Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 21. april 2009 - Strasbourg

23. Bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0206/2009) af Visser for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger (KOM(2008)0324 – C6-0282/2008 – 2008/0112(CNS)).

  Carmen Fraga Estévez, for ordføreren. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, der har sat fokus på en række af de vigtigste aspekter i Kommissionens forslag.

Et af disse aspekter er den nye udvikling i retning af at regulere specifikke aspekter på områder, der er af grundlæggende betydning for den fælles politik. Selv om denne tilgang måske er forståelig i teorien, skal vi i forbindelse med tekniske foranstaltninger være meget opmærksomme på at sikre, at efterfølgende regionale bestemmelser begrænses til aspekter, der udelukkende er forbundet med anvendelsen og reguleringen af tekniske detaljer.

Jeg nævner dette, fordi udarbejdelsen af rammebestemmelser med minimumsforanstaltninger ledsaget af forskellige love til regulering af specifikke aspekter og øget anvendelse af udvalgsproceduren er en af de muligheder, som Kommissionen er parat til at gøre brug af, hvis den står over for udsigten til en fælles beslutningsprocedure på fiskeriområdet, hvilket Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri åbent erkender i grønbogen om reformen af den fælles fiskeripolitik.

Vi bør også gøre os klart, at der ikke er tale om en almindelig politik, men en fælles politik, der kræver fuldstændig klarhed omkring, hvilke aspekter der kan omfattes af en mere eller mindre direkte overdragelse af kontrol til medlemsstater eller en omfattende territorialisering af fælles regler fastlagt med sigte på at undgå forvridning af konkurrencen og forskelsbehandling af fiskerflåder.

Selv om det måske er rimeligt, at mindstemålet for meget lokale arter reguleres på regionalt niveau, bør dette kun ske i begrænset omfang, idet mindstemål generelt, f.eks. målinger af net eller kriterier for losning og salg af fangster, bør være harmoniserede og fastlægges af Rådet og Parlamentet.

En række af de vigtigste ændringsforslag fra Fiskeriudvalget går også i denne retning, idet de sigter på at begrænse anvendelsen af udvalgsproceduren til fastlæggelse af detaljer, og det anføres, at Rådet bør råde over bestemmelser, som giver det mulighed for at træffe beslutning om sæsonlukninger, netstørrelser og foranstaltninger til reduktion eller eliminering af udsmid, idet vi erkender, at hele det europæiske fiskeri skal omfattes af en række ensartede regler, der gælder for alle.

Vi må ikke glemme, at det eneste virkelige fællesskabsretlige aspekt i denne politik, som vi kan kalde "fælles", er adgang til markeder, idet forvaltnings- og bevarelsespolitikken – lad os holde op med at kalde det en kontrolpolitik – giver medlemsstaterne et vist spillerum, som de generelt ikke har nogen skrupler over at udnytte til fordel for deres egne fiskerflåder og til skade for de øvrige medlemsstaters fiskerflåder.

Vi har netop været vidne til Kommissionens stærke engagement i harmonisering af kontrolforanstaltninger på fællesskabsplan, og det er vanskeligt at forstå, at de resterende foranstaltninger derimod fragmenterer denne kontrol, og at der fastlægges forskellige regler for den samme aktivitet, afhængigt af hvor den gennemføres.

Dette bringer hele den nuværende og fremtidige fælles fiskeripolitiks troværdighed i fare, hvilket ikke bør ske før reformen i 2012.

Med hensyn til den kontroversielle regel om "ét tilladt redskab" mener jeg endelig, at Parlamentet har foreslået Kommissionen en god alternativ tilgang ved at angive, i hvilke tilfælde denne regel kan være uhensigtsmæssig, og hvor det således bør være tilladt at medbringe mere end et redskab om bord.

Jeg håber således, at Kommissionen vil tage hensyn til disse aspekter, som fiskeindustrien og Fiskeriudvalget helt klart lægger stor vægt på.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Visser, fru Fraga og Fiskeriudvalget for betænkningen om Kommissionens forslag om tekniske foranstaltninger for Atlanterhavet og Nordsøen.

Der er tale om et meget teknisk spørgsmål, og som bekendt er tekniske bevarelsesforanstaltninger i Atlanterhavet og Nordsøen i vidt omfang baseret på eksisterende regler. Disse foranstaltninger er omfattet af forskellige EF-forordninger, nemlig forordningen om generelle tekniske foranstaltninger for Atlanterhavet og Nordsøen fra 1998, forordningen om yderligere tekniske foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestande og den årlige TAC- og kvoteforordning, der også indeholder en række tekniske bevarelsesforanstaltninger. Ud over denne juridiske kompleksitet er de nuværende regler i visse tilfælde meget komplicerede og vanskelige at gennemføre og kontrollere.

Kommissionen vedtog et nyt forslag til forordning om tekniske foranstaltninger i Atlanterhavet den 4. juni sidste år. Forslaget blev udarbejdet efter omfattende høring af aktører og medlemsstater i 2006 og 2007. Det samler alle de relevante regler i én enkelt retsakt, hvilket således vil øge den retlige konsekvens. Formålet med forslaget er desuden at forenkle, præcisere og strømline de forskellige regler. Der er navnlig blevet lagt vægt på at forenkle inspektionen om bord på skibe og reducere fiskernes omkostninger. Det omfatter også en række yderligere bestemmelser om reduktion af udsmid, bl.a. fastlæggelse af en lovramme for realtidslukninger, der allerede anvendes i Nordsøen.

Der stilles forslag om en ny beslutningstagningsstruktur, hvor Rådet træffer beslutning om generelle og væsentlige bestemmelser, og udvalgsproceduren anvendes til mere detaljerede og tekniske regionspecifikke bestemmelser med henblik på at undgå mikroforvaltning på politisk niveau. Denne nye tilgang støttes ikke i Parlamentets betænkning, idet generelle og detaljerede tekniske bestemmelser i henhold til ændringsforslag 1, 6-7 og 25-26 skal reguleres via rådsforordninger. Kommissionen ønsker ikke fremover mikroforvaltning af foranstaltninger på politisk plan, navnlig ikke inden for rammerne af reformen af den fælles fiskeripolitik. Kommissionen er imidlertid i lyset af henvisningen til udvalgsproceduren i betænkningen villig til at undersøge enhver procedure, der vil gøre det muligt at behandle et spørgsmål på rådsniveau, hvis det skønnes at være væsentligt eller politisk, idet den fastholder anvendelsen af udvalgsproceduren i forbindelse med fastlæggelse af regionale tekniske bestemmelser.

Kommissionen kan om nødvendigt delvis støtte ændringsforslag 2 og 3 om yderligere grafiske fremstillinger af fiskeredskaber og om visse specifikke markedsbestemmelser, navnlig vedrørende mindstemål for arter, med henblik på at harmonisere foranstaltningerne.

I overensstemmelse med politikken for udsmid foreslår Kommissionen nye regler for realtidslukninger og bestemmelser om sejlads til et andet område i specifikke fiskerier med henblik på at mindske udsmid. Begge foranstaltninger anses for at være effektive redskaber, og de er vigtige, hvis vi skal kunne skifte fra regler om landinger til bestemmelser om faktiske fangster med henblik på at mindske udsmid. På denne baggrund kan Kommissionen ikke acceptere ændringsforslag 4-5, 21 og 23-24. Ændringsforslag 20 er imidlertid acceptabelt, men kun for så vidt angår forslaget om at erstatte "andel" med "vægt" i forbindelse med fastlæggelse af bifangstmængden. Vi støtter desuden den anden del af ændringsforslaget om undtagelsen vedrørende afstandskrav. Parametrene for en sådan undtagelse bør imidlertid undersøges nærmere og vil blive fastlagt i gennemførelsesforordningen.

Kommissionen agter at gennemføre reglen om ét tilladt selskab, der bør gælde for de fleste europæiske fiskerier, navnlig af kontrolmæssige årsager. Kommissionen er villig til at undersøge mulige undtagelser for specifikke fiskerier, hvis de er berettigede og velbegrundede, og hvis der tages hensyn til kriterierne i ændringsforslag 11. Sådanne undtagelser bør omfattes af de regionale bestemmelser.

De øvrige aspekter i Kommissionens forslag er meget tekniske med mange detaljer om bygning og brug af fiskeredskaber i Atlanterhavet. Jeg bemærker, at ordføreren og Fiskeriudvalget også har behandlet de meget tekniske elementer i forslaget og foreslået en række ændringsforslag med henblik på at forbedre forslaget. Jeg er imidlertid nødt til at tage forbehold for ændringsforslag 8-10, 12-16 og 22. De tekniske regler, der er foreslået på grundlag af videnskabelig rådgivning, er blevet forenklet i forhold til gældende regler og vil lette inspektionen om bord og reducere fiskernes omkostninger. Kommissionen kan ikke støtte ændringsforslag 18 og 19, eftersom de foreslåede bestemmelser allerede er i kraft, efter at Rådet nåede til politisk enighed om et forslag fra Kommissionen baseret på videnskabelig rådgivning, og der foreligger ingen nye oplysninger, der berettiger en ændring.

Jeg kan støtte tanken bag ændringsforslag 27, og i forbindelse med indførelsen af nye tekniske foranstaltninger vil Kommissionen derfor udsætte ikrafttrædelsen, således at fiskerne får tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige tilpasninger.

Jeg takker på ny ordføreren og udvalget for deres arbejde med dette forslag.

  Paulo Casaca, for PSE-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke Kommissionen for dens lovgivningsinitiativ og ordføreren, der er repræsenteret i dag af vores kollega, fru Fraga.

Jeg mener, at det var meget presserende at forenkle lovgivningsrammen på dette område. Jeg mener imidlertid også, at vi skal gå endnu længere, navnlig på to grundlæggende områder, for det første med hensyn til udsmid.

Efter min opfattelse bør udsmid i princippet ganske enkelt forbydes i den planlagte reform. Der skal indføres et totalt forbud mod udsmid. Vi skal efter min opfattelse for det andet indføre princippet om, at alle fartøjer skal overholde regionale eller nationale regler, såfremt de er strengere end EU-reglerne, i de pågældende regioner, såfremt dette princip finder anvendelse.

Disse to grundlæggende principper er ikke indarbejdet i forslaget, og jeg håber, at der vil blive taget hensyn til disse principper i reformen af den fælles landbrugspolitik.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over disse foranstaltninger til fremme af selektive fangstmetoder, der minimerer den negative indvirkning på det komplekse økosystem, hvor ressourcerne forefindes, hvilket sikrer et fortsat ansvarligt fiskeri og maksimerer udbyttet og minimerer bifangster og efterfølgende udsmid. Hr. kommissær! Vi er nødt til at indføre et forbud mod udsmid hurtigst muligt.

Den mangfoldighed, der karakteriserer fiskepladserne i EU, er en del af vores styrke, men den udgør således også en yderligere komplikation, når der skal udarbejdes tilstrækkelig, tilpasset og sammenhængende lovgivning. Alle EU's farvande er særegne, og det er vigtigt at anerkende den viden og ekspertise, som aktørerne i fiskerisektoren kan bidrage med, og at modstå fristelsen til mikroforvaltning på EU-plan.

Da det er vores sidste forhandling om fiskeri i denne valgperiode, vil jeg gerne takke Dem og hele Deres personale for Deres meget store engagement og grundige og kyndige redegørelser, og for den tid og opmærksomhed, De altid har tildelt Fiskeriudvalget. De havde altid tid til os i modsætning til andre kommissærer. Det har vi været meget glade for.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke fru Davis for hendes venlige omtale. Med hensyn til denne forordning vil jeg gerne understrege, at formålet med udvalgsproceduren er at forenkle de alt for komplicerede beslutningsprocedurer i forbindelse med meget tekniske spørgsmål, hvilket jeg påpegede indledningsvis

Jeg er imidlertid enig i, at vi skal indføre en procedure, der ikke desto mindre vil gøre det muligt at behandle et spørgsmål på rådsniveau, hvis det skønnes at være væsentligt eller politisk

Med hensyn til udsmid er vi allerede gået i gang med at træffe foranstaltninger til reduktion af udsmid, navnlig inden for rammerne af de parametre, der er fastlagt for Nordsøen og torskegenopretningsplanen. Vi vil fortsætte, og vi vil forelægge yderligere forslag, f.eks. om et generelt forbud mod fangstsortering fra 2010, og vi håber, at der vil blive anvendt en holistisk tilgang i drøftelserne af den fælles fiskeripolitik, således at de forhåbentlig munder ud i en total eliminering af udsmid.

Jeg vil gerne takke Parlamentets medlemmer, navnlig medlemmerne af Fiskeriudvalget, der til stadighed har bakket op om Kommissionens indsats på fiskeriområdet, et kompliceret og til tider politisk følsomt spørgsmål.

  Carmen Fraga Estévez, stedfortræder for ordføreren. − (ES) Hr. formand! Jeg er kommissæren taknemlig for især én bemærkning, nemlig den, at han er villig til at genoverveje Kommissionens holdning til komitologispørgsmålet. Jeg hilser denne nyhed velkommen, da Parlamentet klart har vist under disse forhandlinger i Fiskeriudvalget, at det ikke deler Kommissionens iver − som også kommer til udtryk i udkastet til grønbogen "Reform af den fælles fiskeripolitik" − efter at rette særlig interesse mod og sætte overdreven fokus på emnet komitologi.

Kommissionen retfærdiggør dette yderligere i grønbogen ved at anføre, at procedurerne måske nu bliver forsinkede på grund af proceduren med fælles beslutningstagning, som Parlamentet skal anvende på fiskeriområdet for første gang, når Lissabontraktaten træder i kraft.

Jeg tror ikke på det. Jeg tror, at lovgivningsmæssige procedurer ofte bliver forsinket, ikke på grund af Parlamentet eller proceduren med fælles beslutningstagning, men snarere fordi Kommissionen også af og til fremlægger sine forslag sent. Efter min mening er dette et interessant spørgsmål, som bør drøftes.

Jeg forstår, hvad kommissæren mener, når han siger, at en så teknisk regulering som denne medfører, at visse aspekter skal afgøres af komitologi, og at ikke alle kan afgøres af Rådet.

Jeg tror imidlertid, at der er forskel på, hvad kommissæren forstår ved "teknisk", og hvad vi her i Parlamentet forstår ved "teknisk". Vi er mere restriktive, end De er.

For ikke at tale for længe om et emne, jeg ikke er ordfører for, vil jeg som en sidste ting nævne reglen om ét tilladt redskab. Hr. kommissær! Under forhandlingerne i Fiskeriudvalget blev det klart, at Kommissionen hovedsagelig forsvarer dette princip af kontrolmæssige årsager.

Vi forstår alle, at reglen om ét tilladt redskab gør kontrolspørgsmålet en hel del enklere, men dette skaber også alvorlige problemer for visse fiskerier, hvilket De jo også er klar over.

Lad os derfor ikke altid bruge spørgsmålet om kontrol til lejlighedsvis at være meget restriktive, for visse beslutninger er det ikke altid nødvendigt at træffe.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 22. april 2009.