Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 22. april 2009 - Strasbourg

19. Handlingsplan for intelligente transportsystemer – Intelligente transportsystemer på vejtransportområdet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

– betænkning af Anne E. Jensen for Transport- og Turismeudvalget om handlingsplanen for intelligente transportsystemer (2008/2216(INI)) (A6-0227/2009) og

– betænkning af Anne E. Jensen for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af rammer for udbygning af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet samt etablering af kontaktflader med andre transportformer (KOM(2008)0887 – C6-0512/2008 – 2008/0263(COD)) (A6-0226/2009).

  Anne E. Jensen, ordfører. – (DA) Fru formand! Jeg skal ikke kunne sige, om jeg kan tale med samme entusiasme som hr. Savary, men intelligente transportsystemer er et meget spændende tema. Hvad er så intelligente transportsystemer? Ja, det er ikke så enkelt at besvare, for der er tale om alle mulige forskellige systemer. Systemer, der giver bedre muligheder for en sikker, effektiv og mere miljørigtig transport ved brug af moderne informations- og kommunikationsteknologi. ITS, som vi kalder intelligent transport, er altså en samlet betegnelse for mange forskellige ting. Og under overskriften ITS finder vi så forskellige ting som e-call, der sikrer automatisk opkald til en alarmcentral, hvis der er sket en ulykke, bompengesystemer, altså systemer for opkrævning af kørselsafgifter, og også de meget velkendte GPS'er, mange af os har i vores biler, så vi kan finde vej gennem ukendt terræn.

Men der ligger masser af ubrugte muligheder for ITS. Muligheder for kommunikation mellem biler, mellem biler og veje og mellem biler og informationscentre. Og hvorfor kommer vi så ikke bare i gang med at bruge den teknologi i større omfang, når den nu er så god? Ja, man taler om, at vi har et "hønen og ægget"-problem. Hvad kommer først? Er det den teknologi, der er installeret i bilen og kan kommunikere med sendere ved vejsiden? Bilfabrikkerne kender mulighederne, men de kan ikke få nogen til at betale for sådan en teknologi, hvis senderne ved vejsiden ikke er der, og myndighederne ønsker ikke at investere i sendere, førend bilerne kan modtage. Noget skal der ske – vi bliver nødt til at få sat tingene i gang.

Og der har Kommissionen så barslet med ITS-handlingsplanen og med et direktivforslag, som skal fremme brugen af ITS ved at sætte gang i et standardiseringsarbejde. Det skal Kommissionen have tak for. Der er nemlig brug for dette initiativ. De to betænkninger, vi behandler i dag om intelligente transportsystemer, handlingsplan og direktiv, hænger uløseligt sammen. Og sådan skal det være. En handlingsplan uden et direktiv bringer ikke meget nyt. Mange af de ting, der indgår i handlingsplanen, er projekter, der allerede er sat i gang. Det afgørende er direktivet – direktivet, der skal sætte skub i udviklingen af vigtige standarder i EU. Handlingsplanen skal til gengæld være med til at afgrænse området for direktivet og sikre, at erfaringerne fra fælles projekter udnyttes i arbejdet med standarder.

Vedtagelse af fælles standarder gennem en europæisk ITS-komité dækker særlig fire områder: nemlig for det første optimal brug af vejtrafik og rejsedata, for det andet kontinuerlig ITS i transportkorridorer og storbyer, for det tredje trafiksikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse på vejene og for det fjerde integration af køretøjet i transportinfrastrukturen. Dertil kommer det meget vigtige spørgsmål om datasikkerhed. Vi ønsker ikke et overvågningssamfund, og spørgsmålet om databeskyttelse og individets rettigheder skal tænkes ind i standarderne fra starten. Et spørgsmål, som også er af yderste vigtighed, er ansvar og fordeling af ansvar. Går noget galt, skal det kunne fastlægges, om det er bilisten eller satellitnavigeringssystemet eller bilens teknik, der er problemet. Ellers kommer vi ikke videre. Så får vi ikke de nødvendige investeringer.

Jeg vil gerne takke skyggeordførerne fra de andre grupper for et godt samarbejde. Der har været nuancer i synet på, hvor meget man skulle fokusere på andre transportformer end vejtransport, men jeg synes, at vi har fundet en balance, hvor vi fastholder, at ITS skal sikre brug af den nye teknologi inden for vejtransport, samtidig med at det understreges, at der skal være sammenhæng med andre transportformer. Der er mulighed for, at man på nem måde med informationsteknologi kan sammenligne de forskellige muligheder for at nå fra A til B og få et overblik over, hvad der er hurtigst, hvad der er billigst, og hvad der er mest miljørigtigt. Jeg havde gerne set en hurtig aftale med Rådet. Det kunne vi ikke nå. Det tjekkiske formandskab gjorde et fint stykke arbejde, men jeg håber, at de opstramninger, vi har lavet af Kommissionens forslag, vil gøre et direktiv mere spiseligt for Rådet. For et direktiv skal vi have.

  Antonio Tajani, næstformand for Kommissionen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Parlamentet, navnlig ordføreren, fru Anne E. Jensen, og alle skyggeordførerne, for det fremragende arbejde og den måde, hvorpå de har imødekommet Kommissionens forslag.

Jeg glæder mig naturligvis over de valg, man har truffet, og bemærker ændringsforslagene til direktivforslaget. Jeg er især glad for at konstatere, at Parlamentet har bekræftet vigtigheden af satellitpositioneringssystemerne EGNOS og Galileo for applikationen intelligente transportsystemer (ITS). Jeg vil dog gerne stille Parlamentet nogle spørgsmål og forsøge at give nogle svar på, hvorfor Kommissionen har fremlagt et direktiv med henblik på at udbygge ITS, og derefter om ikke de lokale og nationale initiativer er tilstrækkelige.

Kommissionen har finansieret specifikke forsknings- og udviklingsprogrammer inden for intelligente transportsystemer siden 1988, hvilket uden tvivl har givet positive resultater og foranlediget adskillige henstillinger. Disse forsknings- og udviklingsprojekter har skabt et vigtigt grundlag for at opnå teknologisk fremskridt, koordinere foranstaltninger og fremme indledende udbygning generelt på en fragmenteret måde.

Tiden er derfor inde til at gå fra henstillinger til konkret handling for at hjælpe med at høste fordelene af anvendelsen af intelligente transportsystemer: fordele, som f.eks. trafiksikkerhed, afhjælpning af trafikpropper og reduktion af vejsystemets miljøindvirkning. Det er formålet bag dette vigtige forslag til direktiv – at fremme foranstaltninger, der har til formål at fjerne hindringer for bredere og bedre koordineret ITS-udbygning.

Jeg vil komme med et par eksempler, som kan hjælpe med at forklare, hvorfor frivillige eller lokale strategier ikke altid er nok: I dag er en lastbil, der kører mellem Barcelona og Frankfurt, udstyret med både mobiltelefon og navigationssystem samt mindst tre forskellige elektroniske bompengesystemer, som kræves i de lande, den skal køre igennem, eller for at undgå at køre igennem boligområder. I 2001 anbefalede Kommissionen, at medlemsstaterne skulle offentliggøre detaljerede oplysninger om vejtyper inden for netværket og om særlige trafikzoner. Denne henstilling er desværre kun blevet fulgt af ganske få lokale eller nationale myndigheder. Det, der i sidste ende sker, er, at førere med navigationssystemer bruger hele vejnetværket, og at tunge lastvogne alt for ofte ledes ad helt ubæredygtige veje eller farlige ruter, f.eks. tæt på skoler eller ad meget stejle veje.

Det nye direktiv vil gøre det muligt at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at undgå sådanne situationer, så de problemer, vi er stødt på, mindskes. Kommissionen afventer enighed mellem Parlamentet og Rådet om forslaget til direktiv, som er et centralt redskab til gennemførelsen af handlingsplanen.

Vi vil arbejde tæt sammen med Parlamentet og Rådet for at opnå en aftale så hurtigt som muligt, og jeg håber, at næste uformelle møde i Rådet i Litoměřice i Tjekkiet, hvor ITS er på dagsordenen, vil bidrage hertil. Fru Anne E. Jensen er blevet inviteret og vil, tror jeg, derfor deltage, om end kun uformelt, men pointen er, at vi vil kunne sammenligne Kommissionens, Parlamentets og Rådets holdninger og forsøge at sætte skub i det, der forhåbentlig bliver en nem aftale, så vi kan vise handling over for borgerne og godkende en fælles tekst så hurtigt som muligt.

  Giovanni Robusti, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har fulgt ITS-planen som ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. Udtalelsen fra vores udvalg, som blev vedtaget enstemmigt, er generelt blevet gengivet af Transport- og Turismeudvalget i en ånd af samarbejde, som det er lykkedes for os at skabe i forbindelse med langvarige projekter. Jeg vil gerne takke alle, der har bidraget, for deres arbejde og idéer.

Vi har alle forsøgt at undgå de kluntede lange formuleringer, der ofte kendetegner principerklæringer. Vi har forsøgt at formidle, at vi ikke drøfter, hvor mange eller hvilke veje der skal planlægges, men blot at finde frem til, hvordan vi kan bevæge os rundt på en mere koordineret, sikker, menneskevenlig, miljøvenlig og derfor intelligent måde, hvilket i sig selv ikke er en nem opgave. Vi har forsøgt at påvise betydningen af teknologi, sikkerhed, perifere zoner, vandveje og vigtigst koordinering med strukturfondene, så vi opnår ensartede og koordinerede tidsplaner og mål. Vi har forsøgt at tillægge sikkerhed og integreret forvaltning en stadig vigtigere rolle, ikke kun for transport, men først og fremmest for de transporterede mennesker. Jeg mener, at det er lykkedes os at benytte en ensartet og overbevisende tilgang.

Jeg håber nu på to ting: at Kommissionen ikke blot vil "tage til efterretning" og derefter vil fortsætte i den retning, den finder passende, når tiden kommer til at træffe operative beslutninger, og at de operative strategier, der er skitseret i planen, vil danne grundlag for de valg, som andre, der udformer programmer for beslægtede aktiviteter, skal træffe. Alt for ofte har vi kigget i krystalkuglen og set en række fremragende planer, men som hver især har været usynlig for den næste.

Det vil være en skuffelse, hvis vi fortsætter med at finansiere veje, når vi har besluttet, at der skal være færre biler på vejene. Det vil være en skuffelse, hvis vi fortsætter med at finansiere køretøjer, der er konstrueret uden hensyn til indbyrdes forbindelser, passiv sikkerhed, brændstofforbrug og miljøbelastning. Det vil være en skuffelse, hvis vi planlægger at gå ad én vej, og de midler og ressourcer, vi er ansvarlige for, så ender med at gå i en anden og bliver brugt uden tidsmæssig koordinering.

  Etelka Barsi-Pataky, for PPE-DE-Gruppen. – (HU) Fru formand! Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater mener, at en af de vigtigste søjler i den europæiske transportpolitik er intelligent transportteknologi. For to år siden, da vi drøftede dette i Parlamentet under midtvejsrevisionen af hvidbogen om transportpolitik, som jeg var ordfører for, udpegede vi ibrugtagningen af intelligente teknologier som et redskab til at hjælpe os med at forbedre effektiviteten på vejene og øge niveauet af tjenester som en af nøglemålsætningerne. Men disse intelligente systemer, som kan hjælpe med at gøre vores veje sikrere og vejtransporten mere miljøvenlig, findes allerede i dag.

For at sikre, at disse teknologiske systemer tages i brug, har vi dog brug for denne handlingsplan og dette direktiv. Jeg foreslog, at vi fastsatte et minimumsniveau for intelligente applikationer, så vi kan tilbyde TEN-T-netværket mindst dette niveau. Disse applikationer vil så støtte effektivitet og sikkerhed. Vi forventer naturligvis forslag om finansiering fra Kommissionen med hensyn til de intelligente løsninger, der ikke vil blive gennemført ved hjælp af privat finansiering. Vi forventer ligeledes forslag fra Kommissionen med hensyn til, hvordan trafik på tværs af eksterne grænser glidende kan tilpasses Europas intelligente infrastruktur, hvilket vi håber på. Inden for rammerne af direktivet udvises der usædvanlig stor tillid til Kommissionen i betragtning af, at dette er et rammedirektiv. Derfor er det vigtigt, at Parlamentet deltager i udformningen af gennemførelsesbestemmelserne som en del af udvalgsproceduren.

Vi har i dag stemt om revisionen af grønbogen om TEN-T-politikkens fremtid. Vi kan være sikre på, at fremtiden for Europas TEN-T-netværk ligger i intelligent transport.

  Silvia-Adriana Ţicău, for PSE-Gruppen. – (RO) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil begynde med at lykønske fru Anne E. Jensen med kvaliteten af det arbejde, hun har udført, og med hendes to betænkninger.

Intelligente transportsystemer er avancerede applikationer, der har til formål at tilbyde innovative tjenester, hvad angår transportformer og trafikstyring, og som sætter forskellige brugere i stand til at blive bedre informeret og udnytte transportnetværkene på en sikrere, mere koordineret og smartere måde. Det er dog efter min mening vigtigt, at intelligente transportsystemer vedrører alle former for transport og ikke kun transport i byer, og derfor har jeg fremsat ændringsforslag på den baggrund. Transport i byer og mobilitet i byer er endvidere i høj grad en del af byudviklingen. Det glæder mig derfor, at også vores kollega fra Regionaludviklingsudvalget er her i Parlamentet. Det er efter min mening vigtigt, at brugen af intelligente transportsystemer yder et effektivt bidrag til en reduktion af brændstofforbruget og dermed en forbedring af luftkvaliteten i byerne og trafikstrømmen.

Det er efter min mening vigtigt, at passagererne modtager information, at vi beskytter personlige data, og at vi naturligvis sikrer, at data er anonyme, så brugerne beskyttes. Sidst, men ikke mindst, mener jeg, at dette er et skridt fremad, men vi har brug for betydelige investeringer i denne sektor.

  Sepp Kusstatscher, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand! I princippet kan man kun være enig i direktivets målsætning. Bedre informationssystemer til rejsende og vejinfrastrukturoperatører f.eks. med henblik på at reducere antallet af trafikulykker og gøre transport billigere og mere effektiv er naturligvis en god idé, ligesom systemet til indsamling af miljødata er en god idé. Jeg har dog tre hovedindvendinger.

For det første får troen på såkaldt smart teknologi ofte folk til at overdrage deres ansvar til maskiner og instrumenter.

For det andet er der en stadig stigende fare for misbrug af alle de indsamlede data. Borgernes privatliv er i stadig større fare.

For det tredje er dette direktiv for bilorienteret. Interoperabilitet med andre transportsystemer, f.eks. offentlig transport, skal tillægges meget større betydning end den indviklede "kattens leg med musen", som industrien forsøger at lege med os.

  Dieter-Lebrecht Koch (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Jeg støtter ubetinget Kommissionens mål om at skabe en retlig ramme for den koordinerede indførelse og ibrugtagning af intelligente transportsystemer på området for vejtransport. Min personlige langvarige kamp for generel indførelse af "eCall", det elektroniske alarmsystem, viser mig næsten daglig, hvor meget dette haster, og intelligente transportsystemer kan gøre så meget mere. De bidrager til miljømæssig bæredygtighed, forbedret effektivitet, forbedret sikkerhed og ikkediskriminerende konkurrence inden for vejtrafik og -transport. De støtter også samordnet modalitet, herunder ved at udvikle samspil med andre transportformer, f.eks. jernbane, vandveje og luftfart, som begyndte at indføre intelligente transportsystemer for længe siden.

Alt dette kan ikke opnås af medlemsstaterne alene. Det kan kun opnås i fællesskab. Intelligente transportsystemer baseret på obligatoriske EU-dækkende minimumsstandarder og -specifikationer forbedrer innovationsmiljøet og skaber planlægningssikkerhed, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Jeg glæder mig navnlig over den planlagte åbne køretøjsintegrerede platform for intelligente transportsystemtjenester.

Handlingsplanen indeholder endelig en tidsplan for indførelsen af individuelle systemer a) til vejtrafiksikkerhed, f.eks. ESP og eCall, b) til trafikstyringskontinuitet (information om vejtrængselsafgifter eller parkeringsbegrænsninger reducerer f.eks. antallet af biler, der kører rundt for at finde en parkeringsplads), c) til brug af vej-, trafik- og rejsedata i realtid, hvilket vil være en fordel for både erhvervschauffører og alle andre, der bruger vejene.

Direktivet fastsætter detaljerede krav vedrørende obligatorisk og koordineret indførelse af intelligente standardtransportsystemer i hele EU og deres anvendelse i medlemsstaterne. Det beskytter også anvendelsen af personlige oplysninger. Vi skal dog være opmærksomme på, at indførelsen af intelligente transportsystemer vil være dyr, fordi infrastrukturer og køretøjer skal udstyres med den nødvendige informations- og kommunikationsteknologi. Vi ved stadig for lidt om, hvorvidt de potentielle brugere er villige eller i stand til at betale.

  Gilles Savary (PSE). – (FR) Fru formand! Jeg vil først og fremmest takke fru Anne E. Jensen for hendes altid fremragende arbejde, som er meget åbent og imødekommende over for alle de meninger, der er blevet tilkendegivet.

Jeg vil indlede med at sige, at alle de intelligente transportsystemer er baseret på europæiske midler, og jeg over ganske overrasket over, at de praktisk talt alle er kanaliseret hen imod biler.

Biler har naturligvis deres gode sider. Bilindustrien er en ekstremt magtfuld økonomisk sektor i Europa. Jeg mener dog, at intelligens skal tilføres alle transportformer.

Jeg glemmer ikke, at der findes ERTMS til jernbanerne, SESAR og Galileo, men efter min mening mangler vi en brugerorienteret tilgang, hvad angår brugerinformation, hvad angår adgangsmuligheder for bevægelseshæmmede og muligheden for at tilpasse bykøretøjer, hvad angår indførelsen af energibesparende bykøretøjer, hvad angår sikkerhed på transportområdet, navnlig i forbindelse med offentlig transport, som er et meget vigtigt område, hvad angår brugerinformation, og hvad angår billetsystemer, områder, hvor der ofte kan gøres betydelige fremskridt.

Ressourcerne skal derfor efter min mening spredes i de kommende år. Jeg mener navnlig, vi skal være opmærksomme på respekten for personlige oplysninger. Vi skal undgå en situation, hvor vi finder os selv i Orwells 1984, hvor vi søger at realisere den fantastiske idé om fuldstændig at erstatte mennesker med maskiner. Vi så, hvad der skete på Hudsonfloden i vinter: Hvis der ikke havde været en pilot der, ville der helt sikkert ikke have været noget, der kunne have reddet flyet. Endelig mener jeg, at vi også skal prioritere andre transportformer end biler.

Uanset disse forbehold støtter jeg den fremlagte betænkning.

  Zita Gurmai (PSE). – (HU) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Indførelsen af intelligente transportsystemer tilbyder adskillige åbenlyse fordele. Det vil gøre transport i Europa sikrere og mere effektiv, samtidig med at det vil fremme miljøbeskyttelse og energieffektivitet. Vi bør også anerkende Kommissionens handlingsplan og den tydelige tidsfrist, der er fastsat. Det er efter min mening endvidere vigtigt, at aspekterne vedrørende forenelighed, sammenhæng og regulering overvejes, når systemerne tages i brug. Hvad angår forbrugerne, skal de have mulighed for at træffe et frit valg, og i tillæg til rimelige priser skal der indføres passende regler, som garanterer, at private enkeltpersoners data ikke kan misbruges på nogen måde. Et logisk intelligent system på højt niveau skal indføres, som så kan videreudvikles og indføre nye teknologiske fremskridt effektivt. Det er i alles interesse, at vi gør dette til virkelighed. Samtidig er det også vigtigt for den europæiske bilindustri, at vi kan blive ved at bevæge os. Jeg takker ordføreren for hendes arbejde.

  Den Dover (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg taler som civilingeniør, og min søn har en trafikovervågningsvirksomhed med aktiviteter i hele Det Forenede Kongerige.

Dette emne er særdeles vigtigt, fordi vi fra europæisk siden kan sikre, at den nyeste teknologi bidrager til brugbarheden og effektiviteten af alle former for vejtransport. Dette er hvert år et stort vækstområde. Selv i en tid med økonomisk afmatning forventer vi en stigning på omkring 55 % mellem nu og 2020 inden for fragt og 35 % inden for passagerbiler osv. og med det naturligvis øget energiforbrug.

Som folkevalgte rejser vi ofte rundt til vores valgkredse, hvor vi oplever trafikpropper, og ofte skal vi ringe for at finde ud af, hvordan situationen ser ud længere fremme. Vi har brug for flere oplysninger på forruden, så vi selv kan finde frem til løsninger på en hurtigere og mere effektiv måde.

Jeg ønsker på alle måder fru Anne E. Jensen og kommissæren held og lykke.

  Antonio Tajani, næstformand for Kommissionen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vi skal efter min mening se optimistisk på fremtiden, fordi der med hensyn til godkendelsen af direktivet ud over stærkt samarbejde fra det tjekkiske formandskabs side er en vilje fra det svenske formandskab til at indgå en positiv aftale mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet. Det giver mig håb, og det kan måske endda inspirere Parlamentet til at stemme for de tekster, vi drøfter, i morgen.

Jeg vil gerne kommentere nogle af de fremsatte bemærkninger og forsikre fru Silvia-Adriana Ţicău om vores mål: Vi begynder med en handlingsplan og et direktiv, der omhandler transportsystemet generelt, og fra det perspektiv ser vi derefter på den bymæssige dimension og fokuserer på den, men vi skal se på helheden, inden vi går i detaljer.

Jeg vil også kommentere hr. Sepp Kusstatschers bemærkning om vejsektoren og andre transportsystemer. Der er i øjeblikket ingen sammenhængende ramme for indførelsen og anvendelsen af intelligente transportsystemer (ITS) i vejsektoren, mens der for andre transportformer, som hr. Gilles Savary påpegede, er udformet specifikke planer: SESAR, den nye generation af lufttrafikstyringssystem, RIS for flodtransport og VTMIS til skibstransport for ikke at glemme RTMS til jernbanetransport. ITS-handlingsplanen vedrører derfor primært vejsektoren, men omfatter også specifikke foranstaltninger og initiativer, der har til formål at sikre og forbedre foreneligheden af vejtransport med andre transportformer gennem passende samspil.

Jeg vil gerne understrege, ikke mindst over for hr. Gilles Savary, at ITS-handlingsplanen naturligvis ikke kun omhandler foranstaltninger for ældre førere, men også for trafikanter, der betegnes som "bløde", nemlig cyklister og fodgængere. De optræder bl.a. på den liste over foranstaltninger, der kan vedtages i det udvalg vedrørende de intelligente transportsystemer, der er omhandlet i direktivet. De vedrører navnlig brugen af ITS til at sikre trafikanternes sikkerhed, f.eks. ved hjælp af intelligente skilte til synshæmmede.

På denne baggrund – med et direktiv – kan vi indføre bestemte regler, men problemet er også, at vi skal have intelligente førere. Det er ikke nok med intelligente systemer. Vi skal sikre, at den, der sidder bag rattet i en bil eller lastbil, eller som kører på motorcykel eller cykel, bruger sin intelligens. Det kan vi desværre ikke regulere med et direktiv, en forordning eller en handlingsplan. Vi skal bruge sunde regler til at få de europæiske borgere til at bruge deres intelligens og ikke indtage alkohol eller stoffer, når de bevæger sig ud i trafikken.

  Anne E. Jensen, ordfører. – (DA) Fru formand! Jamen jeg mener, at hr. kommissær Tajani satte tingene på plads her til sidst, for det er jo det, det drejer sig om. Vi skal gøre bilisterne mere intelligente. Det har vi diskuteret meget, og hr. Kusstatscher har også flere gange sagt, at vi skal passe på, at disse systemer ikke får os til at opføre os dummere, men faktisk bidrager til at gøre os bedre informeret og handle klogere. Det er meget vigtigt. Jeg synes også, at det er vigtigt at fastholde eksemplet med lastbilen, der kører på kryds og tværs i Europa – hvor lastbilchaufførerne i dag klager over, at de snart ikke kan se ud af forruden på grund af alle de mange dippedutter, de skal have for at kunne referere til bompengesystemer og kørselsafgiftssystemer og andre informationssystemer. Der skal være en fælles platform, så det kommer ind på computeren og kommer ud til lastbilchaufføren på hans eget sprog. Og mulighederne er der. Der er ufatteligt mange gode muligheder.

Vi har diskuteret en del, hvilket beløb der er afsat her. Vi kan forstå, at det er en 300 mio. EUR, som i høj grad vil gå til EasyWay – først og fremmest fra Kommissionens side. Jeg kan nævne, at vi i mit eget land, i Danmark, netop har fået en plan, hvor man afsætter 40 mio. EUR til ITS i de kommende fem år. Og 40 mio. EUR er meget i et lille land med 5 millioner indbyggere. Og det bringer os faktisk utroligt langt frem. Så jeg synes, at vi begynder at se ude omkring i forskellige medlemslande, at det kan lade sig gøre at se perspektivet i dette her. Det er det, vi skal have i gang, og det er det, jeg håber, at transportministrene også vil tale om, når vi kommer frem til mødet den 29.

Til sidst vil jeg sige omkring ændringsforslag: Der er jo meget stor opbakning til dette forslag om direktivet, og vi har kun fire ændringsforslag liggende til betænkningen i morgen, og jeg kan nævne, at jeg kan støtte ændringsforslag 57 fra Socialisterne og 59 fra De Grønne, men ikke ændringsforslag 58 og 60. Jeg synes, at det faktum, at vi er havnet med så få ændringsforslag, viser, hvor stærk opbakningen er fra Parlamentets side. Så De kommer af sted, hr. Antonio Tajani, med et stærkt mandat til forhandlingerne.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. – (PL) Den moderne tidsalder kræver, at transport hurtigt tilpasses den eksponentielle vækst i dens anvendelse og samfundets forventninger. Jeg mener derfor, at indførelsen af intelligente transportsystemer (ITS) er særdeles nyttig. Vi skal vore opmærksomme på, at den aktuelle situation inden for er meget bekymrende. Det illustreres af statistiske oplysninger, som f.eks.:

– antallet af dræbte i trafikken i EU var ca. 43 000 i 2006, heraf ca. 5 500 i Polen

– de årlige omkostninger til vejtrafikbelastning i EU svarer til ca. 1 % af BNP

– CO2-emissioner forårsaget af vejtransport tegner sig for 70 % af alle transportrelaterede CO2-emissioner.

Følgende er derfor påkrævet:

optimal udnyttelse af vej- og vejtrafikdata

sikring af kontinuitet og pålidelighed af ITS-tjenester i europæiske transportkorridorer og byområder

omfattende brug i store byområder af trafiktelematik, som kombinerer transportforhold med informationsteknologi og telekommunikation

hurtig og harmoniseret indførelse af applikationer, der støtter vejtrafiksikkerheden, f.eks. eCall, ADAS m.fl.

bedre integration af transportinfrastrukturen med køretøjer og mellem køretøjer

koordination på tværs af Europa, hvor erfaringerne og god praksis fra førende lande udnyttes.

Lad os derfor gennemføre ITS i hele EU i forbindelse med alle transportformer og alle passagerer og i forbindelse med både offentlig og privat transport.