Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/0143(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0413/2008

Forhandlinger :

PV 22/04/2009 - 4
CRE 22/04/2009 - 4

Afstemninger :

PV 22/04/2009 - 6.35
CRE 22/04/2009 - 6.35
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0251

Forhandlinger
Onsdag den 22. april 2009 - Strasbourg EUT-udgave

4. Kreditvurderingsinstitutter – Rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger – Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (omarbejdning) (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

- betænkning (A6-0191/2009) af Gauzès for Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer (KOM(2008)0704 – C6-0397/2008 – 2008/0217(COD)),

- betænkning (A6-0247/2009) af Renate Weber for Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, Rådets direktiv 78/855/EØF, Rådets direktiv 82/891/EØF og direktiv 2005/56/EF for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger (KOM(2008)0576 – C6-0330/2008 – 2008/0182(COD)) og

- betænkning (A6-0413/2008) af Skinner for Økonomi- og Valutaudvalget om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om livsforsikring om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (omarbejdning) (KOM(2008)0119 – C6-0231/2007 – 2007/0143(COD)).

 
  
MPphoto
 

  Jean-Paul Gauzès, ordfører. − (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Betænkningen om kreditvurderingsbureauer, som jeg er blevet betroet, har været særligt interessant at udarbejde, og det glæder mig frem for alt, at vi har været i stand til at nå til enighed med Rådet og Kommissionen, så betænkningen har en chance for at blive vedtaget ved førstebehandlingen.

Analyser af de forskellige årsager til finanskrisen har vist, at der var akut behov for at vedtage lovgivning om kreditvurderingsbureauer. Parlamentet har gennemgået Kommissionens forslag til en forordning meget nøje for at sikre, at europæisk lovgivning på samme tid er eksemplarisk, effektiv og pragmatisk.

Konklusionerne fra G20 for nylig har yderligere styrket denne beslutsomhed. Kompromiset mellem Kommissionen, EU's formandskab og Parlamentet overholder de retningslinjer, som Parlamentet tilstræber for forordningens vigtigste punkter, nærmere bestemt anvendelsesområdet, kreditvurderinger fra tredjelande og at forhindre interessekonflikter.

Men frem for alt glæder det mig, at denne tekst har kunnet skabe grundlag for europæisk tilsyn i tråd med ånden fra konklusionerne i de Larosière-gruppens rapport. Faktisk har Parlamentet holdt sig til idéen om, at CESR skal være det eneste kontaktpunkt for registrering af bureauer. Vi vidste, at i lyset af lovgivningens nuværende tilstand kunne der ikke gøres meget mere, men ved at handle på denne måde har vi skabt grundlag for dette fremtidige europæiske tilsyn.

I de kommende måneder vil Kommissionen fremlægge et lovgivningsinitiativ, der vil muliggøre gennemførelsen af retningslinjerne fra de Larosière-rapporten for at skabe et europæisk tilsyn, der er effektivt og koordineret.

Som midlertidig løsning og i forventning om Kommissionens lovgivningsinitiativ vil der blive ført tilsyn med forordningen under koordineringen af CESR af et kollegium af repræsentanter for medlemsstaternes kompetente myndigheder, mens beslutningernes retskraft garanteres af den kompetente myndighed for det sted, hvor bureauet er registreret.

Jeg vil gerne i dag understrege, hvor stor pris Parlamentet satte på det tjekkiske formandskabs meget konstruktive og samarbejdsvillige indstilling under forhandlingernes anden fase. Det har betydet, at vi i kraft af intelligente drøftelser har været i stand til at udvikle en række regler, der burde gøre det muligt at garantere den nødvendige gennemsigtighed og at afhjælpe de problemer og mangler, der er følgen af den manglende lovgivning om kreditvurderingsbureauer.

Derfor er dette resultat yderst tilfredsstillende, og det er grunden til, at et altomfattende ændringsforslag indeholdende den tekst, som Kommissionen, Parlamentet og det tjekkiske formandskab – det vil sige medlemsstaterne – er blevet enige om, vil blive fremlagt for Parlamentet i morgen.

Efter min mening har Parlamentet, Kommissionen og formandskabet herved bevist, at stillet over for en krise af hidtil uset omfang var de europæiske institutioner meget handlekraftige. Jeg håber, at vi i samme ånd vil kunne vedtage finanspakkens andre bestemmelser, især omarbejdningen af direktivet om bankers kapitalkrav, også kendt som Basel II.

I denne tid, hvor europæerne stiller spørgsmålstegn ved Europas effektivitet, virker det afgørende på mig, at vi er i stand til at bevise, at Europa kan tackle krisen.

 
  
MPphoto
 

  Renate Weber, ordfører. – (RO) Fru formand! Efter min mening har vi nået det tidspunkt, hvor vi må gøre alt, hvad vi kan, for at holde gang i erhvervsvirksomheder i Europa og især finde incitamenter, der kan sætte succesrige virksomheder i stand til at skabe så mange arbejdspladser som muligt. Et sådant incitament er så meget vigtigere nu i den krisetid, vi befinder os i. Jeg glæder mig over Kommissionens forslag til et direktiv, der skal forenkle rapporteringsprocedurerne i forbindelse med fusioner og spaltninger, fordi dets mål er at reducere europæiske virksomheders administrationsomkostninger med 25 % inden 2012, mere præcist for at styrke deres konkurrenceevne.

Den betænkning, vi har udarbejdet, og som vi skal stemme om i morgen, afspejler Kommissionens tankegang og styres primært af følgende faktorer. For det første skal rapporteringskravene i tilfælde af fusioner og spaltninger reduceres, så medlemsstaterne og selskaberne får større fleksibilitet til at beslutte, hvilke rapporter der virkelig er brug for fra sag til sag. Samtidig skal bestemmelser, der i øjeblikket medfører dobbeltrapportering og dermed unødvendige omkostninger, fjernes. For det tredje skal reglerne om at stille informationer til rådighed og offentliggøre dem tilpasses til den nye virkelighed, hvor man bruger internettet, så vi kan udnytte disse nye kommunikationsmetoder fuldt ud samtidig med, at vi sender et budskab om beskyttelse af miljøet. Vi må heller ikke glemme, at de foranstaltninger om at stille information til rådighed for interessenter, som de ikraftværende direktiver foreskriver, blev udtænkt for 30 år siden og aldrig er blevet tilpasset til de teknologiske muligheder, der findes i dag. Jeg vil gerne inderligt takke skyggeordførerne for det nære samarbejde, vi har haft med dem, og for deres støtte under hele udarbejdelsen af betænkningen. Jeg vil også gerne takke Rådets og Kommissionens repræsentanter for at stå til rådighed og for deres imødekommenhed de sidste par måneder.

Den 7. april nåede Coreper til enighed om hele kompromispakken, der var forhandlet på plads med Parlamentet med henblik på at vedtage et direktiv om fusioner og spaltninger ved førstebehandlingen. Det så vi gerne ske, hvilket netop er årsagen til, at der er fremlagt så mange ændringsforslag til afstemningen under plenarmødet i morgen, med vedtagelsen af det kompromis, vi nåede frem til under de uformelle trepartsforhandlinger. Spørgsmål, der var af stor vigtighed for visse medlemsstater såsom offentliggørelse i lokale aviser eller stillen trykte eksemplarer til rådighed og brugen af internettet, blev afklaret, og de politiske gruppers repræsentanter har givet deres samtykke til disse ændringsforslag. Hvad angår offentliggørelse af informationer i lokale aviser, vil denne praksis fortsat være mulig i de medlemsstater, der anser det for nødvendigt. Hvad angår trykte kopier, er reglen den, at det ikke længere er nødvendigt, hvis interessenterne har mulighed for at downloade og udskrive dokumenterne, men medlemsstater kan aftale, at erhvervsvirksomheder skal stille disse dokumenter til rådighed for gennemsyn på deres kontor.

Et andet vigtigt kompromis vedrører datoen for direktivets ikrafttræden, hvilket vil blive den 30. juni 2011 som anført i Kommissionens forslag. Det er også op til medlemsstaterne at beslutte, hvilke konsekvenser der skal være i tilfælde af midlertidig afbrydelse af adgangen til internettet på grund af tekniske problemer. En væsentlig ændring drejer sig om forenklede fusioner og spaltninger, hvor der ikke længere er krav om godkendelse på en generalforsamling. Det anslås, at bare ved at indføre disse forenklede procedurer vil der blive sparet omkring 154 mio. EUR om året, hvilket gør det umagen værd at vedtage direktivet ved førstebehandlingen.

 
  
MPphoto
 

  Peter Skinner, ordfører. − (EN) Fru formand! De fangede mig i et lettere uopmærksomt øjeblik, for jeg havde ikke set hele det ændrede skema for i dag, men jeg er glad for at få mulighed for at tale til Parlamentet om et meget vigtigt emne vedrørende den finansielle sektor, det vil sige forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, hvad vi har gjort med solvens II-betænkningen, og hvordan vi nu endelig har fremlagt den for Parlamentet for at kunne etablere, hvad jeg tror, bliver et meget konkret grundlag for regulering i hele EU.

Det er naturligvis noget, vi vender tilbage til. Der var solvens I, og jeg er hr. Ettl taknemmelig, da vi tidligere diskuterede dette ret udførligt i Parlamentet, og det i nogen udstrækning lykkedes os at nå frem til et grundlag. Men nu er vi nødt til at modernisere, og forsikringsbranchen er en af mange brancher i den finansielle sektor, der er nødt til at gå forrest med forandringer. I lyset af finanskrisen og alt det, der er fulgt i kølvandet på den, er det klart, at forsikringsbranchen ikke kan overlades til sig selv.

Der er flere foranstaltninger, der stammer fra solvens II, som jeg tror, har været med til at gøre dette til en af de førende betænkninger, og som oven i købet vil blive førende globalt set. Heriblandt er spørgsmålet om risikostyring. Jeg synes ikke, det er nok, at tilsynsmyndighederne blot krydser nogle felter af for at markere, om den branche, som det er meningen, at de skal holde øje med og beskytte på forbrugernes vegne, gør det rigtige. Det er afgørende, at forsikrings- og genforsikringsselskabers daglige forretninger faktisk bliver overvåget, administreret og kontrolleret af tilsynsmyndigheder i en længere periode.

Det er alene ved hjælp af denne proces, at vi vil være i stand til at etablere en korrekt og passende form for regulering. Det er virksomheders rapportaflæggelse. Ja, de skal gøre ting for at fortælle tilsynsmyndighederne, hvad de laver, men tilsynsmyndighederne skal være involveret. Og i alle 27 medlemsstater, ikke i hver enkelt medlemsstat med hver deres regler nu i betragtning af, hvad de kan indføre i forhold til den regulering, men de vil faktisk indføre en standardregulering i hele EU, hvilket ærlig talt vil føre til den bedre platform for forbrugerbeskyttelse, vi forventer.

Tilsvarende vil selskaber kunne opnå stordriftsfordele på grund af denne regulering, for nu skal de kun rapportere på én måde til hver tilsynsmyndighed. Det, de producerer, det, de har at sige, hvad de laver, og hvordan de rapporterer, bliver ikke kun til én tilsynsmyndighed, men kunne være til et kollegium af myndigheder, især for koncerner, for nu, hvor forsikringsselskaber krydser grænser, er det vigtigt, at tilsynsmyndighederne slår sig sammen og samarbejder om at sikre, at den passende grad af rapportering, den passende mængde tal og den information, der afgives, tages i anvendelse for at sikre, at markederne beskyttes bedst muligt.

Under drøftelserne med Rådet så Parlamentet nogle interessante og måske nogle gange endda bevidste kneb, der gik ud på at flytte nationale industrier den ene eller den anden vej, så jeg kan ikke påstå, det har været et nemt sagsområde at forsøge at forhandle med Rådet om, for det har det bestemt ikke. Parlamentet har flyttet Rådet et godt stykke. Det har flyttet det længere, end jeg tror, Rådet faktisk ønskede at gå under de to sidste formandskaber, så jeg er meget stolt over og tilfreds med at have arbejdet med det hold, jeg har arbejdet sammen med for at få Rådet til at flytte sig.

Vi vil desværre ikke få den form for koncernstøtte, som vi i begyndelsen forestillede os, men fordi vi kan indføre en revisionsklausul i direktivet, vil vi kunne vende tilbage til koncernstøtte, og tre år efter indførelsen af dette direktiv, håber jeg – og jeg forventer, at kommissæren vil fortælle mig, at han også regner med at gøre det – at kunne genindføre koncernstøtte i en eller anden form, specifikt for at opveje den økonomiske side af denne særlige tilgang.

Vi ønsker regulering, der er risikobaseret og principbaseret, men som også vil understøtte branchens kapacitet, og som vil anspore de allerbedste instinkter hos tilsynsmyndigheder både i hele EU og uden for. Lad mig slutte af med denne bemærkning: Vi må også udfordre tilsynsmyndigheder andre steder i verden og kun anerkende land til land-ordninger. Det håber jeg, kommissæren vil være enig med mig i.

 
  
MPphoto
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Dagens debat finder sted på et tidspunkt, hvor vi står over for den største udfordring mod den europæiske økonomi i nyere tid. Der er akut behov for indgriben, handlekraftig, målrettet og omfattende indgriben for at genskabe tilliden, væksten og arbejdspladserne og for at reparere finanssystemet, genopbygge stabiliteten for fremtiden, styrke handel og investeringer og for at beskytte vores borgere bedre – kort sagt for at levere et effektivt og stabilt finanssystem.

Baseret på Kommissionens meddelelse fra starten af marts udstak Det Europæiske Råds forårsmøde en stærk EU-handlingsplan for fremtiden – en strategi, der skal gøre noget ved hullerne i lovgivningen om den finansielle sektor, genskabe incitamenterne og reformere tilsynet, så det passer til EU's indre finansielle marked. Om et par uger vil Kommissionen fremlægge sine synspunkter om vejen hen imod at opbygge en topmoderne tilsynsmæssig ramme i Europa. De bliver så drøftet af stats- og regeringscheferne i juni. Kommissionen er indstillet på at lægge konkrete tiltag på bordet til efteråret.

Det er klart, at der skal globale løsninger til globale problemer. EU-initiativet om at vedtage en koordineret, global respons på finanskrisen har været meget vellykket. På mødet i London gav G20-lederne omfattende tilsagn om en koordineret indsats over for de svage punkter i finanssystemet og om sammen at opbygge en ny finansarkitektur samtidig med, at den åbne globale økonomi forsvares.

EU's finansielle sektor befinder sig i en alvorlig situation. Men der er allerede blevet gjort meget, og det glæder mig, at Kommissionen, Parlamentet og Rådet har reageret hurtigt og samarbejdet tæt i deres reaktion på krisen. Vi skal til at afslutte den vellykkede vedtagelse af tre centrale foranstaltninger. For det første forordningen om kreditvurderingsbureauer, for det andet omarbejdningen af solvens II og for det tredje revideringen af tredje og sjette selskabsdirektiv om indenlandske fusioner og spaltninger.

For det første vil den indgåede aftale om en forordning om kreditvurderingsbureauer være med til at gøre noget ved et af de problemer, der bidrog til krisen, og vil dermed åbne mulighed for at genskabe tilliden til markedet. Det forslag, som Kommissionen vedtog i november, udstikker nogle klare mål for at forbedre integriteten, gennemsigtigheden, ansvarligheden og god praksis for ledelse af kreditvurderingsbureauer. Det oprindelige forslags styrker er bevaret i denne forordning, som især vil sikre kreditvurderingsbureauernes analytiske uafhængighed, vurderingsprocessens integritet og en passende håndtering af de interessekonflikter, vi tidligere har set i vurderingsprocessen. Desuden bliver der indført en omfattende tilsynsordning. Europæiske tilsynsmyndigheder vil føre kontrol med kreditvurderingsbureauernes opførsel og iværksætte håndhævelsesaktioner efter behov.

I forhold til kontrol har jeg talt for behovet for at styrke kontrolsamarbejdet. Derfor har jeg ikke svært ved at se behovet for at presse på inden for dette vigtige område. For at sikre konsekvens og sammenhæng i alle relevante regler for finanssektoren indvilger Kommissionen derfor i at undersøge behovet for at stramme forordningens bestemmelser for tilsynsarkitekturen med udgangspunkt i anbefalingerne fra de Larosière-rapporten.

I forhold til behandlingen af kreditvurderinger udstedt i tredjelande har resultatet af G20-topmødet ændret den globale situation. Alle medlemmerne af G20 har indvilget i at regulere kreditvurderingsbureauerne ved at indføre en obligatorisk registrerings- og tilsynsordning. Det er grunden til, at jeg er enig i den løsning, der blev aftalt under forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet om behandlingen af vurderinger udstedt i tredjelande.

Det glæder mig, at de ambitiøse mål i Kommissionens forslag er bevaret. Kommissionen er meget tilfreds med resultatet af den fælles beslutningsprocedure.

Lad os gå videre til solvens II. Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Skinner, og Parlamentet for deres arbejde og deres villighed til at finde et kompromis og nå til enighed ved en enkelt behandling af dette vigtige emne. Dette resultat vil i høj grad blive hilst velkomment af EU's forsikringsbranche, tilsynsmyndigheder og interessenter i almindelighed.

Men jeg må også indrømme, at jeg er skuffet over visse aspekter af kompromiset. Sletningen af koncernstøtteordningen, som jeg anser for at være et af de mest innovative aspekter af Kommissionens forslag, betyder, at vi ikke vil kunne modernisere – så meget som vi havde ønsket – tilsynsordningerne for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der opererer hen over grænserne.

Jeg er også fortsat bekymret over, at nogle af ændringsforslagene vedrørende behandlingen af aktiekursrisiko kunne føre til en uklog ordning for investering i risikokapital. Det gælder især de ændringsforslag, der indfører den såkaldte varighedsmetode som en valgmulighed for medlemsstaterne. Kommissionen vil følge udviklingen nøje for at sikre, at de gennemførelsesforanstaltninger, der foreslås i denne sammenhæng, er tilsynsmæssigt forsvarlige.

Ikke desto mindre vil Kommissionen støtte aftalen mellem Parlamentet og Rådet, hvis den får Deres opbakning ved afstemningen. Den nuværende solvensordning er over 30 år gammel. Solvens II vil indføre en risikobaseret ordning, der vil styrke integrationen på EU's forsikringsmarked, fremme beskyttelsen af forsikringstagere og forøge EU's forsikringsselskabers konkurrenceevne.

Som CEIOPS bekræftede for nylig i sin rapport om, hvad vi har lært af finanskrisen, har vi mere end nogensinde brug for solvens II som en første respons på den nuværende finanskrise. Vi har brug for regulering, der pålægger virksomheder at foretage ordentlig risikostyring, forøger gennemsigtigheden og sikre, at tilsynsmyndighederne samarbejder og koordinerer deres aktiviteter mere effektivt. Solvens II vil indføre en ordning for forsikringsbranchen, der kan fungere som forbillede for lignende reformer internationalt.

Indførelsen af en revisionsklausul, der specifikt nævner koncernstøtteordningen, vil gøre det muligt for Kommissionen at tage emnet op igen på et senere tidspunkt. Jeg forventer, at fremskridt på en række områder med forbindelse til de Larosière-rapportens anbefalinger vil have skabt et miljø, der er mere gunstigt for reformer vedrørende grænseoverskridende samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i hjemlandet og værtslandet.

Lad os gå videre til Weber-betænkningen. Takket være ordførerens, fru Webers, effektive indsats har det været muligt at finde et kompromis om forenklede rapporterings- og dokumentationskrav i tilfælde af fusioner og spaltninger af aktieselskaber, der vil bevare en væsentlig del af det potentiale for besparelser, som Kommissionens oprindelige forslag indeholdt, hvilket beløber sig til 172 mio. EUR årligt.

Målinger og undersøgelser i forhold til reduktion af de administrative byrder viser, at selskabsret er et af de mest belastende områder af EU's regelværk. Af flere årsager rammer de administrative byrder SMV'er hårdere end større virksomheder. En ekspertrapport fra 2007 anslår, at små virksomheder bruger 10 gange så mange penge som store på at overholde lovpligtige oplysningsforpligtelser. Jeg gentager, 10 gange. Samtidig udgør små virksomheder rygraden i vores europæiske økonomi, og de befinder sig i øjeblikket i en meget vanskelig økonomisk periode.

I den aktuelle vanskelige og udfordrende økonomiske situation kan vi ikke tillade sådanne hæmsko. I stedet må vi styrke indsatsen for at lette byrden på vores virksomheder. I sin beslutning fra den 12. december 2007 udtrykte Parlamentet glæde over Kommissionens beslutsomhed i forhold til at opfylde målet om en reduktion på 25 % i de administrative byrder for virksomheder på EU- og nationalt plan inden 2012 og understregede, at det ville se på lovforslag i dette lys. I dag, kun syv måneder efter at Kommissionen fremlagde forslaget, er jeg meget tilfreds med dette kompromis, selv om Kommissionen ønskede at gå endnu længere med sit oprindelige forslag. Jeg ser frem til Parlamentets opbakning til kompromiset, som hurtigt vil medføre betydelige fordele for virksomheder, især SMV'er. Og vi bør ikke stoppe der. Forenkling og reduktion af bureaukrati vil forblive en mærkesag for Kommissionen.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. − (EN) Fru formand! Jeg ønsker ikke at rette dette mod nogen specielt. Jeg synes, at solvens II, regulering og kreditvurderingsbureauer alt sammen er meget relevant og vigtigt, men vi kan ikke nøjes med at sprøjte vand på flammerne, vi må også bygge en brandstation. Jeg synes, vi har fået for vane at sige, at vi skal bygge brandstationen engang i fremtiden.

Jeg tror ikke, at vi stadig ville bevæge os frem med sneglefart, som vi gør nu, hvis præsident Sarkozy stadig var formand Rådet. Det tjekkiske formandskab er en stor skuffelse, og præsidenten for Tjekkiet er en særlig stor skuffelse.

Jeg ville sige, at hvis det tjekkiske formandskab eller dets efterfølgere ikke er i stand til at udføre opgaven, så viser det, at vi virkelig har brug for Lissabon. Vi har virkelig brug for nogen, der kan udgøre en mere permanent ledelse af EU.

Folk ønsker håb, de ønsker oplysninger om et begyndende konjunkturopsving. Er der virkelig nogen her i Parlamentet, der tror, at vi ville bevæge os frem med sneglefart, hvis Jacques Delors var formand for Kommissionen? Tiden er inde til handling og til lederskab, og vi får ingen af delene, og det er vi nødt til at tale om her til formiddag.

Den Europæiske Investeringsbank kunne gøre meget mere. Sammen med lande som Kina kunne EU og dets institutioner gøre meget mere. Dette er ikke 1937. Vi havde ikke de institutioner eller den evne til at tage hånd om ting, som vi har nu. Nu har vi disse institutioner, i og uden for EU – et lille antal institutioner, der kan samarbejde. Det, der mangler, er lederskab. Lad os få præsident Sarkozy tilbage eller nogen ligesom Sarkozy, og lad os få en ordentlig ledelse af Kommissionen for at give folk håb, og lad os begynde at tale om den genopretning. Jeg kan ikke se, at disse ting skulle være på vej fra Rådet, og det er på høje tid.

 
  
MPphoto
 

  Sharon Bowles, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. − (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over aftalen om solvens II, og ligesom andre beklager jeg henvisningen af koncernstøtte til en senere revision og Rådets manglende evne til sammen med os at udforske måder at få den til at fungere på under hensyntagen til nogle velbegrundede bekymringer. Både i Retsudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget har jeg set på, hvad der sker med kapitalbevægelserne, når en koncern er under pres, f.eks. når den er tæt på insolvens, og det er bestemt ikke så ligetil, som Kommissionens udkast eller forsikringsbranchens repræsentanter udlagde det.

Men der findes instrumenter, der kunne opfylde målet, og vi anbefalede foranstaltninger på niveau 2, men nu kan vi kun afvente, hvad fremtiden byder på af måder til at maksimere sikker, økonomisk brug af kapital i en koncern. Jeg håber, at medlemsstaterne vil vise sig udfordringen voksen, når det handler om at finde bedre løsninger på likvidation.

Hvis vi nu ser på nogle af elementerne i pakken, så specificerede ændringer i artikel 27, at tilsynsmyndigheder skal besidde relevant ekspertise og kapacitet. Jeg udarbejdede det oprindelige ændringsforslag, til dels med betænkningen om Equitable Life for øje, men i forbindelse med finanskrisen vinder det bredere genklang, og jeg har fået indarbejdet lignende elementer i forslagene vedrørende kapitalkrav og kreditvurdering.

Det skal stå fuldstændig klart, at en risikobaseret tilgang ikke er en let udvej. Ordentlig forståelse af modeller og tilgrundliggende formodninger burde være en mere nærgående form for tilsyn end afkrydsningsfelter. Stresstester skal udgøre en udfordring, der rækker ud over formodningernes komfortzone, og der skal fortsat følges aktivt op på korrelationsfaktorer.

Tilsynet med koncerner vil nu inddrage alle i stedet for at være en vinderen rydder bordet-proces for koncerntilsynsmyndigheden, selv om ansvaret i sidste ende er nødt til at ligge et enkelt sted. CEIOPS' rolle udvides, og det er værd at bemærke, at det var drøftelserne om solvens II, der førte til den udbredte tankegang om større roller til niveau 3-udvalg. Hvad der er nok så vigtigt, det afklares også, at der ikke skal være konflikter mellem en national tilsynsmyndigheds mandat og dens rolle i CEIOPS.

Disse ændringer var ret fremsynede, da de blev lavet for et godt stykke tid siden, men de har vist deres værd, efterhånden som finanskrisen har udviklet sig. Som ordføreren sagde, har teamet i Parlamentet gjort det godt, og i forhold til solvens II gælder det også det tjekkiske formandskab.

 
  
MPphoto
 

  Karsten Friedrich Hoppenstedt, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Ordføreren har allerede påpeget både de aspekter, der fortjener kritik, og de positive aspekter ved de resultater, der er opnået i forhold til solvens II. Efter min mening kan man sige, at det repræsenterer et betydeligt fremskridt hen imod at gøre den europæiske forsikringsbranche arbejdsdygtig i fremtiden, selv i krisetider. Jeg mener også, som det allerede er blevet sagt, at vi har gjort det klart, hvor de aspekter, der fortjener kritik, ligger, nemlig inden for tilsynet med koncerner. Der skal naturligvis gøres mere på det kombinerede område bestående af tilsyn med koncerner og koncernstøtte. Men under en krise, når kapitalbevægelserne ikke er, som man normalt ville forvente, er det naturligt, at der er behov for at komme på omgangshøjde på dette område og også for at vise hensyn til lande, der oplever vanskeligheder.

Vi har også diskuteret et andet spørgsmål, der er meget vigtigt, eftersom der er 500 mio. forbrugere i EU, som også alle sammen er forsikrede og udsat for "aktiekursrisiko." Branchen, økonomien og medlemsstaterne har også alle klare holdninger til dette emne. Vi har været nødt til at acceptere et kompromis her, hvilket muligvis også vil blive afspejlet i analysen på et eller andet tidspunkt under et revisionsklausulsystem. Det vigtige er, at vi kan sige, at EU har sendt et signal, hvad dette angår, om at Europa er i bevægelse, at det er i stand til at tage affære. Jeg tror, at USA, Kina og de andre lande, der arbejder på disse tilsynsspørgsmål og på at udarbejde bedre systemer for fremtiden under lige netop disse omstændigheder, også har forstået dette signal. Det er en af de vigtige erkendelser.

Jeg vil også gerne gentage følgende meget klart i forhold til fortiden. Der har været fire formandskaber involveret, det nuværende medregnet. Forhandlingerne har varieret meget, naturligvis også på grund af pres fra de pågældende medlemsstater, men vi har opnået et resultat. Det er én erkendelse.

Den anden er, at vi har arbejdet sammen med den europæiske forsikringsbranche, og at konsekvensundersøgelserne for de enkelte områder var meget vigtige i denne forbindelse. Hvorfor? På grund af behovet for at inddrage forsikringsbranchen i forsøget på at finde en løsning i lyset af det meget indviklede system og emne. Hvis vi tager i betragtning, at der deltog 1 400 virksomheder i den sidste konsekvensundersøgelse – store såvel som små, eftersom målet ikke er aflastning af markedet, men at få inddraget alle aktører af hensyn til forbrugerne – så har det været en stor succes. Sammen med solvens II-forhandlerne har vi nægtet at lade os intimidere af noget bestemt pressionsmiddel og har i stedet holdt en fast kurs af hensyn til forbrugerne, forsikringsbranchen og frem for alt naturligvis vores parlamentariske forpligtelser.

 
  
MPphoto
 

  Gianni Pittella, for PSE-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg tror, det er tydeligt for enhver, at en udviklingscyklus er overstået, en cyklus, der i de senere år har kastet lys over skævhederne og modsigelserne ved en bestemt måde at forstå globalisering på, en ultraliberal globalisering, der i for mange tilfælde har draget fordel af institutionernes svaghed og har betragtet politik som en hæmsko, et irritationsmoment, som den måtte befri sig for.

Nu er det netop en politisk opgave at genskabe borgernes tillid i lyset af den alvorlige økonomiske krise, vi oplever. For at gøre det skal politik sættes i førersædet og pege på de fremtidige muligheder og de forhindringer, der skal overvindes. Vi må rette op på modsætningen mellem verdensmarkedets hastige vækst og svagheden i de institutioner, der kan opveje og kontrollere den finansielle økonomis alt for store magt.

Forordningen om kreditvurderingsbureauer udgør et vigtigt skridt fremad i denne sammenhæng. Jeg har arbejdet med sagen som skyggeordfører for De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i tæt samarbejde med Jean­Paul Gauzès, rapportens forfatter, som jeg gratulerer inderligt.

De væsentligste punkter i forordningen er et resultat af Parlamentets engagement i de vanskelige forhandlinger med Rådet. Jeg taler om solide resultater såsom kravet om, at bureauer skal registreres på europæisk territorium, udarbejdelse af prognoser og civilretligt ansvar, systemet med dobbelt sikkerhed for godkendelse af veksler fra tredjelande og frem for alt muligheden for, at denne forordning kan træde i kraft hurtigt i stedet for efter 2 år, som de nationale regeringer oprindeligt ønskede.

Men forordningen har også en stærk symbolværdi. Faktisk regulerer vi en sektor, der ligesom andre – jeg tænker f.eks. på spekulationsfonde – i de senere år har draget fordel af et totalt retligt tomrum. Følgerne af denne form for selvregulering er tydelig for alle, og det er forfærdeligt. Tiden er inde til at vise mod og opbygge en ny struktur for finansmarkederne. Hr. kommissær! Vi må være klar over, at i denne sektor er det i endnu højere grad end i andre ikke tilstrækkeligt, at de nationale regeringer handler på egen hånd.

Derfor føler jeg et stik af beklagelse på trods af de fortrinlige resultater, vi har opnået, fordi vi gik glip af en mulighed. På grund af modstand fra medlemsstaterne – hvilket Rådet har et stort ansvar for – var der ikke vilje til at indføre bestemmelser om et fælles europæisk tilsynsorgan for kreditvurderingssektoren. Der blev fremsat officiel anmodning herom til Parlamentet, men manglende politisk ambition og realisme har indtil videre forhindret den i at opnå støtte. På dette punkt fortsætter Parlamentet med at demonstrere sin evne til at se ud i fremtiden, og jeg håber, at de nationale regeringer vil gøre det samme.

 
  
MPphoto
 

  Wolf Klinz, for ALDE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Kreditvurderingsbureauernes svigt, som gik forud for krisen, har gjort regulering af disse bureauer uundgåelig. Målene for den nuværende forordning om registrering af kreditvurderingsbureauer er endnu en gang gennemsigtighed, garanti for høj kvalitet, større konkurrence, overvindelse af interessekonflikter og som følge heraf bedre beskyttelse af investorer. Det var ikke nemt at nå til enighed. Kommissionens, Parlamentets og Rådets holdninger var langt fra hinanden til at begynde med, men målene er nu i det store hele blevet nået. En god ting er, at der kun bliver én vurderingskategori. Kategori 1 og 2 til regulerings- og andre formål vil høre fortiden til. Interessekonflikterne er overvundet, for der bliver ingen rådgivning ud over kreditvurderingerne. Kreditvurderingsbureauer fra lande uden for EU vil have mulighed for at nærme sig det europæiske marked og drive virksomhed her ved hjælp af en ligestillingsordning, der involverer certificering – hvilket er vigtigt for små bureauer – eller ved hjælp af godkendelsessystemet – som kan bruges af store bureauer.

Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) vil spille en afgørende rolle for at registrere og føre tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Men på trods af alt dette bemærker jeg også en række mangler i det dossier og den forordning, vi behandler. Jeg er bange for, at mulighederne for at komme ind på det europæiske marked i praksis vil blive hæmmet af alle reglerne og kravene. Kravene er måske for restriktive, og de kunne ende med at afskære det europæiske marked og dermed føre til protektionisme ad bagdøren – hvilket ville være skidt. Jeg håber, at mine bekymringer vil vise sig at være ubegrundede.

Vores regler for intern forvaltning rækker langt – for langt, faktisk. De er næsten for meget af de gode. Der findes ingen tilsvarende regler i nogen anden EU-forordning. Det ville have været bedre, hvis vi havde defineret klare principper og så overladt ansvaret for at gennemføre og udvikle principperne til virksomhederne selv.

Sluttelig, efter min mening er vi ikke nået nogen vegne i forhold til at sætte en stopper for oligopoler. Vi kommer til at udholde mange år med meget lidt konkurrence.

 
  
MPphoto
 

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Den økonomiske krise er langt fra overstået, selv om medlemskab af euroområdet har givet Europa en vis stabilitet. Den Internationale Valutafond anslår finanskrisens omkostninger til 4 000 mia. USD, hvoraf to tredjedele kan tilskrives bankerne.

Der er mange mål, der skal nås, f.eks. at genskabe tilliden, støtte væksten og beskytte beskæftigelsen. Det kan kun ske ved hjælp af en økonomisk politik, der kan ordne finanssystemet, men Europa har slet ikke nogen økonomisk politik endnu! Trods forslagene fra G20-mødet i London om at give kreditsystemet et skub fremad er der stadig alvorlig mangel på klare regler – som vi har sagt i årevis – til at styre finansmarkedet, dets aktører, de udbudte produkter og derivaterne.

Markederne bør være underlagt regulering og tilsyn, primært finanssektoren, som på grund af manglende kontrol har åbnet døren for en voksende gældsbyrde af hidtil usete dimensioner. Hvad skal vi stille op med denne enorme gæld, der er skabt ved at yde lån uden garantier? Skal den afskrives? Skal den inddrages i en rensemekanisme, som bankerne har etableret? Skal fremtidige transaktioner i OTC-derivater forbydes og bankerne pålægges at sætte en stopper for deres derivatkontrakter én gang for alle?

Vi har brug for klare reaktioner, nye lånerammer for små og mellemstore virksomheder og for opsparere for at forhindre ukontrollerede flytninger og for at tilpasse WTO-reglerne til den faktiske situation. Hvis vi ikke diskuterer verdenshandelsreglerne, når vi ingen vegne. Med andre ord, når vi står over for denne systemiske krise, må vi reformere systemet, genskabe den politiske styring, der alt for ofte mangler, flytte fokus tilbage på realøkonomien og droppe den nemme rus fra det virtuelle finansvæsen!

 
  
MPphoto
 

  Alain Lipietz, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg gerne sige, at jeg er fuldstændig enig med det, hr. Mitchell sagde i sit indlæg. Vi er bagefter tidsplanen, vi er for langsomme. Ikke desto mindre vil jeg gerne påpege over for ham, at det er vigtigt ikke at begå den samme fejl vedrørende den franske præsident, som franskmænd nogle gange begår vedrørende hr. Brown. Indlæg om handling er ingen garanti for, at handlingen vil være effektiv.

Hvad angår selve krisen, er det tydeligt, at for os startede krisen ikke på finansmarkederne. Den har rod i de sociale og miljømæssige områder. Når det er sagt, forener den sig med finanscyklussen på den måde at forstå, at når cyklussen kører godt, tager vi risici, men når den ikke længere kører så godt, siger vi til os selv, at det måske er smart at regulere lidt på tingene.

Vi er på det stade, hvor der er behov for regulering – endda kraftig regulering. Der er behov for regulering på indre marked-plan, det vil sige, at vi har behov for langt mere centraliseret regulering på europæisk plan. Det er, hvad der styrer os i vores beslutning om, hvordan vi vil stemme. Vi støtter fuldt ud Gauzès-betænkningen og de fremskridt, den medfører. Nu har vi i årevis opfordret til mere centraliseret regulering og tilsyn på europæisk plan, og første stadie, der er blevet opnået med CESR, er efter vores mening fuldstændig passende.

Men trods hr. Skinners indsats – og hvad dette angår, er vores kritik præcis den samme som hr. Mitchells – beklager vi, at regeringerne ikke har forstået. Vi er ikke enige med det kompromis, der er fremlagt, og som forkaster systemet med koncerntilsyn. Jeg mener, at en sådan metode vil føre til yderligere katastrofer.

Derfor vil vi stemme imod Skinner-betænkningen – ikke mod hr. Skinners arbejde, men mod det kompromis, som regeringerne har gennemtvunget.

 
  
MPphoto
 

  Sahra Wagenknecht, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Ligesom den offentlige sikkerhed, retspleje eller beskyttelse af miljøet er finansmarkedernes stabilitet et offentligt aktiv, der som sådan burde være under offentligt tilsyn. Vi har trods alt allerede set, hvad der kan ske. Når man overlader reguleringen af finansmarkederne til de store banker, forsikringsselskaber, hedgefonde og kreditvurderingsbureauer i den private sektor, risikerer man, at gigantiske beløb forsvinder, når der spekuleres i jagten på den maksimale fortjeneste, og i sidste ende må offentligheden betale regningen for tabene.

Krisen har vist alt for tydeligt, at frivillig selvregulering er slået fejl, og alligevel har Kommissionen stået fast på sin støtte til denne metode. I stedet for at forbyde risikable finansprodukter og indføre klare regler for finanssektoren, vil den fortsat tillade, at private aktører selv beslutter, hvilke risici de vil løbe, og hvordan de skal vurderes. Det mener vi, er uansvarligt.

Det står nu klart, at kreditvurderingsbureauerne af hensyn til profitten systematisk har undervurderet risiciene ved strukturerede finansielle produkter og dermed i realiteten sat gang i handlen med uerholdelige lån. Derfor ville den passende fremgangsmåde være fuldstændig at ophøre med at outsource risikostyring til private, profitorienterede aktører og i stedet oprette et offentligt, europæisk kreditvurderingsbureau, der kan give uvildige vurderinger af kvaliteten af de forskellige værdipapirer. Denne løsning har Kommissionen end ikke overvejet endnu.

Gauzès-betænkningen kræver med rette, at vurderingen af statspapirer skal betragtes som et kollektivt gode, som derfor skal varetages af offentlige aktører. Men hvorfor skulle det princip kun gælde for statspapirer?

Også i forbindelse med det planlagte solvens II-direktiv støtter Kommissionen og ordføreren det fejlslagne princip om selvregulering. F.eks. skal forsikringskoncerner have lov til at gribe til interne modeller for risikovurdering, når de beregner kapital- og solvenskrav. Tiden vil vise, om medlemsstaternes tilsynsmyndigheder har tilstrækkelig kapacitet til at forstå disse modeller. Personligt tvivler jeg på det.

Desuden er både minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet alt for lave og må forøges væsentligt. Eftersom det kunne udgøre et problem for nogle banker eller forsikringsselskaber, mener vi, at denne kapitalforhøjelse gennemføres i form af statsejede aktieandele med tilsvarende indflydelse på selskabets politik. En sådan delvis nationalisering ville være et modigt første skridt i retning af at ændre den finansielle sektors orientering i retning af almenvellet.

På længere sigt bør hele finanssektoren alligevel overføres til den offentlige sektor, eftersom kun nationalisering kan sikre, at denne sektor opfylder sin pligt over for offentligheden i stedet for at spille sig selv op ved at spekulere i jagten på stadig højere afkast på de globale finansmarkeder. Det er på høje tid, at der drages nogle konklusioner af den katastrofe, der er blevet skabt.

 
  
MPphoto
 

  Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg har tilbragt 40 år i finansverdenen, så jeg tror, at jeg måske ved lidt om, hvad jeg taler om her.

Jeg vil gerne sige lidt om Financial Services Authority (FSA) i Det Forenede Kongerige, som vil lede os hen imod, hvordan fejltagelser sker. FSA i Det Forenede Kongerige har et regelsæt på en halv million ord. Ingen forstår det – mindst af alle FSA. FSA fortolker sit eget regelsæt i hemmelighed, de beholder de bøder, de pålægger, så de kan forhøje deres egne lønninger og pensioner, og der er ingen appelmulighed. Jeg har skrevet til kommissær McCreevy om sagen, og den blæser paragraf 6 og 7 i hans egen menneskerettighedslov en lang march. Der er ingen appeldomstol. Der er overhovedet ingen retlige appelmuligheder, hvis de får galt fat i det. Man har givet offentligheden det indtryk, at hvis en bestemmelse har FSA's blå stempel, så kan det ikke gå galt. Der er ikke noget begreb som købers undersøgelsespligt.

Nu bliver det tilsyneladende indordnet under en eller anden form for EU-kontrollant, der utvivlsomt vil bestå af uvidende bureaukrater, skandinaviske husmødre, bulgarske mafiamedlemmer og rumænske dyvelmagere. Ærlig talt tror jeg, De vil gå godt i spænd med hinanden.

 
  
MPphoto
 

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Fru formand! Hr. Gauzès' betænkning om kreditvurderingsbureauer, fru Webers om rapporterings- og dokumentationskrav i tilfælde af fusioner og spaltninger og hr. Skinners om livsforsikring om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed indeholder bestemmelser, der utvivlsomt er nyttige, men som ikke kan beskrives som foranstaltninger til bekæmpelse af finanskrisen. Den krise, vi oplever, er tydeligvis af en helt anden målestok, og den kan ikke løses alene ved hjælp af disse tekniske engangsforanstaltninger.

Hvilke tiltag er nødvendige for at løse den forfærdelige krise, vi befinder os i? For det første skal der ske et brud i forhold til de dogmer, hvorpå De har baseret Deres arbejde indtil nu, nemlig dem, der tror på det gode ved den internationale arbejdsdeling, ved den fri bevægelighed for personer, varer og kapital.

Vi må bryde med den frie bevægelighed for varer, som har sat europæiske arbejdere op mod arbejderne fra lande, der ligesom det kommunistiske Kina er et fristed for den mest kyniske form for kapitalisme, hvor arbejderne ikke har strejkeret, foreningsfrihed, passende alderspensioner eller social beskyttelse, og hvor de tjener latterligt lidt. Men Kina er ikke det eneste land i denne situation.

Der må ske et brud med den fri bevægelighed for personer, som har ført os, som har ført Dem til at acceptere og endda anbefale en masseimmigrationspolitik som den eneste metode til at erstatte fremtidige generationer, hvilket har ført til katastrofale konsekvenser, som vi tydeligt kan se i dag.

Og sluttelig skal der ske et brud med den fri bevægelighed for kapital, som var den udløsende faktor for krisen, eftersom den tillod, at krisen på det amerikanske realkreditmarked – hvilket var en helt igennem tilfældig krise, der burde have været begrænset til det amerikanske marked – gradvist inficerede alle vores økonomier og ruinerede vores opsparere, vores arbejdere og vores arbejdsgivere.

Deraf følger, at små og mellemstore virksomheder skal befris fra skattevæsnets indblanding og bureaukrati. Der er brug for enkle regler, så pengeværdierne faktisk svarer til, hvad der eksisterer i form af industrielle aktiver eller serviceaktiver, og der skal iværksættes en investeringspolitik, men den skal være gennemførlig. Det er blot nogle få, afgørende tiltag, som vi gerne så, at medlemsstaternes regeringer indførte i sidste ende i forbindelse med disse nationale politikker, der har vist deres overlegne evne til at reagere.

 
  
MPphoto
 

  John Purvis (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Det glæder mig, at solvens II langt om længe har nået beslutningsfasen. Hr. Skinner og skyggeordførerne har udvist eksemplarisk ukuelighed og tålmodighed i deres arbejde på at nå så langt. Ligesom andre beklager jeg, at koncernstøtte blev taget ud, men jeg er ærlig talt ikke overrasket, den aktuelle ophedede situation taget i betragtning. Vi må arbejde hårdt for at opnå et koncernsystem, der vil arbejde for og på et virkelig europæisk indre marked for forsikring, der også er effektivt med tredjelande – vi må undgå flere AIG-fiaskoer.

Jeg vil også gerne gratulere ordfører Gauzès og Rådet med at have nået et rimeligt resultat med hensyn til regulering af kreditvurderingsbureauer. Disse bureauer har tydeligvis begået alvorlige fejltagelser, og der var ingen vej uden om en form for forøget regulering. Men hvem har ikke begået fejl, ikke mindst tilsynsmyndighederne selv, og kan vi være sikre på, at det ikke vil ske igen?

Jeg var bange for, at den hysterisk fjendtlige udpegning af kreditvurderingsbureauer som syndebuk ville føre til overdrevent påtrængende regulering, der virker mod hensigten, og som indeholder en overvældende eurocentrisk, protektionistisk og eksterritorial dimension. Det glæder mig, at kompromiset i nogen grad har dæmpet disse tendenser ned, om end ikke i så høj grad, som jeg gerne havde set.

Kreditvurderinger er holdninger – det er brugbare holdninger, det er ekspertholdninger, men det er kun holdninger, så det er op til investorerne at tage det fulde ansvar for deres investeringsbeslutninger. Der er ingen tvivl om, at denne lektie nu er blevet lært på den meget hårde måde og ikke uden omkostninger.

Det glæder mig, at anvendelsesområdet er begrænset til vurderinger, der bruges til reguleringsformål. Det glæder mig, at vi har lagt ligestilling og godkendelse bag os i forbindelse med vurderinger fra tredjelande til fordel for ligestilling eller godkendelse. Men kan kommissæren bekræfte, at det betyder, at investorer stadig kan investere frit i aktier og obligationer i tredjelande, som ikke er vurderet i Europa, eller som ikke er ligestillet?

Vi må være på udkig efter utilsigtede konsekvenser. Uden en forudgående konsekvensvurdering vil der næsten helt sikkert dukke sådan nogle op, og derfor er revisionskravet i artikel 34 af afgørende betydning.

 
  
MPphoto
 

  Pervenche Berès (PSE). – (FR) Fru formand! Hvad angår solvens II, er det en reform, der blev lanceret et godt stykke tid før krisen, og som sidstnævnte har kastet nyt lys over. Som lovgivere har vi tøvet: Var det nødvendigt at indgå denne aftale ved førstebehandlingen?

I sidste ende vil forhandlernes beslutsomhed have sat os i stand til at nå et kompromis, som jeg mener, har mindst to fordele. For det første tvinger det forsikringsbranchen til at vurdere sine risici bedre. Det er en proces, som indtil nu har involveret relativt gamle mekanismer, der med sikkerhed var uegnede til det, som forsikringsbranchen havde udviklet sig til. Og for det andet understreger det behovet for, at tilsynsmekanismerne tilpasses til det, forsikringsselskaberne har udviklet sig til, både hvad angår deres mange forbrugerorienterede produkter og tilbud og deres transnationale struktur.

Som lovgivere var vi meget ivrige efter at tage højde for virkeligheden på markedet, det vil sige for et marked, hvor der f.eks. i visse lande findes livsforsikringsmekanismer, der udgør en betydelig andel af branchen, og hvor vi i lyset af krisen var nødt til at tage højde for virkningen af procyklikalitet i forhold til forsikringsbranchen.

Vi var også nødt til at sikre, at vedtagelsen af denne lovgivning ikke forstyrrede forsikringsmarkedets arkitektur, og især, at det gav gensidige forsikringsselskaber mulighed for at finde en plads inden for rammerne af denne lovgivning. Men det er helt klart, at dette blot er ét stadie, og jeg vil gerne nævne seks punkter i forhold til branchen, hvor vi skal genoptage vores arbejde øjeblikkeligt i fremtiden.

Det første er tydeligvis at tage højde for konklusionerne fra de Larosière-rapporten og behovet for at sikre, at der er lighed og harmoni mellem de forskellige grupper af tilsynsførende, og til dette formål behovet for at styrke den europæiske myndighed med ansvar for at føre tilsyn med forsikringsselskaber.

Det andet punkt – mange af mine kolleger har nævnt det – er gennemførelsen af den berygtede koncernstøttemekanisme, og på dette punkt deler jeg ikke hr. Lipietz' holdning. Vi ville naturligvis have fortrukket at have koncernstøtte, men hvad er det, der er uklart ved, at det i dag er vanskeligt for lande, hvor 80 % eller 100 % af forsikringsbranchen er i hænderne på udenlandske selskaber uden et solidt juridisk grundlag, at acceptere denne mekanisme? Vi er nødt til at komme videre på dette område.

Tredje stadie for fremtiden er harmonisering mellem det, vi laver her, og det, der sker med pensionsfondene. Hvordan kan vi finde på at forbedre solvensen i forbindelse med forsikringer, men ikke stille os selv samme spørgsmål i forbindelse med pensionsfonde? Det er bestemt en enorm udfordring.

Den fjerde opgave for fremtiden drejer sig om indførslen, oprettelsen, etableringen af en indskudsgarantiordning, som vi har det i dag i bankverdenen, og som stadig ikke findes i forsikringsbranchen.

Femte punkt drejer sig om markedsføring af forsikringsprodukter og garanti for, at den måde, hvorpå forsikringsformidlere tilbyder produkter til forsikringstagerne på, gør det muligt at tage hensyn til deres interesser og behov for beskyttelse.

Det sidste punkt vedrører gennemførelse i denne branche af det, vi vil indføre for bankvæsnet, nemlig tilbageholdelsesmekanismer i forbindelse med securitisation.

På det grundlag håber jeg, at vi i fremtiden vil kunne lære noget af denne krise for at kunne garantere Europas borgere en forsikringsbranche, der for dem repræsenterer en reel garanti for …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Marielle De Sarnez (ALDE). – (FR) Fru formand! Det er ikke vores ordføreres skyld, men jeg mener, at Kommissionens forslag kommer temmelig sent og ikke lever op til det, der er sket. For at forhindre mere krise, skal vi tydeligvis være meget mere ambitiøse og mere proaktive.

Vi skal først og fremmest være mere ambitiøse og mere proaktive i forhold til regulering. Vi er nødt til at harmonisere vores lovgivning, og det stærkeste signal ville utvivlsomt være at give os selv en europæisk tilsynsmyndighed. Det er den ultimative måde at sende et signal på.

Hvad angår kreditvurderingsbureauer, er vi nødt til at oprette europæiske bureauer, hvis uafhængighed er garanteret, og at sætte en stopper for den skandaløse situation, hvor bureauer vurderer virksomheder, der betaler dem.

Vedrørende hedgefonde er vi nødt til at regulere dem og udtænke en form for beskatning, der straffer alle kortsigtede finansielle transaktioner.

Og til sidst må der iværksættes nogle meget enkle foranstaltninger i forhold til skattely. Vi er nødt til at forbyde banker, der gennemfører transaktioner med skattely, eller som nægter at samarbejde, at drive virksomhed i Europa.

Det er alt lige nu. Men jeg mener, at vi er nødt til at gå længere, og jeg vil gerne foreslå to fremgangsmåder. Den første er, at vi efter min mening er nødt til at overveje at udvide euroområdet og at optage nye medlemmer. Denne politiske gestus ville formentlig gøre lige så stort indtryk som genforeningen af Tyskland gjorde i sin tid, og det ville vise den solidaritet, der eksisterer i Europa, og forøge EU's indflydelse.

Og sluttelig er den anden, at vi må arbejde hen imod økonomisk, budgetmæssig og monetær integration og harmonisering af skatterne, for det er den eneste måde at bekæmpe økonomisk dumpning i Europa på.

Alt dette er nødvendigt, men det, vores medborgere først og fremmest forventer – og jeg håber, at Kommissionen lytter – er, at vi gør noget ved krisen. Vores medborgere venter stadig på en reel europæisk genopretningsplan og f.eks. et betydeligt lån. De venter stadig på, at Europa skal tilbyde ordentlig støtte til vores SMV'er, oprigtigt planlægge investeringer for fremtiden og frem for at støtte alle dem i Europa, der er ramt af krisen. Jeg tænker på de arbejdsløse, på dem, der arbejder deltid, og på de husstande, der har det meget svært i øjeblikket.

Det er efter min mening på de områder, det haster, og det er, hvad Europas ledere vil blive bedømt ud fra i fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Fru formand! Indførelsen af solvens II og af ændringen i systemet til at foretage og føre tilsyn med forsikringsaktiviteter, der havde været under forberedelse de sidste par år, er meget vigtigt, især under en finanskrise. Jeg har beskæftiget mig med pensionsordninger i årevis, og jeg er klar over betydningen af finansielt tilsyn med pensionsfonde i forhold til arbejdstageres mobilitet og behovet for grænseoverskridende tilsyn.

Når vi opfordrer folk til at være mobile, må vi sikre, at dem, der ændrer beskæftigelsesland og pensionssystem, kan være sikre på, at deres bidrag til sociale sikringsordninger bliver indsat på de rigtige konti, og at de får de rigtige fradrag for dem, og at deres fremtidige pension vil blive mere sikker som følge af fællesskabsløsninger for investeringsprincipper og tilsyn med pensionsfonde.

Jeg gratulerer Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og dets rådgivende udvalg, hvis arbejde jeg havde det privilegium at deltage i indtil september 2007, og jeg gratulerer ordføreren, hr. Skinner.

 
  
MPphoto
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Den Internationale Valutafond vurderer i sin rapport om den globale finansielle stabilitet, at finanskrisen vil koste 4 mia. USD. Det er et skøn, der kan vokse. Krisen er, som vi alle ved, affødt af en form for kasinokapitalisme, nepotistisk kapitalisme, og en finanssektor, der ikke har været underkastet nogen form for regulering – eller let regulering, som det nogle gange høfligt kaldes.

Følgerne af alt dette for arbejdstagere og familier i hele Europa har været intet mindre end en katastrofe. Det har slået mig, hvor høfligt vi omtaler denne skandale i debatten og i de betænkninger, der er blevet udarbejdet. Det har slået mig, at den liberale gruppe og den kristelig-demokratiske gruppe er bekymret over overregulering eller over, at der måske bliver indført protektionisme ad bagdøren.

Sagen er, at EU's reaktion på finanskrisen har været langsom og minimalistisk. Rent faktisk er der brug for protektionisme, og dem, der har behov for beskyttelse, er arbejdstagere og realøkonomien. Vi har endnu ikke haft en debat om arbejdspladser – selv om det er det, der betyder noget for borgerne – og denne institution bevarer sin tilknytning til et system, der er slået fejl. Lad os anerkende det og være radikale og modige.

 
  
  

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Nils Lundgren (IND/DEM) . – (SV) Fru formand! En global finanskrise ryster verdensøkonomien, og nu vælter der forslag frem om, hvordan man kan forhindre, at det sker igen. Mere regulering og mere tilsyn er in. Ikke desto mindre må udgangspunktet naturligvis være at spørge os selv, hvad der gik galt. Tillad mig at opsummere årsagerne på 50 sekunder.

Vi har en herreløs kapitalisme. Finansieringsselskaberne ledes af folk, der kan tilrettelægge systemer, som giver dem gigantiske bonusser og pensioner, når profitten stiger. Profitten kan forøges på kort sigt, ved at ledelsen hæver risikoniveauet i selskaberne ved at sænke egenkapitalen. Når risiciene bliver til virkelighed, har ledelsen fået sine penge, og tabene må bæres af andre.

Der er intet incitament for dem, der kunne ændre disse fremgangsmåder, til at gøre det. Folk, der sætter penge i banken, ved, at der findes indskudsgarantier. Alle ved, at de fleste banker er for store til, at de får lov til at gå konkurs. De vil blive reddet af skatteyderne. Kreditvurderingsbureauerne ved, at de ikke får arbejde, hvis de stiller spørgsmålstegn ved deres kunders solvens. Den politik, som centralbanker og finansministerier følger, bygger på en tankegang, der siger, at bobler ikke må sprænges. Derfor vokser de sig større, end godt er.

Diskuterer vi løsninger på disse problemer? Nej, vi gør ej!

 
  
MPphoto
 

  Othmar Karas (PPE-DE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Den økonomiske og finansielle krise, den alvorligste siden Anden Verdenskrig, påvirker hele verden. Usikkerheden, utålmodigheden, hjælpeløsheden og den mistede tillid er tydelig, og det samme gælder hullerne i reglerne for finansmarkederne. Vi anspores af behovet for at indføre fælles europæiske løsninger og tage føringen globalt. Erkendelsen af behovet for at skabe "mere Europa" muliggør ting, der blev afvist og forhindret for blot nogle få måneder siden af medlemmer af Kommissionen og Rådet, da Parlamentet opfordrede til dem.

Vores model af den sociale markedsøkonomi – så meget marked som muligt, så meget regulering, som der er behov for – udstikker rammen ikke kun for europæisk, men for al global regulering. EU's tiltag har været en succes, men vi er stadig langt fra færdige og langt fra at nå vores mål. Endnu en fase er ved at blive fuldført, og de næste kapitler skal iværksættes eller gennemføres med det samme. Kun beslutsomhed og modet til at indføre dristige lovgivningstiltag på europæisk plan kan skabe tillid.

Vi er også ved at træffe beslutning i dag – alt for sent – om lovgivningstiltag over for kreditvurderingsbureauer. Der er behov for registrering, for tilsyn, for at gøre noget ved uforeneligheder. Vi er ved at vedtage solvens II-direktivet, hvilket vi ville have været nødt til at gøre, selv om der ikke havde været finanskrise. Bankdirektivet skal vedtages til maj. Vi må fjerne de procykliske effekter fra det eksisterende reguleringssystem én gang for alle. Det er nødvendigt at regulere både hedgefonde, men også private egenkapitalinvesteringer. Al aflønning af ledere, der omfatter et bonuskomponent, bør også omfatte en underskudskomponent.

Ansvar diskuteres ikke lige så meget i Europa som i USA, og det europæiske tilsynssystem er endnu ikke klart. Vi bør tilrettelægge det i henhold til Det Europæiske System af Centralbanker og skynde os at træffe så mange beslutninger som muligt her i sommer. Det opfordrer jeg Dem til at gøre.

 
  
MPphoto
 

  Robert Goebbels (PSE). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Parlamentet skal til at vedtage regler for den internationale finansverden. De vil ikke være tilstrækkelige, eftersom der tydeligvis ikke er politisk vilje hverken i Europa eller USA til at eliminere udskejelser i form af rendyrket spekulation som f.eks. såkaldt "naked short selling", hvor man sælger noget, man ikke engang ejer.

Den internationale finanskrise startede ikke på øerne. Den startede i USA og spredte sig gennem Londons finansverden til de andre store finanscentre. Alle disse centre skulle have været ordentligt reguleret. Ikke desto mindre fik G20 udpeget de ideelle misdædere, nemlig skattely, uanset om de er virkelige eller ej.

Helt tilbage i 2000 anbefalede jeg i min betænkning til Parlamentet om reform af den internationale arkitektur at eliminere alle de sorte huller i den internationale finansverden, begyndende med hedgefonde og de andre rent spekulative fonde.

G20 har til hensigt kun at regulere spekulative fonde, der udgør en systemisk risiko. Den systemiske risiko kommer for en dag efterfølgende, når krisen er opstået. I virkeligheden har de førende G20-lande beskyttet deres egne offshorecentre, Kanaløerne, Jomfruøerne, Hongkong og Macao, for ikke at nævne onshorecentre såsom Delaware.

Som Jacques Attali sagde: I fremtiden vil London og New York have monopol på spekulation. Budskabet er klart: Den internationale finansverden reguleres kun til fordel for de større lande. Alle er lige, men nogle er mere lige end andre.

 
  
MPphoto
 

  Andrea Losco (ALDE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det er på sin plads at kritisere og påpege forsinkelser, men det er også helt på sin plads at sige, at vi tager et skridt fremad i dag, og at da de europæiske institutioner blev konfronteret med denne forfærdelige krise, som har fået verdens økonomier til at vakle, indførte de specifikke lovgivningsinitiativer for centrale sektorer såsom kreditvurderingsbureauer og forsikring.

Jeg mener, i hvert fald ud fra, hvad jeg har fulgt på tæt hold, at direktivet om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed er yderst væsentligt. Den aftale, der under ekstreme omstændigheder blev indgået med Rådet, har faktisk givet disse sektorer nye og mere effektive regler, som tager højde for det virkelig markeds dynamik uden for faste rammer.

Principperne for økonomisk vurdering og kapitalkrav, der modsvarer de risici, selskaberne rent faktisk løber, foruden incitamenter til risikostyring, harmonisering, tilsyn med rapporter, offentlig information og gennemsigtighed er alle væsentlige aspekter for at gøre forsikringsbranchen mere konkurrencedygtig og for at styrke beskyttelsen af forsikringstagere.

Det endelige kompromis gjorde det muligt at finde fornuftige løsninger på problemerne ved de mulige procykliske effekter af de nye regler og af reglerne for håndtering af investeringer. Vi kunne naturligvis have gjort mere, men jeg mener, vi er nået til et sted, hvorfra vi kan tage yderligere skridt fremad.

 
  
MPphoto
 

  Adamos Adamou (GUE/NGL). – (EL) Fru formand! Den aktuelle økonomiske krise har endnu en gang sat fokus på vores faste holdning til behovet for regulering, ikke deregulering af fusioner mellem og oprettelse af multinationale selskaber og andre selskaber, behovet for at ændre monopollovgivningen og for indgreb for at forhindre monopoler og karteller, som bl.a. manipulerer markedet, aftaler priser og gør arbejdstagere overflødige, og som alene drives af ønsket om profit.

Borgerne kan se resultaterne af vækst uden et socialt ansigt, som i stedet for at skabe permanente arbejdspladser sigter mod yderligere at koncentrere rigdom og magt hos nogle få. Liberaliseringen af finansmarkederne, hvilket er standardpolitik hos højrefløjen og andre, har skabt et dybt økonomisk sår, der påvirker folket direkte.

Tillad mig – i lyset af, at de politiske fortalere for deregulering og modstandere af statslig regulering indtil for et år siden pralede af den tilstand, økonomien var i – at minde om, at det var præcis disse politikker, der førte til bølger af fattigdom og ulighed, til negativ vækst i økonomien og til avanceforøgelse hos fødevarefirmaer, som har tjent i omegnen af 40 mia. hver i 2008.

Men borgerne vil sende et budskab til dem, der har skabt krisen og dermed ulighederne.

 
  
MPphoto
 

  Johannes Blokland (IND/DEM). – (NL) Fru formand! Nu, hvor Europas og USA's centralbanker har forudsagt de første tegn på økonomisk genopretning, er det vigtigt ikke at vakle i forbindelse med indførelsen af retningslinjer, der skal forhindre en gentagelse.

Kreditvurderingsbureauernes rolle i kreditkrisen er betydelig, fordi investorer rent faktisk stolede blindt på deres råd uden at rådspørge tredjeparter. Der er forskellige årsager til, at vurderingerne ikke blev justeret ordentligt i et marked i forandring – årsager, der ikke alle kan forhindres ved at indføre nye regler. Indførelsen af etableringskrav i EU for udførelse af vurderinger er en god begyndelse, men i betragtning af markedets globale karakter er det kun en begyndelse.

Kommissionen må hurtigst muligt harmonisere retningslinjerne med tredjelande, hvorfor det ville være at foretrække at vedtage en central tilgang i EU på dette område. Det er klart, at der er behov for mere end det for at genskabe tilliden til finansmarkederne. Lad os derfor starte med en ny finansiel moral.

 
  
MPphoto
 

  Werner Langen (PPE-DE). – (DE) Fru formand! I dag ser vi de første lovforslag, der stammer fra finanspakken. Solvens II skulle have været indført for længst. Det vil jeg gerne begynde med at se bort fra. Forhandlingerne herom var vældig gode, resultaterne er brugbare, og vi vil støtte den.

Der er opstået et problem i forbindelse med kreditvurderingsbureauer, som man virkelig kan kalde et tilfælde af markedssvigt og fejlslået politik. Parlamentet har i årevis opfordret Kommissionen til at fremlægge forslag om forskellige aspekter af årsagerne til finanskrisen, som har været meget længe undervejs. Det, hr. Gauzès nu har forhandlet sig frem til, er nyttigt. Det fastlægger uafhængige kriterier og nye tilsynsmekanismer og har faktisk potentialet til at løse konflikten mellem rådgivnings- og vurderingsinteresser og til at forøge gennemsigtigheden. Det er et godt forslag.

Men det er ikke tilstrækkeligt. Jeg kan huske debatten her i Parlamentet med Storbritanniens premierminister Tony Blair, som opførte sig, som om han havde fundet løsningen forud for G20-topmødet i London. Sagen er, at der gennem de sidste 10 år har været modstand, også internt i EU – især fra Det Forenede Kongerige, men også fra Kommissionen – mod at regulere visse ting på en måde, der burde have været indlysende. Der var ikke tale om nye fænomener. Boblen havde faktisk vokset sig meget stor. Nu er opgaven at komme videre med regnskabsreglerne – som Kommissionen nævnte i forbindelse med ledelsesvurdering og bonusordninger. Det er uacceptabelt, at der ikke findes regulering på dette område. Desuden må vi løse spørgsmålet om kapital – om securitisation, f.eks. – inden udgangen af maj og finde en hurtig løsning i forhold til europæiske tilsynsmekanismer og de Larosière-rapporten i almindelighed.

Vi kan ikke vente på USA på alle disse områder. Lad os komme videre, som vi gjorde med klima- og energipakken – lad os europæere gå forrest og give verden en brugbar model. Så har vi ydet vores bidrag til at overvinde krisen.

 
  
MPphoto
 

  Ieke van den Burg (PSE). – (NL) Fru formand! Hvis De vil tillade mig at komme med en indledende bemærkning, vil jeg gerne sige, at jeg har lyttet med overraskelse til alle mulige indlæg fra medlemmer af Parlamentet om ledelse og om at tackle kapitalisme. Det er alle sammen medlemmer, som vi aldrig så noget til, da vi gjorde det indledende arbejde for at styre kapitalen i den rigtige retning.

Jeg var skyggeordfører på fru Webers betænkning, og hun gjorde faktisk det grundlæggende arbejde på en sag, der handler om at modernisere, forenkle og lette byrden for virksomheder i forhold til europæiske regler og bestemmelser. Sagen udgjorde en del af en større pakke med overordnet lovgivning, og jeg vil gerne understrege, at denne overordnede lovgivning ikke blot er et spørgsmål om deregulering og om at lette byrden, men også om at reagere mere passende, mere fleksibelt og mere dynamisk på udviklinger med klare beføjelser, ikke mindst for de involverede tilsynsmyndigheder.

I denne sammenhæng vil jeg gerne sige to ting, som faktisk også relaterer til de andre to sagsområder, der er til diskussion i dag. For det første nytter det ikke at forsøge at løse problemerne af i går. Vi bør i stedet forsøge at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden og iværksætte en proces, der vil sætte os i stand til at reagere på passende vis på dynamiske udviklinger og innovationer. Det er præcis grunden til, at vi har indført en proces som Lamfalussyproceduren, som vi udviklede for nylig.

For det andet bør vi overveje det plan, som spørgsmålene under behandling befinder sig på. Aktørerne på markedet overskrider grænser og er blevet internationale. Derfor kan det ikke nytte noget at bilde os selv ind, at disse aktører kan kontrolleres af små, nationale tilsynsmyndigheder. Disse store aktører, som i høj grad dominerer markedet, skal håndteres på europæisk og globalt plan. Det betyder efter min mening, at der skal etableres beføjelser på det plan, så der bliver mulighed for direkte tilsyn.

Det var faktisk noget, som kreditvurderingsbureauerne tog i betragtning. Det var oprindeligt Parlamentets hensigt at give Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) beføjelse til at håndtere registreringen, men det fungerede desværre ikke på grund af det tovtrækkeri, der uvægerligt vil opstå mellem de store lande og store finanscentre om at tiltrække hovedkontorerne og spille førsteviolin i et forsøg på at få de store vurderingskontorer under deres vinger. Det synes jeg, er beklageligt. Jeg ville have foretrukket at se det gjort på europæisk plan fra starten.

Samme scenarie udfoldede sig i forbindelse med solvens II. Der manglede også fast indgriben, da der blev givet beføjelser i et forsøg på at opnå bindende tilsagn på europæisk plan i tilfælde af, at tilsynsmyndighederne ikke kunne nå til enighed. Det betyder også, at disse gæstetilsynsmyndigheder nægter at overføre beføjelser til de tilsynsmyndigheder, der spiller førsteviolin. Selv om det er beklageligt, er det bestemt, ikke mindst i punkt 25, at vi som Parlament tydeligt skal angive, at vi næste år skal forsøge at forbedre og styrke dette aspekt baseret på Larosière-forslagene.

 
  
MPphoto
 

  Olle Schmidt (ALDE). – (SV) Fru formand, hr. kommissær! Den finansielle og økonomiske krise har vist, at vi skal kunne handle i fællesskab i Europa. Vi bør glæde os over, at Europa havde og stadig har euroen i stedet for 16 forskellige valutaer. Det har mildnet den svære tid. Det var først, da landene i euroområdet mødtes i Paris sidste efterår, at krisen kunne stabiliseres, og genopretningen kunne begynde. Siden da fortsatte den globale indsats med G20-topmødet, som var starten på noget nyt – en verden, hvor verdens store lande mødtes på lige fod.

Nu må vi sikre, at vi er bedre forberedt, næste gang krisen rammer. De direktiver, vi diskuterer i dag, er vigtige og efter min mening afbalancerede. Vi har brug for større åbenhed og gennemsigtighed på markedet, flere muligheder for at handle på tværs af grænserne og forbedret tilsyn. Vi må også bekæmpe protektionisme og efter min mening støtte frihandel. Vi må også begrænse risikovilligheden og sætte en stopper for udskejelserne. Det fri marked behøver også grænser og regler. Det er naturligvis noget, også jeg som liberal kan være enig i. Men vi må passe på ikke at overregulere, og det er der fare for med den aktuelle stemning. Lad os ikke glemme, at markedsøkonomien skaber velstand.

 
  
MPphoto
 

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). – (PL) Fru formand, hr. kommissær! I begyndelsen af måneden fik vi at vide, at alle korrigerende foranstaltninger mod finanskrisen var blevet truffet. Den Internationale Valutafonds budget vil vokse med op til 500 mia. USD, hvilket vil sige, at det vil blive tre gange større. Verdensbanken vil blive 100 mia. USD rigere, og der er afsat 250 mia. USD til støtte til international handel. Der skal ske et angiveligt strengere tilsyn med finansmarkederne og kontrol med skattely og bankansattes lønninger. Præsident Obama har sagt, at G20-mødet for nylig vil blive et vendepunkt i kampen for global økonomisk genopretning.

Generelt er der formentlig intet at være bekymret over, selv om der måske er én undtagelse. Hvorfor ventede verdens ledere så længe med at indføre deres omfattende kriseplan, og hvorfor nedlod de sig ikke til at udvirke global økonomisk genopretning tidligere? Havde de ikke den billion? Det grundlæggende spørgsmål er derfor, hvor den billion kom fra? Fra salget af 400 tons guld? Det lader til, at der ikke står et ord om det i de officielle kommunikéer. Måske lånte de pengene i banken? Eftersom der er ved at ske en genopretning – og her retter jeg min opfordring til hr. Barroso og hr. Topolánek – vil lederne måske holde endnu et møde og tilføje endnu en billion, så vi får en form for turbogenopretning.

 
  
MPphoto
 

  Margaritis Schinas (PPE-DE). – (EL) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at vi i Europa i dag lider under konsekvenserne af en anarkistisk, excentrisk amerikansk/angelsaksisk model for, hvordan finansmarkederne skal organiseres, der lærte at fungere uden regler, uden tilsyn og uden demokratisk ansvarlighed, og som naturligvis forurenede den globale og europæiske økonomi.

Med de tekster, som vi debatterer i dag og skal stemme om i morgen, er vi ved at opbygge et skjold for borgerne her i Europa. Et skjold, som vil beskytte dem mod dette paradoks, som vi oplever i øjeblikket, hvor pengestrømmene er overnationale, og tilsynsreglerne og ansvaret, hvis det findes, er nationalt.

Så Europa reagerer, om end langsomt, men bedre sent end aldrig. Det efterlader naturligvis to centrale spørgsmål, der kræver svar. Det første spørgsmål er, hvorfor det var nødvendigt at gennemleve en krise, før der blev gjort noget? Hvorfor var det nødvendigt at vente på, at alt dette skete, før der blev indført regler? Borgerne vil levere svaret ved at belønne dem, der opfordrer til lovgivning, og straffe dem, der ønskede at overbevise os om, at selvregulering er patentløsningen på alle de onder, vi oplever i dag.

Det andet spørgsmål er, om disse tekster, som vi debatterer i dag, vil være de eneste, eller om der kommer et overordnet tilsyn og en overordnet revision af de lovgivningsmæssige rammer? Svaret på dette andet spørgsmål får vi af os selv, fordi vi som medlovgivere vil udøve pres, så vi ikke kun holder os til Gauzès-betænkningen om kreditvurderingsbureauer, som ikke fik øje på isbjerget, der var på vej mod Titanic, hvilket er grunden til, at der skete det, der skete, men som hurtigt så, at visse medlemsstater måtte nedklassificeres, fordi de "angiveligt" ikke havde en tilstrækkelig kreditvurdering.

Vi er nødt til at undersøge og rette op på alt dette fra begyndelsen. Intet vil være det samme i EU efter denne krise.

 
  
MPphoto
 

  Manuel Medina Ortega (PSE).(ES) Fru formand! Jeg henviser udelukkende til fru Webers betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, Rådets direktiv 78/855/EØF, Rådets direktiv 82/891/EØF og direktiv 2005/56/EF for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger.

Vi er i færd med at forenkle de administrative procedurer. Vi går ind for Kommissionens forslag om at indføre visse ændringer, men vi har medtaget nogle ændringsforslag, der er blevet fremlagt af næsten alle de politiske grupper, og som jeg naturligvis har støttet, fordi de gør det muligt at forenkle tingene.

Vi taler naturligvis om en meget vigtig ændring, nemlig afskaffelse af dokumentation, indførelse af hjemmesider og henvisninger til hjemmesider, afskaffelse af ekspertkravet og andre krav, der indtil nu har været obligatoriske, hvilket kan føre til en temmelig betydelig reduktion i omkostninger og tidsforbrug, mens garantier for både kreditorer og f.eks. arbejdstagere i virksomheden og andre personer med adgang til den bibeholdes.

Jeg mener, at Kommissionens forslag til os er rimelig positive, og at forslagene om at ændre teksten, som vi har fremlagt, vil indføre samme tilgang og garantere uafhængighed, frem for alt i forhold til brugen af hjemmesider, og behovet for referencer på andre hjemmesider, der benyttes, til information på disse hjemmesider, så brugen heraf ikke er kompliceret, og der er tilstrækkelig ekstra information.

Kort sagt mener jeg, at Parlamentet vil være i stand til at vedtage dette forslag til et direktiv med stort flertal, og at resultatet vil være en tekst, der er bedre end den, Kommissionen oprindeligt forelagde os.

 
  
MPphoto
 

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). – (LT) Fru formand! Ud fra de aktuelle begivenheder kan vi se den indflydelse, de store finanskoncerner og de fejl, de begår, har på realøkonomien, især små landes økonomier. Derfor skal de fremlagte dokumenter skabe en juridisk ramme for administration af to hovedprocesser. For det første at harmonisere den fri procykliske bevægelighed for kapital internt i en finanskoncern med nødvendigheden af at sikre realøkonomiens likviditet og makroøkonomisk stabilitet under recessionen, og for det andet at hjælpe med at dele ansvaret mellem tilsynsmyndighederne i hjemlandet og værtslandet for at sikre, at en finanskoncerns aktiviteter er hensigtsmæssige, og afklare, hvem der skal dække tabene, hvis der sker fejltagelser.

Det skal siges, at de fremlagte dokumenter kun er første skridt i denne retning, og jeg vil gerne understrege, at disse problemer ikke bliver løst, med mindre konkurrencelovgivningens effekt på finanskoncerners aktiviteter bliver vurderet. Det aspekt glemmer vi altid, og det bør være en prioritet i Parlamentets nye valgperiode.

 
  
MPphoto
 

  Sirpa Pietikäinen (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg synes, at denne pakke, som indgår i foranstaltningerne til håndtering af finanskrisen, er ganske god i forhold til solvens II og kreditvurderingsbureauerne, og jeg tror, at den vil føre til gode kompromiser og resultater.

Men når vi ser ud i fremtiden, vil jeg gerne tage tre emner op. For det første så jeg gerne, at EU var mere ambitiøs og aktiv på globalt plan. Selv om resultaterne af G20 er skridt i den rigtige retning, er de stadig for beskedne, vi er langt fra at have ordentlig, global, konventionsbaseret regulering, både i forhold til fonde og forskellige finansielle instrumenter og i forhold til regulering.

For det andet, i forhold til de Larosière-rapporten og vores egne handlinger synes jeg, at resultatet af de Larosière var temmelig godt, især i forhold til tilsyn med og analyse af den systematiske risiko på europæisk plan. Men jeg vil gerne påpege to faldgruber her. For det første vedrørende mikrotilsyn. Jeg kan godt se, at den foreslåede moral her, som stadig i høj grad ville være baseret på samarbejde i stedet for et centraliseret europæisk aspekt, har meget alvorlige problemer. For det andet, baseret på hvad vi allerede har hørt om Kommissionens forberedelse vedrørende risikovillig kapital og hedgefonde, er der meget tilbage at håbe på og forvente derfra.

Så hvis vi virkelig ønsker at være effektive globalt på dette plan, er vi nødt til at gøre vores hjemmearbejde ordentligt, og jeg ville virkelig gerne se en bedre og mere ambitiøs tilgang fra Kommissionen på dette område.

 
  
MPphoto
 

  Antolín Sánchez Presedo (PSE). – (ES) Fru formand! Pakken med foranstaltninger vedrørende kreditvurderingsbureauer, forsikringer samt fusioner og spaltninger af selskaber er første skridt i retning af at styrke de finansielle markeders tillid og effektivitet. Den falder i tråd med principperne om at styrke gennemsigtigheden, ansvarligheden og integriteten på finansmarkederne, som EU og G20 støtter, og skubber EU frem i en international førerposition. Derfor støtter jeg foranstaltningerne, selv om vi er nødt til at gå længere.

Kreditvurderingsbureauernes svigt er en af årsagerne til finanskrisen. Selvregulering er ikke tilstrækkeligt. Forordningen spiller en banebrydende rolle i forhold til at indføre registrering, ansvarlighed og overvågning af bureauerne, tackle interessekonflikter og forbedre arbejdsmetoder og kvaliteten af forskellige typer af kvalifikationer, herunder fra tredjelande. Der er stadig ikke gjort noget i forhold til en fremtidig revision af betalingssystemer og oprettelsen af et offentligt europæisk bureau.

Direktivet om solvens kodificerer hele det gældende regelværk om privat forsikring og indarbejder tekniske fremskridt for forbedret risikostyring, der vil give innovation et skub, forbedre udnyttelsen af ressourcer og styrke beskyttelsen af forsikringstagere og den finansielle stabilitet i branchen. Den nye ramme for tilsyn med forsikringskoncerner anlægger en forsigtig linje, der er åben for yderligere udvikling. Oprettelsen af tilsynsmyndigheder er et skridt fremad i processen med at integrere og styrke det europæiske finanstilsyn, som må fortsætte sine fremskridt og kunne blive en model, der kunne blive en global standard. Parlamentet vil overvåge og fremme denne udvikling.

Sluttelig, ændringen af forskellige direktiver med hensyn til rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger er en form for lovgivningsmæssig forenkling, der fremhæver, at målet om at reducere byrden for virksomheder med 25 % ganske udmærket kan kombineres med en styrkelse af offentlighedens og aktionærers rettigheder, forudsat at der benyttes informations- og kommunikationsteknologier.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Dăianu (ALDE). – (EN) Fru formand! Det glæder mig, at den sunde fornuft sejrede til sidst i Parlamentet og Kommissionen vedrørende årsagerne til finanskrisen. Det er gået op for folk, at denne krise ikke er cyklisk, og at der er alvorligt behov for en grundig gennemgang af reguleringen af og tilsynet med finansmarkederne. Det har de Larosière-gruppens rapport og Turner-rapporten gjort klart. Analytisk er disse rapporter helt i tråd med Parlamentets Lamfalussy-opfølgningsrapport.

De dokumenter, der er under debat i dag, skal forstås inden for samme handlingslogik. Desværre vil vores økonomier fortsætte med at lide i et godt stykke tid, ikke mindst på grund af de offentlige budgetter og forventelige fremtidige inflationsskabende virkninger ved den indsats, der i øjeblikket iværksættes for at rydde op i dette enorme rod. Lad os håbe, at vi vil lære mere denne gang, end vi har af tidligere kriser.

 
  
MPphoto
 

  Klaus-Heiner Lehne (PPE-DE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Dette er en virkelig interessant og god debat – af den simple årsag, at når man ser på betænkningerne, er vi i færd med at kombinere to aspekter, der ikke ved første øjekast lader til at have nogen direkte forbindelse, men som er knyttet til måder at håndtere krisen og genoplive økonomien på.

Jeg var skyggeordfører i Retsudvalget på Weber-betænkningen, som jeg gerne vil starte med at gratulere fru Weber med. Weber-betænkningen handler ikke om krisestyring i traditionel forstand, men om at forenkle selskabslovgivningen og hjælpe med at begrænse bureaukratiet og lette byrden for virksomheder. På dette specifikke tidspunkt sidst i valgperioden beviser og eksemplificerer det tydeligt Parlamentets håndtering af lige netop dette emne og dets forsøg på at udvikle selskabsretten yderligere i selskabernes interesse – hvilket jeg i høj grad hilser velkommen.

Eftersom denne debat også udgør en lejlighed til at sige noget overordnet om reglerne for de finansielle markeder, skal det bemærkes, at det, at vi i Parlamentet nu er ved at opnå resultater og afslutte processen ved førstebehandlingen af den første finanspakke, også sender et signal hen mod slutningen af valgperioden. Det mener jeg også, er vigtigt.

Ikke desto mindre vil jeg også gerne påpege, at den anden pakke – som naturligvis stadig er under forberedelse i Kommissionen i øjeblikket – desværre vil komme for sent for denne valgperiode. Det er der årsager til. Som De vil huske, har vi faktisk tidligere diskuteret regulering af visse områder af de finansielle markeder, nemlig i Parlamentets udvalg og ved flere lejligheder i plenum, men det blev altid mødt med massiv modstand. Der var modstand fra Rådet. Det Forenede Kongeriges socialdemokratiske premierminister, Gordon Brown, nægtede i lang tid at anerkende visse realiteter.

Der var også modstand fra Kommissionen – som længe havde strittet imod i forhold til hedgefonde og andre sektorer – og fra Parlamentet. Formanden for Økonomi- og Valutaudvalget afviste længe at igangsætte arbejdet på lovgivningsmæssige initiativbetænkninger på grund af en unødvendig strid om kompetencer. Det glæder mig, at alle nu har set lyset. Kommissær McCreevy regulerer hedgefonde, fru Berès tillader initiativbetænkninger, og også Gordon Brown har skiftet mening. Det er en positiv udvikling, som min gruppe og jeg er meget tilfredse med.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE). – (FR) Fru formand! Mit indlæg vil handle om betænkningen om kreditvurderingsbureauer, og mine første ord vil udtrykke min taknemmelighed over for min ven hr. Gauzès, som har handlet kompetent, klart og pragmatisk.

Men med fare for at komme lidt væk fra emnet vil jeg gerne tale om problemet med vurdering af stater. I denne krise, som vi oplever, er stater blevet væsentlige finansielle aktører konfronteret med finanssektorens potentielle kollaps.

De har indgået kautioner, de har gæld, de har aktieposter, og derfor spekulerer jeg på, om EU ikke som led i den nye globale regulering af kapitalismen burde foreslå oprettelsen af et globalt, offentligt kreditvurderingsbureau for stater, et uafhængigt organ, der skulle høre under Den Internationale Valutafond, og som ville give borgerne mulighed for via disse vurderinger at få en idé om staters finansielle situation, idet jeg gentager, at staterne er blevet centrale finansielle aktører.

 
  
MPphoto
 

  Kurt Joachim Lauk (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Tre korte bemærkninger er vigtige i mine øjne. For det første har vi opnået en sund konsensus om behovet for i fremtiden at underkaste alle finansielle institutioner uden undtagelse regulering. Kommissionen kan nu lidt efter lidt fremlægge forslag, der inddrager alle aktører – hvilket er fuldstændig afgørende.

For det andet bør vi overveje, hvordan vi kan udvikle den europæiske finanstilsynsmyndighed, der dermed nødvendiggøres, og få den under vores kontrol og reducere vores afhængighed – det være sig officielt eller uofficiel – af USA's myndighedsinstanser betydeligt eftersom vi ved, at de har svigtet i voldsom grad.

Min tredje bemærkning er, at jeg er bekymret for den finansielle udvikling i euroområdet som helhed, fordi spredningerne og gælden mellem de forskellige lande i euroområdet og disse landes kreditvurderingsaktiviteter glider fra hinanden snarere end at nærme sig hinanden. Vi bør træffe alle mulige foranstaltninger i denne henseende og kræve af de enkelte lande, at de gennemtvinger disciplin.

Min sidste bemærkning er, at vi er nødt til at sikre, at EU ikke ender med at være i gæld. EU's medlemsstater er rigeligt forgældede i forvejen. Vi har ikke brug for flere forgældede institutioner.

 
  
MPphoto
 

  Pervenche Berès (PSE). – (FR) Fru formand! Jeg vil blot gerne påpege over for hr. Lehne, at det var socialdemokraterne her i Parlamentet, der ønskede lovgivning om spekulative fonde, og at det frem for alt var deres beslutsomhed, der førte til, at vi har denne lovgivning om spekulative fonde, og til opfordringen til Kommissionen om at arbejde på idéen om et offentligt kreditvurderingsbureau i hr. Gauzès' betænkning.

Jeg går videre, men jeg vil alligevel gerne benytte lejligheden til at fortælle kommissæren, at jeg er forbløffet over situationen med dobbeltmoral i forhold til Kommissionens monopol på lovgivningsinitiativer. Når Rådet beder Kommissionen om at fremlægge et forslag om at harmonisere indskudsgarantiordningen, er forslaget der tre uger senere. Når Parlamentet fremlægger et forslag til hr. Rasmussens lovgivningsinitiativ, som et stort flertal af denne plenarforsamling har stemt for, tilrettelægger De tingene, så forslaget fremlægges på præcis det tidspunkt, der betyder, at Parlamentet ikke længere kan nå at debattere det.

Vi bad Dem om et lovgivningsinitiativ på området i september. Hr. kommissær! Hvad har De foretaget Dem siden da?

 
  
MPphoto
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne udtrykke min påskønnelse af og beundring over Parlamentets og især de tre ordføreres effektive behandling af disse tre sager. Det har ført til hurtig enighed, hvilket bestemt vil forbedre finansmarkedernes virkemåde. EU's forordning om kreditvurderingsbureauer vil forbedre integriteten, gennemsigtigheden, ansvarligheden og god praksis for ledelse inden for kreditvurdering.

Hr. Purvis stillede et par spørgsmål i denne forbindelse vedrørende friheden til at investere i bestemte produkter. Man kan frit investere i alle produkter, hvad enten de er fra EU eller ej. Vurderinger er ikke obligatoriske, så virksomheder fra EU er ikke tvunget til at investere i vurderede produkter. Men lad mig understrege, at af reguleringshensyn – det vil sige beregning af kapitalkrav – er de vurderinger, der kan bruges, dem, der enten er udstedt i EU for produkter fra både EU og tredjelande eller godkendt eller anerkendt som ligestillede i EU.

Selv om jeg er skuffet over visse aspekter af aftalen om solvens II, som jeg skitserede tidligere, vil EU få en ramme for forsikringsbranchen, der kunne fungere som model for lignende reformer internationalt. Men det er naturligvis ikke enden på historien. Der er stadig meget, der skal gøres. Gennemførelsesbestemmelser skal være på plads i god tid før oktober 2012 for at give medlemsstaterne og branchen tid til at forberede sig på indførelsen af solvens II. Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen vil spille sin rolle for at fremme processen og føre disse reformer, der skulle have været indført for længe siden, ud i livet så hurtigt som muligt af hensyn til alle involverede parter.

Selv om jeg henviste til dette i mine tidligere indledende bemærkninger, vil jeg blot gerne understrege endnu en gang, at koncerntilsyn fortsat er en del af solvens II-forslaget, selv om koncernstøtte er røget ud – jeg synes bare, det er vigtigt ikke at få to begreber blandet fuldstændig sammen.

Sluttelig, de forenklede rapporterings- og dokumentationskrav i tilfælde af fusioner og spaltninger af aktieselskaber fremmer dagsordenen om at lette den administrative byrde, og det vil bidrage til vækstpotentialet og hjælpe Europa på vej mod økonomisk genopretning.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Paul Gauzès, ordfører. − (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil begrænse mig til to eller tre korte bemærkninger. Den første er, at der har været ret bred enighed i Parlamentet om betænkningen om kreditvurderingsbureauer, og europæisk lovgivning vil naturligvis udvikle sig med tiden, men jeg mener, at den for nærværende kan fungere som model for en international aftale.

Tillad mig afslutningsvis at takke skyggeordførerne, hr. Pittella og hr. Klinz, som har arbejdet hårdt sammen med mig, holdene fra Kommissionen, formandskabet samt naturligvis Økonomi- og Valutaudvalgets sekretariat og eksperterne, uden hvem arbejdet ikke ville være blevet så vellykket.

 
  
MPphoto
 

  Renate Weber, ordfører. − (EN) Fru formand! Det var ganske interessant at lytte til alle indlæggene i Parlamentet her til formiddag på et tidspunkt, hvor vi ikke alene oplever den alvorligste finansielle og økonomiske krise, men hvor valgene til Parlamentet også nærmer sig. De betænkninger, vi har diskuteret i dag, og som vi skal stemme om i morgen, har ikke til formål at løse finanskrisen, men vi håber, de vil hjælpe os med at undgå at begå de samme fejl i fremtiden, eller i hvert fald store fejl, og forhåbentlig vil de støtte genopretningen af den europæiske økonomi.

Når man hører, at små virksomheder i dag skal bruge 10 gange mere end store selskaber for at overholde EU's rapporteringskrav, er det naturligt at undre sig over, hvorfor det er sådan, og hvordan vi er havnet i en situation, hvor vi har regler, hvis følgevirkninger rent faktisk kan slå små virksomheder ihjel, og hvorfor det har taget os så længe at gøre noget ved det. Det glæder mig, at kommissær McCreevy nævnte, at selskabsret formentlig er det vanskeligste område inden for EU-retten. Måske er tiden inde til at ændre den, bestemt ikke for at slække på den, men måske for at bringe den mere på linje med den virkelighed, vi befinder os i.

Hvis vi ønsker at blive mere effektive, er det bedre, at vi bruger energien på at være konstruktive, og jeg tror, det er rimeligt at sige, at det, der skete med den lovpakke, vi diskuterede i dag, beviser det. Det er bevis på, at vi har handlet ansvarligt, og vi har nået et kompromis med Rådet og Kommissionen for at kunne vedtage lovpakken ved førstebehandlingen. Kan vi gøre mere? Bestemt, men lad os stemme om det her og arbejde i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 

  Peter Skinner, ordfører. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at sige noget, jeg måske skulle have sagt allerførst, nemlig tak til alle Kommissionens, Rådets og især Parlamentets tjenestegrene for deres indsats. Jeg må sige, at uden deres arbejde og hjælp ville vi ikke have nået dette resultat.

Ligesom mange andre her i salen er vi ganske forbløffede over den grad af tekniske detaljer, der indgår i mange af disse betænkninger, men lad os sige om solvens II, at den blev skabt, mens der ikke var krise, til at tackle en krise. Der indgår risikostyring i den, og – som mange har hørt rundt omkring i salen – er det første gang for en stor del af lovgivningen om finansielle tjenesteydelsers vedkommende. Jeg er enig med kommissæren i, at den også indeholder koncerntilsyn. Desværre er koncernstøtte ikke med, men det har vi hørt alt om. Lad os håbe, at vi kan få den tilbage. Kapital bliver også defineret. Mange aspekter af denne betænkning betyder, at den er førende i verden.

Min anden bemærkning handler om den strategiske virkning af at anvende en sådan lovgivning. På mange måder vil det ikke hjælpe blot at have regler, der fungerer i 27 medlemsstater, hvis vi ikke også har tvillingen i form af en strategisk tilsynsmyndighed på europæisk plan, som også fungerer i 27 medlemsstater. Vi er nødt til at overvinde de forskelle, der findes mellem tilsynsmyndighederne, og sikre, at vi taler med én stemme. Det er særlig vigtigt, når vi skal anerkende ordninger andre steder i verden. Her i weekenden mødtes jeg med Paul Kanjorski, formand for finansunderudvalget i den amerikanske Kongres, og andre, som nu taler om at fremskynde udsigterne til en enkelt tilsynsmyndighed på føderalt plan i USA. Hvis de gør det, før vi gør det i Europa, kunne det sætte os i en alvorlig forlegenhed ved ikke at have det tilsyn, vi behøver på europæisk plan.

Dette er en betænkning, der er på et globalt plan og er en global foranstaltning, en proces, vi alle kan være stolte over, men vi er også nødt til at sørge for, at vi fortsat presser på for forandringer i forhold til områder, de Larosière-rapporten tog op, og koncernstøtte, hvilket vil skabe økonomisk effektivitet. Jeg håber, at alle kan støtte disse tiltag.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen om betænkningen (Α6-0191/2009) af Gauzès finder sted på torsdag den 23. april 2009.

Afstemningen om betænkningen (A6-0247/2009) af Renate Weber og betænkningen (A6-0413/2008) af Peter Skinner finder sted i dag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg ønsker ikke at diskutere vigtigheden af kreditvurderingsbureauer her. Alle ved, at de er altafgørende for at skabe et solidt grundlag for beslutninger om at investere, uanset om det gælder de finansielle produkter eller udbyderne (hvilket altså vil sige, at de leverer meget mere end blot meninger). Men jeg vil gerne understrege vigtigheden af at etablere et europæisk bureau.

Under en alvorlig økonomisk krise som den, vi oplever i øjeblikket, bør kreditvurderingsbureauer, uden hensyn til de økonomiske forhold, forblive gennemsigtige og troværdige instrumenter, der yder støtte, mens Europa navigerer gennem denne vanskelige situation. Vi kan ikke skjule, at den aktuelle krise også skyldes kreditvurderingsbureauer, for de har analyseret konventionelle instrumenter sammen med andre hybride instrumenter på en totalt forvirret måde, alt sammen på en baggrund af beskyldninger om manglende gennemsigtighed og interessekonflikter.

Vi har brug for nye organisationer i denne branche, der kan skabe konkurrence om at levere objektive vurderinger. Vi må tænke på beskyttelse af investorerne og deres tillid til kreditvurderingsbureauerne. EU må garantere, at kreditvurderingsbureauer drives i henhold til klare regler. Findes der en bedre måde at opfylde disse betingelser på end at etablere et europæisk kreditvurderingsbureau, der drives i henhold til fællesskabsregler?

 
  
MPphoto
 
 

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne sige, at jeg glæder mig over og støtter forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af tidligere direktiver om rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger. Jeg glæder mig især over de konkrete foranstaltninger til reduktion af den administrative byrde, som unødigt forstyrrer de økonomiske aktiviteter, der finder sted i det europæiske erhvervsliv.

Jeg støtter initiativets mål om at være med til at styrke konkurrenceevnen for selskaber i EU ved at reducere den administrative byrde i forbindelse med europæiske direktiver inden for selskabsretten, hvor denne reduktion kan opnås uden at medføre en alvorlig negativ virkning for de andre involverede parter.

Jeg er kraftig fortaler for effektiv anvendelse af det handlingsprogram, der blev godkendt på Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2007, og som tilsigter at reducere den administrative byrde med 25 % inden 2012.

Jeg mener, at europæiske firmaer og borgere har stort behov for, at EU-retten og visse nationale lovgivninger påfører dem mindre bureaukrati.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik