Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 26. marts 2009 - Strasbourg

5. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Czesław Adam Siekierski (A6-0091/2009)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! I de 22 år programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet har eksisteret, har det bidraget til gennemførelse af to hovedformål med den fælles landbrugspolitik. Det hjælper med til at stabilisere markederne ved at reducere interventionslagre, og det sikrer de nødvendige fødevareforsyninger til de fattigste indbyggerne i EU. Jeg har derfor stemt for hr. Siekierskis høringsbetænkning om det nye program for uddeling af fødevarer til de fattigste mennesker som foreslået af Kommissionen.

I 2009 skal denne ordning omfatte et beløb på 500 mio. EUR og med yderligere indtægter fra medlemsstaterne i form af samfinansiering. Præcis ligesom formandens egne forældre har overværet afstemningen i dag, har vi også nogle gæster fra regionerne Prešov og Nitra i Slovakiet, og jeg vil gerne byde dem velkommen i Europa-Parlamentet.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg har stemt for hr. Czesław Siekierskis betænkning og vores beslutning om uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet.

Betænkningen og beslutningen er af stor betydning i forbindelse med finanskrisen og den økonomiske recession. Voksende fattigdom i EU – hvor fattigdommen i nogle lande berører ca. 20 % af befolkningen – viser klart, at behovet for fødevarehjælp er ganske stort. Under de foreliggende omstændigheder støtter jeg fuldt ud Europa-Parlamentets synspunkt om, at EU's program for uddeling af fødevarer, som tildeles næsten en halv mia. euro med det formål at reducere fejlernæring og fattigdom i EU, fuldt ud skal finansieres af Fællesskabet. Jeg vil især gerne understrege betydningen af Kommissionens forslag om at forbedre strukturen for udvalget af produkter, der uddeles ifølge programmet. Fødevarerne skal udvælges af medlemsstaternes myndigheder og uddeles i samarbejde med partnere i civilsamfundet.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Hr. formand! At brødføde de sultne er en uhyre vigtig opgave, og vi må finde en måde, hvorpå vi sikrer, at ingen, især ikke børn, går sultne i seng.

Jeg undlod dog at deltage i afstemningen om den foreliggende betænkning, da ændringerne i ordningen ifølge min overbevisning ikke rigtig giver mening. At have en fælles landbrugspolitik, der går ud på at indkøbe fødevarer fra tredjelande – hvis fattige mennesker i forvejen er sultne – for at brødføde de fattige i EU, mens andre dele af den fælles landbrugspolitik hindrer vores landmænd i at dyrke fødevarer nok til at brødføde de sultne i Europa, giver simpelthen ingen mening. Vi er nødt til at brødføde de fattige, navnlig under den økonomiske krise, og jeg er fortaler for ændringer af ordningen med henblik på at nå dette mål.

– Betænkning: Sajjad Karim (A6-0131/2009)

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg stemte imod de tre alternative beslutninger, da jeg er af den opfattelse, at forfalskede varer udgør et alvorligt problem, og at vi skal søge at give den europæiske offentlighed den bedst mulige beskyttelse mod import af sådanne varer – for slet ikke at tale om de økonomiske følgevirkninger af forfalskede varer. Europæiske toldere skal helt klart være berettiget til at føre tilsyn med skibe fra indiske havne med bestemmelsessted i EU – og hermed mener jeg, at denne kontrol skal finde sted i indiske havne.

Jeg finder det også beklageligt, at man anvender udtrykket "politiske grupper", når man her i Parlamentet nævner de alvorlige stedfundne terrorangreb, selv om alle og enhver ved, at de pågældende grupper er islamiske grupper.

  Formanden. – Jeg tror, hr. Tannock gerne ville have ordet. Lad mig lige minde om reglen. Det er ikke den samme regel som under "catch the eye-proceduren". Man skal melde sig, inden stemmeforklaringerne begynder, men jeg er dog fleksibel.

  Charles Tannock (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg var ikke opmærksom på dette – jeg troede, man blot kunne give tegn på et passende tidspunkt.

Denne betænkning har potentiale til at blive god. Jeg har udarbejdet udtalelsen fra Udenrigsudvalget. Indien er det største demokrati i verden, og landet åbner sig op efter mange årtiers protektionisme, idet man tilslutter sig den globale frihandel, og klarer sig relativt godt i den globale finanskrise. Det ville have været fint at få en omfattende frihandelsaftale mellem Indien og EU, som også er et meget stort demokratisk statssamfund, og det ville også være en pind til ligkisten for dem, der siger, at protektionisme er vejen frem for den globale handel.

Så jeg beklager dybt, at den foreliggende betænkning blev ændret så meget af socialdemokraterne, at den var utiltalende og uacceptabel for dem af os, der støtter frihandel. Indien beklager også dybt dette. Den indiske regering havde politisk satset meget på idéen om, at denne aftale ville blive gennemført på en måde, som ville have været god for Indien og god for Europa. Derfor blev vi desværre nødt til at stemme imod den.

– Betænkning: Lasse Lehtinen (A6-0065/2009)

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne byde formandens forældre, som er til stede her i dag, hjerteligt velkommen. Jeg havde også gerne set mine egne forældre her, men det er ikke længere muligt.

Vi har netop vedtaget Lehtinen-betænkningen. Dette er et afgørende skridt med hensyn til vores lovgivning, og jeg håber oprigtigt, at Kommissionen vil lytte til Parlamentet på dette område. Vi ved jo alle udmærket, at udviklingen af teknikker og organisationer i hele verden indebærer et stigende antal underleverandører. Når det så er sagt, skal de ansatte i vores virksomheder beskyttes bedre, og for underleverandørerne selv skal der gælde de samme vilkår, således at vi har en økonomi, der fungerer i naturlig harmoni.

Jeg håber derfor oprigtigt, at Kommissionen og de kompetente tjenester i hver enkelt medlemsstat vil gennemføre vores initiativbetænkning snarest muligt for, jeg gentager, bedre at kunne tilfredsstille arbejdstagerne på den ene side og finde balancen mellem underleverandørerne på den anden side.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg ser også positivt på, at det med den alternative beslutning er lykkedes os at give Kommissionen til opgave at fremlægge et direktiv om ansvaret hos hovedleverandører i hele Europa. Grundlaget for denne beslutning var Lehtinen-betænkningen, og derfor indeholder denne beslutning meget af det arbejde, der er udført i udvalget og af grupperne, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Den Socialdemokratiske Gruppe samt os selv, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance. Man kan se, hvor vigtigt netop dette er, ved, at der findes billig arbejdskraft på byggepladser i hele Europa, og dermed sættes endog sikkerheden på spil som vist ved eksemplet med det finske atomkraftværk, hvor underleverandørerne ikke overholdt sikkerhedsnormerne.

Vi har således brug for et europæisk direktiv snarest muligt, da lovene i de otte EU-medlemsstater, som opererer med hovedleverandøransvar, selv om lovene er meget effektive, ikke virker uden for landenes grænser. Hvis den nuværende Kommissionen ikke udsteder et sådant direktiv, er vi hos De Grønne meget opsat på at gøre dette til en principsag, når den nye Kommissionen tiltræder, da vi ønsker sikkerhed for borgerne og en minimumsstandard for arbejdstagerne. Dette kan kun lade sig gøre ved hjælp af en europæisk lovramme, en ansvarsordning for hovedleverandører. Jeg håber, at Kommissionen vil følge vores anmodning og fremlægge et direktiv. Ellers er vi nødt til at stille spørgsmålstegn ved, om Kommissionen stadig fortjener sit hverv.

– Betænkning: Katerina Batzeli (A6-0094/2009)

  Christa Klaß (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte imod fru Batzelis betænkning. Efter min mening sættes der spørgsmålstegn ved nogle af de helt afgørende hjørnesten ved vores økonomiske system som f.eks. fri konkurrence og de grundliggende principper bag den sociale markedsøkonomi.

Det står klart, at det er nødvendigt at finde passende foranstaltninger for at stabilisere fødevarepriserne, således at vi kan sikre en bæredygtig landbrugsproduktion. Konkurrenceforvridende former for praksis skal standses. Men en EU-dækkende database med referencepriser for produkter samt rå- og hjælpestoffer ville medføre yderligere bureaukrati og rapporteringsforpligtelser, og de dermed forbundne omkostninger ville erhvervslivet sende videre til producenterne eller forbrugerne. Resultatet ville blive højere slut- og forbrugerpriser og lavere priser for producenterne.

Fuldstændig gennemsigtighed omkring alle virksomhedsomkostninger som f.eks. lønninger, energiomkostninger, købs- og salgspriser og overskudsmarginer ville føre til overvågning og dirigisme. Dette er ikke målet i et socialt og frit Europa. Landmændenes position i fødevareforsyningskæden kan kun styrkes ved samarbejde og medansvar.

  Jim Allister (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over den foreliggende betænkning, der kan ses som et advarselssignal for supermarkedsgiganterne. Tesco offentliggjorde f.eks. for nylig et overskud på 2,8 mia. GBP, selv om fødevareproducenterne i min valgkreds kæmper for at klare sig. De større supermarkeder har misbrugt deres indkøbsposition til at presse prisen over for leverandørerne til et uholdbart niveau og at gennemtvinge, må jeg sige, unfair og ensidige krav som den pris, der skal betales for at opretholde kontrakten.

I det lange løb vil dette som påpeget af de britiske konkurrencemyndigheder ligeledes skade forbrugerne, idet markedet blottes for valgmuligheder, tilgængelighed og kvalitet. Jeg støtter således opfordringen til at foretage en undersøgelse af avancefordelingen i produktions- og distributionskæden. Et eller andet sted er der nogen, som klarer sig meget godt, men det er bestemt ikke producenterne.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). – (PL) Hr. formand! Jeg undlod at deltage i afstemningen om fru Batzelis betænkning, men jeg mener, den er et meget nyttigt bidrag til det yderligere arbejde vedrørende fødevarepriserne. Detailpriser er meget forskellige fra den pris, som producenterne får for deres produkter. Detailhandelen, som er den mest synlige del for forbrugerne, har meget begrænset kontakt med landmænd, og hvis vi søger efter bedre måder at stabilisere fødevarepriserne på, må vi analysere hele omkostningskæden fra producent til forbruger. Det foreslåede forhandlingssystem er urealistisk i betragtning af antallet af driftsenheder på markedet og begrænser konkurrencen.

  Hynek Fajmon (PPE-DE). – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt imod den betænkning om fødevarepriser i Europa, som fru Batzeli har fremlagt. Betænkningen er baseret på idéen om, at fri prisfastsættelse på fødevaremarkedet er en dårlig løsning, og der opfordres til indførelse af prisregulering i denne erhvervssektor. Denne idé er i strid med almindelig sund fornuft og med de historiske erfaringer i alle de postkommunistiske stater, herunder Den Tjekkiske Republik. Vi har oplevet 100 % prisregulering, og vi husker ganske udmærket, hvilken fiasko det var. Fri prisfastsættelse er grundlaget for frihed og demokrati, og ethvert forsøg på at begrænse den vil føre til totalitarisme. Fri prisfastsættelse i fødevaresektoren har i de senere år ført til fremragende resultater i form af relativt lavere fødevarepriser i hele EU. Det har også medført en omfattende modernisering, som har givet forbrugerne bedre kvalitetsprodukter til lavere priser. De reguleringsmæssige foranstaltninger i betænkningen ville totalt sætte en stopper for denne positive udvikling, hvilket blot resulterer i højere fødevarepriser. Den kendsgerning, at der er voldsom konkurrence i denne sektor, er rigtig gode nyheder for forbrugeren. De producenter, der har højere omkostninger end markedsprisen, må tilpasse sig til situationen eller forlade markedet. Det ville være absurd at dække deres tab ved hjælp af skatter betalt af kunderne. Af disse grunde stemte jeg imod den foreliggende betænkning.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg stemte imod fru Batzelis betænkning. Mens jeg læste den, undrede jeg mig over, om vi befandt os i Den Europæiske Union eller Sovjetunionen, og jeg mener da, vi er i Den Europæiske Union. I bund og grund kan vi ikke indføre regulering af fødevarepriserne efter disse retningslinjer i hele Europa.

Vi må ikke glemme, at vi skal sikre, at vi har gode og sikre fødevarer af uovertruffen kvalitet. Princippet med lokale fødevarer er væsentligt, og derfor må disse spørgsmål undersøges nærmere på nationalt plan.

Jeg er bekymret for, at omkostningerne til rå- og hjælpestoffer er steget. Prisen på gødning og foder er steget. Handelssektoren tager sin del, og det vil f.eks. sige, at rugbrød koster 3 EUR for forbrugeren, hvoraf primærproducenten, landmanden, blot får seks cent.

Dette er ikke den vej, vi skal gå, og derfor er vi nødt til at overveje disse spørgsmål nationalt og frem for alt etablere et system, hvor landmændene, fødevareproducenterne, kan overleve, og hvor folk kan købe sunde fødevarer af god kvalitet til en rimelig pris. Sunde fødevarer er det centrale i denne sag.

  Martin Callanan (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Naturligvis afspejles den faktiske situation ikke i den foreliggende betænkning om fødevarepriser – nemlig at fødevarepriserne i EU holdes kunstigt oppe med en brutal kombination af på den ene side overdrevent EU-bureaukrati og på den anden side den nu berygtede fælles landbrugspolitik. Landbrugsstøtten sikrer, at ineffektive landmænd understøttes på bekostning af den europæiske skatteyder, og sikrer naturligvis samtidig, at den pris, vi som forbrugere betaler i butikkerne og supermarkederne for landbrugsprodukter, fortsat er uforholdsmæssigt høj.

Det eneste, Kommissionen kunne gøre ved de uforholdsmæssigt høje fødevarepriser, er i morgen at meddele, at man vil afvikle den fælles landbrugspolitik, men det vil man naturligvis ikke gøre, fordi visse medlemsstater, især Frankrig, drager uforholdsmæssig stor fordel af, at enorme skatteyderbetalte summer hældes i en ineffektiv og helt uforholdsmæssigt stor landbrugssektor. Det er det eneste, Kommissionen burde gøre, men det vil man naturligvis ikke.

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Hr. formand! Fidel Castro ligger på sit sygeleje på sin lummervarme caribiske ø og sygner hen – og det er da på tide. Når han langt om længe går bort, vil der kun være to marxistiske landbrugssystemer tilbage i verden: kollektivbrugene i Nordkorea og Europas fælles landbrugspolitik, som er en politik, der bygger på prisfastsættelse, en politik, der bygger på oplagring og ødelæggelse af fødevarelagre, som der ikke er marked for, samt en politik, hvor man tankeløst sender omkostningerne og unødvendige lidelser videre til den tredje verden, som er frataget sit naturlige marked.

Vi straffes dobbelt – som forbrugere og som skatteyderne – i form af høje priser og høje skatter, og alligevel straffes vores landmænd også. I min hjemegn i det sydøstlige England er landbruget ved at forsvinde som en meningsfyldt del af økonomien. Vores skovpartier med blåklokker og vores kastanjelunde samt vores humlemarker må efterhånden vige pladsen for betonkanonerne. I 50 år har forbrugerne og landmændene nu måttet lide den tort at betale for dette bureaukrati. Nu må det være nok.

  Jean-Claude Martinez (NI). – (FR) Hr. formand! Vi er alle oprørt over prisniveauet for fødevarer og prisstrukturen. En vare begynder med en værdi på 1 hos landmanden og stiger til 6 i supermarkederne, og søtunge begynder med en værdi på 1 i Afrika og stiger til 14 i franske butikker med det resultat, at … supermarkederne lukker kl. 20.00, og europæerne gennemroder skraldespandene.

I lyset af denne situation, som i den ene ende af kæden ikke gør landmændene rige, og i den anden ende også gør det vanskeligt for forbrugerne at få mad på bordet, er det dog ikke tilstrækkeligt at opfordre til gennemsigtighed eller tage afstand fra distributionsoligopolerne.

Man spekulerer i Genève i prisen på ris, og man spekulerer i Chicago i prisen på majs. Der er alvorlig økonomisk kriminalitet, og der er en International Straffedomstol. På G20-mødet bør Den Internationale Straffedomstols beføjelser udvides til at dække alvorlig økonomisk kriminalitet, og spekulation i fødevarer er en form for alvorlig kriminalitet, som ligger på linje med det, der begås af Bashir i Darfur.

Det er det reelle signal, som skal sendes.

  Formanden. – Jeg ville helst ikke afbryde midt i dette lyriske indslag.

– Betænkning: Margrete Auken (A6-0082/2009)

  Jim Allister (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg støtter kraftigt ordførerens betænkning og udtrykker respekt for hendes fremragende arbejde for rettighederne hos de borgere i hele Europa, som er løbet ind i problemer på grund af den uhyrlige ejendomspraksis i Spanien.

Retten til at eje privat ejendom er en grundlæggende rettighed, som anerkendes i den europæiske menneskerettighedskonvention. Alligevel føler flere af vælgerne i min valgkreds, som har investeret deres pensionsopsparing i en bolig i Spanien, nu, at de er gået i en fælde og føler sig magtesløse over love og krav, hvormed de fratages deres ejendom, eller det koster dem enorme summer at bevare den. Det ser ud til, at myndighederne i Spanien i ledtog med griske, skruppelløse byggeentreprenører har været en rædselsoplevelse for dem, der troede, de købte lovlige boliger og ejendomme, og hvis den foreliggende betænkning bidrager til at gøre noget ved dette, kan det kun gøre tingene bedre.

  Cristina Gutiérrez-Cortines (PPE-DE). – (ES) Hr. formand! Jeg stemte naturligvis imod Auken-betænkningen, og jeg vil gerne her anføre, at den vedtagne betænkning går imod lovens bogstav. Man overholder ikke på nogen måde de lovprincipper, EU har kundgjort, og det er absolut forfærdende, at Europa-Parlamentet har kunnet vedtage dette dokument, som Juridisk Tjeneste har beskrevet som værende i modstrid med loven og fyldt med ulovlige bestemmelser.

I betænkningen foreslår man afbrydelse af samtlige byggeprojekter, som om det ville løse problemerne. Det er noget, Den Socialdemokratiske Gruppe har været fortaler for i adskillige år. Med dette dokument løser vi ikke de reelle problemer, som folk står over for, og som i vid udstrækning er blevet løst ved en lovændring, sådan som det allerede er sket, og ved den indsats, de spanske myndigheder gør for at afhjælpe de fejl, som åbenlyst er lavet.

Sammenfattende vil jeg gerne gøre opmærksom på, at nedrivningen af de fleste af ejendommene skyldes, at Zapateros socialdemokratiske regering, som optræder på en vilkårlig måde og vilkårligt konfiskerer ejendomme i blot ét område i Spanien, ikke har anvendt den spanske kystzonelov rigtigt.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg stemte for Auken-betænkningen, da jeg mener, at samtlige borgere i Europa er berettiget til, at al lovgivning bliver anvendt korrekt, og at hver eneste EU-borgers private ejendom skal sikres af regeringerne i samtlige medlemsstater.

Mange mennesker er blevet offer for tvivlsomme beslutninger i Spanien, og mange af dem har henvendt sig til Udvalget for Andragender – hvilket efter min opfattelse er med rette. Ikke desto mindre sidder jeg med blandede følelser, da jeg mener, vi skal være varsomme med at vedtage love, som er ensbetydende med endnu større indblanding fra EU's side til skade for medlemsstaterne. Et specifikt eksempel er situationen i de flamske yderkvarterer i Bruxelles, hvor EU begynder at blande sig i en boligpolitik, som tager sigte på at gøre det muligt for unge flamske familier fortsat at bo i deres lokalområde.

  Martin Callanan (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg støttede også Auken-betænkningen. Jeg støttede den, fordi mange vælgere i det nordøstlige England er blandt de andragere, som kontaktede Parlamentet om den spanske regerings og de lokale myndigheders skandaløse og åbenlyse overtrædelse af ejendomsrettighederne. Spørgsmålet blev faktisk for nylig taget op i en tv-dokumentarudsendelse fra ITV North East, hvor en række af disse hjertegribende tilfælde blev illustreret og blev undersøgt, så befolkningen i det nordøstlige England kunne se det.

Forhåbentlig vil den spanske regering og de spanske parlamentsmedlemmer selv nu på dette sene tidspunkt afhjælpe nogle af de stedfundne retskrænkelser og give en form for erstatning til nogle af de mennesker, der uretmæssigt er blevet nægtet deres ejendom, og erkende, at det, der er foregået her, slet og ret er en skandale. Det er en korruptionsskandale. Mange af handlerne, der involverer byggeentreprenører og spanske lokalforvaltninger, er oprigtig talt resultatet af korruption. Det tjener ikke nogen, at vi undlader at erkende dette uhyre vigtige punkt. Den spanske regering er nødt til at agere. Jeg er ærlig talt forfærdet over nogle af de eksempler på embedsmisbrug her i Parlamentet, som spanske parlamentsmedlemmer har stået bag i et forsøg på at dække over denne praksis.

  Peter Skinner (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte også for den foreliggende betænkning, da rigtig mange af vælgerne i min valgkreds – ligesom det har været tilfældet i hele EU – har været virkelig hårdt ramt af dette specifikke problem. Kravet om retssikkerhed ved ejendomskøb er uhyre vigtigt og er omhandlet i den foreliggende betænkning, hvor man søger at få den type forsikringer, som er nødvendige for at tingene bliver ændret. I betænkningen tages der også fat på de specifikke problemer med klager over lokale byggefirmaers og visse lokalmyndigheders ulovlige praksis.

Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi jeg mener, den bidrager til at sikre en formel fremgangsmåde. Med betænkningen kommer der fokus på noget, jeg tidligere anså for blot at være en nedsættende bemærkning, nemlig "spansk praksis". Jeg vil gerne sikre mig, at det udtryk aldrig bliver aktuelt igen, og jeg vil gerne se Kommissionen, Rådet og den spanske regering tage fat på spørgsmålet og gøre noget alvorligt ved det, således at de, der har mistet noget, kan få erstatning, og de, der bor der, kan føle sig trygge.

– Betænkning: Francisco José Millán Mon (A6-0114/2009)

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Inden jeg begynder, vil jeg gerne sige, jeg er rigtig glad for at se, at formandens forældre er til stede her i Europa-Parlamentet, ikke blot fordi det er rart med et publikum, men således at de kan se, hvordan formandens fornuftige mødeledelse ved disse plenarmøder har indbragt ham respekt fra hele Parlamentet, herunder endog fra britisk konservativ side.

Om nogle ganske få dage kommer Barack Obama til Strasbourg, og med en sangstrofe kunne man sige: "So true, funny how it seems". Når han kigger gennem de afspærringer, der er ved at blive sat op, reflekterer han måske over – hvis han overhovedet tænker på Europa-Parlamentet – at et parlament med to mødesteder er helt skørt og totalt spild af penge. Faktisk vil han med en anden sangtekst tænke:

"Round and round it goes,

And oh don’t you know,

This is the game that we came here for.

Round and round it goes."

Men snart vil han være væk igen og kigge på det håbløse ved de forordninger uden mulighed for individuel tilpasning, som lammer EU's virksomheder, og han vil så afgjort synes, at der ikke er nogen redningskrans, han kan kaste ud.

Og med en yderligere strofe kunne man sige:

"because [he has] nothing else here for you,

And just because it’s easier than the truth,

Oh if there’s nothing else that [he] can do –"

Han vil flyve bort – "fly for you", væk fra dette sted, mens han tænker: "Always believe in your soul". "Luck has left [him] standing so tall."

Og lad alle klokker ringe i sky, for Spandau Ballet er gendannet!

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Transatlantiske forbindelser er en sag, som ligger mig stærkt på sinde, og jeg er i vid udstrækning enig med hovedtrækkene i Millán Mon-betænkningen. Ikke desto mindre har jeg har stemt nej til betænkningen, da den er skæmmet af en række væsentlige mangler. Den forudsætter f.eks. udtrykkeligt, at Lissabontraktaten træder i kraft – hvilket er endnu et eksempel på dette her i Parlamentet – selv om den pågældende traktat slet ikke er blevet vedtaget endnu. De irske vælgere skal respekteres.

I betænkningen tales der også om palæstinensernes problemer, men uden at Israels sikkerhed nævnes. Sidst, men ikke mindst, gentages opfordringen til medlemsstaterne om at tage imod nogle af Guantánamofangerne, som jo er påståede terrorister. Jeg betragter dette som helt uacceptabelt. Det er også uacceptabelt, at det i betænkningen ikke klart tilkendegives, at USA ikke kan blande sig i EU's udvidelsespolitik, og at Tyrkiet således ikke hører hjemme i EU.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Transatlantiske forbindelser er særdeles vigtige for os europæere. Vi må altid huske på, at USA som global leder har de samme værdier som EU's medlemsstater: demokrati, menneskerettigheder og meningsfrihed. Jeg mener, dette er værdier, der forener os, og som forhåbentlig også vil styrke vores forbindelser fremover.

Nu hvor USA har en ny regering med Barack Obama i spidsen, har der været meget fokus på den, og der stilles en række forventninger, men vi er nødt til at huske på, at hverken Obama eller hans regering kan ændre hele verden. De vil afgjort forsøge at gøre deres bedste, men der ligger massive udfordringer forude, og af den grund skal forventningerne være realistiske.

Vi skal ikke desto mindre række USA hånden, da vi står over for fælles trusler. Disse trusler angår international terrorisme, islamisk fundamentalisme, som stikker sit ansigt frem. Vi står også over for fælles miljøudfordringer, og de transatlantiske forbindelser gør det muligt for os sammen at håndtere disse og de øvrige problemer, som i øjeblikket er så akutte verden over.

  Martin Callanan (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Mens jeg har muligheden, vil jeg også gerne udtrykke min respekt for den fair og upartiske måde, hvorpå formanden altid har ledt vores parlamentssessioner. Det er en skam, at formand Pöttering ikke på en eller anden måde følger formandens eksempel.

Den foreliggende betænkning drejer sig om USA og forbindelserne mellem USA og EU. USA vil naturligvis blive ved med at være grundlæggende for Europas sikkerhed og fremgang. Desværre er der her i Parlamentet mange eksempler på antiamerikanske følelser. Vi bør i EU alle være dybt taknemmelige for den rolle, USA spiller i verden, og navnlig den rolle, landet har spillet i vores nyere historie. Jeg ler nogle gange, når jeg hører antydningen af, at det er EU, som er ansvarlig for 60 års fred i Europa. Alle synes at glemme USA's og naturligvis NATO's bidrag i retning af at skabe fred i Europa. USA skal ikke ses som en konkurrent til EU. Landet skal være en partner og en ven, og vi bør opbygge tættere transatlantiske forbindelser.

  Charles Tannock (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Det britiske Konservative Parti er stolt over vores lands særlige forhold til USA og over at være brohoved mellem Amerika og Europa. Vi støtter Barack Obamas forpligtelse med hensyn til et multilateralt engagement med EU.

Dog nævnes det i den foreliggende betænkning, at Lissabontraktaten skal gennemføres, hvilket vi er stærke modstandere af. Der er også en opfordring til USA om at ophæve dødsstraffen, hvilket for os er et personligt samvittighedsspørgsmål. I lyset af det britiske Konservative Partis nuværende modstand mod Den Internationale Straffedomstol anerkender vi også USA's ret til ikke at undertegne Romstatutten. Vi ønsker heller ikke at være forpligtet til at genhuse farlige terrorister fra fangelejren i Guantánamo Bay.

Det gentages med rette i den foreliggende betænkning, at NATO er hovedhjørnestenen i forbindelse med transatlantisk sikkerhed, og der foreslås en ny transatlantiske parlamentarisk forsamling, som vil styrke den gensidige forpligtelse over for vores fælles værdier i form af demokrati, frihed og menneskerettigheder. Så når alt kom til alt, stemte de britiske konservative medlemmer for Millán Mon-betænkningen.

  Peter Skinner (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg ser særlig positivt på den foreliggende betænkning og jeg er enig i en række af de punkter, der blev fremhævet lige nu, men måske skal vi begynde med formelt at lykønske Barack Obama med præsidentvalget. Jeg tror ikke, at vi alle har gjort dette her i dag, men det er helt klart et frisk pust i forbindelse med det, der forhåbentlig vil blive et meget positivt forhold til USA.

Vi er naturligvis meget hurtige til at påpege, hvordan dette forhold kan fungere for os, men vi påpeger ikke helt så ofte, hvad vi skal gøre for at styrke forholdet og arbejde inden for rammerne deraf. F.eks. er samhandelen mellem os ifølge OECD den største mellem hvilke som helst handelsblokke i hele verden. Det er rigtigt, at det også får os til at tænke grundigt over regulering og tilsyn. Alle afgørelser, der bliver truffet af os, både af økonomisk og politisk karakter, har stor betydning for resten af verden og sætter ofte standarden i verden.

Jeg håber som medlem af USA-delegationen, der arbejder i Det Transatlantiske Økonomiske Råd, at vi kan videreføre det arbejde, vi allerede har udført der, og omsætte dette til reelle tiltag her i Europa-Parlamentet i stedet at se nogle af de tåbelige tiltag fra visse personers side om emner som kyllinger, hvilket er med til at ødelægge dette særlige forhold.

– Betænkning: Stavros Lambrinidis (A6-0103/2009)

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Det er godt, at ændringsforslag 5 er blevet forkastet. Med dette ændringsforslag forsøgte man at fjerne et uhyre vigtigt punkt fra betænkningen – uhyre vigtigt fordi der i punktet slås til lyd for ytringsfriheden. Det er immervæk et grundprincip ved demokratiet, at man ikke skal forfølges strafferetligt, når man udtrykker kontroversielle politiske holdninger. Ytringsfriheden skal være absolut og skal afgjort dække politiske synspunkter også om kontroversielle emner såsom indvandring og islam.

Hvad det øvrige angår, betragter jeg betænkningen som meget velafvejede, da man har fundet den rette balance mellem rettigheder og friheder og vender sig mod censur. Jeg var således meget overbevist i min støtte til den foreliggende betænkning.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Den foreliggende betænkning af hr. Lambrinidis om styrkelse af sikkerheden og de grundlæggende frihedsrettigheder på internettet omhandler et særdeles vigtigt, aktuelt spørgsmål. Jeg deler den udtrykte holdning, i og med at det er vigtigt at bevare ytringsfriheden. Det er en af vores grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Vi må dog aldrig glemme, at når vi taler om ytringsfrihed, medfører det også et ansvar. Ansvar på dette område er den vigtigste overvejelse.

Når vi går på internettet i dag, må vi beklageligvis erkende, at der er meget af den type materiale, som ikke er til nogen nytte for samfundet eller den menneskelige udvikling. Jeg er navnlig bekymret over børn og unge, som er vores mest værdifulde aktiv – vores fremtids mest værdifulde aktiv. Vi er nødt til at påtage os et ansvar for dem her og nu og skal agere på en sådan måde, at de kan opnå den bedst mulige viden og kompetence og udvikle sunde holdninger, og internettet er en central informationskilde for dem.

Af den grund håber jeg, vi kan forbedre børns sikkerhed ved at forøge mængden af materiale på internettet, som kunne opmuntre, uddanne og udvikle dem, og ikke den slags ting, man ser i dag, som der desværre er så meget af på nettet, og som kan skade de unges generelle personlighedsdannelse.

Skriftlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Klaus-Heiner Lehne (A6-0123/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) For at sikre reel adgang til klage og domstolsprøvelse for ofre for overtrædelser af konkurrencereglerne skal der gøres en fælles indsats af EU og medlemsstaterne. I hvidbogen præsenteres en række henstillinger, der tager sigte på at sikre, at de personer, der er udsat for denne type overtrædelse, har adgang til effektive mekanismer med henblik på at give skadelidte fuld erstatning.

I øjeblikket er der i størstedelen af medlemsstaterne alvorlige hindringer, hvormed man søger at afskrække forbrugerne og virksomhederne fra at gå til domstolene med erstatningskrav på privatbasis for skader som følge af overtrædelse af kartel- og monopolreglerne. Selv om der i den seneste tid har været tegn på forbedringer i en række medlemsstater, har der været anlagt meget få søgsmål i de sidste få årtier. De traditionelle love og bestemmelser om civilretligt ansvar, der er i kraft i størstedelen af medlemsstaterne, er tilsyneladende utilstrækkelige.

Jeg ser positivt på udarbejdelsen af en hvidbog med forslag om en løsning på fællesskabsplan af problemet med at sikre adgang til klage og domstolsprøvelse for skadelidte, hvorved man følger generelle politiske målsætninger (navnlig sikring af bredere adgang til klage og domstolsprøvelse ved håndhævelse af konkurrencepolitik og bekæmpelse af retsstridig praksis for virksomhedernes vedkommende), mens man samtidig hindrer urimelige og opportunistiske tvister.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg agter at undlade at stemme om hr. Lehnes betænkning om hvidbogen om erstatningssøgsmål for overtrædelse af EF's kartel- og monopolregler.

Jeg er enig i en række af, men ikke alle, de fremhævede punkter i betænkningen, og derfor jeg har besluttet ikke at stemme for betænkningen i dens nuværende form.

– Betænkning: Czesław Adam Siekierski (A6-0091/2009)

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg har stemt for den betænkning, der er udarbejdet af Czesław Adam Siekierski (PPE-DE, Polen), da det i betænkningen foreslås at udvide det europæiske fødevarehjælpeprogram til de socialt dårligst stillede.

Som tidligere borgmester i Bukarests 5. distrikt var jeg altid optaget af at yde hjælp til de fattige, navnlig personer af romaoprindelse.

I hele EU lever 80 mio. mennesker (16 % af befolkningen) under fattigdomsgrænsen, og antallet vil stige på grund af den økonomiske krise. I nogle af de stater, som for nylig er kommet med i EU, er omtrent 20 % af befolkningen ramt af fattigdom.

Det er nødvendigt med fuld finansiering via EU's budget til fødevarehjælpeprogrammerne, da en række medlemsstater ikke vil kunne deltage i ordningen, når der skal anvendes en grad af samfinansiering.

Vi må reducere den belastning, der bæres af medlemsstater med lave indkomster pr. indbygger eller med budgetter præget af økonomiske vanskeligheder, herunder lande som Rumænien.

Varer fra interventionslagre eller indkøbt på det frie marked skal være af fællesskabsoprindelse med fortrinsstilling til lokalt fremstillede friske fødevarer, dvs. rumænske varer, der skal indkøbes for europæiske midler til uddeling til de fattige i Rumænien.

  Koenraad Dillen (NI) , skriftlig. − (NL) Jeg stemte for betænkningen om ændring af forordningen om finansiering af den fælles landbrugspolitik og de fælles markedsordninger for landbruget med hensyn til uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer. Ifølge statistikkerne nød ca. 13 mio. mennesker i medlemsstaterne i 2006 godt af dette program. Dette er godt, men hjælpen til de fattigste i EU skal i høj grad intensiveres.

Lad os begynde med at halvere lønnen til medlemmerne af Kommissionen, eller dividere den med tre. Den europæiske tænketank Open Europe har skønnet, at kommissærerne inklusive pensionsordninger gennemsnitlig tjener 2,5 mio. EUR over fem år, hvilket er fuldstændig skandaløst. Den anden halvdel af de penge ville være bedre givet ud på fattigdomsreduktion. Dette kan muligvis være en måde, hvorpå man kan få den europæiske befolkning til at affinde sig med "Europa".

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for forslaget til forordning om uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer. Fattigdom er et af de alvorligste problemer, som EU for tiden står over for. I 2006 var næsten 79 mio. mennesker truet af fattigdom, hvilket tydeligt viser behovet for fødevarehjælpeprogrammer.

Da Kommissionens forslag tager sigte på at uddele fødevarer til de socialt dårligst stillede personer og forbedre planlægningen, således at midlerne kan anvendes mere effektivt, og også på baggrund af, at programmet for uddeling af fødevarer, siden det begyndte i 1987, har gavnet over 13 mio. mennesker, mener jeg, at videreførelsen af dette program er nødvendig og positiv.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Vi mener, at det oprindelige formål med programmet – at uddele varer fra interventionslagrene til de socialt dårligst stillede personer – var mærkeligt formuleret helt fra begyndelsen. At sammenblande landbrugspolitik med socialpolitik kan muligvis være en rigtig god idé, men det bliver noget kompliceret. I den seneste tid har den andel af varer, som ikke kommer fra interventionslagrene, været stadig stigende. Ved den sidste beregning blev ca. 85 % af fødevarerne indkøbt på det frie marked.

Vi mener, at uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet skal afskaffes. Levevilkårene for de socialt dårligst stillede personer i medlemsstaterne bør håndteres af medlemsstaterne eller kommunerne. Det er disse politiske ansvarsniveauer, som via deres socialpolitik skal påse, at alle borgere får deres ret til at leve på et eksistensminimum. Om det sker via socialbidrag, uddeling af fødevarer eller på anden vis, skal besluttes af dem.

Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter foreslår, at fødevarehjælpen finansieres fuldt ud af EU. De synspunkter, som fremsættes i dette udvalg for simpelthen at få landbrugsprodukter ud på markedet, er forbløffende.

Som sædvanlig kan Junilisten konstatere, at det i denne situation er heldigt, at Europa-Parlamentet ikke er medbestemmende vedrørende EU's landbrugspolitik. Ellers ville EU havne i en fælde med protektionisme og omfattende subventioner til forskellige grupper inden for landbruget.

  Jeanine Hennis-Plasschaert, Jules Maaten, Toine Manders og Jan Mulder (ALDE), skriftlig. − (NL) Den nederlandske VVD-delegation i Europa-Parlamentet stemte for Siekierski-betænkningen, da vi støtter uddeling af fødevarer til de fattigste befolkningsgrupper i EU. Imidlertid er VVD-parlamentsmedlemmerne ikke enige i de bestemmelser i betænkningen, hvor det anføres, at programmerne for uddeling af fødevarer skal finansieres udelukkende via EU's budget.

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, da fødevareprogrammet, hvis udvidelse er under overvejelse, er et centralt instrument til at hjælpe de dårligst stillede, som lider ganske meget under den aktuelle økonomiske krise, selv når det drejer sig om opfyldelse af basisbehov. Desuden er det en fornuftig foranstaltning med hensyn til effektiv anvendelse af EU's fødevareressourcer, fordi man uddeler de produkter, som ikke er blevet anvendt, til dem, der har brug for dem, samtidig med at man fremmer efterspørgslen på EU's fødevaremarked.

Jeg går ind for, at sådanne fødevarehjælpeprogrammer finansieres fuldt ud via EU's budget, da anvendelse af en grad af samfinansiering i væsentligt omfang ville hindre processen og vanskeliggøre gennemførelsen af foranstaltningerne i tide og opnåelsen af hurtige resultater.

Jeg mener dog, at de nationale myndigheder skal tildeles flere beføjelser vedrørende administration af hjælpen på stedet, da de er mere bekendt med situationen på lokalt plan og med befolkningens specifikke behov.

  Karin Riis-Jørgensen (ALDE), skriftlig. − (DA) Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt nej til Europa-Kommissionens forslag om fødevarehjælp til socialt udsatte, fordi forslaget er fremsat med retsgrundlag i landbrugspolitikken, selv om det ikke er noget landbrugspolitisk instrument. Landbrugsbudgettet skal ikke bruges til at føre socialpolitik. Det er nationalstaternes opgave.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for hr. Siekierskis betænkning om uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet.

Jeg mener, at fattigdomsproblemet er yderst relevant, da der selv i det velstående Europa er mere end 80 mio. mennesker med risiko for fattigdom, og langt størstedelen heraf bor i de lande, som kom med i EU i 2004 og 2007. Jeg er derfor enig med ordføreren i, at der er behov for at udvide det udvalg af produkter, der uddeles gennem dette fødevarehjælpeprogram, og i, at beholdningerne som følge af intervention på landbrugsmarkedet skal udgøre den primære forsyningskilde, hvilket således er et vigtigt aspekt ved den fælles landbrugspolitik.

Jeg ser også positivt på ordførerens anmodning om, at EU fuldt ud finansierer fødevarehjælpeprogrammet, da Kommissionens forslag om samfinansiering kunne få medlemsstaterne til at begrænse deres deltagelse i programmet, navnlig i en tid med økonomisk modgang, sådan som mange stater oplever det for tiden.

– Betænkning: Sajjad Karim (A6-0131/2009)

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) EU er Indiens største udenlandske investor og største handelspartner. Opbygning af en økonomisk alliance er derfor af vital betydning for begge parter. Jeg støtter den foreliggende betænkning, da det deri understreges, at aftalen bør sikre, at stigende bilateral samhandel bringer fordele til det størst mulige antal mennesker og bidrager til millenniumudviklingsmålene, herunder forebyggelse af miljønedbrydning. Jeg beklager dog, at PPE's tekst erstattede den mere kommercielle tekst, som var mere progressiv.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Indien var i 2000 EU's 17. vigtigste handelspartner og lå på niendepladsen i 2007, mens EU's varehandel med Indien voksede med ca. 80 % mellem 2000 og 2006.

Som socialdemokrat glæder jeg mig over, at Indien har gjort betydelige fremskridt med hensyn til almen grundskoleundervisning, reduktion af fattigdom og øget adgang til sikkert drikkevand. Jeg noterer mig dog også, at Indien stadig ikke er på rette spor vedrørende de fleste af millenniumudviklingsmålene (MDG-målene) såsom spædbørnsdødelighed, mødres sundhed, børns fejlernæring og kampen mod malaria, tuberkulose og hiv/aids.

Jeg stemte for den foreliggende betænkning for at få vedtaget frihandelsaftalen mellem EU og Indien i den overbevisning, at en frihandelsaftale frembyder potentiale for øgede investeringer, samhandel og erhvervsmuligheder som følge af frihandelsaftalen, idet en aftale overordnet set er en win-win-situation for begge parter.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Frihandelsaftalen med Indien markerer endnu et skridt taget af Europa og Indien i retning af en åbning af den internationale økonomi og en udbredelse af fordelene derved. Det er også et særlig vigtigt signal i den nuværende situation. Jeg ser derfor positivt på indgåelsen af denne aftale. Efter at have gennemgået den, er jeg dog nødt til at komme med nogle få mere kritiske bemærkninger.

For at frihandel fungerer efter hensigten, skal man overholde et regelsæt, der forhindrer varemærkeforfalskning og anvendelse af produkter, der er forbudt i bestemmelseslandene. Angivelse af oprindelsen skal også være tydelig. Kort sagt skal oplysningerne være tilgængelige og gennemskuelige, og internationale aftaler skal overholdes.

Et andet væsentligt aspekt er idéen om, at fordelene ved frihandel er gensidige. En åbning af grænserne betyder med andre ord ikke alene åbning af markederne i de udviklede lande for produkter fra tredjelande. Det positive ved frihandel består i den gensidige mulighed for at udveksle varer og åbne økonomierne, og disse fordele skal udbredes til udviklingslande og lande med kraftig vækst. Dette vil kun kunne ske, hvis de barrierer, der hæmmer handel og investering i disse lande, også reduceres.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg har stemt nej til hr. Karims betænkning om en frihandelsaftale mellem EU og Indien.

Dette skyldes, at indgåelse af sådanne aftaler efter min mening udelukkende skal indgås under iagttagelse af grundlæggende menneskerettigheder og demokrati, hvilket langt fra er tilfældet i det pågældende land. Indsættelse i aftalen af et afsnit om menneskerettigheder og demokrati er helt klart ikke nok til at sikre, at disse grundvilkår overholdes, og det er løftet om at opprioritere høringer inden for rammerne af FN's Menneskerettighedsråd ej heller. Desværre kan den internationale presse fortsat rapportere om forfølgelse af religiøse minoriteter og menneskerettighedsforkæmpere i Indien. Det er således efter min mening helt ærligt uacceptabelt at indgå økonomiske aftaler af denne type.

– Betænkning: Lasse Lehtinen (A6-0065/2009)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) I den foreliggende betænkning hævdes det, at det er vigtigt for arbejdstagerne at være bevidste om deres rettigheder og have godt kendskab til arbejdsret og kollektive overenskomster. Ordføreren konstaterer også, at udstationeringsdirektivet skal overholdes og understreger værdien af subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet. Alt dette er ønskværdige krav.

Nogle formuleringer i betænkningen er dog for vidtrækkende. Vi kan ikke støtte formuleringerne om på EU-plan at indføre en fællesskabsretsakt, som skal omfatte lønninger, bidrag til sociale sikringsordninger, skatter og erstatning ved arbejdsrelaterede ulykker. Disse spørgsmål er for vigtige for os til, at vi kan støtte denne type formuleringer og krav.

Vi har valgt at støtte den alternative beslutning, som Den Socialdemokratiske Gruppe, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa samt Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har fremlagt, da man der begrænser formuleringerne om fællesskabsretsakten. Ved den endelige afstemning om betænkningen i sin helhed vil vi undlade at stemme, da dele af teksten ganske vist er positive, men formuleringerne om fællesskabsretsakten er for vidtrækkende.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter den foreliggende betænkning med krav om ansvarlige og tydelige regler for underleverandører i Europa. Betænkningen vil beskytte de arbejdstagere, der arbejder for underleverandører, ved at opfordre Kommissionen til at udarbejde en helt klar fællesskabsretsakt med indførelse af solidarisk ansvar på EU-plan.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for hr. Lehtinens betænkning om det sociale ansvar hos underleverandører i produktionskæder.

Jeg er enig med ordføreren i, at brug af underleverandører er blevet meget udbredt i EU, hvilket har givet anledning til forskellige problemer f.eks. i forbindelse de retlige konsekvenser for arbejdsgiverne og arbejdstagerne samt vanskeligheder med at efterprøve, om ansvaret vedrørende skattebetaling og sociale bidrag overholdes.

Jeg deler således ordførerens opfattelse af, at det ville være tilrådeligt at indføre et system med "solidarisk ansvar" på EU-plan, hvorefter hovedleverandøren vil blive tilskyndet til at kontrollere, at underleverandører overholder den relevante lovgivning. Dette vil også bidrage til at få styr på den grå økonomi ved at forhindre unfair konkurrence fra de virksomheders side, som betaler deres ansatte en løn, der ligger under minimumssatsen.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Ifølge en undersøgelse foretaget af Dublin Foundation er outsourcing af arbejde til underleverandører en af de mest effektive måder til at underminere sociallovgivningen. Der findes underleverandører i en række brancher, hvor byggeriet er den mest velkendte. I den foreliggende betænkning opfordres Kommissionen til at indføre definitiv lovgivning om socialt ansvar for underleverandører i hele produktionsforløbet.

Alt for ofte skyder bygherrer ansvaret over på underleverandører, som igen selv outsourcer arbejdet. Som følge heraf bliver der ikke længere ført kontrol med, at arbejdsretten bliver overholdt. De personer, der arbejder for en underleverandør og er sidst i produktionskæden, har ikke altid de bedste arbejdsvilkår, og dette resulterer i overtrædelse af grundlæggende standarder og manglende respekt for fundamentale ansættelsesrettigheder. Det er vanskeligt for de sociale tilsynsmyndigheder at føre tilsyn med dette, da det ikke altid er klart, hvem der bærer ansvaret på et givet tidspunkt. Dette frister efterfølgende underleverandørerne til at være mindre omhyggelige med at indbetale socialsikringsbidrag samt overholde lovpligtige lønsatser og hviletidsbestemmelser.

I en række medlemsstater er det i forvejen obligatorisk for bygherrer at bære fuldt socialt ansvar for alle deres underleverandører. Når det nu i høj grad bliver mere udpræget med grænseoverskridende arbejde, er det nødvendigt, at vi får et europæisk direktiv. Jeg støtter således helhjertet den foreliggende betænkning.

– Betænkning: Katerina Batzeli (A6-0094/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) I januar 2009 steg fødevarepriserne i Italien med over 40 % mere end gennemsnittet i de 15 "gamle" EU-lande, hvilket viser de alvorlige skævvridninger ved fødevarernes vej fra mark til bord.

Ifølge ISTAT-data var trendvækstraten for fødevarepriserne i januar 2009 på 3,7 % i Italien sammenlignet med 2,3 % i Frankrig, 1,9 % i Spanien, 1 % i Tyskland og 2,6 % i EU. ISTAT-analysen viste også, at de største forskelle mellem Italien og dets EU-partnere var for brød, pasta og korn, der indeholder råvarer såsom hvede, hvor prisen fastsættes globalt og ikke er forskellig fra land til land. Stigningen i prisdifferentialet mellem produktion og forbrug bekræfter, at der forekommer alvorlige skævvridninger ved fødevarernes vej fra mark til bord i Italien.

Virkningerne har kunnet mærkes tydeligere hos lavindkomstfamilier, for hvem fødevarer er den største udgiftspost, men det har også haft alvorlige konsekvenser for små og mellemstore fødevareforarbejdningsvirksomheder. Problemet som følge af forskellen mellem produktionspris og forbrugerpris har nået et punkt, hvor øjeblikkelig handling fra EU-institutionernes side er påkrævet.

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg har stemt for den betænkning, som fru Batzeli (Grækenland) har fremlagt, da jeg mener, at EU skal komme producenterne og forbrugerne til hjælp.

På grund af store detailkæders misbrug af deres dominerende markedsposition er de priser, der betales af de europæiske forbrugere, i gennemsnit fem gange højere end priserne ab landmand. Landmændene får generelt ca. 8 % af den endelige detailpris.

Vi opfordrer kraftigt til at indføre EU-politikker, som fremmer direkte kontakt mellem producenter og forbrugere. EU skal støtte anvendelse af nye teknologier og internettet for at stille yderligere produktoplysninger til rådighed for forbrugerne, samtidig med at producenternes adgang til markedet skal fremmes.

Der er også brug for foranstaltninger med henblik på at fokusere mere på konceptet "lokale produkter" og yde mere reel støtte til traditionelle fødevaremarkeder og andre traditionelle former for handel.

Traditionelle rumænske produkter skal støttes på det europæiske marked.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (PSE), skriftlig. − (DA) De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet – Poul Nyrup Rasmussen, Britta Thomsen, Christel Schaldemose, Dan Jørgensen og Ole Christensen – har stemt for betænkningen om fødevarepriser i Europa. Det er delegationens opfattelse, at koncentrationen af supermarkeder og manglen på konkurrence fører til et tab for både forbrugere og landbrugere i EU. Dog er delegationen ikke enig i betænkningens punkt 6 om, at det er beklageligt, at intervention som redskab bliver udfaset. Dette er nødvendigt for at gøre det europæiske landbrug rentabelt.

  Esther De Lange (PPE-DE), skriftlig. − (NL) Jeg vil gerne afgive en stemmeforklaring om Batzeli-betænkningen på vegne af den nederlandske delegation fra de kristelige demokrater (CDA). Efter vores mening er dette bestemt ikke den mest elegante betænkning, vi har set. Mange punkter er formuleret omstændeligt eller gentages. Vi har også vores tvivl om visse krav, der har for stor tendens til at gå i retning af socialistisk statsintervention, og også om et totalt forbud mod salg til under kostpris. Dette kan lyde som en god idé, men er ikke gennemførligt. Det er efter vores mening et vigtigt punkt for landbruget. For så vidt angår dumping, skal der naturligvis gribes ind fra konkurrencemyndighedernes side.

På trods heraf har vi stemt for Batzeli-betænkningen, da den indeholder en række vigtige elementer, som man rent faktisk forsøger at slette i den alternative beslutning. Jeg refererer navnlig til undersøgelsen af fortjenstmarginerne i de forskellige led i fødevareproduktionskæden og til anmodningen til Kommissionen om at se på supermarkedernes konkurrencemæssige magt, hvilket Europa-Parlamentet allerede har bedt om mere end én gang. Vi kan forstå på Kommissionen, at undersøgelsen af fortjenstmarginerne kan foretages til dels på baggrund af allerede eksisterende data, som Kommissionen kender, og vi antager således, at denne undersøgelse ikke vil indebære nogen væsentlig stigning i administrationsudgifterne.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for betænkningen om fødevarepriser i Europa, da det efter min mening er nødvendigt med politiske tiltag for at få styr på prisstigningerne på landbrugs- og fødevareprodukter og uoverensstemmelsen mellem den pris, producenterne får, og den pris forbrugerne betaler. I Europa er den pris, der betales af slutforbrugeren, ca. fem gange højere end den pris, der betales til producenterne, hvilket er en situation, som har ramt husstande med lav indkomst, hvor udgifterne til fødevarer står for den største del af familiens budget.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Som sædvanlig indeholder denne "meningspåvirkende" betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter forslag, som vil indebære øgede omkostninger via EU's budget.

Vi støtter ikke hovedindholdet i betænkningen, hvor man bl.a. beklager den igangværende afvikling af Fællesskabets interventionsforanstaltninger på markedet for landbrugsvarer, og udvalgets forslag om "markedsforvaltningsforanstaltninger" er vi heller ikke tilhængere af.

Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har også brug for at blive mindet om, at prisdannelsen er forskellig i de forskellige medlemsstater. Udvalgets forslag om at etablere en EU-dækkende database for borgerne med referencepriser for produkter og rå- og hjælpestoffer samt oplysninger om omkostninger til energi, lønninger, husleje, skatter og afgifter fra hele Europa ligger efter vores mening fjernt fra virkeligheden. Forudsætningerne for sammenligninger mellem medlemsstaterne mangler ganske enkelt af mange forskellige årsager.

Vi finder også, at forslaget om en særlig etiket til europæiske landbrugsprodukter underligt. Hvad er motivet bag dette? Et forsøg på at tilskynde til protektionisme?

Som sædvanlig kan vi i Junilisten konstatere, at det i denne situation er heldigt, at Europa-Parlamentet ikke er medbestemmende vedrørende EU's landbrugspolitik. Ellers ville EU havne i en fælde med protektionisme og omfattende subventioner til forskellige grupper inden for landbruget.

Vi har stemt nej til den foreliggende betænkning om fødevarepriser i Europa.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Ingen sætter spørgsmålstegn ved formålene med den foreliggende betænkning om den store forskel mellem produktionspriserne og de priser, forbrugeren betaler. Større gennemsigtighed på markedet er en nødvendighed for at sikre, at producenterne tjener tilstrækkeligt, og at priserne over for slutforbrugerne er berettiget.

Desværre indeholder den tekst, der blev vedtaget i udvalget, forslag, som er uforenelige med den sociale markedsøkonomi. Disse højst autoritære forslag vedrørende priskontrol, fortjenstmarginer og markeder bringer blot alt for mange planer, der har svigtet, og som vi definitivt troede hørte fortiden til, i erindring.

Jeg beklager, at man i betænkningen udelukkende fokuserer på distributører i stedet for at tage højde for produktionskæden som helhed. Det er faktisk ofte store forarbejdningsvirksomheder, der køber varer fra landmændene og misbruger deres dominerende markedsposition for at videresælge varerne til distributører til urimelige priser.

Desuden vil etablering af en europæisk database over alle typer omkostninger og fortjenstmarginer – som foreslået i betænkningen – resultere i betydelige administrationsudgifter for virksomhederne, som ville blive væltet over på forbrugerne og altså absorberet i detailprisen.

For at undgå sådanne dårlige vaner, har jeg fremlagt en alternativ beslutning, som 40 medlemmer har undertegnet for at tilkendegive deres opbakning.

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Regulering på EU-plan af problemet med unfair praksis, som anvendes af de store detaildistributionskæder over for producenterne, er særdeles vigtig for Rumænien. Selv her giver spørgsmålet om supermarkedskæders misbrug anledning til bekymring for både producenter og forbrugere. Bortset fra akkumuleringen af "skjulte gebyrer", som er obligatoriske for ethvert produkt og skal afholdes af producenterne, forbyder supermarkerne producenterne at sælge deres produkter til lavere priser i andre butikker. Som følge af alle disse bestemmelser er produkterne op til 30 % dyrere. Det er i sidste ende forbrugeren, der betaler den opskruede pris for produktet.

De foranstaltninger, fru Batzeli foreslår i sin betænkning, har til formål at reducere det pres, supermarkederne udøver, og fremme et direkte forhold mellem forbrugere og producenter. Det er baggrunden for, at jeg stemte for vedtagelsen.

Den i betænkningen foreslåede undersøgelse om fordelingen af fortjenstmarginerne vil gøre det muligt at drage en række konklusioner om de rette foranstaltninger for at sikre prisgennemsigtighed i produktions-forarbejder-detailhandler-kæden og straffe misbrug.

Ved forhandling om priser mellem leverandører og detailhandlere skal det tillades, at anvende forskellige priser fra gang til gang, hvilket dermed kan bidrage til at sikre et sundt konkurrencedygtigt miljø.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningen indeholder gentagne, velkendte konstateringer vedrørende den monopolsituation, der er opstået inden for forarbejdning og markedsføring af fødevarer. Det anføres dog ikke, at denne situation er et bevidst valg foretaget af EU og medlemsstaternes regeringer inden for rammerne af Lissabonstrategien og den fælles landbrugspolitik.

Liberaliseringen af markedet, incitamenterne til fusioner og virksomhedsovertagelser og jagten på profit og konkurrencedygtighed inden for fødevareindustrien har resulteret i de multinationale selskabers suverænitet, i højere forbrugerpriser, i lavere priser ab landmand og i højere profitter til kapitalen.

Den fælles landbrugspolitik er en afgørende medvirkende årsag til denne udvikling med afskaffelsen af garanterede minimumspriser og opgivelsen af landmænd med små og mellemstore brug for WTO's skyld, således at de multinationale selskaber kan få deres råvarer dødbilligt, og forfølgelsen eller indskrænkningen af andelsselskaberne uanset de hykleriske udtalelser fra de partier, som støtter den europæiske ensrettede politik.

Et eksempel er mælkeproduktionen i Grækenland, hvor mælkekartellet presser priserne ab landmand helt i bund og holder forbrugerpriserne helt i top, hvorved man scorer en enorm fortjeneste. Nu om stunder fremmer det forbruget af produkter med ringe, reduceret ernæringsmæssig værdi, og det lader tusindvis af kvægavlere, som ikke kan markedsføre deres produkter i et land, hvis produktion dækker 50 % af behovet, i stikken.

Kampen for billige og sikre fødevarer og for fattige landmænds overlevelse kræver en stærk alliance mellem arbejdere, landmænd og de selvstændige samt græsrodsorganisationer og en græsrodsøkonomi.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Stigningen i fødevarepriserne i Europa er tydelig for enhver. Det er et frygteligt problem, der kræver øjeblikkelig handling fra EU's side. Jeg har derfor stemt for betænkningen af fru Batzeli, som efter min mening har behandlet sagen virkelig grundigt og har foreslået meget nyttige foranstaltninger for at gøre noget ved problemet.

Det er bydende nødvendigt, at vi træffer foranstaltninger for at indsnævre den nuværende forskel mellem produktions- og forbrugerpriserne som følge af den usunde prisafsmitning, herunder fødevarespekulationen og mellemhandlernes større rolle. Jeg er enig med ordføreren i, at den voksende koncentration med hensyn til markedsføring og distribution af fødevarer har bidraget væsentligt til væksten i forbrugerpriserne sammenlignet med produktionspriserne.

Der er et akut behov for foranstaltninger som dem, fru Batzeli foreslår, med henblik på større gennemsigtighed for prisfastsættelsesstrukturerne og fortjenstmarginerne via samordnede tiltag fra nationale konkurrencemyndigheders side for at få en bedre regulering af markedet og af pristendenser for fødevarer i Europa og for effektivt at tilskynde forbrugerne til at vælge lokalt fremstillede fødevarer, som pr. definition er med til at afkorte distributionskæden, og støtte traditionelle fødevaremarkeder, der for tiden er i alvorlige vanskeligheder.

– Betænkning: Margrete Auken (A6-0082/2009)

  Michael Cashman (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg har sammen med mine parlamentskolleger fra Labour-Partiet besluttet at støtte den oprindelige betænkning, der er den mest tilfredsstillende reaktion på de hundredvis af andragender fra de europæiske borgere, som er blevet ofre for den massive urbaniseringsbølge i Spanien med umådeholdent byggeri og ødelæggelse af kystområder.

De fremlagte alternative beslutninger ændrede i væsentlig grad betænkningen og var ikke i tråd med den konsekvente holdning, vi nu har haft i fem år.

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. − (EN) Betænkningen er en kosmetisk øvelse, der er beregnet på at opretholde falske forhåbninger blandt hundredvis af andragere i optakten til valget til Europa-Parlamentet. Man foregiver i betænkningen, at der kan gribes ind, hvilket EU – som Retsudvalget påpeger – ikke har kompetence til. Så selv Aukens trussel om at modsætte sig det næste EU-budget, hvis betænkningens krav ikke opfyldes, ville ikke være til nogen hjælp for dem, der har købt og derefter er blevet frataget deres ejendom i Spanien. UKIP vil ikke være med til dette svindelnummer.

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg har stemt for denne betænkning, som er en opfølgning på et enormt antal andragender sendt til Parlamentet fra ofre og berørte borgere i hele Europa. Den foreliggende betænkning viser, at den massive urbanisering i en række regioner i Spanien har været foretaget på en måde, hvor ejendomsrettighederne misbruges, miljøet ødelægges, vandforsyningen og -kvaliteten undermineres, og hvor ofrene ofte står tilbage uden nogen som helst klageadgang eller erstatning, når de måske har mistet deres pensionsopsparing.

Jeg håber, den foreliggende betænkning vil være til hjælp for mange af de berørte borgere i min valgkreds og i hele Europa i deres kamp for retfærdighed.

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) På grund af en interessekonflikt undlod jeg at deltage i alle afstemninger.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Vi kan forstå, at der kan være væsentlige problemer inden for byggesektoren i Spanien, og det kan forekomme, at intetanende borgere i god tro køber ejendomme, som det senere viser sig, at byggeselskabet ikke havde lovmæssig ret til at bygge. Dette er imidlertid problemer, som kan og skal løses inden for medlemsstaternes juridiske rammer. Når alle nationale retshåndhævelsesmidler er blevet udtømt, jf. artikel 35 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, kan private borgere henvende sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Der er ingen grund til at indføre nogen lovgivning på EU-plan for at behandle disse spørgsmål eller for Europa-Parlamentet som institution til at involvere sig på dette område. Vi vil heller ikke engagere os i de forskellige alternative forslag til beslutning, som er fremlagt af spanske medlemmer, og hvor man blander indenrigspolitiske komplikationer ind i sagen.

  Fiona Hall (ALDE), skriftlig. − (EN) Jeg afgiver en stemmeforklaring om Auken-betænkningen som støtte på vegne af tre enkeltborgere i min valgkreds, der har kontaktet mig og indtrængende bedt om hjælp. I hvert enkelt af disse tre tilfælde har den pågældende borger brugt sin pensionsopsparing på køb af et hus med tilhørende grund i Valencia. I hvert enkelt tilfælde fulgte man de rigtige juridiske procedurer på købstidspunktet. Men i hvert enkelt tilfælde har den pågældende borger senere måttet stå model til ulovlige konfiskatoriske krav fra myndighederne i Valencia.

Dette er blot tre ud af mange tusinde tilfælde af uretfærdigheder, som europæiske borgere med ejendom i Spanien har været udsat for. Jeg anmoder Kommissionen om at agere hurtigt og beslutsomt i overensstemmelse med henstillingerne i Auken-betænkningen.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Jeg har stemt for Auken-betænkningen, da den spanske stats ubesindige byplanlægning kritiseres så klart, og misbruget af fællesskabsmidler inden for byplanlægning og miljøforhold fremhæves.

Jeg vil også gerne understrege udueligheden hos de spanske medlemmer fra PP og PSOE. De var ude af stand til at nå frem til en aftale og fremlægge en alternativ beslutning, som ville opnå det flertal, de havde brug for, og dermed endte begge grupper med at lide nederlag. De har atter gjort det ganske klart, at det eneste, de kan være enige om, er deres modstand mod baskisk nationalisme. Socialdemokraterne og PP forsøgte at presse deres kolleger til at stemme for deres respektive beslutninger, hvilket i høj grad mildnede kritikken fra ordførerens side.

Jeg vil gerne gøre det klart, at den spanske regering deltager i en praksis med systematisk dårlig behandling af landets borgere, miljøødelæggelse og korruption i stor stil. Jeg mener, de pågældende sagsområder straks skal overføres til Euskadi.

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Tusindvis af EU-borgere er fortsat ofre for et system med massiv urbanisering, hvilket giver sig udtryk i et rigtig stort antal andragender om misbrug af EU-borgeres lovlige rettigheder til deres ejendom og omgivende jord. Problemet er forårsaget af offentlige kontrakter uden tilstrækkelig kontrol med byplanlægningsbestemmelserne fra de lokale og regionale myndigheders side. Den vedtagne beslutning bør medføre, at der begynder at komme konkrete løsninger for de personer, der bor i de berørte områder i Spanien.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Da jeg fra første færd har været med til at udarbejde Auken-betænkningen, som har fået opbakning fra spanierne og europæerne, har jeg af hele mit hjerte forsvaret dens indhold. Jeg støtter denne betænkning fuldt og helt, fordi den tydeligt afslører, hvordan alle niveauer i forvaltningen i Spanien fra centralregeringen til de selvstyrende regionale regeringer og de lokale myndigheder har deltaget i udviklingen af en økonomisk model, der er baseret på byggespekulation, hvilket har været ødelæggende for miljøet, økonomien og den sociale udvikling i Spanien.

I denne betænkning, som har været udsat for pres fra Folkepartiet (PP) og Det socialistiske Arbejderparti (PSOE), bliver det stillet til skue, at både den politiske og den retslige stillingstagen til dette emne har været præget af eftergivenhed, hvilket har ført til, at myndighederne var hævet over loven. Den indeholder også en erklæring om, at udviklingsplaner, som ikke overholder kriterierne om miljømæssig bæredygtighed og socialt ansvar, skal underkastes et moratorium, således at uregelmæssigheder kan blive undersøgt, og det undgås, at fuldbyrdede kendsgerninger bestemmer kursen.

Desuden pålægges den spanske regering i betænkningen at oprette et arbejdsudvalg, som alle administrative organer skal deltage i. Med betænkningen opfordres der til en offentlig debat om byplanlægning i Spanien, som vil skabe grundlag for at få vedtaget lovgivningsmæssige foranstaltninger mod spekulation og ubæredygtig udvikling og sætte en stopper for en à la carte-lovgivning, som den praktiseres i selvstyrende regioner som Aragón og Valencia.

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg har stemt for Auken-betænkningen om konsekvenserne af den omfattende urbanisering i Spanien for EU-borgernes individuelle rettigheder, for miljøet og for anvendelsen af EU-lovgivningen på grundlag af andragender, jeg har modtaget.

Der findes en masse beviser for, at der sker en omfattende urbanisering i kystområder, og ansvaret herfor påhviler centrale, autonome og lokale myndigheder. De har indført en model for ubæredygtig udvikling, som har haft særdeles alvorlige miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser. Disse aktiviteter har haft til følge, at der er blevet anrettet ubodelig skade på biodiversiteten og miljøintegriteten i mange spanske regioner. Behandlingen af disse sigtelser foregår langsomt, og de afsagte domme er ikke tilfredsstillende for ofrene. Derfor nærer folk forbehold over for det spanske retssystem.

Det bør derfor understreges, at tusinder af EU-borgere, som har købt ejendom i Spanien under forskellige omstændigheder, er blevet ofre for misbrug i forbindelse med urbanisering. Disse tilfælde af misbrug er blevet begået af lokale myndigheder, men som følge heraf står ejendommene over for nedrivning.

I lyset af disse kendsgerninger skal den spanske regering opfordres til at foretage en grundig revision af lovgivning, der berører individuelle boligejeres rettigheder i forbindelse med massiv overbebyggelse, med henblik på at standse krænkelserne af de rettigheder og forpligtelser, der er knæsat i EF-traktaten.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hendes arbejde og sige, at jeg er glad for hendes betænkning om konsekvenserne af den omfattende urbanisering i Spanien for EU-borgernes individuelle rettigheder, for miljøet og for anvendelsen af EU-lovgivningen. Disse konsekvenser har været særligt negative, som det er blevet bevidnet af de talrige andragender, som er blevet indgivet fra beboere i området.

Efter min mening har Udvalget for Andragender i dette tilfælde på korrekt vis taget hånd om forespørgsler fra borgere, som er bekymrede for, at det naturlige landskab bliver ødelagt, at regler om kontrakter og miljøbeskyttelse ikke bliver overholdt, og for byggeaktiviteten, der foregår i kæmpestor skala. De vidnesbyrd, der er blevet fremlagt af dette udvalg efter undersøgelsesrejser i området har klart vist det jordrov, der har fundet sted som følge af byggeindustrien, og behovet for at forsvare de spanske borgeres rettigheder, der er knæsat i traktaterne.

Derfor støtter jeg denne betænkning. Den lever fuldstændig op til nærhedsprincippet, og jeg håber, at de lokale myndigheder i Spanien vil tage de nødvendige forholdsregler, således at Kommissionen ikke behøver at indlede en traktatovertrædelsesprocedure.

  Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Vi har stemt for betænkningen ud af sympati med klagerne. Dog mener vi, at de påståede overtrædelser af spansk, EU- og international ret bør behandles og afhjælpes af de relevante spanske myndigheder, EF-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Det glæder mig, at Parlamentet har vedtaget denne betænkning. Mange skotter er blevet berørt af det spanske jordrov og har mistet deres hjem, som mange har sparet op til gennem et helt liv for at få råd til. Den spanske regering skal gøre alt, hvad den kan, for at yde de berørte mennesker retfærdighed. Mange mennesker er blevet vildledt og har fået fortalt løgne om, hvad de har købt, og der skal findes en juridisk løsning på situationen.

  Diana Wallis (ALDE), skriftlig. − (EN) Vi har stemt for betænkningen om urbaniseringen i Spanien, fordi den afspejler resultatet af adskillige års detaljeret arbejde i Udvalget for Andragender med at besvare hundredvis af andragender om emnet fra adskillige tusinder andragere, herunder undersøgelsesrejser og drøftelser med alle berørte parter, og den blev vedtaget af et stort flertal på tværs af de politiske grupper i udvalget. Som valgte repræsentanter har vi pligt til at sikre, at europæiske borgere ikke bliver underkastet vilkårlige eller uretmæssige begrænsninger i værtsstaten, når de gør brug af deres ret til fri bevægelighed, som vi har opfordret dem til.

Vi anerkender, at Kommissionen i henhold til traktaterne har det primære ansvar for at overvåge anvendelsen af fællesskabslovgivningen. Vi anerkender også, at det i traktaterne eksplicit udelukkes, at de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne berøres. Dog mener vi også, at Parlamentets Udvalg for Andragender for det første som institutionernes 'øjne og ører' skal gøre opmærksom på alle systematiske problemer, der berører tusinder af vores borgeres fri bevægelighed, som bliver afdækket i forbindelse med proceduren med indgivelse af andragender.

For det andet mener vi, at der tilsyneladende er tale om krænkelser af fællesskabslovgivningen, især miljølovgivningen og reglerne for offentlige indkøbsprocedurer.

  Thomas Wise (NI), skriftlig. − (EN) Som en glødende modstander af EU og dens konstante indblanding i vores liv, har jeg konsekvent stemt imod langt størstedelen af de betænkninger, som jeg er blevet bedt om at tage stilling til. Det kan ikke undgås, at der vil dukke en betænkning op, der gør en anden tilgang nødvendig, og jeg mener, at Auken-betænkningen er en sådan betænkning. Jeg er blevet kontaktet af mange borgere med bopæl i udlandet, der alle har gjort alt, hvad de kunne, for at indrette en ordentlig, lovlig og bæredygtig tilværelse i Spanien. At de blev ofre for et sammenstød af bureaukratier, er nu fortid, og forhåbentlig vil denne betænkning fremtvinge en rimelig løsning.

Min handling i dette tilfælde indebærer ikke en opblødning af min holdning til EU og dens uigennemtrængelige, ufleksible og utilregnelige struktur. Men hvis de underordnede bureaukratier ikke vil løse de problemer, som de selv skaber, skal der findes en løsning.

Jeg håber nu, at den mangfoldighed af problemer, der er skabt af de forskellige spanske myndigheder, vil blive taget op og løst snarligt på en måde, der tjener mine vælgeres interesser på bedste vis.

Jeg nærer en nagende bekymring for, at et sådant indgreb måske ikke er løsningen. I EU er den eneste stabile lov loven om den utilsigtede virkning.

- Betænkning: Francisco José Millán Mon (A6-0114/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg har stemt for. I valget af Obama ser jeg en vigtig mulighed for en ny politik med et globalt engagement, et vendepunkt i USA’s historie og også for hele verden.

Vejen frem bør være en ny politik med et globalt engagement, hvor EU skal spille en afgørende rolle. Vi har muligheden for at forny det globale engagement ved hjælp af fornyede institutioner, nu hvor vi står over for det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Den demokratiske kandidats sejr er et yderligere bevis på den usædvanlige evne til fornyelse, som har vist sig så ofte på vanskelige tidspunkter i USA’s historie. Den nye ledelse i USA kunne føre til en bedre fælles politik for EU og USA, hvor de to parter arbejder effektivt sammen om mange globale spørgsmål, som lederne på begge kontinenter står over for, såsom klimaforandringer, globale udfordringer, regionale spørgsmål, forsvar, økonomiske anliggender og handel. Sammen skal vi løse disse problemer med beslutsomhed og kreativitet. Obama repræsenterer, hvad der er positivt og imponerende ved USA og nutidens komplekse og globaliserede verden, hvor der konstant sker forandringer.

Den transatlantiske forbindelse er stadig væsentlig. Jeg har tillid til den rolle, som USA fortsat vil spille i denne henseende under den valgte præsident Obamas ledelse.

  Koenraad Dillen (NI) , skriftlig. − (NL) Denne omfangsrige betænkning går med rette ind for at uddybe relationerne mellem Europa og USA. Der bliver redegjort detaljeret for Mellemøsten, Pakistan, Afghanistan, Rusland, forsvar, sikkerhed og økonomiske og handelsmæssige anliggender.

Det er dog uacceptabelt, at ordføreren eksplicit foregriber Lissabontraktatens ikrafttræden, når det har vist sig, at flertallet blandt borgerne ikke ønsker at have noget at gøre med den europæiske forfatning eller en nøjagtig kopi. Det er udmærket, at ordføreren skænker det palæstinensiske spørgsmål opmærksomhed, men hvorfor nævnes Israels ret til sikkerhed ikke? På grund af denne ubalance har jeg stemt mod denne betænkning.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. – (PL) Mon-betænkningen behandler spørgsmålet om transatlantiske relationer efter præsidentvalget i USA. Jeg støttede betænkningen, da jeg mener, at det i dag er afgørende, at der er et tæt samarbejde mellem USA og EU inden for praktisk taget alle områder, herunder politik, forsvar, økonomi, energi, miljø, kultur og videnskab.

Vi bør være klar over, at USA’s og EU’s samlede bruttonationalprodukter udgør over 50 % af verdens BNP. Den nye transatlantiske dagsorden, som har været i kraft siden 1995, skal erstattes af en rammeaftale om det transatlantiske partnerskab, som vil blive ajourført systematisk. USA og EU er nødt til at varetage aktiviteter, der tjener til at opretholde sikkerhed og orden i verden. Dette kræver selvfølgelig samarbejde med andre lande, særligt Kina, Indien og Rusland.

Jeg anser også bemærkningerne om nødvendigheden af at reformere FN for at være korrekte, herunder nødvendigheden af at reformere Sikkerhedsrådets arbejdsgange. I det transatlantiske samarbejde må NATO’s rolle ikke overses. I dag bør vi anerkende, at det vigtigste er at handle hurtigt og effektivt for at bremse den tiltagende økonomiske krise. Jeg ønsker også at tilføje, at vi i disse relationer også bør give plads til Canada, Mexico og Sydamerika.

Vi må håbe, at de ord, som den nuværende præsident for USA, Barack Obama, udtalte, nemlig at "Amerika ikke har en bedre partner end Europa" vil blive bekræftet af den daglige virkelighed. Det er afgørende, hvis vi skal være på højde med de udfordringer, som vores civilisation står over for.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) De "kæmpestore forventninger", som Europa-Parlamentet har fået med valget af Barack Obama til præsident for USA, angår i virkeligheden kun imperialisterne, som med god grund forventer, at deres interesser vil blive betjent mere effektivt. Folk bør ikke nære nogen illusioner om, at der vil ske en ændring af politikken til deres fordel. Desuden efterlader den nye amerikanske præsidents egne udtalelser og erklæringer heller ikke nogen tvivl.

Betænkningen opfordrer til et tættere og mere dybtgående samarbejde mellem EU og USA og NATO efter det omtalte valg. Det foreslås derfor i betænkningen, at der skal oprettes et organ for at koordinere det to imperialistiske centres (EU og USA) udenrigs- og sikkerhedspolitik på et endnu højere plan.

På et tidspunkt, hvor deres indbyrdes konkurrence og fjendskab eskalerer som et resultat af den kapitalistiske finansielle krise, bestræber europæiske og amerikanske imperialister sig på at koordinere deres samarbejde for at håndtere modstanden fra græsrødderne. Dette er sigtet bag opfordringen til en fælles og effektiv indsats for at håndtere "globale udfordringer", "forsvars- og sikkerhedsspørgsmål" og "regionale spørgsmål". Den villighed, som udtrykkes i betænkningen, til at modtage Guantanamofanger i EU, såfremt USA skulle bede om det, er et typisk eksempel.

Folk må opbygge deres egen fælles front mod det forenede angreb på dem fra EU, USA og NATO og vælte den imperialistiske orden.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt mod hr. Millán Mons betænkning om de transatlantiske forbindelser efter valget i USA, da jeg ikke mener, at EU bør påtage sig en stærkere og mere kontinuerlig rolle på den internationale geopolitiske scene, når Lissabontraktaten og de tilsvarende udenrigspolitiske instrumenter træder i kraft. Derudover er jeg ikke fuldstændig enig i det transatlantiske partnerskabs og NATO’s rolle for den kollektive sikkerhed.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg tillægger det transatlantiske forhold en enorm betydning og har konsekvent talt for, at NATO skal fornyes og styrkes. Men i modsætning til denne betænknings gennemgående budskab mener jeg ikke, at dette skal indebære, at de stærke forbindelser mellem USA og enkelte medlemsstater (især Storbritannien) skal erstattes af et "partnerskab mellem EU og USA". Henvisningerne til Lissabontraktaten, som vores befolkninger ikke ønsker, og forslaget om, at den tænkte højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen som den ene part skal beklæde formandskabet for et nyt "transatlantisk politisk råd" er eksempler på dette. Desuden har jeg specifikke forbehold over for aspekter i betænkningen, der omhandler EU's forsvar. I betænkningen udtrykkes der glæde over "en bedre europæisk forsvarskapacitet", og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, som har mødt konstant konservativ modstand, bydes eksplicit velkommen.

Af disse grunde har jeg ikke deltaget i afstemningen om betænkningen.

- Turkmenistan (B6-0150/2009)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg foretrækker ikke at deltage i afstemningen om forslaget om beslutning om en handelsaftale mellem EU og Turkmenistan. Skønt jeg anerkender, at økonomiske og handelsmæssige forbindelser er vigtige for åbningen af det turkmenske samfund, tvivler jeg på, om en interimsaftale er den bedste løsning for begge parter.

- Betænkning: Daniel Caspary (A6-0085/2006)

  Philip Claeys (NI) , skriftlig. − (NL) Jeg har stemt mod dette forslag til beslutning, da det efter min mening ville betyde, at Parlamentet undergraver sin egen troværdighed. Europa-Parlamentet fremsætter altid retoriske erklæringer om menneskerettigheder, og man understreger, at menneskerettigheder er det vigtigste sigte med udenrigspolitikken - og alligevel har man nu tænkt sig at underskrive en aftale med et land, som krænker netop disse menneskerettigheder i massivt omfang. Den bagvedliggende overbevisning er altid, at man ved blot at underskrive en sådan aftale forbedrer menneskerettighederne i det pågældende land. Vi hører det samme fra fortalerne for Tyrkiets tiltrædelse: Ja, menneskerettighederne bliver krænket, og tortur er udbredt, men når Tyrkiet først bliver medlem af EU, vil det alt sammen være historie. Men kendsgerningerne beviser det modsatte.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har besluttet at undlade at stemme om hr. Casparys betænkning om interimsaftalen om handel med Turkmenistan. Jeg er kun enig i nogle af punkterne i forslaget og ikke i dokumentet som helhed. Derfor stemmer jeg ikke imod det, men undlader at stemme.

- Betænkning: Stavros Lambrinidis (A6-0103/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg har stemt for. I dag er internettet blevet grundlaget for alle vores personlige og institutionelle forbindelser. Vores personlige oplysninger ejes nu af mange virksomheder, som ofte gør brug af vores personlige oplysninger uden den nødvendige tilladelse. Af alle disse grunde er det klart, at vi er nødt til at beskytte den grundlæggende ret til privatliv på internettet.

Internettet kan også i høj grad understøtte andre grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed, politisk frihed og forsamlingsfrihed. Men på den anden side lukker det op for mange former for kriminalitet. Et eksempel på denne perverterede anvendelse af nettet er den voksende plage med børnepornografi, som Internettet nu er oversvømmet af, og som vi har ansvaret for at begrænse.

Det er derfor nødvendigt at tage konkrete skridt for at beskytte og styrke borgernes grundlæggende rettigheder, når de surfer på nettet. Grundlaget for vores indsats skal være respekten for privatlivet og sikkerhed, idet vi konstant skal være opmærksomme på den grundlæggende ret til oplysning og adgang til informationssystemer.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Internettet repræsenterer et enormt teknologisk fremskridt, som gør det muligt for brugerne at komme i kontakt med hinanden, at skabe personlige, professionelle og uddannelsesmæssige kontakter, sprede viden og fremme og berige kultur.

Men internetkriminalitet er blevet udbredt, og internettet er blevet et yndet værktøj for kriminelle netværk, da det er nemt at få adgang til, det er billigt og meget virkningsfuldt. Sidste år steg antallet af tilfælde af krænkelser af børn på internettet med 16 %, og det i de fleste tilfælde uden at der fulgte nogen effektiv straf eller uden at man i det hele taget formåede at finde disse kriminelle. Hvad angår terrorisme, er der allerede omkring 5 000 websider med terroristpropaganda, der udgør et middel til radikalisering og rekruttering, samtidig med at de fungerer som en kilde til informationer om terrormetoder og -ressourcer.

Jeg anerkender det presserende behov for at finde løsninger og udvikle passende lovgivningsinstrumenter for at bekæmpe kriminalitet, uden at det fører til overdreven og ufornuftig kontrol i form af censur og hemmelig overvågning af trafik på internettet.

  Koenraad Dillen (NI) , skriftlig. − (NL) Dette er et godt beslutningsforslag med en passende balance mellem rettigheder og pligter, og forslaget er en modig appel mod censur. I de senere år har der i den politiske korrektheds navn ganske rigtigt været for mange forsøg på at underkaste selv internettet censur, så kontroversielle synspunkter ikke blot er udelukket fra den trykte presse, men også fra internettet. Nettet har længe været en torn i øjet på de inkvisitorer, der kontrollerer medierne, som ønsker at forbyde enhver kritik af det multikulturelle samfund f.eks. ved hjælp af "racismelovgivning".

Frihed på internettet er den bedste garanti for ytringsfriheden.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for Lambrinidis-betænkningen om styrkelse af sikkerheden og de grundlæggende frihedsrettigheder på nettet, fordi jeg anser det for afgørende, at EU tager skridt til at forlige internetbrugernes grundlæggende rettigheder med krigen mod cyberkriminalitet for at beskytte borgerne, særligt børnene. Som følge heraf mener jeg, at det er afgørende at udvikle lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, sikkerhed og ytringsfrihed.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Ytringsfriheden og retten til privatliv er absolutte rettigheder, som under ingen omstændigheder må blive undergravet. Naturligvis mener vi, at disse rettigheder også gælder for internettet, og at de derfor skal sikre individets ret til at udtrykke sig frit.

Vi mener også, at muligheden for at fjerne personlige oplysninger fra databaser skal betragtes som en selvfølge, og vi vil lægge pres på virksomheder for at få dem til at garantere, at enkeltpersoner kan få deres personlige oplysninger slettet fra databaser. Men efter vores mening er det forhold, at en sådan garanti mangler, først og fremmest et internationalt problem, som derfor bedst kan løses ved hjælp af internationale regler og konventioner.

Junilisten går stærkt ind for at garantere sikkerhed og de grundlæggende frihedsrettigheder på internettet, men vi er imod nogle af formuleringerne i betænkningen. F.eks. udtrykkes der i betænkningen et ønske om at gå videre med vedtagelsen af direktivet om strafferetlige foranstaltninger, hvormed de intellektuelle ejendomsrettigheder skal håndhæves. Dette er vi stærkt imod, da vi ikke ønsker en harmonisering af europæisk strafferet. Ordføreren ønsker også at sammenligne retten til adgang til internettet med retten til at gå i skole. Vi mener, at dette er en arrogant udtalelse, idet retten til og muligheden for at gå i skole langt fra er en selvfølge i mange af EU’s medlemsstater.

Dog opvejer betænkningens gode hensigter de negative sider, og vi har derfor valgt at stemme for den.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg støtter Lambrinidis-betænkningen om sikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder på nettet fuldt ud. Jeg mener, at den er meget vigtig og nødvendig, især fordi vores tilstedeværelse på det globale net er næsten universel. Kort sagt er internettet blevet en del af vores dagligdag.

Vi kan ikke forestille os en bedre kilde til information, hvad enten vi skriver en bog, vil tilberede en raffineret ret eller leder efter en interessant opskrift. Men vi er ikke altid opmærksomme på, at vores færden på internettet efterlader sig spor, som kan blive brugt imod os, f.eks. af markedsføringsfolk, af efterretningsvæsener og sågar af identitetstyve.

På den anden side kan internettet også være et belejligt kommunikationsredskab for kriminelle og terrorister. Derfor er det så vanskeligt at udarbejde fornuftig lovgivning, som afbalanceret og effektivt gør det muligt for folk trygt at gøre brug af alle fordelene ved internettet, men som samtidig begrænser de meget reelle og alvorlige trusler, som er forbundet med misbrug af internettet.

Derfor støtter jeg ordførerens forslag, som sigter mod at finde den rette balance mellem enkeltpersoners privatliv og sikkerhed på nettet, og samtidig fuldt ud respekterer deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Jeg mener også, at samtidig med at de offentlige myndigheder tager sig af tjenesternes kvalitet, har de også ansvaret for at sikre adgang til internettet for de fattigste mennesker og for dem, som bor i selv de mest isolerede regioner af landet.

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Brugen af internettet og dets udvikling er uden tvivl en kilde til vigtige fremskridt, særligt hvad angår ytringsfrihed og demokrati. At finde balancen mellem denne frihed, beskyttelse af privatlivets fred og behovet for internetsikkerhed udgør en sand udfordring for os alle.

Dette er især tilfældet, når der er tale om politisk aktivitet. Nogle mennesker, som er på oppositionens side, eller som har kontroversielle politiske synspunkter, har rent faktisk ikke adgang til de forskellige medier og ser i internettet en mulighed for at formidle deres budskab til hele verden. En sådan frihedsrettighed bør ikke underkastes censur. Som sande totalitære stater tøver Kina, Cuba og Burma ikke med at kvæle ytringsfriheden ved systematisk at censurere og filtrere informationer, idet de lader hånt om alle principper om demokrati og frihed.

At forsyne internettet med filtre for at bekæmpe pornografi, børnepornografi og terrorisme er af afgørende betydning, men en sådan overvågning skal defineres og kontrolleres strengt.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Lambrinidis-betænkningen er den første betænkning, hvor hovedemnet er internettet set fra brugerens synspunkt. Jeg har stemt for den, fordi jeg mener, at det er en afbalanceret og relevant betænkning, som behandler de vigtigste punkter inden for dette område.

Som ordfører for PPE-DE-Gruppen for denne betænkning mener jeg, at anerkendelsen af brugernes ret til det indhold, de har lagt ud, især deres ret til at slette dette indhold permanent, samt ønsket om, at den fremtidige reguleringsmekanisme skal fastlægge den digitale identitet og foreslå specifikke foranstaltninger for at beskytte den, er væsentlige bidrag.

Betænkningen understreger, at det er vigtigt, at de parter, der deltager i udviklingen af internettet, samarbejder med henblik på at stille redskaber til rådighed for selvregulering eller medregulering (f.eks. adfærdsregler), der kan supplere de eksisterende lovregler. På grund af den store hastighed, hvormed internettet udvikler sig, er disse reguleringsmekanismer langt mere effektive end traditionel lovgivning, da de er accepterede og bliver anvendt af størstedelen af de involverede parter uden tvang fra staten.

Internettet er det største offentligt tilgængelige område i verden og den hurtige udvikling vil muligvis komme bag på os, hvis vi ikke beslutter os for at behandle dette emne på en afbalanceret, realistisk måde, således at den fremtidige regulering af cyberspace retter sit fokus mere specifikt på brugeren.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for hr. Lambrinidis’ betænkning om styrkelse af sikkerheden og de grundlæggende frihedsrettigheder på internettet.

Jeg støtter fuldt ud forslagets formål, som er at inddrage alle berørte parter, at handle på forskellige niveauer ved at bruge eksisterende nationale, regionale og internationale instrumenter og i sidste ende udveksle eksempler på bedste praksis for at imødegå behovene og problemerne hos forskellige typer internetbrugere og i forbindelse med de mange former for onlineaktiviteter.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne betænknings målsætning om at styrke sikkerheden og grundlæggende frihedsrettigheder på internettet.

Ophugning af skibe (B6-0161/2009)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for beslutningsforslaget om sikker ophugning af skibe, da jeg mener, at det er afgørende, at dette spørgsmål bliver betragtet som en integreret del af et skibs livscyklus. Udtjente skibe bør betragtes som farligt affald på grund af de farlige stoffer, som de indeholder, og de bør derfor betragtes som omfattet af Baselkonventionens anvendelsesområde.

Det glæder mig at se, at EU viser vilje til at forbedre metoderne til skibsophugning.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) EU's målsætninger om miljøbeskyttelse kan kun nås i fuldt omfang, hvis de integreres i EU’s forskellige politikområder. Som et resultat heraf er det målsætningen med dette beslutningsforslag at sætte fart på de skridt, som EU skal tage for at sikre, at ophugningen af udtjente skibe sker under sikre forhold for arbejderne og med en passende beskyttelse af havmiljøet.

Den globale udfasning af enkeltskrogede olietankskibe og beholdningen af gamle skibe, som nu bliver trukket tilbage fra markedet, gør det muligt for os at forudsige en ukontrolleret vækst i substandardanlæg i det sydlige Asien, som endda også kan sprede sig til de afrikanske lande. Som følge af alle disse grunde støtter vi dette beslutningsforslag og også alle de skridt, der sigter til at sikre overholdelse af internationale regler om sikkerhed og miljø.

  Formanden. – Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet.

Vi vil nu udsætte mødet. Det vil blive genoptaget kl. 15.00 – kort – med en mundtlig forespørgsel om kulturens rolle i udviklingen af Europas regioner.