Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 5. februar 2009 - Strasbourg

11.1. Situationen i Sri Lanka

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling om fire beslutningsforslag om situationen i Sri Lanka⁽¹⁾.

  Tobias Pflüger, forslagsstiller. – (DE) Fru formand! Den aktuelle humanitære katastrofe i den nordlige del af Sri Lanka har fået forholdsvis begrænset opmærksomhed. Den srilankanske hærs angreb på civilbefolkningen kan endog betegnes som en massakre. Et hospital er tilmed kommet under beskydning, og ifølge de humanitære organisationer er den generelle situation katastrofal. Røde Kors har slået alarm.

Situationen i Sri Lanka er eskaleret, og EU er ikke uden skyld heri, idet EU har torpederet de forhandlinger, der blev ført under norsk lederskab, ved at opføre LTTE på EU's liste over terrororganisationer, således at det ikke længere var muligt at føre forhandlinger med EU.

Der er ikke længere ytringsfrihed i Sri Lanka. For nylig blev en journalist dræbt. Den tyske ambassadør, der talte ved hans begravelse, udtalte, at præsidenten burde forlade landet. Han havde blot givet en nøjagtig beskrivelse af situationen.

Der er efter forlydende flere tusinde flygtninge i den nordlige del, og jeg er nødt til at gøre det helt klart, at vi bør være langt mere opmærksom på den generelle situation i området. EU bør være langt mere klar i mælet omkring den srilankanske regerings nuværende handlemåde. Den srilankanske hærs og LTTE's angreb er forkastelige, og de går helt klart først og fremmest ud over civilbefolkningen.

Vi er nødt til at hjælpe de mennesker, der er fanget i den nordlige del, og sikre en øjeblikkelig våbenstilstand, da det står klart, at et meget stort antal civile bliver dræbt i området. Det er uacceptabelt, og EU bærer en del af skylden, hvis EU ikke giver langt mere klart udtryk for, at støtten til Sri Lankas regering må bringes til ophør.

  Charles Tannock, forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Den blodige krig i Sri Lanka er tilsyneladende ved at være ovre. LTTE, som er blevet opført på EU's terrorliste, er nu nødt til at nedlægge våbnene og overgive sig. EU og andre medformænd har opfordret LTTE til at gøre dette. LTTE's reaktion vil vise, om organisationen virkelig ønsker det bedste for tamilerne.

LTTE bruger sine frontorganisationer i Europa til at sikre sig maksimal propagandaeffekt og rejser penge gennem international pengeafpresning. En række LTTE-medlemmer vil måske tilmed forsøge at søge asyl i EU.

Under hele denne frygtelige 26 år lange borgerkrig har LTTE benyttet sig af grusomme terrortaktikker som f.eks. selvmordsbombninger, der desværre nu også anvendes i mange andre dele af verden. Den srilankanske hær var således nødt til at anvende alle tilgængelige midler til at bekæmpe dette brutale oprør. Det står imidlertid klart, at de tabstal, som LTTE har opgivet, er overdrevne. En række af disse tabstal er nu blevet trukket tilbage – f.eks. historien i Agence Presse om drab på 300 civile – efter at den formodede ophavsmand til artiklen nægtede at have skrevet denne. Civile dødstab i en krigszone er imidlertid altid tragiske, uanset hvor de sker.

De srilankanske væbnede styrker kan helt klart heller ikke fremvise et uplettet generalieblad, men de har ikke bevidst søgt at udnytte og skade civilbefolkningen, hvilket LTTE efter forlydende har gjort.

Hvis krigen virkelig snart er ovre, er det af afgørende betydning, at Sri Lanka nu retter opmærksomheden mod postkonfliktafvæbning, -demobilisering og -reintegration. Der skal findes en hurtig og permanent løsning på problemet med marginaliseringen af tamilerne i forhold til det singalesiske flertal for at sikre et stabilt og bæredygtigt multietnisk samfund med regional decentralisering.

EU bør desuden sikre, at Sri Lanka får tilført ressourcer til støtte for postkonfliktudvikling. Selv om vi bør støtte regeringens tilbud om amnesti til de fleste medlemmer af LTTE, er det af afgørende betydning, at ingen af de ansvarlige for de mest alvorlige krigsforbrydelser slipper for straf.

  Marios Matsakis , forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Sri Lanka har været plaget af interne kampe i årtier. Denne tragiske situation skyldes den væbnede konflikt, navnlig mellem separatiske oprørsstyrker i den nordlige del og den srilankanske hær. Flere tusinde uskyldige mennesker er blevet dræbt eller såret under disse kampe, og der er sket stor skade på ejendom, infrastruktur og miljøet.

Denne sørgelige situation er blevet forværret i løbet af de seneste måneder som følge af regeringens storstilede militære offensiv mod De Tamilske Tigre. Ifølge rapporter fra Sri Lanka er situationen i visse områder blev drastisk forværret i de seneste uger, hvor flere hundrede civile er blevet fordrevet eller fanget i kampene. Ifølge Amnesty International har både regeringen og De Tamilske Tigre overtrådt internationale konventioner og menneskerettigheder.

Under sådanne omstændigheder er det ganske vist meget vanskeligt at sige med sikkerhed, hvem der har skylden for de tragiske begivenheder i Sri Lanka, men vi må opfordre begge sider til at udvise tilbageholdenhed og være yderst opmærksom på og respektere uskyldige civile og overholde krigskonventionerne.

Da den srilankanske regering har overtaget og er den internationalt anerkendte myndighed i landet, må vores opfordring nødvendigvis og rent logisk primært rettes mod regeringen. Vi må samtidig opfordre lederne af De Tamilske Tigre til at rette sig efter det internationale samfunds opfordringer, tage imod regeringens tilbud om amnesti, give afkald på vold og søge at nå deres mål gennem politisk dialog.

Vi må også endnu engang på det kraftigste understrege, at det ikke løser noget at kæmpe, og at varig fred og stabilitet kun kan opnås ved forhandlingsbordet, og at det nødvendigvis vil ske før eller senere. Begge sider vil være nødsaget til at indgå kompromiser under disse forhandlinger, og løsningen vil være til gavn for borgerne i dette smukke land. Vi håber, at vi med denne beslutning vil medvirke til at afbøde det srilankanske folks lidelser og skabe den hårdt tiltrængte fred i Sri Lanka.

  Robert Evans, forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet nægter udtrykkeligt at deltage i denne afstemning vedrørende Sri Lanka. I sidste måned gennemførte Parlamentet en fuld forhandling om situationen i Gaza med redegørelser fra Rådet og Kommissionen. Den Socialdemokratiske Gruppe tillægger Sri Lanka samme betydning og mener, at vi også burde have drøftet spørgsmålet om Sri Lanka på behørig vis, men jeg beklager, at ingen af de andre grupper støttede vores holdning.

En kort forhandling med få tilstedeværende medlemmer her torsdag eftermiddag er en hån mod de flere tusinde mennesker, der er under angreb og døende i den nordlige del af Sri Lanka. Vi ønskede at stille krav til begge sider om en øjeblikkelig og betingelsesløs våbenstilstand i lighed med det krav, der blev stillet i fælleserklæringen fra USA og Det Forenede Kongerige fra Washington tidligere på ugen, men PPE nægtede at medtage dette krav i teksten.

Vi ønskede uforbeholdent at fordømme bombningen af hospitaler og nødhjælpsarbejdere, hvilket hr. Van Orden, der forhandlede på vegne af PPE, nægtede. Derfor er dette punkt ikke medtaget i nærværende beslutningsforslag. Efter hr. Van Ordens opfattelse – og formodentlig også efter dr. Tannocks opfattelse – er alle udtalelser fra den srilankanske regering sande, og stort set alle nødhjælpsorganisationer verden over, fra Røde Kors til FN, kan affærdiges. Ifølge Amnesty International har den srilankanske hær muligvis gjort sig skyldig i krigsforbrydelser i forbindelse med et klyngeangreb på et hospital. Ifølge Amnesty International stod bombningen på i 16 timer.

PSE ønskede også at fordømme regeringsagenters drab på journalister og andre mediefolk. I beslutningsforslagets punkt 4 opfordres regeringen – den srilankanske regering – til at undersøge dens egne alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne.

Det er muligt, at nogle medlemmer i Europa-Parlamentet ønsker at støtte holdninger af denne art, men det ønsker vi ikke. Hvis man stemmer for denne tekst, ser man gennem fingre med angreb på hospitaler og ignorerer påstande om krigsforbrydelser. Jeg bemærker, at hr. Van Orden ikke engang har mod til at stille sig op og forsvare dette makværk, men det overrasker mig ikke. Under forhandlingerne lo han affærdigende af påstande om voldtægt begået af srilankanske soldater, så hvad kan man forvente?

I Mellemøsten var millioner af mennesker – herunder mange jøder – vrede over Israels angreb på Gaza, men de blev ikke af den grund Hamas-tilhængere. Alle, der ikke støtter den srilankanske regering, stemples desværre som apologeter for terrorisme og tilhængere af LTTE.

Vi indtog imidlertid en kritisk holdning til LTTE og deres taktikker i vores forslag. Vi fordømmer deres angreb og vi ønsker ikke, at De Tamilske Tigre sidder med ved forhandlingsbordet, men denne krig må stoppe øjeblikkeligt. Regeringen skal stoppe sin militærkampagne, der – som andre ligeledes har fremført – fører til en humanitær katastrofe for flere hundrede tusinde almindelige mennesker i den nordlige del af øen.

Desværre stilles der ikke krav om et øjeblikkeligt ophør af kampene i denne betænkning, og vi vil således ikke støtte denne tilgang ved at deltage i afstemningen i dag. Vi tager afstand fra dette forslag, og jeg opfordrer på det kraftigste alle andre med samme holdning til at gøre det samme.

  Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. − (ES) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis påpege, at det beslutningsforslag, der i sidste ende blev skabt enighed om, absolut ikke er et forslag, som jeg ville have udarbejdet. Det er efter min overbevisning udtryk for en alt for stor efterladenhed over for regeringen i Colombo. Jeg er bange for, at dette forslag er endnu et eksempel på forenkling, kriminalisering og fortsat forfølgelse af en gruppe ene og alene med den begrundelse, at der er tale om en terrorgruppe. Det er rent faktisk langt mere kompliceret.

Jeg mener imidlertid, at Parlamentet i den aktuelle situation bør sende klare budskaber om en række spørgsmål. Et af de centrale punkter, der efter min opfattelse er vigtigt at understrege, er Tokyo-opfordringen om, at begge sider, dvs. LTTE (Liberation Tigers of Tamil Eelam – De Tamilske Tigres Befrielsesfront) og regeringen er nødt til at forstå, at der skal indgås en våbenstilstand, således at den humanitære nødhjælp kan komme frem, og således at det bliver muligt at evakuere sårede og syge.

For det andet er det efter min opfattelse meget vigtigt at huske på, at der ikke er nogen militær løsning. Det er ikke muligt, det er simpelthen umuligt.

Tiden er derfor inde til at forhandle betingelserne for indstilling af volden, demobilisering og afvæbning. Hvis dette skal lykkes, er regeringen imidlertid nødt til at opgive sine planer om en militær sejr, der blot forlænger mange menneskers lidelser.

Det ville f.eks. være et udtryk for god vilje at give uafhængige medier og humanitære hjælpearbejdere adgang til den nordlige del af øen.

Med hensyn til den generelle toldpræferenceordning, GSP+, hører jeg til dem, der mener, at et land som Sri Lanka aldrig burde have været omfattet af denne ordning i lyset af de alvorlige og fortsatte krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder i landet, der for en stor dels vedkommende er ansporet af regeringsmyndighederne. Vi bør efter min opfattelse alvorligt overveje at indlede en tilbundsgående debat om det hensigtsmæssige i at anvende denne præferenceordning, herunder navnlig om de følger, denne har for mange grupper, herunder arbejdstagere.

Jeg opfordrer på denne baggrund Kommissionen til at foretage en in situ-undersøgelse med det formål at vurdere følgerne af ordningen og ændre den i nødvendigt omfang.

  Ewa Tomaszewska, forslagsstiller. – (PL) Fru formand! Borgerkrigen i Sri Lanka har varet i 25 år. Konflikten har krævet mere end 70 000 dødsofre. Omkring 250 000 civile fanget mellem den srilankanske regeringshær og De Tamilske Tigre i et område på omkring 300 km2 betaler de meget store omkostninger forbundet med denne krig. Flere hundrede forsvarsløse mennesker er blevet dræbt i konfliktzonen siden midten af januar. Der var omkring 500 mennesker på hospitalet, da det blev bombarderet med artillerigranater.

Ifølge Den Internationale Røde Kors Komité ramte granaterne den pædiatriske afdeling. Den skrækslagne befolkning er bange for at flygte på trods af regeringens bebudede våbenstilstand på 48 timer. De er bange for at blive dræbt eller såret. Begge parter i konflikten gør opmærksom på de krænkelser af menneskerettighederne, der er blevet begået af modparten, og begge parter krænker disse rettigheder. Regeringen forudser en snarlig sejr over tamilerne. Befolkningen, der er fanget mellem disse to hærstyrker, når muligvis ikke at opleve afslutningen af fjendtlighederne.

Vi opfordrer begge parter i konflikten til at minimere civile tab og til at indlede fredsforhandlinger.

  Thomas Mann, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg havde lejlighed til at besøge Sri Lanka flere gange som medlem af SAARC-delegationen. Jeg så ved selvsyn, hvor meget befolkningen lider på grund af den 25 år lange borgerkrigen, der har krævet mere end 70 000 dødsofre. Kampene mellem regeringsstyrker og LTTE er eskaleret yderligere. Store dele af den nordlige del af øen er blevet bragt under kontrol, og en række af de tamilske oprøreres tilflugtssteder er blevet indtaget.

Det, jeg på daværende tidspunkt fik at vide af menneskerettighedsorganisationer i Colombo og Jaffna, bekræftes desværre igen og igen, nemlig at "krig er en institution". Den humanitære situation er alarmerende. Der er tusindvis af flygtninge. Der er mangel på lægehjælp og mad. Hjælpeorganisationerne skal have ubegrænset adgang til civilbefolkningen, og der skal i denne forbindelse indgås en våbenstilstand. Regeringen har etableret korridorer for at lette evakueringen af civile fra kampzonerne, og det er uforståeligt, at De Tamilske Tigre ikke har respekteret denne sikkerhedszone, og at de fortsat åbner ild og bruger menneskelige skjold.

Tokyo-gruppen, der består af Japan, USA, Norge og EU, har opfordret lederne af LTTE til langt om længe at indlede forhandlinger med Sri Lankas regering om de nærmere detaljer i en våbenstilstand. Det er i alles, herunder tamilernes, interesse, at denne fredsproces sættes i gang. Jeg glæder mig navnlig over, at regeringen har besluttet at overholde den 13. ændring af den srilankanske forfatning og overdrage det kompetente provinsråd til de valgte repræsentanter i den nordlige og østlige del af øen. Vi forventer desuden, at regeringen overholder tilsagnet om at gennemføre en grundig, neutral undersøgelse af de krænkelser af menneskerettighederne, som vi netop har drøftet, og krænkelserne af pressefriheden. Sikkerhed og stabilitet må ikke fortsat være en utopi for srilankanerne.

  Marie Anne Isler Béguin , for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Hvad ved vi, og hvad ser vi i Sri Lanka? Hvilke rapporter skal vi sætte vores lid til, når alle ngo'erne undtagen Røde Kors er blevet evakueret fra landet siden september? Hvem skal vi tro på? Sri Lankas regering eller anonyme vidner?

En ting er sikker, og det er, at situationen er ved at udvikle sig til et endeligt angreb, en nedskydning forestået af en regering, der er fast besluttet på at anvende magt for at sætte en stopper for et oprør, der efter regeringens opfattelse har varet for længe. Hvem skal endnu engang redde stumperne? Det skal civilbefolkningen naturligvis, kvinder, børn og ældre, der er fanget i midten og udsættes for utålelig vold. Det må stoppe. Det er på høje tid, at det internationale samfund for alvor lægger pres på Sri Lankas regering for at få den til at sætte en stopper for denne eskalering af vold og drab.

EU skal indtage en helt klar holdning og sikre, at den tamilske civilbefolkning ikke bliver overset i historien og martyrer på grund af vores ligegyldighed. Europa-Parlamentet skal ikke blot vedtage dette fælles beslutningsforslag. Vi skal stille krav om en øjeblikkelig og betingelsesløs våbenstilstand, der vil markere begyndelsen på et stærkere engagement i en fredelig løsning på konflikten og respekt for menneskerettigheder og kulturelle identiteter.

  Bernd Posselt (PPE-DE). – (DE) Fru formand! De dramatiske billeder fra Sri Lanka viser, at en brutal borgerkrig, der har strakt sig over flere årtier, er ved at kulminere. Som vi alle ved, er det muligt at afslutte en krig ved brug af våben, men det er ikke muligt at skabe varig fred på denne måde. Det er desuden ikke muligt at bekæmpe terrorismen endeligt, navnlig ved brug af våben, da terrorismen altid vil dukke op. Det er derfor vigtigt at tage fat på årsagerne.

Det næste skridt må være at nå til enighed om en fredsløsning baseret på følgende grundlæggende elementer. For det første skal enhedsstaten have et klart magtmonopol. Ingen stat kan acceptere, at etniske grupper eller sektioner i befolkningen væbner sig og starter en væbnet konflikt. Det er imidlertid en forudsætning, at denne stat overholder demokratiske regler og retsstatsprincippet og aktivt søger en politisk løsning i overensstemmelse med princippet om selvbestemmelse, der sikrer en endelig løsning på nationalitetsproblemerne i Sri Lanka, der er en gammel historisk arv og en arv fra kolonitiden, der skal løses omgående.

Jeg opfordrer derfor på det kraftigste EU og alle landene i verden til at medvirke til at fremme demokratiet og retsstatsprincippet og styrke retten til selvbestemmelse og mindretalsrettighederne samt naturligvis fremme den økonomiske udvikling i et land, der er blevet skudt helt i sænk på grund af borgerkrigens rædsler.

Hvis våbnene langt om længe blev lagt – vi er desværre endnu ikke nået så langt – ville dette ikke stoppe udviklingen, men være det første skridt hen imod fred baseret på retsstatsprincippet, frihed, menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og national selvbestemmelse.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Tokyo-konferencen viste, at krisen i Sri Lanka muligvis vil blive bragt til ophør, og at der er håb om fred. En kvart million civile fanget i konfliktzonen har imidlertid brug for sikker gennemrejse og adgang til humanitær bistand. Udenlandske observatører skal have adgang til området for at vurdere de humanitære behov. De seneste angreb på journalister garanterer imidlertid ikke sikkerheden for de humanitære organisationer. Selv om regeringen har lovet at undersøge angrebene på journalisterne, er dette ikke en løsning. Vi skal også lægge pres på Sri Lankas regering for at få den til at underskrive Ottawakonventionen og rydde landminer. Jeg er ked af, at medlemmerne fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet foretrak at gå hjem i stedet for at deltage i forhandlingen i dag og således forsvare deres holdning til, hvordan vi løser situationen i Sri Lanka.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil blot give udtryk for min støtte til Robert Evans holdning. Det var vist hr. Posselt, der betegnede konflikten som en borgerkrig, og ifølge min kollega nægtede forslagsstillerne bag dette fælles beslutningsforslag at anvende denne betegnelse.

Jeg støtter de tidligere taleres udtalelser om en øjeblikkelig våbenstilstand. Den nylige optrapning af kampene mellem LTTE og Sri Lankas regeringsstyrker har forværret situationen, og det anslås, at omkring 230 000 internt fordrevne er fanget i Wanniregionen lige nu. Uhyrligheder som f.eks. bombningen af et PTK-hospital gør situationen på stedet langt værre og langt farligere.

Det er en meget sørgelig dag, men vi kan ikke støtte dette, og jeg håber, at flere medlemmer vil deltage i en mere uddybende debat om den meget alvorlige situation i Sri Lanka i næste mødeperiode.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). – (PL) Fru formand! De tragiske begivenheder i Sri Lanka kan sammenlignes med andre lignende tilfælde. Når vi taler om fattige menneskers tragedie, glemmer vi, at tragedien er skabt af mennesker – ikke fattige mennesker, men mennesker fra det samme miljø. De bruger religiøse, stammerelaterede og etniske forskelle, historiske misforståelser og andre tilgængelige midler til at skabe splid mellem samfundsgrupper i det pågældende land for at få magten. Dette fører til ødelæggelse af normalt meget svagt rodfæstede demokratiske elementer og til borgerkrig med alle dens grusomheder, til manglende respekt for menneskerettighederne og for retten til oplysning og til en total tilintetgørelse af modstanderen.

Jeg støtter denne beslutning, hvori der udtrykkes fordømmelse af de ansvarlige for borgerkrigens genopblussen og af dem, der forsyner dem med materiel og støtter dem politisk. En advarsel til de grupper, der står bag sådanne umenneskelige scenarier, kunne være at fortælle dem, at de vil blive fanget, f.eks. af internationale specialstyrker, og idømt livsvarigt fængsel.

  Nirj Deva (PPE-DE). − (EN) Fru formand! Hr. Evans har sædvanen tro misforstået kendsgerningerne, og dette har foranlediget mig til at tage ordet for at korrigere ham. Intet hospital er blevet bombet. Det nyhedsbureau, der udsendte meddelelsen, trak historien tilbage med henvisning til, at den var usand. Der er ikke 230 000 civile, der er fanget, men 113 000 civile, der bruges som et menneskeligt skjold af LTTE. Hvis de virkelig tænkte på den tamilske befolkning, ville de ikke bruge den tamilske befolkning som et menneskeligt skjold for at beskytte sig. Er dette udtryk for mod?

Borgerkrigen i Sri Lanka har varet i 25 år. Vi er nødt til at hjælpe dette land og sikre, at det forbliver et af de ældre demokratier i verden, hvilket det altid har været. Sri Lanka har en lang demokratisk historie bag sig, længere end 22 af de 27 EU-medlemsstater. Der har været afholdt 16 parlamentsvalg og fem præsidentvalg, og Sri Lanka har ageret som et medlem af familien af demokratiske nationer. Sri Lanka er et demokrati, som har bekæmpet en terrorkampagne. Og Sri Lanka har vundet.

  Erik Meijer (GUE/NGL). - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne minde Dem om, at Europa-Parlamentet for et par år siden drøftede situationen i Sri Lanka, og at Sri Lankas regering på daværende tidspunkt forsøgte at opnå maksimal handlefrihed, herunder fra EU, under henvisning til princippet om ikkeindblanding snarere end at finde en mæglingsløsning.

Jeg bemærker, at den frygt, som jeg gav udtryk for under denne debat, for hvad der ville ske, nu er blevet indfriet. Jeg mener derfor, at vi virkelig bør genoptage vores mæglingsbestræbelser og kæmpe for selvbestemmelse i Sri Lanka på vegne af den tamilske befolkning i den nordøstlige del. Hvis dette ikke sker, har Europa en del af skylden for det frygtelige blodbad, som vi er vidne til i øjeblikket i Sri Lanka.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Som en af medformændene for Tokyo-konferencen vedrørende fredsprocessen i Sri Lanka følger Kommissionen udviklingen i Sri Lanka tæt. Vi er meget bekymret over den nuværende situation og konfliktens tragiske humanitære følger som understreget i den erklæring, som medformændene udstedte lokalt den 3. februar 2009.

Vi er bekymret over den vanskelige situation, som de tusindvis af internt fordrevne personer, der er fanget i kampene i den nordlige del af Sri Lanka, befinder sig i. Kommissær Ferrero-Waldner og kommissær Michel har allerede officielt givet udtryk for deres bekymring over følgerne af fjendtlighederne for civilbefolkningen og har opfordret begge parter, LTTE og Sri Lankas myndigheder, til at beskytte civilbefolkningen i overensstemmelse med international humanitær folkeret og til at give befolkningen mulighed for at rejse væk fra kampzonen under sikre forhold og på frivillig basis.

Kommissionen er bekymret over de oplysninger, som den har fået om forholdene i de såkaldte "velfærdscentre" for de internt fordrevne, der er flygtet fra de områder, der er kontrolleret af De Tamilske Tigre, til de regeringskontrollerede områder. Det er også vigtigt, at internationale standarder respekteres i disse midlertidige lejre. FN-agenturer, Røde Kors og andre humanitære organisationer bør have fuld adgang til disse centre i overensstemmelse med international humanitær folkeret.

Kommissionen er fortsat bekymret over menneskerettighedssituationen i Sri Lanka på baggrund af rapporter om udenretslige drab, bortførelser og alvorlig chikane af medierne. Det er meget vigtigt, at regeringen følger op på de mest fremtrædende og stærkt omtalte sager. Under kommissær Ferrero-Waldners nylige møde med Sri Lankas udenrigsminister opfordrede hun Sri Lankas regering til at sætte resolut ind over for krænkelser af menneskerettighederne, herunder over for gerningsmændene, og til at sikre pressefriheden.

Kommissionen er fortsat overbevist om, at der ikke er en militær løsning på den etniske konflikt i Sri Lanka. Det er nødvendigt at indlede en inddragende dialog med henblik på at nå til enighed om en politisk løsning, således at der kan skabes varig fred og forsoning, ved at tage fat på de problemer, der ligger bag oprøret, og for at give alle befolkningsgrupper tilstrækkeligt råderum.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

(1) Se protokollen.