Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 4. februar 2009 - Strasbourg

8. Stemmeforklaringer

⁂

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Under det sidste formelle møde spurgte jeg, om brugen af kamera ikke ville være nemmere, hvis man lod en plads stå tom. I dag var det igen ikke tilfældet. Kameraet var ikke på mig, men på general Morillon og derefter på Mathieu Grosch. Måske det ville være muligt at gøre både vores og kameramandens job nemmere.

  Formanden. - Tak Reinhard Rack! Vi vil gøre tjenesterne opmærksomme på dette.

Mundtlige stemmeforklaringer

- Betænkning: Karl-Heinz Florenz (A6-0495/2008)

  David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg stemte i sidste ende ikke for denne betænkning, fordi vi generelt alle går ind for at bevare vores miljø. Det er en nobel tradition for mit parti – det britiske Konservative parti – men jeg har to tilføjelser til den.

Den første tilføjelse er, at vi kun kan have en egentlig politik vedrørende klimaændringer, hvis alle deltager i den. Det er simpelthen spild af tid, hvis EU eller et enkelt land har en politik alene. Vi skal derfor involvere landene i Asien.

Den anden tilføjelse er, at i de usikre tider, som vi lever i, skal en politik vedrørende klimaændringer være tilpasset behovet for energisikkerhed. Vi befinder os i dag i en situation, hvor alle vores lande har brug for nem energiforsyning. Den skal sikres, for uden den kan økonomierne, velstanden og velfærden ikke opretholdes for borgerne.

  Bogdan Pęk (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg vil også tale om emnet for denne betænkning. Jeg stemte imod betænkningen, da jeg er overbevist om, at den er ekstremt farlig og udgør en trussel mod Europas udvikling. Den kombinerer det åbenbare problem vedrørende behovet for på fornuftig vis at beskytte miljøet med en særdeles hyklerisk idé, nemlig at mennesker kan påvirke de cykliske ændringer i vores klima.

Det er netop denne del, dvs. spørgsmålet om at reducere CO2-emissionerne, der udgør det vigtigste afsnit i denne betænkning. De enorme summer – angiveligt flere milliarder – der bruges til dette formål vil være fuldstændigt spildt, når vi i stedet kunne bruge dem til at sikre reel miljø- og energisikkerhed i EU. Det er en meget ringe og særdeles uheldig løsning.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Flere afsnit i Florenz-betænkningen, navnlig afsnit 190, vedrører landbrugets bidrag til klimaændringer. Reduceret og minimal jordbearbejdning er en mulighed i de fleste EU-lande, som også har både økonomiske og klimatiske fordele – og som efter min mening bør støttes langt mere, men landbrugsdebatten og -forskningen fokuserer generelt på udslippet af metan og nitrogenoxid fra drøvtyggende besætninger.

Der sker fremskridt, men jeg støtter ikke, at medlemsstaterne skal opfylde emissionsmålene for andre sektorer end handel ved tvungen reduktion af Europas kvægbesætninger. Vi må ikke glemme, at alt, hvad vi ikke producerer her i Europa, vil blive importeret. Et kilo oksekød produceret i Brasilien resulterer i seks gange så høje CO2-emissioner som et kilo oksekød produceret i Irland.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Fru formand! Den europæiske økonomi er den største importør af fossile brændstoffer. En stigning i priserne på disse brændstoffer som følge af øget efterspørgsel og højere udvindingsomkostninger kan have en betydelig negativ indvirkning på borgernes livskvalitet og kan gøre EU's økonomi mindre konkurrencedygtig.

En indsats for at spare energi og indføre rene energikilder, der producerer energi til en stabil og relativt lav pris, kan modvirke denne udvikling. Udnyttelse af videnskabelig forskning og udnyttelse af den til at skabe teknologiske løsninger vil automatisk reducere CO2-emissionerne. Udbredelse af kontroversielle teorier og skræmmekampagner om CO2 skaber dog ingen merværdi og gør den tekniske og væsentlige proces med at reducere CO2-emissionerne og begrænse brugen af fossile brændstoffer til energiproduktion endnu vanskeligere.

Jeg støtter alle tekniske og videnskabelige aktiviteter, der har til formål at reducere brugen af fossile brændstoffer. Jeg kan dog desværre ikke støtte de teorier, der fremlægges i Karl-Heinz Florenz' betænkning. Jeg støtter ikke betænkningen.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Jeg vil gerne takke Karl-Heinz Florenz for hans indsats og for hans demokratiske ledelse af Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer. Selv om hans oprindelige betænkning var bedre end dette kompromis, har jeg stemt for den. Der er fremsat mange synspunkter i dages målrettede forhandling, nogle af dem kritiske, men alle i enighed om, at klimaændringer er undervejs. Der er ingen tvivl om, at vi med vores nuværende niveau af civilisation kan påvirke disse ændringer, og at vi over for de kommende generationer er ansvarlige for at nå til enighed om effektive foranstaltninger. Ingen af dem er universalmidler, og de skal alle gælde for alle kontinenter. Jeg tror, at det tjekkiske formandskab, trods den tjekkiske præsidents ekstreme synspunkter, vil kunne opnå nye forpligtelser fra USA.

  Hynek Fajmon (PPE-DE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte imod Florenz-betænkningen. Vedtagelsen af denne betænkning er dårligt nyt for EU's borgere. Jordens klima er ændret, ændres og vil blive ændret, uanset hvad vi gør. Dette vil ikke på nogen måde blive opvirket af de absurde forpligtelser, som EU pålægger sig selv på dette område. Florenz-betænkningen påstår, at de klimaforpligtelser, som EU vedtog i 2007, er utilstrækkelige, og at de skal øges. Det er jeg ikke enig i. Så længe EU er den eneste del af verden, der reducerer emissionerne, kan vi aldrig nå målet om at reducere de globale emissioner. Det eneste, vi opnår, er, at en stor del af de europæiske virksomheder vil flytte, og at mange arbejdspladser vil gå tabt. Betænkningens forfattere ønsker at ændre alt i Europa, lige fra madvaner til turisme, hvor social turisme skal blive det officielle mål. Selv Mao-Tse-Tung ville have været stolt over en sådan kulturrevolution, hvor alt gammelt smides ud og erstattes med nyt. Ingen rationel person kan være enig i en sådan tilgang, og jeg har derfor stemt imod den.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Selv om 70 % af jordens overflade er dækket af vand, mindskes vores vandreserver, navnlig drikkevandsreserver, med alarmerende fart. Stadigt større områder af vores planet står over for truslen om vandfattigdom. Jo hurtigere udvikling, jo større efterspørgsel efter vand. Forskning har vist, at efterspørgslen efter vand stiger i takt med, at samfundene bliver rigere. Fremskridt er ikke muligt uden vand.

Mange regioner i verden står på kanten af katastrofe. Opretholdelse af status quo med hensyn til vandforvaltning kan føre til en situation, hvor adgangen til vand ikke kun forårsager uoverensstemmelse, men også krig. Landenes materielle situation, og ikke den militære kapacitet, de evt. råder over, vil afgøre deres succes. Vandmangel vil på meget kort tid føre til en fødevarekrise.

Vi har brug for en effektiv, integreret politik, der kan hjælpe med at bevare og genopbygge vores vandreserver. Vi skal rationalisere vandforbruget.

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg stemte imod Florenz-betænkningen om klimaændringer.

Politikker vedrørende klimaændringer er i vid udstrækning baseret på sortsynede ideologier. Dokumentationen for klimaændringer er kontroversiel. Hypoteser, der bebrejder mennesket for disse ændringer, er mildt sagt disputable. Mennesket ses som en skabning, der er skadelig for miljøet uden at yde et gavnligt bidrag. Jeg deler ikke dette syn.

Indholdet i betænkningen er en direkte følge af en aktuel moderne grøn ideologi, der siger, at vi skal sætte naturen og jorden i første række, at vi ikke må tage os af mennesker og deres behov og interesser.

De få ændringsforslag til betænkningen vedrørende yderligere fremskridt inden for kerneenergi og direkte støtte til nuklear fusion kan næppe afbøde dens negative indvirkning på hele den europæiske økonomi og det europæiske landbrug.

Jeg stemte imod betænkningen, fordi den er en skrivebordsplan, der vil føre til væsentlige politiske problemer. I stedet for at fremlægge nye idéer, som ingen er interesseret i, bør vi tage os af borgerne og deres behov.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg støttede primært denne betænkning, fordi de afsnit, jeg havde betænkeligheder ved, er udgået eller ændret på en måde, som jeg fandt passende. De vedrørte navnlig landbrugets kvægproduktion. Jeg ville understrege, at EU i betydelig grad har reduceret produktionen af kvæg som følge af tidligere reformer af den fælles landbrugspolitik, at vi nu er nettoimportører af oksekød, og at oksekød produceres andre steder, hvor det også giver problemer for klimaet.

Det viser os tydeligt betydningen af global konsensus om dette spørgsmål, og at vi skal vise vejen, men samtidig forsøge at få andre til at følge os, fordi vi kun vil skade os selv, hvis vi er de eneste, der hæver standarden.

Endelig støttede jeg idéen i betænkningen om et år med målrettede informationskampagner og håndtering af klimaspørgsmålet på en måde, som sikrer, at vi får befolkningen med. Der gøres allerede en god indsats på dette område.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi EU for første gang efter min mening er i takt med USA. Præsident Obama blev valgt på at sige, at han ville sætte miljøet øverst i sine programmer.

Men jeg ved ikke, om mine vælgere er enige i, at vi egentlig kan gøre en forskel. Selv om USA og EU yder en fælles indsats for at begrænse CO2-emissionerne, skal vi se på, hvad der vil ske, hvis vi ikke gør nok for at opfordre Indien og Kina til at gøre det samme – gennem overførsel af teknologi og ved at hjælpe kineserne og inderne med at finde den mest moderne lavemissionsteknologi, som vi kan eksportere og hjælpe dem med at indføre. Kendsgerningen er, at Kina, mens vi taler, øger produktionen af CO2-intensive kulfyrede kraftværk hver anden uge. Hvordan hjælper vi os selv med at begrænse dette problem uden at hjælpe med at overføre teknologi?

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Fru formand! Endnu engang slår EU sig ned i en virtuel verden – en verden, som kun findes i Parlamentets beslutninger, i Kommissionens meddelelser og i Rådets pressemeddelelser.

Vi fordømmer global opvarmning. Alligevel genererer vores flytning hver måned mellem Bruxelles og Strasbourg hundredtusindvis af tons af drivhusgasser. Vi bruger floskler om bæredygtig arealanvendelse, Alligevel opfordrer den fælles landbrugspolitik til fældning af levende hegn, brug af kemisk gødning og dumping af overskud på sårbare markeder i den tredje verden. Vi prædiker bevarelse. Alligevel har den fælles fiskeripolitik skabt en økologisk katastrofe, som har udryddet, hvad der burde have været en fantastisk vedvarende ressourcer.

Tror De ikke vores vælgere har bemærket det? Forestiller De Dem ligesom Descartes' onde dæmon, at De kan manipulere deres virkelighed ved at styre deres opfattelse? Kendsgerningen er, at vores vælgere gennemskuede os for længe siden. Derfor stemmer de ved enhver lejlighed nej. Hvis De mener, jeg tager fejl, så vis det: Sæt Lissabontraktaten til folkeafstemning: Pactio Olisipiensis censenda est.

- Betænkning: Claudio Fava (A6-0026/2009)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Selv om jeg stemte for Fava-betænkningen har jeg grundlæggende forbehold mod direktivets titel, der omhandler sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Dette er hyklerisk, da den sorte økonomi også omfatter millioner af europæiske arbejdstagere, handelsmænd, husassistenter osv., og harmoniseringen af sanktioner skal gælde for arbejde på det sorte marked, uanset hvor arbejdstagerne kommer fra.

  Emine Bozkurt (PSE). - (NL) Fru formand! Delegationen fra PvdA (det nederlandske arbejderparti) støtter formålet med dette direktiv, nemlig at straffe beskæftigelsen af illegale immigranter med henblik på at bekæmpe ulovligt arbejde som en af de faktorer, der tiltrækker illegale indvandrere, samtidig med at det søger at forhindre og kontrollere udnyttelsen af indvandrere.

Trods en række positive elementer i dette kompromis har vi af en række årsager følt os nødsaget til at stemme imod det. Oprindeligt omfattede det ansvar, der gjaldt hele vejen op til hovedkontrahenten. Denne bestemmelse blev desværre ikke medtaget i kompromisset mellem Rådet og Parlamentet og er nu begrænset til første fase i ansættelsesforholdet. Dette giver bagslag og opfordrer til underansættelser for at undgå socialt ansvar.

Der er desuden ikke tilstrækkelige garantier for, at indvandrere vil blive beskyttet, og arbejdsgivere vil blive straffet for overtrædelse af reglerne. Indvandrere vil ikke få ret til at modtage løn, de har til gode, inden de udvises, og de vil heller ikke få mulighed for at vente på deres løn i EU. Deres chancer for at få deres løn efter udvisning er ikkeeksisterende. Det betyder, at illegale indvandrere, der bliver ofre for udnyttelse, og som vil kæmpe for deres rettigheder, efterlades uden chancer overhovedet.

  David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg afstod fra denne vigtige afstemning i Parlamentet. Jeg går selvfølgelig ikke ind for, at illegale indvandrere skal kunne komme til vores lande og tage jobbene fra de mennesker, der har betalt deres skatter og ydet et bidrag undervejs, men ansvaret bør her primært lægges på regeringerne i de enkelte lande og ikke på arbejdsgiverne.

Ved at afstå fra at stemme kan jeg få det ført til protokols, at vores nuværende britiske regering har svigtet på jammerlig vis ved ikke at udforme en ordentlig immigrationspolitik for vores land – en immigrationspolitik, der sporer dem, der kommer ind, og dem, der rejser ud, som sikrer retfærdighed mellem, hvem der er berettiget til at komme ind, og hvem der ikke er, og frem for alt en politik, der sikrer gode race- og samfundsrelationer baseret på den kendsgerning, at den britiske befolkning føler, at der er en rigtig og korrekt balance mellem dem, der kommer ind, dem, der er her, og dem, der rejser ud.

⁂

  Francesco Enrico Speroni (UEN). - (IT) Fru formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen, fordi vi, så vidt jeg har forstået, endnu ikke har stemt om Fava-betænkningen. Jeg kan ikke forstå, hvordan vi kan afgive stemmeforklaringer, som afstemningen ikke har fundet sted.

  Formanden. - Vi har stemt om betænkningen. Vi har ikke gennemført den endelige afstemning, og medlemmerne kan derfor ønske at forklare deres tidligere stemme.

⁂

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Den demografiske krise er en af de største udfordringer for EU i den nære fremtid. En lav fødselsrate og længere gennemsnitlig forventet levetid betyder, at vores samfund bliver ældre. I mellemtiden skal en stadigt mindre gruppe af borgere betale de nødvendige omkostninger.

Mangel på ansøgere til bestemte job betyder, at illegale indvandrere ansættes, da omkostningerne til deres arbejdskraft er betydeligt lavere. Illegal beskæftigelse bør straffes, og de negative konsekvenser heraf skal først og fremmest ramme arbejdsgiverne og først senere arbejdstagerne selv.

Direktivet fastsætter de passende administrative krav, som arbejdsgivere skal opfylde. Disse krav bør dog ikke være overdrevne, da de kan have en negativ indvirkning på situationen for de mennesker, der er kommet lovligt til EU, og som har gyldige arbejdstilladelser. Når arbejdsgiverne forpligtes til at undersøge ansøgernes dokumenter, vil det måske få dem til at undgå at ansætte udlændinge. Det vil føre til et fald i beskæftigelsesgraden og underminere arbejdsmarkedet.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Jeg vil stemme for Fava-betænkningen, selv om den selvfølgelig langt fra er perfekt. Jeg vil under alle omstændigheder udtrykke min støtte til direktivet, som omhandler beskæftigelsen af ulovlige indvandrere.

Dette er selvfølgelig kun toppen af isbjerget, fordi vi burde også tage fat på menneskehandlerne, net, der støtter de ulovlige indvandrere, og selvfølgelig medlemsstaternes regeringer, der i massivt omfang legaliserer illegale udlændinge. Det er præcis denne straffrihed, der er et af de største problemer ved hele spørgsmålet om illegal indvandring. Udlændinge, der opholder sig i et land ulovligt, kan organisere alle de protester, de har lyst til, fremsætte krav, komme med opråb, uden at de risikerer at blive fanget eller sendt tilbage til deres oprindelsesland. En hjemsendelsespolitik, der er effektiv, og som gør netop det, navnet siger, bør vedtages.

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Fru formand! Retten til at bestemme, hvem der krydser et lands grænser og slår sig ned i landet, er, hvad der definerer anerkendelsen af en stat. I årevis har Parlamentet søgt at give EU en sådan anerkendelse som stat uden at have vælgernes tilslutning, så vidt vi kan se ud af den folkelige modstand under folkeafstemningerne i Frankrig, Nederlandene og Irland. Spørgsmålet om ulovlig indvandring burde være et nationalt anliggende, og spørgsmålet om sanktioner mod ulovlige indvandreres arbejdsgivere burde bestemt overlades til medlemsstaterne.

Hvis EU ønsker at udvide dets jurisdiktion til dette område, burde EU først sikre befolkningernes helhjertede støtte til det retlige grundlag for dette. Det betyder, at Lissabontraktaten skal sættes til folkeafstemning. Pactio Olisipiensis censenda est.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Dette er en forfærdelig lovgivningstekst. Den er forfærdelig, fordi den kriminaliserer arbejdsgiveren og ikke den ulovlige indvandrer. Det er nonsens. Dette vil give alle arbejdsgivere bange anelser, når de skal ansætte en medarbejder. Kan De forestille Dem, hvad der vil ske, når en potentiel arbejdsgiver ser en potentiel ansat og begynder at stille spørgsmål af meget pågående art?

Dette vedrører desuden slet ikke EU. Det burde overlades til den nationale lovgivning og de nationale regeringer. Parlamenterne i de enkelte medlemsstater bør afgøre, hvem de ønsker og ikke ønsker i deres lande. At kriminalisere nationale arbejdsgivere på et tidspunkt med stigende recession er absurd. Denne lovgivningstekst bør aldrig se dagens lys.

- Beslutningsforslag: B6-0062/2009 (Energieffektivitet)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! EU kan nu se de første resultater af den fælles energipolitik. ETS-auktionerne begynder i 2015, og programmerne for vedvarende energi er påbegyndt. Kun vedtagelsen af Lissabontraktaten vil muliggøre en mere effektiv forvaltning af de europæiske prioriteter inden for energiområdet, og disse ændres nu. De vigtigste er politisk uafhængighed. Energiforsyning må ikke være en kilde til politisk afpresning. Den anden prioritet er at øge andelen af ren energi og vedvarende energi. Derfor skal forskningsmidler målrettes mod disse teknologier og kerneenergi samt driftssikkerheden og affaldsproblemet i denne forbindelse. Denne drøftelse har primært vist, at vi skal søge efter muligheder for at begrænse forbruget og vise respekt for de naturlige ressourcer. Dette starter dog med uddannelsen af vores børn.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Da jeg studerede på universitetet, sagde en lærer til mig, at teknologien giver mange løsninger, men man skal have politisk og ledelsesmæssig vilje, hvis man vil opnå sine mål.

Sådan er det også her i Parlamentet. Vi taler om klimaændringer. Vi taler om energieffektivitet. Men vi skal huske, at vi 12 gange om året flytter Parlamentet fra Bruxelles til Strasbourg, for ikke at nævne de ekstra bygninger, vi har i Luxembourg. Det koster ikke kun skatteyderne ekstra 200 mio. EUR om året. Det udsender også 192 000 tons CO2 – det svarer til 49 000 luftballoner. Tiden er inde til, at politikerne i Parlamentet stopper med at hælde vand ud af ørerne om energieffektivitet og klimaændringer, drop hykleriet, og luk Parlamentet i Strasbourg.

  Francesco Enrico Speroni (UEN). - (IT) Fru formand! Jeg kører bil, og som bilist er jeg træt af de forfølgelser, vi udsættes for. Nogle af forslagene i denne betænkning er typiske eksempler på dette, og derfor stemte jeg imod den.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg støttede tøvende denne betænkning, men jeg ville have foretrukket ikke at stemme for den. Det skyldes, at vi ikke kan skabe effektivitet uden konkurrence. Konkurrence er hoveddrivkraften bag effektivitet på ethvert marked – energi eller andet – og her bruger vi et redskab – teknologi – i hele EU til at skabe et energieffektivitetsmarked.

Vi skal selvfølgelig støtte energieffektivitet gennem konkurrence i EU. Hvis vi havde gjort det og havde undersøgt, hvordan vi kan konkurrere med hinanden for at forbedre vores energieffektivitet, ville vi have den bedste energieffektivitet i hele verden. Derfor sagde jeg, at jeg tøvende stemte for denne betænkning.

- Beslutningsforslag: RC-B6-0066/2009 (Guantánamofanger)

  David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Inden vi siger farvel til Guantánamo med en kombination af en beslutning her i Parlamentet og den amerikanske præsidents beslutning – en mærkelig kombination af nøgen magt – vil jeg bemærke to ting.

Guantánamo blev først og fremmest oprettet for at beskytte alle vores borgere. Hvad angår USA, virkede det. Siden 11. september har det ikke været én eneste terrorhandling i selve USA. Lad os hylde præsident George W. Bushs resultater på dette område nu, hvor han går af. Jeg erkender, at jeg begår det ultimative kætteri her i Parlamentet ved at sige det, men det er sandt.

Dernæst vil vi nu se, hvad Europa vil gøre for at tage sin del af byrden af nogle af disse fanger og beskytte vores befolkning mod terrorangreb i fremtiden, selv om vi har været noget hurtige til at give amerikanerne råd. Jeg vil ikke holde vejret.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! I dets iver for at hoppe med på enhver forbipasserende vogn krævede Parlamentet i dag, at medlemsstaterne åbner deres døre for Guantánamofangerne, netop på den dag, hvor sikkerhedstjenesterne afslører, at Mullah Sakir, som blev frigivet sidste år, nu er en af de øverstkommanderende i al-Qaeda og leder angreb mod britiske tropper og NATO-tropper i Afghanistan. På netop denne dag erklærer vi, at EU holder åbent hus for sådanne terroristaktiviteter. Er vi gale? Husk, at sådanne mennesker frit kan bevæge sig mellem alle EU's medlemsstater, når de er kommet ind i EU og har fået status. Jeg håber, at alle, der stemte for denne galskab, vil stå vagt, når det hele ramler.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Jeg vil forklare, hvorfor jeg undlod at stemme i forbindelse med beslutningen om lukningen af Guantánamofængslet. Gårsdagens forhandling viste, at alle glæder sig over denne populære eller populistiske plan fra den amerikanske præsident, men det er alt, hvad vi kan gøre. Beslutningen indeholder vurderinger, som vi ikke har tilstrækkeligt verificeret dokumentation eller data for. Vi afsatte tre timers ophedet forhandling i går til spørgsmålet om, hvor vi skal anbringe fangerne og dem, hvis forbrydelser ikke er blevet bevist. Løsningen ligger naturligvis hos Kongressen i USA og hos de enkelte regeringer i nogle europæiske lande, men ikke her i Parlamentet. Derfor stemte jeg ikke for betænkningen.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Betænkningen om Guantánamo indeholder en række elementer, der bekræfter selve grundlaget for retsstaten, men jeg er naturligvis ikke begejstret for undertonen i denne tekst, nemlig at de tilbageholdte Guantánamofanger er ofre af en art, som fortjener vores sympati. De er ikke ligefrem uskyldsrene. De er mennesker, der mistænkes for at have begået terrorhandlinger, men hvor der mangler endeligt bevis.

Medlemsstaterne bør iværksætte de nødvendige ordninger for accepten af Guantánamofanger, eller sådan hedder det i beslutningen. Dette er mildt sagt problematisk. Problemet med radial islamisk fundamentalisme er efter min mening stort nok i Europa, og det bevidner et vist niveau af kortsynethed, at man vil bekæmpe terrorisme, men samtidig åbne sluserne for mennesker, der mistænkes for at have forbindelser til al-Qaeda, taleban og tilknyttede grupper.

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Fru formand! I årevis har Parlamentet kritiseret USA for at have tilsidesat de grundlæggende friheder ved at opretholde den sikre facilitet på Guantánamo. Jeg var blandt de bekymrede.

Jeg accepterede – i modsætning til visse medlemmer af Parlamentet – at disse var vanskelige og følsomme spørgsmål. En række tilbageholdte blev frigivet kun for at blive fanget igen på slagmarken i Afghanistan. En sprængte sig selv i luften på et marked i Irak og dræbte dusinvis af mennesker. Alligevel er nogle principper absolutte og bør ikke ofres uanset målet. Et af disse principper er, at ingen må tilbageholdes uden at blive beskyldt for en forbrydelse.

Vi indledte alle vores beslutninger om Guantánamo med protester i sympati. Vi talte, vi insisterede – som USA's venner. Her er vores chance for at retfærdiggøre vores praleri. Den amerikanske regering gør, hvad vi længe har bedt den om, og beder nu om vores hjælp. Ikke at yde den vil være nederdrægtigt, inkonsekvent, hyklerisk og selvfornedrende.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! De af os, der tror på frihed, individuel frihed og retsstaten, har i årevis søgt at overtale vores amerikanske venner til at lukke Guantánamobasen eller fængslet der. Det land, der kalder sig leder af den frie verden, kan ikke tilsidesætte de værdier, som det passer den, selv om det sker af forståelige sikkerhedsmæssige årsager.

Nu, hvor præsident Obama har annonceret, at Guantánamobasen vil blive lukket, bør vi hjælpe på enhver mulig måde. Det er dog ikke EU, der bestemmer, hvem der kommer ind i EU-landene. Det gør medlemsstaterne, og lad os opfordre EU's medlemsstater til at yde deres for at hjælpe vores amerikanske venner på dette tidspunkt. De har vist viljen. De har lyttet til os. Nu er det på tide, at vi lytter til dem, ligesom den europæiske politiske elite burde lytte til vælgerne, når de i folkeafstemning efter folkeafstemning forkaster Lissabontraktaten. Det er på tide, at vi lytter til de stemmer, der tæller.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Magna Carta og Habeas Corpus er de fundamenter, som den amerikanske forfatning er skrevet på. De er også de fundamenter, som mit lands love er skrevet på. Man kan ikke beskylde og fængsle en person uden at anklage ham og føre ham for en dommer. År efter år har vi i Parlamentet fordømt præsident Bush for det, han gjorde med Guantánamobasen. Nu har vi en situation, hvor præsident Obama helt rigtigt har besluttet at lukke den.

Når den amerikanske præsident har lyttet til os, så er det naturligvis op til os at opfordre medlemsstaterne til at dele byrden med vores amerikanske allierede. Dette er dog ikke noget, som Parlamentet kan diktere de nationale parlamenter. Det er de nationale parlamenter, der beslutter, at det er i deres interesse at hjælpe amerikanerne i nødens stund.

Skriftlige stemmeforklaringer

- Betænkning: Karl-Heinz Florenz (A6-0495/2008)

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. - (LT) Europa har brug for en fælles strategisk energipolitik, der vil sikre effektiv anvendelse af ressourcer og minimere indvirkningen på miljøet.

EU og medlemsstaterne skal sikre udviklingen af Europas energiinfrastruktur, hvilket er påtrængende, når vi forsøger at sprede EU's energikilder og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.

I dag tegner opvarmningen af bygninger i EU sig for størstedelen af energiforbruget og CO2-emissionen – næsten 40 % af de samlede CO2-emissioner. Især på dette område er der mange muligheder for at spare energi.

Jeg er enig i ordførerens forslag om at tilrettelægge en kampagne til information af borgerne på nationalt plan med henblik på at forbedre effektive energianvendelser, hvor boligejere kan få taget termobilleder af deres huse eller lejligheder og få oplysninger om deres energieffektivitet, og hvor de kan få tilbudt råd om finansiering af evt. moderniseringsarbejder med mikrokreditter. Dårlig energieffektivitet præger bygninger fra den postsovjetiske æra, og mange ejere ved ikke, hvordan de kan spare energi. Jeg mener, at vi skal øge støtten fra strukturfondene med op til 15 % (i øjeblikket 3 %) til renovering af boliger.

  John Bowis (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative bifalder essensen af betænkningen fra Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer. Vi mener, at betænkningen yder et betydeligt bidrag til forhandlingerne, der vil føre til en effektiv international aftale om klimaændringer i København i 2009. Vi støtter navnlig målet om ambitiøse mellemlangsigtede og langsigtede mål for emissionsreduktion, indsatsen for at fremme vedvarende energi og øget energieffektivitet og opfordringen til en bæredygtig tilgang til skovbrug, regnskove og skovrydning. Vi mener også, at en økonomi med lave CO2-emissioner vil udløse større innovation, hvilet vil skabe nye og konkurrencedygtige arbejdspladser inden for ren teknologi, vedvarende energi og grønne virksomheder.

Vi kan dog ikke støtte idéen om, at den europæiske sikkerhedsstrategi og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik har nogen rolle at spille i forbindelse med håndteringen af klimaændringer.

Vi er også stærke modstandere af henvisningerne til Lissabontraktaten, især dem, der antyder, at EU's kompetencer på klimaområdet ikke allerede er tilstrækkelige. Vi mener, at EU har alle de beføjelser, EU skal bruge for at hjælpe befolkningerne i Europa med at arbejde sammen for at bekæmpe klimaændringer og vise et eksempel.

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for Florenz-betænkningen, fordi jeg er enig i de fremsatte henstillinger vedrørende den kommende integrerede politik på klimaområdet.

Betænkningen opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge og analysere de seneste videnskabelige forskningsresultater for især at vurdere, om EU's mål på 2 ºC reelt kan opfylde målet med at hindre de farlige virkninger af klimaændringer.

Samtidig understreger den betydningen af, at EU og de andre industrilande som en gruppe fastlægger mellemlangsigtede mål for reduktion af drivhusgasemissionerne med 25-40 % inden 2020 samt et langsigtet mål for reduktion af emissionerne med mindst 80 % inden 2050 sammenlignet med 1990. Samtidig skal vi fokusere på målet med at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 2 ºC i forhold til niveauet før industrialiseringen, hvilket giver en sandsynlighed for opfyldelsen af dette mål på 50 %.

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Dette er en betænkning, der viser vejen frem og sender et klart budskab til alle om at handle nu, inden det er for sent. Vi må ikke tage risici, når det drejer sig om beskyttelse af naturen og menneskeheden. Vi har brug for en integreret politik, så vi undgår overlapninger i indsatsen, og vi skal harmonisere vores mål og strategier. EU bør påtage sig førerrollen i kampen mod klimaændringer, og denne betænkning er et stort skridt i den retning. Retten til liv, sikkerhed, sundhed, uddannelse og miljøbeskyttelse er grundlæggende, og det er vores pligt at sikre dem for de kommende generationer. Vi er allerede klar over de store skader, klimaændringer forårsager, og vi har pligt til at minimere disse skader så meget som muligt.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt for betænkningen om EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer. I den forbindelse vil vi dog understrege, at indtjeningen af handel med emissioner skal tilfalde medlemsstaterne.

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen med titlen "2050: Fremtiden begynder i dag – henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer", da klimaændringerne kan resultere i uoprettelige katastrofer, og da epoken med rigelig og billig fossil energi nærmer sig sin afslutning.

Det er derfor nødvendigt, at EU indleder et samarbejde med sine strategiske partnere med henblik på at træffe alle tænkelige foranstaltninger for at mindske den nuværende afhængighed af fossile brændstoffer og øge anvendelsen af vedvarende energi.

Hensigten er, at den europæiske økonomiske energieffektivitet skal stige gennem relevante investeringer, og at de forurenende drivhusgasemissioner skal være nedbragt med over 25 % i løbet af de næste 12 år.

EU skal træffe de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af følgende målsætninger inden udgangen af 2050: nedbringelse af drivhusgasemissioner, anvendelse af vedvarende energi på et niveau på 60 % og opnåelse af større energieffektivitet.

Det europæiske år for kreativitet og innovation kan være en vigtig factor i denne sammenhæng, hvorved den grundlæggende betydning af investeringer i videnskabelig forskning og nye teknologier fremmes.

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Klimaændringer er resultatet af den uansvarlige udnyttelse af naturressourcerne med henblik på økonomisk udbytte.

EU lægger skylden på arbejdstagerne, deres livsførelse og forbrugsvaner. EU ønsker at lade ulven vogte fårene ved at lægge ansvaret for at moderere klimaændringerne på netop de parter, der er skyld i klimaændringerne, nemlig monopolerne og de multinationale selskaber. Områder som energi, vand, skovbrug, affaldshåndtering og landbrugsproduktion privatiseres og koncentreres i nogle få multinationale selskaber i miljøets tjeneste. Det "frie markeds" uhindrede funktion, liberaliseringen af markeder og kapitalistiske omstruktureringer er grundlaget for de foranstaltninger, der foreslås i Europa-Parlamentets betænkning.

EU's aftaler med tredjelande kræver, at markeder og offentlige tjenesteydelser liberaliseres i alle disse sektorer. I aftalerne indgår målsætninger, der f.eks. omfatter biobrændstoffer, som ødelægger store skovarealer. Nye dyrkningsformer fremmes, og der ydes støtte til dyrkning af monoafgrøder, hvorved biodiversiteten ødelægges.

Man bruger endog miljøbeskyttelse som påskud for imperialistiske opfindelser i overensstemmelse med "Solanadoktrinen".

EU ønsker at fremme grøn økonomi, og USA tilbyder en løsning med det formål at overakkumulere kapital, sikre indtægterne for monopoler og fremme udnyttelsen af arbejdstagerne og naturressourcerne. Det løser ingenting, tværtimod øger det problemerne forbundet med klimaændringer.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Florenz-betænkningen med titlen "2050: Fremtiden begynder i dag – henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer", da Den Europæiske Union, medlemsstaterne og borgerne med betænkningen præsenteres for en række forslag til opfyldelse af ambitiøse målsætninger om nedbringelse af drivhusgasemissioner i EU.

Jeg ønsker at understrege, at spørgsmålet om klimaændringer kræver en tværgående tilgang på alle planer i forbindelse med fastlæggelsen af offentlige politikker, og at investering i "grønne" teknologier også er et krav i forhold til den nuværende finanskrise, da disse teknologier vil bidrage til jobskabelse.

Efter min opfattelse er den endelige betænkning fra Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer, som jeg var medlem af, et meget positivt bidrag til bestræbelserne på at bekæmpe klimaændringerne, som tydeligt viser behovet for at indgå en international aftale på klimakonferencen i København i slutningen af året.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen omfatter ikke en gennemgang af det yderst vigtige spørgsmål om årsagerne til ødelæggelsen af miljøet – som følge af kapitalismens begærlige natur. I betænkningen forsøger man blot at fordele ansvaret på alle parter med henblik på at retfærdiggøre forslag, der grundlæggende er baseret på liberaliseringen af markederne, og hvor brugerne og arbejdstagerne betaler omkostningerne.

Selv om det endelige forslag, der er godkendt på plenarmødet, er mere stringent end det oprindelige forslag og indeholder nogle positive aspekter, er der andre punkter, vi ikke er enige i, nemlig når miljøbeskyttelse anvendes som en undskyldning for at optrappe den ideologiske offensiv endnu en gang, lægge ansvaret på de almindelige borgere og arbejdstagere og kommercialisere alle miljøaktiviteter for at gøre aktiviteterne profitable.

Vi har derfor stemt for visse forslag, herunder forslagene fra GUE/NGL-Gruppen, som har til formål at forbedre betænkningens indhold, men vi var nødt til at fremhæve vores manglende tilslutning til forslagene om at kommercialisere alt det, der har afgørende betydning for menneskeheden, herunder den luft vi indånder.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Klimaændringerne er blandt de største udfordringer i verden i dag. Jeg er fortaler for miljørigtige elpærer, men det er slet ikke nok. Vi skal alle acceptere og foretage langt mere drastiske og dramatiske ændringer i vores livsstil og dagligdag.

På et offentligt møde i Cheltenham for nylig blev jeg spurgt om, hvad jeg mente var det vigtigste tiltag, der kunne iværksættes i bekæmpelsen af den globale opvarmning og klimaændringerne. Jeg svarede uden tøven, at det vigtigste tiltag ville være ratifikationen af Lissabontraktaten. Jeg mener ikke, at vi vil få USA, Japan, Kina og Indien til at træffe de nødvendige foranstaltninger uden et stærkt EU med kompetence i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Opbakningen og opmuntringen fra et stærkt EU, der taler med én stemme, vil gøre mere for at bekæmpe klimaændringerne end millioner af miljørigtige elpærer.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) I betænkningen beskrives holdningen hos flere politiske grupper og sektorinteresser på grundlag af de nyeste og mest pålidelige data. Det er derfor en meget grundig, vidtrækkende, tidssvarende og relevant betænkning.

Jeg kan tilslutte mig betænkningen generelt, men jeg kan ikke acceptere de mere direkte henvisninger til betydningen af husdyravl for klimaændringerne, da jeg mener, at den er noget overdrevet. Landbruget skal ikke hænges ud. Derimod skal fremstillingen og forbruget af lokale produkter fremmes, da transporten af disse produkter medfører nedbringelse af drivhusgasemissioner.

Dog er jeg enig i beskrivelsen af de problemer, som landbruget står over for som følge af klimaændringerne, da det kun vil være rimeligt at kompensere de hårdest ramte regioner forholdsmæssigt. Angående spørgsmålet om tilpasning til klimaændringerne er jeg enig i, at det er uhyre vigtigt at gennemføre det nye rammedirektiv om jordbundsbeskyttelse, og at samhørighedspolitikken, vandbeskyttelsespolitikken og Natura 2000-netværket skal tilpasses for at kunne håndtere de forventede påvirkninger.

Endelig er jeg enig i, at det er uhyre vigtigt at undgå at overudnytte Kyotoprotokollens fleksibilitetsmekanismer, for det er helt nødvendigt at nedbringe emissionerne i Europa, hvis EU ønsker at opretholde sin ledende stilling i de internationale forhandlinger og sikre indgåelsen af en global aftale i København.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Klimaændringerne er et faktum. Der er dog nogle forskere, som sætter kvalificerede spørgsmålstegn derved. Ligeledes er der forskere, som sætter spørgsmålstegn ved betydningen af menneskelige aktiviteter, som selv i denne betænkning betragtes som værende den væsentlige årsag til klimaændringerne. De 22 kapitler i betænkningen giver en god opsummering af problemstillingen ud fra synspunkterne fra eksperter i hele verden. Hvad angår de enkelte kapitler er kapitlet om energi noget mangelfuldt. I kapitlet er det helt korrekt angivet, at fossile brændstoffer er en udgående ressource, men kapitlet indeholder ikke noget om det vigtige spørgsmål om sikring af tilstrækkelig energiforsyning i tilfælde af, at det globale forbrug i 2030 rent faktisk stiger med 60 %.

Det er derfor helt klart, at der skal ydes en intensiv indsats for at opbygge atomkraft i den nærmeste fremtid. På nuværende tidspunkt er dette den eneste anerkendte kilde til ren energi, der kan produceres i stor målestok, men der er ideologiske modstandere af dette tiltag, også i Europa-Parlamentet. Indtil forsøgene med termonukleare fusioner er afsluttet, er der ingen alternativer til atomkraft, når det gælder om at finde en ren energikilde. Jeg kan med denne bestemmelse tilslutte mig betænkningen.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. – (FR) Florenz-betænkningen indeholder en meget detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes for at bekæmpe klimaændringerne og udvikle støttepolitikker. Men der er imidlertid strukturelle svagheder i betænkningen med hensyn til den nødvendige og ønskværdige nyorientering i Den Europæiske Union.

De største mangler er i økonomisk sammenhæng.

Selv om fastlæggelsen af en kulstofskat nævnes, indgår der ikke en analyse og gennemførelse deraf i betænkningen og heller ikke en systematisk CO2-kompensation pr. produkt i handlingsplanen for 2009-2014. Men det er et væsentligt element.

Der er ikke nævnt budgettal for de definitive målrettede aktiviteter og projekter med henblik på offentlige infrastrukturer eller innovative industripolitikker, regional udvikling, støtte til lokale myndigheder eller forskning og udvikling.

Med hensyn til industrien er henvisningen til "lovgivningsinstrumenter" ikke tilstrækkelig.

Ligeledes er oprettelsen af en europæisk klimafond underlagt kravet om at "overlade det til markedet at afgøre, hvilke teknologier der i fremtiden skal tages i brug…".

Den vil derfor hverken være til fordel for langsigtede visioner eller generelle interesser. Det er helt absurd.

Det er derfor af afgørende betydning, at EU meget hurtigt undersøger spørgsmålet om kulstofskat, offentlig støtte til en ny miljøaftale og EU-budgettet med henblik på forebyggelse af klimaændringer.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Der er ingen tvivl om, at klimaet ændrer sig. Der er dog tvivl om, hvorvidt det hovedsageligt eller i høj grad skyldes menneskelige aktiviteter, eller om det hovedsageligt eller i høj grad er en del af en naturlig proces. Der er usikkerhed om, hvad der reelt foregår, og hvad der skal gøres ved det. Men det er netop denne usikkerhed, som er grunden til at vi f.eks. skal tage de første skridt i retning af at nedbringe vores CO2-emissioner i atmosfæren. Det forklarer også, hvorfor jeg ved en tidligere lejlighed stemte for forslaget om at nedbringe disse emissioner med 20 % inden udgangen af 2020.

Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer har nu udarbejdet en betænkning om, hvordan EU skal forholde sig i forbindelse med klimaændringerne. Betænkningen er meget ustruktureret. Det virker som om, at de involverede medlemsstater er optaget af at pacificere særlige interesser, f.eks. landbrug og turisme. Samtidig kræves der i henhold til betænkningen mere støtte og nye mekanismer, og der foreslås i praksis store skridt i retning af en centraliseret planlagt økonomi med propagandakampagner i skoler og skolefritidsordninger styret fra Bruxelles.

Betænkningen berører overhovedet ikke de vigtige spørgsmål, og jeg har derfor følt mig tvunget til at stemme imod den. Vi kan ikke fortsat acceptere alt, hvad der fremlægges, for at vise vores berettigede bekymring, usikkerhed og vilje til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringerne.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter betænkningen, hvorved EU's målsætning på kort sigt om at nedbringe emissionerne med 30 % inden udgangen af 2020 genindføres, hvis der indgås en international aftale. Endvidere genindføres målsætningen i køreplanen for Bali om, at de industrialiserede lande skal nedbringe emissionerne med 80 % inden udgangen af 2050. Jeg bifalder betænkningen, hvor Kommissionen og Rådet indtrængende opfordres til at påtage sig en ledende rolle i de kommende forhandlinger efter Kyoto på konferencen i København, og hvor der stilles forslag om fastsættelse af minimumsstandarder for EU's energieffektivitet i forbindelse med nye og renoverede bygninger. I betænkningen opfordres ØKONFIN endvidere til at sænke afgifterne for vedvarende energi og energibesparende produkter.

Jeg støtter forslaget om at indføre økonomiske incitamenter som f.eks. et system til handel med kulstof for landene med henblik på at beskytte deres tropiske regnskove samt forslaget om at træffe energieffektive foranstaltninger på lokalt og regionalt plan for at bekæmpe energifattigdom.

  Iosif Matula (PPE-DE), skriftlig. – (RO) EU's vedtagelse af betænkningen viser, at EU er aktivt involveret i bekæmpelsen af de negative virkninger af klimaændringerne. Den globale opvarmning er en af de mest komplicerede udfordringer, som verden står over for. Og derfor er det nødvendigt med en fælles indsats, der involverer alle lande. De over 150 henstillinger, som betænkningen indeholder, dækker de fleste af de områder, hvorpå der kan træffes foranstaltninger for at opfylde EU's målsætning om at nedbringe temperaturstigningen til 2ºC.

For at sikre at denne målsætning opfyldes, skal hver enkelt person være aktivt involveret, tilstrækkeligt informeret om, hvordan miljøet bedst beskyttes, og påtage sig et ansvar over for kommende generationer.

I den europæiske økonomiske genopretningsplan støttes kampen imod global opvarmning, ikke blot med midler til udvikling af innovativ teknologi, men også med metoder til fremme af energieffektivitet. Investering i forskning og innovation vil gøre det muligt at udvikle rene teknologier for at imødegå de udfordringer, som klimaændringerne skaber.

Jeg tror på, at de foreslåede tiltag kan gennemføres på mellemlang og lang sigt. Selv om de fleste lande oplever en række økonomiske og finansielle problemer, skal der lægges særlig vægt på at bekæmpe de negative konsekvenser af klimaændringerne.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Jeg støttede med glæde den endelige betænkning fra Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer.

Florenz-betænkningen er baseret på videnskabelige principper, og i betænkningen klarlægges de udfordringer, som vores samfund står over for på forskellige områder, f.eks. transport, arealudnyttelse, energi og affaldshåndtering. Den nuværende finanskrise bør ikke bruges som undskyldning for at undlade at opfylde vores forpligtelser på klimaområdet. Enkelte mindre progressive parter har forsøgt at bruge finanskrisen som undskyldning for ikke at opfylde de nødvendige forpligtelser på klimaområdet. Dette er ikke blot en kynisk manøvre fra parter, der ikke er det mindste interesserede i at forholde sig til klimaændringerne, men også ekstremt kortsigtet.

Jeg må helt specifikt afvise tanken om, at atomkraft skal spille en rolle i fremtidens grønne økonomi. Irland skal fortsat være en atomfri ø. Rene og vedvarende energikilder skal være grundlaget for vores energiforsyning, ikke den farlige og kortsigtede idé om atomkraft.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Jeg ønsker alle en god dag. Jeg støtter betænkningen fuldt ud, og jeg ønsker at takke hr. Florenz for en grundig og dybdegående betænkning om EU's fremtidige politik om klimaændringer. Det er forfærdeligt, at de globale klimaændringer påvirker og fortsat vil påvirke vores miljø og dermed vores sundhed og samfund. Det er derfor vores pligt at yde en indsats for at indgå en aftale om en politik, der vil medvirke til at mindske de faktorer, som bidrager til en fremtidig katastrofe.

Efter Parlamentets beslutning i april om at oprette Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer har forhandlingerne om støtte til integrationen af Europas tiltag i en global sammenhæng været positive. Vi skal imidlertid løbende vurdere indsatsen i forbindelse med opfyldelsen af vores målsætninger om nedbringelse af emissioner, energiforbrug og landbrugets rolle. Vi vil måske gennem samarbejde få mulighed for at nedbringe kulstofemissionerne og bremse den globale opvarmning i Europa og resten af verden.

Som hr. Florenz har nævnt, er der mere end én måde, hvorpå man kan håndtere klimaændringer, men vi ved, at det er vigtigt og rigtigt at begynde med at opnå bedre effektivitet og forvaltning af ressourcer. De globale klimaændringer er skadelige for miljøet, vores nuværende livsstil og mulighederne for de kommende generationer. Vi skal gøre vores bedste for at bremse denne proces, hvis det ikke er muligt helt at stoppe den.

  Jan Mulder (ALDE), skriftlig. – (NL) Selv om jeg stemte for betænkningen i den endelige afstemning, betyder det ikke, at jeg ikke har alvorlige indvendinger imod visse dele af betænkningen. Jeg mener ikke, at dyrkning af foderstoffer til husdyravl har en negativ indvirkning på miljøet. Jeg mener heller ikke, at der skal udarbejdes et europæisk jordbundsdirektiv til håndtering af problemerne forbundet med klimaændringerne.

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) I det nuværende økonomiske klima er det tiltagende vanskeligt at finansiere investeringer i ren teknologi og grøn energi, som er af afgørende betydning for bekæmpelsen af den globale opvarmning. Derfor ønsker jeg at tilslutte mig de af mine kolleger, som støtter betænkningen og foreslår foranstaltninger, der har til formål at fremme "intelligente" investeringer, som er en løsning – ikke blot for miljøkrisen – men også for kreditstramningen, da det vil kunne skabe mere beskæftigelse.

En sådan foranstaltning er Kommissionens forslag til en forordning, som drøftes i Parlamentet, og hvori det er fastsat, at medlemsstaterne gennem strukturfondene og Samhørighedsfonden kan finansiere omfattende programmer for offentlige arbejder med henblik på boligrenovering. Denne foranstaltning kan give mange fordele. Familier med lave indkomster kan f.eks. få økonomisk støtte til modernisering af deres varmesystemer og samtidig drage fordel af store besparelser på vedligeholdelsesudgifter. Derudover vil foranstaltningen også bidrage til at mindske Europas energiafhængighed, som er en prioritet i lyset af den nuværende finanskrise i Europa.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. − (EN) I betænkningen behandles vigtige spørgsmål om klimaændringerne, f.eks. er der en opfordring til at nedbringe drivhusgasemissionerne betydeligt og fremme energieffektiviteten.

Vi står over for en situation, hvor konsekvenserne af klimaændringerne og den globale opvarmning er større, end vi havde forestillet os. Derfor er det uhyre vigtigt, at miljøpolitikken fortsat prioriteres højt af EU og de enkelte medlemsstater.

Med klima- og energipakken, der blev vedtaget i december, baner EU helt klart vejen for miljølovgivningen og har dermed mulighed for at opfordre landene uden for Europa til at følge med og fremme politikker, der har til formål at løse problemerne forbundet med klimaændringerne.

Vi kan ganske enkelt ikke ignorere dette vigtige spørgsmål og vente 50 år med at finde ud af, hvilke konsekvenser det vil få.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen, da den indeholder en køreplan med 12 punkter i forbindelse med den fremtidige integrerede politik om klimaændringer.

I betænkningen understreges betydningen af EU's og andre industrialiserede nationers fælles fastlæggelse af en målsætning på mellemlang sigt om at nedbringe drivhusgasemissioner med 25-40 % inden udgangen af 2020 samt en målsætning på lang sigt om at nedbringe drivhusgasemissionerne med 80 % inden udgangen af 2050 – i forhold til 1990.

For at opfylde disse målsætninger og tilpasse forholdene efter klimaændringerne skal der afsættes midler på ca. 175 mio. EUR på EU-plan. Dette vil involvere oprettelsen af en klimafond, der skal finansieres af indtægterne fra ordningen om handel med emissioner og/eller tilsvarende private fonde i medlemsstaterne, for at opnå de nødvendige investeringer og den nødvendige solidaritet til finansiering af en fremtidig klimapolitik.

Der skal især fokuseres på forskning til sikring af videnskabelig støtte til udviklingen og gennemførelsen af "rene" teknologier. Miljøpolitikken skal skabe mulighed for at tilpasse sig virkningerne af klimaændringer. Den skal endvidere anvendes korrekt og på tværs af sektorer med henblik på at håndtere virkningerne af krisen gennem oprettelse af nye "grønne" arbejdspladser i konkurrencedygtige virksomheder.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. – (PL) Indtil nu har Europa-Parlamentet udarbejdet 13 beslutningsforslag om klimaændringerne. Til trods for både Kommissionens og Parlamentets bestræbelser er dette spørgsmål fortsat meget kontroversielt. Florenz-betænkningen rykker ikke ved holdningen hos dem, der ikke er overbevist om de menneskelige aktiviteters dokumenterede indvirkning på klimaændringerne, som i millioner af år kun har været underlagt naturens orden.

Der er et yderligere problem forbundet med selve idéen om en integreret politik for alle de europæiske lande. Da der i betænkningen ikke henvises til de specifikke omstændigheder i de nye medlemsstater eller endnu vigtigere til den indsats, disse lande har ydet siden 1989 for at mindske forureningen og nedbringe drivhusgasemissioner, kan der ikke være tale om en integreret tilgang. De forskellige lande har ret til at fastsætte forskellige målsætninger. Landene skal have mulighed for at vælge den teknologi, som de anvender for at opnå energi. Med hensyn til henstillingerne til Kommissionen om fastsættelsen af en bindende målsætning på 20 % til forbedring af energieffektiviteten er mistanken om, at der i det skjulte fremmes omkostningskrævende nye energiteknologier, muligvis ikke helt ubegrundet.

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Florenz-betænkningen. Det er en fremragende betænkning, fordi den indeholder en detaljeret beskrivelse af de forskellige foranstaltninger, der kan træffes på områder som f.eks. energi, biobrændstoffer, energieffektivitet, mobilitet, turisme, landbrug og kvægavl, jordbundsbeskyttelse og vandforvaltning samt affaldshåndtering og ressourceforvaltning, fremtidige temaer, uddannelse og erhvervsuddannelse.

Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer, der blev oprettet den 25. april 2007, har udarbejdet en fremragende og visionær betænkning, hvis forslag til håndtering af problemerne forbundet med klimaændringerne fortjener støtte fra alle, der er involveret i det politiske, økonomiske og sociale liv.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) I forhandlingen om Europas fremtidige integrerede politik om klimaændringer behandles en række spørgsmål, som skal vejlede os i fastsættelsen af rimelige, fornuftige og forskningsbaserede løsninger. En forhandling med forudindtagede meninger, hvor alle forskningsresultater ud over de officielle resultater afvises, og hvor behovet for forskning og usikkerheden forbundet dermed ignoreres, gør forskning til et dogme, og et dogme er ikke til megen nytte for politiske beslutningstagere.

Vi skal derfor fokusere på diversificeret og effektiv energiproduktion og et diversificeret og effektivt energiforbrug, der kan mindske vores afhængighed og sikre den livskvalitet, som vi ønsker for alle – de europæiske borgere og borgerne i landene uden for Europa.

Vi står således over for en enorm videnskabelig udfordring, hvor de offentlige myndigheder har en forpligtelse til at prioritere investeringer i forskning og udvikling og især – i det omfang, de selv er markedsaktører – til at fremme oprettelsen af profitable markeder for mere energieffektive produkter. Klimaændringerne tvinger os til at tage et skridt i retning af udvikling, ikke et skridt tilbage. Lad os gøre en ordentlig indsats.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) De målsætninger, som EU har fastsat med henblik på at opnå en koordineret nedbringelse af emissioner, er af afgørende betydning, hvis der skal opnås en ændring til det bedre i miljøsammenhæng.

Jeg stemte for en bedre strukturering af denne koordination ved anvendelse af forskellige kilder – herunder de gavnlige virkninger af sikker fremstilling af atomenergi – som alle skal gennemgås i lyset af rådgivningen fra nationale inspektorater og de teknologiske ændringer.

Da økonomisk støtte er af afgørende betydning, stemte jeg for anvendelsen af indtægterne fra emissionshandelstransaktioner til at dække omkostningerne forbundet med de ændringer, der måtte være behov for at foretage. Og det medfører investeringer i ny teknologi.

Det er stadig relevant med et emissionshandelssystem inden for luftfartssektoren, selv om det kun vil have en marginal virkning.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Forhandlingen om en integreret politik om klimaændringer er uhyre vigtig, hvis vi ønsker at nedbringe kulstofemissionerne med 50 % inden udgangen af 2050.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Jeg stemte for Florenz-betænkningen med titlen "2050: Fremtiden begynder i dag – henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer". Betænkningen er udarbejdet af Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer, der blev oprettet i juni 2007.

Betænkningen indeholder en specifik liste over henstillinger til nedbringelse af CO2-emissioner, som skal gennemføres af EU's organer (hovedsageligt Europa-Kommissionen) og medlemsstaterne. For at opfylde målsætningerne vil det også være nødvendigt at træffe foranstaltninger på lokalt plan.

Klimaændringer kommer pludseligt og har alvorlige negative konsekvenser. EU og de industrialiserede lande skal fastlægge en målsætning om at nedbringe drivhusgasemissionerne med mellem 25 % og 40 % inden udgangen af 2020 og på lang sigt stræbe efter at nedbringe emissionerne med 80 % inden udgangen af 2050 – i forhold til 1990.

De resterende henstillinger i betænkningen omfatter partnerskab og samarbejde på området for fremstilling af solenergi med tredjelande i Middelhavsområdet med det formål at opnå netto-nul-mål for energiforbruget i private bygninger inden udgangen af 2015 og i alle nye bygninger inden udgangen af 2020 med muligheden for at udvide denne målsætning på lang sigt til at omfatte renoverede bygninger. Planerne omfatter endvidere oprettelsen af et europæisk fællesskab for vedvarende energi med det formål at støtte forsknings- og udviklingsaktiviteter til udvikling af banebrydende nye teknologier.

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg har undladt at stemme om betænkningen om klimaændringer. Det betyder ikke, at der ikke er noget godt i betænkningen. Men betænkningen indeholder både korrekte videnskabelige data og fejlagtig polemik. Udvalgets arbejde er ensidigt, og de mange forskellige videnskabelige synspunkter er ikke afspejlet i betænkningen. Det er ikke muligt at udarbejde en afbalanceret betænkning på dette grundlag. Desværre er denne form for tilgang blevet mere og mere almindelig op til valget til Europa-Parlamentet.

– Betænkning: Claudio Fava (A6-0026/2009)

  Guy Bono (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Fava-betænkningen om forslag til direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Ifølge Kommissionens tal opholder mellem 4,5 og 8 millioner tredjelandsstatsborgere sig illegalt i EU og er derfor lette ofre for skruppelløse arbejdsgivere, der drager fordel af ulovlig arbejdskraft.

Det er meget vigtigt, at vi sætter fokus på denne praksis, som er helt uværdig i et Europa, hvor respekten for de grundlæggende menneskerettigheder bør omfatte alle mennesker. Tiden er endelig inde til at drage de personer, som profiterer på disse særligt sårbare mennesker, til ansvar. Vi skal holde op med at kriminalisere ofrene ved at stigmatisere illegale indvandrere. Hvad angår de tiltag, som vi foreslår, er det ikke blot et spørgsmål om at straffe uhæderlige arbejdsgivere, men også et spørgsmål om at forsvare specifikke sociale rettigheder som f.eks. retten til at være repræsenteret af en fagforening.

Vi skal imidlertid ikke glæde os for tidligt og tro, at vi har vundet kampen, da det ikke er tilstrækkeligt blot at pålægge sanktioner, der skal også være fastlagt et relevant instrument til retlig kontrol. Først da vil vi kunne gennemføre en effektiv fælles indvandringspolitik.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark and Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Europa-Parlamentet har i dag stemt om betænkning (A6-0026/2009) af Claudio Fava (De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, Italien) om konsekvenserne for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU.

Da medlemsstaterne i henhold til betænkningen skal have ansvaret for at pålægge sanktioner i henhold til straffeloven, har de svenske konservative valgt ikke at støtte betænkningen.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Fava-betænkningen, som har til formål at pålægge strengere sanktioner for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Bøder skal fremover omfatte omkostninger til tilbagesendelse af arbejdstagerne til deres oprindelseslande og udbetaling af udestående beløb (lønninger, skatter og socialsikringsbidrag). Andre foreslåede sanktioner varierer fra udelukkelse fra offentlige tilskud til midlertidige eller permanente lukninger.

Lad mig understrege tre vigtige punkter i ordningen. Først og fremmest sendes der et signal til de skruppelløse og uhæderlige arbejdsgivere gennem indførelsen af kriminelle sanktioner i de alvorligste tilfælde af udnyttelse af illegal arbejdskraft, f.eks. ansættelse af mindreårige under særligt urimelige arbejdsforhold, eller hvor den ansatte er et offer for menneskehandel. Dernæst er der muligheden for mindre stringente bestemmelser for privatpersoner, hvis de private ansættelsesforhold er i orden. Endelig holdes de virksomheder, som er involveret i kæden af underleverandører, ansvarlige, hvis det kan bevises, at de var bekendt med underleverandørens ansættelse af illegale indvandrere.

Vi må heller ikke glemme, at det er et spørgsmål om minimumsstandarder (enhver stat kan frit skærpe sanktionerne over for arbejdsgivere og øge beskyttelsen af illegale indvandrere), og at der er en bestemmelse om gennemgang hvert tredje år, som gør det muligt for os at justere vores målsætning baseret på vores erfaringer.

  Constantin Dumitriu, skriftlig. – (RO) Vores kollegas betænkning er et første skridt i retning af bekæmpelse af illegalt arbejde og håndtering af et af de alvorligste aspekter af grænseoverskridende kriminalitet. Hvor landenes politikker indtil nu har fokuseret mere på at forhindre, at illegale indvandrere får adgang til arbejdsmarkedet, tager vi nu fat om problemets rod ved at straffe de arbejdsgivere, der drager fordel af illegale indvandreres sårbarhed.

Størstedelen af disse arbejdsgivere arbejder inden for landbrugssektoren, og der er talløse eksempler på umenneskelige forhold, som de pågældende arbejdstagere skal udholde, meget ofte uden betaling. I henhold til de bestemmelser, som vi foreslår, vil det ikke blot være arbejdsgiverne, som vil blive straffet, men gennem bestemmelserne sikres det endvidere, at de ansatte vil få den løn, som de er berettiget til. Der er brug for sådanne bestemmelser for at fastsætte standardforskrifter på EU-plan og straffe de pågældende arbejdsgivere, da der i de fleste tilfælde indføres en lind strøm af mennesker gennem transnationale menneskehandelsnetværk.

Vi må ikke forstå betænkningen på den måde, at EU's grænser skal lukkes, men som en styrkelse af EU's præferenceprincip. Vi skal med fokus på den demografiske profil i størstedelen af medlemsstaterne holde arbejdsmarkedets grænser åbne, men på den betingelse at strømmen af arbejdstagere er lovlig og i overensstemmelse med EU's behov.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg bifalder i høj grad vedtagelsen med et meget stort flertal af direktivforslaget, som er af grundlæggende betydning for bekæmpelsen af illegal indvandring og nødvendig for gennemførelsen af en fælles global indvandringspolitik.

Illegal arbejdskraft er den væsentligste årsag til, at mange tusinde mænd og kvinder krydser vores grænser hver dag i håbet om at finde et anstændigt arbejde og brødføde deres familier. De bliver i virkeligheden slaver for visse arbejdsgivere, der udnytter og misbruger deres sårbare situation og manglende viden om deres rettigheder for at udnytte og bruge dem som billig arbejdskraft.

Med direktivet sendes to signaler. Der sendes et signal til uhæderlige arbejdsgivere, der ikke længere ustraffet vil kunne udnytte situationen, og der sendes et signal til de potentielle illegale indvandrere, som vil overveje situationen på grund af de strengere betingelser for adgang til lovlig beskæftigelse.

Det kompromis, der blev forhandlet med Rådet, er tilfredsstillende, og vi kan kun håbe, at direktivet gennemføres hurtigt af medlemsstaterne med henblik på at løse problemerne for de mange tusinde sårbare mennesker i Europa.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi kan kun tilslutte os det generelle forbud imod beskæftigelse af illegale arbejdstagere for at undgå illegal indvandring. Ligeledes støtter vi fuldt ud indførelsen af sanktioner over for arbejdsgivere, der udnytter denne arbejdskraft og ofte misbruger de ansatte og ikke er andet end moderne slavehandlere.

Jeg har dog nogle forbehold. EU drager endnu en gang fordel af en sag, der er baseret på EU-retten (første søjle), for at udvide sine kompetencer i forbindelse med harmoniseringen af medlemsstaternes straffelove, dog med den bemærkelsesværdige undtagelse af Irland og Det Forenede Kongerige, som har udnyttet undtagelsesbestemmelsen i henhold til traktaten.

Jeg ønsker også at minde om det, der skete i Frankrig efter strejken, der blev indledt i en fashionabel restaurant i Neuilly, som præsident Sarkozy ofte besøger. Arbejdsgiverne hævdede at være ofre for et alt for stift arbejdsmarked eller beskyttere af en arbejdsstyrke, som de betaler den lovbestemte mindsteløn til, og det blev lettere for illegale indvandrere at opnå retlig status gennem beskæftigelse – en situation, som vil blive yderligere styrket gennem direktivet med løftet om legalisering af de personer, der anmelder deres arbejdsgiver.

Man kunne frygte, at denne situation faktisk ikke vil begrænse strømmen af illegale indvandrere i andre lande med samme afslappede holdning på dette område.

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) Betænkningen har flere gode kvaliteter.

Først og fremmest indeholder den en uddannelsesmæssig målsætning. I betænkningen fastslås det, at den stigende illegale indvandring i Europa ligger på mellem 4,5 og 8 millioner illegale indvandrere ifølge Kommissionens egne tal, og der peges på de økonomiske sektorer, hvor den illegale arbejdskraft er koncentreret: bygge-, landbrugs- og rengøringssektoren samt hotel- og restaurantsektoren.

Dernæst opfordres der i betænkningen til en intensivering af bekæmpelsen af sort arbejde, især gennem indførelse af økonomiske og strafferetlige sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger illegale indvandrere.

Desværre er der også adskillige mangler i betænkningen. Betænkningen indeholder intet om foranstaltninger til begrænsning af de periodiske strømme af illegale indvandrere. Genetableringen af intern grænsekontrol overvejes end ikke.

Derudover skal den største prioritet for EU's medlemsstater i tider med sociale kriser og finanskriser og stærkt stigende arbejdsløshed være at beskytte deres arbejdspladser, og det er derfor uhyre vigtigt at gennemføre nationale og europæiske politikker om social protektionisme. Vi skal reservere arbejdspladser i Frankrig til den franske befolkning og arbejdspladser i Europa til EU-borgerne. Det er et spørgsmål om at anvende principperne om national og europæisk præference og beskyttelse som afgørende betingelser for den økonomiske og sociale genopretning af landene i EU.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg stemmer for Claudio Favas betænkning om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Vi skal sætte en stopper for ansættelsen af illegale indvandrere, både for at beskytte indvandrerne imod udnyttelse og for at forhindre, at økonomien i det pågældende land ødelægges.

Det vigtigste er ikke at straffe de illegale arbejdstagere fra tredjelande, men at straffe de arbejdsgivere, som står langt stærkere.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter indførelsen og håndhævelsen af sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Betænkningen indeholder minimumsbestemmelser om strafferetlige sanktioner over for arbejdsgiverne og om udførelse af inspektioner i de sektorer, der er mest udsat for misbrug. I Skotland er vi dog allerede beskyttet gennem loven om indvandring, asyl og nationalitet af 2006.

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg har stemt for direktivforslaget, som omhandler problemerne med den udbredte illegale indvandring, som ofte giver anledning til udnyttelse. Der er rent faktisk mellem 4,5 og 8 millioner illegale indvandrere i EU, som arbejder inden for bygge-, landbrugs- og hotelsektoren og mange andre sektorer. Vi skal fremme kampen imod illegal indvandring gennem indførelse af forskellige former for sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger illegale indvandrere, på EU-plan.

Det er et spørgsmål om at skabe ansvarsfølelse hos virksomhederne, som dermed kan medvirke til at bekæmpe den illegale indvandring.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Det glæder mig, at Europa-Parlamentet i dag med stort flertal har vedtaget forslaget til direktiv om sanktioner mod arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Dette direktiv om sanktioner falder ind under EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig indvandring, som omfatter det blå kort, fremme af selektiv indvandring og tilbagesendelsesdirektivet.

Sort arbejde er en trussel mod den europæiske økonomi, og det så meget desto mere i lyset af den nuværende økonomiske krise.

EU opfattes stadig som et slaraffenland af mange ulovlige indvandrere, og ofte finder de arbejde og en livskvalitet, som de ikke har i deres eget land.

Det skønnes, at mellem 4,5 og 8 millioner tredjelandsstatsborgere opholder sig ulovligt i EU. Generelt finder de arbejde inden for byggeri, landbrug, rengøring og hotelbranchen. De udfører dårligt betalt arbejde, der ofte grænser til udnyttelse.

Skrupelløse arbejdsgivere drager fordel af disse ulovlige indvandrere, som er parate til at arbejde til meget lave lønninger og under farlige forhold.

Takket være afstemningen i dag vil det for fremtiden koste arbejdsgiverne dyrt at beskæftige ulovlige arbejdstagere, og det kan endog sende dem i fængsel.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig – (IT) Jeg stemte for hr. Favas betænkning om sanktioner mod arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Jeg deler ordførerens bekymringer over de sociale konsekvenser af dette fænomen og den udnyttelse, disse indvandrere bliver udsat for.

Skrupelløse arbejdsgivere bruger ulovlige indvandrere i dårligt betalte ufaglærte job, som ingen andre ønsker. Desuden bør ulovligt arbejde betragtes som et socialt onde, idet det trykker lønningerne og arbejdsbetingelserne samt fordrejer konkurrencen mellem virksomhederne. Jeg bifalder derfor hr. Favas initiativ, der sigter på at beskytte disse sårbare mennesker.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig – (EL) Kommissionens forslag til direktiv om sanktioner mod arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold er et monument over hykleri og bedrag. Det virkelige formål er ikke sanktioner mod arbejdsgivere, som på barbarisk vis udnytter indvandrere, tværtimod er formålet at straffe, arrestere og med vold deportere indvandrerne til deres oprindelsesland. Det er én af en række foranstaltninger i EU's anti-immigrationspolitik, sådan som den kommer til udtryk i immigrationspagten, og er en konsekvens af det berygtede skammens direktiv, der foreskriver halvandet års frihedsberøvelse af "ulovlige" indvandrere, deres udvisning og et femårigt forbud mod tilbagerejse til EU.

Dette forslag til direktiv og Europa-Parlamentets betænkning, som går i præcis samme retning, forstærker de repressive foranstaltninger mod indvandrerne, sætter deres sociale udelukkelse i system og gør det i det væsentligste lettere for kapitalen brutalt at udnytte dem.

Grækenlands Kommunistiske Parti stemmer både imod betænkningen og Kommissionens forslag.

Det støtter indvandrernes retfærdige krav, deres legalisering, afskaffelse af sort og ikkedeklareret arbejde, lønstigninger, lige løn for lige arbejde og fuld overholdelse af sociale og borgerlige rettigheder.

- Forslag til beslutning: (B6-0062/2009)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig – (PT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om håndtering af energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (ikt), da jeg mener, at disse teknologier spiller en afgørende rolle med henblik på at forbedre energieffektiviteten, og de skønnes at ville kunne føre til en besparelse på 50 millioner tons CO2 årligt.

Medlemsstaterne må fuldt ud gøre brug af de muligheder, som informations- og kommunikationsteknologierne tilbyder, således at de kan leve op til klima- og energipakkens mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 20 %, øge andelen af den vedvarende energi til 20  % og opnå en forbedring på 20 % i energieffektiviteten i 2020.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig – (PT) Vi stemte for denne betænkning, der er udarbejdet af et tjekkisk parlamentsmedlem fra vores gruppe, idet den behandler det meget vigtige spørgsmål om håndtering af energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (ikt). Disse teknologier kan være en drivkraft for større produktivitet, vækst og omkostningsreduktion, hvilket igen fører til konkurrencedygtighed, bæredygtig udvikling og forbedring af EU-borgernes livskvalitet. Derfor er vi enige i forslaget om, at de kommende formandskaber bør gøre spørgsmålet om ikt'er og deres betydning for bekæmpelse af og tilpasning til klimaændringerne til et centralt anliggende.

Vi mener også, at det er vigtigt, at der gøres en større indsats i alle faser i beslutningstagningen for at bruge alle tilgængelige finansielle redskaber med henblik på anvendelse af nye ikt-baserede teknologiske løsninger, der øger energieffektiviteten.

Da der endnu ikke er vedtaget en systematisk tilgang til intelligente ikt-løsninger, er det ligeledes vigtigt at få skabt større opmærksomhed omkring dem ved især at lægge større vægt på lavere emissioner i forbindelse med byplanlægning, først og fremmest gennem udvikling af intelligente bygninger, gadebelysning og transmissions- og distributionsnetværk samt gennem en bedre offentlig transport.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN) , skriftlig – (PL) Jeg støttede beslutningsforslaget om håndtering af energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi.

Ikt bør være fremtidens løsning for næsten alle energiforbrugende produkter og kan være med til at opnå betydelige energibesparelser. Hvis der ikke handles på dette område, vil vi se en betydelig stigning i energiefterspørgslen allerede i løbet af nogle få år (ca. 25 % inden for fire år).

Vi vil sandsynligvis kunne opnå de største besparelser inden for produktion og transmission af elektricitet. Effektiviteten skulle kunne øges med ca. 40 % inden for energiproduktionen og ca. 10 % inden for energidistributionen. Ikt er også med til at forbedre forvaltningen af energinetværk og lette anvendelsen af vedvarende energi. Anvendelse af ikt vil betyde, at der kan opnås store besparelser i opvarmning, nedkøling og belysning af bygninger. Det vil også medføre en reel reduktion af CO2-emissionerne, både i form af energienheder og globalt.

Disse teknologier, herunder selve komponenterne, samt mikro- og nanoelektroniksystemer og mange andre moderne teknologiske discipliner (f.eks. fotonik), styrker konkurrenceevnen og skaber nye muligheder for erhvervslivet og arbejdsmarkedet.

For at energieffektiviteten kan øges, må energiforbruget reduceres i fremstillings-, transmissions- og distributionsfaserne samt hos slutforbrugeren. I lyset af at dette kan opnås gennem teknologiske og adfærdsmæssige ændringer samt gennem økonomiske ændringer, der tager sigte på at bevare det samme bekvemmeligheds- og serviceniveau, bør ikt-teknologierne gennemføres så bredt som muligt.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig – (IT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om håndtering af energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi.

Jeg vil hævde, at samtidig med at vi nedbringer drivhusgasemissionerne med 20 % i 2020, må vi også forbedre energieffektiviteten med 20 % i samme periode. Det er grunden til, at jeg støtter forslaget om at skaffe større opmærksomhed om informations- og kommunikationsteknologiernes betydning for at forbedre energieffektiviteten i EU's økonomi, f.eks. gennem demonstrationsprojekter. Disse teknologier udgør drivkraften for større produktivitet og vækst samt en omkostningsreduktion, der fører til konkurrencedygtighed, bæredygtig udvikling og forbedring af borgernes livskvalitet i EU.

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig – (RO) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutningsforslag om håndtering af energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, da jeg er fast overbevist om, at disse teknologier tilbyder bæredygtige løsninger på dette problem.

Energieffektivitet er et meget vigtigt spørgsmål, da vi ved, at de naturreserver, vi får vores energi fra, bliver mindre og mindre og på et vist tidspunkt vil udløbe. Det er min opfattelse, at enhver teknologi, som kan bruges til at opnå energieffektivitet, er et gode, som hele samfundet kan nyde godt af.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig – (PL) Spørgsmålet om EU's energieffektivitet er blevet rejst mange gange i Parlamentet, især af de nye medlemsstater.

Den krise, som mange medlemsstater har været berørt af i de seneste uger, har klart påvist den reelle fare, der består for, at vores forsyninger afskæres, og hvor dårligt forberedte vi er til at håndtere konsekvenserne.

Europa må omsider begynde at tænke og handle solidarisk. Vi må bygge en ordentlig transmissionsinfrastruktur, skabe støttemekanismer for lande, som vil komme til at mangle råstoffer, og vi må diversificere forsyningskilderne. Vi må forsøge at finde alternative gasforsyningskilder og oprette et system, der sparer energi og gør vores gasforbrug mere effektivt.

Jeg ved, at alle disse spørgsmål allerede er blevet rejst mange gange tidligere, men hvad nytter det, hvis vi stadig ikke er nået længere ind til tegnebrættet?

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig – (EN) Man kan ikke undervurdere betydningen af energieffektivitet og dens bidrag til overholdelsen af vores klimaændringsmålsætninger. Programmer for energieffektivitet giver mulighed for at skabe arbejdspladser.

- Forslag til beslutning: (RC-B6-0066/2009)

  Guy Bono (PSE), skriftlig – (FR) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om hjemsendelse og genbosættelse af fangerne fra Guantánamo.

Det forekommer mig, at Europa må gratulere præsident Obama med hans beslutning om at lukke tilbageholdelsesfaciliteten, hvilket mange af os har krævet i flere år. Derfor er dette en god lejlighed til at reagere på USA's anmodning ved at fremlægge en fælles holdning, der er på linje med EU's værdier.

Det er væsentligt, at vi bringer orden i vores eget hus inden for vores egne grænser, og at de europæiske lande, som hemmeligt har tilladt overførsel af fanger, nu gør sig deres ansvar bevidst.

  Niels Busk, Anne E. Jensen and Karin Riis-Jørgensen (ALDE), skriftlig – (DK). Venstres medlemmer stemte imod punkt 4 i beslutningsforslaget om tilbagelevering og genbosættelse af indsatte fra tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo, da vi mener, at det suverænt er op til den enkelte medlemsstat at tage stilling til, om man vil modtage fanger fra Guantánamo, skulle den amerikanske administration bede om det.

Vi går selvsagt ind for, at medlemsstaterne konsulterer hinanden om den mulige indvirkning på den offentlige sikkerhed i hele EU, hvis medlemsstater ønsker at modtage fanger.

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig – (EN) For mange medlemmer af Europa-Parlamentet var fængslet i Guantánamo en stok til at slå USA med. Personligt er jeg taknemmelig for, at USA endnu en gang påtog sig et uforholdsmæssigt stort ansvar for at beskytte Europa mod terrorisme.

Jeg accepterer ikke desto mindre, at fængslet i Guantánamo bør lukkes. Ikke fordi jeg ikke mener, at voldelige terrorister skal fængsles, tværtimod. Men det er klart, at de retlige spørgsmål omkring tilbageholdelse af fjendtlige kombattanter skal løses, og den måde, det bedst kan gøres på, er ved at lukke Camp X-Ray.

Jeg beundrer og støtter USA, men det må understreges, at fangerne i Guantánamo først og fremmest er USA's ansvar, ikke vores. De blev fanget og arresteret under amerikansk kommando, og de bør derfor retsforfølges og tilbageholdes for påståede forbrydelser mod USA i henhold til amerikansk ret og på amerikansk område.

Jeg støtter ikke, at EU's medlemsstater skal påtage sig ansvaret for disse meget farlige terrorister. Jeg mener imidlertid heller ikke, at EU bør fortælle medlemsstaterne, hvad de skal gøre i den henseende.

Jeg afholdt mig derfor fra at stemme om dette beslutningsforslag.

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Vi må være meget forsigtige, når vi træffer beslutninger som dem, der er foreslået i dette beslutningsforslag. Vi kan ikke bare åbne armene vidt og byde alle løsladte fanger fra Guantánamo velkommen. Vi må sikre, at de tidligere tilbageholdte fanger bliver behandlet med respekt, men vi må samtidig sikre os, at der ikke hersker berettiget tvivl om deres uskyld, før vi træffer en beslutning. En vilkårlig beslutning kan være farlig, hvis vi ikke er yderst forsigtige.

  Chris Davies (ALDE), skriftlig – (EN) Jeg er glad for beslutningen om at lukke Guantánamo, men jeg er samtidig bekymret over de europæiske landes villighed til at modtage fanger, som måske stadig har forbindelse til terrorister. I lyset af EU's politik om fri bevægelighed i EU kan ét europæisk lands handlinger få konsekvenser for andre og det på et tidspunkt, hvor vi allerede står over for komplekse terrorproblemer. Vores mulighed for at deportere terrormistænkte er desuden begrænset af internationale aftaler (som f.eks. ECHR), som det er på høje tid at få revideret.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig – (EN) Jeg støtter dette beslutningsforslag, som hilser præsident Obamas lukning af tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo og andre relaterede bekendtgørelser velkommen, og som minder om, at USA bærer hovedansvaret for lukningen af denne facilitet, herunder fangernes fremtid, men som opfordrer medlemsstaterne i EU til, i lyset af at alle skal behandles retfærdigt og humant, og at folkeretten skal styrkes, at reagere positivt på anmodninger fra USA om hjælp til genbosættelse af Guantánamo-fanger i EU.

Jeg er imidlertid dybt bekymret over rygter om, at Obamas regering vil holde fast ved deres udleveringspraksis.

  Edite Estrela and Armando França (PSE), skriftlig – (PT) Vi stemte for Europa-Parlamentets fælles beslutningsforslag om muligheden for at modtage Guantánamo-fanger, som ikke er blevet sigtet for forbrydelser, da vi mener, at et EU-samarbejde er nødvendigt for at styrke folkeretten og overholdelse af menneskerettighederne og for at sikre, at Guantánamo-fangerne får en retfærdig og objektiv behandling.

Vi betragter derfor den portugisiske regerings initiativ og vilje til at samarbejde med den amerikanske regering i lukningen af tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo som et eksempel til efterfølgelse for andre medlemsstater, således at vi kan hjælpe USA med at løse dette komplicerede problem under overholdelse af menneskerettighederne og folkeretten.

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig – (PT) Jeg stemte imod dette fælles beslutningsforslag. I lyset af betragtningerne D (tredje punkt) og F finder jeg det helt uacceptabelt, at EU skulle opfordre medlemsstaterne til at modtage løsladte Guantánamo-fanger på grundlag af et uklogt demagogisk forslag fra den portugisiske udenrigsminister.

Vi bør under ingen omstændigheder gå med til, at EU's medlemsstater accepterer indsatte, der menes at være potentielle trusler (betragtning D), og vi må heller ikke glemme sagen med de 61 tidligere indsatte, der har været indblandet i terrorisme efter deres frigivelse (betragtning F).

Da det er umuligt med sikkerhed at skelne mellem dem, der udgør en potentiel trussel, og dem, der ikke gør det, er det indlysende, at forsigtighedsprincippet bør finde anvendelse her og ikke bare i forbindelse med REACH.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig – (PT) Selv om vi mener, at det fælles beslutningsforslag indeholder visse positive punkter, især hvor det siges, at det primære ansvar for hele processen med at lukke tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo-bugten og for fremtiden for dens indsatte ligger hos USA, gøres der ikke klart rede for, hvordan vi skal opfatte den meget alvorlige humanitære situation i denne sag.

Som vi tidligere har understreget, er vi imod enhver aftale mellem landene eller mellem USA og EU om overførsel af indsatte i Guantánamo. Det betyder ikke, enkeltpersoners beslutninger og frit udtrykte ansøgninger om asyl i Portugal ikke skal behandles inden for rammerne af national suverænitet, under overholdelse af Den Portugisiske Republiks forfatning og folkeretten.

Men beslutningsforslaget

- fordømmer ikke det faktum, at den nye amerikanske regering ikke har sat spørgsmålstegn ved tilbageholdelsen og den ulovlige transport af borgere, og

- ser bort fra nødvendigheden af at finde frem til hele sandheden om de overtrædelser af folkeretten og menneskerettighederne, som er blevet begået i den såkaldte krig mod terror, herunder også flere EU-landes regeringers ansvar i forbindelse med brugen af deres landes luftrum og område til udlevering og transport af ulovligt tilbageholdte fanger.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig – (LT) Jeg gratulerer varmt den amerikanske præsident Obama og støtter hans beslutning om at lukke tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo. Det er et vigtigt skridt i retning af en ny begyndelse for amerikanske politik. Jeg er sikker på, at alle medlemsstater vil støtte en sådan amerikansk politik og vil reagere positivt på præsident Obamas anmodning om samarbejde eller hjælp til at finde en løsning på problemet med de løsladte fanger, hvis han beder om det. Men jeg stemte imod det punkt i beslutningsforslaget, som opfordrer medlemsstaterne til at acceptere Guantánamo-indsatte, da jeg mener, at dette spørgsmål er op til de enkelte landes egen afgørelse. Jeg tvivler ikke om, at alle lande, når de står over for en konkret sag, vil reagere positivt og tilbyde den amerikanske regering hjælp. Men det ville i så fald være deres eget valg og et udtryk for deres gode vilje og ønske om at overholde internationale humanitære og retlige normer.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig – (EL) Grækenlands Kommunistiske Partis medlemmer af Europa-Parlamentet stemte imod det fælles beslutningsforslag og opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle de indsatte, som vilkårligt er blevet arresteret og ulovligt tilbageholdt af USA i Guantánamo-faciliteten, samt øjeblikkelig og definitiv lukning af denne facilitet, som ulovligt befinder sig på cubansk jord, mod den cubanske befolknings og regerings vilje.

I stedet opfordrer beslutningsforslaget til en "retfærdig rettergang" for alle, som USA mener de har beviser imod, samtidig med at EU-landene opfordres til at acceptere tilbageholdte i deres fængsler inden for rammerne af EU's og USA's fælles kamp mod terrorisme. Det er en absolut forhånelse og udtryk for meddelagtighed at gå med til domstolsprøvelse og strafudmåling af tilbageholdte, som vi alle ved har været udsat for middelalderlig tortur, hvilket svækker troværdigheden af sådanne beviser efter år med umenneskelig fængsling.

Den varme modtagelse, der er blevet præsident Obama til del, får folk til at lukke øjnene for imperialismens politik. Hvad angår dette specifikke spørgsmål, består Guantánamo-faciliteten for, at CIA kan bortføre terrormistænkte og føre dem til hemmelige fængsler.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig – (DE) Jeg stemte for Europa-Parlamentets fælles beslutningsforlag om hjemsendelse og genbosættelse af fangerne fra Guantánamo, da jeg går ind for, at EU-landene accepterer Guantánamo-fanger. Mange EU-lande bærer en del af skylden for Guantánamo, f.eks. fordi de tillod overflyvning til ulovlig transport af fanger.

Betænkningen indeholder imidlertid nogle punkter, som gør det vanskeligt at stemme for den.

Torturmetoderne i Guantánamo, og især "water boarding", dvs. næsten drukning, benævnes ikke udtrykkeligt som tortur, men omtales i stedet for som hårde forhørsteknikker, hvilket er at betragte som tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Derudover forkastede Parlamentet alle GUE/NGL's og Verts/ALE's ændringsforslag om lukning af alle hemmelige fangelejre, ofrenes ret til kompensation og en undersøgelse af krænkelser af menneskerettighederne i Guantánamo.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig – (PT) Europas vanskeligheder i forbindelse med beslutningen om at lukke Guantánamo viser klart den kløft, der består mellem hensigter baseret på gyldige principper og virkeligheden, som rummer mange vanskeligheder.

Det er godt nyt, at Guantánamo lukkes, både i sig selv og symbolsk. Men en lukning løser ikke det problem, der gav anledning til oprettelse af faciliteten – og som den heller ikke har løst – nemlig hvordan man skal håndtere truslen mod den nationale og internationale sikkerhed, som er præget af helt andre kendetegn end dem, der gælder traditionelle fjendtlige kombattanter, for hvem folkeretten blev udarbejdet og forberedt.

I stedet for blot at samarbejde om en eventuel accept af tidligere Guantánamo-indsatte må Europa, USA og det internationale samfund sammen prøve at finde en stabil og varig retlig løsning på den udfordring, der udgøres af internationale terrorkombattanter. Hvis det ikke sker, vil Guantánamo blive efterfulgt af endnu en dårlig løsning.

Modtagelsen af tidligere tilbageholdte bør ikke blot koordineres på europæisk plan, men det ville være tilrådeligt ikke at acceptere indsatte, der under andre omstændigheder af sikkerhedsgrunde ikke ville få visum. Vi bør udvise villighed og samtidig forsigtighed.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig – (IT) Jeg stemte imod det fælles beslutningsforslag om hjemsendelse og genbosættelse af fangerne fra Guantánamo. Jeg er især fast overbevist om, at ansvaret for hele processen med lukning af Guantánamo-faciliteten og de indsattes fremtid alene og udelukkende ligger hos USA.

Jeg er desuden ikke enig i beslutningsforslagets påstand om, at ansvaret for overholdelse af folkeretten og grundlæggende rettigheder ligger hos alle demokratiske lande, især EU. Vi kan ikke blande os i et anliggende, for hvilket den amerikanske regering alene er kompetent. Kort sagt og af de ovenfor anførte grunde er jeg imod eventuel modtagelse af Guantánamo-indsatte i EU.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig – (EN) Alle EU's medlemsstater må påtage sig deres del af ansvaret for at få lukket fængslet i Guantánamo. Hvad nytter det at opfordre amerikanerne til at lukke stedet, som den nye præsident gør, hvis vi ikke også kan påtage os et ansvar?

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig – (PL) Jeg hilser Barack Obamas beslutning om lukning af fængslet i Guantánamo velkommen. Hr. Obama havde allerede i sin valgkampagne understreget, at lukningen af dette berygtede fængsel ville have højeste prioritet.

Spørgsmålet om hjemsendelse og genbosættelse af Guantánamo-indsatte er måske et tegn på et vigtigt skifte i den rigtige retning i amerikansk politik, nemlig i retning af overholdelse af de grundlæggende rettigheder, den humanitære ret og folkeretten. Alle indsatte bør stilles for en domstol. Hvis de kendes skyldige, bør de afsone deres straf i et amerikansk fængsel. De, der ikke er blevet sigtet, og som frivilligt går med til hjemsendelse, bør sendes tilbage til deres oprindelsesland så hurtigt som muligt. Fanger, der ikke kan sendes tilbage til deres oprindelsesland på grund af risiko for tortur eller forfølgelse, bør have tilladelse til at blive i USA, hvor de bør modtage humanitær beskyttelse og erstatning. For øjeblikket er de ca. 242 tilbageholdte i Guantánamo. Nogle af dem befinder sig der alene af den grund, at der ikke er noget sikkert land, de kan vende tilbage til. Disse mennesker er ikke blevet sigtet for nogen forbrydelse.

Bekæmpelse af terrorisme er og vil fortsætte med at være en udenrigspolitisk prioritet for både EU og USA. Men vi må samtidig kraftigt understrege, at dette skal ske under overholdelse af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet.