Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 1. april 2009 - Bruxelles

22. Anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0186/2009) af Vălean for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Indre Anliggender om anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (2008/2184(INI)).

  Adina-Ioana Vălean, ordfører. − (EN) Hr. formand! Af alle de grundlæggende rettigheder, som EU-borgere har, er den, som mest forener os alle, retten til fri bevægelighed i EU.

Denne ret, der er knæsat i traktaterne, er gennemført med direktiv 2004/38/EF, som fastlægger både betingelserne og begrænsningerne for EU-borgere og deres familiemedlemmer med hensyn til at færdes og opholde sig frit i EU's medlemsstater.

Pr. 1. januar 2006 har over 8 mio. EU-borgere udnyttet denne ret til at bo i en anden medlemsstat, og mange flere millioner har brugt den til at rejse rundt i EU.

Som Parlamentets ordfører for evalueringen af dette direktiv må jeg sige, at den konkrete anvendelse af borgernes ret til fri bevægelighed undermineres kraftigt af medlemsstaterne, som skaber hindringer herfor i strid med traktaterne og direktivet.

For så vidt angår medlemsstaternes gennemførelse af direktivet i national lovgivning, kan vi for det første i bedste fald sige, at den er dårlig. Kommissionen påpeger i lighed med to særskilte undersøgelser bestilt af Parlamentet en række problemer, herunder krænkelser af EU-borgernes centrale rettigheder. Disse problemer er beskrevet i min betænkning.

Der findes mange ubegrundede administrative byrder, især for familiemedlemmer fra tredjelande. Her kan jeg nævne indrejsekrav og langvarige forsinkelser i de administrative procedurer, manglende anerkendelse af retten til fri bevægelighed for visse registrerede partnere, herunder par af samme køn, undtagelser af hensyn til den offentlige orden begrundet i hensyn til økonomi eller sikkerhed, som ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket medfører misbrug af udvisninger, samt forskelsbehandling af visse statsborgere og etniske mindretal i relation til de rettigheder, de har i henhold til direktivet.

Til dem, der vælger udelukkende at fokusere på krænkelser eller misbrug af denne ret, er jeg for det andet enig i, at disse er væsentlige aspekter, men jeg vil gerne understrege, at direktivets artikel 35 allerede giver medlemsstaterne mulighed for at bekæmpe dette misbrug, f.eks. proformaægteskaber eller bedrageri – den skal bare udnyttes.

Jeg vil også gerne nævne, at jeg har arbejdet konstruktivt sammen med de nationale parlamenter, Kommissionen og ordføreren fra Retsudvalget, fru Frassoni, som alle deler min bekymring over førnævnte problemer med gennemførelsen af direktivet og behovet for, at alle parter skal bidrage til at løse dem her og nu.

Jeg opfordrer i min betænkning også til, at der træffes en række foranstaltninger til imødegåelse af disse problemer. Et af de vigtigste og mest presserende initiativer, der skal tages, er, at Kommissionen skal udarbejde omfattende retningslinjer for direktivets gennemførelse. Disse retningslinjer skal skabe klarhed over fortolkningen af begreber som "tilstrækkelige midler" og "offentlig sikkerhed". Derefter er det op til medlemsstaterne at gennemføre disse retningslinjer og gerne inden udgangen af 2009.

Diskriminerende overgangsordninger, der begrænser bevægeligheden for arbejdstagere fra medlemsstater, som kom med i EU efter 2004, skal nu endelig ophæves eller revideres.

Der skal afsættes flere midler til lokale integrationsforanstaltninger for EU-borgere, der bor i andre medlemsstater, og endelig må Kommissionen ikke tøve med at indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater, som ikke overholder direktivet.

Vi er nødt til at erkende, at medlemsstaterne nu skal gennemføre og anvende direktivet korrekt, så vi hurtigst muligt kan få løst disse og andre problemer. De må ikke søge at undslippe deres ansvar for den frie bevægelighed ved at bede om en revision med det formål at udvande direktivet. Parlamentet er kraftigt imod en sådan revision og takker Kommissionen, fordi den indtager samme holdning.

Det er på tide, at medlemsstaterne og Rådet sikrer, at Europa er et sted, hvor ikke kun kapital og varer, men også borgere kan bevæge sig frit. Uden fri bevægelighed, intet Europa.

Til sidst vil jeg gerne sige, at jeg vil stille et mundtligt ændringsforslag til en fodnote i min betænkning for at få fjernet enhver undskyldning for dem, der er imod fri bevægelighed af nationalistiske, racistiske eller fremmedfjendske grunde, men som ikke tør sige det åbent, for at stemme imod min betænkning.

Ved morgendagens afstemning ved navneopråb finder vi ud af, hvem der støtter Europa og unionsborgerskabet, fri bevægelighed og borgernes rettigheder uden diskrimination – og hvem der ikke gør.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren hjerteligt for denne fortræffelige betænkning og også for det forbilledlige, konstruktive samarbejde på et meget vanskeligt og følsomt område.

Borgernes frie bevægelighed er en af de mest grundlæggende frihedsrettigheder i EU's indre marked. Denne frihed er grundlaget for det indre markeds funktion og dermed også for den europæiske økonomis konkurrenceevne. Vi må helt klart erkende, at manglerne i gennemførelsen af fællesskabslovgivningen på dette område strider mod de principper, der udgør grundlaget for Europa. Det er derfor et helt afgørende spørgsmål.

Jeg glæder mig derfor over denne betænkning, der supplerer Kommissionens rapport af 10. december 2008 om anvendelsen af direktiv 2004/38/EF. Det glæder mig, at næsten alle konklusionerne i Parlamentets betænkning stemmer overens med Kommissionens rapport.

Vi har nu et fuldstændigt billede af medlemsstaternes omsætning og gennemførelse af direktivet i praksis, og jeg mener derfor, at tiden er kommet til at gå over til handling. Det understreges med rette i betænkningen, at ansvaret for en korrekt omsætning og anvendelse af direktivet ligger hos medlemsstaterne. Kommissionen opfordres dog til at tage initiativ på forskellige områder. Jeg vil derfor gerne forklare, hvor Kommissionens umiddelbare prioriteringer ligger i denne sag.

Kommissionen nærer store forventninger til en fuldstændig, korrekt anvendelse af direktivet. Dette er en af prioriteringerne i den 25. årsrapport fra Kommissionen om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2009).

Kommissionen vil fortsat arbejde for at sikre, at direktivet omsættes korrekt og anvendes i hele EU. I de kommende måneder vil vi afholde bilaterale møder med medlemsstaterne, hvor vi vil drøfte de ekstremt mange tilfælde af ukorrekt gennemførelse og anvendelse. Hvis der ikke kan opnås tilfredsstillende fremskridt, vil Kommissionen ikke tøve med øjeblikkelig at indlede overtrædelsesprocedurer mod de pågældende medlemsstater.

Kommissionen vil tilbyde information og hjælp til både medlemsstaterne og borgerne selv. Dette kan bl.a. ske ved at udstede retningslinjer for en række områder, der har vist sig at være problematiske i relation til gennemførelsen eller anvendelsen af direktivet, f.eks. udvisning og håndtering af overtrædelser. Retningslinjerne vil også behandle de områder, der betegnes som problematiske i Parlamentets betænkning.

Kommissionen vil fortsat på det tekniske plan samarbejde med medlemsstaterne i ekspertgrupperne for at få defineret problemerne og afklaret fortolkningsspørgsmål i relation til direktivet.

Jeg må dog i denne sammenhæng sige, at Kommissionen ikke kan tilslutte sig ændringsforslag 23. Formålet med dette forslag er at indføre besøg på stedet af ekspertgrupper og indføre et gensidigt evalueringssystem baseret på disse besøg. Må jeg gøre Dem opmærksom på, at sådanne revisioner normalt udføres under den tredje søjle, men ikke er omfattet af fællesskabslov. De juridiske og administrative traditioner og løsninger, som medlemsstaterne vælger til at gennemføre direktivet, betyder, at den forventede merværdi ved en sådan gennemgang ville være temmelig begrænset. De ved jo alle, at medlemsstaterne frit kan vælge formen og metoderne for deres gennemførelse af direktiverne.

Kommissionen vil dog fortsat være særlig opmærksom på formidlingen af information om direktivet, udsende ajourført, forenklet vejledning til borgerne og bruge internettet til at formidle information. Den vil ligeledes opfordre medlemsstaterne til og hjælpe dem med at informere deres borgere om deres rettigheder gennem oplysningskampagner.

Kommissionen er rede til at respektere langt de fleste af forslagene i Parlamentets betænkning. Tak til Parlamentet for dets støtte og forslag til, hvordan vi sikrer korrekt anvendelse af dette vigtige direktiv, der handler om intet mindre end den korrekte gennemførelse af en af de fire grundlæggende frihedsrettigheder i europæisk integration.

  Formanden. – Forhandlingen er nu afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Alin Antochi (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg støtter fuldt ud fru Văleans betænkning om anvendelsen af direktiv 2004/38/EF, især i lyset af de nylige hændelser i en række medlemsstater, som har understreget, at der sker åbenlyse overtrædelser af en af de fire grundlæggende rettigheder, nemlig borgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

Den mangelfulde eller endog helt manglende gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes nationale lovgivning har desuden resulteret i en række overtrædelser, som involverer administrative formaliteter og restriktiv fortolkning af de retlige bestemmelser vedrørende "personer med ulovligt ophold", kulminerende i uretfærdig tilbageholdelse og udvisning af europæiske borgere. Men løsningen er ikke at lukke grænserne, men i stedet at gennemføre konkrete foranstaltninger, der letter borgernes integration i de forskellige europæiske samfund.

Denne betænkning er efter min opfattelse et væsentligt bidrag til overvågningen af gennemførelsen af de forordninger, der er nævnt i direktivet, hvis medlemsstaterne og Kommissionen kan samarbejde herom.

Det er i dag alle europæeres ønske at bo i et EU, hvor grundlæggende værdier såsom borgernes frie bevægelighed respekteres. Men vi må ikke glemme, at vi alle skal bidrage til at nå dette mål.