Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0268(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0109/2009

Forhandlinger :

PV 24/03/2009 - 9
CRE 24/03/2009 - 9

Afstemninger :

PV 25/03/2009 - 3.2
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0168

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 24. marts 2009 - Strasbourg EUT-udgave

9. EIB's og EBRD's årsberetninger for 2007 – Fællesskabsgaranti til EIB (forhandling)
Video af indlæg
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:

A6-0135/2009 af Mitchell for Økonomi- og Valutaudvalget om årsberetningerne for 2007 fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (2008/2155(INI));

A6-0109/2009 af Seppänen for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet (KOM(2008)0910 – C6–0025/2009 – 2008/0268(COD)).

 
  
MPphoto
 

  Esko Seppänen, ordfører. − (FI) Hr. formand! EU kan yde udviklingslande og andre lande uden for EU finansiel bistand i form af lån til lav rente fra Den Europæiske Investeringsbank. EU garanterer lånene på en sådan måde, at långiver ikke pådrager sig tab, og det kan finansiere sin egen lånoptagelse yderligere med penge fra markedet.

Da EU's garantier til Den Europæiske Investeringsbank blev fornyet og udvidet til at omfatte flere lande end tidligere, var Europa-Parlamentet af den opfattelse, at beslutningerne skulle træffes i henhold til den fælles beslutningsprocedure og endvidere henhøre under Europa-Parlamentets kompetenceområde og ikke bare Rådets. EF-Domstolen var enig, og derfor blev Rådets ensidige afgørelse hjemvist til behandling i henhold til den fælles beslutningsprocedure. Den nye afgørelse skal træffes inden den 6. november i år.

Nu behandler vi Kommissionens forslag til afgørelse, der må betragtes som midlertidigt, for Kommissionen skal inden udgangen af april næste år have udarbejdet et nyt, generelt forslag. Parlamentet har sat sit fingeraftryk på den "midlertidige" afgørelse, og det har Rådet accepteret. Det er et positivt tegn, at der efter nogle vanskelige forhandlinger nu er enighed mellem Rådet og Parlamentet, og at afgørelsen kan træffes i dag ved førstebehandlingen uden yderligere forhandlinger.

I den forbindelse vil jeg gerne takke repræsentanterne for det tjekkiske formandskab, som har gjort en stor indsats i Rådet for at skabe konsensus. Havde det ikke været for Tjekkiets aktive deltagelse, ville denne afgørelse aldrig være blevet truffet.

Alligevel er jeg nødt til at rette kritik mod alle dem, der skabte uro i Den Europæiske Investeringsbank. Den Europæiske Investeringsbank er vant til at få Europa-Parlamentets støtte til dette og hint, men denne gang har dens repræsentanter overset, at den fælles beslutningsprocedure finder anvendelse, og at Parlamentets beføjelser på dette område er udvidet betydeligt. Parlamentet ønskede at udøve sine beføjelser fuldt ud, hvilket ikke var muligt ved de tidligere høringsprocedurer. Det var efter min opfattelse helt uhørt, at Den Europæiske Investeringsbank, som er en af EU's institutioner, ikke viste lidt respekt for Parlamentets faste praksis, men tværtimod forsøgte at påvirke afgørelsen fra den politiske sidelinje.

Slutresultatet er imidlertid godt. Den Europæiske Investeringsbank fik det stort set, som den ville have det. Den fik Parlamentets sympati i en beslutningsprocedure, hvor Parlamentet dannede sin egen mening. Denne afgørelse støttes nu af langt de fleste politiske grupper, hvilket ikke ville have været tilfældet, hvis Den Europæiske Investeringsbanks tilgang var blevet vedtaget. Jeg takker EU's formandskab for at have opnået dette kompromis. Jeg takker også Budgetudvalget og dets skyggeordførere for at være nået til enighed med henblik på at få en afgørelse ved førstebehandlingen. Jeg er sikker på, at dette bliver en god afgørelse for alle berørte parter.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell, ordfører. − (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at sige, at jeg ikke bryder mig om den måde, hvorpå medlemmerne af Parlamentet får forkortet deres taletid. Hverken Rådet eller Kommissionen deltager i spørgetiden i denne uge. Folk kan komme og tale så længe, de vil. Medlemmer af Parlamentet, som forelægger betænkninger på vegne af Parlamentet, bliver uden varsel frataget ordet. Det er en skandaløs behandling af medlemmerne af Parlamentet.

Som ordfører vil jeg indlede med at byde formanden for Den Europæiske Investeringsbank, hr. Maystadt, og formanden for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, hr. Mirow, velkommen i Parlamentet. Det er første gang, at Parlamentet har udarbejdet en betænkning om aktiviteterne i både EIB og EBRD. Der hersker ingen tvivl om, at den aktuelle finansielle krise har fremhævet betydningen af EIB's og EBRD's arbejde. De to banker skal roses for deres bestræbelser på at håndtere den økonomiske krises virkninger. De forsøger begge to at løse de problemer, der opstår, og det skal de have ros for. Det er vigtigt, at vi behandler de to banker samtidig, så vi sikrer bedre samarbejde mellem dem og undgår overlapning.

De to banker bør sørge for maksimal synergi med henblik på at forberede og bidrage til det økonomiske opsving. Beslutningen om at øge udlånet til små og mellemstore virksomheder med 50 % er særlig tilfredsstillende. De oprindeligt planlagte 5 mia. EUR årligt til udlån til SMV'er er blevet forhøjet til 7,5 mia. EUR årligt i løbet af firårsperioden 2008-2011.

Et eksempel på ny finansiering er de 310 mio. EUR, som EIB for nylig godkendte til investeringer i SMV'er i Irland. EIB har gjort det klart, at der kan stilles flere midler til meget konkurrencedygtige renter til rådighed for irske og andre SMV'er. Efter min opfattelse bør Europa overveje noget i retning af den Marshallplan, der fungerede så godt efter Anden Verdenskrig.

Hvis EIB kunne overtales til at låne af f.eks. Kina for at investere i banken, kunne den bruge disse midler til at bidrage til at sætte skub i det økonomiske opsving, så det kom hurtigere. Disse lån kunne betales tilbage ved at afsætte en del af den ekstra told, som EU opkræver som følge af fornyet udenrigshandel, og nogle af de nye momsindtægter til dette formål. Det ville have den ekstra fordel, at det lettede presset på medlemsstaterne og deres individuelle krav om at overholde stabilitets- og vækstpagten med hensyn til yderligere låntagning.

I 2007 var EU's indgående investeringer i Kina 7,16 mia. EUR, mens Kinas indgående investeringer i EU kun var 0,6 mia. EUR. Både EU og Kina ville drage fordel af øget handel. Jeg er bekendt med kommissionsformandens, Økonomi- og Valutaudvalgets og Den Europæiske Centralbanks formands rejse til Kina før jul. Opfølgningstopmødet mellem EU og Kina giver håb.

Vi kom ud i uføre, fordi vi ikke fokuserede på problemerne. Det er på tide at begynde at sætte fokus på genopretning, bl.a. ved at gøre EU mere konkurrencedygtigt, som det foreslås i Lissabontraktaten. Jeg er meget tilfreds med de forslag, der bliver stillet om energikrisen og klimakontrol og navnlig EIB's rolle i den forbindelse. Jeg er også glad for, at EF-Domstolens nye afgørelse om fælles beslutningsprocedure er offentliggjort, og at Parlamentet nu spiller en større rolle i forbindelse med de to banker.

I min betænkning har jeg foreslået – hvilket udvalget støttede, og Parlamentet nok også vil støtte – at Kommissionen og de to banker regelmæssigt møder op i Økonomi- og Valutaudvalget for at redegøre for de to bankers rollefordeling og gennemførelse af politikkerne. Det vil være en meget positiv udvikling. Det, vi har brug for, er mere gennemskuelighed og ansvar. Vi hørte premierminister Brown tale om det i forbindelse med den internationale finanskrise. Vi bør overveje det, hvad angår Parlamentets ansvar for vores egne finansielle institutioner og for dem, der delfinansieres af finansielle institutioner.

Jeg bifalder bankernes hensigter, navnlig i forbindelse med klimakontrol og energi, og jeg håber, at Parlamentet vil støtte hovedpunkterne i min betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Joaquín Almunia, medlem af Kommissionen. – (ES) Hr. formand! I eftermiddag vil jeg på vegne af Kommissionen byde formanden for Den Europæiske Investeringsbank, hr. Maystadt, og formanden for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, hr. Mirow, velkommen. Jeg vil gerne takke dem begge, og ligeledes deres institutioner, for deres overordentligt positive samarbejde med Kommissionen, navnlig i denne vanskelige situation med økonomisk krise.

Hr. Seppänen! Mange tak for Deres ord og for Deres indsats som ordfører for betænkningen om et emne, som har været vanskeligt, men som har ført til et positivt resultat, som De selv sagde, nemlig aftalen ved førstebehandlingen om at løse de juridiske problemer, der var opstået vedrørende EIB's eksterne mandat.

Dette eksterne mandat giver os mulighed for gennem EIB's aktioner og i overensstemmelse med de europæiske politikker at træffe meget faste og effektive foranstaltninger inden for politikker og på områder af særlig interesse for EU og for alle EU's institutioner, deriblandt Parlamentet.

Kommissionen er tilfreds med, at Parlamentet fremover vil være direkte involveret i drøftelser om dette eksterne mandat. Vi må imidlertid også takke både Parlamentet og Rådet mange gange for den fleksibilitet, de har udvist i bestræbelserne på at opnå enighed hurtigt nok til at undgå inden årets udgang at skabe usikkerhed, eller øge den allerede eksisterende, om muligheden for fortsat at anvende dette eksterne mandats ressourcer og redskaber.

Den nye Kommission vil i begyndelsen af 2010 forelægge den pågældende retsakt for Parlamentet og Rådet. Vi håber, at vi endnu en gang ved førstebehandlingen kan sikre retlig stabilitet for et eksternt mandat, der som sagt giver mulighed for at udvikle europæiske politikker til gavn for os alle sammen.

Jeg vil også lykønske hr. Mitchell og takke ham for betænkningen. Det er første gang, at en betænkning har drejet sig om både Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Vi mener, at det er på sin plads at behandle disse to finansielle institutioner sammen, navnlig nu, hvor deres aktioners effektivitet skal tjene til at styrke vores politikker i forbindelse med den økonomiske krise, og hvor samarbejdet mellem disse to institutioner er særlig vigtigt.

Vi anmoder de to banker om at gøre en enorm indsats. I den genopretningsplan, der blev vedtaget i slutningen af 2008, anmodede vi de to institutioner om at øge deres udlånskapacitet betydeligt på et tidspunkt, hvor det også er vanskeligt for dem at rejse kapital i markederne.

De reagerer på denne opfordring til øget aktivitet ved at handle på de områder, som efter vores opfattelse skal prioriteres, som hr. Mitchell sagde, f.eks. små og mellemstore virksomheder, energieffektivitetssektoren og andre områder. Vi er især meget tilfredse med den aftale, de to banker har indgået med Verdensbanken i en fælles bestræbelse på at styrke deres finansielle instrumenter og forbedre deres effektivitet i forbindelse med anvendelse af deres udlånsinstrumenter i landene i Central- og Østeuropa, som befinder sig i en særlig vanskelig situation.

Vi håber, at forarbejdet og drøftelserne frem til næste år i den ekspertgruppe, som Rådet og Kommissionen har nedsat med hr. Maystadts samtykke, og som skal beskæftige sig med EIB's eksterne mandats fremtid, og ligeledes den strategiske gennemgang af EBRD, som også vil finde sted i begyndelsen af Parlamentets næste valgperiode og den næste Kommissions tjenesteperiode, på et tidspunkt hvor den økonomiske situation er mere stabil, giver os mulighed for fortsat at udnytte deres knowhow, udlånsfaciliteter, finansielle ressourcer, menneskelige ressourcer og erfaringer til at støtte de politikker, som vi alle sammen er enige om skal være dem, der bestemmer EU's udvikling i det kommende årti.

 
  
MPphoto
 

  Gabriele Stauner, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil redegøre for Budgetkontroludvalgets udtalelse om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning.

Budgetkontroludvalget opfordrer EIB til at spille en mere aktiv rolle og til at føre en mere aktiv politik til bekæmpelse af svig, der omfatter nultolerance over for svig, korruption, hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Uanset de bestræbelser, som EIB har gjort sig tidligere, og som vi bør anerkende, må den nu føre en politik, der ikke blot er nedfældet på papir, men også omfatter konkrete foranstaltninger og kriterier for gennemsigtighed med henblik på sporbarhed. Derfor bør virksomheder, der er fundet skyldige i korruption, ikke have lov til at låne, og informanter bør beskyttes effektivt. EIB's undersøgelsesfunktion og forebyggende funktion skal være mere fremtrædende end tidligere.

Især ønsker vi, at der i betragtning af den aktuelle finansielle og økonomiske krise gælder de samme tilsynsbestemmelser for EIB som for alle andre forretningsbanker, for uden reelt tilsyn kan EIB ikke være en troværdig aktør på kreditmarkedet. Der er også behov for uafhængige overvågningsstrukturer, som kan sikre kvaliteten af EIB's resultater og dens overholdelse af adfærdskodeksen.

Vores vigtigste budskab er, at Parlamentet i fremtiden bør udarbejde en særskilt betænkning om EIB's arbejde. Efter vores opfattelse vil en betænkning af denne art være både mulig og ønskelig, fordi medlemsstaterne er EIB's eneste aktionærer, hvilket betyder, at den har en direkte forbindelse med og dermed et direkte budgetansvar over for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Zsolt László Becsey, for PPE-DE-Gruppen. – (HU) Jeg vil allerførst lykønske de to ordførere med betænkningerne, og jeg er også tilfreds med, at dette spørgsmål, problemerne vedrørende de to finansielle institutioner, bliver behandlet samtidig. Jeg mener, at vi i fremtiden må undersøge disse to institutioner mere indgående.

Det første problem er dobbeltarbejde. Vi må lave en langsigtet arbejdsdeling mellem de to institutioner og muliggøre tættere samarbejde. Jeg så, at ordføreren tildelte større projekter til Den Europæiske Investeringsbank, mens aktiviteter forbundet med mindre virksomheder blev overladt til Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Under alle omstændigheder mener jeg, at der kræves en eller anden form for fordelagtig specialisering.

Det glæder mig, at Europa-Parlamentet omsider kan nå sine længslers mål og debattere, hvilke retningslinjer der skal følges i fremtiden. Jeg er forbeholden over for spørgsmålet om at vende udgående og indgående. For 12 år siden troede vi i Ungarn, at vi kunne glemme IMF én gang for alle, og nu er de her, og vi kaster os over dem for at optage lån.

For nogle få år siden troede vi ikke, at EBRD ville komme til at spille nogen vigtig rolle i f.eks. de medlemsstater, der er uden for euroområdet, og at EBRD i stedet for ville rette blikket østpå. Nu kan vi med glæde konstatere, at disse to institutioner sammen med Verdensbanken har muliggjort en stor centraleuropæisk fond.

Som formand for den relevante arbejdsgruppe i min politiske gruppe vil jeg gerne gøre opmærksom på, at finansiering af små og mellemstore virksomheder og disse virksomheders likviditet er helt afgørende. Derfor anmoder jeg om, at de optioner, der for nylig blev vedtaget, træder i kraft hurtigst muligt, så vi sammen med forretningsbankerne har reel mulighed for at tilvejebringe likviditet til især centraleuropæiske små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 

  Udo Bullmann, for PSE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi diskuterer den aktuelle økonomiske krise som et misforhold mellem deregulerede markeder på den ene side og manglende offentlig interesse på den anden. Det er ikke altid lykkedes os at skabe offentlig interesse for de finansielle markeder og for de virkelige økonomiske processer. Det er grunden til, at det i dag er vigtigt, at vi debatterer de offentlige investeringsbanker, som befinder sig på netop denne grænseflade, som lader markedet fungere, og som har et offentligt mandat til at varetage vores fremtidige interesser. Derfor forventer jeg, at vi i fremtiden får endnu mere brug for disse bankers formænd, som er til stede i dag, end vi har i øjeblikket og har haft tidligere.

Hr. Mitchells betænkning indeholder to hovedpunkter. Han opfordrer os til at finde en god arbejdsdeling, så de stærke sider udnyttes optimalt. Han foreslår også, at vi giver de to banker mulighed for at koncentrere sig om de opgaver, der venter i fremtiden. Det drejer sig om klimaændringerne, bekymringen for massearbejdsløshed og recession, medmindre der træffes forebyggende foranstaltninger, og de små og mellemstore virksomheders efterlysning af offentlig infrastruktur, så vi kan gøre fremskridt og få et pusterum og et overblik over situationen. Derfor takker jeg hr. Mitchell for hans udmærkede arbejde. Han har udarbejdet en positiv betænkning. Europa-Parlamentet har kæmpet for at bibeholde sin rolle, og det vil gøre mere brug af sin indflydelse i fremtiden. Det er budskabet fra min gruppe.

Jeg har en bemærkning til fru Stauner, som netop talte om tilsynsbestemmelserne. Offentlige banker skal naturligvis underkastes tilsynsbestemmelser og behørig kontrol. Men de kan ikke underkastes de samme tilsynsbestemmelser som normale banker, for så kunne de ikke påtage sig de risici, som vi ofte ønsker, at de skal påtage sig. Derfor går jeg ind for kontrol, men af en anden art.

 
  
MPphoto
 

  Wolf Klinz, for ALDE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling har levet i skyggen i lang tid. I de senere år har en stor del af offentligheden næppe været bekendt med deres eksistens. Jeg håber, at det vil ændre sig i disse tider med finansiel og økonomisk krise, for disse vigtige europæiske institutioner bliver mere betydningsfulde end nogensinde.

Som følge af de store beløb, som de to banker håndterer og tildeler i form af lån, er det afgørende, at de arbejder i henhold til klare kriterier og principper. Det er ingen garanti, selv om der er tale om offentlige institutioner. Vi har offentlige banker, f.eks. i Tyskland, som har tilsidesat disse principper og er kommet i vanskeligheder på præcis samme måde som mange private banker. Jeg håber at EIB og EBRD fastsætter deres prioriteringer på grundlag af meget nøje overvejelser, og at disse prioriteringer i fremtiden, når vi ser tilbage på denne periode, vil blive betragtet som korrekte og realistiske.

Det vigtige er, at bankerne, og det kan jeg kun støtte dem i, fortsat fokuserer på mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i Europas økonomi, og at de fokuserer på projekter, der helt klart opfylder kriteriet om bæredygtighed. Bankerne har en glimrende kreditvurdering, bedre end AAA. Det giver dem mulighed for at opnå og yde finansiering på forholdsvis gunstige vilkår. Vi må sørge for, at vi ikke lægger for stort pres på dem og, navnlig i krisetider, ikke forsøger at udnytte dem som en kapitalkilde på områder, hvor andre kapitalkilder allerede er ved at tørre ud.

Det glæder mig, at medlemmerne af Europa-Parlamentet skal være med til at fastsætte prioriteringerne fra næste år og fremefter. Det vil efter min mening være et udgangspunkt for godt og konstruktivt samarbejde, at bankerne er endnu mere ansvarlige over for Parlamentet, end de har været tidligere.

Til sidst vil jeg opfordre de to banker til at intensivere bestræbelserne og til at sikre, at deres aktiviteter ikke overlapper hinanden. De bør tværtimod supplere hinandens arbejde og samarbejde komplementært.

Jeg mener også, at det er vigtigt, at EBRD fortsat spiller en rolle i overgangslandene, for vi må ikke svigte disse lande og slet ikke i krisetider.

 
  
MPphoto
 

  Sepp Kusstatscher, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst takke ordførerne for de to betænkninger, som Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance støtter. Vi går ind for, at Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter udvides i udviklingslandene. Vi har længe kæmpet for EIB-projektstøtte til at overholde sociale og miljømæssige standarder og værne om menneskerettighederne. Det vil nu ske i praksis på grund af fællesskabsgarantien til EIB-projekter. Vi takker Budgetudvalget, som har taget dette punkt op og med succes har ført det igennem sammen med Rådet.

EIB er et meget vigtigt redskab i EU, som sikrer, at medlemsstaternes sociale, miljømæssige og økonomiske udvikling kan kontrolleres. Derfor anmoder jeg om nærmere kontrol end den, der er blevet udført tidligere, af alle projekter, som EIB støtter, for at fastslå, om den samfunds- og miljømæssige bæredygtighed og rentabilitet virkelig kan garanteres. Det er især vigtigt under den aktuelle finansielle og økonomiske krise.

F.eks. ville det være en alvorlig fejltagelse, hvis EIB støttede store projekter som broen over Messinastrædet eller Brennerbasetunnellen til højhastighedspassagertog. Disse projekter kræver meget maskineri og er meget kapitalintensive. Støtte til modernisering og udvidelse af eksisterende infrastruktur er langt mere fordelagtig for arbejdsmarkedet og miljøvirkningerne.

Den kvantitative vækst hidrører fra en forældet filosofi om "hurtigere, højere, længere". Vi må have en bæredygtig social- og miljøpolitik af hensyn til både borgerne og miljøet.

 
  
MPphoto
 

  Konstantinos Droutsas, for GUE/NGL-Gruppen. – (EL) Hr. formand! I betænkningen bifaldes de to bankers aktiviteter, men deres ansvar for og bidrag til den kapitalistiske krise nævnes ikke. EIB har påtaget sig rollen som långiver til banker og virksomheder med det formål at støtte kapitalens profitter.

EU's genopretningsforanstaltninger ledsages af obligatoriske finansielle forsigtighedsforanstaltninger. EU er kendetegnet ved Lissabonstrategiens, stabilitetspagtens og Maastrichttraktatens græsrodsfjendtlige politik, som har til formål at lægge krisens byrde på arbejdernes skuldre ved at skære ned i lønningerne, gøre fleksible ansættelseskontrakter til reglen og skabe arbejdsløshed og med nye forsikringsfjendtlige omslag.

Et typisk eksempel er Grækenland. To gange på fem år er proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud blevet indledt mod Grækenland. Kommissionen kræver permanente og varige foranstaltninger, dvs. yderligere foranstaltninger til at skære ned på de sociale udgifter, navnlig til folkesundhed og pleje, mens den private sektor på dette område bliver rigere. Samtidig kræver den højere skatter på basale forbrugsvarer og højere momsafgifter.

Den eneste tilgang, der er i græsrøddernes interesse, er at forkaste de foranstaltninger, som kapitalen pålægger os, og som stort set alle de kræfter, der støtter Maastricht og EU, er enige i, og at danne en socialpolitisk alliance, der går ind for græsrodsøkonomi og græsrodsmagt.

 
  
MPphoto
 

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det, der bekymrer mig mest, er forestillingen om, at Den Europæiske Investeringsbank har stor betydning for løsningen af den finansielle krise – at den på en eller anden måde kan optræde som et europæisk organ, der kan skabe incitamenter, når medlemsstaterne tydeligvis har undladt at samordne deres egne incitamenter.

Faren er, at dens misundelsesværdigt høje kreditvurdering kan blive sænket, som det er sket for nogle af vores regeringer, hvis den udvider sine aktiviteter for meget og støtter forretningsbanker og regeringer – hvilket er blevet foreslået.

EIB har en gearing på ca. 35 gange, og dens aktionærer er medlemsstaternes regeringer. Det ville være en alvorlig sag, hvis den gik rabundus ligesom nogle af vores forretningsbanker. I betænkningen opfordres EIB og Kommissionen endog til at øge udlåningen ved at eksperimentere med nye og innovative finansielle instrumenter. Jeg troede, at verden havde fået nok af smarte finansielle fiduser.

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg vil allerførst takke vores finske kollega Esko Seppänen for hans indsats, som bidrog til, at der blev opnået et kompromis med Kommissionen og Rådet om EIB-lån og fællesskabsgarantier.

Efter at Parlamentet vandt sagen ved EF-Domstolen, blev den pågældende rådsafgørelse som bekendt annulleret, men den skal være gældende i et år, indtil der er vedtaget en ny afgørelse. Kommissionen foreslog den fælles beslutningsprocedure, og i morgen skal vi stemme om det kompromis, der blev indgået under trepartsmødet, og afslutte den fælles beslutningsprocedure.

Det er vigtigt at huske på, at EIB oprindeligt blev oprettet til finansiering af operationer inden for EU. Fællesskabsgaranti til EIB mod tab og lånegarantier er derfor grundlaget for dens aktiviteter uden for EU. Det forslag, vi behandler i dag, omfatter ca. 10-15 % af EIB's aktiviteter, dvs. dens aktiviteter uden for EU i landene i førtiltrædelsesfasen, Middelhavslandene, Asien, Latinamerika og Sydafrika. Disse EIB-aktiviteter er særlig relevante i mellemindkomstlande og inden for infrastruktur og finans- og handelssektoren. De er af største betydning i en situation med global finansiel krise og recession.

Det glæder mig, at vi formåede at opnå et kompromis om alle de vigtigste spørgsmål, f.eks. fristen for forelæggelse af et nyt forslag til afgørelse, som nu er den 30. april 2010, og udløbsklausulen, som er 18 måneder efter fristen, dvs. den 31. oktober 2011.

Europa-Parlamentet ændrede Kommissionens forslag og påpegede betydningen af respekt for menneskerettighederne, udviklingspolitikker, diversificering af energikilderne, anmodning om strategiske dokumenter og større gennemsigtighed i EIB's politikker og aktiviteter.

Resultatet er godt, og jeg håber, at kompromiset i morgen bliver vedtaget med det fornødne flertal. Jeg regner med alle Parlamentets politiske gruppers støtte.

 
  
MPphoto
 

  Paulo Casaca (PSE).(PT) Hr. formand! Jeg tilslutter mig mine kollegers ros af det fremragende arbejde, som vores ordfører i Budgetudvalget har udført, og af den måde, hvorpå han kæmpede for Europa-Parlamentets rettigheder og beføjelser.

I henhold til EF-Domstolens dom af 6. november 2008 har Europa-Parlamentet fulde medbestemmelsesbeføjelser på dette område. Desuden har Den Europæiske Investeringsbank et klart mandat til at støtte bæredygtig økonomisk og social udvikling, integration af udviklingslande i verdensøkonomien, kampagnen mod fattigdom og landenes overholdelse af retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder.

Vi vil sikre, at EIB's investeringer forfølger disse mål.

 
  
MPphoto
 

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE).(LT) Hr. formand! Den Europæiske Investeringsbank er verdens største bank, og det står klart, at den er vigtig for udviklingen af økonomien på og uden for EU's indre marked. Der bliver for øjeblikket stillet mange forslag om udvidelse af Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter. Jeg er medlem af Økonomi- og Valutaudvalget, men alligevel kan jeg ikke huske alle forslagene. Det lader til, at alle nu ved, hvad Den Europæiske Investeringsbank skal gøre. Der er også mange forslag om igen at evaluere EIB's aktiviteter uden for EU. Det dokument, som ordføreren har udarbejdet, har specifikt til formål at udvide gyldigheden af Fællesskabets garantier til at omfatte tab i forbindelse med EIB's lån til projekter uden for EU.

Forslagenes variation viser tydeligt, at vi må have en bredere debat om Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter og om, hvilken retning de skal udvikle sig i. Jeg håber, at Kommissionen vil give sig tid til at undersøge dette problem nærmere i forbindelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Hvad angår de garantier, som Den Europæiske Investeringsbank tilbyder, er der fastsat mange nye betingelser af hensyn til menneskerettighederne og lige udvikling. Det er et godt initiativ, men EU bør i sin udenrigspolitik forsøge at få andre banker, der opererer i tredjelande, til også at gennemføre deres aktiviteter på grundlag af disse principper. Først da vil der være lige konkurrence uden for EU, og Den Europæiske Investeringsbank vil ikke risikere at få mange tab.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE).(FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Maystadt! Mit første spørgsmål vedrører betænkningen om Den Europæiske Investeringsbank. Jeg spekulerer på, om den tilsyns- og overvågningsenhed, som Parlamentet har krævet, er blevet oprettet. Hr. kommissær! Jeg forstår ikke, hvorfor De ikke tager det initiativ, der påhviler Dem i henhold til artikel 105, til at henvise dette til Rådet, så Den Europæiske Centralbank kan iværksætte en sådan enhed. De har svaret mig meget undvigende, og det er beklageligt.

Jeg vil også tale om garantien. Jeg forstår ikke, hvorfor den garanti, der gives på denne måde, ikke betales. Ud af en samlet planlagt garanti på ca. 30 mia. EUR ville det repræsentere et tab af midler på 30-100 mio. EUR for EU's budget. Jeg forstår heller ikke, hvorfor Budgetkontroludvalget, som er kompetent i spørgsmål vedrørende Den Europæiske Investeringsbank, ikke er blevet anmodet om at afgive udtalelse om garantien til EIB.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE).(PL) Hr. formand! Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling er to overordentlig magtfulde institutioner, der kan støtte regional udvikling både i EU og i tredjelande. Det er især tydeligt i dag med den finansielle krise og den deraf følgende begrænsede adgang til lån til investeringer.

Da de fleste banker skar kraftigt ned på lån til EU's nabolande til deres finansielle programmer, fremmede både EIB og EBRD energisk investeringer i transport og miljø.

Samtidig er Den Europæiske Investeringsbank en vigtig kilde til lån og lånegarantier for de europæiske små og mellemstore virksomheder. I disse vanskelige tider er dette en uvurderlig støtte til iværksættere. Det er også vigtigt, at de seks målsætninger, som Den Europæiske Investeringsbank har fastsat, omfatter sikring af konkurrence om bæredygtig og sikker energi til EU.

 
  
MPphoto
 

  Thomas Mirow, EBRD. − (EN) Hr. formand! Mange tak for denne betænkning og muligheden for at fortsætte den debat, der blev indledt med udvalget i november. Den er især rettidig og relevant af tre grunde.

For det første gør den finansielle og økonomiske krise enhver tilskyndelse til øget samarbejde mellem EBRD og EIB mere relevant end nogensinde. Men krisen betyder også, at samarbejdet mellem offentlige internationale finansielle institutioner ikke længere blot er et politisk ønske, men en klar nødvendighed.

Som følge af den dramatiske udtørring af de private kreditstrømme mødtes vi i sidste måned med Verdensbankgruppen for at iværksætte den fælles IFI-handlingsplan til støtte for banksystemer og lån til realøkonomien i Central- og Østeuropa.

Det er en pakke på 24,5 mia. EUR i 2009-2010, og EBRD bidrager til den med 6 mia. EUR. I handlingsplanen anerkendes det, at en effektiv krisereaktion på Europas integrerede finansielle markeder kræver, at alle interessenter handler hurtigt og samordnet. Det gælder moderselskaber, der ejer en stor del af regionens finansielle sektorer, store lokale banker, grænseoverskridende bankgruppers hjemlandes og værtslandes myndigheder, europæiske institutioner og IFI'erne. Vi samarbejder med alle disse interessenter om at gennemføre planen, og vi udvikler de dermed forbundne samordnings- og samarbejdsmekanismer.

Vi kan konstatere – som vi gjorde det i august sidste år i forbindelse med den konfliktudløste bankkrise i Georgien – at denne form for IFI-samarbejde, som var et resultat af nødvendigheden, er det, der fungerer bedst.

For det andet giver nye strukturer for samarbejde mellem EBRD og EIB os nogle glimrende nye muligheder for at samarbejde i EU-regi.

Jeg tænker især på investeringsrammen for Vestbalkan, der nu bliver lanceret, og det østlige partnerskab, som Det Europæiske Råd for nylig bekendtgjorde, der vil bygge på det gode samarbejde, som vi allerede har etableret gennem vores aftalememorandum og naboskabsinvesteringsfaciliteten.

Disse initiativer, der er fremmet med fællesskabsmidler, får os til sammen at arbejde konkret med specifikke projekter og programmer ved at kombinere de enkelte institutioners styrke, og de er dermed en fremragende smeltedigel, hvor vi kan forme udviklingen af vores fælles arbejde.

Jeg mener, at det er i denne sammenhæng, vi kan finde de arbejdsfordelinger, anvendelser af fælles ekspertise og nødvendige samarbejdsmekanismer, herunder fælles standarder, som De har efterlyst.

For det tredje er Europa-Parlamentets synspunkter et positivt bidrag til de tidlige faser af EBRD's fjerde oversigt over kapitalforsyning, som vi afslutter på vores årsmøde i Zagreb i maj 2010.

EBRD har reageret proaktivt på krisen, for ved at støtte vores kunder i transaktionslande udvider vi vores instrumenter. Det er vores mål at investere 7 mia. EUR i 2009 – en stigning på over 20 %.

Samtidig må vi erkende, at vores risikoeksponering også bliver større. Den aktuelle situations fulde virkninger på vores portefølje og på udviklingen af vores virksomhed er endnu ikke tydelige. Men betydningen af vores partnerskab med EIB og EU, når vi skal opfylde vores forpligtelser, både over for vores ejere og over for vores transaktionslande, er tydeligere end nogensinde.

 
  
  

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Philippe Maystadt, formand for EIB. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at takke Dem alle sammen for endnu en gang at give os mulighed for at fortsætte den konstruktive dialog, som Den Europæiske Investeringsbank og Parlamentet efterhånden har haft i nogle år.

Jeg er især tilfreds med at få lejlighed til at diskutere de to betænkninger, som vi har fået forelagt i dag – hr. Mitchells og hr. Seppänens – for de er interessante, og der rejses meget relevante spørgsmål i dem. Jeg håber, at vi får mulighed for at vende tilbage til disse spørgsmål senere.

I dag står vi over for en usædvanlig alvorlig krise – nok den mest alvorlige krise siden Anden Verdenskrigs afslutning – og derfor er det helt naturligt, at medlemsstaterne opfordrer de to institutioner til at forsøge at bidrage til EU's reaktion på krisen. Som bekendt har medlemsstaterne, som er vores ejere, i denne sammenhæng anmodet EIB om at øge sit udlånsvolumen betydeligt i 2009, en forøgelse på ca. 30 % i forhold til de oprindelige prognoser, og om at kanalisere denne supplerende indsats ind i tre områder, nemlig lån til banker for små og mellemstore virksomheder, energi, navnlig bekæmpelse af klimaforandringer, og en særlig indsats for de lande, der er hårdest ramt af krisen.

Hvor langt er vi i dag? Jeg vil give Dem statistiske oplysninger for de tre sidste måneder af 2008 – altså fra det tidspunkt, hvor EIB fik de første henvendelser – og de to første måneder af 2009. I løbet af de fem måneder udlånte vi over 31 mia. EUR, hvilket svarer til en forøgelse på 38 % i forhold til den samme periode i slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008. På det første område, lån til små og mellemstore virksomheder, blev der udstedt 5,6 mia. EUR i lån i løbet af denne korte periode. Flere af Dem har understreget betydningen af at hjælpe små og mellemstore virksomheder i den aktuelle situation. Faktisk gør vi en særlig indsats på dette område, og jeg kan allerede sige til Dem, at målet om at frigive 15 mia. EUR af disse lån i løbet af 2008 og 2009 vil blive overskredet.

Hvad angår det andet mål, energi og bekæmpelse af klimaforandringer, har vi også gjort en særlig indsats, og det er i denne sammenhæng, finansieringen af bilindustrien skal ses. Det skal stå helt klart, at vores finansiering i denne sektor gælder projekter, der omfatter forskning, udvikling og produktion af miljøvenlige biler, dvs. biler, der lever op til EU's nye standarder med hensyn til reduktion af CO2-emissioner.

Hvad til sidst angår det tredje område, hjælp til lande, der er hårdest ramt af krisen, udstedte vi i løbet af den samme fem-måneders-periode 910 mio. EUR i lån i Ungarn, 600 mio. EUR i Letland, 1 mia. EUR i Rumænien og 1,1 mia. EUR i Litauen.

Derfor mener jeg, at jeg kan sige, at vi har gjort vores bedste for at efterkomme medlemsstaternes anmodning og for at træffe de aftalte foranstaltninger omgående. Hr. Mirow har allerede omtalt den fælles internationale IFC-EBRD-handlingsplan om bistand til banksektoren i Central- og Østeuropa.

Denne udvidelse af vores udlånsvolumen er naturligvis kun mulig, fordi vores ejere har besluttet at forhøje kapitalen – det kommer ikke til at koste medlemsstaterne noget. Det blev imidlertid besluttet, at ejerne skulle godkende, at vores reserver blev omdannet til kapital.

Flere af Dem har stillet spørgsmål om overvågningen af og tilsynet med EIB, og det spørgsmål er efter min opfattelse fuldstændig legitimt. Når en finansiel institution vokser på den måde, er det normalt, at der er bekymring over, hvordan den bliver overvåget. Der er det allerede eksisterende, som ikke er så lidt, nemlig en vis intern overvågning og frem for alt ekstern overvågning udført af et uafhængigt revisionsudvalg, der refererer direkte til vores styrelsesråd. I øvrigt er der i Lissabontraktaten fastsat bestemmelser om at styrke dette revisionsudvalg med indlemmelse af personer, som har dokumenterede erfaringer med banktilsyn.

Kan vi gå længere? Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Revisionsretten allerede overvåger alle EIB's aktiviteter, når de omfatter anvendelse af midler fra fællesskabsbudgettet. Bør vi gå mere i retning af et formelt banktilsynssystem? Det var det, fru Stauner håbede på. Hr. Bullmann påpegede, at tingene måske ikke var så ligetil. Det er i hvert fald værd at overveje. I dag kan jeg blot bekræfte, at EIB er helt åben over for at blive underkastet formelt banktilsyn, hvis det anses for at være hensigtsmæssigt.

For øjeblikket har vi sideløbende med tilsynsudvalget for finanssektoren i Luxembourg organiseret en slags uformelt tilsyn.

Som svar til hr. Audy vil jeg sige, at den foranstaltning, som han sidste år anmodede Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS) om at træffe, er blevet truffet. Derfor har vi forhørt os hos CEBS, men det oplyste, at det ikke selv havde nogen beføjelse på området, og at det ikke engang kunne påtage sig rollen som rådgiver. Derfor er vi stadig afhængige af dem, der ønsker at tage et initiativ på dette område. Jeg vil gerne gentage, at vi er åbne for den slags initiativer.

Til sidst et par ord om samarbejdet mellem de to institutioner. Hr. Mirow har allerede sagt, at det udviklede sig positivt, navnlig i Vestbalkan og med vores naboer i Øst, senest i Tyrkiet. Jeg vil overholde taletiden og nøjes med at sige, at vi er helt enige i henstillingerne i hr. Mitchells betænkning. Vi mener, at det vil være i de to institutioners og også i låntagernes interesse, at vi får en mere rationel og funktionel arbejdsdeling.

Til sidst et par ord om hr. Seppänens betænkning. Vi værdsætter virkelig hr. Seppänens konstruktive tilgang. Han foreslår en midlertidig løsning, hvor EIB får mulighed for at fortsætte aktiviteterne, men hvor der fastsættes en dato for en grundig debat om den rolle, som EIB bør spille uden for EU. Jeg er ikke i tvivl om, at det er en debat, som vi kommer til at bruge nogen tid på, og som er kommet på det helt rigtige tidspunkt.

 
  
MPphoto
 

  Joaquín Almunia, medlem af Kommissionen. – (ES) Hr. formand! Jeg takker alle medlemmer, der har taget ordet under denne debat. Jeg mener, at de fleste af indlæggene var udtryk for en høj grad af enighed og konsensus om de retningslinjer, som formændene for de to banker netop har skitseret, i denne krisetid, som også er mulighedernes tid. Ved hjælp af deres ressourcer og foranstaltninger forsøger de at støtte vigtige politikker i EU vedrørende bl.a. energieffektivitet, bekæmpelse af klimaforandringer, støtte til små og mellemstore virksomheder og støtte til ren teknologi i sektorer, der er meget hårdt ramt i øjeblikket, f.eks. bilindustrien.

Jeg mener, at der også er meget bred enighed om, at det er nødvendigt i videst muligt omfang at intensivere de to bankers indsats i de lande, der er særlig ramt af krisen, både i og uden for EU. Jeg er enig med de medlemmer, der har anmodet bankerne om at gøre mere. Jeg er ikke enig med den person, der sagde, at bankerne skulle gøre mindre og være mere forsigtige på dette vanskelige tidspunkt. Jeg mener faktisk, at eksistensen af banker som Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling er særlig berettiget på et tidspunkt som dette.

Til sidst vil jeg sige lidt om udsagnene om tilsynet med EIB. Det glæder mig, at hr. Maystadt har vist sin åbenhed, som jeg har set tidligere, over for at drøfte dette problem og finde en løsning på det, hvilket også blev nævnt under debatten sidste år.

Kommissionen er naturligvis rede til straks at samarbejde med hr. Maystadt om at finde de mest effektive redskaber, der samtidig overholder vores regler, for at opnå en løsning på et så vigtigt problem, navnlig på et tidspunkt hvor EIB og EBRD er nødt til at søge til markeder, hvor det er vanskeligere end tidligere at rejse kapital på gunstige vilkår og med den højest mulige gearing, som de to banker arbejder med.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell, ordfører. − (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren og de to formænd for deres bidrag og ligeledes de medlemmer af Parlamentet, der deltog i debatten.

Jeg vil svare med tre korte bemærkninger. Hr. Maystadt sagde, at EIB's supplerende finansielle støtte vil sikre hurtige udbetalinger og bidrage til realøkonomien, navnlig ved at beskytte gode projekter og bistå levedygtige virksomheder i disse vanskelige tider. Det er meget opmuntrende. Jeg mener, at vi bør støtte virksomheder i vanskeligheder mest muligt for at give dem den kredit, der er nødvendig for at holde deres virksomheder i gang og sikre, at ingen arbejdspladser går tabt.

I betænkningen opfordres der dog til forsigtighed i forbindelse med kommercielle bankers anvendelse af EIB's lån og til indgåelse af en streng adfærdskodeks mellem kommercielle banker og EIB i denne forbindelse. Jeg håber, at medlemmerne bemærkede det i nogle af indlæggene.

For det andet er Europa præget af frygt. Boligpriserne styrtdykker fortsat i nogle lande, og folk holder på deres opsparinger. For at bekæmpe virkningen af denne stramning må vi begynde at tale om genopretning. Vi var uforsigtige inden krisen. Nu er vi uforsigtige igen. Opsvinget kommer. Det bliver måske i slutningen af i år eller til næste år, men det kommer. Vi må begynde at tale om og forberede genopretningen, og vi må frem for alt være konkurrencedygtige nok til at drage fordel af den. Det opfordrer jeg på det kraftigste de tre institutioner, der er repræsenteret her i dag, og Parlamentet til.

Endelig er det nødvendigt, at EIB og EBRD samarbejder med andre internationale og regionale finansielle institutioner – f.eks. Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank og Den Afrikanske Udviklingsbank – for at fremme udvikling i områder længere væk fra Europa. Disse banker har en positiv virkning på bistandsydelsen til udviklingslande, men jeg mener, at denne virkning skal vurderes behørigt.

Finansieringen af jordkøb i udviklingslande skal ses som en investeringsudgift i henhold til EIB's eksterne udlånsmandat. Jeg har rejst dette spørgsmål ved flere lejligheder. Der har været hungersnød i mit hjemland, Irland. Vi oplevede alle mulige ting, som befolkningen i afrikanske lande oplever nu. Det, der ændrede den nordøstlige del af øen, var, at alle investerede i små jordlodder.

Se på denne model for udviklingslandene. Vi har brug for dem som fremtidige samhandelspartnere, og jeg opfordrer indtrængende de to banker til at overveje det, jeg lige har sagt, for jeg mener, at det er en måde at hjælpe udviklingslandene på. Storbritanniens premierminister rejste dette spørgsmål for nogle få minutter siden, og jeg anmoder de to banker om at overveje det.

Hr. formand! Jeg takker for muligheden for at afrunde denne debat. Jeg håber, at vi fortsat vil gøre fremskridt i en atmosfære af gensidigt samarbejde til gavn for Europa.

 
  
MPphoto
 

  Esko Seppänen, ordfører. − (FI) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg bemærker, at der er bred enighed i Parlamentet om retsgrundlaget for EIB's nye eksterne udlånsmandat.

Da repræsentanterne for EIB kom for sent og ikke hørte mit indledende indlæg, vil jeg gøre dem opmærksom på, at der nu bliver truffet afgørelse om denne sag i henhold til den fælles beslutningsprocedure, og at Europa-Parlamentet ikke længere er en letvægter, hvilket det har været hidtil i sager forbundet med EIB.

EIB vil ikke længere kunne regne med nogle få pålidelige medlemmers støtte i fremtiden. Under den fælles beslutningsprocedure kræves der bred støtte fra Europa-Parlamentet. Hvis EIB vil opnå den støtte, må den gøre sine praksis i forhold til Europa-Parlamentet mere konstruktive, end det var tilfældet, da dette mandat blev behandlet. Jeg mener, at det er blevet gjort klart for banken i denne periode, og jeg håber, at den forstår Parlamentets budskab. Når enden er god, er alting godt.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 25. marts 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Paolo Bartolozzi (PPE-DE), skriftlig. – (IT) EIB's indflydelse på gennemførelsen af den europæiske udviklings- og samhørighedspolitik er blevet stadig større.

Selv om EIB tidligere er blevet kritiseret for at befinde sig fjernt fra de mål om økonomisk og social samhørighed, som EU har, ved primært at rette indsatsen mod offentlige organer, synes den nu at ændre kurs, hvad angår udviklings- og samhørighedsperspektivet for 2007-2013.

Ved at samarbejde snævrere med Kommissionen fremstår EIB i dag som en moderne og dynamisk bank, hvilket skyldes det stigende antal forskellige finansielle projekter, der skal bidrage til at genoprette ugunstigt stillede europæiske regioners samfundsøkonomiske balance. Hvad angår gennemførelsen af foranstaltninger, er vi specielt tilfredse med indførelsen af støttemekanismer for SMV'er, der vil kunne øge deres investeringer, fordi de har bedre adgang til de finansielle markeder.

Ud over den pakke med foranstaltninger, som Kommissionen har fastsat for at bistå SMV'er på fællesskabsplan, og som er ved at blive gennemført, skal EIB skabe merværdi og få SMV'ernes aktiviteter i gang og til at udvikle sig hurtigere, fordi de repræsenterer den vigtigste og helt uerstattelige kilde til nye arbejdspladser i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) De vigtigste emner, der behandles i denne betænkning, vedrører ikke fællesskabsgarantien i sig selv, men snarere mulighederne for at anvende de midler, som EIB stiller til rådighed, mere effektivt. EIB's rolle som et EU-instrument til støtte for økonomisk udvikling er ubestridelig. EU råder over en række finansielle instrumenter på området for forbindelser til tredjelande, og EIB's aktiviteter skal supplere dem.

Hvad angår finansieringsprioriteringerne, er jeg tilfreds med, at den aktuelle udgave af betænkningen også indeholder mit forslag om at inddrage en nødvendig præcisering om energiprojekterne i Østeuropa og det sydlige Kaukasus, nemlig at de skal være "i overensstemmelse med fællesskabspolitikkens målsætning om diversificering af energikilderne og med henblik på at sikre forbrugerne stabile og sikre ressourcer".

Det glæder mig, at de europæiske ledere i Det Europæiske Råd er nået til enighed om EU's finansiering af energiprojekter som led i den økonomiske genopretningsplan. Jeg er også glad for, at Nabuccoprojektet overlevede dette kompromis, og at det er blevet udpeget som et prioriteret energiprojekt. Jeg håber, at EIB bliver inddraget, så dette projekt kan opnå tilstrækkelige investeringer, og at vi fra 2013 kan transportere gas fra Det Kaspiske Hav til Europa.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik