Forhandlinger

Torsdag den 12. marts 2009 - Strasbourg

5. Strategisk partnerskab EU-Brasilien – Strategisk partnerskab EU-Mexico (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:

- A6-0062/2009 af Koppa, for Udenrigsudvalget om forslag om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om et strategisk partnerskab EU-Brasilien (2008/2288(INI))

- A6-0028/2009 af Salafranca Sánchez-Neyra, for Udenrigsudvalget om forslag om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om et strategisk partnerskab EU-Mexico (2008/2289(INI))

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, ordfører. – (ES) Hr. formand! Latinamerika er et kontinent med mere end 600 mio. indbyggere, det står for mere end 10 % af verdens bruttonationalprodukt, besidder mere end 40 % af jordens plantearter og har samtidig en dynamisk og bemærkelsesværdig aktiv ung befolkning.

Til trods for de seneste års økonomiske opsving er dette tidspunkt ikke det bedste for Latinamerikas integration. Det blev sagt af præsident Óscar Arias ved hans indsættelse, og jeg blev mindet om det sidste weekend på et seminar i São Paulo med Alejandro Toledo, forhenværende præsident i Peru, og Fernando Enrique Cardoso, forhenværende præsident i Brasilien.

Der har været spændinger mellem Argentina og Uruguay, ALCA-projektet var en fiasko, Venezuela har forladt Det Andinske Fællesskab, der har været problemer mellem Brasilien og Bolivia over nationaliseringen af energiressourcer og mellem Argentina og Bolivia af samme grund. Der har været strid mellem Ecuador og Colombia, mellem Colombia og Venezuela, mellem Mexico og Venezuela osv.

Dette initiativ fra Kommissionen, der støttes af Parlamentet og Rådet, om at oprette et strategisk partnerskab sender derfor et klart og tydeligt budskab om, at Latinamerika fortsat står på EU's prioritetsliste, og dette skyldes ikke mindst kommissær Ferrero-Waldners personlige engagement.

Det strategiske partnerskab med Mexico sigter specifikt på at understrege landets betydning på den latinamerikanske og internationale scene, og derudover er det et væsentligt og vigtigt skridt til at konsolidere vores forbindelser med Mexico og øge koordineringen af spørgsmål af global betydning.

Dette nye skridt udgør en lejlighed til yderligere at fremme den politiske dialog og til at koordinere begge parters holdninger på verdensplan og også i de forskellige multilaterale fora og internationale organisationer. Samrådsmekanismer vil gøre det muligt at vedtage fælles holdninger i konkrete sager af global betydning, som f.eks. sikkerhed, miljømæssige og socioøkonomiske spørgsmål.

For EU er det ligeledes en fremragende lejlighed til at udvikle privilegerede forbindelser med et land, som spiller en førende rolle i latinamerikanske fora, som f.eks. Riogruppen, som det beklæder formandskabet for frem til 2010. Mexico deltager i G20, G8+5, Verdenshandelsorganisationen, Den Internationale Valutafond og også OECD, hvor det er det eneste latinamerikanske medlem.

Forsøg på at finde fælles løsninger på den globale økonomiske og finansielle krise, udarbejde ambitiøse strategier, således at FN's konference om klimaændringer, som skal afholdes i København, bliver en succes, udvikle en struktureret dialog om emigration eller arbejde sammen på at gennemføre årtusindudviklingsmålene er blot nogle af de ting, der kan opnås på de årlige topmøder mellem EU og Mexico, hvis det strategiske partnerskab, vi foreslår, oprettes.

Parlamentet vil i sit beslutningsforslag, der skal vedtages her til formiddag, ligeledes gentage sin støtte til præsident Calderón i hans kamp mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Vi må udvise gensidig respekt, føre en dialog og dele ansvaret, og i den ånd bør vi efter min mening tage fælles udfordringer op, som f.eks. beskyttelse af sårbare grupper i samfundet som kvinder eller repræsentanter for medierne.

I år fejrer vi 25-års-dagen for de politiske forhandlinger, der blev ført i San José, hvor der takket være den store mobilisering af politisk talent i Centralamerika og EU's overvågning endelig blev gennemført fred på den konfliktramte centralamerikanske landtange.

Med sin støtte til fred, forståelse, enighed og forsoning har EU efter min opfattelse udført et godt stykke arbejde i Centralamerika og ligeledes i andre dele af verden. Nu da disse værdier er i færd med at blive konsolideret, skønt det ikke forløber uden vanskeligheder og ikke sker overalt i samme udstrækning, er tiden helt klart inde til udvikling. Men baseret på vores europæiske erfaring vil det være meget vanskeligere uden integration.

Efter min opfattelse giver vi gennem dette strategiske partnerskab med Mexico betydelige incitamenter, og vi sender først og fremmest et klart og tydeligt budskab om EU's engagement i Latinamerika.

  Maria Eleni Koppa, ordfører. – (EL) Hr. formand! Det glæder mig, at vi i dag drøfter og senere skal stemme om vores betænkning om en forbedring af forbindelserne med Brasilien. Oprettelsen af et strategisk partnerskab mellem EU og Brasilien er til fordel for begge parter, da Brasilien på verdensplan i stigende grad indtager en førerstilling i udviklingsverdenen, og desuden fordi Brasilien spiller en central rolle som brobygger i spørgsmål af global betydning.

I de senere år har EU haft en lang række forskellige forbindelser med Brasilien, og derfor er der behov for en koordineret sammenhængende ramme for parternes forbindelser. Stærkere forbindelser vil blive baseret på historiske, kulturelle og økonomiske bånd og fælles værdier om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, bekymringer for klimaændringer og bæredygtig udvikling, nedrustning, energi og ikkespredning af atomvåben. Det strategiske partnerskab skal være omfattende og gradvist.

Brasilien er ligeledes et land, der har afgørende betydning for Mercosur. Derfor må det inden for partnerskabet forpligte sig til at styrke forbindelserne mellem EU og Mercosur og tage spørgsmål af fælles interesse op. Inden for denne ramme vil det strategiske partnerskab være et redskab til at uddybe de mellemregionale, økonomiske og handelsmæssige forbindelser.

Brasilien kan på grund af dets stadig større rolle i området og dets aktive arbejde i FN efter min mening spille en væsentlig rolle i forbindelse med at forebygge og løse regionale konflikter i Latinamerika og derved være med til at konsolidere freden i området.

I lyset af den globale økonomiske krise må EU og Brasilien arbejde sammen inden for Verdenshandelsorganisationen med henblik på at bidrage til en vellykket afslutning på forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen. Brasilien er i stand til at gøre mere for at finde løsninger på de nye udfordringer, idet regulerende foranstaltninger spiller en vigtig rolle med henblik på at sikre konkurrenceloven og en bæredygtig udvikling.

Hvad angår spørgsmålet om en reform af det finansielle system, kan det via dets medlemskab af internationale fora være med til at revidere de internationale institutioners rolle, når det gælder tilsyn med og regulering af finansmarkederne.

Som andre lande i udvikling bliver Brasilien mere og mere aktiv i de internationale bestræbelser på at bekæmpe den globale fattigdom og ulighed gennem samarbejdsprogrammer, hvis langsigtede målsætning er bæredygtig udvikling.

I forbindelse med miljøbeskyttelse er Brasilien det land, som har de største områder med de meget vigtige regnskove. EU og Brasilien må proaktivt arbejde sammen på internationalt plan for at beskytte dem og tackle klimaændringerne og tabet af biodiversitet. Der må afgives politiske løfter om at gennemføre FN-konventionen om biologisk mangfoldighed. Der må ligeledes gøres noget for at beskytte og forvalte vandressourcerne.

Her må jeg sige, at Brasilien er det første land, der har udviklet en stor biobrændselsproduktion, og de har derved opnået håndgribelige resultater i nedbringelsen af drivhusgasemissionerne. Det kan derfor vise sig at være nyttigt for EU at udveksle erfaringer og at samarbejde i denne sektor, og omvendt vil vedvarende energi og energibesparende foranstaltninger være nyttige for Brasilien.

Migration er et vigtigt spørgsmål på EU's politiske dagsorden. Derfor bør det strategiske partnerskab i lyset af Lima-erklæringen fremme en vidtrækkende dialog om migration, og den bør dække både lovlig og ulovlig migration og beskyttelse af migranternes menneskerettigheder.

Endelig hilser Europa-Parlamentet påbegyndelsen af forhandlinger om en visumordning mellem begge parter velkommen, da det vil lette den frie bevægelighed for befolkningerne.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Lad mig først sige tak til alle og især til ordførerne, fru Koppa og hr. Salafranca Sánchez-Neyra, for deres fremragende betænkninger om et strategisk partnerskab mellem EU og Brasilien og EU og Mexico.

Jeg må ligeledes sige, at jeg som kommissær er stolt over, at vi har fremlagt mange forslag og mange meddelelser om Latinamerika generelt og Brasilien og Mexico i særdeleshed, især fordi det forekommer mig at være det rigtige tidspunkt at gøre det på.

Brasilien og Mexico har i de seneste år fremstået som førende aktører både på den internationale scene og regionalt. EU har i lyset af dette faktum erkendt, at disse lande bør betragtes som strategiske partnere, især på grund af deres økonomiske vægt i Latinamerika, men også på grund af deres rolle som regionale ledere og, som det ofte er tilfældet, deres betydning for regionale sikkerhedsspørgsmål.

Grundlaget for vores forbindelser er meget solidt. Som vi alle ved, består der ikke kun tætte historiske og kulturelle bånd mellem os, men vi har fælles interesser og værdier, og vores økonomiske forbindelser bliver stadig mere solide.

EU er rent faktisk Brasiliens største handelspartner, og Brasilien står som modtager af hovedparten af EU's investeringer i Latinamerika. Brasilien alene har faktisk tiltrukket ca. 87 mia. EUR, hvilket med andre ord vil sige mere end EU's samlede investeringer i de tre andre BRIK-lande, nemlig Rusland, Indien og Kina. Brasilien er også meget vigtig i samarbejdet inden for WTO. Landet kan somme tider være en vanskelig partner, men det har naturligvis sit eget synspunkt.

Siden gennemførelsen af aftalen mellem EU og Mexico, som var en banebrydende aftale mellem et latinamerikansk land og EU, er EU's årlige investeringer blevet tredoblet, og Unionen er i dag Mexicos næststørste handelspartner. Mexico er naturligvis også en partner, der deler de samme værdier og de samme interesser. Det er grunden til, at vi har udformet dette strategiske partnerskab som et vægtigt instrument, som forhåbentligt vil medføre konkrete fordele ikke bare for vores respektive borgere, men også for borgere i andre lande og regioner i verden.

Jeg vil gerne understrege, at EU, Brasilien og Mexico fortsat samarbejder om finanskrisen og om at forberede terrænet, som det blev sagt af fru Koppa, for at sikre at G20-topmødet i London i april bliver en succes.

Vi fortsætter ligeledes samarbejdet om fælles udfordringer, som f.eks. klimaændringer, som er det vigtigste spørgsmål for os, narkotikabekæmpelse, hvor vi trækker stærkt på præsident Calderón, som her står med en større kamp, og det ømtålelige og vanskelige migrationsspørgsmål.

Vi har noteret os den mexicanske regerings aktuelle indsats for at bekæmpe den ulovlige narkotikahandel, selv om regeringen står over for en hidtil uset grad af vold. Derfor må vi absolut hjælpe Mexico.

Hvad betyder det strategiske partnerskab for os? Efter min opfattelse vil det hjælpe os til bedre at forberede fremtiden ved at håndtere en hel række bilaterale og globale spørgsmål af fælles interesse inden for en mere struktureret, mere sammenhængende og bedre koordineret ramme.

Jeg er glad for at kunne konstatere, at vi i uddybningen af forholdet til disse to lande med rette har fremhævet adskillige prioriteter, som var indeholdt i Europa-Parlamentets betænkning, som f.eks. koordination på multilateralt plan, dvs. også FN, demokrati, menneskerettigheder og de globale spørgsmål, jeg lige har nævnt.

Især med Brasilien er vi også begyndt at arbejde på spørgsmålet om vedvarende energi, som f.eks. biobrændsel, hvor Brasilien har praktisk erfaring, og som præsiden Lula selv nævnte over for os under det portugisiske formandskab.

Hvad angår overvågningen og gennemførelsen af dette partnerskab, er vores største udfordring i 2009 i forbindelse med Brasilien at omsætte handlingsplanernes forpligtelser i praksis.

Vi ønsker at afslutte forhandlingerne om to vigtige aspekter. For det første aftalen om visumfritagelse for kortvarige ophold og tildeling af markedsøkonomistatus til Bulgarien og Rumænien. Det er ligeledes hensigten i 2009 at påbegynde nye dialoger om uddannelse, kultur og økonomiske og finansielle anliggender, samtidig med at vi fortsætter de nuværende dialoger, og vi vil forsat arbejde sammen med Brasilien om alle de andre globale spørgsmål.

Med hensyn til Mexico håber jeg, at det strategiske partnerskab, som Rådet har vedtaget, snart vil blive bekendtgjort på et topmøde mellem EU og Mexico. I mellemtiden vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne arbejde sammen med den mexicanske regering på et arbejdsdokument, der specificerer de praktiske aktioner, der vil kunne optimere dette strategiske partnerskab.

Til slut vil jeg gerne komme ind på Europa-Parlamentets rolle. Vi har altid forholdt os positivt til ethvert bidrag fra Parlamentet i forbindelse med lanceringen af dette strategiske partnerskab, og vi hilser Deres henstillinger i dag velkommen med begejstring. I den sammenhæng vil jeg gerne udtrykke min glæde over, at de parlamentariske forbindelser synes yderst lovende i lyset af, at 96 medlemmer af det brasilianske parlaments parlamentariske gruppe om EU er til stede.

Vi har samme interesser, og hvad angår Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico, kan vi konstatere, at det fungerer, og dets næste møde vil finde sted i slutningen af marts.

Sammenfattende vil jeg sige, at vi arbejder aktivt på at føre de mange forpligtelser, vi har indgået under partnerskabet, ud i livet, og vi håber, at vi på denne måde kan arbejde for større sikkerhed i hele verden.

  Juan Fraile Cantón, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. – (ES) Hr. formand! Jeg vil først takke Kommissionen for dens initiativ, som betyder, at vi anerkender Brasilien som en regional magt og opjusterer dets forbindelser med EU til strategisk niveau. Hidtil har disse forbindelser været baseret på rammeaftalen om samarbejde fra 1992 og rammeaftalen EU-Mercorsur fra 1995.

I de senere år har Brasilien imidlertid styrket sin rolle på globalt plan og har udviklet sig til at være en af de primære samarbejdspartnere for Europa. I lyset af denne nye situation ønsker vi at forstærke og diversificere vores forbindelser.

For det første vil jeg understrege, at det strategiske partnerskab EU-Brasilien bør bistå landet i dets udøvelse af regional og global ledelse.

For det andet må det i forbindelse med årtusindudviklingsmålene fremhæves, at skønt programmer som "Bolsa Familia" har været med til forbedre den menneskelige udvikling og halvere den ekstreme fattigdom, kan man ikke se bort fra, at indtægtsforskellene stadig væk er meget store, at der er en stor fattigdomskoncentration, og at der også er betydelige regionale forskelle mellem landets sydlige og nordlige del.

I den forbindelse ville det være nyttigt at udveksle politiske erfaringer, hvilket ville kunne føre til forslag om innovative løsninger i kampen mod fattigdom, ulighed og social udstødelse, en mindskelse af skævheder, social beskyttelse og anstændigt arbejde for alle.

Vi har fælles grundlæggende bekymringer på miljøbeskyttelsesområdet, og vi bør derfor påbegynde en dialog om spørgsmål som klimaændringer, forvaltning af vandressourcer, biodiversitet og skovrydning samt om, hvilken rolle de indfødte befolkninger bør spille i alt dette.

I forbindelse med energisamarbejdet har vi på grundlag af den dialog, der blev påbegyndt i 2007, gjort fremskridt, og det må vi nu konsolidere, når det drejer sig om spørgsmål som bæredygtigt biobrændsel, vedvarende energi, energieffektivitet og energiteknologi med lavt CO2-indhold.

Det strategiske partnerskab med Brasilien medfører ligeledes en større satsning på regional integration og en styrkelse af vores samarbejde med Mercosur.

  Erika Mann, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Det glæder mig, at vi har denne forhandling. Vi har naturligvis intensive forbindelser med begge disse lande, men jeg vil gerne tale om især Mexico.

I vores forhandling har vi i Udvalget om International Handel betragtet det som særligt vigtigt at drøfte forhold, der berører vores område. Det er specielt vigtigt for os, at vi igen får styrket frihandelsaftalen. Hvis man ser på tallene, kan man se, at selv om vores handel afgjort er blevet intensiveret i de seneste år, er der stadig et betydeligt behov, og at vi – og den europæiske side – stadig har betydelige restriktioner, hvad angår markedsadgang. Jeg vil indtrængende bede Dem, fru kommissær, om igen at gøre alt, hvad De kan, for at analysere situationen endnu en gang sammen med Deres kompetente kolleger og virkelig ophæve disse restriktioner, hvor der er problemer.

Det giver ikke nogen som helst mening for os, at man på den ene side taler om strategiske partnerskaber med så væsentlige lande i Latinamerika, når man på den anden side stadig skal slås med så absurde markedsrestriktioner. Sommetider giver de selvfølgelig mening, men som hovedregel er de faktisk slet ikke gavnlige. Jeg ville være Dem og Udvalget meget taknemmelig, hvis vi kunne løse dette problem.

Det andet punkt, vi føler er vigtigt, er, at vi inden for de globale, internationale forbindelser også virkelig bør give Mexico den status, det fortjener. Dette vedrører naturligvis i særdeleshed den stadig meget skrøbelige ordning i forbindelse med G20. Vores delegation har skrevet et brev, som vi også har sendt til Dem, hvori vi beder om, at Mexico også sidder med ved G20-bordet, og at dette kan blive en permanent ordning i stedet for blot en kort optræden.

Sluttelig anmoder jeg Dem om at overvære vores delegationsmøde den 30. og 31. marts. Jeg ved, at De ikke kan deltage personligt, men De kan træffe aftale om, at nogen fra Deres kompetenceområde deltager, når hr. Guadarrama, hr. Buganza og hr. Green, som leder Mexicodelegationen, kommer. Så kan de virkelig fornemme, at Kommissionen sætter pris på delegationen og dens besøg.

  Francisco José Millán Mon, for PPE-DE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Landene i Europa er forbundet med Latinamerika via tætte historiske, kulturelle og menneskelige bånd. Det er jeg som spanier, og ikke mindst galicier, meget bevidst om. Desuden har vi principper og værdier til fælles, som også er et resultat af vores kristne arv.

Latinamerika og EU er generelt set naturlige partnere, og vi skal intensivere vores forbindelser. Jeg er henrykt over, at der her i Parlamentet er bred enighed om, at EU bør etablere strategiske forbindelser med både Mexico og Brasilien. Det sagde jeg også selv i henseende til Mexico i april sidste år under en forhandling her i Parlamentet om Lima-topmødet.

Et strategisk partnerskab bør følges op med tilbagevendende, årlige topmøder. Vi har holdt dem med Brasilien siden 2007, og i Salafranca-betænkningen opfordres der med rette til dem i forhold til Mexico, set i lyset af Rådets noget tvetydige konklusioner fra oktober 2008. Jeg håber, at der kan holdes et sådant topmøde med Mexico i år.

EU's strategiske partnerskab med Mexico og Brasilien er i høj grad gavnligt på både bilateralt og globalt niveau. Bilateralt set er der et stort vækstpotentiale for forbindelserne. I Mexicos tilfælde har associeringsaftalen f.eks. medført en bemærkelsesværdig stigning i handel og investeringer. Kampen mod organiseret kriminalitet og narkotikahandel samt samarbejde på energiområdet er andre områder, hvor et fælles samarbejde er nødvendigt, lige som en større grad af koordinering er det i multilaterale fora.

Hvad angår Brasilien, skulle en intensivering af forbindelserne også kunne bidrage til at deblokere aftalen mellem EU og Mercosur.

Jeg vil gerne fremhæve de positive, økonomiske resultater, der er opnået i Mexico og Brasilien i hele dette tiår, i modsætning til tidligere perioder. Uden dette fremskridt, som skyldes veludtænkte politikker, ville den aktuelle og ekstreme, globale krise have ødelagt deres økonomier. I stedet kan deres regeringer nu bruge de reserver, de har opbygget, til at igangsætte kontracykliske politikker på samme måde som i de udviklede lande og i nogle vækstlande.

Mexico og Brasilien spiller også en stadigt større rolle på den globale scene. De deltager i Heiligendamm-processen, og som væsentlige, økonomiske magter i Latinamerika er de medlemmer af G20.

I dagens komplekse og forbundne verden – jeg er lige ved at slutte – med alle dens globale udfordringer og trusler, herunder klimaændringer, er et samarbejde i en ånd af fælles ansvarlighed med så betydelige spillere som Mexico og Brasilien yderst gavnligt for EU og selvfølgelig også for hele det internationale samfund.

  Vicente Miguel Garcés Ramón, for PSE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Den 15. juli 2008 vedtog Kommissionen en meddelelse til Rådet og Parlamentet, hvori det blev anbefalet at etablere et strategisk partnerskab mellem EU og Mexico.

For sin del anerkendte AGEX-Rådet i EU Mexico som strategisk partner den 13. oktober 2008, i afventning af Parlamentets holdning til sagen.

Jeg vil gerne minde om, at vi på det syvende møde i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico, der blev afholdt i slutningen af oktober sidste år, sagde, at et strategisk partnerskab mellem Mexico og EU ville give det skub, der er nødvendigt for at styrke og udvikle det virkelige potentiale i vores bilaterale forbindelser.

Dette er et godt tidspunkt i forbindelserne mellem de to parter, og resultaterne af den nuværende, globale aftale er gode. Vi understreger, at der fra vores respektive, udøvende myndigheders side er behov for at styrke samarbejdet på de politiske, økonomiske og samarbejdsmæssige områder, især i betragtning af alle de nye udfordringer, der opstår på grund af den finansielle og økonomiske krise, som i øjeblikket skaber kaos på vores kontinenter.

Mexico er et fantastisk land, som vi har værdier og mål til fælles med, som f.eks. udvikling af demokratiske regeringsformer, indsats for at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder, konsolidering af retsstatsprincippet, retfærdig og bæredygtig udvikling og respekt for menneskerettighederne. Vi går ind for et tættere samarbejde i kampen mod organiseret kriminalitet, terrorisme og narkotikahandel ud fra princippet om fælles ansvar og streng overholdelse af folkeretten.

Vi vil derfor bakke op om, at forslaget til henstilling om strategisk partnerskab EU-Mexico stilles i Parlamentet her i formiddag.

  Renate Weber, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det er allerede almindeligt anerkendt, at Brasilien er blevet en stadigt mere betydningsfuld spiller, regionalt såvel som globalt. Den afgørende rolle, som Brasilien spillede ved oprettelsen af UNASUR er blot endnu en bekræftelse af landets ry, og det fortjener en tydelig anerkendelse, i lighed med Brasiliens indsats for at støtte og påvirke den demokratiske udvikling i nogle lande i Latinamerika.

Jeg er enig med ordføreren i, at Brasilien og EU deler de samme værdier med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og fremme af menneskerettighederne og deler de samme principper for markedsøkonomi. Det er derfor klart, hvorfor Brasilien er en nøglepartner for EU.

I adskillige år har Brasilien nydt godt af en økonomisk vækst, som jeg håber ikke vil blive for slemt berørt af den økonomiske krise, der raser i øjeblikket. Imidlertid er den økonomiske udvikling og stigende velstand i Brasilien desværre ikke blevet omsat i en udryddelse af fattigdom. Som det står i betænkningen, er der stadig et stort antal fattige mennesker i Brasilien, og det er en sørgelig kendsgerning, at velstanden er koncentreret på en kulturel og racemæssig baggrund. Det bør understreges, at 65 % af de fattigste brasilianere er sorte eller af blandet etnisk oprindelse, mens 86 % af de mest privilegerede er hvide. Jeg værdsatte præsident Lulas tanke om, at hans regering ikke skulle bekæmpe rigdom, men fattigdom. Jeg er overbevist om, at støtte og hjælp fra EU ville kunne bidrage til et forsøg på at sætte en stopper for denne polarisering mellem de meget fattige og de meget rige.

Men for at gøre det har vi brug for den økonomiske bistand, der er afsat til Brasilien i medfør af instrumentet for udviklingssamarbejde, til at bidrage til at nå årtusindmålene og til bæredygtige udviklingsformål. Samtidig er EU nødt til fortsat at holde fokus på bekæmpelse af skovrydningen. Dette er et nøglespørgsmål, fordi Brasilien har et rigt, men skrøbeligt miljø. Der er brug for ikke kun at udvikle stærke partnerskaber, men også for at koordinere med andre donorer og lave projekter, hvor ord bliver omsat til handling, for så vidt angår miljøbeskyttelse.

Med vores strategiske partnerskab bør vi også støtte udviklingen af et stærkt civilsamfund i Brasilien ved at fremme kontakten mellem ngo'er, iværksættere og forretningsfolk i EU og Brasilien, samtidig med at vi fremmer udvekslinger inden for uddannelse og kultur. Et samarbejde om højere uddannelse under Erasmus Mundus eller andre biregionale ordninger bør betragtes som en investering i det, der er et lands mest kostbare kapital, dets menneskelige ressourcer.

  Roberta Angelilli, for UEN-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Dialog samt et politisk og erhvervsmæssigt samarbejde med Brasilien er et vigtigt mål for EU. Det er et mål, der skal udvikles og styrkes, hvor vi begynder med at bekæmpe fattigdommen, især blandt børn, og bevæger os hen imod stærke erhvervsaftaler til opbygning af handel og investeringer.

Dette strategiske partnerskab kan imidlertid ikke undgå visse faste punkter. For det første behovet for et større samarbejde i kampen mod korruption, organiseret kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet, narkotikahandel, hvidvaskning af penge og international terrorisme. For det andet behovet for et tæt samarbejde om juridiske spørgsmål, i særlig grad samarbejde om udleveringsprocedurer og gensidig anerkendelse af retsafgørelser.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Jeg finder det indlysende, at vi ikke kan ignorere den sammenhæng, hvori vi drøfter denne aftale. I EU berører den aktuelle krise først og fremmest de mere eksportorienterede sektorer, hvorimod den i Mexico helt specifikt berører de aktører, som lider mest under følgerne af den økonomiske nedgang.

En aftale af denne art bør være til gavn for begge parter, men den erfaring, vi har i øjeblikket, viser, at det ikke altid er tilfældet. For EU er den meget gavnlig. Jeg mener, det er indlysende, og vi kan se det tydeligt, når vi ser på resultaterne fra de seneste otte år, hvor handelsbalancen i høj grad har været i EU's favør.

Handelsunderskuddet er steget med 80 %, hvilket betyder, at Mexico nu er yderst afhængigt af EU. Der er imidlertid andre risici, som vi ikke må glemme. Det forholder sig sådan, at de fleste investeringer, EU har foretaget, senere vil få positive virkninger også for Europa. Det vil sige, at megen eksport hovedsagelig sker internt mellem virksomheder.

Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er en dårlig ting, jeg siger, at vi skal være forsigtige og forblive meget bevidste om, at det kan få yderst negative konsekvenser. Frem for alt er det mest bekymrende dog den tvangstanke om liberalisering, visse regeringer har, og som er indlejret i visse holdninger i denne sammenhæng. Bankvæsenet er f.eks. en af de vigtigste sektorer og har vist sig afgørende for, at man kan tackle den aktuelle krise, men i Mexico er 90 % af denne sektor i øjeblikket på udenlandske hænder, og 50 % heraf er på europæiske hænder.

Jeg tror ikke, det er den bedste tilgang til en aftale af denne art. En aftale bør bidrage til at korrigere nogle af disse risici, eller i det mindste ikke give næring til dem, og det er, hvad vi foreslår med nogle af vores ændringsforslag.

  Willy Meyer Pleite, for GUE/NGL-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Med hensyn til partnerskabet med Brasilien indeholder betænkningen utvivlsomt nogle yderst positive aspekter. Opfordringen til multilateralisme, især i de internationale fora under FN, samarbejde inden for miljø, bæredygtig udvikling, forvaltning af skov- og vandressourcer og uddannelse, såvel som samarbejde inden for vedvarende energi og teknologi, er efter vores mening yderst hensigtsmæssig og positiv.

Med hensyn til fokuseringen på indvandring mener jeg, trods det skammelige direktiv, at det i dette særlige tilfælde drejer sig om menneskerettigheder og vandrende arbejdstageres rettigheder, og derfor finder jeg det meget hensigtsmæssigt. Et andet vigtigt punkt er samarbejde om at nå årtusindmålene såvel som social samhørighed i relation til det vigtige lederskab, Brasilien har vist med sin politik til nedbringelse af fattigdommen gennem familiefonden, "Bolsa Familia". Et andet og utvivlsomt vigtigt aspekt ved partnerskabet er Brasiliens rolle som en af lederne i den regionale integrationsproces gennem UNASUR. Med andre ord er der en hel række vigtige punkter, der også tilskynder til, at civilsamfundet selv bør involveres i disse forhandlinger.

På den anden side er der forhold i betænkningen, som vi ikke bryder os om, og vi vil derfor undlade at stemme. For det første anbefaler den at sætte en stopper for den økonomiske protektionisme i Brasilien. Jeg tror, denne tekst blev udfærdiget før krisen, for som jeg ser det, er protektionisme en realitet i dag. De forandringens vinde, der blæser for at afslutte eller mildne krisen, peger utvivlsomt mod offentlige indgreb i økonomien ved regeringers mellemkomst. Jeg tror, det er slut med det frie marked, og det har medført en krise med uoverskuelige følger for menneskene.

Et andet meget vigtigt punkt, vi ikke bryder os om, er, at der i betænkningen opfordres til fælles deltagelse i forskningsprojekter om kerneenergi, især i ITER, det termonukleare forsøgsreaktorprojekt. Jeg mener ikke, det er det rigtige for os, da vi ikke går ind for kerneenergi. Med en større energiforbrugseffektivitet og mere vedvarende energi mener jeg, at vi kan klare os uden en energiform, der er yderst skadelig for menneskeslægten. Trods de positive punkter får det os til at undlade at stemme.

Mexico-betænkningen er en helt anden sag, eftersom partnerskabet med Brasilien endnu mangler at tage sin begyndelse. Mexico har arbejdet inden for vores strategiske associeringsaftale siden 1997, og vi har derfor allerede resultater, der sætter os i stand til at bedømme, om det går godt – om det går eller ikke går så godt, som vi kunne ønske det.

Af en række årsager vil vi også undlade at stemme om denne betænkning. For det første mener vi, at man i betænkningen ignorerer negative konsekvenser i henseende til økonomi. Det er rigtigt, at der er sket fremskridt, hvis vi ser på forhold, hvor landet har et ringe generalieblad, hvad angår menneskerettighederne, i forbindelse med mord på kvinder. Der er stillet ændringsforslag, som efter min mening tydeliggør og forbedrer teksten, men der er en del, som vi ikke finder positiv, og det er alt, der vedrører frihandelsaftalen og de konsekvenser, den har for små producenter i Mexico. Det er ikke gode tider for Mexico, hvilket det heller ikke er for ethvert andet land i verden under den aktuelle krise. Udenlandske investeringer i Mexico er absolut koncentreret på blot nogle få sektorer og bidrager ikke til at udvikle den nationale økonomi.

Vores gruppe, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, vil derfor undlade at stemme om denne betænkning.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. – (NL) Hr. formand! I de seneste år har der været en voksende tendens i EU til at indgå strategiske partnerskaber med tredjelande. I sig selv bekymrer det mig ikke synderligt. Det kan være nyttigt at give bilaterale forbindelser mere substans med et sådant partnerskab, men strukturen indebærer mindst to risici.

For det første kan EU ikke erklære hvert enkelt land strategisk partner. At gøre det ville i mine øjne føre til en devaluering af udtrykket "strategisk". Jeg argumenterer således for, at kun bilaterale forhold med centrale partnere bør komme ind under denne fane. Efter min mening gælder dette faktisk mere for Brasilien end for Mexico, som er emnet for vores forhandling her i formiddag.

For det andet får jeg undertiden en udefinerbar fornemmelse af, at disse strategiske partnerskaber i det store og hele er symbolske. Det er en anledning til at indkalde til endnu et topmøde, og så forbliver tingene i det store og hele, som de var. Disse partnerskaber fungerer ofte udelukkende som et forum. Spørgsmålet om håndgribelige resultater står ofte ubesvaret hen.

Jeg har i nogen grad den samme fornemmelse i forbindelse med Parlamentets udkast til henstilling til Rådet i forbindelse med Brasilien, som vi vil drøfte i morgen. Også her føler jeg, at specifikke problemer ikke berøres tilstrækkeligt. Hr. formand, jeg vil gerne illustrere denne bekymring med tre elementer fra udkastet til henstilling.

For det første bemærkes det i henstillingen, noget misvisende, at dette partnerskab ikke skal være på bekostning af EU's forbindelser med Mercosur. Hvordan er det muligt, at EU, som altid fremhæver sig selv som fortaler for regionalt samarbejde, kan lade sine bilaterale forbindelser med Brasilien få forrang for sit regionale samarbejde med Mercosur? EU vælger de forkerte prioriteringer her.

Hvad angår omfanget af vores engagement i regionen, skal EU reelt tilkendegive over for Brasilien, hvor vigtigt det er med et stærkt Mercosur, og tilskynde landet til selv at investere kraftigt i denne samarbejdsaftale. I stedet vil EU sætte sig sammen med Brasilien på bilateralt niveau og dermed signalere, at Mercosur er mindre vigtigt for vores vedkommende.

Også på handelsområdet forekommer det mig, at udkastet til henstilling ikke er formuleret tilstrækkelig nøjagtigt. Vi opfordres til at samarbejde om en gnidningsløs afslutning på Doharunden. Det er selvfølgelig en fin målsætning, men ville det ikke være bedst først at udpege de væsentligste punkter, hvor der er uoverensstemmelse mellem EU og Brasilien?

Emnet markedsadgang er et springende punkt for begge lejre. Jeg tror, der er større chance for, at Doharunden får succes, hvis dette spørgsmål løses på bilateralt niveau. Jeg siger ikke, at det ville være nemt, men jeg tror helt bestemt, at dette er en bedre vej frem end at fremkomme med retorisk appellerende erklæringer.

Jeg har også set på udkastet til henstilling ud fra mine geopolitiske interesser. På den baggrund slår det mig, at man i henstillingen undlader at opfordre Brasilien til at påtage sig en lederrolle i regionen. Med dette punkt vil jeg afslutte min tale. Brasilien skal lodde den politiske udvikling i regionen godt og kan gøre det i hovedsagen på baggrund af sin nabo Venezuelas ambitioner om at dominere kontinentet.

Det er en situation, der ikke er til bedste for hverken kontinentet selv eller for EU. Den kontroversielle folkeafstemning i Venezuela om en forfatningsændring illustrerer kun alt for godt, at der så vil være meget lidt tilbage af europæiske værdier som f.eks. demokrati.

  Jean-Claude Martinez (NI) . – (FR) Hr. formand! Det er fint med et strategisk partnerskab til en begyndelse, med Volkswagen-fabrikken i Puebla og med blandede parlamentariske udvalg sammen med Chile og med Mexico, men som hr. Salafranca Sánchez-Neyra siger det i sin betænkning, er der gået 30 år med at være realistiske, med at samarbejde, med at fastlægge et arbejdsklima, med nogle drøftelser af landbrug, narkotika, kvinder, vand osv.

Vi er nødt til at komme videre. Der er brug for flere ambitioner, både i Europa og i Latinamerika. Vi er nødt til at fastsætte et mål, f.eks. 2025. I løbet af en generation, inden for de næste 20 år, skal vi skabe en civilisationernes alliance mellem Europa og Latinamerika, og hvorfor ikke også integration!

Til dette formål har vi Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling som samlingspunkt for Europa og Latinamerika. Inden for denne forsamlings rammer er der brug for et manifest, en resolution, som vil svare til, hvad 8. maj 1950 betød for Europa. Lad os forene vores folk, vores ressourcer, vores viden, gamle og unge fra begge sider og ufortøvet skabe et område med fri bevægelighed for studerende, forskere, lærde og viden. Det ville betyde et automatisk, kulturelt visum. Malinche havde ikke brug for et visum for at lære Cortés quechua- eller mayasproget. Det er første skridt på vejen til at skabe en blok med en milliard latinere, en milliard kristne i nationernes kamp.

Jeg er fuldstændig klar over, at dette kan synes urealistisk for økonomiske realister, men hvis den drøm, man jager, ikke er stor nok, mister man den af syne, mens man jager den.

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til hr. Salafrancas betænkning. Jeg tror, at når først den globale aftale er gennemført, skal vi bevæge os op på et højere, historisk niveau i det strategiske partnerskab mellem EU og Mexico.

Dette partnerskab er blevet nødvendigt, ikke kun på grund af Mexicos vigtige rolle på den politiske og økonomiske scene globalt set, men også på grund af landets meget tætte økonomiske bånd til EU. Mexico har et befolkningstal på mere end 100 millioner, det er den 10.-største økonomiske magt i verden, og det er medlem af G20-gruppen.

På baggrund af de globale udfordringer som f.eks. den økonomiske krise og global opvarmning, vil et samarbejde med Mexico vise sig værdifuldt. Det siger sig selv, at vi ønsker, at der med det nye partnerskab formaliseres årlige topmøder mellem EU og Mexico ud fra den model, der anvendes for møder på højt niveau i EU's forbindelser med andre strategiske partnere.

Vi skal også bakke op om den parlamentariske side af dette partnerskab gennem Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, som har spillet en særligt gavnlig rolle i de seneste år. Eftersom det er det europæiske år for kreativitet og innovation, mener jeg, at vi skal sætte større fokus på et samarbejde mellem EU og Mexico inden for forskning, kultur og uddannelse samt inden for videnskabsfolks og studerendes bevægelighed.

Mexicanerne er den største, spansktalende befolkning i verden og har kulturelle værdier til fælles med europæerne, hvilket også omfatter tætte bånd til Rumæniens kulturarv på grund af deres latinske arv. En udstilling i juli 2005 på det rumænske bondemuseum i Bukarest viste f.eks. en forbløffende lighed mellem folkelig kunst fra Mexico og talrige, kreative værker inden for folkelig kunst fra Rumænien. Jeg mener, at EU's institutioner i højere grad og konsekvent burde udnytte det potentiale, der er i kultur, uddannelse og kunst med hensyn til at knytte folkeslagene tættere sammen.

Sidst, men ikke mindst, mener jeg, at dette strategiske partnerskab også bør indeholde en garanti for sikkerhed for EU-borgere, som rejser til Mexico. Mexico har et enestående turismepotentiale med storslåede, historiske kulturskatte, og det er også mange europæeres yndlingsdestination. De må imidlertid ikke bringes i fare på grund af den kriminalitet og korruption, som er åbenlys i visse regioner i landet. Kampen mod kriminalitet kan blive mere effektiv via et trilateralt samarbejde mellem Mexico, EU og USA.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Hr. formand! Jeg mener, at samarbejdsaftalerne mellem EU og Mexico og EU og Brasilien er af vital betydning. Samarbejdsaftalerne skal være baseret på respekt for demokratiets værdier, på retsstatsprincippet og på respekt for menneskerettighederne.

Jeg vil gerne understrege behovet for at optrappe indsatsen mellem EU og disse to lande for at fremme overførsel af forskning og teknologi med henblik på at forbedre det faktiske samarbejde i bekæmpelsen af klimaændringerne og styrke miljøbeskyttelsen. Det integrerede program til støtte for små og mellemstore virksomheder, PIAPYME, vil yde et væsentligt bidrag til disse landes økonomiske og sociale udvikling. Især under den aktuelle, økonomiske verdenskrise er det vigtigt at skabe og bevare job og fortsætte bestræbelserne på at nå årtusindmålene.

Som ordfører for aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og De Forenede Mexicanske Stater i relation til visse forhold ved luftfart ønsker jeg at understrege denne aftales betydning. Den fremmer den frie konkurrence på luftfartsområdet. Mexico kan, hvis det er relevant, på ikkediskriminerende vis lægge skatter, afgifter, omkostninger eller told på brændstof, der leveres på dets eget territorium til fly fra det luftfartsselskab, som er udpeget af en EU-medlemsstat, og som opererer på en rute mellem et punkt på mexicansk territorium og et andet punkt på en anden stats territorium på det amerikanske kontinent.

Jeg vil gerne nævne, at dette spørgsmål er ekstremt vigtigt, især i betragtning af, at man indfører systemet til handel med drivhusgasemissioner. Desuden spiller disse to lande, Brasilien og Mexico, en særligt vigtig rolle for vedtagelsen af den fremtidige aftale efter Kyoto, som vi håber vil blive underskrevet i København til december.

  Monica Frassoni (Verts/ALE) . – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance vil stemme imod betænkningen om et partnerskab med Brasilien og vil undlade at stemme om et partnerskab med Mexico. Det er ikke noget, vi er særligt glade for, men vi mener, at denne afstemning tydeligt viser vores utilfredshed med fremgangsmåder, som vi igennem nogen tid har fordømt. Hvad angår f.eks. Brasilien, bliver spørgsmålet om partnerskab afgjort med mere dumpning af Mercosur. Der er fokus på, hvad vi finder er forkerte prioriteringer – fru Ferrero-Waldner har f.eks. henvist til biobrændsel, men i beslutningen er der en hel række overvejelser om kernekraft og CO2-opsamling og -lagring, altså kuldioxid. Imidlertid bør et land som Brasilien i stedet arbejde sammen med os om at udvikle vedvarende teknologier og energibesparelser. Dét er vejen frem for dette land.

Hvad angår Mexico, hr. formand, har vi stillet nogle ændringsforslag – desuden har ordføreren været temmelig åben i nogle spørgsmål, der hovedsagelig vedrører menneskerettigheder. Et strategisk partnerskab og parlamentarisk dialog bør dog efter vores mening fokusere på aktuelle, politiske anliggender. Øverst på den politiske dagsorden i dag er den store, økonomiske krise, som landet er i nu, problemet med tilbagevendende, vandrende arbejdstagere og selvfølgelig vold og organiseret kriminalitet. Jeg mener, at man i partnerskabet i langt, langt højere grad skal koncentrere sig om dette end om forhold, som vi bestemt finder mindre vigtige.

Et enkelt ord mere, hr. formand, angående spørgsmålet om interparlamentarisk dialog, som vi alle naturligvis tillægger stor betydning. Jeg tror og håber, at man på det næste møde i Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling vil finde en løsning på de noget formelle og rent ud sagt lidet formålstjenlige rammer, som har kendetegnet mange af vores møder, og jeg håber oprigtigt, at det også vil indvirke på den nationale debat i disse lande.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! De ændringer, der sker i Latinamerika, bør tilskynde EU til at etablere nye samarbejdsrelationer med landene i Latinamerika. Man bør være mere opmærksom på de sociale og kulturelle aspekter og på at støtte udviklingen med gensidig respekt for de forskellige udviklingsniveauer og folkets forskellige, politiske valg. Desværre er disse forhold mindre væsentlige i de forslag, der er stillet af EU.

Deres hovedinteresse er generelt set af økonomisk art og har til formål at varetage store økonomiske og finansielle EU-koncerners virksomhed. Sociale organisationer, især i Brasilien, har sat fokus på denne situation, hvilket vi opdagede under den sidste tur til Brasilien i Delegationen for Forbindelserne med Mercosur. På et tidspunkt, hvor f.eks. det meste af befolkningen i Mexico lider under følgerne af den alvorlige, økonomiske recession, og hvor et overvældende flertal af de mexicanske banker er kontrolleret af udenlandske selskaber, især europæiske banker, er det beklageligt, at EU stadig bruger sin aftale med Mexico mere som et indrejsested til USA end til at støtte den lokale udvikling. Det bidrager følgelig til at ødelægge Mexicos små og mellemstore virksomheder og dets produktive struktur, især den industrielle struktur, på grund af, at man insisterer på frihandel, liberalisering af strategiske sektorer og kommercialisering af basisvarer som f.eks. vand.

Vi er derfor nødt til at give EU's politikker for partnerskabsaftaler et overordentlig grundigt eftersyn, således at samarbejde samt økonomisk og social udvikling opprioriteres. På den måde kan vi bidrage til at skabe job med rettigheder, sikre sociale fremskridt, fremme oprindelige folkeslags rettigheder, forsvare skovene og biodiversiteten og også anerkende de latinamerikanske landes suveræne ret til offentlige ydelser af høj kvalitet, til kontrol med strategiske sektorer inden for deres økonomier og til at respektere de beslutninger, som træffes af institutioner, der er valgt af deres folk.

  Luca Romagnoli (NI). – (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil hævde, som jeg før har gjort, at et styrket forhold med samarbejde med Latinamerika er et strategisk træk for EU. Som det er tilfældet med Salafranca-betænkningen, forklares etableringen af et tættere forhold nemlig ikke kun med historiske og kulturelle bånd og fælles værdier – som ordføreren rigtigt fremfører – det giver også udviklingsmuligheder på begge sider inden for mange sektorer, interregionalt såvel som intraregionalt.

Mens jeg derfor bifalder de foreslåede initiativer til at øge handel og investeringer mellem EU og Brasilien, spørger jeg alligevel mig selv, hvilke forbedringer der er mulighed for i henseende til et retligt og miljømæssigt samarbejde, anerkendelse af menneskerettigheder og beskyttelse mod organiseret kriminalitet, der ofte eksporteres til EU – disse områder er lige så vigtige. Spørgsmålet om migration og emigranters pengeoverførsler skal også undersøges, da der ikke er tvivl om, at fortjenester ved sort arbejde og andre ulovlige aktiviteter eksporteres illegalt. Hvad angår migration, sætter jeg nok spørgsmålstegn ved, hvilke garantier vi kan få fra en nation, som beskytter kriminelle og svindlere som Cesare Battisti og "troldmanden" Mário Pacheco do Nascimiento. Alene dette eksempel forklarer min absolutte modstand mod at indlede forhandlinger om en aftale om visumfritagelse mellem EU og Brasilien.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Eftersom det tjekkiske formandskab ikke er til stede, vil jeg tale på engelsk, fordi jeg tror, budskabet så vil komme hurtigere igennem.

Jeg henleder Deres opmærksomhed på punkt 1, litra l i forslaget til henstilling om et partnerskab med Brasilien og også på Kommissionens meddelelse fra september 2008 om flersprogethed.

Det forholder sig sådan, at for at etablere og udvikle et strategisk partnerskab med Brasilien skal vi tale portugisisk. Når vi tager til USA eller Australien, taler vi engelsk. Når vi tager til Mexico eller Colombia, taler vi spansk. Når vi tager til Brasilien eller Angola, taler vi portugisisk. Når vi tager til Senegal eller Côte d'Ivoire, taler vi fransk. Det er nøglen til kommunikation. Det er nøglen til at gøre forretninger.

Det henleder opmærksomheden på det, som jeg for nogle få år siden kaldte de europæiske verdenssprog, "linguas europeias globais" på portugisisk. Det, jeg mener, er, at nogle europæiske sprog har en evne til at etablere en meget nær og tæt forbindelse med forskellige dele af verden. Disse sprog er engelsk, spansk, portugisisk, fransk og, i mindre omfang og på forskellige præmisser, tysk og italiensk. Kommissionen har fuldt ud forstået dette og taget det med i sin meddelelse, men desværre var der misforståelser i Rådet – og, tror jeg, hovedsagelig for tyskernes vedkommende – og Rådet indtog en meget svagere holdning i dette spørgsmål.

Jeg skal gøre det klart, at dette under ingen omstændigheder påvirker de officielle EU-sprogs lige værdi. Det vedrører det interne syn på flersprogethed, og vi er alle enige om, at enhver borger har ret til at tale, læse og få svar på sit eget sprog. Det tilføjer imidlertid endnu en dimension til det brede område, som flersprogethedens eksterne værdi dækker. At vi har disse europæiske verdenssprog i nutidens globaliserede verden, i nutidens globaliserede økonomi, i denne globaliserede landsby, som er kulturel, økonomisk, social og politisk, er et meget værdifuldt aktiv for hele EU, som vi skal tage skyldigt hensyn til og drage fuldt udbytte af. Derfor beder jeg om, at disse sprog introduceres og forvaltes ordentligt i de eksterne tjenestegrene for ungdommen, og at der også undervises i dem i vores skoler, som et fælles aktiv, som andet, tredje eller fjerde sprog, fordi disse sprog, hvilket vores forbindelser med Brasilien klart viser, forøger vores evne i EU til at knytte tætte forbindelser over hele verden, til at blande os mere, til virkelig at være fælles om noget, til at være en del af samme klub. Det er min appel til Rådet, og jeg hilser ordføreren og takker hende for hendes støtte.

  Vladko Todorov Panayotov (ALDE). – (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst gerne lykønske hr. Salafranca Sánchez-Neyra med den fremragende betænkning på så vigtigt et område som globalt samarbejde med vores strategiske partnere. Globaliseringen giver os ikke kun fordele, den gør os også mere sårbare over for globale kriser og trusler. Derfor vil en klarlæggelse af strategiske partnere og en styrkelse af globalt samarbejde gøre os i stand til at klare aktuelle og fremtidige udfordringer. I betænkningen fremhæver vi, at EU er Mexicos andenstørste partner næst efter USA. Det skal understreges, at EU betragter Mexico som en vigtig partner inden for råvareforsyning. Sikkerhed for råvareforsyninger er specifikt ét af de nøgleelementer, der støtter EU's bæredygtige udvikling. For sin del spiller EU en førende rolle med hensyn til miljøbeskyttelse og indførelse af grønne industriløsninger.

Et strategisk partnerskab med Mexico vil styrke de bilaterale forbindelser, herunder med det specifikke mål at effektivisere handlen med teknologi og råvarer og at sørge for et godt grundlag for et bilateralt samarbejde på miljøbeskyttelsesområdet. For at opnå disse mål skal vi udvikle og forbedre de sektorbaserede programmer, som udgør grundlaget for de mekanismer og foranstaltninger, der anvendes ved overførsel af forskning og teknologi, for kun med specifikke foranstaltninger kan dette samarbejde blive en realitet. Desuden kan man ikke forestille sig denne overførsel af forskning og teknologi, uden at der etableres uddannelsesudveksling og skabes et fælles netværk af forskningscentre. Jeg opfordrer derfor til, at det bilaterale samarbejde udvides til også at omfatte uddannelse og innovation.

  Reinhard Rack (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Det er heldigvis længe siden, Latinamerika blev betragtet som USA's baggård. I dag ser vi på området med helt andre øjne, og der er et betydeligt antal områder, hvor der er fælles basis og fælles interesser mellem især EU og Latinamerika, og som retfærdiggør, at vi udvider vores strategiske partnerskaber også til dette område.

Spørgsmålene om klimaændringer, energipolitik, finanskrisen, narkotikahandel osv. er blevet nævnt. Hvad disse områder angår, har vi mange punkter, hvor vi er enige, og mange fælles interesser. Det er godt, at vi samarbejder på multilateral basis inden for disse områder. Det er godt, at vi også indgår bilaterale aftaler. Det er dog vigtigt for os at opnå et afbalanceret forhold mellem begge partnere i hvert enkelt tilfælde.

Hvis vi opnår visumfri indrejse, bør vi derfor også overveje, hvordan vi vil håndtere udvisninger, udleveringsaftaler og lignende spørgsmål, således at ...

(Formanden afbrød taleren)

  Marcin Libicki (UEN). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne påpege, at vi her i formiddag har talt om partnerskabet mellem EU og lande som f.eks. Brasilien og Mexico. Vi har også drøftet det østlige partnerskab i formiddag. Jeg vil gerne understrege så kraftigt som muligt, og dette er især henvendt til fru Ferrero-Waldner, at når vi drøfter EU's udenrigs- eller eksterne politikker, som f.eks. EU's forbindelser med Brasilien, Mexico eller nordafrikanske lande, er vores forhandlinger til en vis grad fjernt fra virkelighedens verden. Når vi på den anden side drøfter vores forbindelser mod øst, har vi at gøre med spørgsmål af grundlæggende betydning for EU. På samme måde er der også tale om grundlæggende spørgsmål, når vi drøfter vores partnerskab med Tyrkiet og dette lands udsigter til et EU-medlemskab. Når vi drøfter vores forbindelser med Belarus, Ukraine og Rusland, hvad angår gasforsyninger, eller spørgsmålet om Georgien, så drøfter vi forhold, som er af grundlæggende betydning for EU, og som ville kunne kaste EU ud i en alvorlig krise.

  Bogusław Rogalski (UEN). – (PL) Hr. formand! Brasiliens rolle på både den internationale og den regionale scene vokser år for år. Som følge heraf er landet blevet en af EU's vigtigste og mest markante partnere. De historiske, kulturelle og økonomiske bånd bør danne grundlag for handling inden for rammerne af det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien. De nøglespørgsmål, som den politiske dialog bør have fokus på, bør omfatte fremme af fælles strategier til at håndtere de globale udfordringer på områder som f.eks. sikkerhed, menneskerettigheder, finanskrisen og det måske vigtigste, bekæmpelse af fattigdom.

Vi bør også tilstræbe at diversificere vores bestræbelser for at forhindre regionale konflikter i Sydamerika. Vi bør prioritere en styrkelse af bilateralt samarbejde inden for handel og samarbejde for at beskytte Brasiliens skove – som, når alt kommer til alt, er verdens lunger. Et strategisk partnerskab bør gøre det lettere at skabe en permanent platform for dialog mellem EU og Brasilien.

  Charles Tannock (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Som medlem af Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling bifalder jeg EU's strategiske partnerskab med Brasilien og Mexico, som begge er demokratier i fremgang. Ordet "BRIC", der står for Brasilien, Rusland, Indien og Kina, er blevet et meget anvendt ord blandt udenrigspolitiske specialister, og Brasilien er absolut en global aktør under udvikling.

Præsident Lula har vist mådehold i sin regering og har været en stabiliserende faktor i forhold til populistiske demagoger som f.eks. Chávez i Venezuela og Morales i Bolivia. Brasilien vil nu blive ramt af de stramme kreditforhold og fald i varepriserne. Mexico vil også blive ramt af det dramatiske fald i oliepriserne. De to lande har nydt godt af stabilitet. Jeg har også ros til det arbejde, præsident Calderón gør i Mexico. Han fortjener også vores støtte i sin kamp mod narkotikakartellerne.

De to lande, som er med i henholdsvis NAFTA og Mercosur, er store aktører i regionen, og de er centrale for vores forbindelser med Latinamerika.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! 10 sekunder. For nogen tid siden deltog jeg i en kongres, hvor emnet var pensioner og pensionsbetalinger, samt hvor længe pensionister hæver deres pensioner, før de drager til en bedre verden. På denne kongres blev der offentliggjort en liste over stater, hvor landene rangerede i forhold til det gennemsnitlige antal år, pensioner blev udbetalt. Mexico blev betragtet som et strålende eksempel til efterfølgelse. Hvorfor? Fordi landets pensionister, som havde modtaget deres pensioner og nød dette gode, levede i gennemsnit seks måneder, og det var endda rekorden, det vil sige, det var den stat, der blev holdt frem som den bedste ...

(Formanden afbrød taleren)

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg tilslutter mig fuldt ud punkt 1, litra e, i denne betænkning, hvor der tales om nødvendigheden af, at man i et partnerskab håndterer de store spørgsmål om klimaændringer, energisikkerhed og bekæmpelse af fattigdom og udstødelse.

Jeg har nogle betænkeligheder, hvad angår WTO-aftalerne – eller mulige aftaler – på vegne af EU's landmænd og fødevareproducenter. Som De ved, var der et større slagsmål om standarder for fødevareproduktion, og Kommissionen erkendte til sidst, at det ikke kunne tillade brasiliansk kød i EU, før det overholdt vores produktionsstandarder. Jeg bifalder denne beslutning, og jeg mener, at vi er nødt til at gøre dette for hver handelsvare. Vi kan ikke forvente, at vores producenter overholder standarder, som tredjelande ikke overholder. Vi vil ikke få vores producenter til at samarbejde om en WTO-aftale, hvis det fortsat sker.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (ES) Hr. formand! Jeg hengiver mig undertiden til lidt flersprogethed, så nu forsøger jeg at tale spansk.

Først og fremmest vil jeg gerne forklare hr. Belder, hvorfor vi har valgt et strategisk partnerskab. Jeg mener, det er meget væsentligt at indse, at det for det første er landene selv, der er meget interesseret i det. Naturligvis er det en politisk beslutning, der er baseret på visse kriterier. F.eks. er Mexico en meget vigtig bro mellem nord og syd og en stabiliserende faktor, selv om landet har sine egne problemer.

For det andet er landet i øjeblikket medlem af G20, og jeg håber selvfølgelig, idet jeg svarer fru Mann, at det fortsat vil være det fremover.

For det tredje er både Mexico og Brasilien stærkt engageret i globale spørgsmål, som vi faktisk kun kan tackle i fællesskab. De omfatter især spørgsmålet om klimaændringer og finanskrisen. Det er grunden til, at jeg mener, at idéen om strategiske partnerskaber er velbegrundet. Naturligvis ikke med hele verden, men med de største aktører i verden.

Desuden er der mange mindre spørgsmål eller spørgsmål, der vedrører særlige sektorer, og jeg vil gerne nævne nogle af dem.

Det forholder sig sådan, at vi taler med disse lande om mange svære spørgsmål som f.eks. narkotika, korruption, terrorisme og organiseret kriminalitet. Vi holder f.eks. møder på højere tjenestemandsniveau og også på ministerielt niveau, hvor vi ser på, hvad der kan gøres for at hjælpe disse lande, og hvor vi også udveksler erfaringer.

Sammen med Mexico har vi oprettet et forum for spørgsmål om offentlig sikkerhed, især i forbindelse med korruptionsproblemet, og vi undersøger p.t. samarbejdsmuligheder på en række områder som f.eks. politiuddannelse, politikker for, hvordan man arbejder i fængsler, og politikker for bekæmpelse af menneskehandel, narkotika, handel med våben, it-kriminalitet og hvidvaskning af penge. Jeg mener, det er meget vigtigt at fortsætte med disse særlige dialoger.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvornår vi kan holde flere møder, kan jeg sige, at vi vil forsøge at få et møde på højeste niveau i år, men det afhænger også af formandskabet, og om det inkluderer dette emne i sin dagsorden. Jeg håber, det vil ske i sidste del af året. Under alle omstændigheder holder vi et ministermøde i Prag om Mercosur-spørgsmålene, Mercosur og det strategiske partnerskab med Mexico eller Brasilien. Ingen af dem er udelukket, for vi har forsøgt at arbejde meget hårdt til fordel for aftalen med Mercosur, men De ved alle, at hverken vi eller Mercosur-landene, især Brasilien og Argentina, endnu er villige til at underskrive en aftale, på et tidspunkt hvor vi ikke ved, hvordan Doha vil forløbe. Tidligere er det altid forløbet parallelt med Doha.

Vi holder naturligvis et ministermøde igen i Prag i maj, og vi vil igen forsøge at fremtvinge en eventuel afslutning, men jeg tror, vi vil se, at vi stadig står over for denne udfordring.

Emnet migration er også ekstremt vigtigt, og jeg mener, at vi har en afbalanceret og ikkekonfronterende dialog med f.eks. Mexico, særligt om hjemsendelsesdirektivet. Vi sætter meget stor pris på, at Mexico har reageret meget positivt og med forståelse på et område, som er meget kompliceret, hvilket vi alle ved, og hvor vi reelt er nødt til både at respektere menneskerettighederne, selvfølgelig, og også at tage hensyn til de følsomme punkter hos alle vores lande. Jeg mener, at der er taget højde for dette.

Jeg vil også gerne sige, at det altid er de store spørgsmål, vi beskæftiger os med. I december sidste år talte præsident Sarkozy, præsident Lula og formand Barroso f.eks. særligt om finanskrisen og om, hvordan vi skal tackle den sammen, men de talte også om vedvarende energi. I dette spørgsmål arbejder vi allerede sammen med Brasilien for at udvikle andengenerationsbiobrændstoffer.

I 2009 skal vi også for første gang holde en dialog om menneskerettigheder, hvor indfødte folkeslags rettigheder skal drøftes, idet dette også er et af Menneskerettighedsrådets prioriteringsområder.

Jeg tror, jeg vil stoppe her, fru formand, for der var så mange punkter, at jeg ikke kan behandle hvert enkelt af dem.

FORSÆDE: LUISA MORGANTINI
Næstformand

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, ordfører. – (ES) Fru formand! Som afslutning på denne forhandling vil jeg blot gerne sige, at beslutningen om at tildele Mexico og Brasilien status som strategiske partnere er den rigtige beslutning, en beslutning, som vil betyde et kvalitativt spring i vores forbindelser på grund af landenes politiske, økonomiske, strategiske og demografiske betydning. Den vil bevirke, at de kommer til at spille i første division i EU's forbindelser sammen med andre globale partnere som f.eks. USA, Kina og Rusland.

Fru formand, forskellen mellem Mexico og Brasilien i øjeblikket er, som kommissæren lige har mindet os om, at Mexico har en associeringsaftale, der knytter landet til EU, hvilket er noget, Brasilien endnu ikke har.

Jeg er uenig i de vurderinger, man er kommet med af resultaterne af denne associeringsaftale. Associeringsaftalen mellem EU og Mexico har haft et succesrigt forløb, hvilket fru Mann, som er formand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg, har anerkendt. Det er, fordi EU afslutter disse aftaler på en sådan måde, at vores partnere, i dette tilfælde Mexico eller mexicanerne, ikke blot repræsenterer et marked, men en særlig måde at anskue tingene på, som er baseret på principper, værdier, repræsentativt demokrati, respekt for menneskerettighederne og på retsstatsprincippet.

Jeg mener derfor, vi bør indse, at aftalen har givet vores forbindelser et skub fremad, og det skal nu bakkes op i kraft af dette biregionale, strategiske partnerskab.

Kommissæren sagde, at den næste aftale bliver mødet i Riogruppen, som vil finde sted under mødet i Prag under det tjekkiske formandskab i EU i maj i år. Latinamerika og vores partnere har brug for muligheder fra os snarere end gaver, og sådanne muligheder findes i dag i form af associeringsaftaler.

Jeg er ganske bevidst om de begrænsninger, kommissæren påpegede, for det at afslutte en associeringsaftale, i dette tilfælde med Mercosur, kræver politisk vilje fra begge sider. Jeg er klar over, at WTO's Doharunde og den bilaterale tilknytning har et fuldstændig parallelt forløb, og det vises til fulde med Mexico og Chile som eksempler.

Vi for vores del skal derfor gøre alt, hvad vi kan, fru kommissær, for at befæste denne strategiske tilknytning mellem EU og Latinamerika, og disse partnerskaber med Mexico og Brasilien vil virke befordrende på den og fremme den meget.

  Maria Eleni Koppa, ordfører. − (EL) Fru formand! Jeg vil gerne takke kommissær Ferrero-Waldner og alle mine medlemskolleger for deres kommentarer til de to betænkninger, vi forhandler om i dag. Jeg er enig med hr. Salafranca Sánchez-Neyra i, at Latinamerika er ekstremt interessant og vigtigt for EU, og med disse betænkninger skal vi udsende klare signaler om samarbejde, især i disse krisetider. Vi har brug for håndgribelige rammer, som kan dække alle spørgsmål og give klare svar.

Jeg vil gerne nævne nogle få punkter i forbindelse med det, der er blevet sagt. For det første ønsker jeg at understrege, at det under ingen omstændigheder er hensigten med det udvidede forhold at underminere Mercosur. Tværtimod regner vi med, at det strategiske partnerskab med Brasilien, med det største og måske vigtigste land i Latinamerika, kan sætte nyt skub i Mercosur. Vi skal også gøre os fuldstændig klart, hvordan de økonomiske rammer skal være for fastlæggelse af forbindelserne med Brasilien.

Jeg vil gerne tilføje, at Brasilien i stigende grad har været aktivt i samarbejdet med de portugisisktalende lande mod syd og i Afrika og derfor måske kunne samarbejde aktivt med EU i denne sektor.

Vi skal sørge for at opretholde balancen mellem udviklingen af biobrændstoffer og fødevaresikkerhed, især i disse krisetider.

Fru Weber rejste spørgsmålet om ulighed. Jeg mener, at Lula-regeringen har taget vigtige skridt i denne retning. Der er stadig meget, der skal gøres, men jeg mener, at vejen er blevet banet.

Endelig vil jeg gerne nævne, at vi er nødt til seriøst at undersøge muligheden for at oprette et fælles, parlamentarisk udvalg EU-Brasilien, for det er det eneste BRIC-land, som vi har udvidede forbindelser med, der ikke er blevet institutionaliseret.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen vil finde sted i dag kl. 12.00.

⁂

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Fru formand! I går på en skole i Winnenden i Sydtyskland skød en sindssyg teenager ved navn Tim Kretschner 15 mennesker, hvoraf de fleste var børn. En af lærerne blev dræbt under sit forsøg på at skærme en elev med sin egen krop. Jeg vil gerne bede formanden om at bebude et minuts stilhed før afstemningen for at ære ofrene for denne tragedie.

  Formanden. – Jeg er ked af det, De var sikkert ikke i salen på det tidspunkt, men dette blev husket i går, og der blev iagttaget et minuts stilhed, som var bebudet af vores formand. Jeg beklager, at De ikke var til stede og ikke var klar over, at det allerede havde fundet sted.

***

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at et strategisk partnerskab mellem EU og Brasilien er til gavn for begge parter. I mine øjne er EU en demokratiets søjle, ja, Europa er vores civilisations vugge. Som strategisk partner er Brasilien en bastion af balance og stabilitet i Latinamerika.

En styrkelse af båndene mellem EU og Brasilien kan skabe fælles rammer, der vil bidrage til udviklingen af disse to selvstændige enheder og dermed til at øge samarbejdet mellem de to regioner. En strategisk aftale mellem EU og Brasilien kan, ikke blot efter min mening, men også efter ordførerens mening, blive et instrument, som vil bidrage til at fremme demokrati og menneskerettigheder. Desuden kan dette partnerskab bidrage til at fremme god regeringsførelse på globalt plan såvel som godt samarbejde inden for FN's rammer.

Jeg støtter forslaget til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om et strategisk partnerskab EU-Brasilien, og jeg vil gerne lykønske ordføreren.