Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 24. marts 2009 - Strasbourg

5. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Maria Martens (A6-0079/2009)

  David Sumberg (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om Martens-betænkningen, da titlen "Et år efter Lissabon" er en anledning til at overveje, hvor vi står i EU et år efter Lissabon. Vi står i en fuldstændig kaotisk situation. Vi kan ikke sætte ind over for krisen. Protektionismen vinder fornyet indpas, navnlig i Frankrig, og det er nu nødvendigt at anerkende, at Lissabontraktaten ikke blot er fejlslagen, men ineffektiv.

Vi har lyttet til – eller vi burde have lyttet til – befolkningen i Irland, der gjorde det helt klart under folkeafstemningen, at den ikke ønskede denne traktat. Hvis vi ikke lyttede før, bør vi lytte nu. Denne traktat var upopulær, uønsket og navnlig ineffektiv, og Parlamentet bør anerkende denne kendsgerning.

  Nirj Deva (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg er helt klar over, at Lissabontraktaten, som min kollega David Sumberg netop påpegede, er et forulykket tog i EU-sammenhæng.

Jeg vil imidlertid gerne fokusere på den fremragende betænkning, som Maria Martens har udarbejdet. Hun kommer ind på noget meget grundlæggende med hensyn til den måde, hvorpå vi tildeler vores støttemidler. Maria Martens understreger, at der er risiko for, at de midler, som EU allokerer til AVS-landene, anvendes forkert, hvis de nationale parlamenter i AVS-landene ikke får mulighed for at se nærmere på landestrategipapirerne og drøfte dem åbent. Det foreslås, at de nationale parlamenter i AVS-landene får beføjelse til at se nærmere på den udviklingsbistand, der ydes, på samme måde som Lissabontraktaten burde have givet nationale parlamenter i EU flere beføjelser til at kontrollere de tiltag, der gøres i EU. I fru Martens' betænkning fokuseres der også på ansvarlighed og gennemsigtighed, og jeg støtter derfor betænkningen.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg er enig med min kollega, hr. Sumberg, der talte lige før, i hans overvejelser om Lissabontraktaten og om, hvor vi står i dag et år efter Lissabontraktaten. Jeg vil imidlertid i denne forbindelse fokusere på EU-Afrika-partnerskabsaspektet.

I ethvert partnerskab er det efter min opfattelse vigtigt, at vi gør os klart, hvem vi er i dialog med. Der er ofte tale om en dialog på regeringsniveau. Hvis man taler med iværksætterne – skaberne af velstand – i mange afrikanske lande, siger de imidlertid til os: "Hjælp os med at tilskynde vores regering til at åbne markederne, således at vi kan få adgang til varer og tjenesteydelser, som I tager for givet i Vesten". Vi kan kun bidrage reelt til at skabe velstand og hive kontinentet ud af fattigdom, hvis vi hjælper iværksætterne. Vi må ikke glemme, at skaberne af velstand er af afgørende betydning for udviklingen og ikke nødvendigvis udelukkende bistandsorganisationerne.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg stemte imod Martens-betænkningen, men ikke fordi jeg mener, at denne betænkning er fuldstændig ubalanceret, tværtimod, idet den omfatter en række punkter, der så afgjort er helt korrekte. Det er et problem, når der i en betænkning af denne karakter overhovedet ikke hentydes til problemet med ulovlig indvandring, selv om det er et meget alvorligt problem, når vi drøfter samarbejdsproblemer med Afrika på udviklingsområdet.

Jeg synes også, at det er underligt, at det i betænkningen understreges, at EU's nye ordning med det blå kort ikke må tiltrække afrikanere fra sektorer, hvor der er mangel på arbejdskraft i Afrika. Det er nemlig et grundlæggende aspekt i hele ordningen med blå kort. Problemet med det blå kort er, at det fremmer hjerneflugten af netop de mennesker, der er helt afgørende for udviklingen i udviklingslandene. Vi tiltrækker disse mennesker, således at problemerne i Afrika forværres, og indvandringen til Europa øges. Dette er afgørende, og vi bør derfor drøfte dette spørgsmål snarere end fokusere herpå i et enkelt afsnit i en betænkning.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) (mikrofonen ikke tilsluttet i starten af indlæg) … er et omfattende sæt redskaber, der skal bruges til at bistå de afrikanske lande i deres udvikling. Det er en omfattende pakke, da det kun er muligt at løse de mange forskellige problemer, der har hobet sig op i Afrika, gennem en samlet tilgang.

Hvad er der sket indtil videre? Kina har igennem de senere år udvist stor interesse for Afrika og gennemført en ekspansiv investeringspolitik i Afrika. Sådanne initiativer vil fremme udviklingen i Afrika, men kun hvis afrikanerne, navnlig lokalbefolkningerne, i vidt omfang inddrages i opbygningen af velstand, og ikke ansatte i udenlandske selskaber, der investerer i Afrika.

EU's succes kan tilskrives den gradvise indførelse af økonomiske barrierer. EU skal støtte den økonomiske udvikling i de enkelte stater, udvikle et net af gensidige forbindelser og øge udbuddet af afrikanske produkter på verdensmarkedet.

– Betænkning: Alexander Graf Lambsdorff (A6-0132/2009)

  Charles Tannock (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! I lighed med de øvrige medlemmer af den britiske konservative delegation undlod jeg at deltage i afstemningen om Lambsdorff-betænkningen om prioriteringerne for FN's Generalforsamlings 64. samling. Mit parti støtter fuldt ud FN's arbejde, selv om vi accepterer, at det er en ufuldkommen organisation, og at der er behov for reformer. De britiske konservative er imidlertid meget uenige i en række af de spørgsmål, der er behandlet i denne betænkning, bl.a. Den Internationale Straffedomstols rolle og opgivelsen af Det Forenede Kongeriges og Frankrigs faste sæde i Sikkerhedsrådet til fordel for et enkelt fast EU-sæde. Vi mener også, at spørgsmålet om anvendelse af dødsstraf for voksne henhører under de enkelte medlemsstaters kompetence, og vi har ikke en partipolitisk holdning til dette spørgsmål. Vi undlod derfor at deltage i afstemningen.

– Betænkning: Maria Martens (A6-0079/2009)

  Gay Mitchell (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til fru Martens betænkning.

Jeg vil for det første gerne sige, at Lissabontraktaten ikke er et forulykket tog, og det er noget sludder at sige det. 26 af de 27 EU-medlemsstater vil ratificere eller har ratificeret traktaten, herunder det britiske parlament. Det er en skam, at de britiske medlemmer ikke respekterer deres eget parlament i en række af de udtalelser, de kommer med her.

Den irske befolkning gav udtryk for bekymring over en række spørgsmål, og den irske regering og det irske parlament forsøger at afklare disse spørgsmål. Hvis disse spørgsmål afklares, og hvis befolkningen stemmer ja ved den anden folkeafstemning senere på året, vil de så komme her med deres nissehuer og opføre sig lige så skandaløst, som de gjorde sidste gang? Overlad irske anliggender til Irland. Vi har ikke brug for hjælp i denne sag fra det folk, det tog os 700 år at få fordrevet fra vores land!

Med hensyn til Lissabontraktaten vil jeg gerne sige, at EU's befolkning vil repræsentere 6 % af verdens befolkning i løbet af den næste generation. Kina og alle disse lande bliver meget magtfulde.

– Betænkning: Alain Hutchinson (A6-0085/2009)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg undlod at deltage i afstemningen om Hutchinson-betænkningen. Som medlem af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU er jeg enig i, at udviklingsstøtten ikke altid er effektiv. Den er ikke velkoordineret, og de administrative omkostninger er høje. Ordføreren påpeger, at partnerlande ikke altid identificerer sig med udviklingsstrategien, men at statsstøtte er det eneste effektive instrument – og det er jeg enig i – selv om den naturligvis bør være mere forudsigelig. Jeg er helt overbevist om, at vi først og fremmest skal harmonisere prioriteringerne med andre leverandører af finansiel bistand såsom USA og lande, der støtter deres tidligere kolonier. Ordføreren har også undervurderet virkningen af Kinas investeringspolitik i udviklingslandene. I denne politik tages der ikke hensyn til millenniumudviklingsmålene eller andre mål, men udelukkende til kinesiske handelsinteresser.

  Nirj Deva (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske min kollega, hr. Hutchinson, med den fremragende betænkning, som han har udarbejdet om et meget vigtigt spørgsmål. Kommissionen og EU giver enorme summer til udviklingslandene, herunder navnlig til Afrika. Næsten halvdelen af afrikanerne lever fortsat for under 1 USD om dagen, og 75 % af alle aidsramte i hele verden kommer fra Afrika.

I lyset af disse skrækkelige statistikker bør vi ganske rigtigt støtte Afrika, tilvejebringe rent drikkevand og give den afrikanske befolkning mulighed for en bæredygtig udvikling. Når vi giver penge til afrikanske regeringer, hvilket Kommissionen nu gør inden for rammerne af den såkaldte "budgetstøtte", bør vi imidlertid også insistere på, at deres egne parlamenter har mulighed for at føre meget streng kontrol med budgetstøtten, og på offentlig indsigt i og gennemsigtighed omkring de finansielle aftaler, der undertegnes af Kommissionen og de afrikanske lande, i de nationale parlamenter i de afrikanske lande og AVS-landene. Det er meget vigtigt at understrege dette for at beskytte den europæiske skatteborgers penge.

– Betænkning: Maria Badia i Cutchet (A6-0093/2009)

  David Sumberg (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Alle vi her i Parlamentet går ind for kunst og fremme af kunst og uddannelse i vores respektive lande. Jeg håber ikke, at der er nogen, der er uenige heri.

Problemet med denne betænkning er imidlertid, at der på ny slås til lyd for et EU-perspektiv, og det er ikke hensigtsmæssigt. EU's mangfoldighed ligger i, at alle de forskellige nationer har forskellige kulturer, forskellige historier og forskellig baggrund, og jeg mener derfor, at det er vigtigt, at kunst og uddannelse er nationale kompetenceområder. EU eller Europa-Parlamentet bør ikke blande sig i sådanne anliggender.

"Lad tusinde blomster blomstre", sådan lød den forunderlige sætning vist. Lad i det mindste 27 blomster blomstre i EU, men lad dem blomstre solitært. Jeg mener, at de vil blomstre langt bedre og meget længere, hvis vi gør det.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Badia i Cutchet for hendes betænkning.

Som opfølgning på hr. Sumbergs poetiske indlæg vil jeg gerne sige, at det er meget vigtigt, at kulturens blomst kan nå sin fulde blomstring, herunder Europa. Det er af afgørende betydning, at der på uddannelsesområdet ikke kun er fokus på viden og eksaminer, men at vi også husker på vigtigheden af menneskers udvikling. Kultur, kunst og sport er af stor vigtighed, hvis vi ønsker at udvikle den enkeltes personlighed.

Det er i denne forbindelse kun rimeligt som led i den åbne koordinationsmetode at gøre de statslige skolesystemer opmærksom på, at det er nødvendigt at fastholde videregående kunstuddannelser på skemaet, og det bør omfatte Europa, da Europa er kendt for sin mangfoldighed, sin pluralisme, sin stærke kunsttradition og sin kultur. Vi bør også lære de andre landes kultur og de store europæiske kulturpersonligheder på de forskellige kulturelle områder at kende.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! I lyset af den europæiske kunsts universelle karakter er det nødvendigt at give skolerne deres rolle som de primære centre for udbredelse af kultur tilbage. Det er en mulighed for at demokratisere adgangen til kultur. Kunstuddannelse udvikler forståelsen og udløser det kreative potentiale. Den bør være et obligatorisk fag i skolernes læseplaner på alle udviklingstrin.

Det europæiske år for kreativitet og innovation er en god lejlighed til at sikre, at kunsten på ny får den placering, der retmæssigt tilkommer den – også på uddannelsesområdet – således at kunstens integrationsmæssige rolle kan blive værdsat. Det skaber nye muligheder for kreativ udvikling at beskytte de enkelte regioners traditionelle kulturelle identitet og muligheden for at lære om disse gennem mobilitet, herunder inden for kulturel uddannelse.

Derfor er det meget vigtigt at fastsætte en mobilitetsramme for europæere, der udøver kunstnerisk og kreativ virksomhed. Derfor stemte jeg for betænkningen, selv om jeg er imod anvendelsen af hasteproceduren i forbindelse med forhandlingen om dette dokument og vedtagelsen stort set uden forhandling.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg har altid betragtet enhver god sport som kunst. Som et eksempel på kunst i EU vil jeg gerne fremhæve det irske rugbylandsholds sejr på Millennium Stadium i Cardiff i lørdags, hvor vi slog waliserne. Der var tale om en ypperlig sportsmæssig og kunstnerisk præstation. Vi har også banket englænderne, franskmændene, italienerne og skotterne. Dette irske landshold vandt Six Nations – Grand Slam. Sport er kunst, kunst er sport. Vi skal anerkende denne vidunderlige præstation.

  Formanden. − Havde jeg vidst, at De ville nævne Wooden Spoon-præmien til italienerne, ville jeg ikke have givet Dem ordet.

– Betænkning: Gyula Hegyi (A6-0107/2009)

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor Attackpartiets delegation stemmer imod denne betænkning.

Det skyldes bestemt ikke de mange positive punkter i betænkningen vedrørende gennemsigtighed i institutionernes arbejde. Vi går naturligvis ind for gennemsigtighed i de europæiske institutioners arbejde, men vi er imod, at denne gennemsigtighed kun kan opnås ved at vedtage Lissabontraktaten og ved at sætte denne traktat, som vi allerede betragter som "død", på dagsordenen igen i en lang række nye betænkninger af denne art, hvor der i andre henseender gives udtryk for en anden holdning, eller som behandler et andet spørgsmål.

Bortset herfra er vi imod vedtagelsen af Lissabontraktaten, da den vil åbne op for Tyrkiets medlemskab. Hvis Tyrkiet bliver medlem af EU, vil dette være dødsstødet for Bulgarien i økonomisk og demografisk henseende. Derfor stemte vi imod denne betænkning.

  David Sumberg (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Da jeg så titlen på denne betænkning – "Aktiv dialog med borgerne om EU" – troede jeg, at det var en morsomhed. Hvis bare vi havde en aktiv dialog med borgerne i EU. En dialog er ikke en monolog. Vi skal lytte efter, hvad EU-borgerne siger. Med hensyn til Lissabontraktaten har EU-borgerne i Nederlandene, Frankrig og Irland givet meget klart udtryk for, at de ikke ønsker denne traktat.

Hvis Parlamentet og alle de øvrige EU-institutioner derfor ønsker en dialog med deres borgere, hvilket er en god idé – bør de give klart udtryk for, at de vil reagere på denne dialog, og at de vil lytte til borgerne. Det er fuldstændig spild af tid, at Parlamentet drøfter og udarbejder betænkninger eller stemmer om en dialog, hvis det – og det er sandheden om Parlamentet – kollektivt nægter at anerkende det, der bliver sagt, og nægter at reagere herpå. Parlamentet svigter her.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Det er en meget vigtig betænkning – jeg er enig med ordføreren i, at vi måske kunne have udvist større mod og gået lidt længere.

Jeg kommer fra et land, hvor vi stemmer om hver eneste traktat, og jeg er derfor helt klar over behovet for en fortsat aktiv dialog med borgerne. Jeg oplever, at flere og flere mennesker mister troen på og tilliden til institutionerne. EU repræsenterer en enorm institution, og vi har et meget stort ansvar for at sikre, at der er fokus på en aktiv dialog.

Jeg støtter navnlig punkt 32, og jeg takker ordføreren for hans støtte til mit ændringsforslag om det forhold, at det europæiske år for frivilligt arbejde i 2011 vil give EU-institutionerne en ideel mulighed for at skabe forbindelse til civilsamfundet.

Vi har opfordret Kommissionen til at forelægge et passende lovgivningsforslag inden 2011, og dette arbejde er blevet påbegyndt. Vi skal nu sikre, at vi har en meningsfuld dialog med de 100 mio. frivillige i hele EU, at nye planer, politikker og programmer vil blive baseret på deres synspunkter og holdninger, og at en aktiv dialog med borgerne vil sikre et stærkt, solidt EU.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Hr. Hegyis betænkning er fremragende og nødvendig. Vi har brug for en aktiv dialog mellem de europæiske nationer og borgerne. Vi har brug for forståelse på begge sider. Vi har også brug for tolerance, således at vi er indstillet på at lytte til, hvad forskellige mennesker har at sige. Det har vi også brug for i Parlamentet, i Europa-Parlamentet.

Jeg syntes, at det var meget sørgeligt, at en række medlemmer forlod mødesalen under præsident Klaus' tale, og at dette skulle ske under det nuværende tjekkiske formandskab. Er de ikke indstillet på at lytte til forskellige borgeres, præsidenters, institutioners og enkeltpersoners holdninger til europæiske anliggender generelt?

Vi bør være villige til at lytte til forskellige synspunkter. Vi har brug for interaktion og dialog, herunder også på græsrodsniveau, således at borgerne føler, at de har indflydelse, og således at de ikke får det indtryk, at EU blot er en debatklub for en lille elite. Jeg støtter forslaget om en udvidet aktiv og tolerant europæisk dialog på alle niveauer. Det har vi virkelig brug for

  Nirj Deva (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Under denne økonomiske krise skete der noget skægt på vejen til Forum, som man sagde engang. De europæiske borgere forventede ikke, at EU skulle redde dem ud af den økonomiske krise. De forventede, at deres medlemsstater og deres nationale regeringer skulle redde dem ud af den økonomiske krise. Om et par timer får vi besøg af den mand, der hævder, at han har reddet verden, men bortset fra det forventer borgerne i disse lande (der også får at vide, at de er EU-borgere), at de nationale regeringer – i Paris eller London eller Washington eller Rom – redder dem, ikke denne større enhed kaldet EU.

Må jeg spørge, hvorfor det forholder sig på denne måde? Må jeg bede de personer, der råber op om, at EU er en storartet maskine, om at stille sig selv dette spørgsmål? Jeg kan besvare det. Svaret er, at der ikke gribes ind. Der er ingen forbindelse mellem EU-institutionerne og befolkningen. Borgerne forventer fortsat, at deres nationale regeringer redder dem.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg protesterer mod behandlingen af denne betænkning. Hvis EU-borgernes tillid til de europæiske institutioner skal opbygges, er det ikke tilstrækkeligt, at de blot har kendskab til institutionernes strategier og tiltag, hvilket de ofte ikke har. Det handler frem for alt om skabe en følelse af medbestemmelse, at der er mulighed for at få indflydelse i EU, at rettighederne i traktaterne ikke er blevet krænket.

Afholdelsen af en debat med inddragelse af EU-borgerne i alle EU-medlemsstaterne er den bedste metode til at forsikre borgerne om, at udviklingen i EU virkelig afhænger af borgerne i EU-medlemsstaterne. Det er den bedste metode til at forhindre, at de omkring 100 personer, der er inddraget i fastlæggelsen af de vigtigste opgaver, som EU-institutionerne skal gennemføre på vegne af alle polakker, føler sig snydt. Listen med krav bør overvejes nøje. Dette gælder også for de dokumenter, der udarbejdes af deltagere i debatten fra andre lande. Derfor er det så meget mere overraskende, at enhver reel diskussion om spørgsmålet om dialog med borgerne blokeres i Europa-Parlamentet.

  Martin Callanan (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Denne betænkning handler om aktiv dialog med borgerne, og den mest optimale form for aktiv dialog med EU-borgerne er en dialog, hvor der lyttes til borgernes udmeldinger i demokratiske afstemninger. Det er meget ironisk, at Parlamentet vedtager denne betænkning og samtidig fuldstændig ignorerer nogle af de demokratiske beslutninger, der er blevet truffet i medlemsstaterne. Det er ikke så underligt, at EU er meget upopulær i min valgkreds i det nordøstlige England og andre steder i Europa. Denne demokratiske dialog går kun én vej, idet EU ikke lytter til borgerne og kun fortæller dem, hvad de skal tænke, og hvordan de skal stemme.

Hvis man ser tilbage på de sidste 10 år, har Frankrig, Nederlandene og nu Irland – to gange – alle stemt for en opbremsning af den europæiske integration, og EU har alligevel fuldstændig ignoreret deres holdninger.

Hvordan kan det forhold, at der kun lyttes til disse EU-finansierede ngo'er, afspejle vælgernes holdning? Den bedste dialog med borgerne er at lytte til deres udmeldinger i frie demokratiske afstemninger og folkeafstemninger.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg tror, der er en misforståelse, når vi taler om aktiv dialog med borgerne om Europa, da vi ofte forveksler dialog med borgerne med dialog med civilsamfundet. Vi forveksler ofte dialog med borgerne med dialog med organisationer, der er helt eller delvis finansieret af Kommissionen. EU-institutionerne taler rent faktisk med organisationer, der er finansieret af Kommissionen, dvs. i sidste ende af skatteborgerne.

Når vi rent faktisk giver borgerne ret til at give udtryk for deres holdning – som vi gjorde i Frankrig og Nederlandene i forbindelse med forfatningen og i Irland i forbindelse med Lissabontraktaten – og de siger nej, hvad gør vi så? Vi ignorerer fuldstændig afstemningsresultatet! Når befolkningen har sagt nej, betyder dialog ikke, at de skal tvinges til at stemme igen og igen og igen, indtil det ønskede resultat opnås. Det er ikke dialog. Det er en fornægtelse af demokrati. Det er på tide, at vi indleder en reel aktiv dialog med borgerne.

  Jim Allister (NI). – (EN) Hr. formand! Efter fem år i Parlamentet er der ikke meget i vores betænkninger, der kan overraske mig. Jeg må imidlertid sige, at jeg var overrasket over den rene og skære arrogance, der gives udtryk for flere steder i denne betænkning, og den bevidste forhånelse af dem, der vover ikke at underlægge sig og støtte det europæiske projekt. Det understreges i denne betænkning, at jo dårligere uddannet borgerne er, jo mere sandsynligt er det, at de vil modsætte sig yderligere europæisk integration, hvilket er en grov fornærmelse og udtryk for en utrolig arrogance.

Sandheden er, at der er større sandsynlighed for, at netop de borgere, der gjorde sig den ulejlighed at læse EU-forfatningen eller Lissabontraktaten for at få indsigt heri, vil stemme nej. Der er større sandsynlighed for, at de mennesker – f.eks. kommissærer – der end ikke gjorde sig den ulejlighed at læse dokumenterne, men blot accepterede propagandaen, stemmer ja. Jeg må således sige fra over for den forhånelse, der gives udtryk for i denne betænkning.

Med hensyn til hr. Mitchells første udbrud – hans republikanske udbrud om, at det tog 700 år at få alle briterne fordrevet fra øen Irland – vil jeg desuden påpege, at han bør glæde sig over, at det ikke lykkedes fuldt ud, idet han havde brug for assistance fra en række britiske statsborgere fra Nordirland for at hente rugbysejren hjem i Six Nations.

  Neena Gill (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte nødtvungent for denne betænkning, ikke på grund af det sludder, vi netop har hørt fra den anden side i mødesalen, men fordi jeg deler ordføreren hr. Hegyis bekymringer.

Denne betænkning er virkelig blevet udvandet af de medlemmer i Europa-Parlamentet, der ikke ønsker at have en aktiv dialog med borgerne i EU. En aktiv dialog er efter min opfattelse ikke flotte brochurer, og jeg mener rent faktisk, at Kommissionen har fejlet på dette område. Den har ikke aktivt engageret sig i og skabt forbindelse til borgerne. Den har ikke skabt større forståelse for, hvorledes de tiltag, der gøres på EU-plan, løser mange af de reelle problemer, der berører borgernes dagligdag. Jeg håber, at Kommission på baggrund af denne betænkning vil tage dette spørgsmål op igen og foreslå nogle mere opfindsomme løsninger på dette problem.

– Betænkning: Wojciech Roszkowski (A6-0042/2009)

  Jim Allister (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over denne betænkning, da den rejser en række spørgsmål, som vi er nødt til at drøfte.

Jeg er navnlig enig med ordføreren i, at foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter ikke bør udhule de midler, der afsættes til direkte støtte til landbruget. Jeg sætter derfor også spørgsmålstegn ved, om finansieringen af udviklingen af landdistrikterne overhovedet bør ske inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, da landmændene herved fratages de finansieringsmetoder, der hidtil har været anvendt. Hvis den i stedet var integreret i samhørighedsstøtten, ville det ikke være muligt at gøre indhug i landbrugsmidlerne på dette område.

Jeg glæder mig således over, at det i betænkningen understreges, at der fortrinsvis bør fokuseres på støtteforanstaltninger som led i politikken for udvikling af landdistrikter til støtte for den del af befolkningen, som er beskæftiget i landbruget. Denne balance er blevet forstyrret i mange programmer til udvikling af landdistrikterne, herunder i de programmer, der berører min egen region Nordirland.

– Betænkning: Dagmar Roth-Behrendt (A6-0484/2008)

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, som jeg hilser velkommen. Vi troede gennem mange år, at vi kun blev påvirket af det, vi spiste og drak. Jeg mener, at det med denne betænkning virkelig understreges, at alt hvad vi smører på huden optages i systemet helt lige så effektivt, som hvis vi spiste det.

Mange af de sygdomme, der navnlig rammer kvinder, bl.a. brystkræft, fibromyalgi og ME, er i stigning. Jeg mener, at vi bør gå videre, ikke blot for at sikre os, at kosmetiske midler bliver mere sikre, men vi bør også for alvor begynde at forske i sammenhængen mellem visse kosmetiske bestanddele og disse former for sygdomme, der rammer kvinder, samt forsøge at udvikle mere sikre kosmetiske midler, idet vi alle naturligvis fortsat ønsker at bruge kosmetik.

  Neena Gill (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over denne betænkning, da afprøvning af kosmetiske midler er et spørgsmål, der berører mange af vælgerne i min region, West Midlands, og jeg har modtaget mange breve desangående. Jeg glæder mig over denne betænkning og støttede den, da der fastlægges paneuropæiske standarder for anvendelsen af potentielt skadelige materialer og standarder for afprøvning af kosmetikfabrikanternes anprisninger. Vi skal imidlertid fastlægge lignende standarder for anprisninger om dyreforsøg. Sidste gang vi behandlede denne betænkning, drøftede vi forsøg med dyr til videnskabelige formål. Vi har nu et vigtigt redskab til at øge kundernes bevidsthed om, hvad der foregår i kosmetikbranchen, der kun vil blive øget, hvis der kommer fokus på dyreforsøg.

– Betænkning: Daciana Octavia Sârbu (A6-0076/2009)

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning om en strengere kontrol med biocidholdige produkter, men jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at understrege, at det i Irland er lovligt at hælde et giftigt forurenende stof i vores vand – et biocidholdigt produkt kaldet fluorid. Jeg vil gerne takke Kommissionen, der har indledt en høringsproces, hvor den bl.a. anmoder om videnskabelige dokumenter og borgernes holdning til forurening af drikkevandet med et giftigt stof kaldet fluorid.

– Betænkning: Zsolt László Becsey (A6-0121/2009)

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning, da den efter min opfattelse har svækket Kommissionens forslag om at indføre højere punktafgifter for forarbejdet tobak. Alle undersøgelser har vist, at beskatning er den mest effektive metode til at få folk til at holde op med at ryge permanent.

I Irland har undersøgelser forestået af University College Cork vist, at antallet af indlæggelser som følge af hjerteanfald faldt med 11 % året efter indførelsen af et fuldstændigt forbud mod rygning på arbejdspladserne. Irland har også den højeste punktafgift på tobak i Unionen. Den udgør 4,99 EUR pr. pakke à 20 stk., der således koster over 8 EUR pr. pakke.

En kombineret tilgang med afskrækkende priser og beskatning, rygeforbud, offentlige oplysningskampagner og øget adgang til nikotinsubstitutionsbehandling for folk, der ønsker at holde op med at ryge, har utallige sundhedsmæssige fordele og forbedrer således befolkningens sundhed.

Den Tjekkiske Republik er den eneste EU-medlemsstat, der endnu ikke har ratificeret FN's rammekonvention om tobakskontrol, selv om 1 mio. dødsfald i EU skyldes tobak. Kan De som Parlamentets formand bede det tjekkiske formandskab for Rådet om at råde bod på denne alvorlige undladelse inden formandskabsperiodens udløb?

– Betænkning: Maria Martens (A6-0079/2009)

  Richard Corbett (PSE). – (EN) Hr. formand! Mange af medlemmerne i den anden side af salen benytter tilsyneladende proceduren for stemmeforklaringer om forskellige betænkninger til at tale om ratificeringen af Lissabontraktaten i stedet. De fremsætter i denne forbindelse ubegrundede påstande om, at borgerne har forkastet Lissabontraktaten, og at vi ikke ønsker at lytte til dem.

Bortset fra at det er op til medlemsstaterne – ikke os – at ratificere Lissabontraktaten, er det naturligvis helt forkert. En medlemsstat har sagt nej. Vi lytter, og det har vi også pligt til. De andre medlemsstater har understreget, at de gerne vil høre årsagerne til dette nej, tage højde herfor og gå videre på dette grundlag. Da hr. Dover imidlertid ikke engang anerkender forskellen mellem forfatningstraktaten og Lissabontraktaten og siger, at Frankrig og Nederlandene forkastede denne traktat, glemmer han belejligt at nævne de lande, hvor afstemningerne resulterede i et ja til traktaten.

Vi ønsker ikke blot at lytte til den ene side. Vi ønsker at lytte til begge sider og bygge bro over kløften, finde en løsning, som de enkelte medlemsstater kan acceptere. De ønsker blot at lytte til dem, der stemmer nej. Det er dem, der ikke lytter til borgerne i Europa. Det er dem, der ikke accepterer demokratiske resultater, men blot det resultat, der passer dem, og ikke den generelle situation i alle medlemsstaterne.

– Betænkning: Cristiana Muscardini (A6-0054/2009)

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg støtter fuldt ud betragtning V i denne betænkning. Jeg er involveret i en sådan sag i Irland i øjeblikket, hvor en mor er flygtet fra sit hjemland Nigeria med sine to døtre, efter at hendes ældste datter døde som følge af kønslig lemlæstelse. Hendes sag kører i øjeblikket ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og domstolen har skrevet til den irske regering og anmodet den om at forsvare sagen eller at finde en såkaldt mindelig løsning.

Det understreges i betragtning V, at kønslig lemlæstelse af piger og kvinder udgør en krænkelse af menneskerettighederne, og at et stigende antal asylansøgninger fra forældre har som begrundelse, at de kan blive udsat for fare i deres hjemland, fordi de har afvist at give deres samtykke til, at deres barn skulle underkastes kønslemlæstelse. Jeg håber, at Menneskerettighedsdomstolen tager hensyn til vores erklæring i forbindelse med domsafsigelsen i denne sag.

Endelig er jeg enig med hr. Corbett i, at der har været mange indlæg om demokrati her i dag, men hvis man gør sig den ulejlighed at tælle, hvor mange, der har stemt om forfatningstraktaten og Lissabontraktaten i alle folkeafstemningerne i EU, har over 27 mio. europæere stemt ja, og 24 mio. har stemt nej. Det er demokrati i praksis.

  Eleonora Lo Curto (PPE-DE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne understrege, at jeg er helt enig i, at Parlamentet skal fokusere på vigtige spørgsmål som retten til seksuel identitet, retten til beskyttelse af den mentale sundhed og kvinders legemlige og mentale integritet, der meget ofte krænkes som følge af denne kvindefjendske praksis.

EU står ved sit tilsagn om at respektere menneskerettighederne, hvilket netop blev understeget af den forrige taler. Børn og kvinder dør på grund af denne praksis, der er fuldstændig uacceptabel. EU bør ganske rigtigt forpligte sig på denne måde og vise, at EU påtager sig et stort ansvar for at sikre, at lovene harmoniseres i overensstemmelse hermed.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Hr. formand! Jeg ville meget gerne have stemt for Muscardini-betænkningen om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder, da jeg har støttet et forbud mod denne barbariske praksis i mange år, og jeg støtter også en families sag, da de kan blive påtvunget denne praksis, hvis de vender tilbage til deres hjemland.

En række kolleger misbruger imidlertid som sædvanlig kønslemlæstede pigers og kvinders situation til endnu engang at fremme abortdagsordenen ved at indsnige mantraet om "seksuelle og reproduktive rettigheder" i betænkningen.

(Som følge af hr. Mitchells stemmerettelse vedrørende denne betænkning, der afspejler tekstens endelige ordlyd, er hans mundtlige stemmeforklaring ikke længere relevant.)

– Betænkning: Vasco Graça Moura (A6-0092/2009)

  Milan Gaľa (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne takke min kollega fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, hr. Graça Moura, for udarbejdelsen af denne betænkning, som jeg støttede under afstemningen. Den hænger sammen med en række dokumenter, der allerede er blevet drøftet i Europa-Parlamentet. Udvidelsen har bidraget til den sproglige mangfoldighed i EU. Vi taler i dag 23 sprog og over 60 dialekter i regioner og befolkningsgrupper.

Globaliseringen og udvandringen bidrager til den brede palet af sprog, der anvendes af europæerne i dagligdagen. Sproglig mangfoldighed er således uden tvivl et af de mest karakteristiske træk ved EU, der berører borgernes tilværelse i social, kulturel og arbejdsmæssig henseende samt medlemsstaternes økonomiske og politiske aktiviteter. Kommissionens meddelelse desangående er efter min opfattelse yderst vigtig. Jeg er enig med ordføreren i, at den sproglige og kulturelle mangfoldighed i EU udgør en kæmpemæssig konkurrencefordel, og at vi helt klart bør støtte sprogundervisningssprogrammer og skole- og kulturudvekslinger i og uden for EU fuldt ud.

  Michl Ebner (PPE-DE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med hensyn til Graça Moura-betænkningen må jeg sige, at vores kollega har gjort en fremragende indsats. Jeg vil blot fremsætte en bemærkning til forretningsordenen vedrørende dette system – fru Muscardini har allerede rejst dette problem i dag. Jeg håber, at De viderebringer vores anmodninger om, at det ikke bør være muligt at sætte to praktisk talt identiske betænkninger under afstemning og således straffe ordføreren. Det er sket i dette tilfælde, og det er jeg ked af.

Derfor ønsker jeg netop på ny at understrege, at vores kollega, hr. Graça Moura, har gjort en fremragende indsats, selv om det alternative beslutningsforslag, som jeg også stemte for, efterfølgende blev vedtaget. Jeg stemte ikke imod Graça Moura-betænkningen, tværtimod.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke hr. Graça Moura for hans fremragende indsats. Han er gået helhjertet ind i disse sproglige anliggender, og det er helt korrekt, at sprog er en grundlæggende rettighed. Vores identitet er baseret på sprog, og derfor bør vi værne om flersprogethed i EU.

Vi stemte for det alternative beslutningsforslag, som vi foretrak frem for den oprindelige betænkning. Jeg deltog selv i udarbejdelsen af det alternative beslutningsforslag, og årsagen til, at vi udarbejdede et alternativ til hr. Graça Mouras fremragende betænkning, bør måske nævnes. Årsagen var, at vi navnlig ønsker at sikre mindretalssprogs status.

I EU er vi som bekendt kun så stærke som vores svageste led – dvs. de dårligst stillede grupper i vores samfund. Vi er derfor nødt til at sikre, at minoritetsgrupper som f.eks. det samiske folk i mit land, Finland, bevarer retten til at anvende deres modersmål og modtager grundlæggende tjenesteydelser på deres eget sprog. Vi skal tage ansvar for disse grupper helt på samme måde som for alle andre oprindelige folk. Det er derfor meget vigtigt, at EU opfylder sin kulturelle forpligtelse og sikrer alle sprogs, herunder mindretalssprogs, levedygtighed.

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Hr. formand! Selv om den alternative beslutning om flersprogethed i EU, der i sidste ende blev vedtaget, var langt bedre end den oprindelige tekst, der var blevet forelagt, stemte jeg fortsat imod beslutningen efter forhandlingen, idet Kommissionen i begge beslutninger, både den vedtagne og den oprindelige, opfordres til at oprette et europæisk agentur for sproglig mangfoldighed. Selv om det muligvis lyder som en god idé, som jeg i princippet kunne støtte, læser jeg videre og ser, at ikkeeuropæiske indvandrere skal opfordres til at anvende deres modersmål i værtslandet, at Europa-Parlamentet endog foreslår, at lokale mindretalsmodersmål og fremmede modersmål indføres som et skoletilbud, og at medlemsstaterne ikke blot fremmer anvendelsen af oprindelseslandets sprog, men navnlig anvendelsen af indvandrernes hovedsprog. Undskyld mig, men dette er vanvid. Det vil føre til det modsatte af tilpasning og assimilering. Det er det modsatte af, hvad der rent faktisk er behov for i alle europæiske lande.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg stemte også imod betænkningen om flersprogethed. Selv om jeg fortsat er en overbevist tilhænger af fremme af flersprogethed, indeholder den oprindelige betænkning og det alternative beslutningsforslag, der i sidste ende blev vedtaget, en række forslag, der er problematiske, hvis de skal gennemføres i praksis. I betænkningen opfordres indvandrere f.eks. til fortsat at anvende deres modersmål, hvilket er et problem i sig selv i mange medlemsstater, idet de ikke lærer værtslandets sprog ordentligt, hvilket har en række konsekvenser.

Et andet potentielt problem er strategien over for medlemsstater, hvor der er mere end ét officielt sprog. Det er naturligvis nødvendigt at tage højde for særlige tilfælde som f.eks. Belgien, hvor der er et officielt sprog i de enkelte regioner, undtagen Bruxelles. I Flandern har vi et problem med et stort antal fransktalende indvandrere, der nægter at tilpasse sig det nederlandsksprogede Flandern, og det er ikke EU's opgave at blande sig i dette og love alle mulige ikkeeksisterende rettigheder.

  Mario Borghezio (UEN). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig i mange af forbeholdene i denne betænkning vedrørende EU's fremme af den fortsatte anvendelse og udvikling af oprindelseslandenes sprog – selv om de generelle betragtninger i rapporterne fortjener opmærksomhed og støtte – idet vi i dag på grund af de problemer, der med rette er blevet påpeget, løber en endnu større risiko, nemlig at europæiske sprog uddør, fordi vi i Parlamentet og andre steder tvinges til at anvende et standardiseret mundtligt og skriftligt engelsk. Det er en meget alvorlig risiko, som skal imødegås.

Vi må ikke glemme beskyttelsen af lokale sprog. Nationale sprog er ved at uddø, idet de har vanskeligt ved at komme til udtryk, men lokale sprog er virkelig ved at uddø på skammelig vis, selv om de burde beskyttes, hvilket vi ser i Italien i forbindelse med den føderalistiske reform, som vi forsøger at foreslå og gennemføre.

Træffer EU de nødvendige foranstaltninger for at beskytte lokale sprog? Fru Lo Curto talte lige før. Det ville helt sikkert være dejligt ind imellem at høre hende tale på det smukke sardinske sprog, som hun helt sikkert kender. Jeg vil også gerne lejlighedsvis tale på det piemontesiske sprog men Parlamentets bibliotek indeholder ingen kulturelle dokumenter, blade osv. om sprog og kulturel identitet eller lokale sprog.

I EU bør vi således bekymre os over vores mindretal og vores lokale sprog, inden vi bekymrer os om standardisering af tredjelandssprog.

  Eleonora Lo Curto (PPE-DE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Borghezio, jeg er fra Sicilien, og Sicilien er arnested for en mægtig civilisation og en storslået historie, og vi håber, at Sicilien vil være i stand til at skabe en fremtid for sig selv. Det første skridt er uafhængighed, og derfor kan jeg naturligvis kun være enig i, at der skal lægges mere vægt på modersmål, at vi skal lære at tale dem i større omfang og frem for alt lære at videregive dem til vores børn.

Jeg mener for det første, at den udvandringshistorie, der har været i Italien, men formodentlig også i andre lande, i dag betyder eller kan betyde, at de nye generationer af disse sicilianere – i lighed med venetianerne, sardinierne og utallige andre befolkningsgrupper i Europa, der har været igennem den samme proces – ikke husker, ikke længere kan tale siciliansk, venetiansk og sardinsk.

Jeg ønsker, at flere og flere mennesker bliver styrket ved også at anvende vores sprog, således at dette mægtige europæiske teater også kommer til at rumme en sådan mangfoldighed og sådanne selvstændige identiteter, jeg gerne ser i regionernes Europa, som vi vil komme til at værdsætte i fremtiden.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg undlod at deltage i afstemningen om denne betænkning af to grunde, selv om jeg er helt enig i titlen "Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse".

Vi har i dag fået at vide, at betænkningen vedrører "interne stridigheder i Spanien". Jeg er meget skeptisk over for at bruge en forhandling om flersprogethed og om fremme af sprog som dække, påskud eller politisk forhandlingsredskab for de forskellige nationale spørgsmål i alle medlemsstaterne, og det er tilsyneladende i et vist omfang sket under forhandlingen af dette spørgsmål i udvalget og her.

Dette er ikke et angreb på sproglige mindretals rettigheder. Jeg støtter rent faktisk fuldt ud disse rettigheder, og jeg mener virkelig, at vi skal respektere de rettigheder, der tilfalder de EU-borgere, hvis modersmål er et mindretalssprog. Der skal være plads til disse sprog i Europa-Parlamentet, men ikke nødvendigvis som officielle arbejdssprog, navnlig hvis disse borgere ligeledes taler flydende engelsk – som i vores tilfælde. Indlæg under vigtige drøftelser, f.eks. ved plenar- og udvalgsmøder, på et mindretalssprog, der således skal oversættes passivt til over 20 andre sprog, kompromitterer hele formålet med den demokratiske debat på grund af tab af nuancer under oversættelsen og måske endog misforståelser. Vores demokratiske mandat her er at overbevise så mange mennesker som muligt om vores synspunkter, og derudover er det vanskeligt at få et tilstrækkeligt antal kvalificerede tolke, hvilket er en helt anden sag. Jeg undlod at stemme af disse to grunde.

– Betænkning: Lambert van Nistelrooij (A6-0083/2009)

  Michl Ebner (PPE-DE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige, at jeg stemte for van Nistelrooij-betænkningen, men jeg vil også benytte denne lejlighed til at sige til de få tilbageværende tilskuere, at hvis de parlamentsmedlemmer, der rettede skarp kritik mod EU og dets procedurer, havde fremlagt langt mere objektive oplysninger i stedet for at rejse rundt i EU og i deres valgkredse og tale dårligt om Unionen, ville dette uden tvivl skabe en helt anden atmosfære.

Med hensyn til van Nistelrooij-betænkningen er samhørighedspolitikken netop blevet udformet på dette grundlag for at skabe solidaritet og etablere et samarbejde, og jeg mener navnlig, at de europæiske regioner – ikke kun nationerne, men også regionerne – i denne krisetid bør samarbejde, styrke deres stilling og forbedre indbyggernes livskvalitet. Det er netop derfor, at van Nistelrooij-betænkningen i høj grad fortjente min støtte.

  Rumiana Jeleva (PPE-DE). – (BG) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om territorial samhørighed, da jeg er helt overbevist om, at dette koncept bør udvikles og anvendes som et horisontalt princip, der underbygger alle fællesskabspolitikker og fællesskabstiltag.

Under forhandlingen i dag om samhørighedspolitikken anmodede vi indtrængende om en betydelig styrkelse i den kommende programmeringsperiode af den direkte inddragelse af regionale og lokale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af de relevante programmer. Som følge af EU-politikkerne, og især samhørighedspolitikken, er forvaltningen, der ofte har været et centraliseret system, i stigende grad blevet et integreret system på flere niveauer.

Dette er baggrunden for, at jeg mener, at medlemsstaterne bør opfordres til at indføre et system for territorial forvaltning baseret på en integreret bottom-up-metode, der også i højere grad inddrager borgerne aktivt. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at begynde at overveje, hvordan de bedst kan konsolidere og fremme den territoriale samhørighed i deres nationale reformprogrammer og politiske tiltag.

Jeg mener i denne forbindelse, at de grundlæggende principper om koordineret udvikling og partnerskaber mellem land og by er særlig vigtige, og at de skal overholdes fuldt ud.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). – (BG) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om territorial samhørighed, idet der er tale om en yderst vigtig politik for alle EU's regioner.

Samhørighedsfondsmidlerne og nationale midler kan sikre, at selv de mest tilbagestående regioner bliver veludviklede regioner på niveau med de udviklede regioner. Det er af afgørende betydning for mit land, Bulgarien. Det er også vigtigt, at alle ressourcer forledes ligeligt, og at alle EU's prioriterede politikker baseres på samhørighedsprincippet i planlægningsfasen.

I lyset af de faktorer, der indvirker på en afbalanceret regional og social udvikling, skal vi finde de mest egnede mekanismer, således at vi kan give en række af de nye medlemsstater, der befinder sig på et lavere udviklingstrin, mulighed for at komme på niveau med de øvrige medlemsstater.

Vi skal have klare kriterier i planlægningsfasen for at forhindre, at nogle lande straffes, idet det netop er i planlægningsfasen, der allokeres utilstrækkelige og ineffektive midler, som efterfølgende indvirker på borgernes livskvalitet.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. van Nistelrooij med denne betænkning. Jeg støtter navnlig punkt 42, hvori alle parter, der er involveret i regional og lokal udvikling på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan opfordres til at etablere rigtige partnerskaber.

Det er en forudsætning for territorial samhørighed. Det er gang på gang blevet påvist, at inddragelsen af lokale udviklingsgrupper og ngo'er i den regionale udvikling og territoriale samhørighed tilfører reel økonomisk og social merværdi. Idet der ikke er territorial samhørighed mellem vores regioner, er det af afgørende betydning at etablere og fremme sådanne partnerskaber.

– Betænkning: Miroslav Mikolášik (A6-0108/2009)

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne støtte punkt 22, hvori medlemsstaterne – som i van Nistelrooij-betænkningen – opfordres til at styrke partnerskabsprincippet i deres programmer for indeværende periode, jf. artikel 11 i den generelle forordning om EFRU, ESF og Samhørighedsfonden.

Parlamentet udformer disse bestemmelser, men medlemsstaterne skal gennemføre disse bestemmelser, og Kommissionen skal overvåge deres gennemførelse. Der blev for nylig udarbejdet en rapport om ngo'ernes inddragelse i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af strukturfondene i de nye medlemsstater med titlen "The illusion of inclusion", og denne titel siger efter min mening alt. Medlemsstaterne og Kommissionen påtager sig ikke deres ansvar. Parlamentet er fortsat nødt til at insistere på, at de skal.

– Betænkning: Zsolt László Becsey (A6-0041/2009)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg har stemt for mine kollegers betænkninger, hvori der peges på hindringerne for gennemførelse af samhørighedspolitikken. Jeg vil navnlig gerne tale om Krehl-betænkningen. Jeg vil gerne føje en bemærkning til dagens debat og påpege, at mine kolleger glemte at nævne, at vi vedtog en genopretningspakke for to uger siden, nemlig den pakke, som det tjekkiske formandskab og Kommissionen nåede til enighed om. Under pres fra Europa-Parlamentet har Kommissionen også udarbejdet klare forslag til forenkling af administrationen, og den har navnlig indført en stor grad af fleksibilitet, der vil give alle modtagere af strukturfondsmidler mulighed for at overføre midler mellem programmer og endog anvende disse midler til dækning af lån, hvilket navnlig er vigtigt for de nye medlemsstater. Disse muligheder udbygges naturligvis i det næste forslag i denne pakke om mikrokreditter. Desværre er der endnu ikke blevet fastlagt klare retningslinjer for harmonisering af bestemmelserne om anvendelsen af mikrokreditter, hvilket især ville være til gavn for mindre iværksættere og lokale myndigheder.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg støtter denne betænkning fuldt ud, herunder henvisningen til kreditforeninger og anerkendelsen af deres bidrag til tilvejebringelsen af mikrokreditfaciliteter. Som nonprofitorganisationer spiller kreditforeninger en fremtrædende rolle i tilvejebringelsen af mikrokredit til mange mennesker, der ikke ville have haft mulighed for at optage lån i mange af de øvrige finansielle institutioner. Jeg er klar over, at kreditforeninger ikke spiller en stor rolle i alle europæiske lande, men de står stærkt i mange europæiske lande med en reservebeholdning på over 40 mia. EUR. Kreditforeningernes reservebeholdninger beløber sig til over 1,1 trio. USD globalt og tæller næsten 180 mio. medlemmer globalt.

I en tid, hvor mange mennesker er ved at miste tilliden til bankerne, er nonprofit finansielle institutioner et realistisk alternativ, og de har brug for vores støtte. De skal navnlig omfattes af Jasmineprogrammet, således at de som mikrokreditudbydere kan få adgang til erhvervsfremmetjenester som f.eks. vejledning, uddannelse, rådgivning, finansiering og undervisning.

Med hensyn til Muscardini-betænkningen vil jeg gerne præcisere, at vi efter min opfattelse stemte om og vedtog ændringsforslag 1, hvor udtrykket "seksuelle og reproduktive rettigheder" blev ændret til "seksuelle og reproduktive sundhed". Jeg er således ikke sikker på, at jeg er enig med min irske kollega, der var inde på dette spørgsmål tidligere i dag.

  Formanden. − Som De kan se, er De alene i mødesalen!

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke Dem og alle tolkene for den tålmodighed, der er blevet udvist under disse meget langvarige stemmeforklaringer.

Jeg tror, at der er enighed i Parlamentet på tværs af det politiske spektrum om fordelene ved mikrokredit. Det er et af de spørgsmål, som højre- og venstrefløjen i Parlamentet kan blive enige om.

Jeg vil i denne fase navnlig gerne takke to organisationer. Den ene er Opportunity International, der ledes af en tidligere centralbankdirektør i et afrikansk land, og som har en professionel tilgang til mikrokredit, der til tider desværre har manglet. Den anden er en organisation med et fremragende websted – www.kiva.org – der giver folk mulighed for at yde lån på helt ned til 25 USD, der lægges sammen til store mikrolån til iværksættere verden over, navnlig i udviklingslandene, således at de får mulighed for at skabe velstand og arbejdspladser i deres lokalsamfund.

Jeg vil gerne understrege én ting, nemlig at vi skal sikre, at lokale eller nationale myndigheder eller EU ikke fortrænger de små lokalbaserede og private mikrokreditudbydere. Det er der eksempler på i min valgkreds i London, hvor lokalbaserede organisationer er blevet fortrængt af de lokale myndigheder.

Jeg mener dog generelt, at vi kan være enige om, at mikrokreditter er et fremragende redskab til at hjælpe iværksættere i fattige lande.

Skriftlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Paolo Costa (A6-0071/2009)

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af betænkningen om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Nepals regering om visse aspekter af lufttrafik.

Jeg støtter ordførerens forslag om at indgå denne aftale.

Jeg mener, at ændringsforslagene om udpegningsbestemmelsen, beskatning af flybrændstof og takster er berettigede i forhold til de eksisterende bilaterale aftaler.

Jeg håber, at den gensidige tillid til den anden parts systemer vil fremme indgåelsen af aftalen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Costas betænkning om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Nepals regering om visse aspekter af lufttrafik.

Jeg er enig med ordføreren i, at de takster, som opkræves af luftfartsselskaber, der udpeges af Nepal for transport, som udelukkende finder sted inden for Det Europæiske Fællesskabs område, skal underlægges Det Europæiske Fællesskabs lovgivning. Jeg går også ind for beskatning af flybrændstof til operationer på Fællesskabets område

– Betænkning: Geringer de Oedenberg (A6-0130/2009)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Geringer de Oedenbergs betænkning om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

Jeg er rent faktisk enig i Kommissionens forslag til kodifikation af gældende lovtekster, herunder de tekniske tilpasninger.

– Betænkning: Geringer de Oedenberg (A6-0129/2009)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Geringer de Oedenbergs betænkning om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter.

Jeg er enig i forslaget til kodifikation af gældende lovgivning for at sikre, at fællesskabslovgivningen forenkles og udformes korrekt.

– Betænkning: Sirpa Pietikäinen (A6-0119/2009)

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) I lyset af de stadig mere komplekse finansielle markeder og især finanskrisen er der behov for en sådan optimal indsamling af statistisk information. Troværdighed og rettidighed bør være hjørnestenene i den ændrede forordning. Ordføreren er af den opfattelse, at rettidig indsamling af statistisk information er af afgørende betydning. Derfor bør Det Europæiske System af Centralbanker og det europæiske statistiske system om nødvendigt indsamle data på månedlig basis. Dette kan øge statistikkernes kvalitet og optimere deres anvendelighed, især hvad angår overvågning af sektoren for finansielle tjenester. Jeg er enig i Den Europæiske Centralbanks forslag om at ændre en række bestemmelser i Rådets forordning om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information for at gøre indsamlingen af denne information mere effektiv. Den gældende forordning vil desuden således blive tilpasset udviklingen på de finansielle markeder.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg ønsker ikke at deltage i afstemningen om Pietikäinen-betænkningen om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information. Jeg støtter rent faktisk kun delvist den pågældende betænkning, da den efter min opfattelse indeholder en række kritiske punkter, der gør, at jeg ikke kan støtte den fuldt ud.

– Betænkning: Alexander Graf Lambsdorff (A6-0132/2009)

  Philip Claeys (NI) , skriftlig. – (NL) Jeg stemte imod Lambsdorff-betænkningen, da det ikke gøres klart, at EU-medlemsstaterne ville være bedst tjent med at styre uden om FN's Menneskerettighedsråd, hvis visse uacceptable afsnit i slutdokumentet fra revisionskonferencen i Durban fastholdes. Det skal slås fast én gang for alle, at Europa ikke skal belæres om menneskerettigheder af islamiske teokratier og andre (semi-)diktaturer.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. – (EN) Selv om jeg støtter de fleste punkter i hr. Lambsdorffs betænkning om Den Europæiske Unions prioriteringer for FN's Generalforsamlings 64. samling, har jeg et problem med hans forslag om et enkelt EU-sæde i FN's sikkerhedsråd. Jeg støtter en reform af FN's Sikkerhedsråd i lyset af de nye globale politiske realiteter – Japan, Tyskland, Indien og Brasilien kunne således være oplagte medlemskandidater, og det ville være uheldigt at udelukke afrikanske lande. En beslutning om støtte eller ej til et enkelt EU-sæde bør imidlertid træffes ved udløbet af en forhandling – selv om den er logisk – og ikke ved starten. På denne baggrund mente jeg, at det var passende at undlade at deltage i afstemningen om denne betænkning.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg undlod at deltage i afstemningen om denne betænkning, da jeg mener, at en evaluering og reform af FN er tvingende nødvendig. Det giver ikke ret meget mening at overveje et EU-sæde i Sikkerhedsrådet, hvis der kan sættes spørgsmålstegn ved repræsentationssystemet som helhed.

Hvorledes er Asien således repræsenteret i Sikkerhedsrådet? Dette kontinent er i øjeblikket kun repræsenteret af Kina, et udemokratisk land med en skrækkelig situation på menneskerettighedsområdet. Hvorfor stilles der ikke krav om et sæde til Indien, hvis befolkningstal med hastige skridt nærmer sig befolkningstallet i Kina, og hvis politiske, økonomiske og strategiske magt har stor regional og global betydning?

Inden vi begynder at fokusere på EU's indflydelse i FN, skal vi overveje, hvordan det nuværende FN-system kan forbedres. Det ville være et stort skridt i den rigtige retning, hvis verdens største demokratier blev behørigt repræsenteret i Sikkerhedsrådet.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Princippet om "én stat, én stemme" er et af de grundlæggende principper for samarbejdet i FN, og det bør det fortsat være. Vi mener derfor, at det er meget uheldigt, at EU sætter sig som langsigtet mål at opnå et enkelt EU-sæde i FN's Sikkerhedsråd. Den svenske udenrigspolitik er naturligvis ikke den samme som den polske udenrigspolitik, der afviger fra den græske udenrigspolitik. Lande med de samme holdninger kan derimod tale med én stemme, hvis de ønsker det.

Betænkningen indeholder imidlertid en lang række positive elementer, navnlig opfordringerne til at respektere menneskerettighederne og den humanitære folkeret. Vi mener, at disse punkter er så vigtige, at vi har valgt at støtte betænkningen, selv om den er mangelfuld på andre områder.

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. – (EN) Labour-Partiets medlemmer af Europa-Parlamentet støtter arbejdet i FN's Sikkerhedsråd og Sikkerhedsrådets positive bidrag til et fredeligt og positivt internationalt samarbejde. Med hensyn til denne beslutning bifalder vi navnlig, at der fokuseres på øget positivt samarbejde om menneskerettigheder, en positiv FN-reform, ikkespredning af kernevåben og opfyldelse af årtusindudviklingsmålene.

Vi deltog ikke i afstemningen om denne betænkning, idet vi ikke kunne støtte kravet i betænkningen om et enkelt EU-sæde i FN's sikkerhedsråd. Der gives ikke mulighed for et regionalt sæde i FN-pagten. EU er ikke medlem af FN, og i henhold til FN-pagten er det udelukkende stater, der kan være medlemmer af FN.

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Lambsdorff-betænkningen er et vigtigt bidrag til EU's inddragelse i FN's aktiviteter og reform. Jeg støtter gerne betænkningen.

Henstillingerne i denne betænkning bekræfter, at de fleste EU-medlemsstater til stadighed er optaget af de vigtigste globale politiske spørgsmål, samtidig med at der ganske overbevisende lægges vægt på de spørgsmål, som har interesse for Rumænien og PPE-DE-Gruppen.

Som følge af EU's grundlæggende værdier har vi f.eks. pligt til at lægge særlig vægt på princippet om beskyttelsesansvar. Mit parti og de øvrige medlemmer af PPE-DE-Gruppen anser menneskerettigheder som en af hjørnestenene i vores udenrigspolitiske aktiviteter og som et centralt redskab til at give udtryk for vores holdninger globalt. Jeg glæder mig over, at disse henstillinger i vidt omfang berører disse spørgsmål. For at styrke de fremskridt, der er sket på disse områder, skal vi også fremme menneskers sikkerhed, ikke kun ud fra en økonomisk og social synsvinkel, men også den "hårde" sikkerhed.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt for alle os, der ønsker en sikker, virkningsfuld multilateral mekanisme, der fremmer disse værdier, at denne organisation fungerer tilfredsstillende.

Hr. Lambsdorffs betænkning og henstillinger er et fremskridt, idet der lægges vægt på disse spørgsmål og andre spørgsmål af interesse for borgerne i EU, og jeg stemte således for betænkningen.

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Alexander Graf Lambsdorffs betænkning med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om Den Europæiske Unions prioriteringer for FN's Generalforsamlings 64. samling. EU skal tale med én stemme for at påvirke de afgørelser og tilsagn, der vil blive truffet og afgivet i september 2009 på FN's Generalforsamling.

Som medlem af Udviklingsudvalget vil jeg gerne understrege betydningen af fremskridt med hensyn til opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene. EU skal påtage sig en ledende rolle i FN for at sikre, at vi kan overholde vores løfter til udviklingslandene, der rent faktisk er hårdest ramt af den nuværende økonomiske krise, idet vores indsats desværre ikke står mål med vores løfter i øjeblikket.

Krisen har uden tvivl berørt næsten alle lande, men navnlig i vanskelige tider som nu skal alle de udviklede lande gøre en fælles indsats og sætte sig ud over snævre nationale interesser, da millioner af menneskers liv i bogstavelig forstand afhænger af vores indsats og vores adfærd fremover.

Det kunne få katastrofale følger at ignorere problemerne nu, og det ville måske ikke være muligt at løse dem på et senere tidspunkt.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. – (EN) Jeg ønskede at stemme for denne betænkning om Den Europæiske Unions prioriteringer for FN's Generalforsamlings 64. samling. Desværre er udtrykket "seksuelle og reproduktive rettigheder" blevet føjet til prioriteringslisten af mine kolleger, og jeg kan ikke og vil aldrig bifalde drabet på mine medmennesker, i dette tilfælde ufødte babyer.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Selv om jeg støtter bestræbelserne på at sikre en samordning af de vestlige demokratiers holdninger i FN og længe har været fortaler for en institutionel reform af FN's strukturer, kan jeg ikke acceptere, at EU skal handle på vores vegne. De enkelte medlemsstater i FN, og da slet ikke medlemmerne af Sikkerhedsrådet, bør ikke under nogen omstændigheder give EU lov til at tilrane sig deres ret til at give udtryk for deres egne holdninger. Jeg forkaster målet om "et EU-sæde i Sikkerhedsrådet". Jeg undlod således at deltage i afstemningen om betænkningen af principielle årsager. Dette betyder på ingen måde, at jeg er imod FN-initiativer som f.eks. årtusindudviklingsmålene eller princippet om beskyttelsesansvar.

– Betænkning: Maria Martens (A6-0079/2009)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. – (EN) Ulovlig indvandring er en af EU's vanskeligste udfordringer. Jeg har altid ment, at der kun kan foreslås løsninger, hvis begge parter opfatter hinanden som partnere. EU og de nordafrikanske lande (Maghreb) skal samarbejde og fokusere på de migranter, der krydser Middelhavet, og deres situation. Malta har siden 1970'erne til stadighed argumenteret for en sådan tilgang, men på daværende tidspunkt havde de fleste europæiske ledere ikke det nødvendige fremsyn. I dag, hvor vi er vidne til en udvandring af bibelske dimensioner, er situationens alvor pludselig gået op for EU.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Martens-betænkningen.

Den fælles strategi, der blev vedtaget i 2007, sigtede mod at benytte en mere bilateral tilgang, hvor de to parter kunne mødes på et mere ligeværdigt grundlag, og jeg er således enig i vigtigheden af en sådan strategi. Den fælles strategi sigter mod at lade dialogen og samarbejdet række ud over temaer som "udvikling", "Afrika" og "institutioner" gennem et større samarbejde mellem EU og Afrika inden for internationale organer og i multilaterale forhandlinger om spørgsmål såsom menneskerettigheder og klimaændringer.

Jeg er enig i, at EU og Afrika bør arbejde hen imod at gøre internationale institutioner såsom Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Verdenshandelsorganisationen mere demokratiske og repræsentative og således sikre, at Afrika endelig kan opnå den indflydelse, der svarer til kontinentets størrelse.

I betænkningen peges der på fire områder, hvor det er særlig vigtigt at opnå effektive resultater, for at den fælles strategi kan lykkes: fred og sikkerhed, regeringsførelse i bredeste forstand, handelsanliggender, regionale økonomiske fællesskaber og kapitalflugt samt centrale udviklingsspørgsmål såsom sundhed og uddannelse.

Jeg støtter også kravet om et særligt finansielt instrument til gennemførelse af den fælles strategi, hvor alle eksisterende finansieringskilder centraliseres på en klar, forudsigelig og programmerbar måde.

  Koenraad Dillen (NI) , skriftlig. – (NL) Jeg stemte imod Martens-betænkningen, selv om den indeholder mange sunde og acceptable elementer og er forholdsvis upartisk. Det er imidlertid beklageligt, at der i en betænkning om partnerskabet mellem EU og Afrika ikke henvises til problemet med ulovlig indvandring, et meget presserende problem for EU og Afrika, der fører til hjerneflugt fra Afrika og skaber mange sociale problemer i Europa. Det er desuden naivt, når det i betænkningen understreges, at EU's nye ordning med det blå kort ikke må tiltrække afrikanere fra sektorer, hvor der er mangel på arbejdskraft i Afrika. Der er ingen konkrete løsningsforslag til imødegåelse af dette problem i betænkningen.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Martens-betænkningen "Et år efter Lissabon: Udviklingen i partnerskabet mellem Afrika og EU", da det på ny understreges, at forbindelserne mellem EU og Afrika skal styrkes, navnlig i lyset af den nuværende globale økonomiske ustabilitet.

Jeg vil gerne understrege, at afholdelsen af EU-Afrika-topmødet i Lissabon i 2007 navnlig kan tilskrives det portugisiske formandskab og Rådet for Den Europæiske Union. Der er imidlertid stadig lang vej igen, før vi har udviklet den fælles strategi, der blev skitseret på dette møde, navnlig på områderne fred, sikkerhed, regeringsførelse, menneskerettigheder, regional integration, sundhed og uddannelse.

EU skal oprette et særligt finansielt instrument til gennemførelse af den fælles strategi og inddrage civilsamfundet på en meningsfuld måde.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Ordføreren tegner et retvisende billede af Afrikas mange udfordringer. Hun har uden tvivl også ret i, at internationale bestræbelser og internationalt samarbejde spiller en stor rolle i bekæmpelsen af fattigdom, den manglende sundhedspleje og følgerne af den globale økonomiske afmatning.

Ordføreren argumenterer imidlertid kraftigt for, at Europa-Parlamentet skal spille en større rolle i forbindelserne mellem Afrika og EU. Det foreslås f.eks., at formanden for Europa-Parlamentet skal have lov til at deltage i møderne mellem repræsentanter for afrikanske regeringer og Kommissionen og/eller Rådet, uden at dette begrundes objektivt. Ordføreren ønsker ligeledes, at Europa-Parlamentet får større ansvar for Den Europæiske Udviklingsfonds struktur og funktion. Vi mener, at en sådan udvikling ville være yderst uheldig. Vi har derfor stemt imod betænkningen som helhed.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, hvori der fokuseres på effektiviteten af partnerskabet mellem EU og Afrika. Det understreges i betænkningen, at der er afsat meget få ressourcer til gennemførelsen af den fælles strategi, og der opfordres til oprettelse af et særligt finansielt instrument til gennemførelse af den fælles strategi, hvor alle eksisterende finansieringskilder centraliseres på en klar, forudsigelig og programmerbar måde

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod Martens-betænkningen om partnerskabet mellem Afrika og EU.

Jeg er rent faktisk uenig i den anlagte tilgang, der ofte viser sig at være uegnet til opfyldelse af de afrikanske landes behov, herunder institutionernes og den private sektors behov. De afrikanske lande skal i denne forbindelse også gøre en større indsats for at sikre, at et bredt spektrum af civilsamfundsaktører inddrages reelt i gennemførelsen af partnerskabsaftalerne.

Den partnerskabsstrategi, der er blevet gennemført indtil videre, har kun skabt beskedne resultater, der langt fra lever op til forventningerne og de fastlagte mål. Idet den første handlingsplan udløber i 2010, tror jeg ikke, at det vil være muligt at opfylde disse mål. Jeg er som sagt således imod betænkningen.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. − (EN) God regeringsførelse er af afgørende betydning for den økonomiske udvikling og velstand i Afrika og bør have førsteprioritet. Det er en skam, at dette spørgsmål ikke skænkes synderlig opmærksomhed i betænkningen, hvor dette spørgsmål behandles i vendinger, der er udtryk for en overdreven hensyntagen til afrikanske regimer. Det nævnes ikke, at de fleste afrikanske regeringer stiltiende og åbent har støttet Mugaberegimet i Zimbabwe, der har påført befolkningen i Zimbabwe store lidelser. Og vi bør ikke forsøge at påtvinge et andet kontinent en skabelon for EU's institutionelle struktur uden at overveje, om en sådan struktur kan bruges i EU, endsige i Afrika.

  Frank Vanhecke (NI), skriftlig. – (NL) Det er stadig bemærkelsesværdigt, at vi i denne institution klynger os til illusionen om Lissabontraktaten, hvad der end sker. Ved nærmere eftertanke er det rent faktisk ikke så bemærkelsesværdigt, da det er en perfekt illustration af, hvordan EU-bureaukraterne ser på lovlighed, oppositionens rettigheder og respekten for vælgernes frie valg.

Lissabontraktaten har trods alt i juridisk henseende været død siden folkeafstemningen i Irland. Hvorfor kan vi ikke blot respektere dette?

Dybest set spørger jeg mig selv, om det rent faktisk er nødvendigt at investere yderligere 55 mio. EUR nu til støtte for institutionerne i Den Afrikanske Union. I disse institutioner rejses der næsten aldrig kritik af de blodige diktaturer, der sidder på magten i en række afrikanske lande. Jeg spørger også mig selv, hvorledes den helt velbegrundede henvisning til, at det blå kort skaber frygt for yderligere hjerneflugt til Europa, er i overensstemmelse med de holdninger, der er blevet vedtaget i anden sammenhæng. Der henvises desuden end ikke til problemet med ulovlig indvandring i denne betænkning. Det ville måske være mere hensigtsmæssigt at investere de 55 mio. EUR på dette område.

– Betænkning: Alain Hutchinson (A6-0085/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Hutchinson-betænkningen, og jeg støtter fuldt ud opfordringen til Kommissionen om fortsat at knytte sin støtte på sundheds- og uddannelsesområdet, navnlig grundlæggende sundhed og grundskoleuddannelse, til de resultater, der er opnået på disse områder, og om at gøre budgetstøtten mere forudsigelig ved at indføre kontrakter om millenniumudviklingsmål.

Jeg er også enig i, at det er vigtigt at udvide disse kontrakters principper til et større antal lande, idet det væsentligste sigte med kontrakten om millenniumudviklingsmål er at bidrage til at forbedre bistandseffektiviteten og fremskynde opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene for de lande, der har størst behov herfor.

Jeg mener, at det er af afgørende betydning, at Kommissionen gør det til en betingelse for ydelse af budgetstøtte, at der er opnået resultater med hensyn til god forvaltning og gennemsigtighed, men også at menneskerettighederne overholdes, særlig for de fattigste og mest marginaliserede grupper, f.eks. handicappede, minoriteter og kvinder og børn, ligesom det bør påses, at budgetstøtten ikke anvendes til andre sektorer end dem, der er fastlagt i kontrakten om millenniumudviklingsmål.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning om indgåelse af kontrakter om millenniumudviklingsmål mellem EU og en række lande. Jeg støtter den finansielle gennemsigtighed, der anbefales i betænkningen, og den stabilitet, som kontraktstøtten vil give partnerlandene, der således nemmere vil kunne planlægge deres budgetter i forvejen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg ønsker ikke at deltage i afstemningen om Hutchinson-betænkningen om kontrakter om millenniumudviklingsmål. Jeg er rent faktisk kun enig i nogle af punkterne, og jeg kan således ikke støtte den pågældende tekst som helhed.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. – (EN) EU skal bakke fuldt ud op om millenniumudviklingsmålene, men jeg stemte imod betænkningen om kontrakter om millenniumudviklingsmål, da mine kolleger endnu engang har argumenteret for seksuelle og reproduktive rettigheder i betænkningen. Det er et vigtigt millenniumudviklingsmål at give børn en chance i livet.

– Betænkning: Maria Badia i Cutchet (A6-0093/2009)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Socialdemokraterne mener, at det er vigtigt at fremme både kunst og kultur i EU. Vi ønsker derfor en øget udveksling af erfaringer og samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område. Det er navnlig vigtigt, hvis vi skal gøre det nemmere for kunststuderende at studere i en anden medlemsstat.

Vi mener imidlertid ikke, at indholdet af medlemsstaternes kunstuddannelsestilbud bør fastlægges på EU-plan. Medlemsstaterne bør selv træffe sådanne afgørelser. Vi har derfor valgt at stemme imod betænkningen.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for betænkningen.

"Alle børn er født kunstnere. Vanskeligheden ligger i at forblive kunstnere, når vi bliver voksne". Pablo Picasso beskrev problemerne med kunstuddannelse med disse ord. Selv om kunstuddannelse er et obligatorisk fag i mange uddannelsessystemer i dag, er der store forskelle mellem undervisningsmodellerne i de forskellige medlemsstater.

Udviklingen af nye informations- og kommunikationsteknologier har fremmet en videnbaseret økonomi, hvori den intellektuelle kapacitet og kreativiteten optager en vigtig plads. I denne forbindelse er kulturundervisning blevet en vigtig faktor for at bevare identiteten og fremme forståelsen mellem kulturer og religioner.

Undervisning i kunst giver landene et middel til at udvikle de nødvendige menneskelige ressourcer til at udforske rigdommen i deres kulturarv. Dertil kommer det voksende krav om konkurrencedygtighed på en lang række områder, hvilket forklarer, hvorfor man i mange uddannelsessystemer i dag prioriterer at fremme udviklingen af kreativiteten via uddannelsesprogrammer, der er udviklet på grundlag af passende pædagogiske metoder, som har en stor indflydelse på de studerendes efterfølgende integration på arbejdsmarkedet.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Betænkningen om samordning af kunstneriske studier på europæisk plan er vigtig.

Kunstneriske aktiviteter indebærer en beherskelse af en lang række kompetencer, viden og materialer, som gennem længere tid har været tæt knyttet til uddannelsesmæssige og teknologiske fremskridt. Kunstnere har igennem historien benyttet sig af tidens mest avancerede teknologier, og mange æstetiske teorier har været påvirket af videnskabelige overvejelser. Samtidig har praktiske erfaringer og bestemte kunstneriske discipliner også påvirket den tekniske udvikling og således bidraget til den menneskelige viden og den globale udvikling. Selv om den kunstneriske skabelsesproces ikke udelukkende kan reduceres til anvendelsen af videnskabelig eller teknologisk kunnen, kan teknologier være nyttige for kunsten, selv om de ikke er blevet udviklet til dette formål. På samme måde kan kunst fremme forskningen og teknologiske fremskridt, også på andre områder end det kunstneriske. Kunstundervisningen medvirker med andre ord til at skabe tættere og mere frugtbare forbindelser mellem undervisning, kultur, ikt og kunst i det 21. århundrede.

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg er enig i, at der er behov for at skabe en balance mellem teoretiske studier og praktisk indføring i alle områder, herunder kunstneriske studier.

Det understreges i fru Badia i Cutchets betænkning, at der som led i undervisningen i kunsthistorie også skal arrangeres møder med kunstnere og besøg på kulturinstitutioner for at vække de studerendes nysgerrighed og anspore dem til refleksion. Jeg håber, at de europæiske regeringer og Kommissionen vil følge henstillingerne i denne betænkning, og at der meget snart vil ske forbedringer.

  Marie-Hélène Descamps (PPE-DE), skriftlig. – (FR) I den initiativbetænkning, som der er blevet redegjort for i dag, og som har min fulde opbakning, understreges det, at undervisning i kunst og kultur, herunder undervisning i visuelle billeder, er et grundlæggende element i uddannelsessystemet. Denne undervisning medvirker rent faktisk til at frigøre den enkelte og sikre en mere demokratisk adgang til kultur. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet opfordres medlemsstaterne således i beslutningen til at fremme lærernes og de studerendes mobilitet, til at anerkende kvalifikationer på europæisk plan og til at samarbejde om undervisning i kunst og kultur.

Det understreges ligeledes, at uddannelsen af lærere og andre aktører (kunstnere og andre fagfolk) skal styrkes for at tilføre al undervisning et kunstnerisk og kulturelt element og sikre en høj undervisningsstandard. Det understreges ligeledes helt berettiget i betænkningen, at det er nødvendigt at gøre brug af nye kommunikations- og informationsteknologier for at sikre en moderne undervisning af høj kvalitet, der lever op til de unges forventninger. Der henvises i denne forbindelse til Europeana, det europæiske digitale bibliotek, der kan skabe reel merværdi på dette område.

  Koenraad Dillen (NI) , skriftlig. – (NL) Hvad blander Parlamentet sig i nu? Det fremgår f.eks. af punkt 1 i denne betænkning, at kunstundervisning for at fremme en demokratisering af adgangen til kultur skal være en obligatorisk del af undervisningsplanen på alle klassetrin. Sikke noget sludder og hvilken geskæftighed! Medlemsstaterne skal selv afgøre, hvorledes de ønsker at udfylde deres læseplaner. Det har de gjort uden problemer i de sidste hundrede år, og det vil de også fortsat kunne gøre i de næste hundrede år uden denne nedladende behandling fra EU's eller Europa-Parlamentets side.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Junilisten mener, at kulturelle anliggender bør henhøre under medlemsstaternes politiske kompetence. Denne betænkning indgår ikke i lovgivningsproceduren og er blot udtryk for den holdning, der indtages af det føderalistiske flertal i Europa-Parlamentet, som mener, at EU bør øge sin indflydelse på kulturområdet.

Vi har derfor stemt imod betænkningen som helhed.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. – (PL) Det er korrekt, at der undervises i kunst i skoler i hele Europa. Det er også korrekt, at Europa, dvs. samfundet, og informations- og kommunikationsteknologien udvikler sig hurtigt. Europa befinder sig desuden i en integrationsproces, og uddannelse i kultur kan fremme denne proces på samme måde som f.eks. det indre marked.

Dette kan ske gennem kunstnerisk uddannelse på alle undervisningstrin og ved at uddybe den teoretiske og praktiske viden om Europas mangfoldighed og mange kulturer. Dette videngrundlag er meget stort og i stadig udvikling. Idet undervisningen i kunstneriske fag er forskellig i de enkelte lande, er det f.eks. ikke muligt at anerkende undervisningen af en kunstner, hvis viden og potentiale vil blive anerkendt og brugt i en anden medlemsstat.

Dette er et spørgsmål om koordinering af politikker, og Badia i Cutchet-betænkningen indeholder et interessant løsningsforslag, den åbne koordinationsmetode, eller i praksis gensidig udveksling af viden og bedste praksis mellem medlemsstaterne. Denne metode er således næsten helt i hænderne på medlemsstaterne.

Denne tilgang er fleksibel og gør det muligt at koordinere komplekse spørgsmål og reagere hurtigt på aktuelle udfordringer. Kunstuddannelse er et kompliceret område. Der skal være en særlig interaktion mellem læreren og den enkelte studerende for at fremme kreativiteten, der skal undervises i europæisk kultur, der er i stadig udvikling, og i kreative redskaber, og det skal sikres, at der ikke skabes karrieremæssige hindringer. En rationel og konstruktiv drøftelse af kunstuddannelsen er en investering i fremtiden og i Europas identitet, et Europa forenet i mangfoldighed.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg glæder mig over fru Badia i Cutchets betænkning om kunstneriske studier i Den Europæiske Union.

I disse år, hvor vores samfund blive stadig mere heterogene, er kultur efter min opfattelse af grundlæggende betydning som et middel til at bevare identiteten og samtidig forbedre sameksistensen mellem forskellige befolkninger og kulturer.

Jeg er enig i, at kunst er et udtryk for kultur, og at kunst bidrager til at udvikle et lands kulturelle rigdom samt samfundet generelt. Kunstnerisk aktivitet kan desuden fremme den teknologiske forskning og udvikling og på samme måde blive påvirket heraf.

I lyset af de kunstneriske fags betydning går jeg ind for europæisk samordning af uddannelsesinstitutionernes undervisning.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. − (SV) Det er bl.a. vigtigt, at kunstnere har mulighed for at bevæge sig frit, at fremme faciliteterne for ikkekommerciel kunst og at videreudvikle europæiske digitale biblioteker for at bevare vores kunstneriske arv. Jeg fortolker punkt 9 vedrørende kunstuddannelsernes art og varighed som et ønske om også at integrere kunstneriske studier i Bolognaprocessen, og jeg kan stemme for betænkningen under denne forudsætning.

– Betænkning: Gyula Hegyi (A6-0107/2009)

  Philip Claeys (NI) , skriftlig. – (NL) Jeg stemte imod denne betænkning, idet teksten er frygtelig hyklerisk. EU nægter at tage hensyn til folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene om den europæiske forfatning og i Irland om Lissabontraktaten, og denne kendsgerning beklages ikke i betænkningen. Tværtimod påpeges det i betænkningens punkt 5 i yderst nedladende og fornærmende vendinger, at kvindernes nej skyldtes EU's manglende engagement.

Henvisningerne til Kommissionens såkaldte "Plan D" er også malplacerede, idet "plan D" i de fleste medlemsstater blot var en dialog mellem ligesindede, der helt klart ikke havde nogen interesse i at tage hensyn til kritiske røster. Ordføreren burde have kritiseret krænkelser af denne art i stedet for stiltiende at have accepteret dem.

  Koenraad Dillen (NI) , skriftlig. – (NL) Jeg stemte imod denne føderalistiske og arrogante betænkning med stor overbevisning. Det understreges i betragtning B, at de mennesker, der stemte imod den europæiske forfatning, har en utilstrækkelig forståelse af Europa. Hvilken arrogance! Det er helt klart forkert. Det er netop de borgere, der kun alt for godt forstår, at EU forsøger at underminere medlemsstaternes sidste rester af suverænitet, der stemte imod den europæiske forfatning. Hvor arrogant at hævde, at integration kun vækker gehør blandt veluddannede samfundsgrupper. Ordføreren udtrykker sig imidlertid klart. De borgere, som har de "forkerte" holdninger, skal kriminaliseres eller betragtes som idioter. Så kan vi tale om en aktiv dialog med borgerne.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede Hegyi-betænkningen om aktiv dialog med borgerne om EU. En sådan dialog er af afgørende betydning, og i denne betænkning lægges der stor vægt på betydningen af lokale tiltag. Det er rent faktisk ved at træffe reelle tiltag tættere på borgerne, ved ganske enkelt at tale til dem om EU, at de kan få et klarere billede af de fordele, som EU giver borgerne i hverdagen.

Det vil være af afgørende betydning at fremme denne dialog i optakten til valget i juni, navnlig i landdistrikterne og blandt de mest euroskeptiske grupper som f.eks. de unge og kvinder. I den nylige interinstitutionelle politiske erklæring undertegnet af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, "Partnerskab om formidling af EU", gives der udtryk for samme holdning. Vi kan glæde os over den betydning, som institutionerne tillægger denne dialog, og den indsats, de agter at gøre for at sikre, at borgerne føler, at de er inddraget i EU.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne betænkning, da vi føler, at det stadige pres for at afslutte ratificeringen af Lissabontraktaten på trods af den irske folkeafstemning er uacceptabelt. For det første burde man, hvis den gældende traktat skal overholdes, og hvis den irske befolknings suveræne afgørelse skal respekteres, have skrinlagt udkastet til Lissabontraktaten. I denne betænkning argumenteres der på ny for en antidemokratisk holdning. Det er for den sags skyld uacceptabelt, at Europa-Parlamentet taler om at øge "EU's gennemsigtighed og borgernes inddragelse i beslutningstagningen", idet et flertal forkastede afholdelsen af folkeafstemninger i deres egne lande om Lissabontraktaten, netop fordi de var bange for flertallets holdning i deres lande.

Det er også beklageligt, at de ignorerer alle de borgere, der har en anden holdning, idet de er skuffet over en kapitalistisk integration, der forværrer ulighederne og øger fattigdommen og arbejdsløsheden stik imod deres løfter.

Selv de få positive forslag i betænkningen indgår efter vores opfattelse i en sammenhæng, der har til formål at føre den offentlige mening og borgerne bag lyset gennem propagandakampagner og ikke at sikre demokratisk deltagelse og skabe politiske forandringer, der lever op til borgernes og arbejdstagernes rimelige forventninger.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) De er virkelig uforbederlig. De mener, at hvis de europæiske borgere er stadig mere skeptiske over for EU, skyldes dette manglende uddannelse, uvidenhed eller endog dumhed.

Jeg mener, at det forholder sig stik modsat. Nogle nyder godt af åbningen af grænserne for alle bevægelser af personer, varer, kapital osv., og det store flertal lider under følgerne i form af arbejdsløshed, jobusikkerhed, reduceret købekraft, usikkerhed, tab af identitet, og de ved, hvem der har skylden.

EU er et teknokrati, der styres af en håndfuld ukontrollerede og ukontrollerbare oligarker, nemlig de 27 kommissærer og de få medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion. Det er et teknokrati, der lytter til de tusindvis af lobbyer, der øver indflydelse, men som fuldstændig ignorerer det nej, som vælgerne giver udtryk for, når vi nedlader os til at konsultere dem i en folkeafstemning. Et system, hvis politik har banet vej for og forværret den nuværende finansielle, økonomiske og sociale krise, og som underminerer nationale beskyttelses- eller nødforanstaltninger.

Jeg håber således også, at de europæiske borgere vil møde talstærkt frem ved stemmeurnerne i juni, og at de vil bruge denne afstemning som en folkeafstemning og sige nej til Dem.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Denne betænkning indgår ikke i lovgivningsproceduren og er blot udtryk for den holdning, der indtages af det føderalistiske flertal i Europa-Parlamentet. Der argumenteres for afslutningen af ratificeringen af Lissabontraktaten.

Vi mener imidlertid, at Lissabontraktaten er blevet forkastet to gange, senest da den irske befolkning stemte imod traktaten i 2008, men også tidligere, da vælgerne i Frankrig og Nederlandene stemte imod et stort set identisk forslag i 2005. Hvornår vil det føderalistiske flertal i Europa-Parlamentet erkende, at vælgerne ikke støtter ønsket om at skabe et Europas Forenede Stater?

Det anføres endda i betragtning B i betænkningen, at "mennesker med en utilstrækkelig forståelse af EU's politikker eller af traktaterne er mere tilbøjelige til at være imod dem" Dette viser føderalisternes overlegne og arrogante holdning over for og manglende forståelse af vælgere med andre politiske holdninger end de holdninger, der er fremherskende i Europa-Parlamentet, der støtter centralismen.

Vi stemte derfor imod denne betænkning.

  Adrian Manole (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Kommunikationen med og oplysningen af borgerne skal ikke længere blot være et ineffektivt forslag. Civilsamfundet skal inddrages i områder såsom god forvaltning og demokratisering, menneskerettigheder, udvikling og bekæmpelse af social udstødelse, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.

I lyset af den globale finanskrise og den stadig stigende gældsætning blandt forbrugerne, indebærer en aktiv dialog med borgerne i EU, at EU-institutionerne og civilsamfundet skal gøre en indsats for at øge forbrugernes finansielle forståelse, især hvad angår deres rettigheder og forpligtelser og bedste praksis i forbindelse med opsparinger og lån.

Medlemsstaterne bør desuden forstærke de økonomiske og menneskelige ressourcer, der tildeles Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, med henblik på at øge kendskabet til og sikre anvendelsen af forbrugerrettighederne i EU.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Den nylige kampagne med henblik på at gøre energisparepærer obligatoriske, der navnlig vil være til gavn for producenterne, understreger kløften mellem EU og borgerne. Hvordan kan EU's borgere føle, at de har et tilhørsforhold til et EU, der afholder folkeafstemninger om det samme spørgsmål – i det omfang de overhovedet afholdes – indtil det rigtige resultat opnås? Hvordan kan østrigske borgere f.eks. identificere sig med et EU, der har betydet, at de er ved at bukke under for en meget voldsom transittrafik, som har pålagt dem sanktioner for afholdelse af demokratiske valg og tvunget dem til at opgive deres neutralitet og afskaffe bankhemmeligheden?

EU blev skabt af økonomiske grunde, og det er fortsat tydeligt. EU er ikke skabt af borgerne, men af EU's establishment, der har fjernet sig fra virkeligheden, og som holder fast ved mantraet om liberalisering og fri kapitalbevægelighed. Hvis vi ikke ændrer vores tankegang, og hvis vi ikke fremover sikrer gennemsigtighed og demokrati, kan vi vedtage den ene hensigtserklæring efter den anden, men borgerne vil fortsat være fremmedgjorte i forhold til EU, og deres frustration vil fortsat vokse. Jeg har derfor undladt at deltage i afstemningen om denne betænkning.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN) , skriftlig. – (PL) Dialog med borgerne er et vigtigt og komplekst spørgsmål, som de siddende regeringer imidlertid skal have godt styr på. Det er dybest set deres arbejde at føre en dialog, der udmunder i et kompromis. I denne forbindelse er grundlaget for denne betænkning tilsyneladende til en vis grad selvmodsigende. Vi opfordres til at afslutte ratificeringen af Lissabontraktaten hurtigst muligt, da det er en vigtig forudsætning for dialogen om Europa. Det hævdes i betænkningen, at traktaten vil øge gennemsigtigheden og borgernes inddragelse i beslutningstagningen. Man kan få det indtryk, at de borgere, der ikke bryder sig om traktaten, vil blive ignoreret, og at deres stemme således ikke vil blive hørt. Det er derfor vanskeligt at tale om dialog og kompromis.

Idéen om opbygningen af et "fælles europæisk videngrundlag" gennem undervisning i EU's og den europæiske integrations historie er også kontroversiel. Dette skal sikres via et program, der fastlægges på fællesskabsplan, vedtages på frivillig basis af medlemsstaterne og finansieres via fællesskabsbudgettet. Der er kort sagt tale om et historisk kompromis, der vil tjene som redskab for opbygningen af fælles europæiske værdier. Det er efter min opfattelse ikke nødvendigt at gå så langt – et historisk kompromis er om ikke andet et vagt begreb, og spørgsmålet er, om vi har brug for et sådant kompromis overhovedet. Det vil desuden vække modstand at bruge historien som et middel, selv om hensigten er reel. Nøglen til en effektiv dialog ligger i nutiden, hvor der er rigeligt med problemer at tage fat på. Vi bliver nødt til at tale sammen! Jeg siger med andre ord ja til dialog og nej til betænkningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg afholder mig fra at stemme om hr. Hegyis betænkning om aktiv dialog med borgerne om EU.

Selvom jeg til dels kan tilslutte mig teksten, er jeg uenig i flere punkter, som jeg finder vigtige. Derfor kan jeg ikke stemme for hele betænkningen.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Der er i høj grad behov for en debat om dialogen mellem EU og borgerne. Hvordan europæiske borgere betragter EU, og deres forståelse af, hvordan Fællesskabet fungerer, er et nøglespørgsmål. Folk accepterer det, de ved, men alt det, der ligger ud over deres horisont, vækker bekymring. Eksemplerne med den irske folkeafstemning og de foregående afstemninger i Frankrig og Holland viser, at vi ikke kan tilsidesætte borgernes synspunkter. Beslutninger bør ikke træffes bag lukkede døre, mens samfundets holdninger ignoreres. Nihil novi: intet nyt uden almindelig enighed.

Vi er nødt til at række ud til de fattigere og mindre uddannede borgere. Det, der er brug for, er at kommunikere klart og kortfattet til offentligheden, hvad vores handlinger er baseret på, hvad vi ønsker at opnå, og især de deraf følgende fordele for borgerne. Ægte integration er ikke mulig, hvis vores vælgere ikke fuldt ud accepterer EU's handlinger.

Undersøgelser har vist, at kun lidt over 50 % af EU's borgere er tilfredse med deres lands medlemskab af Fællesskabet. Tallet varierer naturligvis fra land til land. Det ville være en kæmpe succes, hvis tallet nåede op på 80 %.

Forpligtelsen til at bringe EU tættere på borgerne ligger ikke kun hos EU's institutioner samlet set, men efter min mening også hos os, medlemmerne af Parlamentet. Hvert år organiserer jeg hundredvis af møder med unge mennesker, landmænd og forretningsfolk. Lad os lære vores borgere at udnytte de fordele, EU giver dem. Valgene i juni vil blive den første test af, hvor effektive vi har været.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Hegyi-betænkningen om at fremme dialogen med EU's borgere bygger på den antagelse, at folks skeptiske holdning til EU skyldes, at de ikke har tilstrækkelig viden. I betænkningen foreslås der forskellige tiltag såsom uddannelse, Euronews og oprettelsen af et museum for EU's historie. Eftersom disse handlinger ligner propaganda langt mere end dialog, er jeg imod dem. I en ægte dialog betragtes borgernes holdninger som værdifulde.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Hegyi-betænkningen om at fremme dialogen med EU's borgere bygger på den antagelse, at folks skeptiske holdning til EU skyldes, at de ikke har tilstrækkelig viden. I betænkningen foreslås der forskellige tiltag såsom uddannelse, Euronews og oprettelsen af et museum for EU's historie. Eftersom disse handlinger ligner propaganda langt mere end dialog, er jeg imod dem. I en ægte dialog betragtes borgernes holdninger som værdifulde.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Ifølge ordføreren er den aktive dialog med Europas borgere ikke særlig godt udviklet. Det har han desværre ret i. Information om EU når tit kun ud til de veluddannede og velhavende indbyggere, hvilket afføder skepsis og antipati hos andre borgere i Europas lande. Af denne årsag er europæisk uddannelse af EU's indbyggere et væsentligt element i EU's videre udvikling.

Ordføreren forsøger at finde måder, hvorpå man kan nå et bredere publikum, hvilket vil gøre det muligt at udvide indbyggernes viden om EU. Han baserer sin tilgang på følgende pragmatiske og meget populære metoder for at nå ud til det bredest mulige publikum: indføring af et års undervisning om EU efter 1945 i skolerne, oprettelse af en informationskanal på tv i stil med det amerikanske CNN og hjemmesider, der er udformet på en måde, som gør dem tilgængelige for unge.

Jeg er enig i og støtter vigtigheden af en informationskampagne om EU som en måde at styrke samfundets bevidsthed på, og jeg synes også, at ordførerens idéer om, hvordan man kan gennemføre det, er vældig gode.

Betænkning af Cornillet (A6-0081/2009)

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. – (FR) Den Blandede Parlamentariske Forsamling er blevet et vigtigt instrument for politisk dialog såvel som for konfliktforebyggelse og -løsning.

Under politiske kriser har vores "uopsættelige forhandlinger" muliggjort dybtgående, konstruktive og tabufri drøftelser af situationen i Kenya, Zimbabwe og Mauretanien.

I 2008 vedtog Den Blandede Parlamentariske Forsamling konstruktive, ofte ligefrem dristige, holdninger til de store horisontale udfordringer mellem nord og syd såsom fødevaresikkerhed, effektiviteten af statsstøtte og børnearbejde.

Hvad angår gennemførelsen af Den Europæiske Udviklingsfond, fik Den Blandede Parlamentariske Forsamling fat i strategidokumenter, som det økonomiske udvalg er begyndt at gennemgå.

Men Den Blandede Parlamentariske Forsamlings dagsorden har frem for alt været kendetegnet ved en enkelt politisk prioritet, nemlig økonomiske partnerskabsaftaler. De "regionale møder" udgør et væsentligt aktiv og ubestridelig ekstra værdi i forhold til at overvåge de økonomiske partnerskabsaftaler.

Denne ekstra værdi skal nu anerkendes og æres. Den Blandede Parlamentariske Forsamling skal spille en central rolle i forhold til den parlamentariske kontrol med forhandlinger og gennemførelse af aftaler.

Sluttelig vil jeg gerne hædre medformanden, Glenys Kinnocks, arbejde. Det er lykkedes hende at gøre Den Blandede Parlamentariske Forsamling til et unikt værktøj for dialog mellem nord og syd og en mulighed for fair, bæredygtig og gensidigt understøttende udvikling.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg er imod hr. Cornillets betænkning om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2008.

Faktisk mener jeg ikke, at det arbejde, der er udført under de hidtidige arbejdssessioner, altid har været tilfredsstillende, og det i en sådan grad, at der ikke er blevet vedtaget beslutninger om visse vigtige sager.

Desuden har Forsamlingens forhandlinger i visse tilfælde ført til indgåelse af partnerskabsaftaler, der ikke har ført gode resultater med sig, hverken for EU eller for de andre parter. Derfor er jeg imod den fremlagte betænkning.

  Frank Vanhecke (NI), skriftlig. – (NL) Jeg har netop undladt at stemme om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, selv om jeg nu ville ønske, jeg havde stemt imod. Gennem de år, hvor jeg har været medlem af Parlamentet og arbejdet her, har jeg aldrig haft så stærk en fornemmelse af, at holdningerne til AVS først og fremmest tjener som en undskyldning for dejlige rejser rundt omkring i verden og endda i alle retninger. Lad os være ærlige – hvilken forskel har de nogensinde gjort?

Måske har vi bare brug for en evaluering af hele registret af parlamentariske holdninger. De ser jo vældig fine ud. Jeg er sikker på, det er ganske behageligt at komme ud og se verden på det offentliges regning, men om alle skatteydernes penge faktisk har medført nogen fordel uden for hotel- og luftfartssektorerne, tvivler jeg stærkt på.

Betænkning af Krehl (A6-0095/2009)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) Strukturfondene er nogle af EU's vigtigste værktøjer. En af de ting, det er sværest at forstå, er, hvordan man kan få adgang til disse fonde på regionalpolitiske områder. Titlen indeholder endda ordet "hindringer", hvilket kan sammentrænges til syv punkter:

– overdrevet bureaukrati,

– for mange indviklede regler,

– visse medlemsstaters hyppige ændringer i udvælgelseskriterier og den krævede dokumentation,

– manglende gennemsigtighed i beslutningsprocesser og samfinansieringsordninger,

– forsinkede udbetalinger og besværlig, centralt styret administration i medlemsstaterne,

– utilstrækkelig decentraliseret administrativ kapacitet samt

– forskellige modeller for regional administration i medlemsstaterne, hvilket forhindrer eksistensen af komparative data og udveksling af bedste praksis.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for fru Krehls betænkning om bedste praksis på det regionalpolitiske område, fordi den indeholder en nytænkende definition af disse bedste praksisser, eksempler på succeshistorier og meget specifikke anbefalinger for alle områder af EU-intervention på dette område.

Jeg henledte især ordførerens opmærksomhed på øget adgang til byers faciliteter og transport for bevægelseshæmmede personer og på muligheden for at opnå bedre sammenhæng mellem privatliv, familieliv og arbejdsliv, især for kvinder.

Vi håber, at disse omfattende anbefalinger vil hjælpe og inspirere regionalpolitikkens interessenter.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for fru Krehls betænkning, fordi den fremhæver bedste praksis på flere forskellige områder, herunder miljø og bæredygtig energi. Det er tilfældet med vandkraftværket Socorridos i den selvstyrende region Madeira, der er anerkendt i henhold til RegioStars-initiativet.

Fru Krehls betænkning anerkender også de væsentlige hindringer for forberedelse af sådanne projekter, herunder

– indviklede regler,

– samfinansieringsreglernes manglende gennemskuelighed,

– begrænset lejlighed til at udveksle erfaringer samt

– begrænset lejlighed til interregionalt samarbejde og regionale strukturer, der er utilstrækkelige til et sådant samarbejde.

Som følge heraf er det afgørende vigtigt at konsolidere og forbedre indikatorerne, hvilket vil forøge Fællesskabets knowhow på området, især i forhold til

– respekt for princippet om lige muligheder, partnerskab og nyskabende foranstaltning,

– nøje tilrettelæggelse af projekter, effektiv brug af ressourcer og klarhed om deres varighed samt

– bedre muligheder for formidling af viden, så den også kan bruges i andre regioner i EU.

Alle disse aspekter anerkendes i fru Krehls betænkning.

  Iosif Matula (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om bedste praksis på det regionalpolitiske område, fordi jeg mener, at kun bestemmelser om tilstrækkelig, gennemsigtig information på rette tid kan fremme udbredelsen af vigtige oplysninger om struktur- og samhørighedsfondene.

Samhørighedspolitikkens mål kan ikke opfyldes fuldt ud, så længe der findes hindringer som bureaukrati og administration, der forhindrer potentielle modtagere i at benytte EU's strukturelle ressourcer. De hindringer, der har forårsaget problemer indtil nu, omfatter bl.a. uforståelig dokumentation, udvælgelseskriterier, der ændres konstant, eller korte frister for indsendelse af dossierer.

De bedste resultater kan opnås ved aktiv informationsudveksling samt ved at etablere en database på fællesskabsniveau, der indeholder "succeshistorier" om gennemførelsen af projekter. Samarbejde inden for og mellem regioner og indsamling og udveksling af god praksis på det regionalpolitiske område vil forbedre muligheden for at optage europæiske fonde.

En europæisk portal oversat til alle EU's officielle sprog kan bidrage betydeligt til at udbrede information om de europæiske fonde på en hensigtsmæssig, gennemsigtig måde og til at udveksle bedste praksis inden for samhørighedspolitikken i regionerne i de medlemsstater, der er blevet medlem for nylig.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod fru Krehls betænkning om bedste praksis på det regionalpolitiske område og hindringer for anvendelsen af strukturfondene.

Jeg er faktisk overbevist om, at forslagene i denne betænkning ikke vil forbedre gennemførelsen af regionalpolitikken, som er en ekstremt vigtig politik, der bidrager til at udligne skævheden i udvikling inden for EU, og som modtager betydelig økonomisk støtte.

Jeg mener især ikke, at udvekslingen af god praksis kan løse problemet med, hvordan strukturfondene kan anvendes mere effektivt, eller at det virkelig kan bidrage til udviklingen af innovative projekter.

Betænkning af Roszkowski (A6-0042/2009)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Vi har stemt for hr. Roszkowskis betænkning, fordi vi er enige i de overordnede mål, for så vidt angår udvikling af landdistrikter og diversificering af aktiviteter for at maksimere det lokale udviklingspotentiale. Men betænkningen indeholder nogle punkter, som vi ikke er enige i, både fra en faktuel synsvinkel og i forhold til, hvordan visse punkter er formuleret. Vi er f.eks. ikke enige i, at finansieringen under den fælles landbrugspolitiks anden søjle er reduceret væsentligt. Selv om der er vigtige årsager knyttet til miljø- og regionalpolitik, mener vi ikke, at en del af landbrugsproduktionen skal opretholdes ved hjælp af subsidier "for enhver pris". Vi mener også, at visse formuleringer foregriber landbefolkningens egne beslutninger. Vi har imidlertid valgt at fortolke disse punkter som uheldige formuleringer af gode intentioner såsom forebyggelse af ørkendannelse.

  Iosif Matula (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om komplementariteter og koordinering af samhørighedspolitikken med foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, fordi jeg mener, at disse politikker udgør vigtige søjler for national udvikling i lyset af Rumæniens særlige landbrugsmæssige potentiale.

Jeg føler, at det er vigtigt for politikken for udvikling af landdistrikter at sigte mod at reducere de økonomiske forskelle mellem by og land ved at identificere hvert områdes typiske potentiale og tilskynde til udvikling af aktiviteter, der er specifikke for dem.

Politikker for udvikling af landdistrikter skal rettes mod strategier, som ikke bør resultere i opbremsning eller ophør af landbefolkningens landbrugsaktiviteter. Om noget bør de hjælpe med at diversificere disse aktiviteter ved at stille lokalt producerede organiske produkter til rådighed og producere traditionelle fødevarer og drikkevarer.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne er oprettet som en separat fond, adskilt fra strukturfondene, med den hensigt at bruge europæiske midler mere effektivt i landdistrikterne. Den fordel, vi har som modtagerstat, er, at vi deler en bredere vifte af midler til udvikling af landdistrikter. Som følge deraf vil vi være i stand til at opnå vores mål om at modernisere sociale strukturer, samtidig med at vi styrker den territoriale samhørighed mellem land- og byområder.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) I de senere år har landdistrikterne ikke kun lidt under fortsat afvandring til byerne, men også under nedbrydningen af infrastrukturen, f.eks. politistationer, fødevarebutikker, offentlig transport osv. Som følge heraf er disse områder blevet mindre og mindre attraktive, og tilbagegangen er accelereret. Hvis dereguleringen af nationale postvæsner fører til en bølge af lukninger af posthuse, vil hele regioner stå tilbage uden nogen form for ressourcer.

Vi bør ikke være overraskede over, at tendensen med at forlade landdistrikterne og den høje dødelighed blandt landmænd formentlig vil stige yderligere de kommende par år. Konsekvenserne af EU's fejlslagne støttepolitik, som det generelt kun er de store aktører, der nyder godt af, og mange års forsømmelse af landdistrikter viser sig efterhånden. Vi har stadig ingen overordnet model. Uden en sådan er individuelle foranstaltninger dømt til at slå fejl. Derfor har jeg stemt imod Roszkowski-betænkningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod hr. Roszkowskis betænkning om komplementariteter og koordinering af samhørighedspolitikken med foranstaltninger til udvikling af landdistrikter.

Jeg tvivler især på, om støtte til ikkelandbrugsaktiviteter i landområder er den mest effektive måde at styrke territorial samhørighed på. I stedet mener jeg, at denne manøvre truer direkte støtte til landbruget og vil forårsage alvorlige socioøkonomiske skævheder i landdistrikter.

Betænkning af Roth-Behrendt (A6-0484/2008)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. – (PL) Indførelsen af så strenge bestemmelser for nogle af de stoffer, der bruges i kosmetik, er i modstrid med mange polske virksomheders interesser. Den polske kosmetikindustri består primært af små og mellemstore virksomheder, der ikke har råd til at udføre de omfattende undersøgelser, der er nødvendige for at indføre alternative stoffer i mange kosmetikprodukter. De indholdsstoffer, som denne forordning forbyder brugen af, vedrører for det første kun 5 % af kosmetikprodukterne, og kunne desuden bruges af industrien i ufarlige koncentrationer. Desværre blev de ændringsforslag, der var fremlagt fra polsk side, ikke vedtaget. Derfor støttede jeg ikke fru Roth-Behrendts betænkning.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg er meget tilfreds med valget af en forordning som det juridiske form til den nye udgave i stedet for det ikraftværende direktiv. Det vil eliminere juridiske usikkerheder og uoverensstemmelser og vil fastlægge definitionen og gennemførelsesforanstaltningerne. Det andet vigtige mål er at styrke kosmetiske midlers sikkerhed. Eftersom der ikke fandtes nogen klare krav til risikovurdering i det ikraftværende kosmetikdirektiv, fastlægger forordningen de vigtigste standarder i denne henseende.

  Hanne Dahl (IND/DEM), skriftlig. − (DA) Vi stemmer nødtvunget for den nye kosmetikforordning, på trods af at den åbner op for undtagelser fra forbuddet mod brug af de kræftfremkaldende CMR-stoffer. Heldigvis begrænser Parlamentet muligheden ved at kræve, at der under godkendelsen skal tages højde for CMR-stoffers generelle eksponering fra alle veje og kilder. Vedtagelsen af forordningen betyder, at vi ikke i Danmark kan forbyde stoffer, man allerede ved er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og allergifremkaldende, da dette ville blive set som en barriere mod den fri bevægelighed af varer, som loven netop skal sikre.

Dette opvejes dog af, at Parlamentet indfører regulering af nanopartikler, og dermed tager forsigtighedsprincippet i brug. Det skal fra nu af påvises at nanopartiklerne ikke er skadelige, før de må tages i brug, frem for a man skal kunne bevise at de er skadelige, før man kan forhindre dem, hvilket i praksis er det gældende princip i EU lovgivningen.

Med forordningen indføres der ligeledes strammere krav for udførlige varebeskrivelser.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for fru Roth-Behrendts betænkning om en forordning om kosmetiske midler (omarbejdning), fordi det efter min mening er afgørende vigtigt at gøre kosmetiske midler sikrere for at beskytte forbrugernes sundhed ved hjælp af minimumsstandarder, der skal være opfyldt, før et produkt markedsføres.

Jeg beklager dog, at den obligatoriske angivelse af mindste holdbarhed for alle produkter, herunder produkter med en mindste holdbarhed på mere end 30 måneder (artikel 15), ikke blev vedtaget. Det skal bemærkes, at selv om brugen af et kosmetisk middel, der har overskredet mindste holdbarhedsdato, ikke udgør en risiko for forbrugernes sundhed, medfører det omvendt heller ikke de tilsigtede fordele.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning er Parlamentet overordnet betragtet enigt med Kommissionens holdning. Kommissionen har besluttet at omarbejde Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler. Kosmetikdirektivet, som har været genstand for 55 ændringer siden vedtagelsen i 1976, er blevet uhåndterligt og forældet og giver ikke længere den nødvendige retlige sikkerhed på et område i hastig udvikling. Med omarbejdningen tilsigter Kommissionen at fjerne juridiske usikkerheder og uoverensstemmelser ved at indføre et sæt definitioner og gennemførelsesforanstaltninger. For at undgå afvigelser i den nationale gennemførelse har Kommissionen ændret retsaktens juridiske form fra et direktiv til en forordning.

Et andet mål er at styrke kosmetiske midlers sikkerhed. Eftersom det nuværende kosmetikdirektiv ikke indeholder klare krav om en sikkerhedsvurdering, indfører Kommissionen nu "minimumsstandarder" herfor. Ordføreren har styrket det sikkerhedsmæssige aspekt for at sikre alle forbrugeres beskyttelse og sundhed, hvilket vi anser for at være den rette tilgang.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter generelt Roth-Behrendt-betænkningen og det kompromis, der er indgået med Rådet. Jeg beklager dog en enkelt udeladelse, som jeg føler, kan være skadelig for forbrugerbeskyttelsen.

Ifølge det nuværende kosmetikdirektiv og forslaget om en forordning skal kun kosmetiske midler med en mindste holdbarhed på under 30 måneder have en sidste holdbarhedsdato. Af økonomiske årsager angives denne dato ofte som værende mere end 30 måneder. Derved opnår producenterne, at alle deres produkter er undtaget fra kravet om at oplyse en sidste holdbarhedsdato. Selv om brugen af et kosmetisk middel, der har overskredet mindste holdbarhedsdato, ikke udgør en risiko for forbrugernes sundhed, medfører det omvendt heller ikke de forventede fordele.

Desværre har Parlamentets og Kommissionens juridiske tjenester, efter min mening fejlagtigt, besluttet, at denne bestemmelse ikke kunne ændres under en omarbejdning.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. − (FI) Jeg er meget tilfreds med det, vi har opnået i dag i forbindelse med forordningen om kosmetiske midler. Kosmetikmarkedet er fuldt af fantasifulde løfter og pseudovidenskabeligt sludder, hvor den eneste målestok for produktets virkning er reklametekstforfatterens sproglige evner. Nu bliver reglerne strammet op, og det er kun godt. I henhold til den nye forordning må reklamer kun indeholde påstande baseret på egenskaber, som produkterne faktisk besidder. Derfor skal der foreligge bevis for deres virkning. Ordføreren har bedt Kommissionen om at fremlægge en handlingsplan for påstande og vedtage en liste over kriterier til bedømmelse af dem.

Formålet med forslaget var at forenkle eksisterende lovgivning. I øjeblikket findes der over 3 500 sider med national lovgivning på området, og det skal sammentrænges til én tekst. På denne måde er det muligt at sikre høje beskyttelsesstandarder for mennesker overalt i EU og garantere, at det indre marked fungerer. Forældet lovgivning, især for kosmetikindustrien, udgør en sundhedsrisiko og en risiko for, i hvor høj grad vi kan forlade os på loven. Disse principper fortsætter i samme logiske spor som det arbejde, der blev påbegyndt, da REACH-forordningen om kemikalier blev drøftet.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Som ordfører for Gruppen for Det europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater blev jeg inddraget i udarbejdelsen af lovpakken om markedsføring af varer, der blev vedtaget af Parlamentet i februar 2008. Jeg arbejdede på betænkningen om udkast til beslutning om en fælles ramme for markedsføring af varer, og mine ændringsforslag fokuserede på at øge importørernes ansvar, reducere SMV'ers administrative byrder, bibeholde den nye metode som den grundlæggende ramme for markedsføring af produkter og etablere og anvende europæiske standarder på en mere fleksibel måde.

Denne varepakke er blevet den grundlæggende forudsætning for at revidere andre sektordirektiver, især legetøjsdirektivet, som nu er vedtaget, forordningen om kosmetiske midler og forordningen om produkter til bygningsformål.

Forordningen om kosmetiske midler er baseret på det grundlæggende princip fra lovpakken om markedsføring af varer. På den ene side er det producenternes ansvar at sikre, at deres produkter overholder gældende EU-lovgivning, og på den anden er det medlemsstaternes ansvar at sikre ordentlig kontrol med EU-markedet.

Jeg stemte for Roth-Behrendt-betænkningen om den foreslåede forordning om kosmetiske midler, der erstatter det nuværende direktiv, som er blevet for ufleksibelt og forældet. De senere år har kosmetikindustrien gennemgået en hidtil uset vækst, og den nuværende lovgivning giver ikke længere den nødvendige retlige sikkerhed.

Jeg glæder mig over den nye lovgivning, som vil bidrage til bedre forbrugerbeskyttelse og sikre beskyttelse mod sundhedsskadelige kosmetiske midler.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Roth-Behrendts betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kosmetiske midler.

Jeg er helt enig i, at der skal være klare kontrolinstrumenter for at forøge kosmetiske midlers sikkerhed og derved sikre alle forbrugeres beskyttelse og sundhed. Jeg er også enig med ordføreren i, at for at styrke kontrolmekanismen bør ansvaret for påstande om kosmetiske midler pålægges en uafhængig organisation, hvilket vil sikre en uvildig bedømmelse.

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kosmetiske midler (omarbejdning), fordi jeg mener, at ethvert produkt, der markedsføres, skal leve op til både kvalitetsstandarder og en minimumsstandard for sikkerhed. En sådan forordning, som tilsigter at øge sikkerheden af kosmetiske midler, vil garantere forbrugeres beskyttelse og sundhed.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. – (FR) Siden indførelsen af nanopartikler i kosmetiske midler, og eftersom kosmetikindustrien hører til blandt de største ofre for forfalskning af varer, er det vigtigt at have tydelige kontrolforanstaltninger, især til at identificere forfalsket kosmetik, som derfor ikke opfylder lovens krav.

Nogle produkter fortjener faktisk særlig opmærksomhed, især kosmetik, der bruges omkring øjnene, på slimhinden, på beskadiget hud eller til børn eller personer med svækket immunsystem. Der er tydeligvis behov for særlig opmærksomhed på at vurdere lokal toksicitet, hud- og øjenirritation, hudsensibilisering og fotoinduceret toksicitet i forbindelse med UV-absorption. Desuden er kampen mod forfalskninger ved hjælp af disse kontrolforanstaltninger afgørende for den offentlige sundhed og for miljøet, men også for konkurrenceevnen. Derfor støtter vi betænkningen, men der bør ikke gennemføres nye undersøgelser af færdige produkter, hvis den eksisterende information om de ingredienser, de indeholder, overholder lovgivningen.

Betænkning af Sârbu (A6-0076/2009)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning godkender Parlamentet Kommissionens begæring om at ændre direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter med nogle få ændringer. Kommissionen mener, at ændringen er blevet nødvendig, efter at en evaluering af direktivets gennemførelse viste, at 10-årsperioden indtil den 14. maj 2010, som var afsat til at evaluere aktive stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter, med henblik på at optage dem på Fællesskabets positivliste, ikke ville være tilstrækkelig. Som følge heraf ville den overgangsperiode, hvor markedet for biocider fortsat vil være reguleret af nationale regler, udløbe, uden at Fællesskabet fik udarbejdet en positivliste. Det ville i praksis betyde, at vigtige produkter som f.eks. desinfektionsmidler til hospitaler skulle fjernes fra markedet fra den 15. maj 2010.

For at undgå denne uønskede virkning foreslår Kommissionen en forlængelse af overgangsperioden med tre år indtil den 14. maj 2013. I tilfælde af at selv disse tre år ikke er nok, indfører Kommissionen muligheden for at forlænge perioden yderligere ved en komitologibeslutning. Ordføreren ønsker dog ikke, at denne mulighed bruges til at forsinke hele processen i det uendelige, og foreslår derfor også begrænsninger.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter Sârbu-betænkningen og Kommissionens forslag, som er en teknisk ændring af den eksisterende lovgivning.

Det nuværende direktiv fastlægger en overgangsperiode (2000-2010), hvor markedet for biocider fortsat vil være reguleret af nationale regler. Det foreskriver imidlertid også et 10-årsprogram til evaluering af aktive stoffer, der bruges i biocider, med henblik på at opføre dem på en positivliste, som skal udarbejdes af Kommissionen.

Eftersom det trin, vurderingsprogrammet befinder sig på i øjeblikket, ikke giver mulighed for, at programmet som planlagt kan fuldføres i 2010, er det blevet nødvendigt at foretage relevante ændringer, så overgangsperioden for de mest forsinkede sager kan forlænges. Derfor er forslaget om ændringen hensigtsmæssigt.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Kommissionens ændringsforslag til direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter er blevet nødvendigt, efter at en evaluering af direktivets gennemførelse viste, at 10-årsperioden indtil den 14. maj 2010, som var afsat til at evaluere aktive stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter, med henblik på at optage dem på Fællesskabets positivliste, ikke vil være tilstrækkelig. Som følge heraf ville den overgangsperiode, hvor markedet for biocider fortsat vil være reguleret af nationale regler, udløbe, uden at Fællesskabet fik udarbejdet en positivliste. Det ville i praksis betyde, at vigtige produkter som f.eks. desinfektionsmidler til hospitaler skulle fjernes fra markedet fra den 15. maj 2010.

Jeg stemte for betænkningen, fordi en forlængelse af den nuværende overgangsperiode vil gøre det muligt at afslutte evalueringen af aktive stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter, og give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at indføre bestemmelserne og udstede tilladelser for og registreringer af disse produkter, ligesom industrien vil have tilstrækkelig tid til at udarbejde og indsende fuldstændig dokumentation. Desuden vil denne forlængelse muliggøre anvendelse af princippet, der forhindrer udviklingen af affaldsprodukter (stoffer, der ikke evalueres, bliver affaldsprodukter) og være med til at forhindre, at biocidholdige produkter markedsføres ulovligt.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Sârbus betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter for så vidt angår forlængelse af visse tidsfrister.

I lyset af den følsomme og besværlige proces med at evaluere de aktive stoffer, der bruges i biocidholdige produkter, er jeg enig med ordføreren i at forlænge overgangsperioden til fire år i stedet for tre for at give industrien tilstrækkelig tid til at opfylde sine forpligtelser.

Betænkning af Becsey (A6-0121/2009)

  Koenraad Dillen (NI) , skriftlig. – (NL) I lyset af behovet for at fraråde folk, især unge mennesker, i samfundet at ryge har jeg undladt at stemme om denne betænkning. EU vil gøre cigaretter og finskåren tobak til cigaretter og cigarillos dyrere, men sagen handler om, hvorvidt den hykleriske metode med at hæve afgifterne er den rigtige måde at gøre det på. Tobaksindustrien beskæftiger trods alt et stort antal mennesker i medlemsstaterne, og i krisetider skal følgerne af sådanne tiltag på beskæftigelsen vurderes meget grundigt, før de gennemføres.

Ville det ikke være bedre at begrænse rygning ved at oplyse folk i stedet for at beskatte dem?

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Hr. Becseys betænkning foreslår tættere harmonisering af tobaksafgifterne på et højere niveau og gemmer sig ynkeligt bag målsætninger, der handler om den offentlige sundhed, for at retfærdiggøre det. Faktisk er det reelle mål et rent og perfekt cigaretmarked af europæisk tilsnit, et integreret marked med en fælles afgift, hvor konkurrencen kan løbe løbsk.

Må jeg bede om lidt sammenhæng i tingene! Det er enten sundhed, der er vigtigst, eller også er det markedet. For visse produkters vedkommende kan det ikke være markedet. Nogle stater såsom Frankrig og Belgien er blevet sagsøgt af Kommissionen for at have indført tærskel- eller minimumssalgspriser. Det er ikke uden grund, at handlen med tobak er så reguleret på nationalt plan (distribution, der kræver tilladelse) og internationalt plan (begrænsninger i indkøb på tværs af grænserne), og at der for en gangs skyld faktisk findes grænsekontrol, selv om den hæmmes af europæisk styring.

Og sluttelig vækker betænkningen bekymring for fremtiden for franske tobakshandlere, som spiller en meget vigtig rolle for at bevare lokale butikker og yde visse former for offentlig service i landområder, og som blev alvorligt truet af en tidligere afgiftsforhøjelse.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. − (DE) Jeg stemmer for hr. Becseys betænkning, som anbefaler højere punktafgifter på tobaksprodukter.

Jeg glæder mig meget over den gradvise stigning i afgifterne på cigaretter og andre tobaksprodukter fra 2014. Jeg mener også, at det er afgørende vigtigt at opdatere definitionerne af visse typer tobak for at sikre en højere grad af beskyttelse af sundheden.

Jeg har været kraftig fortaler for beskyttelse af ikkerygere i mange år, og efter min mening er denne betænkning endnu et skridt i den rigtige retning. Det understreges af Kommissionens forventning om, at tobaksforbruget vil falde med 10 % i løbet af de næste fem år.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Becsey-betænkningen, fordi en ekstrem stigning i punktafgifterne på tobaksvarer som foreslået af Kommissionen, især under den nuværende alvorlige krise, ville være skadeligt for beskæftigelsen i denne sektor i Europa. Erfaringen viser, at en politik med høje priser ikke er en effektiv metode til bekæmpelse af nikotinafhængighed.

Derfor er jeg lige så tilfreds med, at en tilnærmelse af minimumsafgifterne på rulletobak og cigaretter er blevet undgået. Rulletobaks bufferfunktion er afgørende for at undgå en stigning i smugling på europæisk territorium. En undersøgelse har vist, at i nogle tyske delstater er mere end en ud af to cigaretter smuglet. For at dæmme op for dette fænomen skal finskåren tobak kunne fungere som erstatning for cigaretter.

Jeg beklager, at visse meget fornuftige ændringsforslag blev forkastet med en snæver margin.

Jeg håber, at vores budskab alligevel når Rådet, som skal træffe en enstemmig beslutning.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Selv om jeg går ind for, at tobak skal beskattes, og for en fælles europæisk minimumsafgift, undlod jeg at stemme på grund af den skade, den kunne medføre for den britiske tobaksafgift. Regeringen har frihed til at hæve afgifterne på tobak, hvilket kan fungere som en tilskyndelse for folk til at reducere forbruget og holde op med at ryge, forbedre vores sundhedstilstand og reducere belastningen på det offentlige britiske sundhedsvæsen. Denne betænkning ville have bragt regeringens evne til at beskatte tobak i fare og indskrænket den, hvilket er grunden til, at jeg undlod at stemme.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod hr. Becseys betænkning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/79/EØF, direktiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så vidt angår punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak.

Jeg støtter ikke ovennævnte forslag, fordi det efter min mening kunne svække Kommissionens forslag. Som følge heraf ville det hindre opnåelsen af det tilsigtede mål, som er at få reduceret tobaksforbruget med 10 % inden 2014.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. − (SV) Kommissionens forslag har til formål at harmonisere tobaksafgifterne i EU for at dæmme op for den betydelige grænseoverskridende handel med tobak, hvilket risikerer at underminere medlemsstaternes mål for folkesundheden. Forslaget fra ordføreren for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget er betydeligt svagere end Kommissionens originale tekst. Som repræsentant for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa gjorde jeg mit yderste for at forbedre betænkningen. Spørgsmålet om tobaksafgifter er meget vanskeligt at løse på grund af de store forskelle mellem afgiftssatserne og holdningerne til de skadelige virkninger af tobak i EU. Uenighederne internt i de forskellige grupper var store, også i min egen. Trods min indsats nåede jeg til sidst til den konklusion, at Parlamentets forslag ikke var vidtrækkende nok. Jeg valgte derfor at undlade at stemme ved den sidste afstemning om de nye tobaksafgifter.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) Europa-Parlamentets Labour-medlemmer er enige i, at for lave toldsatser tilskynder til grænseoverskridende arbitrage og fører til videresalg af tobaksprodukter uden kontrol/tilladelse. Minimumstoldsatser er derfor et meget nyttigt instrument til at foranledige de ændringer, der er nødvendige for at begynde at få ændret det. Nogle europæiske lande vil måske ønske at gå længere end minimumssatserne af berettigede videnskabelige og sociale årsager, hvilket også er på sin plads.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. – (NL) Jeg værdsætter ordførerens indsats for at udarbejde en betænkning, men jeg kan ikke støtte resultatet. Jeg er fuldstændig overbevist om fordelene ved at forøge punktafgifterne på tobak som led i bekæmpelsen af brugen af tobak. Jeg vil gerne understrege, at for mig er de sundhedsmæssige betragtninger vigtigere end de økonomiske i sig selv. Jeg finder det også stærkt beklageligt, at ordføreren udvander Kommissionens forslag. Af disse årsager stemte jeg imod hr. Becseys betænkning.

Betænkning af Muscardini (A6-0054/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for.

Gennem de sidste 30 år har en barbarisk og ulovlig skik, der hovedsageligt udføres i Afrika, lydløst spredt sig til Europa sammen med indvandringen til det gamle kontinent.

WHO’s data er ganske tydelige: Kvindelig kønslemlæstelse er udbredt i 28 afrikanske lande, i Mellemøsten og i visse lande i Asien. Omkring 100-140 mio. kvinder og piger i hele verden har været udsat for denne skik, mens 4 mio. potentielt er i farezonen. Kvindelig kønslemlæstelse udgør en nedværdigelse af den europæiske integrationsproces og en undsigelse af ligestilling mellem kønnene.

Parlamentet, som i årevis er gået op i at overholde alle borgeres grundlæggende rettigheder, vedtog allerede i 2001 en beslutning på området. Men nu er tiden inde til at gå et skridt videre ved også at støtte Daphne III-programmet, som har finansieret 14 projekter relateret til kvindelig kønslemlæstelse til dato, og ved at skitsere prioriteringerne for forebyggelse og udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse. Et af de områder, hvor indsatsen for bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse skal styrkes, er forebyggelse i forhold til piger. Et afgørende skridt i den retning er at få identificeret af de børn, der er i farezonen, og at gennemføre forebyggende foranstaltninger i samarbejde med deres familier gennem psykologiske støttesystemer.

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Det er svært at forestille sig noget mere grusomt og primitivt end kvindelig kønslemlæstelse. Desværre har denne barbariske skik manifesteret sig i EU på grund af den stadige indvandring fra lande, hvor det er udbredt.

Muscardini-betænkningen udtrykker med rette vores afsky over for denne brutalitet midt iblandt os og indeholder forslag til at sikre, at vores værdier, lighed og frihed, omsættes til konkret handling mod kvindelig kønslemlæstelse. På trods af EU’s engagement i multikulturalisme er vi nødt til at sikre, at den ubønhørlige strøm af politisk korrekthed, der udgår fra EU’s lovgivning, ikke kolliderer med vores beslutsomhed om at udrydde denne skændige skik.

Der er naturligvis grænser for, hvad vi kan gøre for at forhindre kvindelig kønslemlæstelse i tredjelande. Men vi må være klar til at knytte handel og bistand til forbedringer i menneskerettigheder, især til at forbyde denne frastødende forbrydelse mod kvinder.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Vi har i dag stemt for fru Muscardinis initiativbetænkning, A6-0054/2009, om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i EU. Betænkningen fremdrager et meget alvorligt problem og illustrerer tydeligt behovet for handling imod denne skik. Betænkningen fremsætter desuden forskellige forslag til måder, hvorpå dette kan opnås. Derfor glæder det os, at medlemsstaterne samarbejder om at tackle problemet.

Vi vil dog gerne understrege, at spørgsmålet om regelmæssige, forebyggende lægeundersøgelser af piger og kvinder, der har fået asyl i EU på grund af truslen om kønslemlæstelse, bør håndteres af de enkelte medlemsstater under hensyntagen til de pågældendes rettigheder.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne betænkning, som behandler det alvorlige problem med kvindelig kønslemlæstelse. Kvindelig kønslemlæstelse er blevet mere udbredt i Europa gennem de sidste 30 år på grund af indvandring. Kvindelig kønslemlæstelse er ikke kun årsag til meget alvorlige og uoprettelige skader på kvinders og pigers fysiske og psykiske sundhedstilstand – i visse tilfælde har det sågar haft dødelig udgang – men er en overtrædelse af grundlæggende rettigheder fastlagt i internationale konventioner, forbudt i henhold til medlemsstaternes straffelove og en overtrædelse af principperne i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Det skønnes, at omkring 500 000 kvinder i Europa har måttet gennemgå kønslemlæstelse, og at omkring 180 000 kvindelige indvandrere i Europa årligt gennemgår eller er i fare for at gennemgå kønslemlæstelse.

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres i betænkningen til at samarbejde om at harmonisere eksisterende lovgivning. Målet er at fokusere på forebyggelse gennem bedre integration af indvandrerfamilier og at skabe større opmærksomhed ved at støtte uddannelseskampagner og oprette fora for dialog om traditionelle skikke. Enhver, der udfører kvindelig kønslemlæstelse, skal retsforfølges, og der skal stilles lægelig og juridisk hjælp til rådighed for ofrene, og der skal ydes beskyttelse til personer, som er i fare, herunder ved i visse tilfælde at give asyl.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Skikken med kvindelig kønslemlæstelse berører ifølge Amnesty International 130 mio. kvinder, for hvem omskæring er en "værdsat" social skik, som de udsættes for af kulturelle, religiøse eller andre ikketerapeutiske årsager. Forskning tyder på, at skikken består på grund af en overbevisning om, at omskæring vil virke begrænsende på den kvindelige seksualitet og derved sikre senere "giftefærdighed," og om, at det er religiøst sanktioneret. Man ved, at kvindelig kønslemlæstelse forårsager en lang række umiddelbare, langvarige komplikationer og sågar døden for kvinder, der udsættes for denne skik. Vi er primært blevet opmærksomme på skikken på grund af globaliseringen og folks mobilitet, og den er blevet uløseligt knyttet til indvandrings- og asylpolitikker og -politik.

Når folk er bange for forfølgelse, har de ret til at krydse grænser for at søge tilflugt og beskyttelse. Kvindelig kønslemlæstelse er i øjeblikket væsentlig for en debat om asylsager, hvor den nigerianske justitsminister Michael Aondoakaa for nylig har tilbudt at vidne imod familier, der søger asyl på grund af truslen om kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i Nigeria, hvor det officielt er ulovligt. Men uofficielt erkender jeg, at det stadig er en udbredt praksis, selv i Nigeria.

I Irland betragtes kvindelig kønslemlæstelse som udtryk for kønsbaseret vold. Jeg støtter fru Muscardinis betænkning.

  Lena Ek og Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. − (SV) I dag har vi vedtaget en beslutning om initiativbetænkningen om bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse. Vi har valgt ikke at støtte den alternative beslutning, som bl.a. vores gruppe havde fremlagt her i Parlamentet, og som til sidst også opnåede flertal. Årsagen hertil er, at vi mener, at den oprindelige betænkning var bedre. Den alternative beslutning indeholder et krav om regelmæssige lægeundersøgelser af kvinder, der har fået asyl på grund af truslen om kønslemlæstelse. Formålet med denne formulering er at forhindre, at kvindelig kønslemlæstelse finder sted i EU. Men vi mener, at denne foranstaltning er en krænkelse af privatlivet og går alt for vidt, og at det vil belaste allerede sårbare unge kvinder på en uacceptabel måde. Det bør være frivilligt at gå til lægen. Derfor har vi valgt ikke at støtte den alternative beslutning.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslaget om Europa-Parlamentets beslutning om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i EU. Kvindelig kønslemlæstelse er ikke kun årsag til meget alvorlige og uoprettelige skader på kvinders og pigers fysiske og psykiske sundhedstilstand, men er en overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder. På grund af de uoprettelige skader, kvindelig kønslemlæstelse forårsager, skal samfundet betragte denne skik som en meget alvorlig forbrydelse, der skal bekæmpes med alle midler.

Det anslås, at omkring 500 000 kvinder i EU har været offer for denne forbrydelse. Derfor er det afgørende, at Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at harmonisere den eksisterende lovgivning for at forhindre og udrydde kvindelig kønslemlæstelse i EU.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Kvindelig kønslemlæstelse er en ondskabsfuld og umenneskelig skik, der ikke hører til i et moderne samfund. Eftersom Junilisten ikke kun betragter EU som en form for samarbejde med henblik på øget vækst og samhandel, men også som et forum til bevarelse af fælles, grundlæggende menneskerettigheder, har vi valgt at stemme for betænkningen.

Vi er dog fuldstændig imod flere af de vidtrækkende formuleringer vedrørende medlemsstaternes straffelove. Initiativer til og beslutninger om lovgivning, der tilsigter at bevare samfundets funktion, bør hidrøre fra nationale parlamenter, ikke fra Europa-Parlamentet.

  Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Jeg har i dag stemt imod fru Muscardinis initiativbetænkning, A6-0054/2009, om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i EU. Betænkningen omhandler et meget alvorligt problem, og behovet for initiativer til at tackle det gøres klart. Jeg hilser samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område velkommen.

Men jeg har alligevel valgt at stemme imod den, fordi jeg mener, at al sundhedspleje skal være frivillig. Jeg er imod regelmæssige, forebyggende lægeundersøgelser af piger og kvinder, der har fået asyl på grund af truslen om kønslemlæstelse, fordi jeg mener, at det er diskriminerende og udgør en krænkelse af privatlivet.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. − (DE) Jeg stemmer for fru Muscardinis betænkning om en strammere kurs over for kønslig lemlæstelse af piger og kvinder. Over en halv mio. kvinder er i øjeblikket påvirket af dette hæslige ritual, som skal forbydes én gang for alle, ligesom gerningsmændene skal retsforfølges. De foranstaltninger og beslutninger, der er truffet førhen, skal kombineres og udvides. Vi har brug for omfattende strategier og handlingsplaner, der gør det muligt at beskytte kvinder mod den arkaiske tradition med omskæring.

Under forhandlinger med tredjelande må Kommissionen fortsat forsøge at indføre afskaffelse af kvindelig kønslemlæstelse som en betingelse, og det skal være muligt for enhver, der gør sig skyldig i forbrydelsen kvindelig omskæring i en af EU's medlemsstater, at blive retsforfulgt.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Muscardinis betænkning om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i EU.

Jeg betragter sådanne skikke som barbariske overtrædelser af retten til personlig integritet. Derfor er jeg enig med ordføreren i, at der er behov for en ordentlig strategi til forebyggelse og udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. – (FR) Vi må naturligvis støtte denne modige betænkning, som angriber forældede skikke – skikke, som spreder sig over Europa som følge af indvandring.

Efter verdenserklæringen om menneskerettighederne og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder er det ikke længere acceptabelt, at sådanne skikke fortsat kan eksistere i Europa og resten af verden.

I henhold til data fra Verdenssundhedsorganisationen har mellem 100 og 140 mio. kvinder og unge piger i hele verden været udsat for kønslemlæstelse, og hvert år er 2 til 3 mio. kvinder i fare for at blive udsat for disse meget skadelige skikke.

Vi må ikke glemme, at disse skikke stammer fra sociale strukturer baseret på ulighed mellem kønnene og på skæve magtrelationer med dominans og kontrol ved hjælp af socialt pres og pres i familierne, og at dette svarer til en overtrædelse af grundlæggende rettigheder og forårsager alvorlig og uoprettelig skade.

Vi må betingelsesløst fordømme og straffe disse skikke. Indvandrere skal overholde vores lovgivning og vores respekt for enkeltpersoner og ikke tage disse uacceptable og barbariske skikke med sig.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Kvindelig kønslemlæstelse er en praksis, som medlemsstaterne må fordømme. Den udgør en overtrædelse af kvinders grundlæggende rettigheder, især retten til personlig integritet og seksuelle og reproduktive rettigheder. Der er dog aspekter ved Muscardini-betænkningen, som jeg ikke støtter fuldt ud, herunder formuleringerne om at stille spørgsmålstegn ved troværdigheden hos forældre, som søger asyl, fordi de har nægtet at tillade kønslemlæstelse af deres barn. Jeg kan ikke se nogen grund til at være særlig mistænkelig over for folk, der søger asyl af netop denne årsag. En anden formulering i betænkningen, som jeg ikke støtter, er forslaget om regelmæssige lægeundersøgelser af piger og kvinder, der har fået asyl på grund af truslen om kønslemlæstelse i deres hjemland. Det betragter jeg som diskriminerende mod disse kvinder og piger. Hvis en person får asyl i en medlemsstat, skal hun have samme rettigheder og forpligtelser som andre borgere i landet.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Kvindelig kønslemlæstelse er en praksis, som medlemsstaterne må fordømme. Den udgør en overtrædelse af kvinders grundlæggende rettigheder, især retten til personlig integritet, og af seksuelle og reproduktive rettigheder.

Der er dog aspekter ved Muscardini-betænkningen, som jeg ikke støtter fuldt ud, herunder formuleringerne om at stille spørgsmålstegn ved troværdigheden hos forældre, som søger asyl, fordi de har nægtet at tillade kønslemlæstelse af deres barn. Jeg kan ikke se nogen grund til at være særlig mistænkelig over for folk, der søger asyl af netop denne årsag.

En anden formulering i betænkningen, som jeg ikke støtter, er forslaget om regelmæssige lægeundersøgelser af piger og kvinder, der har fået asyl på grund af truslen om kønslemlæstelse i deres hjemland. Det betragter jeg som diskriminerende mod disse kvinder og piger. Hvis en person får asyl i en medlemsstat, skal hun have samme rettigheder og forpligtelser som andre borgere i landet.

  Frank Vanhecke (NI), skriftlig. – (NL) Jeg støttede fru Muscardinis betænkning, eller rettere den ændrede tekst som helhed, for intet fornuftigt menneske kan undgå at blive fyldt med afsky, når de hører om den grusomme kønslige lemlæstelse af piger og kvinder i – og jeg bruger dette udtryk fuldstændig uden respekt – tilbagestående kulturer og religioner.

Jeg finder det beklageligt, at de sædvanlige kodeord om "reproduktive rettigheder" bliver kastet ind igen, selv om de faktisk ikke er passende og formentlig kun har til formål at få den politisk korrekte venstrefløj om bord. Hvad retten til abort har at gøre med bekæmpelse af barbarisk kønslemlæstelse, vil jeg aldrig kunne forstå.

Det ville være bedre at benytte denne lejlighed til at spørge os selv, om f.eks. islam i tilstrækkelig grad respekterer lighed mellem mænd og kvinder som grundlæggende værdi, og hvis svaret er nej, om der så bør være plads til islam i vores Europa.

  Anders Wijkman (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Den oprindelige initiativbetænkning om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder var vældig god, men den reviderede version, som vandt afstemningen, indeholdt en formulering, hvor forfatterne tilkendegiver et ønske om at indføre regelmæssige lægeundersøgelser af kvinder, der har fået asyl på grund af truslen om kønslemlæstelse. Det tilsigtede formål hermed er at forhindre, at der foregår kvindelig kønslemlæstelse i den modtagende EU-medlemsstat. Jeg mener, at tvungne lægeundersøgelser udgør en enorm krænkelse af privatlivet. Det skal være frivilligt at gå til lægen. Brugen af tvang i denne situation er fuldstændig uacceptabelt. Derfor stemte jeg imod den reviderede udgave.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Jeg har gjort en særlig indsats for at sikre, at det udvalg, jeg er formand for, kunne færdiggøre det arbejde, der skulle føre til vedtagelse af beslutningen. Der er ingen tvivl om, at det er et vigtigt emne.

Kvindelig kønslemlæstelse medfører alvorlige og uoprettelige skader på den fysiske og mentale sundhedstilstand hos de berørte kvinder og piger, det krænker dem som mennesker, og det overtræder deres integritet. I nogle tilfælde har det fatale følger.

I betænkningen opfordrer Parlamentet medlemsstaterne til at vedtage en forebyggende strategi med foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige piger, der ikke stigmatiserer indvandrersamfund, og som skal fungere gennem offentlige programmer og sociale tilbud med det formål at forhindre disse skikke og yde hjælp til ofre, som har gennemgået dem. I overensstemmelse med lovgivningen om beskyttelse af børn opfordres medlemsstaterne til at overveje, om truslen eller risikoen for lemlæstelse af en mindreårigs kønsdele ikke giver grund til indgreb fra myndighedernes side.

Medlemsstaterne skal udarbejde retningslinjer for sundhedspersonale, lærere og socialarbejdere med det formål på en taktfuld måde at informere forældre om risiciene i forbindelse med kønslig lemlæstelse af piger og kvinder, om nødvendigt med hjælp fra en tolk.

Men beslutningen indeholder også en opfordring til at støtte seksuel og reproduktiv sundhed. Dette begreb er aldrig blevet defineret af WHO eller af instrumenterne i den gældende fællesskabsret. Derfor udnyttes den af visse grupper til støtte for abort.

Jeg beklager, men af denne grund undlod jeg at stemme.

Betænkning af Graça Moura (A6-0092/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg har ved flere lejligheder talt til fordel for flersprogethed, så jeg tror, min holdning er ganske velkendt.

EU's sproglige og kulturelle mangfoldighed er en kæmpe konkurrencemæssig fordel. Efter min mening er det afgørende vigtigt i praksis at fremme programmer for sprogundervisning, kulturelle udvekslingsordninger og udvekslingsordninger for studerende, både i og uden for EU, som jeg gjorde, da jeg støttede Erasmus Mundus-programmet. Flersprogethed er helt afgørende for effektiv kommunikation og repræsenterer en måde at fremme forståelse mellem mennesker og dermed accept af forskellighed og mindretal på.

Sproglig forskellighed har også væsentlig indflydelse på EU-borgernes dagligliv på grund af mediernes udbredelse, stigende mobilitet, indvandring og voksende kulturel globalisering. Tilegnelse af et alsidigt udvalg af sproglige færdigheder har allerstørste betydning for alle EU-borgere, eftersom det gør det muligt for dem at drage den fulde økonomiske, sociale og kulturelle fordel af den frie bevægelighed i EU og af EU's relationer med tredjelande. Sprog er faktisk en grundlæggende faktor for social inddragelse.

Europas sproglige mangfoldighed repræsenterer derfor et vigtigt kulturelt aktiv, og det ville være en fejl, hvis EU begrænser sig til kun ét hovedsprog.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. – (PL) Flersprogethed i EU er en fantastisk egenskab i forhold til kontakter med tredjelande. Det kan give os en betydelig konkurrencefordel, og derfor bør uddannelses- og sproglige udvekslingsprogrammer støttes, men ikke kun i større byområder, hvor adgangen til disse ting allerede er lettere.

Når vi indfører sådan en politik, skal vi også huske, at europæerne, selv om de er forenet, først og fremmest er borgere i deres egne lande. Der skal drages omsorg for, at de kan identificere sig med deres eget sprog. Dette aspekt nævnes også i hr. Mouras betænkning.

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) EU bruger enorme summer af skatteydernes penge hvert år i flersprogethedens navn. For en organisation, der tilsigter at nedbryde forskellene mellem nationer og befolkninger, lægger EU temmelig stor vægt på sproglig nationalisme. Et eksempel herpå er indrømmelsen over for irske nationalister i form af, at irsk blev gjort til officielt sprog i EU.

De omkostninger og det bureaukrati, der følger af en forfejlet politik for flersprogethed, vil kun vokse, efterhånden som EU udvides yderligere. Mine vælgere er med rette bekymrede for det, de opfatter som ukritisk brug af offentlige midler til at tilfredsstille en politik, der ikke har den store praktiske anvendelighed ud over at være politisk staffage.

På trods af, at engelsk er blevet fællessprog i Parlamentet, ville jeg være tilbageholdende med at gøre det til det eneste arbejdssprog. I betragtning af EU's forkærlighed for harmonisering mener jeg, at et fælles sprog er et naturligt skridt på vejen mod en føderal superstat. Derfor mener jeg, at vi burde have en håndfuld arbejdssprog. Hvis FN kan klare sig med seks sprog til omkring 200 medlemsstater, er jeg sikker på, at EU også kan skære ned.

  Koenraad Dillen (NI) , skriftlig. – (NL) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi dens bestemmelser kunne blive anvendt uretmæssigt af visse mindretal i Flandern. Det er bestemt positivt at fremme især unge menneskers sproglige mangfoldighed i EU på enhver tænkelig måde, men en politik af den type må ikke indføres på bekostning af juridisk respekt for lokale sprog. Jeg tænker f.eks. på det nederlandske sprog i Vlaams-Brabant-provinsen i Flandern. Et europæisk agentur for sproglig mangfoldighed ville hurtigt blive til et middel for det fransktalende mindretal til at omgå den obligatoriske brug af nederlandsk i Flandern. Fortiden rummer talrige eksempler på, hvor lidt forståelse "Europa" har af specifikke situationer i medlemsstaterne. Det er op til indvandrere og mindretal at lære og at bruge det sprog, der hører til det område, hvor de bor. Det er dét, der vidner om sproglig mangfoldighed, ikke omvendt.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod det alternative beslutningsforslag vedrørende Graça Moura-betænkningen om "flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse," fordi fjernelsen af muligheden for, at forældre kan vælge det officielle sprog, deres børn skal undervises på, i lande eller regioner med mere end ét officielt sprog eller med regionale sprog, strider imod visse principper, som Parlamentet støtter.

I stedet henviser det alternative beslutningsforslag blot til behovet for at være særlig opmærksom på elever, der ikke kan undervises på deres modersmål, og nedvurderer dermed det grundlæggende princip om det vigtige behov for undervisning på modersmålet, ikke kun af hensyn til undervisningens succes i almindelighed, men også af hensyn til at lære andre fremmedsprog.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er generelt et meget positivt dokument, der indeholder forudsætninger og anbefalinger, som vi støtter. Det primære spørgsmål bliver, om det kan gennemføres, for der er meget, der skal gøres for at opnå det, dokumentet påstår, er afgørende, i lyset af den politiske retning, EU bevæger sig i.

På nogle af de berørte områder såsom visse europæiske sprogs dominans på bekostning af andre starter vi fra en klar negativ position. Hvad dette angår, vil vi påpege den sproglige og kulturelle isolation, som visse nationale politikker har henvist nogle etniske grupper i Europa til, hvilket har ført til betydelig diskrimination. Europas befolkningers specifikke kulturarv og disses videregivelse til kommende generationer er på spil.

Vi vil også fremhæve værdien af læreres, oversætteres og tolkes rolle som professionelle, hvis arbejde er vigtigt for undervisningen i, formidlingen af og den fælles forståelse af de sprog, der tales i EU.

Derfor beklager vi, at det alternative beslutningsforslag blev vedtaget, eftersom det udvander visse aspekter i Graça Moura-betænkningen, ikke mindst forsvaret af modersmålet og af forældres ret til at vælge det officielle sprog, deres børn skal undervises på i lande eller regioner med mere end ét officielt sprog eller med regionale sprog.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Junilisten mener, at kulturelle spørgsmål bør høre under medlemsstaternes politiske kompetence.

Denne betænkning indgår ikke i den lovgivningsmæssige procedure og repræsenterer ikke andet end Parlamentets føderalistiske flertals holdning om, at EU bør forøge sin indblanding på det kulturelle område yderligere.

Som sædvanlig insisterer Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg på at foreslå nye, bekostelige programmer og agenturer på EU-plan. Vi fra Junilisten tror ikke, at et flerårigt program eller et europæisk agentur om sproglig mangfoldighed og undervisning i sprog på EU-plan vil gøre nogen forskel for Europas omkring 500 mio. indbyggere, bortset fra at bebyrde skatteyderne endnu mere.

Vi tror heller ikke, at Kommissionens planer om informations- og bevidstgørelseskampagner vedrørende fordelene ved sprogundervisning vil have nogen virkning i den virkelige verden. Det er medlemsstaterne, som med deres uddannelsespolitik må motivere deres respektive borgere til at lære sprog. Det vedrører ikke EU.

Derfor har vi stemt imod denne betænkning.

  Adrian Manole (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Nu om dage lever Europa i en ny verden med globalisering, større mobilitet og indvandring samt med regional genopbygning og en forstærket rolle til grænseoverskridende regioner. Derfor skal flersprogethed tilbyde Europas borgere og vores samfund nye løsninger.

Jeg vil gerne gratulere ordføreren med betænkningen. Jeg håber også, at de ændringsforslag, vi har fremlagt, vil garantere gensidig respekt for sprog, herunder dem, der tales af nationale mindretal eller vores indvandrere, for vores levende sproglige arv er en skat, en ressource, som vi skal værdsætte.

For hver enkelt af os er sproget det mest direkte udtryk for vores kultur. Så ved at lære andre sprog opdager vi andre kulturer, værdier, principper og holdninger. I Europa kan vi opdage de værdier, vi har til fælles. Denne modtagelighed over for dialog er en væsentlig del af vores europæiske medborgerskab og en årsag til, at sprog udgør et fundamentalt element i det.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) På den ene side fremmer EU's sprogundervisnings- og udvekslingsprogrammer til millioner af euro flersprogethed, og på deres hjemmeside fremhæver de vigtigheden af flersprogethed som en afgørende faktor for at styrke EU's gennemsigtighed, legitimitet og effektivitet, men på den anden følger EU ikke selv disse principper. Selv det nuværende formandskabs hjemmeside tager ikke højde for, at tysk med en andel på 18 % er det sprog, som flest mennesker i EU har som deres modersmål, mens yderligere 14 % af EU's borgere taler det som fremmedsprog.

Der er EU gået glip af en lejlighed til at komme tættere på borgerne. I praksis ville en konsekvent anvendelse af de tre arbejdssprog tysk, engelsk og fransk gøre det muligt at nå ud til størstedelen af befolkningen. Eftersom ordføreren tilsyneladende er nået til en lignende konklusion, har jeg stemt for betænkningen.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Denne betænkning har endnu en gang vist, at forretningsordenens artikel 45, stk. 2 har alvorlige mangler. Den nye betænkning baseret på ændringsforslaget og det supplerende forslag vil gøre det muligt at ændre ordførerens oprindelige betænkning, som den blev vedtaget af det kompetente udvalg. Forslagsstillerne overtager betænkningen og indsætter nye afsnit, som ordføreren ikke har noget at skulle have sagt over for. På den måde bliver en betænkning, der er godkendt i et udvalg i form af et godkendt alternativ, erstattet med en ny tekst. Jeg betragter denne procedure som meget uretfærdig over for ordføreren. Jeg håber, at Parlamentet i den nærmeste fremtid vil tage denne procedure op til fornyet overvejelse og indføre en mere retfærdig løsning.

Jeg fandt hr. Graça Mouras betænkning meget afbalanceret, og derfor stemte jeg ikke for det alternative forslag fra PSE-, ALDE- og Verts/ALE-grupperne. Eftersom dette forslag gik igennem, kom den oprindelige betænkning ikke til afstemning. Jeg er enig med ordføreren i, at sproglig og kulturel mangfoldighed påvirker borgernes dagligliv i væsentlig grad. Det repræsenterer en enorm bonus for EU, og derfor skal vi støtte programmer i sprogundervisning og skole- og kulturelle udvekslinger inden for en ramme, der også rækker uden for EU.

Udvekslingsprogrammer for lærere på alle uddannelsesniveauer, hvor der undervises i forskellige fag på et fremmedsprog, er med til at forberede lærere, som derefter kan formidle deres sproglige ekspertise til elever og studerende i deres hjemlande. Jeg vil gerne opfordre medlemsstaterne til konsekvent at fokusere på at uddanne sproglærere og samtidig at sikre, at de modtager passende økonomisk kompensation.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN) , skriftlig. – (PL) Spørgsmålet om flersprogethed og bevarelsen heraf er en af Fællesskabets største udfordringer. Virkningerne af politikken om flersprogethed er vidtrækkende og tydelige, men hvis den anvendes forkert, kan resultaterne være ynkelige.

Et af Europas fortrin er dets multikulturelle natur, som også kommer til udtryk i flersprogethed. Samtidig er det en fælles forpligtelse baseret på behov og vanskeligheden ved at forvandle multikulturalisme til en klar styrke, som forener Fællesskabet, hvilket også vil have en effekt, der rækker ud over dets grænser og giver Europa sin retmæssige plads i verden. Så der er meget på spil. En dårlig politik om flersprogethed er baseret på at begunstige et eller flere sprog og henvise resten til marginalisering inden for alle dele af det offentlige liv. Gennem sin lovgivning og sine institutioner har EU enorme muligheder for at føre en god sprogpolitik. Det gør ansvaret så meget større.

Hr. Graça Mouras betænkning løser ikke alle problemerne i forbindelse med de forskellige europæiske sprogs ret til at sameksistere eller med de deraf følgende privilegier. Ud over officielle sprog tales der også et enormt antal andre sprog i Europa, som i varierende grad er truet af udryddelse. En egenskab ved en god politik for flersprogethed ville være at beskytte disse sprog. Betænkningen fokuserer imidlertid mere på at lære de officielle sprog end på at gennemføre tanken om flersprogethed. Dette spørgsmål har brug for en fornuftig politik med en evolutionær karakter, og jeg mener, at der bør vedtages en betænkning i denne retning.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Spørgsmålet om flersprogethed er afgørende vigtigt i en europæisk sammenhæng. Derfor har jeg deltaget i forskellige initiativer, der har til formål at fremme og sikre fuld respekt for flersprogethed. Det Europa, jeg tror på, er også et Europa med sproglig mangfoldighed. Af disse årsager identificerer jeg mig med hr. Graça Mouras oprindelige betænkning. Men ligesom ordføreren kan jeg ikke acceptere, at den rigtige tanke om respekt for sproglig mangfoldighed og for enkeltpersoners og familiers frihed kan eller skal bruges som våben i et argument for yderliggående nationalisme. Det er ikke og må ikke blive karakteren af vores debat.

Flersprogethed bliver fremmet og skal fortsat fremmes ud fra tanken om respekt for den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa i dette tilfælde. Men dette er hverken tiden eller stedet for en anden type kamp, især en, der forkaster subsidiaritet og frihed.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for hr. Graça Mouras betænkning om flersprogethed som et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse.

Især i min egenskab af universitetslektor støtter jeg kraftigt forslaget om at fremme sprogundervisning og udvekslingsprogrammer inden for de uddannelsesmæssige og kulturelle områder såsom de velkendte programmer for unges mobilitet. Disse ordninger, som styres af Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, tilfører betydelig værdi til studerendes uddannelseserfaring og bidrager dermed til EU's fremskridt mod et videnbaseret samfund.

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutningsforslag om "flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse" (2008/2225(INI)), fordi jeg mener, at kulturel og sproglig mangfoldighed i EU er en skat, der udgør et effektivt bidrag til "forenet i mangfoldighed." Jeg mener også, at skoleudvekslinger og kulturelle udvekslinger samt programmer til undervisning i fremmedsprog i lande både i og uden for EU er gavnlige og skal støttes.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Flersprogethed er utvivlsomt en af det forenede Europas største dyder. Sproglig kompetence bør være medvirkende til at forbedre ens kvalifikationer, finde et bedre job eller opnå nye interpersonelle kontakter. Årlige undersøgelser udført af sprogeksperter viser, at flersprogede mennesker er mere kompetente, har en større forestillingsevne og i højere grad tænker uden for kasser end ensprogede mennesker. De er også mere kreative og har bredere horisont. Jeg vil ikke nævne de åbenlyse fordele ved at være i stand til at kommunikere med et større antal mennesker, som ofte har en helt anden mentalitet affødt af andre kulturer eller mennesker.

Disse fordele ved flersprogethed viser, at vi alle må prioritere det at lære sprog. Det er derfor, det er så vigtigt, at alle Fællesskabets borgere får lige adgang til at lære sprog. Og derfor støtter jeg alle Kommissionens handlinger for at undersøge og evaluere det at læse fremmedsprog og metoder og programmer til indlæring af sprog. Efter min mening er målet hermed at harmonisere indlæring af fremmedsprog i hele EU i fremtiden, hvilket vil medføre større sproglig kompetence og i sidste ende afspejle antallet af højtkvalificerede borgere i Fællesskabet.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Flersprogethed er et stort aktiv for Parlamentet. Som det eneste parlament i verden med simultantolkning på 23 forskellige sprog bør vi gøre alt, hvad vi kan, for at bibeholde dette unikke aspekt af vores arbejde. Alle EU-borgere bør kunne læse om EU-institutionernes arbejde på deres eget sprog, og medlemsstaterne bør gøre alt, hvad de kan, for at give alle EU-borgere mulighed for at tale andre EU-sprog.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg støtter ubetinget EU's flersprogethed. Europas flersprogethed understreger dets kulturelle pluralisme, hvilket beviser dets enestående karakter. Borgerne i et forenet Europa bør konstant udbygge deres sprogkompetencer. Flersprogethed er et væsentligt element for europæisk integration, fordi det gør det muligt for EU's borgere frit at vælge, hvor de vil bo og arbejde. Samtidig er det nødvendigt at understrege betydningen af modersmålet som et middel til at få en passende uddannelse og faglige kvalifikationer.

Vi må være særligt opmærksomme på det vedvarende behov for at øge fremmedsproglæreres kvalifikationer og indføre nye undervisningsmetoder. Ordføreren understreger betydningen af at hjælpe de borgere, som gerne vil lære fremmedsprog på egen hånd, og bemærker samtidig vigtigheden af, at ældre tilegner sig fremmedsprog. Ligesom ordføreren mener jeg, at det er afgørende at yde borgerne permanent støtte til at lære fremmedsprog, og at dårligt stillede borgere bør have særlig opmærksomhed. Jeg tror, at sprogundervisning kan bekæmpe diskrimination og støtte integration i landene i et forenet Europa.

Jeg støtter fuldt ud Parlamentets krav i forhold til Europas flersprogethed.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Beslutningen om flersprogethed er et aktiv for Europa og et vigtigt skridt hen imod et uddannet Europa, for den insisterer på, at EU's officielle sprog anerkendes som værende ligeværdige inden for alle områder af det offentlige liv. Jeg tror fuldt og fast på, at Europas sproglige mangfoldighed repræsenterer et vigtigt kulturelt aktiv. Det ville være forkert, hvis EU var begrænset til kun ét sprog.

I beslutningen nævnes vigtigheden af flersprogethed, hvilket ikke kun gælder for de økonomiske og sociale områder, men også for den kulturelle og videnskabelige produktion og støtten til denne produktion, samt vigtigheden af litterære og tekniske oversættelser for EU's langsigtede udvikling.

Og sidst, men ikke mindst spiller sprog en vigtig rolle for at forme og styrke identitet.

Flersprogethed er et område med vidtrækkende konsekvenser. Det har enorm indvirkning på Europas borgeres liv. Det er en udfordring for medlemsstaterne at indarbejde flersprogethed, ikke kun i uddannelse, men også i alle fremtidige politikker.

Jeg er klar over, at beslutningen støtter undersøgelsen af et andet EU-sprog for embedsmænd, der kommer i kontakt med borgere fra andre medlemsstater i forbindelse med deres arbejde.

EU-institutionernes rolle er afgørende for at sikre overholdelse af principperne om lighed mellem sprogene, både i relationer mellem medlemsstater og i de enkelte EU-institutioner samt i relationerne mellem EU's borgere og nationale institutioner, fællesskabsorganer og internationale institutioner.

Jeg støttede beslutningen. Jeg gratulerer ordføreren, og jeg er stolt over at have været det første slovakiske medlem, der har startet en diskussion af flersprogethed inden for de institutionelle rammer ved hjælp af en skriftlig erklæring.

Betænkning af van Nistelrooij (A6-0083/2009)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for van Nistelrooij-betænkningen, fordi territorial samhørighed er vigtig for at sikre, at EU fortsætter sin holdbare og harmoniske udvikling og i stigende grad vil forvandle sin territoriale samhørighed og mangfoldighed til et aktiv.

Grønbogen repræsenterer et vigtigt skridt fremad i udviklingen af territorial samhørighed og EU's fælles ansvar. Den ansporer også til bred debat om emnet blandt de europæiske institutioner, nationale og regionale myndigheder, økonomiske og sociale partnere og andre aktører, der er involveret i europæisk integration og territorial udvikling.

De mest positive aspekter er den værdi, der tillægges det europæiske territoriums potentiale og dets mangfoldighed, samt de tre nøglebegreber for mere afbalanceret og harmonisk udvikling i hver region, nemlig reduktion af de negative virkninger i forbindelse med forskelle i tæthed, forbindelsen mellem territorier for at overvinde afstande og samarbejde for at overvinde opdeling.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg gratulerer hr. van Nistelrooij med hans betænkning og især med hans villighed til at acceptere de forskellige ændringsforslag til hans udkast til betænkning.

Jeg støtter fuldt ud betænkningen.

Jeg er fuldstændig enig i, at debatten om territorial samhørighed skal knyttes til debatten om fremtiden for EU's samhørighedspolitik, eftersom reformen af sidstnævnte skal indeholde konklusionerne om førstnævnte.

Jeg er enig i betænkningens vurdering af grønbogen og i dens analyse af begrebet territorial samhørighed, og jeg støtter dens anbefalinger for den territoriale samhørigheds fremtid, især i forhold til

- definitionen af territorial samhørighed,

- udgivelsen af en hvidbog om territorial samhørighed,

- styrkelse af målet om europæisk territorialt samarbejde,

- integration af territorial samhørighed i den fremtidige udvikling af alle fællesskabspolitikker,

- udarbejdelse af yderligere kvalitative indikatorer,

- måling af sektorspecifikke fællesskabspolitikkers territoriale indvirkning og forslag til måder at skabe synergier mellem territoriale og sektorspecifikke politikker på,

- udvikling af en omfattende europæisk strategi for regioner med specifikke geografiske egenskaber,

- etableringen af et omfattende system med gradvis overgangsbistand til overgangsområder samt

- udvikling af territorial forvaltning på flere niveauer.

Derfor stemte jeg for.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Ordføreren skriver i sin betænkning, at samhørighedspolitik er en af EU's mest vellykkede investeringer. Det er en forbløffende konklusion, ikke mindst fordi Den Europæiske Revisionsret så sent som i november sidste år bekræftede, at 11 % af de 42 mia. EUR, der i 2007 blev vedtaget inden for rammerne af EU's samhørighedspolitik, aldrig burde have været udbetalt.

Det lader ordføreren til at være fuldstændig klar over, og i punkt 17 opfordrer han inderligt dem, der er involveret i debatten om territorial samhørighed, til at undgå alle referencer til de budgetmæssige og økonomiske følger af den foreslåede politik. Lægge låg på det, med andre ord.

EU's samhørighedspolitik er dårligt udtænkt. Set ud fra et socioøkonomisk perspektiv, hvor man er nødt til at tage hensyn til skatteydernes penge, er det intet mindre end en komplet katastrofe. Junilisten stemte naturligvis imod den samlede betænkning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Hvad betyder Parlamentets forkastelse af vores beslutningsforslag om fremtiden for EU's samhørighedspolitik? Forslagene understregede, at

- strukturpolitik skal have fremme af real konvergens som sit primære og vigtigste mål ved at fungere som omfordelingsinstrument til fordel for de mindst udviklede lande og regioner i EU,

- målet om at reducere de mindst begunstigede områders sakken bagud må ikke komme i anden række i forhold til territorial samhørighed,

- der skal findes nye fællesskabsmidler til nye prioriteter, ikke mindst eftersom de nuværende fællesskabsmidler er utilstrækkelige til at opfylde behovene i forhold til real konvergens,

- der er behov for at styrke Fællesskabets budget for at fremme den økonomiske og sociale samhørighed på EU-plan,

- arealforvaltning og fysisk planlægning hører under hver medlemsstat,

- der skal vedtages foranstaltninger, der udligner de såkaldte statistiske virkninger, og

- konkurrenceevne ikke må blive en erstatning for konvergens i de medlemsstater og regioner, der sakker bagud i deres socioøkonomiske udvikling, og at samhørighedspolitik og de dertil knyttede økonomiske ressourcer ikke må underordnes den konkurrence og liberalisering, som Lissabonstrategien søger at fremme.

Et muligt svar kunne være, at den bekendtgjorte samhørighedspolitik som et absolut minimum faktisk er i fare…

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Territorial samhørighed anerkendes nu som et nøglemål for EU sammen med social og økonomisk samhørighed.

Territorial samhørighed handler dybest set om at opnå en afbalanceret udvikling i hele EU, og i denne sammenhæng bør det udgøre et centralt mål for alle fællesskabspolitikker. Det fremhæves i denne betænkning, at territorial samhørighed vil være særligt relevant for geografisk dårligt stillede områder såsom bjergområder og øer.

For at opnå det må Kommissionen nu gå videre med en lovpakke, der skitserer konkrete bestemmelser og politiktiltag vedrørende territorial samhørighed.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Debatten om territorial samhørighed er meget mere end en debat om budgettet eller om fællesskabspolitikker. Det er en debat om det styrende princip for et af de fundamentale og bærende begreber for idéen om Europa, sådan som vi ser den. Vurderingen af samhørighedspolitikken og ønsket om at finde de mest hensigtsmæssige løsninger i et Europa, der er udvidet til 27 medlemmer, og som i øjeblikket befinder sig i en økonomisk krise, fortjener derfor vores støtte og bifald. Det betyder dog ikke, at vi er enige med eller bifalder alt det, der står i grønbogen.

I lyset af de kriterier, som vi værdsætter, er de tre nøglebegreber i vurderingen korrekte, nemlig reduktion af de negative virkninger i forbindelse med forskelle i befolkningstæthed, forbindelser mellem territorier for at overvinde afstande og samarbejde for at overvinde opdeling. Men i betragtning af hvad det er, der er på spil, må det ikke føre til, at strukturstøttens størrelse afhænger af antallet af omfattede indbyggere, tværtimod. Idéen om territorial samhørighed må selv baseres på idéen om at gøre et område, som folk forlader, attraktivt og levedygtigt. Det er et af vores mål, som klart skal forfølges.

Idéen om samhørighed er i bund og grund en idé om solidaritet, som vi alle er bundet af, og som vi alle kan drage fordel af.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod hr. van Nistelrooijs betænkning om grønbogen om territorial samhørighed og status for debatten om den kommende reform af samhørighedspolitikken.

Årsagerne til min uenighed bunder i et andet syn på territorial samhørighed, hvorfor jeg føler, at jeg ikke kan støtte ordførerens betragtninger.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg er enig med ordføreren i, at vi er nødt til at definere princippet om territorial samhørighed tydeligere.

Betænkning af Vlasák (A6-0031/2009)

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for hr. Vlasáks betænkning om samhørighedspolitikkens bymæssige dimension i den nye programmeringsperiode. Jeg bor i Poznan, regionshovedstaden i Wielkopolska. Jeg ser næsten dagligt de positive virkninger af byens udvikling for hele regionen. Jeg tør endda vove det ene øje og sige, at den længe ventede synergi mellem by- og regionaludvikling er indtruffet.

Byudvikling har intet at gøre med lokal centralisme. De, der er imod store byers udvikling, er ofte ikke klar over disse byers vigtighed for de regioner, de ligger i. Nogle funktioner i storbycentrummer kan på grund af selve deres natur ikke flyttes til landområder. De personer, der administrerer byer, har et særligt ansvar. Deres opgaver vedrørende planlægning, arealforvaltning, social dialog, kultur og uddannelse samt skabelse af bæredygtige videnbaserede arbejdspladser, er alle meget komplicerede. Nogle af disse opgaver indebærer nært samarbejde med lokale myndigheder på andre niveauer.

Det er også vigtigt, at samhørighedspolitikkens bymæssige dimension ikke konkurrerer med, men supplerer udviklingen af landdistrikter. Både land og by kan og bør udvikle sig, og begge processer støttes af EU.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod hr. Vlasáks betænkning om samhørighedspolitikkens bymæssige dimension i den nye programmeringsperiode.

Selv om jeg forstår vigtigheden af bæredygtig byudvikling, mener jeg, at det bliver vanskeligt at opnå uden en fælles definition af "byområder".

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne betænkning og vil gerne benytte lejligheden til at fremme det synspunkt, at der er behov for en integreret tilgang til samhørighedspolitikken.

Men denne integration skal være et instrument til at videregive fordele med, ikke en foranstaltning, der kunne være begrænsende, og dette element skal overvåges nøje.

Bymæssig samhørighed er afgørende for bæredygtigt økonomisk og socialt fremskridt. I den forbindelse vil jeg fremhæve transportens og moderne transportinfrastrukturers rolle som afgørende for at kunne gennemføre samhørighedspolitikken i byområder.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Samhørighedspolitikkens bymæssige dimension skal opprioriteres.

Betænkning af Mikolášik (A6-0108/2009)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod hr. Mikolášiks betænkning om gennemførelse af strukturfondsforordningen 2007-2013: resultaterne af forhandlingerne om de nationale samhørighedsstrategier og de operationelle programmer.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Det er nødvendigt at overvåge gennemførelsen af strukturfondsforordningen 2007-2013 nøje for at sikre, at skatteydernes penge bruges fornuftigt, og for at gøre det muligt for os at foretage evalueringer ordentligt med henblik på programmer efter 2013.

Betænkning af Becsey (A6-0041/2009)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. – (PL) Små virksomheder spiller en væsentlig rolle for jobskabelsen i Europa, og vi burde gøre det nemmere for dem at drive virksomhed. Jeg vil gerne understrege, at jeg støtter alle initiativer, der tilsigter at fremme små virksomheder i EU og at hjælpe folk, der gerne vil være selvstændige.

Jeg støttede Becsey-betænkningen, fordi den ser positivt på mikrokreditinitiativer i Europa.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Et vellykket europæisk initiativ for mikrokreditter kunne hjælpe markant med at opnå de vækst- og beskæftigelsesmål, den fornyede Lissabonstrategi har fastlagt, og skabe en moderne, kreativ og dynamisk europæisk økonomi. Små virksomheder er en væsentlig kilde til vækst, beskæftigelse, forretningstalent, innovation og samhørighed i EU. Mikrokreditter støtter måske primært én af de fire prioriteringer fra Lissabonstrategien, nærmere bestemt skabelse af forretningsmuligheder ved at hjælpe folk med at blive socialt og økonomisk (gen)integreret og ved at beskæftige dem. Lissabonstrategien kan kun virkelig anses for vellykket, hvis beskæftigelsen vokser betydeligt. Udfaldet af et europæisk initiativ inden for mikrokreditter skal være moderne og give mest opmærksomhed til de målrettede grupper, der indtil nu ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Mikrokreditternes succes med at nedbringe fattigdom i udviklingslande, især i det sydlige Asien og i Latinamerika, har endnu ikke bredt sig i EU. Men behovet for mikrokreditter er stort, især blandt folk, der ikke kan få lån i den traditionelle banksektor. Som forretningsområde adskiller mikrokreditter sig fra traditionel bankvirksomhed. De ydes ikke kun på økonomisk grundlag og ikke kun med profit for øje, men også for at hjælpe med at fremme samhørighed ved at forsøge at integrere personer, der befinder sig i en ugunstig situation, og som ønsker at etablere en mikrovirksomhed.

Et vellykket europæisk initiativ til udvikling af mikrokreditter kunne hjælpe med at opfylde målene i den fornyede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse og med at gøre den europæiske økonomi mere innovativ, kreativ og dynamisk. Mikrokreditter kan især bidrage til frigøre økonomisk potentiale ved at støtte integration, hvilket er højt prioriteret, eller social og økonomisk integration af mennesker ved at gøre dem til selvstændige erhvervsdrivende.

Derfor støtter jeg ordførerens forslag. Han beder os vedtage passende nationale institutionelle, juridiske og kommercielle rammer, som vil fremme et miljø, der er gunstigere for udviklingen af mikrokreditter, og etablere en harmoniseret europæisk ramme for mikrofinansieringsinstitutter uden for banksektoren.

  Bogusław Liberadzki (PSE) , skriftlig. – (PL) Jeg stemte for betænkningen med anbefalinger til Kommissionen om et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen. Jeg er enig med ordføreren i, at små virksomheder er en væsentlig kilde til vækst, beskæftigelse, iværksætterevner, innovation og samhørighed i EU.

Vi bør understrege, at mikrokreditter ofte ikke kun ydes af økonomiske årsager og ikke kun med profit for øje, men også af hensyn til samhørigheden i et forsøg på at integrere eller genintegrere personer, der befinder sig i en ugunstig situation, i samfundet.

Jeg støtter vedtagelsen af betænkningen. Under henvisning til, at mikrokreditter kan bidrage til at frigøre forretningspotentiale ved at hjælpe folk med at blive selvstændige erhvervsdrivende, synes jeg, at denne metode skulle indføres i EU.

  Jamila Madeira (PSE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er afgørende vigtig for det arbejde, EU udfører i forhold til samhørighedspolitikken og samarbejds- og udviklingspolitikken.

Dette synspunkt fandt også bred støtte i Parlamentet i dets skriftlige erklæring P6_TA(2008)0199, vedtaget den 8. maj 2008, som jeg havde den ære at være en af de første underskrivere af.

Derfor stemte jeg for denne betænkning, for enhver form for investering og udvidelse på dette område er afgørende og presserende, især under den aktuelle økonomiske krise og finanskrise. Som følge heraf er specifik og omgående handling i forhold til at forøge systemets troværdighed og sammenhæng nu Kommissionens og Rådets mål.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Indtil videre er mikrokreditsystemers succes med at afhjælpe fattigdom i udviklingslande ikke blevet omsat til en EU-kontekst. Jeg støtter betænkningen, fordi et vellykket europæisk initiativ i forhold til mikrokredit kunne bidrage betydeligt til at opfylde målene i den reviderede Lissabonstrategi, eftersom små virksomheder er en væsentlig kilde til vækst, beskæftigelse, iværksætterevner, innovation og samhørighed i EU.

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) I øjeblikket er der diskussioner om igen at sætte kreditaktiviteter på dagsordenen. Under den nuværende økonomiske krise og især i lande som Rumænien, som i øjeblikket forhandler om lån fra internationale finansinstitutioner, er det afgørende vigtigt, at bankerne genoptager deres vigtigste funktion, hvilket er igen at yde lån til befolkningen.

Jeg føler, at hr. Becseys betænkning er nytænkende, fordi den bringer sagen tilbage på forhandlingsbordet, men fra en ny vinkel ved at søge uden for banksystemet for at finde løsninger på det aktuelle finansielle dødvande.

Betænkningen, som vedrører mikrokreditter, er rettet mod dårligt stillede grupper i samfundet såsom mindretal, romasamfundet og beboere i landdistrikter, der besidder uudnyttet potentiale og ønsker at etablere en lille virksomhed, men ikke kan, fordi de ikke kvalificerer sig til at opnå et lån fra et bankinstitut. Disse mennesker har ikke mange muligheder.

Derfor mener jeg, at hr. Becseys forslag om at etablere en fællesskabsfond til fremme af mikrokreditter til personer og selskaber uden direkte adgang til banklån og om at forbedre informationsniveauet om disse finansieringsinstrumenter er berettiget.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg vil undlade at stemme om hr. Becseys betænkning om et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen.

Jeg er enig med visse dele af betænkningen, men jeg er direkte imod flere andre dele, hvorfor jeg ikke kan støtte den fremlagte tekst fuldt ud og vil undlade at stemme.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Mikrokreditordninger kan hjælpe mange af verdens fattigste ud af absolut fattigdom, især kvinder. EU's institutioner og medlemsstater burde gøre mere for at støtte sådanne ordninger.