Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 1. april 2009 - Bruxelles

21. Uddannelse af indvandrerbørn (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er kortfattet forelæggelse af betænkning (A6-0125/2009) af Takkula for Kultur- og Uddannelsesudvalget om uddannelse af indvandrerbørn (2008/2328(INI)).

  Hannu Takkula, ordfører. − (FI) Hr. formand! EU har en moralsk pligt til at sørge for, at alle, også indvandrerbørn, får ret til en god uddannelse. Alle børn skal have ret til at få en uddannelse, som skal være gratis og obligatorisk, i det mindste på grundskoleniveau. Børn skal kunne få en generel uddannelse, som skaber lige muligheder for at udvikle deres evner – deres individuelle dømmekraft, moral og sociale ansvar – så de kan blive til harmoniske, ansvarlige samfundsmedlemmer.

De, der har ansvar for uddannelse og opsyn med børn, skal som retningsgivende princip se på, hvad der er bedst for barnet. Dette begynder naturligvis i hjemmet og med forældrene, men skole og samfund skal også spille en støttende rolle i barnets opdragelse og derved gøre det muligt for eleverne at udvikle en harmonisk personlighed.

Jeg er bekymret på grund af nogle undersøgelser om indvandrerbørn, der for nylig er blevet offentliggjort. De viser, at det nogle steder er meget svært for dem at komme i skole, og at man i nogle samfund har oprettet skoler, hvor alle elever er indvandrerbørn. Det har naturligvis resulteret i, at andre familier har flyttet deres børn væk fra den lokale skole, så de ikke skulle gå i samme skole som indvandrerbørnene. Det er en trist situation og har ført til meget lave uddannelsesstandarder og skoleresultater for indvandrerbørn. Et andet resultat er den meget hurtige udskiftning af lærerstaben i skoler med en høj koncentration af indvandrerbørn.

Dette er ikke den udvikling, vi havde håbet på, og vi skal skabe grundlaget for, at indvandrerbørn kan blive integreret i samfundet på den bedst mulige måde. Vi skal også sikre, at skolerne har tilstrækkelige ressourcer, og her tænker jeg på kvantitative ressourcer i form af lærere, og også økonomiske ressourcer, og vi skal påtage os ansvaret for at udvikle læreruddannelser og praktikuddannelser. For at kunne tage hånd om indvandrerbørn på en integreret, bæredygtig måde skal vi følge en holistisk tilgang. Vi har også brug for specielle investeringer og flere ressourcer til læreruddannelse og hele uddannelsessystemet.

Jeg ved, at dette område henhører under medlemsstaternes kompetence, men det er også gennem åben koordination fra Parlamentets og EU's side, at vi skal tilskynde medlemsstaterne til at handle, for jeg er sikker på, at vi alle ønsker at give indvandrerbørn en god uddannelse, så de kan integreres i samfundet. På den måde undgår vi den beklagelige tendens til social udelukkelse, som vi er vidne til i dag for mange indvandrerbørns vedkommende. Dette fører ofte til arbejdsløshed samt til kriminalitet og en masse andre uønskede følger.

Det er også bekymringsvækkende i henseende til arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, at personer, der bor i EU's medlemsstater, ikke ønsker at flytte til et andet land for at arbejde dér, fordi det er umuligt at få god, ordentlig undervisning af god kvalitet til deres børn i det pågældende land. Derfor skal vi rette opmærksomheden mod dette forhold og sikre, at der findes et system med undervisning af høj kvalitet for alle børn og unge i alle EU's medlemsstater.

Børn og unge er vores fremtid – vores mest værdifulde aktiv. Deres navn er "I dag" og ikke "I morgen", og jeg håber, at vi i EU kan være fælles om det princip, at alle børn har ret til en integreret, sikker fremtid og en god uddannelse.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg bifalder denne initiativbetænkning og vil frem for alt på vegne af mig selv og min kollega, kommissær Figel', takke hr. Takkula, ordføreren, og Kultur- og Uddannelsesudvalget for det arbejde, de har lagt i den.

Kommissionen er enig i, at det stigende antal børn med indvandrerbaggrund giver uddannelsessystemet i de fleste medlemsstater store udfordringer.

Uddannelse er nøglen til integrationsprocessen. Erhvervelse af kvalifikationer er afgørende, hvis vi ønsker at sikre vores borgeres fremtid i et videnbaseret samfund, et samfund med et stigende konkurrencepres. Men det er lige så vigtigt, at skolerne som socialt eksperiment skaber grundlag for gensidig viden og forståelse, hvilket er afgørende forudsætninger for, at vi kan forbedre vores sameksistens.

Elever med indvandrerbaggrund har imidlertid store problemer i Europa i øjeblikket. Indvandrerbørn står ofte over for et dobbelt problem. På den ene side har de ikke nok viden om værtslandets sprog, og på den anden har de lav samfundsøkonomisk status. Sammenlignet med indfødte elever klarer indvandrerbørn sig dårligt i skolen, går tidligere ud af skolen og tager ikke så ofte en videregående uddannelse.

Derfor understreges det i betænkningen, at det er vigtigt at give indvandrerbørn den rette hjælp til at lære værtslandets sprog, samtidig med at man styrker deres oprindelige sprog og kultur. Det er også vigtigt at deltage i børnehaveklasseundervisning for at sikre en vellykket integration i uddannelsessystemet på et tidligt tidspunkt og udligne samfundsøkonomiske og sproglige forskelle. Under alle omstændigheder skal lærerne have de nødvendige kvalifikationer, der er meget vigtige i et multikulturelt miljø. Mobilitet skal være en nøglekomponent i læreruddannelsen og den faglige udvikling.

Det glæder mig, at der er så bred enighed om disse spørgsmål. Og vi er også enige om, at vi nu skal omsætte alle vores gode hensigter til praksis og forbedre indvandrerbørns uddannelsesmuligheder. Vi skal derfor støtte medlemsstaterne, så de kan give alle en god uddannelse og samtidig aktivt forebygge samfundsøkonomisk marginalisering af nogle elever. Vi skal bistå medlemsstaterne med at give skolerne de rette værktøjer, så denne udfordring, det multikulturelle samfund og flersprogethed, kan udnyttes til fordel for disse skoler.

Skolesystemernes indhold og tilrettelæggelse er naturligvis rent nationale anliggender, og Kommissionen påtænker ikke på nogen måde at gribe ind i disse kompetencer. Men samtidig vil jeg sige, at en vellykket integration af indvandrerbørn er noget, der vedrører Europa som helhed. Vi kan lære meget af hinanden, og det skal vi også. Deres betænkning er et vigtigt skridt i retning af at vise, hvad der kan gøres helt konkret for at hjælpe medlemsstaterne på dette område.

  Formanden. – Forhandlingen er nu afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Uddannelse og indvandring hænger tæt sammen, fordi indvandringen både inden for EU's grænser og til EU er steget betydeligt i de senere år, og der er en række forhold, som vi bør se nærmere på i de kommende år.

Jeg er også enig i, at direktiv 77/486/EF er forældet. Vi må ikke glemme, at direktivet stammer fra 1977, og EU har været inde i en rivende udvikling siden da. Bare for at nævne et eksempel kom mit land, Rumænien, med i EU over 20 år senere, og jeg synes ikke, at dette direktiv løser vores problemer. Der opstår flere og flere spørgsmål relateret til indvandring, og jeg tilslutter mig hr. Takkulas forslag om at ændre dette direktiv. Jeg vil endda gå et skridt videre og foreslå, at vi vedtager et nyt direktiv, som skal handle om indvandrerbørns uddannelse.

  Corina Creţu (PSE), skriftlig. – (RO) Den stigende indvandring i EU, også inden for EU's grænser, har en række store kulturelle, økonomiske og sociale følger. Derfor er det af afgørende betydning at sikre indvandrere lige muligheder og fokusere mere på at bekæmpe forskelsbehandling. Romaernes situation taler for sig selv – de er et helt specielt tilfælde med deres egne svære problemer, der er i en klasse for sig.

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på de vanskeligheder, der opstår for børn, hvis forældre arbejder i udlandet, og som har vanskeligt ved at blive integreret i et udenlandsk uddannelsesmiljø, og at dette påvirker arbejdskraftens mobilitet.

At støtte en hurtig integration af børn kan derfor bidrage til at hindre, at indvandrere bliver ghettoiseret, især da man har konstateret, at indvandrerbørns uddannelsesniveau og sociale og økonomiske situation er dårligere end andre børns, og der er derfor behov for en indsats på dette område. Jo bedre vilkårene er for at få dem integreret så hurtigt som muligt i det udenlandske uddannelsesmiljø, jo større er deres chancer for at få succes med deres uddannelse og på arbejdsmarkedet.

At lære værtslandets sprog og blive assimileret i lokalsamfundet må dog ikke være ensbetydende med, at de mister deres egen kulturarv.

  Gabriela Creţu (PSE), skriftlig. – (RO) Et af EU's grundprincipper er den frie bevægelighed, som tillader borgerne at arbejde og studere i og rejse til et andet land. Det er vigtigt, at vi betragter social integration af interne indvandrere som hele samfundets ansvar. Indvandrerbørns uddannelse er et skridt i denne retning.

Indvandrerbørns uddannelse skal betragtes som en forbedring af, hvordan de europæiske samfund fungerer i det daglige, og som en kulturel berigelse. Jeg synes derfor, der skal etableres et samarbejde mellem værtslandet og oprindelseslandet, hvor sidstnævnte aktivt skal inddrages i at bevare dette lands sprog og kultur.

Vi støtter undervisning i indvandrerbørnenes modersmål som andet fremmesprog i værtslandets skoler i områder med store indvandrersamfund. Rekrutteringen af lærere fra de relevante samfund er blot én måde at sikre, at disse børn har kontakt med kulturen i deres oprindelsesland, og at der sker en udveksling af erfaringer med indvandring.

  Ioan Lucian Hămbăşan (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Kommissionens grønbog rejser en række spørgsmål om en af de største udfordringer, som medlemsstaterne står over for i tiden, nemlig uddannelse af indvandrerbørn. Utrolig mange rumænske børn bor med deres forældre i en anden medlemsstat, og det er vigtigt for dem at bevare deres identitet og få mulighed for at lære både sproget i det land, de bor i, og også deres modersmål. Vi skal støtte tolerance og forståelse og i fællesskab finde løsninger, der sikrer, at der tilbydes undervisning i indvandrernes modersmål. Disse børn skal have samme rettigheder som andre børn. Det er et faktum, at deres vanskelige økonomiske situation kan føre til marginalisering, for tidlig afgang fra skolesystemet og vold. Det er netop grunden til, at vi skal hjælpe medlemsstaterne med at finde løsninger. Børn er vores dyrebareste ressource. De er vores samfunds fremtid, uanset hvilken baggrund de kommer fra.