Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2556(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0127/2009

Forhandlinger :

PV 12/03/2009 - 13.3
CRE 12/03/2009 - 13.3

Afstemninger :

PV 12/03/2009 - 14.3
CRE 12/03/2009 - 14.3

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0145

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 12. marts 2009 - Strasbourg EUT-udgave

13.3. Udvisning af ngo'er fra Darfur
Video af indlæg
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om seks forslag til beslutning om udvisning af ngo'er fra Darfur.(1)

 
  
MPphoto
 

  Charles Tannock, forslagsstiller. (EN) Fru formand! Det var helt igennem forudsigeligt, at Sudans præsident Omar al-Bashir ville reagere på ICC's tiltale af ham med en politisk gestus, men ved at udvise ngo'er og bistandsorganisationer fra sit land har han styrket sit almindelige image som brutal tyran, der overhovedet ikke tager hensyn til de lidelser, det folk, han regerer af navn, så længe har været udsat for.

Ganske få hævder stadig, at det, der er sket i Darfur, ikke er folkemord. Endnu færre støtter Bashir åbent, om end Kina – beklageligvis – har været en enlig stemme til hans forsvar på grund af Kinas kraftige engagement i Sudans udvindingsindustri.

Som de fleste medlemmer glæder jeg mig over ICC's tiltale af præsident Bashir og over udstedelsen af en international arrestordre. Det lykkes måske ikke, men det er et vigtigt signal for at vise verdens afsky over de rædsler, han er ophavsmand til i Darfur uden nogen anger.

Jeg tror også, at tiltalen styrker ICC's ry, som nogle lande, bl.a. stormagter som USA, hidtil er gået langt udenom af frygt for politisk motiverede retsforfølgelser. Det er virkelig fascinerende, at USA, som ikke har undertegnet Romstatutten, ikke desto mindre har udnyttet sin position i FN's Sikkerhedsråd til at fremme ICC's tiltale af Bashir.

En mulig vej ud af det nuværende dødvande er, at Sikkerhedsrådet annullerer tiltalen, som det har ret til at gøre i henhold til Romstatutten, på betingelse af, at Bashir går i eksil, og drabene og undertrykkelsen stopper, og i delvis anerkendelse af, at Sudan aldrig har underskrevet Romstatutten.

Selv om det kan forekomme som en uretfærdig reaktion på drabene i Darfur og rent faktisk giver en vis form for delvis immunitet, vil det fjerne hovedpersonen og spare befolkningen i Darfur, der har lidt så længe, for flere blodsudgydelser og give Sudan som land mulighed for at komme videre. Hvis Bashir afviser det, skal han naturligvis retsforfølges med den internationale lovgivnings fulde styrke. AU, Den Arabiske Liga og Kina bør gøre dette klart for præsident Bashir, før det er for sent for ham og hans brutale styre.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Stihler, forslagsstiller. (EN) Fru formand! Situationen i Darfur er desperat. Kan De forestille Dem de menneskelige lidelser bag FN's statistikker? Ifølge FN har op til 4,7 mio. mennesker – herunder 2,7 mio. internt fordrevne – brug for bistand.

Vi kan ikke tillade, at denne situation bliver endnu værre, og jeg beder indtrængende den sudanske regering om at omstøde beslutningen om at udvise 13 førende ikkestatslige organisationer fra Darfur. Bistandsorganisationerne i Darfur leder den største humanitære operation i verden. Så vidt jeg forstår, er det først i dag kommet frem, at tre personer, der arbejder for Læger uden Grænser, savnes. Ngo'ernes afrejse kan føre til endnu flere tab af menneskeliv på grund af afbrydelsen af lægebehandling og udbrud af smitsomme sygdomme som diarré og luftvejsinfektioner. Børn er i stor fare.

FN har sagt, at udsmidningen af de humanitære grupper bringer over én million liv i fare. Jeg understreger det overordnede humanitære behov for at give organisationerne mulighed for at fortsætte deres livreddende arbejde. Som præsident Obama sagde, er det ikke acceptabelt at sætte så mange menneskers liv på spil. Vi må kunne få de humanitære organisationer tilbage i marken. Jeg beder indtrængende kollegerne om at støtte denne beslutning.

 
  
MPphoto
 

  Erik Meijer, forslagsstiller. – (NL) Fru formand! Sudan har nu i mange år været styret af regimer, der bygger på en kombination af militær styrke, arabisk national stolthed og en konservativ fortolkning af islam. Disse regimers primære formål var og er at holde samme på denne enorme stats territorium, der bebos af en række vidt forskellige folkeslag. Disse forskellige folkeslag er ved alle mulige midler blevet underkastet hovedstaden Khartoums myndighed.

Derfor har der i mange år været konflikt mod separatistbevægelsen i den sydlige del af landet, som hovedsagelig er ikkearabisk og ikkeislamisk. Det er stadig meget langt fra sikkert, om det sydlige område vil få frihed til faktisk at udnytte den ret til løsrivelse, der er blevet vedtaget til 2011.

I det vestlige Darfur søger regeringen at forhindre en sådan løsrivelse med alle midler. I den region har der altid været en interessekonflikt mellem nomader og fastboende landbrugere. Regeringen er nu begyndt at interessere sig for den konflikt. Affolkning af regionen ved at jage de faste indbyggere ind i nabolandet Tchad er et vigtigt værktøj til at holde området under kontrol. I dette beskidte arbejde kan regeringen godt undvære udenlandske observatører, bistandsarbejdere og mæglere.

Parlamentets Udenrigsudvalg opfordrede til europæisk militær intervention for flere år siden. Bemærkninger som denne er populære hos visse dele af den hjemlige opinion og giver indtryk af, at et rigt og magtfuldt Europa er i stand til at påtvinge resten af verden sine løsninger. I praksis er det ikke en løsning, der kan gennemføres. Endvidere er der ikke meget klarhed over, hvad formålet med en sådan intervention skulle være.

Skulle det handle om midlertidig humanitær bistand eller om at gøre Darfur til en uafhængig stat? Uanset hvad, ville det i Afrika blive opfattet som et nyt eksempel på, at Europa viser sin koloniale styrke, primært ud fra et ønske om at pleje egne interesser. En mindre spektakulær, men sandsynligvis mere effektiv, strategi, er at udstede en international arrestordre på præsident al-Bashir og opspore krigsforbrydelser. Omverdenen skal altid tilbyde at bidrage til humanitær bistand og til etablering af fredelige løsninger. De ramte befolkningsgrupper, der i vid udstrækning er flygtet, fortjener vores støtte i deres kamp for at overleve.

 
  
MPphoto
 

  Marios Matsakis, forslagsstiller. (EN) Fru formand! Parlamentet er meget bekymret over den sudanske regerings beslutning om at udvise humanitære organisationer fra Darfur, en foranstaltning, der kan have katastrofale følger for hundredtusinder af uskyldige civile. Vi forstår, at kommissær Michel, EU-formandskabet, FN's nødhjælpskoordinator, præsident Obama og mange andre har prøvet at udvirke en omstødelse af denne beslutning.

Da det er en meget følsom sag, som kræver en meget forsigtig håndtering, mener vi, at disse bestræbelser bør have alle mulige chancer for at lykkes, før Parlamentet vedtager en beslutning. Derfor vil vi stemme imod denne beslutning, ikke fordi vi er uenige om indholdet heraf, men fordi vi må vente og se udfaldet af de førnævnte bestræbelser. Det anser vi for at være det fornuftigste og klogeste at gøre på dette tidspunkt og under de nuværende omstændigheder.

 
  
MPphoto
 

  Ewa Tomaszewska, forslagsstiller. – (PL) Fru formand! Som følge af en brutal etnisk udrensning i Darfur er ca. 300 000 mennesker døde, 2,5 mio. er blevet flygtninge, og 4,7 mio. mennesker har brug for humanitær bistand. Over 10 000 er flygtet til Tchad, hvor fredsmissionen omfatter et kontingent fra den polske hær. Befolkningen er blevet ramt af en af de alvorligste humanitære kriser i verden. Repræsentanter for menneskerettighedsorganisationer og humanitære bistandsorganisationer såsom Polska Akcja Humanitarna eller Læger uden Grænser, er blevet udvist fra Darfur. Den Internationale Straffedomstol i Haag har anklaget den sudanske præsident Omar al-Bashir, som er ansvarlig for denne situation, for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og har udstedt en arrestordre på ham. Domstolen anklager ham for at tillade folkemord, mord og fordrivelser samt for at tolerere tortur og voldtægt. Jeg støtter fuldt og helt Den Internationale Straffedomstols beslutning. Vi opfordrer til, at de humanitære organisationer får lov til at vende tilbage til Darfur, så de kan bringe befolkningen hjælp.

 
  
MPphoto
 

  Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller.(ES) Fru formand! Jeg mener, at denne beslutning er kommet på et afgørende tidspunkt af to årsager. Den første er – som det allerede er sagt, og jeg tilslutter mig lykønskninger og lovprisninger – at tiltalen mod præsident Bashir viser, hvor vigtigt det er at bringe en ende på denne situation, især i Darfur, selv om den vedrører hele Sudan. Det viser også, at det internationale samfund kan og skal handle, når sådanne situationer bliver ekstreme, som det er tilfældet med situationen i Sudan.

Ideelt set skulle præsident Bashir naturligvis tvinges til at træde tilbage og overdrages direkte til Den Internationale Straffedomstol. Det er usandsynligt, at dette sker, men det internationale samfunds svar skal klart følge disse linjer, og der skal ikke være nogen betænkeligheder ved den form for procedure.

For det andet kræver den humanitære situation også, at vi indtager en klar holdning til det, vi lige har erfaret i dag, nemlig at tre personer, der arbejder for Læger uden Grænser, er blevet kidnappet, og vi ved i øjeblikket ikke, hvor de er, eller hvilken tilstand de er i, og at 13 ngo'er, der for nylig bl.a. har ydet grundlæggende bistand og opfyldt væsentlige behov, er blevet udvist.

Udvisningen af dem afslører, at regeringens reaktion er nøjagtig det modsatte af den form for reaktion, der er nødvendig og ønskelig, og som bør være acceptabel for EU, og frem for alt, for det internationale samfund.

Det er ikke blot uacceptabelt, men det kræver et svar. Denne situation kræver et svar. Derfor mener jeg, denne beslutning er grundlæggende, og det er absolut afgørende, at vi vedtager den i dag med det størst mulige flertal. Jeg beder indtrængende de øvrige medlemmer om at gøre det for at sikre, at vi ikke bliver sejlet agterud i den slags sager.

Til sidst vil jeg fremsætte en meget specifik anmodning til FN's Menneskerettighedskontor. Det bør indlede undersøgelser for at finde ud af, om denne udvisning af ngo'er kan føjes til den lange liste over krigsforbrydelser, som de sudanske myndigheder naturligvis skal holdes ansvarlige for.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Fru formand, fru kommissær! Vi befinder os i en meget kompliceret situation. Det, der foregår i Sudan, er hverken så uforståeligt eller så overraskende, at vi behøver vente og se, hvad der sker. Der er blevet ført krig mod befolkningen i det sydlige Sudan i årevis. Det er en humanitær katastrofe forårsaget af hr. al-Bashirs folkemordspolitik. Millioner af mennesker er blevet fordrevet og kæmper for at overleve, og de har været i denne situation i måneder eller år snarere end uger. Det er den ene side af historien.

Den anden er, at det er sandt, at vi står over for en situation, hvor vi ikke må bringe de humanitære organisationers arbejde i fare. Vi skal tage deres bekymringer og behov alvorligt. Hvilken vej skal vi så gå? Vi skal lade os styre af kendsgerningerne. Kendsgerningerne er, at hr. al-Bashir helt bevidst lægger dette pres på de humanitære organisationer. Enhver, der har set hans demonstrative forestilling, hans spottende dans i denne aktion mod de humanitære organisationer og i hans demonstrationer, ved, at han helt bevidst provokerer.

Vi må ikke lade os provokere. Vi må dog heller ikke bare tie stille, som mange andre medlemmer ønsker. Det ville heller ikke gøre indtryk på diktatoren. Jeg vil derfor foreslå, at vi lader punkt 2, 5 og 6 udgå af beslutningen og vedtager resten som foreslået.

 
  
MPphoto
 

  Józef Pinior, for PSE-Gruppen. – (PL) Fru formand! Jeg har her et brev skrevet af 28 kvinder fra Darfur, som det lykkedes at flygte fra konfliktzonen, stilet til Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga. Kvinderne fra Darfur udtrykker i brevet af 4. marts 2009 deres støtte til arrestordren, som Den Internationale Straffedomstol har udstedt vedrørende den sudanske leder Omar al-Bashir. For første gang i de syv år domstolen har arbejdet, er der blevet udstedt en arrestordre på en siddende statsleder. I deres brev beskriver kvinderne fra Darfur de rædselsfulde volds- og voldtægtsscener, der er en del af dagliglivet i provinsen, hvor voldtægt bevidst bruges som våben for at påføre kvinderne lidelse og stigmatisere dem og for at ødelægge enheden og demoralisere hele samfundet.

Omar al-Bashir reagerede på den internationale arrestordre ved at udvise 13 udenlandske velgørende organisationer fra Sudan. Dette betyder, at over en million mennesker, der bor i flygtningelejre i Sudan, i de kommende uger ikke vil have adgang til basal bistand såsom rent vand, mad eller lægehjælp. Manglen på rent vand, som vil begynde at kunne mærkes i de kommende dage, vil fremme spredningen af smitsomme sygdomme, især i det vestlige Darfur. Vidner har rapporteret om tilfælde af diarré i Zam-Zam-lejren og tilfælde af meningitis i Kalma-lejren. De første og vigtigste ofre for den sudanske regerings beslutning bliver børnene. Omar al-Bashirs beslutning om at udvise velgørende organisationer fra Darfur vil føre til flere forbrydelser.

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres FN og Den Internationale Straffedomstol til at undersøge, om den sudanske præsidents seneste beslutning er en krigsforbrydelse i henhold til international lovgivning. Omar al-Bashirs regering sikrer ikke de sudanske borgeres ret til beskyttelse, og det internationale samfund skal gøre ham ansvarlig for at krænke denne ret.

 
  
MPphoto
 

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. – (PL) Fru formand! En af de største menneskelige tragedier i samtiden finder sted i Darfur. Anstifteren er den sudanske præsident Omar Hassan al-Bashir. Næsten 5 mio. mennesker har brug for omgående humanitær bistand. Imidlertid har den sudanske regering besluttet at udvise 13 af de førende ikkestatslige bistandsorganisationer fra Darfur. Sygdomsspredningen, der begynder, så snart lægehjælp og fødevarebistand skæres væk, fører her i det 21. århundrede til folkemord i stor skala. Beslutningen, som jeg støtter, går ikke vidt nok, da vi i dette tilfælde burde tvinge Den Afrikanske Union og FN til at tillade en militær intervention med henblik på at standse folkemordet.

 
  
MPphoto
 

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. – (PL) Fru formand! Konflikten i Sudan, der har racemæssige, religiøse og økonomiske rødder, har kørt i over 50 år. Den har allerede krævet over 3 mio. ofre og tvunget over 4,7 mio. mennesker i regionen til at forlade deres hjem. Til trods for forsøg på at nå en aftale og FN's fredsmissioner er konflikten mellem arabiske og ikkearabiske indbyggere i Darfur for nylig eskaleret.

Det seneste trin i den alvorligste humanitære krise i verden, som Europa-Parlamentet endnu engang er blevet opmærksom på, har omfattet den beslutning, den sudanske regering under ledelse af præsident al-Bashir har truffet, om at udvise 13 humanitære organisationer, der yder den stærkt nødvendige bistand i form af mad, medicin og lægehjælp. De fotografier og film, der kommer ud fra Darfur og har bevæget seere i hele verden, kan ikke afspejle det sande billede af den krise, som har ramt folk i denne region, der prøver at emigrere til nabolandet Tchad og til andre lande og kontinenter, bl.a. Egypten, Israel, USA, Canada og Europa.

Det er imidlertid ikke kun Sudans krigsforbryderanklagede præsident, der er ansvarlig for at tillade, at menneskerettighedskrænkelser, bl.a. massevoldtægter, kidnapninger, fordrivelser, sult, epidemier og tortur, finder sted. Skylden ligger også hos verdens største økonomiske magter og deres ledere, der prøver at lægge skylden for levering af våben eller profitmageri hos hinanden. Selv indgrebet fra anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol, der ønskede at tiltale den sudanske præsident og udstede en arrestordre på ham, skal bruges til at markere Straffedomstolens tiårsdag. Ifølge nogle personer kan dette vise sig at blive en katastrofe for Darfur og afslutte FN's mission i landet.

Det er ikke første gang, vi har protesteret og givet udtryk for vores harme over de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i den region. Imidlertid kom der ingen resultater ud af Europa-Parlamentets tidligere omfattende beslutning, hvori de internationale organer blev opfordret til at pålægge sanktioner og blokere de økonomiske aktiviteter, som bar ved til konfliktens bål. Jeg er sikker på, at de ansvarlige ved at optrappe konflikten sigter mod at forene Darfurs befolkning før folkeafstemningen om løsrivelse fra Sudan, der skal finde sted i 2011.

 
  
MPphoto
 

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Sandheden er, at vi vidste, at ordren til at udvise ngo'erne ville komme, og derfor bekræfter jeg, at jeg foretrækker en fast og klar linje, der også er pragmatisk. Det er meget nemt at spille helt på caféen mange kilometer væk.

De af os, der besøgte Darfur i juli 2007 og tog til al-Geneina og al-Fashir, til Nyala og Kapkabia og til mange IDP-lejre rundt om disse byer, er ganske klar over, hvilke lidelser Darfurs folk gennemgår, og hvilket enormt arbejde ngo'erne gør i regionen. Det er derfor væsentligt at beskytte de resterende ngo'er og sætte alt ind på, at de kan blive og også fuldt ud støtte dem, der vil fortsætte, også religiøse velgørende organisationer.

Jeg går også ind for, at der udøves et større pres på Kina, der på den ene side ikke lægger det nødvendige pres på myndighederne i Khartoum og på den anden side forsinker eller blokerer mere effektive foranstaltninger på FN-niveau.

Jeg støtter også hr. Tannocks ide om, at "en hvilken som helst løsning er en god løsning". Hvis præsident al-Bashir forsvinder, og hans styre sættes fra bestillingen, ville det være en kolossal lettelse og hjælp for befolkningen i Darfur og Sudan. Det er ikke straffrihed – straffrihed er at fortsætte uændret i mange år.

 
  
MPphoto
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). – (PL) Fru formand! Ifølge forskellige oplysninger har krigen i Darfur allerede krævet over 200 000 ofre. Den er ofte blevet kaldt den største humanitære krise i historien og er blevet sammenlignet med folkemordet i Rwanda i 1994. Ifølge FN har næsten 5 mio. sudanere i øjeblikket akut behov for hjælp.

Den Internationale Straffedomstol har udstedt en arrestordre på den siddende præsident Omar Hassan al-Bashir for påståede krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Den sudanske regering har reageret ved at udvise 13 af de største ikkestatslige organisationer, der deltager i den største humanitære bistandsindsats i historien. Denne beslutning kan have katastrofale konsekvenser for befolkningen i Darfur, der vil blive efterladt uden adgang til den stærkt påkrævede lægehjælp. Den ukontrollerede spredning af smitsomme sygdomme kan føre til masseepidemi, hvilket vil øge dødeligheden, især blandt børn, som vil blive efterladt uden adgang til lægebehandling eller fødevarehjælp og dermed vil miste alt håb om overlevelse under disse særdeles vanskelige forhold.

På baggrund af den aktuelle situation bør vi utvetydigt fordømme den sudanske regerings beslutning om at udvise ikkestatslige organisationer fra landet og opfordre til, at denne beslutning bliver tilbagekaldt. Samtidig bør vi opfordre Kommissionen og Rådet til at indlede forhandlinger med Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og Kina med henblik på at overbevise den sudanske regering om de potentielt katastrofale konsekvenser af dens handling. Endvidere bør vi bakke kraftigt op om Den Internationale Straffedomstols foranstaltninger og dens uomtvistelige bidrag til at fremme retfærdighed og humanitær folkeret på internationalt plan samt dens aktiviteter, der sigter mod at udrydde lovløshed.

I den henseende bør vi meddele de sudanere, der samarbejder med præsident al-Bashir, at en dom for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden nu er uundgåelig, og tvinge den sudanske regering til selv at standse diskrimineringen mod menneskerettighedsaktivister, der støttede Domstolens beslutning om at arrestere præsident al-Bashir. Denne foranstaltning bør træffes snarest muligt for at forhindre endnu en humanitær krise, der uundgåeligt truer Darfur.

 
  
MPphoto
 

  Jürgen Schröder (PPE-DE).(DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg var personligt med i Darfur, og jeg var også inde i nabolandet Tchad sammen med hr. Ribeiro e Castro, og jeg kan derfor fuldstændig tilslutte mig det, han sagde.

Det er en ulykke, og denne ulykke forværres af, at det på grund af udvisningen af de ikkestatslige organisationer kun er ca. 60 % af den humanitære bistand, som kommer igennem. Denne katastrofe kan eskalere. 3 mio. mennesker er afhængige af vores hjælp. Derfor er jeg af den opfattelse, at punkt 4 i vores beslutning, hvor vi opfordrer den eneste stormagt i verden, der kan påvirke denne region, Folkerepublikken Kina, til at få den sudanske regering til at tilbagekalde sin udvisning af ngo'erne, er virkelig vigtig.

 
  
MPphoto
 

  Filip Kaczmarek (PPE-DE) . – (PL) Fru formand! Vi er vidner til alvorlige begivenheder på det internationale politiske område. Den sudanske præsident, som der er udstedt en arrestordre på, søger at hævne sig på det internationale samfund ved at udvise politisk neutrale organisationer, der forsøger at bringe humanitær bistand til den lidende befolkning i Darfur. Den internationale opinion kan naturligvis ikke se bort fra, at Sudans præsident har forbudt ikkestatslige organisationer at udføre deres aktiviteter; det gælder f.eks. Polska Akcja Humanitarna, der i de sidste fem år har arbejdet med vandprojekter i Darfurregionen for at hjælpe det sudanske folk. Det femte verdensvandsforum kunne være en god lejlighed til at reagere mod den sudanske præsidents adfærd, som det blev nævnt her i Parlamentet i går. Jeg håber, at spørgsmålet om udvisningen af de ikkestatslige organisationer, som arbejder i Darfur, vil blive rejst i en politisk kontekst i Istanbul. Ironisk nok har forummet til hensigt at behandle den manglende adgang til vand, som er et problem for milliarder af mennesker i hele verden. I mellemtiden udviser præsident al-Bashir organisationer fra Darfur, der forsøger at løse dette centrale problem. Vi skal reagere på et sådant skridt.

 
  
MPphoto
 

  Vittorio Prodi (ALDE).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vi vil meget hurtigt blive udsat for afpresning af en diktator, der har gjort millioner af mennesker i Darfur til ofre og søger at udnytte disse ofre til at undgå internationale sanktioner. Vi må ikke af den grund give efter for denne afpresning.

Det er tydeligt, at vi har brug for en international koalition, der kan lægge pres på præsident al-Bashir, for at få ham til at opgive denne position. Vi må imidlertid ikke vende det blinde øje til den kendsgerning, at den virkelige virkning, den virkelige årsag til disse ting, er denne besættelse af naturressourcer. Det er ikke noget tilfælde, at de største brud på menneskerettighederne sker i lande, hvor der er store mængder naturressourcer, og især i Kina, der driver dette pres på naturressourcer. Derfor er vi nødt til at overveje, hvordan vi skal tackle roden til problemet, dvs. ved at sikre en fair adgang til naturressourcer for alle i verden – det er det, vi skal gøre.

 
  
MPphoto
 

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE).(FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne meget hurtigt sige, at vi alle begræder rædslerne i Darfur, og at vi alle kræver, at der bliver gjort alt for at sikre, at foreninger og ngo'er, der spiller en afgørende rolle i disse sager, kan fortsætte deres arbejde og ikke bliver udvist. Jeg vil dog gerne stille kommissæren et spørgsmål.

Jeg vil gerne vide, hvad De forventer, hvad EU forventer af Den Afrikanske Union. Vi har hørt et medlem kræve væbnet intervention. I vores beslutning opfordrer vi Kommissionen og Rådet til at intensivere bestræbelserne for at påvirke regeringen via Den Afrikanske Union. I andre lande overdrager vi løsningen af konflikter til Den Afrikanske Union. Vi kender Den Afrikanske Unions holdning til al-Bashir-sagen. Her ser ud til at være tale om dobbeltmoral.

Så hvilken strategi vil Kommissionen anlægge i forhold til Den Afrikanske Union, når vi taler om det afrikanske kontinent? Forholder det sig sådan, at vi også her ønsker at uddelegere arbejdet og løsningen af denne konflikt til Den Afrikanske Union?

 
  
MPphoto
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Kommissionen er ligesom De dybt bekymret over den sudanske beslutning om at udvise 13 internationale og suspendere tre nationale humanitære ngo'er og to nationale menneskerettighedsngo'er efter ICC's tiltale mod præsident Bashir. Seks af disse internationale ngo'er arbejder med EF-midler til humanitær bistand til et beløb på i alt 10 mio. EUR.

De organisationer leverer væsentlige ydelser til millioner af sudanere i Darfur og i andre områder af Sudan. Suspenderingen af deres aktiviteter er derfor ikke blot dybt beklagelig, men vil også i alvorlig grad påvirke den humanitære situation, som mange allerede har sagt. Kommissær Michel har allerede i en erklæring udtrykt vores dybeste bekymring og indtrængende anmodet om, at Sudans regering genovervejer værdien af sin beslutning og hurtigst muligt gengiver disse ngo'er deres fulde operationelle status.

Hvis man vurderer den fulde virkning af den sudanske beslutning, er det klart, at hundredtusinder af menneskeliv kan være i fare i Darfur. Der skal i en fart træffes passende foranstaltninger, da regntiden kommer snart og falder sammen med tiden mellem såning og høst, hvilket snart vil forværre den humanitære sårbarhed hos 4,7 mio. mennesker, der er direkte ramt af konflikten.

Vi ved, at regeringen ikke vil omstøde sin beslutning under yderligere internationalt pres, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved dens beslutning om at udvise de pågældende ngo'er. Hvis vi ikke kan overtale regeringen til at omstøde udvisningsordrerne, må vi få de sudanske myndigheder til at iværksætte ordentlige leveringsmekanismer. I den forbindelse skal vi afgjort holde den sudanske regering fuldt ansvarlig for dens forsikringer om, at den tager det fulde ansvar for at levere den humanitære bistand.

Det er også min pligt at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger med hensyn til vores bistand. Sudan er Kommissionens største humanitære enkeltoperation til 110 mio. EUR i 2009. Sammen med andre donorer som FN og ngo'er og andre humanitære partnere er Kommissionen i øjeblikket ved at se på, hvordan man bedst kan ændre den humanitære indsats for at undgå dramatiske følger. Det er ikke nogen let opgave, da de udviste ngo'er var meget dygtige til at arbejde i så vanskelige og fjerntliggende områder.

Disse forebyggende foranstaltninger vil helt klart kræve samarbejde og forståelse med de sudanske myndigheder. I den forbindelse er det væsentligt at insistere på en streng adskillelse mellem humanitære aktiviteter og den politiske dagsorden.

På den politiske front vil vi skulle opretholde maksimalt diplomatisk pres på både de sudanske myndigheder og oprørsbevægelserne for at få fred i Darfur. Vi vil også skulle presse på for en fuldstændig gennemførelse af den samlede fredsaftale mellem nord og syd. Der er meget på spil, og det er vores ansvar ikke at lade Sudan synke ned i et mareridtsagtigt scenario med ustabilitet i hele landet.

EU som helhed vil respektere ICC's retningslinjer og kun opretholde væsentlige kontakter med den sudanske præsident Bashir. Dog bør vi sikre – og her er det afgørende, at vi opretholder dialogen med Khartoum – at regeringens reaktion på ICC's tiltale bliver så afdæmpet som mulig. Hvis vi afskærer alle forbindelser, kan strammerne i regeringen gøre gengæld mod civile, bistandsarbejdere og UNMIS-personale. Den seneste beslutning om at udvise flere ngo'er er efter min mening det første skridt, der kan blive fulgt af mange andre situationer som den nuværende, og det er vi nødt til at overvåge nøje. Det værst tænkelige scenario, hvor regeringen sætter en stopper for gennemførelsen af den samlede fredsaftale og forsøger at finde en militær løsning på krisen i Darfur, skal undgås.

Med hensyn til Den Afrikanske Union kan jeg blot fortælle, at vi opretholder kontakten med dem, men jeg kan ikke sige mere på dette trin.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

 
  

(1)Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik