Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 9. marts 2009 - Strasbourg

17. 2010-budgettet – Sektion III, Kommissionen: "Budgetretningslinjer 2010" – Retningslinjerne for 2010-budgetproceduren – Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:

– A6-0111/2009 af Lázló Surján for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren – Sektion III – Kommissionen (2009/2005(BUD));

– A6-0057/2009 af Vladimir Maňka for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren – Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX (2009/2004(BUD)).

  László Surján, ordfører. – (HU) Fru formand! Europa-Parlamentet forventer, at budgetforslaget for 2010 skal hjælpe medlemsstaterne og borgerne med at klare den igangværende krise. Den er nu vores største bekymring. Budgettet skal med andre ord dæmpe de europæiske borgeres bekymring og genoprette deres tillid til, at de vil være i arbejde og kunne tjene til livets ophold, og at de vil kunne leve i fred og sikkerhed. Vi taler om de borgere, hvis penge vi bruger, og som vi har ansvaret for.

På grund af finanskrisen er europæerne i tvivl om, hvorvidt deres penge ligger sikkert i bankerne, og de ved ikke, om de vil have et job i morgen, men de har også andre bekymringer og problemer: Hvor længe vil de kunne opvarme deres hjem, om der findes skadelige kemikalier eller andre forårsagende mekanismer i deres fødevarer, og listen bliver bare ved. Derfor vil vi gerne have et budget, der genopretter borgeres tillid ikke bare til de finansielle institutioner, men også til hinanden og ligeledes til solidaritet i europæisk målestok. Vi ved, at ikke alle problemer kan løses med 1 % af BNI, men det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder modtager opmuntring og støtte. Er man ved at udvikle en harmoniseret, fælles energipolitik? Gør vi, hvad vi kan for at bekæmpe klimaændringer og tilskynde til brugen af vedvarende energikilder? Bliver beskyttelsen af vores fælles grænser mere effektiv? Giver samhørighedspolitikken flere resultater, går det hurtigere for de nye lande med at indhente de gamle, og bliver vores fødevarer sikrere?

Parlamentet mener, at budgettet er lille i forhold til disse mål, men det er også klar over, at medlemsstaterne ikke en gang udnytter de nuværende budgetrammer. Derfor forventer vi, at Kommissionen skrider ind for at fjerne bureaukratiske hindringer, koncentrere udgifter om de områder, hvor udnyttelsen er effektiv, og fjerne støtten fra områder, hvor der findes regelmæssige overskud. Parlamentet er parat til at samarbejde om at overvåge, hvorvidt de iværksatte programmer virkelig er vellykkede, og hvorvidt de opfylder det mål, som de er beregnet til. Vi må ikke stille os tilfredse med blot at fastslå, at udgifterne er lovlige. Vi beder om garantier for, at de opfylder deres formål. Vi beder om værdi, om resultater til gengæld for bidragene fra de europæiske borgere og forventer, at medlemsstaterne gennemfører programmerne hurtigt og effektivt. Vi beder Kommissionen tage vores krav alvorligt. Europa-Parlamentet er den eneste EU-institution, hvor borgerne kan gøre deres indflydelse gældende direkte. Vi er tættest på borgerne, og det er deres meninger, vi sammenfatter i den fremsatte betænkning. Der er stadig over en måned til, at det foreløbige budgetforslag fremlægges. Derfor har Kommissionen tid til at overveje Parlamentets holdninger og medtage dem i sit forslag.

Desuden vil det glæde mig meget, hvis Rådet og Parlamentet mod sædvane ikke ændrede Kommissionens forslag med modsatrettede formål, men at de tre institutioner kunne samarbejde om at klare krisen.

Jeg vil gerne slutte med at takke alle, der har bidraget til denne betænkning for deres indsats, herunder sekretariatet i Budgetudvalget, udvalgets medlemmer, eksperterne fra min politiske gruppe og dem, der har stillet ændringsforslag. Jeg beder Dem drøfte forslagene og derefter støtte dem med Deres stemme. Lad os tilbyde Europas borgere håb og sikkerhed!

  Vladimír Maňka, ordfører. – (SK) Tak, fru formand! Fru kommissær, mine damer og herrer, når vi udarbejder Europa-Parlamentets budget, skal vi fokusere på vores kerneopgaver og udnytte ressourcerne optimalt til at forbedre Parlamentets lovgivningsarbejde. Vi skal så vidt mulig holde områder, der ikke har noget med vores opgave at gøre, uden for budgettet.

Hvis vi ønsker, at Parlamentets medlemmer skal arbejde effektivt, skal de have mulighed for at udføre deres pligter på deres eget sprog, hvis de ønsker det. I mange tilfælde kunne vi undgå problemer og spild af penge, hvis vi hurtigt kunne skifte sprog ud fra den faktiske og ikke den planlagte deltagelse i forhandlingerne.

Mange af Dem er sikkert klar over, at i nogle udvalg har dokumenterne ikke en gang været til rådighed på hovedsprogene i tide forud for afstemningen. Hvis der skal afholdes et ekstraordinært møde i udvalget på grund af dette, eller hvis der opstår andre unødvendige forsinkelser, spilder vi tid og penge.

Som på oversættelsesområdet skal vi også sikre øget fleksibilitet inden for tolketjenesten. I mine samtaler med repræsentanter for de forskellige generalsekretariater i Europa-Parlamentet har jeg fået nogle meget nyttige forslag og oplysninger. Repræsentanterne for direktoraterne foreslår selv, at nogle af reserverne ophæves. Men i nogle tilfælde får de brug for vores bistand.

Der findes talrige eksempler. Der er sikkert ingen af Dem, der vil mene, at det vil gøre Parlamentet mindre sikkert, hvis begge indgange til Parlamentets bygning i Strasbourg ikke blev holdt åbne uden for plenarmøderne. Vi behøver heller ikke at have vagter fysisk til stede på bestemte steder, navnlig i Strasbourg og Luxembourg.

På den anden side har det nuværende sikkerhedssystem sine mangler. Det kunne vi se ved røveriet for nylig mod ING Bank i Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles og ligeledes de to medlemmer af Parlamentet, hvis liv var i fare i Mumbai.

Jeg mener, at forslaget fra direktoratet vil betyde forbedringer og ligeledes en bedre udnyttelse af ressourcerne samt overraskende økonomiske besparelser. Vi kan opnå yderligere besparelser i millionklassen, hvis vi kan forbedre samarbejdet mellem institutionerne. Overskudskapacitet i én institution skal stilles til rådighed for de andre institutioner.

Manglende planlægning kombineret med utilstrækkelig eller ikkeeksisterende kommunikation om tilgængelige oversættelsesressourcer forhindrer en effektiv udnyttelse af disse ressourcer. Det organ, der skal varetage oversættelserne, giver ofte helt automatisk ordrerne til eksterne oversættere uden at undersøge, om de interne ressourcer er ledige. Alene inden for oversættelser kan vi spare 10 mio. euro om året inden for institutionerne. Og derfor mener jeg, at De vil støtte forslaget om at gøre mest mulig brug af uafhængige undersøgelser i ressourceforbruget og arbejdets tilrettelæggelse.

Parlamentets medlemmer skal have fyldestgørende oplysninger om de ressourcer og materialer, de har til rådighed, for at kunne udføre deres arbejde ansvarligt og effektivt. Derfor har vi bedt administrationen om at oprette et videnforvaltningssystem, der vil gøre det muligt at arbejde effektivt med alle dokumenter. Vi får de første konkrete forslag på dette område inden for de kommende par uger.

En anden prioritering består i at sikre borgerne bedre information om deres repræsentanters arbejde i Europa-Parlamentet og om, hvordan Parlamentets arbejde gavner EU-borgerne. Her skal vi færdiggøre, konsolidere og gøre effektiv brug af Europa-Parlamentets tv-kanal, besøgscentret og det nye audiovisuelle center.

EU-institutionernes administrationsudgifter omfatter udgifter til køb og leje af bygninger. Tidligere har institutionerne ved forskellige lejligheder købt eller lejet fast ejendom til priser, der lå over markedsprisen. Ifølge Revisionsrettens undersøgelser har institutionerne ikke en gang foretaget en fælles evaluering af ejendomspolitikken, men har gjort det hver for sig. Derfor skal vi udvikle en fælles ejendomspolitik for at opnå et bedre samarbejde på dette område. Vi forventer hurtigst mulig et strategidokument om ejendomspolitikken på mellemlangt til langt sigt, så vi kan vedtage en hensigtsmæssig beslutning ved førstebehandlingen.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Mange tak, fordi De giver mig mulighed for at udveksle synspunkter med Parlamentet på et usædvanligt tidligt tidspunkt i år. Jeg er meget taknemmelig for Budgetudvalgets initiativ i denne henseende. Kommissionen har allerede foretaget en meget grundig gennemgang af Parlamentets retningslinjer for 2010-budgettet og er enig i de fleste af punkterne. Kommissionen glæder sig også over Parlamentets gennemgang af den årlige politikstrategi for 2010 – som allerede afspejles i Deres beslutning – og deler mange af de politiske prioriteringer, De har identificeret.

Vi skal løse uventede udfordringer som den finansielle, økonomiske og sociale genopretning. Men det er ligeledes vigtigt at finde varige løsninger på andre spørgsmål som løsning af klimaændringer og indførelse af et bæredygtigt Europa. På grundlag af dette vil Kommissionen den 29. april vedtage sit foreløbige budgetforslag for 2010.

Kommissionen har allerede givet udtryk for, at der bliver behov for en økonomisk indsats i 2010, navnlig til den økonomiske genopretningsplan. Kommissionen har også noteret sig Parlamentets støtte til mere effektive niveauer for de administrative udgifter og vil fortsat gå i den retning. Med hensyn til pilotprojekter og forberedende aktioner er jeg sikker på, at vi vil kunne bygge videre på sidste års fremragende samarbejde mellem institutionerne.

Det foreløbige budgetforslag vil være baseret på forsvarlige vurderinger af behovene med henblik på at opfylde vores fælles prioriteringer og løse de udfordringer, der ligger foran os. Jeg har tillid til, at vi endnu en gang vil nå frem til en tilfredsstillende aftale om 2010-budgettet takket være et godt samarbejde mellem alle institutionerne, navnlig med Parlamentet.

  Margaritis Schinas, for PPE-DE-Gruppen. – (EL) Fru formand! Europa-Parlamentets budget for det kommende år indeholder tre nye elementer. I år skal Parlamentet have ny generalsekretær, i år skal det formentlig operere med Lissabontraktaten, og i år skal det operere med to nye statutter, en for medlemmerne og en for medlemmernes assistenter.

Min politiske gruppe har forsøgt at få disse nye ting med i Maňka-betænkningen gennem en række ændringsforslag, og det glæder os at se, at Kommissionen har kunnet omsætte denne nye dynamik til fire grundlæggende prioriteringer.

Min gruppes fire grundlæggende prioriteringer er:

for det første fokus på lovgivning. Parlamentet er særligt effektivt, når det fungerer som lovgiver, og administrationen skal bevise for os, at den kan kanalisere Parlamentets ressourcer derhen, hvor vi kan gøre en forskel.

Den anden prioritering – og her er vi enige med Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet – er at sikre flersprogetheden og medlemmernes adgang til oversættelse og tolkning til og fra deres modersmål.

Den tredje prioritering er, at vi skal kunne evaluere fremskridtene med gennemførelsen af de store planer, vi allerede har godkendt, såsom Europarl TV og besøgscentret, som vi gerne havde set færdiggjort inden valget til Europa-Parlamentet, men det er det desværre ikke blevet, og den europæiske histories hus. Vi ønsker, at disse flerårige planer fungerer problemfrit, og at de bliver behørigt evalueret.

Endelig mener jeg, at vi her i Europa-Parlamentet bør fokusere på alle foranstaltninger, der viser de europæiske skatteydere, at Parlamentet i krisetider bruger de nødvendige midler rationelt, så det kan udføre et bedre stykke arbejde.

  Costas Botopoulos, for PSE-Gruppen. – (EL) Fru formand, fru kommissær! Forhandlingen om Surján-betænkningen, som jeg har den ære at være skyggeordfører for, er en politisk forhandling med en lang række meget vigtige punkter, navnlig i år. Den er først og fremmest vigtig, fordi den bliver den eneste entydige politiske forhandling om politiske prioriteringer, for, som De ved, får vi i et valgår ikke mulighed for endnu en forhandling. Derefter går vi direkte videre til den nye fase af proceduren, ind i de centrale tekniske forhandlinger og diskussioner.

Men det er også en forhandling i et år, hvor Europa – som alle har sagt, og som vi alle ved som politikere og borgere – er havnet i en meget dyb krise, og desværre tyder alting på, at 2010, som vores betænkning og vores forhandling drejer sig om, også bliver et kriseår.

Min første bemærkning er derfor, at det måske lige nu er tilstrækkeligt, at den betænkning, vi diskuterer, og som vi skal stemme om, bliver vedtaget med simpelt flertal, men det skal være en betænkning, som udtrykker hele Europa-Parlamentets og ikke bare en enkelt politisk fraktions vilje. Det skal være en betænkning, der udtrykker borgernes og politikernes bekymring, men – og her hersker der politisk uenighed mellem os og ordføreren og hans fraktion – ikke med frygt og uro som eneste fokus, men også med udsigter for fremtiden.

Vi skal bruge budgettet til at få borgerne til at forstå, at budgettet er et politisk redskab, som vi kan bruge til ikke blot at reagere på frygt, men også til skabe muligheder for fremtiden. Det er efter min mening fantastisk vigtigt, og vores gruppes indsats, både under drøftelserne i udvalget og under forhandlingen på plenum, sigter mod at skabe ligevægt mellem denne tekst og den politiske dynamik, vi vil kunne udstråle, så vi ikke skaber et undergangsscenario – både frygt og uro – men åbner muligheder for EU.

Jeg siger det igen: I dag kan det være nok med et simpelt flertal, og det kan være, at en fraktion kan gennemtvinge sin linje, men i lyset af forhandlingen, som vil blive afsluttet med kvalificeret flertal, er det vigtigt, at Parlamentets holdning, altså i sidste ende borgernes holdning, bliver hørt.

I en krisetid mener vi socialdemokrater, at Europa bør reagere gennem sit budget med helt særlige kendetegn. Svaret fra vores budget og fra det politiske Europa skal først og fremmest koordineres: Vi må ikke give det indtryk, at vi overlader det til de enkelte medlemsstater at løse denne vanskelige situation alene. For det andet skal vi prioritere at sikre borgerne social beskyttelse. Denne sociale indikator, som er enestående for EU, skal plejes, hvad end der sker. Derfor forsøger vi at sige nogle af tingene i betænkningen på en anden måde. Endelig skal reaktionen på krisen være af en sådan art, at borgerne forstår den, så den afspejler prioriteringen af miljø og energi og siger ja til en energi-uafhængig Europæisk Union, men med alle muligheder åbne, så vi kan opnå præcis det, vi ønsker.

På mange punkter er vi enige i den generelle linje i betænkningen, i følelsen af, at det haster, i følelsen af politisk nødvendighed. Men vi bør understrege, at det svar vi ønsker at afgive via budgettet, skal være et svar med disse kendetegn.

Så vi ses igen til september, og jeg håber, at Kommissionen vil tage Parlamentets synspunkter alvorligt.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Hr. Surján har valgt "sikkerhed" som overskrift for budgettet for 2010. Ordet "sikkerhed" tolket jeg den bredeste forstand: Afbødning af finanskrise, økonomisk krise, betydningen for beskæftigelse og økonomisk sikkerhed, energiforsyningssikkerhed, sikker transport, tryghed og sikkerhed for borgerne jeg relation til de problemer, der er skabt af indvandring, de problemer, der tegner sig på grund af befolkningsudviklingen med færre unge til at forsørge flere ældre, behovet for bedre miljøbeskyttelse, behovet for terrorbekæmpelse og behovet for at fremme tryghed og sikkerhed gennem EU's rolle jeg verden. Overskriften "sikkerhed" viser de mange områder, hvor EU's budget har betydning, og hvor vigtig det er, at budgettet afspejler behovene.

2010 bliver på mange måder et spændende år for EU's budget. For strukturfondene er 2010 det første år, hvor den såkaldte "n+3-regel" kan blive aktuel. De bevillinger, der ikke er forpligtet senest tre år efter det programmerede, vil falde bort. Så nu skal vi se, om medlemslandene har kunnet klare at udmønte bevillingerne til tiden. Jeg håber bestemt ikke, at "solnedgangsklausulen", n+3-reglen, bliver aktuel, men skulle det ske, er der grundlag for nok en gang se på, om reglerne for strukturfondsmidler er tilstrækkeligt fleksible og ubureaukratiske.

Udenrigspolitikken vil jeg 2010 som jeg tidligere år blive et vanskeligt spørgsmål. Jeg vil appellere til Kommissionen om at finde de nødvendige bevillinger, også selv om loftet for denne kategori af udgifter er meget stramt. jeg Budgetudvalget har vi haft en del diskussioner om holdningen til EU-støtte af gasledningen Nabucco. Jeg vil gerne understrege, at dette er et punkt, som vi jeg ALDE-Gruppen lægger meget stor vægt på. Energisikkerheden skal sikres ved mange forskellige initiativer, men vi ønsker særskilt opbakning til Nabucco, der jo er et projekt uafhængig af Gasprom.

Budgetprocessen bliver ganske vanskelig jeg år. Det er jo valgår. Hr. Maňkas og Surjáns betænkninger er den eneste mulighed Parlamentet får for at udtale sig om budgettet. Det bliver det nyvalgte Parlament, der skal gennemføre de egentlige forhandlinger om budgettet. Det er ikke let at opretholde den procedure, vi gennemførte jeg fjor med fru Haug som ordfører og med stærk inddragelse af fagudvalgene. Vi må jo gøre vores bedste for at sikre en så åben og struktureret proces som muligt, og jeg er glad for Deres erklæring, fru kommissær, at De også vil gøre det. Jeg synes, at hr. Surján og hr. Maňka begge har leveret et godt oplæg hertil.

  Wiesław Stefan Kuc, for UEN-Gruppen. – (PL) Fru formand! Udarbejdelsen af budgettet for 2010 kræver stort mod. Vi kender stadig ikke det fulde omfang af den økonomiske krise, der udviklede sig sidste år. Trods en betydelig indsats fra de enkelte lande for at løse den udvikler krisen sig desværre fortsat – arbejdspladser lukkes ned, arbejdsløsheden er stigende og hele familier samt grupper i samfundet, byer og landsbyer bliver fattigere.

Gennemførelsen af de opgaver, der blev vedtaget med den flerårige finansielle ramme for 2007-2013, skaber nu stadig flere problemer. Sidste år, hvor budgettet for 2009 var under udarbejdelse, nåede man kun med stort besvær op på det skønnede finansieringsniveau. Bliver det muligt at opretholde dette niveau i 2010? Det håber jeg. Dette bliver vores største udfordring næste år.

Vi skal huske på, at solidaritet er vigtigst i hårde tider. Vi må ikke opgive de noble mål i Lissabonstrategien. Vi skal huske på medlemsstaternes økonomiske forskellighed – de vil ikke alle kunne klare krisen, men en fælles indsats kan i høj grad hjælpe. Vi har stadig chancen ved midtvejsrevisionen for at ændre vores politikker og fokusere på at bekæmpe de negative virkninger af krisen og gøre dette til vores førsteprioritet.

Endelig vil jeg gerne rette en varm tak til mine kolleger i Budgetudvalget, László Surján og Vladimír Maňka, for deres bidrag i disse vanskelige tider.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Fru formand! I lyset af den stadig værre krise i EU og manglen på objektive og effektive foranstaltninger på fællesskabsplan til at løse den vedtog Europa-Parlamentet i december et budget for 2009, som ligger omkring 8 mia. EUR under det niveau, der blev fastsat i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013, og det ønsker nu, at det endelige budget for 2010 skal ligge tættere på disse øvre grænser. Men efter vores mening er det absolut mindste, Europa-Parlamentet kunne kræve, rent faktisk for lidt.

De budgetbegrænsninger, der er indført i den nuværende FFR, hvor Fællesskabets budget begrænses til 1 % af EU's bruttonationalindkomst, er tydeligvis utilstrækkelig til at gennemføre den proklamerede politik for økonomisk og social samhørighed. Hvad mere er, udnyttes disse utilstrækkelige grænser ikke fuldt ud til dette formål, de overholdes ikke altid, og de gennemføres på ingen måde fuldt ud. Den konstante underbudgettering og utilstrækkelige gennemførelse af strukturfondene og samhørighedsfonden, hvor gennemførelsen er to år forsinket, kræver, at der vedtages en række foranstaltninger for at sikre, at disse fonde gennemføres, navnlig idet EU og dens neoliberale politikker er en af de grundlæggende årsager til den nuværende økonomiske krise.

Stillet over for den stigende arbejdsløshed, social ulighed og fattigdom ønsker vi at revurdere det påtrængende behov for blandt andet at øge de økonomiske ressourcer til strukturfondene og samhørighedsfonden, at fremskynde og sikre deres fulde gennemførelse, at øge Fællesskabets medfinansieringsgrad og ophæve anvendelsen af n+2- og n+3-reglerne inden for disse fonde. Disse fonde skal også bruges til at forsvare beskæftigelsen med rettigheder og styrke arbejdstagernes købekraft, støtte mindre landbrug og familiebrug samt fiskere, forsvare og udvikle produktionssektorerne i de enkelte medlemsstater, navnlig i samhørighedslandene, og yde effektiv støtte til mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og den kooperative sektor.

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. – (SV) Fru formand! EU står over for den globale finanskrise med et budget, der blev formuleret for et halvt århundrede siden. Ifølge ordføreren bør EU møde den moderne, globaliserede verden med et budget, hvor næsten alle pengene bruges på en vanvittig landbrugspolitik og en ineffektiv regionalpolitik. Det svarer til at bruge kavaleriet til at angribe en moderne, mekanisk hær med laserstyrede missiler.

Størrelsesforskellen er absurd. Det er umuligt i dag at vurdere udgifterne til at løse finanskrisen, men der er fremsat en beregning, hvor man anfører et tal i omegnen af 50 000 mia. USD. Det samlede EU-budget er kun en procent af det beløb, og det er allerede afsat til landbrugs- og regionalpolitik. EU har krævet, at de enkelte medlemsstater skal gennemføre en vækstpakke svarende til lige over 1 % af deres BNP. Det er allerede mere end hele EU-budgettet, som naturligvis kun udgør omkring 1 %.

Det er også patetisk at læse ordlyden i begge disse betænkninger vedrørende finansieringen af klimapolitikken og energipolitikken. Også på disse områder er EU's budget forsvindende lille. EU's opgave består i at skabe samarbejde og forpligtelser, og udgifterne til disse skal dækkes af medlemsstaterne efter at være blevet forankret der i en demokratisk proces.

Det samme gælder energipolitik. Det er billigere at lægge gasrørledninger på landjorden end på havbunden. Når nu Rusland og Tyskland alligevel anlægger en gasrørledning på havbunden direkte mellem de to lande, gør de det for at isolere sig. Det er en ny Rapallo, og EU siger ikke et ord. "Op flyver ordet, tanken stille står", siger kongen i Hamlet.

  Sergej Kozlík (NI). – (SK) Fru formand! Den grundlæggende logik bag Europa-Parlamentets budgetstruktur som foreslået af Budgetudvalgets ordfører Vladimír Maňka er sund. Den omfatter løsninger på de områder, der har vist sig at være svage og ikke velgennemtænkte, eller som ikke er blevet gennemført tilstrækkeligt i de foregående år.

Dette indebærer først og fremmest, at man finder en løsning vedrørende ressourcerne til oversættelse og tolkning i Europa-Parlamentet. Trods forventningerne er det langt fra lykkedes os at sikre den fuldstændige gennemførelse af et af de grundlæggende aksiomer i EU, nemlig lige adgang og frihed for sproglig diskrimination.

Og jeg tænker ikke kun på lige adgang og frihed for diskrimination i forhold til medlemmernes aktiviteter, men navnlig vedrørende EU-borgernes mulighed for uanset deres modersmål at få adgang til oplysninger om aktiviteter og resultater af forhandlingerne i den institution, som borgerne sender deres repræsentanter til gennem direkte valg.

Selv om vi har set en massiv udvidelse af EU, ligner en forsinkelse på fem år et absurd forsøg på at vinde tid. Dette undergraver tilliden til de europæiske institutioner, navnlig i de mindre lande, og skaber grobund for nationalistiske politiske grupper.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). – (ES) Fru formand, fru kommissær! Dette er det sidste budget i denne valgperiode, og med lidt held bliver det også det sidste budget, før Lissabontraktaten gennemføres sammen med de nye budgetbestemmelser.

I dag beskæftiger vi os med forhandlingen om budgetretningslinjer, for det er det, der er tale om og det er helt klart, at vi skal godkende disse budgetretningslinjer her i tide, så vi kan påvirke kommissærens udformning af det foreløbige budgetforslag, som hun lige har fortalt om. Der er tale om retningslinjer, fordi de omfatter Parlamentets politiske prioriteringer, som så skal udstyres med budgetindhold og bevillinger.

EU's budget er en kamp om knappe ressourcer, navnlig i denne tid med finanskrise og økonomisk krise. Den beslutning, vi træffer nu vedrørende Europa-Parlamentets politiske prioriteringer er derfor af største betydning, navnlig fordi dette budget vil slå bro mellem to valgperioder i Europa-Parlamentet og ligeledes mellem mandatperioder i Kommissionen.

De, der indleder denne procedure nu, er ikke de samme, som skal afslutte den til december, og vi kan endda få tre kommissærer med ansvar for budgetspørgsmål mellem i dag og december – og jeg vil gerne benytte muligheden for at lykønske kommissæren med udnævnelsen. Derfor er det kolossalt vigtigt at opnå enighed om vores prioriteringer med hende i Parlamentet.

I lighed med sidste år vil vi naturligvis gå efter et budget med størst mulig sikkerhed for vores borgere. Denne sikkerhed omfatter et stort antal af separate budgetposter om social samhørighed, jobsøgning og samhørighed – og desværre, som det blev nævnt ved begyndelsen af mødet, er det også nødvendigt at intensivere sikkerheden og kampen mod terror. Vi må ikke glemme, at kampen mod terror desværre stadig er en prioritering for EU.

En anden prioritering bliver naturligvis at bekæmpe den økonomiske krise. Den økonomiske genopretningsplan viste begrænsningerne og utilstrækkeligheden ved det årlige budget, den flerårige finansielle ramme og endda det interinstitutionelle samarbejde. Det, der mangler, er en reel dialog for f.eks. at undersøge Den Europæiske Investeringsbanks rolle samt brugen af overskud på udgiftskategorierne til at finansiere Kommissionens planer. Det, der mangler, er enighed og dialog.

Disse retningslinjer vil omfatte politiske beslutninger, der vil komme frem på forligsmødet i juli, og vil derefter udgøre en del af førstebehandlingen.

Jeg vil gerne have, at ordføreren, hr. Surján, modtager tilstrækkelig støtte til at afslutte retningslinjerne, fordi han har evnen til det, og jeg håber, at han får et meget positivt resultat til december.

  Ralf Walter (PSE). – (DE) Mange tak, fru formand, mange tak, fru kommissær! Som hr. Surján sagde, er det tilgængelige budget stramt – 1 % af bruttonationalproduktet. Derfor skal vi alle være mere omhyggelige med midlerne, navnlig i lyset af den krise, der vejer tungt på folk. Vi skal også forsøge at nå frem til fælles beslutninger.

Der er en del af denne betænkning, hvor det ikke er muligt at træffe fælles beslutninger. Det drejer sig om energiforsyning og energisikkerhed. Spørgsmålet er, om vi på et tidspunkt, hvor vi skal gøre regnskab for hver eneste euro, virkelig skal investere i områder, hvor markedsaktørerne tjener milliarder. Man foreslår støtte til gasrørledninger som den italienske koncern Enis South Stream-projekt, hvor der var et overskud på 10 mia. EUR. Nord Stream er et projekt, der gennemføres af E.ON, en tysk koncern, der har et overskud på 5 mia. EUR, og Nabucco består af et tysk, et østrigsk og et tyrkisk selskab med et samlet overskud på over 6 mia. EUR. Skal vi virkelig anbringe skatteydernes penge i områder, hvor der optjenes overskud? Bør konglomeraterne måske selv foretage de relevante investeringer, og måske bør vi kun engagere os i de områder, hvor det er virkelig ønskværdigt med støtte fra skatteyderne? Vi burde ikke smide flere penge efter dem, der tjener nok i forvejen. Deraf mit spørgsmål: Er dette virkelig det, vi ønsker?

Mit andet spørgsmål er følgende: Hvis vi støtter virksomheder, så hvorfor Nabucco? Hvorfor ønsker vi at skabe skævheder i denne forbindelse? Hvorfor vil vi f.eks. begunstige en ungarsk virksomhed i stedet for en italiensk? Hvad er Deres begrundelse for dette? Konkurrencemæssig neutralitet er en nødvendighed, men den krænkes af det, De håber på at vedtage.

Mit tredje punkt er, at pengene skal bruges i Europa. Hvad er nytteværdien af vores investering i Aserbajdsjan? I lyset af krisen ønsker de europæiske borgere, at vi fremkommer med løsninger. De forventer, at vi yder bistand.

Vi kan ikke støtte Surján-betænkningen i dens nuværende form, da den vil betyde, at vi støtter konkurrenceforvridende foranstaltninger og smider flere penge efter institutioner og brancher med høj indtjening. EU kan med sine sparsomme ressourcer helt klart ikke tillade sig dette.

  Kyösti Virrankoski (ALDE). – (FI) Fru formand! Det bliver en stor udfordring at udforme næste års budget. Valget til Europa-Parlamentet til foråret betyder en lang pause i lovgivningsprocessen, og Lissabontraktatens eventuelle ikrafttræden betyder, at budgettet vil være udformet i henhold til regler, der er anderledes end dem, der vil gælde for gennemførelsen. Derfor ønsker jeg hr. Surján og hr. Maňka al mulig succes som hovedordførere for budgettet med denne kolossale opgave.

EU's strukturpolitik er fanget i en massiv ond cirkel af bureaukrati. Årsagen er det håbløst komplicerede system med administration og tilsyn, som kun er indstillet på at dække 20 % af socialfondsprogrammerne og bare 7 % af programmerne under Regionaludviklingsfonden. Finansieringen er kun på plads for 2 % af de store projekter. Desuden er der gået mere end to år af den nye programmeringsperiode. Sidste år blev mere end 2,8 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger f.eks. trukket tilbage eller udskudt, og mere end 4 mia. EUR i betalingsbevillinger blev trukket tilbage.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). – (PL) Fru formand! De budgetter, der hvert år vedtages, udgør samlet set betydeligt mindre end de beløb, der vedtages i de flerårige finansielle rammer. Hvad mere er, er gennemførelsesgraden for budgetterne stadig lavere, hvilket betyder et stort beløb i uindfriede budgetforpligtelser. Netop dette fænomen stammer fra et system af komplicerede regler og krav, som Kommissionen har indført, samt de detaljerede bestemmelser vedrørende modtagerne, som skal gennemføres af medlemsstaterne.

For at forbedre budgetgennemførelsen er det vigtigt for både Kommissionen og de enkelte medlemsstater at sikre en betydelig reduktion af den bureaukratiske byrde. I lyset af den stadig dybere økonomiske krise i EU er det for det andet vigtigt at gøre endnu mere brug af både EU's budgetressourcer og finansiering i form af lån og kreditter fra de europæiske institutioner til at støtte udviklingen i medlemsstaterne og navnlig inden for SMV-sektoren. For det tredje og sidste er det også vigtigt at gøre større brug af EU's budgetressourcer og ligeledes af finansieringen til bankerne for at sikre ægte diversitet i vores energiforsyning og navnlig Nabucco-projektet. Hvis vi ikke diversificerer vores leverancer af råvarer til energiproduktion, navnlig naturgas, vil kriser som den i januar gentage sig.

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Fru formand! Vi gør ret i at tale om finanskrisen, men det er ikke korrekt at sige, at EU ikke har penge på sit budget til at finansiere de relevante foranstaltninger til at bekæmpe den.

Vi har 144 mia. EUR på vores årlige budget, hvoraf 5 mia. EUR på en eller anden måde er blevet trukket ud. Mit specifikke forslag er følgende: Lad os gøre disse 5 mia. EUR til 50 mia. EUR uden at øge budgettet. Hvordan kan det være muligt? Hvis vi tager den administrative del, hvis vi medtager alle EU's administrationsudgifter, der ligger skjult i de operationelle programmer, giver det os 15 mia. EUR.

Jeg vil påstå, at vi kunne klare os med 5 mia. EUR, så der er 10 mia. EUR tilbage til at bekæmpe finanskrisen. Så gør vi det, vi altid kræver af andre, nemlig at underkaste vores programmer og aktiviteter en uafhængig vurdering. Jeg er overbevist om, at hvis EU's specifikke politikker i dag endelig blev undersøgt, kunne vi let opnå yderligere besparelser på 30 mia. EUR om året uden at tabe vores mål af syne.

Der er også nogle småting her i Parlamentet. Vi har et budget på 1,5 mia. EUR. Hvis møderne startede til tiden, ville det gøre vores arbejde mere effektivt – og det ville være 700 mio. EUR værd. – og de resterende 300 kunne hentes i Rådet, som har mindst lige så meget spildtid i sit arbejde som Parlamentet.

  Reimer Böge (PPE-DE). – (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Med disse budgetretningslinjer for 2010 fastlægger Parlamentet ikke blot i plenum retningslinjerne for budgetpolitikken, vi reagerer også på Kommissionens årlige politikstrategi i mangel af et beslutningsforslag vedrørende emnet fra de politiske grupper.

Årsagen til, at budgettet er en så kompleks størrelse, er naturligvis, at det primært omfatter to dele. Parlamentet og Budgetudvalget er stadig ansvarlige for budgetsamrådet i juli, og vi kan i dag ikke forudse, hvilke nye udfordringer og supplerende foranstaltninger der vil opstå som følge af f.eks. Lissabontraktatens eventuelle ikrafttrædelse eller af nye krav, som opstår på grund af internationale og europæiske konjunkturtendenser. Samtidig bygger budgettet for 2010 bro til budgetrevisionen og til midtvejsrevisionen af de flerårige programmer, der begge finder sted i 2010. Jeg er meget glad for at høre, at ordføreren, hr. Surján, når han diskuterer aspekter af den europæiske budgetpolitik, fremhæver, at Europa står for muligheder og beskyttelse, hvilket vil sige, at både den interne og den eksterne sikkerhed garanteres, EU-borgerne beskyttes, og aktuelle problemer løses ved at skabe vækst, innovation og job. Vi taler ikke blot om at stille flere midler til rådighed, vi taler også især om at forenkle og udvikle de eksisterende foranstaltninger, så vi ikke år efter år ved hjælp af tillægsbudgetter skal tilbageføre de aftalte betalinger til vores solidaritetsprogrammer, som allerede er en del af budgettet.

Jeg bifalder også de prioriteter, som hr. Maňka har præsenteret for Parlamentet i sin betænkning. Ud over behovet for at forbedre sprogordningerne er der, for så vidt angår forbedringer af Parlamentets interne struktur, et behov for at fortsætte med den screening, vi har startet, i stedet for altid blot at kræve nye tiltag. Hvis vi skal vedtage flere love, bliver vi nødt til at fokusere på noget andet. Vi kan ikke altid kræve nye tiltag og poster, når vi lige føler for det. Der ligger en hel del arbejde forude i denne henseende.

  István Szent-Iványi (ALDE). – (HU) Fru formand, fru kommissær! Det glæder mig, at betænkningen er utvetydig i sin positive indstilling til Fællesskabets støtte til Nabucco-projektet. Den russisk-ukrainske gaskrise har understreget Europas afhængighed med hensyn til gasforsyning. Nabucco-projektet er den eneste realistiske, mulige plan, som kan reducere Europas ensidige afhængighed af russiske gasforsyninger. De er muligvis trætte af hvert år i løbet af budgetdebatten at høre mig påpege den utilstrækkelige finansiering af udenrigsområdet. EU kan kun reagere rettidigt over for nye udfordringer, hvis budgettet muliggør reel fleksibilitet og omfordeling inden for og mellem områder. Ellers kan vi fortsætte med at støtte vore vigtigste mål ved hjælp af budgettricks og uigennemsigtige budgetmanipulationer. Jeg opfordrer Kommissionen til at komme med en løsning på de alvorlige finansieringsproblemer på udenrigsområdet inden for rammerne af midtvejsrevisionen og sikre en større budgetfleksibilitet.

  James Elles (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Når vi nu kommer til den første del af budgettet for 2010, vil jeg gerne lykønske begge ordførerne. Det står klart – hvilket også andre talere har bemærket – at vi får en anderledes debat dette efterår, fordi der nu skal være europæisk valg samtidig med de værste økonomiske forhold i de seneste 60 år.

Hr. Surján! Jeg tror derfor, at når det kommer til gennemgangen af budgettet dette efterår – og De har påpeget en række traditionelle udfordringer i denne betænkning – vil disse udfordringer i høj grad blive ændret som følge af de forhandlinger, vi kommer til at føre, og de vil være fokuseret på, hvor vi er på vej hen, samt fremover at skabe nye job i stedet for at kigge bagud. Der vil blive lagt vægt på de ting, der er behandlet i Deres betænkning, såsom grønne teknologier og teknologier uden kulstof, og frem for alt på at se, hvordan informations- og kommunikationsteknologien kan fremme innovation og skaffe den vækst, som den europæiske økonomi får brug for.

Hr. Maňka! I lyset af den screeningsprocess, der lige blev nævnt, bør De i Parlamentets budget ikke glemme teknologiernes rolle og den måde, hvorpå alting kan gøres på en meget enklere måde. Vi har ikke brug for traditionelle måder at gøre tingene på. Vi skal finde på nye måder, hvorpå vi kan kommunikere med vores borgere. Jeg tror, at alle parlamentsmedlemmer på nær et enkelt eller to har en blog ved udgangen af næste valgperiode. Der er i dag over 100 mio. blogs på verdensplan. Der var ingen blogs, da denne valgperiode startede i 2004. Vi skal være rettet mod fremtiden i stedet for at gå de traditionelle veje, som vi er vant til på så mange områder.

Til sidst vil jeg gerne udtrykke min støtte til hr. Surjáns forslag, for det refererer i begge budgetter til det, som jeg kalder "at få noget for pengene", og som andre kalder "kvalitative forbedringer" af, hvordan vi bruger disse. Den økonomiske tilbagegang vil gå hårdt ud over os, og vi vil blive nødt til at retfærdiggøre, hvad vi bruger pengene på. Jeg vil gerne takke kommissæren for alt det, hun har gjort i løbet af sin tjenesteperiode med hensyn til overvågning af, hvad pengene bruges på. Hvis der for det nye Parlament kunne foretages en analyse af, hvilke retningslinjer der er gode, og hvilke der er dårlige, ville jeg hilse det velkommen.

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

  Maria Petre (PPE-DE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke min kollega, hr. Surján, for hans indsats. Fordi vi specifikt drøfter budgetretningslinjerne for 2010, hvilket praktisk talt er en politisk debat, vil jeg gerne fremhæve et par ting.

Efter min mening og efter Rumæniens mening er der én væsentlig forudsætning, der skal opfyldes, hvis EU skal fungere effektivt, og som helt afgjort skal integreres i budgetretningslinjerne for 2010: Nabucco-projektet. Vi ved alle, at EU havde en temmelig ubehagelig oplevelse her i vinter, hvor der i vid udstrækning manglede gasforsyning. Derudover drejer denne sag sig ikke blot om gas, men om alle de energiressourcer, som EU anvender.

EU er afhængig af sine leverandører, ikke blot med hensyn til priser, men også forsyning. Derfor er det absolut nødvendigt, at vi diversificerer vore energileverandører og energiressourcer samt metoderne til transport af disse ressourcer, så vi sikrer vores borgere en konstant forsyning og beskytter dem mod afbrydelser, særligt i løbet af kolde vintre.

På den anden side mener jeg, at vi skal investere i og opfordre til forskning og udvikling inden for nye teknologier, som kan gøre industrierne i stand til at anvende så lidt energi som muligt. Vi skal optrappe vores energisparekampagner, sammen med EU-borgerne. Både diversificering af ressourcerne og besparelser heraf er løsninger, der skal foregribe og modvirke de energikriser, som truer EU.

  Ville Itälä (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Det er et år med udfordringer, som venter os. Der er valg og oven i købet økonomisk krise. Det betyder, at vi har et meget stort ansvar, men heldigvis håndterer hr. Surján og hr. Maňka sagen. Jeg ved, at de begge tager deres ansvar alvorligt, og at de er i stand til at opfylde deres forpligtelser. Det betyder naturligvis, at vi skal tage især Parlamentets egne projekter i betragtning, og at vi skal sætte et eksempel for den almene offentlighed og således opnå dens tillid. Vi er virkelig nødt til at finde forstørrelsesglasset frem og tage et grundigt kig på, hvilke projekter vi kan gennemføre i denne periode. De skal ikke være særlig store.

Jeg ville gerne fokusere på en enkelt detalje i min tale. Det er, at dette års budget fik en ny overskrift, "Østersøstrategien", og jeg håber, at både Kommissionen og Parlamentet i år rammer de rigtige projekter og finder de rigtige penge til den rigtige slags tiltag. De mennesker, som bor i Østersøområdet, forventer, at der er kød på Østersøstrategien, og hvis vi tænker os godt om, kan vi meget vel opnå dette.

  László Surján, ordfører. – (HU) Hr. formand! Jeg glæder mig over udtalelserne, og det er min opfattelse, at størstedelen af den fremførte kritik og de stillede ændringsforslag kommer fra en fælles kilde. Jeg mener, at det primært er et spørgsmål om terminologi, snarere end egentlig modstand. Der er én væsentlig kilde til debat, nemlig støtten til Nabucco-projektet. Jeg vil gerne gøre det klart, at det ikke er virksomheder, vi ønsker at støtte, og at der ikke er tale om projekter til flere milliarder euro. Men vi forventer, at Kommissionen tager skridt til at sikre Europas energiuafhængighed, og ét symbol på dette er – bl.a. – Nabucco-projektet.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på én ting mere. Dette budget taler for sig selv. EU's borgere har i dag ikke længere den følelse af EU's fortrinlighed, som grundlæggerne havde, nemlig at Unionen ville skabe fred, at det ikke længere ville være muligt at starte en krig. I dag er der andre ting på spil. Vi behøver ikke at frygte for krig, men alligevel oplever vi angreb såsom denne krise. Hvis vi kan løse dette, og hvis vi kan bevise over for os selv og EU's borgere, at EU kan håndtere disse problemer i fællesskab, så sender EU et klart budskab til sine borgere om, at det kan betale sig at ofre sig, at det er værd at samarbejde. Vi har brug for Unionen. Jeg forventer, at euroskepsissen falder, hvis vi vedtager et vellykket budget for 2010, og jeg vil gerne bede om Deres støtte både nu og senere hen på efteråret.

  Vladimír Maňka, ordfører. – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle, der har taget del i disse inspirerende drøftelser, og også skyggeordførerne for deres konstruktive samarbejde. Takket være deres ændringsforslag er hele forslaget af en højere kvalitet.

Jeg vil også gerne takke generalsekretær Rømer for hans samarbejde, og jeg ser allerede frem til at arbejde sammen med den næste generalsekretær.

Jeg vil gerne takke alle repræsentanterne for Europa-Parlamentets generalsekretariater, som jeg mødtes og havde drøftelser med. Jeg vil gerne sige til repræsentanterne for de øvrige generalsekretariater, at jeg også er interesseret i at mødes med dem og arbejde sammen om at finde effektive løsninger, så vi kan anvende EU-borgernes økonomiske ressourcer mere effektivt.

Budgetudvalget har også haft et konstruktivt samarbejde med andre institutioner tidligere og i løbet af den forrige budgetprocedure. Efter min mening er de budgetkrav, som disse institutioner i øjeblikket indgiver, realistiske.

Jeg vil gerne udtrykke min påskønnelse af den måde, som budgetterne oprettes på i disse institutioner, da der i budgetoprettelsen ikke blot automatisk tages højde for inflationskoefficienten, idet den også er baseret på aktuelle behov, hvilket for øjeblikket virkelig er en stor udfordring. I løbet af de kommende dage mødes jeg med repræsentanterne for disse institutioner for at høre deres mening, før vi drøfter disse overslag i Budgetudvalget. Jeg vil gerne endnu engang takke alle mine kolleger. Jeg glæder mig til vores fortsatte samarbejde.

  Formanden . – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 10. marts 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) I forbindelse med den finansielle og økonomiske krise står små og mellemstore virksomheder over for stigende vanskeligheder, når de forsøger at opnå støtte til videnskabelig forskning, teknologisk udvikling og innovation. I henhold til rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation skulle det være muligt at skaffe effektiv støtte til innovationsaktiviteter i SMV'er, og derfor lægges der vægt på, hvor vigtigt det er at tildele tilstrækkelige midler til finansiering af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation.

Informations- og kommunikationsteknologier skaber gode muligheder for at styrke vækst og innovation og bidrager således til at realisere Lissabonstrategiens målsætninger og overvinde den nuværende økonomiske krise. Det europæiske forskningsrum udgør mere end nogensinde en hjørnesten for det europæiske vidensamfund, og det er væsentligt for at overvinde den opsplitning, der kendetegner videnskabelige forskningsaktiviteter, -programmer og -politikker i Europa. Det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige midler til at sikre, at strømmen af kvalificerede forskere kan bevæge sig frit, og til at støtte den globale videnskabelige forskningsinfrastruktur og gøre den tilgængelig for alle forskerhold i Europa.

De vigtigste prioriteter på EU's dagsorden er opretholdelse af energiforsyningssikkerheden i EU samt princippet om energisolidaritet, hvilket der bør tages hensyn til i EU-budgettet.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE), skriftlig. – (BG) Europa-Parlamentets ansvar med hensyn til udarbejdelsen af budgettet for 2010 er større sammenlignet med foregående budgetter. Årsagen hertil er den finansielle og økonomiske krise samt den ustabile energisituation, som har påvirket EU-medlemsstaterne. Budgetproceduren kræver den største præcision samt fleksible valg, eftersom krisens dynamik kræver, at den håndteres på en dynamisk måde.

Vi skal være bedre til at gennemføre den regionale og sociale samhørighedspolitik i hele EU. Dette skal være afspejlet i alle prioriteringer, hvilket er en endnu større udfordring i lyset af den økonomiske krise, så vi ikke tillader, at der opstår splittelser mellem medlemsstaterne, og hjælper nye medlemsstater med at klare sig.

Jeg mener, at vi ved at anvende budgetinstrumenterne bliver mere ansvarlige for energi- og transportnet i 2010, og EU’s interne energinet vil blive projekteret, så de er et sikkert alternativ for de lande, der er mest påvirkede af energimanglen. Andre særlig vigtige overvejelser er fleksibilitet og effektivitet for så vidt angår finansiering af transportkorridorer med henblik på at lette trafikken og udvide kommunikationsforbindelserne mellem landene. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod net fra nord til syd.

Der er behov for en intensivering af udvidelsen af forsknings- og udviklingsprojekter. Innovationspolitikken skal være målrettet mod sektorer, der i de pågældende lande sikrer, at midlerne anvendes så effektivt som muligt.

  Péter Olajos (PPE-DE), - skriftlig. (HU) Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om EU-budgettet for 2010, vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med det materiale, vi har liggende foran os.

Jeg glæder mig navnlig over Kommissionens intention om at bidrage til det økonomiske og sociale genopsving, styrke energieffektiviteten og bekæmpe klimaændringerne.

Jeg er helt enig i, at EU skal træffe mere vidtrækkende finansielle og budgetmæssige beslutninger, hvilket gør det muligt for EU at spille en rolle, primært inden for områderne økonomisk vækst og jobskabelse. Miljøbeskyttelse – dvs. den nye miljøaftale – kan, ved at tilvejebringe løsninger på den aktuelle økonomiske krise, skabe en fremragende mulighed for at udbygge infrastrukturen af grønne teknologier.

Problemerne med gasforsyningen i starten af året har endnu engang vist manglen på alternative energikilder, alternative energitransportruter, oplagringskapacitet for energikilder og sammenkobling af energitransportnet mellem medlemsstaterne. Derfor er det vigtigt, at EU-budgettet på behørig vis afspejler behovet for at styrke energiforsynings- og energitransportsikkerheden, og at vi investerer væsentlige summer i disse områder.

Som betænkningen tydeligt viser, hænger klimaændringer og miljøbeskyttelse samt energisikkerhed tæt sammen. Samtidig er det uheldigt, at foranstaltningerne til afhjælpning af klimaændringerne fortsat ikke er indarbejdet i EU-budgettet i tilstrækkelig grad. Derfor er Parlamentets opgave efter min mening primært at lægge pres på Kommissionen i denne henseende og sørge for, at de ovennævnte ressourcer forøges.