Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 21. april 2009 - Strasbourg

17. Det indre marked for elektricitet – Agentur for samarbejde mellem energimyndigheder – Betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling – Det indre marked for naturgas – Betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet – Mærkning af dæk i forbindelse med brændstofeffektivitet – Bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

– indstilling ved andenbehandling (A6-0216/2009) af fru Morgan, for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (14539/2/2008 – C6-0024/2009 – 2007/0195(COD));

– indstilling ved andenbehandling (A6-0235/2009) af hr. Chichester, for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (14541/1/2008 – C6-0020/2009 – 2007/0197(COD));

– indstilling ved andenbehandling (A6-0213/2009) af hr. Vidal-Quadras, for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 (14546/2/2008 – C6-0024/2009 – 2007/0195(COD));

– indstilling ved andenbehandling (A6-0238/2009) af hr. Mussa, for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (14540/2/2008 – C6-0024/2009 – 2007/0195(COD));

– indstilling ved andenbehandling (A6-0237/2009) af hr. Paparizov, for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (14548/2/2008 – C6-0024/2009 – 2007/0195(COD));

– betænkning (A6-0218/2009) af hr. Belet, for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (KOM(2008)0779 – C6-0411/2008 – 2008/0221(COD));

– betænkning (A6-0254/2009) af fru Ţicău, for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (KOM(2008)0780 – C6-0413/2008 – 2008/0223(COD)).

  Eluned Morgan, ordfører. − (EN) Fru formand! Denne energipakke er kulminationen på flere års hårdt arbejde, og Parlamentet kan være meget stolt af de ændringer, der nu bliver indført. Vi bør især være stolte af, at EU's energiforbrugere nu for første gang er blevet sat i centrum for energidebatten, og problemet med energifattigdom er nu blevet erkendt på europæisk niveau. Den iboende interessekonflikt, der opstår, når en virksomhed både ejer transmission og produktion af elektricitet, er blevet behandlet, og reguleringsordningen for energimarkederne er blevet styrket.

Elektricitetsdirektivet, som jeg var ordfører for, indgår i en pakke på fem foranstaltninger, der skal forbedre el- og gasmarkedernes funktionsmåde på kontinentet, så markederne bliver bedre integreret og opererer på en mere retfærdig og mindre diskriminerende måde.

Lad mig give udtryk for min taknemmelighed over det kæmpe samarbejde om pakken, som de andre ordførere, skyggeordførerne, Kommissionen og det tjekkiske formandskab har lagt for dagen for at hjælpe os med at nå frem til en konklusion på det, der til tider har været en meget udfordrende debat.

Der er i lovgivningen blevet fremsat forskellige nye forbrugerbeskyttende foranstaltninger, herunder at forbrugerne skal kunne skifte til en ny leverandør inden for tre uger, at der i hver medlemsstat er et uafhængigt og effektivt klagesystem og retten til erstatning, hvis ydelsens kvalitetsniveau ikke overholdes. Lovgivningen skal også sikre, at privatkunderne i EU udstyres med intelligente målere inden 2020. Med de intelligente målere kan forbrugerne bedre føre kontrol med deres energiforbrug og øge energieffektiviteten, hvilket derved bidrager til at reducere energiudgifterne og mindske CO2-emissionerne.

På Europa-Parlamentets initiativ indeholder den nye lovgivning også særlige beskyttelsesforanstaltninger for sårbare energiforbrugere, og problemet med energifattigdom vil nu for første gang skulle tages alvorligt.

Jeg vil gerne spørge kommissær Piebalgs, om han nu vil forpligte sig til at sikre, at EU's energiramme i fremtiden ud over at behandle forsyningssikkerhed, bæredygtighed og konkurrencedygtighed også får tilføjet et fjerde aspekt, nemlig rimelige priser, i alle fremtidige energipolitiske forslag. Det blev i en EU-støttet rapport for nylig konkluderet, at op mod 125 mio. borgere berøres af energifattigdom. Medlemsstaterne må nu træffe passende forholdsregler, så de hundreder, hvis ikke tusinder, af dødsfald blandt de fattigste privatkunder på kontinentet kan forhindres. Vi får også sat en stopper for den diskriminerende prissætning på forudbetalingssystemer.

Det mest kontroversielle punkt i pakken gik på, om der var behov for fuld ejerskabsmæssig adskillelse på energimarkederne, dvs. en fuldstændig adskillelse af transmissions- og produktionssystemerne. Markedsstrukturen i nogle medlemsstater indebærer, at transmissionssystemoperatører, som også udøver rettigheder over produktionen af elektricitet, indtager en monopolstilling, der ikke giver andre markedsdeltagere adgang til markedet, hvilket derved underminerer konkurrencen. Parlamentet har nu godkendt et kompromisforslag, der tillader ejerskab af både transmission og produktion, under forudsætning af at der indføres et kontrol- og magtbalancesystem, som kan løse den iboende interessekonflikt, der opstår. Mange af os har modstræbende accepteret kompromisforslaget, da vi mener, at vinden blæser i retning af en adskillelse af grossister, og disse integrerede virksomheder vil sandsynligvis blive adskilt uanset dette direktiv.

Kommissionens anstrengelser for at afsløre misbrug i nogle af virksomhederne begynder at give pote med eksempler på virksomheder som E.ON og RWE, der er gået med til at afhænde deres transmissionsnet som følge af undersøgelser af konkurrenceforholdene. Vi vil også se en styrkelse af de nationale reguleringsmyndigheder.

Jeg vil gerne takke alle for deres samarbejde, og jeg mener, at vi bør være stolte over det, vi har gjort for forbrugerne i EU.

  Giles Chichester, ordfører. − (EN) Fru formand! Denne pakke er forhåbentlig mere et tilfælde af "tredje gang, lykkens gang" end "igangværende arbejde". Jeg betragter den rolle, som agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder skal spille, som afgørende for fuldførelsen af det længe ventede indre marked for gas og elektricitet.

Under trepartsforhandlingerne blev jeg klar over, at de ændringsforslag, jeg fremsatte for Parlamentet, har væsentlig betydning for et retfærdigt og effektivt energimarked. Mit mål har været at oprette et agentur med øget uafhængighed og flere beslutningsbeføjelser. Hvis det skal kunne bidrage effektivt til udviklingen af et fælles konkurrencedygtigt energimarked, skal agenturet have flere beføjelser til at håndtere grænseoverskridende problemer og tilskynde til et effektivt samarbejde mellem transmissionssystemoperatører og nationale reguleringsmyndigheder.

Med flere beføjelser følger imidlertid et større ansvar og øget gennemsigtighed. Jeg tænker på det generelle princip om, at vi bør styrke agenturets uafhængighed ved at øge agenturets ansvarlighed, særligt over for Parlamentet, så det gøres mere effektivt og troværdigt. Jeg regner med, at det vil ske.

Jeg må sige, at nogle af de roller, som vi har givet agenturet, i højere grad virker rådgivende end konkrete, men vi har forsøgt at skabe grundlaget for en mere innovativ regulering ved at fokusere på områder, hvor der er behov for en indsats, men hvor agenturet ikke har de fornødne beføjelser til at handle.

Lad mig først fremhæve de øgede former for ansvarlighed, som vi har forhandlet om. Direktøren skal give møde for det relevante parlamentsudvalg både før udnævnelsen og under sin embedsperiode for at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål. På samme vis kan formanden for repræsentantskabet deltage i det kompetente udvalg og redegøre for deres arbejde. Parlamentet har ret til at udnævne to medlemmer til bestyrelsen. Det giver alt sammen agenturet et offentligt forum, hvor det kan blive hørt i forskellige spørgsmål efter eget valg.

Hvad angår de roller, jeg nævnte, mener jeg, at agenturet får rigelig mulighed for at skabe forandringer ved at overvåge det indre marked for gas og elektricitet, deltage i fastsættelsen af netregler, medvirke til gennemførelsen af retningslinjerne for de transeuropæiske energinet, overvåge fremskridtene for gennemførelsen af projekter om etablering af ny samkøringskapacitet, have beføjelse til at indrømme undtagelser fra kravene om investeringer i infrastruktur, overvåge gennemførelsen af de 10-årige netudviklingsplaner og afgive udtalelser og henstillinger til transmissionssystemoperatører sammen med andre aspekter, som jeg ikke har tid til at nævne her.

Endelig har vi indført krav om en strømlinet beslutningstagning. Jeg håber, at agenturet kan løfte de udfordringer, som vi har peget på. Vi har også gjort det muligt for Kommissionen at fremlægge sin rapport om agenturets arbejde og fremsætte forslag til de videre opgaver og funktioner, som agenturet kan varetage på baggrund af sine erfaringer.

Jeg vil gerne takke medordførerne, de to øvrige institutioner og især kommissæren for deres hårde og konstruktive indsats for at nå frem til den endelige kompromispakke. Jeg håber, at jeg har fået ordet som nummer to og ikke som nummer fem i klar erkendelse af forslagets ægte betydning.

  Alejo Vidal-Quadras, ordfører. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lægge ud med oprigtigt at takke ordførerne, skyggeordførerne, kommissær Piebalgs og ambassadør Reinišová for deres fremragende samarbejde i årets første tre måneder. Samarbejdet har været hoveddrivkraften bag det vellykkede resultat, som vi skal stemme om denne uge. Forhandlingerne har været lange, komplekse og til tider hårde, men jeg tror, at vi har formået at få en aftale på plads, som er tilfredsstillende for alle parter.

Hvad angår den samlede pakke, sådan som den er blevet forhandlet på plads, kan Parlamentet være stolt af den endelige tekst. Vores meget stærke enighed om ejerskabsmæssig adskillelse ved førstebehandlingen gav forhandlingsgruppen stor indflydelse under forhandlingerne. Det har gjort det muligt at sikre en meget strammere lovgivningsmæssig ramme, særligt i de lande, der har indført en model med uafhængige transmissionsoperatører, hvor de nationale reguleringsmyndigheders beføjelser styrkes og er uafhængige af regeringen og industrien. Denne nye rolle vil mindske risikoen for konkurrencefjendtlig adfærd, især i de tilfælde hvor vertikalt integrerede virksomheder misbruger deres dominerende stilling til at standse investeringer i ny kapacitet.

Derudover blev der opnået enighed om revisionsklausulen, der giver os mulighed for om få år at kontrollere, om alle modellerne lever op til vores mål om at oprette et fuldt ud konkurrencedygtigt og lovligt marked. Desuden har vi indført væsentligt flere forbrugerbeskyttende bestemmelser vedrørende bl.a. faktureringsoplysninger og bedre betingelser for at skifte leverandører.

Endelig har en anden stor succes været indførelsen af en ny bestemmelse i tredjelandsklausulen, hvor certificeringen af en transmissionssystemoperatør fra et tredjeland nu kan afvises, hvis forsyningssikkerheden i hele EU eller i en anden medlemsstat end den, der har krævet certificeringen, er truet.

Hvad angår elforordningen, vil jeg gerne gøre det klart, at denne forordning spiller en afgørende rolle, da den giver medlemsstaterne de nødvendige værktøjer til væsentligt at øge samkøringskapaciteten i EU, eftersom alle transmissionssystemoperatører skal fastsætte og indføre bindende netregler for udvekslinger, hvilket derved fjerner en af de vigtigste fysiske hindringer for fuldførelsen af det indre marked for elektricitet.

Den vedtagne tekst øger også den rolle, som agenturet for samarbejde mellem europæiske energireguleringsmyndigheder spiller i denne proces, i overensstemmelse med kravene ved førstebehandlingen i Europa-Parlamentet. Jeg må indrømme, at Parlamentet havde forventet et noget mere ambitiøst agentur. Vi er dog klar over, at det her kun er det første skridt på den lange vej mod en integration af de lovgivningsmæssige rammer.

Vi har formået at indføje en ny bestemmelse, så agenturet vil kunne fastsætte de grundlæggende betingelser for indrømmelsen af undtagelser for nye samkøringslinjer. Det er særlig relevant, da det er en af de vigtigste hindringer, som investorer i ny kapacitet støder på, når de har med forskellige medlemsstater at gøre. At være nødsaget til at skulle følge forskellige reguleringsprocedurer kan til tider føre til forvirrende resultater og afskrække investorerne, som f.eks. Nabucco.

Med forordningen bliver der også oprettet og givet en klar rolle til det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet, som får ansvaret for at udarbejde et udkast til netregler, der fremsendes til agenturet, og udvikle koordinerede mekanismer for beredskabssituationer, som de europæiske strømsvigt vi har været ramt af for nylig.

Jeg vil gerne slutte af med at takke det tekniske personale, hvis arbejde har bevirket, at vi kunne nå til en aftale, som vi i starten af forhandlingerne til tider mistede troen på.

  Antonio Mussa, ordfører. − (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke det tjekkiske formandskab, Kommissionen, fru Niebler som formand for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, medordførerne for denne energipakke, skyggeordførerne og udvalgssekretariatet og alle dets embedsmænd for deres samarbejde og den dygtighed, de har lagt for dagen i deres arbejde med sagen.

Vi kan og bør alle være stolte af de resultater, vi har opnået. Det er jeg helt bestemt, når jeg tænker på det arbejde, jeg udførte, da jeg overtog direktivet om det indre marked for gas og stod med problemer, der ikke havde nogen lette løsninger. Jeg glæder mig over, at min anden embedsperiode som parlamentsmedlem falder sammen med den afsluttende fase af pakken, som efter min mening er en af de vigtigste sager, vi har behandlet i denne embedsperiode, og som vil gavne vores vælgere, Europas borgere.

Gasdirektivet, der træder i kraft fra 2011, vil føre til betydelig innovation inden for sektoren. Et vigtigt resultat, der skal understreges, er, at det er lykkes at indføre et system med uafhængige transmissionsoperatører. Det åbner op for markederne og sikrer, at der gøres reelle fremskridt hen imod et system, der virkelig vil give EU mulighed for at tale med én stemme i energispørgsmål. Systemet med uafhængige transmissionsoperatører er den sande fornyelse i pakken, og det er på det område, at Europa-Parlamentet kan siges at have opnået det bedste resultat.

I det nye gasdirektiv tillægges gasmyndighederne og agenturet stor betydning. Direktivet giver myndighedernes rolle legitimitet, særligt i de lande, hvor de skal starte deres aktiviteter på bar bund. Det er derfor af fundamental betydning, at vi har fastlagt disse organers rolle og ansvarsområder og har givet dem brede beføjelser, eftersom myndighederne får den vanskelige opgave at kontrollere det fælles energimarked.

En anden detalje, der blev tilføjet under trepartsforhandlingerne, er undtagelsen fra de fælles regler for såkaldt lukkede systemer som lufthavne, hospitaler, jernbanestationer og industriområder mv., der i kraft af deres særlige karakteristika er underlagt et mere gunstigt system. Det er et eksempel på de hensyn, der tages til de europæiske borgeres behov i det nye direktiv.

Efter min mening er det faktisk de europæiske borgere, der virkelig vil få gavn af dette direktiv, da de med brugen af intelligente målere får adgang til alle faktureringsoplysninger, kan vurdere det bedste tilbud på markedet og vælge deres leverandør ud fra den mest fordelagtige pris, for selv om der går nogle år, før vi kan se virkningerne af liberaliseringen, er der ingen tvivl om, at deltagelsen af nye operatører på markedet vil resultere i lavere priser og gunstigere markedsforhold for EU-borgerne.

Et andet vigtigt element er anerkendelsen af de europæiske systemer for transmissionsnet, der giver de europæiske borgere gasforsyningssikkerhed. Alt dette afhænger også af styrkelsen og skabelsen af ny infrastruktur, såsom lager- og genforgasningsfaciliteter, der bliver drivkraften bag den tredje pakke. Det er derfor nødvendigt at åbne op for et konkurrencedygtigt marked, der sikrer langsigtede investeringer og kontrakter med virksomheder i sektoren, især i de nye medlemsstater, hvor skabelsen af ny infrastruktur også vil kunne løse de mangeårige problemer med energiafhængighed.

Der er blevet taget hensyn til beskyttelsen af mere sårbare forbrugere, idet de nationale og regionale myndigheder har fået mulighed for at sikre deres gasforsyning i de mest kritiske perioder. Det vellykkede resultat med gasdirektivet og energipakken som helhed understreger endnu engang den rolle, som Europa og EU-institutionerne spiller for de europæiske borgere.

  Atanas Paparizov, ordfører. – (BG) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne først udtrykke min glæde over, at Europa-Parlamentet og Rådet har indgået en aftale om den tredje energipakke, herunder forordningen om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, som jeg er ordfører for. Jeg vil gerne nævne det tjekkiske formandskabs bidrag og Kommissionens aktive hjælp med at finde fælles løsninger.

Hvad angår adgangen til gastransmissionsnet, er målene i den tredje energipakke blevet opnået. Vejen er banet for skabelsen af et fælles europæisk energimarked, der bygger på regler, som fastsættes nærmere i form af bindende netregler. Der er skabt flere muligheder for at indgå i et regionalt samarbejde, hvor agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder sammen med det europæiske net af transmissionssystemoperatører og de nationale reguleringsmyndigheder vil spille en væsentlig motiverende rolle.

Det vil i høj grad hjælpe på forsyningssikkerheden og tilskynde til skabelsen af ny infrastruktur gennem det europæiske operatørnets udarbejdelse af en 10-årig netudviklingsplan, hvis gennemførelse kontrolleres af de nationale reguleringsmyndigheder og overvåges af agenturet. Det giver alle markedsdeltagere lejlighed til på grundlag af klart definerede procedurer at udarbejde netregler og foreslå ændringer til dem, hvis det i praksis viser sig at være nødvendigt. Konkurrencebetingelserne for leverandører bliver strammet op gennem anvendelsen af mere stringente regler for oplysninger om og gennemsigtighed i transmissionsoperatørernes virksomhed.

Jeg vil især gerne takke dem, der har deltaget i forhandlingerne, for deres støtte til de forslag, som jeg udarbejdede om den 10-årige udviklingsplan og udviklingen af regionale samarbejdsinitiativer. Herudover glæder det mig, at der som resultat af forhandlingerne blev opnået en bedre kompetencefordeling mellem det europæiske net af transmissionssystemoperatører, agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder og Kommissionen med henblik på at skabe et velfungerende, effektivt og konkurrencedygtigt marked.

Jeg vil især gerne fremhæve, at der har været et tæt samarbejde omkring arbejdet med de fem retsakter i den tredje energipakke. Der blev også skabt en overordnet ramme, hvor individuelle elementer kan supplere og forstærke hinanden. Jeg vil gerne nævne det betydningsfulde resultat, der skyldes det aktive samarbejde med mine medordførere, fru Morgan, hr. Mussa, hr. Vidal-Quadras og hr. Chichester. Jeg retter også en tak til skyggeordførerne, der bidrog til hvert forhandlingstrin med konstruktive og meget nyttige forslag. Jeg må også rette en særlig tak til formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi og hans sekretariat.

Fru formand, 2009 startede med en afbrydelse af gasforsyningen til Bulgarien og Slovenien og en drastisk nedgang i mængderne til andre lande i Central- og Østeuropa. Jeg mener, at EU med den tredje energipakke, de uventede forslag fra Kommissionen om at tilføre nyt indhold til gasforsyningssikkerhedsdirektivet og projekterne om at samkøre gastransmissionsnettet inden udgangen af 2009, som blev støttet af den økonomiske genopretningsplan, vil være parat til at imødekomme enhver potentiel afbrydelse af forsyningen, takket være flere materielle ressourcer og øget solidaritet. Jeg føler mig berettiget til på grundlag af de opnåede resultater at opfordre alle mine kolleger til ved andenbehandlingen at støtte den fælles tekst, som vi er blevet enige om med Rådet, og som De har fået forelagt.

  Ivo Belet, ordfører. − (NL) Fru formand! Selv om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet på klodset vis er kommet på dagens dagsorden mellem elektricitet og gas, taler vi om vigtige og yderst håndgribelige foranstaltninger, der har direkte betydning for den enkelte forbruger, bilist, ja, faktisk de fleste af os i Europa.

Det er en konkret foranstaltning, der kun har få eller slet ingen omkostninger, og som i høj grad vil bidrage til opnåelsen af vores ambitiøse klimamål. Bildæk, jeg ved ikke, om De er klar over det, er ansvarlige for 20-30 % af et køretøjs samlede brændstofforbrug. Det er derfor logisk, at der her ligger et enormt potentiale for energieffektivitet og -besparelse.

Hvilke specifikke skridt agter vi at tage? Vi vil derfor forsøge at opmuntre alle bilister, hvilket er næsten alle, til fremover at overvåge dækkenes energieffektivitet og støjemissioner. Vi vil ikke gøre det til en pligt. Vi ønsker blot at oplyse befolkningen med et tydeligt mærke eller en mærkat, sådan som vi f.eks. i dag gør det med køleskabe. Hvem har lyst til at køre rundt med B- eller C-dæk, hvis man også kan få en miljøvenlig version i A-klasse? Desuden er en A-dækklasse mere omkostningseffektiv i det lange løb. Det er, hvad der kaldes for ren profit, profit for forbrugeren og frem for alt profit for miljøet.

Jeg vil gerne oplyse Dem om et tal. En konsekvensanalyse har påvist et besparelsespotentiale på op til 1½ mio. t CO2. Det svarer til at fjerne CO2-emissionerne fra knap 1 mio. personbiler fra vejene i EU. Når forordningen engang kører på skinner, vil CO2-emissionerne fra 1 mio. personbiler være blevet fjernet, hvilket er ret imponerende!

Det kommer naturligvis også til at gavne dækfabrikanterne. Det siger sig selv, og det er kun logisk, at vi rådførte os med sektoren, da vi kom med denne foranstaltning. Det giver ingen mening at påtvinge en sektor en ny lovgivning, hvis sektoren er hårdt ramt af krisen i bilindustrien, da det vil medføre flere udgifter og bureaukrati. Det er vandtætte argumenter, der ikke bare kan ignoreres. Dette mærkningsdirektiv kommer også til at gavne fabrikanterne af kvalitetsdæk, og derfor lægger vi stor vægt på at overvåge dets gennemførelse, hvilket er vigtigt for opnåelsen af lige konkurrencevilkår, bortset fra at det er på et højt niveau.

Det er klart, at miljøvenlighed aldrig må gå ud over sikkerheden, og vi har derfor fremsat ændringsforslag med dette for øje. Sikkerhed er naturligvis fortsat vores første prioritet, hvad bildæk angår.

Jeg vil gerne knytte en kort kommentar til kriteriet for støjemissioner. Det er også medtaget, fordi støjforurening er en af vor tids forbandelser, som De ved. Jeg glæder mig derfor i den forbindelse over, at vi har indføjet et forsigtigt og bæredygtigt kriterium for at mindske støjforureningen yderligere, men, som jeg allerede har nævnt, har det aldrig været på bekostning af bilens og dækkets sikkerhed.

Jeg vil gerne slutte af med et par ord om tidsrammen. Efter min opfattelse har vi opnået et ambitiøst og dog fornuftigt kompromis. Vi forventer selvfølgelig af bildækfabrikanterne, sådan som det var tilfældet med selve bilernes CO2-emissioner, at de tidligst muligt markedsfører produkter, der opfylder de mest miljøvenlige standarder.

  Silvia-Adriana Ţicău, ordfører. – (RO) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Bygninger står for 40 % af primærenergiforbruget og skaber 40 % af drivhusgasudledningen. Derfor er en hurtig gennemførelse af foranstaltninger til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne den mest pålidelige, hurtigste og mindst omkostningsfulde måde at mindske drivhusgasudledningen på. Styrkelsen af bygningers energimæssige ydeevne giver dog også EU en kæmpe mulighed for at genoprette økonomien gennem skabelsen af mere end 250 000 nye arbejdspladser gennem de investeringer, der er nødvendige for at fremme de vedvarende energikilder og energieffektive bygninger, og sidst men ikke mindst gennem en bedre livskvalitet for de europæiske borgere, som får reduceret deres udgifter til regninger for forsyningstjenester.

Kommissionens nye forslag om ændring af det eksisterende direktiv indeholder bestemmelser om, at tærsklen på 1 000 m2 ophæves, at der fastsættes visse mindstekrav til den energimæssige ydeevne i bygninger, at der indføres en mekanisme til harmonisering af de fastsatte mindstekrav på nationalt plan, at der skal ske fremme af de bygninger, som lokalt producerer lige så meget vedvarende energi som den primærenergi, der forbruges, og at det kun er opførelsen af de bygninger, som opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne, der finansieres med offentlige midler.

Parlamentet har fremsat følgende vigtige ændringsforslag, der sigter mod at udvide direktivets anvendelsesområde til også at gælde opvarmnings- og kølesystemer, øge funktionen af og harmonisere formatet for energiattester for bygninger, udarbejde en fælles metode til beregning af mindstekrav til energimæssig ydeevne, gennemføre anbefalingerne i energiattesten for offentlige bygninger inden for dens gyldighedsperiode, indføre nye bestemmelser om formidling af oplysninger til forbrugerne og uddannelse af revisorer og eksperter, udstede byggetilladelser til bygninger, der lokalt producerer mindst lige så meget vedvarende energi som den konventionelt producerede energi, og indføre nye bestemmelser for kontrollen af opvarmnings- og kølesystemer.

Jeg opfordrer mine kolleger til at besøge udstillingen om denne slags bygninger, "net zero carbon buildings", der er arrangeret i Europa-Parlamentet i fællesskab med WWF.

Selv om direktivet om bygningers energimæssige ydeevne har været i kraft siden 2002, har gennemførelsen af det i medlemsstaterne ikke været tilfredsstillende. Medlemsstaterne har peget på de manglende midler som den væsentligste hindring for en ordentlig gennemførelse af direktivet. Derfor har Europa-Parlamentet foreslået at finansiere foranstaltningerne til bygningers energimæssige ydeevne med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, oprette en europæisk fond for bygningers energimæssige ydeevne, fremme vedvarende energikilder med støtte fra EIB, Kommissionen og medlemsstaterne, undersøge muligheden for en lav momssats på tjenester og produkter, der har med bygningers energimæssige ydeevne at gøre, og udvikle nationale programmer, som kan øge bygningers energieffektivitet gennem vedtagelsen af finansielle instrumenter og visse specifikke skatteforanstaltninger.

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne takke skyggeordførerne, det tekniske personale fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og FUSP-personalet fra samme udvalg, som jeg har haft et fint samarbejde med. Jeg afventer spændt mine kollegers kommentarer.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Det er ikke let på fem minutter at give Kommissionens svar på syv fremragende betænkninger, men jeg vil ikke gå glip af denne mulighed for at takke alle ordførerne – fru Morgan, fru Ţicău, hr. Chichester, hr. Vidal-Quadras, hr. Mussa, hr. Paparizov og hr. Belet – samt alle skyggeordførerne. Jeg vil også gerne takke fru Niebler, som har arbejdet virkelig hårdt på, at vi kunne nå frem til den foreliggende betænkning inden for et meget begrænset tidsrum.

Jeg vil indlede med det indre energimarked, fordi vi for to år siden lagde ud med et ambitiøst mål, nemlig at skabe et reelt konkurrencedygtigt og reelt europæisk energimarked til gavn for borgerne i EU. Værktøjet til at opnå dette mål er den tredje pakke om det indre energimarked for gas og elektricitet.

Vi er i dag tæt på at vedtage denne pakke og dermed nå målet. Via trepartsdrøftelserne er det nu lykkedes os at nå til enighed om kompromisforslaget. Kommissionen støtter fuldt ud dette kompromis. Hvis forslaget vedtages af plenarforsamlingen i morgen, vil det give EU de klare rammebestemmelser, der er behov for med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, og fremme hårdt tiltrængte investeringer.

For det første vil man med forslaget fremme energihandelen på tværs af grænserne, idet der som supplement til de nationale energireguleringsmyndigheder bliver oprettet et agentur for samarbejde mellem de nationale energireguleringsmyndigheder, som har bemyndigelse til at træffe bindende afgørelser. Dette sikrer, at sager på tværs af grænserne bliver behandlet behørigt, og sætter EU i stand til at udvikle et reelt europæisk netværk.

For det andet vil man med den nye lovgivning fremme samarbejdet og investeringerne på tværs af grænserne og mellem regionerne, idet der etableres et nyt europæisk netværk for transmissionssystemoperatører. EU's netoperatører vil samarbejde og udvikle netværkskoder og sikkerhedsnormer samt planlægge og koordinere de nødvendige investeringer på EU-plan.

For det tredje vil forslaget indeholde en bestemmelse om, at det lovpligtige tilsyn fra de nationale reguleringsmyndigheders side skal være mere effektivt, og at disse myndigheder skal være meget mere uafhængige og råde over alle nødvendige hjælpemidler.

For det fjerde vil man med forslaget sikre effektiv adskillelse af produktion og transmission af energi for at eliminere enhver interessekonflikt, fremme netværksinvesteringer og forebygge diskriminerende adfærd.

Med denne lovgivning sikres der også større gennemsigtighed, hvorved der garanteres lige adgang til informationer, prisfastsættelsen gøres mere gennemsigtig, tilliden til markedet øges, og man bidrager til at undgå enhver form for eventuel manipulation eller manipulation af markedet.

Dette drejer sig ikke blot om at få det indre marked til at fungere efter hensigten, men mere generelt om at sikre, at EU kan tackle de udfordringer, vi står over for inden for energiområdet, nemlig klimaændringerne, den øgede afhængighed af importeret energi, forsyningssikkerheden og den globale konkurrencedygtighed.

Et velfungerende indre marked er især et centralt element i EU's indsats for at håndtere klimaændringerne. Uden et konkurrencedygtigt elektricitetsmarked vil en emissionshandelsordning aldrig kunne fungere efter hensigten, og vores mål med hensyn til vedvarende energi vil ikke kunne opfyldes.

Med det indgåede kompromis har vi også fundet en god balance mellem holdningerne i Parlamentet og Rådet. Ordførerne har allerede forelagt de centrale elementer, hvormed det indgåede politiske kompromis styrker den fælles holdning, Rådet vedtog i januar 2009.

Jeg vil gerne fremhæve nogle få centrale emner.

Parlamentets opfordring til stærkere forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af energifattigdom er nu nedfældet i lovgivningen. Der skal indføres intelligente målere, som sætter forbrugerne i stand til at få nøjagtig besked om deres forbrug og fremmer energieffektiviteten, idet målet er, at 80 % af forbrugerne skal have målerne installeret inden 2020. De nationale reguleringsmyndigheders beføjelser og uafhængighed er blevet styrket, og det samme gælder for agenturets beføjelser, og bestemmelserne om effektiv adskillelse er blevet gjort bedre.

Vigtigst af alt har vi også set, at markedet har udviklet sig. En række virksomheder har omstruktureret deres organisation og den måde, hvorpå de håndterer netværk og forbrugere. Jeg så i dag på Hannovermessen, at det går fint fremad med de intelligente målere, og at virksomhederne begynder at indkalkulere disse beslutninger.

Energieffektivitet er helt sikkert et af de vigtigste politikområder i forbindelse med den europæiske energipolitik. Byggesektoren har fortsat betydeligt potentiale til yderligere at forbedre energieffektiviteten, samtidig med at der kan skabes nye arbejdspladser, og væksten kan stimuleres.

Jeg takker Parlamentet hjerteligt for opbakningen til Kommissionens forslag om omarbejdningen af direktivet om energieffektivitet i bygninger. Drøftelserne og forslagene viser, at Parlamentet på dette område har de samme politiske målsætninger og gerne vil forbedre den nuværende ydeevne kraftigt. Det er ikke noget nemt område, da nærhedsprincippet i stor grad er involveret, så vi er nødt til at finde den rette balance. Direktivet indeholder nogle rammer med henblik på at forbedre den energimæssige ydeevne i bygningerne i EU.

Der er en lang række tydeliggørende oplysninger, og dette styrker virkningen af direktivet, og det samme gør principperne om den "omkostningsoptimale" metode, kravet om kontrolmekanismer og de mange definitioner.

Spørgsmålet om finansieringsinstrumenter er særdeles vigtigt med hensyn til at stimulere energieffektivitetsforanstaltninger, men dette skal der tages fat på i en passende lovgivning og med nogle initiativer. Bygningsdirektivet har derfor sine begrænsninger med hensyn til finansielle og finanspolitiske spørgsmål.

Højeffektive bygninger – det være sig såkaldte lav- eller nulenergibygninger eller næste generation af bygninger – er et nyt element, Kommissionen har indført i direktivet.

Det er afgørende, at bestemmelserne er ambitiøse, men realistiske, og at der er en vis fleksibilitet i betragtning af de forskellige klimamæssige og økonomiske forhold i EU. Ensartede krav om f.eks. nulenergibygninger (netto) ville ikke ligefrem opfylde dette krav og ville således være for overdrevne.

Harmonisering er af afgørende betydning for det indre marked. Jeg støtter fuldt ud Parlamentets ønske om at indføre en fælles metodik til beregning af omkostningsoptimale kravsniveauer. Hvis der blev foreskrevet en fælles metodik vedrørende selve beregningen af den energimæssige ydeevne, ville dette dog kunne virke mod hensigten, og gennemførelsen af direktivet kunne blive forsinket i flere år på grund af medlemsstaternes komplekse bygningsreglementer.

Der er altså tale om en meget kompliceret og vanskelig lovgivning, men jeg har stor tillid til Parlamentet med hensyn til at få dette retsinstrument styrket.

Ordføreren talte også om dæk, som kan spille en væsentlig rolle ved reduktion af energiintensiteten og emissionerne ved vejtransport. Den kombinerede virkning af dette forslag sammen med typegodkendelseslovgivningen om dæk skulle inden 2020 medføre en brændstofbesparelse på ca. 5 % for EU's samlede bilpark. Med dette forslag vil forbrugerne få adgang til standardiserede oplysninger om brændstofeffektivitet. Der vil også være oplysninger om vejgreb i vådt føre, som er et andet uhyre vigtigt parameter for dæk og ekstern rullestøj. Mærkningsordningen vil dermed trække markedet i retning af dæk med bedre ydeevne, samtidig med at man undgår forbedringer på ét område på bekostning af andre områder.

Den betænkning, der bliver sat under afstemning i denne uge, indeholder en række væsentlige forbedringer i forhold til det oprindelige forslag, som f.eks. ændring fra et direktiv til en forordning, hvilket vil reducere gennemførelsesomkostningerne og sikre, at den samme anvendelsesdato for mærkningen gælder for alle. Medtagelse af vinterdæk i mærkningsordningen med vedtagelsen af en bestemt klassificering hurtigst muligt vil også være til gavn for dem, der kører under vejrforhold med is eller sne.

Det er vigtigt, at vi finder den bedste måde, hvorpå man kan synliggøre mærkaten. Der pågår nogle diskussioner på dette område. Vi vil meget gerne have Parlamentets støtte til vores forslag om at integrere mærkaten i de mærker, som på nuværende tidspunkt leveres sammen med hvert enkelt dæk til angivelse af dækkets størrelse, belastningsindeks osv.

Jeg mener, vi virkelig har gjort bemærkelsesværdige fremskridt om energispørgsmålet med denne lovgivning, og vigtigst af alt er der opbakning fra både borgerne og industrien. Ved vores besøg på Hannovermessen så vi en enorm fremdrift inden for industrien med hensyn til energieffektivitet, ikke alene på de områder, vi nu har lovgivet om, men også i andre brancher med f.eks. forskellige apparater til slutbrugere og til fremstilling af værktøj til forskellige industriformål.

Energieffektivitet, energi og Europa. Dette er nøgleordene for det, vi er nået frem til ved denne lovgivning. Jeg vil gerne takke alle involverede parter og navnlig alle de medlemmer af Europa-Parlamentet, der støttede arbejdet.

Til sidst vil jeg blot som undskyldning sige, at jeg kunne få fem minutter mere, men jeg vil kun bruge ét minut, når jeg får ordet anden gang.

  Rebecca Harms, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Piebalgs for hans målrettede indlæg. Jeg tror, vi bedst kan måle de opnåede fremskridt ved at se på det mål, vi satte os ved forhandlingens begyndelse. Jeg kan huske, at situationen i begyndelsen var sådan, at fru Kroes forelagde en analyse, der viste, at magten over markedet til trods for adskillige liberaliseringspakker på EU-plan lå hos færre og færre operatører – store energiselskaber – i flere og flere af EU's medlemsstater, dvs. at koncentrationen inden for energisektoren vedrørende elektricitet var stigende, ligesom det var tilfældet vedrørende gas. Det var mig derfor ved forhandlingens begyndelse en glæde, at både Kommissionen og også senere Europa-Parlamentet nævnte, at det mest effektive instrument til at bekæmpe denne koncentration – navnlig i elektricitetssektoren – er adskillelse af produktionen og distributionsnettet.

Jeg vil godt vædde på, at vi uden denne adskillelse – som De i starten slog til lyd for – ikke ville kunne yde forbrugerne nogen reel beskyttelse mod arbitrære priser på energimarkedet. Jeg tør også godt vædde på, at Parlamentet vil komme til at drøfte dette instrument igen i overskuelig fremtid, fordi det, vi træffer afgørelse om nu, ikke vil være tilstrækkeligt til at overvinde denne magt og dominerende stilling, nogle store energiselskaber har. Det vil ikke være nok til at forhindre elektricitets- og gaspriserne i at stige endnu mere til trods for stadig stigende overskud i energisektoren. Det vil ret beset ikke være nok til at give den gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse, som blev lovet her af mange velmenende medlemmer af Europa-Parlamentet.

Jeg må erkende, at disse medlemmer har kæmpet meget hårdt på dette område. Men jeg må også sige, at det er de store selskaber og nogle af medlemsstaterne, som har haft succes her og ikke de fremsynede europæiske politikere. Jeg håber, der er nogen, som vil indgå dette væddemål, og om fire års tid vil vi så drøfte det næste liberaliseringstrin, og vi vil rent faktisk tale om adskillelse.

  Gunnar Hökmark, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke fru Morgan for hendes betænkning om elektricitetsmarkederne. Som skyggeordfører har det været mig en fornøjelse at arbejde sammen med hende, og jeg synes, det er rimeligt at sige, at vi har kunnet nå frem til en liberalisering af energimarkederne. Vi har i hvert fald udarbejdet nogle vigtige foranstaltninger, og derved har vi åbnet markedet. Jeg synes, det er rimeligt at sige, at betænkningen om elektricitet også var hovedemnet i den proces, vi drøfter her i dag.

Jeg mener, det er vigtigt at anføre, at dette også står i modsætning til de kræfter i andre lande, som gerne så, at grænserne for energimarkederne var mere beskyttet. Vi har en debat i Sverige, hvor der er nogle, der gerne så en vis form for protektionisme vedrørende eksport af elektricitet. Men dette ville hæmme og skade alt det, vi kan opnå ved et åbent elektricitetsmarked.

Ved at åbne markederne kan vi gøre noget ved klimaændringerne og kan gøre bedst brug af vedvarende energi og kernekraft. Vi kan også sikre, vi har en god energiforsyning i hele EU, som binder landene og markederne sammen. Jeg mener, de foranstaltninger, vi træffer med denne pakke om energimarkedet, skal anses for at være væsentlige. Selv om der skal træffes yderligere foranstaltninger, har vi bidraget til energisikkerheden i Europa og til bekæmpelse af klimaændringer.

  Edit Herczog, for PSE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Den tredje energipakke drejer sig om at tæmme sektoren med det formål at tilvejebringe større sikkerhed og gennemsigtighed samt vedvarende og prismæssigt overkommelig energi for alle europæiske borgere og virksomheder. Det handler om at kunne tackle de energimæssige udfordringer, vi står over for. Det handler om at reducere medlemsstaternes afhængighed af energieksporterende enkeltlande. Det handler om større kunde- og forbrugertilfredshed. Det handler om at undgå forvridninger af markedet, navnlig mellem de lande, der producerer billig energi, og de lande, der vil købe billig energi, og som ikke nødvendigvis er de samme. Det handler om at tiltrække investorer inden for energisektoren.

Det europæiske agentur vil skulle spille en central rolle, og som min kollega ordføreren, hr. Chichester, har nævnt, er vi nået frem til et stærkt og uafhængigt agentur, og vi har kunnet styrke Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med opfyldelse af de tidligere nævnte mål. Jeg synes, det var vidunderligt at samarbejde. På en eller anden måde er det ærgerligt, at vi nu er færdige med denne energipakke.

  Anne Laperrouze, for ALDE-Gruppen. – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I september 2007 forelagde Kommissionen sin tredje energipakke i relation til, hvordan det indre marked fungerer. Ved forhandlingerne blev der meget hurtigt fokuseret på det væsentlige, men ikke eneste, spørgsmål vedrørende adskillelse af produktionen og transporten af energi.

Spørgsmålet om netværksejerskab, som efter min opfattelse blev behandlet utilstrækkeligt ved førstebehandlingen, synes at være blevet taget mere alvorligt. Den samtidige forekomst af forskellige valgmuligheder, herunder den berygtede tredje vej, som nu er udvidet og præciseret, falder i god jord hos mig – hvilket er indlysende, da jeg var medforslagsstiller til dette ændringsforslag.

Det ville dog heldigvis være en fejl at opsummere denne tredje pakke som et spørgsmål om adskillelse af ejerskab. De opnåede fremskridt er reelle nok, nemlig flere rettigheder til forbrugerne, flere beføjelser til reguleringsmyndighederne, mere samarbejde blandt reguleringsmyndighederne, 10-årige investeringsplaner, mere gennemsigtighed for at lette udviklingen af vedvarende energi, mere teknisk samarbejde blandt netværksoperatører og også redskaber til et bedre forbrugsmønster såsom intelligente målere.

Dette er et yderligere skridt i retning af europæisk solidaritet. I afsnittet om "tredjelande" anføres det, til trods for at det virker mindre opsigtsvækkende end den formulering, Kommissionen havde udarbejdet i starten, udtrykkeligt, at en medlemsstat har ret til at nægte at certificere en operatør, hvis certificering af operatøren ville bringe landets eller en anden medlemsstats energiforsyningssikkerhed i fare.

Der er måske en enkelt ting, jeg gerne vil beklage vedrørende Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder. Vi havde nemlig gerne set, at der blev oprettet et stærkt, uafhængigt agentur, som var i stand til at træffe beslutninger uden støtte fra Parlamentet, men vi var op imod den berygtede Meroni-dom. Lad os ikke narre os selv. Til opbygningen af en sand europæisk energipolitik kræves der endnu større fremskridt – og især institutionelle fremskridt.

Forsyningssikkerheden, bekæmpelsen af klimaændringer og reguleringen af markederne er alt sammen mål, der skal forfølges med en pragmatisk, ikke dogmatisk, tilgang.

De europæiske borgere forventer ikke anvendelse af økonomiske teorier, men konkrete beviser for, at åbningen af markederne vil gavne dem ved at give dem friheden til at vælge deres leverandør samt rimelige, stabile og forudsigelige priser.

Jeg er mine kolleger, vores kommissær og Rådet taknemmelig for denne konstruktive indsats.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. – (PL) Fru formand, hr. kommissær! På vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa vil jeg gerne henlede opmærksomheden på fire punkter.

For det første skal vi se positivt på løsninger, hvor formålet er at adskille produktionen og salget af elektricitet og gas fra transmissionen. Dette burde resultere i konkurrence mellem producenterne af energi og dermed en reduktion i prisen på deres tjenester.

For det andet er det vigtigt, at bestemte medlemsstater, som er forpligtet til at indføre en adskillelse af energiproduktionen fra -transmissionen kan indføre en ud af tre modeller for dette, nemlig den størst mulige opdeling af ejerskabet, overdragelse af netværksforvaltningen til en uafhængig operatør og muligheden for fortsat integreret produktion og transmission af energi, men kun på betingelse af, at man sikrer, at disse to forretningsenheder i praksis fungerer uafhængigt af hinanden.

For det tredje kræver løsningerne vedrørende en styrkelse af forbrugerens rolle på elektricitets- og gasmarkedet opmærksomhed – og navnlig skal der være mulighed for at skifte energileverandør inden for maksimalt tre uger, uden at der påløber nogen tillægsgebyrer.

For det fjerde og sidste er det også især værd at bemærke de løsninger, som har en social dimension, idet det kræves, at medlemsstaterne giver støtte til de elektricitets- og gasforbrugere, der ikke har råd til at betale deres regninger.

  Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Fru formand! For det første vil jeg sige om Ţicău-betænkningen, at De Grønne vil stemme for, da den har et grønt fingeraftryk, og jeg siger tak til hele forhandlingsholdet.

Jeg vil gerne bruge de få sekunder, jeg har her, på indre markeder. Det er allerede her i aften klart, at vi får brug for en fjerde pakke om liberalisering med fem punkter. For det første adskillelse af ejerskab til rørledninger og distributionsnet, for det andet adgang til oplagring af elektricitet og gas, for det tredje mere magt til Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, for det fjerde offentligt ejerskab af energibørserne, fordi det ellers aldrig vil komme til at fungere, og for det femte har vi brug for en specifik kartellov for infrastrukturbaserede økonomier.

Selv om Eluned Morgan har kæmpet hårdt for forbrugerne, kan forbrugere først fremstå som vindere, når grossistmarkedet fungerer. Enel overtager Endesa, RWE overtager Nuon, og Vattenfall overtager Essent. Vi ender med at have 10 kæmpestore operatører, som ikke har nogen som helst interesse i hverken en miljødagsorden eller en forbrugerdagsorden. Dette vil være et kartel, og for at kunne håndtere dette kartel, har vi brug for strengere love. I den forstand har vi lidt et nederlag her i aften, som er iscenesat af hr. Reul, fru Niebler og andre af deres observans. Det er en stor sejr for energioligopolerne, og det er et nederlag for forbrugere i Europa.

  Vladimír Remek, for GUE/NGL-Gruppen. – (CS) Mine damer og herrer! Det er ikke muligt at belyse hele energipakken på meget kort tid. Til trods herfor vil jeg gerne indledningsvis takke alle dem, der var involveret i udarbejdelsen af dokumenterne i denne sag. Men lad os være realistiske. Resultatet er stadig langt fra perfekt. Ikke desto mindre mener jeg, det var umuligt at opnå mere her og nu. Den kendsgerning, at Parlamentet med sin nuværende sammensætning står foran udløbet af mandatperioden, har helt klart spillet en rolle. Personligt vil jeg gerne hovedsagelig tale om det dokument, hr. Chichester har forelagt, om oprettelse af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder. Som skyggeordfører har jeg slået til lyd for dette agentur, idet agenturet bl.a. skal bidrage til, at der oprettes regionale markeder. Imidlertid har det ikke været muligt at gennemføre mere fordelagtige planer som f.eks. oprettelse af en overnational fælleseuropæisk reguleringsmyndighed.

Jeg har også klart bedt om at få bekræftet, at princippet i det oprindelige forslag fra Kommissionen om "et medlem, en stemme" vedrørende beslutningstagningen i Rådet af Europæiske Energiregulatorer bevares. Dette er særdeles vigtigt for små EU-medlemsstater. Forsøget fra hovedsagelig store staters side, som f.eks. Frankrig og Tyskland, på at gennemtvinge en såkaldt vægtet stemmekvotient ville være til ulempe for små lande. F.eks. sætter princippet om "et medlem, en stemme" Den Tjekkiske Republik og andre lande bedre i stand til at modsætte sig de bestræbelser, som en række store netoperatører gør for at dominere markedet. I denne sammenhæng glæder det mig, at min indsats ikke har været forgæves, og jeg betragter dette som en succes for det tjekkiske formandskab.

Der blev ikke indgået aftale om alting vedrørende Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder. F.eks. udestår spørgsmålet om placeringen af hovedkontoret. Personligt ville det glæde mig, hvis agenturet kunne blive placeret i Slovakiet, som har udvist interessere. Den mindst acceptable løsning ville imidlertid være den såkaldte interimsmulighed, hvor agenturet ville forblive i Bruxelles, som i forvejen har masser af agenturer – herunder nogle agenturer, hvor det oprindelig var hensigten, at de kun kunne være placeret i byen midlertidigt.

  Jim Allister (NI). – (EN) Fru formand! Med regelmæssige mellemrum har jeg hørt, at det indre elektricitetsmarked på øen Irland er blevet fremført som eksempel på, hvordan dette koncept virker i praksis. Ud fra det, der betyder mest for forbrugerne – dvs. prisen – må jeg sige, at det ikke er nogen succes. Da minister Dodds iværksatte det, lovede han, at effektivitetsbesparelser og øget konkurrence ville være med til at begrænse grossistprisen på elektricitet, og at langt de fleste af fordelene ville komme forbrugerne til gode. Dette klinger temmelig hult nu, ikke mindst for de nordirske forbrugere, som sidder på tilhørerpladserne for at overvære denne forhandling.

Efter min opfattelse skyldes en del af problemet en ineffektiv reguleringsproces, hvor man retter for meget ind efter industrien og er for undskyldende over for høje priser, selv når olieprisen er faldet markant. Terminskøb når markedspriserne er i top, hvilket giver skyhøje priser i dag, giver knap nok løftede øjenbryn hos reguleringsmyndighederne, og dermed kan de hårdt pressede forbrugere ikke få den støtte, de burde have.

  Herbert Reul (PPE-DE). – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi var enige om, at vi ønskede at sikre, at borgerne fik større energiforsyningssikkerhed, at de havde tilstrækkelige energiforsyninger, og at de var i stand til at købe energi til rimelige priser. Vi var ikke enige med hensyn til de instrumenter, som er bedst til at opnå dette med.

Vi har i dag imidlertid et resultat foran os, vi kan være stolte af, og som er konstruktivt og differentieret, fordi sagen er kompliceret, og der ikke findes nogen simple svar. Løsningen er, at vi skal sikre, at der investeres flere penge i energisektoren, i distributionsnettet, i samkøringsforbindelser og i nye elektricitetsværker. Dette er et særdeles vigtigt punkt til overvejelse, og den nødvendige kapital dertil skal gøres tilgængelig.

På den anden side må vi forvisse os om, at der føres tilsyn med de selskaber, der leverer energien, og at der skabes reel konkurrence. Jeg mener, det var den rette løsning at vedtage forskellige modeller for organisering af virksomhederne, idet det samtidig sikres, at vi har et effektivt tilsyn, et stærkt agentur og et solidt samarbejde mellem reguleringsmyndighederne, og sikres, at selskaberne ikke blot kan gøre, som de lyster. Den kendsgerning, at der kan udarbejdes helt forskellige bestemmelser – bl.a. tilpasset til specielle nationale omstændigheder – er en klog løsning. Hvis den anvendes korrekt, kan det også vise sig at være en fremtidssikret løsning og en løsning, der vil bringe os et betydeligt skridt i den rigtige retning. Desuden kunne man i løbet af vores proces og de drøftelser, vi havde i medlemsstaterne, sandt at sige allerede se, at der skete forandringer. Situationen er ikke længere den samme, som den var ved påbegyndelsen af den undersøgelse, der blev foretaget af Kommissionen. Dataene og de faktiske forhold er nu allerede meget mere forskelligartede, og vi har allerede gjort betydelige fremskridt, men det forslag, vi skal til at vedtage nu, vil bringe os et yderligere skridt fremad.

  Norbert Glante (PSE). – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg har allerede i en mindre kreds nævnt, at denne forhandling om energipakken ikke nødvendigvis er et spørgsmål om partifarve eller om venstre eller højre. Alligevel er det et område, der er meget ideologisk præget. Vi har set dette igen i dag. Jeg vil gerne vædde med min tyske kollega fru Harms om, at vi om fire års tid ikke vil fremlægge en fjerde pakke, men vil kunne klare os med de instrumenter, vi har: nemlig at markedet reguleres, og at distributionsnettet gøres lettere tilgængeligt – hvilket er noget, der allerede har været en succes i Forbundsrepublikken Tyskland. Det er muligt at kigge på positive eksempler. Jeg går ind for, at vi ganske enkelt opretholder status quo og benytter de instrumenter, vi har fået, og sikrer, at de bliver anvendt.

For det andet vil jeg gerne argumentere for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, der blev oprettet for nylig, og som skal have og anvende definitive beføjelser og anvende bedste praksis fra medlemsstaterne. Hvis dette sker, er jeg ikke i tvivl om, at vi vil få et godt resultat.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). – (PL) Fru formand! En forhandling om energipakken for det indre elektricitets- og gasmarked er meget hårdt tiltrængt. For at fungere godt skal bestemmelserne indeholde svar på en række spørgsmål, bl.a. følgende. Fremover vil der være et fælles energimarked i EU – eller bliver vi nødt til at koordinere de nationale markeder? Hvilken form for energi vil i de næste 30 år give stabile og tilstrækkelige energiforsyninger til relativt lave priser? Fordi dette er vigtigt for EU's og borgernes økonomi. Med hvilke energikilder vil man bedst kunne begrænse drivhuseffekten og nedbringe omkostningerne i forbindelse med regulering af drivhuseffekten?

Desværre har de tiltag, der hidtil er blevet truffet på dette område, ikke været gennemskuelige og overbevisende, hvilket kan udarte sig negativt for borgerne og økonomien i de næste 15 år.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Med den tredje energipakke var det først og fremmest hensigten at kunderne på vores kontinent skulle tilgodeses, og dette er lykkedes – kunden er i centrum. Alligevel var det også nødvendigt at tage hensyn til energiproducenternes grundlæggende interesser. Vi stod over for to væsentlige problemer.

For det første var der forsyningssikkerheden – og dette punkt er blevet opfyldt. Efter min mening er der sammenlignet med den første og anden pakke blevet gjort betydelige fremskridt. Etableringen af et fælles marked for energi er nu ved at blive en kendsgerning, og princippet om solidaritet er i dag i højsædet. Vi kan også, når dette er påkrævet af hensyn til vores sikkerhed, investere uden for EU's grænser.

For det andet var der princippet om åben konkurrence på det europæiske energimarked. Dette punkt er ikke blevet opfyldt fuldt ud, og det kan vise sig nødvendigt at udtænke yderligere, mere specifikke løsninger. Fra nu af skal vi dog sikre, at betingelserne på det europæiske marked for investorer fra tredjelande er de samme – og ikke bedre – som for investorer fra medlemsstaterne, og at vores energiforetagender kan konkurrere på gensidig basis og investere frit uden for EU.

Jeg vil gerne understrege, at den tredje pakke er en politisk milepæl, ikke alene i teknisk og økonomisk henseende, og vi bør virkelig erkende, at pakken er en stor succes for EU.

  Hannes Swoboda (PSE). – (DE) Fru formand! Jeg tror, vi i denne sag – jeg var skyggeordfører for min gruppe for gassektoren – er nået frem til et kompromis, som vi kan opnå enighed omkring for de øvrige sektorer også, fordi vi ikke så på markedet med ideologiske briller, men tænkte i praktiske baner. Et fælles europæisk marked betyder frem for alt, at vi giver de nationale reguleringsmyndigheder nogle bedre muligheder og mere magt, og at vi etablerer fælles europæiske kriterier, således at ingen reguleringsmyndighed træffer helt forskellige beslutninger i forhold til de andre, og vi ikke har en situation, hvor den ene er afhængig af regeringen, og den anden ikke er det, og vi har et europæisk agentur, som i samarbejde med Kommissionen virkelig kan arbejde hen imod dannelsen af et europæisk marked.

Det andet særdeles vigtige aspekt er den kendsgerning, at forbrugerens rolle er styrket, hvilket er noget, som i princippet er afspejlet i en række bestemmelser, selv om jeg gerne have set det i endnu flere. Det handler om, at forbrugerne har muligheder og rettigheder og oplever gennemsigtighed i denne vigtige forsyningssektor. Begge disse betingelser er opfyldt, og jeg stemmer således for denne pakke.

  Inese Vaidere (UEN). – (LV) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Sidste vinter var et slående eksempel på, i hvilket omfang vi er afhængige af gasimport, og hvordan denne afhængighed udnyttes som et udenrigspolitisk instrument. Jeg vil således gerne navnlig understrege behovet for hurtigst muligt at udvikle et forenet, åbent og effektivt indre marked for naturgas i EU, idet der udarbejdes et regelsæt for netværkene med henblik på at sikre gennemsigtig grænseoverskridende adgang til forsyningsnetværkene for at muliggøre langsigtet planlægning og udvikling. Den langsigtede plan skal inkludere både gasforsyningsnetværk og regionale samkøringsforbindelser. Der skal ske forbedringer af bestemmelserne for at sikre ikkediskriminerende adgang til infrastruktur. Samtidig vil jeg gerne lægge særlig vægt på behovet for at diversificere energikilderne via udviklingen af reelle incitamenter til en mere udbredt indførelse af vedvarende energi. Da bygningerne står for 40 % af EU's samlede energiforbrug, er det yderst vigtigt, at der lægges vægt på anvendelse af vedvarende energi i bygninger af hensyn til energieffektiviteten, økonomien og isoleringsniveauet. Foranstaltninger fra EU's samt de nationale og lokale forvaltningers side samt økonomiske incitamenter skal knyttes sammen i et enkelt system.

  Ján Hudacký (PPE-DE). – (SK) Fru formand! Inden jeg går videre til en række aspekter ved den foreliggende betænkning, vil jeg gerne takke ordføreren, fru Ţicău, og de øvrige skyggeordførere for deres samarbejde ved udarbejdelsen af betænkningen.

Min og min politiske gruppes interesse vedrørende den foreliggende betænkning var at give gode forudsætninger for at kunne opnå en hurtig endelig aftale mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet om konkrete foranstaltninger til forbedring af den energimæssige ydeevne i bygninger i de forskellige medlemsstater.

I den forbindelse må jeg sige, jeg var kritisk over for nogle af de forslag, der er ensbetydende med meningsløse bureaukratiske foranstaltninger og uforholdsmæssigt ambitiøse bindende mål for de enkelte medlemsstater, og som ved den endelige vurdering alvorligt ville hæmme den praktiske gennemførelse af de hårdt tiltrængte projekter. Et væsentligt aspekt ved den foreliggende betænkning er aftalen om en fælles harmoniseret metodik til beregning af den mest rentable energimæssige ydeevne, der udgør grundlaget for, at medlemsstaterne kan præcisere deres minimumsstandarder, og som også tager hensyn til de regionale klimaforskelle.

Til slut vil jeg også gerne nævne spørgsmålet om økonomisk støtte, som er uhyre vigtigt for gennemførelsen af foranstaltninger til forbedring af den energimæssige ydeevne i de forskellige medlemsstater. Jeg er enig i forslaget om at etablere en europæisk fond i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, hvor man skaber nogle betingelser med henblik på at generere finansielle midler til etablering af nationale eller regionale fonde via den såkaldte løftestangseffekt. Jeg bifalder også forslaget om at tilskynde til bedre anvendelse af strukturfondene med henblik på at forbedre den energimæssige ydeevne i de forskellige medlemsstater.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege en særdeles vigtig kendsgerning, som vedrører den hurtige og omhyggelige undersøgelse af foranstaltninger til forbedring af den energimæssige ydeevne i de forskellige medlemsstater. Genopblomstringen af branchen til forbedring af den energimæssige ydeevne i bygninger kan bortset fra en slående reduktion…

(Formanden afbrød taleren)

  Reino Paasilinna (PSE). – (FI) Fru formand! Jeg vil især gerne takke ordførerne, som taler derovre. Det er en vigtig fase, vi er nået frem til. Vi er på rette kurs, selv om intet som tidligere sagt i dag slår til. Der ligger en masse arbejde foran os.

Intelligente målere, behovet for at have et levedygtigt og åbent energisystem samt behovet for reel konkurrence er alt sammen områder, vi mener, er vigtige, og som også er i fokus vedrørende forbrugernes rettigheder. Energifattigdom er blevet en alvorlig problemstilling. Energipriserne er stigende. Energi er en dyr vare, og derfor skal folks rettigheder garanteres. Af den grund gør vi med denne lovpakke energi til en offentlig tjeneste. For så vidt angår min gruppe, Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet, viser det, at vi forsvarer forbrugernes interesser og således gør markedet så gennemsigtigt som muligt. Lad os gøre yderligere fremskridt i denne retning.

(Bifald)

  Neena Gill (PSE). – (EN) Fru formand! Lige fra vi begyndte at forhandle om Belet-betænkningen, var det vores opfattelse, at samtlige interesseparter – fra dækproducenterne til miljølobbyisterne – i brede træk var enige i, at det var nødvendigt med denne lovgivning. Jeg vil gerne lykønske ordføreren med den måde, hvorpå han har håndteret denne betænkning, og den måde, hvorpå han har samarbejdet med skyggeordførerne.

Jeg tror, der er behov for denne lovgivning lige nu. Det vil sætte gang i bilindustrien på dette meget vanskelige tidspunkt. Jeg besøgte for nylig Michelin i Stoke og Jaguar Land Rover-fabrikkerne i min valgkreds, hvor jeg så, hvordan forskning og udvikling i grøn teknologi allerede er godt i gang. Enhver støtte til industrien under afmatningen skal være fokuseret på behovet for at tilpasse sig til de miljømæssige udfordringer.

Med en lovgivning som denne sikrer vi, at vores producenter bliver ledende på verdensplan med hensyn til den teknologi, vi har så hårdt brug for. Med dette forslag har vi en win-win-situation, fordi det også er med til at give forbrugeren en klarhed, der er yderst tiltrængt. Dæk er ikke billige, men alligevel er de fleste private mennesker tvunget til at købe ensartede produkter. Disse bestemmelser er med til, at vi får styret hen mod produkter, der mindsker emissionsværdierne samt støjforureningen. Med dette forslag kan vi fremme et reelt konkurrencedygtigt marked i mere miljøvenlige produkter.

  Dragoş Florin David (PPE-DE). – (RO) Fru formand, hr. kommissær! Det første, borgerne vil nyde godt af med disse nye frie markedsforhold, er forankret i et centralt demokratibegreb. Jeg tænker her på frihedsbegrebet. Markeder, der fungerer effektivt, og som giver nye aktører mulighed for at levere energimæssige ydelser til borgerne, vil være et gunstigt alternativ for forbrugerne. Forbrugernes rolle vil faktisk ændre sig fra at være passive modtagere af en tjenesteydelse til at blive aktive markedsdeltagere. De vil f.eks. kunne skifte leverandør, hvis tjenesterne er af for ringe kvalitet, hvis elektricitetsforsyningen er ustabil, eller hvis priserne er for høje. Valgfriheden vil gøre det muligt for forbrugere at blive aktivt involveret i kampen mod klimaændringer, idet man vil kunne vælge de leverandører, som tilbyder vedvarende energi med lave CO2-emissionsværdier. Den nye pakke med foranstaltninger vil indebære lavere priser, innovative produkter og en højere kvalitet af tjenesterne. En anden måde, hvorpå borgerne vil nyde godt af deregulering inden for energisektoren, er via energiforsyningssikkerhed. Jeg glæder mig over, at der i den nye lovgivning er medtaget særlige foranstaltninger til beskyttelse af sårbare forbrugere.

  Romana Jordan Cizelj (PPE-DE). – (SL) Fru formand! Europa-Parlamentet har ved forhandlingerne med rette sat forbrugeren i centrum, fordi det indre marked har brug for forbrugere med flere rettigheder og adgang til klare informationer. Forbrugeren skal have mulighed for at vælge sin tjenesteleverandør og har derfor brug for en intelligent måler.

Det glæder mig, at vi er nået til enighed om dette omfattende og fagligt vanskelige spørgsmål. Jeg mener dog, at det opnåede kompromis om ejerskabsadskillelse stadig tillader større organisationsmæssige forskelle mellem elektricitets- og gasmarkederne i de forskellige medlemsstater. Jeg håber også, at vi med de mekanismer og bestemmelser, der er indeholdt i denne pakke, som f.eks. større uafhængighed for de nationale reguleringsmyndigheder, vil kunne komme ud over disse forskelle og genetablere et indre marked for elektricitet og gas.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Hvis man skal have succes med et projekt som oprettelsen af et ensartet energimarked, er det helt afgørende, at der foretages fælles og samordnede investeringer i energiinfrastrukturen. Det er en central opgave at øge produktionskapaciteten på de europæiske elektricitetsværker og udvikle netværk på tværs af grænserne. Og samtidig skal man holde sig miljøet og retningslinjerne i klima- og energipakken for øje. En anden udfordring, man støder på ved harmonisering af EU's energimarked, er punktet med forsyningssikkerhed fra energikilder uden for EU.

Af økonomiske samt sikkerhedsmæssige årsager er det nødvendigt at bestræbe sig på at diversificere forsyningskilderne og øge indsatsen for at udvikle et europæisk energisystem. Endelig er der frygt for, at en fuldstændig åbning af energimarkedet for konkurrence kan udgøre en fare for de fattigste i EU, som ofte ikke kan betale deres faste regninger. Det er på dette tidspunkt værd at overveje, hvilke instrumenter, der evt. kunne garantere, at disse mennesker ikke får afbrudt strømmen.

  Iliana Malinova Iotova (PSE). – (BG) Fru formand! Jeg var skyggeordfører for gasmarkedet for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Jeg tror, alle er enige i, at det bedste ved den tredje energipakke er den beskyttelse, Europas forbrugere og borgere får. Det er første gang, at disse tekster er blevet formuleret så klart. Jeg vil gerne rette særlig opmærksomhed mod definitionen af brændstoffattigdom og mod, at det skal gøres umuligt at afbryde forsyningerne, samt muligheden for uden omkostninger at skifte leverandører og mod behovet for letforståelige, gennemskuelige kontrakter. Fremtiden for denne lovgivning ligger dog i, at der gives endnu stærkere garantier til forbrugerne, beskyttelsesforanstaltninger for svage samfundsgrupper samt større gennemsigtighed og sammenlignelighed med hensyn til kontraktlige relationer. Det næste grundlæggende spørgsmål, vi som parlamentsmedlemmer står over for, vil dreje sig om priser og foranstaltninger til regulering deraf i en tid, hvor de stadig stiger. Jeg tror, denne lovgivning vil fortsætte i den retning fremover.

  Paul Rübig (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske kommissæren specielt med denne pakke. Den udgør et stort skridt i den rigtige retning for borgerne i Europa. Vi kender alle sammen virkningerne på vores egen pengepung og vores egne regninger. Det er også et stort skridt fremad for små og mellemstore virksomheder, fordi de er nødt til at blive mere konkurrencedygtige, navnlig nu under økonomi- og finanskrisen, og denne type energipakke er den rette tilgang til at håndtere denne situation.

Den kendsgerning, at vi får en europæisk reguleringsmyndighed, der kan være med til at sikre, at hver enkelt medlemsstats virksomheder bliver behandlet på lige fod i de 26 øvrige medlemsstater, og at energileverandørerne på de 26 øvrige markeder vil få nye muligheder, er et væsentligt aspekt ved disse bestemmelser og resulterer i, at der skabes helt nye muligheder.

For så vidt angår lovgivningen om passiv- og aktivhuse, vil jeg også gerne sige, at vores stærke fokus på bygningers effektivitet forhåbentlig medfører, at der skabes nye arbejdspladser på dette område fremover.

  Formanden. – Da hr. Stolojan har været så nærværende i forbindelse med denne forhandling, synes jeg, selv om jeg sagde, at antallet var overskredet, at hans ansvarlige tilgang og nærværelse skal belønnes, og rent undtagelsesvis får han ordet i ét minut.

  Theodor Dumitru Stolojan (PPE-DE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske alle ordførerne med det fremragende arbejde, de har udført. Jeg er sikker på, at vi alle undrer os over, hvorfor vi stadigvæk ikke har et indre marked for elektricitet eller et indre marked for naturgas. Jeg mener, at hver medlemsstat, som endnu ikke har opfyldt bestemmelserne i det europæiske direktiv på dette område, skal gøre det.

For det andet ser jeg positivt på beslutningen om at etablere Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, og jeg vil gerne informere Europa-Parlamentet om, at Rumænien har ansøgt om at være hjemsted for dette agentur.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg lover at gøre det meget kort. Jeg er tilfreds med den pakke, som vil blive vedtaget. Der er ikke nogen ideel lovgivning. Dette er en lovgivning, der bliver vedtaget gennem forhandling og ved kompromisløsninger. I begyndelsen så vi meget forskelligt på tingene, men i sidste ende vedtog Rådet forslaget med næsten enstemmighed.

I Udvalget om Industri, Forskning og Energi var der enormt flertal for dette kompromis. Det vil sige, vi har fundet den rigtige løsning.

Jeg ved, der nu bliver meget at lave med hensyn til at gennemføre og følge op på lovgivningen samt få agenturet til at fungere, men vi har virkelig givet borgerne de grundlæggende instrumenter.

Jeg vil gerne takke meget for veludført arbejde. Det kan vi virkelig være stolte af.

  Eluned Morgan, ordfører. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne endnu en gang takke mine kolleger for samarbejdet med dem. Jeg vil også gerne takke Bethan Roberts og René Tammist, som har været til stor hjælp ved udarbejdelse af den foreliggende betænkning.

Dette er min svanesang efter 15 år i Europa-Parlamentet, og det glæder mig, at vi har fået en så væsentlig forbedring på energimarkederne for befolkningen i Europa. Det er langt fra nogen perfekt løsning, men den er bestemt et skridt i den rigtige retning.

Jeg tror, energikrisen bliver mere akut i de kommende år, så det er af afgørende betydning at få de rette markedsrammer på plads og skabe den rigtige form for incitamenter til den rigtige form for investering. Det skønnes, at vi har brug for investeringer for ca. 1 trillion EUR på dette område for at forhindre, at lysene går ud i fremtiden.

Men der er rigtig meget mere, der skal gøres. Som bekendt er der 12 lande i EU, hvor ét selskab dominerer 70 % af elektricitetsmarkedet. I den øjeblikkelige situation får vi det værste fra to verdener. Vi tror, vi har konkurrence, men i virkeligheden har vi nogle meget magtfulde og meget store selskaber, der dominerer visse markeder. Det vil kræve handling fra de nationale regulerings- og konkurrencemyndigheders side at sørge for, at vi ikke fortsætter på denne måde.

Den virkelige udfordring fremover vil være gennemførelsen. Vi må ikke glemme, at der allerede findes mange EU-love på energiområdet, og det er præcis fordi disse love ikke blev overholdt, at det var nødvendigt med en revision af denne lov. Om vi får brug for en fjerde pakke eller ej, afhænger af, om Kommissionen sikrer, at disse nye love gennemføres og overvåges af nationale regulerings- og konkurrencemyndigheder. Så lad os se Kommissionen og også de nationale reguleringsmyndigheder tage fat.

  Giles Chichester, ordfører. – (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne undskylde på vegne af min kollega hr. Vidal-Quadras. Han kan ikke være på sin plads i dag. Han har et presserende ærinde i en anden sammenhæng, men han har – hvad der var meget pænt af ham – bedt mig om at sige, at vi er enige om, at jeg tager ordet på vegne af vores gruppe.

Jeg vil gerne samle op på et par punkter, der er dukket op under forhandlingen. Det første punkt er den kollega, som udtrykte bekymring for, at vi vil ende med en magtkoncentration hos nogle ganske få forsyningsselskaber. Skulle dette ske, har Kommissionen ifølge konkurrencereglerne beføjelser til at håndtere dette, og vi har præcedens i andre dele af verden, bl.a. i USA, hvor man har håndteret veletablerede monopoler eller selskabers dominerende markedsposition. Så det er sidste udvej, hvis denne lovgivning skulle svigte.

Vil der blive tale om en fjerde pakke? Jeg må minde kommissæren om, at jeg opfordrede ham kraftigt til at udvise forsigtighed med hensyn til at kaste sig ud i den tredje pakke, idet det ville være bedre at vente og se, hvad man kunne opnå med den anden pakke, når den først var gennemført. Jeg mener, vi nu skal afvente, at denne pakke bliver gennemført. Den skal gennemføres, og vi skal se, hvordan den virker, inden vi beslutter, om der er behov for mere.

Jeg må sige, at min skuffelse omkring den manglende succes med at gøre noget ved ejerskabsadskillelse opvejes af min optimisme omkring muligheden for, at agenturet kreativt benytter sig af de beføjelser, vi har givet med hensyn til at håndtere situationen, og jeg vil gerne takke min anden kollega, som kræver større magt til energireguleringsmyndighederne.

Markedskræfterne bevæger sig allerede i denne retning. To tyske forsyningsselskaber er ved at skille sig af med deres transmissionssystemer, fordi de har indset, at det bedre kan betale sig.

Endelig vil jeg gerne gentage argumenterne for konkurrence. Det betyder større værdi og bedre tjenesteydelser for forbrugere, og det betyder en mere effektiv anvendelse af ressourcerne. Og derfor er det godt med konkurrence.

  Antonio Mussa, ordfører. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! På baggrund af denne forhandling under ét er der fremkommet en meget stærk fornemmelse, nemlig stor tilfredshed med i form af denne tredje pakke fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi at have skabt en pakke, der er væsentlig for befolkningen i Europa. Det vil naturligvis ikke være den sidste pakke, fordi der jo virkelig er enormt pres i retning af at anvende alternative energikilder såsom vedvarende energi og kerneenergi. I de næste 10, 15 eller 20 år vil der med pakken dog med sikkerhed være taget højde for efterspørgslen og behovet for energi og naturligvis for beskyttelse af forbrugere, især de svageste.

Jeg mener, at fru Morgan, jeg selv og alle de øvrige involverede medlemmer har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med beskyttelse af de svage forbrugere, idet vi har givet betydelige beføjelser til både de nationale og regionale myndigheder, som i krisetider kan foretage ændringer. Jeg siger ikke, at de kan forære energitjenester væk, men de vil bestemt kunne foretage ændringer og muliggøre vedvarende forsyning med energi.

Det andet grundlæggende punkt er, at Europas befolkning ikke er klar over alt det, vi har gjort i Kommissionen, Rådet og Parlamentet vedrørende denne pakke, som er af afgørende betydning for energiforbrugerne, hvilket man jo så sidste vinter. Jeg tror ikke, der er noget værre, end når de, der nyder godt af et større projekt, ikke får det at vide. Jeg synes, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet – selv inden vi tager fat på at anvende pakken – skal lade forbrugere vide, at pakken overhovedet findes, og lade dem vide, hvad der er blevet gjort for dem, på deres vegne og endnu en gang for dem.

  Atanas Paparizov, ordfører. – (EN) Fru formand! Ligesom mine kolleger vil jeg gerne sige, at den tredje energipakke, selv om den ikke er perfekt, udgør et virkelig godt grundlag for udvikling af vores fælles marked, navnlig med hensyn til gas og forbedret gasforsyningssikkerhed.

For lande som mit eget, der er et lille land i EU, er det særdeles vigtigt at nå et kompromis om ejerskabsadskillelse, fordi det giver os en sikkerhed for, at vi fortsat kan sikre vores energiforsyningssikkerhed i sammenhæng med hele pakken med forstærkede bestemmelser, gennemsigtighed, tredjelandsklausulen og alle de øvrige elementer i pakken, som vil give os mulighed for at sætte spørgsmålet om energisikkerhed øverst på dagsordenen.

Pakken giver også forbrugerne sikkerhed for, at de kan forfølge deres rettigheder, og den skaber bedre konkurrencemæssige rammer for, at energimarkederne kan udvikles og fungere effektivt. Denne pakkes succes afhænger, som min kollega Eluned Morgan lige sagde, af gennemførelsen, og jeg tror ikke, den fjerde pakke er løsningen. Løsningen ligger snarere i omhyggelig gennemførelse og solidaritet blandt medlemsstaterne ved etablering af markedet, navnlig ved udvikling af nye initiativer til regionalt samarbejde, især for de lande, der er mest sårbare med hensyn til energileverancer, og for lande, der i øjeblikket er en del af energiøerne.

  Ivo Belet, ordfører. – (NL) Fru formand! Vedrørende mærkning af energieffektive bildæk, hvilket er en foranstaltning, der endte med at være en del af denne pakke, vil jeg gerne tilføje en bemærkning om udgifterne. Dette er en foranstaltning, der næppe giver dækindustrien og derfor heller ikke forbrugeren nogen som helst udgifter. Producentens udgifter skønnes at udgøre under 0,01 EUR pr. dæk, hvilket er helt uden betydning, i tilfælde af at nogen skulle få lyst til at rejse kritik. Eventuelle ekstraudgifter som følge af køb af energieffektive bildæk vil ifølge beregningerne være tjent ind i løbet af otte måneder. Og så vil både bilisten og miljøet begynde at kunne mærke de sande fordele.

Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege, at det er uhyre vigtigt, at denne foranstaltning finder anvendelse i alle medlemsstaterne og også for alle producenter i og uden for EU. Vi ville derfor hellere have en forordning end et direktiv.

Afslutningsvis håber vi, at denne foranstaltning, selv om der stadig er meningsforskelle blandt nogle grupper her i Parlamentet om en række aspekter, vil finde støtte hos et stort flertal i morgen. Med et snuptag vil vi med denne enkle foranstaltning kunne skåne miljøet for en mængde CO2-emission svarende til fjernelse af 1 mio. personbiler. Det er således helt indlysende, at vi bør indføre denne foranstaltning – jo før, jo bedre.

Jeg vil gerne slutte med at takke skyggeordførerne, fru Chambris fra Kommissionen og hr. Sousa de Jesus fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater for det fremragende samarbejde.

  Silvia-Adriana Ţicău, ordfører. – (RO) Fru formand, mine damer og herrer! Forslaget om ændring af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er en af de vigtigste foranstaltninger, Parlamentet har vedtaget, både med hensyn til forbedring af den europæiske befolknings livskvalitet og fremme det økonomiske opsving i EU. Borgerne i EU forventer handling og konkrete løsninger på de problemer og meget specifikke behov, de har.

Jeg mener personligt, det er nødvendigt, at sætte den sats vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som medlemsstaterne kan anvende til at finansiere forbedringer af den energimæssige ydeevne i beboelseshuse, op til 15 %. Dette vil give medlemsstaterne større fleksibilitet og mulighed for at anvende midtvejsevalueringen næste år vedrørende den måde, hvorpå strukturfondene anvendes, således at man kan omdefinere de operationelle programmer i henhold hertil med det formål at opnå bedre absorption af strukturfondene.

Jeg vil gerne understrege, at dette direktiv har meget stort potentiale med hensyn til skabelse af nye arbejdspladser, idet der på EU-plan vil kunne skabes omtrent 500 000 arbejdspladser med væsentlige konsekvenser for det regionale eller nationale arbejdsmarked.

Jeg håber, kommissæren fortsat vil støtte dette, herunder indførelsen af en minimumssats vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for energieffektivitet i bygninger – fremover i det mindste. Jeg vil gerne endnu en gang takke skyggeordførerne og deltagerne i Udvalget om Industri, Forskning og Energi og også medordførerne, der har støttet os, og som jeg har haft et fremragende samarbejde med.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 22. april 2009.

Afstemningen om betænkningen af fru Ţicău finder sted torsdag den 23. april 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Adam Gierek (PSE), skriftlig. – (PL) For ikke så længe siden blev det, når man kunne flytte ind i et hus fremstillet af præfabrikeret beton, af mange millioner mennesker anset for at være et skridt op ad den sociale rangstige og en forbedring i levestandarden. Billig energi betød, at ingen bekymrede sig om varmeudgifterne.

I dag bor næsten 100 mio. mennesker i præfabrikerede huse. Jeg vil gerne bede Kommissionen om at yde omfattende støtte fra EU-midlerne til modernisering af disse bygninger og hele boligblokke, navnlig i Central- og Østeuropa. Der skal findes penge til dette formål som en del af midtvejsevalueringen af de økonomiske rammer for 2007-2013. Den eksisterende grænse for boligudgifter på 3 % af bevillingerne via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling er helt bestemt for lav.

Storstilet modernisering og renovering af præfabrikerede bygninger og boligblokke i EU vil reducere udgifterne til opvarmning, øge levestandarden, skabe titusindvis af arbejdspladser og reducere energiforbruget. Dette vil kunne omsættes direkte til den type begrænsning i drivhusgasemissionerne, som vil bringe os tættere på et af 3x20-målene.

Støtte til modernisering af eksisterende præfabrikerede bygninger bør være en opgave for Europa-Parlamentet i den nye periode. Efterspørgsel efter denne type tjenesteydelse kan spille en stor rolle i forbindelse med overvindelse af den aktuelle økonomiske krise og arbejdsløsheden samt ved bekæmpelse af fattigdom.

  Louis Grech (PSE), skriftlig. – (EN) Energiudgifterne vokser med alarmerende hast, hvilket bidrager til en væsentlig forøgelse af den energirelaterede fattigdom i hele EU. Markedsprisen på energi er imidlertid kun den ene side af problemet. Der hviler en betydelig økonomisk ekstrabyrde på forbrugerne på grund af manglende effektivitet og forvridninger på energimarkedet. På Malta oplevede forbrugerne og virksomhederne f.eks. en urimelig stigning i energipriserne, da prisen på olie var på sit højeste, men der var ikke noget fald, selv når prisen på olie faldt med mere end halvdelen. Vi har brug for en politik på EU-plan, der beskytter forbrugere og SMV'er mod offentlige forsyningsselskabers uredelige prisfastsættelse. En løsning kan være en national uafhængig reguleringsmyndighed, hvilket ville skabe det nødvendige system til kontrol mod eventuelt misbrug eller ikkegennemsigtig handlemåde fra private parters og/eller regeringsejede enheders side i forbindelse med eventuelle prisstigninger vedrørende offentlige forsyningstjenester såsom gas, elektricitet, vand, lufthavnsafgifter osv.

Dette skal gennemføres ved at forbedre den eksisterende EU-lovgivning og direktiverne vedrørende forbrugerbeskyttelse navnlig for at sikre:

– Bedre standard for gennemsigtighed og rationalitet med hensyn til prisstigninger samt bedre adgang til og oplysninger om forbrugerrettigheder

– Mindre udgifter og mindre bureaukrati for de forbrugere, som har en reel sag, hvor de ønsker at få klageadgang.

  András Gyürk (PPE-DE) skriftlig. – (HU) Efter vores opfattelse er det af væsentlig betydning, at Europa-Parlamentet allerede kan vedtage den tredje energipakke ved andenbehandlingen. De nye bestemmelser kan sætte skub i konkurrencen på EU's elektricitets- og gasmarked. Vi kan dog ikke gå videre med vedtagelsen af forslaget uden at nævne, at der med de endelige bestemmelser er gået en del af ambitionerne tabt i forhold til Kommissionens oprindelige forslag.

Under forhandlingen om pakken gav spørgsmålet om adskillelse af produktions- og systemaktiviteterne anledning til de mest ophedede debatter. Det endelige resultat heraf vil få en grundlæggende indvirkning på strukturerne for EU's energimarked. Efter min opfattelse vil den kompromistekst, der er aftalt mellem medlemsstaterne, ikke medføre nogen gennemskuelig regulering af dette område, eftersom medlemsstaterne også kan anvende tre forskellige modeller for adskillelse. Dette vil også medføre større forskelle ved opbrydningen af EU's energimarked.

Samtidig glæder det mig, at Parlamentets talrige forslag til forbrugerbeskyttelse er afspejlet i Rådets kompromis. Foranstaltninger som f.eks. muligheden for at skifte leverandør inden for tre uger, flere detaljerede oplysninger på regningen og forenklingen af godtgørelsesbestemmelserne vil gøre fordelene ved markedsderegulering håndgribelige for mange borgere. En anden væsentlig udviklingstendens er, at de nye bestemmelser vil gøre det vanskeligere for tredjelande at forsøge at købe energi. Takket være denne kendsgerning vil den kommende vedtagelse af energipakken også markere et vigtigt skridt i retning af at skabe en fælles EU-energipolitik.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Udgifterne til energileverancer og pålideligheden er centrale faktorer ikke alene for EU's konkurrenceevne, men især for borgernes trivsel. Europa-Parlamentet har derfor sat forbrugeren i centrum i sin tredje energipakke. For at forbrugerne kan nyde godt af denne vigtige lovgivning har Parlamentet revideret og forbedret direktivet om den energimæssige ydeevne for bygninger, der står for ca. 40 % af EU's energiforbrug.

Byplanlæggere og bygningsinspektører vil finde passende vejledning i dette direktiv. Jeg lægger stor vægt på fremgangsmåden til beregning af de optimale udgifter og præcisering af kravene til den mindst mulige økonomiske effektivitet for komponenterne ved varmeisolering af en bygning samt anvendelse af disse beregninger både for nye og eksisterende bygninger. Målene for bygninger med et nettoenergiforbrug på nul udgør en væsentlig del af det ombearbejdede direktiv.

Jeg ser positivt på oprettelsen af en europæisk fond for energieffektivitet og vedvarende energi for at støtte gennemførelsen af dette direktiv. Indtil nu er der udelukkende blevet givet begrænset tilladelse til anvendelse af strukturfondene til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne i de 12 nye EU-lande. Denne mulighed udvides nu til alle medlemsstater. Samtidig øges maksimumsandelen af EFRU-ressourcer i disse projekter fra 3 % til 15 %.

For at sikre vellykket gennemførelse af direktivet er det uhyre vigtigt for medlemsstaterne at have samråd med repræsentanter fra lokale og regionale myndigheder om alle aspekter vedrørende direktivet og også med forbrugerbeskyttelsesgrupper.

  Katrin Saks (PSE), skriftlig. – (ET) Jeg vil gerne takke de ordførere, der har arbejdet med udkastene til energipakken, navnlig fru Morgan, som har gjort et stort og vigtigt stykke arbejde med hensyn til forbrugerbeskyttelse. Jeg er navnlig glad for, at der med den nye pakke også rettes opmærksomhed mod spørgsmålet om energifattigdom. De medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, bl.a. mit eget land, Estland, skal udarbejde en statslig handlingsplan for at bekæmpe energifattigdom med henblik på at reducere antallet af mennesker, der lider af energifattigdom. Dette er navnlig vigtigt i den nuværende økonomiske situation. Der er hårdt brug for at behandle dette spørgsmål i Estland, fordi varmeregningerne er steget væsentligt i de seneste år. Direkte støtte til mindre velstillede forbrugere, som det sker i Det Forenede Kongerige, er en vigtig foranstaltning, selv om bygningernes energieffektivitet også kunne forbedres, og det ville navnlig være effektivt i Estland.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Europa står over for mange udfordringer i forbindelse med udbud af og efterspørgsel efter energi på kort, mellemlang og lang sigt.

Vi har i Det Europæiske Fællesskab sat os selv et meget ambitiøst mål. Inden 2020 vil vi reducere udledningen af drivhusgas med 20 % og energiforbruget med 20 %.

I den forbindelse tror jeg, vi skal være særlig opmærksom på bygningers energimæssige ydeevne, da de står for helt op til 40 % af vores samlede energiforbrug.

Jeg vil dermed gerne udtrykke min støtte til ordføreren. Jeg mener, vi skal organisere en oplysningskampagne med det formål at gøre borgerne bevidste om muligheden for at spare penge ved at isolere bygninger, og vi skal også opfordre regeringerne i samtlige lande i Fællesskabet til at stille subsidier til rådighed til dette initiativ. Vi skal udarbejde en liste over ensartede minimumsstandarder for bygningsisolering i hele EU.

Jeg bakker også op om at udvide anvendelsen af strukturfondene, så de omfatter arbejde forbundet med bygningers energieffektivitet i alle lande i Fællesskabet, og øge det beløb, som kan bevilges fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til projekter på dette område, fra 3 % til 15 %.