Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 4. februar 2009 - Strasbourg

14. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0006/2009).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Spørgsmål nr. 1 af Marian Harkin (H-1034/08):

Om: SMV'er

Hvilke specifikke foranstaltninger agter Rådet, i betragtning af at økonomi er et af det tjekkiske formandskabs tre hovedprioriteter, at træffe for at styrke små og mellemstore virksomheders tillid til markedsøkonomien på baggrund af den aktuelle økonomiske situation?

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. – (EN) Hr. formand! Lad mig indledningsvis bemærke, at jeg glæder mig over spørgsmålet om SMV'erne, da de indflydelsesrige brancher og store virksomheder altid er stærke nok til at lobbye for en vis støtte i den aktuelle økonomiske krise, hvorimod dette er langt mere vanskeligt for SMV'erne og kræver en systemisk tilgang.

Som bekendt godkendte Rådet den 1. december 2008 den europæiske økonomiske genopretningsplan, der blev fremlagt af Kommissionen den 26. november 2008. Som en reaktion på finanskrisen støttede Rådet et stimuleringstiltag svarende til ca. 1,5 % af EU's BNP for at genoprette virksomhedernes og forbrugernes tillid. Planen indeholder desuden specifikke foranstaltninger til støtte for SMV'erne, hvoraf de væsentligste er de foranstaltninger, der er målrettet fremme af SMV'ernes adgang til finansiering og reduktion af de administrative byrder.

Rådet var ligeledes enigt om, at bedre rammebetingelser for de europæiske virksomheder, herunder navnlig de små og mellemstore virksomheder, var af afgørende betydning for at bekæmpe krisens indvirkninger på konkurrenceevnen og for at støtte og øge beskæftigelsen.

Rådet vedtog endvidere to sæt konklusioner, der omhandlede støtte til SMV'erne i forbindelse med den generelle konkurrenceevne. I det første sæt godkendte Rådet de forslag til støtte for SMV'erne, som Kommissionen havde fremlagt i sin meddelelse ""Tænk småt først" – En "Small Business Act" for Europa", den såkaldte SBA, der bl.a. omfattede en handlingsplan, hvori der blev redegjort for de prioriterede foranstaltninger, der kræver særlig opmærksomhed.

Det andet sæt omhandlede konklusioner på grundlag Kommissionens meddelelse "Opbygning af klynger i verdensklasse i EU: Gennemførelse af den bredt funderede innovationsstrategi". Selv om klynger ikke udelukkende er forbeholdt SMV'er, spiller SMV'erne en vigtig rolle i mange klynger, der er blevet opbygget i hele EU.

På sit møde midt i december 2008 godkendte Det Europæiske Råd denne europæiske økonomiske genopretningsplan og støttede en fuld gennemførelse af handlingsplanen for en "Small Business Act". Det har navnlig støttet en forhøjelse af Den Europæiske Investeringsbanks interventioner, i størrelsesordenen 30 mia. EUR i 2009-2010, til gavn for især små og mellemstore virksomheder, hvilket udgør en stigning på 10 mia. EUR i forhold til EIB's normale långivning i denne sektor.

Rådet støttede ligeledes en midlertidig toårig fritagelse ud over de minimis-tærsklen for statsstøtte for et beløb på op til 500 000 EUR og de nødvendige rammetilpasninger for at øge statsstøtten til virksomhederne, navnlig SMV'erne.

Rådet har ligeledes opfordret til anvendelse af fællesskabslovgivningens hurtige procedurer for tildeling af kontrakter om offentlige indkøb samt til en reduktion af virksomhedernes administrative byrder.

Det tjekkiske formandskab vil videreføre denne indsats, da vores økonomi i høj grad er baseret på SMV'erne, hvilket betyder, at vi har egne erfaringer på området. Begge de kommende rådsmøder om konkurrenceevne under det tjekkiske formandskab – hvoraf det ene finder sted meget snart, dvs. i starten af marts, og det andet, der er uformelt, afholdes i Prag – vil derfor omhandle spørgsmålet om reduktion af de administrative byrder, da bedre lovgivning efter vores mening er en væsentlig faktor for forbedring af konkurrenceevnen, navnlig for SMV'erne, og da dette element spiller en endnu væsentligere rolle i perioder med økonomisk krise.

Formandskabet vil endvidere søge at gøre fremskridt med hensyn til gennemførelsen af handlingsplanen og prioritere SMV-politikken i samfundet samt knytte gennemførelsen af handlingsplanen til alle medlemsstaternes nationale reformprogrammer.

Formandskabet vil ligeledes videreføre den øgede indsats med hensyn til drøftelsen af lovforslag vedrørende SMV'er som f.eks. forordningen om statut for det europæiske private selskab, der ville give SMV'erne mulighed for at anvende en selskabsform, som ville gøre det muligt for dem at udnytte af deres potentiale og drive virksomhed på tværs af grænserne.

Jeg bør ligeledes nævne et andet lovforslag, nemlig forslaget til direktiv om nedsatte momssatser på arbejdskraftintensive ydelser, der vil blive drøftet på de kommende samlinger i Økofin-Rådet.

Rådet vil endvidere beskæftige sig med revisionen af direktivet om forsinket betaling, der er under udarbejdelse, og som skal sikre, at små og mellemstore virksomheder modtager rettidig betaling for alle handelstransaktioner. Det bør fremhæves, at dette er af ganske stor betydning i den aktuelle situation.

  Formanden. – Da tiden er ved at være udløbet, foreslår jeg, at Rådet besvarer alle de supplerende spørgsmål samlet. Som bekendt kan jeg kun godtage to supplerende spørgsmål i tillæg til den oprindelige forespørgers spørgsmål. Jeg har derfor udvalgt to af de fem stillede spørgsmål ud fra kriteriet om forskellige politiske grupper og nationaliteter. De medlemmer, jeg har udvalgt, er Philip Bushill-Matthews og Silvia-Adriana Ţicău.

  Olle Schmidt, forespørger. – (EN) Hr. formand! Normalt taler jeg på mit modersmål, men da jeg er stedfortræder for Marian Harkin, vil jeg forsøge at tale på mit gebrokne engelsk. Engelsk er et fællessprog i Parlamentet.

Ministeren nævnte de administrative byrder og målsætningen om en reduktion heraf på 25 % inden 2012. Mener ministeren virkelig, at dette er et ambitiøst mål? Kan vi ikke gøre det bedre, og kan ministeren måske redegøre mere konkret for, hvad der er blevet gjort indtil videre? Hvad er målet? Kan målet f.eks. ikke være 25 % inden 2010? Det ville jeg kalde temmelig ambitiøst.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Rådsformanden nævnte revisionen af direktivet om forsinket betaling, som jeg mener er særdeles vigtig. Jeg er imidlertid bekymret over, at høringsperioden for dette direktiv sluttede ved udgangen af august, dvs. lige inden den virkelige finanskrise slog ned. Hvis høringsperioden var blevet forlænget, tror jeg, at vi måske havde fået mere håndfaste svar, som kunne lægges til grund for en bedre revision af direktivet. Er det værd at overveje, om vi bør indlede endnu en kort høringsperiode, således at vi kan få så ajourførte oplysninger som muligt og efterfølgende basere en revision herpå?

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Hr. formand! Jeg ønsker at stille Rådet et spørgsmål om den europæiske økonomiske genopretningsplan. I denne plan afsættes der et beløb på 30 mia. EUR til små og mellemstore virksomheder. Kommissionen oplyste os om, at tilskuddene ville blive ydet efter først til mølle-princippet.

Jeg anmoder Rådet om at oplyse, hvilke foranstaltninger det træffer for at sikre, at alle medlemsstaterne udarbejder nationale programmer til støtte for deres små og mellemstore virksomheder, så disse kan få adgang til disse midler.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand! Jeg skal prøve. Vedrørende det første spørgsmål om målene for nedbringelse af den administrative byrde har mit land sammen med andre ligesindede lande allerede indledt processen lidt på forhånd. Sammen med Nederlandene og nogle andre lande har vi et nationalt mål om en nedbringelse på 20 % inden 2010. Vi må se, om vi kan gøre mere inden 2012.

Kommissionen har bebudet en køreplan til slutningen af januar 2009, der skal vise, hvordan den vil sikre, at alle de forslag, der er nødvendige for at opnå nedbringelsen af den administrative byrde på 25 % på EU-plan bliver fremlagt inden udgangen af 2009. Forslag, der fremsættes på dette område i løbet af første halvdel af i år, vil blive behandlet af Rådet under det siddende formandskab, så vi vil helt afgjort se på det. Vi evaluerer processen på Det Europæiske Råds møde til foråret. Jeg håber, vi kan handle så effektivt som muligt. Det er i hvert fald, hvad formandskabet ønsker.

Vedrørende direktivet om forsinket betaling har Kommissionen til hensigt at offentliggøre forslaget i slutningen af februar 2009. Formandskabet vil påbegynde drøftelserne af spørgsmålet i Rådets forberedende organer.

Det sidste spørgsmål – som jeg ikke fik helt fat i – vedrørte den europæiske genopretningsplan. Det drejede sig specifikt om størrelsen af det mulige EIB-lån. Jeg håber, at SMV'erne vil kunne konkurrere med de andre store industrier. Vi havde en grundig debat om bilindustrien for blot en time siden, så jeg tror, det er et generelt ønske, at SMV'erne skal kunne drage fordel af det.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 2 af Manuel Medina Ortega (H-1035/08)

Om: Grundlag for en ny verdenshandelsaftale

Mener Rådet, efter at de multilaterale handelsforhandlinger som led i Doharunden brød sammen sidste sommer, og efter at der blev indgået aftaler mellem G20-landene på topmødet i Washington i november, at der er basis for, at Den Europæiske Union fremlægger nye forslag vedrørende samhandel, som vil kunne tilfredsstille udviklingslandene?

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand! Jeg mener, at hr. Medina Ortegas spørgsmål vedrørende WTO er et vigtigt spørgsmål. Vi har alle læst rapporterne fra Det Verdensøkonomiske Forum i Davos, som nogle af os oven i købet deltog aktivt i – og vi har lyttet til bemærkningerne for nylig fra Pascal Lamy og andre. Der er ingen tvivl om, at der er frygt for stigende protektionisme, så vi er alle meget opmærksomme på de udfordringer, vi har foran os.

Jeg vil gerne fremhæve, at medlemmerne af G20 den 15. november sidste år understregede betydningen af at fastlægge modaliteterne for en aftale inden udgangen af 2008, og det tidspunkt er allerede overskredet. I den forbindelse har WTO-medlemmernes delegationer, herunder Kommissionen på vegne af EU, intensiveret deres arbejde i Genève med henblik på at skabe et politisk udspil.

Der er gjort et stort arbejde, og bestræbelserne har ført til en ny revision af AGRI- og NAMA-teksterne. På baggrund af den aktuelle politiske og økonomiske udvikling erklærede Det Europæiske Råd endvidere i sine konklusioner i midten af december sidste år, at det støtter målet om endnu i år at nå til enighed i Verdenshandelsorganisationen om modaliteterne, der kan føre til afslutningen af Dohaudviklingsdagsordenen med et ambitiøst, globalt og afbalanceret resultat.

Rådet og Kommissionen stod klar til at deltage konstruktivt i forhandlingerne på ministerniveau, hvis og når der blev indkaldt hertil. Den 12. december 2008 udtalte generaldirektøren for WTO, Pascal Lamy, imidlertid på et uformelt møde mellem delegationslederne, at han ikke ville indkalde ministrene til at lægge sidste hånd på modaliteterne inden årets udgang, fordi betingelserne for et vellykket ministermøde endnu ikke var til stede til trods for intensive konsultationer.

Målet med Dohaudviklingsdagsordenen (DDA) er at opnå en gennemsigtig liberalisering af samhandlen på multilateralt plan, som kan skabe langsigtede fordele og give verdensøkonomien en ordentlig saltvandsindsprøjtning, især for udviklingslandene, på grund af denne rundes udviklingsorienterede karakter.

Til trods for at det ikke var muligt at nå frem til en konklusion inden udgangen af 2008, er Rådet derfor fortsat fuldt og helt forpligtet over for det multilaterale handelssystem og ønsker, at der sikres et ambitiøst, afbalanceret og omfattende resultat af WTO's Doharunde. Det er endnu vigtigere i betragtning af den nuværende økonomiske og finansielle situation.

Skønt formandskabet er helt klar over de hindringer, der er på vejen mod en vellykket gennemførelse af hele processen, vil det uden tvivl søge at udmønte denne forpligtelse i praksis ved at arbejde på en genoptagelse af drøftelserne om DDA, så snart betingelserne gør det muligt. Det vil også støtte et mere intensivt arbejde inden for rammerne af andre WTO-dagsordener, især på tjenesteydelses- og TRIPS-områderne.

  Manuel Medina Ortega (PSE). – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke rådsformanden for et ganske omfattende svar! Jeg vil imidlertid gerne minde om, at Doharunden i sommeren 2008 var lige på nippet til at nå frem en aftale, men det kunne ikke lykkes, fordi nogle BRIK-lande ikke var indstillet på at give nogen form for indrømmelse.

BRIK-landene spillede en større rolle på Washington-mødet, og det er derfor muligt, at disse landes tidligere uvilje mod at gøre en indrømmelse skyldtes deres opfattelse af, at de havde fået en sekundær position, mens de på Washington-mødet fik en fremtrædende rolle. Ved Rådets formandskab noget om, hvorvidt BRIK-landene som følge af de forpligtelser, der blev indgået i Washington, kan være indstillet på at indtage en mere aktiv rolle og bidrage til et vellykket resultat af Doharunden?

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Hvis vi ser på EU's nye forslag, eller hvis EU skulle fremsætte nye forslag, spekulerede jeg – bare som et tillægsspørgsmål – på, om formanden er enig i, at sådanne eventuelle forslag skulle indeholde foranstaltninger til at fjerne ulighederne i den fælles landbrugspolitik, så vi kan løse op for forhandlingerne i NAMA og derefter løse op for forhandlingerne om tjenesteydelser, der tegner sig for omkring 70 % af EU's BNP. Mon formanden også er enig i, at det er på tide, at EU udviser reel vilje til fri handel?

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne spørge ministeren, om han er blevet gjort opmærksom på de protektionistiske elementer i genopretningsplanen i USA, især som fremsat af medlemmer af Repræsentanternes Hus og Senatet, og i bekræftende fald, om han på Rådets vegne har givet udtryk for EU's bekymring herom over for den amerikanske regering.

Det lover ikke godt for en ny Doharunde. Vil ministeren sikre, at vores bekymringer bliver bragt videre, før den nødvendige lovgivning bliver vedtaget i den amerikanske Kongres?

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand! Jeg tror, vi alle ved, hvor problemet ligger. Det ligger ikke hos EU. Jeg tror, EU går ind for at afslutte Doharunden, og vi gjorde alt, hvad der var nødvendigt for det i løbet af sidste år, og det lykkedes, næsten.

Så hvor ligger problemet? Først måtte vi vente på den amerikanske regering, og selv om der allerede er foretaget nogle udnævnelser, mangler der stadig andre, og det er endnu uklart, om den nuværende amerikanske regering fortsat vil være forpligtet i forhold til handelsliberaliseringen. Vi kan have en vis tvivl om en hasteprocedure under de nuværende omstændigheder. Et andet land, man kunne drøfte det med, er Indien, der som bekendt forventer valg til foråret.

Som repræsentant for Rådet fra et lille eller mellemstort land, der traditionelt har en åben økonomi, vil jeg gerne arbejde for dette, og jeg vil gerne sige, at vores primære mål er at afslutte forhandlingerne med succes så snart som muligt, men jeg er bange for, at vi også er nødt til at være realistiske, og jeg kan ikke love guld og grønne skove.

Det optimistiske scenario ser således ud: Et klart positivt budskab fra G20-mødet, der finder sted i London i begyndelsen af april, og derefter opfyldelse og gennemførelse af forpligtelsen, som kunne efterfølges af et ministermøde i Genève i juni eller juli. Der kunne modaliteterne for landbruget og NAMA (markedsadgang for ikkelandbrugsvarer) blive afgjort. Så det håber vi alle på. Vi vil arbejde hårdt for at nå det, men vi må se, når vi mødes her ved afslutningen af vores formandskab, om det er lykkedes eller ej.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 3 af Silvia-Adriana Ţicău (H-1038/08)

Om: Foranstaltninger til at øge bygningers energieffektivitet

Rådet for Den Europæiske Union har foreslået, at drivhusgasemissionerne reduceres med 20 % frem til 2020, samtidig med at energieffektiviteten skal øges med 20 %, og at 20 % af den anvendte energi skal stamme fra vedvarende kilder. 40 % af den samlede udledning af drivhusgasser stammer fra bygninger. En forbedring af bygningers energieffektivitet kan reducere udledningen af drivhusgasser betydeligt. Kommissionen foreslog i november en ændring af direktivet om bygningers energieffektivitet.

I betragtning af betydningen af bygningers energieffektivitet for borgerne på grund af den potentielle reduktion af el- og varmeregninger bedes Rådet oplyse, hvor høj en prioritet dette område gives i perioden januar-april 2009.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand! Tak til fru Ţicău for spørgsmålet, der også kommer på det rigtige tidspunkt. Boligområdet eller spørgsmålet om at øge energieffektiviteten og forpligtelsen til at øge energieffektiviteten med 20 % inden 2020 skal tages alvorligt.

Rådet deler den opfattelse, at udkastet til revideret direktiv om energieffektivitet i bygninger er af grundlæggende betydning for at nå Fællesskabets mål om øget energieffektivitet, vedvarende energi og en reduktion af udledningen af drivhusgasser. Den seneste gaskrise har igen afsløret EU's sårbarhed i forbindelse med energiafhængighed. Skulle det lykkes os at opfylde et ambitiøst reduktionsmål uden samtidig at øge energisikkerhedsrisikoen, må vi indføre en række foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt, der vil mindske vores energiafhængighed.

En forøgelse af bygningers energieffektivitet er afgjort blandt de vigtigste. Som følge heraf er formandskabet ved at indlede gennemgangen af dette direktivudkast på arbejdsgruppeniveau. Formålet med gennemgangen er at undersøge vanskelighederne i forslaget. Vi forventer, at spørgsmålet om direktivets anvendelsesområde vil blive fremlagt først. Spørgsmålet om anvendelsesområde er det vigtigste, ikke blot i forbindelse med mulige energibesparelser, men også med hensyn til husholdningernes administrative byrde. Derfor vil det tjekkiske formandskab sikre, at arbejdet fortsætter intensivt over de kommende måneder. Jeg har regelmæssige drøftelser med min kollega i regeringen, miljøminister Martin Bursík, der er formand for det pågældende Råd.

Rådet vil også nøje følge arbejdet om dette emne i ITRE-udvalget. Til orientering skal jeg møde udvalgsformanden efter spørgetiden. Formandskabet ønsker at gøre så store fremskridt som muligt for at sikre en hurtig vedtagelse af direktivet. Med henblik herpå har det planer om at fremlægge en statusrapport for TTE-Rådet i midten af juni. Vedtagelsen af Rådets konklusioner om den anden strategiske energiredegørelse ventes på det første TTE-Råd, som skal afholdes den 19. februar, og som skal give input til Det Europæiske Råds møde i marts.

Der vil også blive lagt passende vægt på de seneste uoverensstemmelser på gasområdet og konsekvenserne heraf. Der vil blive afholdt en politisk debat om udkastet til Rådets direktiv om olielagre. Så generelt finder Rådet det vigtigt, at afslutningen af forhandlingerne med Europa-Parlamentet om den tredje lovgivningspakke om det indre energimarked får højeste prioritet i de kommende måneder. Rådet skal også fremhæve, at energieffektivitet vil blive behandlet i forbindelse med det bredere spørgsmål om energisikkerhed, miljøbeskyttelse og konteksten for gennemgangen af den anden strategiske energiredegørelse.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil fremhæve, at jeg i min betænkning vil foreslå, at der oprettes en EU-fond for energieffektivitet og vedvarende energi for at hjælpe med til at rejse offentlige og private midler til gennemførelse af specifikke energieffektivitetsprojekter i hele EU, og jeg vil gerne have Rådets støtte til dette vigtige initiativ.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! Bygningers energieffektivitet kan føre direkte til besparelser for europæiske forbrugere. Jeg ser en løsning i en storstilet indførelse af automatiske intelligente forbrugsmålingssystemer og systemer, der kan give helt aktuelle snapshot af energiforbrug, også til husholdningsbrug.

Hvad kan Rådet gøre for at gennemføre denne løsning? Hvilken tidsplan anser Rådet for at være realistisk? Kan Rådet inspirere Det Europæiske Teknologiinstitut i Budapest til at tage fat på problemet med bygningers energieffektivitet?

  Colm Burke (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Har det været drøftet i Rådet at prøve at få medlemsstaterne til at give finansielle incitamenter til at øge energieffektiviteten, især for ældre mennesker? På den ene side ville det øge energieffektiviteten, og på den anden ville det skabe beskæftigelse.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand! Jeg deler fuldt og helt den opfattelse, at energieffektivitet er et vigtigt instrument til at håndtere både miljømæssige bekymringer og energisikkerhedsmæssige behov.

Vi har faktisk lige drøftet det derhjemme – nu træder jeg lige ud af min formandsrolle – og i Prag anser vi to foranstaltninger for at være virkelig vigtige. De andre er også vigtige, men enten på længere sig eller også uden så stor en virkning. Den ene er boliger og energieffektivitet. Den anden er kernekraft, men jeg ved, at det er et følsomt emne for nogle medlemsstater. De er de vigtigste i bekæmpelsen af klimaforandringer og håndteringen af energisikkerhed. Det er derfor vor tids udfordring at finde de rette instrumenter til at fremme energieffektivitet i boliger.

Jeg vil gerne behandle spørgsmålene om finansiering. Som det blev foreslået af Kommissionen, kunne Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bruges til at finde ressourcer til investering i boliger og energieffektivitet, så det er ét instrument, der vil være til rådighed nu, også inden for rammerne af genopretningsplanen.

En anden mulighed for lande som Rumænien – det ved jeg fra mit eget land – er blot at bruge emissionshandelsordningen, der ligger inden for Kyotoprotokollen, så det er muligt at bruge indkomsten derfra.

Jeg tror, vi har instrumenterne. Med hensyn til det nye direktiv anser vi forhandlingen om anvendelsesområdet for at være det vigtigste. I det tjekkiske formandskab vil vi sammen med det kommende svenske formandskab – for dem er det en prioritet – bestemt gøre vores bedste uden at spilde for meget tid.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 4 af Colm Burke (H-1040/08)

Om: Energi, eksterne forbindelser og økonomi under det tjekkiske formandskab

Kan formandskabet i lyset af sin erklærede prioritering for formandskabsperioden oplyse, hvorledes det agter at integrere disse tre prioriteter i konkrete initiativer? Jeg henviser specifikt til drøftelser med partnere mod øst om strategiske energikorridorer, der kunne tjene til at garantere EU's fremtidige energisikkerhed og økonomiske konkurrenceevne.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand! Tak til hr. Burke for spørgsmålet om planerne om de sydlige korridorer og møderne under det kommende tjekkiske formandskab. Vi vil sikre, at energi, eksterne forbindelser og økonomi er de tre prioriterede indsatsområder, som er helt integreret og indbyrdes forbundne, og fokuserer på det konkrete initiativ; dette er et af dem. Det vil især blive fokuseret på målet med at sikre pålidelige energiforsyninger gennem udvikling af en række energirelationer med tredjelande og -regioner og ved at arbejde i retning af større diversificering af energiressourcer samt transitruter.

Formandskabet har til hensigt at fortsætte arbejdet på grundlag af elementerne i Kommissionens meddelelse om den anden strategiske energiredegørelse. Rådet forventes at vedtage en konklusion om denne meddelelse i februar, og energisikkerhed vil være særligt i fokus på Det Europæiske Råds møde i foråret 2009.

Som led i det arbejde er der planlagt en lang række møder med tredjelande eller tredjelandes organisationer. Disse møder vil enten udelukkende behandle energirelaterede temaer eller vil dække energi blandt andre spørgsmål. Med hensyn til den specifikke drøftelse af energistrategiske korridorer er formandskabet i færd med at tilrettelægge følgende møder. Det vigtigste er for det første den internationale investeringskonference om det ukrainske gastransitnet, der finder sted i Bruxelles den 23. marts 2009. For det andet det såkaldte sydlige korridortopmøde, som vi har planer om at afholde sammen med østpartnerskabsarrangementet, der finder sted i Prag i begyndelsen af maj. Formålet med det møde er at iværksætte en dialog til gensidig gavn mellem EU og både transit- og produktionslande i området omkring det Kaspiske Hav. Dette bør føre til en større diversificering af energiforsyningsruter, -leverandører og -kilder og vil således styrke EU's energiforsyningssikkerhed. Et af de specifikke formål er at fremme Nabucco-projektet.

Spørgsmålet om den strategiske energikorridor vil sandsynligvis også blive taget op på mødet i Det Permanente Partnerskabsråd EU-Rusland vedrørende energi, der også vil blive afholdt under det tjekkiske formandskab, formentlig i maj, som optakt til topmødet mellem EU og Rusland, som vi planlægger til den 22. maj 2009. Så betydningen af de strategiske energikorridorer, som medlemmerne var inde på, er klart blevet understreget af gaskrisen mellem Ukraine og Rusland i begyndelsen af januar.

På sit ekstraordinære møde den 12. januar 2009, der var afsat til dette emne, vedtog Rådet konklusioner om en række foranstaltninger der skal træffes på kort, mellemlang og lang sigt. Så formandskabet vil arbejde på at sikre, at der på passende vis følges konkret op på disse foranstaltninger som led i den høje prioritering, det giver spørgsmålet om energisikkerhed.

  Colm Burke (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke rådsformanden for et meget omfattende svar! Dette spørgsmål blev faktisk fremsat, før uoverensstemmelserne mellem Rusland og Ukraine opstod. Jeg havde på fornemmelsen, at de måske ville opstå på det tidspunkt, det skete. Jeg vil gerne spørge rådsformanden om følgende: I forbindelse med Lissabontraktaten talte vi om en fælles energipolitik, og måske kan han i sin egenskab af formand for Rådet skitsere, hvad han mener om det forbedrede værktøj, som traktaten giver til at løfte disse udfordringer i fremtiden, og fordelene ved at vedtage hele Lissabonstrategien og -traktaten.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke rådsformanden for hans forklaring af et meget vigtigt emne! Jeg vil gerne spørge om, hvordan Den Tjekkiske Republik, der har formandskabet, ser på Nordstream-projektet, der både har positive og negative sider, og vi ved også, at der er en vis tvivl om dets miljøpåvirkninger. Så ved begyndelsen af Deres formandskab hvordan vurderer De dette projekt?

  Paul Rübig (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Det ville interessere mig at finde ud af, om Økofin og kommissær Kovács har taget initiativ til en progressiv skatteafskrivning i Europa for de energiprojekter, der er lige på trapperne, såsom Nabucco-rørledningen eller opførelsen af nye kraftværker med henblik på at skabe incitamenter og således føre disse strategiske initiativer fremad.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand! Alle disse spørgsmål vedrører emner, som vi drøfter næsten dagligt nu. Vedrørende Lissabontraktaten indeholder den som bekendt solidaritetsformuleringer, der skulle hjælpe os til at styrke de lovgivningsmæssige rammer for bedre samarbejde på energiområdet i EU. Det er en del af historien.

Samtidig tror jeg, at vi har lært noget af den aktuelle krise. En ting er solidaritet som et politisk slagord. Noget andet er behovet for at reagere hurtigt i krisetider og reagere på f.eks. en vanskelig situation, som vi havde i Bulgarien eller Slovakiet under krisen. Så på gasforsyningsområdet har vi brug for at få forbedret sammenkoblingerne, især i Central- og Østeuropa. Vi har brug for at have en kompressor på rørledningen, så vi kan vende strømmen. Det har mit land f.eks., fordi det moderniserede og investerede, men det gjorde slovakkerne ikke.

Det bringer mig til spørgsmålet om, hvorvidt der er nogle investeringsprogrammer, der kan dække behov på kort eller mellemlang sigt – det er der. I dag havde jeg faktisk møder med formændene for henholdsvis Budgetudvalget, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi samt Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, fordi der er 5 mia. EUR tilbage, som ikke blev brugt sidste år, og det er vedtaget inden for rammerne af den europæiske genopretningsplan at bevilge dem til nogle infrastrukturprojekter. I henhold til Kommissionens forslag i slutningen af sidste måned skal 3,5 mia. EUR af disse 5 mia. bevilges til sammenkoblingsprojekter, der kan gennemføres over de næste to år, 2009-2010, i forbindelse med gasforbindelser, sammenkoblinger af højspændingsnet og forbindelse af gas med havvindmøller i Nordeuropa.

Så jo, der er en plan, og mit syn på Nordstream er, at der er en debat, det ved vi alle. Jeg synes, vi kan drage én lære af den aktuelle krise mellem Moskva og Kiev, og det er, at vi bør have midlerne til at kunne løse disse problemer, hvis de gentager sig, både med hensyn til Rusland og Ukraine.

Der er Nabucco-projektet, som ventes at kunne bringe gas til Europa fra andre lande end Rusland, med andre ord området omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Men vi burde også kunne diversificere gastransitruten til Europa, så der ikke kun er ét land. Jeg mener, at Ukraine i den henseende betjener os som den eneste leverandør over land.

Så der er visse bekymringer om den mulige miljøpåvirkning. Nogle medlemsstater rejser spørgsmålet, så det er ingen hemmelighed, men jeg mener, at vi i sidste ende er nødt til at diversificere både ruter og leverandører.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 5 af Avril Doyle (H-1044/08)

Om: Tobakskontrol og rygestop

WHO's rammekonvention om tobakskontrol (FCTC) er den første internationale sundhedsaftale, som EU og alle medlemsstaterne undtagen en, nemlig Den Tjekkiske Republik, har undertegnet og ratificeret. Hvilke planer har det tjekkiske formandskab om selv at ratificere denne konvention under henvisning til, at det er Den Tjekkiske Republik, der skal lede drøftelserne om FCTC?

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand! Jeg ser Avril Doyle og spørger mig selv, om jeg er den anden side af dette spørgsmål, for sidste gang, vi drøftede det her, var det eneste sted i denne bygning, hvor jeg som storryger kan ryge. Jeg går ud fra, at det blev bemærket, og at det er en af grundene til, at jeg nu er forpligtet til at besvare dette spørgsmål. Min mor rådede mig altid til at tale sandt, så nu står jeg i et dilemma: at læse dette op eller at sige, hvad jeg mener.

Men jeg vil benytte denne lejlighed til at begynde på det personlige plan. Jeg er medlem af et 30 % mindretal i Europa. Jeg er storryger, og jeg føler mig forfærdelig diskrimineret i denne bygning. Jeg appellerer til Dem som menneske, ikke på vegne af Rådet, om at sikre bedre betingelser for at tilfredsstille vores vane. Men nu må jeg besvare spørgsmålet.

Spørgsmålet vedrører ratifikationsprocessen i Den Tjekkiske Republik. Jeg kan forsikre om, at ratifikationen af rammekonventionen skrider fremad i Den Tjekkiske Republik. Processen er skredet fremad siden 2003, og det nye forsøg på at sikre godkendelsen i det tjekkiske parlament er i gang. Den nye tjekkiske sundhedsminister – der ligesom sin forgænger er ryger – har det nye forslag om en fornyet ratificering klar, og vil sende det videre til behandling i organerne, så det kan nå frem til parlamentet meget snart.

Ratifikationsprocessen ventes afsluttet, hvis vi får stemmer nok i parlamentet. I senatet kan jeg forsikre om, at det ikke er let, når vores senatorer rejser i Europa og står over for det samme problem, som jeg gør i denne bygning. Men jeg tror, én ting er vigtig, nemlig at lovgivningen er fuldt gennemført, så alle love opfylder de forpligtelser, der indgår i konventionen.

Med hensyn til vores strategi som formandskab kan jeg oplyse, at det næste formelle møde inden for rammerne af FCTC bliver det tredje møde i det internationale forhandlingsorgan om en protokol om ulovlig handel med tobaksvarer. Her er mit land ligesom formandskabet fuldt ud forpligtet til at bekæmpe ulovlig handel med tobaksvarer. Mødet finder sted fra 28. juni til 5. juli i Genève, så vi kommer på en eller anden måde til at dele det med vores svenske venner, fordi det er på det tidspunkt, vi tjekkere overdrager formandskabet til vores venner i Stokholm. Det er kernen i mit svar.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Tak, hr. rådsformand! Det er ikke min mening at gøre Dem paranoid med mit spørgsmål. Det blev trods alt fremsat i december sidste år.

Jeg er imod rygning, ikke imod rygere. Vi er alle enige om, at de har brug for al den hjælp, de kan få i form af nikotinsubstitutionsterapier osv. Men vi må erkende den skade, passiv rygning forårsager for dem, der ikke nyder at ryge, så ingen behøver føle sig personligt i søgelyset her.

Kan De garantere, at Den Tjekkiske Republik inden udgangen af det tjekkiske formandskab har ratificeret rammekonventionen – ja eller nej? Det vil være særdeles vigtigt, om De kunne give mig garantier for det. Cigaretter er trods alt det eneste lovlige produkt på forretningernes hylder, der dræber hver anden forbruger, hvis de bruger dem ifølge instruktionerne. De er virkelig forbløffende.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Tak for Deres ærlighed, hr. rådsformand! De citerede Deres mor – kan jeg som mor indtrængende anmode Dem om at holde op med at ryge, samtidig med at jeg føler med Dem under de vanskelige forhold i bygningen? Hvis De var i Irland, ville De være helt ude i kulden.

Mit spørgsmål er: Har De nogensinde overvejet at vise Dem som en leder og kvitte den dårlige vane og opfordre Deres senatorer til at følge trop?

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand! For at afslutte denne aftens ret usædvanlige forhandling, så røg min mor, da hun var gravid, og her står jeg som vicepremierminister i Den Tjekkiske Republik, og min bror og søster er begge i udmærket form. Min hustru røg også, og hun ryger stadig. Vi har tre dejlige, meget intelligente børn – se, det er mine private synspunkter.

Jeg bemærker, at dette spørgsmål tiltrækker sig særlig interesse i Irland, og jeg ved, at De har indført foranstaltningerne. Ratifikationsdatoen afgøres af medlemmerne af det tjekkiske parlament og senatet. Parlamentet er suverænt.

Jeg kæmper nu i mit land for at få ratificeret Lissabontraktaten så hurtigt som muligt. Under forhandlingen om Lissabontraktaten bliver jeg ofte af medlemmer af senatet spurgt om, hvorvidt vedtagelsen af Lissabontraktaten vil føre til, at deres rygefrihed bliver begrænset til bestemte offentlige rum.

Så jeg står i et dilemma. Hvad er vigtigst: Lissabontraktaten eller det her? Men jeg kan forsikre om, at regeringen vil gøre alt, hvad den kan for at opnå ratificering af begge traktater. Vi underskrev begge traktater, og regeringens ansvar er at gøre sit bedste.

  Formanden. – Da den tid, der er afsat til spørgetiden, er udløbet, vil de ubesvarede spørgsmål blive besvaret skriftligt (se bilag).

  Formanden. – Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.15 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand