Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 23. marts 2009 - Strasbourg

24. Bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i EU (kort forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0094/2009) af Muscardini for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i EU (2008/2071(INI)).

  Cristiana Muscardini, ordfører. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er efter min opfattelse meget relevant, at kommissær Michel deltager i forhandlingen. Som alle ved, fokuserer han altid meget på menneskerettighedsspørgsmål og tragedierne i Afrika. Faktisk giver hr. Michels tilstedeværelse mig håb om, at Kommissionen seriøst vil overveje et spørgsmål, som i dag ikke alene har konsekvenser for 28 afrikanske lande og flere lande i Mellemøsten og nabolande, men som også er blevet et særligt presserende problem inden for EU.

De indvandringsstrømme, som Europa har oplevet i de seneste år, har bragt denne tragedie med til EU-landene. Mange tusinde piger og unge kvinder risikerer hver dag at blive underkastet denne frygtelige praksis, som ikke blot giver varige fysiske skader, men som også giver meget alvorlige psykiske problemer. Selv om Parlamentet allerede har fordømt denne praksis ved adskillige lejligheder i de senere år og derudover har støttet 14 projekter gennem Daphneprogrammet til bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder, er det nødvendigt endnu en gang at drøfte spørgsmålet i dag, da denne praksis desværre ikke er blevet mindre udbredt, men stadig er stigende.

Vi skal have modet til at vedtage en mere relevant og seriøs forebyggelsesmetode gennem kulturelle kampagner, der kan medvirke til at klarlægge for indvandrerkvinderne – og ikke mindst fædrene til de pågældende piger – at opfyldelsen af et stammeritual, som ikke har noget at gøre med religion, på ingen måde integrerer eller skaber en fremtid for deres døtre.

Prøv at forestille Dem en pige, som går på en fransk, italiensk eller belgisk skole, og som pludselig efter at have socialiseret med de andre elever bliver fjernet fra enhver form for normalitet og tvunget til at lade sig underkaste denne frygtelige praksis, som vil mærke hende for livet. Denne pige vil ikke blot være fysisk lemlæstet, men det vil være umuligt for hende at genoptage et normalt forhold til andre mennesker. Hun vil føle sig mindre værd og anderledes, og i vores samfund har vi svært ved at acceptere mennesker, der er anderledes. Vi ønsker, at borgerne, uanset religion, hudfarve eller geografisk oprindelse, arbejder sammen for at opbygge et bedre Europa, som er tættere forbundet med dets borgere.

Derfor ønsker vi som parlament – og jeg ønsker at takke alle mine kolleger fra Udvalget, som har hjulpet mig med at udarbejde betænkningen – at lovgivningen i alle medlemsstaterne harmoniseres, således at kønslig lemlæstelse af piger og kvinder klassificeres som en forbrydelse. Vi ønsker ikke palliative forslag som f.eks. udførelse af "stik". Vi ønsker, at der skal være fuld ligestilling mellem kvinder og mænd. Vi ønsker ikke traditionelle ritualer, men derimod reel integration. Vi ønsker, at ngo'erne skal kunne udføre deres arbejde, vi ønsker en forebyggelsespolitik, der involverer sammenslutninger for indvandrerkvinder, og vi ønsker at straffe enhver, der ønsker at lemlæste piger, og som tvinger dem ind i en pervers og ond cirkel med desperation og marginalisering.

Betænkningen dækker mange områder, og jeg tror, at medlemmerne har haft tid nok til at gennemgå og overveje betænkningen. Alle bør deltage i denne opfordring til at skabe et målrettet Europa, der samler indsatsen fra alle EU-institutionerne for at bekæmpe denne frygtelige forbrydelse, der krænker menneskerettighederne.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Jeg ønsker både på egne og min kollegas vegne at takke fru Muscardini for ordene, da jeg synes, at hun fremhævede et problem, der er både en tragedie og en skandale. Jeg ønsker at takke fru Muscardini mange gange for den fremragende betænkning om det vigtige spørgsmål om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder.

Europa-Kommissionen har både inden for EU og i tredjelande klart og tydeligt fordømt den uacceptable traditionelle praksis, som seriøst underminerer unge pigers og kvinders grundlæggende ret til respekt for deres fysiske og psykiske integritet. Vi støtter naturligvis betænkningen fuldt ud. Vi mener, at alle medlemsstaterne i EU skal træffe strenge foranstaltninger. Jeg ønsker at pointere, at der skal træffes strenge foranstaltninger for at sætte en stopper for denne praksis, både inden for EU og i tredjelandene, da det er en helt uacceptabel praksis og fuldstændig ubegribeligt, at det stadig forekommer i EU. Vi skal endvidere sikre inden for rammerne af alle de politiske dialoger, vi fører med tredjelandene, at de forstår vores indstilling fuldt ud. Jeg ønsker at bevæge mig væk fra teksten et øjeblik for at forsikre Dem om, at dette spørgsmål altid er på dagsordenen i alle de politiske dialoger, der bliver ført med udviklingslandene.

For ganske nylig ringede præsident Compaoré fra Burkina Faso til mig og oplyste, at regeringen netop er ved at vedtage en lov om forbud imod denne praksis, selv om det ikke vil være let. Det skal understreges, at der naturligvis stadig er klaner og stammer, som udfører denne praksis, og at det er et meget følsomt emne i landet, men præsidenten har et reelt ønske om at opnå fremskridt på dette område, og det er efter min opfattelse vigtigt.

De ved naturligvis også, at Kommissionen jævnligt frigiver EU-midler til støtteprojekter i Europa og tredjelande, der har til formål at forebygge og udrydde kønslig lemlæstelse af piger og kvinder og hjælpe ofrene og de unge piger, der er i risikozonen.

Vores vigtigste instrument i Europa er programmet, Daphne III, der støtter europæiske ikkestatslige organisationer og lokale og regionale offentlige institutioner og myndigheder i kampen imod kønslig lemlæstelse af piger og kvinder. Daphneprogrammet har siden lanceringen i 1997 samfinansieret 14 projekter vedrørende dette spørgsmål med et samlet beløb på ca. 2,4 mio. EUR. Daphneprogrammerne har givet os mulighed for at gennemføre uddannelses- og støtteprogrammer, iværksætte bevidstgørelseskampagner, gennemgå den nationale lovgivning, indhente oplysninger og statistikker, udvikle værktøjer og fastlægge bedste praksis, der skal anvendes af de involverede på stedet, og pege på politiske retninger, som de europæiske og nationale beslutningstagere bør følge.

Vi er naturligvis fast besluttet på fortsat at støtte disse aktioner og finde en løsning på problemet inden for EU, ikke blot i forbindelse med forebyggelse af vold og støtte til ofrene, men også på områder som indvandring, asyl og strafferet.

Jeg vil ganske kort afvige fra teksten igen. Jeg ønsker at nævne, at jeg er noget chokeret over den svaghed, som de af vores regeringer og politikere udviser, der mener at dette er en del af kulturen og derfor ikke noget, man skal blande sig i. Det er meget beklageligt. Det mindste, man kan forvente af personer, der kommer til Europa, er, at de overholder de gældende regler. Det er efter min opfattelse ikke muligt at have to former for retfærdighed, det kan ikke lade sig gøre. Det har ingen betydning for et europæisk lands kapacitet til at byde indvandrere velkommen, snarere tværtimod. Det er en debat, som jeg selv tidligere har oplevet i Belgien. Jeg er chokeret over, at visse personer under påskud af at respektere migranternes kultur grundlæggende nægter at forbyde denne praksis. Hvis vi ønsker at løse dette problem – i det mindste inden for EU – skal vi nå til enighed om at gøre denne praksis strafbar. Vi skal udvise politisk mod, og jeg mener ikke, at landenes evne til at byde indvandrere velkommen mindskes, hvis vi slår fast, at dette er vores forfatning, vores regler og menneskelige værdier, som alle skal leve efter, og at det vil være en strafbar overtrædelse af loven, hvis man ikke opfylder disse krav. Jeg vil nu vende tilbage til teksten, men det glæder mig at have klarlagt disse synspunkter, for jeg deler fuldt ud Deres bekymring om dette spørgsmål.

Inden for rammerne af sin eksterne bistand fastlægger Kommissionen også tre politikker til bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder. For det første inddrager Kommissionen, som jeg nævnte, spørgsmålet om krænkelse af kvinder, deres menneskerettigheder og helbred som en integreret del af enhver politisk og strategisk dialog med sine partnerregeringer.

For det andet støtter den aktioner, som har til formål at forsvare og fremme de nationale lovgivninger og fastlægge nationale politikker til fremme og beskyttelse af kvinders rettigheder og indførelse af forbud imod alle skadelige former for praksis.

For det tredje støtter Kommissionen initiativer, der har til formål at styrke anvendelsesområdet for de politiske lederes aktioner, samt bevidstgørelseskampagner, som er rettet imod alle sektorer i samfundet. Det flerårige Haagprogram, der dækker de forskellige foranstaltninger, som vil blive truffet for at udvikle området for retfærdighed, frihed og sikkerhed, afsluttes inden udgangen af 2010. Vi vil præsentere det nye Stockholmprogram 2010-2014 i en meddelelse i foråret 2009. Jeg kan bekræfte, at der i programmet vil blive lagt stor vægt på beskyttelse af grundlæggende rettigheder samt ofrene, herunder fremme og beskyttelse af børns og kvinders rettigheder.

Selv om Kommissionen endnu ikke har fastlagt en specifik strategi for bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder, støtter vi fortsat målrettet aktioner, der har til formål at forhindre denne praksis, og vi har i sinde fortsat at rejse dette spørgsmål inden for rammerne af EU's interne og eksterne politikker.

  Formanden. – Forelæggelsen afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 24. marts 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Hvert år i Europa er der 180 000 migrantkvinder, som bliver – eller risikerer at blive – kønsligt lemlæstet. Det er vigtigt at huske, at disse lemlæstelser er en krænkelse af menneskerettighederne, som har meget alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser. Denne praksis kan ikke berettiges på grund af kulturelle og religiøse traditioner. Medlemsstaterne skal for at sætte en stopper for denne praksis sikre, at det forbud, der er fastlagt i deres strafferet, overholdes, og at denne lemlæstelse skal betragtes som en forbrydelse. Samtidig skal de aktuelle eller potentielle ofre have adgang til rets- og lægehjælp.

EU skal yde mere støtte til de ngo'er, der yder en beundringsværdig indsats på stedet med fokus på forebyggelse og støtte. Målrettede informations- og uddannelseskampagner på nationalt plan og EU-plan vil fjerne tabuet omkring denne praksis og samtidig informere familier om de strafferetlige konsekvenser af kønslig lemlæstelse. Det er derfor vigtigt for EU at håndtere dette problem ved at definere fælles forebyggende aktioner for at forbyde denne praksis i EU og ved at henvise til dette forbud i alle samarbejdsaftaler, der indgås med tredjelande. Kønslig lemlæstelse er et socialt problem, som vedrører os alle.