Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0157(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0070/2009

Indgivne tekster :

A6-0070/2009

Forhandlinger :

PV 22/04/2009 - 17
CRE 22/04/2009 - 17

Afstemninger :

PV 23/04/2009 - 8.8
CRE 23/04/2009 - 8.8
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0282

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 22. april 2009 - Strasbourg EUT-udgave

17. Beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (forhandling)
Video af indlæg
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0070/2009) af Brian Crowley for Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (KOM(2008)0464 – C6–0281/2008 – 2008/0157(COD)).

 
  
MPphoto
 

  Brian Crowley, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne byde kommissær McCreevy velkommen til Parlamentet og takke alle kolleger, der er her i aften.

Forlængelsen af beskyttelsestiden for ophavsret har været en lang og anstrengende rejse for os alle, navnlig fordi et stort antal mennesker ikke har fuldt kendskab til alle kendsgerninger i forbindelse med ophavsret.

Fra starten vil jeg gerne have ført det til protokols, at jeg takker alle mine kolleger, både dem, der støtter mit forslag, og dem, der er imod det, for deres bidrag, deres input og navnlig deres nyttige råd og vejledning i processen. Jeg vil også gerne takke Retsudvalgets sekretariat og navnlig hr. Giorgio, som har været en stærk fortaler og rådgiver inden for alle disse områder, og endelig kommissær McCreevy og alle hans medarbejdere. Jeg vil nødig sætte navn på hver enkelt, men den herre, der sidder ved siden af Dem, har arbejdet som en hest med denne betænkning og dette direktiv.

Der er fortalt mange usandheder – og jeg bruger ordet "usandheder" med varsomhed med hensyn til det, vi forsøger at gøre her. Dette kan sammenfattes meget enkelt i fire meget klare områder. Det første område vedrører en forlængelse af beskyttelsestiden fra de nuværende 50 år til endnu en forlængelse af perioden. Vi foreslår nu som en del af et kompromis 70 år. Dette kompromisforslag er til dels baseret på modstand fra Rådet, og det skuffer mig, at formandskabet ikke er til stede i aften. Jeg mener faktisk ikke, at formandskabet har været særlig hjælpsomt i denne proces for at bringe spørgsmålet videre. I begyndelsen af det tjekkiske formandskab oplyste jeg premierministeren og den ansvarlige minister samt embedsmændene fra det tjekkiske formandskab, at dette kunne sikre både formandskabet og Parlamentet et godt resultat. Men de blev presset fra andre sider, og de har indtaget en uinteresseret eller distanceret holdning med hensyn til at forsøge at finde løsninger.

Andre medlemsstater har i Rådet desuden bevidst forsøgt at blokere og hindre fremskridtet for denne proces ved at fremsætte falske påstande og falske ændringsforslag uden faktisk at se på enkelthederne eller endda indgå i ordentlig dialog med Parlamentet for at undersøge, hvordan Parlamentet kunne være fleksibelt med hensyn til det, der skal ske.

Men det andet område, som dette direktiv omhandler – sandsynligvis det vigtigste – er den første anerkendelse nogensinde af bidraget fra studiemusikere, idet der oprettes en fond for dem, som sikrer, at de opnår royalties eller vederlag for deres arbejde – som er blevet udnyttet af andre i lang tid – som de i nogle tilfælde kun får engangsbetaling for, hvis de er heldige. Det vil sikre, at alle, der nærmer sig afslutningen af deres aktive karriere, eller som har andre økonomiske problemer i forbindelse med karrieren, opnår yderligere beskyttelse gennem direktivet.

Det tredje område vedrører afbalanceringen af rettighederne og beføjelserne for de parter, der forhandler mellem pladeselskaberne og musikerne, idet direktivet giver yderligere rettigheder til musikere og andre for at sikre, at dette kan ske.

Som det fjerde og vigtigste område sikrer direktivet, at der er klarhed med hensyn til, hvordan loven fungerer i EU. Mange af mine kolleger og navnlig kollegerne fra Spanien og andre Middelhavslande har fremlagt idéer vedrørende den audiovisuelle sektor, og vi har forsøgt at imødekomme disse ved at indføre idéen om at fastlægge et separat direktiv for den audiovisuelle sektor i betænkningen, fordi den er berørt af særlige problemer og kræver særlige løsninger. På samme måde er det under vores forhandlinger og drøftelser blevet konstateret, at der er et stort område, hvad angår administrationen af rettighedshaverorganisationer, og hvordan de bedst repræsenterer rettighederne, og indsamlingen af midler, der tilhører de udøvende kunstnere, for at sikre, de tilfalder dem.

Endelig vil jeg sige, at alle bør indse, at dette er en kreativ ret. Det er noget, som en person har skabt og skænket os. Det er noget, som vi skal betale for – ikke et urimeligt beløb, men et lille beløb. Idéen om ophavsret er tilsyneladende ved at forsvinde – alle kan få alt gratis. Hvis vi går ad den vej, vil det måske på kort sigt være godt for os alle, men på lang sigt vil det dræbe kreativiteten, det vil dræbe muligheden for, at vi alle kan opleve nye musikere, nye grupper og nye erfaringer.

I den officielle loge sidder i aften en række musikere, producenter og andre berørte parter. Jeg vil sige til dem, at dette er først skridt på scenen for at sikre, at udøvende kunstnere og musikere kan få bedre kontrol over, hvilke rettigheder de har. Hvis vi tager dette skridt, garanterer De, at vi kan tage det næste på vejen mod Everest.

 
  
MPphoto
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Kommissionen støtter fuldt ud Parlamentets kompromistekst, som fremlægges til afstemning i denne mødeperiode. Denne meget afbalancerede kompromistekst vil forhåbentlig fremme vedtagelsen af forslaget i én enkelt behandling. Et sådant resultat vil være en særdeles velkommen udvikling for EU's udøvende kunstnere. Det vil vise vores taknemmelighed for det kreative bidrag, som musikere yder til vores liv og vores kultur.

Parlamentets kompromistekst består af fire hovedplanker, som vi alle støtter helhjertet: for det første en forlængelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstneres og pladeproducenters ophavsret fra 50 til 70 år; for det andet et nyt krav for studiemusikere på 20 % af indtjeningen fra pladeselskabers offline- og onlinesalg; for det tredje en "use it or lose it"-klausul, som giver udøvende kunstnere mulighed for at generhverve deres rettigheder efter 50 år, hvis producenten ikke markedsfører indspilningen; og for det fjerde en såkaldt bestemmelse om, at "tavlen viskes ren", så pladeproducenterne ikke kan foretage fradrag i de royalties, de udbetaler til udøvende kunstnere.

Det glæder mig især, at studiemusikernes fond, som er baseret på 20 % af bruttoindtægten, indtil videre er kommet intakt gennem lovgivningsprocessen. Denne fond er grundlæggende betinget af, i modsætning til den kritik, vi har hørt gennem det seneste år, at forlængelsen af perioden på den ene side sikrer de udøvende kunstnere en indtægt i deres alderdom og på den anden side fremmer tilblivelsen af nye værker.

Lad mig understrege, at dette forslag langt fra blot er en forlængelse af beskyttelsestiden. For første gang får vi i de europæiske love om ophavsret en ordning, som giver de udøvende kunstnere en andel af selskabernes indtægter: 20 % af bruttoomsætningen tildeles studiemusikere. Det er banebrydende. Vigtigst er det, at disse 20 % ikke er indtægter, der tilfalder nogle få superstjerner. Disse 20 % fordeles udelukkende mellem studiemusikere. I modsætning til den udbredte opfattelse får Sir Cliff Richard ikke en krone af studiemusikernes fond, og pladeselskaber, som f.eks. EMI eller Universal, som bidrager til studiemusikernes fond, skal hente deres overskud fra de 80 % af bruttoomsætningen alene.

Så er der den rene tavle, en bestemmelse, der sætter en stopper for den kedelige praksis med at fratrække forskud fra royalties, der udbetales til udøvende kunstnere, som figurerer på listen over medvirkende. Denne bestemmelse indføres igen af hensyn til de mindre kendte udøvende kunstnere, fordi det ofte er deres indspilninger, der ikke tjener forskudsbetalingen ind.

Der er også en bestemmelse, som giver de udøvende kunstnere mulighed for at annullere overtagelseskontrakter, når deres producenter holder op med at sælge deres indspilninger. Alt dette er særdeles nyskabende, og intet EU-forslag har nogensinde været så generøst til fordel for de udøvende kunstnere. Det er ikke et forslag, som vil gavne pladeselskaberne. Det er en nøje afbalanceret tilgang, der søger at belønne Europas kreative kræfter.

Nogle vil hævde, at europæiske kreative kræfter overbeskyttes. De, der udelukkende lever af deres ophavsret, har en anden mening. Hvis de udøvende kunstnere bliver i musikindspilningsindustrien, fordi det kan betale sig, vil forbrugerne opleve større forskelligartethed som følge heraf.

Vi glæder os også over opfordringen til Kommissionen om at gennemføre en separat konsekvensanalyse for audiovisuelle kunstnere og at fremlægge relevante forslag i løbet af 2010. Vi er sikre på, at vi kan levere konsekvensanalysen inden for den frist, Parlamentet forventer.

Kommissionen er enig i, at spørgsmålet om forvaltning af onlinerettigheder til redistribution af tv- og radioprogrammer kræver stor opmærksomhed. Som en følge af forslaget om perioden har vi taget fat om tv-selskabernes berettigede bekymringer med hensyn til onlinerettigheder. Kommissionen foreslår derfor at fremsætte følgende erklæring, når forslaget er vedtaget i Rådet.

Erklæringen skal lyde: "Kommissionen anerkender det presserende behov for kollektiv rettighedsforvaltning for fonogramkunstnere og fonogramfremstillere, når radio- eller fjernsynsproduktioner, der indeholder transmissioner af kommercielle fonogrammer som en integreret del heraf, stilles til rådighed for offentligheden på en måde, som betyder, at medlemmerne af offentligheden kan få adgang til radio- eller fjernsynsproduktionerne fra et sted og på et tidspunkt, der vælges individuelt af dem. Kommissionen vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremme gennemførelsen af en sådan kollektiv forvaltning, og Kommissionen vil som det første igangsætte en struktureret dialog mellem berørte parter med henblik på at fastlægge en aktiv licensordning. Denne erklæring gælder kun radio- og fjernsynsproduktioner, der gøres tilgængelige "on demand", og vedrører ikke fremstillingen af selve fonogrammet". Erklæring slut.

Kommissionen fremlagde dette forslag i juli 2008. Vi befinder os nu midt i den værste økonomiske krise, verden har set i min generation. Denne krise påvirker mange EU-borgeres dagligdag. Europæiske kunstnere lever selv i de bedste tider ofte under beskedne kår. Dette forslag sikrer, at de udøvende kunstnere kan genvinde en del af den indtægt, de genererer, når de bliver ældre.

Parlamentet har forståelse for dette, og processen har vist, at der stadig er et ønske om at handle for vores kreative kræfter. Den frygt, som modstanderne af forlængelsen af perioden har givet udtryk for, vil efter min mening vise sig at være ubegrundet.

Til sidst vil jeg varmt takke ordføreren, hr. Brian Crowley, og udtrykke min taknemmelighed og beundring for Parlamentets effektive håndtering af denne sag.

 
  
MPphoto
 

  Erna Hennicot-Schoepges, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. – (FR) Hr. formand! Jeg lykønsker ordføreren og alle de medlemmer, der har arbejdet med dette spørgsmål. Jeg vil også gerne takke kommissæren for det dokument, han har forelagt os.

Udøvende kunstnere er alt for ofte blevet overset i tidligere lovgivning, og som alle andre, der hjælper med at skabe intellektuel ejendom, har de ret til at modtage ordentlig betaling. Denne ændring udvider derfor dette princip til udøvende kunstnere, hvilket i sig selv er et betydeligt skridt fremad.

Der er dog stadig meget, som skal gøres, for dette kompromis er kun første skridt. Situationen for ophavsrettighedsselskaber varierer betydeligt fra land til land, hvor de har meget forskellige statusser, og i den henseende er harmonisering ikke parat til at blive gennemført i praksis.

Parlamentets betænkning opfordrer Kommissionen til at gennemføre konsekvensanalyser og overvåge denne foranstaltning. Den næste Kommission opfordres derfor til at fortsætte dette arbejde. Hvad angår tildelingen af licenser, vil jeg understrege, at kunstnersamfundet nærer stor mistro til resultatet af foranstaltninger som denne, da de udøvende kunstnere frygter, at store producenter vil få krammet på værker, der skabes af små producenter. Der skal derfor stadig findes en balance på dette område.

 
  
MPphoto
 

  Emmanouil Angelakas, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. – (EL) Hr. formand! Jeg vil også lykønske ordføreren og Kommissionen med kompromisteksten.

Hovedforslagene i dette direktiv omfatter forlængelse af beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og producenter fra 50 til 70 år, oprettelse af en fond for musikere og indførelsen af en "use it or lose it"-klausul i kontrakter. Alt dette er vigtigt og blev drøftet af os i udvalget, ligesom vi drøftede "use it or lose it"-klausulen, forenklingen af de administrative procedurer og harmoniseringen af reglerne i alle medlemsstaterne.

Dette var vigtige spørgsmål, som er omfattet af kompromisteksten, som vi er tilfredse med. Samtidig glæder vi os, fordi den 70-årige periode vil sikre overensstemmelse med beskyttelsestiden for intellektuel ejendom, som også er 70 år. Forlængelsen af beskyttelsestiden vil hjælpe med at forbedre de unge musikproducenters muligheder, så Europa kan blive en global kilde til usædvanligt musikalsk talent, som yder et aktivt bidrag til kunstnerisk kreativitet og jobsikkerhed. Samtidig vil medlemsstaterne få skatteindtægter, og Europa vil blive eksportør af intellektuel ejendom.

Kompromisteksten er efter min mening tilfredsstillende, og jeg glæder mig over de opnåede resultater.

 
  
MPphoto
 

  Christopher Heaton-Harris, ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. – (EN) Hr. formand! Jeg vil også lykønske ordføreren, og jeg vil for første gang i mine 10 år i Parlamentet lykønske Kommissionen med både dens forslag og de kompromisser, den senere har fremlagt.

Jeg er som udgangspunkt tilhænger af ophavsret. Jeg mener, at ophavsret og patenter beskytter mennesker, virksomheder og intellektuel ejendom, og intellektuel ejendom er grundstenen i nyskabende og frie markedsøkonomier. Enkeltpersoner og virksomheder investerer med glæde tid og penge i håbet om at finde et produkt – i dette tilfælde musik – som andre mennesker kan lide og vil købe. I hele verden vinder grupper med stærk beskyttelse af intellektuel ejendom frem. Dem med færre iværksættere og færre patenter går kun tilbage.

38 000 studiemusikere i Det Forenede Kongerige har nu underskrevet en appel med støtte til disse forslag. Studiemusikere fortjener den hjælp, de får fra dette forslag. Et medlem af min valgkreds, en fyr, der hedder Ted Carroll – en af mange hundrede studiemusikere – har skrevet til mig og bedt os vedtage disse kompromisser. Derfor støtter jeg denne betænkning varmt.

 
  
MPphoto
 

  Jacques Toubon, for PPE-DE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det forslag, der fremlægges for Dem, er en positiv foranstaltning for kunstnere, for kunst og for kultur, og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater støtter det.

De sidder faktisk med et kompromis, der søger at tage hensyn til de mange forskellige synspunkter og interesser, og som – og det er det interessante – sandsynligvis vil blive godkendt af Rådet, som indtil videre har stået over for et lille blokerende mindretal.

Dette kompromis forbedrer Kommissionens forslag. Det sikrer et mere retfærdigt forhold mellem producenter og udøvende kunstnere takket være en bestemmelse, som giver de udøvende kunstnere mulighed for at udøve deres rettigheder, når de ikke udøves af producenterne. Det garanterer mere retfærdige betingelser for studiemusikere i forhold til solister. Studiemusikere vil få gavn af en permanent fond på 20 %.

Under det spanske formandskab vil vi overveje at udvide forslaget til den audiovisuelle sektor, dvs. til producenter og skuespillere. Hvad angår radio- og tv-selskaber, er jeg taknemmelig for den erklæring, som kommissæren lige har fremsat, og jeg mener, at der faktisk bør føjes en meget præcis erklæring til Rådets fælles holdning, så forhold vedrørende radiotransmission af musik ikke bringes i fare.

Vi taler her om reelle indtægter. Studiemusikere vil opleve en tredobling af deres indtægter, så de når op på 2 000 EUR. Forbrugernes interesser skades ikke, fordi forlængelsen af beskyttelsestiden ikke øger priserne. Bibliotekernes interesser skades ikke, fordi biblioteker ikke betaler royalties til udøvende kunstnere eller pladeproducenter. De betaler dem kun til forfattere, og også her er der mange undtagelser.

Derfor er jeg hr. Brian Crowley, fru Neena Gill, kommissær McCreevy og Kommissionen dybt taknemmelig for deres arbejde. Det afspejler tingens tilstand i verden, den forventede levetid og nye anvendelser for værker, og derfor skal vi vedtage denne tekst – for at forsøge at sikre, at den gøres endelig ved førstebehandlingen.

 
  
MPphoto
 

  Neena Gill, for PSE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Denne betænkning har gennemgået en lang og til tider vanskelig fødsel i Parlamentet og har været genstand for intenst lobbyarbejde fra alle sider, hvor myter og modpåstande har hørt til dagens orden. Som følge af den hastende karakter og vigtigheden af at vedtage denne betænkning i denne valgperiode har ordføreren og vores skyggeordfører arbejder hårdt for at opnå enighed om de centrale punkter i Rådets holdning. Jeg lykønsker derfor alle, der er bidraget til at opnå en fornuftig, retfærdig og bæredygtig enighed. Jeg er dog skuffet over, at Rådet igen og igen ikke har kunnet nå til en lignende enighed.

Det glæder mig dog, at betænkningen stemmer overens med mine hovedmål og PSE-Gruppens målsætninger, og at de øgede indtægter først og fremmest vil gavne de udøvende kunstnere, hvis en forlængelse af beskyttelsestiden for ophavsret gennemføres. Derfor kan jeg acceptere de ændringsforslag, som ordføreren har fremlagt, da de omfatter ekstra foranstaltninger for udøvende kunstnere.

Jeg vil gerne fremhæve nogle centrale ændringsforslag: Ændringsforslag 58, som er en permanent "use it or lose it"-klausul; ændringsforslag 59 til 61 om et permanent krav for studiemusikere, som betyder, at pladeselskaberne skal sætte 20 % af alle salgsindtægter til side; ændringsforslag 62 om en ren tavle for kunstnere, som figurerer på listen over medvirkende; ændringsforslag 71 om muligheden for, at kunstnere, som figurerer på listen over medvirkende, kan genforhandle bedre kontrakter; og endelig ændringsforslag 75 om en vurdering af indvirkningen på audiovisuelle udøvende kunstnere.

Jeg vil derfor opfordre kolleger, der har forbehold, til at genoverveje disse og stemme for denne betænkning. Jeg erkender, at den ikke er perfekt, og at der er betænkeligheder. Under andre omstændigheder skulle den efter min mening have omhandlet den periode, som pladeselskaberne tildeles under "use it or lose it"-klausulen, som træder i kraft efter et år og ikke blot få måneder, som ville have været at foretrække, især for kunstnere, som figurerer på listen over medvirkende.

Til sidst vil jeg opfordre Rådet til omgående at nå til enighed om dette spørgsmål. Alle de andre centrale aktører er blevet enige, og de udøvende kunstnere har brug for afklaring, hellere før end siden.

 
  
MPphoto
 

  Sharon Bowles, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Trods den aktive charmeoffensiv fra kommissæren og hans tjenestegrene kan jeg stadig ikke støtte dette forslag om at forlænge beskyttelsestiden for ophavsret.

Jeg ved, at forslaget var velment, men hvorfor skulle vi i den digitale tidsalder, hvor den måde, som indspilninger distribueres på, hurtigt ændres, gennemføre en uomstødelig ændring ved at udvide et system, der grundlæggende stadig er baseret på kontrakter og en struktur, der er mere relevant for fysisk distribution og salg? Situationen kan kun reddes, hvis vi tager fat om problemet med kontrakter, der med tiden er blevet uretfærdige, og det er ikke sket. Vi bør præcisere, at livslang tildeling uden bestemmelser om fornyelse ikke længere er acceptabel og er en af de priser, som pladeselskaberne skal betale for enhver udvidelse.

Der er gjort mange prisværdige bestræbelser på at sikre gode betingelser til gengæld for forlængelsen, men jeg frygter, at disse påklistrede tilføjelser ikke gør den egnet til formålet på lang sigt, og de indeholder også deres egne uoverensstemmelser og uretfærdigheder, fordi de ikke omhandler problemet med kontrakter.

Jeg har søgt efter et kompromis, som jeg kunne leve med, og jeg fremsatte idéen om at begrænse forlængelsen af perioden til indspilninger, der er udgivet før 1975, som fremgår af ALDE-Gruppens ændringsforslag 80 og 81, som er forenelige med hovedpakken. Jeg indrømmer, at de vedrører rock-and-roll-tiden, som er på alles læber lige nu, og som oplevede en eksplosion i populærmusikken og påfaldende dårlige kontrakter. Et sådant ændringsforslag vil dog ikke bringe os i en uomstødelig position med hensyn til alle nyere indspilninger. Det ville føre os igennem afslutningen af den aktuelle model med pladeselskaber, som, når alt kommer til alt, især vil få gavn af denne udvidelse, og som er hovedfortalerne for den. Det vil også give os tid til at overveje og udvikle fremtidsrettede forslag med større fokus på de udøvende kunstnere, som reelt passer ind i en digital tidsalder.

Hvis De vender tilbage med en tekst, der omhandler de punkter, jeg har rejst, kan det være en pakke, jeg vil stemme for, men ellers kan jeg ikke støtte den.

 
  
MPphoto
 

  Roberta Angelilli, for UEN-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest lykønske ordføreren for det fremragende arbejde, han har udført. Ophavsret beskyttes i øjeblikket i højst 50 år, og denne periode er efter min mening ikke lang nok til at give de udøvende kunstnere en retfærdig aflønning for deres kreative arbejde og fremførelser. Det er vigtigt, at vi gennem institutionerne forbedrer kunstnernes sociale situation ved hjælp af øget beskyttelse.

Derfor går vi ind for at forlænge beskyttelsesperioden for ophavsret til 95 år, og vi ønsker, at den yderligere indtjening, der genereres af denne forlængelse, udelukkende tilfalder de udøvende kunstnere, og navnlig at sidstnævnte i de yderligere 45 år frigøres af kontraktlige forpligtelser, som kræver, at de overfører en del indtjeningen til tredjemand. Formålet med denne foranstaltning er faktisk udelukkende at sikre forfattere og udøvende kunstnere reelle fordele. Det ville på den anden side være ønskeligt, hvis Kommissionen vurderede indvirkningen af og behovet for at udvide anvendelsesområdet for denne forlængelse til at omfatte den audiovisuelle sektor.

 
  
MPphoto
 

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. (DE) Hr. formand! Vi har et problem med ophavsret, og vi har et problem med betaling til udøvende kunstnere. Vi bør og skal derfor være proaktive og gøre noget ved det. Men hvis vi bliver proaktive, er det vigtigt, at vi reagerer over for den digitale tidsalders udfordringer og ikke pisker døde heste.

Lad mig forklare, hvordan jeg kom frem til dette billede. Dette forslag opfylder faktisk kun ét eneste løfte, og det er løftet om at fremme musikindustrien. Hvis vi tog fat om det, der i virkeligheden sker for kunsterne og deres indtægter, og beregnede dem, ville vi nå frem til et gennemsnit, som helt sikkert er for lavt til, at de udøvende kunstnere kan ernære sig selv og få noget ud af det.

Disse penge går desuden ikke direkte til de udøvende kunstnere. Fonden er for lille til at opnå noget. En kunstner, som jeg drøftede dette med, fortalte mig, at der her var tale om omfordeling mellem de hurtige og de døde. Jeg måtte modsige ham: Der er tale om omfordeling mellem kunstnere og producenter, musikindustrien og derefter kun de store navne.

Alt i alt er dette forslag ikke passende, hr. kommissær! Vi skal finde et bedre. Vi skal f.eks. etablere en fast sats. Selv Deres forslag i forbindelse med "use it or lose it"-klausulen er teoretisk lovgivning. Lad os gøre noget smart og velbegrundet, som de udøvende kunstnere anbefalede og ønskede under vores høring i Retsudvalget.

 
  
MPphoto
 

  Mary Lou McDonald, for GUE/NGL-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg mener, at den egentlige hensigt bag dette initiativ var at forbedre den sociale situation for udøvende kunstnere, som kommissær McCreevy og vores kollega, hr. Brian Crowley, har anført, men det opnår det reelt ikke. Selv de ændringer, som udvalget har indført, går desværre ikke langt nok med hensyn til at forbedre forslaget. Det er et forslag, som efter min mening i sidste ende vil gavne de udøvende kunstnere, der allerede har succes, og helt sikkert selve industrien.

Jeg er forbløffet om forslaget om at forlænge beskyttelsestiden for ophavsret, uanset om det er til 70 eller 95 år, og jeg er forbløffet over dette, ikke kun fordi det er tvivlsomt og næsten ude at takt med den digitale tidsalder, men også fordi en foranstaltning som denne primært vil gavne industrielle interesser og ikke udøvende kunstnere med økonomiske problemer.

Uanset det hårde arbejde og enhver velvilje bør medlemmerne af Parlamentet afvise dette forslag. Kommissionen skal efter min mening gå tilbage til tegnebrættet og udforme det rigtige forslag, et forslag, som ikke kun handler om at støtte udøvende kunstnere og andre kunstnere, men som reelt og i praksis vil sikre netop det.

 
  
MPphoto
 

  Manuel Medina Ortega (PSE). – (ES) Hr. formand! I modsætning til de to forrige talere er jeg enig med flertallet af medlemmerne, som har talt om dette spørgsmål.

Det er et godt direktiv. Det er faktisk et fremragende direktiv, som er udformet med det formål at beskytte de udøvende kunstnere.

Når der tales om behovet for at finde en mere intelligent metode til at indgå aftaler, taler vi faktisk om at afskaffe begrebet intellektuel ejendom. Aftaler kan kun indgås, hvis en lov er fastlagt.

Vi har allerede fastlagt en lov på nationalt plan. Kommissionen har under hr. McCreevys ledelse vedtaget et fint initiativ, og jeg mener, at Parlamentet bør vedtage den aftale, vi er nået frem til i Retsudvalget takket være det arbejde, som ordføreren, hr. Brian Crowley, og de forskellige skyggeordførere, som f.eks. fru Neena Gill og hr. Jacques Toubon, har udført.

Dette er efter min mening et fremragende direktiv, som vil styrke skabelsen af intellektuel ejendom. Direktivet indeholder desuden adskillige anbefalinger med hensyn til det videre arbejde, der skal gøres.

Parlamentets vedtagelse af denne betænkning – og forhåbentlig vil Rådet følge Kommissionen og Parlamentet – vil efter min mening bidrage til at sikre, at Kommissionen i næste periode vil fortsætte ad denne vej og fremlægge forslag for Parlamentet, så vi kan opnå fremskridt med hensyn til beskyttelsen af intellektuel ejendom, som er afgørende for udviklingen af EU som en fantastisk institution baseret på en fælles kultur.

 
  
MPphoto
 

  Olle Schmidt (ALDE). – (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Hr. Brian Crowley er et kompetent medlem af Parlamentet, der ofte kommer med intelligente forslag. Denne gang er det dog vanskeligt at følge hans intentioner. Kommissionen foreslår, at beskyttelsestiden for musikindspilninger forlænges fra de nuværende 50 år til 95 år, hvilket ville næsten fordoble den nuværende periode. De fleste er enige i, at det er overdrevent. Det kompromis, der tales om nu, er 70 år, og det er et skridt i den rigtige retning.

Der er dog stadig flere ubesvarede spørgsmål. Vil en forlængelse øge den kulturelle diversitet og fremme skabelsen af nye musikstykker? Hvilken effekt har forlængelsen af ophavsretten i USA haft på udviklingen der? Har den styrket de udøvende kunstneres position, eller har den især gavnet pladeselskaberne? Kan vi begrunde en udvidelse, der forlænger beskyttelsestiden så dramatisk? Er det ikke for forenklet at hævde, at kreativitet og det kreative behov er direkte forbundet med varigheden af beskyttelse? Disse spørgsmål er efter min mening ikke blevet besvaret.

Som liberal tror jeg på ophavsretlovgivningen og formålet med den, og jeg er derfor enig med flere af mine kolleger her i Parlamentet. Det er naturligvis vigtigt at beskytte produktionen af nye musikstykker, og at komponisterne har kontrol over deres egne værker, også finansielt. Vores lovgivningsmæssige foranstaltninger i Parlamentet skal dog stå i et rimeligt forhold, og jeg mener ikke, det er tilfældet her.

I mit land drøftes spørgsmålet om adgang til musikstykker på internettet, navnlig efter den prominente retssag, der førte til afgørelsen om Pirate Bay. På nuværende tidspunkt, hvor ophavsret er genstand for intensiv debat, mener jeg derfor, at vi begår en fejl, hvis vi vedtager Kommissionens forslag om en forlængelse af beskyttelsesperioden for musikstykker fra 50 til 95 år. Ligesom fru Sharon Bowles vil jeg derfor afvise forslaget i dets helhed. Jeg mener, at Kommissionen skal gøre et nyt forsøg. Overvej sagen igen, omarbejd forslaget, og kom igen, hr. kommissær!

 
  
MPphoto
 

  Roberto Musacchio (GUE/NGL). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det virker på mig, som om Europa i lyset af de betydelige ændringer, som påvirker musik- og kultursektoren generelt, risikerer at reagere med protektionistiske løsninger og forældende ordninger, der lover krummer til de udøvende kunstnere og små pladeselskaber og i stedet desværre i sidste ende gavner de store stjerner, som vil få betydelig større mulighed for at øge deres indtjening.

Efter den svenske domstols dom mod direktørerne for webstedet "The Pirate Bay", som blev straffet for at have opmuntret til peer-to-peer-deling af musikmateriale, vil Parlamentets godkendelse af en foranstaltning af denne type konsolidere en negativ og helt igennem upassende tilgang til den nye dynamik i den nuværende teknologiske tidsalder og hele generationers behov for kultur, kommunikation og frihed.

Beskyttelsen af kunstneres ytringsfrihed ligger faktisk i deres forhold til samfundet. Friheden til at producere kunst og friheden til at nyde den går hånd i hånd og har en fælles modstander i kulturens merkantile underdanighed, som denne lovgivning vil styrke.

 
  
MPphoto
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL). – (EL) Hr. formand! Kommissionens forslag og betænkningen vil gøre skabelsen af kunst og menneskeskabt kultur til permanente varer. De er ikke udformet for at beskytte musikerne.

Denne udvidelse vil kun gavne de store monopoler, de multinationale selskaber i musik-, show- og underholdningsindustrien, som vil fortsætte med at vokse sig rige ved hjælp af andres værker. Taberne bliver arbejderne, kunstnerne og selve denne menneskelige udvikling, fordi langt de fleste musikere og udøvende kunstnere tvinges under pres fra de multinationale selskaber til at overdrage deres rettigheder til dem til gengæld for almisser.

Denne udvidelse vil skabe indtjening, der beløber sig til hundrede millioner euro, til de multinationale selskaber, men kun ganske få euro til musikerne om året. Samtidig vil de store selskaber også få kontrol over den intellektuelle produktion takket være loven om profit.

Kommissionens forslag, som støttes af de største politiske grupper i Parlamentet, vidner om den art, den karakter og de interesser, som EU forsvarer og sikrer. For at sikre kapitalens profitabilitet omdanner EU alt til varer – lige fra vand til kunst, kultur og menneskeskabte værker.

 
  
MPphoto
 

  Jens Holm (GUE/NGL). – (SV) Hr. formand! Forslaget om at forlænge beskyttelsestiden for ophavsret til 95 år er et frastødende eksempel på, hvordan det gennem lobbyarbejde er lykkedes for de store pladeselskaber at opnå et forslag, der tjener dem fuldstændig. En så lang forlængelse af beskyttelsestiden for ophavsret vil kun ramme individuelle forbrugere og vil hæmme produktionen af ny musik. Medlemmerne af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre har derfor fremsat et forslag, hvor vi anmoder om, at kravet om 95 år fjernes. Vi anmoder også om, at hele direktivet afvises.

Rettighederne til sangen "Happy Birthday" ejes angivelig af det amerikanske selskab Warner. Folk, der fejrer deres fødselsdag et offentligt sted i visse områder af USA, tør næsten ikke synge denne sang af frygt for repressalier og bøder. Det er et absurd eksempel på, hvor galt det kan gå, når vi lader individuelle interesser og industrien føre politik. Eksemplet var hentet fra USA, hvor beskyttelsestiden for ophavsret allerede er 95 år. Lad ikke dette blive tilfældet i Europa. Afvis kravet om 95 år, og afvis hele direktivet!

Jeg ville også gerne vide, om Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse af, hvor stor en del af den fremtidige indtjening der vil tilfalde individuelle kunstnere, og hvor stor en del der faktisk vil blive tilbageholdt af de store selskaber.

 
  
MPphoto
 

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). – (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Som vi hørte under forhandlingen om forslaget om udvidelse af beskyttelsestiden for intellektuel ejendom, er der forskellige holdninger.

Jeg vil gerne endnu en gang fremhæve, at vedtagelsen af dette specifikke direktiv ikke vil påvirke forbrugerne eller få priserne på fonogrammer til at stige. Vi søger alle at forlænge beskyttelsestiden for beslægtede rettigheder som følge af stigningen i den forventede levetid. Intellektuel ejendom er beskyttet i 70 år efter forfatterens død, hvilket genererer et vist beløb til den efterladte familie. Den nuværende beskyttelse af beslægtede rettigheder for udøvende kunstnere, som gælder 50 år fra indspilningen, er derfor meget kort. Derfor kompromistekstens fastlæggelse af en periode på 70 år en god idé.

Jeg vil også henlede Deres opmærksomhed på den undersøgelse, der skal udarbejdes vedrørende skuespillere, og det mulige forslag til et direktiv, som vil blive fremlagt i 2010. Jeg mener også, at skuespillernes præstationer skal beskyttes, navnlig i en tid, hvor kunstnerisk skabelse er vigtig, og hvor den teknologiske udvikling kan hjælpe med at sikre skuespillernes indtjening.

Endelig håber jeg, at Kommissionen vil samarbejde om forslaget til det nye direktiv.

 
  
MPphoto
 

  Glyn Ford (PSE). – (EN) Hr. formand! Lad mig sige det klart: Jeg støtter forlængelsen af ophavsret fra 50 til 70 år. Mit problem er: Hvem gavner det?

Jeg glæder mig over, at studiemusikere vil få 20 % af indtægten til fordeling, som musikerforbundet har krævet. Problemet er balancen mellem multinationale pladeselskaber og de kunstnere, som figurerer på listen over medvirkende. Mange af disse mennesker underskrev kontrakter for 30 eller 40 år siden, som gav dem 8 % af forhandlerens pris, med de selskaber, der var ansvarlige for at producere, distribuere og inddrive indtjeningen af salget. Nu vil de samme multinationale pladeselskaber få en uventet fortjeneste på mange millioner euro for at have gjort absolut ingenting – i denne digitale tidsalder er det intet at gøre. Som følge af en industriel struktur, der lange har været overflødiggjort af den teknologiske udvikling, er det sheriffen af Nottingham, som vinder, ikke Robin Hood. Disse kunstnere burde have haft mulighed for at kræve den ejendom, som de alene har skabt, tilbage.

 
  
MPphoto
 

  Christofer Fjellner (PPE-DE). – (SV) Hr. formand! Lad os få én ting på det rene: En forlængelse af beskyttelsestiden for ophavsret vil ikke resultere i mere eller bedre musik. Hvilken 25-årig musiker ville helt ærligt sige: "Nej, jeg vil ikke indspille denne plade, når jeg kun får betaling for den, indtil jeg bliver 75, og ikke indtil jeg er 120"? Det vil ikke engang motivere dårlige musikere, da det ikke er deres musik, der sælges mere end 50 år efter indspilningen. I stedet motiverer det enten de store pladeselskaber eller dem, der allerede har tjent meget fra deres indspilninger. Dette er efter min mening kommet ud af enhver proportion.

En person, der opfinder en kur mod kræft vil – ud over at modtage Nobelprisen i medicin – kun få sin opfindelse beskyttet i 20 år, hvorimod en person, der kan indspille en plade, så vil få den opfindelse, eller snarere pladen, beskyttet i 95 år. Det er helt ude af proportioner. Jeg er dog enig i, at 70 år er bedre end 95, selv om jeg alligevel mener, at det bedste ville være at afvise hele forslaget.

 
  
MPphoto
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tro, at jeg har lært meget i min tid som kommissær. Nogle vil måske mene, at det har jeg ikke, men det tror jeg nu, jeg har.

Jeg har i hvert fald lært én ting, og det er, at alt, hvad der berører området for intellektuel ejendom, er fyldt med alle former for faldgruber. Der er rejst en række problemstillinger inden for området for intellektuel ejendom som helhed i Parlamentet og Rådet, både i min tid som kommissær og i min tid som minister i den irske regering, og nogle af disse problemstillinger har været drøftet i 20 til 30 år. Så jeg har lært, at ethvert aspekt af dette emne får enorm dækning, skaber stor debat og polariserer mange medlemmer af Parlamentet, medlemsstaterne og forskellige berørte parter.

Så jeg har lært, at det er særdeles vanskeligt at tage fat på dette område og forsøge at nå en acceptabel løsning. I min tid som kommissær har der været mange tilfælde, hvor vi ikke har kunnet nå til enighed på visse områder.

På den baggrund er jeg ikke det mindste overrasket over dybden og oprigtigheden af de argumenter, der fremføres fra alle sider af forhandlingen, fordi ethvert spørgsmål vedrørende området for intellektuel ejendom altid genererer denne form for debat, og medlemmer, der er imod hr. Brian Crowleys kompromisforslag vil være på den helt modsatte siden inden for andre områder af intellektuel ejendom.

Det er derfor meget interessant i denne type forhandling at se mennesker, der ville have én holdning på andre områder af intellektuel ejendom, have en anden holdning her, fordi det er et meget vanskeligt område, og jeg accepterer den oprigtighed, som de medlemmer, der har bidraget, lægger for dagen.

Det giver ingen mening at gennemgå alle de forskellige punkter, der er blevet rejst, og drøfte dem individuelt, fordi de er blevet drøftet indtil bevidstløshed i udvalget. Én ting, som hr. Brian Crowley og ordførerne fra de andre udvalg gjorde, er at bruge meget tid. Parlamentet har brugt usædvanligt meget tid og mange ressourcer på dette, og mange assistenter og medarbejdere i mit eget generaldirektorat har arbejdet usædvanligt hårdt på dette for at forsøge at opnå det, som vi troede ville være et acceptabelt kompromis.

Men jeg vil komme ind på enkelte af områderne. Jeg vil fra starten eliminere et par punkter, som ikke vedrører denne forhandling, men snarere omstændighederne omkring den tidligere forhandling, som førte til fremlæggelsen af dette forslag.

Jeg kan forsikre Dem om, at de mennesker, der bad mig gå videre med et forslag her, var de udøvende kunstnere – det var der, det intensive lobbyarbejde kom fra.

Hvis der er uenighed her i Parlamentet og i medlemsstaterne, kan jeg tilføje, at der var forskellige holdninger i mit generaldirektorat til dette spørgsmål, da jeg først nåede til at afgøre, hvordan vi skulle fortsætte, og mange af de forskellige synspunkter, som blev fremsat er, var også afspejlet der. Jeg mener, det er naturligt. Hvis det skaber så forskellige synspunkter her og i medlemsstaterne, må man forvente det samme i generaldirektoratet.

Men jeg blev bearbejdet ret intensivt af almindelige udøvende kunstnere. Ja, de kendte udøvende kunstnere kom og meddelte deres støtte, fordi de almindelige udøvende kunstnere mente, at det ville bedre også at få nogle af de store navne med på netop dette område, men de almindelige udøvende kunstnere – studiemusikerne, som de fleste mennesker aldrig har hørt om – var de største lobbyister her. Som hr. Christopher Heaton-Harris sagde, er det vigtigt at bemærke, at 38 000 studiemusikere støtter dette særlige forslag.

Vi skal så vurdere, hvordan vi bedst kommer videre. De fleste mennesker kender antagelig navnet på dem, der synger deres fire favoritsange eller -plader, men jeg tvivler på, at mange af dem ved, hvem der egentlig skrev dem. Men sangskriveren har ret til levetiden plus 70 år.

Hvis jeg nævnte seks melodier her i aften ud af de mest populære melodier, der er komponeret, tvivler jeg på, at der er nogen her i Parlamentet, der kan sige, hvem der skrev sangene, men alle, der kender en bestemt plade, kan sige: Den blev sunget af den og den. Sangskriveren får sin levetid plus 70, men den udøvende kunstner får kun 50 år fra datoen for fremførelsen.

Fra ethvert moralsk perspektiv er det uretfærdigt. Nogle mennesker havde én hitsang, da de var 21 eller 22 år gamle, og blev ikke hørt siden, og de fik ikke særlig mange penge ud af det. I deres ældre år, når de nærmer sig 70 eller mere, vil det efter min mening være rimeligt, hvis de kan opnå en lille ekstraindkomst. De kan koge det sammen til alle de tekniske argumenter og de intellektuelle argumenter og alt muligt andet, men når vi taler om retfærdighed, vinder dette argument.

Som hr. Brian Crowley og andre nævnte var dette et oprigtigt forsøg på at løse nogle af disse ofte modstridende problemer. Vi har gjort vores bedste for at nå frem til et forslag. Hr. Brian har ydet en ekstraordinær indsats på dette område i forsøget på at opnå enighed og kompromiser, og han har arbejder længe og hårdt.

Jeg vil blot omtale nogle af de rejste spørgsmål.

Fru Neena Gill, som er varm fortaler for forslaget, og som jeg takker for støtten, nævnte brugen af "use it or lose it"-klausulen, som træder i kraft efter et år. I forbindelse med gennemførelsen i medlemsstaterne kan medlemsstaterne dog tillade, at den træder i kraft efter tre eller seks måneder, hvis de ønsker det.

Fru Sharon Bowles – og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om hendes oprigtighed i denne henseende – mener ikke, at hun kan stemme for dette særlige forslag eller det kompromisforslag, hr. Brian Crowley har fremsat. Hun nævnte spørgsmålet om kontrakter. Jeg tror ikke, at spørgsmålet om kontrakter vil dræbe forslaget. Det er bestemt et andet spørgsmål, der kunne være genstand for et andet initiativ, hvis – og kun hvis – denne forslag vedtages.

Fru Eva Lichtenberger holdt en fin tale. Jeg vil gøre hende opmærksom på, at 2 000 EUR bestemt ikke er småpenge for en studiemusiker. Fonden støttes, som jeg sagde tidligere, af 38 000 udøvende kunstnere, og de bør efter min mening vide det.

På baggrund af sin lange erfaring som politiker fremsatte hr. Manuel Medina Ortega en særdeles vigtig pointe, og jeg er helt enig med ham i, at vi her skal foreslå noget, som har en rimelig chance for også at holde vand i Rådet. Som han påpegede, skal vi være realistiske, fordi med forskellige holdninger der også skal vi fremlægge et forslag – som hr. Brian Crowley og andre har gjort – der har en realistisk chance for at holde vand i Rådet, og det punkt fremfører han meget kraftfuldt og godt.

Hr. Olle Schmidt og hr. Roberto Musacchio talte om de eksisterende pladeselskabers forretningsmodeller, men vi godkender ikke de eksisterende pladeselskabers forretningsmodeller. En beskyttelsestid på 70 år er åben for alle nye innovative forretningsmodeller.

Hr. Olle Holm henviste til risikoen for at få bøder for f.eks. at synge "Happy Birthday", men jeg tror, han forvirrer begreberne her. Det handler ikke om sangen: Det handler kun om en kunstners indspilning af den, så hr. Olle Holm kan synge "Happy Birthday", når som helst han måtte ønske det, uden risiko for nogen form for sanktioner. Det handler om kunstnerens indspilning, ikke om sangskriveren.

Hr. Manolis Mavrommatis har fremsat en række bemærkninger, som vi har noteret, men jeg mener, at 70 år er den bedste reference for levetid.

Til sidst vil jeg udtrykke min taknemmelighed og beundring for Parlamentets effektive håndtering af denne sag. Dette arbejde har udmøntet sig i et kompromisforslag, som hr. Brian Crowley har fremsat, og det viser efter min mening vores vilje til at forbedre den retlige ramme for vores kreative samfund. I fremtiden vil vi se, at beskyttelsen af dem, der skaber, var det rigtige valg, og at forbedring af effektiviteten af infrastrukturerne for rettighedsadministration vil vise, at dem, der hævder, at bedre beskyttelse vil føre til en hensygnende onlinekultur, tager fejl.

Jeg vil takke alle, der har deltaget i forhandlingen, navnlig ordføreren, hr. Brian Crowley, ikke kun fordi han er min kollega fra Irland og en gammel ven, men fordi han har ydet en ekstraordinær indsats for at forsøge at gøre dette kompromis acceptabelt for så mange modstridende interesser i Parlamentet som muligt og har arbejdet for et kompromis, der, som hr. Manuel Medina Ortega sagde, har en rimelig chance for også at blive accepteret i Rådet.

 
  
MPphoto
 

  Brian Crowley, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg vil endnu en gang takke mine kolleger for deres bidrag til denne forhandling. Trods alle vores drøftelser, forslag, ændringsforslag og yderligere ændringsforslag til ændringsforslagene og de ændringer, der er gennemført, har visse kolleger desværre endnu ikke forstået, hvordan denne situation har udviklet sig. På et personligt plan må jeg sige, at jeg påskønner alles synspunkter, og jeg kan forstå, hvor de kommer fra.

Det er dog vanskeligt at gøre det, når vi modtager ændringsforslag fra kolleger, hvor der er vedlagt en artikel fra Financial Times, som anfører, at vi skal stemme imod ophavsret, når der nederst i artiklen står "copyright protected" (ophavsretligt beskyttet). Selv Financial Times, som er imod ophavsretslig beskyttelse eller udvidelse, påberåber ophavsretten selv!

På samme måde hører jeg forbrugerorganisationer sige, at det er forkert at udvide ophavsretten, fordi det vil indvirke på forbrugernes rettigheder og forbrugernes valg, igen uden at de indser eller tror på, at ophavsret allerede findes, og at disse rettigheder og denne beskyttelse allerede er virkelighed.

På samme måde hører jeg kolleger nævne den byrde, dette vil være for innovation og kreativitet, men hvordan kan mennesker skabe noget, hvis de ikke kan beskytte deres rettigheder? Hvordan vil de gøre det, hvis de ikke kan beskytte deres rettigheder?

På samme bør dem, der taler om merchandising – eller "mercantiling", som det blev oversat – i pladeindustrien, vågne op og se virkeligheden i øjnene. Det har været der siden år nul. Inden indspillet musik overhovedet kom til verden, da man købte nodeark, skulle man betale et vist gebyr, som gik til den pågældende komponist, og hver gang det blev opført, fik den udøvende kunstner også en del af det.

Det, som vi taler om her, er at skabe balance og retfærdighed i debatten, at sikre rettighederne for de mennesker, der er de svageste i kontraktforhold, som er de svageste med hensyn til håndhævelse, og som nærmer sig afslutningen af deres musikalske karriere, så de kan få beskyttelse.

Det er vigtigt, at alle anerkender, at udviklingen af ny teknologi – som vi alle glæder os over, fordi den er fantastisk – ikke betyder, at vi har ret til at tage noget uden noget til gengæld. Hvis vi tidligere gik ind i en pladeforretning og tog et pladeselskabs cd eller vinylplade og gik ud med den, ville vi blive taget for butikstyveri, og gratis overførsel af musik uden at betale et gebyr svarer til det.

Det handler om at tillade, at de rigtige ordninger indføres.

Jeg vil takke hr. Jacques Toubon, fru Neena Gill og alle mine kolleger for deres hjælp og assistance, jeg er navnlig taknemmelig over for hr. Manuel Medina Ortega for hans nyttige råd og vejledning i forbindelse med et problem på det spanske område.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Hermed er dette punkt afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. – (PL) Denne betænknings målsætning er at støtte de europæiske udøvende kunstnere ved at udvide beskyttelsestiden for ophavsret i forbindelse med fonogrammer fra 50 år til 70 år.

Dokumentet omhandler også oprettelsen af en fond for studiemusikere, som finansieres ved bidrag fra producenter svarende til mindst 20 % af deres årlige indtægter fra udvidelsen af ophavsret. 50 år efter udgivelsen af et fonogram kan den udøvende kunstner opsige kontrakten, hvis producenten ikke markedsfører fonogrammet.

Disse er nye, om end kosmetiske, ændringer af lovgivningen om ophavsret, som omgående trænger til en grundig revision. Ophavsret fandtes inden internettet og henviser til en anden tidsalder. Nu har vi brug for en ny tilgang til dette område.

Den nuværende lovgivning, herunder direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006, udfylder ikke et retligt smuthul, som findes som følge af udviklingen af ny teknologi. Parlamentets vedtagelse af Crowley-betænkningen vil sikre en vis multikulturel beskyttelse, som vil styrke konkurrenceevnen i den globale musikindustri. Parlamentet har også anmodet Kommissionen om at vurdere behovet for en tilsvarende udvidelse af beskyttelsestiden for ophavsret for udøvende kunstnere og producenter i den audiovisuelle sektor. Senest den 1. januar 2010 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om resultaterne af denne vurdering. Vi skal stadig vente på en grundig revision af lovgivningen om ophavsret.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik