Dibattiti

Il-Ħamis, 26 ta' Marzu 2009 - Strasburgu

4.6. L-impatt tal-urbanizzazzjoni estensiva fi Spanja fuq id-drittijiet individwali taċ-ċittadini Ewropej, fuq l-ambjent u fuq l-applikazzjoni tal-liġi tal-UE, fuq il-bażi tal-petizzjonijiet li waslu (A6-0082/2009, Margrete Auken) (votazzjoni)

- Avant le vote

  Michael Cashman (PSE). - Mr President, I wish to inform the House that, on a matter of principle, I wish to withdraw my name from the Socialist Group’s alternative motion for a resolution on the Auken report. Furthermore, after five years of working on this issue, I wish to inform Members that I will be voting against both alternative motions for resolution and voting in favour of the Auken report.

(Applause)

  Margrete Auken, ordfører. − Hr. formand! Kære kolleger og kære EU-borgere! Denne betænkning er resultatet af et omfattende arbejde i Udvalget for Andragender. Medlemmer fra alle politiske grupper er med. Jeg takker såvel formanden som skyggeordførerne for deres store indsats. Jeg har selv som udvalgsordfører engageret mig helhjertet i sagen. Den har jo haft voldsom indflydelse på livet for titusindvis af EU-borgere, der bor i Spanien - ligesom den har ramt både den spanske natur og økonomien. Betænkningen er nu udvalgets. Der blev den vedtaget med et flertal på to tredjedele. Det er en vidtgående tekst, som skelner mellem de mange forskellige aspekter af den spanske urbaniseringspraksis.

Der er problemet med europæiske borgeres grundlæggende rettigheder, hvortil hører retten til lovligt erhvervet ejendom. De rettigheder har Europa-Parlamentet allerede forpligtet sig på, ligesom samtlige medlemsstater er bundet af dem. Der er problemet med den bastante urbaniserings katastrofale følger for miljøet, især i kystområderne og på de spanske øer, men også i andre områder, f.eks. omkring Madrid. Der er problemet med genopstandelsen af den spanske kystbeskyttelseslov fra 1988, som nu pludselig kan fratage mange mennesker retten til at bo i deres eget hus - ja, endda i visse tilfælde betyde husets nedrivning. Så er der problemet med følgerne for tusindvis af påstået ulovlige huse, der er blevet bygget med kommunens velsignelse, men siden erklæret ulovlige, hvorved den uskyldige køber bliver offer for korrupte urbaniseringsmetoder. Og endelig er der problemet med manglen på retssikkerhed og passende kompensation til ofrene for ejendomsskandalerne.

Jeg er ikke i tvivl om, hvor ansvaret for disse omfattende overgreb ligger, og jeg beklager, at disse krænkelser fra kommunale og regionale myndigheder har undergravet mange andres forsøg på at skabe bæredygtig udvikling, hvor sund økonomi går hånd i hånd med respekt for naturen og for kulturarven. Betænkningen havde fortjent en rigtig debat, hvor alle synspunkter kunne komme til orde. Det er utilfredsstillende, at vores nye regler hindrer dette. Disse regler må hurtigst muligt ændres, især da når det drejer sig om betænkninger, der behandler klager fra europæiske borgere. Jeg beder jer forkaste de to alternative beslutninger. Skønt de tager udgangspunkt i min betænkning, er de ikke upartiske. De afspejler ikke de grundige og faktuelt baserede vurderinger, som udvalget har stemt om.