Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 24. marts 2009 - Strasbourg

17. Ozonlagsnedbrydende stoffer (omarbejdning) (forhandling)

  Formanden. Næste punkt på dagsordenen er betænkning af hr. Blokland for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ozonlagsnedbrydende stoffer (omarbejdning) (KOM(2008)0505 – C6-0297/2008 – 2008/0165(COD)).

  Johannes Blokland, ordfører. – (NL) Fru formand! Af hensyn til miljøet og folkesundheden for hele verdens befolkning er det vigtigt at få lukket hullet i ozonlaget. Vores atmosfære er sammensat på en sådan måde, at der er to forskellige lag, der beskytter os. CO2 i troposfæren holder på varmen, så vi ikke får det for koldt. Ozonlaget i stratosfæren beskytter os mod skadelig uv-stråling fra solen. Forordningen om ozonlagsnedbrydende stoffer sigter navnlig mod at beskytte ozonlaget i stratosfæren, men også mod at forhindre klimaændringer. De stoffer, der forbydes, nedbryder således både ozon og øger den globale opvarmning. De vigtigste ozonlagsnedbrydende stoffer findes i aerosoldrivgasser, køleskabe, isoleringsmaterialer og visse bestemte opløsningsmidler og rengøringsmidler. CFC'er og haloner, som har den største ozonlagsnedbrydende virkning, er blevet fuldstændig fjernet bortset fra et mindre antal undtagelser. Det er allerede forbudt at fremstille HCFC'er, og brugen af dem vil være forbudt fra 2010. I præamblen til den nye forordning bestemmes det, at produktionen og anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer så vidt muligt skal afvikles eller minimeres. Dette er et vigtigt politisk grundlag.

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vedtog 64 ændringsforslag. Dernæst blev der afholdt to trepartsmøder, der resulterede i en aftale mellem Rådet og Parlamentet. Dette betød, at de 64 ændringsforslag blev erstattet af en enkelt konsolideret tekst. Jeg vil gerne kort redegøre for ni vigtige resultater af denne aftale.

For det første er retsgrundlaget for forordningen blevet ændret til miljø. Dette giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage mere vidtrækkende foranstaltninger for at beskytte miljøet. For det andet vil brugen af pesticidet methylbromid være forbudt fra den 18. marts 2010. Dette gælder også gasning af containere til skadedyrsbekæmpelse. Den eneste tilbageværende undtagelse vil gælde nødsituationer, når der f.eks. opstår omfattende epidemier. For det tredje er procentsatsen for 1997 i forbindelse med udfasningsprogrammet for HCFC'er blevet nedsat med 7 % i de afsluttende år. For det fjerde kan HCFC'er kun anvendes i virksomheder udpeget af staten. For det femte er der blevet tilføjet nogle nye stoffer til listen over stoffer, der udpeges til restriktive foranstaltninger. Europa-Kommissionen har sat sig for at undersøge disse stoffer yderligere. For det sjette er kravet om mærkning i forbindelse med de nødvendige undtagelser som f.eks. brug som reagenser i laboratorier blevet obligatorisk. I denne forbindelse blev det også aftalt, at der ikke må ske nogen stigning i anvendelsen i laboratorier. For det syvende kan genanvendelse og genbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer i eksisterende apparater kun ske i en virksomhed. Derudover skal der føres journal over de tilstedeværende mængder for at forhindre svindel og ulovlig handel. For det ottende lægges der vægt på håndhævelse ved hjælp af inspektioner. På den måde er medlemsstaterne tvunget til at samarbejde om at håndtere ulovlig handel. For det niende skal kontrol- og håndhævelsesordningen strammes op for at forhindre lækager af ozonlagsnedbrydende stoffer.

Der skal dog gøres mere for at håndtere problemet med oplagrede ozonlagsnedbrydende stoffer. Kommissionen har her en vigtig opgave. Jeg vil gerne indtrængende opfordre den til at udvikle direktivet om bygge- og nedbrydningsaffald efter de retningslinjer, vi blev enige om for syv år siden i det sjette handlingsprogram på miljøområdet.

Alt i alt har vi opnået et tilfredsstillende resultat. Ozonlaget vil få en bedre chance for at blive genoprettet, så de skadelige virkninger såsom hudkræft og beskadigelse af planter og træer nedbringes.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. − (EL) Fru formand! Først vil jeg gerne takke og lykønske ordføreren, hr. Blokland, og alle skyggeordførerne med deres enestående arbejde med dette forslag til omarbejdning af forordningen om beskyttelse af ozonlaget.

Jeg glæder mig navnlig over, at der blev indgået en aftale ved førstebehandlingen i vid udstrækning takket være Parlamentets positive og konstruktive bidrag.

Politikken for beskyttelse af ozonlaget i stratosfæren er blevet anerkendt som værende en meget stor succes, og EU har her spillet en afgørende rolle. Takket være de innovative foranstaltninger, der blev vedtaget i EU, har vi haft held til at få 99 % af de ozonlagsnedbrydende stoffer forbudt.

Bortset fra beskyttelse af ozonlaget har en begrænsning af disse stoffer haft yderst positive virkninger på klimaet. Dette skyldes, at disse stoffer har et globalt opvarmningspotentiale, der er helt op til 14 000 gange større end det er tilfældet for CO2. Uden Montrealprotokollen og uden den endnu mere ambitiøse fællesskabsforordning ville udledningerne af drivhusgasser på globalt plan måske have været op mod 50 % højere, end de er i dag.

Takket være dissse internationale bestræbelser skønner videnskabsfolkene nu, at ozonlaget kan være fuldt ud genoprettet mellem 2050 og 2075. For at gøre dette muligt er der dog en række vedvarende problemer, der skal løses. Kommissionens forslag har til formål både at forenkle fællesskabsforordningen og nedbringe bureaukratiske hindringer samt at bringe forordningen på linje med den nyeste videnskabelige udvikling og fremtidige udfordringer for at sikre genopbygningen af ozonlaget.

Den kompromisaftale, der er indgået, bibeholder opbygningen i Kommissionens forslag, men samtidig omfatter den specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at løse uløste problemer i form af fuldt forbud mod eller begrænsning af brugen af ozonlagsnedbrydende stoffer.

Vigtigere endnu indeholder den strengere bestemmelser for stoffer, der er "lagret" i produkter som f.eks. køleudstyr eller plasticisoleringsskum. Den styrker kommercielle foranstaltninger mod ulovlig brug af og ulovlig handel med ozonlagsnedbrydende stoffer i EU, og den vil bidrage til at forhindre miljødumping i udviklingslandene. Endelig forbyder den enhver brug af methylbromid undtagen i særlige nødstilfælde. Dette vil gøre fællesskabslovgivningen om methylbromid til den førende på globalt plan.

Fordelene både med hensyn til genopbygning af ozonlaget og nedbringelse af drivhusgasserne vil være betydelige. Europa-Kommissionen er i en position, hvor den kan acceptere hele kompromispakken med ændringsforslag.

Jeg vil gerne endnu en gang takke Europa-Parlamentet for dets betydelige bidrag til at holde forslagets miljømål intakt og for, at vi nåede frem til aftalen ved førstebehandlingen.

  Eija-Riitta Korhola, for PPE-DE-Gruppen. – (FI) Fru formand! Denne forordning er den naturlige fortsættelse af og en vigtig del af Montrealprotokollen, der forpligter de 191 underskrivende lande til aktivt at opgive brugen af ozonlagsnedbrydende stoffer.

Montrealprotokollen anses for at være en af de mest vellykkede af alle internationale miljøaftaler. Resultaterne taler for sig selv. Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer er blevet reduceret med 95 % i forhold til fastsatte grundlinjer. Desuden vil vi over en periode på 20 år have undgået en udledning af drivhusgasser svarende til over 100 mia. t CO2. Derfor vil denne forordning ikke blot fremme genopbygningen af ozonlaget. Den er også en vigtig del af bekæmpelsen af klimaændringer.

Den tidligere forordning, der blev udarbejdet for ni år siden, var håbløst forældet, og det var nødvendigt at opdatere den. Forenklingen af den aktuelle forordnings struktur, udeladelsen af forældede bestemmelser og udvidelsen af forpligtelsen til at indgive rapporter til at omfatte nye stoffer er hårdt tiltrængte reformer. Jeg vil gerne varmt lykønske min kollega, hr. Blokland, med hans arbejde som Parlamentets ordfører. Kompromiset ved førstebehandlingen er, skønt demokratisk tvivlsom, en fornuftig løsning i forbindelse med en opdatering som denne, og at man er nået frem til det, er i sig selv en miljømæssig gevinst.

Den nu acceptable forordning vil bringe de aktuelle fællesskabsforordninger mere på linje med de oprindelige bestemmelser i Montrealprotokollen. For eksempel er det fornuftigt og begrundet at fremrykke fristen for afvikling af produktionen af HCFC'er med fem år til 2020, og det samme er nedbringelsen af antallet af undtagelser fra forbuddet mod eksporthandel. Da forordningens mål ikke kan nås på tilfredsstillende vis i EU gennem medlemsstaternes indsats alene, må vi løse problemet på globalt plan inden for rammerne af den globale økonomi. Hvis der var for mange undtagelser fra eksportforbuddet, ville det være vanskeligt at påvise, at de var begrundede.

Der er også blevet foretaget tilføjelser til Montrealprotokollen ikke mindre end fire gange. Den 20 år gamle traktat blev ændret på denne måde i London, København, Montreal og Beijing. Det er ikke blot en succeshistorie. Det er også en historie om nødvendigheden af at rette op på fejlslagne tendenser, efterhånden som vi får mere viden. Det er den samme visdom, vi nu har brug for med hensyn til Kyotoprotokollen.

Den oprindelige Montrealprotokol fokuserede på beskyttelse af ozonlaget, hovedsageligt gennem en begrænsning af CFC'er, og dette mål blev hurtigt strammet op til næsten nul. Så CFC'erne begyndte med at blive erstattet af f.eks. HCFC'er, der var langt mindre skadelige for ozonlaget. Som det ofte er med løsninger på miljøproblemer, opstod der dog et andet aspekt af problemet. HCFC'er eller fluorerede gasser viste sig at være særlig skadelige på grund af deres enorme globale opvarmningspotentiale eller GWP. Nogle af dem er mere end tusind gange mere potente globale opvarmere end kuldioxid. Det blev således nødvendigt at ændre de svage punkter i traktaten.

Vi må drage den samme erfaring i tilknytning til Kyotoprotokollen. Vi må indrømme, at den overhovedet ikke er effektiv, som den er. Den vil ikke nedbringe de globale emissioner og vil end ikke nedbringe kulstofintensiteten. Problemet ligger måske i, at dem, der havde ansvaret for udarbejdelse af Kyotoprotokollen, antog, at problemet med kuldioxid kunne løses på samme måde som problemet med freon.

Klimaændringer er et miljøproblem af et helt andet omfang end tidligere problemer. Mens ozonlagsnedbrydning vedrørte problemer, der var skabt af biprodukter fra industriel produktion og energiproduktion, ligger årsagen til klimaændringer i noget, der opretholder hele den globale økonomi og den globale produktion. Verden fungerer stadig på kulstof. Derfor må klimaændringerne først og fremmest ses som et problem i tilknytning til industriel fremstilling. Beslutningernes fokus må ændres fra begrænsning af udledningerne til en indgående omorganisering af energi- og materialeproduktionssystemerne. Lad os tage ved lære af Montreal.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. – (PL) Fru formand! Hr. Bloklands betænkning om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ozonlagsnedbrydende stoffer er et vigtigt dokument for yderligere handling for at beskytte ozonlaget. Jeg vil gerne understrege, at en af Europa-Parlamentets og Rådets succeser har været at afvikle produktionen af og handelen med gasser indeholdende CFC'er, haloner, bromider og methyler, der nedbryder ozonlaget og påvirker drivhusvirkningen.

Et godt eksempel på fremadrettet arbejde ville være at gennemføre arbejde i det land, der ligger under hullet i ozonlaget, nemlig New Zealand. Der har man ud over de aktiviteter, som EU har gennemført, påbegyndt arbejdet med at nedbringe emissioner af metan, idet en kubikmeter af dette har en drivhusvirkning i størrelsesordenen 30 kubikmeter CO2, og det nedbryder ozonlaget. Metan er en gas, der frembringes ved nedbrydningsprocesser, af dyr, det frigives under jorden i miner og via forskellige kemiske processer. På grund af den mængde metan, der frigives til atmosfæren, bør dette stof også indgå i det fremtidige arbejde.

UEN-Gruppen støtter denne betænkning. Jeg vil gerne takke hr. Blokland for hans arbejdsintensive og relevante betænkning.

  Satu Hassi, for Verts/ALE-Gruppen. – (FI) Fru formand, mine damer og herrer! Mine lykønskninger til hr. Blokland for et fremragende resultat. Parlamentet har haft held til at fremrykke fristen for afvikling af brugen af methylbromid med fire år, og planen for nedskæring af HCFC'er er desuden blevet strammet op.

Det er vigtigt, at EU forsat udfører pioneerarbejde i tilknytning til forbud mod brug af ozonlagsnedbrydende stoffer, selv om dette emne ikke længere er forsidestof. Mange af disse stoffer er kraftige drivhusgasser, men de var ikke desto mindre udelukket fra Kyototraktaten. Det skyldtes, at man mente, de ville være reguleret af Montrealprotokollen. Det er vigtigt, at vi også husker på dette spørgsmål og fortsat forbyder kraftige drivhusgasser i fremtiden. Det er også vigtigt, at vi sætter et eksempel for andre lande i dette spørgsmål, herunder udviklingslandene.

Med hensyn til stoffer, hvis brug er blevet forbudt i EU, havde min gruppe gerne set en tydeligere begrænsning af eksporten, end der nu er aftalt. Jeg håber, at dette princip vil blive indarbejdet i lovgivningen, når de næste skridt tages.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! En bemærkning til forretningsordenen, før jeg begynder, da der ikke ser ud til at være nogen, der ønsker at tale under "catch-the-eye"-proceduren – De må gerne rette mig, hvis jeg tager fejl, men jeg har set mig omkring og vurderet situationen – må jeg så bruge et minut af "catch-the-eye"-taletiden ud over mit et minut lange bidrag?

  Formanden. – Det er i orden, fru Doyle, gør De bare det.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Parterne i Montrealprotokollen vedtog supplerende foranstaltninger til beskyttelse af ozonlaget på parternes konference i september 2007. Disse vil nu blive indarbejdet i denne omarbejdede forordning for at fremskynde udfasningen af ozonlagsnedbrydende stoffer og for yderligere at begrænse undtagelserne til brug af disse stoffer. Denne omarbejdede forordning handler hovedsageligt om forbud og begrænsninger af produktion, import, eksport, markedsføring, anvendelse, nyttiggørelse, genbrug, genvinding og bortskaffelse af disse ozonlagsnedbrydende stoffer.

Montrealprotokollen har været et af de mest vellykkede miljøinitiativer til dato med det resultat, at niveauet for nedbrydningen af ozonlaget i 1980'erne i bredt omfang er blevet vendt. På grund af denne udfasning af brugen af de ozonlagsnedbrydende gasser – CFC'er, HCFC'er, haloner, methylbromider med meget få tidsbegrænsede undtagelser til visse former for "kritisk anvendelse", f.eks. haloner i brandbeskyttelsesudstyr i fly – er forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer blevet reduceret med 95 % sammenlignet med 1980'erne.

Vi må huske på, at disse stoffer også har et globalt opvarmningspotentiale. Ozonlaget er et af de to lag i atmosfæren, der beskytter livet på Jorden. Navnlig ozonlaget yder beskyttelse mod skadelig ultraviolet stråling fra solen, der forårsager mange sygdomme og problemer, herunder hudkræft og øjenlidelser.

  Formanden. – Fru Doyle, De holdt ord. Tak!

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. − (EL) Fru formand! Jeg er ked af, at der ikke er flere medlemmer til stede her i Parlamentet i dag, for vi drøfter det, der rent faktisk er en meget, meget vellykket protokol, som har medført meget positive resultater for såvel miljøet som sundheden og genopbygningen af ozonlaget, der nu er vendt tilbage til de niveauer, der herskede før 1980'erne.

Jeg vil gerne takke dem, der deltog i aftenens forhandling, for deres konstruktive bemærkninger, og sige, at Kommissionen aktivt vil benytte sig af de beføjelser, den har, og undersøge, om forudsætningerne er til stede for at medtage yderligere tre stoffer midt i 2010. En erklæring herom vil blive sendt til Europa-Parlamentets sekretariat, så den kan blive medtaget i protokollen for dagens forhandling.

Jeg vil også gerne sige, at jeg tror, vi vil nå frem til en aftale om bekæmpelse af klimaforandringer i København i slutningen af året, som er mindst lige så ambitiøs og vellykket som Montrealprotokollen. Jeg har tillid til, at den vil blive endnu mere effektiv, og vi må alle arbejde i den retning.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at Kommissionen især er tilfreds med resultatet af forhandlingerne, og den er i stand til at acceptere alle de foreslåede kompromisændringsforslag.

Kommissionens erklæring

Blokland-betænkningen (A6-0045/2009)

Kommissionen bekræfter, at den agter inden den 30. juni 2010 at overveje medtagelse af yderligere stoffer i del B af bilag II til forordningen, og især at evaluere, om betingelserne for deres medtagelse fastsat i artikel 24, stk. 3, er opfyldt. Denne fremskyndede behandling vil fokusere på følgende stoffer:

– Hexaklorbutadien

– 2-brompropan (isopropylbromid)

– Iodmethan (methyliodid).

  Johannes Blokland, ordfører. – (NL) Fru formand! Jeg vil gerne takke kommissær Dimas for hans vilje til at acceptere fru Hassis forslag om, at andre stoffers virkninger skal undersøges. For mit vedkommende vil jeg blot gøre kommissæren opmærksom på methylbromid. Vi ved stadig kun lidt om dette stof og produktionen af det for den sags skyld. Heldigvis er det nu blevet besluttet at bede leverandørerne om under høringen at redegøre for, hvordan dette stof produceres. På den måde vil vi opnå nøjagtige oplysninger om dette stof.

Jeg vil også gerne rette en hjertelig tak til mine kolleger her i Parlamentet, navnlig skyggeordførerne og dem, der har talt her i aften, for den støtte, jeg har fået. Vores gensidige samarbejde har været fremragende, i udvalget og under forhandlingerne. Jeg vil også gerne takke det tjekkiske formandskab for de gode aftaler, vi var i stand til at nå både før og under forhandlingerne. I alle tilfælde var resultatet tilfredsstillende. Jeg sætter også stor pris på den støtte, der har fået fra Kommissionens tjenestemænd og fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og fra mit eget personale. Vi har virkelig arbejdet sammen som et team, hvilket også har gjort det muligt for os at afslutte denne vidtrækkende ændring af lovgivningen inden for seks måneder.

Afslutningsvis har jeg endnu en kommentar. Jeg er ikke særlig glad for omarbejdningssystemet. Det er ikke nemt at vide, på hvilket grundlag man kan eller ikke kan foretage ændringer. Heldigvis var der jurister, som kunne rådgive mig om, at retsgrundlaget var blevet ændret i den omarbejdede tekst, så vi kunne foretage ændringer på dette grundlag, ellers ville det næsten have undgået vores opmærksomhed. Heldigvis var Rådet af samme holdning, og i sidste minut kunne vi bringe det på plads i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Omarbejdning er dog fortsat et vanskeligt område af Parlamentets arbejde.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Dette forslag følger strukturen i forordning (EF) nr. 2037/2000, men tilføjer et nyt kapitel om undtagelser fra forbuddet mod fremstilling, markedsføring og brug af de pågældende stoffer, der oprindelig var spredt i adskillige bestemmelser om faserne for fjernelse af regulerede stoffer og produkter.

De vigtigste udfordringer er:

– det er nødvendigt at nedbringe puljen af ozonlagsnedbrydende stoffer/drivhusgasemissioner til atmosfæren, da den globale pulje ifølge skøn vil svare til 2 mio. potentielle ozonlagsnedbrydende t eller 13,4 mia. t CO2-ækvivalenter i 2015

– dispensationerne til brug af ozonlagsnedbrydende stoffer, hvor der endnu ikke findes nogen tekniske eller økonomisk bæredygtige alternativer, f.eks. methylbromid til karantæneformål eller til desinfektion inden afsendelse

– nye ozonlagsnedbrydende stoffer: Det fremgår af de nyeste videnskabelige beviser, at det ozonlagsnedbrydende potentiale af visse kemiske stoffer, der ikke i øjeblikket kontrolleres af protokollen, er væsentlig højere, mens salget af disse stoffer vokser hurtigt.

Ændringen tydeliggør teksten og forenkler lovrammen samtidig med, at den administrative byrde nedbringes, hvorved anvendelsen af lovgivningen forenkles for at sikre genopbygning af ozonlaget inden 2050 og forebygge de negative virkninger på menneskets sundhed og på økosystemerne.

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Efter min mening bør vi alle være optaget af både de nuværende og fremtidige generationers sundhed. Vores sundhed sikres via et rent miljø og en ren atmosfære omkring os. Alle videnskabelige undersøgelser fremhæver den omstændighed, at ozonlaget er yderst vigtigt ikke blot for befolkningens sundhed, men også for opretholdelsen af livet på Jorden.

Desværre er der en række stoffer, som, når de frigives til atmosfæren, nedbryder ozonlaget og dermed bidrager til at øge drivhusvirkningen. Selv om der er blevet observeret tegn på, at ozonlaget er ved at blive genoprettet som følge af de foranstaltninger, der er truffet, mener man, at tykkelsen af ozonlaget i atmosfæren først vil nå niveauet, som det var før 1980'erne, i anden halvdel af det 21. århundrede.

Derfor er jeg helt enig i de supplerende foranstaltninger, der træffes for at begrænse eller endog forbyde ozonlagsnedbrydende stoffer. Jeg mener, at vi ved at tage et sådant skridt opfylder vores forpligtelse ikke blot over for de nuværende, men også over for fremtidige generationer.