Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2331(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0251/2009

Forhandlinger :

PV 21/04/2009 - 24
CRE 21/04/2009 - 24

Afstemninger :

PV 22/04/2009 - 6.41
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0257

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 22. april 2009 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Parlamentets kalender over mødeperioder – 2010

 
  
MPphoto
 

  David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Måske tror De, at jeg slet ikke har nogen holdning til Parlamentets program for 2010, fordi jeg forlader Parlamentet i juli. Men jeg ville svigte dem, der har sendt mig i Parlamentet i de seneste 10 år, hvis jeg ikke benyttede denne lejlighed til at protestere mod afholdelsen af parlamentssamlinger i Strasbourg overhovedet. Det er et skandaløst spild af skatteydernes ressourcer. Der er ingen grund til det. Der findes en egnet parlamentsbygning i Bruxelles. Når jeg nævner dette for folk i Det Forenede Kongerige – de udgifter og det besvær, som alle har i forbindelse med at komme her – er de fuldstændig lamslåede over, at vi fortsætter denne tradition, særlig i en tid med økonomisk stramhed. Tiden er er inde til at sætte en stopper for Strasbourgfarcen, til at sikre, at Parlamentet kun holder møde i Bruxelles og yder et reelt bidrag til at spare offentlige midler, for der er bedre ting at bruge dem på.

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE) - (EN) Hr. formand! Hvert år fremlægger formandskonferencen forskellige ændringsforslag i et forsøg på at sikre, at vi bruger mere tid i Strasbourg end nødvendigt. Vi bruger mere tid i Strasbourg, end nogen udenforstående forstår, blot fordi det indebærer næsten en hel dagsrejse for de fleste at komme til dette sted. Vi burde overhovedet ikke vælge at komme til Strasbourg.

Den ene yderligere rettighed, jeg ønsker for dette Parlament, er retten til at vælge, hvor det holder møde. Min kollega, hr. Posselt, erkender, at der er nogle lokale fordele for politikere, som bor tæt herpå. Det er dog ikke let for os alle blot at rejse over grænsen fra Tyskland. Det tager over en dag at få vælgere – folk, som ønsker at se, hvordan Parlamentet fungerer – hertil. Vi har udmærkede faciliteter i Bruxelles. Vi bør ikke stemme om at forlænge den tid, vi bruger i Strasbourg. Vi bør stemme om at slippe for det.

 
  
  

– Betænkning: Mairead McGuinness (A6-0232/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg skal blot rejse et spørgsmål her, nemlig den skandaløse saga med jordtilegnelseslovene i Spanien, der er blevet indbragt for Udvalget for Andragender i en eller anden form i de seneste seks år. I dette Parlament har vi alle vælgere, som uanset nationalitet har været udsat for overgreb begrundet i urbaniseringsloven i de spanske Costas, ligesom tusindvis af spanske borgere har.

Forsøgene på at indbringe spørgsmålet for Parlamentet er på skamfuld vis blevet hindret af en række spanske deputerede fra begge partier, og jeg vil navnlig appellere til mine kolleger i det spanske Partido Popular til at huske på betydningen af ejendomsrettens ukrænkelighed. De af alle mennesker burde forstå – når man kender deres baggrund og ved, hvad der skete under Den Anden Republik, hvor ejendomsretten ikke var sikker – hvor vigtigt det er, at folk føler, at deres skøder ikke kan tilsidesættes som følge af statslige overgreb.

 
  
  

– Betænkning: Anna Záborská (A6-0198/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! For det første vil jeg gerne sige, at fru Záborskás betænkning indtager den rette holdning. Det er meget vigtigt, at der kan gennemføres lighed i Parlamentets forskellige roller, både i udvalg og i delegationer.

Det er også meget vigtigt, at kandidatlisterne til europavalgene kan indeholde lige så mange kvindelige som mandlige kandidater, når de opstilles.

Vi har brug for hinanden, og jeg håber, at tingene vil udvikle sig i en retning, hvor køn en dag ikke længere spiller så stor en rolle som kvalifikationer og ekspertise. Når Parlamentet træffer sine beslutninger, er det yderst vigtigt, at vi har kvalificerede folk med ekspertise – både mænd og kvinder – i udvalgene. På den måde vil alle have et fælles og klart syn på, hvordan vi skaber en bedre fremtid og et bedre Europa ved at udnytte viden og færdigheder.

 
  
  

– Betænkning: Eluned Morgan (A6-0216/2009)

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Der kan opnås enorme besparelser ved at etablere et fælles europæisk net. Et eller andet sted i Europa er der på ethvert givent tidspunkt overskud af elektricitet, og nedbrydning af nationale barrierer vil i væsentlig grad nedbringe vores afhængighed af importerede energikilder. Desværre er denne integrationsmodel – et frit, decentraliseret og organisk marked – dog ikke det, vi har stemt om i rækken af betænkninger i dag. Vi går i stedet i retning af harmonisering, i retning af faste priser, i retning af beskyttelse, i retning af en fælles forhandlingsposition over for Rusland og andre tredjeparter. Der er en grundlæggende ideologisk forskel i EU mellem et frit marked baseret på gensidig produktanerkendelse og et harmoniseret marked baseret på indskrænkning af forbrugervalget, beskyttelse af producenterne og regulering af myndigheden.

Jeg mener, det indebærer særlige farer for et land som Storbritannien. Indtil for to år siden var vi EU's eneste nettoenergiproducent. Selv nu er vi stort set i balance. En fælles energipolitik kunne ende med at blive det samme som den fælles fiskeripolitik for os, en politik, hvor vi er de eneste, der lægger et betydeligt beløb i den fælles pulje, hvorfra alle andre så trækker på et ligeligt grundlag.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Før jeg går videre, vil jeg gerne lykønske ordføreren, fru Morgan. Jeg ved, at hun er ved at gå, så selv om vi ikke altid er enige, tror jeg, alle vil være enige i, at hun har gjort et stort stykke arbejde med denne betænkning.

Hvis vi ser på liberaliseringen i EU, ved vi alle, at liberaliseringen af telekommunikation har været en stor succes, som giver forbrugerne i hele EU valgmuligheder, lavere priser og bedre service. Det er en skam, at postmarkedet og energimarkedet især halter bagefter i denne henseende. Dette er helt sikkert nogle få skridt i den rigtige retning, men vi har stadig behov for at løse problemet med ubundtet adgang til nettet og også med adgang til andre markeder.

Det kan ikke være rigtigt, at nogle markeder, som f.eks. det britiske forbliver åbent for konkurrence, mens selskaber i Tyskland og Frankrig kan få adgang til det britiske marked og alligevel forhindre selskaber fra Det Forenede Kongerige og andre lande i at få adgang til deres egne markeder. Tiden er ikke længere inde til protektionisme. Tiden er inde til at have tiltro til markedet.

 
  
  

– Betænkning: Ivo Belet (A6-0218/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! For det første vil jeg gerne sige, at hr. Belets betænkning er fremragende. Det er meget vigtigt, at vi sikrer os, at vi er energivenlige, sparer energi og handler effektivt på enhver måde – inden for transport og på andre områder.

Det er også, hvad vi burde sigte efter i forbindelse med dæk. Denne specifikke betænkning omhandler transport og dæk, men det er vigtigt at huske på, at sikkerhed er det vigtigste spørgsmål og noget, vi aldrig bør gå på kompromis med.

I dette spørgsmål må vi finde den rette balance. Energieffektivitet i dækfremstillingen må ikke få lov at gå ud over sikkerheden. Hvis vi med andre ord ønsker at sikre energieffektivitet og forbedre den, må vi samtidig sørge for, at sikkerheden ikke undermineres det mindste, for på motorveje, små veje og overalt skal sikkerheden prioriteres og være hovedformålet, når vi udvikler transporten i Europa.

 
  
  

– Betænkning: Adina-Ioana Vălean (A6-0138/2009)

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke ordføreren, fru Vălean, for hendes fremragende betænkning. Det er meget vigtigt, at vi i fremtiden når frem til en situation i Europa, hvor udgifterne til mobiltelefonopkald i hele Europa kan sænkes og blive ens på hele det indre marked.

I øjeblikket er problemet naturligvis, at vi, når vi rejser fra et land til et andet, ofte skal købe nye abonnementer, eller skal betale meget høje afgifter, hvis vi ikke køber et nyt.

Det er vigtigt, at der, når der findes fri bevægelighed for mennesker og arbejdskraft og et fælles økonomisk område opbygges – noget, der faktisk skulle ske på unionsplan – indføres et sammenhængende system for mobiltelefontakster. Det ville være til gavn for offentligheden.

EU må handle på en måde, der prioriterer befolkningens interesser, og hvis vi ønsker det, kan vi handle for at sikre, at priserne på samtaler sænkes.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I min egenskab af ordfører for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse for denne betænkning, er jeg meget stolt af det arbejde, vi har gjort for at indføre større gennemskuelighed. Et af de store problemer har i mange år været spørgsmålet om de chok, forbrugerne får, når de vender hjem og får en regning, der er større end forventet.

Hvis vi ser på resten af betænkningen, særlig på prisgrænserne, tror jeg, vi bør erkende, at priserne, selv uden regulering alligevel falder. Kommissionen selv erkender, at dens egne tal viser, at de fleste forbrugere ikke benytter roaming. 70 % af forbrugerne bruger slet ikke roaming i løbet af året. Antallet af personer, der regelmæssigt benytter roaming, er meget lavere. Så det vi reelt gør, er at nedbringe opkaldsudgifterne og dataudgifterne for nogle få privilegerede medlemmer af Europa-Parlamentet, Kommissionens tjenestemænd, europæiske journalister og europæiske forretningsmænd.

Lad os håbe, at virksomhederne, når de forsøger at hente disse indtægter ind andre steder fra, ikke begynder med at opkræve de hjemlige forbrugere – særlig de fattige – mere for deres opkald. Lad os håbe, at vi ikke stjæler fra de fattige for at betale for billigere opkald for de rige.

 
  
MPphoto
 

  Bruno Gollnisch (NI).(FR) Hr. formand! Jeg hilser fru Văleans betænkning om et emne, hvor EU's beføjelser for en gangs skyld finder fuld anvendelse, velkommen.

Inden for telekommunikation må jeg sige, at situationen nogle gange er aldeles ubærlig. Der er vildledningen af forbrugere, som, når de har benyttet en mobiltelefon som denne, hvor det i deres kontrakt står, at den omfattede internationale opkald, får et chok, når de ser deres regninger. Som eksempel kan jeg fortælle, hvad der for nylig skete for mig, da jeg efter at have brugt en internetforbindelse to eller tre gange i Italien en dag modtog en regning fra den stort set nationaliserede franske operatør, Orange, på 1 200 EUR, og for en anden dag, som jeg tilbragte tæt på den franske grænse mellem Evian og Genève, modtog jeg en regning på 3 000 EUR!

Der er tale om en absolut ubeskrivelig praksis, der nærmer sig tyveri ved højlys dag, og operatørerne er de ansvarlige – de sikrer ikke forbrugerne nogen form for gennemskuelighed. Reglerne om mobiltelefonkontrakters gennemskuelighed i EU må derfor standardiseres.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Vi går naturligvis alle ind for lavere takster, når vi rejser udenlands med vores mobiltelefoner – det ville være tosset at være imod det, men det er kun en del af ligningen. Når vi her i Parlamentet forpligter operatørerne til at sænke deres roamingtakster, skal de finde pengene andre steder, og dette betyder ofte en forøgelse af taksterne for dem, der ikke rejser.

Dette er med andre ord en afgift på ikkerejsende til gavn for rejsende. Der vil være teenagere i socialt boligbyggeri i min valgkreds, som nu skal betale højere takster, så en række forretningsfolk, medlemmer af Europa-Parlamentet og kommissærer kan tale billigere, når de er i udlandet.

Jeg er nødt til at sige, at vi ikke er uvildige parter. Alle vi, der deltager i afstemningen, vil få en betydelig gevinst af en sådan regulering, som vi har presset igennem på dette område i det seneste år. Hvis man ønsker at forstå, hvordan magten har skiftet hænder i Europa, behøver man blot læse denne betænkning. "Hvem hvem"? spurgte Lenin i måske den mest kraftfulde erklæring af en politisk filosofi, der nogensinde er fremsat. Hvem har magten, og over hvem udøver han den? Ja, der kan ikke længere herske megen tvivl om, hvem der har magten: Det har vi – eurokraterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at Europa-Parlamentets indsats på mobilkommunikationsområdet er yderst vigtig. Når jeg husker tilbage på mine første arbejdsdage i Bruxelles, kostede et minuts telefonsamtale kostede 3 EUR eller mere. Nu, takket være disse reguleringer, betaler vi disse begrænsede beløb, og det har været til gavn for den europæiske befolkning som helhed. Jeg vil også gerne påpege, at disse roamingtakster har været meget uklare. Dette gælder navnlig tekstbeskeder. Mens vi har opnået store besparelser på samtaler, har selskaberne nogle gange tjent alt for meget på tekstbeskeder, og heller ikke dette var i borgernes interesse. Jeg mener, at vi med dette direktiv og denne forordning har realiseret et enormt fremskridt i forbrugernes interesse, og nu om dage, hvor datatransmission er så yderst vigtigt, at folk modtager data på deres mobiltelefoner, udgør den omstændighed, at disse takster er blevet sat ned, et vigtigt resultat for Europa-Parlamentet.

 
  
  

– Betænkning: Peter Skinner (A6-0413/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Skinner med denne betænkning. Han har udført et fremragende stykke arbejde. Det har været en enorm opgave, men han har virkelig leveret resultater i forbindelse med dette meget komplekse stykke lovgivning. Jeg vil også gerne lykønske de europæiske institutioner og medlemsstaterne, som har givet os denne vellykkede konklusion på Solvens II.

Den er et godt eksempel på, hvordan Europa må arbejde sammen for at nå frem til en finansiel genopretning. Byrder vil blive delt, ligesom løsninger vil. Dette godkendte europæiske svar er et godt eksempel på et tættere finansielt samarbejde. Vi må arbejde på at sikre os, at der aldrig igen opstår en bankkrise som den, vi oplever i øjeblikket.

Jeg bemærkede med stor interesse, at Kommissionen godkendte realkreditstøtteordningen for de britiske boligejere. Denne ordning vil gøre det muligt for boligejere, der er ude af stand til at betale tilbage på deres realkreditlån, at udskyde tilbagebetalingen af hovedstolen og op til 70 % af renterne i en periode på to år. Vi bør nøje følge denne ordning og tage ved lære af og gennemføre eventuelle effektive foranstaltninger, der vil lette den byrde, vi bærer.

Jeg mener, at dette er noget, som alle medlemsstater kan se på, men jeg tror også, at de finansielle institutioner i medlemsstaterne selv kan gøre det lettere for folk at overgå til realkreditlån, hvor der kun betales renter, hvis de er i vanskeligheder. De finansielle institutioner, kan i lyset af den støtte, de får fra medlemsstaternes regeringer, gøre meget for at hjælpe folk, som er under pres på grund af krisen.

 
  
  

– Betænkning: Gunnar Hökmark (A6-0236/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE) - (EN) Hr. formand! Inden jeg starter på min stemmeforklaring, vil jeg blot lykønske min kollega, hr. Kamall, som netop har holdt sin tale nr. 100 her i Parlamentet. Nogle vil være overraskede over, at det har taget så lang tid. Men det er godt at have ham i centurionklubben.

Jeg stemte for Hökmark-betænkningen af mange forskellige årsager. Hovedsageligt fordi, ja, hvem kan være imod nuklear sikkerhed? Og, hvis man skal tale om nuklear sikkerhed, og hvordan vi skaffer energi i fremtiden, så vil vi ønske, at den leveres så sikkert som muligt og bortskaffes så sikkert som muligt. Men jeg stemte også for den, hovedsageligt fordi jeg ønsker mere atomkraft i fremtiden – mere i Det Forenede Kongerige – fordi jeg er dødtræt af at se vindmøller og vindturbiner dukke op i det smukke europæiske landskab, som ikke bidrager med noget til nogen af vores nationale net – de forårsager faktisk ekstra skade på de nationale net – og ikke yder vedvarende energi. De leverer blot en lettere alternativ energi i en kort periode. Jeg går helt og fuldt ind for nuklear sikkerhed og helt og fuldt ind for atomkraft.

 
  
  

– Betænkning: Raül Romeva i Rueda (A6-0253/2009)

 
  
MPphoto
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Kommissionens grove forslag i dens oprindelige forslag om, at den skal kontrollere sportsfiskeri og opkræve afgifter og licenser og alt muligt andet, der går hånd i hånd med en sådan form for bureaukrati, var et af de forslag, der med rette, gav anledning til stor modstand, ikke blot inden for den sektor, men også blandt dem, der interesserer sig for spørgsmål i tilknytning til fiskeri og EU-bureaukrati.

Jeg er derfor glad for, at ændringsforslag 48 i dag er blevet godkendt. Dette genopretter i det mindste en del af medlemsstaternes skønsbeføjelser med hensyn til, om der skal tages skridt i forbindelse med godkendelse og registrering af sportsfiskeri, og det overlades til medlemsstaterne at bedømme, om der er nogen virkning – hvor der i de fleste medlemsstater ikke er nogen – på fisk, der fanges ved sportsfiskeri. Så jeg er glad for, at Kommissionen er blevet afvist med hensyn til dette forslag, og at det, der i starten var dårligt, er blevet forbedret noget.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Efter 10 år her i Parlamentet troede jeg ikke, at der var noget, der kunne overraske mig mere, men jeg var chokeret over det tåbelige forslag, der udvider den fælles fiskeripolitik til at omfatte fritidshavfiskere og kræver, at de registrer hver eneste fangst og fratrækker den deres nationale kvote.

Forslaget er ikke blevet forkastet, selv om det er blevet væsentligt forbedret takket være en lang og udmarvende udmattelseskrig kæmpet i udvalget af fire karakterfaste og patriotiske skotter, der repræsenterer de vigtigste partier i landet, nemlig fru Attwooll og fru Stihler og hr. Stevenson og hr. Hudghton. Jeg vil også gerne takke Nordirlands bedste ven i Europa-Parlamentet, Jim Allister, som slår meget til lyd for begge samfunds interesser og traditioner i hans provins.

Problemet her var håndhævelse. Problemet var, at folk ikke håndhævede gældende ret. Vores instinkt her i Parlamentet er altid at lovgive frem for at bruge det lovarsenal, der allerede står til vores rådighed. Jeg så gerne, at vi anvendte – ikke blot inden for fiskerisektoren – princippet om, at det bedste ikke altid er at vedtage en ny lov, før man har udtømt de juridiske beføjelser, man allerede har, fuldstændigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand! Afstemningen i dag om Romeva-betænkningen bør, håber jeg, forsikre de europæiske fiskere om, at deres bekymringer er blevet anerkendt. Ændringsforslag 7 og 11 blev vedtaget uden modstand; ændringsforslag 48 blev vedtaget med 608 stemmer mod 37; ændringsforslag 49 blev vedtaget med 580 stemmer mod 54; ændringsforslag 50 fik bred støtte; ændringsforslag 2 blev vedtaget som en del af en afstemning under et med ændringsforslagene 7 og 11; ændringsforslag 92 faldt og ændringsforslag 93 faldt ligeledes, hvilket var det, sportsfiskersektoren bad om.

Næste skridt vil reelt være, hvordan Rådet vil håndtere omformuleringen af artikel 47. Vil det acceptere Parlamentets omformulering, eller vil det indtage en anden holdning? Det er en skam, at ingen fra Rådet er her til at besvare det spørgsmål. Men lanceringen i dag af grønbogen om den fælles fiskeripolitik giver os alle en mulighed for at ændre den fælles fiskeripolitik, og jeg håber, at medlemmerne vil benytte lejligheden til at sende grønbogen til så mange af deres vælgere som muligt, så de kan lade deres stemme høre.

 
  
  

– Betænkning: Cornelis Visser (A6-0206/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det føles som en milepæl – undskyld, var det en milepæl eller en møllesten? – at have nået.

Denne betænkning har en interessant titel: "Bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger". For jeg må altså sige, at hvis vi ønsker den bedste tekniske foranstaltning til bevarelse af fiskeressourcerne, så findes den ikke i den fælles fiskeripolitik. Resultaterne er der. Den fælles fiskeripolitik har været en fiasko, når det gælder bevarelse af fiskeressourcerne. Det er på tide – og har længe været det – at vi ser på resultater rundt om i verden, der har fungeret.

Lad os se på eksemplet Island, hvor de har udviklet ejendomsbaserede løsninger og rettigheder, der kan overdrages. Lad os se på eksemplet New Zealand, hvor rettigheder til fiskepladserne er blevet overdraget fra generation til generation. I begge tilfælde viser det sig, at man, hvis man har tillid til markedet, har tillid til retsstatsprincippet og til ejendomsrettighederne, og det vil oftere nå frem til en bedre løsning end en sovjetinspireret centralt planlagt ordning som den fælles fiskeripolitik, der har vist sig at være en katastrofe. Tiden er inde til at have tiltro til markedet.

 
  
  

– Betænkning: Simon Busuttil (A6-0251/2009)

 
  
MPphoto
 

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Blot en hurtig bemærkning for at forklare vores gruppes, Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, stemme til min betænkning om en fælles indvandringspolitik. Der var to afstemninger, en om et alternativt forslag og en anden om selve betænkningen. Vi stemte for den første, så vi kunne fjerne et afsnit, som den socialdemokratiske fløj her i Parlamentet havde fået indsat, og som omhandler indvandrernes stemmeret. Dette er noget, vi ikke er enige i, og vi stemte også imod det i udvalget.

Det er dog uheldigt, at dette forslag ikke blev vedtaget, for hvis det havde været tilfældet, ville dette afsnit være blevet fjernet. I stedet stemte vi for betænkningen som helhed, fordi vi mener, at dette er en god betænkning, som indeholder Europa-Parlamentets samlede program inden for en fælles indvandringspolitik.

 
  
MPphoto
 

  Bruno Gollnisch (NI).(FR) Hr. formand! En europæisk indvandringspolitiks principper, aktioner og redskaber. Det er det meget brede emne for hr. Busuttils betænkning.

Principperne? EU vil angiveligt få brug for yderligere 60 mio. ikkeeuropæiske indvandrere i 2050, til trods for at det stadig har millioner af arbejdsløse og fattige borgere, til trods for dets masseafskedigelser og virksomhedslukninger.

Aktioner? Give indvandrerpopulationerne flere rettigheder, herunder navnlig stemmeret, og åbne ubegrænset adgang til Europas territorium og arbejdsmarked.

Redskaber? Såkaldt "positiv" forskelsbehandling eller anerkendelse af uformelle kvalifikationer, hvad de end måtte være, mens europæere skal have behørigt dokumenterede kvalifikationer; anerkendelse af en ny kategori af migranter, miljømigranter; og forpligtelsen for europæiske borgere til at tilpasse sig den uundgåelige oversvømmelse, som eurokraterne har arrangeret og planlagt med Parlamentet som medskyldig.

I stedet for alt dette må vi hurtigt vende disse migrationsstrømme og genindføre de indre grænser, gennemføre en familiefokuseret politik for at øge den europæiske befolkning og indføre national og europæisk præference på alle områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Borghezio (UEN).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har mange forbehold over for denne betænkning, og det første vedrører, som det blev sagt for kort tid siden, en bestemmelse, der forekommer forbløffende på et tidspunkt, hvor Europa står over for problemet med løngarantifonde eller afskedigelse af millioner af arbejdstagere. At vedtage bestemmelser, der sikrer, at 60 mio. nye indvandrere kan komme til Europa og arbejde her, er efter min mening en oprørende foranstaltning.

Jeg vil dog også gerne påpege, at der, mens vi drøfter, hvordan vi skal regulere og organisere den fremtidige indvandring, finder tragedier sted – gudskelov undgået takket være Italiens humane indstilling og hr. Maronis gode regeringsførelse – som den, der kunne være indtruffet i forbindelse med det tyrkiske skib Pinar.

Hvad skal Europa gøre? I 600 tilfælde – som hr. Maroni med rette sagde – har Malta til trods for, at det modtager støtte fra EU, ikke opfyldt sin forpligtelse til at tage imod dem, der rejste fra kysten i Nordafrika og landede på Maltas kyster. I alle disse tilfælde måtte Italien gribe ind, selv om vores modtagelsescenter i Lampedusa nu, som vi alle ved, langt har overskredet sin kapacitet.

Så Europa, grib ind, fastlæg nogle klare regler! Vi beder om en væsentlig forøgelse af støtten til vores land for at sætte os i stand til at tage denne udfordring ordentligt op. Europa må vågne op og regulere indvandringsstrømmene seriøst. Vi kan ikke fortsætte på denne måde!

 
  
  

– Betænkning: Cornelis Visser (A6-0206/2009)

 
  
MPphoto
 

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Hr. formand! Jeg ville gerne give udtryk for min holdning til betænkningen fra Fiskeriudvalget – Visser-betænkningen – om fiskeribeskyttelsesspørgsmål. Fiskeri er yderst vigtigt for mit land – Letland – fordi vi har 550 km kystlinje. Da Letland er repræsenteret i Europa med otte medlemmer af Europa-Parlamentet, kan vi ikke sidde i alle udvalg, men disse spørgsmål er meget vigtige både for vores økonomi og for vores traditionelle levevis. Den aktuelle forordning, som denne betænkning også regulerer, er ikke nok til at beskytte kystfiskeriet. Jeg forstår, at overfiskning er et alvorligt problem, men på grund af overdreven regulering er vores kystfiskeri truet, og vores fiskere jages væk fra Østersøkysten. Jeg mener, at Europa-Parlamentets næste opgave bør være at sikre, at de lande, der grænser direkte op til havet, både kan bevare deres traditionelle levevis og også rent praktisk udføre fiskeri, da det nu om dage ofte sker, at vores fiskerlandsbyer er tvunget til at købe produkter fra større virksomheder, der fisker i fjerne oceaner. Hundreder, endog tusinder af indbyggere ved kysten mister deres job, selv om det i århundreder har været deres vigtigste levebrød.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Betænkning: Helmuth Markov (A6-0243/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne henstilling, da tiltrædelse af regulativ nr. 61 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om ensartede forskrifter for godkendelse af erhvervskøretøjer for så vidt angår udragende dele foran bagpanelet på førerhuse (revideret aftale) er et mål for den fælles handelspolitik i medfør af traktatens artikel 113 om fjernelse af tekniske handelshindringer for handel med motorkøretøjer mellem de kontraherende parter.

Fællesskabets deltagelse vil give de harmoniseringsbestræbelser, der gennemføres i henhold til denne aftale, mere vægt og vil derfor muliggøre en lettere adgang til tredjelandes markeder. Denne inddragelse skal resultere i, at der skabes overensstemmelse mellem de instrumenter, der benævnes "regulativer", vedtaget i henhold til den reviderede aftale, og fællesskabslovgivning på området. Vedtagelse af et regulativ af denne art betyder rent faktisk tilpasning til den tekniske udvikling.

 
  
  

– Indstilling ved andenbehandling Jan Cremers (A6-0207/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemmer for.

Europa-Kommissionen har altid lagt stor vægt på at sikre mobile borgeres individuelle rettigheder først og fremmest med hensyn til de fordele, der vedrører socialsikringsområdet. Fri bevægelighed for borgerne inden for Fællesskabet er en af deres grundlæggende frihedsrettigheder og fremmer udvikling af medlemsstaternes interne økonomi.

Det er grunden til, at Kommissionen forsøger at intensivere sine bestræbelser, så EU-borgere og deres familier reelt kan nyde godt af de rettigheder, de er sikret i henhold til den aktuelle europæiske lovgivning. Mens den nationale lovgivning inden for visse sektorer indebærer en bedre behandling af fællesskabsborgere og deres familier end krævet i den aktuelle europæiske lovgivning, har ingen medlemsstat rent faktisk ratificeret alle de direktiver, der er udstedt på området, korrekt.

Den ofte forekommende overtrædelse af EU-borgernes grundlæggende ret til fri bevægelighed på det europæiske territorium er indlysende, først og fremmest i relation til følgende situationer: Retten til indrejse og ophold for familiemedlemmer, der er statsborgere i tredjelande, og den manglende bistand efter arbejdsulykker.

Vi håber, at Kommissionen vil fortsætte sit tekniske samarbejde med medlemsstaterne, der har ført til, at forskellige punkter, der skal drøftes og tydeliggøres, er blevet identificeret, særlig med hensyn til overtrædelser.

 
  
  

– Betænkning: Caroline Lucas (A6-0115/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning fordi den sender et stærkt signal til det kommende Parlament om, at spørgsmålet om ulovlig træfældning og skovrydning skal behandles mere effektivt.

Dette forslag skulle have været fremsat for længe siden. Det anslås, at omkring 20-40 % af verdens industrielle træproduktion kommer fra ulovlige kilder, og op mod 20 % af denne finder vej til EU hvert år. Dette presser træpriserne, udplyndrer naturlige ressourcer og skatteindtægter og øger fattigdommen blandt den oprindelige befolkning over hele verden. De langsigtede virkninger er endnu mere alvorlige, da skovrydning, som ulovlig træfældning er den vigtigste årsag til, tegner sig for næsten en femtedel af de globale udledninger af drivhusgasser.

Det fremgår af de aktuelle ændringsforslag i Lucas-betænkningen, at det kun er en lovovertrædelse at være i besiddelse af eller sælge ulovligt træ, hvis man har udvist forsømmelighed, har handlet uagtsomt eller forsætligt – de virksomheder, der har opfyldt deres forpligtelser til "fornøden omhu", straffes ikke. Så der er ikke noget absolut behov for, at virksomhederne garanterer lovlighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningen om krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning, fordi ulovlig træfældning er et stadig mere alvorligt problem med meget foruroligende miljømæssige virkninger som f.eks. tab af biodiversitet, skovrydning og skovforringelse. Derudover tegner den sig for næsten 20 % af kulstofudledningerne på verdensplan.

Som storforbruger af træ og træprodukter har EU en forpligtelse til at træffe effektive foranstaltninger mod skovrydning og ulovlig træfældning, der helt klart må omfatte, at det ophører med at være et marked for ulovlige træprodukter.

Vi må vedtage lovgivning mod ulovlig træfældning, så forbrugerne ved, at produkterne er blevet fældet lovligt, så virksomheder, der overholder disse regler, ikke stilles ringere, og så virksomheder, der vælger ulovlige træprodukter ikke længere vil finde et marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. (EN) Jeg hilser Caroline Lucas' betænkning om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning. Jeg var ordfører for udtalelsen i Udvalget om International Handel, som blev vedtaget enstemmigt i udvalget.

For os er den bedste måde at sætte en stopper for handel med ulovligt træ på, at øge kravene og forpligtelserne og forbedre de juridiske muligheder for at retsforfølge virksomheder, der bringer ulovligt træ og træprodukter i omsætning på EU-markedet, for besiddelse og salg som et afskrækkende middel.

Vi må arbejde sammen med de store forbrugerlande som f.eks. USA, Kina, Rusland og Japan om at løse dette problem og om at oprette et globalt varslingssystem og et register over ulovlig træfældning og over lande, der giver anledning til bekymring, ved hjælp af Interpol, et passende FN-organ, der benytter de nyeste satellitteknologisystemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. (FR) Jeg valgte at afholde mig fra at stemme om forslaget om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning.

Jeg mener, at det er yderst vigtigt at øge kontrollen med indførslen af træ ved det indre markeds grænser, men jeg mener, at der i betænkningen foreslås en for dyr og bureaukratisk ordning, der vil straffe vores egne europæiske skovbrugssektorer.

Frem for at indføre en kompliceret og dyr produktmærkningsordning, som vil være skadelig for sektoren og for træ som materiale, bør vi øge kontrollen og fokusere på forsyningskæden, der bringer varer i omsætning på det europæiske marked, for at bekæmpe ulovlig træfældning.

Forordningens hovedformål skal være gennemførelse af en ny, fælles kontrolkultur og ansvarlighed frem for at indføre en bureaukratisk og dyr proces for kontrol med hvert enkelt produkt. I lyset af de problemer, som sektoren står over for, bør vi ikke straffe træ mere end andre materialer og energikilder med alt for bindende regler for markedsføring.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg skal understrege, at dette er en længe ventet forordning, der er nødvendig. Ulovlig træfældning er et problem, der skal håndteres effektivt, ikke blot af klimamæssige årsager, men også af miljømæssige og sociale årsager. Alligevel var jeg nødt til at stemme imod i dag. Betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) har mistet sit fokus og har udvidet anvendelsesområdet og kravene ud over det oprindelige formål. Vi må sikre, at træprodukter, når de indføres og klareres ved det indre markeds grænser, må antages at være lovlige, så der er ingen grund til at pålægge yderligere uforholdsmæssige, bureaukratiske og finansielle byrder på alle virksomheder i EU.

Men ENVI-betænkningen indebærer dyr mærkning, yderligere bæredygtighedskrav, udvider definitionen af lovlighed uopnåeligt og pålægger alle virksomheder på det indre marked byrden om fornøden omhu. Denne forordning bør bekæmpe ulovlig træfældning ved grænserne, som var det oprindelige mål. Men at ramme alle virksomheder på det indre marked, dem, der ikke bruger eller distribuerer ulovligt fældet træ, og dermed potentielt påvirke deres konkurrenceevne på de globale markeder, er helt sikkert ikke forordningens mål, og kan derfor ikke støttes.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der fastsætter krav til virksomheder der første gang bringer træ i omsætning på EU-markedet. Virksomhederne skal udvise "fornøden omhu", så alt træ fældes under overholdelse af relevant regional, national og international lovgivning. Jeg glæder mig over, at virksomhederne også skal overholde bæredygtighedskriterier og lovgivning om den indfødte befolkning. Det er vigtigt, at der er en uafhængig tredjepart, som kan kontrollere overensstemmelsen, og jeg er glad for, at dette fremhæves i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Sturdy (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Der må gøres en indsats for at sætte en stopper for handlen med ulovligt fældet træ og træprodukter, der bringes i omsætning på EU-markedet, af hensyn til en effektiv konkurrence, bæredygtig udvikling og beskyttelse af den globale biodiversitet og miljøet.

Den ordning med fornøden omhu, som Kommissionen foreslår (som allerede anvendes på højt niveau i UK), omfatter foranstaltninger og procedurer, der vil gøre det muligt for virksomhederne at spore træ og træprodukter, at få adgang til information om overensstemmelse med gældende lovgivning og at forvalte risikoen for at bringe ulovligt træ og træprodukter på EU-markedet. Indsatsen vil også give forbrugerne vished for, at de ikke vil bidrage til problemet med ulovlig træfældning og handlen hermed, når de køber træ og træprodukter.

Vi støtter i princippet dette forslag, men vi støtter ikke en udvidelse af kravene til alle virksomheder, som ordføreren foreslår, og som vi mener pålægger uforholdsmæssige bureaukratiske og finansielle byrder på alle virksomheder i EU. Kommissionens forslag åbner mulighed for en fleksibel fornøden omhu baseret på risikovurdering og analyse af beviser, og det er en langt mere effektiv og praktisk strategi.

 
  
  

– Betænkning: Miloslav Randsdorf (A6-0214/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig – (LV) Olie er den vigtigste energikilde i EU, og økonomien er meget afhængig af en konstant, pålidelig og tilgængelig forsyning. På grund af vores store og til stadighed voksende afhængighed af import af olie, er olieforsyningssikkerheden særlig vigtig.

Efterspørgslen efter olie i EU vil fortsat stige frem til 2030, skønt dog kun med 0,25 % om året. I 2030 vil olie stadig være den primære energikilde i EU, og den vil tegne sig for omkring 35 % af al den energi, der bruges. Da olieforsyningen og forarbejdningskapaciteten ikke i øjeblikket kan imødekomme det voksende behov, vil situationen på markedet forblive spændt.

Disse faktorer skal tages i betragtning, når vi udvikler en fælles og reel europæisk energipolitik. En del af denne politik skal være EU's evne til at reagere på eventuelle pludselige forsyningskriser. Reserver er en vigtig faktor, der afbøder uventede forsyningsproblemer, da nogle eller endog alle økonomiens sektorer vil gå i stå uden olie. I denne henseende er besiddelse af reserver et spørgsmål om grundlæggende national sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi stemte for denne betænkning, fordi vi mener, at det er vigtigt at opretholde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter. Opretholdelse af minimumslagre er et spørgsmål af største økonomiske og sociale betydning for de enkelte lande, herunder også for deres sikkerhed. Som følge heraf bør enhver form for spekulation, der involverer disse lagre, forhindres, i modsætning til hvad der sker nu. Ejendomsforholdet til og forvaltningen af dem må være på offentlige hænder for at beskytte EU-medlemsstaternes interesser.

Vi er dog ikke enige i de beføjelser, som dette forslag til direktiv giver Europa-Kommissionen, særlig muligheden for, at Kommissionens tjenestegrene kan gennemføre "kontrol af sikkerhedslagre og specifikke lagre" i medlemsstaterne. Landene skal oprette lagre af disse produkter, men forvaltningen af disse lagre og fastsættelsen af deres minimums- eller maksimumsniveauer er et spørgsmål om suverænitet. Vi er også uenige i ethvert forsøg på at benytte etableringen af disse lagre som endnu en begrundelse, skønt afbødet, for en indblandingspolitik, som kan udledes af "et gunstigt investeringsklima med henblik på prospektering efter og udnyttelse af oliereserver inden for og uden for Den Europæiske Union".

 
  
  

– Betænkning: Luca Romagnoli (A6-0228/009)

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Vi går ind for samarbejde mellem medlemsstaterne om disse spørgsmål, men vi mener, at dette spørgsmål bør være omfattet af subsidiaritetsprincippet og ikke være underlagt en EU-indsats.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. (PT) Dette initiativ udgør en del af den globale strategi til beskyttelse af kritiske infrastrukturer. EU's økonomi og sikkerhed og borgernes velfærd afhænger af, at der findes en række velfungerende infrastrukturer, som leverer livsnødvendige tjenester såsom sundhedstjenester, telekommunikation, energi- og transportnet, finansielle tjenester, forsyning med fødevarer og vand osv.

Mens nogle medlemsstater allerede har solide beskyttelsesforanstaltninger og -strukturer på plads, er situationen stadig meget usikker i andre medlemsstater. Det er derfor afgørende, at der foregår en bedre og mere effektiv udveksling af information og god praksis, hvilket kun vil være muligt ved at oprette dette informations- og kommunikationssystem.

Dette system vil styrke dialogen og øge den tilgængelige information om fælles trusler og sårbare områder samt fremme samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne. Samtidig vil det fremme udviklingen af passende foranstaltninger og strategier til afbødning af risici og fremme en passende beskyttelse, og det vil også øge borgernes sikkerhed.

Jeg støtter også indførelsen af den treårige revisionsklausul, der vil gøre det muligt at foretage de nødvendige forbedringer, særlig muligheden for at indføre et hurtigt varslingssystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for forslaget om et informations- og varslingsnetværk vedrørende kritisk infrastruktur (CIWIN). Nogle af medlemsstaternes infrastrukturer består af fysiske faciliteter og informationsteknologifaciliteter, tjenester og aktiver, der, hvis de afbrydes, kunne have meget alvorlig indflydelse på borgernes sundhed, sikkerhed og økonomiske og sociale velfærd.

Transportsystemer, telekommunikation og energi er sektorer, der har afgørende betydning for medlemsstaternes udvikling, og de er også i stadig stigende grad indbyrdes forbundet, idet nogle medlemsstater er afhængige af andre. Derfor er det yderst vigtigt for EU's udvikling, at der findes et fælles system for adgang til og udveksling af information mellem de forskellige myndigheder om beskyttelse af kritiske infrastrukturer, udveksling af god praksis og også et hurtigt varslingssystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Med Kommissionens forslag, som betænkningen vedrører, skabes et informations- og varslingsnet mellem medlemsstaternes offentlige og private infrastrukturer, der karakteriseres som "kritiske".

Dette netværk er det første skridt i retning af at tillade privatpersoner, med andre ord monopolvirksomheder, hvis installationer vil blive karakteriseret som kritiske infrastrukturer, at få kompetence i sikkerhedsspørgsmål, hvilket i dag udelukkende er statens ansvar.

Det baner vejen for arbejderklassedemonstrationer, der rammer "kritiske" infrastrukturer, herunder private installationer (f.eks. strejker inden for kritiske sektorer, såsom energi, telekommunikation og så videre, arbejdsnedlæggelser på fabrikker, virksomheder osv., strejkevagter, demonstrationer og så videre), der kan betegnes som "terroraktioner".

Det underminerer medlemsstaternes forsvar og suverænitet, det fjerner skellet mellem deres interne og eksterne sikkerhed og giver EU en direkte rolle og betydning i den.

Bekæmpelse af "terrortruslen" er endnu en gang blevet brugt som det påskud, EU havde brug for for at færdiggøre sin reaktionære institutionelle ramme, der hovedsageligt modarbejder arbejderklasse- og græsrodsbevægelser og beskytter kapitalens magt ved at underminere medlemsstaternes suveræne rettigheder yderligere.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimir Urutchev (PPE-DE), skriftlig. (BG) I dag vedtog EU hr. Romagnolis betænkning om etablering af et informations- og varslingsnetværk vedrørende kritisk infrastruktur i EU, som ikke blev drøftet på plenarmødet. Jeg mener, at beskyttelse af EU-borgerne er en af denne institutions højeste prioriteter, og borgerne skal vide det.

Etableringen af dette informationsnetværk vil gøre det muligt på grundlag af udveksling af erfaring og god praksis mellem EU-medlemsstaterne at nå frem til en bedre forståelse af og højere standarder for beskyttelse af kritiske steder og aktiviteter, der er afgørende vigtige for landene og deres befolkninger.

Jeg vil gerne nævne, at jeg som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater glæder mig over alle politiske grupper i Parlamentets enstemmige vedtagelse af kravet om medlemsstaternes obligatoriske deltagelse i det nye system, hvilket sikrer dette initiativs betydning ud fra et europæisk perspektiv.

Jeg vil også gerne give udtryk for min tillid til, at Europa-Kommissionen selv efter de første års vellykkede drift af systemet vil træffe de nødvendige foranstaltninger til at udbygge dette system med yderligere funktioner, der muliggør en hurtig udveksling af vigtig information om trusler, der er opstået, og som berører kritisk infrastruktur i en eller anden region i EU.

Vi vil så ende med at have et fuldstændigt informationssystem, der vil give Europas borgere større sikkerhed og bedre beskyttelse.

 
  
  

– Betænkning: Gérard Deprez (A6-0193/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemmer for.

Et af de mest omdiskuterede punkter i de politikker, som EU drøfter, er spørgsmålet om gennemførelse af en fælles politik for beskyttelse af fremtrædende personer. Begrebet en "fremtrædende person" er tydeligvis meget bredt, men i dag er vi nået frem til en fælles definition, som siger, at der ved en fremtrædende person forstås en person i en offentlig eller ikkeoffentlig stilling, som kunne være truet som følge af hans eller hendes bidrag til den offentlige debat.

Fremtrædende sager omfatter det tidligere medlem af det nederlandske parlament, Hirshi Ali, som blev truet i februar 2008 efter hendes værdifulde tale om det yderst kontroversielle spørgsmål om islamisk radikalisering i Europa, og den velkendte britisk-indiske forfatter, Salman Rushdie, der blev forfulgt på grund af hans kontroversielle syn på Islam.

Det er således ønskeligt, at alle, der engagerer sig i at bidrage til den offentlige debat på en positiv måde, skal have ret til at blive beskyttet, når de besøger et land, hvor de kan blive udsat for trusler eller angreb. Først og fremmest i sager som Salman Rushdies, hvor et tredjeland allerede har fremsat en dødstrussel.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. (PT) Beskyttelse af fremtrædende personer er fortsat værtsstatens ansvar i overensstemmelse med det pågældende lands lovbestemmelser.

I 2002 blev det europæiske netværk til beskyttelse af fremtrædende personer etableret for at forbedre kommunikationen og høringen mellem medlemsstaterne på dette område.

Det aktuelle initiativ sigter mod at udvide definitionen af "fremtrædende person" som fastsat i artikel 2 i Rådets afgørelse 2002/956/RIA for at beskytte alle personer, uanset om de indtager en offentlig stilling eller ej, og som anses for at være udsat for en trussel som følge af deres bidrag til eller påvirkning af den offentlige debat.

Dette nederlandske forslag blev fremsat efter en hændelse i 2008, hvor et tidligere medlem af det nederlandske parlament blev udsat for trusler mod hendes fysiske integritet, efter at hun havde holdt en tale om islamisk radikalisering under et seminar i Europa-Parlamentet.

Som skyggeordfører for Gruppen for Det europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater støtter jeg dette initiativ, der sigter mod at udvide beskyttelsen af menneskerettighederne og især fremme ytringsfriheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PT) Medlemsstaterne samarbejder om beskyttelse af fremtrædende personer på grundlag af de gældende retsbestemmelser i det pågældende land og i overensstemmelse med internationale aftaler. Med Rådets afgørelse (2002/956/RIA), der drøftes her, indføres beskyttelse af fremtrædende personer som fastsat i den nationale lovgivning i en medlemsstat eller i henhold til en international eller overnational organisations eller institutions regulativer. Beskyttelse af fremtrædende personer er værtsstatens ansvar.

I lyset af de trusler, der er blevet fremsat mod fremtrædende personer i de senere år, støtter jeg fuldt ud afgørelsen, der er blevet truffet for at ændre Rådets allerede eksisterende afgørelse om et europæisk netværk til beskyttelse af fremtrædende personer. Hovedformålet med denne er at udvide artikel 2 ved at definere en "fremtrædende person" som en person, der indtager en officiel eller ikkeofficiel stilling, og som anses for at være udsat for en trussel på grund af hans eller hendes bidrag til eller påvirkning af den offentlige debat.

Jeg mener, at denne afgørelse vil øge sikkerheden for fremtrædende personer og vil have en gavnlig virkning på udviklingen af demokratiet.

 
  
  

– Betænkning: María Isabel Salinas García (A6-0200/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Det er ikke et mål i sig selv at opretholde en bomuldsproduktion i Europa. EU bør betragte verdensmarkedet for bomuld som en helhed og give de europæiske forbrugere mulighed for at købe bomuld så billigt som muligt uden hensyntagen til, hvor den er produceret, forudsat at den er blevet produceret på visse etiske og miljøvenlige vilkår.

Jeg er meget imod denne betænkning. Jeg vil gerne endnu en gang sige, at der er heldigt, at Europa-Parlamentet ikke har fælles beslutningsbeføjelser inden for EU's landbrugspolitik. Ellers ville EU falde i fælden med protektionisme og store subsidier til alle de forskellige grupper inden for landbrugsindustrien.

 
  
  

– Betænkning: Reinhard Rack (A6-0219/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for.

Alperegionen er et af de vigtigste og rigeste områder i EU. Den består af i alt otte lande, som allerede den 4. april 1998 underskrev fælles aftaler om beskyttelse og bevarelse af denne region og om en fælles politik for forvaltning af transporten. Hvad angår transport blev "Protokol om gennemførelse af Alpekonventionen på transportområdet" faktisk vedtaget den 24.-26. maj 2000 med det hovedformål at fungere som retlig ramme for bæredygtig mobilitet i Alperne.

Selv om denne protokol endnu ikke er godkendt af alle otte lande i Alpekonventionen, vil vi gøre vores yderste for at sikre, at den ratificeres af de øvrige lande i regionen, så denne ratificering af "transportprotokollen" bliver en af Europa-Kommissionens vigtigste prioriteter.

 
  
  

– Betænkning: Mairead McGuinness (A6-0232/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Denne betænkning er reelt en aktivitetsberetning fra Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. Men fordi der nogle gange henvises til Lissabontraktaten, som roses i høje toner, og gives udtryk for håb om, at den snart vil blive ratificeret, har jeg valgt at stemme imod betænkningen som helhed.

Jeg mener, at Lissabontraktaten i princippet er blevet forkastet, da borgerne i en medlemsstat har stemt imod den ved en folkeafstemning. Der findes desuden en række andre medlemsstater, hvor flertallet af vælgerne helt sikkert ville have stemt imod Lissabontraktaten, hvis de havde fået muligheden for det.

Jeg kan ikke støtte den uvidenhed, som Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender har lagt for dagen i formuleringen af denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Francis Wurtz (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg vil gerne give udtryk for min modstand mod punkt 17 i denne betænkning, der er endnu et udtryk for kampagnen imod, at Strasbourg fungerer som sæde for Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne påpege følgende i denne forbindelse.

For det første var valget af Strasbourg fra starten en yderst symbolsk beslutning med rod i Europas historie. Hensigten var at understrege målet med en europæisk proces, som en styrke for fred og for samling af nationerne. Jeg mener, at dette mål stadig er relevant, og det er grunden til, at jeg slår til lyd for, at Strasbourgs symbolværdi bevares.

For det andet vil jeg gerne endnu en gang give udtryk for mit ønske om at se et Europa, der støtter den mangfoldighed af kulturer, der kendetegner de nationer, det består af. Hvorfor ikke have en betydningsfuld europæisk institution i Warszawa, en anden i Barcelona, en i Stockholm, ud over Kommissionen i Bruxelles og Parlamentet i Strasbourg?

Med mindre det eneste mål er at have et erhvervsmæssigt drevet Europa, er der intet, der berettiger en centralisering af alt på et sted, som uundgåeligt er langt fra Europas befolkninger.

Dette er årsagerne til, at jeg er imod punkt 17 i McGuinness-betænkningen, som ellers er problemfri.

 
  
  

– Betænkning: Anna Záborská (A6-0198/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgs- og delegationsarbejdet. Det fremgår af denne initiativbetænkning, at der er gjort fremskridt i udvalg og delegationer, og behovet for at indføre og anvende en strategi for integrering af ligestilling mellem mænd og kvinder understreges endnu en gang.

Opfordringen til ligestilling mellem kønnene er ikke et angreb på mænd. Det er for samfundet som helhed til gavn for både kvinder og mænd og også familierne. Integrering af ligestilling mellem mænd og kvinder indebærer omorganisering, forbedring, udvikling og vurdering af politikker for at sikre, at en strategi for lige muligheder integreres i alle politikker på alle niveauer og i alle faser af alle dem, der normalt deltager i den politiske beslutningstagning.

Det er derfor nødvendigt at indføre og anvende en strategi for integrering af specifikke mål for ligestilling af mænd og kvinder i alle fællesskabspolitikker, der henhører under de parlamentariske udvalgs og delegationers ansvarsområder.

 
  
  

– Indstilling ved andenbehandling: Eluned Morgan (A6-0216/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. − (EN) Hundreder af tusinder af mine vælgere i Yorkshire og Humberside vil spare penge på deres gas- og elektricitetsregninger som følge af denne lovgivning. Foranstaltningerne vil kombinere øget energieffektivitet med lavere omkostninger.

Selv om fuldstændig ubundtet adgang endnu ikke er opnået, vil denne lovgivning føre os i retning af et netværk, hvor selskaber ikke har lov til at eje installationer til både produktion og distribution af elektricitet, hvorved de har mulighed for at opkræve for høje afgifter af forbrugerne. Jeg glæder mig navnlig over, at det også vil give forbrugerne ret til at ændre deres gas- og elektricitetsforsyning gratis inden for tre uger og giver dem ret til kompensation i tilfælde, hvor folk får unøjagtige eller forsinkede regninger. Der vil også blive indført energieffektive SmartMeters.

Disse nye regler svarer til et rettighedskatalog for gas- og elektricitetsbrugere. Alt for længe har selskaberne kunnet tvinge forbrugerne til at betale for meget for deres gas og elektricitet. Mine vælgere vil se fordelen ved denne lovgivning i lavere regninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. (ES) Vi i den spanske socialistiske delegation har slået til lyd for modellen med ubundtet ejerskab til vertikalt integrerede selskaber inden for både gas og elektricitet, fordi vi mener, at en adskillelse af forsynings-/produktionsselskaber fra transportselskaber giver de europæiske forbrugere et reelt valg og fremmer de investeringer, der er behov for inden for denne sektor, hvilket betyder, at energien vil kunne nå ud til alle EU's territorier uden afbrydelser. Jeg stemte dog for pakken om det indre marked for gas og elektricitet af følgende årsager:

(1) forbrugernes interesser indtager en central rolle i revisionen af lovgivningspakken

(2) vi har medtaget begrebet energifattigdom og opfordret medlemsstaterne til at inkludere håndtering af energifattigdom i de nationale energihandlingsplaner og ikke blot sikre, at de mest sårbare kunder modtager den energi, de har behov for, men også forbyde, at forsyningen til disse kunder afbrydes på kritiske tidspunkter, og

(3) da ubundtet ejerskab vil være en realitet om få år via de antitrustbeslutninger, som Generaldirektoratet for Konkurrence har truffet, har vi lagt vægten på institutionel struktur, styrkelse af det nye europæiske agenturs ansvarsområder og de nationale regulerende organers uafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Gary Titley (PSE), skriftlig. − (EN) Den største mangel ved det indre marked er, at der ikke er indført et indre marked for energi. Nationale energipolitikker har ført Europa ind i en blindgyde med en ekstrem afhængighed af dyre, importerede fossile brændstoffer. Der findes hverken et europæisk energinet eller en strategisk energioplagringspolitik. Vi må hurtigt sprede vores energiforsyning, nedbringe forbruget, fremme lavkulstofenergi og etablere et stabilt og konkurrencedygtigt indre marked.

Derfor støtter jeg disse betænkninger, selv om jeg er bekymret over, at kampen for at nå frem til et kompromis, som alle kan acceptere, kan mindske effektiviteten af denne lovgivning, så en effektiv overvågning af gennemførelsen er afgørende.

Jeg støtter de udvidede bestemmelser om forbrugerrettigheder og glæder mig over anerkendelsen af energifattigdom som et alvorligt socialt problem.

Jeg har det fortsat ikke godt med den ikkebindende karakter af EU's agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. I sidste ende kan vi kun sikre et indre energimarked, hvis vi har en europæisk reguleringsmyndighed med reelle beføjelser.

Jeg vil lykønske Parlamentet med, at det har presset medlemsstaterne til at gå længere, end de ønskede. Dette er et andet eksempel på, hvordan Parlamentet sikrer sejren for den bredere europæiske sag over national egeninteresse og protektionisme.

 
  
  

– Indstilling ved andenbehandling: Giles Chichester (A6-0235/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. (PT) Den tredje energipakke skal gradvist udvikle energimarkedet, der indtil for nylig var baseret på et monopolsystem. Bevægelsen i retning af liberalisering kræver en reel og vedvarende konkurrence og understreger betydningen af et stærkere agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder med klart uafhængige beføjelser.

Agenturets hovedformål vil være at hjælpe reguleringsmyndighederne med på fællesskabsplan at udføre de opgaver, som medlemsstaterne udfører og om nødvendigt koordinere deres indsats. Agenturet vil også overvåge det indre marked for elektricitet og naturgas og dermed bidrage til de samlede bestræbelser på at forbedre energisikkerheden.

Jeg vil gerne fremhæve den afgørende rolle, som dette agentur spiller i den fremtidige energipolitik i Europa, som vi ønsker, skal være kendetegnet ved mere konkurrencedygtige og forskelligartede vilkår langt fra fortidens monopoler samt krav om øget sikkerhed og bedre effektivitet til gavn for forbrugerne.

Dette er grundene til, at jeg stemte for denne betænkning.

 
  
  

– Indstilling ved andenbehandling: Alejo Vidal-Quadras (A6-0213/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, der udgør en integrerende del af den energipakke, der blev vedtaget i dag, fordi den efter min mening er endnu et vigtigt skridt i retning af en forbedring af de europæiske borgeres livskvalitet.

Muligheden for bedre samtrafik mellem elektricitetsnetværkene og eksistensen af stærke og kvalificerede reguleringsmyndigheder, der sikrer gennemskueligheden på markedet, og tværnationalt samarbejde er afgørende vigtige faktorer, når det gælder om at sikre, at slutbrugerne kan nyde godt af en reelt retfærdig og konkurrencedygtig service.

Ansvarsdeling og samarbejde mellem medlemsstaterne både på elektricitets- og naturgasmarkederne udgør hjørnestenen i et ægte europæisk energimarked, der sigter mod at være retfærdigt, dynamisk og bæredygtigt.

 
  
  

– Indstilling ved andenbehandling: Antonio Mussa (A6-0238/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Jeg går helhjertet ind for tanken om åbning af det indre marked for gas for konkurrence. Det er dog forkert at understrege, at medlemsstaterne bør træffe konkrete foranstaltninger til at fremme en mere omfattende brug af biogas og gas fra biomasse. Det er et spørgsmål, som hver enkelt medlemsstat skal træffe beslutning om. Jeg stemte derfor imod det forslag, som udvalget har fremlagt.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. (PT) Den tredje energipakke råder bod på mange af de tidligere tiders strukturelle mangler. Vi må ikke glemme diskriminationen mod nye energileverandører eller den manglende gennemskuelighed af priser og valg af leverandør. Med denne pakke kan vi endelig håbe på at fuldføre liberaliseringen af det indre marked for energi i EU.

Vedtagelsen af denne tredje pakke og dette forslag i særdeleshed vil føre til mere konkurrencedygtige, mere bæredygtige og sikrere europæiske energimarkeder.

Det forventes, at forbrugerrettighederne vil være det centrale i processen med åbning af markederne som følge af den indgåede aftale, der omfatter spørgsmål om adskillelse af ejerskab og de nationale reguleringsmyndigheders uafhængighed og også vilkårene for klarlæggelse af ansvarsfordelingen mellem de nationale myndigheder, agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder og det europæiske net af transmissionssystemoperatører.

Jeg stemte for denne betænkning i forventning om, at markedet vil blive mere gennemskueligt for forbrugerne, som vil få adgang til mere detaljeret information og muligheden for gratis at ændre energileverandør.

 
  
  

– Betænkning: Dragoº Florin David (A6-0136/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. (IT) Jeg stemmer for hr. Davids betænkning om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA), der har til formål at støtte samarbejde mellem europæiske offentlige myndigheder.

Dette program fremmer en effektiv grænseoverskridende og tværsektoriel elektronisk udveksling mellem europæiske myndigheder, og sætter dem således i stand til at stille elektroniske offentlige tjenester til rådighed, som kan hjælpe dem i deres arbejde og til at gennemføre fællesskabspolitikker for borgere og erhvervsliv. Dette vil fremme en fri og uhindret bevægelighed, etablering og beskæftigelse af borgere i medlemsstaterne og dermed stille bedre, mere effektive og mere lettilgængelige tjenester til rådighed for borgere og offentlige administrationer.

Jeg mener, at det er hensigtsmæssigt at fremme internationalt samarbejde, så ISA-programmet bør også være åbent for samarbejde med lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og kandidatlandene. Jeg er også enig i, at samarbejde med andre tredjelande og med internationale organisationer eller organer bør fremmes.

Kandidatlandenes deltagelse i ISA-programmet er et meget vigtigt skridt i forberedelsen af deres offentlige myndigheder på alle de opgaver og arbejdsmetoder, som EU-medlemskab giver anledning til. Jeg mener, at muligheden for at benytte førtiltrædelsesmidlerne til dette formål bør undersøges grundigt.

 
  
  

– Indstillinger ved andenbehandling: Eluned Morgan (A6-0216/2009), Giles Chichester (A6-0235/2009), Alejo Vidal-Quadras (A6-0213/2009), Antonio Mussa (A6-0238/2009), Atanas Paparizov (A6-0238/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Jeg kunne ikke støtte dagens betænkninger, der grundlæggende bakker op om Europa-Kommissionens initiativ for at liberalisere elektricitets- og gasmarkederne.

Vores egne erfaringer i Irland har vist, hvordan liberalisering og den deraf følgende privatisering ikke har resulteret i løsninger på nogen problemer inden for energisektoren.

Energipriserne i Irland er steget, hvilket har ramt almindelige familier og arbejdstagere mest i de seneste få år. I denne krisetid giver EU's initiativ for at gennemtvinge en liberalisering inden for livsvigtige sektorer af økonomien mindre mening end nogensinde. Kommissionen og EU skal lære at holde op med at forsøge sig med de samme gamle, fejlslagne neoliberale politikker.

Jeg beklager, at "energipakken" har høstet så megen støtte blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet i dag.

 
  
  

– Betænkning: Leopold Józef Rutowicz (A6-0137/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for.

De miljø- og sundhedsmæssige virkninger af brugen af pesticider har været genstand for debat på europæisk plan, og Europa-Parlamentet har vedtaget direktiver om godkendelse og salg af pesticider.

Denne foranstaltning fastlægger de væsentlige krav til sikkerhed og beskyttelse af sundheden, som pesticidudbringningsudstyr, der markedsføres på det indre marked, skal opfylde for at nyde godt af fri bevægelighed inden for Fællesskabet. Ud over at beskytte forbrugerne sigter lovgivningen også mod at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

De omkostninger, som fabrikanterne vil have, vil sandsynligvis blive lagt over på brugerne gennem prisstigninger. Den gennemsnitlige årlige reduktion i pesticidforbruget, der følger, vil dog gøre det muligt for brugerne at opnå besparelser, som kompenserer for eventuelle prisstigninger.

Med forslaget til direktiv nås målet om at sikre et ensartet miljøbeskyttelsesniveau, samtidig med at man undgår en fragmenteret fællesskabslovgivning, som ville kunne føre til øgede omkostninger for virksomheder, der agter at drive virksomhed uden for deres nationale grænser.

 
  
MPphoto
 
 

  Janelly Fourtou og Andreas Schwab (PPE-DE), skriftlig. − (EN) I forbindelse med ændringen af direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner med hensyn til pesticidudbringningsudstyr vil vi gerne påpege, at vi, eftersom Europa-Parlamentet vedtog maskindirektivet i 2006, mener, at Europa-Kommissionen burde revidere traktordirektivet for at sikre en sammenhængende strategi. Efter vores mening henhører traktorer ikke under anvendelsesområdet for definitionen af maskiner i maskindirektivet. Det eksisterende traktordirektiv kan og bør derfor erstattes med en mindre kompliceret forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. (RO) Det er et anerkendt faktum, at anvendelse af pesticider indebærer en trussel mod både menneskets sundhed og miljøet. Formålet med den "tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider" er at nedbringe risiciene for menneskets sundhed og miljøet som følge af brugen af pesticider.

En harmonisering af miljøbeskyttelseskravene og procedurerne for overensstemmelsesvurdering af pesticidudbringningsudstyr er en forudsætning for, at vi kan opnå den samme grad af miljøbeskyttelse i hele EU, men også for at sikre retfærdig konkurrence mellem fabrikanter og fremme den frie bevægelighed for disse produkter inden for Fællesskabet.

Den korrekte udformning og konstruktion af dette udstyr spiller en vigtig rolle for nedbringelsen af pesticiders negative virkninger på menneskets sundhed og miljøet. Hvis det antages, at en pesticidsprøjte har en gennemsnitlig anvendelsestid på 12-15 år, anslås det, at der vil blive købt 125 000 til 250 000 nye sprøjter i Fællesskabet hvert år. Takket være deres større effektivitet, vil sprøjter, der opfylder de nye miljøkrav, bruge færre pesticider, hvorved den tid, der medgår til blanding, påfyldning, sprøjtning og rengøring, nedbringes for ikke at nævne de besparelser, dette medfører for brugerne, hvilket vil kompensere for eventuelle stigninger i prisen på visse typer sprøjteudstyr.

Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Med Europa-Parlamentets direktiv om pesticidudbringningsudstyr til ændring af direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner indføres en meget vigtig ændring af lovgivningen.

Det er hensigten at harmonisere standarderne om miljøbeskyttelse og menneskets sundhed i EU. Samtidig vil en harmonisering af lovgivningen muliggøre grænseoverskridende bevægelighed for maskiner inden for EU på et ligeligt grundlag, og dette vil igen øge konkurrenceevnen på det europæiske marked.

Direktivet vil pålægge medlemsstaterne et krav om, at de skal gennemføre regelmæssige inspektioner af pesticidudbringningsudstyr, som bruges professionelt, og et krav om, at de skal indføre en ordning for regelmæssig vedligeholdelse og periodisk inspektion af udstyret. Som et resultat vil direktivet nedbringe anvendelsen af pesticider (hvorfor deres negative virkninger på miljøet vil blive reduceret) og få en gavnlig virkning på sundheden hos de forbrugere og borgere, der kommer i direkte kontakt med pesticider under deres arbejde.

 
  
  

– Betænkning: Ivo Belet (A6-0218/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – Da vejtransport udsender næsten 25 % af alt CO2, ligger den største opgave for EU i at reducere transportmidlernes energiintensitet og CO2-fodaftryk. Dæk er ansvarlige for 20-30 % af køretøjernes samlede brændstofforbrug, og en større dækstabilitet bør derfor indgå i en integreret tilgang til nedbringelse af vejtransportens brændstofforbrug og emissioner af forurenende stoffer. I de målrettede aktioner, der fastsættes i handlingsplanen for energieffektivitet for at reducere det samlede energiforbrug med 20 % inden 2020, fremhæves mærkning af dæk også som et potentielt middel til at opnå dette mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over denne betænkning i troen på, at den vil vise sig at være endnu et instrument til forbedring af informationen af forbrugerne og således vil bidrage til et mere gennemskueligt marked, hvor der kan foretages et kvalificeret og bevidst valg mellem produkter baseret på enkle standarder, der dog er videnskabeligt og teknologisk berettigede.

Efter min mening er denne betænkning et nyt skridt i retning af et bæredygtigt Europa i energimæssig henseende, som giver forbrugerne mulighed for at vælge dæk, der nedbringer deres køretøjers brændstofforbrug.

Desuden er muligheden for at vælge et dæk ud fra dets specifikke ydeevne et andet redskab, der gør det muligt for forbrugerne at beskytte sig selv og udstyre deres køretøjer på en måde, der svarer til deres kørestil og de miljømæssige krav der, hvor de kører.

Jeg vil også gerne fremhæve den sunde og teknologisk orienterede konkurrence, som denne ordning vil indføre på dækmarkedet, hvilket betyder, at den teknologiske udvikling af de forskellige mærker kan sammenlignes – og forstås – af forbrugerne på en klar og objektiv måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet. Da næsten 25 % af de samlede CO2-udledninger stammer fra vejtransport, er en nedbringelse af køretøjernes energiintensitet en stor udfordring for EU.

Indførelse af en mærkningsordning, som vil sikre, at der gives passende information bl.a. om brændstofeffektivitet og vejgreb, vil gøre det muligt for forbrugerne at foretage kvalificerede valg, når de køber dæk.

Da dækkene tegner sig for 20-30 % af køretøjernes samlede brændstofforbrug, bør dækkenes bæredygtighed ses som en integreret tilgang til nedbringelse af brændstofforbruget og som følge heraf af kuldioxidemissionerne til atmosfæren.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. (FR) Denne betænkning er et rimeligt kompromis, som skulle gøre det muligt for slutbrugerne at træffe en kvalificeret beslutning, når de køber deres dæk, særlig med hensyn til brændstofeffektivitet, vejgreb i vådt føre og ekstern dækstøj.

Jeg glæder mig over den øgede fleksibilitet med hensyn til denne forordnings ikrafttrædelsesdato, da det skulle give fabrikanterne en større manøvremargin for at forhindre destruktion af dæklagre. Sidstnævnte ville have været i strid med de fastsatte miljømål.

De mest følsomme spørgsmål i tilknytning til dæk var uden tvivl obligatorisk indprægning af energieffektivitet, indeks for vejgreb i vådt føre og støjemissioner på dækkets sidevæg. Dette krav ville have tvunget vores dækfabrikanter til at udskifte alle deres støbeforme med urimelige udgifter til følge. Jeg mener, at et sådant krav ville have bragt en dækindustri, der allerede lider meget under følgerne af den økonomiske krise, yderligere i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Der er meget gode grunde til at stræbe efter bedre energieffektivitet og lavere emissioner fra vores biler. En harmoniseret mærkningsordning for dæk til køretøjer i EU er dog problematisk. Tidligere erfaringer med mærkning giver anledning til nøje overvejelser.

Tag f.eks. mærkningsordningen for husholdningsapparater. Industriens uvilje mod hele tiden at øge kravene til en bestemt klasse af energimærkning for f.eks. køleskabe har resulteret i en mærkningsordning, der i øjeblikket er håbløst kompliceret og vanskelig at forstå. Noget politikerne håbede ville tilskynde til fortsat udvikling og give forbrugerne den vejledning, de har hårdt brug for, har i stedet bidraget til at hindre udviklingen af bedre produkter og gjort det vanskeligere for forbrugerne at foretage de rette valg.

Jeg mener, at EU kan spille en vigtig rolle i arbejde med at nedbringe bilernes indvirkning på miljøet. I modsætning til Kommissionen og udvalget ville jeg dog slå til lyd for at øge minimumskravene til de dækfabrikanter, der ønsker at sælge deres produkter på det indre marked, frem for detaljeret regulering. Politikerne i EU bør fastsætte bæredygtige og fordelagtige rammer for samfundet og virksomhederne frem for at involvere sig i kontrol med alle detaljer. Da Kommissionen og det ansvarlige udvalg ikke ser ud til at dele min holdning, har jeg valgt at stemme imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Gary Titley (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning som en nødvendig tilføjelse til den lovgivning om typegodkendelse af motorkøretøjers generelle sikkerhed, der blev godkendt tidligere i år, og som hovedsageligt vedrørte miljø- og sikkerhedsstandarder for dæk.

Dæk skal være sikrere, mere brændstofeffektive og mere lydsvage. Trafikstøj, som dækstøj udgør en vigtig del af, er en vigtig årsag til dårligt helbred. En reduktion af brændstofforbruget vil være til stor gavn for forbrugeren på et tidspunkt med voksende økonomiske stramninger, men vil også nedbringe CO2-emissionerne og bidrage til EU's ambitiøse klimaændringsmål.

Med mærkningsordningen vil forbrugerne være i stand til at foretage et kvalificeret valg, når de køber dæk, men også når de beslutter, hvilken bil de skal købe.

Vi skal dog følge, hvor effektiv mærkningen er. Vi må sikre, at forbrugerne virkelig forstår dem, ellers vil hele øvelsen være meningsløs.

 
  
  

– Betænkning: Adina-Ioana Vãlean (A6-0138/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. (LT) Jeg er enig i, at priserne på telefonsamtaler fortsat bør reguleres. Da forordning (EF) nr. 717/2007 blev vedtaget, faldt priserne på opkald mellem netværk ikke markant, men lå fortsat i nærheden af den øvre grænse fastsat i forordningen.

Jeg mener, at forordningens anvendelsesområde bør udvides til at omfatte sms'er. På grund af de urimeligt høje priser, som forbrugerne skal betale, ser det desværre i øjeblikket ud til at være nødvendigt med en regulering af engros- og detailpriserne på sms'er, og jeg stemmer derfor for denne forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. (PT) I princippet er jeg uenig i, at lovgiver griber ind i markedet og prisfastsættelsen. Jeg mener, at markedet bør fastsætte sine egne priser på grundlag af de grundlæggende principper for en sund konkurrence.

Dette er præcis, hvad der mangler med hensyn til roaming, og hvad der berettiger Europa-Parlamentets indgriben i fastsættelsen af maksimumspriser, under hvilke telekommunikationsoperatørerne nu skal konkurrere. Jeg stemte for, at denne forordning ikke blot skulle begrænses til foretagne eller modtagne opkald, men også skulle dække sms- og dataroaming.

Et EU, der fremmer fri bevægelighed for dets borgere, er ikke foreneligt med markedsregler, der slutter eller er begrænset, når grænsen krydses.

I øjeblikket er et overvældende flertal stadig noget tilbageholdende med at bruge mobiltelefoner, når de er i udlandet, af frygt for regningen for roaming. Jeg stemte for denne forordning netop for at sikre lavere takster for roamingkunder, samtidig med at reglerne om prisgennemskuelighed styrkes.

Dette er et konkret eksempel på, hvordan EU påvirker vores dagligdag. Fra nu af vil de europæiske borgere, når de vender hjem fra ferie eller en forretningsrejse i udlandet, huske, at deres lavere mobiltelefonregning skyldes EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. (EL) EU fremmer hurtigere kapitalistiske omstruktureringer inden for mobile telekommunikationstjenester ved at udvide anvendelsen af den pågældende forordning til at omfatte alle tjenester, som mobiltelefonselskaberne leverer.

Direktivet styrker de europæiske monopolers stilling i forhold til deres internationale konkurrenter. Det forlænger forordningens gyldighedsperiode for at lette virksomhedsovertagelser og fusioner, der vil sikre større profit til kapitalen.

Anvendelsen af direktivet styrkede monopolselskaberne. Den påståede øvre grænse for roamingpriser omgås ved at bruge minimumsafgiftsperioder, hvorved prisen på de leverede ydelser og virksomhedernes profit øges, hvilket de kompetente kontrolmyndigheder indrømmer. Den planlagte prisdeling mellem engrostjenester og andre mobiltelefontjenester som f.eks. sms'er og voicemail vil ikke være til nogen gavn for forbrugerne, men vil øge kapitalens profit endnu mere.

Vi er radikalt imod liberalisering og privatiseringen af telekommunikationsmarkederne, som resulterer i tjenesternes faldende standard og i, at der sælges ud af græsrodsaktiver. Vi opfordrer arbejdstagerne til at give udtryk for deres generelle modstand mod EU og dets antigræsrodspolitik og til at ændre magtbalancen på politisk plan ved det kommende valg.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Kommissionen ønsker, at den nuværende prisregulering for roaming skal udvides til at omfatte ikke blot samtaler, men også sms-trafik og dataroaming. Europa-Parlamentet anbefaler en mere begrænset form for regulering og påpeger, at prisreguleringen bør være midlertidig, og at markedet på længere sigt bør udrydde de høje roamingtakster. Jeg stemte for Europa-Parlamentets holdning, da den er lidt mere markedsliberal end Kommissionens forslag. Jeg har stemt imod den lovgivningsmæssige beslutning, da prisregulering de facto vil føre i den forkerte retning på længere sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Mobiltelefoner er nu en del af hverdagen, og store dele af befolkningen går aldrig nogen steder uden dem. Om de anvendes til erhvervsmæssige eller private formål er underordnet. Under alle omstændigheder medfører alle former for kommunikation, uanset om det er telefonopkald, tekst- eller multimediemeddelelser, internetkommunikation eller surfing, udgifter, som operatørerne opkræver af kunderne.

Det er forståeligt, at disse udgifter er højere på et udenlandsk net – dvs. ikke operatørens hjemlige net – men siden fremkomsten af international mobiltelefoni har vi igen og igen se omfattende misbrug af disse roamingudgifter.

I nogle tilfælde har forbrugerne måttet acceptere uhyrlige regninger, som ikke har været underbygget af nogen generelt anvendt beregning. Med dette initiativ, der ikke blot gør det nemmere for den enkelte borger at finde vej i takstjunglen, men også standardiserer udgifterne, gør EU endelig for en gangs skyld noget til gavn for Europas befolkning. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi der med den nye forordning indføres forebyggende mekanismer og mekanismer til sikring af prisgennemskuelighed for roamingdatatjenester, så borgerne/forbrugerne bedre kan forstå den anvendte takstberegningsmetode, hvilket gør det muligt for dem at kontrollere deres omkostninger og undgå "regningschok".

Fastsættelsen af grænser for roaming af samtale- og sms-tjenester, vedtagelsen af foranstaltninger, der sikrer gennemskuelighed, og den forebyggende mekanisme, der indføres for engrostakster for datatjenester giver stadig operatørerne frie tøjler til at konkurrere på markedet og differentiere deres tilbud inden for de fastsatte grænser. Som et resultat får små, nye virksomheder mulighed for at konkurrere med de store operatørers alt for høje engrostakster.

Den aktuelle faktureringspraksis, der anvendes på roaming af samtaler, opkrævet på grundlag af 60-sekunders enheder medfører skjulte omkostninger for forbrugerne og lægger i forhold til en typisk eurotakstregning for roamingtjenester omkring 24 % ekstra på regningen for udgående opkald og 19 % for indkommende opkald.

Forordningen skal give forbrugerne et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, og gøre det muligt for dem at bruge roamingdatatjenester på en passende måde og uden at pålægge telekommunikationsoperatørerne urimelige byrder.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. (PT) Fuldførelse af det indre marked er et af EU's grundlæggende mål, og det er årsagen til, at vores fælles bestræbelser på at opnå de bedst mulige konkurrencevilkår inden for forskellige økonomiske sektorer er så vigtig. Globaliseringen af handel, virksomheder og kommunikation er alt sammen en del heraf. Derfor er denne betænkning om mobilkommunikationsmarkedet yderst vigtig.

Indgåelsen af en aftale ved førstebehandlingen, så forordningen kan træde i kraft i juli 2009, er en sejr for Parlamentet. I betænkningen fastlægges ikke blot betingelserne om øget gennemskuelighed og forbrugerbeskyttelse, der åbnes også mulighed for en mere retfærdig og klarere konkurrence for alle, fra industrien til forbrugerne.

Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. (SV) Jeg har i dag valgt at afholde mig fra at stemme om Roaming II-forordningen, som foreslår regulering af priserne på mobiltelefontjenester i udlandet. Forslaget, der var et kompromis, som de store grupper nåede frem til, indeholdt mange gode idéer, herunder mere information til forbrugerne for at gøre det muligt for dem at undgå enorme telefonregninger efter et ophold i udlandet.

Årsagen til min manglende deltagelse i afstemningen er ikke kompliceret. Jeg mener ikke, at politikerne i EU skal fastsætte priser på det frie marked. Hele formålet med en markedsøkonomi er, at priserne fastsættes gennem udbud og efterspørgsel, ikke efter, hvad politikerne i Bruxelles anser for at være "retfærdigt". Vi har allerede en prisregulering som følge af Roaming I-forordningen. Resultatet har været, at operatørerne alle ligger tæt på prisloftet, hvilket ikke er til gavn for forbrugerne.

Vores opgave som politikere er at sikre, at der er en god konkurrence på det indre marked. Jeg er enig i, at dette ikke er tilfældet med hensyn til roamingtjenester, men i stedet for en sovjetinspireret prisregulering, ville det have været bedre at indføre foranstaltninger, der fremmer konkurrencen f.eks. et forbud mod, at de store operatører bruger prisdiskrimination mod mindre operatører, som ønsker adgang til udenlandske net.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. (PL) De høje priser på roamingtjenester i Det Europæiske Fællesskab er et problem, som hindrer den europæiske integration og begrænser den frie bevægelighed for EU's borgere.

Under dagens afstemning stemte jeg for udkastet til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om ændring af forordning (EF) nr. 717/2007 og direktiv 2002/21/EF, som fra 1. juli 2009 til 2011 gradvist vil reducere maksimumsomkostningerne i forbindelse med brug af roaming i EU.

Maksimumsprisen for udgående og indgående forbindelser vil blive reduceret med 4 cent om året, og vil i 2011 ligge på henholdsvis 0,35 EUR og 0,11 EUR pr. minut. Fra 1. juli 2009 vil operatørerne desuden skulle opkræve betaling på sekundbasis, og en tekstbesked vil højst koste 0,11 EUR. Udgiften til datatransmission vil også blive reduceret til 0,50 EUR pr. megabyte i 2011.

Jeg kan helt klart tilslutte mig denne betænkning. Den er et nyt skridt i retning af et socialt Europa, hvor mennesker, deres frihed, deres selvbestemmelse og deres forbedring af deres levestandard prioriteres højst.

 
  
  

– Betænkning: Renate Weber (A6-0247/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. (PL) Det tredje og det sjette direktiv (78/855/EØF og 82/891/EØF) om fusioner og spaltninger af aktieselskaber indeholder i øjeblikket en liste over detaljerede krav til indberetning, som virksomheder, der fusionerer eller spaltes, skal opfylde. Dette indebærer betydelige omkostninger. Metoderne i direktiverne til fremsendelse af information til aktionærerne blev fastlagt for 30 år siden og tager ikke hensyn til de teknologiske muligheder, der findes i dag. Dette medfører unødvendige omkostninger, som virksomhederne skal afholde.

I denne forbindelse ville vi hilse et forslag fra Kommissionen om nedbringelse af den administrative byrde i forbindelse med indberetnings- og dokumentationskrav ved fusioner og spaltninger velkommen.

Bestræbelser på i videst muligt omfang at tilpasse bestemmelserne i begge direktiver vedrørende unødig gentagelse af kravene til eksperternes rapporter, offentliggørelse af udkast til fusionsplaner og tilpasning af bestemmelserne i det tredje og det sjette direktiv til bestemmelserne i det andet direktiv med hensyn til beskyttelse af kreditorer bør især støttes.

Det forekommer også berettiget at indføre en forpligtelse for virksomhederne til at offentliggøre de fuldstændige oplysninger om dem selv på deres hjemmesider og til at medtage et link til disse sider på en central elektronisk platform, som Kommissionen inden længe vil give sin endelige godkendelse. Dette krav vil utvivlsomt bidrage til øget gennemskuelighed, særlig med indførelsen af en ekstra forpligtelse til at holde de offentliggjorte data ajourført. De ovenfor anførte løsninger har til formål at gøre den daglige drift af europæiske virksomheder lettere. En reel reduktion af de administrative byrder vil dog afhænge af, hvordan disse løsninger gennemføres af medlemsstaterne, virksomhederne og aktionærerne selv.

 
  
  

– Interimsaftale om handel med Turkmenistan (B6-0150/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Britiske konservative har været ude af stand til at give decharge for det almindelige budget 2007, afsnittet om Det Europæiske Råd. For 14. år i træk har Revisionsretten kun været i stand til at afgive en revisionserklæring med forbehold i forbindelse med EU's regnskaber. Vi noterer os revisorernes bemærkninger om, at omkring 80 % af EU's transaktioner foretages af agenturer, der arbejder i medlemsstaterne i henhold til fælles forvaltningsaftaler. Revisorerne påpeger konsekvent, at kontrollen med EU-midlerne i medlemsstaterne er utilstrækkelig. For at løse dette tilbagevendende problem indgik Rådet i 2006 en interinstitutionel aftale, der forpligtede det til at fremlægge dokumentation for de transaktioner, det har ansvaret for. Vi er fortvivlede over at bemærke, at størstedelen af medlemsstaterne til dato ikke i tilstrækkelig grad har levet op til deres forpligtelse, og derfor vil vi ikke til trods for den traditionelle "gentleman agreement" mellem Parlamentet og Rådet give decharge, før medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser i henhold til den interinstitutionelle aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori behandles handelsforholdet mellem EU og Turkmenistan. Ifølge meget detaljerede rapporter fra Human Rights Watch, Amnesty International og Open Society Institute er Turkmenistan et af de lavest rangerende lande i verden med hensyn til mange grundlæggende frihedsrettigheder, herunder pressefrihed, ytringsfrihed og foreningsfrihed. Jeg er glad for, at det i betænkningen understreges, at EU, selv om de mindre ændringer, som præsident Berdymukhamedov har gennemført, er velkomne, forventer væsentlige forbedringer af menneskerettighederne i Turkmenistan.

 
  
  

– Betænkning: Daniel Caspary (A6-0085/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod denne interimsaftale med Turkmenistan til trods for min beundring for ordførerens, hr. Caspary, arbejde. Jeg havde lejlighed til at besøge landet med en delegation fra Udvalget om Udenrigsanliggender for nogle år siden, da det blev ledet af Turkmenbashi og hans bog Ruhnama. Siden da er situationen blevet marginalt bedre, men Amnesty International og andre ngo'er beretter stadig om alvorlige problemer og overtrædelser af menneskerettighederne i landet. Forbedringerne har ikke været omfattende nok til, at jeg på nuværende tidspunkt er glad for at stemme for aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, som ville give Parlamentets godkendelse af en interimsaftale mellem EU og Turkmenistan. Europa-Parlamentet krævede sidste år, at Turkmenistan skulle opfylde frem standarder for menneskerettigheder, før det ville godkende denne aftale. Det drejer sig om følgende standarder: tillade Røde Kors at arbejde frit i landet, bringe uddannelsessystemet på linje med internationale standarder, frigive politiske fanger og samvittighedsfanger, ophæve regeringsforbud mod rejser til udlandet, og endelig tillade fri adgang for uafhængige ngo'er og tillade FN's menneskerettighedsorganer at undersøge de fremskridt, der gøres i landet. Jeg er overbevist om, at Turkmenistan ikke har nået nogen af disse standarder, og jeg er derfor meget skuffet over, at indgåelsen af denne interimsaftale om handel er blevet godkendt.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. (EN) Jeg vil gerne takke hr. Caspary for alt hans arbejde i Udvalget om Udenrigsanliggender med denne særlige lovgivning, der har til formål at forbedre EU's forhold til Turkmenistan.

Det var nødvendigt, at opdatere EU's handelsaftaler med dette land, der allerede har været uændrede i 20 år, særlig i en tid med global finansiel krise.

Denne nye interimsaftale med Turkmenistan vil ikke blot medføre kommercielle og økonomiske fordele, vi forventer også at se en forbedring af den regionale sikkerhed i alle henseender: fra fremme af bedre menneskerettigheder og demokrati til bedre resultater i bekæmpelsen af narkotika og menneskehandel til Turkmenistans bæredygtige deltagelse i genopbygningen af Afghanistan ved at yde støtte til EU-medlemsstaternes aktiviteter i dette land. Ikke mindst vil bedre forbindelser med Turkmenistan være et skridt i retning af en styrkelse af Europas energissikkerhed.

Jeg støttede derfor sammen med mine kolleger den lovgivning, som hr. Caspary havde foreslået. Vi vil senere være nødt til på alle måder at sikre, at landet vil spille sin rolle i denne fælles indsats for at fremme dens succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. (PL) Forbindelserne mellem De Europæiske Fællesskaber og Turkmenistan er i øjeblikket omfattet af aftalen om handel og handelsmæssigt og økonomisk samarbejde indgået mellem De Europæiske Fællesskaber og USSR i 1989.

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at det økonomiske udviklingsniveau og beskyttelsen af menneskerettighederne i Turkmenistan ikke er tilfredsstillende. Turkmenistan har ikke opfyldt en række humanitære krav (herunder den omstændighed, at Røde Kors stadig ikke har lov til at arbejde i Turkmenistan).

Jeg mener, at Fællesskabets initiativ til handelsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Turkmenistan, samtidig med at det klart fastslås, at der inden for fem år skal indføres demokratiske principper og menneskerettighedsstandarder svarende til menneskerettighederne i EU, vil virke motiverende og være et tegn på god vilje fra Fællesskabets side. At Fællesskabet har taget initiativ til aftalen kan bidrage til at forbedre livet for borgerne i Turkmenistan og også medføre økonomiske reformer.

Det kan kun komme på tale at underskrive en partnerskabs- og samarbejdsaftale, hvis der er sket en synlig forbedring inden for respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at forklare en af de mange årsager til, at jeg i dag stemte for at støtte tættere handelsforbindelser mellem EU og Turkmenistan. EU's fælles eksterne energisikkerhedspolitik, som de britiske konservative støtter fuldt ud, anerkender betydningen af nye transkaspiske rørledningsruter til forsyning af Europa med olie og gas. Disse transkaspiske ruter bør integreres fuldt ud i rørledningerne i den "sydlige korridor", herunder Nabucco, Southstream og Whitestream. Nedbringelse af vores afhængighed af Ruslands energiforsyninger er afgørende for vores kollektive energisikkerhed og for vores udenrigspolitik.

Derfor bør vi være proaktive og engagerede i at opbygge et partnerskab med Turkmenistan ved at støtte interimsaftalen om handel, som bidrager til at fremme interne reformer og forbedringer af menneskerettighederne i landet.

 
  
  

– Betænkning: Gunnar Hökmark (A6-0236/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. (EN) Nuklear sikkerhed er en realitet i Europa. Det er en realitet, at vi i Irland ikke har det godt med, men accepterer alle landenes ret til at vælge deres egen energimiks, og den omstændighed, at vores naboer anvender atomkraft, betyder, at vi ikke kan se bort fra spørgsmålet.

Alene i sidste uge var der en alvorlig sikkerhedshændelse på Sellafield atomkraftværket, og lagerfaciliteten for nukleare materialer på Sellafield – B30 bassinet – udgør uden nogen tvivl det mest alvorlige problem, som atomkraftindustrien i Europa står over for. Der findes store mængder nukleart materiale i B30 bassinet, som ikke er blevet ordentligt behandlet i flere tiår.

Derfor støtter jeg forslaget om EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed, som vil styrke de nationale reguleringsmyndigheders uafhængighed og sikre en høj grad af gennemskuelighed omkring nukleare anlægs sikkerhed.

Jeg støttede de foreslåede ændringsforslag til denne betænkning, som vil styrke sikkerhedsbestemmelserne og -kravene yderligere. Selv om vi ikke har atomkraftværker i Irland, kan vores borgere blive ramt af brud på sikkerheden andre steder, og EU må sikre, at vores borgere beskyttes bedst muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley (UEN), skriftlig. (GA) Vi må acceptere, at der producere og vil blive produceret atomkraft i Europa. Vi er ikke glade for dette i Irland, men vi respekterer de enkelte medlemsstaters ret til at vælge deres egne energikilder. Så længe der er atomkraftanlæg i vores nabolande, kan vi ikke se bort fra spørgsmålet.

Der var et brud på sikkerheden på Sellafield i sidste uge, og lagerfaciliteten for nukleare materialer på Sellafield – B30 bassinet – udgør et af de mest alvorlige problemer for atomkraftindustrien i Europa. Der er oplagret store mængder ubehandlet nukleart affald i B30 bassinet.

Jeg støtter fuldt ud forslaget om EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed som sådan, som vil sikre, at der vil være en høj og gennemskuelig sikkerhedsstandard for atomkraftanlæg.

Jeg stemte for ændringsforslagene, som havde til formål at styrke dette forslag. Selv om vi ikke har atomkraftanlæg i Irland, kan sikkerhedsproblemer på atomkraftværker i andre europæiske lande berøre befolkningen i Irland. Det er op til EU at sikre, at borgerne i vores lande beskyttes fuldt ud i forbindelse med dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. (EN) Som en, der har forbehold med hensyn til atomkraftværkers sikkerhed på lang sigt, er jeg ikke helt glad for denne betænkning. Jeg accepterer, at dem, der arbejder inden for industrien er engagerede fagfolk. Jeg accepterer, at der er få ulykker og langt imellem dem. Alligevel er problemet, at konsekvenserne potentielt er så ekstreme, når der sker en ulykke. Vi kan ikke glemme atomkraftulykken i Ural, som Roy Medvedev har afsløret, ulykken på Three Mile Island, som omfattede de hændelser, der er beskrevet i filmen Kinasyndromet, som blev frigivet blot dage inden ulykken, eller Tokaimura-ulykken i Japan og endelig Tjernobyl-ulykken, hvis konsekvenser vi alle lever med i dag, men mest tragisk har ramt de mennesker og børn, der lever i dets umiddelbare nærhed eller er født af forældre, som var der.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. (PT) Atomkraft vil komme til at spille en vigtig rolle i vores samfunds fremtidige energiforsyning. Som følge heraf og i lyset af planerne for fremtidige anlæg i Europa er det vigtigt, at der fastsættes EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed.

Hr. Hökmarks betænkning vil sikre de bedste og mest sikre forhold på fremtidige atomkraftværker i Europa. Der vil blive fastlagt klare rammebestemmelser med uafhængige og stærke nationale tilsynsmyndigheder sammen med en ordning for udstedelse af godkendelser til nukleare anlæg og en ordning for inspektion og kontrol af disse anlæg.

Atomenergiens fremtidige betydning kræver fremragende betingelser for dens indførelse og vilkår for udveksling af vigtig information, så der kan indføres ensartede sikkerhedsbestemmelser af højeste kvalitet.

Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE), skriftlig. (DE) Det østrigske Folkepartis (ÖVP) delegation støtter oprettelsen af en uafhængig tilsynsmyndighed for atomkraftanlæg med juridisk bindende beføjelser til at koble farlige atomkraftanlæg fra nettet.

 
  
  

– Betænkning: Raül Romeva i Rueda (A6-0253/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. (SV) Vi valgte at stemme imod denne betænkning om en EF-kontrolordning inden for den fælles fiskeripolitik. Vi glæder os naturligvis over forslagene om flere foranstaltninger til at sikre, at reglerne følges, men vi er kritiske over for den vægt, der lægges på kontrol af sportsfiskeri. Det er urimeligt at regulere sportsfiskeri, når det rent faktisk er industrifiskeriet, der er ansvarligt for problemer som overfiskning i vores have.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi beklager, at et stort flertal i Parlamentet har forkastet de ændringsforslag, vi har fremsat, hvoraf det i medfør af bestemmelserne i Republikken Portugals forfatning – med andre ord bestemmelserne om national suverænitet – som en del af kampen for at sikre, at disse bestemmelser overholdes, fastslås, at dette forslag til forordning burde respektere og ikke true medlemsstaternes kompetence og ansvar med hensyn til overvågning af overholdelsen af den fælles fiskeripolitiks regler.

Vi beklager, at et stort flertal i Parlamentet har forkastet de ændringsforslag, vi har fremsat, og som ville have forhindret Europa-Kommissionen i uafhængigt at kunne gennemføre inspektioner uden forvarsel i medlemsstaternes eksklusive økonomiske zoner (EØZ) og på deres territorier, og i på egen foranledning at kunne forbyde fiskeriaktiviteter og suspendere eller ophæve udbetalinger af Fællesskabets finansielle bistand til en medlemsstat, og som også forhindrede en medlemsstat i at kunne inspicere sine fiskerfartøjer i en anden medlemsstats EØZ uden denne medlemsstats tilladelse.

Dette forslag til forordning – der fortsat vil blive forhandlet i de europæiske institutioner – vil, hvis det vedtages, som det nu foreligger, være endnu et angreb på national suverænitet ved at omfatte krav til udstyr og procedurer, som det portugisiske fiskeri har fremhævet som fuldstændig uhensigtsmæssige.

Derfor stemte vi imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. (FR) I 2008 blev 165 trawlere ophugget. I 2009 er det allerede blevet annonceret, at 225 fartøjer vil blive ophugget.

Fiskerisektoren i Frankrig lider meget, fordi den franske regering og Bruxelles har besluttet at ofre de franske fiskere til fordel for den europæiske økonomiske politik og handelspolitik.

Norge, et land uden for EU, som har forhandlet sig frem til gasrelaterede økonomiske aftaler med EU, tegner sig således alene for 80 % af torskekvoten, et tal svarende til 500 000 tons om året. Frankrig har blot adgang til 9 000 tons om året, hvoraf 700 tons kommer fra Den Engelske Kanal og Nordsøen.

Hvordan kan man under disse omstændigheder undgå at føle afsky, når man oplever udsletningen af de franske fiskere? Hvorfor stræber Bruxelles og den franske regering på den måde efter at ødelægge en hel sektor i vores økonomi? Euroglobalistiske interesser og dogmet om frihandel er årsagen.

De 4 mio. EUR, som landbrugs- og fiskeriministeren har lovet, og som er tænkt som en finansiel kompensation i tilknytning til tilbageholdelse af fartøjer, der har nået deres fiskekvote, vil ikke løse dette problem. Der er et presserende og vigtigt behov for at frigøre de franske fiskere fra disse diskriminerende og destruktive europæiske kvoter.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Europa-Parlamentet har i dag stemt for, at den fælles fiskeripolitik også skal omfatte sports- og lystfiskeri. Dermed er EU begyndt at regulere en af vores mest populære fritidsaktiviteter.

Forslaget er uhyrligt. For det første tilhører fiskevandene de enkelte lande og ikke Bruxelles. For det andet påvirker lystfiskerne ikke ressourcerne i væsentlig grad. For det tredje vil denne lovgivning være umulig at overholde. Man behøver blot at se på Sverige, der har 11 500 km kystlinje. Tror EU's bureaukrater og medlemmerne af Parlamentet, at det rent faktisk vil være muligt at overvåge, hvad der sker alle steder på ethvert tidspunkt? En lov, der er umulig at gennemføre, er en ualmindelig dårlig lov.

På den anden side er jeg ikke særlig overrasket over forslaget. EU er som en dampmaskine, som er begyndt at rulle mod målet om at blive en fuldstændig føderal stat. Den er stor, tung og meget vanskelig at standse, når den begynder at rulle. Enhver der kommer i vejen for den, vil blive mejet ned.

I dag er det en mørk dag for de af os, som ønsker et kraftfuldt og effektivt samarbejde, men først og fremmest er det en meget mørk dag for lystfiskerne i alle medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. – (IT) Formålet med dette forslag til forordning, nemlig at indførelse af et fællesskabskontrolsystem for at sikre overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler via et europæisk agentur er helt sikkert prisværdigt og imødekommer talrige krav, som Parlamentet og Europa-Kommissionen har fremsat gennem årene. I forordningen foreslås det også – skønt forsigtigt – at ovennævnte regler gennemføres og finder anvendelse på en ensartet måde i de 27 medlemsstater.

Selv om jeg kan tilslutte mig tekstens overordnede princip (opretholdelse af en kultur med respekt for reglerne for at sikre, at den fælles fiskeripolitik anvendes korrekt), føler jeg, at der desværre ved denne lejlighed ikke er blevet taget hensyn til middelhavsfiskeriets særlige karakteristika.

Eksempelvis kan nævnes kravet om at der skal installeres et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (VMS) på fartøjer over 10 meter. Dette kan være meget godt for de robuste fiskerfartøjer i Nordsøen, men ikke for fartøjerne i Middelhavet, som er små, ofte uden kahyt og anvendes til "fiskeri i begrænset omfang". Dette indebærer også problemet med de betydelige omkostninger, der skal afholdes, hvilket dog kan løses ved, at Fællesskabet yder en medfinansiering på 80 %, som det foreslås i ændringsforslag 20.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg vil støtte denne betænkning, fordi vi har accepteret ændringsforslagene 48 og 49 og forkastet ændringsforslag 93 vedrørende lystfiskeri.

At medtage lystfiskeri i en medlemsstats fiskekvote er for mig uacceptabelt.

Hvis man seriøst mener, at lystfiskeri ødelægger vores fiskeressourcer, så ser man efter min mening bort fra et grundlæggende spørgsmål hvad angår de svindende fiskeressourcer. Dette spørgsmål er industrielle fiskerivirksomheders overfiskeri på deres fabriksfiskerfartøjer.

Det er dem, vi kræver, skal overholde den fælles fiskeripolitik og ikke lystfiskere, der udøver deres hobby.

 
  
  

– Betænkning: Cornelis Visser (A6-0206/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Roger Knapman og Thomas Wise (NI), skriftlig. − (EN) Den fælles fiskeripolitik er behæftet med mange fejl og har været yderst skadelig for den britiske økonomi og for miljøet. Vi anerkendte behovet for ny innovation for at forbedre situationen, men det meste af denne innovation og bedste praksis er helt klart kommet fra medlemsstaterne og fiskerne selv. Vi har derfor stemt imod denne betænkning, der giver Kommissionen øget kompetence.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Wise (NI), skriftlig. − (EN) Den fælles fiskeripolitik er behæftet med mange fejl og har været yderst skadelig for den britiske økonomi og for miljøet. Jeg anerkendte behovet for ny innovation for at forbedre situationen, men det meste af denne innovation og bedste praksis er helt klart kommet fra medlemsstaterne og fiskerne selv. Jeg har derfor stemt imod denne betænkning, der giver Kommissionen øget kompetence.

 
  
  

– Betænkning: Simon Busuttil (A6-0251/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto og Louis Grech (PSE), skriftlig. − (EN) På vegne af mig selv og min kollega, Louis Grech, vil jeg gerne sige, at vi, selv om vi stemte for betænkningen, gerne vil understrege følgende punkter:

Vi støtter en fælles indvandringspolitik.

Vi mener, at den europæiske pagt om indvandring ikke var tilfredsstillende hvad angår den nationale interesse.

Vi er skuffede, fordi betænkningen ikke direkte og klart henviser til obligatorisk deling af byrden.

Vi bemærker, at alt samarbejde påskønnes, men EU kan ikke gribe ind i, hvilken type bilaterale aftaler der indgås mellem et oprindelsesland og et transitland.

Vi er ikke enige i, at ulovlige indvandrere skal have stemmeret, på grund af Maltas demografiske situation.

Vi er ikke enige i et ensartet Schengen visumsystem i stedet for nationale systemer, hvis dette øger bureaukratiet, og systemet bliver mindre fleksibelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Boursier (PSE), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af Busuttil-betænkningen, selv om jeg må indrømme, at jeg ikke støtter alle de punkter, der rejses i den, særlig den positive modtagelse af den europæiske pagt om indvandring og asyl. Min gruppe stemte for en fjernelse af denne henvisning i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, men vi var i mindretal omkring dette spørgsmål. Det samme gælder FRONTEX' øgede rolle i tilbagesendelsesoperationer.

I lyset af slutresultatet stemte jeg dog for denne betænkning for at tale stærkt for åbningen af muligheder for lovlig indvandring. Derfor støtter jeg anerkendelsen af behovet for migranternes arbejde i EU; behovet for øget høring af repræsentanterne for det civile samfund; fri bevægelighed inden for EU efter en periode på fem års ophold; respekt for menneskelig værdighed og anvendelse af de mest gunstige foranstaltninger i forbindelse med anvendelsen af hjemsendelsesdirektivet; og endelig og vigtigst af alt retten til at stemme ved lokalvalg, et punkt, som den europæiske højrefløj var meget imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Britiske konservative stemte imod denne betænkning, da vi ikke accepterer behovet for en fælles EU-indvandringspolitik, og da Storbritannien må bevare absolut kontrol over sine nationale grænser.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI) , skriftlig. − (NL) Jeg stemte imod denne betænkning, da den indeholder en række uacceptable elementer. Til en start antages det, at EU vil få behov for 60 mio. nye immigranter i 2050. På baggrund af de aktuelle problemer med masseindvandring er det en uhyrlig påstand. Det foreslås også, at det blå kort ikke skal begrænses til højt kvalificerede arbejdstagere. Så kan vi lige så godt åbne helt for sluserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. (PT) Det er absolut nødvendigt med en fælles strategi for indvandring i EU. En fragmenteret og usammenhængende strategi kan ikke tillades i et fælles område uden interne grænser, fordi enhver indvandringshandling eller -politik, der gennemføres af en medlemsstat, nødvendigvis har følger for alle de øvrige medlemsstater.

Jeg støtter derfor indførelsen af en fælles europæisk indvandringspolitik baseret på en høj grad af politisk og operationel solidaritet, gensidig tillid og delt ansvar.

Vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl var et kæmpeskridt i denne retning, og resulterede i en indvandringspolitik, der er mere sammenhængende, kontrolleret og knyttet til behovene på arbejdsmarkedet i de europæiske lande og til de tilgængelige ressourcer i form af bolig, sundhed og uddannelse. Målet er også klart at bekæmpe ulovlig indvandring.

Den fremragende betænkning, som hr. Busuttil har fremlagt, respekterer denne fremgangsmåde. Dens eneste problem ligger i et ændringsforslag fremsat af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet, som truer fastheden i vores bekæmpelse af ulovlig indvandring, da der ikke kan herske nogen tvivl om, at enhver indvandrer, der opholder sig lovligt på en medlemsstats område, vil have ret til at stemme i henhold til de fastlagte betingelser. Derfor støtter jeg den alternative beslutning, som ordføreren har fremlagt, og hvori han endnu en gang har forsøgt at nå frem til et kompromis, der er acceptabelt for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningen om en fælles indvandringspolitik for Europa, da indvandring er en af de største udfordringer, som Europa står over for i øjeblikket. Med løsningen af indvandringsproblemet kan vi vedtage politikker, der ændrer det til en mulighed.

Indvandring er et fælles problem i EU-medlemsstaterne, og det er grunden til, at de må handle i fællesskab for at finde frem til en passende løsning på dette problem. Med denne betænkning søger man at dække alle dimensioner af indvandring og støtter indførelsen af en fælles europæisk indvandringspolitik baseret på en høj grad af politisk og operationel solidaritet.

Desuden omfatter den foranstaltninger, der giver migranterne lov til at deltage i det civile og politiske liv i det samfund, de lever i, særlig i politiske partier og fagforeninger, ligesom de får mulighed for at stemme ved lokalvalg.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) En betænkning med 91 punkter må helt klart indeholde nogle aspekter, som vi kan tilslutte os. Denne betænkning er dog grundlæggende negativ, selv om den forsøger at få pillen til at glide ned, og det er naturligvis grunden til, at vi forkaster den.

Den "går stærkt ind for etableringen af en fælles europæisk indvandringspolitik", glæder sig over "de institutionelle virkninger af Lissabontraktaten, navnlig udvidelsen af procedurerne med fælles beslutningstagning og beslutningstagning med kvalificeret flertal til at omfatte alle indvandringspolitikker" og "vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl", med andre ord en inhuman sikkerhedsbaseret indvandringspolitik, der kriminaliserer, udnytter og udvælger indvandrere.

Hvis der herskede nogen som helst tvivl om EU's mål, så fejer denne betænkning dem væk: Migration er "fortsat […] nødvendig for at opfylde det europæiske … arbejdsmarkeds behov" (næsten 60 mio. migrerende arbejdstagere i 2050). Derfor skal der opstilles "indvandringsprofiler" – "idet arbejdsmarkedsbehovene skal være et centralt element i disse profiler" – og det er nødvendigt "at gøre EU mere attraktivt for højt kvalificerede arbejdstagere", navnlig via det "blå kort". Med andre ord et inhumant syn på indvandrere, som udelukkende ser dem som en arbejdskraft, der kan udnyttes.

Frem for en fælles politik har vi behov for en anden politik, der forsvarer indvandrernes rettigheder og bekæmper de grundlæggende årsager til indvandring.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af Busuttil-betænkningen. Det er en vigtig betænkning, fordi migration er en af de vigtigste udfordringer, som EU står over for. Vi bør være parate til at indrømme, at vi ikke fuldt ud er i stand til at drage fordel af de gode aspekter ved migration eller til at forhindre de situationer, der ikke på nogen måde kan kaldes gavnlige.

Et ekstra problem er, at migration manifesterer sig forskelligt i de forskellige medlemsstater, og forskellene i denne henseende er store. For nogle lande er migration et enormt socialt, finansielt og politisk problem. For andre er det et mindre fænomen, der ikke giver anledning til megen interesse. Det er grunden til, at det bl.a. er så vanskeligt at udforme og indføre en ensartet migrationspolitik. Vi skal også være klar over, at Europa for mange mennesker er et spørgsmål om liv eller død – rent bogstaveligt. Ved at sende dem tilbage til deres oprindelsesland, dødsdømmer vi dem måske. Derfor bør indvandringsredskaberne være fleksible, så de kan tilpasses til bestemte menneskers særlige tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. (FR) En fælles indvandringspolitik baseret på en større åbning af lovlige indvandringskanaler kan ikke støttes. Politikken burde være den stik modsatte.

Betænkningen er endnu en gang baseret på Kommissionens farlige anbefalinger, der optræder i dens grønbog af 11. januar 2005 om økonomisk migration. I betænkningen sættes det antal migrerende arbejdstagere, som EU angiveligt vil få brug for i 2050, til 60 mio., og behovet for at åbne op for lovlige migrationskanaler understreges tilsvarende.

Hvordan kan man undlade at finde det obskønt, at vi midt i en økonomisk, finansiel og social krise anbefales at åbne vores markeder yderligere for udenlandske arbejdstagere på et tidspunkt, hvor vores nationale job trues, og arbejdsløsheden raser?

Midt i en krise er der i stedet behov for at anvende økonomiske og sociale protektionistiske foranstaltninger og at forbeholde job og også socialhjælp til nationale statsborgere.

Afslutningsvis er denne betænkning baseret på den falske antagelse, at den ulovlige indvandring vil falde betydeligt eller forsvinde helt ved, at vi åbner sluserne for lovlig indvandring. Vi ved, at noget sådant ikke vil ske, og at den lovlige indvandring tværtimod er forløberen for en indvandring i fuldt omfang.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Retten til asyl er blevet vejen til masseindvandring i et hidtil uset omfang. Europas døre vil blive åbnet på vid gab for udviklingslandene. Hvis de multikulturelle visionære får deres vilje, vil familiebegrebet blive udvidet til at omfatte hele stammer, der kan indvandre uden problemer.

Derudover skal muligheden for tilbageholdelse forud for udvisning begrænses, asylansøgere får adgang til arbejdsmarkedet, og de grundlæggende ydelser til dem skal udvides. Dette vil lægge endnu større pres på det hjemlige arbejdsmarked – særlig under den økonomiske krise – og skatteyderne skal grave dybt i lommerne. Derfor er der ikke nogen anden mulighed end at forkaste betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningen om den fælles indvandringspolitik ser meget positivt på EU's monopolvenlige indvandringspolitik og Europa-Parlamentets bidrag til den. Samtidig foreslås det, at der træffes foranstaltninger for næste fase på indvandrernes bekostning og i en endnu mere reaktionær retning.

Med betænkningen indføres det grundlæggende princip om EU's indvandringspolitik som et redskab, der skal tjene arbejdsmarkedets behov, hvilket betyder de europæiske monopolers rentabilitet. Derfor foregriber den anvendelsen af en politik med gulerod og pisk over for indvandrere. På den ene side hilses den uacceptable pagt om indvandring og asyl velkommen, og der opfordres til en styrkelse af FRONTEX og øget indsamling af efterretninger og undertrykkende foranstaltninger over for indvandrere, der ikke er til gavn for europæisk kapital. På den anden sides hilses tiltrækning og lovliggørelse af "højt kvalificerede" indvandrere og cyklisk og midlertidig indvandring, som kapitalen har behov for, velkommen, og der foreslås foranstaltninger til integration af lovlige indvandrere, så de står direkte til rådighed for deres arbejdsgivere.

Det eneste svar på denne reaktionære politik er at integrere indvandrerne i arbejderbevægelsen, og at indvandrere og lokale arbejdstagere kæmper side om side mod EU's antigræsrods- og indvandringspolitik og kapitalen og gør deres rettigheder og den velstand, de skaber, gældende.

 
  
  

– Betænkning: Eva Lichtenberger (A6-0224/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. (LT) Nu er tiden inde til, at TEN-T-politikken baseret på 15 års erfaring afspejler målene og foranstaltningerne ordentligt. Vi må overveje projekter og foranstaltninger igen, lægge større vægt på koordinering i EU og sigte mod mere bindende forpligtelser fra medlemsstaternes side, når de gennemfører prioriterede projekter, som de har godkendt.

Prioriterede TEN-T-projekter og kort udgøres i stor stil af store og dyre nationale transportinfrastrukturprojekter, og nogle af de tidligere 30 TEN-T-projekter var fysisk umulige at gennemføre, mens andre projekter, særlig efter EU's udvidelse, blev specielt vigtige, men ikke kom på listen.

Den aktuelle økonomiske krise kan endnu en gang tilskynde os til at følge denne logik, når vi investerer i transportinfrastruktur. Vi har brug for velovervejede projekter og investeringer i EU's transportinfrastruktur for at udvikle den over de kommende 10-20 år. Beslutninger om transportinfrastrukturprojekter bør baseres på korrekte vurderinger af udgifter og fordele, stabilitet og europæisk grænseoverskridende merværdi.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I betænkningen fastsættes retningslinjer for "udvikling af det transeuropæiske transportnet" (TEN-T). Dette indebærer i øjeblikket 30 prioriterede projekter "der i alt væsentligt var baseret på nationale interesser" – hvilke andre interesser bør tages i betragtning, de multinationale selskabers? – som vil modtage næsten 5,3 mia. EUR i medfinansiering fra Fællesskabet.

Denne betænkning passer ind i visionen om "transeuropæiske transportnet" baseret på udvidelsen af det indre marked og en øget kapitalistisk konkurrence og koncentration. Betænkningen "understreger behovet for at indarbejde målene i Lissabonstrategien" og forsvarer tilpasningen af TEN-T til "ændrede markedsforhold" i henhold til følgende kriterier: økonomisk levedygtighed, øget konkurrenceevne, fremme af det indre marked og udvikling via "offentlig/private partnerskaber" (f.eks. ved at allokere "en procentdel af indtægterne fra de afgifter, der opkræves for brug af vejinfrastrukturen, til finansiering af TEN-T-projekter").

Blot en måned inden slutningen af den nuværende valgperiode kan et flertal i Parlamentet ikke modstå fristelsen til at anmode Europa-Kommissionen "om at forelægge et lovgivningsinitiativ inden udløbet af dens nuværende mandatperiode om åbning af de nationale markeder for passagertransport ad jernbane pr. 1. januar 2012".

For at imødekomme de store økonomiske og finansielle koncerners interesser i form af udvidelse af deres kontrol til Østeuropa understreges det endelig, at forbindelserne mellem Vest- og Østeuropa er en prioritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. (RO) Udviklingen og ekspansionen af det transeuropæiske transportnet er et absolut must for konsolidering af det indre marked og fremme af EU's samhørighed. Dette er grunden til, at jeg stemte for valgmulighed "C", som ordføreren, Eva Lichtenberger, havde fremsat. Denne strategi vil gøre det muligt, at alle former for finansielle ressourcer i fremtiden kan anvendes til transport og infrastruktur, selv om den ikke fuldt ud kan garantere en effektiv gennemførelse, når man holder sig de mange forskellige nationale interesser for øje.

Ethvert andet alternativ, herunder den mulighed, der foreslås i det alternative forslag fra PPE-DE-Gruppen, kunne have gjort det umuligt for medlemsstaterne at anvende midler fra Samhørighedsfonden som en del af samhørighedspolitikken til andre transportinfrastrukturprojekter end prioriterede TEN-T-projekter, og dermed kunne Rumænien være blevet frataget muligheden for at bruge midler fra Samhørighedsfonden til transportsektoren, midler, som Rumænien har hårdt brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. (PT) I denne betænkning vurderes gennemførelsen af de 30 prioriterede TEN-T-projekter, hvor forsinkelser har en stor indflydelse på en bæredygtig europæisk transportpolitiks fremtid. Til trods for problemerne er det vigtigt at forblive forpligtet til de ændringer, der er nødvendige for at etablere intermodale forbindelser, særlig for borgere og gods. Der skal tages hensyn til de forskellige aktuelle udfordringer, der strækker sig fra sikkerhed til regionale spørgsmål, sociale, økonomiske og finansielle skikke og miljøet. Behovet for en integreret og mere sammenhængende strategi for transportnettet bør derfor understreges.

De af grænseoverskridende forbindelsers betydning for udviklingen af det europæiske transportnet er indlysende, hvilket er grunden til, at vi støtter bedre forbindelser mellem alle transportformer særlig dem, der har vist sig at være vanskeligere at ændre og udvikle som f.eks. jernbane- og søtransport. Der skal etableres bedre forbindelser med søhavne og lufthavne og en egentlig gennemførelse af transeuropæiske netværksprojekter vil helt klart bidrage til dette mål.

Betænkningen afspejler nogle af disse problemer, men den prioriteringsrækkefølge, som jeg mener, er hensigtsmæssig, opretholdes ikke i hele teksten. Jeg stemte derfor imod.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik