Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2277(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0150/2009

Indgivne tekster :

A6-0150/2009

Forhandlinger :

PV 22/04/2009 - 11
CRE 22/04/2009 - 11

Afstemninger :

PV 23/04/2009 - 6.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0273

Forhandlinger
Onsdag den 22. april 2009 - Strasbourg EUT-udgave

11. Decharge 2007: Sektion II, Rådet (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0150/2009) af Søren Bo Søndergaard, for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion II – Rådet (C6-0417/2008 – 2008/2277(DEC)).

 
  
MPphoto
 

  Søren Bo Søndergaard, ordfører. – (EN) Hr. formand! Dette er indledningsvis en bemærkning til forretningsordenen, fordi jeg vil være helt sikker på, at Rådet er blevet inviteret til dette punkt. Da vi skal drøfte problemet vedrørende Rådet, vil det være særdeles uheldigt, hvis Rådet ikke er blevet inviteret til dette punkt. Jeg anmoder blot formanden om at forsikre, at Rådet er blevet inviteret.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Hr. Søren Bo Søndergaard! Jeg kan på formandskabets vegne bekræfte, at Rådet er blevet inviteret til at deltage i forhandlingen om dette punkt. På trods heraf er det med formandskabets dybe beklagelse og på vegne af Parlamentet som helhed, at jeg kan konstatere Rådets fravær. Dette var angivelig også tilfældet i morges, da Parlamentets formand bød Rådet velkommen, men ikke modtog noget svar. Selv om jeg beklager dette, kan jeg ikke gøre noget ved situationen, og vi er derfor nødt til at gennemføre forhandlingen som planlagt. Jeg opfordrer Dem derfor til at tage ordet som ordfører igen for at indlede forhandlingen om denne betænkning og om dette punkt.

 
  
MPphoto
 

  Søren Bo Søndergaard, ordfører. – (DA) Hr. formand! Jeg vil godt starte med at sige, at det jo er med meget stor beklagelse, at vi skal gennemføre denne diskussion, uden at Rådet er til stede – det Råd, hvis regnskab vi skal behandle. Det er jo en absurd situation, at Rådet på den måde ikke ønsker at bare overhøre diskussionen. Og det er jo en situation, hvor Budgetkontroludvalget med meget stort flertal har besluttet at anbefale Parlamentet at udskyde sin afgørelse om godkendelse af Rådets regnskab for 2007.

Hvorfor gør vi det? Er det, fordi vi har mistanke om svindel og svig? Svaret er nej. Vi har ingen indikationer eller informationer, som går i den retning. Men hvorfor gør vi det så? Vi foreslår en udskydelse af godkendelse af Rådets regnskab, fordi vores udvalg ikke har kunnet få et officielt svar fra Rådet på en række uklarheder i regnskabet. Måske skyldes disse uklarheder i virkeligheden misforståelser. Men Rådet har afvist at rydde disse misforståelser af vejen. Det kunne man jo have gjort ved at svare på vores spørgsmål.

I henhold til punkt 42 i den interinstitutionelle aftale må der ikke afholdes aktionsbevillinger inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Rådets budget. Vi er som repræsentanter for de europæiske skatteydere blevet tildelt den opgave at sikre, at denne aftale overholdes. Men det kræver naturligvis, at vi ikke alene har mulighed for at stille spørgsmål til Rådets regnskab, men at vi også har mulighed for at få svar på disse spørgsmål.

Som bilag til betænkningen har vi oplistet en række spørgsmål. Nogle af dem er i virkeligheden meget enkle og burde let kunne besvares. For eksempel: Hvor mange konti uden for budgettet havde Rådet i 2007? Hvor store beløb omfattede de, og hvad blev de brugt til? For eksempel: Er der en forklaring på, hvordan Rådets egen interne revisor kunne komme til den konklusion, at kontrollen med verifikation af fakturaerne ikke var tilfredsstillende? Og for eksempel: Er der en forklaring på, hvorfor det er nødvendigt år efter år at overføre meget store beløb fra kontoen til oversættelser til kontoen til rejser? Trods gentagne henvendelser fra mig som ordfører og fra udvalget som helhed har Rådet helt frem til i dag ikke villet komme med officielle svar på disse spørgsmål.

Og det er naturligvis et stort problem – ikke bare for udvalget, men det er et stort problem for hele Parlamentet. For hvordan kan vi godkende et regnskab, dvs. tage ansvar over for vælgerne for, at dette regnskab er rigtigt, uden at vide, hvad der gemmer sig bag tallene? Det ville være absurd.

I budgetkontrollen er vi flinke mennesker. Derfor synes vi, at vi skal give Rådet endnu en chance til at svare på vores spørgsmål. Det er derfor, at vi foreslår Parlamentet, at vi udskyder godkendelsen af Rådets regnskab. Det vil nemlig betyde, at sagen kommer op igen til november, og at Rådet derfor får endnu nogle måneder til at overveje, om ikke åbenhed er bedre end lukkethed.

Jeg håber, at vi med debatten i dag og med afstemningen i morgen vil sende et klart signal om, at vi ikke ønsker at være gummistempel for mørkets kræfter. Vi ønsker åbenhed, vi ønsker gennemskuelighed, og vi ønsker fuld indsigt i, hvordan skatteborgernes penge bruges. Det ønsker vi i dag, og det ønsker vi efter valget til juni.

 
  
MPphoto
 

  José Javier Pomés Ruiz, for PPE-DE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Jeg læste i den gældende finansforordning, at generalsekretæren og den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med assistance fra vicegeneralsekretæren skal bære det fulde ansvar for administration af bevillingerne på budgettet i Sektion II – Rådet – og skal træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at de forvaltes korrekt.

Hvor er hr. Javier Solana? Hvor er vicegeneralsekretæren, siden han ikke deltager i denne forhandling? Dette er til trods for, at den eneste information, som vi har, nemlig den interne revisors rapport, siger, at Rådet har en B-konto, en konto uden for budgettet. I henhold til finansforordningen er det ikke det tjekkiske eller franske formandskab, men hr. Javier Solana, der er ansvarlig for Rådet, sammen med sin stedfortræder.

Hvad er dette for en konto uden for budgettet?

Revisoren siger, at denne sektion skal afskaffes. Vi ønsker derfor at få oplyst, hvad den er blevet brugt til, og hvorfor.

Vi vil gerne vide, hvorfor 13 mio. EUR af de 650 mio. EUR, som hr. Solana administrerer, blev overført fra tolkning til rejser i 2006, mens bevillingen til rejseudgifter i 2007 ikke blev hævet. Det samme er ved at ske igen, og vi ved ikke, hvad denne store rejseaktivitet betyder, og hvor disse midler ender.

Vi er vrede, fordi der kun er én undtagelse fra Parlamentets demokratiske kontrol af alle konti, der finansieres af EU's skatteydere: de konti, der føres af Rådet. De revideres ikke. Vi, medlemmerne af Parlamentet, har end ikke kunnet få ét eneste officielt møde med Rådet for at drøfte disse konti.

De har afvist at give os bilag. De har afvist at give os dokumenter. De ved, at vi ikke har beføjelser til at kontrollere Rådet. Dette var helt i orden, da Rådet udelukkende varetog administrative opgaver, men nu repræsenterer den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik aktionsudgifter, og vi kan ikke forstå, hvorfor de skal være undtaget fra demokratisk kontrol.

Jeg vil derfor sige, at generalsekretær Solanas holdning er uacceptabel, og at Parlamentet derfor ved denne lejlighed vil foreslå, at Rådets regnskaber ikke godkendes, som det skete for 10 år siden, da hr. Elles sagde, at han ikke ville godkende Kommissionens regnskaber, hvorved hr. Santers Kommission blev tvunget til at gå af.

 
  
MPphoto
 

  Costas Botopoulos, for PSE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Den beslutning, som vi snart skal træffe, er en meget vigtig beslutning. Den Socialdemokratiske Gruppe går ind for en udsættelse af fire principielle grunde.

Den første er Parlamentets troværdighed og rolle. Det er meget vigtigt helt fra starten at sige, hvad Parlamentet kan gøre og ikke kan gøre. Hvad det kan og skal gøre, er demokratisk at kontrollere Rådets regnskaber, uanset den gentlemanaftale, man har indgået.

Den anden grund er interinstitutionel ligevægt. Det er vigtigt, at vi ikke gør noget, vi som Parlament ikke kan gøre, men det er også meget vigtigt at sige, at vi har ret til at have et synspunkt, at have en holdning til Rådets regnskab, når dette regnskab repræsenterer aktioner, og hvor der skal gøres rede for aktionsudgifterne. Dette er det demokratiske princip, og det er, hvad vi vil gøre. Vi siger derfor ikke, at vi vil gøre noget andet. Vi siger, at vi vil gøre vores pligt.

Den tredje grund er respekten for og forberedelserne til Lissabontraktaten. De ved alle, at den fælles udenrigspolitik under Lissabontraktaten vil kræve yderligere dybde og meget større momentum. Det er en meget vigtigere fælles politik, og vi kan ikke fra starten sige, at Parlamentet slet ikke vil få nogen indflydelse på denne politik. Vi skal nu have mulighed for at sige, hvad Parlamentets rolle er.

Den sidste – og sandsynligvis vigtigste – grund er gennemskuelighed over for borgerne. Vores rolle som Parlament er ansvarlighed over for borgerne. Vi kan og må ikke sige til borgerne, at de store fælles politikker, som f.eks. udenrigs- og forsvarspolitikken, er uden for Parlamentets demokratiske kontrol.

Af disse fire vigtige principielle grunde mener vi derfor, at vi skal stemme for en udsættelse.

 
  
MPphoto
 

  Kyösti Virrankoski, for ALDE-Gruppen. – (FI) Hr. formand! Jeg vil først takke hr. Søren Bo Søndergaard for hans fremragende betænkning.

Betænkningen om Rådets decharge er meget lang og grundig. Den er også baseret på henvisninger til dokumenter og traktaten om Den Europæiske Union.

Det største problem er gennemskuelighed. Rådets budget vedrører kun til dels administration, da en stor del af midlerne går til aktioner, som f.eks. den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Rådet er ikke særlig villigt til at drøfte gennemførelsen af budgettet med Budgetkontroludvalget og heller ikke til at udlevere de ønskede dokumenter.

Parlamentet og Rådet er de ansvarlige myndigheder for EU's budget. Parlamentets opgave er også at kontrollere anvendelsen af midler og budgettets generelle gennemførelse.

Så vidt jeg kan se, er det netop denne mangel på samarbejde, der har tvunget Budgetkontroludvalget til at foreslå, at beslutningen om decharge udsættes, snarere end den måde, midlerne angiveligt er administreret på. Situationen er akavet, fordi et godt samarbejde mellem Parlamentet og Rådet er livsnerven i en frugtbar europæisk politik. Derfor vil min gruppe træffe beslutning om sin endelige holdning i eftermiddag.

 
  
MPphoto
 

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Tak til hr. Søren Bo Søndergaard for den værdifulde betænkning, der omhandler alle de relevante punkter. Jeg vil dog anmode formanden og Parlamentets Præsidium om at føre Rådets fravær til protokols og ikke lade det være ved det. Vi må ikke tillade, at de løber om hjørner med os. Jeg vil på det kraftigste opfordre Præsidiet til at overveje at sende en meget direkte skrivelse om, at dette er uacceptabelt.

Som tingene ser ud i øjeblikket, vil vi afvise en forlængelse. Det er helt sikkert nu. Vi kan ikke give Rådet decharge. Det handler ikke om svig, men om et principspørgsmål, nemlig gennemskuelighed. 650 mio. EUR af det europæiske budget administreres af hr. Solana på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område, men uden nogen form for overvågning. Dette er ikke acceptabelt i et demokrati. Det må stoppe. Derfor de berettigede krav om aktivitetsrapporter, gennemskuelighed og klarhed.

Det er dog ikke alt. Som ordfører for momssvig anmodede jeg i min betænkning, som blev vedtaget den 4. december, udtrykkeligt Rådet om at besvare en række spørgsmål. Der er nu gået fire eller fem måneder, og denne periode har været kendetegnet ved øredøvende stilhed fra Rådets side, mens omfanget af momssvig anslås at beløbe sig til mellem 60 og 100 mia. EUR årligt. Rådet skal handle. Der kræves koordination i bekæmpelsen af momssvig, og når Rådet ikke viser vilje til at handle, vil jeg ikke give Rådet decharge.

 
  
MPphoto
 

  Jens Holm, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil stille det samme spørgsmål, og det er, hvor er Rådet under denne forhandling? Det er jo Rådet og dets forvaltning af budgettet, vi skal undersøge. Det er bemærkelsesværdigt, at ikke én fra Rådet er her i dag for at besvare vores spørgsmål. Budgetkontroludvalget og navnlig vores ordfører, hr. Søren Bo Søndergaard, har adskillige gange sat spørgsmålstegn ved Rådets forvaltning af dets midler. Det har vi påpeget ved utallige lejligheder, men vi har ikke modtaget tilfredsstillende svar.

Lad mig fremhæve to eksempler. I 2006 brugte Rådet 12,6 mio. EUR på rejser. Disse penge skulle have været brugt til tolkning. Jeg vil gerne stille Rådet et spørgsmål, men hvis Rådet ikke kan svare, måske Kommissionen så kan: Hvor rejste Rådet hen i 2006? Hvad repræsenterer disse 12 mio. EUR?

Rådet har også fortrolige konti, såkaldte "comptes hors budget". Den interne revisor har på det kraftigste opfordret Rådet til at afskaffe disse konti, men forgæves. Jeg vil gerne spørge, hvorfor det ikke er sket. Hvor mange sådanne konti findes der uden for budgettet? Hvad indeholder disse konti?

Vores opgave som medlemmer af Parlamentet er at kontrollere Rådets brug af budgetmidler. Det gør vi, fordi vi repræsenterer skatteyderne. Rådets opgave er at besvare vores spørgsmål. Vi ønsker svar på disse spørgsmål nu! Hvad skete der med disse 12 mio. EUR? Hvad indeholder de fortrolige konti? Hvor mange fortrolige konti er der?

Hvis vi ikke modtager et tilfredsstillende svar – hvilket vi ikke har gjort endnu – vil vi ikke give Rådet decharge i morgen.

 
  
MPphoto
 

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Vi står over for et af de særdeles vigtige og grundlæggende spørgsmål her. Man kunne sige, at jeg som repræsentant for et euroskeptisk parti burde mene, at Rådet altid burde dominere det europæiske samarbejde, og at Parlamentet burde koncentrere sig om det indre marked og grænseoverskridende miljøproblemer. Et tredje problem er dog bragt på banen. Rådet og Parlamentet deler i princippet ansvaret for budgettet og anvendelsen af skatteydernes penge. Der er nu sket noget, som efter min mening er hidtil uset, nemlig at Rådet hemmeligholder anvendelsen af midlerne. Vi har derfor ingen gennemskuelighed. Borgerne kan ikke sige: "Det accepterer jeg, fordi jeg ved, hvad pengene er blevet brugt til". Jeg vil derfor sige – og så vidt jeg har forstået, er alle ordførere i Parlamentet for én gangs skyld enige – at der først kan blive tale om at give Rådet decharge, når vi ved, hvad pengene er blevet brugt til.

 
  
MPphoto
 

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg tager ordet som passioneret proeuropæer, og jeg er overbevist om, at vi i øjeblikket ser, hvordan EU's demokrati ikke bør se ud. Den kendsgerning, at Rådet ikke på nogen måde finder det nødvendigt at imødegå Parlamentets klare kritik på nogen måde, viser desværre, at alle EU's kritikere og dem, der nu afviser institutionen, har ret, da vi åbenlyst ignorerer de grundlæggende principper, som et demokrati bør være baseret på.

I traktat efter traktat har vi tilladt, at der i realiteten ikke føres tilsyn med magtens centrum, og at Rådet – og det kan dokumenteres – kan være dovent og inkompetent og generelt agere i hemmelighed. Jeg siger "dovent", fordi det kan dokumenteres, at flertallet af ministrene – dvs. de ministre, der bag lukkede døre træffer beslutninger, som er virkelig vigtige for Europa – end ikke er til stede i mange tilfælde, og at embedsmænd træffer beslutninger om meget grundlæggende spørgsmål. Sådan foregik det også i Østrig indtil 1848, hvorefter situationen blev noget bedre. Det er ikke demokrati.

Rådet vil ikke give adgang til dagsordenspunkter, der drøftes. Medlemmerne kan arbejde sig frem til disse ét efter ét via parlamentariske spørgsmål – som jeg har gjort det – og resultaterne er skræmmende. Disse mennesker driver den simpelthen af. De mennesker, som i realiteten er vigtigere i lovgivningsmæssig henseende end os parlamentsmedlemmer, lader andre møde frem.

Det påstås også, at der nu er mere gennemskuelighed i Rådet, selv om gennemskueligheden i denne institution faktisk har været reduceret siden Rådets beslutning fra 2006. Et enkelt dagsordenspunkt ud af 130 i det vigtigste Råd – Rådet for eksterne forbindelser – blev drøftet offentligt i 2008. Alt andet blev drøftet for lukkede døre. Alt andet er mindre gennemskueligt end mafiaen.

Så er der anvendelsen af midler. Hvad bliver de mange millioner euro brugt til? Hvorfor afviser Rådet at samarbejde om dette? Hvad mener Parlamentet om en hemmelig tjeneste, der udvides mere og mere under hr. Javier Solanas ledelse? Hr. Javier Solana har hovedkvarter i Spanien, som indrømmer, at der selvfølgelig er en hemmelig EU-tjeneste. Hvad bliver pengene brugt til? Hvor korrupte er disse mennesker, og hvor meget mangler de med hensyn til gennemskuelighed?

 
  
MPphoto
 

  Herbert Bösch (PSE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil sige to ting på vegne af dette udvalg. Tillykke til ordføreren, som har stillet direkte spørgsmål og ikke har modtaget svar. Tillykke til udvalget, som vedtog hr. Søren Bo Søndergaards betænkning med et overvældende flertal – 27:2. Medlemsstaternes fravær i dag er iøjnefaldende, fordi vi netop, hvilket jeg vil understrege, satte dette punkt på eftermiddagens dagsorden af hensyn til Rådets planlægningsproblemer. Medlemsstaterne gør ting her, som de aldrig ville turde gøre derhjemme.

Nu skal vi gennemføre en valgkampagne, hvor tingene igen flyttes til Bruxelles. Problemerne ligger i hovedstæderne, ikke Bruxelles. Jeg ville ønske, at Kommissionen ind imellem havde støttet os mere på dette område. Den opfører sig efter min mening nogle gange for kujonagtigt. Når vi, som ordføreren siger, har "comptes hors budget" – i mit land kaldes sådanne konti for "sorte konti" – minder det mig om Eurostat og lignende sager. Det vil ikke fungere i længden. Udvalgets opgave var at advare om en sådan udvikling, og jeg er stolt over, at det har gjort det med et så stort flertal. Jeg mener – og det er et positivt budskab, jeg vil tage med, hvis Parlamentet følger vores fingerpeg med et forhåbentlig lige så stort flertal i morgen – at vi har sikret, at kontrollen faktisk virker. Der er nogen til at tage fat om det. Derefter skal vi se på konsekvenserne.

 
  
MPphoto
 

  Paulo Casaca (PSE). – (PT) Hr. formand! Jeg vil også lykønske ordføreren for hans arbejde samt de forskellige politiske grupper, Kommissionen og vores udvalg repræsenteret ved dets formand. Jeg må sige, at ikke kun er selve eksistensen af sorte kasser fuldstændig uacceptabel for os, men også, at en såkaldt "gentlemen's agreement", som snart er 39 år gammel, efter min mening slet ikke har nogen eksistensberettigelse i dag.

Vi er ikke en fanklub i dag. Slet ikke. Vi er et Europa af borgere. Vi skal stå til regnskab over for hver enkelt.

Med de reformer, som Parlamentet netop har gennemført, er vi i Parlamentet fra næste valgperiode helt parate til at besvare ethvert spørgsmål om administrationen af alt vedrørende vores regnskab.

Rådet skal gøre det samme. Det er særdeles beklageligt, at Rådet ikke har udnyttet den mulighed, som det blev tilbudt, for at være her i dag. Det var netop grunden til, at vi valgte dette tidspunkt. Vi vil gerne sige, at dette bestemt ikke kan fortsætte, og at vi vil gøre alt for at sikre, at Rådet tvinges til at gøre rede for den måde, det gennemfører dets budget på.

 
  
MPphoto
 

  Karl von Wogau (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Set fra Budgetudvalget, Udenrigsudvalget og Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar vil jeg gerne introducere en lidt anden vægtning i denne forhandling. Nogle af de taler, vi har hørt, kunne give det indtryk, at parlamentarisk kontrol af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik slet ikke gennemføres, men det er langt fra sandheden. Der er etableret et fremragende samarbejde mellem Rådet og Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar, og vi informeres om alle detaljer, herunder de budgetmæssige aspekter. Budgetkontroludvalget deltager ikke i dette – det er et internt anliggende for Parlamentet – men formændene for Budgetudvalget, Udenrigsudvalget og Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar informeres regelmæssigt om budgetmæssige forhold. Parlamentarisk kontrol finder sted her.

Så er der fortrolige forhold, som behandles i et særligt udvalg, der informeres regelmæssigt om alle detaljer i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik af hr. Solana personligt.

Tingene kan have udviklet sig på en meget utilfredsstillende måde set med Budgetkontroludvalgets øjne. Jeg er enig i, at Rådets fravær under denne forhandling er utilfredsstillende. Meningsløse bemærkninger, som f.eks. hr. Hans-Peter Martins bemærkninger, giver det indtryk, at demokratisk kontrol af en så vigtig sag som EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik slet ikke finder sted. Der er vigtigere forhold, f.eks. spørgsmålet om de konti, hvorfra hr. Solanas rejser finansieres. Der er spørgsmålet om aktionerne i Tchad, Congo, Georgien og mange andre lande. Dialog og effektiv demokratisk kontrol er virkelighed her.

 
  
MPphoto
 

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg vil fremsætte en personlig erklæring i henhold til artikel 149, som var artikel 145 i den tidligere version. Jeg er blevet nævnt ved navn. Jeg er blevet beskyldt for at fremsætte meningsløse bemærkninger. Jeg afviser bestemt denne beskyldning. Alle data kan dokumenteres. Det er sandt, at embedsmænd i mange tilfælde træffer beslutningerne i udenrigsministrenes vigtige udvalg og andre – de særlige Råd – fordi ministrene af ukendte årsager ikke er mødt frem. Det kan nogle gange dokumenteres, at de foretrækker at deltage i partikonferencer.

Det er også sandt – og det skal måske understreges– at en formand, hvis private forhold langt om længe undersøges, har sagt ting, der ikke kan stå uimodsagt. Denne parlamentariske kontrol findes ikke. Der findes ingen kontrolmekanismer overhovedet for de forskellige sikkerhedssystemer, der er blevet udviklet i overensstemmelse hermed, dvs. på efterretningsområdet. Jeg vil komme med følgende eksempel i netop denne forbindelse: INT (Intelligence Division) med 30 medarbejdere ...

(Formanden afbrød taleren og kaldte ham til orden)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Undskyld mig! De har ordet for at besvare et personligt spørgsmål, ikke for at give en tale om dette, og De har allerede besvaret det personlige spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Hr. formand! Så vil jeg blot personligt endnu en gang opfordre hr. Karl von Wogau til at afsløre, hvem hans advokatfirma handler med, og hvor det får dets overskud fra, så kan vi fortsætte med at tale.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Deres udtalelse lige nu er efter min mening meget alvorligere end det, som hr. Karl von Wogau sagde. Han har til gengæld bedt om ordet vedrørende et personligt anliggende, og jeg giver ham derfor ordet.

 
  
MPphoto
 

  Karl von Wogau (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Hr. Hans-Peter Martin har netop tiltalt mig på en særdeles uhyrlig måde. Jeg vil bestemt ikke give hr. Hans-Peter Martin oplysninger om mine personlige anliggender, men jeg vil til enhver tid fremlægge detaljer om dem på passende vis, da det, der er antydet her, er absolut ubegrundet.

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først sige, at det ville have været godt, hvis hr. Klaus, da han deltog i plenarmødet, havde sagt sin mening om de beskyldninger, vi allerede kender. Det ville uden tvivl have sat den magtadskillelse, der fungerer særdeles godt på europæisk plan, i dens rette lys.

Derefter vil jeg gerne protestere mod sammenligningen af Rådet med mafiaen. Sådan noget bør simpelthen ikke blive sagt i et sandt demokrati.

Jeg mener endvidere, at de nationale revisionsdomstole fik mulighed for at samarbejde tættere med EF-Domstolen. Især hvad angår Rådet, har de nationale parlamenters kontrol, som naturligvis skal gennemføres regelmæssigt, på nationalt plan meget stor betydning. Det er naturligvis også vigtigt, at Revisionsretten analyserer disse kontroller i detaljer og fremlægger den nødvendige dokumentation.

Den gennemskuelighed, vi efterlyser her, begrundes efter min mening også i Lissabontraktaten, og derfor skal vi arbejde hårdt for at sikre, at denne traktat gennemføres så hurtigt som muligt.

 
  
  

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Herbert Bösch, formand for Budgetkontroludvalget. – (DE) Hr. formand! Jeg har en kort bemærkning til hr. Karl von Wogaus udtalelser. Hr. Karl von Wogau sidder muligvis i et udvalg, der afholder interessante drøftelser om fremtidige projekter. Decharge hører dog ikke under de tre formænds beføjelser eller under et forskelligartet organ. Decharge hører under Budgetkontroludvalget og derefter plenarmødet. Hvis De kan fortælle os, hvad der sker med Rådets konti uden for budgettet, skal De endelig gøre det. Jeg er overbevist om, at De ikke ved det, og det gør vi heller ikke. Men ved at give decharge påtager vi os det fulde ansvar for det, som Rådet har gjort eller ikke gjort.

Dette er ikke en børnehave. Når vi ikke ved, hvad de har gjort, kan vi ikke påtage os ansvaret for det. Hvis vi gør det, bliver vi til grin i hele verden. Alle, der ønsker at blive det i morgen, er velkomne, men jeg anbefaler, at vi ikke giver decharge og stemmer for en udsættelse.

 
  
MPphoto
 

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er i vores interesse, at vi finder en løsning på denne strid, men det er kun muligt, hvis Rådet gør en indsats.

Vi har overholdt procedurerne, vi har sendt ordførere, og de fire koordinatorer har skrevet breve og stillet spørgsmål. Ingen svar har været imødekommende. Der blev kun henvist til en "gentlemen's agreement", som bestemt aldrig har været gældende for decharge, kun for budgetmødet. Selv her gjaldt den kun for den administrative del. Denne "gentlemen's agreement" har aldrig været gældende for aktionsdelen. Da aftalen blev indgået, var der slet ingen aktionsdel.

Rådet skal give os en løsning på dette. Det har tid til at finde en, og vi opfordrer indtrængende Rådet til at gøre det. Jeg skammer mig lidt på Rådets vegne over for medlemmerne af offentligheden deroppe, da dette er den negative side, den arrogante side af Europa. Vi lever ikke længere i et monarki, og det er på tide, at Rådet i denne henseende går med os ind på vejen mod demokrati – øget demokrati – som det tilfældigvis også hjælper med at sikre i traktaterne.

Vi opfordrer Rådet til at holde op med at gøre både Parlamentet og sig selv til grin.

 
  
MPphoto
 

  Pierre Pribetich (PSE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Uanset hvor symbolsk det er i denne institutionelle trekant, er vi alle med forbløffelse vidne til en vigtig handling fra Parlamentets side – decharge – hvor der mangler en central deltager. Jeg tænker på de gæster, der oplever denne scene, hvor nogle talere siger, at der findes konti uden for budgettet, som ikke kan offentliggøres, hvilket betyder, at de ikke kan behandles åbent, og hvor Rådet ikke er her for efter behov at besvare spørgsmål om vanskeligheder eller andre forhold.

Som medlemmer af Parlamentet kan vi efter min mening ikke acceptere denne situation, Rådets yderst uheldige fravær, og vi kan kun protestere og navnlig godkende forslaget fra formanden for Budgetkontroludvalget, nemlig at udsætte denne decharge, fordi Parlamentet ellers vil gøre sig selv til grin ved at godkende et regnskab, som det ikke ved noget om, og som det ikke har haft mulighed for at kontrollere.

Rådet skal helt ærlig tage sig sammen og fremlægge de oplysninger, der kræves for at sikre gennemskuelighed, så vi undgår, at euroskeptikerne benytter dette spørgsmål til at sige, at vi ikke er gennemskuelige, og at vi begår fejl, især hvad angår demokrati.

 
  
MPphoto
 

  Søren Bo Søndergaard, ordfører. – (DA) Hr. formand! Jeg vil først udtrykke min store tilfredshed med den enstemmighed, som der har været i de synspunkter, vi har hørt i dag, og jeg håber da, at det gør et vist indtryk på Rådet. Jeg kan fuldstændig tilslutte mig, hvad formanden for Budgetkontroludvalget, hr. Bösch, sagde til hr. von Wogau, og jeg vil også godt tilføje en enkelt ting til hr. von Wogau, nemlig: Hvorfor er det, at vi skal give decharge fra Parlamentets side, hvis vi ikke kan få oplysningerne?

Altså hvis der var andre, der tog sig af det, så var der jo ikke nogen grund til, at vi skulle gøre det. Men hvis vi giver dechargen, tager vi jo et ansvar på os. At give en decharge er at tage et ansvar. Og vi kan kun tage det ansvar på os, hvis vi har oplysningerne til vores rådighed. Det kan godt være, at de oplysninger er andre steder i Parlamentet, men hvorfor kan Budgetkontroludvalget så ikke få dem, når det nu er det udvalg, der skal tage sig af det?

Så synes jeg, at hr. Staes havde en rigtig god bemærkning omkring at bede Præsidiet om at fremsætte en protest over for Rådet, især fordi der cirkulerer uunderskrevne papirer, som giver indtryk af at være kommet fra Rådet, med halve forklaringer fra Rådets side i forhold til de spørgsmål, der er stillet. Det er jo helt uantageligt, at vi har en situation, hvor pressen får udleveret papirer, der ikke er underskrevet, og som hævder at give svar på spørgsmål, samtidig med at Rådet ikke møder op her og redegør for deres synspunkter. Så jeg synes bestemt, at det vil være godt, hvis forslaget om, at Præsidiet skal sende en protest til Rådet, bliver fulgt.

Og så vil jeg i øvrigt bare takke udvalget. Jeg synes, at vi har haft et rigtig godt arbejde i udvalget. Der har været stor lydhørhed...

(EN) Ah, Rådet er kommet! Godt.

(Bifald)

(EN) Måske vi kan starte forhandlingen forfra igen! Jeg vil give formanden mulighed for at starte hele forhandlingen forfra igen, så vi skal stille spørgsmålene til Rådet. Det foreslår jeg formanden.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Rådet er naturligvis velkommen, men de er kommet til den næste forhandling.

(Protester)

Jeg vil dog sørge for, at Rådets formandskab forstår Parlamentets bekymringer, som er blevet udtrykt under den sidste forhandling om budgetdecharge. Jeg er sikker på, at ministeren vil tage dette budskab med tilbage til Prag.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik