Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 5. februar 2009 - Strasbourg

6. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Constantin Dumitriu (A6-0004/2009)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Det glædede mig meget at støtte en betænkning, som vil føre til administrativ og juridisk forenkling, som vil forøge forbrugerbevidstheden om kvaliteten og næringsværdien af fødevarer både i Europa og i tredjelande, og som også vil skabe afklaring blandt forbrugere om brugen af sikre produktionsmetoder. Jeg var ikke enig i prioriteringen af olivenolie- eller olivensektoren, og jeg regner med, at Kommissionen også vil tage vinsektoren med i de specifikke programmer for at styrke den offentlige bevidsthed om de vine af høj kvalitet, der produceres i EU's forskellige regioner.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand!

Jeg vil blot sige, at jeg støttede betænkningen. Det var interessant at høre under forhandlingen, at Kommissionen bekræftede 70 % samfinansiering for skolefrugtordningen, hvilket vil have enorm betydning for udnyttelsen af ordningen, og det hilser jeg varmt velkommen.

Betænkning: Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (A6-0407/2008)

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Endnu en gang tak for ordet. Jeg støttede denne betænkning, fordi det giver fin mening, at vi får en forordning, der beskytter landmænds interesser og interesserne for dem, der producerer deres foder. Jeg synes, at det nu er nødvendigt at kommunikere til interessenterne, hvad det betyder for dem, enten som erhvervsdrivende inden for foderbranchen eller som brugere af foder, for det vil ikke være nok, at vi har denne forordning på plads, før der er god kommunikation mellem alle interessenter.

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Hr. formand! Jeg støttede denne betænkning om markedsføring og anvendelse af foder, fordi den repræsenterer såvel landmænds og producenters interesser som husdyrs sundhedssikkerhed og dermed også sundhedssikkerheden for dem, der senere spiser kødet, altså mennesker.

Tydelige definitioner af ingredienserne i foder og fællesskabsregisteret over fodertilsætningsstoffer vil gøre det nemmere for landmænd at træffe ansvarlige beslutninger om den rigtige type foder. Det er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil dog tillade mig at påpege, at beskyttelse af producenternes forretningshemmeligheder ikke kan retfærdiggøre mangel på væsentlige oplysninger og ikke må føre til situationer som kogalskabsepidemien eller dioxiner i foder.

Betænkning: Jürgen Schröder (A6-0513/2008)

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg var i Uganda i november 2007 for at mødes med lokale iværksættere og lokale ngo'er. Da vi var på vej ud af Kampala ad en støvet vej, gjorde chaufføren mig opmærksom på nogle boder, der solgte forudbetalte telefonkort. Han vendte sig mod mig og sagde: "De der telefonselskaber, de der private selskaber, de har gjort mere for at bringe folk ud af fattigdom her i landet end nogen af jeres hvide, vestlige ngo'er." I situationen syntes jeg, det var lidt urimeligt, men det understreger den følelse, som rigtig mange iværksættere har over for EU's udviklingspolitikker.

Faktisk har iværksættere i mange fattige lande fortalt mig, at de mener, at vores hjælpeprogrammer og vores ngo'er faktisk har en interesse i at holde dem fast i fattigdom. Jeg synes stadig, det er lidt urimeligt, men det understreger, at vi er nødt til at vise, at vi støtter iværksættere i udviklingslande, og en af de bedste måder at gøre det på er ved virkelig at opfordre til åbne markeder i hele verden.

  Nirj Deva (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Det glæder mig at kunne vise min støtte til hr. Schröders fremragende betænkning om dette emne. Økonomiske partnerskabsaftaler er yderst centrale som udviklingsinstrument. Det er handel, ikke støtte, der skal løfte fattige lande ud af fattigdom.

Vi befinder os nu i en global økonomisk situation med den globale recession, hvor vi kan høre de første spæde optræk til protektionisme fra industrilandene, især USA, men ikke fra EU, håber jeg. Hvis vi skaber et protektionistisk klima, vil hele spørgsmålet om handel i stedet for støtte i kampen mod fattigdom ryge ud af kurs og blive smidt ud af vinduet. Vi ønsker ikke, at de udviklingslande, der faktisk ønsker at handle med os, skal blive stoppet af vores egne egoistiske og vildledte behov for at beskytte vores egne markeder. På langt sigt ville det være en katastrofe for vores økonomier.

Beslutningsforslag: Kosovo (B6-0063/2009)

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg stemte imod beslutningen om Kosovo af to grunde. For det første indeholder den et punkt, hvor der står, at medlemsstater, som endnu ikke har anerkendt Kosovos uafhængighed, bør gøre det. Et sådant punkt er i strid med princippet om subsidiaritet. Det er op til medlemsstaterne selv at beslutte det, og der er ikke brug for pres udefra, fra Kommissionen, Rådet eller Parlamentet.

Den anden grund til, at jeg har stemt imod beslutningen, har at gøre med det punkt, hvor der står, at Kosovo og faktisk hele regionen bør have klar mulighed for at blive medlem af EU. Efter min mening er det forkert af Parlamentet at udstede den slags løfter. Som tingene ser ud i øjeblikket, er der mange problemer i forbindelse med udvidelse og i forbindelse med flere af de nye medlemsstater, og det er helt forkert på nuværende tidspunkt at udstede løfter til lande som Kosovo om, at de vil kunne blive medlemmer af EU på et tidspunkt.

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Hr. formand! Hvorfra stammer vores besættelse af tanken om at bevare multietniske stater på trods af deres indbyggeres ønsker?

Kosovo havde ubestridt ret til selvbestemmelse. Den blev udtrykt i en folkeafstemning med en deltagelse og en stemmeafgivning på over 90 %. Men i forlængelse af den logik må det samme tydeligvis gælde for de kosovoere af serbisk herkomst, der er samlet i bekvem nærhed af grænsen til Serbien. Hvorfor må de ikke også få selvstyre? Vi gør det i praksis, så hvorfor gør vi det ikke juridisk?

Svaret er, fordi vi hellere vil beholde Kosovo som et europæisk protektorat – som et satrapi ligesom under det osmanniske rige. Vi har påtvunget dem en version af vores 12-stjernede flag og en version af vores nationalsang. Vi har Kosovos parlament og institutioner, der er underkastet en udnævnt europæisk repræsentants beslutninger med tilsidesættende kraft.

Vi burde give befolkningen i Kosovo ret til at afholde folkeafstemninger om deling – hvis det er, hvad de ønsker – og om etnisk selvbestemmelse, og vi skulle give EU's befolkninger samme ret. Pactio olisipiensis censenda est!

Betænkning: Corien Wortmann-Kool (A6-0021/2009)

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Hr. formand! Kina er en meget vigtig handelspartner for EU, og det samme gælder Taiwan. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på en meget positiv udvikling i Udenrigsudvalget. De har vedtaget en udtalelse, der opfordrer Kina til at respektere kvinders og børns rettigheder ved at standse tvangsaborter og tvungen sterilisation. Den opfordrer også Kina til at standse politisk forfølgelse og andre krænkelser af menneskerettighederne.

Jeg synes, det bringer spørgsmålet om, at vi ikke kan separere handel fra andre faktorer, på bane. Jeg argumenterede på samme måde i Gazaindlægget om vores handel med Israel – hvis vi ikke tager spørgsmålet om krænkelser af menneskerettighederne op, risikerer vi, at vores penge bruges til at fremme krænkelser af menneskerettighederne. Så jeg vil gerne gratulere Udenrigsudvalget med at erkende den tvangsmæssige natur af Kinas etbarnspolitik og med at gøre det til en del af spørgsmålet om samhandel.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Kina opnåede enorme fordele, da landet blev medlem af WTO i 2001. Vi har åbnet vores markeder for Kina, men Kina overholder ikke de betingelser og vilkår, de har skrevet under på, og det har vi dybest set bare fundet os i i flere år. Jeg går stærkt ind for at etablere et strategisk partnerskab med denne økonomiske stormagt. Men et strategisk partnerskab skal baseres på Kinas forpligtelse til at respektere menneskerettighederne, for vi har brug for partnerskaber med demokratiske, ikke totalitære lande. Vi fra de nye medlemsstater kender kun alt for godt til totalitarisme.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg har stemt for det ændringsforslag, der er fremlagt af Gruppen for Det europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, fordi det i det mindste tager højde for, at Taiwan er en vigtig økonomisk og kommerciel enhed og støtter Taiwans deltagelse som observatør i de relevante internationale organisationer. Men faktisk er dette ændringsforslag stadig alt for restriktivt. Eftersom Taiwan er et demokratisk land med de facto national suverænitet, er det faktisk en skændsel, at Taiwan ikke er anerkendt som fuldt medlem af de forskellige internationale institutioner. Ændringsforslaget omtaler Taiwans deltagelse i disse institutioner som observatør. Jeg synes, Taiwan burde kunne deltage som fuldt medlem.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Mange tak for denne lejlighed til at forklare min stemme om EU-Kina-betænkningen. Det er generelt en meget afbalanceret betænkning, og det glæder mig, at ordføreren i det store hele var i stand til at holde sig til sagen – som er samhandel – i stedet for at fokusere på en række andre spørgsmål, som jeg ved, flere af mine kolleger her gerne ville fokusere på.

Jeg havde dog én større bekymring vedrørende betænkningen, og det var omtalen af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. Vi er nødt til at erkende, at forbrugerne i mit land, Storbritannien, og i mange andre lande i EU har haft udbytte af åben handel med Kina. På det pågældende tidspunkt hjalp det os med at bekæmpe farer som inflation. Men beskyttelse af ikkekonkurrencedygtige EU-producenter på bekostning af andre parter, der drager fordel, skal håndteres med forsigtighed. Vi bør sikre os, at vi finder den rette balance og ikke ignorerer fordelene ved at handle med Kina for forbrugere, selskaber med globale forsyningskæder og detailsektoren. Samlet set skal samhandel med Kina hilses velkommen. Det vil i sidste ende føre til, at der bliver taget hånd om alle de andre sager såsom bedre menneskerettigheder og arbejdstagerspørgsmål.

  Nirj Deva (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Kina er en af vores vigtigste handelspartnere. Landet er også hjem for en fjerdedel af verdens befolkning.

I mange år har vi behandlet Kina, som om det var et lille barn, der skulle skældes ud og diskuteres, som om vi var en eller anden form for overlegen institution. Vi må ikke glemme, at Kinas historie er flere tusinde år længere end vores. Kina har bevaret sine kulturelle traditioner og værdier.

Vi vil gerne have Kina med i vores internationale samfund, men Kina er meget vigtig for EU som handelspartner, og vi bør behandle Kina med respekt som en ligeværdig partner.

Hvis vi gør det, vil Kina ikke kun lytte til os, men også handle mere med os, vi vil kunne investere mere i Kina, og Kina vil investere mere i os. I øjeblikket har Kina en utrolig masse penge, som skal investeres uden for Kina. EU bør være det sted, hvor de investerer dem.

  Tunne Kelam (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg støttede fru Wortmann-Kools ændringsforslag om at betragte Taiwan som en økonomisk og kommerciel enhed, fordi Taiwan har været et demokrati længe og er en levedygtig fri markedsøkonomi. Vi må i det mindste gøre en politisk og moralsk indsats for at støtte Taiwans status og for at give landet international adgang til organisationer, der ikke har forbindelse til at have status som stat.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Constantin Dumitriu (A6-0004/2009)

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi de foranstaltninger for oplysningskampagner, som Fællesskabet har iværksat, er en reaktion på et reelt behov hos medlemsstaterne for at promovere deres landbrugsprodukters image både blandt Fællesskabets forbrugere og forbrugere i andre lande, især i forhold til kvalitet og næringsværdi, og deres fødevaresikkerhed og sikre produktionsmetoder. Den hjælper også med at åbne nye afsætningsmarkeder og har en multiplikatoreffekt for nationale initiativer og initiativer i den private sektor.

Denne lovændring vil gøre det muligt for interesserede medlemsstater at foreslå oplysningsprogrammer, herunder når der ikke er foreslået programmer for tredjelande. Som følge af denne ændring vil medlemsstaterne have lejlighed til at udvide anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der skal indgå i programmerne, og søge internationale organisationers hjælp med at gennemføre foranstaltningerne.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Dette forslag tilsigter at udvide omfanget af artikel 9 i forordning (EF) nr. 3/2008, som i tilfælde af fravær af forslag fra branchen gør det muligt for medlemsstater at foreslå oplysningskampagner og salgsfremstød i tredjelande uden behov for finansiering fra branchen. De nuværende krav nødvendiggør et bidrag på 20 % af finansieringen fra branchen, når EU bidrager med højst 50 % af finansieringen.

Dette spillerum ville give medlemsstaterne mulighed for selv at iværksætte salgsfremstød og oplysningskampagner uden branchens økonomiske deltagelse. Forslagets potentiale for at give ekstra drivkraft til frugt- og grøntsagsbranchen er betydelig og desuden ønskværdig den nuværende økonomiske situation taget i betragtning. Følgelig glæder det mig at støtte forslaget.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Det er nødvendigt, at medlemsstaterne promoverer deres landbrugsprodukters image både blandt Fællesskabets forbrugere og forbrugere i andre lande, især i forhold til kvalitet og næringsværdi, fødevaresikkerhed og sikre produktionsmetoder.

Jeg er enig i, at hvis organisationer i landbrugsfødevaresektoren ikke foreslår programmer, skal det være muligt for medlemsstaterne at udarbejde programmer og overdrage gennemførelsen af programmet til en organisation.

For så vidt at Kommissionens forslag giver medlemsstaterne mulighed for at udstikke nationale programmer, vil det forbedre den eksisterende lovgivning.

Jeg støtter Dumitriu-betænkningen og hilser det velkommen, at vinsektoren også lægges ind under forslaget.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Junilisten mener, at den fælles landbrugspolitik skal afskaffes, og at landbrugsprodukter skal sælges på det frie marked uden at EU investerer økonomiske ressourcer i oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for disse produkter. Det er særligt alvorligt, at EU skal finansiere salgsfremmende foranstaltninger i tredjelande, en politik, som vil medføre illoyal konkurrence over for landbrugsprodukter fra ikke-EU-lande.

Hvad foretager EU sig? Er det virkelig rimeligt, at EU bruger europæiske skatteyderes penge til reklamekampagner, der skal overbevise de samme borgere om, at de skal købe varer, som de allerede har subsidieret? Naturligvis ikke. Hele forslaget stinker af skjult protektionisme.

I januar 2009 blev der iværksat en ny reklamekampagne i Sverige, Finland og Danmark, der opfordrede det svenske folk til at købe flere tulipaner. Ifølge avisen Resumé investerer EU i alt 14 mio. SEK over tre år i tulipankampagnen i de tre lande. Dette åbenlyse spild af EU's penge må høre op.

Jeg er stærkt imod denne betænkning. Lad mig endnu en gang bemærke, at det er heldigt, at Parlamentet ikke gennem proceduren med fælles beslutningstagning har beføjelser over EU's landbrugspolitik, for så ville EU gå i den fælde, der hedder protektionisme og kraftige subsidier til alle grupper inden for landbrugsindustrien.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter dette forslag, der har til formål at forenkle og fremme oplysningsprogrammer for landbrugsprodukter. Jeg støtter forslaget, fordi det vil sikre finansiering af udsendelse og forbedring af oplysninger om produktionsmetoder og fødevarers kvalitet, næringsværdi og sikkerhed til tredjelandes markeder.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Dumitrius betænkning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Jeg deler den holdning, som Kommissionen har givet udtryk for mange gange, nemlig at vi er nødt til at forenkle de administrative procedurer inden for den europæiske institutionelle ramme.

Denne forordning vil faktisk tillade Fællesskabet at oplyse om en række landbrugsprodukter på det indre marked og på markeder i tredjelande og at skræddersy aktiviteterne til hvert enkelt sted.

Jeg er enig i det politiske gennembrud, der er sket, og som respekterer behovene hos medlemsstater, der håber at tilskynde forbrugere både i og uden for EU til primært at betragte deres landbrugsprodukter ud fra deres kvalitet, næringsegenskaber, fødevaresikkerhed og produktionsmetoder.

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (KOM(2008)0431 – C6-0313/2008 – 2008/0131(CNS)), fordi jeg mener, det er nødvendigt, at befolkningen er ordentligt informeret om de landbrugsprodukter, de spiser. Jeg mener også, at gode salgsfremmende foranstaltninger for ethvert produkt kan forsyne forbrugerne med brugbare oplysninger.

Betænkning: Martine Roure (A6-0024/2009)

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Status som flygtning tildeles til en person, som på grund af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt befolkningsgruppe eller politisk holdning befinder sig uden for det land, i hvilket den pågældende har statsborgerret, og er ude af stand til eller på grund af sådan angst ikke ønsker at benytte sig af deres hjemstats beskyttelse. Det er FN's definition fra 1951.

Denne gennemgang af direktivet om modtagelsesforhold fra 2003, som fastlagde minimumstandarder for modtagelse af mennesker, der søger asyl i Europa, tilsigter at håndhæve gennemførelsen af disse regler såsom adgang til informationer, uddannelse, sundhedspleje og standarder for modtagefaciliteter. Direktivet giver medlemsstater mulighed for at fastlægge den tidsperiode, hvori en ansøger ikke har adgang til arbejdsmarkedet.

Desværre valgte Irland ikke at tilslutte sig 2003-direktivet og opererer under et system med direkte forsørgelse, hvorunder der stilles kost, logi og 19,10 EUR om ugen til rådighed pr. voksen, hvilket har til formål at afskrække dem fra at vælge Irland, og som udelukker dem fra det officielle arbejdsmarked under hele ansøgningsproceduren. Et lovforslag, der i øjeblikket behandles af det irske parlament – "Immigration, Residence and Protection Bill 2008" – tilsigter at forlænge dette forbud trods alvorlige bekymringer om virkningerne af sådanne beslutninger. Andre foranstaltninger i den irske lovgivning omfatter kriminalisering af fiktive ankesager og muligheden for bøder til retlige repræsentanter, der påtager sig sådanne sager.

Eftersom Irland ikke deltager i 2003-direktivet, følte jeg mig forpligtet til at undlade at stemme, men jeg støtter betænkningens mål.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Hr formand, mine damer og herrer! Fru Roure opfordrer til særdeles attraktive modtagelsesforhold for asylansøgere i form af hyggelige, åbne asylcentre – det er nemmere at forsvinde i den blå luft på den måde – udbredt adgang til sundhedspleje, herunder psykiatrisk behandling, til juridisk rådgivning, til oversættere og tolke, til oplæring og endda til arbejde!

Hun lader til at have glemt, hvordan immigranterne selv misbruger ansøgninger om international beskyttelse for at omgå national lovgivning om udlændinges indrejse og ophold i vores lande, når deres virkelige motiver er sociale og økonomiske. Hun "glemmer" også, at de kan lyve om deres oprindelse og sprog og kan ødelægge deres papirer og så videre for ikke at blive udvist.

Hun lader også til at "glemme," at det, hun forlanger til disse udlændinge, ofte ikke er tilgængeligt for vores egne medborgere, f.eks. ordentlige boligforhold, arbejdspladser og adgang til offentlig service af høj kvalitet, især i områder som Mayotte, hvor bølgen af indvandring skaber enorme økonomiske og sociale problemer for indbyggerne.

Jeg forstår godt migranternes kvaler og drømme, men vi har ikke mulighed og slet ikke midlerne til at huse alle verdens fattige. Denne betænkning er skadelig, og dens virkninger er forkvaklede.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er allerede vant til, at flertallet i Parlamentet vedtager beslutninger uden lovgivningsmæssige konsekvenser med indhold, der går stik imod de lovgivningsmæssige beslutninger, det vedtager. Der er en stigende tendens, efterhånden som valgene til Parlamentet nærmer sig.

Vi står over for et eksempel på disse "to ansigter," det sande og dets maske, i dette tilfælde sidstnævnte.

Der er ingen tvivl om, at – og det har vi konsekvent stået fast på længe – det er nødvendigt at garantere asylsøgeres rettigheder i forbindelse med modtagelsen af dem, deres adgang til informationer og ret til tolkning, gratis juridisk bistand, sundhedspleje og beskæftigelse.

Det er bestemt vigtigt at fordømme det voksende antal personer, der tilbageholdes under Dublin-systemet med næsten rutinemæssig brug af tilbageholdelsesforanstaltninger og begrænsninger på adgangen til modtagelsesstandarder.

Men det er også nødvendigt at forlange, at brugen af asylcentre ophører, og at forkaste en fællesskabspolitik, der ved hjælp af laveste fællesnævner fastlægger modtagelsesstandarder for procedurer for tildeling af asyl.

Hvis Parlamentet virkelig er bekymret for respekten for immigranters og asylansøgeres rettigheder, skulle det ikke have vedtaget direktivet om tilbagesendelse (som kriminaliserer immigranter og udviser dem), direktivet om det blå kort (som udvælger dem) og direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere (som også straffer arbejdstagerne), som Portugals Kommunistiske Parti forkastede.

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) Når det handler om migranters rettigheder på EU's territorium, må man sandelig sige, at reglen er at give mere og mere. Man må stille det spørgsmål, om praksis med hele tiden at søge at være et skridt foran i de europæiske institutioner ikke er malplaceret.

Denne betænkning er ikke andet end en lang liste med forslag og anbefalinger til medlemsstaterne om at give de hundredtusindvis af mennesker, der hvert år rejser lovligt eller ulovligt ind på deres territorium, rettigheder, der ikke kun svarer til dem, medlemsstaternes egne statsborgere har, men også overgår dem i antal og effektivitet.

F.eks. opfordres EU's medlemsstater til at fjerne barriererne for adgang til arbejdsmarkedet for disse immigranter og til at vedtage national lovgivning, som oven i købet fremmer denne adgang.

Skal man herudfra konkludere, at fra nu af skal statsborgerne træde til side til fordel for den legitime lidelse, som folk, der flygter fra deres hjemlande, det være sig af økonomiske, politiske, klimatiske eller familiemæssige årsager, oplever? Ja, og det er formålet med selektiv indvandring, som præsident Sarkozy helhjertet anbefaler.

I modsætning hertil mener vi – især i krisetider – at arbejdspladser i Europa bør være forbeholdt europæere og i Frankrig franske statsborgere. Det er den nationale genopretning af Europas nationer afhængig af.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Denne betænkning indeholder flere punkter, som jeg fuldt ud støtter, f.eks. at asylansøgere bør behandles med værdighed, og at der altid skal være garanti for menneskerettighederne. Kritikken mod en række såkaldte asylcentre er berettiget. En række europæiske lande lader noget tilbage at ønske, hvad angår det at modtage asylansøgere og flygtninge på en værdig måde.

Men betænkningen indeholder også nogle punkter, jeg ikke kan støtte. Betænkningens væsentlige mål er, at EU skal have en fælles asyl- og indvandringspolitik. Den opfordrer bl.a. andre medlemsstater til at støtte de EU-lande, "der mest bliver konfronteret med indvandringens udfordringer." Junilisten mener, at asyl- og indvandringspolitik hører under medlemsstaterne, forudsat at internationale konventioner og aftaler respekteres. En fælles indvandrings- og asylpolitik ville risikere at føre til "fæstning Europa," hvilket vi allerede ser tydelige tegn på i dag.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg undlod at stemme om denne betænkning, eftersom Irland ikke deltager i vedtagelsen af 2003-direktivet.

Den primære årsag til denne holdning vedrører adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere.

Forbuddet mod asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet skal genindføres i et lovforslag, der i øjeblikket behandles af det irske parlament.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningen afspejler ikke det sande omfang af de kummerlige forhold, flygtninge og indvandrere oplever i asyl- og interneringscentrene i EU's medlemsstater. Den nøjes med at kommentere de tragiske forhold, hvorunder de overlever, men tilskriver dem dårlig gennemførelse af EU-direktiver.

På den ene side støtter den derfor EU's og regeringernes generelle antiindvandringslovgivning og -politik som fastsat i indvandringspagten og Dublin-systemet for asyl, og på den anden protesterer den over de umenneskelige følger. Det er som absolut minimum fornærmende, at de politiske magthavere fra den "ensrettede gade" i Europa, som i Parlamentet stemte for det direktiv, der ud over alt det andet gjorde det muligt at tilbageholde "ulovlige" indvandrere i ikke mindre end 18 måneder, her i betænkningen giver udtryk for deres påståede beklagelse over de umenneskelige forhold, de tilbageholdes under, og opfordrer til, at de ikke tilbageholdes.

Parlamentets krokodilletårer frikender ikke EU for sin umenneskelige udnyttelsespolitik. Selv de mest grundlæggende foranstaltninger for slet ikke at tale om foranstaltninger for ordentlig støtte til indvandrere og flygtninge og foranstaltninger til beskyttelse af deres rettigheder kan kun gennemføres ved at konfrontere og forkaste EU's politik og selve EU's struktur.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Medlemsstaterne, herunder Grækenland, er nødt til at gøre mere ved at benytte sig af Parlamentets anmodninger og forslag. Parlamentet kritiserer regeringernes holdning over for fattige indvandrere, der dagligt risikerer livet for at komme ind i EU.

Lande som Grækenland, som ligger ved EU's ydre grænse, burde udnytte den mulighed for hjælp, som EU tilbyder, og ud fra respekt for flygtninges og asylansøgeres rettigheder forsøge at sikre dem menneskelige modtagelsesforhold.

Selv efter de uacceptable "rabatter," som Kommissionen og Rådet for nylig har givet på indvandres rettigheder, mens de fortsætter på deres rejse mod "fæstning Europa," ligger Grækenland et godt stykke under Fællesskabets standarder for beskyttelse af grundlæggende rettigheder.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Indrømmelse af asyl er den ultimative gestus fra en stat og et helt samfund, der derved accepterer, at de er ude af stand til at forsvare menneskerettighederne globalt, men ikke desto mindre vil handle i overensstemmelse med det værdisæt.

Det system, der administrerer det, skal derfor være klart adskilt fra indvandring. Jo mere vi forsøger at udvide begrebet, herunder hvad der ikke er relevant for det, jo mindre værdi får det, og forvirringen kan kun være til skade for legitime asylansøgere. Derfor er det vigtigt, at reglerne er tydelige, procedurerne hurtige og behandlingen værdig uanset omstændighederne. Selv om det er nødvendigt at koordinere handlinger og muligheder, er der ikke de samme problemstillinger forbundet med asyl som med indvandring, hverken hvad angår antal og størrelse eller begrebsmæssigt, selv i et område uden grænser. Medlemsstaterne har deres egne traditioner for asyl, og denne forskel må man ikke glemme inden for rammerne af den førnævnte koordinering.

Hvad angår asylansøgere, hvis ansøgning er blevet afslået eller skal afslås, kan dette koncept, resultatet af et storsindet, men snævert asylbegreb, ikke give anledning til mindre menneskelighed i modtagelsen og behandlingen af mennesker, som altid vil være sårbare i kraft af deres omstændigheder.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod fru Roures betænkning om gennemførelse i EU af direktiv 2003/9/EF, der fastlægger minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere og flygtninge. Selv om jeg dybt beklager, at nogle besøg har vist, at de nuværende direktiver er dårligt gennemført eller ikke håndhæves i visse medlemsstater, er jeg ikke enig i ordførerens påstand om, at der er en række mangler i forhold til niveauet for modtagelsesforhold.

Desuden er jeg ikke enig i, at de åbne asylcentre, der findes i nogle medlemsstater, har lav kapacitet og ikke lader til at opfylde migranternes behov. Sluttelig er jeg uenig med opfordringen til at prioritere at modtage asylansøgere i åbne asylcentre i stedet for i lukkede centre.

  Michel Teychenné (PSE), skriftlig. – (FR) Takket være denne betænkning bekræfter Parlamentet sit tilsagn over for grundlæggende rettigheder såsom retten til værdighed. Det er uacceptabelt, at modtagelsesforholdene for migranter og asylansøgere i selve EU ikke er eksemplariske.

De besøg på asylcentre, som medlemmer af Parlamentet har foretaget mellem 2005 og 2008, har gjort det muligt at udarbejde denne betænkning under fru Roures ledelse. Betænkningen afslører omfanget af uregelmæssighederne i systemet for tilbageholdelse af migranter i Europa og påpeger problemer i forhold til juridisk rådgivning, lægehjælp, hygiejne, promiskuitet og oplysning.

Derfor ringer Parlamentet med alarmklokken i dag. Det må medlemsstaterne bemærke sig og om nødvendigt hurtigst mulig indføre de eksisterende modtagelses- og proceduredirektiver eller gøre fremskridt i forhold til at indføre dem.

Betænkning: Cristiana Muscardini (A6-0001/2009)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. – (EN) Europa-Parlamentets Labour-medlemmer undlod at stemme om denne betænkning, ikke fordi vi er imod at fremme europæiske SMV'ers rolle i den internationale handel, men fordi fru Muscardini har frembragt en trojansk hest, der indeholder uacceptable holdninger til handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.

Vi er skuffede over, at Kommissionen har lagt revisionen på hylden på grund af vanskeligheder med at skaffe enighed om, hvordan man skal komme videre. Det er fortsat vores synspunkt, at der er akut behov for at ændre Fællesskabets handelspolitiske beskyttelsesordning, så den i højere grad tager udviklinger i den globale økonomi i betragtning. Manglende reform betyder, at vores industri befinder sig i en dårlig position i forhold til at udnytte fordelene ved globalisering. Selv om vi glæder os over, at det tjekkiske formandskab har gjort større gennemskuelighed i de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger til en del af arbejdsprogrammet, er det ikke nok.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte for fru Muscardinis betænkning om SMV'er. Den indeholder skarp kritik af EU's handelspolitik, selv om den er formuleret i det nedtonede og teknokratiske sprog, som Parlamentet er så glad for.

Den dækker det hele: politikker, der fokuserer på store virksomheders behov, svagheden ved de foranstaltninger, der skal fremme adgangen til udenlandske markeder og sikre tredjelandes brug af gensidighed, mindre virksomheders vanskeligheder med at få adgang til handelsbeskyttende instrumenter, tendensen til fejl i foranstaltningerne til beskyttelse mod forfalskning og uretmæssig eller bedragerisk brug af geografiske oprindelsesbetegnelser og så videre.

Det er på høje tid, at EU holder op med at ofre sine virksomheder og arbejdstagere på alteret for en form for konkurrenceevne og frihandel, som vi er de eneste i verden, der praktiserer. Det er på tide at støtte eksporterende SMV'er, på tide virkelig at beskytte dem mod illoyal konkurrence, og at gøre, hvad der er rimeligt for at beskytte vores markeder.

Sagen er, at ved at bevare en forpligtelse til at globalisere virksomheder som et mål i sig selv, fortsætter ordføreren med at fremme et system baseret på absolut fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, et system, der har ført os ud i en dyb økonomisk, finansiel og samfundsmæssig krise, et system, som EU nødvendigvis må bryde med.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Her, hvor valgene til Parlamentet nærmer sig, er det ikke tilfældigt, at der dukker beslutninger op, som forsøger at tilbagekalde ansvaret for politikker vedtaget af EU (især gennem de seneste 5 år) vedrørende den meget alvorlige situation, som mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder generelt befinder sig i, især i Portugal.

Det er små og mellemstore virksomheder, ikke de store multinationale selskaber, der er ofre for den markedsliberalisering, som EU arbejder for (som om en ramme, hvor "de bedst tilpassedes overlevelse" er det styrende princip, kunne virke til deres fordel). Der er mange små og mellemstore virksomheder, der "deltager" i "international handel" i kraft af deres afhængighed af de store multinationale selskaber, som de producerer for til priser, der tit ikke modsvarer produktionsomkostningerne.

Det er utvivlsomt nødvendigt at stille handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, immaterialrettigheder, oprindelsesbetegnelse og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter til rådighed (og gennemføre dem) og at støtte internationaliseringen af små og mellemstore virksomheder.

Så hvordan kan det være, at flertallet af de politiske kræfter, der er repræsenteret i Parlamentet, hvilket svarer til det flertal, der er repræsenteret i Kommissionen og Rådet, ikke vedtager forordningen om oprindelsesmærkning, ikke pålægger importerede produkter samme sikkerheds- og beskyttelsesstandarder, som produkter produceret i EU skal leve op til, og ikke bruger den finansielle ramme for 2007-2013 til at beskytte produktionen og beskæftigelsen ved at støtte små og mellemstore virksomheder?

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Det glæder mig meget, at Parlamentet har vedtaget fru Muscardinis betænkning, som jeg har haft lejlighed til at arbejde på som konsulent for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Der tales meget for tiden om forbedringen i forholdene for små og mellemstore virksomheder på EU's indre marked, især i forbindelse med den foreslåede "Small Business Act".

Små og mellemstore virksomheder udgør over 99 % af alle virksomheder i Europa. Men forretningsaktiviteter på tværs af landegrænser hører mere ind under store firmaer. Kun godt 8 % af de små og mellemstore virksomheder eksporterer til destinationer uden for deres egne nationale grænser. Hvis vi derimod taler om at drive virksomhed uden for EU's grænser, er det et skridt, der kun tages af lige godt 3 % af virksomhederne.

Vi må ikke glemme, at internationaliserede virksomheder udviser store nyskabende evner. Og nyskabelse er nøglen til konkurrenceevne og vækst for Europas økonomi. Derfor håber jeg, at politikker vedrørende det indre marked vil tilbyde SMV'er hele den række af fordele, som fællesmarkedet rummer, og at de, når det er muligt, vil skabe grundlag for at internationalisere SMV'ers aktiviteter. Små og mellemstore virksomheder bør også modtage større støtte fra medlemsstaterne og Kommissionen på områder som salgsfremstød i forbindelse med eksport, eller når de leder efter potentielle handelspartnere, især i forbindelse med markedsledende produkter og tjenesteydelser og nye teknologier.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. – (PL) Den betænkning, som fru Muscardini har fremlagt, berører et vigtigt økonomisk og samfundsmæssigt spørgsmål. Det er især vigtigt nu, hvor vi står over for et økonomisk sammenbrud. Antallet af SMV'er (op til 250 medarbejdere, omsætning ≤ 50 mio. EUR) i EU er 23 millioner, hvilket svarer til ca. 99 % af alle firmaer, der er aktive på vores marked. Der arbejder over 75 millioner mennesker i disse SMV'er.

Opfordringen til Kommissionen, medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder om effektiv støtte til disse virksomheder, herunder uhindret adgang til lån, er derfor berettiget. Desuden skal samhandel gøres lettere og bureaukratiske eksport- og importhæmmende foranstaltninger hæves.

I forhold til offentlige indkøb, hvis indviklede og ikke altid gennemskuelige procedurer hindrer SMV'ers adgang, bør markedet åbnes mere, både i EU og i tredjelande. Som jeg har påvist i min betænkning om innovationspolitik, kan man dårligt overvurdere SMV'ers rolle i denne sektor. Det skyldes, at de er mere fleksible og åbne over for moderne teknologier og organisationsmetoder.

Der er behov for særbehandling af SMV'er i landbrugs- og fødevaresektoren, hvor der skal udvises omhu i forhold til beskyttelse af produkters oprindelsesbetegnelser, og der skal ydes modstand mod efterligninger, der er skadelige for forbrugernes sundhed. Jeg støtter også tanken om at arrangere en europæisk SMV-uge i maj 2009. Det ville udgøre en glimrende lejlighed til at stille et bredt udvalg af oplysninger om emnet til rådighed i hele EU.

  Syed Kamall (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Selv om vi anerkender og støtter den rolle, som SMV'er spiller for den internationale handel, er det virkelig en skam, at en stor del af denne betænkning handler om at forsvare såkaldte handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger. I virkeligheden bruges handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger af ineffektive producenter som en form for utilsløret protektionisme, der beskytter dem mod konkurrence, ikke kun fra konkurrenter uden for EU, men også fra mere effektive konkurrenter i EU, der har udnyttet globaliseringen og etableret globale forsyningskæder.

Handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger straffer detailhandlere og forbrugere, som tvinges til at betale højere priser for varer, som de ellers kunne få billigere andetsteds. De straffer også de mest effektive og innovative SMV'er. Vi kender alle til mange SMV'er i vores valgkredse, der bliver straffet af de selvsamme handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, som denne betænkning forsøger at rose. Af denne grund stemte de konservative nødtvunget imod denne betænkning.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) SMV'er repræsenterer 23 millioner virksomheder (99 % af det samlede antal) og 75 millioner arbejdspladser (70 %) i EU.

Jeg stemte for fru Muscardinis betænkning, fordi den afdækker den centrale strategi for SMV'ernes overlevelse i en vanskelig økonomisk periode. Det vedrører politisk og økonomisk støtte, der tilsigter at fremme produkt- og procesinnovation og forbedre adgangen til finansiel og skattemæssig information, herunder internationalisering. Det betyder også en fast holdning i forhandlingerne om procedurer for lettelse af samhandlen for at sænke omkostningerne ved toldformaliteterne, som kan løbe op i 15 % af værdien af de handlede varer, samt effektiv registrering af varernes oprindelsessted og opdateret toldkontrol.

Hvad Rumænien angår, er internationaliseringen af SMV'er en løsning, som under den aktuelle økonomiske krise vil være afgørende for at hjælpe dem med at overleve og udvikle deres forretninger, hvorved de kan spille en vigtig rolle for at skabe nye arbejdspladser.

Jeg ser positivt på en europæisk SMV-uge i maj 2009, hvis hovedformål er at oplyse SMV'er om, hvordan de kan internationalisere deres forretninger.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) I en tid, hvor verden leder efter et svar på den globale økonomiske krise, og hvor protektionistiske tendenser breder sig, som det var tilfældet for nylig med diskussionen om køb amerikansk-klausulen i USA's Kongres, er det Fællesskabets regeringers og institutioners pligt at tage hånd om små og mellemstore virksomheders og international handels interesser og garantere respekt for de regler, de er underlagt.

Værdien af adgang til internationale markeder for små og mellemstore virksomheder er indlysende. Undersøgelser viser, at når disse firmaer er aktive på markeder uden for Fællesskabet, får de som regel gode erfaringer, de nytænker og bliver mere konkurrencedygtige. På trods heraf ved vi, at nogle af dem ikke vil kunne modstå konkurrencen.

Men med denne værdi i baghovedet og i bevidstheden om, at større selskaber nyder bedre støtte i disse protektionistiske tider, er det nødvendigt for myndighederne at forsvare disse selskaber ved at overvåge og håndhæve overholdelse af internationale aftaler.

Det skal også gælde for tredjelande. International handel er kun fair, hvis det gælder for begge parter.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Muscardinis betænkning om at styrke europæiske SMV'ers rolle i den internationale handel. For EU, der for størstedelens vedkommende er præget af små og mellemstore virksomheder, er der betydelig vigtighed knyttet til SMV'ers internationale tilstedeværelse. I øjeblikket rummer kun 8 % af SMV'er en international dimension, og størstedelen af eksporten foregår inden for EU's grænser.

De få SMV'er, der eksporterer uden for EU, fokuserer primært på udviklede og dybest set mættede markeder såsom USA, Canada og Schweiz. De handler sjældent med udviklingslande. Så trods Fællesskabets gode intentioner såsom "Small Business Act"-projektet har vi stadig lang vej igen, før alle europæiske selskaber bliver i stand til at opnå en virkelig international dimension.

Betænkning: Georgios Papastamkos (A6-0020/2009)

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. – (PT) E-handel er en fremragende forretningsmulighed for små og mellemstore virksomheder og for unge iværksættere. Det hjælper med at overvinde traditionelle ikketekniske barrierer ved at give adgang til ellers utilgængelige markeder.

Af samme årsag garanterer denne form for handel også større deltagelse i international handel for de mindst udviklede lande. Inddragelse af disse partnere afhænger imidlertid af oprettelsen af en grundlæggende infrastruktur, som vi bør bidrage betingelsesløst til.

Vi bør også tage i betragtning, at piratkopiering, forfalskning og datakrænkelser ikke er iboende denne type handel, men derimod tilpasninger af gamle fremgangsmåder. Efter passende tilpasning skal vi yde alle de garantier, som traditionel handel nyder.

Det juridiske net, der omgiver e-handel, hænger fast i forskellige aspekter, der forhindrer os i at se kritisk på det. F.eks. er styringen af internettet stadig ikke blevet underlagt en passende, internationalt respekteret struktur, og der er problemstillinger omkring international privatret eller inspektioner.

I forhold til WTO er der forvirring over e-handel, og trods mange vedholdende opfordringer henvises forhandlinger om denne type handel fortsat til farlige bilaterale afdelinger.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Internettet indtager en stadig vigtigere rolle i handelsforbindelser og i international handel. Men der er fortsat alvorlige mangler i forhold til beskyttelse af brugere og forbrugere, i forhold til beskyttelse af deres personlige data og i forhold til at garantere kvaliteten af den ydede tjenesteydelse eller den købte vare.

På trods af at denne betænkning omtaler disse ting, fremlægger den ingen forslag, der ville gøre det muligt at styrke brugerbeskyttelsen og kvaliteten af den ydede tjenesteydelse baseret på brugen af en tjenesteydelse lige så umiddelbart offentlig som kommunikation.

Selv om den indeholder visse aspekter, som vi ser positivt på, er dens centrale mål at fremme udviklingen og brugen af e-handel som værktøj til at fremme international handel og som instrument, der skal hjælpe med at overvinde aktuelle vanskeligheder med at åbne flere markeder. Det betyder, at dens vigtigste interesse er at lette og fremme e-handel, dvs. produktion, promovering, salg og distribution af produkter via telekommunikationsnetværk til fordel for liberaliseringen af verdenshandlen.

Derfor undlader vi at stemme.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Internettet har åbnet for nye muligheder inden for handel med varer og tjenesteydelser. Det gælder også transaktioner hen over grænserne. De senere års vækst i antallet af transaktioner foretaget via internettet skaber optimisme om den grad af tillid, forbrugerne har til internettet.

Men der er stadig hindringer, f.eks. sprog, som det vil være vanskeligt at fjerne. En anden alvorlig trussel mod international handel over internettet er manglen på retssikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Jeg håber, at det foreslåede direktiv om forbrugerrettigheder vil eliminere nogle af dem og vil blive endnu et incitament for udvikling af internethandel.

Det skal bemærkes, at internettet gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at deltage på internationale markeder med meget lave omkostninger sammenlignet med de traditionelle metoder og åbner muligheder for at udvikle deres forretning, der tidligere var utilgængelige.

Men internethandel giver også anledning til spørgsmål, især om salget af forfalskede varer, som er beskyttet af immaterialrettigheder. Forfalskede varer er et alvorligt problem for internethandlen, især fordi det er vanskeligt at retsforfølge dem, der sælger forfalskede produkter internationalt. Forbrugere, der benytter sig af internettet, bliver også ofte ofre for svindel, f.eks. elektronisk tyveri af penge. Alle disse forhold underminerer forbrugertilliden til internethandel, og det forsinker udviklingen af international internethandel.

  Syed Kamall (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg roser denne omfattende og afbalancerede betænkning, der effektivt behandler den indflydelse, som internettet har haft på handel hen over grænserne. Internettet har givet selv de mindste virksomheder adgang til et globalt marked, der var utænkeligt for blot et par år siden, hvilket fremmer samhandel og giver mulighed for, at de positive aspekter ved globaliseringen kan komme frem i lyset. Det har åbnet for nye markeder og nedbrudt handelsbarrierer.

Betænkningen påpeger med rette, at selv om der er sket en stigning i svindel og forfalskninger, bør det ikke tilskrives selve internettet, men snarere betragtes som et problem, der eksisterede inden, og som skal bekæmpes på nye og innovative måder, så længe det ikke krænker vores borgerlige rettigheder. Den påpeger også, at det skal ses som en mulighed for kulturel mangfoldighed snarere end en trussel. Sluttelig anerkender den, at liberalisering af tjenesteydelser i forbindelse med internettet såsom telekommunikation har medført et boom i investeringerne i infrastruktur, så jeg tror, vi skal være forsigtige med at indføre yderligere regulering af disse brancher, som Kommissionen i øjeblikket virker fast besluttet på at gøre.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, som fremhæver de nye muligheder og nye markeder, som opstår i kraft af internettets natur og teknologiske udvikling. Den anerkender den rolle, som internettet kunne spille i forhold til at bygge bro over handelsunderskuddet mellem nord og syd ved at åbne nye kanaler, der forbinder udviklingslande med avancerede handelssystemer, og forøge samhandlen. Ifølge betænkningen vil det fremme en harmonisk indlemmelse af udviklingslande i det globale handelssystem, hvilket jeg støtter.

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg hilser min kollegas betænkning om internettets rolle i at fremme samhandlen velkommen. I betragtning af det stadig stigende antal internetbrugere er der behov for bedre regulering på dette vækstområde. Europæiske politikker skal tilskynde til e-handel som et effektivt alternativ til den konventionelle måde at handle på og som en metode til at fremme handel på tværs af grænserne i EU.

Der er behov for en række fællesskabsforanstaltninger for at eliminere de potentielle hindringer, der bremser bedre anvendelse af internettet til kommercielle formål. Det omfatter foranstaltninger, der skal afskrække og forhindre svindel og tyveri af personlige data. Disse fællesskabsforanstaltninger skal også tilskynde brugere til at have større tillid til onlinemiljøet.

Samtidig skal der fastlægges fællesskabsstandarder for e-handelstransaktioner. EU må fremme gennemførelsen af disse standarder og derved give e-handlende mulighed for at blive anerkendt som pålidelige leverandører.

Takket være internettets globale natur og muligheden for at foretage gavnlige kommercielle transaktioner med tredjelande håber jeg, at vi også vil se fremskridt inden for WTO i forhold til at fremme e-handel i hele verden.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. -(RO) Jeg stemte for betænkningen, fordi dens mål er at fremhæve de områder inden for international handel, hvor internettet har fungeret som katalysator ved at skabe nye vilkår for at udvikle den globale samhandel.

Den anerkender også behovet for åbne standarder og disses vigtige bidrag til innovation og konkurrence og for reelle valgmuligheder for forbrugeren. Ordføreren foreslår, at forretningsaftaler underskrevet af EU skal fremme en åben og omfattende brug af internettet til e-handel, forudsat at forbrugernes adgang til tjenesteydelser, onlineprodukter og brugen deraf ikke begrænses, undtagen i tilfælde hvor de er forbudt i henhold til national lovgivning.

Jeg støtter ordførerens opfordring til Kommissionen om at udarbejde en overordnet strategi, der skal være med til at fjerne de hindringer, der stadig findes for SMV'er i forhold til at bruge e-handel og oprette en database med det formål at give oplysninger, støtte og rådgivning om at håndtere nye deltagere uden erfaring med e-handel.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Papastamkos' betænkning om international handel og internettet. Jeg støtter ordførerens mål om at fremhæve de områder inden for international handel, hvor internettet har fungeret som katalysator ved at skabe nye vilkår for at udvikle den internationale handel på globalt plan.

Det er tydeligt, at international handel og internettet er til gavn for hinanden. Desuden tror jeg fuldt og fast på, at udviklingen af e-handel rummer betydelige fordele for forbrugerne. De primære fordele, det være sig på nationalt, europæisk eller globalt plan, er et langt større udvalg af varer og tjenesteydelser, konkurrencedygtige priser, lavere leveomkostninger og højere livskvalitet.

Takket være den større mængde tilgængelige oplysninger har forbrugerne nu mulighed for at finde bedre varer og tjenesteydelser, de kan have adgang til døgnet rundt både hjemmefra og fra arbejdspladsen.

Betænkning: Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (A6-0407/2008)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for det opnåede kompromis, og jeg anser den nye forordning for at være meget positiv, fordi den vil gøre det muligt at harmonisere vilkårene for markedsføring og anvendelse af foder og sikre, at både husdyravlere og forbrugere af kød får tilstrækkelig information, hvilket vil sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

Jeg vil gerne fremhæve vigtigheden af den åbne deklaration, en liste over de stoffer, der er anvendt i foderblandingen, i faldende rækkefølge efter deres relative vægt, hvilket vil hjælpe med at bevare en høj grad af tillid for landmænd og forbrugere.

Endvidere vil producenterne nu have tydeligere regler for markedsføring af foder, hvilket gør det nemmere at undgå mulige kriminelle handlinger.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Parlamentets betænkning indeholder nogle konstruktive ændringsforslag såsom at skrive på etiketten, at visse foderblandinger til ikkedrøvtyggere indeholder kød- og benmel.

Men betænkningens ændringsforslag omfatter også detaljer, der bør håndteres af embedsmænd på myndighedsniveau, ikke af politikere. F.eks. formuleringen af tekster til citat som "oral fodring af dyr: indførelse af foder i dyrets fordøjelseskanal gennem munden med det formål at opfylde dyrets ernæringsbehov og/eller opretholde sunde dyrs produktivitet", "slikspande, der indeholder mineralstoffer" eller "fæces, urin og separeret indhold af fordøjelseskanalen efter tømning eller fjernelse af denne, uanset eventuel behandling eller blanding."

Der er da bestemt tale om vigtige spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed, men de bør overlades til eksperter i de nationale myndigheder.

Jeg har stemt for betænkningen, eftersom den indeholder forslag, som i princippet er vigtige, men det betyder ikke, at jeg støtter dens tilgang med at involvere sig i specifikke detaljer.

  Adrian Manole (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Baringdorf-betænkningen om markedsføring og anvendelse af foder har væsentlig betydning for landbruget og markedet for fødevarer set i lyset af skandalerne for nylig i forbindelse med foder, sygdomme hos dyr, der bl.a. skyldtes manglende kendskab til ingredienserne i deres foder, dioxinskandalen, kogalskab osv.

Erhvervsdrivende inden for foderbranchen vil få større frihed og ansvar. Det betyder imidlertid, at hvis der opstår alvorlige problemer med forurening med giftige stoffer eller skadelig foder, vil det have alvorlige konsekvenser for dyrenes udvikling eller miljøet. Hvis producenten ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at løse problemet, kan der opstå endnu mere alvorlige problemer.

Jeg synes, det er nødvendigt, hvilket er grunden til, at jeg har stemt for betænkningen, så landmænd og landbrugsarbejdere generelt kan få nøjagtig information om sammensætningen af foder, men også så de kan opnå tilstrækkelig beskyttelse mod finansielle, sociale og økonomiske tab i tilfælde af en katastrofe.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg takker ordføreren inderligt for at have engageret sig i en så vanskelig og kontroversiel sag. Mærkning af foder og koordinering heraf på fællesskabsplan kræver afstemning mellem forbrugernes interesser, nærmere bestemt deres ret til at vide, hvilket produkt de køber, om det er sikkert, og hvad det er lavet af, og producenternes ret til at beskytte deres immaterielrettigheder.

Virksomheders og medlemsstaters indsigelse mod kravet om efter anmodning at skulle anføre specifikke oplysninger på etiketten på foder viser den grundlæggende interessekonflikt mellem disse interessegrupper.

Den kompromisprocedure, der blev udarbejdet ved hjælp af EF-Domstolen, lader ved første øjekast til at være rimelig, men faktisk er den uden kontakt med virkeligheden, for det er vanskeligt at forestille sig en landmand, som ud over at han i princippet allerede arbejder dag og nat, er tilstrækkeligt interesseret i sagen til at spilde tid og penge på indviklede indsigelsesprocedurer.

Der bør stå specifikke oplysninger om sammensætningen af foderet på etiketten, ikke kun på grund af forbrugerens umistelige rettigheder, men frem for alt på grund af direktivets grundlæggende mål, som er at beskytte sundheden. Hvem, om ikke producenten, vil garantere, at foderet f.eks. ikke er blevet genetisk modificeret? Beskyttelsen af immaterialrettigheder må ikke begunstige misbrug.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Graefe zu Baringdorfs betænkning om markedsføring og anvendelse af foder. Jeg støtter forslaget, som opfordrer til en total gennemgang af europæisk lovgivning om foder, der ikke kun skal omfatte en forenkling af eksisterende standarder, men også bringe denne lovgivning i overensstemmelse med fødevarelovgivningen.

Blandt de vigtigste punkter går jeg uforbeholdent ind for at anføre de præcise mængder af fodermidler, som indgår i foderblandinger (den åbne deklaration), hvilket var et af Parlamentets centrale krav efter BSE-krisen (bovin spongiform encephalopati). Sluttelig er jeg enig med ordføreren om beskyttelse af forbrugeres ret til oplysning og om mærkning af foder.

Betænkning: Jürgen Schröder (A6-0513/2008)

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. – (FR) Kommissionen gør ØPA'er til alfa og omega i sin udviklingsstrategi. Det samme gør Schröder-betænkningen og den europæiske højrefløj.

Eftersom vi støtter de berørte lande, støtter de europæiske socialdemokrater ikke denne tilgang. Vi betragter disse ØPA'er som fup og fidus. Vi kan stadig nå at arbejde for en anden tænkemåde, at gøre ØPA'er til rigtige udviklingsinstrumenter, ved at støtte genåbningen af forhandlingerne om de punkter, der er genstand for størst uenighed, hvilket hr. Barroso og fru Ashton har lovet, ved at vælge selektiv regionalisering, som AVS-landene selv har gjort, ved at leve op til de tilsagn vedrørende den handelsrelaterede bistand, som vi afgav i 2005, i stedet for at "plyndre" EUF, ved at garantere reel parlamentarisk kontrol over processen med AVS-landenes parlamenter i en ledende rolle og med inddragelse af civilsamfundene sydpå, og ved at forkaste "bulldozerstrategien," der har til formål at forlænge forhandlingerne om tjenesteydelser og "Singaporespørgsmålene," når AVS-landene ikke er klar til det.

Det er ikke den "køreplan," der er beskrevet i Schröder-betænkningen. Derfor vil jeg stemme imod.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Endnu en gang, især på grund af modstand fra en række lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på trods af at være forpligtet til at benytte sig af "politisk korrekt" sprogbrug, er flertallet i Parlamentet ude af stand til at skjule den virkelige baggrund for og de reelle intentioner bag de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene.

Selv om artikel 36, stk. 1 i Cotonou-aftalen foreskriver indgåelse af "WTO-forenelige handelsordninger, som indebærer gradvis fjernelse af handelshindringer mellem dem og en forbedring af samarbejdet på alle områder, der er relevante for handel," har EU til hensigt at gå ud over, hvad der allerede er fastlagt, og opnå, hvad der til dato endnu ikke er opnået i WTO, selv om den 10. europæiske udviklingsfond blev oprettet til dette formål, og samtidig reducere den offentlige udviklingsbistand. Med andre ord forsøge at komme ind gennem vinduet, efter det ikke lykkedes at komme ind ad døren.

EU's mål er at liberalisere handel, på hvilket grundlag de store finanskoncerner og erhvervsgrupper tilstræber at sikre en åbning af markederne for at sælge varer og tjenesteydelser, udnytte råmaterialer og indføre en eksportorienteret produktionsmodel i overensstemmelse med deres interesser.

Der er behov for en anden politik for at fremme effektiv uafhængighed, suverænitet, samarbejde, solidaritet, udvikling og social retfærdighed.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Schröders betænkning om udviklingseffekten af økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er).

De "trædestensaftaler," der er underskrevet hidtil, er kun begyndelsen på et langt og udbytterigt samarbejde med disse lande uden for Europa. I forbindelse med disse ØPA'er blev en liberaliseringsproces på 15 år anset for at være acceptabel af EU og AVS-landene. Desuden ville mindstekravet for at omfatte "hovedparten af al handel" være ikke under 80 % af handlen mellem partnerne. Jeg føler mig derfor overbevist om, at udviklingen af flere aftaler kun kan forbedre begge aftaleparters økonomiske position.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Initiativbetænkningen om økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'er) indflydelse på udviklingssamarbejde indeholder et par gode pointer. Den opfordrer til mere statsstøtte (det er trods alt AVS-landene, der må bære hovedbyrden af finanskrisen) og understreger, at ØPA'er er et udviklingsinstrument, der ikke bør påvirke den regionale integration sydpå negativt. På trods heraf støtter jeg det alternative beslutningsforslag, som Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har fremlagt. Det er trods alt mere logisk, hvis Parlamentet venter med at vise sin tilslutning til ØPA'erne, indtil de involverede AVS-landes parlamenter har afklaret deres holdning. Efter min mening bør det parlamentariske organ, der overvåger ØPA'erne, være Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, ikke et organ, der er blevet oprettet til dette specifikke formål. Det ville kun medføre splittelse og svække landene sydpå, der hverken har de økonomiske eller personlige ressourcer til at deltage i disse møder. Desuden er et separat organ ugennemskueligt og ville forhindre en holistisk tilgang til udviklingsrelaterede emner.

  Michel Teychenné (PSE), skriftlig. – (FR) Selv om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) tilfører en masse struktur til EU's relationer med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), sender Parlamentet et meget dårligt signal ved at vedtage denne betænkning.

Europa må ganske enkelt slå om i forhold til, hvordan det forhandler og handler med AVS-landene, hvis det ikke ønsker at bidrage til deres undergang. Betænkningen stadfæster et system baseret på en påstået ligeværdighed mellem parterne, selv om EU i virkeligheden er verdens førende økonomiske magt, mens AVS-landene er langt bagefter. Der er nu akut behov for at indføre en asymmetrisk og konsensusbaseret tilgang, der endelig vil give disse stater en chance i forhold til global konkurrence.

Mine kolleger fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe og jeg har stemt imod denne betænkning. Parlamentets vedtagelse af den er virkelig bevis på, at Europa regeres af højrefløjen, og at det må ændres!

Beslutningsforslag: Kosovo (B6-0063/2009)

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Mange landes anerkendelse af Kosovo som suveræn stat har formentlig skabt flere problemer, end det vil løse. Jeg er skeptisk med hensyn til, om Kosovo var klar til uafhængighed. Visse EU-landes manglende ønske om at anerkende Kosovos uafhængighed af angst for at skabe en præcedens inden for deres egne grænser har yderligere kompliceret Kosovos fremtid.

EU har nu påtaget sig det primære ansvar for at hjælpe Kosovo internt. Dette tilsagn bør ikke være ubegrænset, hverken hvad angår det tidsmæssige eller det økonomiske perspektiv. Der er reelle bekymringer for Kosovos politiske stabilitet, udbredelsen af korruption, den organiserede kriminalitets indflydelse internt og eksternt og behandlingen af minoriteter, herunder serbere.

Det er vigtigt, at EU's institutioner forbliver årvågne og klar til at intervenere, hvis Kosovo ikke lever op til de høje standarder, der nødvendigvis må følge med en anerkendelse som selvstændig stat.

På trods af mine bekymringer støttede jeg beslutningen.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Der er intet tiltalende ved situationen i Kosovo eller ved den rolle, EU spiller der.

EULEX, EU's mission i Kosovo, er i den aktuelle sag blot FN's "militære" arm med ansvar for at føre tilsyn med indførelsen af en permanent regering og administration i Kosovo i strid med FN-resolution 1244, der anerkender Serbiens suverænitet over provinsen.

De gode intentioner, der udtrykkes her i Parlamentet, de gode råd og opfordringerne har svært ved at skjule en tragisk realitet, nemlig undertrykkelsen af minoriteterne, især det serbiske mindretal, på et territorium, der nu er overladt – på grund af det internationale og især det europæiske samfund – til korruption, organiseret kriminalitet, den albanske mafia og måske endda til islamistiske terrorgrupper.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Formålet med denne beslutning er at nedtone EU's støtte til den serbiske provins Kosovos ulovlige, ensidige uafhængighedserklæring.

Parlamentets uacceptable mål er at "legitimisere" oprettelsen af et protektorat, som USA, NATO og EU har skabt og håndhæver ved hjælp af aggression og militær besættelse, hvorved de sikrer deres politiske, økonomiske og militære dominans over denne meget vigtige region i Europa. Eksistensen af en "pseudostat" under "overvåget suverænitet," beskyttet af EU/NATO ved hjælp af deres "EULEX" og "vicekonger," den "internationale civile repræsentant" og "EU's særlige repræsentant," som har beføjelser som domstol, politi og toldvæsen foruden "udøvende kompetence" og tilsynskompetence, udgør uacceptable neokoloniale handlinger.

Med denne beslutning har vi fundet ud af, at "den vigtigste mission under (EU's) fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik til dato" er en åbenlys overtrædelse af De Forenede Nationers pagt og en farlig præcedens i forhold til folkeretten med uoverskuelige konsekvenser for stabiliteten af grænser, især på det europæiske kontinent.

Nogle af dem, der højlydt har forlangt respekt for folkeretten og Georgiens territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, viser sig at være de samme, som støttede og arbejdede for aggressionen over for Jugoslavien.

Denne beslutning er blot endnu et eksempel på hykleri og kynisme hos flertallet i Parlamentet.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. – (NL) I næsten 20 år har Parlamentet set til, mens Kosovos befolkning gradvist har taget afsked med Serbien. Her i Parlamentet handler forhandlinger om Kosovo sjældent om selve Kosovo, men primært om, hvordan det påvirker resten af verden. Dem, der går ind for eller er imod uafhængighed, går primært op i, at hver beslutning skaber præcedens for andre regioner, og i risikoen for, at EU som følge deraf kaster sig ud i selvudvidelse.

Jeg har argumenteret for det modsatte i 30 år, både i og uden for Parlamentet. Demokratiet kræver frem for alt af os, at vi tager folkets egne ønsker og behov i betragtning. Efter århundreder under tyrkisk herredømme og det seneste århundrede under serbisk herredømme er det sidste, de ønsker, pres udefra. Hvis de ikke får lov til at annektere Albanien, vil de have ægte uafhængighed.

I de sidste 10 år har jeg talt for politik fra græsrødderne og op ud fra de fattiges, de underprivilegeredes synspunkt, dem, der lider på grund af manglende demokrati og offentligretlige bestemmelser, ofrene for miljøkatastrofer og krige, kort sagt alle, der er underprivilegeret på grund af manglende lighed for alle. Jeg vil stemme imod EULEX-projektet, fordi det ikke medfører løsninger, der er til gavn for almindelige mennesker i Kosovo.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Parlamentets beslutning anerkender ikke blot Kosovo som en selvstændig stat, men fornærmer også de af EU's medlemsstater, der endnu ikke har anerkendt dets uafhængighed, ved at opfordre dem til at gøre det i åbenlys strid med folkeretten og FN's Sikkerhedsråds resolution 1244.

Med dette mål for øje støtter den oprettelsen af en Kosovo-sikkerhedsstyrke, med andre ord en separat hær, som naturligvis vil fungere under NATO-besættelsesstyrken KFOR's auspicier.

Målet med at etablere og udvikle den undertrykkende EULEX-politi-/domstolsmyndighed i Kosovo og de reformer, den støtter, såsom privatiseringer m.m. er at gennemtvinge EU's interesser og sætte fart på dens indarbejdning i strukturer, der skal knytte Europa tættere sammen. Det vil fuldføre omdannelsen af Kosovo til et Europa-/NATO-protektorat.

Den første blodige cyklus efter Jugoslaviens sammenbrug og den nye grænsedragning er ved at nå sin afslutning med åbningen af nye sår på Balkan og på globalt plan ved hjælp af det imperialistiske del og hersk-princip, som vil medføre nye spændinger og interventioner.

Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod denne uacceptable beslutning, der fremhæver behovet for at optrappe den antiimperialistiske kamp og konfrontere EU og dets politikker ved at kræve, at den græske og alle Europa-/NATO-besættelseshære forlader Kosovo og hele Balkan.

  Maria Petre (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod denne beslutning, fordi Rumænien ikke anerkender provinsen Kosovos uafhængighed.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod beslutningsforslaget om Kosovo, fordi jeg er uenig med flere af punkterne i det.

Personligt betragter jeg ikke etableringen af et fungerende vidnebeskyttelsesprogram som afgørende for effektiv retsforfølgelse af lovovertrædere på højt plan i Kosovo, især hvad angår krigsforbrydelser. Desuden betragter jeg det ikke som afgørende vigtigt for Kosovo at fremme projekter, der f.eks. tilsigter at genoprette vandaliserede begravelsespladser med direkte involvering af lokale aktører. Sådanne projekter ville ikke have nogen praktisk betydning for lokalsamfundene i Kosovo og ville ikke bidrage til et bedre interetnisk klima.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. – (EN) Medlemmerne af Parlamentet er udmærket bekendt med mine tidligere synspunkter i forhold til ikke kun Kosovo, men hele Balkanområdet.

Efter min mening kan Kosovospørgsmålet kun løses gennem en konsensusbaseret tilgang, der ikke kun primært involverer Serbien, men også nabolandene.

Denne betænkning indeholder mange ting, jeg kan forlige mig med, men jeg kan ikke støtte, at der insisteres på, at alle EU's medlemsstater skal anerkende et uafhængigt Kosovo.

Uafhængighed for Kosovo kan kun opnås gennem konsensus og i enighed med Serbien. Hvis man ikke indser dette, skaber man efter min mening kun grobund for fremtidige problemer og en antiserbisk holdning her i Parlamentet.

Derfor gør vedtagelsen af ændringsforslag 3 beslutningen partisk, og det underminerer resten af teksten. Derfor kan jeg beklageligvis ikke støtte den.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Afstemningen om ændringsforslag 3 og den endelige afstemning var efter min mening yderst vigtige. Jeg stemte imod i begge tilfælde. I ændringsforslag 3 beder Parlamentet EU-landene om at anerkende Kosovos uafhængighed. Efter min mening er hele uafhængighedsprocessen forhastet og uigennemtænkt. Jeg er klar over, at forhandlingerne mellem Kosovo og Serbien, selv når der er internationale personligheder og organisationer til stede, var langtrukne, og at mange ikke så nogen chance for, at de ville føre til en løsning, eller at de overhovedet ville fortsætte. Det er grunden til, at de fleste EU-lande og USA accepterede Ahtisaari-planen. På trods heraf mener jeg, at alle ensidige uafhængighedserklæringer blot er en kilde til fremtidige problemer og potentielle konflikter. Det bekræftes kun af den tid, der er gået siden Kosovos uafhængighedserklæring. Hvis vi skal opretholde freden i vores region, er tid, der bruges til forhandlinger, hverken langtrukken eller meningsløs.

Betænkning: Corien Wortmann-Kool (A6-0021/2009)

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning afspejler Kinas voksende magt som handelspartner. Den henleder også opmærksomheden på handel mellem Kina og Taiwan, som ser ud til at ville vokse efter underskrivelsen af handelsaftaler hen over Taiwanstrædet.

Tættere økonomiske forbindelser mellem Kina og Taiwan har potentialet til at fremme en mere positiv tilgang til det bredere spørgsmål om relationerne hen over Taiwanstrædet. Men denne afspænding giver ikke en store mening, med mindre den følges op af integration af Taiwan i internationale organisationer, især dem, der har forbindelser til handel, såsom Verdenssundhedsforsamlingen og Den Internationale Søfartsorganisation.

Parlamentet bør udtrykke kraftig støtte til Rådets erklærede politik om at støtte Taiwans meningsfulde deltagelse i internationale organisationer. Parlamentet bør desuden lægge pres på Kina over dets fortsatte modvillighed mod at tillade, at Taiwan får taleret på den internationale scene. Velstanden og sundheden for de 23 millioner indbyggere i Taiwan bør ikke tages som gidsel af politiske grunde.

På grund af min støtte til Taiwans meningsfulde deltagelse i internationale organisationer stemte jeg for denne betænkning.

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Wortmann-Kool-betænkningen, fordi jeg støtter udviklingen af økonomiske relationer mellem EU og Kina. Det er et land, der har oplevet dramatisk økonomisk vækst, hvilket har gjort det til en af de største økonomiske aktører på det globale marked. Handelsrelationerne mellem EU og Kina er vokset betydeligt i de senere år, så Europa siden 2006 har været Kinas største handelspartner. I 2007 var Kina nummer to på EU's liste over handelspartnere.

Vi har brug for ekstraordinært samarbejde mellem EU og Kina for tiden i et forsøg på at løse den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Eftersom Kina er et af lokomotiverne i den globale udvikling, mener jeg, at landet bør påtage sig det fulde ansvar for at garantere bæredygtig og afbalanceret udvikling i den globale økonomi. EU's handelsrelationer med Kina bør baseres på principperne om gensidighed, bæredygtig udvikling, beskyttelse af miljøet, forebyggelse af klimaforandringer, fair konkurrence, overholdelse af Verdenshandelsorganisationens regler og, ikke at forglemme, menneskerettighederne.

EU må insistere på overholdelse af bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse, så europæiske borgere ikke længere risikerer at købe produkter, der er farlige for helbredet, varer med skjulte mangler eller forfalskede produkter.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Hvert år vedtager Parlamentet en tekst om handelsrelationer og økonomiske relationer med Kina, og hvert år bliver resultaterne værre. Overtrædelser af menneskerettighederne, urimelig handelspraksis, dumping, manglende overholdelse af Kinas internationale forpligtelser, det være sig over for WTO eller ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation), forfalskninger, en patentpolitik, der svarer til tyveri, osv. Listen vokser, og det er skræmmende.

Endnu mere skræmmende er ordførerens vedvarende tro på myten om "demokratisk forandring ved hjælp af samhandel," der modbevises bedre af den aktuelle situation i Kina end af noget andet. Denne myte fungerer som alibi for alle dem, der sætter nogle fås kommercielle interesse højere end respekt for de værdier, de påstår at gå ind for, så de slipper for at træffe de nødvendige beslutninger om at indføre handelsbeskyttende instrumenter og sanktioner.

De mener utvivlsomt, at Kina burde blive verdens værksted, der producerer billige varer af mere eller mindre – med vægt på mindre – høj kvalitet.

Vi foretrækker en politik, der består i at producere de varer, vi forbruger, i Europa med europæere og i at genvinde en industriel uafhængighed på et europæisk marked, der i sidste ende er beskyttet.

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Siden 2006 har EU været Kinas førende handelspartner, og siden 2007 har Kina været Europas næststørste handelspartner. Kina repræsenterer i øjeblikket 6 % af verdenshandlen.

Folkerepublikken Kina har gjort store fremskridt siden den betænkning, jeg havde æren af at fremlægge for Parlamentet i 2002. Men det lader til, at mange af de aspekter, der havde behov for afhjælpning dengang, stadig gør sig gældende, selv om de i nogle henseender er blevet løst i form af bemærkelsesværdige fremskridt.

Hvad angår sociale og miljømæssige følgevirkninger, er der tydelig mangel på forberedelse i den kinesiske industri, og det nødvendiggør større europæisk tilskyndelse.

Kina og EU har forhandlet om en partnerskabs- og samarbejdsaftale siden oktober 2007, og resultaterne lader fortsat vente på sig. I betragtning af den europæiske støtte til mange aspekter af international handel burde Kina ikke bryde sine forpligtelser i forhold til WTO. Der er indført hindringer i form af regler og bestemmelser, der begrænser europæiske selskabers adgang til strategiske sektorer.

I november erklærede Folkerepublikken Kina sin intention om at forlade den ordning med dobbelt kontrol af import af tekstiler og fodtøj, der har eksisteret siden 2007. De tilgængelige statistikker er ikke fremmende for en diskussion, men vi står muligvis over for en handelskonflikt.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Eftersom det ikke er muligt at tage alle de mange spørgsmål op, som denne betænkning behandler, mener vi, det er væsentligt at understrege, at vi forfægter en styrkelse af reelle og effektive samarbejdsrelationer mellem landene i EU og Kina, der er baseret på en gensidigt gavnlig reaktion på de forskellige befolkningers behov, og som bidrager til gensidig udvikling under respekt for princippet om ikkeindblanding og national suverænitet.

Baseret på disse principper, og selv om betænkningen indeholder visse aspekter, som vi er enige i, er vi klart imod den, fordi den gør krav på den neoliberale matrice som sin egen ved at kæmpe for en fortsættelse af liberaliseringen af samhandel, i dette tilfælde med Kina.

Ved at tilsløre de meget alvorlige konsekvenser af liberaliseringen af verdenshandlen er denne betænkning et incitament til at fortsætte med at åbne markederne mellem EU og Kina, og den fremhæver indsatsen for at fremskynde forhandlingerne inden for rammerne af WTO og "understreger, at den nye PSA mellem EU og Kina bør have som mål at skabe fri og fair handel."

Som påvist i andre lignende parlamentariske beslutninger er målet at levere en løsning på det behov for ekspansion, som EU's store finanskoncerner og erhvervsgrupper har, hvilket strider imod en løsning på de behov, som arbejdstagere og små og mellemstore virksomheder i forskellige EU-lande, især Portugal, har.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter anbefalingerne i denne betænkning om at forbedre markedsadgangen til Kina, fjerne handelsbarrierer ved at forøge udenlandske selskabers adgang i Kina og fokusere på at skabe ensartede økonomiske spilleregler.

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Under den nuværende globale økonomiske og finansielle krise får relationerne mellem EU og dets vigtigste eksterne økonomiske partnere langt større vigtighed end tidligere. Økonomisk stabilitet og bæredygtigheden af den samhandel, der involverer EU, bliver stadig mere relevant for vores fremtidige sikkerhed. Jeg stemte for fru Wortmann-Kools betænkning om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Kina, fordi jeg mener, det er et skridt hen imod en bedre struktur for handelsmæssige forbindelser mellem EU og en meget vigtig global partner.

Behovet for denne betænkning understreges af de hårde realiteter i form af et handelsunderskud på 160 mia. EUR. Men de fleste elementer i betænkningen er ikke kun anmodninger fra EU i forhold til visse aspekter af Beijings økonomiske politik og handelspolitik, men også forslag, hvis gennemførelse vil skabe fordele internt i Kina ud over at se frem mod dets fremtidige udvikling. Bedre regulering og beskyttelse af immaterialrettigheder, reduktion af de samfundsmæssige og miljømæssige følgevirkninger af vores asiatiske partners dramatiske økonomiske vækst og en reduktion i forfalskningen og piratkopieringen af varer er indsatsområder, hvor Kina allerede har opnået synlige fremskridt. Hvis det kan bibeholdes i fremtiden, vil det kun være med til at fremme Kinas udvikling.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Til dels baseret på min egen personlige erfaring fra et møde, som en delegation fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse afholdt i Kina mellem den 16. og den 21. marts 2008, stemte jeg for Wortmann-Kool-betænkningen om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Kina.

Samhandlen mellem EU og Kina er vokset dramatisk siden 2000. EU er Kinas største handelspartner, og Kina er EU's næststørste handelspartner.

Selv om Kina nyder betydelige fordele som følge af landets medlemskab af WTO, skal europæiske firmaer overvinde store forhindringer i forsøget på at opnå adgang til det kinesiske marked, hvoraf de største er brud på patentrettigheder og tvetydige standarder. Jeg glæder mig over intentionen om at lancere programmet "Gateway to China," der specifikt tilsigter at etablere undervisningsprogrammer for ledere i Kina med henblik på at støtte europæiske SMV'ers adgang til det kinesiske marked inden 2010.

Betænkningen indeholder anbefalinger til forbedring af handelsrelationerne mellem Europa og Kina, som skal være baseret på principper om gensidighed, bæredygtig udvikling, respekt for miljøets grænser, bidrag til de globale mål for bekæmpelse af klimaforandringer, redelig økonomisk konkurrence og handel i overensstemmelse med vores delte værdier og med WTO's regler. Jeg hilste det ændrede forslag velkommen, ifølge hvilket EU betragter Taiwan som en kommerciel enhed og samhandelsenhed og støtter Taiwans deltagelse som observatør i relevante internationale organisationer.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Drøftelser om handelsrelationer med Kina bringer os altid tilbage til spørgsmålet om menneskerettigheder i det land. Det er forståeligt. Indvendingerne mod forholdet til Kina kan forstås i lyset af forskellige bedømmelser, som i de fleste tilfælde kan retfærdiggøres.

Den opfattelse, at den økonomiske vækst i Kina ikke har noget sidestykke i forhold til respekt for menneskerettigheder eller demokrati eller i landets handlinger på internationalt plan, udnyttelse af arbejdstagere, et regelsæt for arbejdskraft, der uden sammenligning er mindre krævende, tilsidesættelse af miljømæssige hensyn og reglerne for immaterialrettigheder og patenter, alle disse faktorer udgør barrierer for åbne handelsrelationer præget af respekt for international god praksis. Ikke desto mindre finder der handel sted, og omfanget er voksende. Kinas rolle i den moderne verdensøkonomi er uden sidestykke, og dets bidrag til at overvinde den aktuelle krise er vigtig.

Det er derfor nødvendigt at insistere på respekt for reglerne og principperne for international samhandel, for lige adgang til markeder og for beskyttelsen af demokrati og menneskerettigheder uden at ignorere virkeligheden og vores voksende indbyrdes afhængighed. Faktisk er vi nødt til at få det bedste ud af situationen, om ikke andet for bedre at kunne påvirke dette store land.

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for betænkningen om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Kina ved afstemningen.

Kina er EU's næststørste handelspartner, og EU har været Kinas største handelspartner siden 2006. Kina er en drivkraft for global vækst. Det er meget vigtigt, at de europæiske landes handelsmæssige forbindelser med Kina først og fremmest baseres på princippet om gensidighed, bæredygtig udvikling, overholdelse af miljømæssigt forsvarlige grænser og loyal konkurrence.

Udviklingen af handelsforbindelserne med Kina må gå hånd i hånd med en politisk dialog, bl.a. om menneskerettigheder. Kina bør styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og tage fat på problemet med forfalskede og piratkopierede varer i Kina.

Det høje forureningsniveau fra Kinas industrier og Kinas øgede forbrug af naturressourcer er også foruroligende.

Sammenbruddet af forhandlingerne med Dalai Lamas udsendinge kaster en skygge over forbindelserne med Kina. Kina bør bringe enhver form for forfølgelse af det tibetanske folk til ophør.

For at sikre passende handelsmæssige forbindelser med Kina skal de baseres på engagement og strategisk partnerskab, der forankrer principperne om gensidighed, loyal konkurrence og handel i overensstemmelse med vores fælles værdier og overholdelse af WTO's regler.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg støtter ikke fru Wortmann-Kools betænkning om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Kina, da jeg er uenig i en række punkter i betænkningen.

F.eks. med hensyn til fremtidige skridt i EU er jeg ikke enig i, at det er nødvendigt at forebygge problemer gennem bilateral dialog. Vi løser ikke spørgsmål af gensidig interesse, navnlig inden for investering, markedsadgang og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder samt andre strategiske handelsrelaterede spørgsmål, blot ved at sammenføre de øverste beslutningstagere fra den kinesiske ledelse og deres modparter fra Kommissionen. Disse problemer skyldes den kinesiske regerings manglende overholdelse af de økonomiske aftaler, der er indgået med EU.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Det glæder mig, at der i denne betænkning henvises til Kinas øgede handel med Taiwan. Under præsident Ma har Taiwan gjort store fremskridt hen imod normaliseringen af øens handelsforbindelser med Kina og forsøgt at imødegå den obstruktive holdning, som Beijings kommunistiske magthavere tidligere har indtaget til handelsmæssige forbindelser med Taiwan.

Hvis Taiwan nogensinde skal blive fuldt ud integreret i de regionale økonomier i Sydøstasien, skal Taiwan optages i internationale organisationer, uanset om øen er anerkendt som en uafhængig suveræn stat eller ej.

I lyset af de forskellige sygdomme i Østasien gennem de senere år forbundet med bevægeligheden for varer og personer – som f.eks. SARS, fugleinfluenza og skandalen vedrørende melaminmælk – er det af afgørende betydning, at Taiwan får observatørstatus i Verdenssundhedsforsamlingen. Et sådant skridt vil styrke handelen mellem Kina og Taiwan, øge kvalitetsstandarden i regionen og styrke Taiwans position på den internationale scene.

Den måde, hvorpå Kina har slået politisk mønt på landets uenigheder med Taiwan på bekostning af folkesundheden, bør fordømmes. Der er også forkasteligt, at så mange mennesker i Europa forholder sig tavse over for Kinas pres.

Jeg stemte for denne betænkning.