Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2150(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0022/2009

Forhandlinger :

PV 09/03/2009 - 21
CRE 09/03/2009 - 21

Afstemninger :

PV 10/03/2009 - 8.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0088

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 10. marts 2009 - Strasbourg EUT-udgave

9. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Betænkning: Klaus-Heiner Lehne (A6-0040/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (NI).(EN) Hr. formand! Det er mærkeligt, at svaret her i Parlamentet uanset krisen altid synes at være større europæisk integration. De fleste mennesker, der er blevet belemret med de økonomiske jammerhistorier, vi har hørt det seneste halve år, opfatter situationen som skræmmende og muligvis smertelig. Men her i Parlamentet ser vi situationen som en mulighed for at indføre mere regulering, mere ensretning og mere harmonisering på EU-plan, sådan som det fremgår af den foreliggende betænkning.

Problemet med dette er, at de personer, der træffer disse beslutninger, vil være beskyttet mod konsekvenserne af krisen. De bor i deres fine kæmpehuse og palævillaer, afskærmet og afsondret i deres bilkorteger, deres biler med privatchauffør og deres officielle banketter. De kommer ikke til at betale den pris, som vores vælgere gør, som følge af disse økonomiske politikker. Det er efter min opfattelse helt indlysende, at vi skal reagere på den økonomiske krise med større fleksibilitet og ved at lade landene selv tilpasse deres rentesatser efter eget behov. I stedet gør vi det stik modsatte.

 
  
  

– Betænkning: Giusto Catania (A6-0050/2009)

 
  
MPphoto
 

  Simon Busuttil (PPE-DE). (MT) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning, fordi der lægges kraftig vægt på betydningen af at være solidarisk og på, at en fælles asylpolitik skal bygges på solidaritet. Jeg vil dog gerne understrege, at der er visse punkter i betænkningen, jeg ikke kan affinde mig med, og at jeg ville have stemt imod, hvis vi skulle have stemt individuelt. Jeg vil navnlig gerne fremhæve spørgsmålet om politikken med frihedsberøvelse. Jeg mener, vi skal være meget forsigtige, når vi taler om frihedsberøvelse af asylansøgere, fordi det ikke bare er et spørgsmål om at beslutte at sætte en stopper for frihedsberøvelse én gang for alle og at få alle lande til at efterleve beslutningen. Der er visse specifikke omstændigheder, hvor anvendelse af frihedsberøvelse er og altid vil være vigtig.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI).(NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Catania-betænkningen, da jeg er helt og aldeles uenig i Kommissionens seneste forslag om asylpolitik, som ordføreren glæder sig over i den foreliggende betænkning.

Jeg frygter især, at det nye direktiv, som giver asylansøgere endnu lettere adgang til arbejdsmarkedet og oven i købet vil give dem en stor økonomisk ydelse, vil skabe en pullfaktor svarende til de kollektive legaliseringer, som blev foretaget i Spanien, Nederlandene, Belgien og Italien, hvis konsekvenser ganske enkelt var katastrofale.

Faktisk vil jeg gerne minde Parlamentet om, at der i henhold til den seneste optælling, stadig er mere end 20 mio. arbejdsløse i EU – og dette tal er sandsynligvis oppe på 25 mio. nu – hvilket vil sige, at det faktisk er en form for kollektivt selvmord at tiltrække endnu flere asylansøgere. Desuden mener jeg, at hele dette område udelukkende skal forblive en medlemsstatskompetence.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI).(NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Catania-betænkningen, da den helt klart afspejler en ekstrem venstreorienteret holdning, der sigter på simpelthen at umuliggøre ethvert effektivt asylbehandlingssystem. Ethvert misbrug af de allerede eksisterende systemer i medlemsstaterne bliver forsvaret og om muligt slået fast med syvtommersøm i lovgivningen.

Et eksempel er, at man tolererer falske asylansøgere, der benytter sig af mindreårige som en måde til selv at opnå en opholdstilladelse, og et andet eksempel er modstanden mod lukkede modtagelsescentre for personer, der ikke opfylder betingelserne for at blive anerkendt som flygtninge og stikker af, når de skal hjemsendes. Det er indlysende, at man gør alt for at gøre livet lettere for faktiske og potentielle illegale indvandrere.

Ordføreren glæder sig over, at EF-Domstolen forkaster en liste over sikre lande, selv om en sådan liste er af grundlæggende betydning for at holde flygtningestrømmen under kontrol. Venstrefløjens strategi tager således sigte på at overbelaste systemet for på denne måde at umuliggøre ethvert effektivt tiltag. Det er imidlertid ikke det, de fleste europæere vil have, så dette spørgsmål vil stå højt på vores liste i valgkampen.

 
  
MPphoto
 

  Hubert Pirker (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Jeg går ind for en fælles EU-asylpolitik, som vil resultere i hurtige og sikre beslutninger. Når det så er sagt, er jeg imod den foreliggende betænkning, da den indeholder elementer, som er helt og aldeles uacceptable, som f.eks. at udtrykket "flygtning" udvides langt ud over det, der anføres i Genèvekonventionen på nuværende tidspunkt. Andre eksempler er, at bestemmelserne om sikre tredjelande, som det allerede var lykkedes at nå til enighed omkring, bliver forkastet, at Frontex tildeles opgaver, som absolut intet har med agenturet at gøre, at asylansøgere frit kan vælge, hvilket land der skal være ansvarlig for behandlingen – hvilket betyder, at man opgiver Dublinkonventionen, og at der bliver lettere adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere. Vi vil gerne have, at behandlingen sker hurtigt, og ikke at asylansøgere, der muligvis skal forlade EU igen efter 14 dage, fordi de ikke opnår flygtningestatus alligevel, integreres.

Alt i alt går udviklingen i EU i en positiv retning vedrørende en fælles politik, men det, der er blevet foreslået i den foreliggende betænkning, virker fuldstændig imod hensigten. Det er grunden til, jeg har stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (NI).(EN) Hr. formand! Og på denne måde bliver EU ved med skridt for skridt at overtage nationalstaternes karaktertræk og kendetegn: et retssystem, fælles ydre grænser og nu en fælles politik om, hvem der har lov til at krydse disse grænser og bosætte sig i EU. Skridt for skridt tiltager EU sig alle de karakteristika, som ifølge folkeretten er definitionen på en selvstændig stat.

Jeg ville gerne komplimentere formanden for hans beslutning om, at det var tilladt for parlamentsmedlemmerne – sådan som min sidemand gjorde – at sætte små tibetanske flag på bordet. Det står i skærende kontrast til den måde, hvorpå vi fik vores plakater fjernet, da vi dristede os til at hænge plakater op med ordet "folkeafstemning" her i Parlamentet. Jeg vil gerne bede formanden – da jeg ved, at formanden og andre medlemmer af Europa-Parlamentet, er interesseret i dette emne – om at tænke nærmere over det hykleriske i, at gå ind for national selvbestemmelse i Tibet, men imod national selvbestemmelse i EU. Hvis man mener, jeg er ekstrem ved at drage paralleller mellem en autoritær stat i Kina og EU, så vis mig, at jeg tager fejl, ved som lovet at sætte traktaten til folkeafstemning. Pactio Olisipiensis censenda est!

 
  
  

– Betænkning: Andreas Schwab (A6-0482/2008)

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg skal fatte mig i korthed. Jeg har stemt for denne betænkning, da man må se positivt på ethvert tiltag, som forbedrer færdselssikkerheden.

Jeg har et yderligere punkt. Der er bekymringer i Irland omkring færdselssikkerhedsmæssige spørgsmål. Når veje vedligeholdes af lokale myndigheder, har der været en række forfærdelige tragedier på disse veje, og dette er et spørgsmål, som muligvis skal tages op på EU-plan med gennemførelse af standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Først og fremmest glæder jeg mig over betænkningen og vil gerne takke ordføreren for et godt stykke arbejde. Jeg må erkende, at det meget sjældent sker for mig, at jeg i Nordirland bliver lobbyet til at stemme for et EU-direktiv, men det blev jeg vedrørende dette spørgsmål, og jeg er meget glad for at se, at resultatet faldt så positivt ud ved afstemningen i dag. For en gangs skyld vil det være gode nyheder for min landsdel, hvilket der bestemt er brug for.

Større sikkerhed og flere fornuftige forslag, der tager hensyn til miljøet, er altid positive tiltag. På længere sigt håber jeg, det også vil betyde, at de allerede eksisterende arbejdspladser bevares, og at der måske skabes nye i området. Dette er noget, vi alle kan se positivt på i EU, nemlig at være positive og tankerige frem for at holde økonomien tilbage.

 
  
  

– Betænkning: Holger Krahmer (A6-0046/2009)

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Midt i al forvirringen om stemmeafgivelse og omarbejdning var dette en meget vanskelig afstemning for mange medlemmer. I sidste ende undlod jeg at deltage i afstemningen på grund af min bekymring navnlig omkring jordbunden. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter nærer bekymring om et jordbundsdirektiv, og dette er en problemstilling, vi er nødt til at få undersøgt omhyggeligt. Vi gjorde nogle fremskridt i ændringsforslagene vedrørende landbrugsspørgsmålene generelt, men jeg besluttede mig i sidste ende for at undlade at stemme, frem for at stemme imod, da der er meget i den foreliggende betænkning omkring miljøet, omkring elproduktion og emissioner, som jeg går ind for.

 
  
MPphoto
 

  Anja Weisgerber (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Jeg ser meget positivt på det centrale element i Krahmer-betænkningen, det europæiske sikkerhedsnet. Der fastlægges maksimale emissionsgrænser, som medlemsstaterne skal overholde som en absolut øvre grænse, når der gives tilladelser til store industrivirksomheder. Der er efterfølgende nogle brede rammer, således at alt kan fungere fleksibelt, og således at der er lige vilkår. Dette vil hindre, at der går inflation i at give undtagelser, sådan som det hidtil har været tilfældet i visse medlemsstater. Dette indebærer konkurrence på lige vilkår i hele Europa. På den måde kan vi sammen fastsætte en høj standard på europæisk plan.

Jeg må dog gøre det helt klart, at jeg på det kraftigste afviser bestemmelserne om beskyttelse af jordbunden. Det er min holdning, at der skal tages mere hensyn til nærhedsprincippet. Bestemmelser om beskyttelse af jordbunden har ikke nogen indvirkning på tværs af grænserne. Beskyttelse af jordbunden er ikke en problemstilling, der går på tværs af grænserne. Jeg mener derfor fortsat, at medlemsstaterne selv kan regulere beskyttelsen af jordbunden.

Man forsøger imidlertid her at anvende IPPC-direktivet som en bagdør, hvor man kan liste dele af det direktiv om beskyttelse af jordbunden ind, som vi med succes tidligere fik afværget. Jeg beklager meget, at mine forslag om at udelade de pågældende dele blev forkastet med et meget snævert flertal, i det ene tilfælde med blot seks stemmer. Jeg har derfor besluttet mig for at stemme imod den foreliggende betænkning i sin helhed på trods af, at jeg ser meget positivt på det europæiske sikkerhedsnet.

 
  
MPphoto
 

  Neena Gill (PSE).(EN) Hr. formand! Jeg kan ikke fuldt ud glæde mig over den foreliggende betænkning og den måde, hvorpå vi her i dag har behandlet den, men jeg stemte ikke desto mindre for betænkningen, da jeg mener, den mindsker bureaukratiet. Industrianlæg bidrager i væsentlig grad til emissionen af forurenende stoffer i Europa, men sværindustrien er et af lokomotiverne i vores økonomi og skal tilskyndes til at frembringe mindre miljøbelastende emissioner.

Dette er en væsentlig problemstilling i min landsdel i West Midlands, som er et af de mest industrialiserede områder i Det Forenede Kongerige. Helhedstilgangen er positiv, men de strenge bestemmelser i den foreliggende betænkning vækker bekymring, og jeg er af den holdning, at gennemførelsesomkostningerne ikke må være så store, at de underminerer miljøbeskyttelsesbestemmelserne.

Vi har brug for kontrol med det europæiske sikkerhedsnet, og vi skal se på spørgsmål som f.eks. spredningen af gylle og slam, som formodentlig ikke vil stå i forhold til de miljøfordele, vi får.

Administrative byrder og omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til miljøfordelene, fordi vi i så fald har en win-win-situation, som vil bidrage til, at virksomhederne kan opfylde deres miljøforpligtelser, yde væsentlig støtte til bekæmpelsen af klimaændringerne og have potentiale til at forbedre sundhedstilstanden for unge og gamle i hele min landsdel.

 
  
MPphoto
 

  James Nicholson (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg har stemt imod den foreliggende betænkning. Selv om der nok kan være gode punkter i den, var den i sidste ende for vidtrækkende. Jeg går ind for, at EU's lovgivning strømlines, men ikke hvis man gør EU mere bureaukratisk, vanskelig at få til at fungere og negativ stemt over for industrien.

Forsøget på at bringe landbruget ind i denne lovgivning er efter min opfattelse helt uacceptabelt, og det er at gå for vidt. Forslaget skal forkastes. Det er ikke op til Europa-Parlamentet at bringe beskyttelse af jordbunden ind i billedet, og det kan heller ikke ske i hele EU. Det bør være op til de nationale regeringer.

Jeg må spørge om, hvorfor Udvalget om Landbrug ikke blev hørt vedrørende dette specifikke spørgsmål. Man kan ikke indføre lovgivning, som er destruktiv og får svine- og fjerkræavlere til at gå fallit. Sandheden er, at vi indfører lovgivning i Europa og begrænser produktionen i Europa, mens vi tillader importvarer i EU, som ikke er fremstillet efter de samme standarder som i Europa. Dette kan jeg ikke acceptere.

 
  
 

 
  
MPphoto
 

  Richard Corbett (PSE).(EN) Hr. formand! Der var nogle meningsudvekslinger omkring omarbejdningsproceduren, og mit navn blev nævnt i den forbindelse. Jeg vil gerne først pointere, at den ordfører, som indførte denne procedure i vores forretningsorden, var Marylène Renault, ikke mig.

Det er muligvis nødvendigt med en lille forklaring på, hvordan formanden i Parlamentet rettelig skal agere. Vi har ofte forslag om ændringer for 15., 16. eller 17. gang til allerede eksisterende love. Det er meget forvirrende for de mennesker, der skal behandle disse love. Vi har med rette kastet os ud i en procedure med henblik på at kodificere disse love – at sammensætte dem i en enkelt, læsevenlig, kontrollerbar tekst. Vi sidder ofte med denne opgave, og da substansen ikke ændres, har vi en forenklet procedure til dette formål.

Men når det drejer sig om omarbejdning, løber vi ind i problemer. I så fald fremsætter Kommissionen et forslag om at ændre et element i en pakke af allerede bestående love og blot kodificere resten uden nogen ændringer. Vi har på frivillig basis begrænset os selv til kun at indgive substansændringsforslag til den del, som Kommissionen foreslår at ændre, og ikke at anvende kodificeringen af den resterende del som en lejlighed til at genåbne substansmæssige spørgsmål. Men det skulle vi måske, som det er blevet foreslået af en af vores kolleger. Der ville dog opstå et problem ifølge traktaten vedrørende afgrænsningen af initiativretten mellem os og Kommissionen. Det er imidlertid bestemt ikke et spørgsmål, hvor kolleger med rette kunne klage over formandens ageren. Ifølge vores eksisterende forretningsorden – som vi selv har udarbejdet, og som parlamentsmedlemmerne har vedtaget med absolut flertal – er den korrekte procedure blevet fulgt.

 
  
 

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI).(EN) Hr. formand! Jeg har stemt imod den foreliggende betænkning på grund af forsøget på fuldstændig unødvendigt at involvere landbruget i den enorme reguleringsmæssige byrde, det ville indebære. Jeg mødtes for nylig med en række producenter i min valgkreds. Jeg så det papirarbejde, som en bestemt producent er blevet overdænget med, fordi han allerede er omfattet af denne lovgivning. Jeg gyser ved tanken om, hvad der vil ske for almindelige producenter med meget beskedne bedrifter, hvis de også blev belastet med denne enorme og totalt unødvendige reguleringsmæssige byrde.

Jeg mener, det er en betænkning, som bringer os i den helt forkerte retning, og jeg er mildest talt glad for, at jeg var her og kunne stemme imod den.

 
  
  

– Betænkninger: László Surján (A6-0111/2009), Vladimír Maňka (A6-0057/2009)

 
  
MPphoto
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg anmodede ikke om at afgive en stemmeforklaring vedrørende Maňka-betænkningen, fordi jeg ville kombinere den med denne stemmeforklaring, da de begge to vedrører, hvordan vi skal se på budgettet for næste år, og jeg vil ikke være her næste år, idet jeg holder op til juni. Jeg ved, der er stor opstandelse i den anden side af mødesalen omkring dette.

Jeg vil blot gerne fastslå en række grundregler, som man indtil videre ikke har taget hensyn til i disse betænkninger. Vi bør holde øje med, hvor mange penge, vi giver til ngo'er og agenturer, nu hvor der er enorme problemer med, hvordan europæiske skatteyderes penge bliver brugt. Som eksempel kan jeg nævne Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som for tiden bliver undersøgt af OLAF.

Helt generelt burde vi måske i en tid med enorm økonomisk afmatning og modgang kigge på os selv og trimme vores budget, således at vi kan sende flere penge tilbage til de nationale finansministerier, hvor der er desperat brug for dem, og hvor det virkelig gør ondt. Og i en tid, hvor der i virksomhederne og på regeringskontorerne verden over træffes store – næsten irrationale – beslutninger vedrørende beskæftigelsesanliggender, burde vi sørge for, at der kun var ét arbejdssted for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Koenraad Dillen (NI).(NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod den foreliggende betænkning. Selv om man må se positivt på, at ulovlig indvandring og terrorbekæmpelse prioriteres højt, og at Europa-Parlamentet endelig også på baggrund af den hastige udvidelse med Bulgarien og Rumænien opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge forvaltningen af EU-midler i Kosovo og Balkanlandene, er det beklageligt, at der ikke foreslås noget tiltag som reaktion på dette, og at der heller ikke er nogen tilknyttede betingelser.

Mit parti slår for øvrigt til lyd for, at der ikke kommer flere udvidelser efter Kroatiens tiltrædelse. Men for at vende tilbage til betænkningen kan man som kort nævnt spørge om, hvorfor Europa-Parlamentet ikke gør sig den ulejlighed én gang for alle at plædere for afskaffelsen af en række af de overflødige ikkestatslige organisationer (ngo'er) og europæiske agenturer, som ikke er underlagt nogen form for demokratisk kontrol, ofte fortolker deres beføjelser for bredt og anmoder om europæiske skatteydernes penge for ingenting.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI).(NL) Hr. formand! Det er fremragende, at Parlamentet fremhæver, at der skal være lige adgang til sprogfaciliteter for samtlige parlamentsmedlemmer. Parlamentet skal blive flersproget i ordets sande betydning. Det er helt klart, at arbejdsvilkårene for personer, som er beskæftiget af underleverandørvirksomheder, skal være i overensstemmelse med sprogbestemmelserne.

I afsnittet om bygninger forsømmer Europa-Parlamentet på den anden side at indtage en klar holdning til det månedlige rejsecirkus til Strasbourg, som koster ca. 200 mio. EUR om året. Dette sender ikke noget godt signal til de europæiske borgere, til skatteyderne, og det er en af årsagerne til, at jeg har stemt imod den foreliggende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE).(EN) Hr. formand! Vedrørende de to afstemninger om budgettet vil jeg gerne gøre opmærksom på, at mange mennesker spørger om, hvad EU's budget kan bidrage med, for så vidt angår et finanspolitisk incitament i økonomiske krisetider. Svaret er: meget lidt. Hele EU's budget udgør under 1 % af BNP, og det har udgjort en faldende andel af BNP i de seneste år. Det er makroøkonomisk set et meget lille budget, og dette er noget, som mange af euroskeptikerne gør klogt i at huske.

I visse områder kan budgettet på den anden side have enorm strukturel betydning og gradvist forbedre strukturen for Europas økonomi. Ved at satse på forskning og udvikling samt på en række aspekter af udgifter til regionalfonden og den sociale sektor kan vi være med til at gøre vores økonomi klar til opgangstider.

Det glæder mig, at disse aspekter af budgettet gradvist udgør en større andel af budgettet, og at udgifterne til landbrug og visse andre områder er faldende. Jeg mener dog, at denne tendens skal fremskyndes, og vi er nødt til at fortsætte meget hurtigere i retning af i stedet at bruge ressourcerne på de områder, hvor de kan gøre en reel forskel.

 
  
  

– Betænkning: Christel Schaldemose (A6-0064/2009)

 
  
MPphoto
 

  Simon Busuttil (PPE-DE).(MT) Hr. formand! Jeg har stemt for det alternative forslag om den foreliggende betænkning, og jeg afholdt mig fra at stemme, da der blev stemt om hovedforslaget. Der hersker ingen tvivl om, at sikkerhed i branchen for onlinespil er særdeles vigtig. Vi må forvisse os om, at vi afværger alle former for kriminel aktivitet, som kan påvirke branchen. Dette betyder dog ikke, at vi skal ty til protektionisme. Vi må huske på, at friheden til at yde tjenester i EU er et grundlæggende, anerkendt EU-princip, og derfor må vi ikke forfalde til protektionisme. Det er desuden værd at bemærke, at internettet, i betragtning af at vi taler om onlinespil, i forvejen giver mulighed for en række sikkerhedsforanstaltninger, som vi kan bygge på, som f.eks. forpligtelsen til at melde sig til, inden man får lov til at spille, eller sporing af bestemte aktiviteter, som måtte være af svigagtig karakter, eller endog identifikation af det anvendte kreditkort. Vi må således sige ja til sikkerhed og nej til protektionisme.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Væksten i spil på internettet er et nyt fænomen, der ikke respekterer de nationale grænser, og som har negative konsekvenser, som vi øjeblikkeligt skal imødegå på ensartet plan i EU for at sikre effektiv beskyttelse af børn og unge. Medlemsstaterne skal hurtigst muligt indføre fælles bestemmelser om betalinger, herunder kontrol med spillernes identitet og alder. Det centrale spørgsmål er naturligvis forebyggelse, og jeg presser derfor også på for, at der i hele Europa bliver forbud mod reklamer for spil rettet mod unge, præcis som vi har det for alkohol og tobak. Vi skal desuden følge de øvrige negative virkninger af denne gren af underholdningsbranchen, herunder hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet i almindelighed. Og for så vidt angår disse områder, er jeg helt grundlæggende imod et frit marked.

 
  
MPphoto
 

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE).(IT) Hr. formand! Jeg var usikker med hensyn til, hvordan jeg skulle stemme om fru Schaldemoses betænkning om sikkerheden ved onlinespil og af hvilken grund. Så jeg spurgte nogle pensionister i min valgkreds. I går mødte jeg en pensioneret håndværker ved navn Ugo Rossi. Han sagde: "Åh, onlinespil, jeg har tabt 10 000 EUR". Lidt senere mødte jeg en anden pensionist, Lucia Annone. Hun sagde: "Nævn ikke ordet onlinespil, for jeg har tabt 100 000 EUR". Jeg besluttede mig dog for, hvordan jeg skulle stemme, da min moder, der er 94, sagde til mig: "Du gav mig en computer, og nu har jeg tabt hele min pension for marts måned, dvs. 450 EUR". Så på det tidspunkt besluttede jeg mig for, at jeg som en protest mod spil og for at få det udryddet i hele Europa måtte stemme imod den foreliggende betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE).(EN) Hr. formand! For så vidt angår onlinespil, må der være klare og utvetydige love, hvis formål er at begrænse, regulere og redegøre for de næsten 3 mia. EUR i årlig bruttoindtægt, som spillebranchen genererer. Ifølge fru Schaldemose udgør de 3 mia. EUR imidlertid blot 5 % af det samlede spillemarked i EU.

Det er således helt indlysende, at denne branche har stor betydning og påvirkning – og indebærer farer. Spil bliver med rette ofte forbundet med kriminalitet på internationalt plan, og grænseoverskridende spilleoperatører, som meget lettere kan drive virksomhed via internettet, bringer de forskellige nationale love i fare og udgør risici for den nationale suverænitet.

Det er også vigtigt at gøre opmærksom på de negative helbredsvirkninger i forbindelse med spil. Som læge er jeg fuldt ud klar over de skadelige virkninger ved ludomani. Disse problemer kan ikke fremhæves kraftigt nok af Europa-Parlamentet.

Med hensyn til bekæmpelse af svindel, kriminel adfærd og økonomiske og sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med onlinespil, opfordrer jeg Europa-Parlamentet til fremover at fortsætte med at stemme for bedre og bedre løsninger.

 
  
MPphoto
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg stemte på samme måde som hr. Busuttil vedrørende denne bestemte betænkning og var bekymret, for så vidt angår argumentationen. Det var faktisk utroligt, alt det vrøvl man skulle høre i forbindelse med denne forhandling, f.eks. fra min kollega hr. Fatuzzo, som lige er gået. Det er det rene vås at sige, at vi, fordi tre ældre mennesker helt frivilligt mister nogle penge, så skal forbyde onlinespil i hele EU.

Denne forhandling viste, at der er mange nationale forskelle, og der var ikke megen ærlighed at spore i forhandlingen overhovedet. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse bestilte en undersøgelse, som viste, at onlinespil ikke gjorde større skade end almindelig spilleaktivitet, som en national spiloperatør står bag. Der var også noget, som var fornuftigt, nemlig afsnittet om rimeligt økonomisk afkast for at garantere sikkerheden i sport. Denne forhandling har desværre drevet onlinespillerne og sportsledelsesorganerne endnu længere væk fra hinanden end nogensinde før frem for at få dem til at sætte sig sammen og forsøge at udarbejde en fælles løsning. Det har helt klar vist, at det er nødvendigt med et forum, hvor disse to grupper kan sætte sig og drøfte sagen. Men dette er åbenbart desværre ikke stedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Vi ved alle, at spil er et meget følsomt emne. Man behøver blot at lytte til indlæggene inden mit indlæg. Der er dem, der tror, at spil er djævelens værk, og at de deltagende fortjener at blive kastet i helvedes ild og miste alt her på jorden og i det hinsidige. Dette er ganske vist en ekstrem opfattelse, men hvis man ser på noget af sprogbrugen i den foreliggende betænkning – afsnittene om en gennemsigtig sektor, der sikrer offentlighedens og forbrugernes interesser, om tackling af svindel og anden kriminel adfærd samt om forebyggelse af negative konsekvenser for forbrugerne – udtrykker man de samme følelser, omend på en langt mere afdæmpet måde, i den foreliggende betænkning, når der er tale om onlinespil.

Men tænk over hykleriet i den foreliggende betænkning. I betænkningen omtales onlinespil som noget negativt og skadeligt, men der nævnes intet om de statsmonopoler, som i skjul bag den følelsesladede sprogbrug fortsat driver private innovative konkurrenter ud af markedet. Lad os være ærlige i forbindelse med denne forhandling med hensyn til, hvad det egentlig drejer sig om. Det handler om at bevare nogle statsmonopoler, og vi ved, hvad det fører til, nemlig ufrihed.

 
  
  

– Betænkning: Maria Petre (A6-0088/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI).(EN) Hr. formand! Fødevarekvalitet er ikke blot noget, vi stræber efter her i Europa. Det er noget, vi fortsat skal have i virkeligheden. Men fødevareproduktion kræver, at man får et rimeligt økonomisk udbytte. Vores landbrugsproducenter skal kunne tjene tilstrækkeligt til at dække ekstraomkostningerne ved EU's fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøkrav. Stillet over for billige importvarer af ringe kvalitet, er den konkurrencefordel, som den højere kvalitet burde give, ofte ikke tilstrækkelig. Det er derfor nødvendigt med midlerne fra den fælles landbrugspolitik for at vores producenter fortsat kan være konkurrencedygtige. Dette er den pris, man må betale for at imødekomme de høje omkostninger, som EU-lovgivningen medfører.

Jeg beklager også, at producenterne fortsat bliver udnyttet af de store distributører, som nu dominerer det europæiske marked for fødevarer. De misbruger fortsat deres dominerende position, idet producenterne bliver udnyttet ved enhver lejlighed, så producenterne endog skal betale for distributørernes reklamekampagner.

 
  
  

– Betænkning: Jonathan Evans (A6-0011/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg takker for at have fået lejlighed til at forklare min stemmeafgivning. Det kommer næppe som nogen overraskelse, at jeg rent faktisk stemte for denne betænkning, eftersom ordføreren var en af mine rigtig gode konservative, britiske kolleger.

Det, vi skal være varsomme med i disse økonomisk vanskelige tider, er opfordringen til stadig mere protektionisme og opfordringen til suspension af vores normale bestemmelser om konkurrence og statsstøtte. Vi ser opfordringen til protektionisme fra præsident Sarkozy, som fremfører, at skatteydernes penge skal anvendes til at beskytte den franske bilindustri. Vi ser tilsvarende hjælpepakker i USA. Det fangede min interesse, da jeg den anden dag i et amerikansk tidsskrift så en annonce, som var indrykket af de amerikanske bilselskaber, hvor der stod: "Du ville jo ikke købe vores biler. Men nu får vi dine penge alligevel via det, du har betalt i skat, så vi ikke går konkurs." Ja, så langt ud er det tilsyneladende kommet. Fordi selskaberne ikke leverede de varer og tjenesteydelser, som forbrugere ville købe, tilsidesætter vi nu bestemmelserne om statsstøtte og holder selskaber i gang, som måske ikke kan overleve på lang sigt. Vi er klar over betydningen af at bevare arbejdspladser, men lad os sikre, at vi træffer gode økonomiske beslutninger.

 
  
  

– Betænkning: Edit Herczog (A6-0074/2009)

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! SMV'er udgør desværre fortsat ikke rygraden i økonomien, navnlig ikke i de nye medlemsstater, og alligevel giver de forhåbning om en vis grad af ansættelsessikkerhed. Vi har naturligvis brug for mere fleksible love vedrørende beskæftigelse, således at disse små virksomheder også kan reagere fleksibelt på nye krav og lettere belønne specialister i overensstemmelse med nye målsætninger. Vi er nødt til at gøre det lettere at etablere virksomheder, men også at afvikle dem. Og vigtigst af alt er vi også nødt til at sikre lettere adgang ikke alene til kredit, men også til udbetaling af økonomiske ressourcer fra europæiske fonde. Alt dette ved vi allerede. Vi har udført en hel del arbejde i de seneste fem år her i Europa-Parlamentet, men det er op til medlemsstaterne at tage disse ting alvorligt og udføre dem i praksis frem for blot at tale om dem. Her i en krisetid er det med al tydelighed klart, hvad man har forsømt på dette område, navnlig i de nye medlemsstater. Jeg har stemt for fru Herczogs betænkning, men det hele er meningsløst, medmindre medlemsstaterne er villige til at arbejde videre med området.

 
  
MPphoto
 

  Milan Gaľa (PPE-DE). (SK) Hr. formand! Jeg stemte for fru Herczogs betænkning. Vi har 23 mio. SMV'er i EU. De repræsenterer op til 99 % af alle virksomheder og giver arbejde til over 100 mio. EU-borgere. I den aktuelle krise spiller de derfor en central rolle i forbindelse med økonomisk vækst, social sammenhængskraft og navnlig jobskabelse. SMV'er er dynamiske og har stor innovations- og udviklingsevne. De udgør et væsentligt bidrag i retning af at gennemføre Lissabonstrategiens mål.

Kredit og lån er de vigtigste finansieringskilder for SMV'er i Europa. Den kendsgerning, at SMV'er normalt betragtes som mere risikable, gør det vanskeligt for dem at få adgang til finansiering. Det er særligt nødvendigt at sikre, at SMV'er har gunstige betingelser med hensyn til adgang til finansieringskilder, både via lån og fra EU-midler, og derved at sikre virksomhedernes langsigtede overlevelse.

 
  
MPphoto
 

  Neena Gill (PSE).(EN) Hr. formand! Jeg støttede den foreliggende betænkning, fordi små virksomheder – som vi allerede har hørt – udgør rygraden i vores økonomi. Mange medlemsstaters planer om økonomisk genopretning understreger den vigtige rolle, små virksomheder kan spille i forbindelse med at få os ud af den aktuelle krise.

99,2 % af virksomhederne i min hjemegn har under 49 ansatte. West Midlands har den højeste andel af små virksomheder sammenlignet med alle andre regioner i Det Forenede Kongerige. Forudsat at der tages rimeligt hensyn til medlemsstaternes kompetencer på områder som f.eks. overenskomstforhandlinger, er den foreliggende betænkning et stort skridt i retning af at sikre, at vi alle først og fremmest tænker på de små virksomheder.

Jeg ser navnlig positivt på, at det i den foreliggende betænkning understreges, at små virksomheder har vanskeligt ved at få adgang til kredit samt have tid og ressourcer til uddannelse og efteruddannelse og – vigtigst af alt – til forskning. De nationale grænser er i stadig større grad irrelevante for de små virksomheder, som driver forretning med partnere i hele Europa. Vi må dog beskytte dem, når de involverer sig i handel på tværs af grænserne, via foranstaltninger som f.eks. nævnt i min betænkning om inddrivelse af skyldneres aktiver.

EU skal også spille en rolle med henblik på at sikre, at SMV'er har adgang til finansiering, hvilket vil sige, at vi bør sikre os, at der er adgang til mikrokreditter uden om bankerne. Vi kan gøre dette ved at anvende strukturfonde og udvikle mikrokreditinstitutioner uden at tage penge fra skatteyderne. Dette initiativ kan mindske arbejdsløsheden og genstarte vores økonomi.

 
  
MPphoto
 

  Gary Titley (PSE).(EN) Hr. formand! Jeg ser positivt på den foreliggende betænkning og har blot et par små forbehold. Vi har hørt fra min kollega, fru Gill, hvor vigtige små virksomheder er for økonomien, og hvordan de er hårdest udsat i den aktuelle økonomisk vanskelige situation. Problemet er, at EU udelukkende er gearet til store virksomheder, det være sig vedrørende lovgivning, adgang til markeder eller finansiering.

Vi taler ofte om bedre regulering, men det, vi virkelig har brug for, er proportionalitet. Vi må sikre, at vores lovgivning er proportional i forhold til de problemer, vi har med at gøre, og navnlig i forbindelse med IPPC, som vi har talt om i dag. Det drejer sig i virkeligheden om store virksomheder, ikke om små virksomheder, og det skal afspejles.

Jeg glæder mig over initiativer som Jasmine, som jeg mener, fører os i den rigtige retning, men vi skal tænke på finansiering, markedsadgang og lovgivning og på de specifikke behov, små virksomheder har.

Jeg har en særlig anmodning. Vi har et indre marked, men vi har ikke et fælles EF-patent. Vi har nu forsøgt at løse dette problem i flere år, og det er virkelig en skandale, at vi ikke kan løse dette problem. Det kunne i sig selv være til størst hjælp for virksomhederne i EU. Lad os se handling.

 
  
MPphoto
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke tolkene for, at de stadig er her, fordi de havde ikke samme mulighed for at gå til frokost som hr. Beazley, der er gået for længe siden.

Jeg bør lige forklare, at det ikke altid er lige nemt at være med i en stor gruppe. Det er meget vanskeligt at få taletid ved nogle af de centrale forhandlinger, hvis man ikke er enig i den store gruppes linje, uden enten markant at kompromittere sin position eller snakke folk efter munden på endeløse dødkedelige møder, og derfor er stemmeforklaringer for folk som mig særdeles vigtige.

Helt generelt ser jeg vel positivt på "Small Business Act" eller ethvert andet forsøg på at erkende de behov, små virksomheder har. Det var faktisk på grund af ringe regulering, mens jeg drev min egen lille virksomhed, at jeg i sin tid kom ind i politik – idet jeg blot gerne ville have ændret en bestemt ting.

Jeg er dog ret sikker på, at enhver lovgivning fra EU's side afgjort vil være med til at skabe flere små virksomheder. Tilsyneladende er der desværre i øjeblikket store virksomheder, der som følge af omfattende EU-regulering, gradvist bliver til mindre virksomheder med færre ansatte, fordi deres omsætning bliver mindre på grund af denne regulering, og de flytter arbejdspladser væk fra EU. Vi må her i Parlamentet være meget omhyggelige med, at vi tilskynder enkeltpersoner til at starte nye virksomheder og ikke tilskynder til udflytning af arbejdspladser, fordi vi med vores regulering får arbejdspladserne til at forsvinde.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (PPE-DE). (EN) Hr. formand! Ligesom den foregående taler vil jeg gerne takke alle tolkene, fordi de er nødt til at lytte til vores taler. Jeg er sikker på, at De har meget mindre glæde af dem, end vi har.

To af mine personlige mottoer er, af uforklarlige grunde, "Small is beautiful" (småt er smukt) og "Size does not matter" (størrelse er ligegyldig). Jeg repræsenterer London, som efter min mening er verdens mest storslåede by og hovedstad i verdens mest storslåede land. Selv om vi ikke længere har vores sværindustrier, er vi fyldt med små, innovative virksomheder inden for den kreative branche og modebranchen, som hele tiden skaber job på et virkeligt vækstområde.

Som den foregående taler sagde, ser vi en masse europæiske bestemmelser, der angiveligt sigter mod at hjælpe virksomheder, men temmelig ofte er de et resultat af store firmaers lobbyvirksomhed for at holde små firmaer udenfor. For nogle år siden spiste jeg middag med folk fra en stor, anset virksomhed. De kaldte små virksomheder nassere. Det er den slags holdninger, vi skal tackle. Vi er også nødt til at hjælpe små virksomheder, når det gælder offentlige indkøb og konkurrence med store virksomheder, og, især i disse tider, med at håndtere den vanskelige adgang til kredit for at sikre, at levedygtige virksomheder fortsætter med at vokse og skabe rigdom og beskæftigelse i EU.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

- Betænkning: Paolo Costa (A6-0049/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Costas betænkning om ændringer af visse bestemmelser i bilaterale aftaler inden for lufttrafik mellem medlemsstaterne og Republikken Armenien. Jeg synes, der skal tilføjes en udpegningsbestemmelse for at undgå forskelsbehandling mellem EU's luftfartsselskaber og luftfartsselskaber fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Schweiz. Endvidere støtter jeg ændringen af artikel 5 om lufttransporttakster, hvor transport, som udelukkende finder sted inden for Det Europæiske Fællesskabs område, skal være underkastet EU-lovgivning. Jeg tror, at disse ændringer både gavner virksomheder, der opererer i luftfartssektoren, og borgere på grund af forenklingen af bureaukratiske procedurer og løsningen af de juridiske konflikter, som for det meste opstår i tilfælde, hvor fællesskabsbestemmelser og bilaterale aftaler eksisterer side om side.

 
  
  

- Betænkning: Paolo Costa (A6-0059/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg er klar over, at Costa-betænkningen behandler tekniske aspekter af lufttrafik mellem Unionen og Israel. Ikke desto mindre stemte jeg imod betænkningen som et tegn på min protest mod den israelske regerings skandaløse handlinger i Gazastriben, selv om der ikke er nogen undskyldning for Hamasmilitanters raketangreb på israelske bosættelser, og man kan godt forstå, at Israel reagerer.

Problemet er, at den nylige invasion af Gazastriben var fuldstændig ude af proportioner og i høj grad vilkårlig, med hundrede gange så mange ofre blandt uskyldige palæstinensiske mænd, kvinder og børn som i den israelske hær.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg stemmer for betænkningen om aftalen mellem EU og Israel om visse aspekter af lufttrafik. Jeg er enig i ordførerens forslag om, at aftalen skal undertegnes.

Jeg synes, at ændringsforslaget om udpegningsbestemmelsen, beskatning af flybrændstof og klausuler om takster er hensigtsmæssigt, hvad angår de bilaterale aftaler, som i øjeblikket gælder. Jeg håber, det vil bidrage til, at aftalen gennemføres, hvis vi baserer os på gensidig tillid til modpartens systemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Costa-betænkningen om aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Israel om visse aspekter af lufttrafik. Jeg er enig med ordføreren i, at økonomisk samarbejde med staten Israel bør fremmes på nogle områder, såsom lufttrafik, ikke blot på grund af de gensidige fordele, men også på grund af de positive eksterne virkninger i hele det omkringliggende område. Jeg er selv ordfører for betænkningen om udvikling af et fælles luftfartsområde med Israel, inden for rammerne af Kommissionens forslag om en global aftale om luftfart med denne vigtige EU-partner i Mellemøsten og i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik, og en af de vigtigste handelspartnere i Euromedområdet.

Desuden har Israel længe været medlem af Organisationen for International Civil Luftfart, har opfyldt sine forpligtelser og vedtaget politik, som er i overensstemmelse med international lovgivning i dette område, især hvad angår sikkerhed og beskyttelse, men også miljøbeskyttelse og luftfartsselskabers ansattes velfærd. Alt dette betyder, at den førnævnte omfattende aftale bør gennemføres på EU-plan, idet der lægges stor vægt på de miljømæssige virkninger af øget trafik og på lige adgangsbetingelser.

 
  
  

- Betænkning: Joseph Borrell Fontelles (A6-0073/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for tillægsprotokollen til aftalen EF/Sydafrika for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU.

Som følge af Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU vil Europa-Parlamentet afgive samstemmende udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af tillægsprotokollen til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU.

Jeg synes, det er overordentlig vigtigt, at alle de aftaler, som EU undertegner med tredjelande, medtager Rumænien som EU-medlemsstat. Rumænien er medlem af den europæiske familie med fulde rettigheder og skal medtages i alle dokumenter vedrørende EU. Rumænien skal have alle rettigheder og forpligtelser, som en EU-medlemsstat har.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte hverken for eller imod hr. Borrell Fontelles' betænkning om tillægsprotokollen til aftalen mellem EU og Sydafrika for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU. Jeg synes faktisk ikke, at jeg fuldstændig kan tilslutte mig det arbejde, som min kollega har gjort.

 
  
  

- Betænkning: Jeanine Hennis-Plasschaert (A6-0061/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Der er gjort store fremskridt, siden Schengenaftalen blev gennemført. Aftalen ændrede radikalt mange europæiske borgeres liv ved at fokusere på en ny fremgangsmåde, hvad angår grænseforvaltning.

Den nye fase, der er helliget integreret grænseforvaltning, startede i 2002, hvilket førte til et fælles lovgivningskorpus, et fælles system for samordning, et operationelt samarbejde, en fælles og integreret risikoevaluering, uddannet personale og deling af byrderne mellem medlemsstaterne med sigte på et europæisk grænsevagtkorps.

Nu, hvor denne fase er gennemført, er det på tide at se fremad for at opnå en reelt integreret grænseforvaltning, således at de to mål kan nås, nemlig at øge sikkerheden og gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere at rejse. Derfor går jeg ind for de forslag, som Kommissionen har forelagt Parlamentet. Mange af disse er allerede behandlet i min betænkning om en fællesskabskodeks for personers grænsepassage. I dette tilfælde er det tilsyneladende uundgåeligt, at vi fortsætter ad denne vej og udtaler os positivt om indførelse af et system til registrering af ind- og udrejse, lempelse af reglerne for grænsepassage for rejsende og indførelse af et elektronisk system for rejsetilladelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Medlemsstater er stadig ansvarlige for at kontrollere deres egne grænser, men kun en generel aftale og en fælles politik vil gøre det muligt, at vi kan tage de fundamentale udfordringer op, når det gælder grænseforvaltning og migrationsstrømme.

Et område uden indre grænser kan ikke fungere uden delt ansvar og solidaritet, hvad angår forvaltning af de ydre grænser. Vi bør tænke på den vigtigste grund til dette, nemlig at EU's ydre grænser årligt passeres af flere end 300 mio. rejsende.

Integreret grænseforvaltning skal faktisk arbejde ud fra to grundlæggende målsætninger, nemlig øge sikkerheden og gøre det lettere at passere grænserne for dem, som vil rejse lovligt og med lovlige grunde ind i et land.

Vi kan imidlertid ikke fortsætte med at vedtage særskilte, nye initiativer uden en omfattende, overordnet plan for EU's grænsestrategi. Det er også vigtigt at evaluere nuværende systemer for at vurdere, om der virkelig er behov for, at der skabes nye instrumenter, om de er gennemførlige, pålidelige, kompatible, hvad de koster, og om der i tilstrækkelig grad tages hensyn til beskyttelsen af personers grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. − (FR) Jeg støtter fru Hennis-Plasschaerts betænkning om de nye faser af grænseforvaltningen i EU.

Kommissionen, som står over for udfordringen med at forbedre den indre sikkerhed samtidig med, at det bliver lettere for tredjelandsborgere at rejse, har foreslået tre løsninger: registrering af ind- og udrejse, først og fremmest for at gøre noget ved det fænomen, at personer bliver længere, end de har tilladelse til, lempelse af reglerne for grænsepassage for rejsende i god tro og indførelse af et elektronisk system for rejsetilladelser, idet vi følger eksemplet fra USA, som har haft systemet siden januar. Hvad det sidste punkt angår, vil jeg fremhæve betydningen af Kommissionens politiske undersøgelser, der analyserer effektiviteten, indvirkningen og den praktiske gennemførlighed af et sådant system. Vi er nødt til at have adgang til en objektiv vurdering af systemets nytte og reelle, ikke blot formodede, merværdi.

Vi må ikke glemme, at der er to forudsætninger for, at vi kan indføre dette imponerende værktøj. Vi er nødt til at fremskynde gennemførelsen af SIS II for at muliggøre biometrisk kontrol af pas og visa, og vi er nødt til at undersøge systemets indvirkning på beskyttelsen af personlige data for at sikre, at foranstaltningen er forholdsmæssig.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. − (FR) Det, der er sjældent, fortjener at blive fremhævet. Denne initiativbetænkning om den fremtidige forvaltning af EU's ydre grænser er fornuftig, og den har et anstrøg af en vis realisme, idet den, som første fase i en ny undersøgelse af grænseforvaltning i EU, foreslår en kritisk, dybtgående analyse af operationen og effektiviteten af de nuværende systemer og af, hvordan disse påvirker hinanden.

Uden at være naive kan vi være optimistiske, og måske kan vi få en debat.

Som eksempel og for at hjælpe os med at forstå den sindstilstand, som forfatterne til denne tekst befinder sig i, nævner jeg her to passager fra teksten.

Den første erkender, at "balancen mellem at sikre fri bevægelighed over grænserne for et voksende antal mennesker og at garantere større sikkerhed for Europas borgere er vanskelig". Det er rigtigt, men et andet sted læser vi, at "foranstaltninger til forbedring af grænsesikkerheden skal ledsages af lempelser af reglerne for passagerstrømme og mobilitetsfremmende foranstaltninger i en stadig mere globaliseret verden".

Skizofreni på dette niveau går over vores forstand.

 
  
MPphoto
 
 

  Roselyne Lefrançois (PSE), skriftlig. − (FR) Lige fra begyndelsen har jeg som skyggeordfører for denne betænkning for Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet taget betydelige forbehold med hensyn til, om ind- og udrejsesystemet, som er nævnt i Kommissionens meddelelse, er nyttigt og effektivt. Gennemførelsen af et sådant system, som er direkte inspireret af US-VISIT-programmet, ville betyde, at vi ville foretage enorme investeringer for at opnå resultater, der er meget usikre, både når det gælder ulovlig indvandring og kriminalitet. Det er i hvert fald, hvad det amerikanske eksperiment viser.

Desuden udgør de planlagte foranstaltninger, som er baserede på en massiv indsamling af personlige data, efter min mening risici for beskyttelsen af privatlivets fred. Denne opfattelse deles af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Vedtagelsen af en række af mine ændringsforslag, som sigtede på at sætte fokus på tvivlen om behovet for og forholdsmæssigheden af systemet og på kritik af kulturen med mistanke, som i stigende grad præger beslutninger vedrørende forvaltning af ydre grænser, har fået mig til at støtte betænkningen på plenarmødet.

På et tidspunkt, hvor den globale økonomi er kastet ud i en krise, er der uden tvivl andre prioriteter for det europæiske budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Initiativbetænkningen om grænseforvaltningen i EU er vigtig, eftersom den vil fungere som en vejledning for den lovgivning, som EU vil foreslå i 2009. Som ordfører for PPE-DE-Gruppen synes jeg, at teksten tydeligere skal støtte forberedelsen af de næste faser i den integrerede grænseforvaltning.

Hvad angår EU's ind- og udrejsesystem, indsamles en del af de oplysninger, der kræves for at skabe dette system, allerede af systemer såsom VIS, SIS og EURODAC. Kommissionen skal styre sammenkoblingen af disse systemer og udvide deres funktionalitet for at strømline udgifterne.

EU-borgernes mulighed for at vælge automatiske kontrolposter som en del af programmet til registrering af rejsende i god tro er velkommen, da det vil hjælpe med at ekspedere strømmen af rejsende hurtigere og forebygge kødannelse. Jeg har imidlertid foreslået, at termen "rejsende i god tro" ændres til termen "hyppigt rejsende" for at undgå, at de øvrige rejsende anses for at "udgøre en høj risiko".

Oprettelsen af det elektroniske system for rejsetilladelser er ikke retfærdiggjort finansielt. Derfor har jeg foreslået, at det erstattes med obligatorisk brug af biometriske pas for tredjelandsstatsborgere, der ikke behøver visum for at rejse ind i EU.

For at nå EU's strategiske målsætninger bør Kommissionen ikke begynde helt forfra med at udvikle nye værktøjer, førend de nuværende værktøjer er fuldt operationelle og pålidelige.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. − (RO) De ydre grænsers sikkerhed er et område, som ikke er undersøgt tilstrækkeligt, hverken af os i Europa-Parlamentet eller af andre EU-institutioner. Jeg støttede denne betænkning, fordi jeg absolut tror, at det er vigtigt at identificere tredjelandsstatsborgere bedre, ikke blot fordi det vil holde personer ude, som ikke bør have lov at rejse ind i EU, men snarere fordi det vil lette indrejsen for dem, der rejser lovligt.

Blandt de utallige nødvendige henstillinger og bemærkninger i denne betænkning vil jeg gerne især dvæle ved, hvor vigtigt det er at have en omfattende strategiplan på plads for grænseforvaltning. Selv om der i øjeblikket er andre prioriteter, som kræver institutionelle ændringer i EU, er det ved at blive væsentligt for os at integrere de talrige grænseprogrammer, som enten er foreslået eller allerede eksisterer, for at undgå unødige gentagelser og udgifter.

Jeg ønsker også at understrege betydningen af at koordinere denne mulige plan med erfaringerne og målsætningerne fra Schengenområdet, som er det tydeligste eksempel på den type åbent område, som vi alle ønsker i Europa. Vi behøver ingen midlertidige procedurer og da slet ikke en masse gensidigt inkompatible mekanismer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg synes, at afskaffelsen af kontrollen ved EU's indre grænser er et vigtigt skridt i den europæiske integrationsproces, men det indebærer også nye problemer, som vi er nødt til at tage hensyn til.

Jeg bifalder Rådets initiativ til at forberede lovgivningsforslag for perioden 2009-2010 om indførelse af et ind- og udrejsesystem, et program til registrering af rejsende (RTP) og et elektronisk system for rejsetilladelser (ESTA). Selv om jeg synes, at disse programmer skal gennemføres hurtigst muligt og fungere så effektivt som muligt, skal de forberedes ordentligt.

Om ind- og udrejsesystemet kommer til at fungere korrekt, afhænger både af udstyret og af, om VIS, SIS II og EURODAC i operationel henseende bliver en succes. Jeg tror, at det er absolut væsentligt, at der udarbejdes en omfattende strategiplan, som opstiller de generelle rammer for EU's grænsestrategi og sikrer samordning og samarbejde mellem de forskellige systemer og myndigheder med ansvar på dette område.

Vi må også tage hensyn til erfaringerne i USA på dette område. Jeg er enig med ordføreren i, at et program som US VISIT måske nok fungerer ud fra et teknisk synspunkt, og at programmet derfor ikke pr. definition er en hindring for en normal strøm af rejsende.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Et lovsystem, som er sårbart over for svig, vanskeligt at håndhæve og ofte ikke føres ud i livet, er en indbydelse til at overtræde – eller simpelthen ignorere – loven. Når vi tager hensyn til de foreliggende oplysninger, kan vi formode, at dette er en af vanskelighederne ved de forskellige europæiske lovgivninger om indvandring. Det er kendt, at en lovs afskrækkende virkning i højere grad afhænger af, hvor sandsynligt det er, at den anvendes, end af de sanktioner, som den medfører. Disse bekymringer indebærer erkendelse af behovet for, at de europæiske myndigheder samarbejder om at anvende den nuværende lovgivning og også søger at tilpasse lovrammerne til den realitet, som er beskrevet i forskellige rapporter.

Til sidst skal det både for solidaritetens og rimelighedens skyld understreges, at der er behov for at tage hensyn til den byrde, som forvaltning af de ydre grænser udgør for de pågældende medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. − (PL) Jeg stemte for denne betænkning om de næste faser af grænseforvaltningen i EU. Jeg vil imidlertid gerne gøre Dem opmærksom på en række vigtige aspekter, som der bør tages hensyn til i fremtiden.

Et område uden indre grænser vil ikke fungere, hvis der ikke er noget ansvar for forvaltningen af disse grænser. Øget grænsesikkerhed i takt med en forbedring af den frie bevægelighed for personer i et stadig mere forenet Europa, er her et vigtigt element. Det endelige mål bør imidlertid være at finde en balance mellem sikring af den frie bevægelighed for personer og tilvejebringelse af større sikkerhed for Europas borgere.

Nøgleelementet skal være en strategi, der er baseret på beskyttelse af privatlivet som mål, således at rejsendes data ikke misbruges, og de rejsende selv har tillid til de myndigheder, som er i besiddelse af disse data. Anvendelsen af personlige data er gavnligt for den offentlige sikkerhed. Lad os imidlertid huske på, at offentlighedens tillid til myndighedernes aktiviteter skal danne grundlaget for alle lovgivningsaktiviteter på dette område. For at opnå dette skal personlige data beskyttes effektivt og overvåges ordentligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg agter at støtte fru Hennis-Plasschaerts betænkning om det vigtige spørgsmål om de næste faser af grænseforvaltning i EU og lignende erfaringer i tredjelande. Jeg er enig med ordføreren i, at det er væsentligt at evaluere og vurdere nuværende foranstaltninger inden for rammerne af grænseforvaltning, inden vi investerer mere og udvikler de systemer, som Kommissionen tilsyneladende foretrækker, nemlig et ind- og udrejsesystem for alle tredjelandsstatsborgere, et program til registrering af rejsende (RTP), som også er åbent for dem, og en ramme for udviklingen af lokale registreringsprogrammer og automatiske kontrolposter. Disse procedurer har store muligheder, men det skal understreges, og i den henseende bifalder jeg ordførerens arbejde, at en garanti for beskyttelsen af personlige data og udviklingen af teknologi, som er minimalt indgribende, når det gælder folks fortrolighed, skal have absolut prioritet. Endelig skal vi dog ikke glemme en grundig cost-benefit-analyse.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. − (RO) Når vi tager betydningen af den frie bevægelighed som en del af det europæiske projekt i betragtning, har formålet med de foranstaltninger, der er vedtaget i de forløbne år, været at lempe kontrollen ved de indre grænser. Disse skridt skal imidlertid modsvares af foranstaltninger, som skærper kontrollen ved de ydre grænser.

I en situation, hvor der f.eks. i 2006 blev registreret indtil 8 mio. ulovlige indvandrere i EU, mener jeg, at Kommissionens initiativ til at indføre et ind- og udrejsesystem, et program til registrering af rejsende og et elektronisk system for rejsetilladelser er nødvendigt. Et europæisk område uden grænser, som fra at være et ønske bliver en realitet, kan kun fungere, hvis vi påtager os et fælles ansvar, og hvis vi udviser solidaritet, når det gælder forvaltningen af de ydre grænser. Det er en opgave, hvor medlemsstater, der ligger ved EU's grænser, herunder Rumænien, kommer til at spille en vigtig rolle.

Vi må imidlertid ikke tabe af syne, at der allerede findes systemer til beskyttelse af grænserne såsom EUROSUR og FRONTEX. For at de kan fungere, er det derfor meget vigtigt at vurdere, i hvilken udstrækning det nye initiativ kan supplere dem uden at skabe risiko for dobbeltarbejde. Endvidere skal vi vedvarende bekymre os om, at personers ret til privatlivets fred respekteres, og at der udvikles nye, mindre indgribende teknologier.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. − (CS) Jeg vil gerne først og fremmest sige, at jeg er fuldstændig uenig i en af betænkningens vigtigste konklusioner, nemlig at afskaffelse af kontrol ved de indre EU-grænser er en af den europæiske integrations største succeser. Afskaffelsen af kontrollen ved grænserne er kun en uundgåelig konsekvens af det neoliberale EU-projekt og dets vitale interesse i den frie bevægelighed for kapital, varer og personer (med andre ord arbejdere). EU bør først og fremmest skabe succeser på områderne fred og socialpolitik, men desværre er disse områder naturligvis altid meget færre i antal.

I betænkningen tages det også som en selvfølge, at vi, hvad angår forvaltning af EU's ydre grænser, skal kopiere de systemer, som USA har indført. Dette er simpelthen helt ved siden af, når man tænker på det substantielle og stærkt håndhævede "jerntæppe" mellem USA og Mexico. Hvad angår EU's ydre grænser, vil jeg også gerne understrege, at den seneste tid i Europa klart har vist, at politiske og sociale problemer ikke kan løses af politiet eller rutineforanstaltninger.

 
  
  

- Betænkning: Klaus-Heiner Lehne (A6-0040/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) I denne stemmeforklaring stræber vi svenske socialdemokrater i Europa-Parlamentet efter at forklare, hvorfor vi valgte at stemme for hr. Lehnes betænkning om grænseoverskridende flytning af selskabers vedtægtsmæssige hjemsted. Vi synes, at dette er et vigtigt supplement til Lehne-betænkningen om statutten for europæiske private selskaber.

Vi tror, at manglen på et generelt sæt forordninger om flytning af selskabers vedtægtsmæssige hjemsted skaber problemer for selskaber, der ønsker at flytte på tværs af grænser inden for det indre marked, da de i øjeblikket tvinges til at likvidere selskabet og således afvikle virksomheden for at kunne flytte deres vedtægtsmæssige hjemsted. Vi tror også, det er godt, at Europa-Parlamentet foreslår, at flytning af et vedtægtsmæssigt hjemsted ikke må indebære omgåelse af retlige, sociale og skattemæssige bestemmelser. Vi bifalder ligeledes, at Europa-Parlamentet understreger, at flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted skal være skatteneutral.

Vi er imidlertid ikke enige i alle udvalgets konklusioner i forbindelse med diskussionerne af betænkningen. F.eks. er vi ikke enige i formuleringen i betragtning G om, at Europa-Parlamentet ikke kan udfærdige lovgivning, som strider mod Domstolens retspraksis. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det er Europa-Parlamentet, som, sammen med Rådet, udarbejder loven, og det er derefter Domstolens opgave at fortolke denne lov, ikke omvendt. Endvidere vil vi gerne have ordene "understreger skattekonkurrences positive indvirkning på økonomisk vækst som led i Lissabon-strategien" fjernet fra betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte imod hr. Lehnes betænkning om grænseoverskridende flytning af selskabers vedtægtsmæssige hjemsted. Faktisk tror jeg, at selskabers grænseoverskridende flytning ikke bør betragtes som et af de væsentlige elementer i fuldendelsen af det indre marked, men, som det ofte er tilfældet, som en måde til at omgå nationale love om forskellige aspekter (ikke mindst beskatning). Jeg er derfor imod denne betænkning, fordi der er en reel risiko for, at grænseoverskridende flytning af selskabers vedtægtsmæssige hjemsteder vil indebære omgåelse af EU's retlige, sociale og skattemæssige krav.

 
  
  

- Betænkning: Giusto Catania (A6-0050/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. − (PL) Jeg har støttet Giusto Catanis betænkning. Efter min mening er vi nødt til at revidere Dublinforordningen, således at beslutningen taget af det land, som er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning, tager hensyn til asylansøgerens individuelle behov. Vi er nødt til at lægge vægt på, at asylansøgere integreres i deres nye omgivelser, og sikre, at de får mulighed for at lære sproget i det land, de opholder sig i, da dette vil øge deres chancer for at blive optaget i deres nye kultur.

 
  
MPphoto
 
 

  Guy Bono (PSE), skriftlig. − (FR) Jeg stemte for denne initiativbetænkning udarbejdet af det italienske medlem af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, Giusto Catania, om det fælles europæiske asylsystems fremtid.

Teksten i denne betænkning fokuserer på situationen for de asylansøgere, hvis skæbne virkelig er lidt af et lotteri afhængigt af det land, hvor de er havnet, og hvis tilbageholdelsesbetingelser sommetider kun lige er på grænsen af det tålelige. Dette er en situation, som især berører grænselande, men som vi er nødt til at tage hensyn til på europæisk plan. Det drejer sig om asylansøgeres grundlæggende rettigheder og visse landes evne til at klare dette migrationspres. Dette er et fælles ansvar.

Det positive ved denne betænkning er, at den tydeligt redegør for situationen og beskriver de kommende udfordringer for EU i forbindelse med denne forhandling.

Gennem denne stemme tilslutter jeg mig de franske socialister og fordømmer en situation, som ikke længere er acceptabel, og som Europa som en demokratisk institution og beskytter af menneskerettighederne skal råde bod på.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg er imod skridt i retning af en fælles asyl- og indvandringspolitik i Europa. Jeg tror, at et harmoniseret asylsystem vil underminere Det Forenede Kongeriges ret til selv at bestemme, hvem der får tilladelse til at ansøge om asyl i mit land, og hvem der ikke får det. Desuden tror jeg, at et fælles asylsystem vil svække britiske ministres og parlamentsmedlemmers ansvarlighed over for de borgere, som vælger dem.

Jeg accepterer, at udviklede lande som mit har et humanitært ansvar over for folk fra tredjelande, som ville blive forfulgt, tortureret eller dræbt, hvis de vendte tilbage. Jeg er imidlertid bekymret for, at vi muligvis vil udsætte os selv yderligere for truslen om terrorangreb, hvis vi fjerner Det Forenede Kongeriges uafhængige evne til at kontrollere og regulere asylansøgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg støtter hr. Catanias betænkning om det fælles asylsystems fremtid.

Alle politiske flygtninge har ret til at rejse ind i EU og, når de har fået flygtningestatus, bosætte sig på det europæiske område. Desværre anvendes denne ret i øjeblikket ikke ensartet af medlemsstaterne. Tildeling af flygtningestatus kan variere fra medlemsstat til medlemsstat fra 0 % til 90 %.

Hvis vi skal skabe et ensartet højt beskyttelsesniveau i hele EU, må vi være i stand til hurtigt at indføre en række elementer. Disse omfatter oprettelse af én enkelt asylansøgningsprocedure og fælles standarder for anerkendelse som flygtninge, idet vi indfører en lovmæssig og effektiv solidaritetsmekanisme mellem medlemsstater – nogle lande har en overflod af asylansøgninger, mens andre let slipper fri – forbedrer modtagelsesforholdene for ansøgere, især for mindreårige, reducerer anvendelsen af tilbageholdelse og opretter et europæisk asylstøttekontor.

Det er det, det gælder om i hele asyllovgivningspakken, som vi netop er begyndt at se på nu, hvor vi når afslutningen af denne valgperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Tankegangen bag hr. Catanias betænkning er, at de, som søger om international beskyttelse, nødvendigvis skal være i god tro, men faktisk ved alle, at asyl ofte blot er et påskud, som eventuelle økonomiske indvandrere bruger for at undgå at blive afvist. Hvad medlemsstaterne angår, siges de nødvendigvis at være døve for deres bekymringer, repressive og for længe om at træffe beslutninger. Der er dog ingen, der forklarer, at det er misbrugen af proceduren til ulovlige formål, som forsinker vurderingen af ægte asylansøgninger.

Dette er uden tvivl baggrunden for nogle af forslagene i betænkningen, f.eks. at det land, der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning, skal tage hensyn til ansøgerens ønsker, at landet i sidste instans bør fastsættes af en europæisk instans, at ansøgere skal have samme rettigheder som dem, der har status som fastboende udlændinge, at de bør have fri bevægelighed inden for Europas område osv.

Vi er enige om, at der er behov for samarbejde med disse europæiske lande, som på grund af deres geografiske beliggenhed er i frontlinjen, når det gælder migrationsstrømme, og har vanskeligt ved at klare disse, men dette skal absolut ikke resultere i en europæisk politik, som fortæller landene, hvem de skal byde velkommen på deres territorium, baseret på asylansøgernes og en overnational forvaltnings luner.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (PSE), skriftlig. – (EN) Vi tilslutter os de vigtigste bemærkninger i kompromisbetænkningen og stemmer derfor for den. Når dette er sagt, må jeg imidlertid bemærke, at vi ikke er enige i visse afsnit, f.eks. dem, der handler om tilbageholdelse. Jeg synes ikke, at de fuldt ud afspejler og præcist fortolker den komplekse og vanskelige situation i små medlemsstater som Malta.

Malta konfronteres med en uforholdsmæssig stor strøm af ulovlige indvandrere i forhold til dets geografiske begrænsninger (121 kvadratmil), en lille befolkning (400 000 indbyggere) og andre begrænsede ressourcer (administrative, finansielle osv.), som bør tages i betragtning i forbindelse med regulering, drøftelser eller lovgivning på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) I virkeligheden er der kun én målsætning bag dette ønske om at skabe et fælles europæisk asylsystem, nemlig at give EU's medlemsstater en juridisk mulighed for at modtage så mange potentielle indvandrere som muligt, lettere og uden begrænsninger, som ansås for at være nytteløse og i strid med menneskerettighederne.

Europa har således på ny bekræftet sin stilling som vært for alle indvandrerbefolkninger, og der er lagt betydelig vægt på fuld overholdelse af non-refoulement-princippet og på pligten til at yde hjælp, således som det er indskrevet i FN's havretskonvention.

Derfor – og dette er faktisk forståeligt for disse pro-indvandringstyper – fører den simple kendsgerning, at hver medlemsstat stadig har suverænitet og sine egne procedurer, hvad angår asylloven, uundgåeligt til skævheder, når det gælder godkendelse af asylansøgninger, og de er derfor en hindring for en generel godkendelse af asylansøgere.

Konfronteret med næsten 26 mio. internt fordrevne personer og mere end 12 mio. flygtninge i verden er det, vi har brug for, ikke at finde flere modtagelsesløsninger, fordi det aldrig vil være tilstrækkeligt til at klare den eksponentielle vækst i efterspørgslen, men snarere at gøre det muligt for og opmuntre disse mennesker til at blive i deres egne lande, til at finde arbejde der og til at lade deres familier blive der.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Marie Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Betænkningen udarbejdet af det kommunistiske medlem, hr. Catania, anbefaler, at der indføres en europæisk pro-indvandringspolitik.

Faktisk ønsker han, under påskud af at forsvare menneskerettighederne, at gøre Europa til et åbent fællesskab, som er rede til at modtage al elendighed i verden.

Til dette formål foreslår han en top-down-harmonisering af asylloven, non-refoulement-princippet, undgåelse af tilbageholdelse og endog udvidelse af direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændinge til at omfatte flygtninge.

Hr. Catania lader, som om han har glemt, at de fleste af de ulovlige indvandrere, der rejser ind i Europa – 75 000 i 2008 alene på Middelhavskysten – ikke er politiske flygtninge, men økonomiske flygtninge, der flygter fra fattigdom i deres lande.

Denne misbrug af retten til asyl, i strid med Genevekonventionen, er ikke nævnt noget sted i betænkningen, og det er med god grund. Det er bekvemt at få den hvide mand til at føle sig skyldig ved at minde ham om, at han var en frygtelig kolonialist, og at han nu er nødt til at betale for det i ordets fulde forstand. Myter er sejlivede.

Ved at forsøge at ændre asylloven til en normal del af indvandring, baner hr. Catania vejen for mange slags misbrug og gør ulovlige indvandrere til syndebukke.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg bifalder, at Kommissionen har foreslået en forordning, der opdaterer EU's asyllov, eftersom dette under de nuværende omstændigheder er tvingende nødvendigt. Antallet af flygtninge stiger konstant, og de nuværende forordninger og direktiver, der gælder for asyl, kan ikke længere klare situationen. Jeg tror derfor, at det er væsentligt, at Kommissionens reformer gennemføres hurtigst muligt, og efter min mening er følgende punkter i disse reformer særdeles vigtige.

Der skal være et fælles asylsystem, og det skal være et, der fører til "ensartede og rimelige tidsfrister".

Flygtninges rettigheder skal styrkes. På grund af deres status som personer, der har et særligt "behov for beskyttelse", kan flygtninge i princippet ikke tilbageholdes.

Der skal være ensartede grænsekontroller, således at folk, som har ret til international beskyttelse, lettere kan få adgang.

Dublinsystemet, der i øjeblikket er i kraft, og som ikke kan tage hensyn til asylansøgernes ønsker, f.eks. hvilket europæisk land de vælger, skal revideres med det formål, at personer med et anerkendt, særligt behov for beskyttelse også kan bo i et andet EU-land.

De enkelte medlemsstater skal altid have mulighed for at beslutte uafhængigt, hvem og hvor mange mennesker de accepterer, og hvorfor de gør det.

Jeg støtter Kommissionens forslag og initiativbetænkningen, men jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på, at en hurtig og ensartet gennemførelse er afgørende på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. − (NL) Jeg stemte i dag imod hr. Catanias forslag om det fælles europæiske asylsystems fremtid. Mit parti, det nederlandske Socialistiske Parti, tror ikke, at en harmonisering af asylpolitikken og oprettelsen af et agentur til at styre dette i fremtiden vil føre til en mere lige fordeling af antallet af asylansøgninger blandt de forskellige medlemsstater. Asylansøgninger bestemmes mere af tilstedeværelsen af familiemedlemmer og bekendte i visse medlemsstater, som tiltrækker nye asylansøgere.

Jeg mener også, at harmonisering ville føre til en ringere asylpolitik i lande, hvor denne politik fungerer forholdsvis godt på nuværende tidspunkt, da medlemsstater ville bruge denne standardisering til at søge det lavest mulige niveau. Et sådant kapløb mod bunden er ikke ønskværdigt, og i sidste instans vil det kun ramme asylansøgerne. Hvor meget jeg end påskønner hr. Catanias bestræbelser, kan jeg ikke støtte hans konklusioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Selv om det er vigtigt at samarbejde om asylspørgsmål i betragtning af de massive flygtningestrømme, er det tvivlsomt, om det er fornuftigt at oprette et europæisk asylstøttekontor. Samarbejdet kan også udbygges yderligere uden behov for et sådant kontor, mens nogle af de påtænkte foranstaltninger falder ind under andre organisationers kompetence såsom Frontex. Det er absolut ikke acceptabelt, at dette nye kontor skal udarbejde risikoanalyser, som medlemsstaterne derefter er tvunget til at anvende, hvilket ville betyde, at det bliver foreskrevet, hvilke asylansøgere medlemsstaterne skal acceptere. Dette er en grov krænkelse af medlemsstaternes suverænitet, og den eneste reaktion er at afvise det.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Selv om de grunde, som får nogen til at beslutte at emigrere, i nogle tilfælde måske ligner de grunde, som ansporer asylansøgere, skal de to systemer være tilstrækkeligt forskellige, hvad enten det gælder det juridiske eller administrative procedurer.

Med dette vigtige forbehold er et punkt, som skal overvejes, at beslutninger, der træffes i én medlemsstat, kan have konsekvenser for en anden, fordi grænser inden for Schengenområdet faktisk er åbne. Samtidig kunne idéen med Europa forstås som en helhed i en asylansøgers øjne. Vedkommende betragter EU som et område, der er homogent, og efter deres opfattelse det modsatte af den fare, som de flygter fra. Endeligt vil det være svært for asylansøgere, som flygter fra en virkelig trussel mod deres liv, at vælge et indrejseland i Europa eller at være i stand til at udføre de administrative processer, som er nødvendige og påkrævede for indvandringskandidater. Alle disse overvejelser gør det nødvendigt, at medlemsstater koordinerer og samarbejder, uden den ovennævnte opfattelse, at asyl skulle blive et alternativt middel til at få tilladelse til at indvandre eller, i endnu mindre grad, et middel til at tillade visse migrationsstrømme.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg kan ikke gå med til mange af punkterne i hr. Catanias betænkning om det fælles europæiske asylsystems fremtid, og derfor måtte jeg stemme imod den. Selv om jeg er enig med hr. Catania om, at begrebet asyl er en væsentlig del af demokratiet og beskyttelsen af menneskerettigheder, er det absolut nødvendigt at undgå nogen form for mulig misbrug for at sikre, at asyl fortsat kan eksistere.

I stedet for at indføre et fælles europæisk asylsystem og "opbygge et Europa for asyl", for at bruge ordene i den europæiske pagt om indvandring og asyl, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2008, ville det til dette formål være mere ønskværdigt at opbygge et "Europa for rettigheder", dvs. et Europa, som bekæmper årsagerne til det stigende antal flygtninge, som ordføreren har peget på, som påtager sig en stærkere international rolle for at løse konflikter i visse lande, og som mere beslutsomt udøver pres, således at respekt for værdighed, menneskeliv og grundlæggende frihedsrettigheder garanteres alle de steder, hvor det endnu ikke er tilfældet. Bekæmpelse af virkningerne af disse alvorlige krænkelser af rettigheder løser ikke det tilgrundliggende problem og vil aldrig være i stand til at løse det effektivt. Det skal der bruges andre instrumenter til.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) I de seneste år er antallet af flygtninge i EU vokset til 12 mio., hvortil kommer 26 mio. internt fordrevne.

En fælles europæisk asylpolitik er nødvendig, da de 27 EU-medlemsstaters asylpolitikker er for forskellige, hvilket i praksis betyder, at der leges med folks fremtid, og det er horribelt. Under den første fase (1999-2005) forsøgte EU at harmonisere strategien i medlemsstaters politikker på grundlag af fælles minimumsstandarder. Under den anden fase blev der arbejdet på en fælles asylprocedure og en ensartet status for dem, der fik asyl eller subsidiær beskyttelse.

Den betænkning, vi vil vedtage i dag, støtter oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor, men beklager de langsomme fremskridt, der gøres med at gennemføre anden fase. Det skyldes naturligvis, at Lissabontraktaten ikke er trådt i kraft. Jeg støtter opfordringen til en forbedring af den nuværende lovgivning, hvad angår både asylproceduredirektivet, direktivet om fastlæggelse af betingelserne for modtagelse og direktivet om tildeling og fratagelse af flygtningestatus.

Jeg støtter betænkningen, da det er vigtigt, at der indføres en standardbeskyttelse for flygtninge, og at alle medlemsstater udviser solidaritet ved at påtage sig et ansvar og samarbejde målbevidst.

 
  
  

- Betænkning: Gabriele Stauner (A6-0022/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for fru Stauners betænkning om Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol med Unionens budget. Principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og budgetgennemsigtighed er grundlæggende, ikke blot for at opnå en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten ved at forenkle lovgivningen om kontroller og den resulterende mulige reduktion af påløbne omkostninger, men også på mellemlang sigt for mere effektivt at overvåge anvendelsen af EU-borgernes ressourcer og, som et resultat deraf, at forøge EU-aktiviteters legitimitet. Derfor tror jeg, at det er fundamentalt at indlede et samarbejde med medlemsstaterne og med uafhængige revisionsinstanser, således som ordføreren desuden allerede har peget på.

 
  
  

- Betænkning: Manuel Medina Ortega (A6-0058/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Domstole har stadig oftere at gøre med international og grænseoverskridende bevisret. Sådanne sager kan vedrøre østrigere, som er ude for ulykker i Tyskland, defekte varer eller tjenesteydelser i en anden medlemsstat, vidner, som bor i den anden ende af EU eller sagsøgte, som flytter til udlandet. Retten til adgang til domstolsprøvelse må ikke ophøre, fordi bevismaterialet befinder sig uden for den medlemsstat, hvor den pågældende domstol ligger. Folk i marken fortæller os, at der ligesom før i tiden er uløste problemer i forbindelse med grænseoverskridende bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område. Eftersom disse problemer endnu ikke er løst, stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Medina Ortegas betænkning om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område. Det er klart, at det for at fremme effektiviteten og derved undgå unødigt spild af tid og penge er nødvendigt at fremme direkte kontakt og fuldt samarbejde mellem retterne. Desuden skal der i videre udstrækning anvendes informationsteknologi, navnlig sikre e-mail-forbindelser og videokonferencer, eftersom de både er mere effektive, hvad angår resultater, og mere omkostningseffektive. Endelig tilslutter jeg mig ordføreren, når han glæder sig over den indsats, der er gjort på dette område i forbindelse med e-justice-programmet.

 
  
  

- Betænkning: Bert Doorn (A6-0014/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Doorns betænkning om gennemførelse af direktiv 2006/43/EF om lovpligtige revisioner af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Jeg er fuldstændig enig i, at det er nødvendigt at opfordre Kommissionen indtrængende til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at fremme en national struktur for kvalitetssikring, der kan garantere en uafhængig og ekstern kvalitetssikring af revisionsfirmaer. Desuden mener jeg, at det er rigtigt og nødvendigt at overvåge og rapportere om, i hvilken udstrækning direktivets mål er opfyldt eller ventes at blive opfyldt.

 
  
  

- Betænkning: Claire Gibault (A6-0003/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Atkins (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De britiske konservative parlamentsmedlemmer går ind for ligebehandling og lige adgang for mænd og kvinder inden for alle aspekter af samfundet, herunder scenekunsten. På det grundlag har vi støttet denne betænkning i dag.

Vi ønsker imidlertid at bemærke, at vi er uenige i idéen med kvoter som antydet i f.eks. betænkningens punkt 12.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen. Et par dage efter den internationale kvindedag diskuterer vi endnu en gang social ulighed mellem de to køn. Ikke engang scenekunsten skånes for disse problemer, således som Kommissionen har fremhævet.

Overalt inden for scenekunsten kæmper kvinder stadig for at opnå en fuldgyldig plads. Sjældent får de helt overordnede stillinger i de store kulturinstitutioner, og ofte får de en lavere løn end deres mandlige kolleger. Især de atypiske arbejdstider, som er karakteristiske for arbejde inden for scenekunsten, gør det svært for kvinder at forene de arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser, og de tvinges ofte til at vælge mellem karriere og familie.

Jeg vil gerne slutte med at understrege, at der er behov for at garantere en lige repræsentation af begge køn i de beslutningstagende og rådgivende instanser, der er involveret i ansættelser, forfremmelser, udmærkelser og tildeling af midler, ligesom i de andre brancher i denne sektor, og for at indføre en statistisk kontrol, der gør det muligt at udarbejde sammenlignende analyser af kvinders arbejdssituation i Unionens forskellige lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for betænkningen om ligebehandling og lige adgang for mænd og kvinder inden for scenekunsten, fordi der er omfattende og vedvarende uligheder, når det gælder beskæftigelses- og karrieremuligheder mellem kvinder og mænd inden for scenekunsten. Det er også absolut nødvendigt, at det demokratiske princip om, at lige arbejde skal aflønnes med lige løn, følges i praksis, hvilket stadig ikke er tilfældet inden for kunstsektoren og mange andre sektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Scenekunsten har blomstret i tusindvis af år og i alle samfund på jorden. Det er derfor usikkert, hvorfor EU føler behov for at tvinge sin vilje igennem i en sektor, som netop blomstrer, fordi den stort set er fri for indblanding fra Bruxelles.

Jeg tror ikke, det er min opgave som medlem af Europa-Parlamentet at fortælle dem, der er involveret i scenekunsten, hvordan de skal ordne deres egne sager. Faktisk synes jeg, det er min opgave at sikre, at scenekunstnere og organisationer, som gør det lettere for scenekunsten, så vidt muligt er fri for velmenende, men malplacerede og naive initiativer som dette.

Jeg går ind for ligebehandling af mænd og kvinder i lovens forstand. Jeg tror imidlertid ikke, at politisk pres nogensinde bør have lov at blande sig i kunstneriske beslutninger. Vi indtog en fast holdning her i Parlamentet i forbindelse med den reaktion, som tegningerne af profeten Muhammed i danske aviser fremkaldte. Jeg er bange for, at vi ved, selv i ringe grad, at underminere kunstneriske friheder også underminerer værdien af ytringsfrihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi stemte for denne betænkning, fordi den understreger, at der i vid udstrækning stadig er uligheder mellem mænd og kvinder inden for scenekunsten, og at disse har indvirkning på samfundet som helhed. Den fremhæver også, at det er absolut nødvendigt at fremme og støtte kvinders adgang til alle kunstneriske fag, hvor de stadig er i mindretal.

Som det understreges i betænkningen, er andelen af kvinder beskæftiget inden for de kunstneriske erhverv og det offentlige kulturliv meget lille. Kvinder er også underrepræsenteret i overordnede stillinger inden for kulturelle institutioner og ved akademier og universiteter, hvor nogle former for kunst studeres.

Derfor tilslutter vi os mange af de stillede forslag, som fremhæver behovet for at fremme kvinders adgang til alle kunstneriske fag og andre faglige aktiviteter, der har forbindelse med forestillinger, hvor de er i mindretal. Medlemsstater skal også opmuntres til at fjerne alle hindringer for kvinders adgang til ledende stillinger inden for kulturinstitutionerne, både ved akademier og universiteter.

Vi understreger ligeledes, at diskriminering af kvinder er problematisk for udviklingen i kultursektoren, fordi sektoren derved går glip af talent og evner. Vi erkender endvidere, at talent har brug for kontakt med publikum for at blive anerkendt.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Det siger sig selv, at vi i det svenske parti Junilistan går ind for ligebehandling, ligeløn for lige arbejde og det grundlæggende princip om ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi har derfor stemt for denne betænkning.

Dette er imidlertid en jastemme med et klart forbehold. Vi er imod, at Europa-Parlamentet forsøger at bestemme, hvordan de enkelte medlemsstater f.eks. bør strukturere deres nationale børnepasning eller anvende en kvoteordning.

Denne betænkning er et typisk eksempel på den nævenyttighed og nidkærhed, som kendetegner Europa-Parlamentet, når det gælder regulering. I stedet for at optræde som et forum for de presserende udfordringer, som kræver grænseoverskridende samarbejde, blander det sig konstant i emner, som er og skal forblive nationale anliggender.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Denne betænkning sætter fokus på de vedvarende uligheder inden for beskæftigelses- og karrieremuligheder mellem kvinder og mænd inden for scenekunsten. Jeg støtter betænkningen, som indtrængende opfordrer medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger for at opmuntre kvinder til at fremme deres karriere og støtte dem, når de er underrepræsenterede.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg synes, at kønsulighed skal udfases. I den nuværende civiliserede verden skal vi af med ulighed mellem mænd og kvinder og flertal og mindretal. Europa-Parlamentet skal se på den tidligere lovgivning og støtte værdien universel solidaritet. Begge køn skal repræsenteres i beslutningsprocessen inden for scenekunsten og forskellige andre områder. For at finde virkelige talenter, de dygtigste scenekunstnere og de bedste ansøgere, skal kvinder have samme status som mænd på de samme områder. Hvor mænd foretrækkes frem for kvinder eller omvendt, skal der foretages betydelige korrektioner og mulig beskyttelse for at gøre en ende på denne inkonsekvens. Forfordeling af en gruppe på grund af køn eller noget andet kendetegn vil ikke blive tolereret af EU, og det er vores pligt at sikre, at dette gælder inden for hele scenekunsten (og også andre områder). Derfor er det min og PPE-DE-Gruppens pligt at give et tillidsvotum til al lovgivning, som støtter lighed, korrigerer forseelser og bedre bevarer samhørigheden mellem medlemmer af det modsatte køn.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Petre (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for denne betænkning, og fru Gibault og jeg havde et udmærket samarbejde. Vi må ikke glemme, at kvinder inden for scenekunsten generelt stadig er underrepræsenterede, specielt når det gælder ledende stillinger på dette område. Vi må heller ikke glemme, at vi taler om et følsomt område med en stor multiplikatoreffekt, der overbringer et stærkt budskab til publikum og samfundet. Vi har ikke børnehaver og vuggestuer nok. Der er også den kendsgerning, at arbejdstiderne inden for scenekunsten er lange og atypiske. Hvis disse aspekter forbedres, kan vi nå den målsætning, der er foreslået i betænkningen, nemlig en repræsentation på 30 % inden for kunsten.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for fru Gibaults betænkning om ligebehandling og lige adgang for mænd og kvinder inden for scenekunsten. Jeg er enig i målene i fru Gibaults betænkning, nemlig at gøre status over den sociale og kulturelle baggrund for identitetsdannelsen inden for scenekunsten og foreslå konkrete løsninger, der kan rette op på de skævheder, der er et resultat af de eksisterende uligheder. For at sektoren kan forblive sund, og mænd og kvinder kan udnytte deres personlige potentiale, er det nødvendigt at benytte alle disponible kompetencekilder. Endelig tillægger jeg det afgørende betydning, at der meget hurtigt findes løsninger, hvad angår åbning af vuggestuer i kulturinstitutioner med åbningstider, der er tilpasset prøve- og spilletiderne.

 
  
  

- Betænkning: Andreas Schwab (A6-0482/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. − (PL) Jeg støtter hr. Schwabs betænkning om CO2-emissioner og forbedring af trafiksikkerheden. Det er væsentligt, at bestræbelserne på at reducere CO2-emissionerne ikke underminerer andre aspekter af bildesign, som er lige så vigtige, og ikke har en negativ indvirkning på trafiksikkerheden. Jeg tror, at fremme af og investering i udviklingen af en innovativ europæisk bilindustri effektivt vil sætte os i stand til at beskytte job i denne sektor, som er værst ramt af den finansielle krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. − (LT) I dag findes der nye teknologier, der kan forbedre transportsikkerheden betydeligt (f.eks. elektroniske stabilitetskontrolsystemer) eller reducere CO2-emissioner (f.eks. dæk med lav rullemodstand), hvis de bliver indført som standard i nye køretøjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Hr. Schwab har udarbejdet en betænkning, som sigter mod at øge trafiksikkerheden ved at stille øgede krav til bilfabrikanter om sikkerhedsforanstaltninger. Alle nye køretøjer, der produceres i Unionen, skal leve op til tekniske krav og foranstaltninger, som reducerer deres indvirkning på miljøet, formindsker støjforureningen og øger deres trafiksikkerhed. Forordningen kombinerer fremskridt inden for europæisk produktion og teknologi og en højere grad af sikkerhed og beskyttelse, som de europæiske forbrugere kan forvente. Disse fornyelser vil medvirke til, at CO2-emissionerne, benzinforbruget og støjforureningen reduceres.

Jeg er glad for, at jeg kan støtte denne betænkning, som vil gavne os alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. − (DE) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi forbrugerne har behov for og ønsker mere sikre og mere miljøvenlige køretøjer. Hvad bilsikkerhed angår, glæder jeg mig især over kravet om montering af elektroniske stabilitetskontrolsystemer på personbiler allerede med virkning fra 2011.

Hvad dæk angår, tror jeg, at bestræbelserne på at reducere CO2-emissionerne ved at anvende bedre dæk med lavere rullemodstand og indføre elektroniske dæktryksovervågningssystemer er umagen værd. Reduktionen af CO2-emissionerne må imidlertid ikke ske på bekostning af dækkenes sikkerhed, dvs. deres vejgreb i vådt føre.

Jeg er også glad for, at eksisterende lagre ikke – som oprindeligt planlagt – skal fjernes fra markedet inden for 12 måneder, men i stedet først 30 måneder efter indførelsen af en ny standard. Dermed undgår vi, at dæklagre skal destrueres, hvilket ville skade miljøet yderligere. Endvidere gør vi det muligt, at leverandørerne, som i forvejen er hårdt ramt af den økonomiske krise, får en tilstrækkelig lang overgangsperiode, således at de kan opfylde de store krav, der stilles til dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Adrian Manole (PPE-DE), skriftlig. (RO) Enhver borger verden over, der er opmærksom på den globale opvarmnings enorme omfang, kan gøre en indsats for at standse udviklingen af denne proces, der bringer jorden i fare. Med hensyn til bilisterne og deres køretøjer er der redegjort for disse foranstaltninger i den betænkning, som vi stemte om i dag.

"Grøn kørsel" betyder at reducere brændstofforbruget. EU foreslår, at dette forbrug nedsættes med 20 mia. EUR inden 2010, og at CO2-udledningen nedsættes med 50 mio. t. Disse foranstaltningers indvirkning vil naturligvis først vise sige på lang sigt. Det er imidlertid hensigtsmæssigt, at disse gennemføres et år før Kommissionens forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne forordning, der vil gøre biler og veje sikrere gennem tilvejebringelse af nye teknologier, herunder dæktryksovervågningssystemer, krav til dæk med hensyn til vejgreb i vådt føre og systemer, der advarer om, at vognbanen forlades. Foranstaltningerne i denne betænkning reducerer CO2-udledningen, idet der fastsættes nye dækstandarder, som vil forbedre brændstofeffektiviteten og reducere benzinregningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Schwab-betænkningen om krav til typegodkendelse af motorkøretøjers generelle sikkerhed. Formålet med denne fremragende betænkning er at sikre et velfungerende indre marked og samtidig øge sikkerheden og miljøbeskyttelsen. Disse krav til typegodkendelse er blevet harmoniseret på fællesskabsplan for at forhindre, at systemerne er forskellige fra en medlemsstat til en anden, og for at sikre et højt niveau af færdselssikkerhed og miljøbeskyttelse i hele Fællesskabet. Jeg er derfor helt enig med hr. Schwab, idet formålet med forslaget til forordning er at sikre en gennemgribende forenkling af typegodkendelseslovgivningen inden for området motorkøretøjssikkerhed og dæk med en enkel forordning fra Rådet og Europa-Parlamentet.

 
  
  

– Betænkning: Holger Krahmer (A6-0046/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Det oprindelige IPPC-direktiv og de seks øvrige direktiver er ikke blevet fuldt ud gennemført i EU-medlemsstaterne, og målene i disse direktiver er således ikke blevet opfyldt. Det blev derfor besluttet at omarbejde disse direktiver, og vi har stemt om dem i Parlamentet i dag. De svenske socialdemokrater støtter en omarbejdning, og vi kan se, at den indeholder visse forbedringer af de gældende regler. Vi valgte imidlertid at stemme imod betænkningen ved den endelige afstemning, da vi mener, at en række af de ændringsforslag, der blev vedtaget, i høj grad vil svække direktivet i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Vi kunne f.eks. ikke acceptere yderligere undtagelser for store fyringsanlæg.

Vi følte os ligeledes tvunget til at stemme nej, fordi vi med dette direktiv ikke for alvor benytter os af lejligheden til at reducere udledningen af drivhusgasser. Ved at forkaste de ændringsforslag, som vores delegation var med til at stille, om emissionsgrænseværdier for nye, store elkraftværker har Parlamentet vist, at det ikke tager bestræbelserne på at reducere udledningen af drivhusgasser alvorligt. Vi kan ikke støtte et sådant forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward, Brian Crowley, Seán Ó Neachtain og Eoin Ryan (UEN), skriftlig.(EN) Vi støtter på det kraftigste det oprindelige IPPC-direktiv. De industriaktiviteter, der er omfattet af eksisterende direktiver, tegner sig for 55 % af CO2-udledningen, 83 % af SO2-udledningen og 34 % af NOx-udledningen i EU. I henhold til det eksisterende direktiv udstedes godkendelser af miljømyndighederne, der pålægger industrianlæggene at anvende den bedste tilgængelige teknik.

Under afstemningen var der en række problematiske ændringsforslag til det nye IPPC-forslag.

1. Mindstekrav. Irland er imod ændringsforslaget om mindstekrav, da det vil straffe den irske industri og den indsats, der er blevet ydet i den senere tid for at gennemføre det nuværende direktiv. Det ville være mere hensigtsmæssigt at anvende ressourcerne til at håndhæve direktivet i de medlemsstater, der ikke opfylder bestemmelserne.

2. Fjerkræ og gødning og gylle. Der var en række ændringsforslag, som sigtede mod at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte mere fjerkræ og spredning af gødning. Jeg har stemt imod disse ændringsforslag for at forhindre dobbeltregulering, da gødning og gylle er behørigt omfattet af nitratdirektivet. Med hensyn til fjerkræ er anlæg med over 40 000 pladser til fjerkræ allerede omfattet af IPPC-direktivet. Det foreslås at reducere tærskelværdierne fra 40 000 til 30 000 pladser til læggehøns, 24 000 pladser til ænder og 11 500 pladser til kalkuner. Det anføres ikke i konsekvensanalysen, hvorledes man er kommet frem til disse tal, og på hvilket videnskabeligt grundlag de er fastlagt.

3. Rater. Jeg stemte også for fleksible rater.

 
  
MPphoto
 
 

  Niels Busk, Anne E. Jensen og Karin Riis-Jørgensen (ALDE), skriftlig. − (DA) Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet, Anne E. Jensen, Karin Riis-Jørgensen og Niels Busk, har stemt for den liberale gruppes ændringsforslag 96 om at slette artikel 16, stk. 4, fordi spredning af husdyrgødning ikke er i overensstemmelse med målsætningen for IPPC, der er at bekæmpe emissioner fra store industrielle anlæg. Dertil kommer, at emnet allerede er dækket af vandrammedirektivet (2000/60/EF) og nitratdirektivet (91/676/EØF).

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De oprindelige forslag i denne betænkning ville have betydet, at de offentlige sygehuse i min region i det nordøstlige England og andre steder i Det Forenede Kongerige ville blive pålagt kraftigt stigende omkostninger til drift af deres varmekedler.

De offentlige sygehuse er nødt til at opretholde en betydelig ledig kedelkapacitet til nødsituationer og i tilfælde af tekniske nedbrud. I henhold til direktivet ville sygehusenes kedler blive vurderet på grundlag af deres potentielle emissioner og ikke deres faktiske emissioner – og det ville indebære betragtelige omkostninger for sygehusene at opnå godkendelse.

Jeg støttede ændringsforslagene om at udelukke reservekedler, der ikke er i konstant brug, fra direktivets anvendelsesområde.

Vi skal på trods heraf gøre en fælles indsats for at imødegå klimaændringer og miljøforurening, der er en fælles trussel.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Formålet med dette direktivforslag er at revidere og sammenfatte syv forskellige direktiver om industriemissioner i en enkelt tekst.

Kommissionens forslag bygger på en integreret tilgang med det sigte, at miljømæssige aspekter tilgodeses ved godkendelsen af anlæg i så vid udstrækning og på en så afbalanceret måde som muligt. Det tilstræbes, at emissionerne begrænses effektivt ved hjælp af bedste tilgængelige teknikker, som skal anvendes mere konsekvent end hidtil.

Som det anføres i betænkningen, kan dette lovgivningsarbejde berøre 52 000 industrianlæg i Europa. Derfor støtter vi en række forslag om undtagelser for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der ikke bør pålægges samme forpligtelser som store industrienheder. Vi støtter imidlertid flere indgreb over for industrienheder med forbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg og øget inspektion i forhold til Kommissionens forslag.

I den ændrede tekst lægges der vægt på offentlig høring og miljø-ngo'ernes rolle, der tages højde for mikrovirksomhedernes og de små og mellemstore virksomheders interesser, og der stilles krav om tilbageførsel af en række af Kommissionens beslutningsbeføjelser. Vi stemte derfor i sidste ende for forslaget, idet vi håber, at den portugisiske regering i højere grad vil gribe ind til støtte for og overvågning af luftkvaliteten.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. (IT) Jeg stemte imod Krahmer-betænkningen om industriemissioner. Jeg er ikke enig i, at der på de lokale kompetente myndigheders niveau skal foreskrives emissionsbegrænsende foranstaltninger for individuelle anlæg, der resulterer i emissioner, som gennemsnitligt opfylder kravene i BAT-referencedokumenterne, og hvor der er plads til fleksibilitet, således at der kan ske en hensigtsmæssig tilpasning til de lokale forhold. Denne opgave bør udelukkende varetages af en EU-myndighed og ikke af en lokal eller national myndighed. En regions specifikke karakter må ikke være en diskriminerende faktor på dette område, idet forskellige minimumstærskler resulterer i ekstremt variable omkostninger og afkast, hvilket uundgåeligt vil berøre selskabernes reelle konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Hvis målene i den nyligt vedtagne klima- og energipakke skal opfyldes, skal vi gribe beslutsomt ind.

EU's tidligere bestræbelser på at reducere de industrielle emissioner er blevet vanskeliggjort som følge af den manglende samhørighed og samordning og store skævheder. Jeg støtter derfor varmt Kommissionens initiativ og ordførerens forslag. Det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning at erstatte de mange forskellige direktiver om industriemissioner med en enkelt sammenhængende retsakt. Jeg er også parat til at støtte ethvert initiativ, der har til formål at mindske bureaukratiet, gøre reglerne for inspektion af anlæg mere fleksible og øge gennemsigtigheden. Jeg støtter fuldt ud ordførerens forslag om at styrke Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med fremtidige ændringer af direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Kommissionens forslag til direktiv om industrielle emissioner og Europa-Parlamentets ændringsforslag afslører endnu engang, at den "grønne økonomis" virkelige målsætning ikke er at beskytte miljøet, men at beskytte kapitalens profit. Kommissionens udtalelser om begrænsning af drivhusgasemissionerne er vildledende.

Dette direktiv berører over 52 000 industrianlæg, der tegner sig for en stor del af emissionerne i EU-medlemsstaterne, og som har et fælles ansvar for den manglende opfyldelse af de mål, som Kommissionen selv har fastlagt for mindskelse af den atmosfæriske forurening.

I Europa-Parlamentets vigtigste ændringsforslag begrænses direktivets anvendelsesområde i væsentlig grad, og der indføres elementer af tvetydighed og usikkerhed, der altid vil virke til fordel for plutokratiet og styrke kapitalens unddragelse af kontrol. Industrivirksomhederne får samtidig afgørende indflydelse på fastlæggelsen af emissionsniveauerne, der vil blive fastlagt i overensstemmelse med deres behov og prioriteter, med andre ord med vinding for øje.

Dødvandet på miljøbeskyttelsesområdet indgår i arbejdstagernes antimonopolistiske, antiimperialistiske kamp mod monopolernes økonomiske suverænitet og deres politiske magt og mod EU og de partier, der støtter den europæiske ensrettede strategi.

 
  
  

– Betænkning: Klaus-Heiner Lehne (A6-0044/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Ole Christensen, Göran Färm, Anna Hedh, Dan Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Christel Schaldemose, Inger Segelström, Britta Thomsen og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (EN) Kommissionens forslag om statutten for det europæiske private selskab giver useriøse selskaber mulighed for at omgå reglerne om arbejdstagernes medbestemmelse. Hvis det private europæiske selskabs vedtægtsmæssige hjemsted ligger i en medlemsstat, hvor arbejdstagernes medbestemmelse er begrænset eller ikkeeksisterende, og selskabet opererer i en anden medlemsstat, hvor arbejdstagernes medbestemmelse er omfattende, kan selskabet omgå reglerne.

De Europæiske Socialdemokraters Gruppe har imidlertid indgået et kompromis med Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), der i høj grad forbedrer Kommissionens forslag. Det anføres nu i kompromiset, at når selskaberne har en vis andel af deres ansatte i en anden medlemsstat med en større grad af medbestemmelse for arbejdstagerne end i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hovedkontor, finder de mere fordelagtige regler om arbejdstagernes medbestemmelse anvendelse.

Selv om kompromiset er langt bedre end det oprindelige forslag, er det ikke fuldt ud tilstrækkeligt. Tærsklerne for, hvornår arbejdstagerne kan udøve deres ret til medbestemmelse, er stadig høje sammenlignet med reglerne i en række medlemsstater, og der er desuden problemer med hensyn til definitionen af en større grad af medbestemmelse for arbejdstagerne. Den danske og svenske delegation i Den Socialdemokratiske Gruppe har derfor besluttet at undlade at deltage i den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland (IND/DEM), skriftlig. (NL) Vi stemte om statutten for det europæiske private selskab i eftermiddags. Jeg stemte i sidste ende imod forslaget af følgende årsager. For det første mener jeg, at dette forslag øger retsusikkerheden i EU. Forholdet mellem det nationale private selskab og det europæiske private selskab og mellem gældende national ret og forordningens tekst gøres ikke tilstrækkelig klart. Hvorledes forhindrer man omgåelse af nyttig national lovgivning? På hvilken måde er forslaget foreneligt med forbrugerbeskyttelse?

Der gives ikke et tilfredsstillende svar på sådanne spørgsmål. Vi stemte også om en anden Lehne-betænkning i dag, hvor han stiller forslag til forbedring af den grænseoverskridende flytning af hjemsted. Jeg mener rent faktisk, at dette er en langt bedre idé end det europæiske private selskab. Hvis Kommissionen gjorde en indsats for at lette den grænseoverskridende flytning af hjemsted ved at mindske bureaukratiet, ville hele forslaget om det europæiske private selskab blive overflødigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig.(PT) Som følge af de betydelige forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer er virksomheder, der ønsker at operere i udlandet, ofte tvunget til at gennemføre meget bekostelige procedurer. Dette er navnlig tilfældet for SMV'er, der har mindre strukturer.

Med indførelsen af denne statut tages der endnu et skridt hen imod fjernelsen af disse hindringer, navnlig i en sektor, der er af afgørende betydning for den europæiske økonomi.

Oprettelsen af "det europæiske private selskab" giver SMV'erne mulighed for at etablere deres datterselskaber med anvendelse af samme statut uanset hovedkontorets placering. De vil kunne operere lige så nemt i udlandet som i hjemlandet

Takket være denne foranstaltning, der følger af loven om små virksomheder "Small Business Act", sparer SMV'erne tid og penge, og der udstikkes således en klar kurs for den fremtidige europæiske erhvervspolitik. På denne baggrund støtter repræsentanterne fra det portugisiske Socialdemokratiske Parti betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) Hr. Lehne har udarbejdet en initiativbetænkning om en rådsforordning, der har til formål at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) at foretage grænseoverskridende flytning inden for Fællesskabet af det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab, der er etableret i en EU-medlemsstat. Formålet er prisværdigt. Vi skal imidlertid sikre os, at denne mulighed ikke misbruges til at underminere national selskabslovgivning, og samtidig sikre, at statutten (Societas Privata Europea) er et realistisk alternativ for selskaberne.

En lang række af forslagene i de mange ændringsforslag er fortsat meget kontroversielle, herunder henvisningerne til mindstekapital, registreringskontrol, henvisningerne til national ret, grænseoverskridende komponenter og medbestemmelse for arbejdstagerne. I en række af ECON-udvalgets ændringsforslag stilles der krav om harmonisering på en række områder inden 2010, herunder på skatteområdet, der rent faktisk begrænser anvendelsen af national ret.

Selv om vi støtter princippet om et europæisk selskab, der opererer på grundlag af de samme principper på EU-plan, bør dette forslags anvendelsesområde ikke berøre nationale afgørelser på skatteområdet, der fortsat udelukkende hører under medlemsstaternes kompetence.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. − (SV) Jeg stemte imod betænkningen om statutten for det europæiske private selskab (SPE-selskab) ved den endelige afstemning. Den grundlæggende idé om at indføre en fælles europæisk selskabsform for private selskaber er vældig god. Vi har helt sikkert brug for en sådan reform.

Kommissionens forslag er meget ringe. Grænsen mellem, hvornår den nationale lovgivning og hvornår statutten for det europæiske private selskab skal anvendes, er meget uklar. En stor del af selskabernes bestemmelser skal fastlægges i deres vedtægter. Selv om dette muligvis er en positiv foranstaltning for nogle selskaber, er visse spørgsmål af en sådan karakter, at de skal fastlægges ved lov, f.eks. grænsen mellem selskabets kompetence som en enhed og beskyttelsen af mindretalsaktionærer. Derudover er der en ringe medarbejderrepræsentation i ledelsesorganerne.

SPE-statutten er blevet betydeligt forbedret under Rådets igangværende forhandlinger, og jeg håber fortsat, at der vil blive skabt et godt slutresultat. Det er imidlertid ikke dette forslag, som vi skal tage stilling til i dag. Det er Kommissionens forslag som ændret af hr. Lehne, og beslutningen er således meget enkel. Den manglende klarhed og de problematiske aspekter ved dette forslag overskygger reformens positive aspekter, og der er en overhængende fare for, at vi får en statut, der virker imod hensigten. I lyset af de positive fremskridt, som Rådet allerede har gjort, ville en støtte til denne betænkning desuden sabotere Rådets arbejde.

Vi stemmer ikke om Rådets forslag, men dybest set om Kommissionens forslag. Jeg har derfor valgt at stemme imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Med initiativet indføres en ny europæisk selskabsform med det formål at styrke SMV'ernes konkurrenceevne ved at fremme deres etablering og virksomhedsudøvelse i det indre marked. Jeg støtter betænkningen, der vil øge beskyttelsen af arbejdstagerne og deres adgang til oplysninger om den virksomhed, de arbejder i.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernhard Rapkay (PSE), skriftlig. (DE) Delegationen fra Tysklands Socialdemokratiske Parti har stemt for muligheden for at oprette et europæisk privat selskab. Vi vil imidlertid gerne afgive følgende stemmeforklaring.

Arbejdstagernes medbestemmelse er en hjørnesten i et demokratisk og socialt Europa. På denne baggrund skal retten til information, høring og arbejdstagernes medbestemmelse tage fuldstændig samme form som i de eksisterende bestemmelser om det europæiske selskab (Societas Europae – SE) og det europæiske andelsselskab (Societas Cooperativa Europaea – SCE).

Det europæiske private selskab, der er blevet skabt enighed om, er en forbedring af Kommissionens forslag på dette område, og vi har derfor stemt for forslaget, men målsætningen om en tilpasning til de eksisterende regler er ikke opfyldt. Risikoen for omgåelse af arbejdstagernes ret til medbestemmelse er ikke blevet helt afværget.

Processen er endnu ikke fuldendt. Vi opfordrer Rådet til at forbedre forslaget som følger:

– tilføjelse af klare henvisninger til direktivet om det europæiske selskab (SE), herunder navnlig til standardbestemmelserne om valg af medlemmer til administrations- eller tilsynsorganet

– forenkling af den uigennemførlige bestemmelse i artikel 34, nemlig en betydelig nedsættelse af tærsklerne

– krav om, at et europæisk privat selskab rent faktisk er aktivt på tværs af grænserne.

Vi opfordrer Kommissionen til endelig at sætte skub i det fjortende selskabsdirektiv om grænseoverskridende flytning af hjemsted for aktieselskaber, da arbejdstagernes ret til medbestemmelse i forbindelse med grænseoverskridende flytning af hjemsted kun kan sikres på fornuftig vis gennem et europæisk direktiv om arbejdstagernes medbestemmelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Lehne-betænkningen om forslaget til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab. Jeg støtter hans bestræbelser på at fastlægge uafhængige regler på områder, der er af afgørende betydning for SPE-selskabernes "daglige drift" som f.eks. mindstekapital, medbestemmelse for arbejdstagerne og registreringskontrol. Med hensyn til henvisninger til nationale love mener jeg endelig, at formålet med forordningen om SPE-selskaber, nemlig at skabe en ensartet selskabsform i EU, er meget positivt og værdifuldt.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig. – (PL) I en økonomisk krisesituation er det meget ønskeligt at udvikle SMV-sektoren. Vi må gøre en indsats for at fjerne de administrative og retlige barrierer, der hindrer dem, der måtte ønske det, i at starte egen virksomhed. Procedurekrav, bureaukrati og høje registreringsomkostninger bør ikke stå i vejen for folk, der ønsker at udvikle deres forretningsidéer. Nye selskaber betyder nye arbejdspladser og således økonomisk opsving.

EU består af 27 medlemsstater med forskellige retssystemer og forskellige systemer for etablering af virksomheder. Indførelsen af en europæisk ordning for virksomhedsetablering – det europæiske private selskab – vil helt sikkert gøre det nemmere for enhver, der ønsker at starte egen virksomhed, og det vil medvirke til at gøre princippet om fri kapitalbevægelighed mere effektivt.

Ensartede krav om etablering og udøvelse af virksomhed, lave kapitalkrav og forenklede registreringsprocedurer vil helt sikkert gøre det europæiske private selskab til en succes. Det vil være et attraktivt alternativ til nationale bestemmelser. Det vil være hurtigt, billigt og uden unødvendige formaliteter, men sikre en tilstrækkelig grad af retssikkerhed.

 
  
  

– Betænkning: László Surján (A6-0111/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) I denne betænkning stilles der krav om endnu flere finansielle ressourcer til en lang række områder i EU, samtidig med at medlemsstaterne skal foretage besparelser på sundheds- og skoleområdet og på det sociale område.

En række af de områder, der henvises til i betænkningen, såsom den finansielle krise, klimaændringer og energipolitik, indebærer enorme omkostninger, der er helt ude af proportioner med EU's budget. Disse spørgsmål skal håndteres i de enkelte medlemsstater inden for rammerne af deres egne politiske processer, således at de ofre, der skal bringes, vil blive bragt på et demokratisk grundlag.

Vi har derfor valgt at stemme imod denne betænkning om Kommissionens budget for 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Alle EU's initiativer til effektiv imødegåelse af den forværrede økonomiske og sociale situation i de forskellige medlemsstater har indtil videre været rettet mod at beskytte den finansielle kapital.

Det er tvingende nødvendigt at vedtage øjeblikkelige fællesskabsforanstaltninger, der vil bidrage effektivt til at imødegå arbejdstagernes, den produktive sektors, mikrovirksomhedernes og de små og mellemstore virksomheders behov gennem mobilisering af de nødvendige finansielle ressourcer.

EU har imidlertid forhandlet om og vedtaget et budget for 2009 uden hensyntagen til udviklingen – et fællesskabsbudget, der relativt set er det laveste siden Portugals tiltrædelse af EØF – og har endnu engang vist, at EU fører klassepolitik.

Den dybe kapitalistiske krise (politiske krise) er åbenbar, og Europa-Parlamentet har således ikke formået at dække over den virkelige situation. Det angives således forsigtigt i den nu vedtagne beslutning, at fællesskabsbudgettet for 2010 skal være tættere på de fastlagte grænser i den flerårige finansielle ramme 2007-2013, der ud over at være klart utilstrækkelig ikke engang overholdes, og det anerkendes endvidere, at der er "utilstrækkelige midler" til udgiftsområdet.

Brændt barn skyr ilden. Vi håber derfor, at disse udtrykte bekymringer og hensigter ikke blot er flygtige ønsker forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet, og at der som sædvanlig ikke blot er tale om gode intentioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Efter en grundig gennemlæsning af Surján-betænkningen om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren besluttede jeg at stemme imod betænkningen. Jeg mener ikke, at Europa-Parlamentet styrker sin troværdighed ved at fremme projekter med tilknytning til budgetposterne, idet de egentlige bevæggrunde bag de europæiske institutioners indgriben således tabes af syne. Selv om jeg er enig i princippet om størst mulig gennemsigtighed, mener jeg, at de midler, der allokeres til de forskellige sektorer, bør fordeles uden forskelsbehandling begrundet i effektivitet eller resultater. Sektorer, der har haft dårlige resultater, skal også støttes. De har måske rent faktisk størst behov for fællesskabsstøtte.

 
  
  

– Betænkning: Vladimír Maňka (A6-0057/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) På et tidspunkt hvor der foretages nedskæringer på sundheds- og skoleområdet og på det sociale område inden for den offentlige sektor, bør der også foretages besparelser i EU-institutionerne. Det er vores klare opfattelse, at der bør foretages besparelser på Regionsudvalgets og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs budgetter. EU's skatteborgere ville ikke mærke nogen forskel, hvis disse to institutioner blev pålagt store besparelser.

Vi er også imod en forhøjelse af antallet af ansatte i de politiske grupper i Europa-Parlamentet. Det er ikke en nødvendig udgift i lyset af den nuværende situation.

Det er også en dårlig idé at åbne et museum for europæisk historie som foreslået af Europa-Parlamentets Præsidium. Erfaringen viser, at et sådant museum vil blive brugt som propaganda for et stadig mere føderalt EU.

Vi har derfor valgt at stemme imod denne betænkning, der bl.a. vedrører Europa-Parlamentets budget for 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi glæder os over, at Europa-Parlamentet nu betragter sproglige spørgsmål som et "grundlæggende princip" i dets prioriteter for fællesskabsbudgettet for 2010:

– "kan ikke kraftigt nok understrege det grundlæggende princip, at alle medlemmer på lige fod bør have en fuldstændig og god service, der gør det muligt for dem at arbejde og udtrykke sig samt modtage alle dokumenter på deres modersmål, …;"

– "mener, at 2010 bør være året, hvor der gøres en ihærdig indsats for, at alle medlemmer uanset nationalitet og sprog behandles ens, forstået på den måde, at de får mulighed for at varetage deres respektive opgaver og udføre det politiske arbejde, der påhviler dem, på deres eget sprog, hvis de måtte ønske det;"

– "understreger ... princippet om Parlamentets demokratiske legitimitet, der gælder alle medlemmer, og deres ret til fuld flersprogethed; mener derfor, at det her behandlede budget kan og bør bruges til at få opfyldt dette mål ...;".

Vi kan imidlertid ikke glemme, at forslagene vedrørende budgettet fra Portugals Kommunistiske Parti – med krav om, at alle EU's officielle sprog skal være tilgængelige under møder (både under møder i fællesskabsinstitutionerne og eksterne møder afholdt som led i Parlamentets arbejde) – er blevet forkastet igen og igen gennem årene.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg støtter ikke Maňka-betænkningen om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren, og jeg stemte derfor imod betænkningen. I beslutningsforslagets punkt 5 foreslås det rent faktisk at foretage en fuldstændig tilpasning med henblik på udvidelsen af EU med Kroatien I sådanne situationer med 27 medlemsstater og én potentiel kandidat bør det senest tiltrådte land imidlertid tilpasse sig og ikke de øvrige lande som anført i beslutningen. Jeg kan desuden ikke støtte fortsættelsen af pilotprojektet med henblik på at forbedre samarbejdet og forbindelserne mellem Præsidiet og Budgetudvalget i endnu et år, idet jeg ikke mener, at det er nyttigt eller effektivt.

 
  
  

– Betænkning: Christel Schaldemose (A6-0064/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI), skriftlig. − (EN) Denne betænkning vedrører alvorlige svagheder i det nuværende retsgrundlag. Jeg er navnlig bekymret over den manglende kontrol med EU-baserede selskaber, der opererer i Det Forenede Kongerige, og som har lov til at annoncere i Det Forenede Kongerige uden at skulle ansøge om en licens. Den britiske "vice tax" har rent faktisk blot forstærket denne bekymrende udvikling, hvor selskaber etablerer sig i udlandet og således ikke behøver at ansøge om en britisk licens. Jeg glæder mig derfor over denne betænkning, der formodentlig vil løse en del af problemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward, Brian Crowley og Eoin Ryan (UEN), skriftlig. − (EN) Forbrugerbeskyttelse er af afgørende betydning for alle medlemsstater. Medlemsstaterne kan også samarbejde på dette område for at beskytte forbrugere, der benytter sig af grænseoverskridende tjenester. Schaldemose-betænkningen om sikkerhed ved onlinespil er et eksempel på, hvorledes medlemsstaterne gennem en pragmatisk tilgang kan udvikle en strategi med fokus på forbrugerbeskyttelse.

Det anerkendes i betænkningen, at sikkerheden ved onlinespil sikres bedst ved at anerkende nærhedsprincippet på dette område og ved at give medlemsstaterne mulighed for selv at regulere dette marked. Medlemsstaterne opfordres imidlertid til at samarbejde og samordne deres tiltag til bekæmpelse af misbrug og kriminalitet og til imødegåelse af sociale problemer og problemer med den offentlige orden såsom ludomani og beskyttelse af personoplysninger.

Der fokuseres på sikkerheden ved sport og sportsbegivenheder. Det er helt afgørende, at sport først og fremmest anerkendes for dens sociale og underholdnings- og sundhedsmæssige værdier, og at disse værdier på ingen måde trues eller bliver genstand for manipulation med henblik på økonomisk gevinst. Mange europæiske borgere har glæde af onlinespil. Vi skal sikre, at disse borgere beskyttes, og jeg mener, at Schaldemose-betænkningen er et vigtigt skridt i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg går ind for et mere åbent spillemarked i Europa. Nationale regeringskontrollerede monopoler har nu alt for længe hindret nye aktører i at tilbyde spilletjenester i Europa.

Onlinespil giver forbrugerne nye spillemuligheder. Jeg har ikke noget problem med, at ansvarlige spillere deltager i onlinespil, der udbydes af ansvarlige operatører. I denne betænkning sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og et retfærdigt og gennemsigtigt spillemiljø i cyberspace. Det er efter min opfattelse også vigtigt at træffe alle rimelige foranstaltninger for at forhindre mindreårige i at deltage i onlinespil.

Der er naturligvis bekymringer over de sociale følger af spil, og jeg deler disse bekymringer. Jeg mener imidlertid, at spilleselskaberne hidtil i for høj grad har fået skylden, og at den enkelte ikke i tilstrækkelig grad er blevet stillet til ansvar. I sidste ende er beslutningen om at spille en personlig beslutning, og den enkelte må være ansvarlig for følgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig.(FI) Jeg er meget tilfreds med resultatet af afstemningen om Schaldemose-betænkningen om onlinespil. Den viser, at langt de fleste af Europa-Parlamentets medlemmer betragter spil som en økonomisk aktivitet af ganske særlig karakter, der ikke udelukkende kan underlægges de regler, der gælder på det indre marked.

Der skal tages højde for alle de sociale og sundhedsmæssige følger af spil, de hermed forbundne risici for kriminalitet og de særlige kulturelle aspekter. Det gælder også for de mange undersøgelser, der viser, at internettet som redskab øger disse risici. Ingen myndighed kan naturligvis alene kontrollere onlinespil i hele Europa.

I Schaldemose-betænkningen henvises der endvidere til de positive virkninger af onlinespil som efter min mening er meget vigtige at fastholde. I mange lande i Europa genererer disse spil betydelige overskud, der f.eks. går til kunst, videnskab, ungdomsarbejde og hospitaler. Flere tusinde ngo'er drager fordel af disse midler, og spil er derudover den største indtægtskilde for europæiske sportsorganisationer, herunder navnlig for sportsaktiviteter på græsrodsniveau.

Det forhold, at et flertal i Parlamentet lægger stor vægt på at fastholde de nuværende nationale love om spillevirksomhed og ikke blot ønsker at erstatte dem med en adfærdskodeks, der ville give forbrugerne langt mindre beskyttelse, betyder ikke, at markedet ikke bør liberaliseres. Det betyder blot, at liberaliseringen skal ske på den enkelte medlemsstats egne betingelser. Hvis der er et ønske om at fastholde nationale monopoler, bør systemet være ikkediskriminerende og have retshjemmel.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod betænkningen om sikkerhed ved onlinespil, da jeg mener, at det alternative forslag der blev forkastet af plenarforsamlingen, i højere grad ville have afspejlet den nye holdning til onlinespillesektoren.

Jeg er også bekymret over risikoen for, at borgerne bliver flået, og over ludomani, men understreger, at i de fleste medlemsstater kontrolleres spilleaktiviteter med det formål at beskytte borgerne mod ludomani og svindel og for at forhindre hvidvaskning af penge.

Vi skal forhindre problematiske spilleaktiviteter og mindreåriges spil og derudover bekæmpe svindel og kriminalitet. Det alternative forslag ville efter min opfattelse have løst disse problemer mere effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. (GA) Forbrugerbeskyttelse er af afgørende betydning for alle medlemsstaterne. Der er desuden desperat brug for samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område, navnlig inden for grænseoverskridende tjenester. Denne betænkning om onlinespil viser, at en pragmatisk tilgang baseret på samarbejde kan sikre, at forbrugerbeskyttelse er omdrejningspunktet for EU's politikker.

Det anerkendes i betænkningen, at den bedste tilgang til håndtering af spil på internettet er at anerkende nærhedsprincippet i denne sektor og overlade de lovgivningsmæssige anliggender til medlemsstaterne. Når det er sagt, anerkendes det i betænkningen, at samarbejde og samordning mellem EU-medlemsstaterne er den bedste tilgang til bekæmpelse af svindel, kriminalitet og sociale problemer.

I betænkningen fokuseres der på betydningen af sport og behovet for at garantere sikkerheden og ærligheden på dette område. Sportens sociale og kulturelle værdi skal beskyttes, og det skal sikres, at sporten ikke misbruges i gevinstøjemed eller af andre lignende årsager. Mange mennesker i EU har glæde af onlinespil. Vi skal sikre, at disse mennesker ikke lider skade, når de spiller online.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Schaldemose-betænkningen om sikkerhed ved onlinespil. Jeg er helt overbevist om, at der i denne sektor, der for øvrigt er en meget betydelig indtægtskilde for sportsorganisationer, skal være fuldstændig gennemsigtighed, således at offentlighedens og forbrugernes interesser sikres. Endelig mener jeg, at en harmoniseret lovgivning i modsætning til en forskelligartet lovgivning, som den, der er gældende i dag, i høj grad kan bidrage til at hindre, at onlinespil opfattes som et socialt problem.

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. − (EN) Jeg var desværre ikke i stand til at deltage i afstemningen om Schaldemose-betænkningen om sikkerhed ved onlinespil. Jeg vil imidlertid gerne benytte denne lejlighed til at give ordføreren ret i, at der i betænkningen peges på en række vigtige og farlige aspekter ved onlinespil. I 2004 tegnede onlinespil sig for omkring 5 % af det samlede spillemarked i EU, og dette tal er steget stærkt i de senere år.

Det er vigtigt at forstå, at forskellige ulovlige aktiviteter, herunder kreditmisbrug, mindreåriges adgang til spil og aftalt spil, i øjeblikket er uundgåelige aspekter ved onlinespil. Desuden vil antallet af ludomaner sandsynligvis stige, da onlinespil er en bekvem løsning for mange mennesker.

Som ordføreren med rette understreger, er indvirkningen af onlinespil endnu ikke blevet undersøgt til bunds. For at beskytte borgerne er det således af afgørende betydning, at alle medlemsstaterne gennemfører intensiv forskning i følgerne af onlinespil og forbedrer overvågningen og reguleringen af spillemarkeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Christel Schaldemose (PSE), skriftlig. − (EN) I Schaldemose-betænkningen om sikkerhed ved onlinespil redegøres der for medlemsstaternes ansvar for at regulere deres spillemarkeder med henblik på at beskytte sårbare forbrugere, navnlig børn, imødegå kriminalitet og beskytte sportsbegivenheder fra risici såsom aftalt spil.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet udtog spil af tjenesteydelsesdirektivet på grund af dets særlige status, og der er helt klart ingen vilje til at indføre lovgivning på EU-plan. Parlamentsmedlemmerne fra Labour-Partiet støtter derfor opfordringen i betænkningen til medlemsstaterne om at regulere deres spillemarkeder for at beskytte forbrugerne. Det gøres også klart i betænkningen, at en sådan lovgivning skal være rimelig og ikkediskriminerende.

Parlamentsmedlemmerne fra Labour-Partiet mener som sådan, at den britiske Gambling Act er i overensstemmelse med traktaterne. Lovgivningen har til formål at sikre retfærdig og åben adgang til spilletjenester og at forhindre kriminalitet og beskytte børn og andre udsatte grupper. En række medlemsstater er i øjeblikket ved at gennemgå deres lovgivning om spil for at sikre, at den er i overensstemmelse med EU-traktaterne.

Parlamentsmedlemmerne fra Labour-Partiet understreger, at myndighederne i hele EU fortsat skal være på vagt over for enhver risiko for kriminalitet, aftalt spil og trusler mod unge mennesker og sårbare grupper forbundet med alle former for spil. Parlamentsmedlemmerne fra Labour-Partiet glæder sig over hæderlige operatørers fortsatte indsats for at træffe foranstaltninger til imødegåelse af disse problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. (NL) Spillevirksomhed og væddemål kan ikke sidestilles med andre økonomiske aktiviteter, hvilket en række medlemmer mener. EF-Domstolen har i sin retspraksis bekræftet, at det er op til medlemsstaterne at afgøre, hvilket niveau for beskyttelse af deres borgere mod farerne forbundet med spil de finder passende.

Anvendelsen af nærhedsprincippet på dette område betyder, at medlemsstaterne skal kontrollere og regulere deres spillemarkeder i overensstemmelse med deres traditioner og kulturer med henblik på at beskytte forbrugerne mod risikoen for ludomani, svindel og hvidvaskning af penge. I lyset af de yderligere risici ved onlinespil er jeg overbevist om, at national lovgivning ikke kan erstattes af paneuropæisk selvregulering af spilleindustrien.

Jeg er derfor enig med flertallet af mine kolleger i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, der mener, at en tilgang, der udelukkende er baseret på det indre marked, ikke er gennemførlig. Jeg har derfor valgt at støtte Schaldemose-betænkningen fuldt ud.

 
  
  

– Betænkning: Maria Petre (A6-0088/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. (PL) Jeg stemte for Maria Petres betænkning om sikring af fødevarekvalitet. Jeg vil imidlertid gerne give udtryk for min bekymring over, at den gennemsnitlige forbruger ikke kender forskellen på beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB'er) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB'er). Jeg er overbevist om, at det er af afgørende betydning at iværksætte en oplysningskampagne om dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. (LT) Medlemsstaterne skal fremme de kvalitetssikringsordninger, som de europæiske forbrugere allerede har et godt kendskab til. Disse ordninger bør ikke harmoniseres og forenes i én ordning. En forudsætning for indførelsen af EU-minimumsstandarder for kvalitetscertificeringsordninger er, at disse vurderes og anerkendes på EU-plan. Der skal således være en tjeneste i Kommissionen, der tager sig af certificering og godkendelse af anvendelsen af disse ordninger på EU-plan og sikrer en ensartet og effektiv kontrol på EU-plan og på nationalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg støtter indførelsen af en obligatorisk angivelse af primærprodukternes produktionssted med mærkning af oprindelseslandet for på den måde at imødekomme forbrugernes ønske om bedre oplysning om produkternes oprindelse. Denne ordning bør ligeledes udvides til at omfatte forarbejdede fødevarer med angivelse af de vigtigste ingrediensers og råvarers oprindelse og med angivelse af deres oprindelsessted og slutprodukternes fremstillingssted.

 
  
MPphoto
 
 

  Niels Busk, Anne E. Jensen og Karin Riis-Jørgensen (ALDE), skriftlig. − (DA) Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet Anne E. Jensen, Karin Riis-Jørgensen og Niels Busk har stemt for Petres initiativbetænkning om fødevarekvalitet ud fra en afvejning, og fordi der kun er en samlet afstemning. Der er mest, vi kan støtte i betænkningen, men også flere ting, vi ikke bakker op omkring.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg var skuffet over, at jeg var nødsaget til at undlade at deltage i afstemningen om denne betænkning, hvor der som opfølgning på Kommissionens grønbog også burde have været fokus på, hvordan landbrugere i hele Europa kan udnytte deres landbrugsprodukters høje standarder maksimalt på markedet. Der fokuseres på vigtige spørgsmål som f.eks. mærkning med oprindelsesland, udvikling af de økologiske markeder, hvor europæiske produkter er de fineste i verden, og udnyttelse af det europæiske landbrugs stærke sider for at sikre landbrugerne en fordel, når de markedsfører deres produkter, og dette er positivt.

De protektionistiske medlemmer i Landbrugsudvalget har imidlertid desværre kapret betænkningen, navnlig de medlemmer, der forsøger at retfærdiggøre massive markedsforvridende subsidier inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, og som ønsker at gøre det vanskeligere at importere produkter fra tredjelande til EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Constantin Dumitriu (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jeg vil gerne ønske min kollega fru Petre tillykke med denne fremragende betænkning.

Vi er nødt til at tage hensyn til en række aspekter, når vi taler om europæisk produktkvalitet:

1. Gennemførelsen af "betinget adgang til markedet" er en løsning, der sikrer, at de produkter, der er tilgængelige for de europæiske forbrugere, opfylder de samme standarder, uanset om de produceres på hjemmemarkedet eller importeres.

2. De europæiske producenters udgifter til sikring af fødevaresikkerheden og krav forbundet med krydsoverensstemmelse, der bør dækkes af EU-landbrugsstøttemidler.

3. Fremme af specifikt europæiske landbrugsfødevarer. Som jeg foreslog i betænkningen om ændring af forordning (EF) nr. 3/2008, skal EU's samfinansieringssats øges. Vi skal imidlertid samtidig forenkle de administrative procedurer for ordningen for garanterede traditionelle specialiteter og yde bedre beskyttelse af produkter med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse.

Jeg håber, at Kommissionen og medlemsstaterne vil følge op på de vedtagne henstillinger hurtigst muligt, da vi ikke har råd til at spilde tiden i denne situation, hvor de europæiske borgere rammes af følgerne af en yderst alvorlig økonomisk krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) På trods af de gode hensigter gives der i betænkningen udtryk for støtte til en videreførelse og endog en udvidelse af de politikker, der ligger til grund for mange små producenters problemer, navnlig i Portugal. Ved at støtte Kommissionens ønske om at "fremme europæiske landbrugsprodukters kvalitet" øges produktionsomkostningerne for de grupper, der allerede har vanskeligt ved at opretholde produktionen. Dette er navnlig tilfældet for små producenter, herunder mange små osterier, der producerer Serra da Estrela-ost af ubestridelig kvalitet. Det er uacceptabelt, at producenterne skal opfylde nye krav for at fortsætte produktionen uden behørig økonomisk kompensation, samtidig med at de skal dække de udgifter, der er forbundet med de officielle kontrolbestemmelser. I modsætning til hvad der bliver sagt, er der en alvorlig risiko for, at produktionen af ægte kvalitetsprodukter forsvinder.

Det er uacceptabelt at pålægge såvel små producenter som agroindustrien harmoniserede produktionskrav og handelsnormer. Anvendelsen af disse standarder ødelægger den produktionsmæssige og kulturelle mangfoldighed i lande som Portugal. Det er vigtigt at vende denne udvikling og fremme produktionen og forbruget på lokalt niveau. Landbruget skal betragtes som en følsom aktivitet, der er uforenelig med denne model for kommerciel liberalisering, som ikke er bæredygtig i miljømæssig henseende og indebærer enorme sundhedsrisici.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig.(PT) Jeg støtter betænkningen, da jeg mener, at det er af afgørende betydning at mindske bureaukratiet og forenkle standardiseringssystemet, således at det bliver lettere at regulere og kvalitetskontrollere landbrugsprodukter.

Denne forenkling vil reducere de offentlige enheders administrative omkostninger.

Jeg glæder mig også over den særlige vægt, der lægges på oprindelsesbetegnelser, og opfordringen til Kommissionen om at sikre, at dette punkt føjes til dagsordenen for WTO-forhandlingerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Vi kan kun støtte betænkningens målsætninger, herunder om at sikre europæiske produkters kvalitet, producenternes konkurrenceevne, enkle, men fyldestgørende oplysninger til forbrugerne om produkternes oprindelse, opfyldelse af kravene til oprindelsesbetegnelser og kvalitetsmærker og en bedre definition af traditionelle eller økologiske produkter.

Ordføreren har helt ret i at understrege, at vi skal stille krav om, at landbrugsfødevarer, der importeres til Europa, skal opfylde samme standarder som europæiske produkter, hvilket desværre ikke altid sker i øjeblikket. Jeg støtter også fuldt ud ønsket om at anvende princippet om betinget adgang til vores markeder.

Der er imidlertid fortsat en række problemer, der skal løses, herunder problemet med illoyal konkurrence mellem medlemsstaterne, når en medlemsstat fastsætter strengere standarder end de standarder, der er fastsat på EU-plan, navnlig af hensyn til folkesundheden eller miljøbeskyttelse. I sådanne tilfælde skal det pågældende land, uanset om man bryder sig om det eller ej, have mulighed for at anvende de samme regler, som dem, der stilles krav om på WTO-niveau.

Et andet problematisk aspekt er overensstemmelsen med Europa-Parlamentets bekymringer med hensyn til miljøet. Vi bør fokusere på at reducere transportafstandene for fødevarer (spise lokalt producerede sæsonprodukter) og ikke på en tilpasning til det globale marked, der nødvendigvis vil være ufuldkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) I denne betænkning, der ikke er et led i en lovgivningsproces, stilles der en række omkostningskrævende forslag som f.eks. etablering af et EU-organ for produktkvalitet og gennemførelse af nye salgsfremmende og -understøttende foranstaltninger på landbrugsområdet. Vi vil også gerne understrege, at en række formuleringer i denne betænkning kan føre til en mere protektionistisk EU-politik for landbrugsvarer.

Junilisten understreger sædvanen tro, at det er heldigt, at Europa-Parlamentet i denne situation ikke har medbestemmelsesbeføjelser på landbrugsområdet i EU. Hvis dette var tilfældet, ville EU gå i fælden og føre en protektionistisk politik og give massive tilskud til forskellige grupper inden for landbruget.

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. (PL) Jeg stemte for Maria Petres betænkning om sikring af fødevarekvalitet under afstemningen. Spørgsmålet om harmonisering og gensidig anerkendelse af fødevarestandarder er meget vigtigt for sikringen af menneskers sundhed. Der er i dag større og større fokus på sammenhængen mellem forskellige sygdomme og fødevarekvalitet. Udtrykket "sunde fødevarer" forekommer imidlertid paradoksalt. Kan produkter, der ikke er sunde for mennesker, beskrives som "fødevarer"? Fødevarekvaliteten er af grundlæggende betydning for borgernes fødevaresikkerhed. Disse produkter skal opfylde klart definerede kriterier baseret på eksisterende viden og hygiejneprincipper, og disse kriterier bør også fremme beskyttelsen af miljøet og overholdelsen af principperne om korrekt behandling af slagtedyr. Fødevareprodukter skal også pakkes, transporteres og lagres korrekt.

Hvis fødevarekvaliteten skal sikres, skal borgerne desuden have fuldstændige oplysninger om de produkter, som de køber, om ingredienserne, eventuelle genetiske modifikationer, fremstillingsstedet, lagerforholdene, tilberedningen og sidste anvendelsesdato. Ordføreren støtter etableringen af en europæisk tjeneste i Kommissionen, der tager sig af certificering og fødevarekvalitet med henblik på at sikre overholdelsen af minimumskrav til godkendelse. Dette ville sikre et ensartet kontrolsystem i medlemsstaterne og på EU-plan. Med henvisning til en tidligere beslutning støtter ordføreren desuden indførelsen af et særligt kvalitetsmærke for EU-produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Som følge af den globale finans- og fødevarekrise skærer folk ned på forbruget, hvilket sikrer discountbutikkerne en øget markedsandel. Derudover pålægger vi vores egne fødevareproducenter restriktive produktionsbestemmelser og fremmer kvalitetssegl og lignende ordninger. Samtidig importerer vi produkter, der ikke opfylder vores egne kvalitetsstandarder, og det kan desuden ikke kontrolleres, om de opfylder sådanne standarder. Vores landbrugere er således hårdt presset, og navnlig i denne vanskelige situation er vi nødt til at sikre, at der ikke sker en optrapning af antallet af konkurser inden for landbruget, og at vi i EU ikke mister vores selvforsyningsevne inden for fødevareproduktion.

Folk, der gerne vil betale for kvalitetsfødevarer, risikerer meget nemt at miste overblikket med et virvar af kvalitetssegl og symboler. Ikke alle økologisk mærkede fødevarer er produceret på hjemmemarkedet, og selv om et bestemt land anføres som oprindelseslandet, kommer alle ingredienserne rent faktisk ikke altid fra det pågældende land. Der er en vis lemfældighed på dette område, og der sker løbende nye afsløringer af fødevareskandaler og snyd med mærkningsordninger. Forbrugerne skal i sidste ende kunne stole på mærkningen. Dette initiativ er tilsyneladende et skridt i denne retning, og jeg har således stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. (RO) Den betænkning, som min kollega Maria Petre forelagde i dag, indeholder en række henstillinger, som jeg med sindsro kan støtte. Henstillingerne vedrører en forenkling af administrationen af, hvordan man sikrer overholdelsen af kvalitetsstandarder, lemper producenternes økonomiske byrde og fremmer traditionelle produkter og produkter med oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser.

I den nuværende alvorlige økonomiske krisesituation har vi pligt til at træffe foranstaltninger til støtte for europæiske landbrugere og forædlingsvirksomheder og til at sikre, at forbrugerne har adgang til de bedste produkter til de meste favorable priser.

Vi skal efter min opfattelse således sikre, at vi giver forbrugerne korrekte oplysninger om produkternes oprindelse, for at støtte europæisk landbrug. Vi må imidlertid ikke forveksle disse bestemmelser om et europæisk kvalitetsmærke med protektionisme, der har til formål at blokere adgangen til fællesskabsmarkedet. Formålet med indførelsen af dette mærke bør efter min opfattelse snarere være at fremme europæiske produkter og fordelene herved i forhold til produkter fra tredjelande og give de europæiske borgere bedre oplysninger. En ordning for anerkendelse af produkternes oprindelse vil samtidig medvirke til at mindske frygten for "kontaminerede produkter".

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Maria Petres betænkning om sikring af fødevarekvalitet og harmonisering af de relevante standarder. Det er efter min mening et ekstremt vigtigt spørgsmål, da fødevarekvaliteten har en stadig større indvirkning på de europæiske borgeres livskvalitet. EU skal ganske rigtigt sikre, at alle fødevarer opfylder EU's produktionsstandarder, især for så vidt angår hygiejne og sikkerhed. EU bør også sikre lige konkurrencevilkår mellem EU-produkter og produkter fra tredjelande. Endelig er jeg enig med ordføreren i, at EU bør yde teknisk bistand til iværksættelse af ordninger for beskyttede geografiske betegnelser (BGB'er), beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB'er) og garanterede traditionelle specialiteter (GTS'er) i medlemsstaterne og til den tilknyttede vurdering af de pågældende produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. − (SV) Jeg valgte at stemme imod Maria Petres betænkning om fremme af fødevaremærkning. Betænkningen indeholdt en række gode forslag vedrørende forenkling af reglerne og kortere håndteringstider. Disse forslag blev imidlertid efter min opfattelse opvejet af protektionistiske formuleringer om betinget adgang til markedet og ønsket om at etablere et overnationalt organ for produktkvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Når fødevarer fremstilles med gevinst for øje og ikke for at opfylde folkets behov, og når produktionen og salget af fødevarer koncentreres på færre og færre hænder og kontrolleres af multinationale fødevarevirksomheder og karteller (valg, der følger af den politik, der føres af EU og af medlemsstaternes regeringer), kan fødevarer hverken være billige eller af god kvalitet.

Hensigten bag målsætningen om på ny at sikre kvalitetsfødevarer er ikke at øge landbrugernes indkomster eller opfylde folkets behov. Formålet er at øge de multinationale selskabers konkurrenceevne og indtjening, at øge udnyttelsen af landbrugets arbejdskraft, at koncentrere landbrugets arbejdskraft yderligere og at kontrollere produktionen.

Indførelsen og dyrkningen af gmo'er og de mange fødevareskandaler viser, at fødevaresikkerhed og -kvalitet i EU er underordnet de store virksomheders interesser.

Klassificeringen af fødevarer på grundlag af kvalitet er fødevaredifferentiering på grundlag af klasse i overensstemmelse med markedslogikken om førsteklasses fødevarer til højindkomstgrupper og andenklasses fødevarer til arbejderklassefamilier.

Landbrugere med små og mellemstore bedrifter har al mulig grund til at protestere mod den fælles landbrugspolitik og EU og mod at blive solgt til de store virksomheder og til at slutte sig til Grækenlands Kommunistiske Parti og arbejdernes front, arbejderne og de selvstændige erhvervsdrivende i den sociale alliance, med det formål at bekæmpe monopolernes suverænitet og magt.

 
  
  

– Betænkning: Jonathan Evans (A6-011/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. (LT) Moderniseringen af konkurrencepolitikken er en særlig vigtig faktor i forbindelse med etableringen af den nye sikkerhedsstruktur og den måde, hvorpå EU's konkurrencepolitik gennemføres. Samarbejde mellem nationale konkurrencemyndigheder og samordning via det europæiske konkurrencenetværk (ECN) er vigtige elementer i denne proces. Europa-Parlamentet har udtrykt reel frygt for, at en modernisering af politikken uden et effektivt konkurrencenetværk rent faktisk kun ville betyde en renationalisering af konkurrencepolitikken, som klart ville undergrave gennemførelsen af en ensartet konkurrencepolitik på EU-plan. Beretningerne for 2006 og 2007 indeholder en positiv vurdering af effektiviteten og udviklingen af den måde, hvorpå ECN fungerer i henhold til principperne om fleksibilitet og pragmatisme. De tiltag, der gøres inden for finansiering af samarbejdet på uddannelses- og retsområdet mellem nationale dommere, der arbejder med fortolkning og håndhævelse af EU's konkurrencelovgivning, er også positive.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. − (EN) I denne betænkning understreges betydningen af princippet om fri handel og retfærdig konkurrence og betydningen af de tilsagn, der blev givet i forbindelse med undertegnelsen af Romtraktaten. Vi skal sikre indførelsen af effektive kartel- og monopolregler, således at vi beskyttes mod restriktiv handelspraksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Vi stemte imod betænkningen, da der ikke engang var støtte til et forslag vedrørende bekæmpelse af store selskabers misbrug af dominerende stilling, herunder navnlig de store supermarkedskæder. Disse misbruger deres købekraft til at sænke priserne over for leverandører i EU og i tredjelande.

Der blev heller ikke udvist den nødvendige vilje til at undersøge den indvirkning, som koncentrationen af supermarkedssektoren har på små virksomheder, leverandører, arbejdstagere og forbrugere. Der blev navnlig ikke foretaget en vurdering af det misbrug af købekraft, som en sådan koncentration kan give anledning til.

I den vedtagne beslutning gives der udtryk for fortsat støtte til indgreb til fremme af konkurrence og imod offentlige tjenester. Den er en fortsættelse af det berygtede Bolkestein-direktiv, idet det understreges, at de indre markeds regler skal følges til enhver tid. Selv om der henvises til krisen og den vanskelige økonomiske situation i de enkelte lande, opfordres Kommissionen desuden desværre til at sikre, at konkurrencen opretholdes. Løsningen på krisen, der skyldes den neoliberale kapitalisme, er med andre ord mere af det samme. Det er uacceptabelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Evans-betænkningen om konkurrencepolitikken 2006 og 2007. Der er sket enorme fremskridt på konkurrenceområdet gennem de senere år. Kommissionen har ganske rigtigt øget indsatsen inden for fusionskontrol og statsstøtte (et problem, der blev af stor betydning efter den finansielle og økonomiske krise på markederne). Jeg er derfor enig med ordføreren i, at det er nødvendigt at modernisere de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) I lyset af omfanget af den økonomiske krise, der har ramt EU, og som har global karakter, var det vigtigt for Parlamentet at nå til enighed. Med denne betænkning er medlemmerne i Økonomi- og Valutaudvalget endelig nået til enighed. Det er naturligvis yderst relevant at udtrykke bekymring over statsindgreb, men i lyset af den skadelige indvirkning af underforbruget og en svindende fremstillingsindustri er det nødvendigt at øge de offentlige udgifter for at afhjælpe situationen.

 
  
  

– Betænkning: Edit Herczog (A6-0074/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. − (EN) Små virksomheder er rygraden i den europæiske økonomi. De tegner sig for 98 % af alle europæiske virksomheder og beskæftiger hele 60 % af arbejdstagerne i EU. Kommissionen skal roses for sine hidtidige initiativer og for fortsatte indsats for at fjerne bureaukratiske foranstaltninger i forhold til små virksomheder. I Herczog-betænkningen anerkendes Kommissionens indsats, og den opfordres til at tage yderligere skridt i denne retning.

Selv om jeg helt sikkert støtter mange af udtalelserne i betænkningen om "Small Business Act", blev jeg meget skuffet over, at betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi indeholder et punkt, hvor der stilles krav om et fælles og konsolideret grundlag for selskabsbeskatning. Jeg havde håbet, at det på nuværende tidspunkt ville være almindelig anerkendt, at CCCTB-forslaget var dårligt udtænkt og uklogt. Dette spørgsmål er så vigtigt for Irland, navnlig i den nuværende økonomiske situation, at jeg blev nødt til at stemme imod dette forslag. Dette vil ikke indvirke negativt på den prisværdige indsats, der gøres for små virksomheder, men vil sende et stærkt budskab om, at vi skal gå imod uproduktive, tunge og dårligt udtænkte forslag, der ikke vil gavne den europæiske økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten, Nigel Farage og Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. – (EN) I denne lov foreslås en lang række foranstaltninger, hvoraf nogle kan være til støtte for små virksomheder, men hvis overordnede formål er at fremme EU's kontrol og imødegå befolkningen, feministiske dagsordener og EU-tjenestemænds infiltrering af selskaber. På denne baggrund kan UKIP umuligt støtte dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig.(LT) Den globale krise og langsomme økonomiske vækst har en negativ indvirkning på iværksætterkulturen. Vi glæder os derfor over nedennævnte foranstaltninger i SBA'en, hvis gennemførelse i høj grad vil styrke den økonomiske vækst, nemlig at sikre de gunstigst mulige vilkår for finansiering af SMV'er, at forenkle betingelserne for virksomhedsoverdragelser og at give ærlige entreprenører, som er gået konkurs, en chance mere. Initiativet, der har til formål at sikre de gunstigst mulige vilkår for finansiering af SMV'er (risikokapital, mikrokreditter osv.), er meget vigtigt.

Som følge af de stigende priser på energi og råvarer er SMV'erne blevet særligt sårbare. Gennemførelsen af SBA'en styrker således konkurrenceaspekterne. Fælles globale udfordringer som f.eks. klimaændringer og svindende fossile brændstofreserver kan kun imødegås gennem komplekse foranstaltninger, dvs. fremme af højere standarder for fremstillingsprocesser og miljømæssige standarder for produkter i EU og udbredelse af disse standarder i hele verden samt øget overvågning af EU's marked.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Ethvert initiativ, der støtter SMV'erne eller forbedrer deres vilkår, bør hilses velkommen, og der er mange gyldige argumenter i denne betænkning, der vil være til stor gavn for SMV'er i hele Europa. Vi må drage nytte af de væsentligste fordele ved det nuværende fremskridt, og sikre, at der skabes et hensigtsmæssigt operationelt erhvervsmiljø for SMV'er, der omfatter en mere effektiv reguleringskultur, der kan slå rod overalt i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. − (EN) I denne lov foreslås en lang række foranstaltninger, hvoraf nogle kan være til støtte for små virksomheder, men hvis overordnede formål er at fremme EU-kontrol og imødegå befolkningen, feministiske dagsordener og EU-tjenestemænds infiltrering af selskaber. På denne baggrund kan UKIP umuligt støtte dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig.(PT) Selv om 99 % af virksomhederne i EU er SMV'er (23 mio.) – der har skabt 80 % af de nye arbejdspladser i EU gennem de senere år – er de fleste af de regler, der fastlægges, normalt rettet mod de 41 000 store europæiske selskaber. Dette skaber uundgåeligt uligheder på konkurrenceområdet.

Tiden er inde til at vende denne udvikling og gøre en indsats til støtte for de økonomiske sektorer, der skaber reel velstand, gennem en politik baseret på belønning af indsats. Dette ville bringe europæiske SMV'er på højde med andre SMV'er verden over.

Idet de er fleksible, er SMV'erne vant til at være i allerforreste linje på innovationsfronten på deres områder, og loven om små virksomheder er således et vigtigt skridt i gennemførelsen af Lissabontraktaten.

På denne baggrund støtter repræsentanterne fra det portugisiske Socialdemokratiske Parti (PSD) denne betænkning, der rent faktisk er i overensstemmelse med de foranstaltninger, som lederen af PSD, dr. Manuela Ferreira Leite, har foreslået i Portugal.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Kommissionens forslag om en lov om små virksomheder ("Small Business Act" for Europa) indgår i en meddelelse med lovgivningsmæssige forslag, retningslinjer og foranstaltninger, der skal gennemføres til støtte for SMV'er i Europa. Jeg glæder mig over udformningen af 10 vejledende principper med fokus på SMV'ernes behov og krav, der skal hjælpe dem med at realisere deres fulde potentiale.

Indførelse af lovgivning, hvor der tages fuldt ud hensyn til de tilsigtede modtageres behov og krav, og tilpasningen af politikværktøjer til SMV'ernes behov hilses velkommen. Indførelsen af redskaber til imødegåelse af miljøkrisen i den aktuelle krisesituation ved at øge effektiviteten gennem omfattende miljøforvaltningssystemer er af afgørende betydning. Som ordfører for EU-ETS er jeg klar over, at vi skal handle hurtigt, hvis vi ønsker at imødegå denne udfordring. Det håber jeg, at alle er klar over.

Selv om jeg er enig i mange aspekter i denne betænkning, er jeg imod forslagene om et konsolideret grundlag for selskabsbeskatning og stemte således imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) På trods af alle de store ord og de tilsyneladende gode intentioner om at støtte SMV'er har betænkningen andre formål, nemlig at fremme fri konkurrence og det indre marked eller med andre ord at støtte de store økonomier og finansielle grupper, at sikre liberaliseringen af tjenesteydelser, herunder offentlige tjenester, samt at øge udnyttelsen af arbejdstagerne under påskud af pseudohjælp til små og mellemstore virksomheder.

På vegne af de 91,5 % af virksomhederne i EU med under 10 ansatte i 2003 stilles der rent faktisk krav om bedre vilkår med det formål at tilintetgøre basale offentlige tjenester, deregulere arbejdsmarkedet og sætte spørgsmålstegn ved sociale rettigheder og arbejdsrettigheder. Dette er nyliberalisme i dens mest tydelige form.

Derfor stemte vi imod denne betænkning og for reelle foranstaltninger til støtte for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og for andre politikker, der beskytter deres rolle og betydelige bidrag til produktionen i industrisektoren og inden for landbruget og fiskeriet, og for beskæftigelse med rettigheder, handel og opfyldelse af borgernes grundlæggende behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi har vedtaget denne betænkning, der indeholder en række forslag til, hvorledes vi gør livet lettere for små virksomheder i EU, der uden tvivl ikke vil blive gennemført foreløbigt.

Jeg har imidlertid en række bemærkninger.

Den om end diskrete opfordring til indførelse af en form for positiv forskelsbehandling af SMV'er, der "er ejet af underrepræsenterede etniske mindretal", er meningsløs, uforståelig og helt igennem ideologisk.

Der blev lagt hindringer i vejen for SMV'ernes, herunder navnlig lokale SMV'ers, adgang til offentlige indkøbskontrakter, som ordføreren ønsker at fremme yderligere, med de tekster, som Europa-Parlamentet vedtog for 15 år siden, på trods af advarslerne om de negative følger. Teksterne fremmede rent faktisk store selskabers adgang til offentlige indkøbskontrakter, herunder navnlig udenlandske selskaber, der har adgang til oplysninger og de administrative og retlige ressourcer til at byde ind på disse kontrakter i modsætning til lokale SMV'er.

Det er yderst vanskeligt for SMV'erne at få adgang til eksisterende national og europæisk støtte på grund af kravene i EU-lovgivningen.

Man får kort sagt endnu engang det indtryk. at vi er nødt til at vedtage europæiske tekster for at imødegå de forudsigelige problemer, som andre europæiske tekster skaber.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for Herczog-betænkningen om vedtagelse af en "Small Business Act".

Vores SMV'er er de første ofre for den nuværende økonomiske og finansielle krise, idet bankerne begrænser deres adgang til kredit, og det er tvingende nødvendigt at genstarte den motor, der driver deres vækst. Vedtagelsen af en "Small Business Act" for Europa vil gøre det muligt at styrke SMV'ernes konkurrenceevne, således at vi endelig kan sætte handling bag ord. Europa-Parlamentet har sendt et klart signal til Rådet og til Kommissionen for at sikre, at loven om små virksomheder rent faktisk gennemføres med særlig fokus på SMV'er, således at disse nye foranstaltninger bliver forstået og anvendt af alle disse virksomheder, navnlig ved at undgå unødvendige byrder, fremme etableringen af innovative mellemstore virksomheder ud over fællesskabsdefinitionen af SMV'er (250 ansatte) og gøre det nemmere for SMV'er at få adgang til finansiering og offentlige indkøbskontrakter med henblik på at øge deres vækstpotentiale.

Jeg mener imidlertid, at det er beklageligt, at denne handlingsplan ikke er et juridisk bindende instrument.

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for Edit Herczogs betænkning om "Small Business Act", da der efter min opfattelse er tale om vigtig lovgivning, der berører de mindste økonomiske enheder, der i øjeblikket tegner sig for omkring 100 mio. arbejdspladser i EU. De repræsenterer næsten 99 % af alle virksomheder i EU. På denne baggrund og idet den nuværende krise kan føre til et alvorligt økonomisk sammenbrud, er vi nødt til at gennemføre lovgivning på EU-plan til støtte for disse virksomheders drift. Denne lovgivning bør navnlig omfatte spørgsmål såsom virksomhedsoverdragelse (især i tilfælde af at ejeren bliver syg eller går på pension) og harmoniserede frister for betalinger (for at undgå "kreditstramninger").

Det understreges ligeledes i betænkningen, at innovation, videnskabelig forskning, patenter og opfindelser og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og e-handel har stor betydning for disse virksomheder. SMV'erne bør også sikres adgang til finansieringskilder, herunder til EU-midler og -kreditter. Et særskilt, men ikke mindre vigtigt spørgsmål, er mindskelsen af det bureaukrati, der tynger mange SMV'er. Det er ligeledes værd at bemærke de 10 principper for udformning og gennemførelse af politikker til støtte for mindre virksomheder i både EU og medlemsstaterne. Jeg mener desuden, at det er af afgørende betydning at støtte og fremme SMV'ernes grænseoverskridende aktiviteter på det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. (FR) Kommissionens meddelelse om en "Small Business Act" får særlig betydning i den nuværende situation, idet der redegøres for de grundlæggende principper for udformning og gennemførelse af politikker i både EU og medlemsstaterne med henblik på at skabe lige vilkår for alle SMV'er, der opererer i EU. På et mere operationelt plan indeholder den også en pakke med over 50 særskilte foranstaltninger, herunder fire lovforslag, hvori disse principper omsættes til handling. Støtte til SMV'er skal være en topprioritet, navnlig i denne periode præget af alvorlig økonomisk krise. SMV'ernes investeringer er en af hovedforudsætningerne for det længe ventede opsving.

Idet de fleste af disse foranstaltninger henhører under medlemsstaternes kompetence, er vi nødt til at finde ud af, hvorledes vi involverer medlemsstaterne og fællesskabsorganerne for at sikre, at SMV'erne får gavn af de foranstaltninger, der berører dem. Formålet med en række af ændringsforslagene fra min gruppe er at gøre princippet "tænk småt først" til en vigtig del af al fremtidig lovgivning. Jeg støtter også forslaget om en særlig budgetpost for SMV'er ...

(Indlæg forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) I punkt 68 i denne betænkning henvises der til et fælles og konsolideret grundlag for selskabsbeskatning, og det anføres, at der bør etableres et fælles og konsolideret grundlag for selskabsbeskatning. Jeg kan og vil ikke støtte dette forslag. Beskatning henhører under medlemsstaternes kompetence og ikke under EU's kompetence, og enhver henvisning til et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag skaber uundgåeligt frygt for indførelse af selskabsbeskatning på EU-plan, hvilket jeg ikke kan støtte.

Jeg forkastede derfor første led i dette punkt, og da hele punktet blev vedtaget på plenarmødet, stemte jeg imod betænkningen ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Selv om der for første gang fokuseres på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU-lovgivningen, er der ingen grund til lovprisning. Det er snarere en tragedie. 2009 vil uden tvivl blive et skæbneår, hvor det vil blive afgjort, om tusindvis af SMV'er skal overleve eller gå neden om og hjem. Hvis de store virksomheder går neden om og hjem, vil de små virksomheder uundgåeligt følge efter.

Den omdiskuterede kreditstramning er under alle omstændigheder en vigtig medvirkende årsag til begrænsningen af kreditmængden. Det er i denne situation nødvendigt at sikre, at der ikke lukkes helt af for pengestrømmen til SMV'erne som følge af Basel II. Hvis vi ønsker at mindske bureaukratiet, må fordelene ved en forenkling af en procedure, i det omfang den har en mærkbar indvirkning på en virksomhed, ikke blive tabt på gulvet igen på grund af nye hindringer på andre områder. Reglerne for udbud og offentlige indkøb må om ikke andet gøres mere SMV-venlige for at give disse virksomheder en chance. Jeg stemte for betænkningen om "Small Business Act" i håbet om, at der denne gang langt om længe er tale om et dokument med målsætninger, der rent faktisk vil blive gennemført.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Herczog-betænkningen om "Small Business Act". SMV'erne spiller tydeligvis en vigtig rolle i EU, og jeg støtter derfor fru Herczogs grundige betænkning. Politik, offentlig intervention og det sociale miljø skal opfylde de små virksomheders reelle behov, idet disse virksomheder reelt er rygraden i den europæiske økonomi. Jeg støtter derfor betænkningen, navnlig lovforslagene om den generelle gruppefritagelsesordning vedrørende statsstøtte.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Det er almindelig kendt, at SMV'erne tegner sig for over 90 % af arbejdspladserne i Europa. Som følge af den nuværende krise er mange arbejdstagere imidlertid allerede blevet – eller vil snart blive – arbejdsløse.

Kommissionens forslag om at lempe strukturfondsprocedurerne bør ses som et positivt tegn.

Globaliseringen af den aktuelle krise har ændret mange af forudsætningerne for EU's tidligere beslutninger, der på beslutningstidspunktet blev anset for at være rigtige.

På baggrund heraf er jeg overbevist om, at en række aspekter i regional- og samhørighedspolitikken skal tages op til fornyet overvejelse.

Vi er også nødt til at se på de nuværende økonomiske vilkår for SMV'er. Disse er af afgørende betydning, navnlig når virksomhederne skal tilbagebetale lån i en økonomisk stagnationsperiode.

Jeg støtter derfor denne betænkning, da vi netop i en sådan situation skal fokusere på SMV'erne og deres bidrag til innovation, økonomisk vækst og beskæftigelse.

Dette er baggrunden for, at der skal gennemføres kontracykliske politikker på EU-plan. Dette forudsætter, at der træffes langt mere vidtrækkende foranstaltninger med henblik på at skabe en egentlig makroøkonomisk politik på EU-plan, der endnu ikke eksisterer.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning og glædede mig også over at stemme for hovedteksten med en lille undtagelse. Jeg er ikke enig i, at der skal etableres et fælles og konsolideret grundlag for selskabsbeskatning, idet der ikke er enighed herom. Med hensyn til spørgsmålet om bøder for overskridelse af frister for betalinger foretrækker jeg ligeledes direktivet om forsinkede betalinger for at undgå sammenblanding.

Da små og mellemstore virksomheder er de stærkeste økonomiske vækstfaktorer, medvirker dette forslag til at styrke forudsætningerne for denne vækst. Det sydøstlige England vil drage fordel af en sådan tilgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om "Small Business Act" for Europa, da det er meget vigtigt at skabe bedre rammebetingelser med henblik på at skabe et miljø, der er gunstigt for innovation i SMV'er, især ved at indføre metoder til at forbedre beskyttelsen af intellektuel ejendomsret og til at bekæmpe forfalskning mere effektivt i hele EU.

De finansielle institutioner, Kommissionen og medlemsstaterne skal i fællesskab sikre SMV'ernes adgang til finansiering og give dem mulighed for at konsolidere deres kapital ved at geninvestere overskuddet i virksomheden. Jeg stemte for ændringsforslaget, hvori der opfordres til en omgående indsats med henblik på at sikre, at SMV'erne ikke pålægges udgifter forud for deres opstart for at sikre, at de er i stand til at opbygge deres egne ressourcer. Jeg støttede ligeledes opfordringen til EIB om at finde nye former for finansielle instrumenter og nye konkrete løsningsmodeller til at fjerne de hindringer, som sikkerhedsstillelse medfører for adgangen til kredit. Jeg støttede ligeledes anmodningen til medlemsstaterne om i lyset af den igangværende økonomiske krise at opfordre banker til at sikre SMV'er kreditmuligheder på rimelige vilkår.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik