Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 26. marts 2009 - Strasbourg

3. Kollektive søgsmål (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagordenen er redegørelsen fra Kommissionen om kollektive søgsmål.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Siden begyndelsen af mit mandat har klageadgang som bekendt stået højt på min prioriteringsliste. Jeg mener, at reelle rettigheder først viser deres styrke, når de bakkes op via håndhævelse og effektiv klageadgang for forbrugerne. Stadig oftere lades mange forbrugere i stikken som følge af den samme eller en tilsvarende ulovlig handelspraksis og får ingen erstatning.

Kommissionen har undersøgt forbrugernes problem med hensyn til at få klageadgang for kollektive søgsmål. Vi har bestilt undersøgelser, drøftet problemstillingen med interesseparter, udarbejdet oversigter og foretaget en internethøring samt for nylig offentliggjort en grønbog, hvor vi modtog over 170 henvendelser.

Selv om høringen formelt sluttede den 1. marts 2009 kommer der stadig kommentarer, og jeg kan allerede nu fortælle, at jo mere dokumentation vi indsamler, jo mere får vi vores overbevisning om, at der er et problem, bekræftet. Det er baggrunden for, at vi er nødt til at finde en løsning for at fremme retfærdigheden og en sund europæisk økonomi.

I grønbogen om kollektive søgsmål for forbrugere blev der foreslået en række måder til håndtering af problemet. En foreløbig analyse af de modtagne svar viser, at interesseparterne erkender den nuværende utilfredsstillende situation omkring kollektive søgsmål i medlemsstaterne. Der er konsensus om nødvendigheden af yderligere tiltag for at opnå effektiv klageadgang for forbrugere og derved genoprette deres tillid til markedet.

Forbrugerorganisationer foretrækker bindende foranstaltninger vedrørende en ordning med kollektive søgsmål i alle medlemsstater i kombination med andre muligheder som f.eks. forlængelse af de allerede eksisterende ordninger med alternativ konfliktløsning af kollektive søgsmål. Erhvervslivet ville foretrække ordninger med alternativ konfliktløsning.

Om nogle få uger, når vi har fået analyseret alle henvendelserne ordentligt, offentliggør vi svarene sammen med en redegørelse for den feedback, vi har fået, og inden sommer vil vi redegøre for de forskellige måder til håndtering af problemet med kollektive søgsmål. Dette vil ikke blot være en gentagelse af de fire muligheder i grønbogen. Det er vores tanke, at der skal ske en videreudvikling på baggrund af reaktionerne på grønbogshøringen. På basis af resultatet af samtlige høringer vil Kommissionen omhyggeligt gennemgå den økonomiske og sociale indvirkning for interesseparterne, herunder omkostningerne, og fordelene ved de forskellige muligheder. Den 29. maj afholder vi en høring for at fortælle interesseparterne om vores foreløbige konklusioner.

Lad mig understrege, at vi, uanset hvilken vej vi går, ikke vil gå den samme vej som i USA. Vi vil i stedet følge vores europæiske retskultur og tage hensyn til de allerede eksisterende erfaringer i medlemsstaterne. Når mulighederne først bliver tydelige, vil Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og interesseparterne ligesom jeg blive overbevist om, at der ikke alene er et problem, men at der også kan og skal findes en effektiv løsning på EU-plan.

Hvorfor skal velrenommerede virksomheder lide tab på bekostning af uhæderlige konkurrenter, som lukrerer på, at forbrugerne ikke får erstatning? Og jeg understreger: "får erstatning". Dette er selve kernen i den klageadgang, vi stiler efter. Hvorfor skal forbrugerne opgive deres legitime forventninger om erstatning, og hvorfor skal samfundet affinde sig med velfærdsmæssige og retslige forskelle?

Jeg er sikker på, at vi vil finde en løsning med den rette balance mellem forbedring af forbrugernes klageadgang og undgåelse af ubegrundede søgsmål. Effektiv klageadgang vil fremme forbrugernes tillid til det indre marked og til, hvad Europa kan gøre for dem. Dette er navnlig vigtigt på baggrund af den barske virkelighed i den aktuelle økonomi- og finanskrise. De kommende måneder vil jo være præget af mange institutionelle ændringer, og dette kan påvirke tidsplanen for og afleveringen af vores arbejde om kollektive søgsmål.

Med henblik på Kommissionens initiativ vedrørende erstatningssøgsmål ved overtrædelse af de europæiske kartel- og monopolregler kan jeg forsikre om, at Kommissionen deler Parlamentets opfattelse af, at disse to initiativer i forbindelse med kollektive søgsmål skal være i overensstemmelse. At være i overensstemmelse betyder faktisk ikke, at man ved forskellige politiske initiativer skal anvende de samme redskaber til at nå frem til de samme mål. Jeg kan ligeledes forsikre om, at jeg fortsat vil være personligt engageret i dette anliggende og, indtil mit mandat ophører, fortsat vil arbejde med området med samme energi og styrke, som jeg hidtil har gjort, og naturligvis med venlig hjælp og støtte fra Parlamentet.

  Malcolm Harbour, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det er en fornøjelse endnu en gang at byde kommissær Kuneva velkommen i Parlamentet. Jeg behøver blot at anvende kommissærens egne ord omkring den energi og styrke, hun har lagt for dagen af hensyn forbrugerne, og som jeg tror vi i vores side af plenarsalen og faktisk alle medlemmer af vores udvalg har beundret, og vi tilskynder kraftigt kommissæren til at fortsætte dette arbejde.

For så vidt angår forslaget om kollektive søgsmål, mener jeg, at det er grebet helt rigtigt an. Vi har hele tiden sagt, at dette er et yderst kompliceret spørgsmål. Det involverer ikke blot foranstaltninger på EU-niveau, men også meget vanskelige spørgsmål omkring indgreb i national og regional ret, og frem for alt skal forbrugeren som nævnt af kommissæren stå i centrum.

Man har virkelig været konsekvent ved at sige, at forbrugertilliden til det indre marked og den grænseoverskridende handel er nogle af de grundlæggende spørgsmål, vi er nødt til at rejse, fordi forbrugere ellers ikke får klageadgang eller er i stand til at anvende og benytte sig af mulighederne på tværs af grænserne. Jeg mener, dette fortsat er centralt for det, der drøftes i dag.

Frem for alt mener jeg, at tidsplanen for og kompleksiteten af løsningerne er vigtig, fordi der er fremmanet en lang række løsninger her, men det er ganske tydeligt, at løsninger, som evt. involverer nogle nye retslige ordninger på EU-niveau, åbenlyst tager meget længere tid at gennemføre og potentielt er mere kontroversielle, end når man vælger nogle af foranstaltningerne til alternativ konfliktløsning eller også anvender de allerede eksisterende foranstaltninger med forbrugerbeskyttelsessamarbejde. Jeg tror, vi alle i dette udvalg kan huske, at det styrkede samarbejde om forbrugerbeskyttelse faktisk var et aspekt, som blev iværksat via vores udvalg i sidste plenarforsamling, og vi så gerne en yderligere effektivisering. Jeg mener, der her er et redskab, som kan anvendes til at give forbrugere den type klageadgang, vi sigter efter, ikke blot for kollektive søgsmål, men også ved at opnå en meget mere effektiv håndtering af grænseoverskridende søgsmål generelt. Hvis vi har prioriteringen på plads og tidsplanen samt hurtigheden til at fremkomme med de bedste løsninger hurtigt, er dette nok den måde, jeg anbefaler at overveje ved det videre forløb.

  Evelyne Gebhardt, for PSE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for at have taget Den Socialdemokratiske Gruppes initiativ op og taget fat på denne sag, da problemstillingen er vigtig for borgerne.

Jeg har min mobiltelefon her. Jeg har hørt fra mange unge, at de har en masse problemer, fordi der via en eller anden aftale, de helt uforvarende har indgået – f.eks. for ringetoner – trækkes nogle penge hver måned i fem, seks, syv eller otte måneder. Ingen går rettens vej for 5 EUR, men hvis en million borgere oplever det samme, og en virksomhed uretmæssigt stikker 5 mio. EUR i lommen, er der tale om unfair konkurrence i forhold til de konkurrenter i EU, der opfører sig korrekt. Det er derfor meget vigtigt, at vi tager fat på problemstillingen.

Det er imidlertid også vigtigt for folk, for de unge og for forældrene, som bliver konfronteret med problemet, at de har retlige instrumenter til rådighed, som virkelig styrker deres sag. I en tid, hvor Europa vokser sammen, er det for indkøb via internettet vigtigt, at vi iværksætter disse foranstaltninger som grænseoverskridende instrumenter for at gøre det muligt virkelig at anvende dem hensigtsmæssigt. Efter min gruppes mening er det derfor præcis den kollektive klageadgang, der er omfattet af disse instrumenter, som helt klart skal undersøges for at konstatere, om de kan anvendes i EU. Som kommissæren også nævnte, er vi dog nødt til at udforme disse instrumenter således, at vi undgår de ekstremer, man ser i f.eks. USA, i at vinde indpas, og i stedet skræddersy dem til vores eget retssystem. Vi skal arbejde videre med dette, og vi vil gerne følge denne sags videre forløb i de næste måneder.

Som kommissæren ved, står vi på hendes side, for så vidt angår denne sag. Når det drejer sig om at håndhæve borgernes rettigheder, er vi socialdemokrater altid med.

  Andreas Schwab (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg er glad for at få mulighed for at bidrage til denne forhandling. Det glæder mig, at fru Kuneva på anmodning fra Gruppen for Det europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har medvirket til at få forslaget om kollektive søgsmål fra Generaldirektoratet for Konkurrence, som indledningsvis planlagde at følge praksis i USA, udviklet ved at anvende en horisontal tilgang, og hvor alle rent faktisk behandles lige inden for EU – de små og mellemstore virksomheder, forbrugerne, arbejdstagerne og de erhvervsdrivende. Dette er et væsentligt skridt i den rigtige retning, som vi gerne vil støtte på en meget konstruktiv og positiv måde.

Vi er bekendt med, at fællesskabsbaseret håndhævelse af kollektive rettigheder i mange enkelttilfælde naturligvis synes at give bedre resultater end individuel håndhævelse. Vi er dog fortsat overbevist om, at den bedste beskyttelse for forbrugerne ved sammenbinding af småkrav, ikke er kollektive søgsmål, men offentlig retshåndhævelse af sådanne søgsmål, f.eks. ved hjælp af et sammenbindende søgsmål ("Abschöpfungsanspruch") som i den tyske lov om unfair konkurrence, fordi individuelle forbrugere meget nøje vil overveje, om det kan svare sig at anlægge en kollektiv sag hos en advokat på grund af 4,99 EUR, eller om det faktisk ville være mere nyttigt, hvis disse søgsmål f.eks. til stadighed blev overvåget af det offentlige via en ombudsmand og håndhævet med passende midler. Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan man kan forbinde disse to elementer, mener jeg således, vi omhyggeligt skal overveje, hvordan vi kan hjælpe forbrugere på den mest effektive måde, da forbrugerne ofte ikke har tid til at gå til en advokat, men i stedet ønsker at få hjælp på en hurtig og nem måde.

Det andet punkt, jeg synes er væsentligt – og her har kommissærens generaldirektorat også gjort et meget godt stykke arbejde – er, at det mest interessante element var en drøftelse i Bayerns repræsentation i Bruxelles, hvor en repræsentant fra kommissærens generaldirektorat som reaktion på spørgsmålet om, hvorvidt vi ved at anvende europæiske retsmidler ret beset kan udelukke den type kollektive søgsmål, man ser i USA, klart sagde, at det kan man ikke. Det betyder efter vores mening ikke, at vi skal se helt bort fra denne model. Vi skal fortsat drøfte den, men det skal gøres med stor forsigtighed, og medlemsstaterne og deres retslige muligheder skal inddrages i drøftelserne, således at vi i sidste ende opnår det, vi alle ønsker, og det er jo en reel europæisk model, der er særlig fordelagtig for forbrugerne, og som også beskytter små og mellemstore virksomheder.

  Arlene McCarthy (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg ved, kommissæren er bekendt med, at 4 000 forbrugere i morgen vil gå til "High Court" i Det Forenede Kongerige for at få erstatning for alvorlige allergiske reaktioner, sygehusindlæggelse og død som følge af anvendelse af et kemisk stof i sofaer og husholdningsudstyr, som nu er blevet forbudt i EU. Frankrig, Sverige og Polen har beskrevet lignende tilfælde og skader. I hele Europa er der potentielt mange tusinde forbrugere, der har pådraget sig alvorlige skader som følge af dette giftige kemiske stof.

Jeg mener, at borgerne støtter europæisk indgriben, når man kan se, at der er tale om reel hjælp for forbrugerne til håndtering af reelle problemer. Reel hjælp vil i disse tilfælde sige, at man har ret til kollektive søgsmål, hver gang man køber varer og tjenesteydelser. Så vores udvalg igangsatte en onlinehøring om Kommissionens forslag til forbrugerrettigheder. Vi modtog mange reaktioner, hvoraf mange – fra virksomhederne og forbrugerne – understregede behovet for effektiv adgang til grænseoverskridende retshåndhævelsesmidler og klageadgang.

Der er vist tilfælde nok – ligesom sagen med den giftige sofa – med tilstrækkeligt overbevisende dokumentation til at bevise, at der er behov for en række muligheder for kollektive søgsmål, ikke alene for at forbedre klageadgang og domstolsprøvelse, men ligeledes for at forhindre ulovlig eller unfair virksomhedspraksis. I vores udvalg ønsker vi naturligvis, at forbrugerne har adgang til billige, overkommelige retsmidler, f.eks. alternativ konfliktløsning, men forhandlingen i dag drejer sig vel først og fremmest om at finde frem til praktiske måder, hvorpå man kan give reel hjælp til forbrugerne og borgerne for at sikre, at de bliver behandlet ordentligt samt har reel klageadgang og reelle retshåndhævelsesmidler.

  Klaus-Heiner Lehne (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne begynde med at sige, at vi også i princippet ser positivt på Kommissionens forslag og denne grønbog.

Som nævnt af de foregående talere er der uden tvivl et "massefænomen", hvor relativt små tab rammer en lang række mennesker. De individuelle tab er små, men samlet set er der tale om et stort beløb. Vi har brug for et instrument til håndtering af dette problem. Efter min mening er det på sin plads at overveje noget i denne stil.

For at fortsætte med det positive glæder jeg mig også meget over, at Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse i sin grønbog også har lagt særlig vægt på spørgsmålet om ordninger til alternativ konfliktløsning. Dette er meget forskelligt fra hvidbogen fra Generaldirektoratet for Konkurrence, som også blev drøftet her i Parlamentet i går, og hvor man indtil videre fuldstændigt har ignoreret muligheden for ordninger til udenretslig konfliktløsning. Jeg mener, at Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse er kommet længere med dets grønbog, end Generaldirektoratet for Konkurrence er.

Jeg vil dog gerne klart påpege to ting, som efter min mening absolut bør betragtes som kritiske bemærkninger. Om nogle minutter ved middagstid vedtager Parlamentet min betænkning om hvidbogen fra Generaldirektoratet for Konkurrence. Med et overvældende flertal vil vi her i Parlamentet kræve, at Kommissionen vælger en horisontal tilgang ved håndtering af denne problemstilling.

Vi må ikke ende med at have sektoropdelte instrumenter, f.eks. ét for forbrugerbeskyttelsesområdet, ét for lovgivningen vedrørende karteller og monopoler, ét for kapitalmarkedet og måske ét for miljøet samt muligvis ét for sociale anliggender, som alle er i modstrid med hinanden, alle er et indgreb i medlemsstaternes retssystemer og i sidste ende fører til en lovmæssig forvirring, som ikke længere kan overskues af nogen praktiserende advokat. Vi har tidligere ofte set sådanne eksempler. Jeg tænker her blot på forhandlingen om direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, som vi også senere kombinerede i et enkelt instrument, fordi fragmenteringen gjorde tingene uoverskuelige. Kommissionen bør i det aktuelle tilfælde ikke begå den samme fejl igen. Der skal slås til lyd for en horisontal tilgang lige fra begyndelsen. Dette er Parlamentets klare holdning, sådan som det tydeligt vil fremgå om nogle få minutter.

Et sidste punkt er, at jeg ser meget positivt på, at vi er enige om, at vi ikke ønsker en søgsmålsindustri baseret på den amerikanske model med en omsætning på 240 mia. USD om året, som i sidste ende kun er til gavn for advokaterne, idet forbrugerne slet ikke får noget ud af det. Vi ønsker en reel retsstat i Europa, og vi ønsker at holde fast i vores traditionelle system og vores retsopfattelse.

  Martí Grau i Segú (PSE). – (ES) Hr. formand! I et marked uden grænser som her i Europa er det vigtigt, at vi, samtidig med at vi sikrer en sund konkurrence, ligeledes er ihærdige med hensyn til at sikre forbrugerne.

I de sidste 50 år er handelshindringerne for varer blevet nedbrudt, men disse hindringer består i vid udstrækning fortsat for forbrugerne.

Markedsmisbrug inden for erhvervslivet bliver ofte anmeldt af forbrugerne eller forfulgt af forbrugerorganisationerne på grund af en almindelig erkendelse af, at det er vanskeligt at få erstatning.

Kollektive søgsmål gør tingene nemmere, når mange mennesker er berørt, og giver en meget bedre chance for at nå frem til en aftale om erstatning. Da en stor del af de økonomiske transaktioner i EU er af grænseoverskridende karakter, kan denne ret til kollektive søgsmål ikke begrænses nationalt.

Vi har brug for et reelt initiativ, der dækker hele Europa, og som skal gennemføres med en vis grad af harmonisering eller tilpasning af de eksisterende nationale systemer for at fungere effektivt. Den foretrukne model skal sigte mod at give forbrugerne let adgang til systemet og undgå for høje sagsomkostninger og bureaukrati.

Jeg mener derfor, vi skal prioritere ordninger til alternativ konfliktløsning højt, da de giver større fleksibilitet samt enklere og mindre omkostningskrævende retssager.

  Reinhard Rack (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Der er stor konsensus her i Parlamentet om, at vi skal yde forbrugerne bedre beskyttelse, navnlig når små tab for privatpersoner samlet set bliver til et stort beløb, som er et problem, fordi et individuelt søgsmål ikke synes at give nogen mening. Spørgsmålet er, hvordan forbrugerbeskyttelsen og forbedringen heraf skal organiseres? I denne henseende mener jeg, det er særdeles vigtigt – og jeg er især taknemmelig over for Kommissionen for dette – at vi ganske bevidst skal sige, at vi ønsker at gennemgå alle alternativerne og alle aspekterne af dette komplicerede spørgsmål og først efter nøje eftertanke træffe afgørelse om løsningerne.

Jeg vil i den forbindelse gerne omtale et aspekt, som endnu ikke er blevet nævnt. Vi har allerede fundet – og i fremtiden kan dette evt. i stadig større grad være tilfældet – at det for mange ikkestatslige organisationer og mange forbrugerbeskyttelsesforeninger fungerer som et reklamefremstød, at man har mulighed for at organisere kollektive søgsmål. Denne risiko skal vi være ganske bevidste om ved vores overvejelser, således at vi ikke i sidste ende hjælper dem, der ikke har brug for hjælp, og lader dem, der har brug for hjælp, sejle deres egen sø.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for alle de værdifulde udtalelser. På en måde er jeg bekendt de fleste af dem, fordi vi punkt for punkt har drøftet de vigtigste områder vedrørende Parlamentets betænkeligheder og forhåbninger ved indførelse af kollektive søgsmål i Europa.

Jeg vil gerne endnu en gang gentage, at jeg er fuldstændig enig med Dem i, at vi ikke skal have USA-lignende kollektive søgsmål indført i europæisk retskultur. Jeg ved, at det er en af de største betænkeligheder i Parlamentet. Som fru McCarthy også nævnte, drejer dette sig om skadeserstatninger. Dette sker i forvejen i Det Forenede Kongerige, men dette har intet at gøre med det, vi drøfter, og det, jeg foreslår som vores fremtidige foranstaltninger på dette område.

I den forbindelse vil jeg gerne understrege følgende. Ja, vi undersøger, hvorvidt der er et reelt behov for kollektive søgsmål, og vi vil fortsætte med at gøre dette efter grønbogen. Ja, vi respekterer konstitutionelle begrænsninger. Ja, vi undgår USA-lignende kollektive søgsmål. Ja, vi sikrer, at der udbetales skadeserstatning, herunder alle sagsomkostninger, som forbrugeren har afholdt, men samtidig uden nogen form for straffeelement. Ja, vi søger at forhindre urimelige søgsmål som nævnt af hr. Rack. Ja, vi fremmer naturligvis ordninger til alternativ konfliktløsning, da disse er mindre tidskrævende, mindre omkostningstunge og lettere for både forbrugerne og virksomhederne og også respekterer nærhedsprincippet.

Med disse få ord vil jeg gerne sige, at vi fuldt ud er klar over udfordringerne, og vi er parate til at tage fat på disse udfordringer og fremsætte et godt forslag, idet vi trin for trin opbygger en konsensus og fælles opfattelse sammen med Parlamentet.

Det glæder mig virkelig i dag, at vi alle erkender, at vi har et problem, og at vi er parate til at tage fat på problemet. Så dette er virkelig et godt udgangspunkt for den næste forhandlingsfase. Da dette er en udfordring, vi står over for, vil jeg gerne især understrege det, hr. Lehne refererede til – den fælles tilgang, den horisontale tilgang sammen med kommissær Kroes. Kommissær Kroes og jeg selv samt vores respektive tjenester samarbejder meget omhyggeligt for at sikre, at vores initiativer stemmer overens og frembringer en synergieffekt.

Princippet om, at der skal være overensstemmelse, udelukker ikke nødvendigvis, at visse situationer kræver visse løsninger. De to initiativer har hver sit fokusområde. Mens grønbogen om forbrugerbeskyttelse vedrører klageadgang ved overtrædelse af forbrugerbeskyttelsesloven, handler hvidbogen om konkurrencereglerne helt og aldeles om overtrædelse af konkurrenceretten. En anden væsentlig forskel mellem de to initiativer er, at mens grønbogen om forbrugerbeskyttelse kun dækker forbrugernes klageadgang, tager den klageadgangsordning, der foreslås i hvidbogen om konkurrencereglerne, sigte på at gavne både forbrugerne og virksomhederne.

Så udfordringen for mig er at opnå effektiv klageadgang for forbrugerne og derved genetablere deres tillid til markedet. Ud fra tidligere drøftelser ved jeg, at Europa-Parlamentet støtter os i vores indsats for at nå dette mål. Lad mig på ny understrege, at Parlamentet sammen med medlemsstaterne og interesseparterne vil blive overbevist om, at der ikke alene er et problem, men også at der kan og skal findes en effektiv og afbalanceret løsning på EU-plan.

Jeg vil gerne takke parlamentsmedlemmerne for denne frugtbare forhandling og de værdifulde udtalelser, og jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet om dette spørgsmål i de kommende måneder.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Ioan Lucian Hămbăşan (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne lykønske Kommissionen med indsatsen for at forbedre de fremgangsmåder, som forbrugerne kan benytte til at udøve deres rettigheder i hele Europa. De i grønbogen beskrevne muligheder skal drøftes detaljeret. Det er dog allerede sikkert, at mulighed nr. 4, hvormed man vil indføre en type kollektivt søgsmål efter en undtagelsesmodel ("opt-out-model"), som giver forbrugerorganisationerne en andel af erstatningsudbetalingen, ikke er holdbar (gennemførlig).

Hvis vi ønsker at fremme forbrugernes tillid til det indre marked, er vi nødt til at overveje en kombination af mulighed nr. 2 og 3. Vi må med andre ord skabe et europæisk netværk af nationale udøvende offentlige myndigheder, som nyder større beføjelser med hensyn til at gribe effektivt ind i tilfælde af internationale søgsmål (i udlandet). Desuden skal vi tage alternative ordninger til løsning af allerede eksisterende tvister op til fornyet behandling og om nødvendigt indføre en ny ordning, der gør det muligt at anvende (udøve) forbrugerrettighederne mere effektivt uden for domstolene også.

Jeg vil gerne slutte af med at understrege, at vi skal forvisse os om, at vi anvender en horisontal tilgang, for så vidt angår ordningen om kollektive søgsmål, hvorved vi undgår fragmentering af den nationale lovgivning og fastsætter et enkelt, fælles instrument for samtlige medlemsstater.

(Mødet udsat kl. 11.35 og genoptaget kl. 12.05)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand