Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 23. april 2009 - Strasbourg

19. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0227/09).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 2 af Gay Mitchell (H-0130/09)

Om: Anti-Lissabonretorik

Den globale finanskrise har vist os, hvor vigtigt det er med et stærkt EU. Vi her i Irland har hurtigt lært, at myter og vildledende information om Lissabon-traktaten er en ringe trøst i en vaklende økonomi og stadig større arbejdsløshed. Hvorledes agter Rådet - med et tjekkisk EU-formandskab og en tjekkisk præsident der bekender sig til anti-Lissabonretorikken - at håndtere disse budskaber, når det står helt klart, at der er et presserende behov for øget, og ikke mindre, EU-samarbejde?

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Rådet har altid klart meldt ud, at det er fast besluttet på at styrke samarbejdet inden for EU, navnlig i krisetider. Det tjekkiske formandskab følger op på sin forgængers aktiviteter og arbejder hårdt på at løse problemerne, der forårsages af den nuværende finansielle og økonomiske krise og har i denne forbindelse indført foranstaltninger på forskellige niveauer. Det har indført en fælles ramme for medlemsstaterne, f.eks. i form af redningsplanen for bankerne, den europæiske økonomiske genopretningsplan samt regulering og tilsyn med de finansielle markeder. Europa-Parlamentet har også bidraget til disse foranstaltninger ved at støtte investeringer i infrastruktur og ikke mindst gennem dets indsats på den internationale scene. På sit møde den 19. og 20. marts fokuserede Rådet på at løse finanskrisen og problemerne i realøkonomien og gjorde det ganske klart, at Europa kun kan løse disse problemer og standse den nuværende krise gennem en forenet og koordineret indsats inden for rammerne af det indre marked og den økonomiske og monetære union. På sit møde den 19. marts besluttede Rådet, at et nøje koordineret EU-svar inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan skal mobilisere alle tilgængelige instrumenter, herunder fællesskabsressourcer, og at det bør omfatte en fuldstændig integration af strategierne for vækst, beskæftigelse, social integration og social sikring.

Med hensyn til Lissabontraktaten nåede Rådet i december sidste år til enighed om de videre fremskridt. Efter anmodning fra Irland enedes medlemsstaterne om at yde specifikke juridiske garantier vedrørende de spørgsmål, der vakte bekymring ved sidste års folkeafstemning i Irland. Rådet enedes også om, at hvis Lissabontraktaten træder i kraft, vil man i henhold til de centrale juridiske procedurer vedtage en beslutning om, at de enkelte medlemsstater fortsat skal være repræsenterede i Kommissionen. Med forbehold for færdiggørelsen af de nærmere aktiviteter vedrørende dette emne medio 2009 og under forudsætning af en tilfredsstillende gennemførelse, forpligtede den irske regering sig samtidig til at arbejde for en ratificering af Lissabontraktaten ved udgangen af Kommissionens indeværende embedsperiode. Det Europæiske Råd blev på sit møde den 19. og 20. marts informeret om den aktuelle situation på dette område og besluttede at tage spørgsmålet på igen på sit møde i juni 2009.

  Gay Mitchell (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ministeren for hans svar.

Jeg synes, at vi er alt for defensive her i Parlamentet – og i institutionerne generelt – med hensyn til Lissabon og EU i almindelighed. Det er på tide, at trænger nogle af dem, der angriber Europa, i defensiven. Hvor ville vi være uden Den Europæiske Centralbank? Hvor ville vi være – de af os, der er med i euroområdet – uden euroområdet?

Den ene ting, vi ikke har, er en let genkendelig formand for Det Europæiske Råd, som kan tale om spørgsmål om økonomisk genopretning, og jeg mener, at det er helt klart, at Lissabontraktatens bestemmelse om en sådan person er særdeles vigtig. Hvis vi havde en sådan person, ville vi ikke opleve den zigzagkurs, der nu foregår med de halvårlige formandskaber.

Måske kan ministeren i sit svar fortælle lidt om udsigterne til ratificering af traktaten i Den Tjekkiske Republik.

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand! Jeg vil gerne besvare alle spørgsmålene samlet senere.

  Formanden. − Det er vores normale procedure, at De først svarer spørgeren og besvarer dennes tillægsspørgsmål, og derefter vil jeg sædvanligvis – og det er min beslutning – tage de øvrige tillægsspørgsmål samlet og stille dem til Dem.

Jeg vil gerne bede Dem besvare det første.

  Petr Nečas, formand for Rådet. - (CS) Tak, fru formand! Mine damer og herrer, jeg vil besvare spørgsmålet. Jeg vil gerne understrege, at med hensyn til ratificeringen af Lissabontraktaten har vi i Den Tjekkiske Republik et tokammerparlament bestående af Repræsentanternes Hus og Senatet, som arbejder meget hårdt med denne traktat, og den 18. februar i år blev den vedtaget af Repræsentanternes Hus. Her vil jeg gerne understrege, at i henhold til bestemmelserne i den tjekkiske forfatning er det vigtigt, at traktaten vedtages med det flertal, der kræves i forfatningen. Senatet i det tjekkiske parlament skal formentlig stemme om traktaten den 6. maj, men det har gjort sin godkendelse betinget af, at der udformes en hensigtsmæssig lov, i henhold til hvilken overførslen af beføjelser fra afstemningen med kvalificeret flertal kræver godkendelse af begge kamre i Parlamentet. Dette kaldes for et betinget mandat. Den relevante lov er allerede blevet udarbejdet og vedtaget, og vi forventer, at Senatet den 6. maj vil stemme om denne lov, og når den vedtages, vil Lissabontraktaten blive ratificeret af parlamentet.

  Richard Corbett (PSE). – (EN) Fru formand! Er det tjekkiske formandskab ikke enigt i, at problemet med Lissabontraktaten ikke så meget er manglende oplysning om traktaten, fordi oplysningerne findes og er tilgængelige, men de betydelige mængder af misinformation, som traktatens modstandere bevidst udbreder?

Eftersom traktaten ikke skal underskrives af de europæiske institutioner, men blev forhandlet af medlemsstaterne, er det så ikke også enigt i, at nationalregeringerne skal gøre langt mere for at imødegå de myter og den misinformation, som hr. Mitchell henviste til, og tage sig sammen i denne vigtige forhandling for Europas fremtid?

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Hr. minister, jeg er sikker på, at vælgerne i Deres land ligesom i Irland mærker og er bekymrede over den Orwellske stemning, der er fremherskende i EU i øjeblikket. De er ikke dumme, og de ved, at Kommissionen fuskede med sin lovgivningsdagsorden, så der ikke kom dårlige nyheder ind i de irske mediers blodbane.

Det er en skam, at hr. Mitchell, hr. Corbett m.fl. er så forblændede af de skinnende præmier ved at være succesfulde eurokrater, at de overser det væsentlige: at den irske befolkning har truffet sin beslutning. Måske kan De, hr. minister, få Rådet til at bede Kommissionen indstille den voldsomme vækst i dens kommunikations- og informationsafdelinger – også kendt som propaganda – og give de resultater, der er kommet fra den fantastiske irske befolkning lov til at stå ved magt og bevise, at demokratiet lever i EU.

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand! Jeg skal understrege, at vi alle skal have modet til at indrømme over for os selv, at EU-borgerne ved meget lidt om, hvordan EU fungerer. EU påvirker ofte sine borgere på en meget abstrakt måde, og institutionerne er meget vanskelige at forstå. Jo lavere bevidsthedsniveau, jo lettere kan der opstå situationer, der fremmer f.eks. misinformation, som lettere finder rodfæste hos befolkningen, fordi de ikke er tilstrækkeligt velinformerede om, hvordan EU fungerer. Efter min mening vil en løsning på det demokratiske underskud og det forhold, at borgerne ikke altid identificerer sig med EU og EU's institutioner, sikre, at misinformation og løgne ikke har en chance for at få rodfæste. Jeg tror fuldt og fast på, at alle EU-medlemsstaternes regeringer har en grundlæggende pligt til at tale imod misinformation og falske oplysninger. Samtidig bør EU-medlemsstaternes regeringer regelmæssigt informere deres borgere om alle spørgsmål vedrørende den europæiske integration. Jeg tror virkelig, at først da vil vi opnå virkelige demokratiske fremskridt.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 3 af Manuel Medina Ortega (H-0132/09)

Om: Dobbeltbeskatning

Hvilke skridt vil Rådet på baggrund af Domstolens retspraksis tage med hensyn til dobbeltbeskatning for at harmonisere skattelovgivningen i EU, så borgerne i Europa ikke dobbeltbeskattes?

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Den aktuelle situation i Fællesskabet er således, at der endnu ikke er vedtaget foranstaltninger på fællesskabsplan om at afskaffe dobbeltbeskatning inden for direkte beskatning bortset fra Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud og Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger. Dette skyldes, at dette område hører under medlemsstaternes ansvarsområde, hvis de overholder fællesskabslovgivningen. Aftaler om afskaffelse af dobbeltbeskatning, som indgås bilateralt mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med ovennævnte beføjelser og i overensstemmelse med OECD's standardaftale, er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt til at afskaffe al juridisk dobbeltbeskatning i EU.

Kommissionen, som har initiativretten i Fællesskabet vedrørende direkte beskatning, foretrækker i øjeblikket helt klart en pragmatisk fremgangsmåde i disse spørgsmål i lyset er subsidiaritetsprincippet, der gælder for fællesskabslovgivningen om direkte beskatning og i henhold til kravet om enstemmighed. Denne pragmatiske fremgangsmåde bør tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde om at sikre, at deres hjemlige skattesystemer, herunder bilaterale aftaler om beskatning, fungerer smidigt. Dette nævnes blandt meget andet i Kommissionens meddelelse om samordning af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning i det indre marked, navnlig i den endelige udgave af dokument KOM 2006/823. Rådet bekræfter denne koordinationsbaserede fremgangsmåde i Kommissionen i sine konklusioner af 27. marts 2007. Det fremhævede, at det indre markeds funktion kan forbedres gennem samarbejde på skatteområdet på medlemsstatsniveau og eventuelt på europæisk plan, idet man samtidig respekterer medlemsstaternes beføjelser. Rådet erklærede, at acceptable løsninger kan antage forskellige former i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

  Manuel Medina Ortega (PSE). – (ES) Fru formand! Hr. formand, de oplysninger, De giver os er korrekte, men som medlemmer af Parlamentet og helt klart også Europas borgere får vi det indtryk, at der findes en meget farlig brist i fællesskabslovgivningen.

I øjeblikket forstærkes de skattemæssige krav i alle medlemsstaterne, hvilket nærmest umuliggør mobilitet.

Når vi beder Kommissionen forklare denne pragmatiske fremgangsmåde, lader det ikke til, at Kommissionen har nogen opbakning fra Rådet. Vi befinder os tilsyneladende i en ond cirkel, hvor Kommissionen henviser os til Rådet, og Rådet sender os tilbage til Kommissionen, men samtidig er realiteterne, at borgerne i det Europa, vi forsøger at skabe, ikke har mulighed for at opholde sig i forskellige lande eller indlede forhold på grund af den tunge skattebyrde, der skyldes manglende harmonisering af skattesystemet.

Kan Rådet gøre noget for at bryde denne onde cirkel?

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand! Først vil jeg gerne understrege, at det langsigtede mål er en løsning i form af et direktiv eller en multilateral traktat. Kun på den måde kan vi udvikle dette system effektivt i henhold til de juridiske principper. Kommissionen foreslår en løsning på de mest presserende problemer i forbindelse med det indre marked, gennem forbedret koordinering af medlemsstaternes skattebestemmelser og forbedrede beslutningsprocesser. Kommissionen fremsætter i sin meddelelse 823 om koordinering et forslag om oprettelse af en mekanisme til en effektiv bilæggelse af tvister i forbindelse med internationale dobbeltbeskatningsproblemer i EU, men på grund af utilstrækkelig opbakning fra medlemsstaterne, som medlemmet nævnte lige før, opgav Kommissionen denne anmodning til fordel for andre initiativer. Kommissionen er fuldt ud klar over virkningerne af dobbeltbeskatningsaftaler på det indre marked, og den vil begynde at forberede offentlige høringer i 2009. Baseret på disse høringer vil Kommissionen udforme en meddelelse om sine resultater sammen med et forslag til en acceptabel løsning på de nuværende problemer.

Rådet har gentagne gange kæmpet med dette problem inden for rammerne af forskellige initiativer. Det første var udvidelsen af rammerne for direktiv 90/435/EF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber gennem Rådets direktiv 2003/123/EF, hvormed man afskaffer den økonomiske og juridiske dobbeltbeskatning af grænseoverskridende udbyttebetalinger inden for Fællesskabet. I 1990 vedtog man en forligstraktat med henblik på at afskaffe dobbeltbeskatning, der skyldes fastsættelsen af afregningspriser mellem tilknyttede virksomheder. Dette direktiv viste sig dog at være lidet effektivt, dels fordi det har karakter af en international traktat mellem medlemsstaterne og ikke af fællesskabsretsakt. I 2003 vedtog man direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, hvor kun det land, hvor modtageren af betalingen er bosiddende, må beskatte betalingen. Spørgsmålet om at udvide rammerne for dette direktiv bør være temaet for yderligere forhandlinger i Rådet. I forbindelse med de to meddelelser fra Kommissionen om koordinering af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning på det indre marked og pensionsbeskatning vedtog ØKOFIN i december 2008 Rådets afgørelse om pensionsbeskatning. Med denne beslutning forsøger man at afskaffe dobbeltbeskatning og koordinere de statslige procedurer inden for pensionsbeskatning, således at modtagerstaten ved overførsel af økonomiske aktiviteter fra et land til et andet, når aktiver tilhørende fysiske eller juridiske personer overføres fra den stat, der pålægger skat ved udflytning, skal anvende markedsværdien af det aktiv, der blev udvekslet, på det tidspunkt, hvor aktivet blev overført fra udgangslandet, som en udgift, når aktivet sælges.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Vi forstår alle, at disse skattespørgsmål kan være meget tekniske, men generelt vil jeg høre, om ministeren er enig i, at enhver, der forstår disse spørgsmål, helt klart vil indse, at skatteharmonisering ikke er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning. Det eneste, der er behov for – jeg ved, at det er ret teknisk – er vilje til bedre samarbejde mellem medlemsstaterne. I lyset af de beløb, som regeringerne i øjeblikket tager fra hårdt pressede skatteydere, er tiden helt klart inde til at tilskynde til større skattekonkurrence for at reducere byrden på arbejdende familier over hele EU.

  Paul Rübig (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Hr. rådsformand, jeg synes, at det tjekkiske formandskab anlægger en meget positiv og proaktiv holdning til dette spørgsmål. Jeg vil gerne lykønske Dem med dette, fordi det naturligvis er vigtigt at beskytte borgerne og de små og mellemstore virksomheder, så de også kan få deres retmæssige indtægter, når de leverer tjenester. Dobbeltbeskatning er noget, der ikke findes nogen som helst samfundsmæssig begrundelse for. Derfor har jeg følgende spørgsmål: Mener De, at De Europæiske Fællesskabers Domstol kan fastsætte standarder her?

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! De Europæisk Fællesskabers Domstol har bestemt, at den direkte anvendelse af fællesskabslovgivningen, af fri bevægelighed og principperne om ikkeforskelsbehandling ikke forpligter medlemsstaterne til at afskaffe juridisk dobbeltbeskatning, der opstår gennem den gensidige interaktion mellem forskellige skattesystemer i grænseoverskridende transaktioner inden for Fællesskabet. Denne situation skyldes De Europæiske Fællesskabers Domstol dom i sag C-513/04 Kerckhaert Morres. Domstolen har allerede afsagt dom i denne sag, og jeg mener virkelig, at der kun er meget begrænset manøvremargen her. I henhold til retspraksis ved Domstolen skal traktater om afskaffelse af dobbeltbeskatning opfylde kravene på det indre marked, og de må navnlig ikke medføre diskrimination eller forskelle med hensyn til de grundlæggende friheder, der er indskrevet i traktaten om De Europæiske Fællesskaber. På den anden side mener jeg virkelig, at risikoen for dobbeltbeskatning indebærer kolossale komplikationer for skattesystemer og navnlig komplicerer situationen for små og mellemstore virksomheder, som undertiden har meget svært ved at trænge igennem de komplicerede systemer i de forskellige nationale lovgivninger. Det er netop SMV'erne, der er mest udsat for denne risiko, fordi SMV'erne har højere udgifter, fordi de ikke har råd til at hyre dyre konsulent- eller advokatfirmaer på samme måde som store selskaber – og navnlig multinationale. Derfor belastes SMV'erne mere af disse komplicerede skattesystemer. Personlig er jeg overbevist om, at den mest retfærdige løsning er, at alle medlemsstater har det enkleste og mest gennemsigtige system for direkte beskatning og efter min mening også de lavest mulige skatter.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 5 af Marian Harkin (H-0136/09)

Om: Fjerkrækød

Kan det tjekkiske formandskab – på baggrund af Kommissionens forslag (2008)0336 til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, for så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød – tilslutte sig det synspunkt, at alt fjerkrækød, der sælges under betegnelsen "fersk" af hensyn til fødevare- og forbrugersikkerhed, sporbarhed og produktkvalitet af forbrugerne, skal kunne opfattes som en garanti for, at produkterne er friske? Er formandskabet enigt i, at der er et alvorligt problem med hensyn til kød fra fjerkræ, der er slagtet og frosset ned i et tredjeland, transporteret og optøet, og i nogle tilfælde forarbejdet, i et EU-land for derefter at blive markedsført og solgt som et "fersk" EU-produkt, hvilket er vildledende for forbrugerne og unfair for EU-producenterne, der overholder EU's strenge retningslinjer? Hvilke skridt har det tjekkiske formandskab taget for at sikre en gnidningsløs vedtagelse af ovennævnte forordning?

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Formandskabet vil gerne forsikre det ærede medlem om, at det lægger stor vægt på en høj grad af fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse i Fællesskabet, uanset om fødevarerne fremstilles lokalt eller importeres fra tredjelande. I denne forbindelse vil formandskabet gerne henvise til konklusionerne fra Rådets møde den 18. og 19. december 2008 om sikkerhed i forbindelse med importerede landbrugsprodukter og fødevarer. I henhold til Fællesskabets regler bad Rådet i sine konklusioner Kommissionen aflægge rapport til Rådet og Europa-Parlamentet inden udgangen af 2010 om effektiviteten og anvendelsen af hygiejnekontroller og fytosanitære kontroller af importerede fødevarer. Som følge af sin pligt til at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed ved gennemførelsen af Fællesskabets politikker forkastede Rådet i december 2008 et forslag fra Kommissionen til Rådets forordning om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 med hensyn til brug af antimikrobielle stoffer til behandling af fjerkrækroppe. Rådet indtog den holdning, at brugen af disse stoffer kan bruges til at maskere en dårlig hygiejnepraksis. Europa-Parlamentet udtrykte sin modstand mod forslaget i en beslutning af 19. juni 2008 og bad Rådet forkaste forslaget. Med hensyn til Kommissionens forslag om handelsnormer for fjerkrækød vil formandskabet gerne bekræfte, at forslaget i øjeblikket er til drøftelse i Rådet med henblik på at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og forhindre, at fjerkræ sælges som fersk, når det tidligere har været frosset. Formandskabet kan forsikre det ærede medlem om, at det træffer alle foranstaltninger for at sikre en hurtig vedtagelse af denne forordning, så snart Europa-Parlamentet har fremsat sin udtalelse.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg takker formandskabet for svaret, for det var min opfattelse, at det tjekkiske formandskab ville skride til handling i denne sag. Det glæder mig at høre, at man drøfter det inden for Rådet, at De vil gribe til handling for at forhindre, at fjerkrækødet fryses ned og efterfølgende sælges som fersk, fordi det naturligvis betyder, at mange EU-producenter – alle EU-producenter faktisk – ikke opererer i henhold til ensartede regler.

Så mit spørgsmål til formandskabet er: Hvor hurtigt kan vi forvente nogle svar fra Rådet på dette spørgsmål, og kan De give os nogen indikation af, hvilke særlige foranstaltninger De vil træffe på dette område?

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Dette problem er nu blevet løst af instanserne i Rådet inden for rammerne af forhandlingerne om et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter. Det tjekkiske formandskab har foreslået en kompromistekst, som et flertal i Rådets Landbrugskomité har udtrykt støtte til. Teksten vil blive forelagt til WTO-vurdering inden for rammerne af samtaler med samhandelspartnerne. Hvis der opnås et positivt resultat, og Europa-Parlamentet samtidig vedtager sin betænkning på plenum, hvilket burde ske, vil det tjekkiske formandskab forelægge en kompromistekst for Rådet. Rådet har en formel forpligtelse til at afvente fremlæggelse af Europa-Parlamentets udtalelse, selv om det ikke er forpligtet til at henvise til den i sin beslutning. I kompromisteksten hedder det, at for produkter fremstillet af fersk fjerkrækød i henhold til denne forordning kan medlemsstaterne indføre mindre variationer i temperaturkravene, som anvendes i en absolut minimumsperiode og kun i den udstrækning, det er nødvendigt for håndterings- og udskæringsoperationer på forædlingsanlæg ved fremstilling af produkter af fersk fjerkrækød. Vi forventer, at Rådet vil behandle dette forslag i maj måned, og baseret på de hidtidige forhandlinger forventer vi positive resultater.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Efter BSE-krisen inden for oksekødssektoren for nogle år siden indførte vi fuld identifikation og sporbarhed for oksekødsprodukter i Europa. Er Rådet ikke enigt i, at vi er nødt til at handle hurtigt, ikke bare med hensyn til fjerkræ, men også med hensyn til får og svinekød, for at give forbrugerne den samme information og sikre den samme sporbarhed, hvis noget skulle gå galt?

Sommer-betænkningen om information til forbrugerne er på vej gennem Parlamentets apparat i øjeblikket, og måske gennem supplerende mærkning – hvilket vil bidrage til sporbarheden – vil Rådet erklære sig enig med mig i, at dette vil være en mulighed for at opnå dette.

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Angivelse af oprindelsen af fjerkrækød er ikke medtaget i bilag 14 til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 og er derfor ikke en del af det forslag, vi nu drøfter. Oprindelsesangivelsen håndteres i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 543/2008, og dette hører derfor under Kommissionens ansvarsområde og forhandles på plads i udvalgene. Jeg vil også gerne sige, at jeg udmærket forstår dette spørgsmål, for hvis man ser på truslen, der opstod som følge af kogalskab i inficeret oksekød, og under hensyntagen til den reelle indvirkning på folkesundheden i EU's medlemsstater forårsager nogle af sygdommene, der stammer fra fjerkrækød, f.eks. salmonella, markant større sundhedsproblemer og sågar dødsfald end kogalskaben i sin tid. På den anden side vil jeg gerne endnu en gang understrege, at oprindelsesangivelsen hører under Kommissionens ansvarsområde, og vi må ikke glemme, at kontrol af oprindelsesstedet naturligvis er langt vanskeligere for fjerkræ end for kvæg. Vi skal også undgå at havne i en situation, hvor forsøgene på at beskytte forbrugerne i den grad, at enhver tvivl og alle potentielle risici fjernes fuldstændig, fører til et system, der er så administrativt indviklet, at det vil medføre betydeligt højere fødevarepriser. Jeg vil gerne endnu en gang gentage, at hovedansvaret med hensyn til obligatoriske oprindelsesangivelser for fjerkrækød ligger hos Kommissionen og ikke hos Rådet.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 9 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0144/09)

Om: Håndtering af krisen samt små og mellemstore virksomheder

EU-handlingsplanen til håndtering af krisen omfatter støtte til små virksomheder i henhold til Small Business Act. Inden for disse rammer bedes Rådet oplyse, hvilke foranstaltninger der er truffet indtil nu, og hvad der er planlagt for fremtiden?

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! I december sidste år vedtog Det Europæiske Råd en europæisk økonomisk genopretningsplan. Denne plan omfatter konkrete foranstaltninger til støtte for små og mellemstore virksomheder, hvoraf de vigtigste er foranstaltninger vedrørende lettere adgang til finansiering og lempelse af den administrative byrde på virksomhederne. Samtidig udtrykte Det Europæiske Råd sin støtte til en øget intervention fra Den Europæiske Investeringsbank i perioden 2008 til 2011, navnlig i form af lån til små og mellemstore virksomheder, hvilket udgør en stigning på 10 mia. EUR sammenlignet med den nuværende långivning inden for denne sektor. Desuden har Det Europæiske Råd støttet midlertidige overskridelser af tærskelværdier i mindst to år i forbindelse med statsstøtte på op til 500 000 EUR og tilpasning af statsstøtterammerne, hvilket er vigtigt for at øge støtten til virksomhederne, navnlig de små og mellemstore. Det Europæiske Råd opfordrede også til fremskyndelse af de procedurer, der er tilladt i henhold til fællesskabslovgivningen om tildeling af offentlige kontrakter, og til en mindskelse af den administrative byrde på virksomhederne. Det Europæiske Råd støtter også den fuldstændige gennemførelse af Kommissionens handlingsplan om initiativet Small Business Act, der blev vedtaget af Rådet den 1. december 2008. Handlingsplanen for initiativet Small Business Act skal hjælpe små og mellemstore virksomheder i den turbulente økonomiske periode ved at give lettere adgang til lån, reducere den administrative byrde, hjælpe små og mellemstore virksomheder med at udnytte fordelene ved det indre marked og øge konkurrenceevnen på udenlandske markeder. Den 5. marts konkluderede Rådet, at handlingsplanen skulle gennemføres hurtigst mulig i Fællesskabet og i de enkelte medlemsstater under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.

Desuden nævnte Rådet igen betydningen af yderligere forbedringer af adgangen til finansiering – jeg tænker på lån, garantier, mezzanin-finansiering osv. – og ligeledes risikokapital til nyetablerede, innovative virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, hvor det er nødvendigt at tage hensyn til virkningerne af den igangværende finanskrise. Vi skal styrke markedsadgangen for små og mellemstore virksomheder gennem især bedre overvågning af markedet og af de enkelte sektorer for at kunne identificere og fjerne hindringer for det indre marked. Kravene til regnskaber og procedurer for etablering af nye virksomheder skal forenkles og fremskyndes væsentligt. På sit møde den 19. og 20. marts vedtog Det Europæiske Råd følgende foranstaltninger: afskaffelse af eksisterende forhindringer og forhindring af, at nye kan opstå, etablering af et velfungerende indre marked, en yderligere reduktion af den administrative byrde, forbedring af rammebetingelserne for erhvervslivet med henblik på at fastholde en stærk industriel base for erhvervslivet med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder og innovation, støtte til partnerskaber mellem de forskellige områder inden for erhvervsliv, forskning, almen og faglig uddannelse samt en styrkelse af kvaliteten af investeringer i forskning, viden og uddannelse.

Mine damer og herrer, jeg vil også gerne sige, at den 10. marts 2009 indgik Rådet en politisk aftale om, at alle medlemsstater på grundlag af en ændring af direktiv 2006/112/EF skulle have mulighed for at indføre permanent lavere momssatser på en række arbejdskraftintensive tjenester, og her er der naturligvis normalt tale om tjenester, der leveres af mindre virksomheder. Blandt de andre lovgivningsforslag inden for initiativerne i Small Business Act skal Rådet vedtage en forordning for en statut for den europæiske private virksomhed, som vil gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at udføre grænseoverskridende erhvervsaktiviteter. Rådet vil også kigge på en revision af direktivet om forsinkede betalinger med henblik på at sikre, at små og mellemstore virksomheder får betaling til tiden for alle forretningstransaktioner. Med hensyn til dagsordenen for bedre lovgivning fremlagde Kommissionen sidste år 11 nye fremskyndede foranstaltninger, der skulle reducere den administrative byrde på virksomhederne med henblik på at opnå en 25 % reduktion af den nuværende administrative byrde som følge af EU-forordningerne inden 2012. Ifølge skøn kan dette medføre besparelser på 30 mia. EUR, og de små og mellemstore virksomheder vil opnå den største gevinst. Den 10. marts i år bad Rådet Kommissionen foreslå nye specifikke foranstaltninger til mindskelse af byrden inden for hvert af de 13 centrale prioriterede områder i handlingsplanen. De konkrete skridt i denne forbindelse omfatter vedtagelsen af forslag til forenkling af det tredje og sjette direktiv vedrørende fusioner og opdeling af kommercielle foretagender ved førstebehandlingen i Europa-Parlamentet og ligeledes godkendelsen af det fjerde og syvende direktiv. Men dette vigtige arbejde bør fortsætte med henblik på at opnå en 25 % reduktion af den administrative byrde, og Kommissionen bør færdiggøre sin revision af alle de eksisterende juridiske bestemmelser så hurtigt som mulig.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). – (EL) Fru formand! Jeg takker ministeren for hans svar, som omfattede alle de planlagte foranstaltninger. Nu skal gennemførelsen af disse foranstaltninger skabe konkrete resultater for alle i EU, der har små og mellemstore virksomheder, der lider under krisens konsekvenser, og for alle dem, der ønsker at oprette nye små og mellemstore virksomheder. Det er netop på dette punkt, at jeg gerne vil have ministeren til at fortælle mig, om vi har statistikker over nystartede virksomheder samt statistikker over virksomheder, der lukker. Jeg vil meget gerne have disse sammenlignende tal, om ikke i dag så i et fremtidigt svar.

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand! Først vil jeg gerne understrege, at tallene over lukkede og nyetablerede virksomheder og de specifikke betingelser for etablering af en ny virksomhed varierer betydeligt mellem EU's enkelte medlemsstater. I nogle lande tager det få dage at starte en lille eller mellemstor virksomhed, mens det i andre desværre kan tage adskillige måneder. Det er naturligvis muligt at udarbejde en detaljeret oversigt over de oplysninger, De beder om fru Panayotopoulos-Cassiotou, og vi vil fremlægge den skriftligt.

  Formanden. − Spørgsmål nr. 10 af Avril Doyle (H-0145/09)

Om: Resultatet af forårstopmødet om finansiering af en global klimaaftale

Er formandskabet i lyset af forårstopmødet i sidste uge tilfreds med resultatet af de forhandlinger, der blev ført om at give økonomisk bistand til udviklingslande for at fremme en global aftale om klimaændringerne på COP-15 (FN’s 15. klimakonference) i København i december 2009?

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! I konklusionerne fra mødet af 19. og 20. marts 2009 erklærede Rådet, at afhjælpnings- og tilpasningsforanstaltninger vil kræve betydelige nationale og økonomiske ressourcer, både offentlige og private, navnlig i de mest truede udviklingslande, og at EU vil bidrage med en rimelig andel af finansieringen til disse foranstaltninger i udviklingslandene. Kommissionens skøn baseret på de seneste undersøgelser viser, at i 2020 vil de supplerende offentlige og private investeringer skulle øges med næsten 175 mia. EUR, hvis emissionerne skal bringes ned på et niveau, der er foreneligt med EU's mål.

De nyeste undersøgelser viser også, at mere end halvdelen af disse investeringer vil skulle foretages i udviklingslandene. Sekretariatet for FN's rammekonvention om klimaændringer skønner endvidere, at i 2030 vil udgifterne til tilpasning i udviklingslandene ligge mellem 23 og 54 mia. EUR om året. Rådet har vedtaget en klar holdning til finansieringen af afhjælpningsforanstaltninger i udviklingslandene. Med hjælp fra de udviklede lande skal udviklingslandene udarbejde strategier og planer for opbygning af en kulstoffattig økonomi. I disse strategier og planer skal der sondres mellem foranstaltninger, der kan indføres uafhængigt, fordi de ikke indebærer nogen eller kun meget begrænsede udgifter eller endda et nettooverskud på mellemlangt sigt, og foranstaltninger, der vil føre til positive supplerende omkostninger, som de enkelte lande ikke uden videre har råd til.

For at gennemføre Københavnsaftalen er det vigtigt at have tilstrækkelig, forudsigelig og relevant økonomisk støtte. Den internationale finansielle struktur, der leverer denne støtte, skal være baseret på principper for effektivitet, egnethed, lighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, samhørighed, forudsigelighed og forsvarlig finansiel forvaltning. Med hensyn til finansieringskilder bekræfter Rådet de muligheder, der kan undersøges yderligere ved internationale forhandlinger, og som omfatter en fremgangsmåde baseret på bidrag med et aftalt omfang, en markedsbaseret metode baseret på kontraktauktioner eller kombinationer af disse og andre muligheder. Desuden vil den grønne udviklingsmekanisme og den fælles gennemførelse under overgangen til et globalt marked for kulstofhandel fortsat spille en betydningsfuld rolle for finansieringen af emissionsreduktioner i udviklings- og overgangsøkonomierne. I denne forbindelse bliver det vigtigt at styrke integriteten ud fra et miljøperspektiv, bidraget til bæredygtig udvikling og en retfærdig geografisk fordeling. Det er også nødvendigt at udvide markedet for kulstofhandel for at udsende klare signaler om omkostningerne ved kulstof. Dette omfatter en af de mest omkostningseffektive metoder til at begrænse emissioner, mens man samtidig leverer en indlysende stimulans til overgangen til en økonomi med lav kulstofudledning. I forbindelse med EU-aftalen om klima- og energipakken har Rådet også understreget denne pakkes bidrag til EU's bestræbelser på at sikre finansiering af foranstaltninger rettet mod at afbøde klimaændringerne og tilpasse sig dem. Det er klart, at vi skal gøre langt mere på finansieringsområdet. Rådet har besluttet at vende tilbage til dette emne på sit junimøde for at definere sin holdning til de igangværende internationale forhandlinger nærmere.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke det tjekkiske formandskab for et fuldstændigt svar. Jeg fik det rent faktisk på skrift tidligere i dag, fordi de ikke regnede med, at vi ville nå spørgsmål nr. 10.

Jeg går ud fra, at det virkelig er den tjekkiske regerings synspunkt, som De netop har fremført, for det vil bestemt være en stor opmuntring for mig, hvis det er tilfældet. Jeg siger mange tak, for det betyder, at den tjekkiske regering er kommet et langt stykke vej med hensyn til klimaændringer siden starten på dets formandskab.

Bortset fra Rådets møde i juni, kan De da skitsere resten af tidsplanen for arbejdet hen imod en aftale om EU's såkaldte "fair share" af finansieringen af afhjælpning og tilpasning i tredjelande? Jeg er i øvrigt helt enig med Dem om CO2-markedet og bidraget herfra.

  Formanden. − Tak, fru Doyle. Det undrer mig, at De har modtaget svaret på forhånd. Det er en praksis, som jeg meget længe har ønsket at fremme fra både Rådets og Kommissionens side, så tillykke til Dem begge for at have opnået det.

(Tilråb fra Avril Doyle: "Det var, fordi de ikke regnede med, at vi kunne nå spørgsmål nr. 10!")

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jo mindre tid der er tilbage af den tjekkiske regerings formandskab, jo hurtigere synes den at gå, og det er måske grunden til, at vi prøver at skynde os med at få klaret al administrationen i tide. Jeg vil gerne som svar på spørgsmålet fra det ærede medlem sige, at Rådet vil drøfte dette tema igen i juni måned. Efter Rådets mening er det vigtigt at fokusere mere på de finansielle mekanismer i kampen mod klimaændringer. Forud for mødet i København vil Rådet offentliggøre EU's strategi for de forskellige metoder til finansiering af afhjælpnings- og tilpasningsforanstaltninger, til støtte for nye teknologier og til skabelse af de rette betingelser for gennemførelsen af disse planer. Rådet vil også vise, hvordan EU kan yde et konkret bidrag til disse planer, og det vil forklare, hvordan udgifterne vil blive fordelt mellem medlemsstaterne, samt bestræbelserne på at virkeliggøre disse mål. Alt dette vil blive baseret på et konkret forslag fra Kommissionen.

Med hensyn til visse andre problemer vedrørende finansiering af den globale aftale om bekæmpelse af klimaændringer har EU gjort det klart, at man ønsker at påtage sig en forholdsmæssig del af ansvaret i denne sag. EU har desuden fastlagt de grundlæggende principper vedrørende finansiering og har gjort det klart, at man har til hensigt at drøfte disse spørgsmål med sine globale partnere. Men det er muligvis for tidligt at bekende kulør ved at offentliggøre nogle af tallene. Det ville ikke være fornuftigt, det ville ikke være klogt, det ville ikke være taktisk. Vi har en idé om, hvor meget finansiering der bliver brug for til at gennemføre den globale plan. Men vi skal have et omtrentligt overblik over, hvilke typer afhjælpningsforanstaltninger tredjelandene planlægger at gennemføre. I denne forbindelse vil jeg gerne sige, at i 2007 indgik EU en frivillig forpligtelse til at begrænse emissionerne med 20 % − og i tilfælde af en vellykket global aftale med 30 % − og dette skete, længe inden andre lande i verden havde offentliggjort noget som helst om forslagene til afhjælpningsforanstaltninger.

  Formanden. − Mens jeg har muligheden, vil jeg gerne insistere på dette, for jeg mener, at hvis vi kan få svarene på spørgsmål, som vi ikke tror, vi kan nå, på forhånd, er der ingen grund til, at vi ikke får svarene på de spørgsmål, som vi kan nå, således at vi – som vi havde nu – får en bedre og mere gavnlig meningsudveksling. Tak, fordi De begge demonstrerede dette. Det har bevist det, som mange af os længe har argumenteret for.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke er blevet besvaret, vil blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 20.10 og genoptaget kl. 21.00.)

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand