Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 26. marts 2009 - Strasbourg

8. Kulturens rolle i udviklingen af Europas regioner (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om den mundtlige forespørgsel til Kommissionen (O-0064/2009) af Doris Pack for PPE-DE-Gruppen om kulturens rolle i udviklingen af Europas regioner (B6-0226/2009).

  Doris Pack, spørger. – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Dette møde finder sted på et usædvanligt tidspunkt, men nuvel, den mundtlige forespørgsel, som vi stiller i dag, opstod oprindeligt i den tværpolitiske gruppe "Giv Europa en sjæl". Vi mener, at denne sjæl kan findes i vores ældste enheder – regionerne – hvor folk kommunikerer med hinanden med deres særlige tonefald, på en særlig dialekt eller oven i købet på et regionalt sprog, hvor det lokale køkken har sin egen særlige smag, hvor lokale frugter og grøntsager bliver solgt på markeder, hvor særlige fortællinger og myter har deres oprindelse. Kort sagt, der hvor folk føler, at de hører til, dér hvor de føler sig hjemme.

Globaliseringens fremmarch truer med at ensrette så mange ting, og mange særlige træk vil forsvinde. Kun Europas vidunderlige regioner kan sikre, at denne egenart bliver bevaret, og de skal kunne stole på, at EU beskytter dem. Rigdommen og mangfoldigheden i Europas regioner – de har ofte været fjender, de blev besat, de blev delt, de blev ødelagt af krig og genforenet – skal bevares. Regionerne er som vores stamceller. EU har bevaret noget, der kan beskrives som kultur i miniformat og er også bundet af menneskerettigheder inden for dette område.

Vores korte forhandling i dag og beslutningsforslaget bør anspore Kommissionen til at finde frem til, hvordan regionernes kulturelle rigdom kan gøres endnu mere synlig, og hvordan EU kan bidrage til dens bevarelse og fortsatte udvikling. Europas kulturelle potentiale bør udnyttes strategisk. I 2009, året for kreativitet og innovation, bør mulighederne for at integrere tanker og initiativer fra den offentlige sektor og civilsamfundet på lokalt og regionalt niveau udnyttes på en meningsfyldt måde.

Jeg vil gerne sige til medlemmerne af Regionaludviklingsudvalget, at vi på ingen måde har tænkt os at begrænse den eksisterende regionalpolitik – vi ønsker blot at berige den med en kulturel dimension. Vi beder Kommissionen om også at bidrage med sin del.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Tillad mig først at takke for, at jeg på vegne af kommissær Figel’ har fået lejlighed til at tale om kulturens placering i vores politikker og dens særlige bidrag til udviklingen af Europas regioner og byer. Kulturens vigtige betydning bliver på forskellige måder taget i betragtning på fællesskabsniveau.

Inden for rammerne af EU’s samhørighedspolitik har regionale og lokale strategier opnået gode resultater med at integrere kulturen for at støtte kreativitet og fremme innovation. Med samhørighedspolitikken støttes f.eks. vores kulturelle arv, udviklingen af kulturel infrastruktur og kulturelle tjenester, udviklingen af regional attraktivitet og dens forbindelse med bæredygtig turisme, men også fornyelse af lokale økonomier og udviklingen af grænseoverskridende strategier.

I 2007 lancerede Kommissionen den europæiske kulturdagsorden, hvis første stadier nu står for at blive gennemført. I denne nye strategiske tilgang til kultur fastsættes fælles målsætninger, og dens sigte er at være en drivkraft for kulturens økonomiske, sociale og politiske værdi ved at styrke dens tværgående rolle. Inden for disse rammer samarbejder Kommissionen og medlemsstaterne ved hjælp af en ny åben samarbejdsmetode for at styrke deres fælles indsats inden for områder, der har direkte konsekvenser for lokale og regionale udviklingsstrategier. Dette vil f.eks. gøre det nemmere at maksimere kreative og kulturelle branchers potentiale, især for små og mellemstore virksomheder, fremme adgangen til kultur og stimulere professionelle kulturfolks mobilitet.

Som et bidrag til de løbende overvejelser vil Kommissionen snart igangsætte en uafhængig undersøgelse af kulturens bidrag til lokal og regional udvikling som en del af den europæiske regionalpolitik. Resultaterne af denne undersøgelse vil bidrage til at understrege værdien af at investere i de kulturelle og kreative brancher og vil vise forbindelserne mellem sådanne investeringer, særlige regionale udviklingsmål og Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Undersøgelsen vil også bidrage til udarbejdelsen af en grønbog om kulturelle og kreative branchers potentiale, der pågår i øjeblikket med henblik på vedtagelse af Kommissionen i begyndelsen af 2010.

Kommissionen arrangerer med jævne mellemrum konferencer med repræsentanter fra lokale og regionale myndigheder. Lad mig blot fremhæve de åbne dage, hvor et stort antal interessenter hvert år mødes i Bruxelles for at drøfte et bredt spektrum af emner, der har med regionalpolitik og samhørighedspolitik at gøre. Aspekter, der har at gøre med kultur, er regelmæssigt blevet behandlet i forbindelse med disse workshops.

Desuden gør Kommissionen også en indsats inden for andre politikområder som f.eks. EU’s integrerede søfartspolitik, hvor aktører fra civilsamfundet bliver inddraget, når der bliver sat fokus på Europas rige maritime arv. I forbindelse med afholdelsen af den europæiske maritime dag i Rom til maj vil interessenter bl.a. undersøge forbindelserne mellem den maritime arv og bæredygtig regional turisme.

Endelig vil jeg også gerne nævne det europæiske kulturforum, som for første gang vil blive arrangeret af Kommissionen i forbindelse med den europæiske kulturdagsorden i Bruxelles den 29. og 30. september, hvor repræsentanter fra kulturlivet og nationale myndigheder, herunder lokale og regionale myndigheder, vil mødes.

  Manolis Mavrommatis, for PPE-DE-Gruppen. – (EL) Fru formand, hr. kommissær! Først vil jeg gerne byde initiativet om sådan et interessant emne som kulturens rolle i udviklingen af EU’s regioner velkommen. Kulturarv er en vigtig del af de europæiske folkeslags identitet og udviklingshistorie. At beskytte og vedligeholde den er derfor særlig vigtigt for den unge generations dannelse og samtidig for respekten for den europæiske identitet. Uanset om der er tale om dens europæiske, nationale eller lokale dimension, er kulturarven en grundlæggende værdi for europæiske borgere. Vi ved alle, at hovedvægten lægges på de store byer, hvor de mest berømte museer og mindesmærker findes.

Men det er en kendsgerning, at landområderne i Europa, som udgør 90 % af det europæiske territorium, lider under afvandring og økonomisk stagnation. Europæiske programmer med et kulturelt indhold hjælper derfor betragteligt med til at udvikle økonomisk aktivitet i regionerne. Ikke kun tilførslen af arbejde og beskæftigelse, men skabelsen af attraktioner, der som magnetiske poler kan tiltrække kulturel og historisk turisme, vil bidrage til den bæredygtige udvikling af disse områder.

Vi mener derfor, at kultur bidrager direkte til udviklingen af europæernes kulturelle dannelse og indirekte til økonomisk velstand, særligt i de regioner, der har mest brug for opmærksomhed og udvikling.

  Mary Honeyball, for PSE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg er virkelig meget glad for at få denne lejlighed til at være med til at drøfte dette spørgsmål. Det er blot uheldigt at vi gør det på en torsdag eftermiddag, hvor der ikke er helt så mange deltagere, som der måske burde være.

Jeg synes faktisk, at dette er en vigtig forhandling i lyset af det nuværende økonomiske klima. Vi har allerede hørt tale om kultur og arbejdspladser og om, hvordan brancher og mennesker, der arbejder inden for kultur, kan bidrage til økonomien og virkelig kan hjælpe. I de usikre tider, som vi nu står over for – hvilket vi allerede har hørt her i Parlamentet – er det vigtigt, at vi diskuterer disse spørgsmål så indgående, som vi kan.

Jeg står også her, fordi jeg netop repræsenterer af de store byer, som den foregående taler nævnte. London er, som De alle ved, et af de kulturelle centre i EU, der – som vi alle – har en lang historie og rigtig meget at tilbyde. Den er også centrum for den kulturelle branche, i hvert fald den britiske. Så jeg mener, at jeg har en rolle at spille her, idet jeg taler på vegne af de mennesker, jeg repræsenterer, og kæmper for de arbejdspladser, som ofte er de første der ryger, når tingene spidser til. Jeg glæder mig således meget over Kommissionens udtalelser om de kulturelle branchers betydning, om hvordan vi ønsker at bevare dem og bygge videre på dem, og om kulturens økonomiske rolle. Det er meget ofte mit indtryk, at den økonomiske betydning bliver overset, og at vi ikke taler om den – vi tænker ikke engang på den, og vi henviser kulturen til en andenrangs status. Det er ikke acceptabelt, især ikke, når kulturen kan være så overmåde vigtig for vores nationale og regionale udvikling. Jeg håber, at en af de ting, der kommer ud af denne forhandling i dag – som vi vil bringe med tilbage til vores medlemsstater, og som Kommissionen og Rådet vil tage med sig tilbage – er, at vi er meget bekymrede for, hvordan denne regionale udvikling forløber, hvordan vi håndterer det samt den rolle, som kulturen kan spille i den forbindelse.

Hertil kommer, som fru Pack allerede har sagt, hele spørgsmålet om kulturel forskelligartethed. Efter min mening er det en af EU’s og Europa-Parlamentets store styrker, at vi alle mødes – nu med 27 medlemsstater – og faktisk er meget forskellige på mange måder. Vi har forskellige baggrunde og kulturer og tydeligvis forskellige sprog. Det er kun en begyndelse. Selv om verden bliver mindre, og selv om folk mødes oftere, findes disse betydelige forskelle stadigvæk. Vi bør hylde dem, for disse forskelle er kernen i de ting, vi taler om. Vi ønsker alle at bevare vores identiteter og måden, vi ser os selv på, og det har vi brug for at gøre.

I denne sammenhæng tror jeg også, at vi har brug for at affinde os med, at der kommer folk rejsende til vores kontinent. Der kommer folk hertil fra andre dele af verden – hvoraf mange nu lever i anden og tredje generation i nogle af vores medlemsstater – som også for deres del har forskellige baggrunde. Efter min mening skal vi også gøre os det klart, at de kommer med deres egne kulturer, traditioner og sprog. Selv om vi integrerer dem, og de lærer vores sprog, har de stadig hver deres egen særlige identitet. Det er et spørgsmål, som ikke er blevet nævnt i denne forhandling, og som efter min opfattelse er vigtigt, og jeg håber, at vi kan få det indføjet, særligt når vi taler om spørgsmål som flersprogethed, som vi har haft gode forhandlinger om. Det er et ekstremt vigtigt spørgsmål, og efter min mening skal vi give det mere plads, end vi har gjort før, men det skal ses i sammenhæng med et Europa, der ændrer sig. Vi har derfor brug for at bevare vores eksisterende kulturer og vores eksisterende mangfoldighed og rent faktisk opsuge den nye mangfoldighed, der er kommet, og som fortsat kommer ind på vores kontinent. Af alle disse grunde hilser jeg den støtte, som vi giver til kulturen og til kulturlivets brancher, velkommen, støtte til små og mellemstore virksomheder, som jeg – i det nuværende økonomiske klima – tror, vil komme til at udgøre rygraden i det, vi skal se på. Hvis store koncerner og store virksomheder mister folk, gør folk overflødige og afskediger folk, kan det meget vel være op til de mindre enheder – SMV’erne – at samle denne reserve op og gå i gang med at skabe beskæftigelse for dem, der kan arbejde inden for denne branche.

Derfor håber jeg, at vi alle vil anerkende, hvor vigtig kulturens rolle er på vores kontinent og i vores samfund, og at de af os, som rent faktisk er mødt op til denne forhandling, vil tage budskabet med tilbage til vores medlemsstater, til regionerne og til de mennesker, vi repræsenterer. Jeg ved, at vi har et godt budskab, så lad os tage ud og sprede det.

  Grażyna Staniszewska, for ALDE-Gruppen. – (PL) Fru formand! Regionerne er et overordentlig vigtigt sted for udviklingen af kulturen. Det er der, at de mest langvarige udvekslingsprogrammer og fælles projekter opstår mellem områder med forskellige traditioner, skikke og resultater. Regionerne stimulerer udviklingen af kultur, og kulturen – i kraft af vigtige, attraktive projekter og begivenheder – bliver en magnet, som tiltrækker økonomiske investeringer. Dette er den klassiske dominoeffekt, som bedst kan illustreres med virkningerne af det fremragende program med de europæiske kulturhovedstæder. Der sker altid en økonomisk genopblomstring efter et år med kulturelle begivenheder. Dette er blevet forstået af de talrige europæiske byer, der stræber efter at deltage i projektet.

Kultur er en fantastisk mulighed, særligt for områder, som er underudviklede, men rige på naturressourcer eller på turistmæssige og rekreative attraktioner som følge af deres geografiske placering. Derfor er det særlig vigtigt at være opmærksom på de regionale myndigheders vigtige betydning og at fremme deres aktiviteter ved hjælp af særlige EU-programmer. Jeg forventer, at Kommissionen snart vil fremlægge en grønbog, hvor den præsenterer et bredt koncept af foranstaltninger inden for det kulturelle område, idet den inddrager det centrale spørgsmål om det regionale niveau.

Endelig ønsker jeg at henlede opmærksomheden på initiativet om, at 2013 lanceres som det europæiske år for nabosprog. Den dynamiske udvikling af regionalt samarbejde i Europa hæmmes ofte af problemer, der bunder i manglende kendskab til nabolandes og naboregioners sprog og kultur og en manglende evne til at kommunikere i fuldt omfang. At lære en umiddelbar nabos sprog kan være et stort spring frem for den gensidige forståelse og kommunikation og derfor for at styrke det kulturelle og økonomiske samarbejde og konsolidere hele EU.

  Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. – (PL) Fru formand! Jeg synes, at det i denne forhandling er værd at erindre den tidligere formand for Kommissionen Jacques Delors’ karakteristiske ord. Da han efter at have afsluttet sin embedsperiode som formand for Kommissionen blev spurgt, om der var noget, han fortrød, eller om der havde manglet noget, indrømmede han, at EU og Kommissionen havde brugt for lidt tid på kulturelle anliggender. Og jeg mener, at hans karakteristiske selvkritik kan vise os vejen.

Jeg er enig med den taler, der talte om dette parlaments besynderlige prioriteringer. Vi siger, at kultur er vigtigt, og at det ikke kun er prioriterede områder som institutioner, forvaltning og forordninger der er vigtige. Så taler vi om disse ting mandag, tirsdag, onsdag og torsdag formiddag. Kun forhandlingen torsdag eftermiddag handler om spørgsmål, der kan kaldes for grundlæggende – om kultur, fordi kultur rent faktisk er grundlaget for europæisk enhed. Ikke blot regionernes kultur, men også national kultur, for Europas arv er faktisk de europæiske nationers arv, og dette gælder måske især for vores kulturelle arvs vedkommende.

Det glæder mig, at dette spørgsmål er blevet taget op. Det glæder mig, fordi jeg antager, at det vil blive stadig mere vigtigt i Parlamentets arbejde og også i EU’s udøvende organers, særligt i Kommissionens og Rådets arbejde.

  Věra Flasarová, for GUE/NGL-Gruppen. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er enig i forespørgslens ordlyd som formuleret af min kollega Doris Pack. Sådan som jeg ser det, er multilateral støtte til de europæiske regioner meget vigtig. Engang var der grænser i Europa, der adskilte stater og nationer i århundreder, hvilket skabte en slags psykologisk ingenmandsland. Heldigvis er det nu lykkedes os at fjerne grænserne ved hjælp af Schengenaftalen, men der er stadig regioner, der er delte, byer, der er skåret halvt over, og frem for alt fortsætter psykologiske problemer med at eksistere, fordi ét stykke land hører til det ene eller det andet sted, og et andet stykke land til et andet sted. I et stadig mere integreret Europa heler disse gamle ar på landkortet og i folks bevidsthed støt, men langsomt. Den hurtigste måde at få dem til at hele på, som er meget mere effektiv og praktisk end alle tiltag ovenfra, er at støtte borgerinitiativer og kulturelle organisationers og regionale institutioners aktiviteter. De regionale institutioner og almindelige mennesker, der bor i et bestemt område, ved bedst, hvad der skal gøres for at puste nyt liv i deres region.

Der er mange projekter, som, hvis de blev gennemført, både ville betyde et skridt fremad og en impuls til yderligere handling. Jeg kommer fra regionen Nordmähren, fra Schlesien, et område, hvor Tjekkiet, Polen og Slovakiet alle grænser op til hinanden. Og det er lige netop der, i den historiske Tìšín-region, som i dag omfatter den tjekkiske by Èeský Tìšín og det polske Cieszyn, at der er blevet skabt et projekt, der hedder ”En have på begge flodbredder”, da der løber en flod mellem de to byer, som engang udgjorde ét fælles byområde. Projektet skaber forbindelser mellem de to flodbredder, som ikke blot er af bymæssig art, men også er arkitektoniske og frem for alt kulturelle. Begge adskilte dele af det tidligere samlede hele skal forbindes ved hjælp af indbyggernes kulturelle aktiviteter. Floden mellem de to byer og deres omgivelser skal blive et sted for kulturel udveksling og kulturelle berøringsflader. Men et vigtigt aspekt af den slags projekter er de nye beskæftigelsesmuligheder, der ikke blot blev skabt, mens arbejdet blev udført, men også efterfølgende. Servicesektoren vil givetvis ekspandere, idet den vil bidrage til områdets attraktivitet og støtte potentialet for turisme og andre typer beslægtet virksomhed. De, der stod bag projektet ”Haven på begge flodbredder” blev inspireret af eksemplet med Strasbourg i Frankrig og Kehl i Tyskland, som også var nabobyer, der lå så tæt på hinanden, at de dannede en naturlig bymæssig struktur. Også her løber Rhinen mellem de to byer. Det, der sker i Frankrig og Tyskland, kan også ske i Tjekkiet og Polen eller hvilket som helst andet sted i Europa. Der er mange flere eksempler på dette i Centraleuropa. Når vi taler om kulturens andel i udviklingen af Europas regioner, er det netop disse projekter, som man kommer i tanke om.

EU, Kommissionen og Europa-Parlamentet bør støtte kulturprojekter af denne slags i endnu højere grad, end de har gjort hidtil. Initiativtagerne til borgerinitiativer klager ofte over, at disse aktiviteter bliver forsinket unødigt af indviklet bureaukrati og overdrevet indviklede strukturer i de relevante ministerier og kontorer.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg har to spørgsmål til kommissæren. For det første: Hvad er kultur? Og for det andet: Hvad i alverden har den med EU at gøre?

I min region ligger det historiske grevskab Northamptonshire. Dets kulturelle identitet, dets historie, dets sammenhængskraft er til dels rundet af de historiske forbindelser med skomagerbranchen. Skomageri blev for første gang anerkendt i grevskabet i 1202, da Peter the Cordwainer næsten var berømt inden for grevskabet. I 1452 regulerede hoffet priser og vægte for forskellige handlende, herunder skomagerne, og Northampton har været hjemsted for skomagerbranchen i al denne tid.

I 1841 var der ifølge folkeregisteret 1 821 skomagere i grevskabet. Grevskabets fodboldhold, Northampton Football Club, kaldes stadig for "the Cobblers", lappeskomagerne, og i Northamptonshire har vi nu 34 skofabrikker, der stadig er i drift, og de er alle over 100 år gamle. I dag har jeg et par sko på af mærket Barker fra en landsby, der hedder Earls Barton, som ligger i den pragtfulde Westminster valgkreds Daventry. Vi har et museum, vi har kulturbegivenheder omkring skofremstillingsbranchen – og det er alt sammen opstået før EU.

Så mens jeg fuldstændig forstår, hvilken rolle kulturen spiller for landenes regioner, er jeg ikke sikker på, om eller hvordan EU kan hjælpe os med disse ting. Og hvad er Europas regioner? Efter min mening skal vi overlade det til kulturen i Europas regioner at udvikle sig, som den altid har gjort – lokalt, organisk og ikke ledet centralt af regeringen.

  Vittorio Prodi (ALDE). - (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tak for ordet. Jeg vil gerne uddybe vores vision en anelse og se ud i fremtiden og ikke kun på fortiden. Vi står i en situation, hvor vi er vidne til, at vækst ikke altid kan fortsætte, idet den snarere er begrænset af, at naturressourcerne er knappe og af, at jorden har begrænset kapacitet til at opsuge og omsætte vores affald. Vi kan ikke længere grundlægge vores opfattelse alene på materiel vækst – vores udviklingsbegreb – i stedet er vi nødt til at se udvikling i tættere sammenhæng med livskvalitet. Kort sagt skal vi gøre vores samfund mindre materialistisk.

Set i dette lys er regioner lige så vigtige for deres kulturelle rigdom – forstået som deres rigdom i livskvalitet – hvilket er utrolig vigtigt i dag, hvor vi er nødt til at ændre vores livsstil fuldstændigt. I forbindelse med denne udvikling mod mindre materialisme er en regions rigdom i livskvalitet utrolig vigtig, jeg vil nærmest sige absolut uundværlig.

Derfor vil jeg gerne føre både Kommissionen og Parlamentet i retning af en forståelse for den ændring i livsstil, som vi skal sætte i gang, en ændring af vores samfund i mindre materialistisk retning og dermed et kulturelt arbejde, der vil blive uerstatteligt, idet vi er nødt til at erstatte materielle goder med immateriel velstand. Denne regionale erfaring er noget, som vi må søge at forstå og bevare, inden den bliver fejet bort af en lang række forglemmelser.

Af denne grund vil jeg bede om, at vi fortsætter med denne debat, fordi den er så afgørende, og fordi vi simpelthen er nødt til at ændre vores måde at leve på.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). – (PL) Fru formand! Kulturens skønhed hidrører fra dens regionale og lokale mangfoldighed, som ændrer sig i takt med samfundets udvikling. Regionale kulturer, som har dybe rødder i traditionen, udgør et stærkt fundament for nationale kulturer og deres mange variationer. Med deres farverigdom i form og udtryk taler de til mennesker, og de giver kunstnerisk inspiration, formidler erfaringer og følelser og styrker lokalsamfundets indre sammenhæng.

Regionale kulturer bliver fortrængt af de professionelle kunstnere, som bruger dem som inspiration. Man tror ofte, at regional kultur skal være en amatørbevægelse, mens en professionel bevægelse skal modtage stor økonomisk støtte. Dette er nok årsagen til den tendens, som også ses i EU, til at finansiere store og dyre projekter, herunder internationale projekter, der omfatter professionelle kunstnere fra forskellige lande. Regionale og lokale kulturer dør efterhånden og talrige af deres udtryksformer og deres discipliner og de tilhørende kreative færdigheder er ved at forsvinde.

I dag kan vi tale om den traditionelle og folkelige kultur i historisk underudviklede regioner, men vi kan ikke sige ret meget om deres eksistens i regioner, der udvikler sig. Derfor er der et presserende behov for at udvikle et forskningsprogram for at dokumentere, hvordan regional kultur beskyttes og udvikles i alle sine åndelige og kunstneriske udtryk. Disse udtryk er nævnt mere detaljeret i mit ændringsforslag til det debatterede beslutningsforslag. Jeg håber, at det vil få medlemmernes opbakning.

  Pál Schmitt (PPE-DE). - (HU) Fru formand! Kultur skaber værdi både i intellektuel og materiel forstand. Kulturelle og kreative brancher beskæftiger millioner i hele Europa, hvor film, bogudgivelser, musikkompositioner og -udgivelser – det, som ofte kaldes musikindustrien – er blandt de brancher, der vokser mest dynamisk.

Det er ikke tilfældigt, at de EU-initiativer, der har størst succes og popularitet, er tæt forbundet med kultur. Inden for udvekslingsprogrammet for europæiske kunstsamlinger, kan publikum i Budapest for tiden se en uovertruffen udstilling med Gustave Moreau og Alfons Mucha i et vigtigt museum.

Et andet initiativ af denne art er programmet vedrørende de europæiske kulturhovedstæder, hvorigennem ikke blot byer, men hele regioner bliver fremhævet og støttet. Om mindre end et år, i 2010, vil denne stolte titel tilhøre den ikke ret kendte mindre by i det sydlige Ungarn, Pécs, hvor de hundredtusindvis af gæster, der rejser til området, vil give en saltvandsindsprøjtning til hele regionens vækst.

Jeg er overbevist om, at det er ved hjælp af kultur, at EU kan komme tættere på sine borgere og skabe større indbyrdes nærhed mellem borgerne. Når vi taler om regional identitet i EU, siger det sig selv, at vi vender os mod kulturen. Jeg håber, at der i tiden efter Lissabonstrategien vil være endnu flere initiativer og ressourcer til rådighed for kultur og uddannelse end der er nu. For det moderne vidensamfunds økonomiske motor er den opfindsomme og kreative ånd, dvs. innovation og kreativitet.

  Bernd Posselt (PPE-DE). – (DE) Fru formand! For 30 år siden var jeg til stede her i Strasbourg, da det direkte valgte Europa-Parlament holdt møde for første gang. Det ældste medlem var Louise Weiss, som denne pragtfulde bygning, der i sig selv er et blændende eksempel på europæisk kultur, er opkaldt efter. Hendes tale var Europa-Parlamentets intellektuelle dåbsattest. Hun talte dengang om, hvilken slags europæere vi har brug for, europæere, der er forenede på grundlag af en fælles europæisk kultur.

Denne europæiske kultur er ikke noget nyt, som mange mennesker tror, men den er en genopdagelse af noget, som er meget ældre end nationalstaterne. Grænser, i hvert fald på kontinentet, er for det meste temmelig kunstige. Kultur er dybt rodfæstet i regioner, som ofte er opdelt af kunstige grænser, og regional kultur har en enorm betydning som en forbindelse mellem nationer. En af de største kulturelle skikkelser var den bøhmiske skovdigter Adalbert Stifter, som arbejdede i Bayern, øvre Østrig og Bøhmen og forenede tjekker og tyskere. Denne tradition skal holdes i live – kulturen, som ødelægges af nationalisme og forflytning, mindretalskultur, regional kultur, kulturen i de europæiske regioner, der ligger på begge sider af grænser og, især, den mangfoldighed, som vi kun vil være i stand til at bevare i fællesskab.

Franz Josef Strauß, den store bayerske europæer, sagde engang, at vi kun kan forblive bayrere, baskere, tyskere eller briter, hvis vi bliver europæere i tide – idet Europa ikke er en centraliserende faktor, men et fælles værn mod den omfattende globalisering og standardisering.

  Iosif Matula (PPE-DE) . – (RO) Fru formand! EU som et projekt, der først og fremmest opfattes som en mekanisme til økonomisk integration, står i stor gæld til den "mørtel", som den europæiske kultur repræsenterer. Samtidig er det blandt målsætningerne på den europæiske kulturelle dagsorden, som er blevet lanceret under denne valgperiode, at opmuntre til mangfoldighed og samtidig fremme kultur som et middel til økonomisk vækst og indføje den i forbindelser med tredjelande.

Kultur skal ses fra et lidt anderledes perspektiv, hvis vi husker på, at denne branche skaber mere velstand end f.eks. den kemiske industri i Europa, idet den giver millioner af ansatte et udkomme.

Denne branche kan bidrage til udviklingen af ugunstigt stillede regioner ved hjælp af legater til kulturelle samarbejdsprojekter inden for kunst og kultur. F.eks. har Rumænien vist, at det kan gennemføre projekter i stor skala i partnerskab med europæiske regioner inden for programmet "Sibiu, europæisk kulturhovedstad 2007", som havde stor økonomisk betydning for området.

Samtidig skal vi give opbakning til programmer, der støtter grænseoverskridende mobilitet blandt dem, der arbejder inden for kulturbranchen, og opsætning af kulturelle og kunstneriske begivenheder på et transnationalt grundlag.

Jeg nævner disse ting som medlem af Kultur- og Uddannelsesudvalget og Regionaludviklingsudvalget samt som tidligere formand for en europæisk grænseregion.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Folk har brug for at spise, for at kunne bevæge sig rundt og søge ly for kulde eller regn. Dette er de sider af produktionen og handelslivet, som tjener til at opfylde grundlæggende behov. Men den slags gaffel, som vi spiser med, eller måden, som vores cykel eller taget på vores hus ser ud, har ikke noget at gøre med økonomien, men er et udtryk for kultur. Mennesker har et åndeligt behov for at skabe noget, simpelthen for aktivitetens egen skyld. De er stolte af deres arbejde, når de, der ser eller berører det, giver udtryk for deres påskønnelse og føler sig bedre tilpas på grund af det. Et vigtigt punkt er, at kulturel forskelligartethed ofte forbindes med regioner. Vi bør aldrig ensrette disse regioner og deres kultur – nej, vi skal støtte denne mangfoldighed. Kultur er et udtryk for regionernes sjæl. EU ville være et højst uinteressant sted uden de kulturelle rigdomme, som den besidder i dag. Det er dyrt at pleje kultur, og det er vores opgave at støtte kultur. Uden den vil der ikke være en økonomi eller lykkelige mennesker i EU.

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Fru formand! Europas kulturelle rigdom kommer fra dets regioners store forskelligartethed. Den forskelligartethed skal beskyttes. Kniplinger fra Koniaków er helt anderledes end kniplinger fra Brugge. En blanding, der skabes ved en overfladisk reproduktion af idéer, der er taget fra en kultur, fører til forarmelse. Vi skal bevare denne forskelligartethed i alle kulturens former og udtryk, herunder også flersproglighed og materiel kultur, da vores mangfoldighed er vores identitet, den er en kilde til kreativ udvikling og til en berigende gensidig udveksling af idéer på kryds og tværs. Den giver også kulturturismen et formål. Regionernes kultur har brug for støtte og beskyttelse. Jeg vil gerne bede Kommissionen om at udvikle et program for dette.

  Janusz Onyszkiewicz (ALDE). – (PL) Fru formand! EU’s motto er "forenet i mangfoldighed". Denne mangfoldighed gør EU som helhed usædvanlig attraktivt og betyder også, at vi er meget forskellige fra lande som USA. Grundlaget for kulturel mangfoldighed er jo bl.a. vores regionale kulturers enorme mangfoldighed, en mangfoldighed, som gør disse regioner og hele lande overordentlig attraktive for turister. De er attraktive for os europæere, og de er også overordentlig attraktive for andre, som kan komme til Europa for at se, opleve og værdsætte den usædvanlige mangfoldighed.

Regional kultur bør derfor støttes om ikke andet så af denne grund. Men vi bør også huske, at regional kultur er en bro, som gør det muligt for folk, der bor i regionerne, at deltage i det, som kaldes finkulturen. Uden det er det svært at tale om harmonisering og udbredelse af visse kulturmodeller og måden, de opfattes på.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Når det lykkes os at forene Europa og samtidig bevare dets mangfoldighed, er identitet og kulturarv Fællesskabets store værdi. Enkelte nationer, regioner og forskellige lokale samfund dyrker og udvikler deres kultur og traditioner og tilfører et forenet Europa denne arv. De deler deres kultur med andre regioner og til gengæld lærer de om andres præstationer og resultater. På den måde giver de noget til andre, og de får noget fra andre.

For at bevare den kulturelle arv i regioner og mindre områder, er det også vigtigt, at der er midler til rådighed fra EU’s budget. De, der frygtede, at de ville miste deres kultur og identitet efter integrationen, indser, at det forholder sig omvendt – EU støtter regional, folkelig og lokal kultur.

  Christopher Beazley (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg rejser mig op for at støtte min kollega Zbigniew Zaleski.

Der var engang én, der sagde: "Når jeg hører ordet "kultur", spænder jeg hanen på min pistol". Efter min mening undervurderer Europa-Parlamentet i dag, ligesom vores nationale parlamenter og nationale regeringer gør det, hvor vigtig uddannelse og kultur er. Vi ligger altid nederst i bunken.

Man siger, ”Min søn, tag vare på din faders bud, opgiv ikke din moders belæring”. Efter min mening – og det er udelukkende min personlige mening – er Grækenland den europæiske kulturs fader og moder. Der var et par englændere – Lord Byron og andre – der gjorde nogle ting. Måske vil kommissær Borg fra Malta, det land, som har fået tildelt ordenen George Cross, svare på det følgende spørgsmål: Hvorfor kan vi ikke bruge lidt flere penge på at støtte vores civilisations kulturs fremtid? Vi bruger jeg ved ikke hvor mange millioner milliarder euro på dette og hint. Så hvad med – musik, lyrik, historie, harmoni. Lad os da prøve.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke de ærede medlemmer for deres kommentarer. Jeg skal nok give kommentarerne og de bekymringer, De har givet udtryk for, videre til kommissær Figel’. Men jeg vil gerne fremsætte nogle generelle kommentarer og reaktioner.

Fru Pack talte om harmonisering af regler på europæisk niveau og om, hvordan dette påvirker den regionale mangfoldighed. Jeg vil gerne påpege, at det er nødvendigt med harmonisering på europæisk niveau for at sikre ens betingelser på tværs af EU, så borgerne kan drage fuld nytte af det fælles indre marked. Men dette betyder ikke, at en sådan harmonisering fører til mindre mangfoldighed. Dette var faktisk også resultatet af det europæiske år for interkulturel dialog.

Desuden fremmer Kommissionen ved hjælp af sin regionalpolitik kulturel mangfoldighed og investerer både direkte og indirekte i kultur netop ved at inddrage regionale myndigheder og interessenter. I en række politikområder sigter Kommissionen til at fremme mangfoldighed og tage højde for regionale særtræk på tværs af EU.

Angående bemærkningen om spørgsmålet om kultur og den økonomiske krise og det samlede bidrag til vækst og beskæftigelse, vil jeg blot minde om, at Kommissionen gennemfører en undersøgelse i år for at analysere, hvordan den kulturelle dimension er blevet integreret i de regionale udviklingsstrategier for 2007-2013. Resultaterne af denne undersøgelse vil belyse værdien af at investere i den kulturelle sektor, herunder de kulturelle og kreative brancher, og vil understrege forbindelserne mellem en sådan investering, de specifikke udviklingsmålsætninger og Lissabonstrategien.

Angående grønbogen vil jeg gerne sige, som jeg sagde indledningsvis, at dette politikdokument skal være færdigt i første kvartal 2010, og dets formål er at sætte en åben høringsproces i gang. Den har tre overordnede målsætninger. For det første at fremme en mere strategisk tilgang. For det andet at åbne op for de europæiske kulturelle og kreative branchers potentiale og for det tredje at bidrage til udviklingen af strategier, der er rettet mod at fremme bedre forbindelser mellem kulturelle og kreative brancher og andre økonomiske sektorer og således forbinde kultur og kreativitet med innovation og den bredere økonomi. Der vil selvfølgelig blive taget fuldt ud højde for den regionale dimension i denne forbindelse.

Jeg vil gerne afslutte med at henvise til hr. Posselts udtalelse om, at kultur ofte bliver ødelagt af nationalisme. I hvert fald ikke af EU. EU tror fast på og værner om enhed og mangfoldighed.

  Formanden. – Jeg har modtaget tre beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 108 stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted under næste mødeperiode.