Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er en kortfattet forelæggelse af betænkning (A6-0038/2009) af fru Kósáné Kovács på vegne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om romaernes sociale situation og forbedring af deres adgang til arbejdsmarkedet i EU.
Magda Kósáné Kovács, ordfører. – (HU) Tak, fru formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter mange måneders arbejde forelægger jeg Parlamentet betænkningen om romaernes sociale situation og forbedring af deres adgang til arbejdsmarkedet, en betænkning der giver udtryk for vores dybe ansvarsfølelse over for romafolkets europæiske fremtid, et etnisk mindretal med en befolkning, der svarer til indbyggertallet i en medlemsstat.
I de seneste måneder er behovet for at handle ikke blevet mindre, men er derimod blevet mere presserende. Den globale finanskrise er skyllet ind over Europa, og den ledsagende økonomiske opstramning har endnu engang alvorlige konsekvenser for de mest udsatte sociale grupper, navnlig romafolket. De stigende og berettigede eksistentielle bekymringer hos et flertal i samfundet skaber god grobund for had mod mindretal, forskelsbehandling, udstødelse og forfølgelse. Det er heldigt og af symbolsk betydning, at roma-betænkningen kan blive vedtaget i netop den uge, hvor Parlamentet forbereder det næste rådsmøde, der ikke blot skal give os de redskaber, som kan hjælpe os ud af krisen, men også gøre det muligt at mindske borgernes traumer og trusler mod deres levebrød ud fra det solidaritetsprincip, der forener Europa.
Vi har i de seneste årtier erfaret, at der ikke findes nogen dynamisk økonomisk udvikling, der med de eksisterende omfordelingssystemer automatisk giver mobilitet til de lavere sociale lag. Tværtimod har vi set, at hvis der ikke er en politik til støtte for princippet om lige muligheder, kan forskellene i samfundet blive endnu større i perioder med udvikling. Vores nuværende opgave er at mobilisere ressourcer, så vi kan imødekomme krisen og styrke økonomien, således at de 10 mio. romaer ikke bliver ofre for krisen, men deltagere i genrejsningen. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders holdning, som et stort flertal tilsluttede sig, er, at det er uacceptabelt, at en betydelig andel af romafolket lever under forhold, der svarer til dem i udviklingslandene. Titusinder af romabørn vokser stadig op i separate skoler, hvor de ikke kan få en konkurrencedygtig viden, og de må hele livet igennem bære deres sår fra udstødelse og forskelsbehandling. Millioner lever i ghettoer uden rindende vand eller kloakker og ofte uden elektricitet, og deres forventede levetid er 10 til 20 år kortere end flertallets. De har ikke nogen erhvervsuddannelse, de lever af løsarbejde, og deres livsstil er hver dag genstand for synlig forskelsbehandling. Det mest dramatiske er dog, at denne situation forstærker deres udstødelse rent sprogligt og øger de hadske udtalelser og en konfliktløsning på et etnisk grundlag. For hvem har ikke hørt, at "hvis han er sigøjner, vil han ikke ændre sin situation, men foretrækker at stjæle frem for at arbejde"?
Den grundlæggende årsag er, at deres livskvalitet fortsat ligger på niveau med livskvaliteten i et udviklingsland. Det øger til gengæld tendensen til udstødelse, og dette had fører til morderiske handlinger. Man kan kun komme vold til livs ved at sætte ind mod årsagen til volden. Det gælder ikke kun de central- og østeuropæiske lande, der higer efter fred, men de enkelte europæiske statsborgere. Vi bør heller ikke glemme, at det er i et aldrende Europas allervigtigste interesse at sikre, at det ikke befolkes af fattige mennesker, som er afhængige af social bistand, men af veluddannede, arbejdende borgere, der er i stand til at betale skat, sociale ydelser og social sikring. Det er emnet i den betænkning, som De har liggende foran Dem i dag.
For at kunne gøre det nødvendige, er det en forudsætning, at de forskellige institutioner i Den Europæiske Union samarbejder om udarbejdelsen og den forventede gennemførelse af en omfattende romapolitik. Der er behov for en fælles europæisk løsning, så medlemsstaternes velmente og ofte bekostelige bestræbelser, som ofte er ineffektive på grund af manglende kollektiv vilje, kan skifte kurs. Jeg vil gerne oprigtigt takke mine kolleger, der med deres vigtige initiativer har gjort betænkningen til en mere omfattende betænkning. Viljen til at samarbejde kan fremme forståelsen af, at det ikke er et spørgsmål om valg, men om nødvendighed for Den Europæiske Union hurtigst muligt at integrere denne anseelige potentielle arbejdsstyrke, der har flere århundreders erfaringer med at tilpasse sig sine omgivelser.
Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. – (FR) Fru formand, fru Kósáné Kovács, mine damer og herrer! Jeg vil gerne først takke fru Kósáné Kovács for hendes betænkning, der bidrager til den fælles indsats for at fremme romafolkets sociale integration.
Kommissionen er enig med Deres analyse, fru Kósáné Kovács, hvad angår de vigtigste underliggende årsager til denne udstødelse. Den sociale adskillelse, de lider under, de hindringer, som de støder på, når de søger at få adgang til uddannelse, den forskelsbehandling, der forhindrer dem i at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet, der forhindrer adgangen til varer og tjenesteydelser, og ikke mindst, som De så udmærket fremhævede, de fordomme og stereotyper, som de belemres med.
Kommissionen støtter også Europa-Parlamentets forslag om bæredygtige løsninger, særligt Deres fremhævelse af børns udvikling fra førskoleniveauet, udviklingen af mikrokreditter for at styrke iværksætterkultur og selvstændig erhvervsvirksomhed samt en målrettet gennemførelse af strukturfonde. Kommissionen kræver nemlig, at der gennemføres effektive og bæredygtige løsninger, at alle nøgleaktører, herunder også romaerne selv, deltager, for at de politikker, der berører dem, kan udvikles, gennemføres og overvåges.
Herudover mener Kommissionen, at det er mere hensigtsmæssigt at anvende fællesskabsinstrumenter og -politikker til opnåelsen af romaernes integration, at der bør finde en udveksling af bedste praksis sted, såsom Acceder-programmet i Spanien eller integrationsindsatsen i Ungarn. For at være effektive bør politikkerne være målrettede og tage hensyn til de særlige forhold i romasamfundene, så målet om social integration kan opnås.
I overensstemmelse med Deres betænkning, fru Kósáné Kovács, vil Kommissionen forsat støtte romaernes sociale integration ved at styrke beskyttelsen af alle romaers, navnlig kvinders og børns, individuelle rettigheder, ved at tage højde for romaernes problemer som led i en politisk samordning på europæisk niveau, særligt hvad angår beskæftigelse og social integration, via en mere aktiv gennemførelse af strukturfonde og Den Europæiske Socialfond og endelig ved at styrke institutionernes kapacitet i romaernes civilsamfund.
Jeg vil gerne takke Dem for Deres betænkning, fru Kósáné Kovács. Jeg kan fortælle Dem, at min kollega, kommissær Špidla, og jeg er meget opmærksomme på disse problemer. Jeg vil gerne tilføje, at vores Agentur for Grundlæggende Rettigheder skal aflevere to rapporter om romaernes situation, som jeg håber vil gøre os i stand til at foreslå og fremme det, som De lige på så glimrende vis har forklaret os.
Jeg takker Dem, fru Kósáné Kovács, og tak til Parlamentet for dets støtte.
Formanden. − Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted på onsdag.
Skriftlige erklæringer (artikel 142)
Corina Creţu (PSE), skriftlig. – (RO) En europæisk løsning på de problemer, som romaerne står over for, kræver, at vi tager hensyn til, at de er borgere ligesom os, selv om de udsættes for udstødelse. Repræsentative organisationer og romasamfund må spille en aktiv rolle i formuleringen af integrationspolitikker.
Der er behov for en øget indsats for at forbedre deres levevilkår og adgang til uddannelse og sundhedsydelser. Det er mindstekravene til, at de kan få og beholde et arbejde i de lande, hvor de lever. Muligheden for mobilitet har haft den fuldstændigt modsatte effekt for dem, idet den har forværret forskelsbehandlingen. Kvinder er i en endnu mere sårbar situation, fordi de udsættes for talrige former for forskelsbehandling ud fra et kønsmæssigt, etnisk og socialt perspektiv.
Der er nationale programmer for integration og bekæmpelse af fattigdom, som har haft beskedne resultater. Den økonomiske krise må under ingen omstændigheder bruges som en undskyldning for ikke at gennemføre de sociale integrationsprogrammer. Den bør tværtimod anspore til en samordnet aktion.
Romaerne kan som enhver anden ugunstigt stillet gruppe komme til at betale dyrt for krisens konsekvenser. De usædvanlige reaktioner, som vi har været vidne til i Italien, er en advarsel. Vi kan søge at finde en løsning på problemerne eller finde de skyldige. De højreorienterede har altid foretrukket at skyde skylden på andre, fortrinsvist de sårbare. Som repræsentant for venstre foretrækker jeg i stedet at finde en løsning.
Lívia Járóka (PPE-DE), skriftlig. – (HU) Jeg vil gerne rose fru Kósáné Kovács for hendes betænkning, der indeholder en grundig analyse af romasamfundenes socioøkonomiske status. I betænkningen fremsætter hun talrige fremadrettede henstillinger og opfordrer f.eks. Kommissionen til i sine tekniske politikker at tage hensyn til politikkernes virkning på romaerne og anbefale indførelsen af et ensartet system med krav til udviklingsprogrammerne. Medlemsstaternes uholdbare planer og spredte projekter, som for det meste modtager støtte fra Den Europæiske Union, fører ikke til nogen egentlige resultater. Vi har brug for en fælles handlingsplan, der er baseret på et solidt retsgrundlag, og som med sanktioner kan sikre gennemførelsen af medlemsstaternes forpligtelser. Romasamfundene bør inddrages i planlægnings-, gennemførelses- og overvågningsprocessen fra det laveste niveau til de internationale rådgivningsorganer. Der bør fastsættes entydige benchmarks og tidsfrister for at kontrollere, at de investerede økonomiske midler anvendes effektivt.
Fattigdommen og den sociale udstødelse er geografisk koncentreret, og forskning har gjort det muligt at tegne et tydeligt kort over fattigdommen i Europa. De fleste romaer lever i små regioner, der har fået "dødsstødet", og selv opretholdelsen af deres nuværende livsstil er enormt omkostningsfuldt. Det kan på lang sigt lamme budgetterne og truer med at nedbryde den bredere sociale samhørighed. Derfor bør en fællesskabsstrategi gøre det muligt at gennemføre øjeblikkelige nødhjælpsforanstaltninger i disse områder ved at finansiere særlige programmer med europæiske udviklingsmidler, hvilket skulle kunne afhjælpe problemerne i al deres kompleksitet, samt ved at sikre en større gennemtrængelighed mellem fondene og om nødvendigt indføre regionsspecifikke støtteformer.
Rumiana Jeleva (PPE-DE), skriftlig. – (BG) Som repræsentant for højre går jeg ind for, at hver borger bidrager til samfundets generelle velfærd og velstand. Jeg mener, at en integration af alle sociale grupper i samfundet og social samhørighed bør være et mål, der skal tilstræbes uden udfoldelse af populisme og høj fanfare. En vedvarende og effektiv integration af romaerne skal baseres på deres økonomiske bidrag og deltagelsen af dem alle på arbejdsmarkedet.
I mit land, der ikke er en undtagelse, er romaerne socialt marginaliseret og lever i fattigdom. I praksis stopper deres uddannelse på et meget tidligt niveau. Faktisk viser forskning, som det bulgarske videnskabelige akademi gennemførte i 2007, at andelen af studerende er næsten lig nul eller kun knap 0,2 %. Den manglende uddannelse sætter romaerne på det allerlaveste trin på arbejdsmarkedet og er årsagen til deres høje arbejdsløshedsniveau. For at de kan blive effektivt integreret, er det foruden uddannelsesspørgsmålet også nødvendigt at forbedre deres levevilkår, og de bør inddrages aktivt på arbejdsmarkedet. Det kan dog kun ske, hvis romaerne selv inddrages og har et aktivt og bevidst ønske om at ændre situationen. Jeg opfatter dette som den største udfordring, som vi alle står over for.
Katalin Lévai (PSE), skriftlig. – (HU) De seneste års begivenheder har vist, at det er på tide at tage ordentligt fat på romaernes økonomiske, kulturelle og sundhedsmæssige situation i Den Europæiske Union. Omfanget af de sociale uligheder i visse regioner antager næsten tragiske proportioner og truer her i den økonomiske krise med at ende i en social eksplosion. Derfor er jeg særligt glad for fru Kósáné Kovács' betænkning, der søger at finde en løsning på dette alvorlige sociale problem. Jeg er også tilfreds med de fastsatte målsætninger i betænkningen, men en vurdering af situationen, oplysningskampagner og en styrkelse af civilsamfundet er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Vi har brug for konkrete, afgørende skridt inden for uddannelse og jobskabelse.
Hvis ikke der stilles nok økonomiske ressourcer til rådighed for disse målsætninger, vil initiativet forblive virkningsløst. Vi har også brug for en europæisk romastrategi, så disse foreslåede målsætninger kan påvirke medlemsstaternes økonomiske, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige politikker, for kun på den måde kan vi garantere det 10 mio. store romasamfund et menneskeværdigt liv og fremskynde deres integration.
Strategien til forbedring af de europæiske romaers situation kræver udarbejdelse af en handlingsplan, og jeg håber derfor, at nogle er villige til at gå videre med det påbegyndte arbejde i denne betænkning, der formentlig vil komme til at sprede sig over flere valgperioder.
Pier Antonio Panzeri (PSE), skriftlig. – (IT) Mens regeringens tilgang til romaspørgsmålet i Italien ikke har været fuldstændig konsekvent og til tider har været yderst tvivlsom med hensyn til menneskerettighedsprincipperne, har indsatsen i Europa altid været at opretholde en vanskelig balance mellem integration og sikkerhed. Europa-Parlamentets beslutning om romaernes sociale situation og forbedring af deres adgang til arbejdsmarkedet i EU er et eksempel herpå.
Den gentagne griben til nødlove for at løse romaproblemerne vidner om en klar manglende evne til at tackle et fænomen, der ikke er nyt. Det, der i stedet er brug for, er en systematisk strategi og koordinerede og langsigtede løsninger inden for uddannelse, sundhed og ikke mindst arbejdsmarkedspolitikker, eftersom beskæftigelse og uddannelse letter den sociale accept og integration.
Europa opfordrer til, at der sættes en stopper for den diskriminerende praksis med at sætte de romaer, der bor i slumkvarterer, på gaden og i stedet udarbejde specifikke boligprojekter, som kan løse disse samfunds boligproblem.
Vi kræver kort sagt konsekvente politiske valg, der kombinerer solidaritet med ansvar, og som kan gøre os i stand til at sikre en afbalanceret reaktion på en nødsituation, der ellers kan risikere at løbe løbsk. Vi er godt klar over, at det er en vanskelig vej at tage, men der er ikke nogen anden måde at nå vores mål på.
Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne tilskynde Kommissionen til at vedtage konkrete foranstaltninger, der kan fremme romaernes integration på arbejdsmarkedet ved at yde støtte til efteruddannelse og videreuddannelse, samt foranstaltninger, der sigter mod en korrekt anvendelse af lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet.
Jeg vil gerne gentage behovet for at oprette en specialiseret afdeling i EU, der skal støtte interaktionen mellem Kommissionen og de nationale regeringer i forbindelse med gennemførelsen af de projekter, der er rettet mod romamindretallet og deres sociale, økonomiske og kulturelle integration.
Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. – (RO) Vi er alle klar over, at problemet med romaernes situation ikke kun er et nationalt problem for hver medlemsstat, men et europæisk problem, og at det derfor skal løses på dette niveau.
Jeg vil gerne understrege, at særligt de nye medlemsstater har brug for ordentlig støtte fra EU med hensyn til at integrere romaerne både fra et socialt perspektiv og på arbejdsmarkedet.
Det er velkendt, at der er et foruroligende antal romaer, som ikke har adgang til Den Europæiske Unions arbejdsmarked. Vi må derfor holde inde med at udsætte udarbejdelsen af effektive europæiske programmer, der primært skal fremme romaernes adgang til uddannelse, så arbejdsløshed ophører med at være et livsaspekt, der konstant føres videre fra en generation til den næste.
Den frie bevægelighed, som romaerne fra de nye medlemsstater nu har ret til, har ikke betydet, at adgangen til EU's arbejdsmarked er blevet lettere. Det, vi kan sige, er, at den eneste ting, som romaer tager med sig til andre medlemsstater, er deres egen fattigdom.
Med den nuværende økonomiske krise er det endnu sværere for romaerne at få adgang til arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at mange af dem lever under fattigdomsgrænsen.
Vi står derfor over for en kæmpe udfordring midt i en periode med økonomisk krise, idet vi skal tilskynde arbejdsgiverne til at tilbyde arbejdspladser til det største mindretal i Europa.
Dushana Zdravkova (PPE-DE), skriftlig. – (BG)
Fru Kósáné Kovács’ betænkning om romaernes sociale situation og forbedring af deres adgang til arbejdsmarkedet i EU afspejler det store politiske ansvar, som Europa-Parlamentet har over for borgerne i Europa, mens den globale økonomiske krise er på sit højeste. Betænkningen giver en detaljeret redegørelse af alle de største udfordringer, som det største etniske mindretal i Europa står over for med hensyn til en forbedring af dets økonomiske situation og sociale integration. I denne krisetid er det vigtigt for os at forsvare de værdier, som vores union bygger på, og beskytte de svage medlemmer af vores samfund.
Tilvejebringelse af uddannelse for romaer, gennemførelse af specifikke beskæftigelsespolitikker, garanteret adgang til sundhedsydelser og ikke mindst fremme af romakvinders ligestilling må være de midler, der skal anvendes for på lang sigt at løse de problemer, som berører denne del af det europæiske samfund.
Betænkningen fremstiller klart og tydeligt et princip om ikkestatslige organisationer og romaernes inddragelse i udarbejdelsen og gennemførelsen af sociale integrationspolitikker. Jeg mener, at medlemsstaterne, nu hvor vi går ind i det fjerde år i årtiet for integration af romaer, bør foretage en nøjere overvågning af de specifikke henstillinger, som Kommissionen har fremsat vedrørende gennemførelsen af dette vidtrækkende europæiske projekt.