Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 1. april 2009 - Bruxelles

12. − Henstilling til Rådet om den nye aftale EU/Rusland (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0140/2009) af Janusz Onyskiewicz for Udvalget om Udenrigsanliggender om den nye aftale EU/Rusland (2008/2104(INI)).

  Janusz Onyszkiewicz, ordfører. − (PL) Hr. formand! I denne betænkning beskrives forholdet mellem EU og Rusland som værende af central betydning for Unionens økonomiske og politiske interesser. Man understreger den rolle, som Rusland kan og bør spille på den internationale arena, navnlig i vores umiddelbare naboskab, hvor landet kan bidrage til den økonomiske og politiske stabilitet i regionen.

I betænkningen henleder man imidlertid også opmærksomheden på Ruslands uforholdsmæssigt kraftige reaktion på Georgiens væbnede intervention i Sydossetien og på de russiske styrkers storstilede og uprovokerede aktioner i Abkhasien. I betænkningen fremhæves behovet for en meningsfuld dialog om sikkerhedsanliggender. Der skal foregå en dialog baseret på respekt for international ret og staternes territoriale integritet. I betænkningen påpeger man ligeledes, at begivenheder i Kaukasus og anerkendelsen af begge enklavernes, Ossetien og Abkhasien, uafhængighed såede tvivl om, hvorvidt Rusland virkelig er parat og i stand til at opbygge et fælles område med sikkerhed i Europa sammen med EU.

I betænkningen fremføres det synspunkt, at samtalerne om Ruslands fuldstændige overholdelse af de forpligtelser og aftaler, der førte til afslutningen på konflikten med Georgien, bør afsluttes, inden der vedtages nogen forhandlingsaftale. Dette vil omfatte enighed om Abkhasiens og Sydossetiens status. I betænkningen opfordres Rusland også til at afgive bindende løfter om ikke at bruge magt over for sine naboer.

Desuden påpeges det i betænkningen, at de seneste begivenheder, hvor Rusland har angrebet Georgiens territoriale integritet, truer forholdet mellem EU og Rusland, og det samme gælder Ruslands andel i gasforsyningskrisen.

I betænkningen tilrådes det, at den nuværende aftale erstattes med en ny og bredere aftale. En sådan aftale vil skulle dække alle aspekter af vores samarbejde og skal være juridisk bindende. Den skal også indeholde entydige konfliktløsningsprocedurer.

Energisikkerhed er også med i betænkningen. Medtagelsen af de grundlæggende traktatbestemmelser om energi og transitprotokollen i en forhandlingsaftale behandles ligeledes. Denne henvisning er medtaget, selv om denne traktat i øjeblikket er juridisk bindende, også for Rusland, selv om Rusland kan trække sig ud af aftalen.

I betænkningen peger man på det store potentiale af mulige, gensidige økonomiske ordninger baseret på et ligeligt partnerskab mellem de to parter. Den type ordninger vil kunne føre til en gensidig afhængighed, der gavner begge parter. Ifølge betænkningen er det kolossalt vigtigt for medlemsstaterne og EU som helhed at tale med én stemme, navnlig i forbindelserne med Rusland. Det er også vigtigt, at medlemsstaterne handler i henhold til de forskellige EU-traktater og konsulterer hinanden i god tid forud for eventuelle bilaterale initiativer i forhold til Rusland. Dette er navnlig vigtigt i sager, der kan få følger for andre lande i EU eller for EU som sådan.

I betænkningen vier man menneskerettigheder og friheder i Rusland stor opmærksomhed. Man påpeger, at Rusland som medlem af Europarådet er forpligtet til at overholde de principper, som Europarådet blev grundlagt på. Man giver udtryk for, at overholdelsen af disse principper er af vital betydning for succes i forhandlingerne om samarbejde mellem EU og Rusland. Det anses for beklageligt, at Rusland er modstander af at træffe effektive foranstaltninger for at sikre, at de mange tilfælde, hvor de russiske myndigheder har krænket menneskerettighederne og er blevet dømt af EF-Domstolen, ikke gentager sig.

Det er værd at henlede opmærksomheden på en af de mange henstillinger, som betænkningen indeholder, nemlig at EU fortsat bør støtte Ruslands ønske om medlemskab af Verdenshandelsorganisationen. Det anses for meget vigtigt, at Rusland overholder de forpligtelser, der kræves for at være medlem, før landet formelt optages som medlem. Det indebærer navnlig, at Rusland skal holde op med at indstille brugen af praksisser, der allerede er indført. I denne forbindelse er det værd at erindre om den store betydning, der tillægges effektiv beskyttelse af intellektuel, kommerciel og industriel ejendomsret.

Betænkningen indeholder henstillinger vedrørende menneskerettigheder, mediefrihed, retsvæsenets uafhængighed og den gradvise indsnævring af de tilladte handleområder for ngo'er i Rusland. Den dækker ligeledes en række økonomiske spørgsmål såsom skibsfarten i Østersøen og langs Ruslands nordkyst, flytrafik over Sibirien og gensidige ordninger med mulighed for ubegrænsede investeringer.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Parlamentet for at give os mulighed for i denne mødeperiode at drøfte forholdet til Rusland. De ved sikkert, at Rådet drøftede forholdet til Rusland indgående for et stykke tid siden, da vi etablerede grundlaget for og rationalet bag den nye aftale EU/Rusland, og derfor finder vi det vigtigt, at forhandlingerne om den nye aftale er tilbage på sporet. Rusland er trods alt vores største nabo, en af vores vigtigste partnere og en uundværlig aktør på den internationale scene. I dag, hvor den økonomiske krise rammer os begge lige hårdt, er det tydeligt, at konfrontation ikke vil gøre nogen af os stærkere.

Men det kan et konstruktivt, rationelt og gensidigt samarbejde og Ruslands overholdelse af sine internationale forpligtelser på den anden side.

Desuden er dialog og et konstruktivt engagement vigtige midler til at forsvare vores interesser og fremme vores værdier over for Rusland.

Dette var i en nøddeskal de vigtigste bevæggrunde for vores beslutning om at genoptage forhandlingerne om den nye aftale EU/Rusland på trods af, hvad der skete i Georgien i august. Krisen og dens følger fortsætter helt sikkert med at overskygge vores forhold. Forhandlingerne legitimerer på ingen måde Ruslands fremfærd i Georgien, herunder i områderne Abkhasien og Sydossetien, og EU har fastlagt en klar politik på disse områder. Vores støtte til Georgiens territoriale integritet er helt klart et af disse områder.

Vi forventer fortsat, at Rusland handler ansvarligt og honorerer alle sine forpligtelser. Det betyder navnlig, at vi vil være særligt opmærksomme på vores fælles naboskab med Rusland i hele forhandlingsprocessen. Krisen i Georgien har vist, hvordan uløste konflikter stadig kan være sprængfarlige selv efter mange år, og at militær indgriben ikke er nogen løsning.

Vi er nødt til at minde Rusland om, at landet har meget at vinde ved en konstruktiv adfærd over for sine naboer, og at det har meget at miste, hvis det fortsætter ad konfrontationens vej. Rusland har trods alt allerede bevist, at landet ved, hvordan det skal opføre sig over for de centraleuropæiske naboer, der nu er medlem af både EU og NATO.

Vi vil fortsat insistere på, at Rusland skal overholde sine internationale forpligtelser og respektere den territoriale integritet og suverænitet for Georgien og for andre østeuropæiske lande, der udgør landets fælles naboskab med EU. Der vil også blive stillet forventninger til et fuldt samarbejde fra både Rusland og Georgien ved samtalerne i Genève.

Jeg vil ikke komme med en detaljeret gennemgang af det nuværende stade i forhandlingerne med Rusland om den nye aftale. Kommissionen vil som forhandler af aftalen helt sikkert bedre kunne give Dem en ajourføring af situationen.

Jeg vil også gerne erindre om, at vi først befinder os ved begyndelsen af processen, som kan komme til at vare et stykke tid. Vi må ikke blive skuffede, hvis det går lidt langsomt i starten. Jeg er imidlertid sikker på, at vi ved slutningen af vores formandskab vil have større klarhed over, hvad de to parter ønsker, at den nye aftale skal gælde.

Vi er Janusz Onyszkiewicz taknemmelige for hans betænkning og henstillingerne i den. Generelt deler vi mange af Deres bekymringer og mål.

Nu vil jeg gerne fremsætte et par bemærkninger om de eksterne sikkerhedsaspekter ved den nye aftale, hvor formandskabet også spiller en rolle ved forhandlingerne. Det er af den største betydning, at den nye aftale kommer til at indeholde bestemmelser, der skal sikre en effektiv dialog og et effektivt samarbejde med Rusland og skal være baseret på fælles værdier, overholdelse af de nugældende internationale forpligtelser, retsstatsprincippet og respekt for demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse med vores fælles naboskab. Det er helt centralt, hvis vi skal finde en løsning på de langvarige konflikter.

Konfliktforebyggelse er også en vigtig målsætning. Den skal forfølges gennem såvel politisk dialog som fælles initiativer.

Der kan allerede konstateres bevægelse fra russisk side med hensyn til, hvad aspekterne politisk dialog og ekstern sikkerhed skal dække i den nye aftale. Men djævlen ligger naturligvis i detaljen. Den mest interessante og udfordrende del af forhandlingerne skal nu til at begynde, når vi går i gang med at diskutere konkrete tekstforslag.

Eftersom forhandlingerne stadig er i gang, vil det ikke være hensigtsmæssigt at komme med flere oplysninger her. Jeg kan imidlertid forsikre Dem for, at vi vil forsøge at få vigtige bestemmelser med om en styrkelse af dialogen på den internationale scene, om kampen mod terror, om våbenkontrol, nedrustning og ikkespredning, om menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, om krisestyring og om civilbeskyttelse.

På topmødet mellem EU og Rusland i Khanty-Mansiysk blev vi enige om, at vores fælles mål var at indgå en strategisk aftale, der vil danne en samlet ramme for forbindelserne mellem EU og Rusland for fremtiden og bidrage til at udvikle potentialet i vores forbindelser. Dette er fortsat vores målsætning, og den vil såvel det nuværende formandskab som de kommende formandskaber arbejde hen imod.

Vi er parat til at holde Parlamentet orienteret om fremskridtene og er taknemmelige for det input, De har leveret, navnlig gennem teksten i Deres beslutningsforslag.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne rette en varm tak til hr. Onyszkiewicz for denne værdifulde betænkning.

Vi har konsekvent understreget, at vi værdsætter Parlamentets holdning, og jeg vil naturligvis med glæde give Dem yderligere oplysninger i løbet af forhandlingerne.

Rusland er og vil altid være en vigtig partner for os. Vores fælles interesser er komplekse og sammenfaldende, lige fra økonomiske aftaler til f.eks. vores fælles arbejde som partnere i mellemøstkvartetten eller som i går i Afghanistan og Pakistan. Naturligvis er vi alle klar over, at der også findes store meningsforskelle, f.eks. vedrørende Georgiens territoriale integritet. Der er igen og igen opstået spændinger over vores styrkede rolle i naboskabet med Rusland. I denne forbindelse påstås det ofte fejlagtigt, at vi er afhængige af vores store nabo. Med hensyn til handel og energi er vi snarere gensidigt afhængige, eller sagt på en anden måde er vi blevet uundværlige partnere for hinanden. I denne periode er vores forbindelser med Rusland kolossalt vigtige, og det er af vital betydning at have en ensartet og visionær EU- strategi.

I morgen mødes præsident Obama for første gang med præsident Medvedev for så at sige at trykke på resetknappen for USA's forhold med Rusland. Denne nye fremgangsmåde skal bestemt hilses velkommen, men vi er ikke nødt til at starte helt forfra. Vi er ikke nødt til at nulstille vores relationer, men i stedet løbende finpudse dem. Dette er vores absolut højeste prioritet.

Som Kommissionen bemærkede i sin meddelelse af 5. november, betyder vores komplekse og omfattende forbindelser og de mange områder, hvor vi er gensidigt afhængige, at vi løbende er nødt til at forholde os til Rusland, og jeg vil også sige, at vi skal være nøgterne og resultatorienterede. Forhandlingerne om en ny aftale er uden tvivl den bedste måde, hvorpå vi kan fremføre en fælles EU-holdning, hvor vi forsvarer vores interesser med henblik på at nå frem til en aftale på de vigtigste områder. Mens jeg taler til Dem lige nu, er den fjerde forhandlingsrunde undervejs i Moskva.

Vi er nu enige om en overordnet struktur for aftalen, der kan danne et juridisk bindende grundlag for alle aspekter af vores forbindelser i den nærmeste fremtid. Samtidig har vi imidlertid ikke fastsat nogen kunstige tidsfrister for forhandlingerne. Efter min mening bør vi bruge al den tid, der er nødvendig for at opnå et tilfredsstillende resultat, fordi den nuværende aftale fortsat vil være i kraft frem til dette tidspunkt, og derfor er der ikke noget tvingende behov for at gå hurtigt frem. Vi behøver således ikke vente på den nye aftale, før vi kan behandle de aktuelle spørgsmål. Indtil videre har vi drøftet spørgsmål vedrørende politik, retsvæsen og sikkerhed, således at vi nu har en bedre forståelse af hinandens synspunkter; vi er nu gået i gang med at drøfte de økonomiske spørgsmål.

Det bør under alle omstændigheder ikke komme som nogen overraskelse for os, at de to parter har meget forskellige holdninger på nogle områder. Mens Rusland har store ambitioner om samarbejdet om f.eks. udenrigs- og sikkerhedspolitik, er man i øjeblikket mindre ambitiøs med hensyn til økonomiske spørgsmål. Det er naturligvis i vores interesse her i EU, at vores handelsmæssige og økonomiske forbindelser omfatter juridisk bindende bestemmelser, der kan håndhæves, for at sikre, at Rusland accepterer et system baseret på klare regler. Dette gælder navnlig på energiområdet, hvor vi stræber imod accept af principperne i energichartret, hvoraf de vigtigste er gennemsigtighed, gensidighed og ikkediskrimination.

Gaskrisen først på året har slået buler i tilliden til vores energisamarbejdes troværdighed, og det skal der rettes op på. Derfor prøver vi sideløbende med forhandlingerne at styrke det tidlige varslingssystem kraftigt, som indeholder bestemmelser om overvågning og tilsyn i tilfælde af en krise, for at undgå konflikter og lette en løsning.

Den aftale, vi forhandler om, skal naturligvis også være baseret på respekt for menneskerettigheder og demokrati, og vi mener, at dette skal være en væsentlig bestanddel. Når alt kommer til alt, har Rusland og EU, som hr. Vondra sagde, indgået de samme forpligtelser i FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet. I vores traktat skal vi fremhæve respekten for disse fælles forpligtelser og interesser. Den kan naturligvis ikke løse konflikterne i Europa helt alene, men den kan udgøre rammerne for konfliktløsning.

Sideløbende med vores forhandlinger vil vi fortsætte vores bestræbelser i eksisterende fora, ved Genèvesamtalerne om Georgien, i 5+2-format for Transnistrien og ved Minskprocessen for Nagorno-Karabakh. Retlige og indre anliggender er som sagt af relevans for begge parter i forhandlingerne, og det er områder, hvor jeg ser et betydeligt potentiale for et gensidigt gavnligt samarbejde, navnlig i kampen mod organiseret kriminalitet og ligeledes for at forbedre forholdene for personer, der rejser i god tro. Men muligheden for at afskaffe visumkravet, som Rusland har bedt om, vil kun være realistisk i sammenhæng med yderligere forbedringer på andre områder. Det vil f.eks. gøre det lettere for os at samarbejde effektivt overordnet set, hvis Rusland indførte højere databeskyttelsesstandarder. Forskning, uddannelse og kultur rummer også talrige muligheder for samarbejde i borgernes interesse og bør medtages i den nye aftale.

Den betænkning, vi diskuterer i dag, omfatter naturligvis mange andre forslag, som jeg ikke har tid til at kommentere lige nu, men de vil naturligvis blive taget op under forhandlingerne. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at jeg er særligt glad for den linje, hr. Onyszkiewicz har anlagt i den foreliggende betænkning og i forslaget til beslutning. Hvis der er behov for yderligere oplysninger efter dagens forhandling, vil jeg naturligvis med glæde til enhver tid give f.eks. Udvalget om Udenrigsanliggender en fuldstændig briefing, sådan som jeg gjorde sidste år.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt for mig, at forhandlingerne kan skride vellykket fremad, og de har min fulde støtte. En god traktat vil forhåbentlig give relationerne mellem EU og Rusland et solidt og forudsigeligt grundlag for fremtiden og dermed udgøre et vigtigt bidrag til stabilitet og sikkerhed på vores kontinent.

  Cristina Gutiérrez-Cortines, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. − (ES) Hr. formand! Det er klart for os og for Europa, for Udvalget om Industri, Forskning og Energi og for os i Europa, at energi er blevet et udenrigspolitisk redskab, et forandringens element, der kan skabe konflikter eller forene os, og det er netop dette emne, vi beskæftiger os med i dag.

Traditionelt har Europa været forenet med Rusland. Vores historie viser, at Belarus' udvikling tydeligvis har været påvirket af Vesten, og russisk tradition – inden for religion, alle former for uddannelse og de fleste værdisystemer – har fulgt en europæisk tankegang, der har beriget Rusland. Vores kultur er også blevet styrket af traditionen med videnskabsfolk fra Rusland, store matematikere fra Kazan og andre egne, og det samme gælder landets litteratur.

Jeg mener, at vi skal tænke på spændingerne i den socialistiske æra som et mellemspil, vi skal huske på, men de udgør ikke nogen konstant faktor. Vores løbende erfaringer med Rusland har været kendetegnet af enhed, og derfor siger jeg, at på energiområdet, hvor Europa har mangler, skal vi lade Rusland vide, at vores venskab skal fortsætte, men med klare regler, som gentlemen altid har gjort det, og som vi altid har haft, men nu i form af nedskrevne regler.

Vi kan ikke leve i konstant usikkerhed om, hvorvidt forsyningerne til vores borgere vil blive afbrudt igen, og Rusland må også erkende, et landet ikke kan bruge energi som et redskab til at undgå at skulle anerkende nabostaters suverænitet. Situationen i dag er, at der findes mennesker, som har opnået uafhængighed, og som udøver deres demokratiske rettigheder fuldt ud. Dem skal vi våge over, og Rusland har også pligt til at våge over dem, lige som landet har pligt til at opstille klare regler for handel med energi og enhed gennem energi.

  Josef Zieleniec, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Onyszkiewicz for denne vigtige, velskrevne og afbalancerede betænkning. Som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater glæder det mig, at betænkningen også afspejler vores hovedprioriteringer for Rusland, såsom et pragmatisk samarbejde baseret på en sund markedsøkonomi, fokus på menneskerettigheder, en fungerede retsstat og et fungerede demokrati, alt sammen grundlæggende samfundsværdier for EU, samt fokus på respekten for alle nabolandes suverænitet og for EU's enhed.

Den nye aftale, der forhandles om, skal omfatte alle aspekter af samarbejdet, være juridisk bindende og afspejle kvaliteten af vores forbindelser med Rusland. Men hvis diskussionerne skal afspejle vores synspunkter og vores værdier, må vi ikke glemme den rolle, som Rusland spillede i krigen i Georgien sidste år eller under gaskrisen i januar. Vi må ikke tillade, at der skabes nye indflydelsessfærer i Europa. Vi må ikke acceptere status quo eller nærmere et fait accompli i Kaukasus. Deraf kravet om utvetydige garantier for, at Rusland ikke vil bruge magt over for nogen af sine naboer, og at landet vil løse tvister vedrørende vores fælles naboskab sammen med EU. Det er efter vores mening helt naturligt at opfordre Rusland til at tage det første direkte, tillidsskabende skridt.

Mange af mine kolleger understreger i dag med rette behovet for enhed i EU over for Rusland. Men vi kan kun opnå en virkelig forenet holdning gradvist og deraf mit forslag om at indføre en høringsmekanisme inden for Rådet, hvor medlemsstaterne får mulighed for at konsultere hinanden i god tid forud for alle bilaterale spørgsmål, der omfatter Rusland, og som indvirker på andre medlemsstater eller på EU som helhed. Kun på denne måde kan vi nå frem til en virkelig forenet holdning over for Rusland, og kun på den måde kan vi drage fuld nytte af vores største fordel i forhold til Rusland, nemlig vores egen enhed.

  Csaba Tabajdi, for PSE-Gruppen. – (HU) Hr. formand! Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet betragter Rusland som en central strategisk partner. EU og Rusland er afhængige af hinanden, som kommissær Ferrero-Waldner også slog det fast.

Jeg vil gerne nævne, at vi med hensyn til gasforsyning er afhængige af hinanden, fordi Rusland ikke vil kunne sælge sin gas til andre. Det skal vi være klar over. Det er meget vigtigt, at vi udformer og indgår en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale. Denne betænkning skulle have tjent dette formål, men det gør den ikke.

Onyszkiewicz-betænkningen, som er blevet vedtaget i Udvalget om Udenrigsanliggender, og hvis tone til tider er decideret grov, kan forårsage alvorlige skader på netværket af relationer mellem EU og Rusland. Den Socialdemokratiske Gruppe er enig i, at Parlamentet skal give udtryk for sin berettigede kritik af Rusland. Den Socialdemokratiske Gruppe fordømmer på det kraftigste overtrædelser af menneskerettigheder. Vi kræver, at de demokratiske rettigheder og de grundlæggende værdier respekteres.

Vi opfordrer Rusland til at respektere princippet om skrevne og elektroniske mediers uafhængighed. Vi opfordrer den russiske regering til at træffe enhver foranstaltning for at undersøge angrebene og mordene på journalister. Den russiske lov om ngo'er truer disse organisationers mulighed for at fungere uafhængigt.

Den Socialdemokratiske Gruppe ser med bekymring på afviklingen af det seneste valg til den russiske Duma og præsidentvalget. Vi er kritiske over for russerne i gasstriden mellem Rusland og Ukraine og i konflikten mellem disse to lande. Samtidig er det imidlertid vores overbevisning, at Parlamentets henstillinger skal bidrage til at forbedre forholdet mellem EU og Rusland og til udarbejdelsen af et nyt strategisk partnerskab. Denne betænkning tjener ikke dette formål. Det var grunden til, at vi stemte imod den i Udvalget om Udenrigsanliggender.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa går imod den tankegang, der udtrykkes fra Kommissionens side. De går imod den nye politik fra USA's side, hvis de mener, at Obama-administrationen, navnlig gennem udtalelserne fra vicepræsident Joe Biden, har skiftet stil, for så vil EU komme bagud i forhold til den nye amerikanske politik, selv om dette ikke vil være i vores interesse. Så vores bekymringer gælder ikke kritikken, men stilen.

Der er ikke brug for didaktik, men berettiget kritik. Det er ikke op til EU at agere skolemester og give Rusland lektioner. Derfor vil Den Socialdemokratiske Gruppe kun finde dette forslag til betænkning acceptabelt, hvis alle de seks ændringsforslag, som vi har udarbejdet, vedtages af Parlamentet; ellers vil det ganske enkelt være en betænkning, der virker mod hensigten og ikke tjener det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland. Men det er i EU's interesse at udvikle et vellykket samarbejde mellem Rusland og EU.

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Udenrigspolitik kræver diplomati og principper, og denne betænkning om en ny aftale EU/Rusland indeholder begge dele. Min gruppe anbefaler dens indhold og ønsker Janusz Onyszkiewicz tillykke med hans arbejde.

Historien har lært os, at intet irriterer russerne mere, end at vi vender dem ryggen, så det er både i Ruslands og EU's interesse at kommunikere, samarbejde og handle på måder, der kan skabe tillid. Det er ligeledes uærligt at foregive, at Ruslands adfærd er dadelfri. Dette er et land, der bruger energileverancer som våben, et land, hvis nonchalante fremfærd i Kaukasus og Baltikum gør dets naboer nervøse, og et land, hvor retsstatsprincippet tilpasses og bøjes, så det passer dem, der nyder Kremls gunst, og strammer tommelskruerne på dem, der ikke har den, hvilket bekræftes af den nye retssag mod Mikhail Khodorkovsky i dag.

Valgene er ingen undtagelse, som vi ved. Fysiske overgreb, chikanering af fortalere for menneskerettigheder, mord på uafhængige journalister – hr. Tabajdi, dette er virkeligheden i dagens Rusland.

(Bifald)

Det er trist, at nogle medlemmer forsøger på at udvande kritikken af Ruslands indsats på menneskerettighedsområdet. Jeg er overrasket over, at nogle ønsker at definere den nye aftale som strategisk, blot fordi Moskva ønsker det. Ja, vi skal bygge broer, men vi må ikke være ukritiske over for ting, der er unævnelige.

Der er tre grunde til, at nogen er tilbøjelige til at lefle for hr. Putin. For det første er der dem, som engang sympatiserede med Sovjet, og som fortsat er følelsesmæssigt knyttet til Kreml. For det andet er der nogen, som mener, at Rusland på en eller anden måde er anderledes end andre lande, og at de samme standarder ikke kan bruges, og for det tredje er der dem, som mener, at Rusland bare er for skræmmende at skælde ud. Ingen af disse argumenter holder vand. Europas hårde venstrefløj har en historie med bevidst uvidenhed om menneskerettigheder i Sovjettiden. Det er ikke bare moralsk forkert, men også politisk forvrøvlet af dem at komme med undskyldninger for Rusland, nu hvor landet bevæger sig i retning af det autoritære højre. Desuden er menneskerettighederne universelle og udelelige, ellers er de værdiløse, så Unionen bør have selvtillid til at forsvare vores værdier inden for vores grænser og uden for dem.

Endelig har Europa i dag en befolkning, der er tre en halv gange større end Ruslands. Vi har militærudgifter, der er 10 gange større, og en økonomi, der er 15 gange større. Vi har ingen grund til at krybe frygtsomt sammen over for Kreml og al mulig grund til at forsvare vores værdier. Derfor støtter vi en ny aftale, men Europa skal gå forenet, stærkt og med åbne øjne ind i aftalen.

  Adam Bielan, for UEN-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Kreml bruger energiforsyningen som et politisk instrument sammen med del og hersk-princippet for at korrumpere Europa land for land, fra Cypern til Nederlandene. Denne fremgangsmåde viser sig at være bemærkelsesværdigt vellykket. EU var derimod forbavsende passiv under angrebet på det suveræne Georgien. EU's ledere glimrede ved deres fravær. Hr. Solana og kommissær Ferrero-Waldner var intetsteds at se. Samtidig blev hr. Sarkozy, Frankrigs præsident, godt og grundigt ydmyget, da russerne fuldkommen ignorerede den fredsaftale, han forhandlede på plads. Det viser, at Europas svaghed i forbindelserne med Rusland skyldes vores egen naivitet og kortsynethed.

Østrigske, tyske og italienske energiselskaber driver forretning med Kreml på bilateral basis. Dette lægger et direkte politisk pres på enkelte medlemsstater fra Moskvas side. Tyskland er ved at bygge en gasrørledning på bunden af Østersøen for at undgå Polen, og alligevel har Rusland skåret i energileverancerne til Litauen, Den Tjekkiske Republik og andre EU-lande ved mere end én lejlighed. Hvis Nord Stream gennemføres, kan den samme skæbne overgå mit hjemland, Polen. EU’s politik over for Rusland skal være baseret på principper om enhed og solidaritet. Så hvis vi ønsker, at vores relationer med Rusland skal være effektive, er det absolut nødvendigt at konsultere andre medlemsstater, der kan blive berørt, før man indgår bilaterale aftaler med Kreml.

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke ordføreren for at have accepteret vores ændringsforslag og sætte spørgsmålet om menneskerettigheder i centrum af forhandlingerne med Rusland. Jeg vil bede Rådet og Kommissionen om ikke at give efter på dette område, og jeg vil også bede ordføreren støtte vores øvrige ændringsforslag om respekt for mindretals rettigheder og om Tjetjenien, der er blevet en smule glemt i betænkningen.

Vi støtter også den kritiske holdning over for Rusland, for selv om Rusland nu udsender nogle positive signaler, navnlig med hensyn til sin vilje til at indgå en international aftale om reduktion af atomvåbenarsenalerne, hvilket uden tvivl er for dyrt i disse krisetider, er landet fuldkommen kompromisløst på andre områder, navnlig med hensyn til sin naboskabspolitik, hvor man bebrejder EU, at vi griber ind i den russiske indflydelsessfære. Jeg vil erindre om, at hr. Lavrov for nylig i Bruxelles kritiserede det østpartnerskab, vi oprettede ved forårstopmødet, lige som hr. Putin reagerede negativt på gasaftalen mellem EU og Ukraine.

Som De ved – og som alle har erklæret – er spørgsmålet om Georgien mere relevant end nogensinde og udgør stadig en anstødssten i forholdet mellem os og Rusland, som konstant benytter sin vetoret til at forhindre enhver indsættelse af internationale fredsbevarende styrker og endda hindrer vores civile observatører adgang til de områder, som Rusland besætter og kontrollerer. Landet overtræder derfor de seks punkter i aftalen, som EU indgik med Rusland den 12. august, og undlader at standse de daglige voldshandlinger langs den administrative grænse mellem Abkhasien og Ossetien.

Desuden er der ingen, der bliver narret af medlemsstaternes afhængighed af energi fra Rusland, som nogle har været inde på, eller af den politiske pris, som vi må betale.

Endelig ville jeg i lyset af den globale krise, som ikke sparer nogen, heller ikke Rusland, gerne se nogle uventede løsninger opstå, gøre Rusland indstillet på at acceptere et konstruktivt partnerskab og gøre EU indstillet på at få større betydning som en forenet partner.

  Vladimír Remek, for GUE/NGL-Gruppen. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi drøfter vores henstillinger til Rådet om den nye aftale med Rusland. Men betænkningens tekst ligner for mig at se ikke henstillinger til diplomatiske forhandlinger. I størstedelen af dokumentet fremhæver og understreger man behovet for at kræve, insistere, understrege, udfordre osv. Dette er et leksikon i diktater, og jeg er meget glad for, at jeg ikke har rollen som forhandler, der skal lade sig styre af den form for henstillinger. Samtidig anerkender vi, at EU, ud over alt det andet, modtager en fjerdedel af sine olie- og naturgasforsyninger fra Rusland. Nogle gange synes jeg, at vi forsøger at bede om sikre og stabile leverancer af livsvigtige råvarer og samtidig bruger stokkemetoden over for vores partnere. Og hvad har vi, EU, med til forhandlingsbordet? Hvor er vores holdning til menneskerettigheder, som vi skjuler os bag, i forbindelse med f.eks. russisktalende mindretal, der bor på EU-medlemsstaters område? Hvor er vores holdning til møder og foranstaltninger, som tidligere medlemmer af SS-enheder gennemfører i EU-landene? Eller er vores holdning den, at vi ikke er imod dem, men snarere støtter dem i strid med f.eks. undersøgelsesresultater fra FN? Og hvordan kan det være, at Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) kan sætte navn på to lande, Ukraine og Rusland, som ansvarlige for problemerne med naturgasleverancer til EU, mens vi i vores henstillinger kun udfordrer Rusland? Det svarer mest af alt til at forsøge at spille fodbold til kun ét mål. De vil sikkert medgive, at man så ikke spiller efter reglerne. Så vi skal ikke forvente mirakuløse resultater.

Personligt har jeg derfor et problem med at støtte dokumentet i dets nuværende form. Selv i Udvalget om Udenrigsanliggender var en tredjedel af medlemmerne ikke glade for forslaget. I mellemtiden har Udvalget om International Handel anlagt en langt mere realistisk tilgang til forbindelserne med Rusland, hvor man tager hensyn til, hvad Europa egentlig har brug for.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at Rusland nu har fået sin del af den globale økonomiske krise. Så sent som i morges hørte jeg i radioen en indtrængende beretning fra Skt. Petersborg om lægemidler, som den almindelige russer ikke har råd til og derfor ikke har adgang til. De seneste prognoser fra Verdensbanken tyder på, at fremtiden for russisk økonomi bliver endnu mere stormfuld. Hvad skal vi tro om de dystre udsigter til, at mere end 20 mio. russere ved årets udgang vil tjene mindre end et eksistensminimum på 4 600 rubler (omtrent 185 amerikanske dollars)?

Europa og Rusland står begge med et tvingende behov for resolut handling for at løse krisen. Man bør derfor prioritere en fælles indsats for at forbedre det globale økonomiske klima. Men det kræver gensidig tillid, og her må jeg desværre understrege, at Kremls udenrigspolitik står godt og grundigt i vejen. Et eksempel er krisen i Moldova, som fortsætter og bliver mere og mere indviklet, og Igor Smirnov hjælper ikke med til at finde en løsning. Et andet eksempel er den komplicerede situation i Ukraine i sidste uge. Manglen på gensidig tillid står kort sagt i vejen for en fælles indsats.

Med sin betænkning udsender Parlamentet dette ærlige og tydelige budskab til Rådet og Kommissionen med henblik på forhandlingerne med Moskva, og jeg håber virkelig, at man vil gå Rusland i møde med rank ryg.

  Jana Bobošíková (NI). – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! I Parlamentets forslag til henstilling til Rådet om den nye aftale EU/Rusland, som vi drøfter i dag, kan man måske kun være enig i to ting. Den første er, at Rusland har kolossal betydning for stabilitet og fremgang i Europa og i verden, og den anden er, at vi skal etablere et strategisk partnerskab med Rusland baseret på demokratiske værdier. Ellers må jeg sige, at teksten er skrevet i et sprog, hvor man taler som en sejrende magt fra den kolde krig, hvorved man er i strid med alle de grundlæggende regler for diplomati og internationale forbindelser. Disse regler drejer sig mere om kompromis, høflighed, ligevægt og respekt for den anden side af forhandlingsbordet. Det drejer sig ikke om diktatoriske krav og barske fordømmelser. Terminologien og formuleringerne i betænkningen giver mindelser om brevet fra den opreklamerede sultan til Zaporozhsky-kossakkerne, som så gav ham et passende svar. Den upassende russiskfjendtlige holdning i teksten opvejes til dels af den objektive udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, der bør bruges som rettesnor for udarbejdelsen af et nyt dokument. Efter min mening er den nuværende betænkning skadelig for både EU og Den Russiske Føderation og dermed for alle borgere i det euro-asiatiske områdes interesser.

Jeg håber, at man på EU-Rusland-topmødet, der skal afholdes under det tjekkiske formandskab af den tjekkiske præsident Václav Klaus, helt klart ikke vil benytte denne russerfjendtlige retorik. Ikke mindst fordi den tjekkiske præsident ikke deler EU's generelle synspunkter i Rusland-Georgien-konflikten. Jeg mener virkelig, at Rådet i alle vores borgeres interesse skal huske på, at Rusland er og bliver en nødvendig, nyttig og ligeværdig partner i vores geopolitiske område. Som allerede nævnt stammer en fjerdedel af EU's leverancer af olie og naturgas fra Rusland, og halvdelen af den russiske olie og naturgas går til EU. Om ikke andet er dette forhold alene et tilstrækkeligt argument for at forsøge at opretholde et godt naboskab mellem EU og Den Russiske Føderation.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). – (NL) Hr. formand! I de seneste to og et halvt år har jeg som formand for Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland beskæftiget mig meget intenst med Rusland og Europa. Jeg har ikke bare arbejdet med hændelser, men har også haft et åbent sind over for den langsigtede strategi. Derfor forstår jeg ganske enkelt ikke det, hr. Watson, formanden for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, netop har sagt. Jeg har ikke anlagt et ensidigt synspunkt i nogen af disse diskussioner, og det samme gælder mine kolleger. Vi har drøftet de mange problemer vedrørende Rusland.

Vi må imidlertid ikke glemme, at indgåelsen af en partnerskabsaftale også betyder, at vi selv skal være partnere. Dette indebærer, at begge parter deltager i gensidige diskussioner om vanskelige spørgsmål. En partnerskabsaftale kan faktisk kun komme på plads i en ånd af gensidig tillid og ikke, hvis den ene part kun ser problemer. USA anlægger i dag en anderledes strategi. Er vi virkelig nødt til at vende tilbage til de kolde følelser i modsætning til USA, der tilbyder åbninger? Det er ikke nogen fornuftig fremgangsmåde.

Vi har brug for en partnerskabsaftale, et strategisk partnerskab, for vi har kun én stor nabo. Vi er afhængige af denne nabo med hensyn til energiforsyning, og de er afhængige af vores penge. Men eftersom vi i Europa har nogle værdier at forsvare, skal vi imidlertid også diskutere fælles værdier og menneskerettigheder med denne nabo. Udelukkende at diskutere de negative aspekter er ikke en god begyndelse for en ny strategi, som vi virkelig har brug for over for vores store nabo. Derfor vil jeg gerne takke kommissæren for hendes svar, da det indeholder positive elementer, der kan hjælpe os med at opnå noget, der virkelig er til gavn for 500 mio. europæiske borgere.

  Jan Marinus Wiersma (PSE). – (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at komplimentere fru Oomen-Ruijten med det, hun netop sagde. Jeg er fuldstændig enig i hendes argumenter, og jeg håber også, at de vil påvirke hendes gruppe i morgen, når vi skal stemme om vores ændringsforslag til denne betænkning. Jeg ønsker hende al mulig succes med dette.

Min gruppe har store problemer med denne Onyszkiewicz-betænkning, og det er grunden til, at vi stemte imod den i Udvalget om Udenrigsanliggender. Den er omfattende, og det er også det rigtige. Dagsordenen for forbindelserne mellem EU og Rusland er virkelig omfattende. Det er korrekt, at ordføreren har bestræbt sig på at tage alle disse områder med i sin betænkning, og det vil jeg gerne rose ham for. Alligevel bruger han en forkert tone i betænkningen. Man kan ikke sige, at disse forbindelser er vigtige, som ordføreren gør det, og så bare komme med eksempler på alt det, der er galt eller går galt i Rusland, uden også at komme ind på de fejl, vi selv har begået tidligere – gennem de seneste 20 år – over for Den Russiske Føderation.

Rusland er ikke et kandidatland, men snarere en strategisk partner, der ønsker at samarbejde på områder af fælles interesse. Dette forudsætter en konstruktiv, rationel adfærd, og jeg er helt enig med hr. Vondra i, at dette skal udgøre grundlaget for vores fremgangsmåde. I modsætning til det indtryk, der gives, finder Københavnskriterierne ikke anvendelse her. Jeg går ind for en pragmatisk fremgangsmåde baseret på gensidig afhængighed. De har brug for os, og vi har brug for dem. Hvad enten det er inden for handel, energisamarbejde, klima eller nuklear ikkespredning, kan vi kun finde løsninger, hvis vi arbejder sammen. Det er den strategiske interesse – vi bliver ved med at bruge ordet "strategisk" i denne forhandling – bag forhandlingerne om en ny aftale. Vi skal gennemføre forhandlingerne i god tro, samtidig med at vi også respekterer Ruslands interesser.

Vores ordfører vier med rette en hel del opmærksomhed til de naboer, som EU har til fælles med Rusland. Også her gælder princippet om, at samarbejde er mere produktivt end konfrontation. Vi ønsker for enhver pris at undgå at slås om indflydelsessfærer. I stedet burde EU fokusere på at genoplive den svækkede Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Inden for denne ramme kan vi se på, hvordan vi kan forbedre metoderne i forbindelse med de fastfrosne konflikter, vi stadig har i Europa, hvad enten vi taler om Georgien, Aserbajdsjan eller Moldova.

Det er naturligvis ikke alt, der er i fineste orden i forbindelserne mellem EU og Rusland. Dette tages også helt rigtigt op i betænkningen. Vi har fordømt Ruslands invasion af Georgien og gør det fortsat. Vi er bekymrede over de autoritære tendenser i Rusland. Derfor kan dialogen ikke udelukkende være positiv, og som medlem af Europarådet kan Rusland gøre det bedre. Ikke desto mindre og med al respekt for ordføreren vil det være en god idé at trykke på resetknappen. Det vil virke mod hensigten at fastholde en polariseret holdning, nu hvor den amerikanske regering har valgt en anderledes fremgangsmåde over for Rusland. Vores problemer er globale, og alle må engagere sig i at løse dem.

  István Szent-Iványi (ALDE). – (HU) Hr. formand! I sin tiltrædelsestale erklærede præsident Medvedev, at hans vigtigste opgave var at beskytte friheden og genindføre retsstatsprincippet. Desværre har han endnu ikke opfyldt dette løfte. Det er vores pligt at minde ham om hans løfte og yde mere støtte til de uafhængige medier, civilsamfundet og ofrene for krænkelser af menneskerettighederne.

Vi tilstræber et pragmatisk partnerskab med Rusland, og en partnerskabsaftale er i vores interesse. Dette kan imidlertid kun være realistisk, hvis Rusland for sin del udviser en konstruktiv, ansvarlig og samarbejdsvillig adfærd.

I januar blev tilliden til Ruslands pålidelighed som energileverandør rystet. Derfor skal det centrale element i aftalen være energipartnerskabet. Det ville bidrage til at opbygge tilliden, hvis Rusland langt om længe ratificerer det europæiske energicharter og transitprotokollen. Vi forventer, at EU handler enigt og beslutsomt på vegne af de medlemsstater, der i høj grad er afhængige af russiske energileverancer.

  Inese Vaidere (UEN). – (LV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Onyszkiewicz for hans meget afbalancerede betænkning. Rusland er en meget vigtig partner for EU. En fælles indsats kan være særdeles positiv, når vi skal forsøge at overvinde den økonomiske og finansielle krise. Det må imidlertid ikke få os til at opgive vores principper og værdier. Vi skal kræve, at Rusland genindfører menneskerettigheder i Rusland, genindfører pressefrihed, ytringsfrihed og foreningsfrihed. Vi må insistere på, at Ruslands program til støtte af russiske medborgere ikke misbruges som et instrument til at styrke landets politiske indflydelse i visse EU-medlemsstater. For at en ny aftale kan underskrives, skal Rusland opfylde sit løfte om Georgiens territoriale integritet. Den brede aftale bør omfatte en strategi for energisikkerhed baseret på en ratificering af energichartret. Vi skal også kræve, at der foretages en hensigtsmæssig vurdering af den nordlige gasrørlednings indvirkning på miljøet.

  Milan Horáček (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. rådsformand! Hr. Onyszkiewicz har talt meget klart om menneskerettighedernes betydning i samarbejdet med Rusland, og det vil jeg gerne takke ham for. Jeg mener, at det navnlig er vigtigt at gøre det fuldstændig klart, at Europa ikke sætter økonomiske forbindelser, det vil sige gasforbindelser, over menneskerettigheder. Normale partnerskaber er baseret på to pålidelige parter, der stoler på hinanden. Strategiske partnerskaber risikerer at være vanskelige at forsvare og have begrænset troværdighed, og derfor skal EU beskytte sig selv mod upålidelighed. Så længe Rusland fortsat overtræder menneskerettighederne så alvorligt og ikke når op på et minimumsniveau for demokrati og retsstatsprincippet, hvilket f.eks. fremgår af sagerne med Anna Politkovskaya, hr. Khodorkovsky og hr. Lebedev, kan vi ikke have et godt og normalt partnerskab.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Jiří Maštálka (GUE/NGL). – (CS) Fru formand! Hr. Onyszkiewicz' betænkning er utvivlsomt et af de vigtigste dokumenter her ved slutningen af vores valgperiode. Jeg skal understrege, at jeg er meget, meget skuffet over det, der er med i betænkningen. En af de mindre ting, jeg kan være enig i, er, at vi alle anser gode forbindelser med Rusland for at være et centralt spørgsmål. Princippet i betænkningen mangler efter min mening balance, og jeg mener virkelig, at den i sin oprindelige form ikke vil bidrage til at forbedre vores gensidige forhold. Jeg anser det for en misforståelse, for at sige det høfligt, at man i betænkningen ønsker at betro høringsbeføjelser til en højtstående EU-repræsentant. Hvis dette bliver hr. Solana, bliver det for mig at se den mand, der for 10 år siden startede den vanvittige såkaldt humanitære bombning af Jugoslavien, og som i strid med folkeretten sørger for, at en del af en suveræn stat kan bryde ud. Denne mand har ikke min tillid. Jeg ser også manglende balance, der netop skyldes, at man i betænkningen kritiserer Rusland for dets program for støtte til russisk statsborgere, der bor i udlandet, men samtidig forholder man sig tavs vedrørende situationen for russisktalende ikke-statsborgere i EU. Efter min mening siges der i betænkningen helt bevidst heller ikke noget om problemet med det såkaldte polakkort, som er i strid med international ret.

  Francisco Millán Mon (PPE-DE). – (ES) Fru formand! Rusland er en meget vigtig international aktør, et permanent medlem af Sikkerhedsrådet og af G8 samt en stor militærmagt. Af disse enkle årsager bør EU forsøge at skabe et forhold med dialog og samarbejde med Rusland. Hvad mere er, er mange medlemsstater afhængige Rusland for at købe energi og har en betydelig samhandel med landet.

Men forholdet bør være mere vidtgående og ambitiøst. Rusland er et europæisk land og medlem af Europarådet; det har påtaget sig forpligtelser inden for menneskerettigheder og demokratisk friheder og bør dele et sæt af værdier og principper med os, herunder respekt for international ret samt staters suverænitet og territoriale integritet.

De seneste begivenheder er imidlertid tegn på en bekymrende tendens i Rusland, såsom brugen af energiressourcer som et redskab til at udøve pres, herunder stop for leverancer, eller krisen i Georgien sidste sommer og de efterfølgende begivenheder.

Alt dette har undergravet tilliden til Rusland som en europæisk partner. Vi må nu prøve at genoprette denne tillid. Vi ønsker et konstruktivt forhold til Rusland som sande europæiske partnere, men det vil kun ske, hvis Rusland ændrer adfærd.

I EU har medlemsstaterne af mange årsager, hvoraf nogen er historiske, forskellige holdninger til vores forhold til Rusland, og derfor er det ikke let at nå frem til en fælles holdning. Det er en af vores svagheder og et af vores problemer. Men sammen med fremgangsmåder, der kan kaldes for pragmatiske eller realistiske, har man her i Parlamentet stadig større tiltro til tanken om, at disse partnere, som vi ønsker meget tætte forbindelser med, skal opføre sig i overensstemmelse med international ret og i respekt for grundlæggende rettigheder og friheder, navnlig hvis de er partnere, der tilhører den store europæiske familie.

Parlamentet glædede sig over præsident Medvedevs engagement i menneskerettigheder og retsstatsprincippet, da han tiltrådte, men hans ord skal følges op af handling.

Jeg vil gerne tro, at EU fremover i Rusland vil få en permanent, strukturel partner, der deler vores værdier, men i dag forekommer det mig, at denne fremtid er ret så fjern.

  Hannes Swoboda (PSE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at takke hr. Vondra og kommissær Ferrero-Waldner for deres bidrag, som efter min mening var langt mere realistiske og relevante end hr. Onyszkiewicz' betænkning i dens nuværende form, hvilket jeg finder særdeles beklageligt, da jeg sætter meget stor pris på hr. Onyszkiewicz på det personlige plan. Derfor forstår jeg ikke helt, hvorfor vi står med en betænkning, der ikke benytter dette fælles grundlag – kritik på den ene side og vilje til samarbejde på den anden – som fællesnævner, således som Rådet og Kommissionen har gjort.

Lad mig endnu en gang løbe igennem vores kritikpunkter, og hermed tænker jeg på vores kritik af Rusland, bare for at slå det helt fast.

Med hensyn til naboskab forstår vi ikke og er kritiske over for Ruslands adfærd over for Georgien, men verden har længe været klar over, at Rusland ikke er den eneste skyldige her. Det eneste, der er sikkert, er, at visse kredse her ikke ønsker at acceptere dette. Vi er nødt til at se på begge sider. Når jeg kigger fra fru Zourabichvili til fru Burjanadze, når jeg ser, hvor tidligere allierede med Georgiens præsident nu er i opposition til præsident Saakashvili, og hvordan menneskerettighederne heller ikke ligefrem er i høj kurs der, spørger jeg mig selv, hvorfor man kun kritiserer Rusland og ikke også Georgien. Med hensyn til energikrise, der også involverer Ukraine, er vi nu udmærket klar over, at Ukraine og landets indenrigspolitiske situation må bære noget af ansvaret, men det er altid kun Rusland, der kritiseres.

Selv om hr. Horáček, som nu tilsyneladende ønsker at løse regeringskrisen i Den Tjekkiske Republik, siger, at vi ikke må prioritere energispørgsmålet frem for menneskerettigheder, er der ikke nogen, der rent faktisk gør dette. Sig mig, ønsker De helt konkret, at vi skal sige "vi vil ikke have jeres gas, før I respekterer menneskerettighederne"? De må sige åbent, ærligt og klart, hvad det er, De ønsker, og ikke bare smide fyndord ind i diskussionen.

Mit tredje punkt drejer sig om menneskerettigheder. Vi er dybt skuffede over holdningen til menneskerettigheder i Rusland; vi finder den helt klart for uacceptabel. Vi vil ikke tie, så længe menneskerettighederne bliver krænket. Som jeg lige var inde på, angriber vi krænkelser af menneskerettighederne, uanset hvor de forekommer, hvad enten det er i Georgien, Rusland eller i vores egne medlemsstater. Dette omfatter rettighederne for russiske statsborgere og ikkestatsborgere, hvoraf nogle desværre møder problemer i visse EU-medlemsstater. Det er indlysende, men vi skal gøre det i samme udstrækning overalt; i samme udstrækning og ud fra samme kriterier.

For det fjerde gør det mig meget trist, at Rusland – og landets ledelse – ikke udvikler det perspektiv på sin egen historie, som mange af vores egne lande har udviklet. Her tænker jeg på den diskussion, som vi allerede har haft, og på morgendagens afstemning om beslutningsforslaget om historie. Ruslands image ville blive kraftigt forbedret, hvis landet anlagde en mere kritisk vinkel på sin egen historie, med andre ord hvis man ikke beskrev stalinismen som en stor national sejr, men som en forbrydelse, som man er nødt til at konfrontere. Naturligvis er der også fremsat meget klare udsagn fra vores side, men vi må sige til alle lande, til alle totalitære regimer, at vi ikke er parat til at acceptere totalitære regimer og ikke er parat til at acceptere en manglende stillingtagen til historien.

Der kan derfor stadig være en mulighed, hvis i det mindste et eller to af vores ændringsforslag accepteres, hvor vi forsøger at genoprette balancen og netop forfølge denne dobbelte strategi: kraftig kritik af Rusland, men også en vilje til at indgå et partnerskab med Rusland.

  Henrik Lax (ALDE). – (SV) Fru formand! Ordføreren har helt ret i, at EU skal kunne tale med én stemme i vigtige spørgsmål vedrørende Rusland. Desværre opfatter de russiske ledere nu tilsyneladende forbindelserne med tredjelande som et nulsumsspil. Enkelt sagt, hvis jeg ikke slår dig på hagen, vil du slå mig på hagen. Et intensiveret samarbejde mellem EU og Rusland vil rent faktisk være en situation med lutter vindere, og det skal vi få de russiske ledere til at indse. Der er risiko for, at den alvorlige økonomiske krise i Rusland vil styrke denne holdning yderligere hos den russiske ledelse i forbindelse med et tæt samarbejde med EU. Derfor er det navnlig vigtigt, at EU taler med én stemme. Hver gang EU har sagt tingene klart og ligeud, er de russiske ledere stoppet med det samme. Konflikten i Georgien, gaskrisen mellem Rusland og Ukraine først på året og provokationen omkring bronzestatuen af soldaten i Estland er alle eksempler på, at et forenet EU kan få den russiske ledelse til at tænke sig om en ekstra gang.

  Hanna Foltyn-Kubicka (UEN). – (PL) Fru formand! Betænkningen, som vi forhandler om, indeholder en ret detaljeret gennemgang af de seneste krænkelser af menneskerettighederne på Den Russiske Føderations område. Disse tilfælde er et tydeligt bevis for, at Rusland ser stort på alle de standarder, der gælder i hele den frie verden. Derfor opfordrer jeg Rådet og Kommissionen til at begynde at kræve, at Rusland overholder sine forpligtelser på menneskerettighedsområdet. Dette bør være en betingelse for yderligere samtaler om en aftale.

På fælles møder med den russiske side har jeg ofte hørt medlemmer af den russiske Duma sige noget i retning af, at man ikke bør spilde mere tid på menneskerettigheder, og at vi bør gå videre til vigtigere spørgsmål, nemlig samhandel. Den fremgangsmåde kan vi ikke acceptere. Intet er vigtigere end frihed, sundhed og livet selv. Disse værdier overses ofte i Rusland, selv om man altid anerkender værdien af penge.

  Tunne Kelam (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Onyszkiewicz med hans hårde arbejde og fine resultater.

Dette er i øvrigt det afgående Europa-Parlaments sidste forhandling om forbindelserne med Rusland, og det stærkeste budskab, Parlamentet har leveret, er konsekvens baseret på vores fælles europæiske værdier.

Derfor er det hensigtsmæssigt for os at huske på, at grundlaget for vores relationer med Rusland fortsat er vores kollega fru Malmströms flere år gamle betænkning; og forslagene i denne betænkning er stadig ikke blevet gennemført.

I mellemtiden står vi i en slags tomrum, hvor vi igen og igen gentager, hvor vigtige forbindelserne med Rusland er. Det er korrekt, men der er ingen grund til at gentage det. Vi skal have tillid til vores egen styrke, vores egne værdier og potentiale, som Graham Watson var inde på, og leve op til disse værdier.

Vi må også konkludere, at der er sket en kvalitativ ændring til det værre i Rusland. I august måned besatte Rusland næsten en suveræn nabostat. Det er ikke nok bare at kritisere eller beklage de fortsatte menneskerettighedskrænkelser i Rusland. Spørgsmålet er, hvordan vi kobler disse menneskerettigheder og værdier sammen med vores praktiske adfærd. Ellers vil vi pådrage os et medansvar, i det mindste indirekte, for at gasse menneskerettigheder og demokratiske værdier i Rusland til gengæld for gas fra russiske rørledninger.

  Ioan Mircea Paşcu (PSE). – (EN) Fru formand! Der findes tydeligvis to skoler her i Parlamentet, når det drejer sig om Rusland, hvilket afspejler den ambivalente holdning hos medlemsstaterne.

Det drejer sig i bund og grund ikke om Rusland – for mange er enige i, at dette land uvægerligt er en strategisk partner for os – men om, hvordan man skal reagere på landets adfærd, som ikke altid er i overensstemmelse med vores standarder. Så mens den første skole mener, at Rusland skal stilles til ansvar for enhver afvigelse fra disse standarder – og det er klart, at hr. Onyszkiewicz' betænkning befinder sig i denne kategori – er den anden skole mere imødekommende, især ud fra en pragmatisk motivation.

Spørgsmålet er derfor, hvilken af disse to holdninger der bedst forvalter vores fælles anliggender (økonomi, samhandel, energi, sikkerhed, forskning og uddannelse), så vi plejer vores egne interesser, samtidig med at vi undgår at fravige vores egne standarder. Hvilken har størst indvirkning på Ruslands adfærd? Selv om jeg personligt er skeptisk med hensyn til nogens evne til reelt at påvirke Ruslands adfærd på den ene eller anden måde, er jeg stadig fortaler for en EU-position, hvor vi kombinerer pragmatisme med integritet. Selv om denne betænkning af navn drejer sig om Rusland, drejer den sig i virkeligheden også om os selv.

  Andrzej Zapałowski (UEN). – (PL) Fru formand! Det er almindelig kendt, at indholdet af alle aftaler med Rusland i det lange løb viser sig i højere grad at være en ønskeseddel end et sæt juridisk bindende foranstaltninger. Alligevel er det vigtigt at fastholde vores indsats for at regulere vores forbindelser med Rusland på den bedst mulige måde. Dette kan tydeligvis ikke opnås på grundlag af de nuværende forhold, hvor EU’s befolkning på næsten 500 mio. personer, og som står for 20 % af verdens BNP, er nødt til at lefle for en langt svagere og mindre folkerig partner. Jeg nævner dette, for ofte er interesserne hos enkelte EU-medlemsstater i konflikt med Europas interne solidaritet. Rusland har ingen skrupler med at udnytte sådanne situationer. Naturligvis skal vi uddybe vores økonomiske samarbejde med Rusland, men vi skal kræve, at vores partner overholder de standarder, der er bindende for alle EU-medlemsstater. Der kan ikke blive tale om at billige krænkelser af menneskerettighederne.

  György Schöpflin (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Tillykke til ordføreren. Jeg synes, at dette er en kolossalt vigtig betænkning.

Ruslands strategiske tænkning er for mig at se et af de største problemer, som EU står over for i øjeblikket. Hvis vi ikke forstår, hvordan Rusland opfatter sig selv i verden, vil vi ikke kunne finde hoved og hale i, hvad Kreml siger og gør. Der er rent faktisk en logik bag Ruslands handlinger, men den er ikke den samme som vores. Mens EU har gjort en fredelig løsning af konflikter til det centrale i sin tankegang, har Rusland ingen skrupler med at bruge magt, hvilket vi så i Georgien sidste år.

Så nøglen er, hvordan Rusland opfatter magten. I den europæiske tradition skal magten overvåges af demokratiske institutioner. For Rusland skal magten koncentreres ud fra en tro på, at magten i kraft af en sådan koncentration bliver mere effektiv.

Dette er meget farligt for stater, som Rusland opfatter som svage. De bliver automatisk mål for den russiske magtekspansion. Det seneste hemmelige opkøb af en store aktiepost i det ungarske energiselskab MOL foretaget af en russisk virksomhed er således mere end blot en kommerciel transaktion; den viser, hvordan Rusland rykker ind i et område, der ikke er besat.

Set ud fra et magtperspektiv er EU og den europæiske integration uforklarlige, meningsløse processer for Rusland. I russiske øjne er overførsel af suverænitet en vederstyggelighed, ikke en måde at sikre freden på. Så for Rusland – og det er meget vigtigt, at vi erkender dette – er EU problemet. EU's succes er en gåde og frem for alt en hindring for maksimeringen af Ruslands magt. EU’s fremtidige succes afhænger derfor af, at vi erkender Ruslands opfattelse af magt. Meget anderledes end Europas. Og her skal man ikke gøre sig nogen illusioner.

  Richard Howitt (PSE). – (EN) Fru formand! I sidste måned rejste jeg på Parlamentets vegne til den administrative grænse i Georgien, som separatisterne i Sydossetien havde etableret efter den russiske militærinvasion. Når man så på kontrolposten, hvor der ikke var nogen formel kommunikation fra nogen af siderne, lignede det en scene fra den kolde krig. Hvis vi ikke skal bevæge os baglæns, kunne et konkret skridt fra russisk side være at bidrage til at give den meget succesrige europæiske politimission adgang til begge sider af denne linje, så de kan udføre deres pligt til at føre tilsyn med våbenhvilen på bedste vis. Det ville være et lille, men konkret skridt for at skabe tillid, og jeg opfordrer dem til at gøre dette.

Jeg deler også det synspunkt, som mange her i Parlamentet har givet udtryk for, at jo mere europæisk solidaritet vi har, jo bedre bliver forholdet mellem Europa og Rusland. Dette forhold blev understreget igen i denne uge af Ruslands forsøg på at opnå særskilte, ikke fælles, aftaler med EU-lande om importstandarder for frugt og grønsager. I den forbindelse beklager jeg talen i dag af lederen af De Liberale Gruppe, som forsøgte at beskrive socialisternes position som eftergivende på menneskerettighedsområdet. Vi vil ikke bare stemme for at kritisere Rusland for at overtræde de internationale standarder for valg, for at undergrave ytringsfriheden, for fængsling af politiske fanger og for chikane og trusler mod menneskerettighedsforkæmpere, men talen er ganske enkelt udtryk for stort set det samme ønske om at score point i forbindelse med Rusland, hvilket i sig selv er et eksempel på den mangel på solidaritet, der holder os tilbage.

Rusland er påvirket af den økonomiske krise – som alle lande er det – og lider under den kraftigt faldende oliepris, en devaluering af rublen med en tredjedel og et 75 % fald på deres aktiemarked. I dag spiller præsident Medvedev en fuldgyldig rolle på G20-mødet i London. Jeg mener, at tiden nu er inde, fordi Rusland har brug for vores samarbejde og kan være mere åben over for forandring, hvis bare vi har beslutsomheden og enheden i EU til at forfølge den.

  Giulietto Chiesa (PSE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Når man læser teksten til dette dokument, får man det indtryk, at den, der har skrevet den, ikke ønsker en forbedring, men en forværring af forholdet mellem EU og Rusland. Hvis det er Europas mål, er dette et fremragende dokument; hvis ikke, er det skrækkeligt. Jeg mener, at det er et forfærdeligt dokument. Hvordan kan vi forestille os en fremtid med nye spændinger i forhold til et land, som vi anerkender som uundværligt for vores egne interesser? I løbet af de næste 40 år er vi nødt til at forlade os på de traditionelle energiressourcer, som Rusland er rigt på. Kan vi gøre andet? Det kan vi ikke.

For det andet: måden og tonen. På disse sider taler Europa et imperialistisk sprog, ikke sproget for en, der respekterer sin samtalepartner. Dette strider mod vores naboskabspolitik, og det ville ikke engang være rigtigt at bruge det over for et lille land, og i endnu mindre grad i forhold til et stort land, der kræver respekt og det med god grund. Det er først og fremmest et spørgsmål om realitetssans.

Jeg er bange for, at Europa-Parlamentet er på vej til at vedtage et dokument, der er forfattet i den kolde krigs ånd – gammeldags, meningsløst, skadelige og ikke formålstjenligt – netop på det tidspunkt, hvor den nye amerikanske præsident indleder en ny dialog med Moskva. Med denne fremgangsmåde kan Europa ikke kræve at gå i spidsen. Jeg håber ikke, at Kommissionen accepterer disse henstillinger.

  Romana Cizelj (PPE-DE). – (SL) Fru formand! De har rejst mange politiske problemer under denne forhandling, men jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på en anden udfordring, som ikke blev nævnt i vores betænkning. Det er området klimaændringer, som hidtil især er blevet håndteret af videnskabsmænd. Men hvis vi ønsker at løse dette problem med held, skal vi også bakke sådanne handlinger op med solide og beslutsomme politiske foranstaltninger.

Dette er en global udfordring og en udfordring, der kræver gensidig ansvarlighed. Derfor mener jeg, at vi bør udnytte enhver mulighed for at tilskynde Rusland til at påtage sig sin del af ansvaret for både at afbøde klimaændringerne og tilpasse sig dem. Vi burde også opfordre Rusland til at spille en mere aktiv rolle ved de internationale forhandlinger, fordi vi står lige foran konferencen i København.

Kære kolleger, jeg vil også gerne minde Dem om, at vi ved at gennemføre hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende klimaændringer samtidig sikrer menneskerettighederne.

  Monika Beňová (PSE). – (SK) Fru formand! Jeg vil fatte mig i yderste korthed, for det meste af det, jeg ville sige, er allerede blevet sagt at mine kolleger De Europæiske Socialdemokrater.

Efter min mening savner betænkningen balance og er russerfjendtlig. Jeg kommer selv fra et land, som i mange år levede under et regime, der ikke var let for de fleste, men netop derfor forstår jeg ikke, hvorfor fornuftige mænd og kvinder i dette ærværdige Parlament nu ønsker at vedtage et dokument, hvor vi endnu en gang vil pege fingre ad nogen og give dem skylden for noget.

Jeg gik ud fra, at Parlamentet er i stand til at forstå den gældende situation i verden. Jeg afviser fuldstændig tanken om, at nogen her ønsker at handle med naturgas og olie for at beskytte menneskerettighederne. De Europæiske Socialdemokrater ønsker at beskytte menneskerettighederne, og de har altid beskyttet menneskerettighederne, men på den anden side kan vi også se den indlysende virkelighed, vi har foran os. Foran EU, foran USA, foran Rusland og foran hele verden. Vi vil kun kunne konfrontere denne virkelighed med et solidt fundament af gode, fælles aftaler.

  Andrzej Wielowieyski (ALDE). – (FR) Fru formand! Rusland er vores største nabo, et stort land, der i forrige århundrede gjorde sig nogle illusioner om imperialisme, men også gjorde sig nogle forfærdelige erfaringer.

At komme ud af et sådant traume kræver tid og udholdenhed, og vi skal også være tålmodige. Derfor bliver det vanskeligt og smertefuldt at forhandle sig frem til en ny aftale. Betænkningen er krævende, men fair. Sammenhæng mellem et effektivt partnerskab med vores seks naboer i Øst og et godt, gensidigt samarbejde med Rusland er den største udfordring for europæisk politik. Fremskridtet vil afhænge af, at vi virkelig anerkender hinandens levevis og forstår de grundlæggende værdier, som vi ikke må forråde.

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Fru formand! De største forhindringer i vores kontakt med Rusland er, at dette land bruger gasleverancer som et middel til politisk afpresning, dets trusler mod Georgiens uafhængighed, folkedrabet i Tjetjenien og dets modvilje mod at gennemføre retfærdige retssager i forbindelse med mordene på Anna Politkovskaya og Alexander Litvinenko. Desværre har Rusland ikke taget et eneste skridt i retning af at indføre demokrati og respekt for menneskerettigheder, hvilket ikke lover godt for de fremtidige forhandlinger og vores samarbejde. Vi må føre en fælles solidaritetspolitik, hvis vi ønsker, at vores forhandlinger skal krones med held. Dette er meget vigtigt med en så vigtig nabo til EU.

  Gerard Batten (IND/DEM). – (EN) Fru formand! Hvordan kan fru Ferrero-Waldner henvise til Rusland som en partner og hr. Vondra søge forsikringer om demokrati og menneskerettigheder?

Rusland er en gangsterstat, hvor besværlige politiske modstandere, systemkritikere og journalister ganske enkelt myrdes. Russerne har en lov, der giver dem lov til at myrde enhver – både russiske statsborgere og udlændinge – på udenlandsk jord, hvis de anser dem for at være en trussel eller for at være til besvær. Et sådant mord blev udført på Alexander Litvinenko i min valgkreds i London i 2006, som var et eksempel på statsstøttet terrorisme. Hans familie afventer stadig, at retfærdigheden sker fyldest, og at hans mordere stilles for en domstol i England.

Personligt ønsker jeg ikke, at EU skal forhandle sig frem til aftaler med nogen om noget som helst. Men hvis Kommissionen mener det alvorligt, hvorfor bad den så ikke om at få de mistænkte udleveret som et tegn på god vilje og som en betingelse for at indlede forhandlinger?

  Alexandru Nazare (PPE-DE) . – (RO) Fru formand! Mulighederne for et solidt samarbejde med Den Russiske Føderation er direkte proportionale med de udfordringer og problemer, vi står over for. Rusland har i et stykke tid valg en form for retorik og nogle handlinger, der stiller udsigterne til et pragmatisk samarbejde i baggrunden og tilskynder til en barsk fremgangsmåde inden for internationale relationer, som vi ikke kan acceptere under nogen form.

Siden konflikten i Georgien har vi stået i en situation, hvor vi kan se forskellene mellem os i det standpunkt, vi har indtaget til centrale temaer. Den Russiske Føderation tror, at tilstedeværelsen af dens tropper i lande i regionen er acceptabelt, og at de endda har ret til at gribe ind, når Moskva anser det for nødvendigt. Ruslands engagement i uløste konflikter kan endog mærkes ved EU’s grænser med den indvirkning, det har på alle vi europæere.

Jeg må erindre Dem om, hvad jeg har foreslået i mit ændringsforslag. Tilstedeværelsen af russiske trupper i den separatistiske region Transnistrien har allerede påvirket Republikken Moldova i næsten to årtier, mens landet bevæger sig imod fremskridt og retten til at vælge sin egen fremtid. Den Russiske Føderation må trække sine tropper tilbage fra Transnistrien for at skabe grundlaget for dette partnerskab.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. − (EN) Fru formand!, Jeg vil gerne takke Dem alle for denne interessante diskussion. Jeg mener, at den er særdeles nødvendig for vores fremtidige forbindelser med Rusland, og en række vigtige punkter er blevet taget op i løbet af forhandlingen. Jeg kan støtte meget af det, der er blevet sagt her.

For dem, der taler om behovet for engagement, mener jeg, at det er klart, at en ny aftale har stor betydning for den videre udvikling og intensiveringen af samarbejdet mellem EU og Rusland. Det er også klart, at den nye aftale fortsat skal forbedre den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale. Den skal afspejle virkeligheden i dagens samarbejde med Rusland. Vores forbindelser er nu meget dybere og mere vidtgående end for bare et årti siden.

Til dem, der taler om energi, skal vi klart give udtryk for, at EU ønsker at styrke samarbejdet med Rusland ved hjælp af de instrumenter, vi har – møderne inden for energidialogen og det permanente partnerskabsråd for energi. Der vil blive afholdt et møde i det permanente partnerskabsråd for energi under dette formandskab. Målet er et fremme tillid og åbenhed i energiforbindelserne mellem EU og Rusland. Vi har ikke råd til endnu en afbrydelse af energiforsyningen. Vi bør også styrke den tidlige varslingsmekanisme og gøre den mere operativ.

Til dem, der taler om menneskerettigheder, mener jeg, at anvendelsen af retsstatsprincippet, et uafhængigt retsvæsen og fuld respekt for menneskerettighederne – herunder frie og uafhængige medier – er en nødvendighed for at fremme stabilitet og fremgang i Rusland. EU følger menneskerettighedssituationen i Rusland med bekymring, og vi tager disse bekymringer op på vores møder med Rusland, og det vil vi blive ved med at gøre. F.eks. bliver afviklingen af sager som genoptagelsen af Khodorkovsky-retssagen en slags lakmusprøve for os med hensyn til retsstatsprincippet i Rusland.

Til dem, der taler om løftestangseffekt, er jeg meget enig i, at vi skal tale med én stemme, når vi taler med Rusland, og vi har brug for denne type forhandlinger for at finde formen på denne ene stemme. Det er vigtigt med enhed og solidaritet, og vi vil arbejde meget hårdt for at opnå dette. Det er vigtigt, at medlemsstaterne informerer og konsulterer hinanden så meget som muligt om bilaterale spørgsmål vedrørende Rusland, som kan få følger for andre medlemsstater og for EU som helhed. Det er værd at overveje Parlamentets forslag i denne henseende, selv om jeg på grund af de nuværende strukturer i Rådet ikke er helt sikker på, at indførelsen af en formel høringsmekanisme er den mest praktiske fremgangsmåde. Jeg er imidlertid overbevist om, at en form for mekanisme eller fælles fremgangsmåde er nødvendig for at supplere de nuværende rammer for EU-Rusland-samarbejdet.

Der er helt klart plads til forbedring af vores politik over for Rusland, og enhed og solidaritet er virkelig nøgleord i denne forbindelse. Vi har allerede ret intense politiske drøftelser i Rådet med hensyn til at udvise solidaritet, men dette er også et spørgsmål om politisk vilje. Jeg er enig i, at vi har brug for større tillid og forståelse mellem EU og Rusland. Vi skal sætte os ud over fortidens mistillid og bygge videre på det konkrete og solide forhold, der har udviklet sig i årenes løb, men dette er helt klart en tovejs proces, og der skal som bekendt to til en tango.

Den nye aftale er en måde at klare dette på. En anden er gennem en bedre dialog. Parlamentet har en vigtig rolle at spille her, og derfor er jeg enig i forslaget om, at Det Parlamentariske Samarbejdsudvalgs rolle skal styrkes i den nye aftale. Den parlamentariske dimension – og ligeledes kontakter med civilsamfundet – har meget at tilbyde med hensyn til at formidle og fremme de grundlæggende demokratiske principper og værdier, som EU er baseret på. Derfor ser vi frem til en løbende dialog med Dem, efterhånden som forhandlingerne skrider frem.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Debatter om Rusland er aldrig lette. Rusland er på den ene side en vigtig global partner, men på den anden side er det også en stor nation, og det er ikke altid let at få de to sider til at passe sammen.

På den ene side opfatter vi som en global partner som tidligere nævnt Rusland som en reel partner. F.eks. i Mellemøsten, hvor vi søger en løsning mellem Israel og Palæstina og om mange andre af disse spørgsmål. Eller vedrørende Afghanistan og Pakistan, i går ved konferencen i Den Haag, hvor Rusland havde en vigtig rolle at spille; eller vedrørende Iran, eller i spørgsmålet om ikkespredning, eller i de store globale spørgsmål som klimaændringer eller nu den finansielle og økonomiske krise. Alle bliver påvirket af dette. Dette gælder for os, men det gælder også for Rusland og for mange andre globale partnere. Derfor mener jeg, at vi skal være meget klarsynede her, men samtidig skal vi også se Rusland som en stor nabo, hvor vi nogle gange ikke er helt enige om vores fælles naboskab. Og vi har et fælles naboskab – nogle af Dem har nævnt dette, både i forbindelse med Moldova eller Nagorno-Karabakh eller naturligvis Georgien. Her skal vi sørge for, at vi kommer meget tættere på hinanden, men også taler åbent om de problemer og forskelle, der findes.

Et af disse spørgsmål er "østpartnerskabet", og vi diskuterede østpartnerskabet så sent som i sidste uge i Parlamentet. Hovedformålet med østpartnerskabet, der vedrører seks af vores nabolande, er at hjælpe de lande, der ønsker at komme i langt bedre overensstemmelse med EU om visse centrale spørgsmål såsom standarder for regeringsførelse, mere frihandel osv. I forbindelse med disse aktiviteter mener jeg, at det er vigtigt, at vi har disse lande som partnere. Men samtidig har vi også sagt om den multilaterale platform, at vi i princippet er åbne for tredjelande som Rusland på ad hoc-basis, når det er hensigtsmæssigt. Rusland er bestemt også et fuldgyldigt medlem af Sortehavssynergien, hvor man behandler regionale spørgsmål.

Så der er også mulighed for at arbejde sammen om at løse nogle af de problemer, der findes. På den anden side har vi gassen. På dette område ved vi – og jeg har sagt det før og skal gerne gentage det – at vi er afhængige af hinanden. Det ved vi. Som vi også ved, har gaskrisen mindsket vores tillid til vores partnere. Den har understreget energileverancernes betydning i de kommende aftaler mellem EU og Rusland samt EU og Ukraine, og de kommer med der.

Vi skal intensivere arbejdet med at skabe et indre energimarked, men også øge effektiviteten og diversificere leverancerne. Den nye aftale med Rusland skal derfor, som vi altid siger, indeholde gensidige, juridisk bindende forpligtelser. Og sideløbende med den nye aftale og på kort sigt samarbejder vi med Rusland om at gøre den tidlige varslingsmekanisme mere effektiv. Vi skal også indføre overvågning og konfliktforebyggelse og -løsning, og dette skal også omfatte Belarus og Ukraine.

Vi ved, at Rusland er en meget vigtig energipartner for os, som bidrager med 40 % af den gas, vi importerer, og 20 % af den gas, vi forbruger. Der er som sagt tale om et forhold præget af gensidig afhængighed. Eftersom vi udgør mere end to tredjedele af deres eksportindtægter – som yder et meget stort bidrag til Ruslands økonomiske udvikling – er det vigtigt, at der ikke sker en gentagelse af begivenhederne i januar, og derfor samarbejder vi både med ukrainerne og russerne for at forhindre dette.

Vi er ikke altid enige i spørgsmålet om menneskerettigheder. På den ene side har EU og Rusland nogle fælles internationale forpligtelser som følge af de instrumenter, vi har underskrevet sammen i FN, OECD og Europarådet. Disse forpligtelser afspejler værdier og omfatter også en forpligtelse til at respektere beslutningerne fra de forskellige organer. Dette gælder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men det er også åbenlyst, at EU og Rusland fortolker forpligtelserne forskelligt.

EU og Rusland har valgt dialogens vej i disse spørgsmål, og det er den rette vej. Dette betyder, at vi også skal lytte til den bekymring, som russerne nogle gange give udtryk for i forbindelse med udviklingen inden for EU, f.eks. spørgsmålet om russisktalende mindretal.

Men det er også, som rådsformanden sagde, korrekt, at der hersker stor bekymring over den manglende respekt for menneskerettigheder i Den Russiske Føderation, og de gentagne tilfælde af angreb på fortalere for menneskerettigheder, journalister og andre stiller Rusland i et dårligt lys.

Vi tager regelmæssigt disse spørgsmål op over for de højtstående myndigheder: jeg selv over for Sergey Lavrov og Kommissionens formand hr. Barroso over for sine samtalepartnere. Vi gør det også ved vores halvårlige samtaler om menneskerettighederne. Diskussionerne på det bilaterale møde mellem hr. Barroso og præsident Medvedev den 6. februar omfattede også en drøftelse af menneskerettigheder.

Præsident Medvedev foreslog selv, at disse drøftelser skulle fortsætte ved topmødet den 21.-22. maj, og det vil vi holde ham fast på. Angrebet på menneskerettighedsaktivisten Lev Ponomarev i aftes er den seneste påmindelse om, hvor vanskelig situationen er for menneskerettighedsfortalere i Rusland. Men lad mig sige, at de to områder klart afspejles i det forhandlingsmandat, Rådet har givet Kommissionen. De er begge med, og det er indholdet af vores mandat. Derfor mener jeg, at det rigtige er at følge op på dette mandat, og som sagt er vi altid parate til at aflægge rapport om opfølgningen på vores forhandlinger, således som vi netop har gjort det.

  Janusz Onyszkiewicz, ordfører. − (PL) Fru formand! Jeg vil gerne minde kritikerne af denne betænkning om, at det ikke er en betænkning om Rusland. Formålet med denne betænkning er at foreslå Kommissionen, hvilke spørgsmål den bør tage op ved bilaterale samtaler og forhandlinger, og hvilke områder den især skal fokusere på. Derfor indeholder betænkningen ingen henvisninger til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og præsident Medvedevs plan. En sådan henvisning ville faktisk ikke have været på sin plads. Det er et helt andet spørgsmål. Det skal behandles inden for rammerne af OSCE sammen med USA, men ikke inden for rammerne af de bilaterale forbindelser med Rusland. Desuden kan forslag af denne art ikke omfatte vores egen kritik og f.eks. vurderinger af menneskerettighedssituationen i EU. Disse spørgsmål skal derfor tages op ved samtaler med russerne, og de vil blive brugt til at identificere forskellige problemer, når dette er hensigtsmæssigt. Det var en ting, jeg gerne ville slå fast.

Mit andet punkt er generelt og drejer sig om selve arten af samtalerne. Jeg vil gerne påpege, at man i denne betænkning undgår betegnelser som strategisk partnerskab. Det er der gode grunde til, nemlig at dokumentet om Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESFP) indeholder følgende tekst i afsnittet om Rusland:

(Ordføreren citerede teksten på engelsk)

rapporteur. − "der er ingen muligheder for et strategisk partnerskab, hvis værdierne demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet ikke er fælles og respekteres fuldt ud; opfordrer [derfor] Rådet til at sætte disse værdier i centrum af de igangværende forhandlinger om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale".

rapporteur. − (PL) Derfor er holdningen helt klar. Jeg mener, at vi skal huske på, hvad formålet med denne betænkning er, og hvilken slags budskab, den skal sende til Kommissionen. Endelig vil jeg sige til fru Bobošíková, at det var kosakkerne, der skrev til sultanen, og ikke omvendt.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen, torsdag den 2. april 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Călin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over Janusz Onyszkiewicz’ betænkning om forbindelserne mellem EU og Rusland. Jeg mener, at EU's forbindelser med Moskva skal etableres på et pragmatisk grundlag, og at vi skal undgå forudfattede meninger.

For det første er der behov for et egentligt samarbejde inden for energiforsyning, hvilket er af interesse for begge parter. Men for at opnå dette er det vigtigt, at der hersker solidaritet blandt EU's medlemsstater, således at disse kan gøre fælles front under forhandlingerne med Moskva om gasimport. Kun på denne måde kan vi sikre de europæiske borgere forsyningssikkerhed med gas til rimelige priser. Det er vores ansvar at undgå at udløse en ny gaskrise.

For det andet skal vi samarbejde med Moskva om en fælles løsning på problemerne vedrørende vores fælles naboskab og forbindelserne med Republikken Moldova, Ukraine, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Denne fremgangsmåde skal være baseret på standarderne inden for international ret med respekt for staternes integritet og suverænitet, så vi undgår alle autoritære tendenser. Vi skal gøre fremskridt med bilæggelsen af uløste konflikter som i Transnistrien, Ossetien og Abkhasien.

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Rusland er en meget vigtig partner for EU. EU forventer, at vores partnere samarbejder med os på en pålidelig og ærlig måde.

Gensidig afhængighed kan være til gensidig gavn, men sådan er det ikke nødvendigvis. Det omvendte kan også være tilfældet, og dette kan være en kilde til uro og konflikt. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at økonomisk samarbejde, sikkerhed, energisikkerhed, respekt for principperne for menneskerettigheder og demokrati bliver et positivt og konstruktivt træk i vores forhold. Det afhænger af russerne, hvorvidt dette rent faktisk vil blive til virkelighed. Rusland kan vælge Vestens værdier og standarder. Ingen vil tvinge Rusland til at foretage et sådant eller noget andet valg. Rusland skal vælge selv. Men en ting står imidlertid helt klart for mig, og det er, at Europa ikke vil ændre sine værdier efter anmodning fra Rusland eller noget andet land. Vi er konsekvente eller endda stædige, men ikke fordi en anderledes handlemåde ville betyde, at vi opgav vores værdier.

Hvis Europa fraveg sine grundlæggende værdier, ville det ikke længere være Europa. Derfor anerkender vi f.eks. altid Georgiens territoriale integritet. Vi handler ikke på denne måde ud af nogen særlig affektion for Georgiens befolkning. Vores holdning er baseret på loyalitet over for de principper, som vores verden er baseret på. At handle til skade for denne verden ville svare til at begå selvmord. EU ønsker på ingen måde et sådant resultat, og jeg formoder, at det samme gælder Rusland.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Man kan helt klart sige, at den seneste gaskrise og konflikten i Georgien har skabt nye spændinger i forholdet til Den Russiske Føderation.

Rusland skal holde op med at udnytte situationer af denne art på en måde, der ikke er i overensstemmelse med de internationale procedurer, og afstå fra at skabe nye indflydelsessfærer.

Samtidig skal EU gøre den nødvendige indsats for at mindske sin energiafhængighed af Rusland så meget som muligt.

Men det gælder ligeledes, at Rusland er en af EU’s naboer og en vigtig aktør på den internationale arena. Der findes et stort økonomisk potentiale i EU’s relationer med Rusland, som EU ikke har råd til at gå glip af, navnlig i det nuværende globale klima.

Derfor skal vi fortsat investere i dialog og samarbejde med Den Russiske Føderation og udforme en sammenhængende strategi baseret på fælles og gensidigt gavnlige forpligtelser.

Dette samarbejde kan kun blive vellykket, hvis EU taler med én stemme og forpligter sig til en dialog, som er underlagt visse betingelser, men som samtidig er konstruktiv, baseret på fælles værdier, respekt for menneskerettigheder, grundlæggende friheder og gældende internationale normer.

  Katrin Saks (PSE), skriftlig. – (ET) Forbindelserne mellem EU og Rusland led et alvorligt knæk sidste år. I dag, efter begivenhederne i Georgien, og efter Ruslands anerkendelse af enklaverne Abkhasien og Sydossetien, Ruslands ønske om at opbygge et fælles sikkerhedsområde med EU, er parternes synspunkter i spørgsmål vedrørende Kosovo og det fælles naboskab mere forskellige end nogensinde. Fortsatte stridigheder med gasleverandører og politiseringen af energiressourcerne styrker ikke tilliden.

Jeg er glad for, at min kollega hr. Onyszkiewicz i sin betænkning opfordrer Rusland til at bekræfte de forpligtelser, man har indgået på internationalt plan, navnlig som medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, og udtrykker bekymring over for den russiske regering vedrørende menneskerettighedssituationen og det stadig mindre civilsamfund i Rusland. I sin betænkning har Parlamentet også henledt opmærksomheden på situationen for mindretal, der bor i Den Russiske Føderation, og opfordrer den russiske regering til at sikre, at kulturen og sproget hos indfødte befolkninger, der bor i Den Russiske Føderation, kan overleve og udvikle sig bæredygtigt.

EU's forbindelser med Rusland skal være baseret på partnerskab og ikke på konfrontation. Vores forbindelser med Rusland er af afgørende betydning for et pragmatisk samarbejde, og vores samarbejde har hidtil gavnet den internationale stabilitet. Samtidig skal dette partnerskab være baseret på følgende værdier: demokrati, markedsøkonomi, fremme af menneskerettigheder og ytringsfrihed, ikke kun kommercielle interesser og ikke kun at se én ting i forbindelse med disse interesser, mens man stædigt lukker øjnene for andre.

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. – (EN) Forbindelserne mellem Den Russiske Føderation og EU har været ude for adskillige udfordringer i de senere år. Efter at konflikten mellem Rusland og Georgien brød ud i august sidste år, kunne man være fristet til at føle, at gode hegn giver gode naboer. I dette tilfælde er jeg glad for, at talemåden var forkert, og at den tidligere formand for Det Europæiske Råd, Nicolas Sarkozy, mæglede i krisen med stor succes.

Efter jerntæppets fald har EU fået en tæt gensidig afhængighed med Den Russiske Føderation, som bør bruges til at indføre en fælles forståelse af demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, idet man samtidig fostrer pålidelige økonomiske forbindelser. Hyppige uoverensstemmelser i de senere år har fjernet vores fokus fra at gøre fremskridt i retning af dette mål, og dialogen mellem de to parter er snarere blevet iskold i form af et "pragmatisk samarbejde."

Jeg støtter i høj grad forslaget fra Rådet og Kommissionen om fortsat at insistere på en aftale baseret på et fælles engagement i menneskerettigheder, som det hedder i betænkningen, fordi hvis vi ikke har nogen fælles værdier, vil vi efter al sandsynlighed ende i endnu en uventet krise, der kræver hasteforanstaltninger.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. – (DE) Den nye omfattende partnerskabsaftale mellem EU og Rusland er efter min mening særdeles velkommen.

Rusland er EU’s tredjestørste handelspartner og har stor strategisk betydning for Europas energiforsyning. Aftalen med Den Russiske Føderation skaber grundlaget for et forbedret samarbejde mellem de to parter.

I lyset af EU's og Ruslands betydning for hinanden må aftalen imidlertid ikke blot være en politisk hensigtserklæring. Vi skal også kunne sikre, at den gennemføres. I Parlamentets henstilling til Det Europæiske Råd understreger man især betydningen af at beskytte menneskerettighederne og frie medier i Rusland. Da vi har til hensigt gradvist at bygge videre på vores forhold inden for økonomi, sikkerhedspolitik og uddannelsespolitik, er det kolossalt vigtigt, at alle vores partnere respekterer de europæiske værdier. Det er den eneste løsning, hvis partnerskabet mellem Rusland og EU skal udvikles til begge parters tilfredshed.

  Czesław Siekierski (PPE-DE), skriftlig. – (PL) At sikre en ny aftale mellem EU og Rusland er en af de største udfordringer, som EU’s diplomater står over for. Europa-Parlamentets rolle består i at levere et aktivt input til aftalens indhold og art. Betænkningen indeholder en detaljeret analyse af de vigtigste aspekter af forholdet mellem EU og Rusland. Den indeholder navnlig en tilbundsgående undersøgelse af problemerne i vores nuværende forhold.

Jeg mener, at vi ved at vedtage betænkningen vil tage et betydningsfuldt skridt i retning af en ny partnerskabsaftale mellem EU og Rusland. De centrale elementer i en sådan aftale bør gøres til genstand for en detaljeret høring og ligeledes kontante forhandlinger mellem parterne i den nye aftale. I betænkningen henvises der til en række problemer, som det især er vigtigt for enkelte lande at finde en løsning på. Jeg vil gerne minde om problemerne i samhandelen mellem Polen og Den Russiske Føderation. Problemer af denne art kan kun løses, hvis EU indtager en fælles holdning.

Betænkningen indeholder en omfattende liste over spørgsmål, der skal løses. Det bliver ikke muligt at nå frem til et kompromis om alle disse spørgsmål på kort sigt, til dels på grund af kulturelle og sociale forskelle.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Rusland er et land, hvor de grundlæggende principper om demokrati ofte ikke overholdes. Det krænker notorisk menneskerettighederne og indskrænker ytringsfriheden, herunder meningsfriheden. Præsident Medvedev og premierminister Putin udøver deres indflydelse over de russiske medier. De kan derfor ikke tjene deres grundlæggende formål, som er at formidle information på en troværdig måde.

Vi skal ikke desto mindre huske på, at Rusland er en af vores vigtigste partnere. Rusland spiller en førende rolle på den internationale scene. Landet er også en vigtig energileverandør og en vigtig handelspartner.

Efter min mening bør vi kritisere Rusland højt og tydeligt. Vi skal kritisere landet for manglerne med hensyn til demokrati, for dets manglende respekt for borgerlige friheder og for at krænke andre staters territoriale integritet og suverænitet. Vi bør opfordre Rusland til at respektere de nationale mindretals rettigheder og til at overholde de internationale traktater, man har underskrevet. Jeg henviser til FN-chartret, den europæiske menneskerettighedskonvention og energichartertraktaten. Samtidig bør vi imidlertid huske på, at partnerskabet med Rusland er et meget vigtigt anliggende for EU og for hele Europa.