Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 25. marts 2009 - Strasbourg

3.20. Bilindustriens fremtid (afstemning)

– Før den endelige afstemning:

  Martin Schulz (PSE). – (DE) Fru formand! Jeg henviser til forretningsordenens artikel 146 og takker Dem for at have givet mig ordet. Jeg vil navnlig anmode mine kolleger fra Tyskland om at bære over med mig, fordi jeg har bedt om ordet nu.

I begyndelsen af denne afstemning tog Jean-Marie Le Pen ordet. Jean-Marie Le Pen gentog under sin tale, at eksistensen af gaskamrene i Auschwitz var en detalje i verdenshistorien. Med henvisning til forretningsordenens artikel 146, som omhandler, hvordan Parlamentets medlemmer skal opføre sig, vil jeg anmode Parlamentets Præsidium om at undersøge, om et sådant udsagn er tilladt i et kammer af folkevalgte, som er bundet af en ånd af forsoning og forståelse samt respekt for ofrene for navnlig Hitlers fascisme. Jeg vil være taknemmelig, hvis Parlamentets Præsidium kunne rådgive om de nødvendige foranstaltninger.

(Bifald)

  Joseph Daul (PPE-DE). – (FR) Fru formand! Vis lidt respekt for de ofre, der døde i Auschwitz og andre steder. Vi har stadig to minutter tilbage. Vis lidt respekt.

Jeg vil kun sige, at jeg er helt enig med Martin Schulz, og at det, vi hørte i Parlamentet i dag, var malplaceret.

(Bifald)

– Efter den endelige afstemning:

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Fru formand! Det er særdeles beklageligt, at De har givet ordet til Joseph Daul og Martin Schulz, men ikke til mig. De indrømmede ganske rigtigt i en betænkning, at De er ekspert i fortolkningen af "én regel for nogen og en anden regel for andre" under forretningsordenen.

I forlængelse af Martin Schulz' bemærkning vil jeg foreslå, at vi omdøber Winston Churchill-bygningen, da han i sine 12 erindringsbind om Anden Verdenskrig ikke skrev én eneste linje om gaskamrenes historie.