Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 1998/0304(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0085/2006

Forhandlinger :

PV 25/03/2009 - 8
CRE 25/03/2009 - 8

Afstemninger :

PV 26/03/2009 - 4.9
CRE 26/03/2009 - 4.9
Stemmeforklaringer
PV 02/04/2009 - 9.17
PV 02/04/2009 - 9.18
CRE 02/04/2009 - 9.17
PV 22/04/2009 - 6.36
PV 22/04/2009 - 6.37
CRE 22/04/2009 - 6.36

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0253

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 25. marts 2009 - Strasbourg EUT-udgave

8. Interimsaftale om handel med Turkmenistan – Interimsaftale om handel med Turkmenistan (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

– mundtlig forespørgsel til Rådet af Jan Marinus Wiersma, Erika Mann, Daniel Caspary, Robert Sturdy, Cristiana Muscardini og Eugenijus Maldeikis for Den Socialdemokratiske Gruppe, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Gruppen Union for Nationernes Europa om interimsaftale mellem EU og Turkmenistan om handel (O-0024/2009 – B6-0019/2009)

– mundtlig forespørgsel til Kommissionen af Jan Marinus Wiersma, Erika Mann, Daniel Caspary, Robert Sturdy, Cristiana Muscardini og Eugenijus Maldeikis for Den Socialdemokratiske Gruppe, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Gruppen Union for Nationernes Europa om interimsaftale mellem EU og Turkmenistan om handel (O-0025/2009 – B6-0020/2009) og

– betænkning (A6-0085/2006) af Daniel Caspary for Udvalget om International Handel om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side (05144/1999 – C5-0338/1999 – 1998/0304(CNS)).

 
  
MPphoto
 

  Jan Marinus Wiersma, spørger. – (NL) Hr. formand! Det er godt, at vi i dag drøfter Parlamentets holdning til interimsaftalen om handel med Turkmenistan, noget som Parlamentet og EU længe har haft på vågeblus. Rådet og Kommissionen søger fremskridt på dette område, og de ønsker, at Parlamentet giver sin velsignelse til eller en positiv bedømmelse af denne interimsaftale, da det kan hjælpe med at forbedre forholdet til Turkmenistan.

Dette har været på vågeblus længe, og det er der en grund til. Parlamentet har hidtil været meget tøvende med hensyn til at stemme om denne aftale, fordi vi i realiteten er ganske utilfredse med menneskerettighedssituationen i Turkmenistan, især under den tidligere præsident/diktator Turkmenbashi, der lukkede landet af over for omverdenen og behandlede sin egen befolkning på en ganske umenneskelig måde. Spørgsmålet er naturligvis, om det nye regime, der tiltrådte efter Turkmenbashis død, har ændret denne situation, og jeg vil gerne høre fra Rådet og Kommissionen, hvilke ændringer og forbedringer de har observeret i de senere år, og om det er grund nok til at forsøge at indgå og underskrive en handelsaftale.

Kommissionen og Rådet har naturligvis to stærke argumenter for en fornyet vurdering. Den strategiske kontekst har ændret sig. Vi ser på Centralasien på en anden måde end for få år siden. Kommissionen selv har lagt stor energi i regionen, men jeg ved også, at formandskabet mener, at EU ikke må overlade denne region til kineserne eller russerne. Vi har også interesser der, og regionen selv anerkender disse interesser. Jeg var i Kasakhstan for nylig, og jeg bemærkede, at der var stor interesse for at opnå et bedre forhold til EU.

Det andet vigtige argument fra Kommissionen er, at vi i øjeblikket ikke har et ordentlig juridisk grundlag for vores forbindelser til Turkmenistan. Vi bruger stadig en traktat fra Sovjettiden, og det er ikke kun uacceptabelt. Uden en bedre traktat, hævdes det, kan vi ikke skabe en anstændig dialog om menneskerettigheder.

Spørgsmålet er stadig ubesvaret: Har menneskerettighedssituationen forbedret sig så meget, at vi kan tage dette vigtige skridt og råde Parlamentet til at godkende handelsaftalen? Dette spørgsmål er efter min mening stadig ubesvaret, og jeg afventer også reaktionerne fra Kommissionen og Rådet i den henseende. Jeg tvivler fortsat. Jeg har drøftet dette spørgsmål indgående med Daniel Caspary fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, som er ordfører for dette spørgsmål. På en række områder, som han også vil nævne, søger vi stadig afklaring fra Rådet, navnlig hvad angår mediesituationen i Turkmenistan, uddannelse, adgang til fængsler for Røde Kors osv. Vi mener, at der skal ske reel forbedring på disse områder, og at en handelsaftale af denne type og en dialog om menneskerettigheder med Turkmenistan kan hjælpe med at opnå det.

Jeg har et sidste punkt, som også udtrykkes tydeligt i den beslutning, som vi har udformet sammen med Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Vi ønsker også en fast garanti for, at der er en reserveposition, hvis vi ikke når til enighed om denne handelsaftale. Vi ønsker at være i en position, hvor Parlamentet, hvis vi når til den konklusion, at de metoder, som Kommissionen og Rådet foreslår, ikke fungerer, og menneskerettighedssituationen i Turkmenistan ikke reelt forbedres, kan anmode Kommissionen og Rådet om at suspendere traktaten. Hvis vi ikke kan få dette løfte, vil jeg have meget svært ved at overbevise min gruppe på vores gruppemøde i aften om at stemme for denne handelsaftale. Vi vil så sandsynligvis foreslå en udskydelse af afstemningen. For os er det virkelig meget vigtigt, at vi får dette løfte, så vi kan have en anden forhandling om spørgsmålet om, hvorvidt handelsaftalen skal suspenderes, hvis situationen i Turkmenistan forværres eller ikke forbedres markant. Parlamentet skal have ret til at anmode Rådet og Kommissionen om dette.

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Bogusław Rogalski, spørger. – (PL) Hr. formand! Spørgsmålet om ratificering af aftalen med Turkmenistan er et omstridt spørgsmål på grund af krænkelserne af demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder i Turkmenistan. På trods af dette skal vi føre en dialog med dette land, og aftalen skal underskrives. I forholdet til Turkmenistan skal der lægges særlig vægt på, at levestandarden i Turkmenistan vil falde, hvis der ikke gennemføres et økonomisk samarbejde mellem EU og dette land. Ratificeringen af aftalen kan bestemt hjælpe med at øge befolkningens levestandard.

Lad os huske, at visse positive sociale tegn har vist sig i landet. Turkmenistans nylige vedtagelse af lovgivning om et forbud mod børnearbejde er et af disse tegn. Turkmenistan mangler selvfølgelig stadig at ratificere og gennemføre mange af Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner – det er der ingen tvivl om. Den kendsgerning, at ændringer i Turkmenistan er blevet indført i et langsommere tempo end forventet, er dog foruroligende. Kun få virksomheder er blevet privatiseret, regeringen udøver stadig fast kontrol over mange sektorer i økonomien, og udenlandske investeringer er stadig på et meget lavt niveau. Selv om Turkmenistan er en af de største naturgasreserver og er en af de største bomuldseksportører, lever omkring halvdelen af befolkningen, og det skal vi huske, i fattigdom – ekstrem fattigdom, vil jeg gerne tilføje. Det politiske system er også langt fra tilfredsstillende, navnlig den fortsatte undertrykkelse af andre partier end regeringspartiet, og undertrykkelsen af forskellige religiøse grupper.

Trods alt dette mener jeg, at aftalen med Turkmenistan skal indgås og ratificeres, fordi kun ved at tale med Turkmenistan og sætte et vist eksempel kan vi give dem en hjælpende hånd, så dette land til sidst måske kan komme med i familien af demokratiske lande.

 
  
MPphoto
 

  Robert Sturdy, spørger. – (EN) Hr. formand! Undskyld – Jeg var ikke klar over, at jeg havde taletid om netop dette emne. Jeg har kun nogle bemærkninger til det, som den forrige taler sagde. Det er efter min mening vigtigt, at vi understøtter lovgivningen, som vil bringe Turkmenistan tættere på os. Som ved alle disse lande skal vi sikre, at de er sikre i et meget vanskeligt miljø.

Her vil jeg gerne takke Daniel Caspary, som har arbejdet utrætteligt for at få lovgivningen igennem. Jeg ved, han skal tale om et par minutter, men han har arbejdet i Udvalget om International Handel med netop denne lovgivning.

På et tidspunkt, hvor verden lider under enorme begrænsninger i de finansielle tjenesteydelser og andre problemer, skal vi garantere sikkerheden for disse lande, og vi skal sikre, at de kommer med i den lovgivning, som Daniel Caspary foreslår. Jeg har ikke yderligere bemærkninger, og jeg undskylder, at jeg kom for sent.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Caspary, ordfører. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har behandlet interimsaftalen med Turkmenistan i Parlamentet i næsten tre år. For næsten tre år siden havde vi nået det punkt, hvor Udvalget om International Handel havde vedtaget en betænkning, men den blev afvist på plenarmødet, bl.a. fordi Rådet og Kommissionen havde indstillet deres arbejde med dette spørgsmål, og Parlamentet sagde, at der ikke var behov for, at vi skubbede på, hvis Kommissionen og Rådet ikke gjorde det.

Det glæder mig navnlig, at vi er i en anden situation i dag, selv om situationen i Turkmenistan stadig langt fra opfylder vores standarder. Menneskerettigheder tilsidesættes på mange områder, og der er stadig omfattende begrundet kritik, hvad angår manglen på demokratiske strukturer i landet. De individuelle friheder er meget begrænsede. Informationsfrihed i dette land lader meget tilbage at ønske. I øjeblikket er der i henhold til oplysninger, vi har modtaget fra ngo'er, planlagt en kampagne, som skal fjerne alle parabolantenner og dermed yderligere hindre adgangen til de frie medier.

Uddannelsessystemet lever stadig ikke op til den standard, vi ønsker med henblik på at uddanne folk på en oplyst og, vigtigst, informeret måde, hvad angår demokrati og menneskerettigheder. Situationen i fængslerne, spørgsmålet om politiske fanger og Røde Kors' adgang til disse fængsler er stadig fuldstændig utilfredsstillende og uforklaret.

På den anden side har der været omfattende ubegrundet kritik, der løbende viderebringes til os. Der har været adskillige falske rapporter fra såkaldte ngo'er i de senere år. Flere ngo'er har givet mig det indtryk, at de måske stod over for virksomheder fra andre lande, der gør, hvad de kan for at forhindre dialogen mellem EU og Turkmenistan.

Det er mit indtryk, at der bag mange af udtalelserne og de falske oplysninger, som er lækket til EU, var en meget bevidst interesse i at forstyrre dialogen mellem EU og Turkmenistan. Jeg tænker her på rapporter om, at alle hospitaler i landet var blevet lukket med undtagelse af to i hovedstaden, at alle biblioteker med undtagelse af to var blevet lukket, og at pest var brudt ud, fordi de sundhedsmæssige tilstande angivelig er så frygtelige. Disse rapporter har alle vist sig at være falske.

Så hvad er hovedproblemet? Det er helt umuligt at få et realistisk billede af dette land, primært fordi dets regering ikke tillader, at vi undersøger det ordentligt, og fordi vi som EU desværre ikke har et udenrigsministerium, der kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger.

Vi kan dog se, at den nye præsident har iværksat en række reformer. EU's strategi for Centralasien, som blev vedtaget i Parlamentet for nylig, fokuserer på de centralasiatiske lande. Denne interimsaftale kan muligvis være det første lille skridt for at vise turkmenerne, at vi benytter dialog, skubber på dialogen og ønsker at hjælpe dem med at følge den langsomme – men forhåbentlig konstante – vej mod menneskerettigheder og demokrati.

Vores beslutning, som blev fremlagt her i Parlamentet som en beslutning fra flere grupper, omhandler klart de mange årsager til kritik. Den omhandler klart nogle af de positive tendenser, vi kan se, men det er vigtigt, at vi ikke uddeler fribilletter. Vi vil bestemt ikke sælge ud af værdier, som er vigtige for os, til Turkmenistan. Vi vil forsvare og opretholde vores værdier. Derfor må partnerskabs- og samarbejdsaftalen ikke være en konklusion, som er afgjort på forhånd, og Kommissionen og Rådet skal, som den forrige taler sagde, fremsætte klare erklæringer om den mulige suspension af interimsaftalen, hvis Parlamentet kræver dette på et senere tidspunkt.

Parlamentet har indgivet adskillige skriftlige forespørgsler til Kommissionen og Rådet. Det ville glæde mig, hvis De ville undersøge dem og give os tydelige svar, så vi forhåbentlig kan få søsat denne interimsaftale i morgen.

 
  
MPphoto
 

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig bestemt over parlamentsmedlemmernes interesse for EU's forhold til Turkmenistan, og jeg glæder mig over lejligheden til på Rådets vegne at besvare de forskellige spørgsmål og problemer, der er rejst i Parlamentet.

Turkmenistan bliver på mange måder vigtigere og vigtigere. Det har længe været et meget indadvendt land. Men i de sidste to år har det taget en række betydelige skridt for at åbne op mod verden udenfor. Regeringen bliver mere og mere åben over for samarbejde. Det afspejles af en større indsats for at arbejde mere konstruktivt inden for rammerne af EU's centralasiatiske strategi.

Trods disse ændringer har vores kontraktlige forhold til Turkmenistan været uændret i 20 år. Som Jan Marinus Wiersma sagde, er det stadig baseret på den forældede aftale om handel og økonomisk samarbejde med Sovjetunionen.

På baggrund af de positive tendenser i Turkmenistan har vi mulighed for at styrke vores bilaterale forhold. Interimsaftalen, som blev underskrevet i 1999, indfører foreløbig de handelsrelaterede dele af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som også blev underskrevet i 1999, og som kun mangler ratificering fra tre medlemsstaterne.

Der er mange aspekter af EU's forhold til Turkmenistan. Indsatsen for at fremme menneskerettigheder og demokrati er selvfølgelig kernen i det bilaterale forhold, ligesom den er nøglen til den bredere strategi for Centralasien. Den kendsgerning, at Turkmenistan grænser op til Afghanistan, gør det til et strategisk vigtigt land. Samtidig deltager Turkmenistan i genopbygningen af Afghanistan og danner den logistiske baggrund for mange medlemsstaters operationer og aktiviteter inden for rammerne af ISAF (overflyvninger) og på bilateral basis. Turkmenistan er afgørende for sikkerheden i regionen og kampen mod narkotikahandel. Landets voksende økonomi repræsenterer desuden gode muligheder EU's virksomheder. Turkmenistan er desuden en central partner for spredningen af EU's energiforhold og energisikkerhed. Disse er alle vigtige områder, som vi skal udvikle af hensyn til vores egne interesser.

Siden præsidentvalget i februar 2007 har Turkmenistan igangsat en række væsentlige reformer, herunder ændringer af forfatningen. Mange af de nye bestemmelser i forfatningen og de øvrige reformer, som er blevet annonceret, understreger, at landet bevæger sig i den rigtige retning, selv om det er en langvarig proces, og der stadig er meget, der skal gøres.

Hvad angår menneskerettigheder, deltager Turkmenistan konstruktivt i en dialog om menneskerettigheder med EU om en lang række spørgsmål. Denne dialog er også blevet fulgt op af nogle vigtige tiltag i landet. Der er navnlig frigivet nogle politiske fanger, og samarbejdet med FN er øget. Turkmenistan har også tilladt et besøg fra FN's rapportør for religionsfrihed, det har deltaget fuldt ud i FN's periodiske revision, og der er etableret et FN-center for forebyggende diplomati i Ashgabat. Interne rejserestriktioner er blevet lempet, der er indledt en dialog med ICRC, og uddannelsesreformen har genindført 10 års sekundær udannelse og fem års uddannelse på universitetsniveau. Turkmenistan har tiltrådt internationale konventioner, som f.eks. den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og konventionen om kvinders politiske rettigheder.

Alt dette viser, at Turkmenistan bevæger sig fremad. Der er naturligvis stadig meget der skal gøres med hensyn til menneskerettigheder og respekt for retsstatsprincippet og demokrati. Vi vil fortsætte med at skubbe på for at få frigivet alle politiske fanger, ophævet begrænsningerne for rejser til udlandet og sikret friheden for medierne og civilsamfundet.

Formandskabet er overbevist om, at vi bedst kan sikre, at Turkmenistan lever op til dette, gennem konstant engagement. Vi skal kunne føre en åben dialog og sende klare budskaber, når det er nødvendigt, hvis Turkmenistan skal bevæge sig mod fuld respekt for de internationale standarder.

Det er netop derfor, at vi skal opgradere vores forhold og vores egne instrumenter og redskaber. Den nuværende kontraktlige ordning fastlægger kun en rudimentær bilateral dialog. Den eneste traktatbaserede dialog består af et møde i et fælles udvalg på embedsmandsniveau én gang om året.

Interimsaftalen vil gøre menneskerettigheder til et centralt element i forholdet og vil derfor styrke vores mulighed for at påvirke den fremtidige udvikling i Turkmenistan på dette område. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil, når den træder i kraft, gå endnu længere ved at fastlægge betingelserne for en fuldgyldig politisk dialog.

EU's strategi for Centralasien, som blev vedtaget i juni, anfører, at EU vil udnytte potentialet i partnerskabs- og samarbejdsaftalen for at intensivere samarbejdet med de centralasiatiske lande. Sådanne aftaler er allerede indgået med Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan. Og hvad angår Tadsjikistan, gælder en interimsaftale indtil partnerskabs- og samarbejdsaftalens ratificering og ikrafttrædelse.

For at EU's strategi for Centralasien kan gennemføres, er det vigtigt, at alle centralasiatiske lande inddrages, og derfor er det vigtigt, at vi skaber forudsætningerne for også at inddrage Turkmenistan. Uden Turkmenistan vil det være meget vanskeligt at gennemføre EU's mål og interesser i Centralasien.

Formandskabet er overbevist om, at vi nu skal fastlægge en passende retlig ramme for vores forhold til Turkmenistan, og her begynder vi med interimsaftalen. Den vil sætte os i stand til at bygge videre på udviklingen i landet og til at styrke vores bredere engagement i Centralasien.

Interimsaftalen er den mest effektive metode til at sikre, at Turkmenistan gør fremskridt på de forskellige centrale områder, som jeg har skitseret, ikke mindst respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. Jeg ved, at De deler disse målsætninger, og jeg håber derfor, at vi kan regne med Deres støtte til at føre dette videre.

 
  
MPphoto
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Siden valget af præsident Berdymukhamedov har Turkmenistan i realiteten indledt en ny fase i dets udvikling, og der er set flere positive tegn på forandring.

De nye ledere udviser faktisk en mere åben holdning. De har f.eks. hævet restriktionerne mod den frie bevægelighed i landet, de har ændret forfatningen, så parlamentets rolle er styrket, de har etableret et institut for demokrati og menneskerettigheder, de er blevet værter for FN's center for forebyggende diplomati i Ashgabat, og de tillod for første gang, at internationale observatører overvågede valgene til den lovgivende forsamling i december. Reformer i undervisnings- og sundhedssektoren prioriteres nu højt af regeringen.

I 2006 foreslog Parlamentet de turkmenske myndigheder, at de skulle gennemføre en række foranstaltninger, så Parlamentet endelig kunne godkende interimsaftalen. I de sidste to år, siden den nye præsident blev valgt, er flere af de foreslåede foranstaltninger blevet vedtaget. Jeg vil ikke gentage dem, som formanden for Rådet allerede nævnt, navnlig foranstaltningerne vedrørende ICRC. Reformer er også indledt på uddannelsesområdet med moderniseringen af undervisningssystemet, undervisningen af lærere i udlandet, forlængelsen af uddannelsesperioden og indførelsen af internet i skolerne.

Nogle fanger er blevet frigivet, senest Valery Pal, hvis frigivelse vi havde krævet. I september 2008 udstedte man – igen for første gang – en besøgstilladelse til FN's særlige rapportør for religions- og trosfrihed, der konkluderede, at enkeltpersoner og grupper oplever stadig en række vanskeligheder, selv om situationen har forbedret sig markant siden 2007.

Iværksættelsen af nye strukturerede dialoger, f.eks. om menneskerettigheder, er et andet positivt punkt. De kan naturligvis stole på, at vi under disse møder stadig tager fat på de problematiske forhold, herunder navnlig de politiske fanger, forsamlingsfrihed, pressefrihed, frihed til gudsdyrkelse og rettigheder for mindretal, og ved hver lejlighed vil vi understrege vores fokus på respekten for menneskerettigheder og deres betydning for den langsigtede økonomiske og sociale udvikling.

Som følge af denne frygt – som er hel legitim – med hensyn til situationen i Turkmenistan har Parlamentet udskudt dets beslutning om interimsaftalen. Jeg er principielt enig i denne frygt, og jeg anerkender også, at Turkmenistan har et stykke vej igen, inden det fuldt ud overholder de internationale standarder for demokrati og menneskerettigheder.

Selv om den er begrænset, er dette dog en positiv udvikling, der vidner om et ønske om at gøre fremskridt og åbne op for forandring. Vi ser dette som en mulighed, vi skal gribe for at samarbejde med de turkmenske myndigheder og opmuntre dem. Jeg er selv helt overbevist om, at EU skal forpligte sig yderligere for at bane vejen for de positive tiltag, der skal gennemføres.

Anvendelse af interimsaftalen, og med den mener jeg de handelsrelaterede bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen, ville være et positivt første skridt, der ville sætte os i stand til at involvere os mere i Turkmenistan og målrettet fremme samarbejde, reform og modernisering som helhed. Interimsaftalen indeholder endvidere en afgørende bestemmelse om menneskerettigheder, og jeg er opmærksom på Deres bekymringer med hensyn til muligheden for at suspendere aftalen.

I den henseende vil jeg påpege, at artikel 1 i interimsaftalen og artikel 2 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen indeholder bestemmelser, der henviser til respekten for demokrati og grundlæggende rettigheder som grundlæggende elementer for hver aftale, men frem for alt, at begge aftaler indeholder bestemmelser, som sætter hver part i stand til at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af alvorlige brud på betingelserne og det endda uden forudgående høring i samarbejdsudvalgene i særlige påtrængende tilfælde.

Suspendering af aftalerne i tilfælde af et konstateret, vedvarende og alvorligt brud på bestemmelsen om menneskerettigheder er derfor mulig. Interimsaftalen er dog tydeligvis ikke et universalmiddel. Den vil helt sikkert ikke løse alle menneskerettighedsproblemer i Turkmenistan, men den vil hjælpe med at sikre, at de internationale standarder i højere grad overholdes, navnlig på områderne for retsstatsprincippet og menneskerettigheder.

Der er endnu to vigtige årsager til, at vi skal styrke vores forhold til Turkmenistan af hensyn til vores egne interesser: sikkerhed og energi. Turkmenistan befinder sig jo på skillevejen mellem Europa og Asien og tæller Iran og Afghanistan blandt dets naboer. Det er vigtigt, at det er aktivt neutralt i en meget anspændt region, der er moden til destabilisering.

Til det formål samarbejder vi med Turkmenistan på området for grænsekontrol og i kampen mod terrorisme, islamisk ekstremisme, narkotikahandel og menneskehandel. Dette samarbejde er så meget desto vigtigere i lyset af det internationale samfunds fornyede engagement i Afghanistan og Pakistan, og der vil faktisk snart blive afholdt regionale konferencer i Haag og Tokyo.

Som vi alle ved, kan Centralasien spille en meget vigtig rolle, når det drejer sig om energisikkerhed. Siden det nye regime tiltrådte i Turkmenistan, har vi øget vores samarbejde på dette område. EU gør enhver mulig indsats for at få anlagt den sydlige gaskorridor som en del af en bredere politik om spredning af vores energikilder og transportruter. Turkmenistan er naturligvis afgørende for gennemførelsen af dette projekt.

Endelig skal vores forhold til Turkmenistan i lige så høj formes af vores værdier som af vores interesser. Derfor er jeg overbevist om, at vi ved at involvere os i Turkmenistan bedre kan fremme vores argumenter for et mere åbent samfund i dette land.

Vi skal fortsat opmuntre myndighederne til at forbedre andre områder, f.eks. reform af straffe- og civilretten, lovgivningen om religion, pressefrihed, frigivelse af politiske fanger, åbning af fængsler for internationale observatører og øget tilstedeværelse af ngo'er i landet.

Det er af alle disse grunde, at jeg anmoder Dem om at godkende interimsaftalen med Turkmenistan.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Fru kommissær, mine damer og herrer! Inden jeg giver ordet til de forskellige talere i denne forhandling, vil jeg tillade mig – som ansvarlig for flersprogede forhold i Parlamentets Præsidium – at læse nogle råd højt fra en brochure til nye parlamentsmedlemmer om, hvordan man skal tale, så tolkningen kan udføres korrekt, og så dette mirakel, der er uden for sammenligning med og ikke er overgået af nogen anden institution, kan fortsætte med at fungere i det daglige.

Det er ikke de tavler, som Moses bragte ned fra bjerget, men der står følgende: "Tal i almindeligt tempo og ikke for hurtigt. Tak for Deres modersmål, hvis det er muligt. Undgå at skifte sprog, mens De taler. Det er bedre at tale end at læse op, men hvis der ikke er noget alternativ til oplæsning, skal De sørge for, at tolkene har teksten. Henvis tydeligt til dokumenter. Udtal tydeligt alle tal, der nævnes. Forklar forkortelser, De bruger i Deres tale. Husk, at vittigheder er vanskelige at oversætte, og tal til tolkene. Når De er formand for et møde, skal De vente et øjeblik, inden De giver ordet til de næste taler, så tolkene kan afslutte talen og skifte til den rigtige kanal".

Tak for Deres tolkning. Jeg vil benytte lejligheden til at lykønske tolkene, der gør vores arbejde muligt gennem deres eget, der er så kompliceret og effektivt.

 
  
MPphoto
 

  Alexandru Nazare, for PPE-DE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Først og fremmest, og det er ingen tilfældighed i denne forhandling, glæder jeg mig også over det kompromis, der endelig blev opnået på Det Europæiske Råds sidste møde om finansieringen af Nabuccogasrørledningen.

Det glæder mig, at Nabuccoprojektet er blevet udnævnt til et prioriteret energiprojekt, og at vores indsats som medlemmer af Parlamentet til støtte for dette projekt har givet resultat.

For at komme tilbage til dagens forhandling er der efter min mening blandt vores bekymringer over Turkmenistan to forhold af lige stor betydning, som er særlig fremtrædende: økonomisk samarbejde, navnlig på olie- og gasområdet, og socialt fremskridt og menneskerettigheder i landet, som også kommissæren nævnte.

Jeg glæder mig over betænkningen og lykønsker Daniel Caspary med den.

Jeg mener også, at den aftale, vi drøfter, sikrer en bedre ramme for samarbejdet med Turkmenistan end den nuværende. Jeg vil godt fremhæve, at det ikke er for tidligt, at vi drøfter specifikke muligheder for samarbejde med Turkmenistan og dets inddragelse i EU's energiprojekter. Den aftale, vi drøfter i dag, er mere end velkommen som en metode til at accelerere det økonomiske samarbejde mellem EU og dette land.

Vi kan fra denne betænkning forstå, at myndighederne i Ashgabat er parate til at forhandle om menneskerettigheder og borgerrettigheder. Ud fra EU's erfaring indtil videre må det stå klart, at fremskridt på disse områder opnås hurtigst, når de er en del af en bredere drøftelse af andre forhold, herunder muligheden for langsigtet økonomisk samarbejde.

Turkmenistans energi- og udenrigspolitikker hænger tæt sammen. Vi kan håndtere dem samtidig ved at styrke det økonomiske samarbejde og vedtage specifikke foranstaltninger og ved at give konstant udtryk for vores interesse for menneskerettigheder.

Jeg glæder mig over evalueringskriterierne for Turkmenistans fremskridt og for kriterierne vedrørende EU's standarder for intellektuel ejendom. Jeg tænker på, om ikke det ville være nyttigt med tilsvarende kriterier for niveauet af økonomisk integration, men af en realistisk, langsigtet art, eller kriterier vedrørende fremskridtet på området for borgerrettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Erika Mann, for PSE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren og Alexandr Vondra fra Rådet for forklaringerne, men jeg er sikker på, at De kan mærke, at vi stadig tøver med at give Dem vores fulde støtte. Det er nemt at forstå, fordi vi har en meget enkel sag. Problemet er opstået, fordi Parlamentet skal give sit samtykke til partnerskabs- og samarbejdsaftalen, hvilket ikke er tilfældet for interimsaftalen på grund af de retlige forhold.

Derfor kan vi kun, når det drejer som om interimsaftalen, fremhæve vores punkter, rejse vores bekymringer og støtte visse spørgsmål i vores beslutning. Men derfor tøver Parlamentet, og navnlig min politiske gruppe, med at give sin fulde støtte til interimsaftalen.

Jeg håber, De kan forstå dette, og at De kan løse problemet. Jeg ved, at det på grund af den retlige proces, og fordi De allerede har underskrevet det retlige grundlag, er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, for Dem at forhandle. Vi har fuldt kendskab til alle kendsgerningerne, men jeg er sikker på, at De kan finde en form for forpligtelse og undersøge mulighederne for at udvikle og undersøge det retlige grundlag yderligere, så De kan hjælpe vores side med at komme over på Deres side, fordi vi ved alle, hvor vigtigt Turkmenistan er, og fordi vi har allerede har givet vores støtte i forbindelse med andre aftaler. Det er altså ikke, fordi vi ikke er klar over, hvad der er sket, og det er heller ikke, fordi vi ikke ved, hvor vigtigt Turkmenistan er. Det er blot en meget vanskelig sag.

Jeg vil bede Dem undersøge dette igen, og derfor beder jeg Dem specifikt gøre mig en tjeneste: Se på vores afsnit 11, hvor vi udtrykker vores bekymring over den retlige forpligtelse og forskellene mellem interimsaftalen og partnerskabs- og samarbejdsaftalen.

De bedes anerkende afsnit 9 i vores beslutning, der omhandler medtagelsen af en bestemmelse om menneskerettigheder i partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Jeg er bekendt med kommissærens bemærkninger, og jeg tog dem til efterretning, men jeg er sikker på, at Kommissionen kan gøre en yderligere indsats for at undersøge, hvordan vi kan styrke netop dette område.

Det samme gælder for afsnit 10, og det er også vigtigt for Rådet. Vi ønsker en revisionsbestemmelse. Jeg ved, den ikke er medtaget, men igen beder jeg Dem gøre os en tjeneste og undersøge, hvad De kan gøre i de videre forhandlinger.

Hvis De kan gøre noget ved afsnit 8, ville det være mere end en hjælpsom gestus over for os. Det vedrører overvågning, som vi altid ønsker, og som vi altid anmoder om. Overvågning betyder ikke, at vi vil sidde med ved forhandlingsbordet. Det har vi gjort under andre omstændigheder, så De bedes undersøge, hvad De kan gøre her, hvordan De kan hjælpe med at definere, hvad overvågning betyder, men gør os den tjeneste, at se på sagen.

Jeg mener for resten, De har gjort et godt stykke arbejde. Alle punkterne er omhandlet i den nye partnerskabsaftale mellem EU og Centralasien for det 21. århundrede. De har endda medtaget ILO's henstilling. De har medtaget menneskerettighedsspørgsmål, så jeg er sikker på, at vi kan finde et kompromis, men det er stadig lidt arbejde at gøre.

 
  
MPphoto
 

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Vi må ikke forsøge at narre os selv, men vi skal indse, at den turkmenske regering, selv om Valery Pal er blevet frigivet, vil fortsætte med at bortføre, fængsle og tortere mennesker i Turkmenistan for opdigtede forbrydelser.

Selv om FN's særlige rapportør for religionsfrihed er rejst til Turkmenistan, er der stadig ni andre særlige rapportører, der afventer indrejsetilladelse, og det er mennesker, der dækker så vigtige områder som tortur, forsvar af menneskerettigheder, den dømmende magts uafhængighed, uddannelse, sundhed, ytringsfrihed osv.

Flere af talerne virker i realiteten som forsøg på selvovertalelse. Vi står fortsat over for et af verdens mest undertrykkende og lukkede regimer, selv om der er sket fremskridt, og selv om vi skal finde den rigtige strategi for at støtte dette. Det er vigtigt, at vi ikke er naive, eller at vi kræver, at Turkmenistan bliver en model for demokrati og menneskerettigheder, inden vi kan indgå en aftale med landet.

Hvad skal vi så gøre mellem disse to ekstremer? Jeg foreslår helt enkelt, at vi fører en reel udenrigspolitik, og at vi opfylder kriterier, der er meget præcise, som kan måles, som er realistiske, og som er Parlamentets politikker. Jeg tænker på indrejsetilladelser til uafhængige ngo'er, FN's særlige rapportører og Internationalt Røde Kors. Vi ved, at forhandlinger er undervejs, men de er ikke afsluttede. Jeg tænker på tilpasningen af uddannelsessystemet til internationale standarder – som er undervejs, men som stadig er langt fra tilfredsstillende – på frigivelsen af alle politiske fanger og på deres frie bevægelighed, kort sagt på menneskerettighedernes ABC. Min gruppes forslag er både ambitiøst og realistisk. Det kan reduceres til en simpel formel.

(Formanden afbrød taleren for at anmode hende om at tale langsommere efter tolkenes anmodning)

Vi må ikke sabotere vores egen politik ved at give afkald på vores værdier. Det er ikke et spørgsmål om at fremme Turkmenistans isolation, men om at involvere sig i landet. Hvordan skal vi så gøre det? Vi skal tage to blyanter, én i hver hånd. Med den første blyant skal vi tegne et vejkort, der fastlægger de faser, som er nødvendige for at opfylde de kriterier, som Parlamentet har fastlagt. Disse faser afmærkes over tid med præcise tidslinjer og drøftes på samarbejdsudvalgenes møder om menneskerettigheder med landet.

Når vi har underskrevet dette vejkort med den anden hånd og den anden blyant, kan vi underskrive den interimsaftale, vi sidder med. Når Kommissionen og Rådet skal drøfte fremtiden for bestemmelserne om menneskerettigheder, er det efter min mening afgørende, at det sker på en systematisk måde, som ledsages af en høringsordning, der om nødvendigt kan resultere i aftalens suspendering.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Hélène Flautre! Formanden måler ikke, hvor hurtigt talerne snakker. Formanden har en lampe foran sig, hvorigennem tolkene sender ham et SOS, når de holder op med at tolke, fordi de ikke kan følge med taleren. Jeg måler ikke nogens tempo. Jeg modtager dette nødsignal og sender det videre til medlemmerne, så alle kan følge forhandlingen.

Jeg takker Dem som altid for Deres forståelse!

 
  
MPphoto
 

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær! Der er allerede gået et år, siden Parlamentet meget tydeligt og klart sagde, hvilket fremskridt der efter Parlamentets opfattelse var nødvendigt for at nå til enighed om handelsaftalen mellem EU og Turkmenistan. Det var krav, som var relativt nemme at opfylde: fri og uhindret adgang for Internationalt Røde Kors, frigivelse af politiske fanger og militærnægtere af samvittighedsgrunde, afskaffelse af alle statslige rejserestriktioner, nemmere adgang og arbejdsforhold for ngo'er og FN-agenturer samt omfattende reform af uddannelsessystemet. Jeg indrømmer åbent, at regeringen under præsident Berdymukhamedov har gjort fremskridt. Det bestrides ikke. Der er dog efter min mening ingen tilstrækkelig mulighed for, at vi kan godkende denne aftale nu. Både formanden for Rådet og kommissæren er gået glip af en vigtig chance.

Jeg deler ikke nødvendigvis deres holdninger, men som medlemmerne af Den Socialdemokratiske Gruppe sagde, ønsker vi i Parlamentet en garanti fra Dem for, at De vil imødekomme vores anmodninger, hvis Parlamentet kræver, at interimsaftalen trækkes tilbage. Alexandr Vondra sagde absolut intet om dette, og kommissæren forklarede os, at det anføres i aftalen, at dette kan ske. At det anføres, at det kan ske, er ikke sagen. Sagen er, at De er parat til, hvis Parlamentet kræver det, at imødekomme anmodningen. Det er sagen.

Hvis vi vil tage os selv alvorligt, beder jeg alle mine kolleger om ikke at stemme ja i morgen, medmindre Kommissionen skriftligt og mundtligt her angiver, at dette krav vil blive opfyldt. Dette var en pakkeaftale, der blev krævet i sidste ende, men De har ikke sagt noget om det. Jeg må her sige, at jeg har en fornemmelse af, at De ikke tager os alvorligt. I det mindste burde De have udformet en holdningserklæring til dette.

En aftale om denne interimsaftale er derfor ikke mulig under de nuværende omstændigheder. Jeg håber, vi vil dokumentere dette enstemmigt i morgen.

 
  
MPphoto
 

  David Martin (PSE). – (EN) Hr. formand! Ligesom de to tidligere talere frygter jeg, at Kommissionen og Rådet begge har malet et lyserødt billede af den aktuelle situation i Turkmenistan.

Den nuværende præsident er måske marginalt bedre end den præsident, han afløste i februar 2007, men er han så meget bedre, at vi kan acceptere en interimsaftale som en forløber for en partnerskabs- og samarbejdsaftale? Som Helmut Markov og Hélène Flautre sagde, har vi i Udvalget om International Handel fastlagt fem meget klare opgaver for Turkmenistan, som skal løses, inden vi kan godkende aftalen.

Vi sagde for det første, at Internationalt Røde Kors skal have fri adgang til Turkmenistan. Medmindre Kommissionen og Rådet kan fortælle mig andet, har Røde Kors, så vidt jeg har forstået, ikke haft mulighed for at besøge et eneste fængsel eller en eneste fange i Turkmenistan.

For det andet sagde vi, at de skulle tilpasse deres uddannelsessystem til internationale standarder. Rådet har ret, når det siger, at det sekundære uddannelsessystem er blevet udvidet med ét år, men dette har, så vidt jeg har forstået, trods mindre forbedringer ikke været rettet mod flertallet af turkmenerne, men mod eliten for at forberede dem, der ønsker at arbejde i olie- og gassektoren.

For det tredje forlangte vi, at alle politiske fanger skulle frigives. Nogle er blevet frigivet, men ikke alle, og der er bogstavelig talt hundreder, hvis ikke tusinder, af politiske fanger, der vantrives i fængslerne i Turkmenistan, hvor de stadig venter på en retfærdig retssag.

Vi sagde for det fjerde, at alle begrænsninger for rejser til udlandet skulle fjernes. Det er interessant, at både Rådet og Kommissionen fokuserer på rejser i landet. Vi sagde, at der også skulle være frihed til at rejse ud af landet. Det er ikke blevet opnået.

Endelig sagde vi, at der skal være fri adgang for uafhængige ngo'er, fri adgang for FN's menneskerettighedsorganer og pressefrihed. Der er ingen pressefrihed, ingen fri adgang for ngo'er, og, selv om FN's observatør for religionsfrihed er blevet lukket ind, har Turkmenistan den længste kø af besøgsanmodninger fra FN blandt alle lande i verden.

Er det virkelig et land, vi vil handle med? Jeg mistænker, at flertallet i Parlamentet og i andre institutioner klart vil svare "ja". Hvorfor har tingene ændret sig, siden Udvalget om Handel vedtog dets beslutning i 2007? Kynikere vil måske sige, at det skyldes, at der er fundet gas og olie i Turkmenistan, at vi ønsker at anlægge en ny rørledning, og at det pludselig er i vores strategiske interesse. Hvis det er tilfældet, skal vi ikke lade som om, vi gør det af hensyn til menneskerettighederne. Det handler om egeninteresse på EU-plan.

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL). – (DA) Hr. formand! Jeg er også helt uenig i forslaget om, at Europa-Parlamentet betingelsesløst skal godkende handelsaftalen med Turkmenistan. For det er jo det, der er tale om. Vi kan skrive, hvad vi vil i vores begrundelse, men når vi først har trykket på de grønne knapper, så er den sag ude af vores hænder, hvis ikke vi får en garanti fra Kommissionen om, at vi har mulighed for at opsige den aftale.

Hvad er egentlig begrundelsen for at sige ja til den aftale med Turkmenistan? Vi har hørt om alle mulige fremskridt, og det er rigtigt, at diktaturet har gennemført enkelte fremskridt og er kommet med en række løfter. Men som Amnesty International jo siger til os, så er de kun blevet gennemført i meget begrænset omfang. Hvad er så blevet brugt som begrundelse? Der er blevet brugt som begrundelse, at fraværet af en aftale heller ikke har givet resultater. Efter min mening er det en absurd begrundelse, som jo indirekte opfordrer alle mulige diktatorer til at holde ud. For så falder vi til patten på et eller andet tidspunkt. Jeg synes, at det skal siges klart: Gas kan købes for dyrt!

Og hvis prisen for gas er aftaler med diktaturet i Turkmenistan, så er prisen alt for høj!

 
  
MPphoto
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). – (LT) Hr. formand! Det er beklageligt, at de foranstaltninger, som EU og andre internationale organisationer har truffet med henblik på at forsvare menneskerettighederne i Turkmenistan, endnu ikke har givet positive resultater. Journalister og menneskerettighedsaktivister, der har fået mundkurv på. Kvinder og børn bliver fortsat voldtaget og solgt.

Jeg er dog overbevist om, at en politik, hvor man suspenderer forbindelserne med og isolerer Turkmenistan, ikke er særlig hensigtsmæssig. Ikke fordi landet er rigt på gas, men simpelthen fordi kun kontakter med verden udenfor kan afstedkomme demokratiske forandringer.

Derfor støtter jeg Kommissionens holdning og interimsaftalen, som om nødvendigt kan suspenderes som reaktion på begivenheder i landet. EU's holdning til energi i forbindelserne med Turkmenistan bør ikke holdes adskilt fra ændringer inden for menneskerettighedsområdet.

 
  
MPphoto
 

  Charles Tannock (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Der er ting ved Turkmenistan, der er noget mere mystiske end blot olie og gas. Ikke for at sige, at landets kulbrinteressourcer ikke er vigtige. De er rent faktisk af vital strategisk betydning for EU som følge af EU's ønske og Turkmenistans åbenbare ønske om at bevæge sig ud af Ruslands skygge med hensyn til energiforsyning.

Turkmenistans kolossale og let tilgængelige gasressourcer er i sig selv nok til at kræve tættere forbindelser med EU. Men der findes også andre grunde til, at jeg mener, at vi bør søge at opnå en interimsaftale om handel med Turkmenistan. Landet er et fremragende eksempel på et fredeligt og stabilt muslimsk land med en verdslig regering, der er engageret i kampen mod islamisk terrorisme i Afghanistan, hvor der er krig.

Naturligvis er der stadig alvorlig bekymring over menneskerettigheder, demokrati og politiske friheder, men den slags bekymringer har vi også over for Rusland og Kina, og jeg kan ikke huske, at Socialdemokraterne tog dette op ved forhandlingen om Tibet for nylig. Men vi opretholder strategiske forbindelser med begge disse store lande.

Vi vil tilskynde til yderligere ændringer i Turkmenistan gennem dialog og partnerskab, ikke gennem isolation. Derfor støtter jeg generelt bedre forbindelser mellem EU og landene i Centralasien.

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Alessandro Battilocchio (PSE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg håber, at denne forhandling om interimsaftalen kan give os lejlighed til at iværksætte en grundig gennemgang af situationen i Turkmenistan og kræve flere praktiske foranstaltninger for at forbedre den meget negative situation i øjeblikket.

Ashkhabatregeringen afviste for nylig en række henstillinger om bl.a. løsladelse af politiske fanger, genoptagelse af tidligere sager om politiske fængslinger og ophævelse af det vilkårlige rejseforbud for menneskerettighedsaktivister. Indtil i dag har denne stat uden at hykle lukket for overvågning fra internationale organisationer, som ikke har kunnet komme ind i landet i 10 år. Journalister og aktivister kan ikke arbejde frit, og alle politiske modstandere er udsat for daglige trusler.

EU og det internationale samfund kræver nu en ændret holdning til respekten for menneskerettigheder. Rent økonomiske aftaler vil være meget vanskelige at acceptere.

 
  
MPphoto
 

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand, hr. minister, fru kommissær! Jeg mener, at vi skal holde op med at hykle i dette spørgsmål.

I 2006 deltog jeg selv i Parlamentets delegation, som rejste til Turkmenistan, og vi fremsatte dengang en række forslag, som De har taget op, fru kommissær.

Jeg forstår naturligvis Deres og Rådets argumenter, men når jeg sammenligner med det, der er blevet foreslået og betænkningen om Centralasien – som vi stemte for her i Parlamentet for nogle få måneder siden, den 20. februar 2008, og hvor vi gentog vores krav vedrørende løsladelse af fanger, Røde Kors osv. – er der så sket fremskridt overhovedet? Nej.

Når jeg læser betegnelsen "Turkmenistan-betænkningen", ser jeg personligt "Nabucco-betænkningen", for i sidste ende er vi interesserede i energien, i gassen fra det tredjestørste gasproducerende land i verden. Desuden ved jeg – for det fik vi forklaret ganske udmærket, da vi var i Turkmenistan – at, hvis EU ikke var interesseret i den turkmenske gas, havde landet andre kunder, ikke mindst Kina. Så vi må ikke være hykleriske, lad os sige det lige ud …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Christopher Beazley (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg vil blot gerne erklære mig helt enig med min kollega, dr. Charles Tannock. Hans afsluttende bemærkninger, hvis han ikke var blevet afbrudt, gik på, at EU bør tilskynde til – og Kommissionen og Rådet skal finansiere – transkaspiske rørledninger til Centralasien for at mindske risikoen for at blive afhængige af en monopolleverandør, så vi undgår at blive ofre for en af vores naboers udenrigspolitiske mål.

 
  
MPphoto
 

  Formand. − Tak, hr. Beazley. Det er altid vigtigt at føje noget til hr. Tannocks tanker. Han er altid konstruktiv og en inspirationskilde for Parlamentet.

Nu har den sidste taler, hr. Martin, ordet.

I Præsidiet vil vi undersøge, hvorvidt vi i denne afdeling kan give ordet til talere, der allerede har deltaget i debatten, for de plejer bare at genåbne den. Men i dette tilfælde har fem talere ret til at få ordet, og vi er nået til den femte taler, så jeg giver ordet til hr. Martin.

 
  
MPphoto
 

  David Martin (PSE). – (EN) Hr. formand! Tak for ordet. Jeg ville gerne have ordet igen, fordi jeg ønskede at stille et meget specifikt spørgsmål til Kommissionen, når den får ordet igen. Jeg vil gerne vide helt præcis, hvordan en menneskerettighedsklausul, som vi indfører, kan gøres gældende og implementeres. Bliver det Kommissionen, der beslutter, hvorvidt der er sket brud på menneskerettighederne, og hvis Kommissionen beslutter dette, vil Rådet da beslutte at suspendere aftalen med enstemmighed eller med kvalificeret flertal? Hvor praktisk bliver det med en menneskerettighedsklausul? Vi har menneskerettighedsklausuler i mange af vores internationale aftaler, og indtil videre – med undtagelse af den næste forhandling – har vi stort set aldrig påberåbt os nogen af dem. Belarus er en af de få undtagelser.

 
  
MPphoto
 

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand! Jeg mener, at dette var en nyttig forhandling. Den drejede sig især om menneskerettigheder, og det kommer ikke som nogen overraskelse for os. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at den eksisterende menneskerettighedsklausul i aftalen gør det muligt at suspendere aftalen, hvis menneskerettighederne krænkes. Med hensyn til selve suspenderingen mener jeg, at hvis situationen i Turkmenistan forværres, bliver vi nødt til at tage det, Parlamentet foreslår, meget alvorligt.

Naturligvis vil den endelige beslutning blive truffet af Rådet, som vil undersøge alle muligheder for diverse foranstaltninger, herunder muligheden for suspendering, og der findes fortilfælde med visse andre centralasiatiske lande.

Nogle af os var ligeledes inde på samarbejdet med Røde Kors. For os er det ikke let at vurdere samarbejdet mellem Røde Kors og Turkmenistan, ganske enkelt fordi Røde Kors anvender et grundlæggende diskretionsprincip. Så ud fra de oplysninger, vi har til rådighed, må vi indrømme, at der er meget at gøre og meget, der kan forbedres, men samtidig kan vi se positive ting og tendenser.

Generelt vil jeg sammenfattende sige, at menneskerettighedssituationen i Turkmenistan naturligvis lader meget tilbage at ønske, men fortsat isolation er ikke nogen udvej. En betinget tilgang til indgåelsen af interimsaftalen, som vi har forhandlet om i 11 år, er ikke noget effektivt middel til at sikre fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og demokrati.

Vi er naturligvis nødt til at indgå i en dialog med Turkmenistan om menneskerettigheder, og det forsøger vi at gøre. Den tjekkiske premierminister var der for ganske nylig. Han drøftede netop disse emner med præsidenten i Ashgabat.

Formandskabet er overbevist om, at der nu er mulighed for at indgå en aftale med Turkmenistan, og den fremgangsmåde er det eneste effektive middel til at etablere en ærlig dialog om spørgsmål som menneskerettigheder.

Ingen af Turkmenistans vigtigste partnere – Rusland eller Kina, som i øjeblikket styrker deres indflydelse i regionen – vil formentlig sætte disse spørgsmål særlig højt på dagsordenen.

Så etableringen af et hensigtsmæssigt aftaleforhold startende med interimsaftalen er et vigtigt skridt i en sådan politik. En negativ udtalelse fra Parlamentet vil være skadelig for vores spirende dialog med Turkmenistan og vil undergrave vores evne til at sikre fremskridt inden for vigtige områder som f.eks. større respekt for menneskerettigheder.

Derfor vil jeg gerne opfordre Parlamentet, som ordføreren Daniel Caspary foreslog, til at bakke fuldt op om indgåelsen af interimsaftalen.

 
  
MPphoto
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Eleanor Roosevelt sagde engang, at man i stedet for at forbande mørket skal tænde et lys. Dette gælder også Turkmenistan. Fremme af menneskerettigheder og støtte til demokrati i landet skal naturligvis fortsat være vores prioritering. Mange af Dem – f.eks. fru Flautre, som ikke længere er til stede – har med rette sagt, at ændringerne sker langsomt. Ja, det gør de, men der sker ændringer, og disse ændringer skal anerkendes, og vi skal tilskynde til deres gennemførelse.

Så vi skal yde hjælp til selvhjælp til Turkmenistan. Derfor skal vi forhandle konstruktivt, vedvarende og strategisk med dette land. Vi er nødt til at skabe de rette rammer for vores aftaleforhold, men den handels- og samarbejdsaftale, der gælder i øjeblikket, er så begrænset, at den ikke giver mulighed for dette.

Jeg vil også gerne sige et par ord om suspendering eller mulig suspendering. Som De ved, og som rådsformanden netop har sagt, er det Rådet – i øvrigt med enstemmighed – der træffer beslutning om sådanne spørgsmål. Kommissionen kan fremsætte forslag om disse ting.

Jeg vil gerne erindre Dem om, at Rådet f.eks. efter begivenhederne i Andijan besluttede at indføre restriktive foranstaltninger over for Usbekistan, herunder en våbenembargo samt indrejserestriktioner for usbekiske embedsmænd, som havde været involveret i begivenhederne. Desuden blev de tekniske møder under partnerskabs- og samarbejdsaftalen, samarbejdsudvalget og underudvalgene suspenderet. Disse foranstaltninger blev holdt under konstant opsyn og fornyet eller ændret hvert år, afhængig af, hvad der var hensigtsmæssigt.

Hvis en tilsvarende begivenhed – eller blot en alvorlig forværring – skulle indtræffe, kan Rådet indføre tilsvarende foranstaltninger eller endda overveje at suspendere aftalen, og Kommissionen vil bestemt overveje alle muligheder, herunder suspendering.

Medtagelsen af en specifik menneskerettighedsrelateret suspensionsklausul i partnerskabs- og samarbejdsaftalen ville kræve en ændring af denne aftale. Det vil efter vores mening være temmelig vanskeligt, da det vil betyde en genåbning af forhandlingerne med Turkmenistan – som allerede underskrev og ratificerede partnerskabs- og samarbejdsaftalen i 2004 – og med EU's medlemsstater, hvoraf 12 har ratificeret aftalen.

Med hensyn til målsætningen om at fastslå, hvorvidt krænkelser af menneskerettighederne kan føre til suspendering af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, vil jeg gerne gentage, at både partnerskabs- og samarbejdsaftalen og interimsaftalen indeholder en klausul, hvori man erklærer, at respekt for menneskerettighederne er et vigtigt aspekt – hvilket jeg også meget tydeligt gav udtryk for før. Både partnerskabs- og samarbejdsaftalen og interimsaftalen indeholder en klausul om, at hvis den ene part mener, at den anden part har undladt at opfylde en forpligtelse i henhold til aftalen, kan man indføre hensigtsmæssige foranstaltninger, og i særlige hastetilfælde kan dette endda gøres uden først at forelægge sagen for det fælles udvalg.

Både interimsaftalen og partnerskabs- og samarbejdsaftalen indeholder ligeledes en fælles erklæring, hvori man præciserer, at særlige hastetilfælde betyder, at en af parterne begår alvorlige overtrædelser af aftalen, og i begge tilfælde præciseres det, at alvorlige overtrædelser består i brud på et væsentligt aspekt af aftalen.

Derfor giver en alvorlig overtrædelse i hastesager parterne ret til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger. Efter vores mening kan disse foranstaltninger også bestå i en suspendering af aftalen. Derfor, mine damer og herrer, beder jeg Dem igen – som jeg gjorde tidligere – stemme for aktiveringen af interimshandelsaftalen med Turkmenistan.

Jeg ville være helt indforstået med en politisk forpligtelse fra min side – fra Kommissionens side – til at overvåge menneskerettighedsdialogen og aflægge regelmæssige rapporter til Parlamentet. I handelsaftalen ville dette udgøre et trinbræt for et øget samarbejde og bringe os et skridt videre i at skabe rammerne for en dialog med Turkmenistan i lighed med den, vi allerede har etableret med andre lande i regionen. Det må vi heller ikke glemme.

Kun gennem et styrket engagement vil vi kunne påvirke positive tendenser og en forbedring af menneskerettighedssituationen.

 
  
  

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Daniel Caspary, ordfører. − (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Mange tak for dagens forhandling. Den har bragt os et godt stykke videre. Jeg vil gerne takke alle mine venner, som har arbejdet sammen med mig om dette spørgsmål gennem de seneste måneder.

En central udtalelse fra Rådet, min kære hr. Vondra, har især sat sig fast i hovedet på mig: Turkmenistans befolkning vil bestemt ikke lære, hvad demokrati og menneskerettigheder betyder, af Kina, Rusland eller Iran. Gennem de senere år har Parlamentet opstillet klare betingelser for vores accept af denne interimsaftale, senest i betænkningen om strategien over for Centralasien af hr. Özdemir.

Det ville være en kolossal indrømmelse for Parlamentet, hvis vi nu grundlæggende så stort på de specifikationer, vi opstillede for omkring tre eller seks måneder siden, og sagde, at vi alligevel ville vedtage min betænkning om interimsaftalen. På den anden side er det også klart for mig, at vi i dag taler om interimsaftalen. Det havde ikke været nogen god idé at udsætte afstemningen. Jeg mener på ingen måde, at vi skal bruge Turkmenistan og interimsaftalen som gidsel for at ændre magtbalancen mellem de europæiske institutioner.

Jeg er også klar over, at det ville skabe præcedens, hvis Kommissionen og Rådet gik ind på de krav, som mange af os har fremsat i dag, også – og det vil jeg gerne slå helt fast – selv om disse krav efter min mening er fuldt berettigede. Derfor forventer jeg – helst i aften – et løfte fra Kommissionen om, at hvis denne overvågning viser, at situationen er blevet forværret Turkmenistan, og hvis Parlamentet vedtager en beslutning om at bede Kommissionen foreslå Rådet en suspendering af denne interimsaftale, vil den foreslå dette over for Rådet. Jeg mener, at dette vil være muligt inden for rammerne af de nuværende aftaler.

Det ville glæde mig, hvis vi under alle omstændigheder fik et løfte fra Rådet om, at det straks vil medtage og drøfte dette spørgsmål på et af sine kommende møder efter forslag fra Kommissionen. Begge institutioner kan bestemt afgive disse løfter uden at anfægte den overordnede tilrettelæggelse af det institutionelle samarbejde inden for EU. Jeg ville være taknemmelig, hvis De kunne afgive et sådant løfte i dag eller senest inden afstemningen i morgen. Jeg er ikke interesseret i at skulle anbefale mine kære kolleger, at vi udskyder afstemningen om min betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg har modtaget to beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik