Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 24. marts 2009 - Strasbourg

12. Det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed – Flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

– betænkning af Marian-Jean Marinescu for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 for at forbedre det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed (KOM(2008)0388 – C6-0250/2008 – 2008/0127(COD)) (A6-0002/2009), og

– betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester, og om ophævelse af Rådets direktiv 2006/23/EF (KOM(2008)0390 – C6-0251/2008 – 2008/0128(COD)) (A6-0515/2008).

  Marian-Jean Marinescu, ordfører. – (RO) Fru formand! Pakken om et fælles europæisk luftrum II er designet til hele lufttransportsystemet med direkte, positive forgreninger for flyselskaber, luftfartstjenesteydere, flyveledere, lufthavne og flyindustrien. Den er rent faktisk lovgivers svar på behovet for at harmonisere og gøre det europæiske luftrum og den europæiske flytrafik mere effektiv til gavn for miljøet, industrien og først og fremmest passagerne.

Den aftale, der er indgået med Rådet om SES II pakken, er et skridt fremad på vejen til konsolidering af EU. Dette er det næste naturlige skridt efter det indre marked, indførelse af en fælles valuta og oprettelse af Schengenområdet. Fra 2012 vil vi have et Schengen luftrum. Ruterne vil være kortere, trafikkontrollen mere effektiv, og luftfartstjenesterne vil blive optimeret og i fremtiden integreret.

Som et resultat vil flyvningerne blive kortere, der vil blive brugt mindre brændstof, og udledningerne af kuldioxid vil være lavere, hvilket normalt burde føre til et fald i priserne på flybilletter.

Det kompromis, vi nåede frem til efter forhandlingerne med Rådet, afspejler behovet for at fremskynde oprettelsen af funktionelle luftrumsblokke. Vi er nået frem til en aftale om en frist for ibrugtagning af funktionelle luftrumsblokke, der er seks måneder forud for Europa-Kommissionens oprindelige forslag.

Driften af funktionelle luftrumsblokke er det vigtigste element i etableringen af et fælles europæisk luftrum. Derfor hilser jeg den aftale, der blev indgået i november sidste år om den største funktionelle luftrumsblok, der omfatter Centraleuropa, velkommen.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at opfordre Europa-Kommissionen til at støtte godkendelsen af projektet i tilknytning til den funktionelle luftrumsblok Donau Rumænien-Bulgarien som en del af TEN-T finansieringsrammen.

Med støtte fra repræsentanter for det franske og det tjekkiske formandskab, som jeg gerne vil benytte lejligheden til at takke, har vi haft held til at sikre en ligevægt mellem beslutningstagning og kompetencer mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen, særlig med hensyn til præstationsordningen, et nøgleelement i SES II-pakken.

Kommissionen vil træffe beslutningen om den egentlige harmonisering og gennemførelse af målene i de nationale præstationsplaner.

Kommissionens oprindelige forslag er blevet suppleret med to elementer indført af Parlamentet. Det første af disse er den funktionelle luftrumsblok systemkoordinator. Vi fandt det nødvendigt på grundlag af TEN-T-modellen at udpege en koordinator, som skal lette underskrivelsen af driftsaftaler om funktionelle luftrumsblokke, hvorved processen med at realisere et enkelt europæisk luftrum fremskyndes. Det andet element vedrører tydeliggørelsen af begrebet "fælles projekter" og tydeliggørelsen af finansieringskilderne i tilknytning til dem.

Europa-Parlamentet havde også held til at sikre, at der lægges særlig vægt på den menneskelige faktor. De kompromiser, der er indgået med Rådet, tydeliggør også det indbyrdes afhængighedsforhold mellem SES II og EASA, idet man holder sig for øje, at en udvidelse af agenturets beføjelser på flyvepladser, ATM/ANS og ATC rent faktisk er sikkerhedselementet i pakken.

Jeg mener, det er yderst vigtigt, at man når frem til en klar og fuldstændig definition af flyvepladser, der er omfattet af denne forordnings bestemmelser.

De nye specifikationer, som EASA har udstedt, skal omfatte de eksisterende specifikationer. Derudover har der været mulighed for at nævne de undtagelser, der indtil videre er blevet indrømmet. Jeg havde også held til at indføre nogle bestemmelser om behovet for at styrke og udvide høringsprocessen med deltagelse af alle berørte parter.

Betænkningerne, som vi vil stemme om i morgen, markerer et vigtigt skridt fremad på vejen til at skabe et enkelt europæisk luftrum, og jeg er sikker på, at de vil være en succes og en triumf for alle de berørte parter.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. − (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Lige før Europavalget og blot to uger efter vedtagelsen af den tredje maritime pakke sender de europæiske institutioner endnu et positivt signal til EU's borgere og viser, at særlig i disse krisetider er Kommissionen, Parlamentet og Rådet på borgernes side, de er i stand til at håndtere en vanskelig krise og til at fremkomme med praktiske svar.

Reformen af det fælles europæiske luftrum er et vigtigt signal, som vil have konsekvenser for industrien og for borgerne og som vil nedbringe miljøforureningen. De oplysninger, vi har om flytransportsektorens problemer, er velkendte – andre oplysninger er fremkommet i dag, og jeg vil opliste dem i mit svar – og derfor har vi vist, at vi kan reagere på en krise, og det er helt klart en positiv ting, da det gør europæerne opmærksomme på, at institutionerne findes, og at de er i stand til at se problemerne i øjnene.

Derfor vil jeg gerne takke Parlamentet for den hurtighed, hvormed det har vedtaget denne afgørelse. Jeg er hr. Marinescu taknemmelig, vi har længe været venner som følge af vores samarbejde i Parlamentet – jeg kender hans evner, som han gang på gang har vist ved at arbejde sammen med Kommissionen om at nå frem til et resultat på meget kort tid – og sammen med ham, vil jeg gerne takke alle skyggeordførerne, som gjorde det muligt for institutionerne endnu en gang at støtte befolkningerne i Europa.

Dette har helt klart været en stor opgave og en opgave, som er et effektivt svar, hvilket jeg gerne vil gentage. Flytransporten venter rent faktisk på praktiske og mærkbare foranstaltninger, der vil gøre det muligt at imødekomme ikke blot flyselskabernes, men først og fremmest passagerernes behov. Med henblik herpå har jeg insisteret på, at der indføres en serviceregulator, som skal sikre, at monopoler ikke forhindrer kvalitetstjenester. Endvidere kan den hurtige indførelse af en forvalter af lufttrafiknettet ud over at lette indførelsen af nationale systemer fungere som et eksempel for alle transportformer, men også for telekommunikations- og energisektorerne.

Jeg vil gerne fremhæve Parlamentets støtte til Kommissionen i tilknytning til udviklingen af et nyt instrument til finansiering af grænseoverskridende infrastrukturprojekter, der bl.a. stammer fra SESAR-programmet. Parlamentet har forstået betydningen af partnerskabet og har igen bekræftet den vigtige rolle, som operatørerne spiller med hensyn til gennemførelse af denne ambitiøse strategi.

Jeg er glad for at se, at Parlamentet sammen med Kommissionen via en fælles erklæring anerkender den betydning, der skal tillægges den menneskelige faktor. Parlamentet har navnlig givet sin opbakning til en styrkelse af militærets stilling gennem skabelsen af det fælles luftrum, og dette er en holdning, jeg fuldt ud kan tilslutte mig, ikke mindst fordi jeg i en periode var militær luftforsvarsleder, så jeg forstår fuldt ud den vigtige rolle, som militære flyveledere spiller inden for flytrafiksektoren. Som eksempel vil jeg gerne nævne de operatørrum, jeg har besøgt, hvor civile operatører og militære operatører arbejder side om side for at garantere lufttransportens sikkerhed.

I den fælles erklæring, som jeg støtter, bestemmes det, at Kommissionen skal bekræfte behovet for at tage behørigt hensyn til menneskelige faktorer for effektivt at kunne gennemføre forordningerne om et fælles europæisk luftrum, den skal være overbevist om, at sikkerhed aldrig kan tages for givet, og skal anerkende behovet for at styrke sikkerhedskulturen yderligere, navnlig ved at integrere et pålideligt ulykkesvarslings- og "just culture"-system, så vi kan lære af de ulykker, der sker.

Kommissionen erklærer, at den vil bygge servicemodellen på grundlag af en ægte sikkerhedskultur, der integrerer et effektivt ulykkesvarslings- og "just culture"-system som grundlag for sikkerheden. Den vil sikre, at fagfolk med ansvar for at garantere sikkerheden har et tilstrækkeligt kvalifikationsniveau, og den vil fremme inddragelse af personalerepræsentanter i oprettelsen af det fælles europæiske luftrum på nationalt plan, funktionel luftrumsblokniveau og fællesskabsplan. Den vil vurdere integreringen af menneskelige faktorer i oprettelsen af det fælles europæiske luftrum senest i 2012.

Afslutningsvis vil alle aspekter af hele luftfartssektoren for første gang blive taget op. Takket være denne nye strategi vil sikkerheden i forbindelse med bevægelser på jorden i lufthavne, i luftkorridorer og under landing og letning blive behandlet af et enkelt organ.

Dette er derfor starten på en ny fase for Luftfartssikkerhedsagenturet. En så hurtig vedtagelse af pakken – og jeg vil gerne endnu en gang takke Dem – viser, at der findes en stærk politisk vilje på europæisk plan til at realisere en af mine vigtige forgængeres store idéer. Desværre er hun ikke længere iblandt os: Loyola De Palacio. Hun ønskede et reelt fælles luftrum til gavn for de europæiske borgere. I dag har vi kunnet realisere denne reform.

  Teresa Riera Madurell, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. – (ES) Fru formand! Udvalget om Industri, Forskning og Energi finder Kommissionens forslag positivt, da det udbedrer manglerne i den første pakke med hensyn til sammenhæng, effektivitet, omkostningsreduktion og forbedret forvaltning.

De vigtigste bidrag fra Udvalget om Industri vedrører finansiering. ATM-Masterplanen kræver enorme ressourcer, og derfor skal det være muligt at anvende offentlig finansiering, hvor det er nødvendigt, og den oprindelige investering bør ikke forudfinansieres af brugerne.

De vedrører også Eurocontrols rolle, som vi mener bør gennemgås fuldstændigt for at sikre en god forvaltning af og kontrol med leveringen af tjenester. Med hensyn til privatiseringen af tjenester mener jeg fortsat, at det er mere effektivt at gennemføre en prospektiv undersøgelse uden nogen forudindtagede idéer og at træffe beslutning på grundlag af resultatet.

Til slut vil jeg gerne endnu en gang understrege, at etablering af et fælles luftrum er afgørende for, at vi kan gøre fremskridt i retning af Kyotomålene, og at jeg som spanier er tilfreds med, at den fejl, der opstod med hensyn til Gibraltar, er blevet rettet.

Jeg vil også gerne takke Kommissionen for dens fremragende samarbejde, og tjenestegrenene i Udvalget om Industri og min parlamentariske gruppe for deres uvurderlige hjælp.

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. Tajani, mine damer og herrer! Vi bør være hr. Marinescu taknemmelige. På meget kort tid har han haft held til at nå frem til en aftale med Det Europæiske Råd med støtte fra Kommissionens næstformand. Denne anden lovgivningspakke vil gøre det muligt for os at forvalte vores luftrum mere effektivt i de kommende år. Den vil også sætte flyselskaberne og i sidste ende forbrugerne i stand til at spare op mod 3 mia. EUR og nedskære CO2-udledningerne med op til 12 %. Dette er vigtige mål med hensyn til omkostninger, forbrugere og miljø, som nu er inden for vores rækkevidde.

I den første af de to forordninger forpligter medlemsstaterne sig endelig til at gøre det, de burde have gjort for flere år siden, nemlig at etablere funktionelle luftrumsblokke inden for kort tid. Disse luftrumsblokke, der ikke længere er opdelt langs nationale grænser, men i stedet i henhold til funktionelle flows i flytrafikken, vil gøre det muligt at forvalte luftrummet mere effektivt og mere sikkert og vil hjælpe til at forhindre unødvendige køer i luften.

Jeg er meget taknemmelig for Kommissionens støtte og for ordførerens beslutning om at udpege en europæisk koordinator af de funktionelle luftrumsblokke, fordi vi vil have problemer med at sikre, at medlemsstaterne rent faktisk etablerer disse nye blokke. Det er vigtigt, at en koordinator, der arbejder på vegne af Parlamentet og Kommissionen, vil kunne presse på for at få etableret disse nye blokke.

Det er også vigtigt, at forvaltningen af det militære luftrum integreres i systemet, og at vi har en ægte masterplan for det fælles europæiske luftrum, som anvender og gennemfører de teknologiske resultater af SESAR – forskningsprojektet vedrørende lufttrafikstyringssystemet. Endelig er det også vigtigt for os, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur får til opgave at gennemføre standarderne og forvaltningsaktiviteterne for lufthavne, lufttrafikstyring og luftfartstjenester. Denne organisation skal i god tid forsynes med det personale og det udstyr, den har behov for. Vi går meget ind for, og jeg håber, at Kommissionen vil støtte os heri, at EASA hører de relevante dele af industrien om praktiske løsninger inden for alle dets nye aktivitetsområder, så man kan finde frem til virkelig effektive løsninger.

  Ulrich Stockmann, for PSE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Jeg kender en sang med linjen "There must be unlimited freedom in the sky". Dette er ganske enkelt ikke rigtigt. Det europæiske luftrum består af et kludetæppe af 60 nationale kontrolcentre. Dette er dobbelt så mange som i USA, mens flytrafikken kun er det halve. Derudover forhindrer militære områder, hvor overflyvning er forbudt, flyene i at flyve i en lige linje fra en lufthavn til en anden. Dette er ikke bæredygtigt, særlig i lyset af den omstændighed, at flytrafikken fordobles i omfang hvert 10. til 15. år. Når omfanget af flytrafikken fordobles, firedobles sikkerhedsrisikoen.

Dette foranledigede os i 2004 til at tage initiativet til det fælles europæiske luftrum. Desværre instisterede Rådet dengang på, at medlemsstaterne selv skulle blive enige om, hvilke luftrumsblokke der skulle etableres. Dette var en fejl, fordi medlemsstaterne nu har spildt en masse tid og er næsten kørt fast i spørgsmål om national kompetence.

Nu har Parlamentet og en god ordfører indført en forordning med klare mål og grundlæggende regler for indførelsen af disse luftrumsblokke i 2012. Dette bidrager til sikkerhed, klimabeskyttelse og nedbringelse af omkostningerne i forbindelse med flytrafik. Flyvninger, der er 50 km kortere, en nedskæring af CO2-udledningerne, besparelser på 3 mia. EUR for flyselskaberne og færre forsinkelser for passagerne. Kort sagt håber jeg, at denne reform af flysektoren endelig vil blive en succes og vil bringe os et skridt fremad.

  Nathalie Griesbeck, for ALDE-Gruppen. – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er min tur til at give udtryk for min glæde over denne betænkning om det fælles europæiske luftrum. Den er et reelt skridt fremad, som mange af os hilser velkommen.

Disse to forordninger lever op til de høje forventninger, som alle berørte aktører i alle EU-landene har, da det nuværende systems store fragmentering har meget dyre virkninger og først og fremmes forårsager alvorlig ineffektivitet med hensyn til trafikstyringen.

Takket være dette nye europæiske luftrum vil flyene gradvist forlade de ikkelineære flyruter, som de i øjeblikket er tvunget til at bruge, for at følge flyruter, der er mere direkte og dermed mere effektive og frem for alt billigere for de rejsende.

Jeg glæder mig meget over, at dette vil muliggøre en reduktion i flytransportens miljøindvirkning naturligvis og i omkostningerne for forbrugeren.

Sammen med harmoniseringen af sikkerhedsstandarderne er dette også et meget gavnligt skridt fremad. Det vil naturligvis samtidig gøre flytransporten sikrere og hurtigere, men frem for alt også mindre forurenende og billigere.

På vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa vil jeg dog gerne opfordre Kommissionen til at stille de finansielle ressourcer til rådighed, navnlig og logisk nok midlerne til de transeuropæiske net, men også bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank til finansiering af alle fælles flagskibsprojekter, der sigter mod at forbedre den europæiske luftfart.

Jeg mener, at Parlamentet endnu en gang med held har overvundet sine splittelser for at skabe fremskridt og sætte skub i Rådet for at nå frem til en hurtig aftale om denne betænkning, der er vigtig for europæisk luftfart og nedbringelsen af dens miljøindvirkning. Jeg glæder mig også sammen med kommissæren over, at dette sender et konkret og håndgribeligt signal til vores medborgere.

  Roberts Zīle, for UEN-Gruppen. – (LV) Tak, fru formand! Jeg glæder mig over, at de nye lovbestemmelser vil forene lufttrafikstyringsteknologierne og skabe fremskridt i retning af et kombineret system med funktionelle luftrumsblokke, således at fragmenteringen af EU's lufttrafik nedbringes. Som følge heraf vil en mere effektiv planlægning af flytrafikruterne nedbringe brændstofforbruget og de skadelige emissioner, og flytransporten vil dermed blive mere miljøvenlig. Med hensyn til de diskriminerende og ulovlige betalinger, som Rusland opkræver af flyselskaber fra EU for flyvninger over Sibirien var vi dog desværre ikke i stand til at forsyne Europa-Kommissionen med en mekanisme, der kunne forbedre dens stilling i forhandlingerne med Rusland om dette spørgsmål. Efter min mening er EU dog på en eller anden måde nødt til at have en sådan mekanisme til sin rådighed for at kunne påvirke situationer, hvor et tredjeland diskriminerer mod flyselskaber fra EU. Princippet bag en sådan mekanisme er rent faktisk gensidighed, så det er en opgave, som vi må fuldføre.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand! For det første vil jeg gerne takke ordføreren, som er gået ind i disse forhandlinger med stort engagement og ekspertviden. Disse forhandlinger var nødvendige, da grænserne helt sikkert er der, selv om de ikke er synlige på himlen. Der var hovedsageligt tale om nationale grænser, som var baseret på national egoisme, og som har bidraget til at forhindre foreningen af det europæiske luftrum.

Henset til rejsehastigheden, sikkerhedskravene og den enorme stigning i flytrafikken burde det have været muligt at indføre disse ændringer meget tidligere, særlig da begrebet luftrumsblokke har været drøftet og forhandlet siden 2004. Jeg mener, at vi nu kan gøre væsentlige fremskridt på dette område. Det er ikke blot et spørgsmål om at forbedre flyruterne, øge passagerernes komfort og forbedre beregneligheden. Det vil også, hvis det gennemføres effektivt, resultere i en nedbringelse af emissionerne. Vi har kraftigt brug for denne reduktion i flytrafikkens emissioner, fordi flytrafikmængden vokser så meget, og fordi vores handelssystem for emissioner fra flytrafikken ikke har været særlig effektivt.

Rådet har modsat sig dette lige til det sidste. Dets modstand var ikke så succesfuld, som det havde håbet, og derfor kan selv jeg stemme for denne betænkning.

  Michael Henry Nattrass, for IND/DEM-Gruppen. – (EN) Fru formand! Her i Parlamentet er der et umætteligt behov for magt og kontrol – kontrolniveauer, som kun Sovjetunionen tidligere kunne have drømt om. EU-kontrol, der dræber innovation, og EU-magt til at forvride markedsefterspørgslen til trods for, hvad vælgerne forventer. Nu udgør himlen end ikke grænsen.

Under påskud af effektivitet ønsker EU – et af de mest ineffektive bureaukratier i verden – at kontrollere effektiviteten i luftrummet. EU søger at sætte hindringer i vejen for innovation fra frie markedsaktører som f.eks. Easyjet og Ryanair, fordi de er til glæde for offentligheden, og vi ved, hvordan EU ser stort på offentligheden. EU ønsker et system med en koordinator af funktionelle luftrumsblokke: en fin titel for en diktator, der bestemmer over lufttrafikkontrollen, lufthavne og også industrien.

Dette er den samme form for overkontrol, der i sidste ende sendte Sovjetunionen ind i glemslens tåger, men for at vise hvis flag? Dette handler helt og aldeles om, at EU vifter med flaget. Det handler ikke om at tilfredsstille offentligheden og har ikke noget at gøre med efterspørgsel. Succes afhænger af effektivitet og opfyldelse af efterspørgslen, som kun kan nås på det frie marked – ikke ved hjælp af en skadelig EU-kontrol, ikke med EU's manglende forståelse og ikke med EU's manglende ekspertise, som den er kommet til udtryk her i Parlamentet.

Lad os genoprette effektiviteten ved at tillade efterspørgslen at styre udbuddet og ved at tillade innovation. Dette vedkommer ikke EU. Stem venligst imod.

  Luca Romagnoli (NI). – (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over oprettelsen af et fælles europæisk luftrum, og jeg er ret sikker på, at det vil forbedre effektiviteten og sikkerheden og også nedbringe luftfartens miljøpåvirkning.

Desuden vil jeg gerne påpege, at Italien allerede har lanceret "Blue MED" sammen med Cypern, Grækenland og Malta. Dette er en funktionel luftrumsblok, der forbedrer flyveeffektiviteten og gør det muligt at nedbringe omkostningerne, netop ved at fjerne fragmenteringen af luftrummet over en stor del af Middelhavet. Kort sagt, når målet er at øge gennemskueligheden – og jeg siger dette til det medlem, som talte før mig – og der indføres incitamenter, der gør tjenesterne mere effektive, må vi sige, at vi er tilfredse.

Afslutningsvis glæder jeg mig også over målet om at optimere lufthavnsforvaltningen. Jeg håber derfor, at der snart vil blive gjort noget for at forbedre lufthavnspassagertjenesterne, der, som det er tilfældet i Roms lufthavn, ofte er utilfredsstillende. Jeg vil gerne takke hr. Marinescu for hans fremragende betænkning og Kommissionen for dens initiativ.

  Reinhard Rack (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Begge hr. Marinescus betænkninger vedrører forbedring af tilrettelæggelsen af flytrafikken i Europa. Vi har nået meget under førstebehandlingen, ikke mindst på grund af ordførerens vigtige og vellykkede arbejde. Dette er vigtigt, særlig i en tid, hvor luftfartsindustrien i Europa og resten af verden befinder sig i en vanskelig situation.

Vi bør dog ikke kun bekymre os om at forbedre funktionaliteten her og nu under den aktuelle krise. Vi bør også fortsat fokusere på tidligere tiders vigtige spørgsmål. Disse omfatter passagerernes rettigheder. Før krisen den 11. september udarbejdede vi en passagerforordning om afvist boarding og forsinkelser, hvori vi med vilje brugte luftfartsindustriens behov for beskyttelse som vores standard og ikke passagerernes behov for beskyttelse. Flyselskaberne har skamløst udnyttet dette i den aktuelle situation: krisen og dårlige vejrforhold om vinteren. Deres adfærd har været skamløs.

Mit næste punkt vedrører væsker. Mange ting ændrer sig i luftrummet i øjeblikket, men den gamle forordning om væsker er fortsat gældende. Den gør ikke nogen sikrere. Den giver nogle få mennesker arbejde ved sikkerhedskontrollen i lufthavne. Den irriterer mange mennesker, og som det allerede er blevet fremført, har den ikke givet nogen resultater ud over at tjene som alibi. Hr. Tajani, De og Deres forgænger har forsikret os om, at denne latterlige forordning vil blive ophævet, når det er blevet kontrolleret, at den ikke medfører nogen ekstra sikkerhedsfordele. Vi venter utålmodigt på, at forordningen bliver ophævet.

  Jörg Leichtfried (PSE). – (DE) Fru formand! Det handler ikke blot om, at fly nu om dage flyver på tværs af nationale grænser. Selv om medlemmerne oppe i højre side, som måske ikke ligefrem siger latterlige ting, men gemmer sig bag deres smukke flag, ikke ser ud til at have forstået det, er det europæiske luftrum fuldt dereguleret, og i denne situation er det meget vigtigt, at dette deregulerede luftrum forvaltes centralt, overvåges centralt og gennemføres centralt. Disse to betænkninger er et udtryk for den rigtige måde at gøre dette på.

Det er vigtigt, at flyvningerne i Europa koordineres bedre. Det er også vigtigt, at de samme høje sikkerhedsstandarder gælder overalt, og jeg er overbevist om, at den vej, vi følger, er den rette. Som et resultat af vores nuværende luftrumsblokke er der for mange flyvninger, der er for lange og har meget snirklede ruter. Derudover er CO2-emissionerne alt for høje, og flyselskaberne har enorme omkostninger. Alt dette vil ændre sig og blive bedre med den forordning, som vi vil vedtage i morgen.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke ordføreren, hr. Marinescu, for hele hans fremragende arbejde. Jeg mener, vi har arbejdet sammen for at nå frem til noget meget positivt for Europas befolkning. Det er det, vi er her for.

  Robert Evans (PSE). – (EN) Fru formand! Hr. Tajani sagde i begyndelsen af forhandlingen, at dette sender et godt signal til Europas borgere. Jeg er enig, og det er formålet med vores arbejde.

Jeg vil gerne især nævne flyvepladserne, fordi det er vigtigt, at vi bringer disse anlæg ind under en fornuftig europæisk lovgivning. Jeg mener, at det er fornuftigt, da den beskytter borgeren, og vi gør dette ved at udvide EASA's ansvarsområde.

Der er dog nogle få områder, hvor jeg gerne så lidt tydeligere bestemmelser. Jeg mener, at det er korrekt, at vi fjerner små flyvepladser, der blot tjener rekreative aspekter eller amatøraspekter af flyvningen, så de ikke er omfattet af anvendelsesområdet. Ændringsforslag 44 fremlagt af hr. Marinescu og andre er vigtigt, fordi det ændrer grundlaget fra flyets vægt til start- og landingsbanens længde på 800 m. Jeg vil dog gerne, hvis kommissæren eller hr. Marinescu i deres opsummering kan forsikre mig om, at definitionen af "åbne for offentligheden" er forklaret ordentligt, så der ikke findes nogen tvetydighed med hensyn til den faktiske definition af offentlig brug. Kan de forklare, om det betyder kommercielt bæredygtig, om det betyder, at folk køber billetter til flyvninger, eller om det betyder flyvepladser, som offentligheden rent faktisk kan få adgang til? Dette kunne være en fremtidig hindring, som jeg håber vil blive opklaret.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. − (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er meget glad for, at Parlamentet har stemt enstemmigt eller næsten enstemmigt for reformen af det fælles europæiske luftrum. Jeg forstår, at kun hr. Nattrass er imod den, men jeg forstår ikke hvorfor. Enten har jeg ikke forstået, eller også har han ikke læst udkastet til en reform af det fælles luftrum ordentligt. Jeg forstår ikke, hvad Sovjetunionen har at gøre med det. Alle kan frit sige, hvad han eller hun ønsker. Jeg føler ikke nogen nostalgi efter Sovjetunionen.

Med hensyn til de seriøse punkter, der blev rejst under forhandlingen, vil jeg dog gerne påpege, at dette er et praktisk svar, vi leverer på en krise inden for lufttransportsektoren. De data, som IATA fremlagde i dag, er foruroligende. Ifølge udtalelser fra generaldirektøren forventes sektoren i dette finansår at miste 4,7 mia. USD eller næsten 3,5 mia. EUR, og resultatet er således værre end oprindelig forventet. Dens indtjening forventes at falde med 12 %.

På baggrund af en krise af denne art er vi dog i stand til at indføre standarder, der nedbringer omkostningerne. Alt i alt skulle reformen, herunder SESAR, når den anvendes og fungerer fuldt ud, føre til en samlet besparelse på omkring 40 mia. EUR, og det næste vigtige tal – og jeg tror, at dette ligger fru Lichtenberger meget på sinde – handler om nedbringelse af forureningen, som vil være betydelig.

Med hensyn til det problem, som hr. Zîle nævnte, om gensidighed og afgifter for overflyvning, der vil blive pålagt alle fly, der overflyver Sibirien, var spørgsmålet genstand for en aftale, der blev underskrevet med Rusland, men som endnu ikke er gennemført. Vi har på adskillige møder med de ansvarlige transportministre rejst spørgsmålet. Det blev også rejst på det seneste topmøde, som Europa-Kommissionen havde i Moskva med hr. Putin og hr. Medvedev, og med transportministeren, som jeg mødtes med på tomandshånd. Jeg ser ikke nogen væsentlige fremskridt fra Ruslands side, men vi bliver ved.

Princippet om gensidighed, der kunne være medtaget i teksten, fik ikke støtte fra Rådet. De fleste af medlemsstaterne var imod det, og der blev således gennemført en debat på det seneste møde mellem transportministrene. Da der ikke var nogen mulighed for at få det med, blev det ikke medtaget i lovteksten.

Med hensyn til de spørgsmål, som hr. Romagnoli rejste vedrørende lufthavnene i Rom, kan jeg sige, at Europa-Kommissionen som sædvanlig foretager kontrol. Hvad angår anvendelsen af forordningen om beskyttelse af passagerer med nedsat mobilitet kan jeg sige, at Fiumicino og Ciampino lufthavnene kan fremhæves som eksempler, fordi de har gennemført fællesskabsforordningen tidligere end andre lufthavne, så meget tidligere, at jeg endog præsenterede den nye forordning i Fiumicino lufthavnen i slutningen af juli sidste år.

Dette betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Jeg tænker på den skandaløse sag om 42 mio. stykker baggage, der håndteres forkert i hele verden, hvoraf 1 mio. kufferter og tasker forsvinder. På baggrund af disse data har jeg lanceret en undersøgelse, som vil blive gennemført af generaldirektoratet for energi og transport. Jeg har givet alle de ansvarlige organisationer en måned til at fremkomme med svar, og hvis disse svar bekræfter de fremlagte data, som optræder i pressen, vil jeg foreslå en reform af den eksisterende forordning, som jeg mener er lidt for svag med hensyn til passagerbeskyttelse. Jeg overvejer måske at give nogle nationale organer til opgave at kontrollere, at fællesskabsforordningen anvendes.

Jeg er helt sikkert meget fokuseret på spørgsmålet om "passagerrettigheder", så jeg vil gerne gerne berolige hr. Romagnoli som svar på hans spørgsmål og berolige Parlamentet som helhed samt bekræfte mit vedvarende engagement i forsøget på at beskytte passagerernes rettigheder endnu bedre. Det er ikke noget tilfælde, at forordninger om søtransport og bustransport drøftes efter, at forordningen om lufttransport er blevet fremlagt og godkendt.

Jeg vil også gerne sige til hr. Evans, at de kriterier, der tages i betragtning, er lufthavnenes kommercielle værdi og start- og landingsbanens længde, som han selv nævnte. Den definition, han henviser til, er blevet noget overflødiggjort af de opstillede kriterier.

Jeg mener, at jeg endnu en gang kan takke Dem og insistere på spørgsmålet om lufttransportsikkerhed, der med denne reform vil blive endnu stærkere, selv om jeg er overbevist om, at flyvning i europæisk luftrum i dag er sikkert, men der er aldrig nogen grænser, når det gælder sikkerhed. Vi må altid gøre mere, og derfor vil jeg inden for alle disse sektorer, hvor det er muligt at styrke transportsikkerheden, levet fuldt ud op til min forpligtelse, og jeg vil forsøge at fremlægge forslag for Parlamentet og Rådet, som virkelig viser EU's borgere, at de europæiske institutioner er til for at hjælpe dem.

Afslutningsvis er jeg Dem endnu en gang taknemmelig. Jeg er hr. Marinescu taknemmelig, men jeg vil gerne takke alle medlemmerne, alle koordinatorerne, alle de valgte repræsentanter, som har taget ordet under denne forhandling, fordi vi ikke kunne have gjort det uden det store engagement fra Parlamentet side – som ved denne lejlighed har vist, at det ikke ønsker at spilde tiden – til i praksis at gribe ind i spørgsmål, der direkte berører EU's borgere, et engagement, som har matchet Kommissionens. Jeg er også taknemmelig over for Europa-Kommissionens tjenestegrene, som har gjort så meget, og jeg er glad for, at nogle af talerne også takkede tjenestegrenene for deres samarbejde.

Sammen har vi alle også været i stand til at vise luftfartsindustrien, at institutionerne er i stand til at håndtere en vanskelig krise – og jeg kan kun gentage og understrege dette. Jeg mener, at Europas befolkninger, erhvervslivet ikke forventer generel støtte eller blot lovgivningsforanstaltninger fra os, men har brug for at vide, at institutionerne er i stand til at være der, i stand til at støtte borgerne, virksomhedslederne og alle dem, der ønsker at håndtere krisen. De har brug for at føle, at institutionerne kan stå på deres side og støtte dem i deres fælles bestræbelser på at komme igennem denne vanskelige periode for den europæiske økonomi, der vil overleve – og jeg er fuldt overbevist herom – ved at gennemføre seriøse og præcise regler, der gælder for alle.

Manglen på regler og tilstedeværelsen af svage regler har givet anledning til den finansielle og økonomiske krise. Vi europæere, som identificerer os selv som en del af en civilisation, der er frugten af romersk lov og den napoleonske lovgivning, som er baseret på regler og på overholdelse af regler, er overbeviste om, at vi takket være disse regler vil være i stand til at overvinde de aktuelle problemer og frem for alt, at vi i stigende grad vil have et system, der er frit, men også kan modstå finansielle og økonomiske problemer.

Jeg vil endnu en gang takke for medlemmernes store engagement. Jeg er glad for at kunne deltage i og dele dette vigtige politiske øjeblik sammen med Dem.

  Marian-Jean Marinescu, ordfører. – (RO) Fru formand! Blot nogle korte svar.

Vedførende Eurocontrol er reformprocessen blevet indledt, så nye ansvarsområder kan tildeles. Vedrørende spørgsmålet om "ejer af luften" tror jeg, at de gladeste organisationer, når denne betænkning er vedtaget, vil være flyselskaberne, herunder Ryanair.

Vedrørende spørgsmålet om "åbne for offentligheden" er dette en beskrivelse, der udelukker endog lufthavne for flyveklubber eller lufthavne for privatflyvning. Dette er grunden til, at vi ønskede at fjerne disse lufthavne fra forordningen, for ikke at komplicere tingene yderligere.

Jeg vil også gerne takke for den positive feedback på min indsats. Jeg mener dog ikke, at jeg på nogen måde kunne have udført dette arbejde alene. Derfor vil jeg gerne rette en oprigtig tak til ordførerne fra de øvrige politiske grupper, hr. Stockmann, hr. Leichtfried, hr. Degutis, hr. Zile og fru Lichtenberger, for de særlige bidrag, de har ydet til denne betænkning samt for den støtte, de gav mig under forhandlingerne med Rådet.

Jeg vil også gerne påpege, at størstedelen af forslagene i de ændringsforslag, der er fremlagt for plenarforsamlingen af hr. Kohlíèek og hr. Markov, allerede optræder i det kompromis, der er indgået med Rådet.

Hr. kommissær, jeg vil gerne lykønske dem med denne succes. Jeg håber, at den vil blive ratificeret i morgen ved afstemningen i Parlamentet og ved afstemningen i Rådet i slutningen af måneden.

Jeg vil gerne takke Kommissionens ekspertteam, som arbejdede sammen med os om udarbejdelsen af denne aftale. Jeg vil også gerne takke det franske formandskab og det tjekkiske formandskab for deres indsats, navnlig Thierry Boutsen og Vera Zazvorkova.

  Formanden. − Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen (onsdag den 25. marts 2009).

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Selv om det nuværende europæiske lufttransportsystem anses for at være meget sikkert, vil den hastige stigning i transportmængden sandsynligvis medføre nye udfordringer på sikkerhedsområdet. Derfor må vi træffe foranstaltninger på fællesskabsplan, så sikkerhedsniveauet opretholdes eller måske endog forbedres i fremtiden. Det vigtigste er at forny og ensrette standarderne inden for de segmenter, der endnu ikke er omfattet af EU-lovgivningen (og som derfor er kendetegnet ved lovgivningsmæssig fragmentering og manglende håndhævelse), og indarbejde dem i en fælles strategi. Dette gælder navnlig to elementer i lufttransportkæden, der anses for at være meget vigtige ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, da de potentielt repræsenterer det højeste risikoområde.

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Der er indgået et kompromis mellem Rådet og Parlamentet, der gør det muligt at afslutte disse to sager efter førstebehandlingen.

Jeg glæder mig meget over denne aftale, som er et vigtigt skridt i retning af etablering af et fælles europæisk luftrum.

Dette vil muliggøre vigtige forbedringer i form af flyvetid, brændstofforbrug, rejseomkostninger og CO2-emissioner.

Mens der i den første forordning lægges vægt på en modernisering af det europæiske luftfartssystem og forbedring af dets præstationer, understreges sikkerhedskravene i den anden, som sikrer, at denne vigtige udvikling i lufttrafikstyringen i Europa ikke vil finde sted på bekostning af flyenes og deres passagerers sikkerhed.

Parlamentet har kæmpet for disse to tekster, som i høj grad supplerer hinanden, og der skal stemmes om dem samlet, og jeg er glad for, at Parlamentet var i stand til at overbevise Rådet herom.

Medlemsstater, flyselskaber og passagerer: De drager alle fordel af disse nye regler, som vil gøre flytransporten klar til de kommende tiår.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. – (EN) Når vi indfører en luftfartspolitik, må sikkerhed altid være vores primære mål. Jeg må rose denne betænknings mål om at gøre luftfarten sikrere og mere effektiv for alle de berørte parter.

Selv om vi må gøre alt for at forbedre sikkerheden, må vi hjælpe lufthavnene og lufttrafikmyndighederne med at leve op til reglerne. Udviklingen af en fælles lovramme og indførelsen af ny teknologi vil blive dyr. Regionale lufthavne kan finde det meget svært at klare ekstraomkostningerne i forbindelse med opdatering af deres systemer.

Shannon lufthavnen i det vestlige Irland foretager flyvekontrol for en stor del af den nordlige del af Atlanterhavet. Men da der er tale om en lufthavn, som har mistet mange af sine ruter i det seneste tiår, har den måske ikke midlerne til at gennemføre forbedringer. I det aktuelle økonomiske klima vil det ikke være nemt at låne til nyt udstyr og uddannelse. At lægge disse omkostninger over på forbrugeren kan betyde en nedgang i forrentningen.

Jeg vil foreslå, at Kommissionen for at sikre denne overgang til sikrere lufttransport øremærker midler, der skal bidrage til processen.

(Mødet udsat kl. 20.00 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Martine ROURE
Næstformand