -leverandører kan ikke blive ved med at være et anliggende for medlemsstaterne selv. Disse beslutninger skal træffes på EU-plan. Derfor støtter jeg i særdeleshed ordføreren, når hun opfordrer Kommissionen til at udarbejde en europæisk strategiplan, som fastsætter langsigtede investeringer, der skal tilfredsstille behovene for fremtidig elektrisk energiproduktion, og konkrete retningslinjer for investering i kerneenergi. Da finanskrisen har ramt bygge- og anlægssektoren særdeles hårdt, også i Litauen, er ordførerens opfordring til "at intensivere bestræbelserne på at løse problemet vedrørende slutdeponering af alle former for radioaktivt affald, men i særdeleshed højradioaktivt affald", yderst relevant med lukningen af Ignalina-atomkraftanlægget.

Partnerskabs- og samarbejdsaftaler (navnlig med Rusland) skal være et middel til at tilgodese alle EU-medlemsstaternes interesser, og EU-medlemsstaterne skal overholde principperne om solidaritet og enhed i drøftelserne med energileverandører fra tredjelande. Kun et forenet Europa er stærkt og konkurrencedygtigt i en tidsalder med hastig globalisering.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) EU's energisikkerhed er et spørgsmål, der regelmæssigt dukker op, og som bliver mere og mere relevant, hvilket klart viser, at der er dybt forankrede, uløste problemer. Den seneste gaskrise har påvist det absolutte behov for, at medlemsstaterne står sammen på fællesskabsplan og udviser solidaritet, både i krisesituationer og i udtænkningen og gennemførelsen af fælles løsninger, som er til fordel for begge parter.

Rumænien, som ligger ved EU's østlige grænse, er klar over både de risici og de fordele, denne geostrategiske beliggenhed giver landet. Derfor støtter og fremmer Rumænien på den ene side opførelsen af alternative energitransitveje, primært Nabuccogasrørledningen, mens landet på den anden side støtter processen med at klarlægge og styrke partnerskabsforbindelserne med Rusland, som er en vigtig aktør på den internationale scene, ikke blot i denne vanskelige sektor vedrørende levering af energiressourcer.

Med dette i mente skal ordførerens anbefalinger vedrørende den sydeuropæiske korridor, navnlig Nabucco, og sammenkoblingen af gas- og elnet fra nord til syd i Sydøsteuropa overvejes og gennemføres hurtigst muligt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den gaskrise, vi netop har overlevet, har endnu en gang klart påvist, hvor vigtig en sikker, pålidelig og billig energiforsyning er for EU. Det er forstyrrende, at kernekraften pludselig fremføres som værende klimavenlig i forbindelse med energidrøftelserne, og at udtjente reaktorer, der har fået millioner i støtte, som er blevet brugt til afvikling, pludselig genaktiveres. Det skyldes sandsynligvis, at EU ignorerede gasstriden og lod de østlige medlemsstater i stikken. Det er en lærestreg for fremtiden. Vi skal reducere vores energiforbrug, selv om kritikerne tvivler på, hvorvidt den obligatoriske indførelse af energisparepærer vil have nogen effekt, og vi skal presse på i forbindelse med anvendelsen af alternative energiformer. Men så længe der i budgettet fokuseres på atomkraft, vil dette aldrig ske, og de nye energiteknologier vil blive marginaliseret.

Selv om overvejelserne om EU's energiforsyningssikkerhed er vigtige, må de ikke udmønte sig i støtte til Tyrkiets tiltrædelse af EU af energipolitiske årsager. Selv om Tyrkiet ikke bliver medlem, vil de planlagte olierørledninger stadig kunne gå igennem Tyrkiet, og det vil stadig være muligt at gennemføre gasinfrastrukturprojekterne.

  Antonio Mussa (UEN), skriftlig. – (IT) Jeg tillægger fru Laperrouzes arbejde stor værdi og har derfor stemt for betænkningen. Jeg håber bare, at Kommissionen vil sætte behørigt pris på de idéer og indikationer, hun har fremført i sin betænkning, og at de fortolkes så positivt og udstrakt som muligt.

Jeg håber derfor, at der ikke kommer forhindringer i vejen for hurtigst muligt at få defineret infrastrukturprojekter, og at de vil blive vurderet i overensstemmelse med prioriteter, der udelukkende vedrører udvikling, finansiel struktur, tilgængelige forsyninger og forholdet mellem den offentlige støtte og privat engagement.

I denne forbindelse ser Kommissionens forslag til en europæisk genopretningsplan med en plan om finansiel støtte til visse projekter stort på Middelhavsområdet, idet den udelukker naturgasrørledningen mellem Algeriet, Sardinien og Italien (herunder strækningen i Italien) fra de højst prioriterede europæiske projekter.

Jeg håber fortsat, at vi i forbindelse med diversificeringen af kilder og forsyningsveje kan gøre gradvise fremskridt og udnytte nye muligheder for at skabe infrastruktur der, hvor den mangler.

Jeg håber, at solidaritetsmekanismerne vil afværge markedsforvrængninger og overdrevent dyre procedurer. Jeg håber, at energichartret kommer til at spille en afgørende rolle sammen med udvidelsen af energifællesskabet, navnlig i forbindelse med transitlandene, herunder inden for området vedvarende energikilder.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Den sammenhæng, inden for hvilken en strategi, der skal være langsigtet, overvejes, har afgørende indflydelse på resultatet af analysen og indholdet af forslagene. Drøftelserne om den strategiske energiredegørelse er ingen undtagelse. I denne sammenhæng er der imidlertid adskillige indikatorer, der peger på, at den er mere permanent end en overgang. Disse indikatorer omfatter energiafhængigheden (af enten Rusland eller de vigtigste olieproducerende lande) og dens konsekvenser, stigende energiomkostninger, enten på grund af højere priser som følge af den større globale efterspørgsel eller på grund af staternes faldende købekraft som følge af en alvorlig økonomisk krise, og de miljømæssige konsekvenser på forskellige niveauer af det konstant stigende globale energiforbrug, som den økonomiske krise formodentlig ikke vil ændre. Sammen påpeger disse faktorer et behov for en strategisk tilgang baseret på mindre afhængighed og dermed større diversitet (af enten leverandører eller forbrugt energi), større effektivitet, en ihærdig forskningsindsats inden for alternativ energi, større integration og på samme tid udvikling af produktionskapacitet på lokalt plan – især kapacitet, som anvender alternative energikilder. Det er en enorm udfordring, men det er et strategisk emne, vi ikke kan se gennem fingre med.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen af fru Laperrouze om den anden strategiske energiredegørelse. Jeg er enig i, at vi skal skabe et egentligt grundlag for den fremtidige europæiske energipolitik, som har til formål at garantere forsyningssikkerheden, bekæmpe klimaændringerne og tilgodese EU's økonomiske vækst.

Ligesom ordføreren lægger jeg vægt på betydningen af, at der oprettes en europæisk fond, som har til formål at afværge ikkekommercielle risici i forbindelse med visse energiproduktions- og -transportprojekter af europæisk interesse, med henblik på at opmuntre til investeringer i alle net.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. – (EN) EU har ambitiøse planer i lyset af risikoen for, at ressourcerne bliver mere og mere begrænsede, samtidig med at hele verdens befolkning efterspørger mere energi. Svarene, nemlig hvordan man opretholder den aktuelle forsyningssikkerhed og udvikler effektive ikkekulbaserede energier, udelukker ikke hinanden.

Vores miljøs sikkerhed og undgåelsen af energifattigdom blandt de mennesker, navnlig i det sydøstlige England, der lever på fast indkomst, er ligeledes vigtige målsætninger.

Derfor støtter jeg et miks af teknologiske løsninger som EU's energiforsyning. Jeg respekterer nødvendigheden af forsigtighed inden for den nukleare industri, for så vidt angår sikkerheden, men jeg mener, den giver en vis grad af sikkerhed. Hvis vi blev frataget denne proces nu, ville det være katastrofalt for mange af mine vælgere med fast indkomst.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Betænkningen om den anden strategiske energiredegørelse indeholder alt for lidt på samhørighedsområdet. Efter min opfattelse bør man give et fuldstændigt engagement med hensyn til at skabe en energieffektiv økonomi førsteprioritet i den europæiske energipolitik. Begrænsningen af energiforbruget bør have absolut topprioritet i et forsøg på at nå målsætningerne vedrørende klimaændringer, bæredygtig udvikling, innovation, jobskabelse og konkurrenceevne. En tilgang som denne er i virkeligheden en yderst effektiv og billig måde at bevare et fortsat energiforbrug på. Som det allerede er blevet sagt, skaber den et enormt stort antal job til både højtkvalificerede og ukvalificerede arbejdstagere.

Den europæiske energipolitik skal tage behørigt højde for den skiftende måde, hvorpå energien forbruges og produceres, med henblik på fremtiden. Decentraliserede energisystemer vil skulle kombineres med omfattende vedvarende energikilder. Ligesom energieffektiviteten er også energispareforanstaltningerne af afgørende vigtighed. Vi bør derfor insistere på isolering såvel som andre tiltag inden for byggeindustrien. I denne betænkning overvurderes kerneenergiens betydning. Den dækker måske nok omkring en tredjedel af den samlede efterspørgsel efter elektricitet, men det udgør kun 6 % af den samlede energiefterspørgsel. I denne forbindelse vil jeg gerne minde om, at der stadig ikke er fundet nogen bæredygtig løsning på problemet med (høj)radioaktivt affald.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. – (EN) Energiuafhængigheden i Europa skal stå højere på den politiske dagsorden. Behovet for klare definitioner over hele EU af energifattigdom er ligeledes vigtigt. Der er endvidere brug for mere fælles overvejelser med hensyn til, hvordan vi kan ruste den grønne økonomi til at hjælpe os igennem den aktuelle finanskrise ved at skabe job, men også til at give EU den energiuafhængighed, vi har brug for. Der skal tages fat på investeringer i det europæiske forsyningsnet.

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. – (PL) Fru Laperrouzes betænkning om den anden strategiske energiredegørelse indeholder et punkt, som taler for opførelsen af South Stream-rørledningen. Dette er et søsterprojekt til North Stream-rørledningen, som har til formål at gøre det fuldstændig umuligt at gennemføre Nabuccoprojektet. South Stream-rørledningen styrker Ruslands position med hensyn til energikildeforsyning og kan derfor ikke opfattes som et projekt, der hjælper med at opnå diversificering på dette område.

Betænkning af Záborská (A6-0492/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. – (SV) Vi er yderst kritiske over for fru Záborskás betænkning og ville egentlig stemme imod den, da vi syntes, den var ekstremt fjendtlig over for kvinder. Kvinderne skulle tage sig af deres hjem, børn og de ældre i stedet for at arbejde. Til alt held var det ikke nødvendigt at stemme imod beslutningen, da det ændrede beslutningsforslag fra Gruppen De Grønne/ Den Europæiske Fri Alliance blev vedtaget.

Selv om vi i sidste ende valgte at støtte beslutningen, var der formuleringer, vi var imod eller var i tvivl om, og derfor var det ikke klart, hvordan vi skulle stemme.

Som svenske socialdemokrater mener vi, at retten til at arbejde bør gælde for alle. Samfundet skal således også sikre de værktøjer og vilkår, der gør det muligt for kvinderne at gå på arbejde uden for hjemmet, hvilket er en forudsætning for deres frigørelse. Veludviklet børnepasning og ældrepleje er en af de vigtigste forudsætninger for, at kvinderne også kan gå på arbejde uden for hjemmet. Der skal naturligvis herske solidaritet mellem generationerne, men denne solidaritet må ikke resultere i, at kvinderne tvinges til at blive hjemme for at passe de ældre og børnene.

Vi mener ikke desto mindre, at beslutningen, som blev vedtaget af flertallet, sender et klart budskab til det tjekkiske formandskab og viser, at dets mål med hensyn til at sætte børnepasning og ældrepleje i hjemmet på lige fod med arbejde er både gammeldags og ekstremt fjendtligt over for kvinder.

  Robert Atkins (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg og mine kolleger fra det britiske konservative parti støtter en række af de overordnede principper i denne betænkning, herunder støtte til plejere, balance mellem arbejdsliv og familieliv og forældreorlov.

Som følge af visse henvisninger i betænkningen, navnlig med hensyn til direktivet om arbejdstidstilrettelæggelse, har vi valgt at afholde os fra at stemme.

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. – (EN) Det er en kendsgerning, at begrebet "arbejde" i Lissabonstrategien henviser til formelt lønnet erhvervsarbejde. Begrebet "arbejde" skal kunne fortolkes bredere. Der findes aktiviteter, der udføres af både mænd og kvinder, som ikke kan sidestilles med formelt lønnet erhvervsarbejde, men man kan ikke nægte, at disse aktiviteter udgør et arbejde. Frivilligt arbejde, husligt arbejde og arbejde i familien er alle forskellige aspekter af begrebet, men hører ikke ind under den traditionelle definition af lønnet erhvervsarbejde.

Den nugældende definition af arbejde er for økonomisk. Mange mennesker af begge køn plejer personer, der er afhængige af hjælp, og ikke desto mindre ser beskæftigelsesstatistikerne gennem fingre med sådant arbejde. Efter min opfattelse er arbejde i hjemmet husholdningens produktion og bør indtage en vigtig plads i statistikkerne over et lands økonomiske resultat.

Men dette arbejde anerkendes ikke ved opgørelsen af varer og tjenesteydelser, der tilsammen udgør et lands BNP. Det fører til en undervurdering af kvinderne, da de er ansvarlige for størstedelen af husholdningernes produktion. I lyset af de arbejdstimer, der lægges i husholdningens produktion, bør man acceptere, at sådant arbejde tages i betragtning ved beregningen af et lands samlede produktion.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for fru Záborskás betænkning. Jeg mener, at navnlig kvinder, der styrer en husholdning og opdrager børn, ikke bør forskelsbehandles på arbejdsmarkedet. At styre et hjem og opdrage børn er i vid udstrækning usynligt arbejde. Det giver ingen prestige, til trods for at det er arbejde, der udføres til gavn for hele samfundet. Der findes omkring 6 mio. kvinder i Polen, som er hjemmegående husmødre. EU's politik bør således definere begrebet arbejde på en måde, der gør det muligt at give en række indrømmelser til kvinder, der sætter deres professionelle karriere på vågeblus, kvinder, der helliger sig familien, og kvinder, der passer familien og samtidig er aktive på arbejdsmarkedet.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) I Europa er beskæftigelsesgraden for kvinder med ansvar for børn kun 62,4 % sammenlignet med 91,4 % for mænd. Derudover er 76,5 % af alle deltidsansatte kvinder. Utilstrækkelige serviceydelser, det lave lønniveau, den lange tid, det tager at få fodfæste på arbejdsmarkedet, en længere periode af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede arbejdsforhold og manglende støtte til unge par er blot nogle af årsagerne til, at de unge venter med at blive gift og stifte familie. Jeg opfordrer EU-medlemsstaterne til at indføre bestemmelser om, at omkostningerne til barselsorlov ikke kun påhviler arbejdsgiveren, men også samfundet, til at give forældrene flere muligheder for fleksible arbejdstider og børnepasningsinstitutionerne flere muligheder for fleksible arbejdstider, så både kvinder og mænd kan få en bedre balance mellem arbejds- og familieliv.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, som fokuserer på de forskellige aspekter af direkte og indirekte forskelsbehandling af kvinder og mænd, som passer omsorgskrævende personer. I betænkningen fremføres det, at en bedre forståelse af forholdet mellem beskæftigelse (lønnet arbejde) og familiære forpligtelser (ulønnet arbejde) er vigtig for at fremme kvindernes økonomiske uafhængighed og dermed lighed mellem kønnene.

Ulønnet beskæftigelse af kvinder og mænd, der f.eks. opdrager børn, passer ældre i hjemmet, skaber solidaritet mellem generationerne og arbejder for det fælles gode, opfattes endnu ikke den dag i dag som økonomisk arbejde.

Betænkningen opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, som har til formål at anerkende ikke blot de traditionelle former for lønnet beskæftigelse, men også de forskellige andre former for beskæftigelse, herunder frivilligt arbejde, husligt arbejde og arbejde i familien, og til at vurdere, hvordan disse former for beskæftigelse kan indlemmes i medlemsstaternes nationalregnskaber, og vurdere deres indvirkning på BNP.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Fru Záborská har forelagt en betænkning, som indeholder en definition af begrebet "arbejde", der omfatter ikkemonetært og uformelt arbejde, hvorved anerkendelsen udvides til ikkemarkedsbaseret og ulønnet arbejde. På trods af at dette arbejde er udbredt i samtlige medlemsstater, tager de statistiske analyser af den erhvervsaktive befolkning sjældent højde for det, hvilket betyder, at det er underanalyseret, dårligt værdsat og ikke anerkendt. I det allermindste skal alle fuldtidsmødres arbejde medregnes i forbindelse med bidragspligtige pensionsordninger.

Jeg stemte for denne betænkning på trods af flere bekymringer over og problemer med betænkningens generelle indhold.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for denne alternative holdning fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, fordi den er en forbedring af ordførerens forslag, selv om der er visse dele, som vi ikke er helt enige i.

Dette er et område, hvor de offentlige politikker, der pr. definition hænger sammen med at opnå lighed mellem kønnene, er af afgørende vigtighed. Det er vigtigt, at der findes offentlige tjenesteydelser, og at alle har adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet, uanset deres finansielle stilling og køn, og uden forskelsbehandling. Dette kræver nationale offentlige sundhedstjenester, der er gratis eller næsten gratis, og gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet til alle.

Det er endvidere vigtigt at skabe og opretholde offentlige sundhedsfaciliteter af god kvalitet til en overkommelig pris med åbningstider, der opfylder forældres og børns behov, samt plejefaciliteter af god kvalitet til en overkommelig pris for ældre og omsorgskrævende personer. Alt dette er afgørende for at sikre den almene offentlighed bedre levevilkår og lette kvindernes adgang til arbejdsmarkedet og lønnet arbejde, så de kan blive økonomisk uafhængige, hvilket er et grundlæggende element i kvindefrigørelsen.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Begrundelsen i fru Záborskás betænkning viser os, at formålet med hendes betænkning er at opnå en rimelig social og økonomisk anerkendelse af visse aktiviteter, der ikke kan klassificeres som formelt erhvervsarbejde. Vi taler kort og godt primært om børneopdragelse og, i vores aldrende samfund, om pleje af omsorgskrævende personer. Det skulle siges, for det er ikke klart i starten, heller ikke i betænkningens titel, som taler om forskelsbehandling, og heller ikke ved den første gennemgang af en tekst, der er skrevet i en af og til mærkelig stil.

I sidste ende handler teksten med rette om samfundets anerkendelse, om at inddrage al ny velstand, også den usynlige, i de nationale tal, om valgfrihed, og endda om at give personlige rettigheder til socialsikring og pension til dem, der vælger at hellige sig deres familie i stedet for en karriere.

Det er imidlertid beklageligt, at fru Záborská ikke følger hendes logik til vejs ende og glemmer den eneste foranstaltning, der virkelig kan give både valgfrihed og forbedre fødselstallene ved at fjerne den finansielle hindring, nemlig løn til forældrene, som Den Nationale Front har været fortaler for i årevis.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt for Záborská-betænkningen om afskaffelse af forskelsbehandling.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at opnå lighed mellem kønnene.

På den ene side skal mænd involveres mere i det huslige arbejde og børnepasningen, og på den anden side skal det være muligt for kvinder at skabe sig en fuldstændig uafhængig karriere. Det er imidlertid vigtigt, at vi aldrig mister børnenes velfærd af syne og stiller egnede børnepasningsfaciliteter til rådighed til en overkommelig pris.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Lighed og lige behandling på arbejdsmarkedet såvel som i alle andre sammenhænge er en selvfølge i et demokrati. I den henseende har ordføreren naturligvis ret.

Som sædvanlig viser det sig dog, at de foranstaltninger, der foreslås med henblik på at rette vores små fejltagelser med hensyn til menneskerettigheder og demokrati, har til formål at øge EU's politiske magt på bekostning af medlemsstaterne. Det ender altid med et angreb på subsidiariteten. I praksis foreslår denne betænkning, at EU skal bære ansvaret for medlemsstaternes socialpolitik og lovgive om emner, der er tæt knyttet til arbejdsmarkedspolitikken. Der er også formuleringer, der baner vejen for en fælles skattepolitik. Alle disse eksempler er eksempler på politiske emner, som medlemsstaterne selv bør have kontrol over.

På trods af flere gode intentioner har jeg derfor valgt at stemme imod både initiativbetænkningen og det alternative beslutningsforslag.

  Thomas Mann (PPE-DE), skriftlig. – (DE) Záborská-betænkningen gør det klart, at for kvinder er beslutningen om, hvorvidt de vil arbejde uden for hjemmet, stadig et valg mellem to ulige alternativer.

Jeg er for, at det arbejde, som både mænd og kvinder udfører i hjemmet, herunder husligt arbejde, børneopdragelse og pleje af ældre eller handicappede familiemedlemmer, anerkendes og betales bedre. Husholdningsøkonomien fortjener at spille en større rolle, end den gør for øjeblikket. Denne forpligtelse skal tages i betragtning, navnlig i de nationale socialsikrings- og pensionsordninger.

Det er rigtigt, at der er blevet anmodet om solidaritet mellem generationerne. Vi støtter det sociale ansvar over for ældre, og vi vil ikke tillade, at hele grupper forskelsbehandles og udelukkes. Værdien af dette integrationsarbejde beløber sig til knap en tredjedel af nationalindkomsten i Tyskland. Dette eksempel bør gøres til den accepterede tilgang over hele Europa.

Vi skal endvidere anerkende det bidrag, som folk over 50 år yder til det fælles gode. De unge pensionister står for øjeblikket i en vanskelig situation, fordi de er holdt op med at arbejde alt for tidligt, fordi de er blevet tvunget til at gøre det. Vi har brug for flere job, der er egnede til ældre mennesker. Deres erfaring, deres indgående viden og deres beredvillighed til at prøve noget nyt stiller dem i en god position på arbejdsmarkedet.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, som tilgodeser arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med forældreorlov og plejeorlov, og som opfordrer til ikkeforskelsbehandling af plejere og til større anerkendelse af det arbejde, de udfører.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I stedet for at fastsætte kvoter, som let kan udmønte sig i misundelse og vrede, ville det være bedre at støtte unge kvinder i deres uddannelsesmæssige valg og karriereplanlægning for at fjerne deres fokus fra kvindefagene. Hvis en kvinde vælger den sikkerhed, det er at arbejde på et hold eller i familien, i stedet for en ensom, stressende lederrolle, skal vi acceptere det. Lige løn for lige arbejde er noget, der burde have været en kendsgerning for længst. Hvis ikke dette princip bliver gennemført, vil alle forsøg på at indføre fædre- eller forældreorlov mislykkes som følge af den finansielle virkelighed.

Fattigdomsrisikoen er især høj for aleneforældre, og samfundet skal udvise mere solidaritet i denne henseende. Et andet problem er, at det arbejde, kvinderne udfører, f.eks. husligt arbejde, børneopdragelse og pleje af familiemedlemmer, ofte ikke opfattes som rigtigt arbejde. Det skal vi have ændret. Hvis vi vil have familielivet til at fortsætte, skal vi indføre familievenlige arbejdstider, men det er EU imod. Det er ikke nok at opfordre til solidaritet mellem generationerne. Vi skal omsætte den til praksis. Denne betænkning synes at være et skridt i den rigtige retning, og derfor har jeg stemt for den.

  Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. – (ES) Jeg har stemt for beslutningsforslaget fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance som et alternativ til fru Záborskás betænkning, da den tackler de fortsatte aktuelle problemer bedre med hensyn til at opnå egentlig lighed mellem mænd og kvinder, anerkendelse af ændringerne i familiemønsteret, forening af privatliv og arbejdsliv og de positive foranstaltninger, som vi socialdemokrater altid har holdt fast ved.

Vi kan ikke eviggøre stereotyper eller løse vores økonomiske problemer ved at tvinge kvinderne til at blive hjemme og passe ældre og børn, som det fremgår af fru Záborskás tekst, der præsenterer kvinder som potentielle mødre, der avler og sætter børn i verden og primært opdrager dem sammen med fædrene.

Med min stemme vil jeg også gerne sende et klart budskab til det tjekkiske formandskab, der, som det forklarede i sit program for disse seks måneder, også agter at forbedre kvindeplejerens image og vil opfordre mange kvindelige erhvervsaktive til at opgive deres karriere for at tage sig af deres familier. Jeg har fået indtryk af, at det tjekkiske formandskab ikke har forstået den fulde betydning af begrebet lighed mellem mænd og kvinder. Jeg håber, at vi om seks måneder vil kunne komme med en forklaring.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Záborskás betænkning om solidaritet mellem generationerne. Jeg mener ikke, at begrebet arbejde i EU's nuværende betydning dækker alle kategorier ordentligt. Forskelsbehandlingen af kvinder og mænd, der frit vælger at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv, eller at opdrage de kommende generationer, er nu anakronistisk og gammeldags.

Jeg er derfor enig med ordføreren, når hun bekræfter det væsentlige behov for at gøre begrebet arbejde bæredygtigt og anerkende det ulønnede arbejde, som kvinder og mænd udfører, i retning af solidaritet mellem generationerne.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Der blev i dag vedtaget en betænkning om ikkeforskelsbehandling på grundlag af køn og solidaritet mellem generationerne på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg.

Solidaritet mellem generationerne er en af de strukturelle og centrale løsninger i den europæiske sociale model. Medlemsstaterne er forpligtet til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at nedbryde de barrierer, der forhindrer kvinderne i at få adgang til arbejdsmarkedet på samme vilkår som mænd. Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter foretage en revision af de politiske strategier, der er rettet mod at forene familie- og arbejdsliv.

Indikatorerne for kvindelig beskæftigelse bekræfter, at der i forbindelse med mange arbejdsrelaterede aspekter fortsat er stor forskel på kvinder og mænd med hensyn til at forene privat- og arbejdsliv. I henhold til Lissabonstrategiens målsætninger er medlemsstaterne forpligtet til at finde beskæftigelse til 60 % af de kvinder, der er i stand til at arbejde.

Kommissionen bør forelægge sin holdning til det nye direktiv om specifikke rettigheder og beskyttelse for så vidt angår foreningen af familie- og arbejdsliv i familier med omsorgskrævende familiemedlemmer. Jeg tænker f.eks. på familier med børn, ældre eller handicappede familiemedlemmer.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Initiativbetænkningen handler om at forbedre den aktuelle situation med hensyn til vurdering af kvindernes rolle i solidariteten mellem generationerne – børnepasning og pleje af familiens ældre og omsorgskrævende. Den betænkning, jeg forelagde, var ganske enkelt revolutionær, for det var første gang, at et parlamentsinitiativ opfordrede til anerkendelse af kvindernes usynlige bidrag til det finansielle system og BNP.

Betænkningen blev enstemmigt vedtaget i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Selv De Grønne stemte ikke imod den. I dag har de selvsamme medlemmer af Europa-Parlamentet stillet et alternativt beslutningsforslag uden at tilbyde nogen forudgående høring. Hele Europa-Parlamentets venstrefløj stemte for det alternative beslutningsforslag. Deraf drager jeg to konklusioner. For det første har venstrefløjen vist, at den ikke respekterer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestillings arbejde, selv om den angiveligt anerkender dets betydning. For det andet har venstrefløjen rejst tvivl om spørgsmålet om lighed mellem og ikkeforskelsbehandling af mænd og kvinder og skabt en mistanke om, at for venstrefløjen fungerer dette emne kun som blikfang for medierne.

Jeg stemte imod dette beslutningsforslag. Det var bestemt et skridt i den forkerte retning. Selv om det indeholder afsnit fra min oprindelige betænkning, viser det, at venstrefløjen ikke respekterer det arbejde, millioner af kvinder udfører over hele EU. Beslutningsforslagets ophavsmænd har vist, at de stadig sidder fast i de gamle ideologier, der i dag har mistet deres gyldighed. Derudover rejser beslutningsforslaget på hidtil uset vis tvivl om det tjekkiske formandskab, blot fordi det har foreslået, at der indledes drøftelser af Barcelonamålsætningerne.

Betænkning af Angelilli (A6-0012/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for. Jeg er yderst bekymret over den tiltagende spredning af børnepornografi via internettet, og navnlig over at den involverer stadig yngre børn. Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi udgør særdeles alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

Jeg mener derfor, det er vigtigt inden for rammerne af det internationale samarbejde at styrke indsatsen for at filtrere og lukke websteder med børnepornografisk indhold, så internetudbyderne forpligtes til at spærre sådanne ulovlige websteder.

Medlemsstaternes retssystemer sikrer ganske vist straffe og et relativt højt beskyttelsesniveau mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn samt børnepornografi, men vi skal ikke desto mindre højne beskyttelsesniveauet for børn, ikke mindst i lyset af den konstante udvikling af nye teknologier, herunder internettet, og anvendelsen af nye former for online-grooming af børn fra pædofiles side.

Vi har kort sagt behov for at udarbejde oplysningskampagner rettet mod forældre og børn om farerne ved børnepornografi på internettet og især risikoen for seksuel udnyttelse i chatrooms og forummer.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for den drøftede betænkning og vil gerne takke fru Angelilli for at tackle et så vanskeligt og vigtigt emne. Børnepornografi er et stadig stigende globalt problem. Der bør derfor gøres en stor indsats for at bekæmpe den på internationalt plan. Politistyrkerne i de forskellige medlemsstater bør udveksle oplysninger og samarbejde for at forebygge så mange forbrydelser af denne art som muligt. Jeg vil endvidere gerne understrege behovet for at udvikle effektive måder at hjælpe børn på, der har været ofre for pædofili.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Efter min mening bør alle EU-medlemsstater gøre det strafbart at have seksuelle forhold med børn på under 18 år, hvor der gøres brug af magt, voldtægt eller trusler. Åbenlyst misbrug af børns tillid, hvor man misbruger en anerkendt position med hensyn til myndighed eller indflydelse i forhold til barnet, også inden for familien, og misbrug af et barns situation, herunder navnlig et fysisk eller mentalt handicap, bør ligeledes gøres strafbart.

EU-medlemsstaterne bør pålægge internetudbyderne at spærre for adgang til websteder, som anvendes til at fremme sex med børn, mens bankerne og andre kreditkortselskaber bør spærre betalinger på børnepornografiske websteder.

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at medlemsstaterne skal "kriminalisere alle former for seksuel udnyttelse af børn, herunder online-grooming".

Dømte sexforbrydere skal forhindres i at få adgang til børn via et arbejde eller frivillige aktiviteter, der indebærer jævnlig kontakt med børn. Medlemsstaterne er forpligtet til at sørge for, at strafferegistrene, for så vidt angår ansøgere til visse stillinger, der indebærer arbejde med børn, kontrolleres, samt til at opstille klare regler eller retningslinjer for arbejdsgivernes forpligtelser i denne henseende.

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. – (EN) EU forsøger ofte at gøre en fælles indsats på områder, hvor det er bedre at overlade tingene til medlemsstaterne. I dette tilfælde mener jeg dog, vi kan gøre en forskel ved at gøre en fælles indsats.

Børnepornografi og seksuelt misbrug af børn er en alvorlig skamplet på vores samfund, som ødelægger livet for de mest sårbare, der har mest brug for beskyttelse.

I lyset af EU's beskaffenhed og den frie bevægelighed for mennesker er det afgørende, at vi udnytter de forskellige midler, vi har til rådighed, til at bekæmpe disse modbydelige forbrydelser overalt, hvor de sker. Det er især vigtigt, at oplysningerne om forbryderne koordineres og ajourføres regelmæssigt.

Vi skal endvidere forbedre samarbejdet med tredjelande, så de EU-borgere, der rejser ud af EU for at begå sexforbrydelser mod børn, kan identificeres, stoppes, retsforfølges og om nødvendigt udleveres. EU's rolle på globalt plan er en kærkommen mulighed for at fremme vores værdier i lande og områder, hvor børns rettigheder er mindre godt beskyttet.

Jeg stemte derfor for betænkningen.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. – (SV) Delegationen af svenske konservative i Europa-Parlamentet har i dag stemt om fru Angelillis (Gruppen Union for Nationernes Europa, Italien) betænkning (A6-0012/2009) om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Kampen mod spredning af børnepornografi skal prioriteres. I denne forbindelse spiller det europæiske samarbejde en meget vigtig rolle i flere henseender. Vi konservative stemte derfor for betænkningen.

På samme tid vil vi dog gerne understrege, at vi ikke er enige med ordføreren i to af de mange forslag, der blev stillet. I modsætning til ordføreren mener vi ikke, at vi bør sætte den tavshedspligt, som visse faggrupper som f.eks. advokater, præster og psykologer er bundet af, over styr.

Vi mener endvidere ikke, at vi kan holde ejeren af et websted ansvarlig for alle diskussioner på webstedet, herunder private samtaler i lukkede rum. På trods af målet er det uforholdsmæssigt at kræve, at alle ejere af websteder skal overvåge alle private samtaler, der føres på deres websteder, for at kunne garantere webstedets lovlighed i henhold til dette forslag. Vi skal i stedet fokusere på andre, mere effektive metoder til bekæmpelse af netværk, der udspreder børnepornografi, som ikke har nogen alvorlige konsekvenser for almindelige internetbrugeres integritet.

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Angelilli-betænkningen, for jeg mener, at beskyttelsen af børns rettigheder skal være en prioritet for EU og dets medlemsstater. Lovgivningen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi skal ajourføres for at tage højde for udviklingen af nye teknologier, herunder internettet, og anvendelsen af nye former for online-grooming af børn fra pædofiles side.

Jeg mener, at EU's institutioner og medlemsstater især skal fokusere på at skærpe de institutionelle beføjelser til at bekæmpe disse lovovertrædelser.

Da disse lovovertrædelser ikke har nogen respekt for grænserne, skal EU udvikle et overnationalt netværk til at bekæmpe disse forbrydelser. I denne forbindelse støtter jeg idéen om, at Europol skal oprette en særlig enhed, som beskæftiger sig med at bekæmpe børnepornografi og børneprostitution, og som består af eksperter, der er uddannet til at behandle kønsspecifikke spørgsmål. Denne enhed skal arbejde effektivt sammen med politimyndighederne i medlemsstaterne og tredjelande, der har den relevante ekspertise.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldt ud fru Angelillis initiativbetænkning og henstillingen til Rådet om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Tidligere fælles holdninger er endnu ikke blevet gennemført i samtlige medlemsstater, mens truslen mod børns sikkerhed som følge af de nye teknologiske fremskridt hele tiden øges. Denne betænkning vil ajourføre og styrke de eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af denne afskyelige adfærd og definere den som forbrydelser, der kan straffes ved lov. Gennemførelsen af fru Angelillis betænkning betyder, at beskyttelsen af børn mod disse uterlige fremgangsmåder vil blive øget i takt med den teknologiske udvikling og især vil blive rettet mod den uhyggelige grooming.

Andre vigtige forslag omfatter grænseoverskridende kontrol af personer, der er dømt for seksuelt misbrug, for at forhindre, at de får arbejde, hvor de kommer i direkte kontakt med børn i andre medlemsstater, og den forbedrede beskyttelse af ofrene under efterforskningen og retssager.

Internettet er en vigtig del af vores sammenkoblede informationssamfund. Børn er bedre til at bruge computere end nogensinde før, men med de bedre evner og den større tillid, er de farer, som de skrupelløse personer udgør, ikke klart synlige for dem eller deres forældre, som måske er mindre gode til at bruge computerne. Disse forslag er sund fornuft og har til formål at beskytte de mest sårbare medlemmer af vores samfund.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Angelilli-betænkningen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, fordi jeg mener, det er vigtigt at ajourføre midlerne til bekæmpelse af alle former for udnyttelse af børn med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for børn i EU.

Derfor støtter jeg betænkningens henstillinger, navnlig forslaget om at kriminalisere alle seksuelle forbrydelser mod børn i samtlige medlemsstater, øget årvågenhed og overvågning af nye former for grooming af mindreårige, især på internettet, og indførelse af et varslingssystem for forsvundne børn for at forbedre samarbejdet på europæisk plan.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi er ekstremt odiøse forbrydelser, der i denne internettets og sexturismens tidsalder kræver stærkere lovgivning, øget samarbejde mellem politiet og retssystemerne og bedre støtte til ofrene. Fru Angelillis betænkning er vores støtte værdig.

Jeg vil dog gerne påpege, at ud over den teknologiske udvikling, der giver de perverse personer mange flere muligheder for at tilfredsstille deres trang, bør vi også se på det moralske forfald og forringelsen af vores værdier som andre grunde til den omfattende stigning i denne form for forbrydelser.

For omkring 30 år siden støttede en vis politisk fraktion mindreåriges seksuelle aktivitet i den såkaldt moralske liberaliserings navn, tøjlesløs jagt på nydelse for alle og individets pseudopersonlige udvikling fra de tidligste år, endda i den trendy venstrefløjs talerør, den franske avis Le Monde. Mens dette uværdige argument forhåbentlig er blevet afvist, fortsætter dets ophavsmænd med at prædike, og deres politiske fraktion fortsætter med at videregive sine erfaringer uden nogensinde at have anerkendt sin skyld.

Endelig vil jeg gerne vide, hvorfor den eneste rettighed, børn i de fleste af vores stater ikke nyder, er retten til at blive født.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Som nævnt i dette forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet er Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (Europarådskonventionen), som er undertegnet af 20 EU-medlemsstater, det første internationale retsinstrument, der kategoriserer de forskellige former for seksuelt misbrug af børn som strafbare handlinger, herunder når et sådant misbrug begås under anvendelse af bl.a. tvang, magt eller trusler, også inden for familien.

I denne forbindelse opfordrer Parlamentet de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at undertegne, ratificere og gennemføre alle relevante internationale konventioner, herunder navnlig Europarådskonventionen. Parlamentet henstiller bl.a. til, at medlemsstaterne forbedrer deres lovgivning og samarbejde på dette område, at de sikrer, at seksualforbrydelser mod børn under 18 år inden for hele EU altid klassificeres som misbrug af mindreårige, og at de kriminaliserer alle former for seksuel udnyttelse af børn.

Uanset de enkelte landes nødvendige analyse og suveræne beslutning vedrørende alle Parlamentets beslutninger er vi enige i det væsentligste indhold i beslutningen, som har til formål at beskytte og bevare børns rettigheder.

  Jens Holm, Erik Meijer, Esko Seppänen og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi er modbydelige forbrydelser, og der er behov for et internationalt samarbejde for at sætte en stopper for dem. Derfor stemte vi for Angelilli-betænkningen i dag. Der er dog aspekter i betænkningen, som vi ikke støtter, f.eks. udarbejdelsen af en ensartet, ekstraterritorial straffelovgivning, der skal kunne gøres gældende i hele EU, og fastsættelsen på EU-plan af, hvad der skal opfattes som forbrydelser og skærpende omstændigheder.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg stemmer for Angelilli-betænkningen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Nu til dags er det vigtigere end nogensinde før, at børns udvikling og integritet beskyttes på enhver mulig måde. Da det i de fleste familier er sådan, at begge forældre arbejder, at bedsteforældrene ikke er til rådighed til at se efter børnene, og internettet ofte er den eneste form for underholdning, er risikoens omfang ubestridelig.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi er modbydelige forbrydelser, og der er behov for et internationalt samarbejde for at sætte en stopper for dem. Derfor stemte jeg for Angelilli-betænkningen i dag. Der er dog aspekter i betænkningen, som jeg ikke støtter, f.eks. udarbejdelsen af en ensartet, ekstraterritorial straffelovgivning, der skal kunne gøres gældende i hele EU, og fastsættelsen på EU-plan af, hvad der skal opfattes som forbrydelser og skærpende omstændigheder.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Seksualforbrydelser mod børn og børnepornografi er nogle af de mest afskyelige forbrydelser, man kan begå. Ophavsmændene til sådanne forbrydelser bør have hårde straffe eller omfattende, pålidelig pleje, hvis de er mentalt syge.

Betænkningen indeholder forslag om mange konstruktive foranstaltninger, der kan forbedre håndteringen af disse rædselsvækkende sociale problemer. Medlemsstaterne opfordres til at ratificere og gennemføre alle internationale konventioner på dette område, de bør hjælpes med at forbedre deres lovgivning på dette område, og børnesexturisme bør gøres strafbar i samtlige medlemsstater. Det stemmer helt overens med mit syn på EU som en værdiunion. Jeg støtter meget af det, betænkningen indeholder, og har stemt for i mange individuelle afstemninger.

Betænkningen forsøger dog endvidere at harmonisere straffelovgivningen i EU og at oprette et system af forebyggende foranstaltninger, som skal finansieres med EU-midler, på trods af at dette er et globalt problem, som bør reguleres ved hjælp af konventioner og aftaler på FN-plan. Det er svært at undgå at få indtryk af, at vi endnu en gang står over for et eksempel på, at et forfærdeligt socialt problem kynisk bruges til at booste EU's position på bekostning af medlemsstaternes uafhængighed. Straffelovgivningen er en absolut afgørende del af en suveræn stats kompetence. Derfor har jeg stemt imod betænkningen som et hele.

  Adrian Manole (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg har stemt for fru Angelillis betænkning om seksuel udnyttelse af børn, fordi dette er en af de mest beskidte, umenneskelige handlinger, som skal straffes med foranstaltninger, som er vedtaget af samtlige medlemsstater.

I Rumænien er der stadig en del uvished om dette emne. Vi har kun få oplysninger om, hvor udbredt det er. Derfor mener jeg, at vedtagelsen af denne betænkning vil hjælpe med at udbrede oplysningskampagnerne, som gør opmærksom på og advarer mod seksuelt misbrug af børn, med at øge antallet af og anvendelsesområdet for foranstaltninger, som har til formål at spore mindreårige, der udnyttes seksuelt, med at oprette rehabiliteringstjenester og regelmæssigt kontrollere deres situation og med at forbedre systemet for registrering og overvågning af sager vedrørende seksuelt misbrug af børn.

Derudover mener jeg, at mindreårige ofre for menneskesmugling bør have stillet specialiserede tjenester til rådighed i transitcentrene, herunder bistand og rehabilitering i samtlige medlemsstater.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, som opfordrer de sidste tre lande, som endnu ikke har gjort det, til at gennemføre Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Jeg støtter højnelsen af beskyttelsesniveauet for børn, navnlig på internettet og i forbindelse med andre nye teknologier, der er i konstant udvikling.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Mens Europa-Parlamentet drøfter, hvordan vi kan beskytte børn bedre, går den islamiske verden i den stik modsatte retning. Den ældste islamiske præst i Saudi-Arabien har beskrevet piger på 10-12 år som "gifteklar" og har anmodet om ret til, at der gennemføres børnebryllupper. Som følge af de islamiske indvandrere vil dette også få betydning i Europa, og vi skal forberede os på denne mulighed.

Vores børn skal beskyttes så godt som overhovedet muligt. Da seksualforbrydere, som går efter børn, ofte recidiverer, skal vi oprette et register på EU-plan med navnene på potentielle seksualforbrydere, pædofile og folk med relevante adfærdsmæssige vanskeligheder. Vi skal bekæmpe vold mod børn og misbrug af børn i alle dets former mere effektivt og skærpe straffene for seksuel kontakt med børn og besiddelse af børnepornografi. Jeg har stemt for Angelilli-betænkningen, da den vil forbedre beskyttelsen af vores børn.

  Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. – (GA) Informationsteknologien udvikler og spreder sig i EU, da vi befinder os i den digitale tidsalder. Der er bestemt store fordele ved denne teknologi og de faciliteter, den omfatter, med hensyn til beskæftigelse, uddannelse socialt liv og forskning. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi skal se igennem fingre med de farer, der er forbundet med teknologien.

Der er en særlig frihed forbundet med internettet – en frihed uden fysiske eller praktiske grænser. Denne frihed kan være en god ting, som det for det meste er tilfældet, men den kan også bruges til seksuel udnyttelse af børn og til børnepornografi.

Intet er vigtigere end vores børns sundhed, velbefindende og fremtid. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte dem mod fortræd. I denne forbindelse glædede det mig at give min støtte til fru Angelillis betænkning, og jeg vil gerne takke hende for alt det arbejde, hun har udført i denne forbindelse.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for Angelilli-betænkningen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, fordi den, og det burde være en selvfølge, kræver, at alle medlemsstater overholder den gældende internationale lovgivning, og at Rådets rammeafgørelse revideres med henblik på at forbedre beskyttelsen af børn på europæisk plan.

FN's statistikker er dramatiske. Langt størstedelen af ofrene for menneskesmugling til seksuel udnyttelse er børn og unge. Der er behov for internationalt samarbejde i en integreret kamp mod disse forbrydelser, og samtlige medlemsstater bør tilse, at ophavsmændene til disse forbrydelser bliver bragt for retten.

  Maria Petre (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Angelilli-betænkningen, fordi vi har brug for en HURTIG og EFFEKTIV indsats for at bekæmpe årsagerne til og frem for alt konsekvenserne af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Vores børn bliver i højere og højere grad overladt til dem selv, da vi har mere og mere travlt. Det er derfor, de bliver ofre for farlige fristelser. EU's løfter, som kommissær Barrot har givet udtryk for, giver os sikkerhed for, at vi fra marts af vil have en fremragende lovgivningsramme.

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, som har til formål at tilpasse og skærpe rammeafgørelsen fra 2004, hvis formål var at beskytte børn mod seksuel udnyttelse og vold. I lyset af den teknologiske udvikling (især internettet) har det vist sig, at tærsklerne for beskyttelse i rammeafgørelsen skal hæves. At henvende sig til børn i seksuelt øjemed bør opfattes som en forbrydelse. Samarbejdet mellem medlemsstaterne bør styrkes med hensyn til udvekslingen af oplysninger i strafferegistre vedrørende domme for seksuelt misbrug med henblik på at forhindre, at domfældte for sådanne forbrydelser får adgang til job, der indebærer direkte kontakt med børn. Også beskyttelsen af ofrene skal forbedres.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen fra fru Angelilli, som tager fat på problemet med seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, idet der lægges vægt på de forebyggende foranstaltninger, som medlemsstaterne skal tage med i overvejelserne, når de udarbejder deres lovgivningsramme for bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Betænkningen ringer ligeledes med alarmklokkerne som følge af den ringe gennemførelse af den eksisterende rammeafgørelse og de relevante internationale instrumenter, navnlig Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, som Rumænien undertegnede i 2007, samtidig med at den kræver indlemmelse af nye seksualforbrydelser. Medlemsstaterne skal opmuntre ofrene for seksuel udnyttelse til at kontakte politiet og de relevante domstole, der er kompetente i straffe- og civilretlige sager. De skal endvidere ansvarliggøre og oplyse såvel de mindreåriges retlige repræsentanter som det personale, der har direkte kontakt med børn, om de farer, der er forbundet med online-grooming af børn.

Alle disse farer kan begrænses ved oprettelse af nationale kontrolmyndigheder og samarbejde med internetudbyderne om at spærre børnepornografiske websteder eller børnepornografisk materiale.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemmer for fru Angelillis betænkning om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Det er i virkeligheden ikke nok at fordømme disse fremgangsmåder for at udrydde denne ekstremt alvorlige krænkelse af menneskerettighederne.

Det er imidlertid bekymrende, at ikke alle medlemsstater har overholdt bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003. Denne afgørelse skal, som flere andre, ajourføres for at højne beskyttelsesniveauet for børn, ikke mindst i lyset af den konstante udvikling af nye teknologier, herunder internettet, og anvendelsen af nye former for online-grooming af børn fra pædofiles side.

Jeg er helt enig med ordføreren, som har givet os en detaljeret og konstruktiv betænkning, der afspejler fremragende ekspertviden på dette område.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. – (RO) Børnepornografi er et ømtåleligt emne, som de europæiske og nationale myndigheder altid skal prioritere. EU's medlemsstater bør straffe enhver form for seksuelt misbrug af børn og enhver form for online-grooming hårdt.

Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets beslutning om at kræve, at medlemsstaterne forpligter sig til at bekæmpe seksuelt misbrug af børn, navnlig i lyset af, hvor sårbare børn, der bruger chatrooms og online-forummer, er over for misbrug.

Med dette i mente er det vigtigt med et effektivt samarbejde mellem de nationale myndigheder og internetudbyderne med henblik på ikke blot at begrænse børns adgang til pornografiske websteder, men også at spærre børns adgang til websteder, der reklamerer for muligheden for at begå seksualforbrydelser. Der er ligeledes henstillinger vedrørende indførelse af nationale ordninger for psykologisk rehabilitering af såvel seksualforbryderne som ofrene for seksuelt misbrug.

Jeg vil gerne understrege, at samtlige medlemsstater skal føre et nationalt register over seksualforbrydere mod børn og forhindre, at sådanne forbrydere ansættes i stillinger, som indebærer arbejde med børn.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemmer på det kraftigste for betænkningen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Det ligger uden for enhver tvivl, at grooming (børnelokkeri i seksuelt øjemed) og pædofile chatrooms bør gøres strafbare. Derudover bør blufærdighedskrænkelser mod børn falde ind under den ekstraterritoriale straffelovgivning. EU bør endvidere kunne anvende det almindelige budget til at finansiere EU's indsatsprogrammer til forebyggelse af seksualforbryderes recidivisme. Jeg støtter ligeledes forslaget om, at Kommissionen sammen med de største kreditkortselskaber undersøger, om det er teknisk gennemførligt at lukke ned for eller på anden måde hindre anvendelsen af det netbaserede betalingssystem for websteder, der er involveret i salg af børnepornografisk materiale på nettet.

Endelig vil jeg opfordre de syv medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til hurtigst muligt at undertegne Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Dette gælder ligeledes de otte medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret den valgfrie protokol fra 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) De politiske magthavere, der støtter imperialistisk barbari, krig, plyndring af rigdomsproducerende ressourcer og udnyttelse af mennesker, bærer sammen ansvaret for de forbrydelser, der hver dag begås mod millioner af verdens børn. De er ansvarlige for de millioner af børn, der er sultne, der fejlernæres, der tvinges til at arbejde, og som lever under fattigdomstærsklen i lande i det "civiliserede vesten", for de millioner af børn, der er ofre for seksuel udnyttelse og den blomstrende børnepornografiindustri, som tjener og genererer en fortjeneste på over 3 mia. EUR alene via internettet.

De straffeforanstaltninger, der foreslås i betænkningen, vil ikke kunne beskytte børnene, for de kan og vil ikke tage fat på den væsentligste årsag til, at korruptionen og det moralske råddenskab for øjeblikket når hidtil usete højder, nemlig fortjeneste og det dybt rådne og udnyttende kapitalistsystem. Foranstaltninger såsom ophævelse af non bis in idem-princippet, overvågning af kommunikationen og den retsforfølgende myndigheds vilkårlige indgriben på internettet yder heller ikke noget effektivt bidrag til beskyttelsen af børn. Tværtimod viser erfaringerne, at når der iværksættes sådanne foranstaltninger, sædvanligvis som undtagelser i kriminalitetsbekæmpelsens navn, som generelt mødes med opstandelse og modvilje, er formålet at få de almindelige mennesker til at acceptere dem, så de senere kan anvendes til at begrænse de personlige rettigheder og demokratiske frihedsrettigheder.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. – (SV) Jeg har stemt imod betænkningen om EU-harmonisering af straffelovgivningen i forbindelse med seksuelle forbrydelser mod børn. Jeg er for et tæt samarbejde i EU med henblik på at bekæmpe den seksuelle udnyttelse af børn og børnepornografi, men jeg mener, at straffelovgivningen skal forblive et nationalt anliggende.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Beskyttelsen af børn og unge mod seksuelt misbrug er et vigtigt emne og bestemt et problem i vores tidsalder.

Jeg har altid været for, at forældrene har førsteret, når det gælder opdragelsen af deres børn, men i dette tilfælde skal også staten beskytte børn og unge. Denne beskyttelse gælder ikke kun internettet. Den gælder også reklamer i medierne, som bør være anstændige og i overensstemmelse med moralske værdier, og som ikke bør angribe de unges ret til uskyldighed.

Forældrene spiller en særlig rolle, når det gælder om at beskytte deres børn mod seksuelt misbrug. I verdenserklæringen om menneskerettigheder hedder det klart i artikel 26, stk. 3, at "forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have". Den uddannelse, forældrene giver deres børn, omfatter uddannelse i ansvarlig anvendelse af medierne. Forældrene kan dog ikke spille deres underviserrolle konsekvent, hvis ikke de har nok tid at afsætte til deres familie og børn. Staten bør give forældrene denne frie tid. Internettet kan aldrig erstatte den tid, der går med dialog mellem forældre og børn. Et computerspil kan ikke erstatte det at tale med ens bedstemor. Et joystick kan ikke sidestilles med en time, som man har tilbragt sammen med sin bedstefar ude i garagen.

Den naturlige familie er det område, der skal beskytte børnene, og forældrene er deres første beskyttere. Derfor har jeg startet et projekt i Slovakiet, som primært er henvendt til forældre, med titlen "Ved du, hvor dit barn er nu?".

  Marian Zlotea (PPE-DE), skriftlig. – (RO) I et civiliseret samfund skal vi lade vores børns sikkerhed gå forud for alt andet. Seksuel udnyttelse er en krænkelse af et barns ret til beskyttelse og omsorg. Seksuel udnyttelse af børn giver børnene psykiske og nogle gange endda også fysiske ar og svækker dermed deres håb om at leve et værdigt liv.

Jeg vil gerne støtte den idé, som vores ordfører, fru Angelilli, har fremsat om, at rammeafgørelsen, der har været i kraft siden 2004, skal ajourføres. Vi glæder os over beslutningen om, at denne ajourføring bør ske for at højne beskyttelsesniveauet for børn, navnlig i lyset af de nye trusler, som internettet og andre nye kommunikationssystemer udgør. Medlemsstaterne skal sikre, at deres lovgivning ændres, så websteder med kriminelt indhold lukkes.

Vi skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne for at få sat en stopper for denne form for kriminalitet og aktivt bekæmpe børnepornografi og andre former for kommerciel seksuel udnyttelse af børn. Vi har brug for en omfattende global strategi og et diplomatisk og administrativt samarbejde for at sikre, at denne lovgivning gennemføres til fordel for børnene. Vi skal yde ofre for misbrug beskyttelse. Og vi skal sætte en stopper for sexturisme.