Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 18. februar 2009 - Bruxelles

24. EF-rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERI) (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0007/2009) af Madurell for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets forordning om EF-rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERI) (KOM(2008)0467 – C6-0306/2008 – 2008/0148(CNS)).

  Teresa Riera Madurell, ordfører. – (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil begynde med at påpege, at der i Udvalget om Industri, Forskning og Energi blev opnået enighed om denne betænkning. Denne enighed var mulig takket være skyggeordførernes gode indsats og samarbejde, og hvis bidrag også i høj grad medvirkede til at opnå en brugbar betænkning om et så vigtigt emne som den europæiske forskningsinfrastruktur.

Jeg må sige, at Europa-Parlamentet er enig med Kommissionen i, at vi i lyset af globaliseringen af forskningen og fremkomsten af nye videnskabelige og teknologiske magter som Kina og Indien har et presserende behov for at sætte farten op og dermed for at skabe incitamenter til opbygning af et nyt europæisk forskningsområde.

Det er meget vigtigt, at vi så hurtigt som muligt sikrer os, at EU bliver et område, hvor forskere, teknologier og viden kan bevæge sig frit, hvor der er en effektiv koordinering af forskningsaktiviteterne, og hvor ressourcerne udnyttes bedst muligt. Det kræver bl.a., at vi har store forskningsinfrastrukturer på europæisk plan.

Disse infrastrukturer kan også skabe en fremragende mulighed for samarbejde mellem de forskellige medlemsstater med betydelige effekter for den videnskabelige uddannelse af vores unge mennesker samt få en stærk økonomisk indvirkning på den europæiske industri. De er således vigtige for de videnskabelige fremskridt i Europa, og vi skal derfor fremme udviklingen af disse. Parlamentet hilser derfor Kommissionens initiativ om forslag til rammebestemmelser og betingelser for dette område velkommen.

Vi har faktisk fra starten anset udviklingen af europæiske forskningsinfrastrukturer som en af grundpillerne i det europæiske forskningsområde. Vi har dog også altid været opmærksom på de vanskeligheder, der skulle overvindes, ikke kun, fordi der var behov for betydelige finansielle midler – husk, at ESFRI-køreplanen identificerede 44 projekter, der skulle gennemføres i løbet af de næste 10 år – men også på grund af spørgsmålets organisatoriske kompleksitet.

I den forbindelse vil jeg gerne endnu en gang sige, at Parlamentet burde have spillet en mere afgørende rolle i et initiativ af denne kaliber. Foranstaltningernes hastende karakter og mangelen på et bedre retsgrundlag i den nuværende traktat retfærdiggør brugen af artikel 171, hvilket dog ikke ændrer ved det faktum, at dette er endnu en grund til at gøre opmærksom på behovet for at få en ny traktat så hurtigt som muligt.

Jeg vil kort understrege nogle af de bidrag, som betænkningen kommer med. For det første tydeliggør den definitionen af "Europæisk forskningsinfrastruktur" for at undgå forvekslinger mellem den retlige enhed og den nuværende forskningsinfrastruktur. Den tydeliggør og supplerer også kravene til, at en forskningsinfrastruktur kan anses for europæisk og tilføjer vigtige aspekter såsom en konsekvensanalyse af forslaget på europæisk plan, der retfærdiggør dets finansielle kapacitet og sikrer, at der findes en god politik for adgang til hele det europæiske videnskabelige samfund.

Vi foreslår også, at dette initiativ udbredes til den eksisterende infrastruktur, og vi giver Kommissionens forslag om momsfritagelse vores fulde opbakning, da vi mener, at det er et centralt element i dette initiativ.

Vi ønsker derfor at sende et klart budskab til Rådet om at løse problemerne i denne forbindelse så hurtigt som muligt og endnu en gang at sige, at vi, hvis vi ønsker at fremme forskningen i Europa, er nødt til at lette skattebyrderne for forskningen. Det har vi anbefalet ved flere lejligheder for at opmuntre de små og mellemstore virksomheder til at deltage i forsknings- og udviklingsopgaver, og som vi nu er nødt til at støtte i forbindelse med skabelsen af store forskningsinfrastrukturer på europæisk plan, fordi de er væsentlige for de videnskabelige fremskridt.

Jeg vil gerne afslutte med endnu en gang at takke alle skyggeordførerne og Kommissionen for deres fremragende bidrag samt Udvalget om Industri, Forskning og Energis tjenestegrene for den bistand, de har ydet mig ved udarbejdelsen af betænkningen.

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest takke Udvalget om Industri, Forskning og Energi og i særdeleshed dets ordfører, fru Riera Madurell, fordi de støtter vores forslag om EF-rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur. Det var sød musik i mine ører at lytte til Dem!

Lad mig også takke udvalgets skyggeordførere for deres konstruktive støtte.

Sammen er vi kommet et vigtigt skridt nærmere et retsgrundlag, der vil gøre det muligt for medlemsstaterne at samarbejde om opbygningen af nye store forskningsinfrastrukturer, som bliver stadig mere komplekse og omfattende, og som kun kan opbygges, hvis flere europæiske lande arbejder sammen.

De har haft en tilbundsgående drøftelse af det nye retsgrundlag, og De er kommet med mange ændringsforslag, som vil bidrage til at tydeliggøre teksten og give den en bedre struktur, især i forbindelse med definition, anvendelsesområde og status, og ved at indføre referencer til Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI).

Kommissionen vil gøre alt, hvad den kan, for at støtte Rådets gennemførelse af disse ændringsforslag.

Vi er særlig glade for at se, at vi er enige om det allervigtigste aspekt af de drøftelser, der lige nu finder sted i Rådet, og som risikerer at blokere for vedtagelse – nemlig momsspørgsmålet.

Som bekendt er alle medlemsstaterne enige i, at det er nødvendigt at fritage forskningsinfrastrukturer, der er etableret af flere lande, fra skatter i værtslandet.

Ofte behandles spørgsmålet i forbindelse med arbejde som et skattefritagelsesspørgsmål, hvilket skaber en vis forvirring. I virkeligheden drejer det sig blot om gennemførelse af det eksisterende momsdirektiv, der allerede er blevet besluttet og vedtaget i Rådet. Det reelle spørgsmål er, hvorvidt den europæiske forskningsinfrastruktur skal have status af international organisation som defineret i momsdirektivet, og som sådan skal være fritaget for momsbetaling. Vi taler derfor ikke om skatteharmonisering, men om at etablere juridiske enheder i forbindelse med forskningsinfrastrukturerne.

Såvel Kommissionens som Rådets juridiske tjenestegrene har klart erklæret, at dette er det rigtige sted. Det er således en rent politisk afgørelse om, hvor vigtigt medlemsstaterne synes, at det er at etablere nye forskningsfaciliteter i verdensklasse i Europa.

Deres urokkelige støtte i denne sag kan være meget vigtig!

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Paul Rübig, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hr. van Nistelrooij sagde engang, at det handlede om at definere den "femte frihed". Den femte frihed er simpelthen forskernes frihed, som ikke kan begrænses til det regionale, nationale eller internationale plan.

Vi er simpelthen nødt til at skabe grupperinger og retsgrundlag, så forskerne kan gøre det arbejde, som samfundet forventer af dem. Her taler vi ikke kun om den forskning, der udføres på universiteterne – akademisk forskning – eller i industrien, men især også om den forskning, der udføres i de små og mellemstore virksomheder. Det er trods alt også vigtigt, at disse forskningsresultater fortsat bliver skrevet ned og gjort tilgængelige.

Sidste år introducerede vi Energy Club her i Parlamentet – som næstformand Onesta deltog i – hvor det videnskabelige samfund og de ansvarlige gav udtryk for deres entusiasme for opfindelser, der har potentiale til at blive til stor gavn for os alle. Etableringen af sådanne forskningsinstrumenter er det rigtige svar, især i den nuværende finans- og energikrise, så vi muliggør udviklingen af nye produkter og tjenesteydelser, der kan markedsføres globalt. Vi hilser derfor Kommissionens initiativ hertil hjertelig velkommen, da organiseringen af sådanne initiativer naturligvis styrker de internationale muligheder. Særlig det internationale samarbejde bliver stadig vigtigere for os i Europa, lige som det er for vores partnere. Når alt kommer til alt, har vi i Europa gjort os selv til den del af verden, der har den største købekraft, og vores 500 millioner borgere har ret til at få præsenteret forskningsresultaterne så hurtigt og effektivt som muligt. Mange tak.

  Adam Gierek, for PSE-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Målet med den europæiske forskningsinfrastruktur (ERI) er at skabe unikke forskningscentre ledet af de mest ansete specialister inden for specifikke områder. Efter min mening bør de råde over rigeligt med dyrt og banebrydende udstyr og være bemandet med et team af videnskabsmænd. ERI vil blive brugt til eksperimentelle studier, især ved hjælp af induktive metoder, af fænomener i den omgivende verden med det mål at finde praktiske løsninger. ERI skal også bruges til at træne unge videnskabsfolk.

Jeg synes ikke, at Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer skal bruges til at kopiere andre fremragende centre, men at det ved at bruge strukturfonde og nationale midler skal skabe forskellige forskningsenheder, som skal supplere andre centre i verdensklasse og skabe en infrastruktur med specialistforskningsenheder, et homogent netværk, der dækker hele EU. Unge ambitiøse europæiske forskere vil ikke være tvunget til at krydse oceanet for at gennemføre deres idéer. Jeg synes derfor, at det er en betingelse for ERI's effektive funktion, at der er en høj grad af specialisering og mobilitet, for så vidt angår forskningsmiljøet. Forskningen vil blive mere effektiv, hvis der indføres tidsbegrænsninger, og hvis den spredes på flere lokaliteter, dvs. hvis grundforskningsopgaver udføres samtidigt på flere internationale specialiserede ERI-enheder, der, da de ikke er økonomiske enheder, ville være momsfritaget.

Jeg takker Dem for Deres opmærksomhed og lykønsker fru Madurell. Samtidig håber jeg, at Kommissionen hurtigt vil få gennemført dette forslag til regulering, der, selv om det er interessant, kræver en yderligere specificering.

  Vladko Todorov Panayotov, for ALDE-Gruppen. – (BG) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske Teresa Riera Madurell med denne betænkning, som bringer os nærmere en vellykket etablering af et europæisk forskningsområde. Jeg er overbevist om, at vi ved at etablere et netværk af videnskabelige partnerskaber mellem medlemsstaterne vil være i stand til at opnå en konkurrencedygtig og rentabel økonomi baseret på viden og innovation. Det ville ikke være muligt at udveksle viden uden den relevante infrastruktur, fordi den spiller en central rolle i etableringen af et effektivt miljø til udøvelse af moderne og ekstremt nødvendig forskning.

I dag er al aktivitet begrænset til samarbejde mellem individuelle forskningsinstitutioner. Vi har heller ikke haft de relevante lovgivningsinstrumenter, som kunne gøre det muligt at etablere et passende partnerskab med deltagere fra flere stater, hvilket rent faktisk er nøglen til succes på dette område. Mangelen på sådanne lovgivningsinstrumenter har i høj grad sinket processen med forskningsintegrationen af de nye medlemsstater, og disse medlemsstater har et kæmpe forskningspotentiale, som skal indarbejdes i EU.

Betænkningen er ikke kun et skridt frem mod fastsættelsen af rammebestemmelserne for etablering af en forskningsinfrastruktur. Den vil medvirke til at opnå bevægelighed af viden inden for EU, øge de europæiske forskningscentres prestige og autoritet på globalt plan og øge beskæftigelsen samt bidrage til at finde passende løsninger på de nye miljøudfordringer. Jeg vil gerne endnu en gang lykønske ordføreren, fru Riera Madurell.

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Har vi behov for en europæisk økonomisk juridisk enhed i forskningssektoren, eller er dette endnu et eksempel på EU's konstante kamp mod europæisk pluralisme? Sandheden er naturligvis, at det er nødvendigt med institutionel konkurrence for at få succes med institutionelle reformer. Forestil Dem, at der for 50 år siden var blevet fastsat internationale juridiske rammer for forskningen. Udviklingen på dette område ville være gået i stå. Det er vanskeligt og tager alt for lang tid at ændre internationale traktater. Der sker fremskridt, hvis det er nemt for landene selv let at reformere deres nationale institutioner. Vellykkede reformer spreder sig derefter til andre lande.

Kommissionens forslag er bestemt ikke nogen spændetrøje. Forslaget indebærer et alternativ til allerede eksisterende nationale forslag og udgør i den henseende en forbedring. Forslaget spoleres dog fuldstændigt af, at Kommissionen også gerne vil regulere skattepolitikken for denne juridiske enhed på EU-plan. Dette forslag må derfor forkastes.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Dette er efter min opfattelse et meget væsentligt skridt i den rigtige retning for europæisk forskningspolitik. Det er et resultat af evalueringsrapporten om det sjette rammeprogram, men det er også et hensyn, som er blevet bibeholdt i hele forløbet med udarbejdelse af det syvende rammeprogram.

Kommissæren nævnte, at medlemsstaterne nu har lov til at gøre fælles sag. Det er mildt sagt absurd at konstatere, at det er nødvendigt med en særlig tilladelse fra EU til dette, men der er trods alt tale om fremskridt. Det bekymrer mig dog, at der vil blive pålignet moms med minimumssatsen, og at situationen vedrørende den internationale status endnu ikke er helt afklaret. Det er i hvert fald sådan, jeg har forstået det.

Der blev henvist til artikel 171 i forbindelse med afstemningen om SESAR-fællesforetagendet. Vi har stemt om dette udkast to gange, da den internationale status i den første udgave ikke var blevet bekræftet, og det derfor ikke var muligt at oprette fællesforetagendet. Et andet fællesforetagende, Galileo, er slet ikke blevet oprettet.

Mine spørgsmål er som følger. Hvor stort et bidrag skal komme fra fællesskabsmidler? Vil der være midler til rådighed for de parter, der samarbejder, for at hindre spild af ressourcer beregnet til forskningsinfrastrukturer og for at tilskynde dem til samarbejde? Vil det endelig blive muligt at trække på Samhørighedsfonden til forskning med henblik på at kombinere forskning på højt niveau med samhørighed?

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Hr. formand! 2009 er det europæiske år for kreativitet og innovation.

Etablering af en europæisk forskningsinfrastruktur, der skal drives på et ikkeøkonomisk grundlag, vil medvirke til at strømline Fællesskabets forskningsprogrammer samt videreformidle og optimere resultaterne inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration på fællesskabsplan.

Jeg glæder mig over, at disse infrastrukturer kan samfinansieres via samhørighedspolitikkens finansielle instrumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden.

Jeg vil gerne understrege, at det er af helt central betydning, at vi med disse infrastrukturer etablerer en forbindelse mellem forskningsinstitutter og -strukturer, universiteter, den akademiske verden og den private sektor, hvor forskellige erhvervssektorer så kan drage fordel af forskningsresultaterne.

Jeg vil dog gerne nævne, at vi især under den nuværende krise skal sikre, at mindst 1 % af BNP i hver medlemsstat går til forskning.

  Dragoş Florin David (PPE-DE). – (RO) Hr. formand! Forestillingen om et fælles europæisk forskningsrum og om en fællesskabslovramme, som kan anvendes for europæiske forskningsinfrastrukturer, har været det grundliggende princip for at opnå målsætningerne i Lissabonstrategien vedrørende økonomisk vækst, skabelse af arbejdspladser og etablering af en dynamisk, videnbaseret økonomi.

Forskningsinfrastrukturer spiller en stadig større rolle ved fremme af viden og teknologi på grund af muligheden for at mobilisere menneskelige ressourcer og investeringer, således at der opnås en kritisk masse, hvilket med succes kan bidrage væsentligt til den europæiske økonomiske udvikling. Vi har i vores ønske om, at EU skal være en uovertruffen international forskningspartner, foreslået, at vi tilbyder forskningsmiljøet konkurrencedygtig finansiering, tilstrækkelige infrastrukturer og bestemmelser om intellektuel ejendomsret samt effektiv mobilitet for forskere.

I dag konsoliderer vi med dette forslag til en forordning om EF-rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur skabelsen af den femte frihedsrettighed i Europa: fri bevægelighed for viden. Den nuværende forordning vil være en søjle for europæisk forskningsudvikling, da den europæiske forskningsinfrastruktur vil sikre videnskabelig forskning på højt niveau i Fællesskabet og konkurrenceevne for Fællesskabets økonomi, baseret på mellemlange og langsigtede prognoser og via effektiv støtte til europæisk forskningsvirksomhed.

Under den aktuelle økonomiske krise vil den hurtigst mulige gennemførelse af denne forordning kombineret med opmuntring til investering i forskning og udvikling, etablering af fælles standarder i vidensektoren og modernisering af nationale uddannelsessystemer give reelle løsninger med sigte på at komme igennem krisen.

Vi skal efter min opfattelse på nuværende tidspunkt omgående rette vores opmærksomhed mod de eksisterende forskelle vedrørende udvikling af en infrastruktur for innovation og forskning mellem de udviklede medlemsstater og medlemsstaterne med udviklingsøkonomi, så vi ikke udløser en større forskerflugt fra de stater, som for nylig er kommet med i EU, til medlemsstater, hvis økonomier er i førerfeltet inden for den globale økonomi. En homogen fordeling af disse infrastrukturer og af forskningsmulighederne inden for EU vil være gavnlig for hele EU og vil være med til at bekæmpe forskerflugten fra øst til vest.

Jeg vil gerne slutte af med at lykønske ordføreren, Riera Madurell, og hendes kolleger fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi for deres bidrag til udarbejdelsen af den foreliggende betænkning.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Kunne De splitte de fem minutter, der er til rådighed, op på de to indkomne anmodninger? Jeg vil meget gerne bruge to minutter, hvis det er i orden?

  Formanden. – Ja, det sætter mig jo i noget af et dilemma. Forretningsordenen siger ét minut. Ét minut.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Undskyld, men vi har allerede spildt to minutter med snak. Der er fem minutter til rådighed til spørgsmål fra salen ifølge "catch the eye-proceduren". Jeg har deltaget i andre forhandlinger, hvor der muligvis var en, to eller tre talere, og vi deltes om tiden. Det er bare to minutter, jeg gerne vil have – jeg ved ikke, hvad min kollega har brug for.

Tak for Deres tålmodighed.

Jeg støtter fuldt ud etableringen af den juridiske status for nye europæiske forskningsinfrastrukturer for paneuropæiske forskningsprojekter og paneuropæisk finansiering.

Jeg har to hurtige punkter. Jeg har foran mig – og jeg vil gerne komplimentere kommissæren og hans personale – en publikation med titlen "A more research-intensive and integrated European Research Area: Science, Technology and Competitiveness key figures report 2008/2009" (Et mere forskningsintensivt og integreret europæisk forskningsrum – videnskab, teknologi og konkurrenceevne – rapport med nøgletal 2008/2009). Jeg tror, at tallene måske er noget forældede i lyset af det store fald i BNP i hele EU og andre lande. Jeg vil især understrege, at offentlige midler til forskning og udvikling kan være konjunkturudjævnende, sådan som det skete i Japan og USA i hhv. begyndelsen af 1990'erne og starten af dette årti. Da der var et stort fald i deres BNP, steg de offentlige investeringerne i forskning og udvikling.

Kan man ud fra det, vi i øjeblikket oplever i EU, og med det, der er tilgængeligt i FP7 og fra medlemsstaterne set i lyset af den stærkt faldende økonomiske vækst i hele EU i øjeblikket – vi er globalt set ikke alene – ekstrapolere, hvorvidt vi vil være i stand til at kompensere med øgede offentlige investeringer i forskning og udvikling?

Mit andet punkt drejer sig om det foruroligende i, at EU's andel af patentansøgninger på verdensplan er faldet alarmerende meget. De høje omkostninger ved patentudstedelser i Europa siges at være en mulig forklaring. I Europa er omkostningerne og følgeomkostningerne ved patentansøgninger over 20 % højere end i USA og 13 gange højere end hos de japanske patentmyndigheder, mens omkostningerne ved opretholdelse af patentbeskyttelse i de 27 medlemsstater er over 60 gange højere i EU end i USA og med skræmmende følgevirkninger. Måske kan kommissæren fortælle os, hvordan vi kan løse dette hurtigst muligt?

Jeg vil gerne endnu en gang lykønske kommissæren med en fascinerende publikation.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes arbejde. Jeg vil her henvise til en erklæring fra fru Doyle. I en tid, hvor vi oplever økonomisk sammenbrud, skal vi ikke begå den fejl at forsømme forsknings- og udviklingsområdet eller de mennesker, der arbejder inden for disse områder. Jeg støtter derfor foranstaltningerne med henblik på gennemførelse af en lovramme for den europæiske forskningsinfrastruktur (ERI).

Vi skal være bevidste om, at der for ERI skal være en lovramme samt tilstrækkelig finansiering, men at disse penge ikke kan komme fra bidrag fra enkelte regioner eller lande. Spørgsmålet om en hensigtsmæssig skattepolitik er også i dette tilfælde vigtig. Jeg tror ligeledes, der er brug for bedre samarbejde mellem forskningscentre og økonomien, herunder små og mellemstore virksomheder. Det er min klare holdning, at ERI også, hvis der sker en behørig samordning med rammeprogrammerne, kan være med til at forbedre situationen for de mennesker, som arbejder med forskning, og navnlig som nævnt af hr. Gierek de unge. Dette kan måske også afværge en hjerneflugt i Europa. Vi må huske på, at der ifølge Lissabonstrategien skal stilles 3 % af BNP til rådighed til forskning og udvikling. I EU i dag − mine tal er for 2007 − udgør andelen 1,84 %. Jeg er derfor sikker på, at ERI vil forbedre denne situation.

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne takke Dem for Deres støtte. Jeg tror, vi alle er klar over, hvor vigtigt det er, at vi taler sammen. Jeg følger måske ikke rækkefølgen for spørgsmålene, men jeg vil forsøge kort at svare på de stillede spørgsmål.

Med hensyn til offentlige midler vil jeg sige til fru Doyle, at tidligere erfaringer har vist, at de private midler højst sandsynligt vil svinde ind i krisetider. Derfor skal vi med de offentlige midler ikke begå den frygtelige fejl at følge dette mønster, fordi det ville være en vej, som efter krisen ville føre os ud på et vildspor. Derfor skal offentlige investeringer virke konjunkturudjævnende, og derfor har vi selv i Europa haft et eksempel på dette. Finland var i denne situation i begyndelsen af 1990'erne. Jeg tror, vi skal gøre noget lignende det, man gjorde dengang, og følge den vej.

Vedrørende udgifterne til patentansøgninger er det meget slående. Jeg tror ikke, der er noget enkelt svar. "Bedre" ville afgjort være et svar, som ville være mere tværgående end noget som helst, vi kunne gøre. Sidste år forsøgte vi at gøre vores bedste ved at belyse patentsituationen i forholdet mellem private og offentlige institutioner, men det er bestemt ikke noget dybdegående svar på problemet med patentansøgningerne.

Jeg vil dernæst gå videre til forslaget om spørgsmålene om midler fra det syvende rammeprogram. Det, vi har finansieret indtil nu, er den indledende fase af de projekter, som er sat i gang. Det er ikke tanken, at vi institutionelt skal finansiere infrastrukturen. Dette vil ske via medlemsstaterne, og medlemsstaterne vil f.eks. også bestemme, hvor infrastrukturen skal placeres. Men når det så er gjort, vil vi bestemt give tilskud ligesom til alle andre infrastrukturer.

Det er virkelig den eneste vej frem. Jeg vil gerne understrege, at dette budget, da vi drøftede spørgsmålet om budgettet for forskningsinfrastrukturen, målt i procentpoint helt klart blev beskåret mest i det syvende rammeprogram. Jeg er dog ganske optimistisk. Vi er godt foran, og lovgivningen giver efter min opfattelse nogle gode løsninger.

Vedrørende moms vil jeg gerne præcisere tingene. Vi foreslår ikke momsfritagelse i lovgivningen. Vi mener, at der, hvis flere lande står sammen om at gøre en indsats for at opbygge en fælles infrastruktur, f.eks. mellem Tyskland og Slovenien eller Det Forenede Kongerige eller et andet land, i sidste ende ikke er nogen af landene, som vil indvillige i at betale moms i dette land. Dette er også tilfældet i dag. Men hvordan forholder det sig præcist i dag? I dag forhandler landene hver for sig med værtslandet om denne type fritagelser. Det, vi prøver at gøre via lovgivningen, er at sikre en status for en international organisation, der som følge af den momslovgivning, der findes i dag, sikrer momsfritagelse.

Det ville egentlig under alle omstændigheder være enden på den historie, men spørgsmålet om tid blev nævnt. Tiden er en afgørende faktor her, så vi taler om, hvorvidt vi kan sætte skub i og forenkle opbygningen af forskningsinfrastrukturen sammen. Desværre er forskningsinfrastrukturen i dag så kompliceret, at vi mister tid og dermed penge. Det er faktisk sådan, det forholder sig.

Jeg har glemt samhørighed. Svaret er ja.

Afslutningsvis er det netop det punkt, vi skal understrege. Vi har brug for en infrastruktur. Vi har brug for den hurtigst muligt. Dette er et tiltag, der skal sætte skub i hele processen. Jeg takker Dem for deres forståelse, og jeg takker Dem for Deres støtte i den forbindelse.

  Formanden. – Inden jeg giver ordet til vores ordfører, vil jeg gerne præcisere en ting over for fru Doyle. Vi har kigget nærmere på formaliteterne.

For lidt over et år siden, den 8. januar 2008, fik De en meddelelse fra vicegeneralsekretæren om en afgørelse fra Formandskonferencen af 27. oktober 2007. I stk. 3, litra b, står der meget klart, at indlæg ifølge "catch the eye-proceduren" maksimalt må vare fem minutter og er begrænset til maksimalt ét minut pr. taler.

Sådan er reglen, men det var en stor fornøjelse at lytte til Dem, og vi nød at høre Deres indlæg. Og nu giver jeg så ordet til ordføreren, fru Riera-Madurell.

  Teresa Riera Madurell, ordfører. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle, som har deltaget i denne forhandling, for deres bidrag, og jeg vil også gerne takke kommissæren for hans ord og sige, at jeg er helt enig i hans meget tydelige forklaring på spørgsmålet om moms. Afslutningsvis vil jeg bare gerne sige, at de fleste af os er helt enige i det grundliggende. Budskabet er klart. Forskning på meget højt niveau kræver en højkvalitativ forskningsinfrastruktur, og primært på grund af høje opbygnings- og driftsomkostninger er det vigtigt at være fælles om en stor del af denne forskningsinfrastruktur. Det er med andre ord mere end rimeligt at overveje at skabe en europæisk infrastruktur, som kan betjene alle videnskabelige kredse i EU.

Den køreplan, der blev udarbejdet af ESFRI, var bestemt et skridt i den rigtige retning hen imod bedre planlægning af forskningsinfrastrukturen på europæisk plan. Det, vi skal gøre nu, er at gennemføre denne køreplan. Et af de vigtigste problemer er som påpeget af nogle af mine kolleger så afgjort finansieringen, fordi EU's budget til trods for flere tildelte midler til det syvende rammeprogram og mulighederne for støtte til infrastrukturerne inden for samhørighedspolitikkens programmer, som nogle af mine kolleger også har nævnt, ikke er tilstrækkeligt til at finansiere hele den nødvendige infrastruktur. Det er således af stor betydning, at vi så godt som muligt får mobiliseret nogle finansieringskilder, både nationale og private, navnlig inden for industrien, selv om dette, som kommissæren helt korrekt sagde, ikke er noget særlig godt tidspunkt.

Et andet lige så vigtigt problem var den manglende juridiske struktur. Kommissionens målsætning ved fremsættelsen af dette forslag var at etablere en lovramme og de nødvendige betingelser for udvikling af europæiske forskningsinfrastrukturer. Dette er et godt forslag, der ifølge vores overbevisning er blevet styrket af Parlamentet som allerede nævnt af kommissæren.

Jeg vil gerne endnu en gang bede Rådet om at lytte til vores budskab.

  Paul Rübig (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne bede om, at der først bliver lukket for varmen, når mødet er slut, da det er for koldt her.

  Formanden. – Vi tager denne kommentar til efterretning. Måske burde vores debatter om aftenen være mere livlige og mere ophedede for at give noget mere varme. Men det er rigtigt, at mødesalen er stor.

Med dette grundlæggende spørgsmål, som vil være med til at fremme europæisk forskning, er forhandlingen afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 19. februar 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Constantin Dumitriu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Når økonomien er i en negativ spiral, føler myndighederne sig fristet til at skære i midlerne til forskning. Det glæder mig dog, at vi ved at drøfte den foreliggende betænkning om forslaget til Rådets forordning om EF-rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur sender et vigtigt signal om, at forskningen fortsat er et højt prioriteret område for EU.

Jeg mener bestemt, at vi ved at oprette denne institutionelle ramme til støtte for forskningsområdet vil se resultater, som vil afstive den europæiske økonomi. Grunden til dette er, at forskning ikke er et modefænomen, men en nødvendighed, som sikrer den europæiske økonomis konkurrenceevne på globalt plan.

Jeg vil gerne understrege et særdeles vigtigt område, hvor forskning kan spille en vigtig rolle. I de næste 25 år forventes det som følge af urbaniseringen, at næsten 25 % af landområderne ikke længere vil være landbrugsarealer. For at kompensere for dette har vi brug for større produktivitet fra mindre områder og med et mindre forbrug af vand og pesticider. Løsningerne kan måske komme via forskning, navnlig i bioteknologi, men naturligvis under hensyntagen til princippet om fødevaresikkerhed.

Dette er blot endnu en grund til at støtte forskningsområdet og sikre en ensartet europæisk ramme.

  Daniel Petru Funeriu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over betænkningen om etablering af en lovramme for den europæiske forskningsinfrastruktur (ERI) samt Kommissionens forslag til en forordning på dette område.

ERI er en reaktion på et reelt behov blandt europæiske forskere og vil uden tvivl være med til at sætte skub i konkurrenceevnen for europæisk videnskab.

Et af de vigtige elementer i forordningen er EU's mulighed for at besidde en andel i en ERI-enhed. Dette giver Fællesskabet mulighed for at deltage i og lede transeuropæiske forskningspolitikker.

På grundlag heraf opfordrer jeg Kommissionen til at tage hensyn til tre punkter, når der skal tildeles økonomisk støtte til ERI:

1) Fællesskabet skal udelukkende deltage i projekter med et særdeles højt videnskabeligt potentiale.

2) Der skal tilskyndes til dannelse af ERI'er i regioner, som traditionelt har været genstand for hjerneflugt, både inden og uden for Fællesskabet.

3) Virksomheder i den private sektor skal have lettere adgang til ERI.

Fællesskabets politikker på dette område skal kombinere videnskabelig forskning på meget højt niveau med, at der sikres en tilstrømning af forskere og effektive infrastrukturer i lande såsom de nye medlemmer fra EU's udvidelsesrunder i 2004 og 2007.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Den betænkning, der er udarbejdet af Teresa Riera Madurell, er især vigtig, fordi den skaber den lovramme, der er nødvendig til at udvikle forskningsinfrastrukturerne.

Etablering af europæiske forskningsinfrastrukturer sikrer, at forskningen vil komme op på et højt niveau.

Desuden vil der blive skabt nye muligheder for et tættere samarbejde mellem europæiske forskergrupper, som også kan efterfølges af en masse studerende og det tekniske personale, hvilket så vil være med til at tiltrække unge til højteknologisk forskning.

Med denne lovramme skal der også sikres et bedre samarbejde mellem industrien og den akademiske forskning, hvormed man kan fremme gennemførelsen af innovative idéer.

Jeg støtter ordførerens forslag om, at Kommissionen anmodes om løbende at aflægge beretning til Europa-Parlamentet om status vedrørende udviklingen af de europæiske forskningsinfrastrukturer.

Udgifterne til etablering af forskningsinfrastrukturer i stor skala gør det nødvendigt, at flere lande gør fælles sag.

Etablering af en fælles lovramme er absolut nødvendig for at lette og fremskynde udviklingen af disse infrastrukturer.