Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 21. april 2009 - Strasbourg

19. Decharge for regnskabsåret 2007, (afstemningen finder sted torsdag) (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

– A6-0168/2009 af Audy for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 (SEK(2008)2359 – C6-0415/2008 – 2008/2186(DEC))

– A6-0159/2009 af Liberadzki for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen budgettet for den 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2007 (KOM(2008)0490 – C6-0296/2008 – 2008/2109(DEC))

– A6-0184/2009 af Casaca for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, sektion I: Europa-Parlamentet (C6-0416/2008 – 2008/2276(DEC))

– A6-0151/2009 af Søndergaard for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, sektion IV: Domstolen (C6-0418/2008 – 2008/2278(DEC))

– A6-0152/2009 af Søndergaard for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, sektion V: Revisionsretten (C6-0419/2008 – 2008/2279(DEC))

– A6-0155/2009 af Søndergaard for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, sektion VI: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (C6-0420/2008 – 2008/2280(DEC))

– A6-0153/2009 af Søndergaard for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, sektion VII: Regionsudvalget (C6-0421/2008 – 2008/2281(DEC))

– A6-0156/2009 af Søndergaard for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, sektion VIII: Den Europæiske Ombudsmand (C6-0423/2008 – 2008/2282(DEC))

– A6-0154/2009 af Søndergaard for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, sektion IX: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (C6-0424/2008 – 2008/2283(DEC))

– A6-0157/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2007 (C6-0437/2008 – 2008/2264(DEC))

– A6-0158/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2007 (C6-0442/2008 – 2008/2269(DEC))

– A6-0160/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2007 (C6-0444/2008 – 2008/2271(DEC))

– A6-0161/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Eurojust for regnskabsåret 2007 (C6-0436/2008 – 2008/2263(DEC))

– A6-0162/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0435/2008 – 2008/2262(DEC))

– A6-0163/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0439/2008 – 2008/2266(DEC))

– A6-0164/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed for regnskabsåret 2007 (C6-0446/2008 – 2008/2273(DEC))

– A6-0165/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Jernbaneagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0443/2008 – 2008/2270(DEC))

– A6-0166/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2007 (C6-0445/2008 – 2008/2272(DEC))

– A6-0167/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2007 (C6-0438/2008 – 2008/2265(DEC))

– A6-0169/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Genopbygningsagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0429/2008 – 2008/2256(DEC))

– A6-0170/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2007 (C6-0441/2008 – 2008/2268(DEC))

– A6-0171/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0432/2008 – 2008/2259(DEC))

– A6-0172/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2007 (C6-0440/2008 – 2008/2267(DEC))

– A6-0173/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2007 (C6-0428/2008 – 2008/2255(DEC))

– A6-0174/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for regnskabsåret 2007 (C6-0433/2008 – 2008/2260(DEC))

– A6-0175/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Europæisk overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug for regnskabsåret 2007 (C6-0431/2008 – 2008/2258(DEC))

– A6-0176/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2007 (C6-0430/2008 – 2008/2257(DEC))

– A6-0177/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2007 (C6-0427/2008 – 2008/2254(DEC))

– A6-0178/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2007 (C6-0434/2008 – 2008/2261(DEC))

– A6-0179/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for EF-Fiskerikontrolagenturet for regnskabsåret 2007 (C6-0447/2008 – 2008/2274(DEC))

– A6-0148/2009 af Fjellner for Budgetkontroludvalget om økonomisk forvaltning og kontrol af europæiske agenturer (2008/2207(INI)).

  Jean-Pierre Audy, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. Kallas, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg sige tak til hr. Kallas og hans kolleger i Kommissionen for den opmærksomhed, man har ofret parlamentsarbejdet i forbindelse med dechargeproceduren for gennemførelsen af budgettet for Kommissionen og for forvaltningsorganerne for 2007. Og jeg vil også gerne sige tak til de administrative tjenester.

Jeg vil også gerne rose Revisionsretten for den enorme indsats, man har gjort under ledelse af formanden, Vítor Caldeira. Man havde begrænsede ressourcer til at håndtere den enorme opgave, der skulle løses.

Jeg vil gerne sige nogle få ord om sammenhængen for denne decharge. 2007 var det første år i den nye flerårige finansieringsramme for perioden 2007-2013, hvor en række nye regler blev gennemført. 2007 var også året for den sidste dechargeprocedure for den nuværende Kommissionen, der ved påbegyndelsen af sin mandatperiode – som kommissæren vil erindre, da løftet blev afgivet via præsidenten i kommissærens hjemland – havde lovet at opnå en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten.

I 14 år har Revisionsretten imidlertid givet en negativ erklæring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for lang de fleste udgiftsområder, idet man anså dem for i forskellig grad at være yderst fejlbehæftet, selv om – og det bør vi glæde os over – driftsudgifterne og de konsoliderede regnskaber har fået en positiv revisionserklæring.

Endelig var 2007 året for den sidste dechargeafstemning inden valget til Europa-Parlamentet. I denne bestemte sammenhæng og bortset fra de talrige forbehold, der er i forslaget til beslutning om forvaltning af fællesskabsmidler, var det mit mål i min betænkning at forsøge at analysere dechargeproceduren og at komme med et bidrag på denne vanskelige vej, som skal føre os frem til at få en positiv revisionserklæring, samtidig med at jeg var helt klar over de grænser, der er for øvelsen. Jeg vil derfor meget gerne vide, hvilken holdning Kommissionen, de politiske grupper og mine kolleger, der senere tager ordet, har til denne problemstilling.

Nu hvor arbejdet med dette område er afsluttet, har jeg blandede følelser. På den ene side mener jeg bestemt, at tingene går den rigtige vej, men ikke i tilstrækkelig grad og ikke hurtigt nok, og på den anden side er det samtidig sådan, at det er uholdbart fortsat at være i en situation, hvor Revisionsretten ikke har afgivet en positiv revisionserklæring i 14 år, og hvor Europa-Parlamentet uanfægtet stemmer om decharge.

Befolkningen i Europa ender med at tro, at Parlamentet ikke udfører sin kontrolfunktion godt nok. Jeg foreslår derfor, at der i lyset af situationens alvor øjeblikkeligt organiseres en interinstitutionel konference. Sidstnævnte ville involvere alle de parter, der spiller en rolle ved forvaltning af og tilsyn med fællesskabsmidler, og skulle bruges til at indlede en omfattende drøftelse, der sætter os i stand til at forudse de reformer, der er behov for med henblik på hurtigst muligt at få en positiv revisionserklæring. Jeg er opsat på at høre om de årsager, som får visse politiske grupper til at modsætte sig denne drøftelse.

Der skal også rettes særlig opmærksomhed mod den rolle, medlemsstaterne har, som jo forvalter ca. 80 % af EU's budget. Det er en kendsgerning, at de fleste problemer opstår i forbindelse med delt forvaltning. Og mens jeg er ved dette emne beklager jeg, at Rådets pladser er tomme. De aktuelle politiske vanskeligheder i Den Tjekkiske Republik er ikke tilstrækkelig forklaring på Rådets inkonsekvente politiske nærværelse, medmindre vi skal fortolke fraværet og tavsheden som ligegyldighed – eller værre endnu, manglende interesse.

Vedrørende betænkningen om delt forvaltning med medlemsstaterne, vil jeg understrege betydningen af ikke alene nationale forvaltningserklæringer, men også af årlige oversigter, som er nogle af de mange elementer, der gør det muligt, at vi efterhånden kan få en positiv DAS.

Desuden – og i henhold til artikel 248 i traktaten – foreslår jeg, at samarbejdet mellem de nationale revisionsorganer og Revisionsretten optrappes med hensyn til kontrolforanstaltningerne ved delt forvaltning.

Jeg foreslår, vi undersøger muligheden for, at de nationale revisionsorganer i deres egenskab af uafhængige eksterne revisorer og under behørig hensyntagen til internationale revisionsstandarder afgiver nationale revisionserklæringer for forvaltningen af fællesskabsmidler. Disse erklæringer ville være underlagt medlemsstaternes regeringer med henblik på at blive fremlagt under dechargeprocessen i overensstemmelse med en hensigtsmæssig procedure, som skulle indføres.

Endelig vil jeg gerne gøre opmærksom på, hvor forbavset jeg blev over, at de konsoliderede årsregnskaber blev fremlagt med nettoaktiver på omkring 58 mia. EUR, og jeg foreslår, man overvejer at oprette en pensionsfond med henblik på at eksternalisere det beløb på 33,5 mia. EUR, man har som forpligtelse over for personalet.

Afslutningsvis føler jeg, det er på tide at reformere vores system, og jeg tror helt ærligt, at denne reform bør afhænge af en dybtgående og ærlig dialog blandt alle dem, der har med budgettet at gøre.

  Bogusław Liberadzki, ordfører. – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Vi taler om Den Europæiske Udviklingsfond, som vedrører lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet. Ud fra vores synspunkt er disse lande ikke standardregioner, de er ikke konventionelle stater, og de udgør ikke noget typisk problem. Med hensyn til udnyttelse af fonden så vi i 2007 en stigning i betalingerne og i forpligtelserne, hvilket også indebærer en større effektivitet. Dette er helt klart positivt, og det vil jeg gerne indlede med at fastslå.

Fonden bestod af to dele. Den del, der blev forvaltet af Kommissionen, og den del, der blev kontrolleret af Den Europæiske Investeringsbank. Den del, der blev forvaltet af Kommissionen, er den del, som er emnet for denne forhandling om decharge, hvorimod den del, der blev forvaltet af EIB, indtil videre ikke er omfattet af decharge, og det vil jeg gerne komme tilbage til senere.

Vores forhandling bygger på Revisionsrettens opfattelse. Retten tilkendegav klart, at de transaktioner, der ligger til grund for indtægter og forpligtelser for året 2007, som helhed er lovlige og formelt rigtige, men henledte opmærksomheden på den høje risiko ("fiduciary risk"), der er forbundet med budgetstøtte, og som skyldes Kommissionens "dynamiske fortolkning" af støtteberettigelseskriterierne. Revisionen afslørede dog en væsentlig forekomst af fejl og fandt – og her er vi enige – at det er helt afgørende med en hurtig forbedring på overvågnings- og kontrolområdet. Sådanne muligheder findes, og vi er enige i dette synspunkt.

Den stikprøve, der blev udtaget til revision, omfattede seks stater og 250 transaktioner. Man fandt ud af noget yderst vigtigt, nemlig at Kommissionen fortsat ikke er i stand til at give fulde regnskabsoplysninger. Vi ser positivt på erklæringen om, at et nyt system bliver taget i brug i februar 2009. Jeg håber, at kommissæren vil bekræfte dette.

Et andet særdeles vigtigt spørgsmål er forskellen mellem ord og handlinger ved udarbejdelse af aftaler. Udarbejdelse og undertegnelse giver anledning til megen uklarhed. Kommissionen skal præcisere dette, navnlig fordi AVS-landene også har forskellige måder, hvorpå de håndterer dette. Et særdeles vigtigt punkt ud fra vores synspunkt her i Europa-Parlamentet er, at vurderingen af den formelle rigtighed ikke alene skal foretages efterfølgende, men at den bør finde sted i form af overvågning og kontrol for at forhindre uregelmæssigheder. Forebyggelse af uregelmæssigheder kan også være en hjælp til at vurdere de fordele, vi opnår ved bevilling af fondsmidler. Dette er ikke blot et spørgsmål om at udvise formel rigtighed i regnskaberne, men drejer sig også om at vise i hvilken grad, målet er nået, og på dette område vil vi gerne gøre opmærksom på behovet for at samarbejde med de nationale parlamenter, fordi man dér i stort omfang må forstå dette spørgsmål. Det er et spørgsmål om samarbejde med myndigheder og regeringer og også med civilsamfund.

Et aspekt, der synes at være af særlig betydning, er spørgsmålet om overvågning af EIB-forvaltede fondsmidler. EIB er set med vores øjne fortsat en institution, som det ikke er muligt at overvåge. Vi bekræfter meget klart i betænkningen, at EIB havde et beløb på 2,2 mia. EUR til rådighed. Dette var offentlige midler – de kom ikke fra finansmarkederne. EIB ser derfor ud til at være den mest udemokratiske institution, som ikke desto mindre disponerer over offentlige midler.

Endelig vil jeg gerne takke kommissæren for hans samarbejde i denne periode. Jeg vil gerne bede hr. Łuckiewicz om at modtage vores tak på vegne af Revisionsretten. Jeg vil også gerne takke mine kolleger fra Udviklingsudvalget og også fra Budgetkontroludvalget under hr. Böschs effektive ledelse.

  Paulo Casaca, ordfører. – (PT) Hr. formand, hr. Kallas, hr. Bösch, mine damer og herrer! Vi skal til at afslutte den mest omfattende reform af Europa-Parlamentet nogensinde. Denne reform omfatter, at der udarbejdes statutter for både parlamentsmedlemmer og medlemmernes assistenter, samt at den uacceptable lønmæssige forskelsbehandling mellem parlamentsmedlemmerne, den uigennemsigtige rejsegodtgørelsesordning og den diskriminerende pensionsordning bringes til ophør.

Som ordfører for decharge for Parlamentets afregninger, som medlem af Budgetkontroludvalget i 10 år og som ordfører for Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet er jeg særlig stolt over det, vi er nået frem til, og jeg føler ikke, det ville være at bede om for meget, at offentligheden registrerede disse ændringer, som selvsamme offentlighed har insisteret på at få gennemført.

Når det så er sagt, går jeg i dag som altid helt og aldeles ind for total gennemsigtighed ved anvendelse af offentlige midler. Jeg er helt enig i udtalelserne fra Den Europæiske Ombudsmand på dette område. Jeg er i dag som altid imod at anvende offentlige midler til afhjælpning af problemer som følge af påtagne private risici. Jeg er i dag som altid imod frivillige pensionsfonde, hvor man ser bort fra lønforskelle, hvilket fører til uretfærdig behandling.

Jeg finder det uacceptabelt, når der laves generaliseringer, som er helt forkerte, som f.eks. at fastholde, at samtlige parlamentsmedlemmer er berettiget til to pensioner.

Som ophavsmand til den foreliggende betænkning vil jeg gerne understrege, at jeg efter 10 år som parlamentsmedlem og efter at have tilbragt kortere perioder i det portugisiske parlament og det regionale parlament på Azorerne forlader mit parlamentariske embede uden strengt taget at være berettiget til nogen som helst pension – det være sig national, regional eller europæisk.

I den forbindelse må jeg sige, at de, der tror, at man ved at fornægte deres repræsentanter de rettigheder, som er de samme i alle vores samfund, bidrager til forbedre Europa, tager helt fejl.

Tværtimod er det min klare holdning, at den eneste måde, hvorpå vi kan overvinde folks manglende tillid til deres repræsentanter er ved at begrænse fastsættelsen af specifikke bestemmelser for parlamentsmedlemmer, idet de er ansvarlige for vedtagelsen af disse bestemmelser. Jeg mener sågar, at det eneste spørgsmål, Parlamentet burde have truffet afgørelse om, var parlamentsmedlemmernes relative position i den europæiske forvaltning.

Selv om jeg beklager den manglende klarhed, der før i tiden var mellem offentligt hverv og privat interesse i pensionsordningen, vil jeg sætte pris på en vis anerkendelse af det arbejde, der er udført af alle dem, navnlig i Budgetkontroludvalget, der har kæmpet utrætteligt for fasthed og gennemsigtighed i EU's regnskaber.

Her i Europa-Parlamentet vil jeg gerne inderligt rose enhver og udtrykke mit ønske om, at det arbejde, der er udført af vores udvalg til dato, fortsætter i næste valgperiode med samme styrke og forpligtelse, som hidtil er blevet udvist, for at få skabt et strengere og mere retfærdigt Europa, hvor der er større solidaritet.

De parlamentsmedlemmer, som bliver valgt i juni, vil komme til at arbejde i henhold til meget mere gennemsigtige og mere retfærdige bestemmelser, og det har vi alle sammen grund til at fejre her i dag.

  Formanden. – Den næste taler er hr. Fjellner. Ordføreren, hr. Søndergaard, kan på grund af en flyforsinkelse først være her lidt senere, så jeg vil bede ham tage ordet senere.

  Christofer Fjellner, ordfører. – (SV) Hr. formand! Jeg er imponeret over, at formanden i det mindste forsøgte at opregne alle disse decentraliserede agenturer. Der er naturligvis vældig, vældig mange af dem. Jeg vil påstå, at decharge er blevet endnu vigtigere for EU's agenturer, præcis fordi der er kommet så mange af dem. Budgettet og medarbejderantallet er også steget.

Antallet af agenturer er steget fra 11 i 1995 til i alt 27 i dag. I 2007 var budgettet for alle agenturerne 1 243 500 000 EUR. I 1995 var det gennemsnitlige budget i et agentur 7 mio. EUR, mens det nu er over 22 mio. EUR. Antallet af ansatte er steget præcis lige så dramatisk. I 1995 arbejdede der i gennemsnit 38 personer i hvert agentur. I dag er tallet 155. Efter min mening er denne stigning bemærkelsesværdig i sig selv og noget, vi er nødt til at tænke over, dvs. om det er et hensigtsmæssigt instrument, og om det er rimeligt med denne type stigning. Det stiller også større krav til os, når vi drøfter decharge, idet vi skal bruge mere tid og energi på det.

Vi har derfor valgt at behandle 21 af disse agenturer, som vi er ansvarlige for, i separate betænkninger og også at udarbejde en horisontal betænkning, der behandler de problemer, som er fælles for de fleste af agenturerne.

Det glæder mig at kunne sige, at hovedparten agenturerne har fået rene revisionserklæringer fra Revisionsretten. De er således blevet forvaltet korrekt. Samtidig har mange af dem – ja, næsten alle – fortsat år efter år problemer med store overskud og med at efterleve finansforordningen og personalevedtægterne. Dette er noget, vi er nødt til at tænke over, dvs. den kendsgerning, at vi år efter år gentager den samme kritik af visse punkter, og alligevel sker der ikke nogen forandringer. Det betyder, at vi nærmere skal overveje, hvordan vi håndhæver ansvaret hos disse agenturer, og hvordan vi egentlig styrer dem. I den horisontale betænkning foreslår jeg derfor bl.a., at vi bør foretage faste nedskæringer, når agenturerne ikke anvender tilstrækkelig meget af deres budget, eller når de ikke kan få alle stillinger besat. Det foreslås også, at vi bør have en fælles støttetjeneste, som kan hjælpe de små agenturer med tunge administrative opgaver. Det tror jeg, er særdeles vigtigt.

Vi valgte i år specifikt at se på fire agenturer, der af Revisionsretten fik dårlige revisionserklæringer, og som har særlig store problemer. Det var Det Europæiske Politiakademi, Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed – GNSS, som vi jo plejer at kalde Galileo – Det Europæiske Jernbaneagentur og Frontex. Jeg er glad for at kunne fastslå, at det har været muligt at give decharge til tre af disse, Galileo, Det Europæiske Jernbaneagentur og Frontex, efter gennemgang af alle de oplysninger, de har givet os.

Desværre forholder det sig sådan, at Cepol, dvs. Det Europæiske Politiakademi, godt nok har fremsendt en masse oplysninger, men langtfra nok. Derfor kan vi endnu ikke give decharge. Det tilbageværende problem er spørgsmålet om privat anvendelse af EU-skatteydernes penge, såsom privat anvendelse til betaling for møbler, private mobiltelefonopkald og private rejser. Vi har bedt om oplysninger om dette, men har ikke modtaget alle informationer. Udvalget og jeg foreslår derfor, at der først gives decharge, når Cepol har givet en fuld erklæring på dette punkt. Desuden pågår der jo en bedrageriundersøgelse i OLAF om dette agentur. Dette er en alvorlig sag, og vi skal vise, at vi tager den alvorligt, og vi må komme til bunds i den. Derfor giver vi ikke decharge endnu. Dette er ikke noget, jeg gør med glæde, men jeg vil påstå, at det er det eneste ansvarlige at gøre. Vi skal have samtlige oplysninger på bordet, inden vi kan give decharge.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Dette er femte gang, jeg står her i forbindelse med forarbejdet inden stemmeafgivningen om en beslutning om decharge til Kommissionen. Og for femte gang må jeg indrømme, at vi – til trods for de uomtvistelige fremskridt med hensyn til gennemførelse af budgetterne – stadig ikke har en positiv DAS.

Af det foreliggende forslag til beslutning (punkt 58) fremgår det, at ordføreren…

(FR) "opfordrer Kommissionen til øjeblikkeligt [sans délai] at forelægge dens forslag med henblik på at opnå en positiv DAS".

(EN) Så det vil jeg gøre "sans délai".

Jeg vil angive de tre vigtigste årsager til, at vi efter min opfattelse ikke fik en positiv DAS, selv om det var det mål, vi satte os i begyndelsen af Kommissionens nuværende mandatperiode.

Vi havde i begyndelsen formentlig for stor tillid til at, medlemsstaterne delte vores bekymring med hensyn til den negative offentlige og politiske virkning af en negativ DAS, mens vores opfordring til handling faktisk først virkelig blev effektiv, når den blev fulgt op af politikken med at "advare, løse eller suspendere betalingerne". Så der var også for meget gulerod og for lidt pisk i starten.

Vi har også satset på evolution frem for revolution. Vi skubbede de mere radikale løsninger til side, f.eks. vedrørende forenkling, i vores pioneragtige forsøg på at få en positiv DAS.

Men det var tydeligvis ikke nok med fem år til vores handlingsplan. Nogle af resultaterne af vores handlingsplan er først nu ved at vise sig. Kommissionen, der følger efter os, vil høste de fordele, som man ikke havde kunnet forvente uden handlingsplanen.

Men spørgsmålet er, hvordan og hvornår man kan garantere en positiv DAS. For det første vil jeg gerne minde om, hvad en såkaldt "negativ DAS" er.

Artikel 248 i traktaten giver Revisionsretten til opgave at afgive en revisionserklæring "om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed". Bestemmelsen blev indsat i Maastrichttraktaten i sidste øjeblik uden nogen som helst reel drøftelse af konsekvenserne. Dette har siden hen vist sig at være yderst problematisk.

Den såkaldte negative DAS er en del af Revisionsrettens udtalelse. Det fremgår af en sådan udtalelse, at visse udgiftsområder stadig er væsentlig fejlbehæftet, selv om det er på forskelligt niveau. Retten anfører også, at vores årsregnskaber er pålidelige, og kommer med mange positive og hensigtsmæssige bemærkninger om vores finansielle forvaltning. Som sådan er ordlyden i den negative DAS slet ikke noget særligt i forhold til, hvordan revisorudtalelser generelt formuleres.

Men vi står over for en yderst politiseret og ofte bevidst misfortolkning af denne sætning. Så jeg må tilstå, at det har overrasket mig, hvor vanskeligt det er at overbevise valgte politikere og offentligheden om, at budgetforvaltningen i EU er meget bedre end det, der afspejles i denne sætning. Så vi må gøre noget for at få standset denne skadelige politiske vurdering af den måde, hvorpå EU's midler bliver brugt.

For at opnå meget hurtige, sikrere resultater kunne man forestille sig tre muligheder:

Mulighed nummer et: ændring af traktaten. Med den måde, hvorpå den nuværende traktat er formuleret, er offentlighedens rimelige forventning om forsvarlig økonomisk forvaltning hvert år blevet svækket – automatisk og næsten uundgåeligt – siden Maastrichttraktaten trådte i kraft.

Under regeringskonferencen om Lissabontraktaten så jeg på, hvorvidt man kunne gøre noget ved artikel 248 i traktaten. Sammen med Retten så vi på, hvad der kunne være en mere realistisk opgave for Retten, muligvis med budgetgennemgang hvert tredje år frem for hvert år, og bad Retten om at tage højde for, at de fleste af Kommissionens kontrolsystemer løber over flere år, hvilket sikrer, at fejl korrigeres i tidens løb. Vi kontaktede adskillige nationale delegationer, og de var alle sammen enige, men ingen tog affære.

Mulighed nummer to: Jeg kommer nu til den anden mulighed og den mest radikale genvej til at få en positiv DAS. Med den nuværende traktat burde vi muligvis holde op med at bevilge midler til forvaltningsordninger, der er så komplicerede, at vi ikke kan opfylde de nuværende lave tærskler for fejl.

Hvis vi ikke samlet kan håndtere de nuværende sofistikerede ordninger, må vi forenkle tingene. "Forenkling" er et dejligt ord, som alle kan lide. Der er millioner af transaktioner, som skal kontrolleres. Hvordan skulle 480 revisorer, der har sæde i Luxembourg – uanset hvor kompetente de er – og som arbejder i et meget kompliceret lovgivningsmæssigt miljø i 27 medlemsstater med 23 officielle sprog, overhovedet kunne afgive en erklæring hvert år om samtlige underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for alle udgiftsområder?

Hvis man ønsker, at forenkling skal have en hurtig og reel indvirkning på antallet af fejl, er det min opfattelse, at det betyder et farvel til delt forvaltning på en række områder. Det indebærer en reduktion af antallet af transaktioner fra flere millioner til nogle få tusinde.

Med strukturfondene som eksempel ville det betyde, at man klart skulle fastlægge de ansvarsområder, der for tiden er delt. For at opnå dette, kunne strukturfondene omdannes til budgetstøtte til de forholdsvis fattige regioner. En tilskudsberettiget region eller medlemsstat ville se EU-midler kanaliseret ind i statsbudgettet, hvor beløbet så skulle bruges via de nationale ordninger med eksklusiv oplysningspligt fra finansministerens side og revideret af medlemsstaternes øverste revisionsinstitutioner.

En medlemsstat ville få en årlig portion af EU-budgettet og ville på baggrund af resultaterne være ansvarlig over for sine egne borgere og andre medlemsstater. Støtteberettigelseskriterier, fremgangsmåder ved tilbudsgivning og absorptionshastigheder ville ikke længere være noget EU-problem.

Med dette radikale scenario ville vi tabe de millioner af projekter på gulvet, der er for små og sofistikerede til at være underlagt uafhængigt tilsyn fra Bruxelles. Ikke flere små, kreative projekter, der ender med at blive latterliggjort i den EU-skeptiske presse!

Mulighed nummer tre: Hvis man ikke kan ændre traktaten eller fortolkningen deraf, kunne vi evt. drøfte, hvad det indebærer, at en given type transaktion er okay. Vi kunne fastsætte realistiske og rentable tærskelværdier for, hvad der er "lovligt og formelt rigtigt".

Dette er en diskussion om acceptable risici. I øjeblikket anvender Retten over hele linjen en ensartet tærskelværdi for væsentlighed på 2 %. Retten selv har anmodet om en bedre risikoanalyse og politisk samtykke vedrørende den acceptable risiko på en række budgetområder.

For at komme videre med denne drøftelse foreligger der nu en meddelelse fra Kommissionen. Ordføreren i Parlamentet antyder, at man ser positivt på denne meddelelse som et "solidt metodologisk grundlag" og opfordrer til yderligere analyse, dataindsamling, dialog og konkrete forslag. Jeg ville være taknemmelig for denne opbakning og foreslår, at vi så hurtigt som muligt kommer videre. Rådet er tilsyneladende også parat til at gå i gang.

På baggrund af Parlamentets generelle politiske støtte vil Kommissionen gerne gå videre med forslag om at fastsætte de bestemte acceptable risikoniveauer punkt for punkt på budgettet. For hvert kommende udgiftsforslag vil Parlamentet blive bedt om at "tolerere" et omhyggeligt beregnet risikoniveau, således at Retten på baggrund af heraf – forhåbentlig – justerer sin tærskelværdi for væsentlighed.

Vi må tage fat nu. Hvis vi venter på en revideret finansforordning eller helt til det næste finansielle overslag efter 2013, vil dette ikke blive afspejlet i dechargeproceduren i de næste fem år.

Parlamentet forbereder sig i dag på at stemme om, hvorvidt der skal gives decharge for 2007, der ifølge revisorerne er et år, hvor der for alle budgetområder bortset fra strukturfondene er helt op til 95 % eller flere af betalingerne, som ikke er behæftet med alvorlige finansielle fejl.

Dette er den bedste DAS nogensinde og er en forbedring i forhold til sidste år i et år med flere betalinger og i et EU med flere medlemsstater, nemlig EU-27. Vores finansielle forvaltning bliver hele tiden bedre, og den er bestemt god nok til at berettige til decharge. Men den kan ikke siges at være perfekt.

EU blev oprettet for at bringe fred og velstand. Og indtil videre har EU leveret varen. Når man ser på den måde, hvorpå EU's institutioner er organiseret, er det tydeligt, at der nok ikke var nogen revisor til stede, da EU blev oprettet, og derfor er organisationen er ikke perfekt. Men revisionsmæssig perfektion er overalt i verden et sjældent fænomen.

Jeg vil gerne opfordre Parlamentet til at stemme for decharge. Der vil ikke være nogen selvtilfredshed at spore fra Kommissionens side.

  Luca Romagnoli, ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I Transport- og Turismeudvalget glæder vi os over, at udnyttelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillinger til TEN-T-projekter fortsat er høj, idet den næsten er på 100 %, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler fra de nationale budgetter til at matche EU's forpligtelser.

Vi er bekymret over den lave udnyttelsesgrad for forpligtelsesbevillinger til transportsikkerheden og Tilsynsmyndigheden for Det Europæiske GNSS og for betalingsbevillinger til det indre marked og optimering af transportsystemer samt til passagerrettigheder.

Vi bemærker med glæde, at den maksimale økonomiske støtte til tværgående projekter er steget til 30 %, og det minimale økonomiske finansieringsloft til 1,5 mia. EUR. Jeg vil også gerne understrege, at evalueringsproceduren for udvælgelse af projekter er blevet forbedret, og overvågningen skærpet, men samtidig beklager vi i udvalget, at rammerne for arbejdsbeskrivelser ikke er blevet harmoniseret, og at teknisk og finansiel overvågning ikke er blevet standardiseret.

  Jan Andersson, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (SV) Hr. formand! Beskæftigelsespolitik er en del af samhørighedspolitikken. Der er stadig en række fejl og mangler på dette område samt en del ting, vi har forbehold over for. Ca. 27 % af samhørighedspolitikken hører under Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Med hensyn til betalingerne er de fleste af dem fra perioden mellem 2000 og 2006. Det er tilfredsstillende at se, at 100 % af betalingsbevillingerne blev anvendt i denne periode.

Det, der nogle gange er problematisk, er de manglende beviser for de indirekte omkostninger og personaleomkostninger samt overvurderingen af disse omkostninger. Vi har derfor også udtrykt vores støtte til, at vi skal have en mere standardiseret måde, hvorpå dette kan angives, kombineret med bedre kontrol på medlemsstatsniveau, som vi vil få i den næste periode, hvilket kan medføre forbedringer på dette område i fremtiden.

  Péter Olajos, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (HU) Hr. formand! Efter 2006 fik jeg den ære at formulere udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om gennemførelse af budgettet for de fem europæiske agenturer, der kom ind under vores kompetenceområde for regnskabsåret 2007.

Jeg mener, det generelle niveau for gennemførelse af budgetposter på dette område, som er 94,6 %, alt i alt er tilfredsstillende. Gennemførelsesgraden for forpligtelsesbevillingerne til LIFE+-programmet var fremragende med 98,87 %. Andre bemærkelsesværdige agenturer indbefattede Det Europæiske Miljøagentur, som kom op på 100 % med hensyn til både forpligtelser og betalinger, samt Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Der er dog fortsat plads til forbedring i forbindelse med budgetforvaltning for Det Europæiske Lægemiddelagentur, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det Europæiske Kemikalieagentur. For så vidt angår sidstnævnte, var 2007 faktisk agenturets første driftsår. Som ordfører af udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed foreslår jeg, at der gives decharge til Kommissionens agenturer for 2007 på områderne miljøpolitik, folkesundhed og fødevaresikkerhed, for så vidt angår gennemførelse af budgettet.

  Jan Olbrycht, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Regionaludviklingsudvalget har grundigt analyseret resultaterne af Revisionsrettens arbejde, men har også aktivt deltaget i Budgetkontroludvalgets usædvanlig dybdeborende arbejde. Sammenligning af disse resultater med de resultater, som var emnet for den foregående decharge, viser grundlæggende fremskridt i Kommissionens arbejde med hensyn til overvågningsniveauet. Vi er dog klar over, at de første synlige virkninger af indførelse af handlingsplanen først vil vise sig i de næste par år.

For vores udvalg er det vigtigt, at resultaterne, som fremgår af Revisionsrettens rapport, ikke negativt bør påvirke opfattelsen af, hvor vigtig samhørighedspolitikken i EU's politikker er, og at de ikke bør svække målsætningerne for denne politik. Vi vil også gerne gøre opmærksom på, at fejl afdækket i rapporten ikke fejlagtigt skal forstås som uregelmæssigheder eller evt. endog misbrug. Generelt mener vi, der er synlige fremskridt, og vi støtter, at der gives decharge til Kommissionen.

  Marusya Ivanova Lyubcheva, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. – (BG) Hr. formand! Betænkningen om Kommissionens decharge for 2007 viser, at der sket visse fremskridt, selv om det fortsat er nødvendigt, at vi harmoniserer vores tiltag og kontrolmekanismer ordentligt for at opnå en mere effektiv anvendelse af ressourcerne, reducere antallet og graden af regelbrud og tilbyde større gennemsigtighed og beslutsomhed, navnlig vedrørende kønsspecifik budgetlægning.

Man skal ikke se bort fra Kommissionens ansvar med hensyn til at samarbejde med medlemsstaterne og institutionerne. Samarbejde og kommunikation er vigtige redskaber, og vi er ofte vidne til resultaterne af forsømmelser på dette område. Uden at bagatellisere nogle af regelbrudene i de nyeste medlemsstater, Bulgarien og Rumænien, mener jeg, det er nødvendigt at sikre ligebehandling for samtlige medlemsstater.

Der anvendes en særlig samarbejdsordning for begge disse lande, som ikke skal gøres kompliceret. Nogle af tekstafsnittene i betænkningen er uacceptable, navnlig forslag om en ordning til udarbejdelse af kvartalsrapporter for Bulgarien og Rumænien samt særrapporter om anvendelse af strukturfondene. Jeg opfordrer kraftigt til, at disse tekstafsnit droppes. Dette vil give landene en chance for at fokusere på at overvinde de problemer, der er opstået.

  Formanden. – Jeg vil gerne sige, at vi ikke har hørt udtalelserne fra Udviklingsudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget eller Kultur- og Uddannelsesudvalget, fordi ordførerne ikke mødte frem til forhandlingen til tiden, og der har derfor været en ændring talerrækkefølgen. Vi vil fortsætte drøftelsen. Hr. Ferber vil nu tage ordet for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater – halvandet minut.

  Markus Ferber, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg synes, at vi i denne valgperiode sammen har gjort visse fremskridt vedrørende dechargeproceduren for EU's institutioner. Jeg beklager imidlertid, at det har varet så længe, fordi vi i princippet kun har færdiggjort det, der blev skitseret på det tidspunkt, hvor den daværende Kommissionen nedlagde sit mandat i 1999 – dvs. for 10 år siden. Dette viser, at vi helt bestemt er nødt til at foretage forbedringer af vores procedurer og samarbejdsmåder og sikre, at den nødvendige gennemsigtighed opnås hurtigere, når det drejer sig om, at borgerne opdager, hvad deres skattepenge bliver brugt til.

Her må jeg især takke hr. Casaca, som jeg havde den ære at samarbejde med om decharge for Parlamentet for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Jeg beklager overordentlig meget, at en kollega, der har fremsat rigtig mange bemærkninger i pressen om en række spørgsmål vedrørende Europa-Parlamentet, ikke har deltaget hverken i forhandlingerne eller afstemningerne i udvalget og heller ikke i forhandlingen her i mødesalen. Dette er noget, jeg gerne vil sige meget klart her og nu, således at det bliver fastholdt og vil være det for eftertiden!

Vi ved jo udmærket, at der har været og stadig er en række problemer her, og det er de parlamentsmedlemmer, der er her nu, som i de sidste fem år har sikret, at der i parlamentsmedlemmernes interesse er sket de nødvendige reformer på en lang række områder. Jeg siger hjertelig tak til alle for dette. Vi har gjort det, vi skulle, og vi har ikke udsendt alle oplysningerne vidt og bredt via medierne og så efterfølgende ikke deltaget. Jeg vil gerne sige tak for det positive samarbejde.

  Costas Botopoulos, for PSE-Gruppen. – (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at sige det, jeg altid siger, når vi forhandler budgetmæssige spørgsmål og budgetkontrol, nemlig at vi her ikke har med en teknisk, men med en dybt politisk procedure at gøre.

Det billede, borgerne får af Parlamentet og af EU generelt, er særdeles vigtigt. Dvs. hvor mange af de europæiske skatteydernes penge vi bruger – og hvordan – samt hvilket billede vi er med til at give de europæiske borgere omkring gennemsigtigheden i denne forvaltning. Det er derfor en politisk proces, og det er særdeles vigtigt, at vi gennemgår de store linjer – det indtryk, vi giver af hele EU – og ikke blot visse detaljer vedrørende specifikke lande, hvilket dog ikke vil sige, at vi ikke skal tale om hvert enkelt land.

Denne iagttagelse tvinger mig til at sige, at vores betænkninger også er særdeles vigtige. Et eksempel herpå er den forbedring, som vi endelig efter mange års indsats har opnået på området vedrørende parlamentsmedlemmerne og medarbejderne i Parlamentet, og jeg vil gerne nu for mit vedkommende hilse den indsats, min kollega hr. Casaca har ydet, velkommen. Vi har et rigtig godt resultat i dag, og det viser, at vores betænkninger er vigtige og giver resultater, og vi skal være omhyggelige med dem.

Jeg vil gerne tilføje nogle få ord om resultaterne af vores indsats i år. Jeg vil sige det samme som ordføreren, hr. Audy, nemlig at vi naturligvis har gjort fremskridt, men at det stadig ikke er nok. Den største problemstilling er problemet med omfanget af samhørighed, men her vil jeg gerne sige, at vi socialdemokrater opfordrer til forbedring, troværdighed, effektivitet og forenkling – som kommissæren også nævnte. Jeg tror, vi er nødt til at gå fra evolution til revolution med hensyn til forenkling. Alt dette vil ikke sige, at vi kan afskaffe samhørighedspolitikken, som er en grundlæggende politik i EU, men at vi kan forbedre den og gøre den mere effektiv.

Endelig er der et vigtigt spørgsmål, som også blev rejst i betænkningen, nemlig spørgsmålet om EU's evne til krisehåndtering. Vi er nødt til at kunne håndtere kriser på egen hånd og ikke forlade os på andre organer.

  Jan Mulder, for ALDE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne først og fremmest takke ordførerne og også hr. Audy, som efter min mening holdt et fremragende indlæg. Jeg står også i taknemmelighedsgæld til kommissæren og til Kommissionens tjenester. De har altid været lydhøre over for Parlamentet, hvilket er noget, jeg i høj grad sætter pris på. Der var lidt uenighed hist og pist, men hvor er der ikke det?

Kommissionen bør efter min opfattelse bedømmes ud fra det, der blev sagt i begyndelsen af mandatperioden, og de nuværende resultater. Og som kommissæren allerede har nævnt, har Kommissionen ikke – ja, så langt fra – opnået det, man havde sat sig som mål at opnå, nemlig en positiv revisionserklæring (DAS). Man kom ikke engang i nærheden af det ønskede resultat, hvilket er et problem, selv om kommissæren kom med en række meget interessante forslag. Det er uheldigt, at de kom her ved periodens udløb. Det havde måske været muligt – jeg ved det ikke – at drøfte disse forslag tre år inde i mandatperioden, fordi der kom mange interessante forslag frem.

Så vidt jeg kan se – og kommissæren nævnte også dette – er fælles forvaltning stadig af afgørende betydning. Kan vi overlade dette til medlemsstaterne eller ej, og hvordan kan vi bedre føre kontrol med medlemsstaterne? Vi tilkendegav i den tværinstitutionelle aftale, at vi gerne vil have erklæringer på et vist politisk niveau, hvilket er blevet indarbejdet i de finansielle bestemmelser og forskrifter. Det store spørgsmål har efter min opfattelse altid været, om dette er tilstrækkeligt. Jeg har p.t. ikke tilstrækkelig indsigt i dette. Jeg takker kommissæren for den omfattende rapport, han sendte, selv om den efter min opfattelse er uklar i visse passager. Hvor er guleroden til de medlemsstater, som gør det godt, og pisken til de medlemsstater, der ikke gør det? Det står ikke helt klart for mig, og dette skal præciseres i politikken.

Jeg mener, drøftelsen om en positiv DAS skal fortsætte uden ophør. Det er meget skadeligt for den offentlige mening, hvis situationen omkring en negativ DAS varer ved år efter år.

  Mogens Camre, for UEN-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Vores gennemgang af regnskaberne for 2007 viser igen i år, at der ganske enkelt ikke er styr på de store midler, medlemslandene stiller til rådighed for EU. Udvalgets glimrende betænkninger udtrykker klart de alvorlige mangler, og lad mig bare komme med et citat. Om samhørighed skriver udvalget, at det er meget bekymret over, at Revisionsretten anslår, at mindst 11 % af det samlede godtgjorte beløb for strukturpolitiske projekter ikke skulle have været godtgjort.

Jeg erkender, at hele EU's uoverskuelige netværk af lovgivning og administrative organer kombineret med dårlig administration og ligefrem korruption i nogle medlemslande gør ansvarlig økonomisk forvaltning vanskelig, men det er og bliver uacceptabelt. Der er kun én løsning, og det er at ophøre med at betale de mange penge til EU og dermed stoppe hele EU's omfordelingscirkus.

Mit lille land, Danmark, sender i år tæt ved 20 mia. DKK til EU. Vi ville aldrig finde på at bruge disse penge til det, som EU bruger dem til. Selve det at sende medlemslandenes penge i omfordeling via Bruxelles betyder en forringelse af nytteværdien af disse penge og medvirker til en øget ulovlig omgang med borgernes penge. EU's medlemslande må finansiere sig selv og ikke beskatte naboerne.

Til slut vil jeg gerne takke Budgetudvalgets formand, hr. Bösch, for en fremragende ledelse af arbejdet, takke ordførerne, mine kolleger, udvalgets sekretariat og alle medarbejdere for et enestående engagement og et meget fint samarbejde.

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Denne gang skal jeg begrænse mig til Parlamentets budget og vil gerne udtrykke min glæde over hr. Casacas betænkning, navnlig kapitlet om den frivillige pensionsfond, hvor vi godkendte omkring 10 afsnit. En række af disse var oprindelig ændringsforslag, jeg havde fremsat, og som jeg mente var nødvendige på dette tidspunkt.

Det, der nu sker med denne frivillige pensionsfond, er, at den er blevet forkastet af EU-skeptikerne. Og det er helt med rette, fordi den er en skændsel! Det, der sker, er uetisk, og vi er nødt til at gribe ind over for det. Vi kan ikke acceptere, at parlamentsmedlemmer i tider som disse hellere ville tænke på deres egen indkomst end på borgernes situation. Sammen med hr. Ferber vil jeg gerne sige til de EU-skeptikere, der er til stede, at de på ingen måde har forsøgt at komme med noget konstruktivt bidrag til at råde bod på manglerne i denne mødeperiode.

Jeg vil gerne specifikt bede mine kolleger i Parlamentet om at støtte punkt 105, som vedrører den frivillige pensionsfond. Dette vil sikre, at Parlamentets Præsidium hindres i at bruge skatteydernes penge til at stoppe de enorme huller – for det er ikke forsvarligt. Jeg opfordrer altså alle mine kolleger til i stort omfang at støtte og vedtage Casaca-betænkningen. Jeg har bedt om afstemning ved navneopråb, da alle må bekende klar kulør omkring dette spørgsmål!

  Véronique Mathieu (PPE-DE). – (FR) Hr. formand! I denne periode med økonomisk recession var det væsentligt for EU fortsat at vise solidaritet med udviklingslandene. Lad ikke glemme, at Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne tilsammen bidrog med 60 % af al udviklingsbistand i 2007, hvilket gør EU til verdens førende donor.

Den Europæiske Udviklingsfond gør det muligt for os at bekæmpe fattigdom, samtidig med at vi fremmer økonomisk udvikling og demokrati. Det glæder mig derfor, at der er bevilget et budget på 23 mia. EUR til AVS-landene for perioden 2008-2013 under den 10. EUF. Dette tal er næsten dobbelt så stort som det beløb, der blev bevilget under den 9. EUF.

Revisionsretten konkluderer i sin rapport, at regnskaberne for den 7., 8. og 9. EUF generelt er pålidelige, lovlige og formelt rigtige. Vi kan kun være tilfredse med det rekordhøje niveau for gennemførelse af kontrakter og betalinger i disse EUF-perioder.

Jeg noterer mig dog også, at der stadig kan gøres fremskridt med hensyn til styrkelse af overvågnings- og kontrolsystemet, da der stadig er et væsentligt fejlniveau for visse transaktioner.

Ligeledes er der alt for ofte en høj risiko vedrørende budgetstøtte, og jeg mener, at sådanne risici skal vurderes bedre. I den forbindelse deler jeg den opfattelse, at der kun skal ydes budgetstøtte, hvis modtagerlandet har evnen til at forvalte midlerne på en gennemsigtig, ansvarlig og effektiv måde.

Af de prioritetsområder, vi skal arbejde med i fremtiden, vil jeg gerne nævne integration af EUF i Fællesskabets almindelige budget, da dette vil øge effektiviteten og gennemsigtigheden for udviklingsbistanden.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke ordføreren for hans fremragende betænkning, repræsentanterne i Retten og også alle medarbejdere i Kommissionen, som har gjort et fremragende stykke praktisk arbejde. Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg beklager Rådets fravær og navnlig det tjekkiske formandskabs fravær.

  Edit Herczog (PSE). – (HU) Hr. formand! I denne valgperiode har Europa-Parlamentet har haft til opgave at udøve kontrol med forvaltningen af et stadig stigende antal agenturer, hvilket min kollega hr. Fjellner også nævnte. Den konstruktive dialog, som udviklede sig under overvågningsprocessen mellem Parlamentet, agenturerne og Revisionsretten, har resulteret i stigende gennemsigtighed og strammere forvaltningsdisciplin. I den aktuelle vanskelige økonomiske og finansielle situation er betydningen af overvågning blevet endnu vigtigere end før.

Hvis man ser tilbage på den seneste periode, er det tilfredsstillende, at vi ved budgetovervågningen ikke blot har konstateret overensstemmelse eller mangel på samme i budgettet, men at vi også har kunnet fremkomme med fremadrettede henstillinger til de institutioner, hvor der har været revision, og som har forsøgt at gennemføre dem med succes. Jeg mener, det er vigtigt, og jeg støtter, at agenturerne ikke alene er underlagt helt objektiv kontrol, men også at vi bør gennemgå den individuelle udvikling i agenturerne. Jeg går navnlig ind for, at der også etableres agenturer i nye medlemsstater med henblik på at bringe EU's arbejde tættere på de mennesker, som bor der. Vi er næsten fuldstændig enige med hr. Fjellner, og den endelige dom vil falde i morgen.

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Med Audy-betænkningen – og jeg vil gerne takke ordføreren hjerteligt – kommer vi virkelig et skridt videre, fordi den indeholder innovative elementer som f.eks., at de sorte får hænges ud offentligt, hvilket er en milepæl med hensyn til budgetkontrol. Dette indebærer målrettet kritik i stedet for generelle klager. Når Den Socialdemokratiske Gruppe nu trækker sig og i stedet vil feje sandheden ind under gulvtæppet, er det en skandale og en bjørnetjeneste i relation til vores kontrolaktiviteter. Parlamentets troværdighed står på spil, og jeg opfordrer mine kolleger til at forhindre det i at ske.

Jeg vil gerne sige noget om vores største problemer, Rumænien og Bulgarien. Kommissionens svigt i forbindelse med forberedelsesarbejdet inden disse landes tiltrædelse er helt indlysende her. Vi har tabt en masse penge. Kommissionen sad i lang tid tilbagelænet og iagttog tingene og indefrøs først midlerne i 2008. I mellemtiden tabte man imidlertid over 1 mia. EUR for Bulgariens vedkommende og ca. 142 mio. EUR for Rumæniens vedkommende. Indefrysning af midler er imidlertid ikke nogen løsning på problemerne. Samarbejds- og kontrolmekanismen, som formanden for Kommissionen selv er ansvarlig for, er en papirtiger, og evalueringsrapporterne er ikke det papir værd, de er trykt på. I Audy-betænkningen er der forslag med hensyn til, hvordan dette kunne gøres bedre. Kommissionen narrede Parlamentet med hensyn til, om disse lande var klar til tiltrædelse, og kommissæren for udvidelse må tage ved lære af dette. Vi er imidlertid interesseret i, hvordan fremtidige tiltrædelser bliver forvaltet, og derfor er dette emne fortsat på dagsordenen.

Vores gruppe vil give decharge til Kommissionen, men personligt vil jeg ikke give den decharge. Desværre er Kommissionens reformiver, som vi endnu en gang kunne se en lille gnist af i det seneste år, er allerede døet hen igen. Der er stilstand i forbindelse med bekæmpelse af svig. Der sker intet vedrørende forebyggelse, og der er intet ønske om bl.a. mere etisk adfærd. Kommissionen og navnlig kommissær Kallas bør være klar over, at den, der gerne vil være med i Kommissionen efter valget, er afhængig af opbakning fra Parlamentet.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg takker parlamentsmedlemmerne for bemærkningerne. Jeg kan kun sige, at jeg ved disse fem dechargeprocedurer har nydt og været meget glad for samarbejdet. Processen har altid været kompliceret, men altid konstruktiv og meget professionel. Så jeg vil gerne takke for alle bidrag i forbindelse med den komplicerede dechargeordning.

Blot to bemærkninger. Til hr. Liberadzki vil jeg gerne sige, at EUF-regnskaberne med succes blev overført til ABAC-systemet i februar 2009. Vi tog problemstillingen op, men disse systemer er nu integreret.

Jan Mulders spørgsmål om, hvorfor disse radikale forslag kommer så sent, var virkelig godt. Fire år er ikke for lang tid at bruge på at se denne type forslag modne. I EU tager tingene tid, og i det aktuelle tilfælde prøver vi at benytte alle muligheder inden for rammerne af vores handlingsplan, da vi ser, at der må gøres noget virkelig alvorligt for at komme dette problem til livs.

Så jeg mener ikke, det er for sent, men jeg beklager naturligvis, at det har taget så lang tid.

  Dragoş Florin David (PPE-DE). – (RO) Hr. formand, hr. kommissær! Mit indlæg vil være kort. Blandt de vigtigste konklusioner vedrørende Kommissionens decharge fremgår det af punkt 4 i hr. Audys betænkning, at han har den holdning, at Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse ikke blev behandlet tilstrækkelig seriøst af Kommissionen, at erklæringerne for begge kandidatlandene dengang på tidspunktet for de to kandidatlandes tiltrædelse var vildledende, og at det er beklageligt, at disse forkerte oplysninger har ført til den nuværende situation, hvor der blev frigivet samhørighedsmidler til medlemsstater med ikkefungerende administrative og retlige systemer, samt at man med dette tiltag vildledte den offentlige mening og Parlamentet, hvilket har skadet EU's omdømme.

Jeg vil helt ærligt gerne bede mine kolleger hr. Jørgensen og hr. Casaca, som fremsatte dette ændringsforslag, og de øvrige parlamentsmedlemmer, som vedtog det i Budgetudvalget, om at forklare mig disse argumenter, da jeg mener, at både Rumænien og Bulgarien faktisk har fungerende administrative og retlige systemer – muligvis ikke på baggrund af de parametre, de bør have, men de fungerer ikke desto mindre. Jeg mener heller ikke, at nogen har taget sig den frihed at vildlede den offentlige mening og mindst af alt Parlamentet og Kommissionen.

  Jean-Pierre Audy, ordfører. – (FR) Hr. formand! Jeg mener, at spørgsmålet om Rumænien og Bulgarien er en forhandling værd, men vi er virkelig ude i en særdeles alvorlig situation her.

Med hensyn til konklusionerne vil jeg gerne takke ordførerne fra de politiske grupper og alle talerne, navnlig fra Budgetkontroludvalget. Jeg vil gerne drage nogle konklusioner omkring en række spørgsmål.

For det første er der ikke svig, for så vidt budgettet angår. For det andet oplever vi mange fejl, og dette skyldes to ting. Det første er, at vores bestemmelser er for komplicerede, og det er således vanskeligt for slutmodtagerne at anvende dem, og de begår fejl, som er knap så alvorlige. Det andet er, at Revisionsretten anvender en tærskelværdi for væsentlighed, der er for lav, nemlig 2 % for alle områder. For så vidt angår revisionsmetoderne, skal de gennemgås igen.

Man siger således, at det går dårligt, men fordi vi alle sammen er ansvarlige. Kommissionen er ansvarlig, fordi den ikke har holdt sit løfte, og jeg vil sige tak til kommissæren for at have undersøgt forslagene for næste mandatperiode. Rådet er ansvarligt, fordi det er ved at miste interessen. Rådet er jo ikke til stede her. Medlemsstaterne er ansvarlige, fordi de ikke anvender bestemmelserne med tilstrækkelig bestemthed. Revisionsretten er ansvarlig, fordi den må overveje sine revisionsmetoder, særlig med hensyn til væsentlighedsniveau, idet det er Rettens ansvar, ikke Kommissionens eller Parlamentets, at fastlægge tærskelværdierne for væsentlighed. Parlamentet er ansvarligt, fordi det skal være klarsynet omkring de nuværende skavanker og skal acceptere reformerne.

Kort sagt mener jeg, vi har en række fælles ansvarsområder. Sammenfatningen finder sted ved udgangen af denne mandatperiode. Men vi håber på og beder til, at denne reform vil blive gennemført, således at vi til sidst får en positiv revisionserklæring i de kommende finansielle overslag. Vi håber også, at vi i tilfælde af en negativ revisionserklæring får en negativ stemmeafgivning fra Parlamentet, således at der er politisk overensstemmelse mellem de organer, som skal træffe afgørelser vedrørende budgetkontrol.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Herbert Bösch, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! For det først vil jeg gerne sige tak til ordførerne, som har lavet et godt stykke arbejde og har fremsat nogle konstruktive betænkninger – og den ene skal vi først forhandle om i morgen. For det andet vil jeg gerne sige tak til det fremragende sekretariat, der har støttet os i de senere år. For de parlamentsmedlemmer, der følger efter os, kan jeg blot håbe på, at de vil få nogle lige så fremragende medarbejdere til at arbejde for sig.

Der er dog noget, jeg ikke helt forstår. Hvis man kigger på pressemeddelelsen – pressemeddelelsen om plenarmødet fra den 21. til den 24. april – kan man læse om de vigtige betænkninger om parlamentsmedlemmers immunitet, men der står ikke noget om discharge for regnskabsåret 2007. Hvis vi ikke anerkender Parlamentets rettigheder, hvem vil så i den brede befolkning anerkende os, tage os alvorligt og stemme den 7. juni, hvis det er det, vi gør med den mest betydningsfulde rettighed, Parlamentet har? Denne rettighed består i at kontrollere, hvordan over 100 mia. EUR blev brugt i 2007.

Hvis vi ikke drøfter fakta, bliver vi efterfølgende nødt til at drøfte rygter. Hr. Ferber har allerede været inde på dette punkt. Vi er nødt til at opbygge dette Europa på fakta. Vi har brug for det samarbejde og de konstruktive idéer, vi har udviklet i de seneste år. Det er ved udgangen af denne periode ikke overraskende, at vi i denne periode faktisk har fået skabt den største produktivitet og den største grad af klarhed. Dette skyldes til dels de involverede personer, som jeg gerne vil lykønske, men det skyldes også, at vi selv er blevet klar over forskellige ting, f.eks. hvad kontrol i sidste ende betyder for europæiske skatteydere.

Vi burde vide, at vi også går ud over dette ene år 2007. Naturligvis ved vi, at der var nogle forkerte udviklingstendenser, og vi har i en vis udstrækning rådet bod på dette. Jeg er meget taknemmelig over for hr. Costas for det, han sagde. I denne periode har vi etableret en statut for medlemmernes assistenter. Dette er noget, vi for nogle få år siden blev kritiseret for. Vi etablerede en statut for medlemmernes assistenter, og det blev vi også kritiseret for. Det kan godt være, der er nogen, som ikke er 100 % overbevist om dette, men lad os som medlemmer af Budgetkontroludvalget ikke glemme, at tingene ikke altid kan køre efter den tyske, portugisiske, østrigske eller spanske model. Vi har brug for en europæisk model. Det er nogle gange temmelig vanskeligt og navnlig i valgkamptider ind imellem vanskeligt at skildre. Jeg er meget taknemmelig over for alle, der har modstået fristelserne i forbindelse med den kommende valgkampagne og sagt, at vi vil holde fast i fakta, og vi er også rede til at forklare vores kolleger og også vælgerne disse fakta.

Over for hr. Kallas vil jeg gerne tilføje et yderligere punkt, da vi også kommer ind på det i forbindelse med Audy-dechargen, som jeg ser meget positivt på. Det drejer sig om et påstået bankgebyr. I mange år har Kommissionen været sendrægtig med hensyn til sin beregning af bruttonationalproduktet i EU for at få tallet for BNI, hvilket faktisk er foreskrevet, rigtig op at stå. Det koster en række medlemsstater adskillige millioner euro, hvilket vi har talt om. Jeg håber, hr. Kallas eller hans efterfølger rydder op på dette område.

Jeg er meget taknemmelig for dette fremragende stykke arbejde, mit udvalg har udført, og som bekendt vil vi anbefale, at der i morgen ikke gives decharge. Det glæder det mig meget at være formand for dette udvalg.

  Christofer Fjellner, ordfører. – (SV) Hr. formand! Der bliver takket meget, men jeg vil ikke desto mindre benytte lejligheden til at takke vores eminente ordfører, hr. Bösch. Jeg mener, han har gjort et fremragende stykke arbejde som leder af udvalget i de sidste to et halvt år.

Selv om der ikke var så megen debat om mine betænkninger om decharge for agenturerne, håber jeg, at alle mine kolleger vil vælge at støtte dem, uanset hvordan man har stemt i udvalget, eller hvad man tidligere har givet udtryk for. Det er vigtigt for Parlamentet at stå samlet om disse spørgsmål.

Eftersom dette er en forhandling under ét for alle betænkningerne, vil jeg gerne kommentere en anden betænkning end min egen. Jeg har nemlig meget stærke følelser for hr. Casacas betænkning, som jeg mener, er vældig god, navnlig punkt 105, hvor vi har slået fast, at Parlamentet ikke skal stille ekstra penge fra budgettet til rådighed for at dække underskuddet i den frivillige pensionsfond for os parlamentsmedlemmer. Jeg ved, der er flere, som synes, at disse punkter er meget kontroversielle, men efter min mening er de i hvert fald en selvfølge. Der er mange, som har kritiseret denne fond i mange år. Jeg vil gerne sige, at jeg synes, fonden i sig selv er noget af en skandale. Vi rammes alle sammen lige nu af den globale finanskrise. I en tid, hvor almindelige mennesker rammes ved at deres pensioner bliver mindre værd, skal politikerne jo ikke redde deres eget skind ved at anvende flere af skatteydernes penge til deres egne pensioner.

Jeg håber, at dette er et budskab, som Parlamentets ledelse virkelig tager til sig, og at man vil undlade at fylde flere skattepenge i fonden. Vi skal tværtimod sætte en stopper for dette – og det hurtigst muligt.

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 23. april 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Bárbara Dührkop Dührkop (PSE), skriftlig. – (ES) Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har anmodet om, at der gives decharge til Kommissionen samt til de fem fællesskabsagenturer, som ligger inden for deres kompetenceområde.

Alligevel er vores udvalg bekymret over den lave gennemførelsesgrad for betalingsbevillinger inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed sammenlignet med 2006 (60,41 % i 2007 og 86,26 % i 2006).

Ikke desto mindre er vi klar over, at ansvaret ikke så meget ligger hos Kommissionen som hos medlemsstaterne, og at den lave gennemførelsesgrad især skyldes godkendelsen i maj og juni 2007 af midler, der indgår i solidaritetsrammeprogrammet og håndtering af migrationsstrømme, og forsinkelser i gennemførelsen af de andre særprogrammer (bl.a. vedrørende civilret og information samt narkotikaforebyggelse).

Som sagt har Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender anbefalet, at der gives decharge til:

– Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

– Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon

– Frontex

– Eurojust

– Cepol.

Jeg vil gerne knytte følgende kommentarer til de to sidstnævnte agenturer:

– Vi håber, at Eurojust vil reducere de uforholdsmæssig høje fremførsler, og at man vil standardisere den måde, hvorpå man indgår kontrakter, som anført af agenturet.

– På baggrund af den kritik, vores udvalg har rettet mod Cepol, er det vores opfattelse, at decharge for dette agentur ikke skal udsættes. Så vidt vi ved, har lederen af Cepol arbejdet tæt sammen med Budgetkontroludvalget og gør det fornødne med henblik på at afhjælpe de forvaltningsmæssige fejl, der blev påvist.

  Silvana Koch-Mehrin (ALDE), skriftlig. – (DE) Ca. 80 % af EU's midler administreres og bruges stadig af medlemsstaterne, og der er fortsat åbne spørgsmål og uregelmæssigheder i forbindelse med håndteringen af EU-midler. Revisionsretten har nu for 14. gang i træk ikke kunnet bekræfte lovligheden og den formelle rigtighed af EU's økonomiske transaktioner i sine årlige revisionsrapporter. Det er helt afgørende med fuld åbenhed omkring og overvågning af EU's udgifter. Det er nødvendigt, at medlemsstaternes finansministre forelægger en national revisionserklæring for alle anvendte EU-midler.