Indeks 
Forhandlinger
PDF 1937k
Torsdag den 23. april 2009 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. Modtagne dokumenter: se protokollen
 3. Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (forhandling)
 4. Patientsikkerhed (forhandling)
 5. Sjældne sygdomme (forhandling)
 6. Afstemningstid
  6.1. Decharge 2007: Europa-Parlamentet (A6-0184/2009, Paulo Casaca)
  6.2. Decharge 2007: Domstolen (A6-0151/2009, Søren Bo Søndergaard)
  6.3. Decharge 2007: Revisionsretten (A6-0152/2009, Søren Bo Søndergaard)
  6.4. Decharge 2007: Den Europæiske Ombudsmand (A6-0156/2009, Søren Bo Søndergaard)
  6.5. Decharge 2007: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (A6-0154/2009, Søren Bo Søndergaard)
  6.6. Decharge 2007: Eurojust (A6-0161/2009, Christofer Fjellner)
  6.7. Decharge 2007: Det Europæiske Lægemiddelagentur (A6-0162/2009, Christofer Fjellner)
  6.8. Decharge 2007: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (A6-0163/2009, Christofer Fjellner)
  6.9. Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (A6-0166/2009, Christofer Fjellner)
  6.10. Decharge 2007: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (A6-0170/2009, Christofer Fjellner)
  6.11. Decharge 2007: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (A6-0170/2009, Christofer Fjellner)
  6.12. Decharge 2007: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (A6-0177/2009, Christofer Fjellner)
  6.13. Decharge 2007: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (A6-0178/2009, Christofer Fjellner)
  6.14. Decharge 2007: EU's almindelige budget – Rådet (A6-0150/2009, Søren Bo Søndergaard)
  6.15. Økonomisk forvaltning og kontrol af europæiske agenturer (A6-0148/2009, Christofer Fjellner)
 7. Velkomstord
 8. Afstemningstid (fortsat)
  8.1. Fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel (omarbejdning) (A6-0215/2009, Mathieu Grosch)
  8.2. Fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet (A6-0210/2009, Silvia-Adriana Ţicău)
  8.3. Fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdet) (A6-0211/2009, Mathieu Grosch)
  8.4. Bygningers energimæssige ydeevne (A6-0254/2009, Silvia-Adriana Ţicău)
  8.5. Kreditvurderingsinstitutter (A6-0191/2009, Jean-Paul Gauzès)
  8.6. Passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje (A6-0209/2009, Michel Teychenné)
  8.7. Buspassagerers rettigheder (A6-0250/2009, Gabriele Albertini)
  8.8. Beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (A6-0070/2009, Brian Crowley)
  8.9. Intelligente transportsystemer på vejtransportområdet samt etablering af kontaktflader med andre transportformer (A6-0226/2009, Anne E. Jensen)
  8.10. Det andet Marco-Polo-program (A6-0217/2009, Ulrich Stockmann)
  8.11. Et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (A6-0220/2009, Petr Duchoň)
  8.12. Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (A6-0233/2009, John Bowis)
  8.13. Patientsikkerhed (A6-0239/2009, Amalia Sartori)
  8.14. Sjældne sygdomme (A6-0231/2009, Antonios Trakatellis)
  8.15. Decharge 2007: Kommissionen
  8.16. Decharge 2007: Den 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) (A6-0159/2009, Bogusław Liberadzki)
  8.17. Decharge 2007: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (A6-0155/2009, Søren Bo Søndergaard)
  8.18. Decharge 2007: Regionsudvalget (A6-0153/2009, Søren Bo Søndergaard)
  8.19. Decharge 2007: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (A6-0157/2009, Christofer Fjellner)
  8.20. Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) (A6-0158/2009, Christofer Fjellner)
  8.21. Decharge 2007: Det Europæiske Politiakademi (A6-0160/2009, Christofer Fjellner)
  8.22. Decharge 2007: Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed (A6-0164/2009, Christofer Fjellner)
  8.23. Decharge 2007: Det Europæiske Jernbaneagentur (A6-0165/2009, Christofer Fjellner)
  8.24. Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (A6-0167/2009, Christofer Fjellner)
  8.25. Decharge 2007: Det Europæiske Genopbygningsagentur (A6-0169/2009, Christofer Fjellner)
  8.26. Decharge 2007: Det Europæiske Miljøagentur (A6-0171/2009, Christofer Fjellner)
  8.27. Decharge 2007: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (A6-0172/2009, Christofer Fjellner)
  8.28. Decharge 2007: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (A6-0173/2009, Christofer Fjellner)
  8.29. Decharge 2007: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (A6-0174/2009, Christofer Fjellner)
  8.30. Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (A6-0176/2009, Christofer Fjellner)
  8.31. Decharge 2007: EF-Fiskerikontrolagenturet (A6-0179/2009, Christofer Fjellner)
  8.32. Skovrydning og skovødelæggelse (B6-0191/2009)
  8.33. Handlingsplan for mobilitet i byer (A6-0199/2009, Gilles Savary)
  8.34. Handlingsplan for intelligente transportsystemer (A6-0227/2009, Anne E. Jensen)
 9. Stemmeforklaringer
 10. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 11. Klima- og energipakken og søtransportpakken (undertegnelse af retsakter)
 12. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
 13. Konklusionerne fra G20-topmødet (forhandling)
 14. Støtte til Special Olympics i Den Europæiske Union (skriftlig erklæring): se protokollen
 15. Situation i Republikken Moldova (forhandling)
 16. Konsolidering af stabilitet og velstand på det vestlige Balkan – Situationen i Bosnien og Hercegovina (forhandling)
 17. Ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) (forhandling)
 18. De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder – De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder – De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (valgfri protokol) (forhandling)
 19. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)
 20. Miljøvenligt design af energirelaterede produkter (forhandling)
 21. Harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (forhandling)
 22. Beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger – Afgiftssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner (forhandling)
 23. Problemer i forbindelse med profilanalyser, især på grundlag af etnisk tilhørsforhold og race og i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, retshåndhævelse, indvandring, told og grænsekontrol (forhandling)
 24. Statistik over plantebeskyttelsesmidler (forhandling)
 25. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen
 26. Dagsorden for næste møde: se protokollen
 27. Hævelse af mødet


  

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

 
1. Åbning af mødet
Video af indlæg
 

(Mødet åbnet kl. 9.00)

 

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0233/2009) af Bowis for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (KOM(2008)0414 – C6-0257/2008 – 2008/0142(COD)).

Som mange ved, blev hr. Bowis for nylig syg og indlagt på hospitalet i Bruxelles. Han blev opereret, og det glæder mig at kunne sige, at operationen gik godt. Han er nu ved at komme sig og er et eksempel på grænseoverskridende sundhedsydelser. Min ven og kollega, hr. Bushill-Matthews, repræsenterer ham i dag.

 
  
MPphoto
 

  Philip Bushill-Matthews, ordfører. − (EN) Hr. formand! Min opgave er meget vanskelig og på samme tid meget nem. Den er meget vanskelig, da denne sag er yderst kompliceret og følsom, og da det er en sag, jeg personligt har arbejdet meget lidt med. Den er meget nem, da den vedrører en betænkning fra min kære kollega, hr. Bowis, der, som det blev sagt, er ved at komme sig over en alvorlig hjerteoperation, han fik foretaget for et par uger siden i Bruxelles.

Han har gjort et fantastisk stykke arbejde, idet han har bragt denne sag til en særdeles vellykket afslutning i dag, og idet han skabte grundlaget for denne succes i sin oprindelige betænkning om patientmobilitet helt tilbage i juni 2005. Jeg er sikker på, han gerne vil have mig til at takke kommissæren personligt for hendes støtte, skyggeordførerne og vores gruppes sekretariat samt hans egen dokumentalist for det enorme stykke arbejde, de alle har udført for at sikre bred enighed om så mange af de kontroversielle spørgsmål. Med deres hjælp ville John kaste lys over noget, der har været et meget forplumret område, og skabe klarhed der, hvor der tidligere herskede usikkerhed, hele tiden med udgangspunkt i de to principper om, at patienten altid skal komme i første række, og at patientens valg bør træffes efter behov og ikke midler.

I de sidste 10 år er de europæiske borgere gået til Domstolen i deres kamp for retten til at rejse til en anden medlemsstat for at blive behandlet. Det er klart, at patienterne ønsker denne ret, at de fortjener denne ret, og at de er berettigede til denne ret. De bør ikke skulle gå rettens vej for at opnå den. Det forslag, der ligger foran os, er vores chance for at gøre dette til virkelighed. Tiden er inde til, at vi politikere påtager os vores ansvar og udrydder det tidligere behov for dommere ved selv at skabe retssikkerhed.

De fleste vil helst behandles tæt på deres hjem. Men der vil altid være patienter, der af en eller anden grund ønsker at rejse til en anden medlemsstat for at blive behandlet. Hvis patienter vælger denne mulighed, skal vi sørge for, at de forhold, hvorunder de gør det, er gennemsigtige og retfærdige. Vi skal sørge for, at de ved, hvor meget de skal betale, hvilken kvalitet og hvilke sikkerhedsstandarder de kan forvente, og hvilke rettigheder de har, hvis noget skulle gå galt. I denne betænkning tages der fat på alle disse spørgsmål.

Lad mig slå fast, at denne patientrettighed på ingen måde bør være til skade for medlemsstaternes mulighed for at tilbyde alle deres borgere sundhedsydelser af høj kvalitet. I betænkningen beskrives det ikke, hvordan medlemsstaterne skal tilrettelægge deres egne sundhedssystemer. Kvaliteten af deres ydelser dikteres ikke. Den indeholder sikkerhedsforanstaltninger for medlemsstaterne med henblik på at hjælpe dem med at beskytte deres egne nationale sundhedssystemer, f.eks. ved at vælge et system med forhåndstilladelse under visse omstændigheder.

Sådanne forhåndstilladelser må imidlertid ikke anvendes til at begrænse patienternes valg. Den øgede adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser bør tværtimod hjælpe med at stimulere de nationale systemer til selv at tilbyde bedre og bedre sundhedsstandarder.

Jeg ser frem til mine kollegers bemærkninger i den forhandling, der følger nu.

 
  
MPphoto
 

  Daniela Filipiová , formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er mig en stor ære at være til stede her i dag og deltage i drøftelserne om en række vigtige sager vedrørende folkesundheden, som er på dagsordenen i dag. Det gælder bl.a. patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, patientsikkerhed og et europæisk tiltag vedrørende sjældne sygdomme.

Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at alle tre sager er blandt det tjekkiske formandskabs prioriteter, og de vil ligeledes være at finde på dagsordenen for Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 7. juni 2009 i Luxembourg. Vi glæder os derfor meget over den kommende forhandling.

Det tjekkiske formandskab er helt bevidst om den vigtige rolle, Europa-Parlamentet spiller i lovgivningsprocessen på folkesundhedsområdet, og det forstår, at et tæt samarbejde mellem Rådet og Parlamentet er af afgørende betydning. Deres betænkninger om disse tre emner er derfor kommet på et godt tidspunkt.

Jeg vil nu gerne sige et par ord ud fra Rådets synsvinkel om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Det tjekkiske formandskab er helt bevidst om behovet for at skabe retssikkerhed for patienter, der modtager sundhedsydelser i en anden medlemsstat, og det bygger videre på det franske formandskabs resultater på dette område. Vores mål er at få godkendt denne tekst, som skal være klar og forståelig for EU's borgere, som skal respektere primærretten, herunder subsidiaritetsprincippet, og som skal opfylde det erklærede mål om at etablere retssikkerhed for EU's borgere med hensyn til deres rettigheder, når de modtager grænseoverskridende sundhedsydelser. På samme tid skal betydningen af forslagets gennemførelse for stabiliteten af sundhedssystemerne i EU-medlemsstaterne dog overvejes nøje.

I lyset af forslagets grundlæggende betydning er der blevet ført og føres der fortsat meget intense drøftelser i Rådets retlige organer. Derfor er jeg på nuværende tidspunkt ikke i stand til at fortælle, hvorvidt Rådet vil nå frem til en politisk aftale inden det tjekkiske formandskabs afslutning, dvs. på EPSCO-Rådets møde til juni. Jeg kan dog træffe flere generelle konklusioner på indeværende tidspunkt. Det kommende direktiv skal kodificere al EF-Domstolens retspraksis vedrørende gennemførelsen af princippet om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser på folkesundhedsområdet, og det skal endvidere regulere koordineringen af de sociale systemer og give medlemsstaterne mulighed for at betinge leveringen af sundhedsydelser i en anden medlemsstat af en forhåndstilladelse eller mulighed for at anvende et "gate-keeping"-system.

Vi finder disse principper i hr. Bowis' betænkning om forslaget til direktiv, som De skal drøfte. Der findes også andre emner, som Europa-Parlamentet og Rådet har til fælles, herunder betydningen af at informere patienterne fuldstændigt og korrekt om mulighederne for at modtage grænseoverskridende sundhedsydelser og den vægt, der lægges på at levere sikre ydelser af høj kvalitet.

Det tjekkiske formandskab glæder sig over Parlamentets omhyggelige arbejde med udarbejdelsen af denne betænkning, hvis formulering er et resultat af mange vanskelige, men frugtbare drøftelser i en række relevante udvalg. Jeg er klar over, at betænkningens formulering er et kompromis mellem de forskellige politiske grupper, og at det slet ikke var nemt at nå frem til dette kompromis. Jeg vil derfor gerne takke alle dem, der var med til at udarbejde den, og ordføreren, hr. Bowis, som vi naturligvis alle ønsker god bedring. Den er et værdifuldt bidrag, som gør det muligt at gå videre med lovgivningsprocessen for direktivforslaget. Rådet vil gennemgå betænkningens tekst i detaljer samt alle ændringsforslagene og vil nøje overveje, hvorvidt de skal indarbejdes i Rådets fælles holdning med henblik på at fremme en aftale under andenbehandlingen.

Som jeg nævnte tidligere, er det stadig for tidligt at sige, om EPSCO-Rådets junimøde vil udmønte sig i politisk enighed om forslaget til direktiv, da drøftelserne med udgangspunkt i kompromisforslaget fra det tjekkiske formandskab endnu ikke er tilendebragt. Under alle omstændigheder vil Rådet drøfte sagen yderligere og tage højde for den betænkning, Europa-Parlamentet vedtager.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Jeg er sikker på, at fru Filipiová ikke vil have noget imod, at jeg oplyser, at hun selv er kørestolsbruger.

 
  
MPphoto
 

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Før jeg taler om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, vil jeg gerne sende en særlig hilsen til ordføreren, hr. Bowis, som desværre ikke kan være til stede i dag, men som vi står i stor gæld til vedrørende denne sag. Jeg ønsker ham god bedring og held og lykke efter så mange års fremragende tjeneste til fordel for de europæiske borgere.

(Bifald)

Jeg vil også gerne takke alle skyggeordførerne for deres konstruktive arbejde og selvfølgelig hr. Bushill-Matthews, som i dag taler på vegne af hr. Bowis.

I går fejrede vi her i Strasbourg den europæiske dag for patientrettigheder. Ved at gøre det anerkendte vi den vigtige rolle, som patienterne spiller i forbindelse med sundhedsydelser, og vi erkendte vigtigheden af, at patienterne har både tillid til og viden om de ydelser, de modtager.

Det centrale spørgsmål i denne forbindelse er, hvad EU kan gøre for patienterne. Vi har her til formiddag mulighed for at tage et stort skridt fremad med hensyn til at skabe et Europa for patienter, for alle de europæiske borgere, som De, kære parlamentsmedlemmer, repræsenterer.

Allerførst må jeg sige, at jeg glæder mig meget over det hårde arbejde, Parlamentet har udført med hensyn til gennemgangen af forslaget til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, som om kort tid vil blive sat under afstemning i Parlamentet. Jeg vil gerne takke Dem alle for Deres spændende og ofte udfordrende drøftelser og for en meget effektiv proces.

Lad mig kort minde om grundlaget for dette forslag til direktiv samt direktivets væsentligste målsætninger og principper. Forslaget hidrører fra Domstolens retspraksis i de seneste ti år, ifølge hvilken den fastslog, at patienter er berettiget til at få godtgjort sundhedsydelser modtaget i udlandet, også selv om de kunne have fået de samme ydelser i hjemlandet.

Det er vigtigt. Det er en ret, som traktaten direkte giver EU's borgere. De afsagte domme var klare for de berørte personer, men spørgsmålet om, hvordan de fandt anvendelse i alle andre tilfælde, var obskurt. Derfor blev behovet for en lovgivningsramme synligt, så alle patienter i Europa kan udøve deres ret til at få godtgjort grænseoverskridende sundhedsydelser.

Denne ret bør ikke blot gælde patienter, der har adgang til oplysninger, som ikke er offentligt tilgængelige, og som har råd til en advokat. Derfor vedtog Kommissionen efter tilbundsgående overvejelser og omfattende høringer sit forslag til direktiv den 2. juli sidste år.

Dets overordnede mål er først og fremmest at give patienterne bedre muligheder og adgang til sundhedsydelser i hele Europa. Patienterne står i centrum for dette lovforslag, som også respekterer de europæiske sundhedssystemers mangfoldighed fuldt ud. Det vil jeg gerne slå helt fast. Jeg ved, mange har givet udtryk for bekymringer, men denne lovgivning vil ikke gennemtvinge ændringer i organisationen og finansieringen af de nationale sundhedssystemer.

Direktivforslaget indeholder tre overordnede målsætninger. For det første at klarlægge de vilkår, hvorunder patienterne vil få godtgjort grænseoverskridende sundhedsydelser med op til det beløb, de ville have fået dækket i hjemlandet, for det andet at forsikre om sundhedsydelsernes kvalitet og sikkerhed i hele Europa og for det tredje at fremme et europæisk samarbejde om sundhedsydelser.

Med udgangspunkt i disse tre søjler kan der gøres meget for vores borgere, primært for dem, der ønsker at gøre brug af grænseoverskridende sundhedsydelser, men også for alle patienter i hele Europa. Jeg glæder mig til Deres forhandling.

 
  
MPphoto
 

  Iles Braghetto, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvordan kan vi definere dette direktiv? Det giver mulighed for, at patienter kan vælge passende behandling og hurtig adgang til ydelser, mulighed for, at de regionale sundhedssystemer kan forbedre kvaliteten og effektiviteten af deres sundhedsydelser og mulighed for større europæisk integration i sundhedssektoren. Europæiske referencenetværk, teknologiske standarder og udvikling af telemedicin vil styrke det allerede igangværende grænseoverskridende samarbejde.

Det kræver et egnet informationssystem, overvågning af kvaliteten og effektiviteten af sundhedsfaciliteterne, garanti for de sundhedsprofessionelles faglige etik og en ikkebureaukratisk procedure for regulering af den grænseoverskridende mobilitet. Direktivet indeholder en afmålt reaktion på disse krav.

 
  
MPphoto
 

  Françoise Grossetête, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. – (FR) Hr. formand, fru Vassiliou! Selv om han ikke er her, vil jeg allerførst gerne takke vores kollega, hr. Bowis. Jeg beklager endvidere hans fravær, fordi han er så engageret i betænkningen om patientrettigheder, at han virkelig fortjener at være her i dag.

Det er klart, at det bestemt ikke handler om et nyt direktiv om tjenesteydelser. Det handler om at forkaste den idé, at Domstolen skriver den europæiske lov i stedet for politikerne. Det er uacceptabelt.

De europæiske borgere har ret til at modtage behandling i en anden medlemsstat på visse betingelser. Jeg vil gerne berolige de medlemmer, der er bekymrede over potentielt fremtidigt misbrug. Dette direktiv respekterer fuldt ud medlemsstaternes suverænitet med hensyn til deres sundhedssystemer. Og i modsætning til hvad nogle af dens modstandere har sagt, henvender denne tekst sig til alle patienter og genetablerer mere retfærdighed, eftersom det hidtil kun var de rigeste, der havde adgang til grænseoverskridende pleje.

Med dette direktiv kan alle borgere modtage sådan pleje, under forudsætning af at de i tilfælde af hospitalsbehandling indhenter en forhåndstilladelse fra forsikringsmedlemsstaten, som således gør det muligt at få godtgjort udgifterne med et beløb, der svarer til det beløb, som ville være blevet dækket i oprindelsesmedlemsstaten.

Hvis man gør alt, hvad man kan, for at undgå medicinsk turisme, kan jeg kun se dette som et fremskridt. Det er et stort skridt fremad for et Europa for sundhed – det er mere retfærdigt, det giver vores medborgere flere oplysninger om de tilgængelige ydelser, og det øger samarbejdet i forbindelse med nye sundhedsteknologier.

 
  
MPphoto
 

  Bernadette Vergnaud, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. – (FR) Hr. formand, fru Vassiliou, mine damer og herrer! Vi skal fælde dom over en tekst, som jeg har håbet på og bedt om længe, især inden for rammerne af min betænkning om konsekvenserne af udelukkelsen af sundhedstjenester fra direktivet om tjenesteydelser.

Desværre sidder jeg efter den seneste afstemning tilbage med en dårlig smag i munden. Betænkningen, som den blev vedtaget i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed med støtte fra de fleste politiske grupper undtagen socialdemokraterne, er i virkeligheden, med enkelte forbedringer, blot en reaktion på Domstolens afgørelser. Ikke nok med at den ikke reagerer på de væsentligste udfordringer for sundhedspolitikkerne i EU, den løser heller ikke problemet med retsusikkerhed for patienterne og taler for en markedstilgang til sundhedsydelser.

For så vidt angår retsusikkerheden, er jeg ikke i tvivl om, at den vaghed, der hersker mellem betingelserne for anvendelse af dette direktiv og forordning (EØF) nr. 1408/1971 og om kort tid af forordning (EF) nr. 883/2004, som blev vedtaget i går, blot vil give anledning til nye afgørelser fra Domstolens side.

Med hensyn til markedstilgangen kan denne betænknings ånd allerede findes kortfattet i dens retsgrundlag, med andre ord artikel 95 om det indre markeds regler. Sundhed ville derfor blive en vare som en hvilken som helst anden og underlagt de samme regler om udbud og efterspørgsel.

Det kan kun give ulige adgang til pleje, hvor de velbehandlede og velinformerede borgere kan vælge den bedste pleje i EU, mens resten må nøjes med de ydelser, der allerede er for dårlige i mange medlemsstater, og som dette direktiv på ingen måde er med til at forbedre.

I samme ånd er ændringsforslag 67 ensbetydende med, at der indføres konkurrence mellem de nationale offentlige sundhedssystemer, eftersom det står enhver frit for at vælge, hvilket system de vil være medlem af i EU, forudsat at de betaler, selvfølgelig.

Endelig vil jeg gerne rejse spørgsmålet om forhåndstilladelse til hospitalsbehandling, hvis indførelse pålægger medlemsstaterne en lang række begrænsninger, selv om princippet både sikrer kontrol med den finansielle balance i socialsystemerne og garanti for patienterne med hensyn til godtgørelsesbetingelserne.

Af alle disse grunde og fordi jeg gør mig meget få illusioner om resultatet af dagens afstemning i lyset af den fantastiske enighed ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Diana Wallis, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. − (EN) Hr. formand! På vegne af Retsudvalget vil vi gerne hilse dette forslag velkommen og understrege, hvad det fører med sig med hensyn til retssikkerheden, hvilket vi skal glæde os over, og også med hensyn til patienternes valg. Vi mener imidlertid også som et udvalg – og det mener jeg er vigtigt i lyset af de bekymringer, der er blevet givet udtryk for her til formiddag – at det respekterer subsidiaritetsprincippet og dermed de nationale sundhedssystemers integritet.

Det eneste område, hvor vi måske afviger en smule fra betænkningen, er, at vi gerne havde set, at der blev gjort mere for de patienter, hvor behandlingen desværre slår fejl. Vi mener ikke, at den gældende lovordning og de fastsatte kompetenceregler er klare nok. Det ville have været mere patientorienteret at sørge for, som vi har gjort det på andre områder, at patienterne kunne indbringe deres klager i deres bopælsland og kunne modtage erstatning i henhold til loven i deres bopælsland. Det ville være en god idé at se på dette en gang til.

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. – (SK) Hr. formand! Som ordfører for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling vil jeg gerne takke hr. Bowis for hans tætte samarbejde og vores mange drøftelser under udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg sender ham mine bedste ønsker om god bedring.

Betænkningen vedrører direkte patientrettighederne, og de europæiske lovgivere skal her sørge for ligestilling i forbindelse med leveringen af sundhedsydelser til kvinder og mænd. Enhver form for kønsbaseret forskelsbehandling af enhver art fra sundhedsfaciliteternes, forsikringsselskabernes eller de offentlige tjenestemænds side er uacceptabel. Faren ved det foreslåede system er, at de grænseoverskridende sundhedsydelser, som omfatter en form for præferentiel behandling, primært vil blive anvendt af de økonomisk bedst stillede borgere.

Muligheden for interregionalt samarbejde er en måde at løse dette problem på. Grænseoverskridende regionale aftaler mellem finansinstitutter og sundhedsfaciliteter bør hjælpe med at harmonisere patienternes krav, stabiliteten af de offentlige finanser og især den prioritet, at staten sørger for, at dens borgere er ved godt helbred.

 
  
MPphoto
 

  Avril Doyle, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Siden 1998 har EF-Domstolen besluttet, at patienter har ret til godtgørelse af sundhedsydelser modtaget i en anden medlemsstat. Denne betænkning forklarer med udgangspunkt i kommissærens forslag, hvordan principperne i Domstolens afgørelser finder anvendelse.

Jeg glæder mig over hr. Bowis' fremragende betænkning og den måde, hvorpå han behændigt har løst mange af de legitime problemer, der var i det oprindelige forslag. Denne betænkning er baseret på patienternes behov og ikke på patienternes midler. Definitionerne af hospitalsbehandling og forhåndstilladelse er blevet drøftet, og, så vidt jeg forstår, aftalt med Rådet og Kommissionen. Kvalitetsstandarderne forbliver et medlemsstatsanliggende, mens sikkerhedsstandarderne bliver et europæisk kompetenceområde. One-stop-shop-lignende kilder til patientinformation vil være vigtige i samtlige medlemsstater for at give patienterne mulighed for at træffe informerede valg, og bestemmelsen om gensidig anerkendelse af recepter, tror jeg, vil blive et meget vigtigt supplement til dette stykke lovgivning, og den bør komme hurtigst muligt.

Mens sundhedsydelserne oprindeligt var medtaget i forslaget til Bolkestein-direktivet om grænseoverskridende tjenesteydelser, viste det sig hurtigt, at der var behov for et separat direktiv om dette yderst vigtige sundhedsspørgsmål – som har forgreninger for alle aspekter af sundhedsydelserne i vores 27 medlemsstater. Patienterne vil altid foretrække at modtage sundhedsydelser tæt på deres bopæl. For øjeblikket går kun 1 % af vores budgetter til grænseoverskridende sundhedsydelser. Det skal vi holde os for øje.

Når omstændighederne kræver det, kan det imidlertid være fordelagtigt at modtage sundhedsydelser i en anden EU-medlemsstat – navnlig i grænseområderne, hvor den nærmeste sundhedsfacilitet måske ligger i et andet land, eller når der er mere ekspertviden til rådighed, f.eks. i forbindelse med sjældne sygdomme, eller en særlig pleje eller behandling kan leveres hurtigere i et andet land. Jeg anerkender fuldt ud, at de generelle kompetencer inden for sundhedspolitikken og finansieringen af sundhedspolitikken ligger og fortsat vil ligge hos medlemsstaterne.

Jeg har en enkelt bemærkning til Trakatellis-betænkningen. Der er mange bekymringer og fejlfortolkninger i forbindelse med ændringsforslag 15, og jeg glæder mig over, at den delte afstemning gør det muligt at stemme imod begrebet "udryddelse" af sjældne sygdomme, som har vakt stor bekymring. Jeg vil dog støtte resten af ændringsforslaget og det fremragende stykke arbejde, min kollega, professor Trakatellis, har udført om sjældne sygdomme.

 
  
MPphoto
 

  Dagmar Roth-Behrendt, for PSE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne på min gruppes vegne ønske hr. Bowis god bedring. Jeg ved, han arbejdede hårdt i udvalget indtil den sidste dag med afstemningen, og jeg håber nu, han er ved at komme sig over operationen og snart bliver rask, og at vi får ham at se igen her inden sommerpausen.

Lad mig starte med at sige, at min gruppe synes, det er en rigtig god betænkning. Vi kan se, at Kommissionens forslag er blevet omhyggeligt forbedret med adskillige ændringsforslag fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og med de kompromiser, vi nåede frem til sammen. Kommissær Vassiliou! De og Deres team gjorde et godt stykke arbejde, men der var plads til forbedringer, og det er lykkedes os at gøre teksten bedre.

Vi har været i stand til at sikre, at alle patienter nu får at vide, at de har rettigheder i EU ligesom alle andre. De kan flytte rundt, ligesom det er en selvfølge for alle arbejdstagere og studerende og for varer, tjenesteydelser og andre ting. Også patienterne skal have rettigheder i det indre marked. Det er dét, der fastsættes i denne lovgivning, og derfor glæder vi os uforbeholdent over den.

Vi skal dog også påpege, hvilke dele af betænkningen vi i særdeleshed tilslutter os. Det gælder f.eks. det forhold, at patienter skal have fri bevægelighed i forbindelse med ikkehospitalsbehandling. Vi mener dog også, at de nationale sundhedssystemer skal henhøre under medlemsstaternes kompetenceområde. Sundhedssystemerne skal kunne lægge planer for deres hospitalsbehandling, deres specialistbehandling, og deres investeringer i de pågældende medlemsstater skal være overkommelige. Vi ønsker ikke at tage denne myndighed, denne kompetence, fra medlemsstaterne. Men vi ønsker heller ikke at blive plukket for alt. Det er derfor rigtigt at indføre en forhåndstilladelse i forbindelse med visse former for behandlinger. Det er også noget, min gruppe er glad for at kunne tilslutte sig fuldt ud, og jeg skal vende tilbage hertil senere. Det er en god tilgang, og det er noget, der kendetegner betænkningen som helhed.

En af de ting, jeg glæder mig særdeles meget over rent personligt, er, at der endelig vil blive oprettet referencenetværk. Vi har længe krævet, at det skal stå klart, hvor i EU man anvender den bedste praksis, hvor behandlingerne udføres bedst, hvor de er mest vellykkede, og hvilket team på hvilket hospital i hvilken medlemsstat der har nyt at rapportere. Dette sker for øjeblikket ganske tilfældigt. Det er muligt, at en lille del af det videnskabelige samfund ved det, men ikke alle lokale læger. At vi er i stand til at forbedre denne situation ved hjælp af referencenetværkerne er et flot resultat. Disse informationskilder vil give alle patienter i samtlige medlemsstater mulighed for at kigge forbi eller ringe og spørge "Hvilke rettigheder har jeg?". De vil på deres eget sprog få at vide, hvilke rettigheder de har, og hvis de har spørgsmål, vil de få et svar. Det er en positiv udvikling.

Da jeg nærmer mig afslutningen på min taletid, skal jeg også nævne de områder, som et flertal i min gruppe er imod. For et stort flertal i min gruppe gælder det to punkter, som er afgørende for os og for vores stemmeafgivelse i dag. Det første af disse punkter handler om, at vi gerne vil have et dobbelt retsgrundlag. Vi er nødt til at bruge sundhedsartiklen, artikel 152, for at sikre, at det budskab, vi udsender til verden, er, at dette er et sundhedspolitisk spørgsmål, ligesom det er et spørgsmål om fri bevægelighed. Det er vi nødt til, og det er en forudsætning for vores støtte.

Derudover er vi overbevist om, at den forhåndstilladelse, der fremgår af artikel 8, stk. 3, er defineret uhensigtsmæssigt. Hvis ikke vi kan få rettet op herpå ved hjælp af de stillede ændringsforslag, vil min gruppe desværre ikke kunne stemme denne betænkning igennem, hvilket er noget, jeg personligt beklager, selv om det måske vil anspore os til at gøre det bedre under andenbehandlingen, hvis ikke vi kommer langt nok i dag.

 
  
MPphoto
 

  Jules Maaten, for ALDE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Dette direktiv handler om patienter. Det kan jeg ikke understrege nok, for vi har selvfølgelig talt om en masse andre ting i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, såsom fri bevægelighed for sundhedsydelser og hvad vi skal gøre med hensyn til markedet for sundhedsydelser. Det er udtrykkeligt ikke det, vi taler om nu.

Vi taler om en pragmatisk tilgang. Hvordan kan vi indrette systemet, så patienterne drager fordel deraf? Og hvis ikke vi gør det, hvem gør så? Patienterne står i en uhyre svag position. Vi ønsker ikke, at syge mennesker skal til at slås med kolde sundhedsbureaukrater, som kigger på sundhedspolitikken på computerens regneark med dets tal og statistikker. Det må ikke ske.

Derfor er det også et socialt direktiv. Grænseoverskridende sundhedsydelser har naturligvis længe været en mulighed for dem, der kan betale for det, men der skal også gøres noget for dem, der ikke kan betale. Det er dét, vi taler om her i dag.

Det er også derfor, at vores gruppe lægger vægt på forhåndstilladelsen, som naturligvis er et afgørende element her, fru Filipiová. Jeg glæder mig i øvrigt meget over, at Rådet er til stede her i dag. Forhåndstilladelsen skal være der, ikke for at gøre den grænseoverskridende pleje umulig – bestemt ikke – men snarere for at undgå alvorligt at underminere de nationale systemer. Det er vi enige i, og vi går videre på dette punkt, end vi måske normalt ville have gjort. Der er derfor brug for et kompromis. Vi mener, at der skal være undtagelser for sjældne sygdomme og livstruende sygdomme, hvor der er ventelister. Vi så gerne, at definitionen af hospitalsbehandling blev fastlagt på europæisk plan og ikke separat for hver enkelt medlemsstat, ganske enkelt for at give patienterne retssikkerhed og garantere sikkerheden inden for de nationale systemer.

Derudover mener vi ikke, at patienter, der allerede er så syge, skal ud i langvarige retssager, hvis noget går galt. I stedet bør der oprettes en europæisk ombudsmandsordning for patienter.

I Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har vi naturligvis haft uoverensstemmelser om dette, og jeg opfordrer alle medlemmer på venstrefløjen til at tilsidesætte ideologien denne gang og sørge for, at vi får vedtaget et godt direktiv for patienter og en pragmatisk tilgang. Jeg lyttede med stor respekt til det, fru Roth-Behrendt sagde om denne sag.

Endelig vil jeg gerne sige mange tak til ordføreren, hr. Bowis. Han har gjort et fremragende stykke arbejde, og jeg håber virkelig, han snart bliver rask.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Tatarella, for UEN-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag vedtager vi et direktiv af stor betydning, et direktiv, der vedrører patienter – som det allerede er blevet sagt – og alle europæiske borgere. På selve den aften, hvor valget til Europa-Parlamentet finder sted, kan alle europæiske borgere endnu en gang få at se, hvordan Parlamentet kan have en positiv indvirkning på deres liv.

EU's charter om grundlæggende rettigheder fastsætter retten til sundhedsydelser, og med dette direktiv giver vi nu denne ret et indhold. Det er et spørgsmål, der vedrører en enorm masse borgere. En ny Eurobarometerundersøgelse viste, at 50 % af de europæiske borgere i dag er klar til at rejse ud for at modtage behandling i udlandet i håb om at finde en bedre, hurtigere behandling af deres sygdom, og 74 % af borgerne mener, at når de rejser til udlandet for at blive behandlet, bør udgifterne godtgøres af deres egen medlemsstat.

Området er for øjeblikket underlagt de nationale love, og borgerne informeres for lidt om mulighederne, godtgørelsen og den mulige behandling i udlandet. I dag behandles kun 4 % af de europæiske borgere i udlandet. EU har kun ensartede bestemmelser om akut behandling i udlandet på baggrund af forordningen om det europæiske sygesikringskort.

I dag efterkommer Parlamentet de europæiske borgeres krav om sundhedsbeskyttelse, og Europa forbereder sig inden for sundhedsområdet på at fjerne grænserne og give alle patienter mulighed for at vælge, hvor de ønsker at blive behandlet.

 
  
MPphoto
 

  Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Det direktiv, vi arbejder med i dag, skal frem for alt ses som et supplement til det samarbejde, der har fundet sted i tre årtier mellem medlemsstaterne og deres socialsikringssystemer.

I mit land, Luxembourg, leveres over 30 % af sundhedsydelserne allerede i dag uden for landets grænser, og derudover er hr. Bowis, som jeg ønsker god bedring, et perfekt eksempel på korrekt anvendelse af den eksisterende forordning, eftersom han blev indlagt på hospitalet i Bruxelles til akut behandling. Han er blevet behandlet godt, og for en britisk statsborger er der ingen problemer med godtgørelsen.

Hvad er det så, dette direktiv skal gøre bedre? Det skal først og fremmest forbedre de oplysninger, borgerne får. Oplysninger om de leverede ydelser, oplysninger om referencecentrene, som fru Roth-Behrendt forklarede så fint, og frem for alt oplysninger om ydelsernes kvalitet. Jeg mener, at mange medlemsstater, herunder min egen, skal gøre fremskridt med hensyn til kvalitetskriterierne og oplysningerne om ydelsernes kvalitet. Derudover skal jeg naturligvis have et sted at henvende mig, hvis jeg er i udlandet, og tingene går galt.

Alt dette reguleres godt i den foreliggende tekst, men vi mener, der er tre ting, der skal forbedres. Vi mener først og fremmest, at en ordning med forhåndstilladelse til hospitalsbehandling har en dobbelt fordel. For det første er det en stor fordel for de europæiske borgere, da de ved nøjagtigt, hvornår de vil få udgifterne godtgjort, og behandlingen vil også blive finansieret på forhånd. For det andet gør den det muligt at planlægge for store hospitalsinfrastrukturer, da markedets usynlige hånd ikke vil skabe et godt sundhedssystem. Det skal planlægges.

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliances andet krav vedrører et dobbelt retsgrundlag, da vi ikke ønsker, at sundhedssektoren skal opfattes som et marked. Det skal være meget klart, at systemet er organiseret, frem for alt af medlemsstaterne.

Det tredje punkt vedrører sjældne sygdomme. Vi ønsker en specifik lovgivning, da denne sag er for vigtig, og vi ville vildlede Europas borgere, hvis vi sagde "tag ud og se et sted i Europa, så bliver det ordnet". Vi ønsker en specifik lovgivning. Vi vil altså ikke have et Bolkenstein II. Vi vil have en tekst, der giver retssikkerhed, og som tjener størstedelen af de europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 

  Kartika Tamara Liotard, for GUE/NGL-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Også jeg vil gerne sende en stor tak til hr. Bowis. Han har arbejdet meget hårdt med denne betænkning, og jeg håber, han snart bliver rask igen.

Jeg bliver dog nødt til at sige, at Kommissionen med den vildledende term "patientrettigheder" forsøger at indføre markedsprincipper på sundhedsområdet i hele Europa. Det siger sig selv, at min gruppe er for flere patientrettigheder og patientmobilitet i grænseområder. Vi går selv meget længere. Vi mener, at alle, rige som fattige, har ret til passende adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet.

Jeg har dog store problemer med, at forslaget er baseret på artiklen om det indre marked, hvilket i sig selv antyder, at de økonomiske interesser går forud for patienternes interesser. Derudover er forslaget overflødigt. Godtgørelsen af udgifter ligger allerede fast. Det forhold, at nogle forsikringsselskaber og medlemsstater ikke overholder disse aftaler, skal håndteres bedre.

Desuden er forslagets behandling af et spørgsmål, der henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, ulige, hvilket betyder, at folk med en fed tegnebog har adgang til bedre ydelser. Det foreslåede system med godtgørelse og udgifter i henhold til hjemlandets bestemmelser indfører en form for patientmobilitet, der er i modstrid med princippet om lige adgang for alle til sundhedsydelser. Forslaget indebærer også en stor risiko for, at det snart ikke længere vil være patienten, der har ret til at søge behandling i udlandet, men snarere forsikringsselskaberne eller medlemsstaterne, der vil kunne tvinge patienterne til at opsøge den billigste leverandør. Det vil dermed blive en patientforpligtelse i stedet for en patientrettighed.

Da vi har 27 lande med 27 forskellige sundhedssystemer, vil Kommissionens forslag, som udelukkende er baseret på artikel 95 – den famøse harmoniseringsartikel – resultere i en optrævling af de nationale sundhedssystemer og dermed fjerne ansvaret fra medlemsstaterne. Vi er for, at man tager patienternes lige adgang som udgangspunkt og ikke giver markedet en større rolle på sundhedsområdet.

 
  
MPphoto
 

  Hanne Dahl, for IND/DEM-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Patientdirektivet kan i den form, som det har, få den konsekvens for sundhedssektoren, at det bliver meget vanskeligt at styre de offentlige udgifter. Derfor vil jeg gerne bede om, at man stemmer for ændringsforslag 122, der handler om forhåndsgodkendelse. Jeg mener, at alle borgere skal have fri og lige adgang til behandling efter tur og behov. Og det betyder, at det er læger, der skal afgøre, hvilken behandling jeg skal have – og hvornår.

Dette direktiv er desværre et udtryk for den meget klare tendens, at vi gør os til forbrugere i stedet for borgere. I stedet for at være borgere i et samfund, der er baseret på princippet om gensidig forpligtelse, er vi nu forbrugere i et stort indre marked. Men sagen er den, at det er menneskeligt at være borger. Man er borger lig med menneske. Men som forbruger er man reduceret til at være genstand for en marketingsindsats. Det betyder, at man er objekt i stedet for subjekt. Patienterne skal være subjekt og ikke objekt for en marketingsindsats.

 
  
MPphoto
 

  Jim Allister (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg tilslutter mig dem, der har sendt de bedste ønsker til vores ordfører, og ønsker ham god bedring.

Jeg er sikker på, at opnåelsen af de bedste ydelser for vores vælgere er i alles interesse. For mig er det imidlertid afgørende, at dette direktiv får den rigtige balance mellem fri bevægelighed på den ene side og patientsikkerhed og ansvarlighed på den anden side. Jeg er ikke interesseret i at fremme den medicinske turisme og mener derfor, at den nationale uafhængighed med hensyn til forskriftsaspekterne skal beskyttes, og at vi skal undgå at harmonisere standarderne efter den lavest mulige fællesnævner. Vi skal endvidere træffe forholdsregler imod et øget pres på de lokale ydelser til skade for de indfødte patienter, og dette er særdeles relevant i områder, hvor der er specialer, som folk vil opsøge.

Derudover skal der tages behørigt fat på spørgsmålet om opfølgende behandling efter behandling i udlandet, for jeg er bange for, at ydelser såsom fysioterapi og andre lignende ydelser risikerer at blive overbebyrdet som følge af krav om opfølgende behandling.

 
  
MPphoto
 

  Colm Burke (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne hilse denne betænkning om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser fra min kære kollega, hr. Bowis, velkommen. Jeg beklager, at hr. Bowis ikke er til stede her i Parlamentet i dag, og jeg ønsker ham god bedring.

Det har været en ære for mig at deltage i arbejdet med at forbedre patientrettighederne i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Jeg har selv nydt godt af grænseoverskridende sundhedsydelser. Jeg var så heldig, at jeg havde råd til at betale. Nu vil jeg gerne, at dem, der ikke er så heldige, som jeg var, får mulighed for at udøve deres ret til at rejse ud for at modtage sundhedsydelser uden at skulle bekymre sig om udgifterne, fuldt informeret om deres rettigheder og kvaliteten af den behandling, de kan forvente at modtage.

Spørgsmålet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er blevet drøftet og afgjort via Domstolen i de senere år. Det er derfor på tide og passende, at vi, folkets repræsentanter, klart og utvetydigt definerer patienternes uomtvistelige ret til adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset deres midler og geografiske placering, for folket.

Vi bør også have ret til adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet tæt på hjemmet. Vi bliver dog nødt til at indse, at dette ikke altid er muligt, især i forbindelse med sjældne sygdomme, hvor den nødvendige behandling måske ikke er tilgængelig i patientens forsikringsmedlemsstat.

Hvis vi er nødt til at rejse udenlands efter sundhedsydelser, bør vi ikke udsættes for nogen form for usikkerhed med hensyn til betaling af regningen for det, der ofte er dyre behandlinger. Det glæder mig derfor, at denne usikkerhed og forvirring er blevet fjernet en gang for alle. Når patienter har fået en forhåndstilladelse under normale omstændigheder, vil de kun skulle betale de udgifter til behandlingen, der er højere end det, den samme eller tilsvarende behandling ville have kostet i hjemlandet.

Oplysninger om kvalitet og behandlingsstandarder i andre medlemsstater er en anden vigtig faktor for dem, der måske er nødt til at rejse udenlands efter behandling. Vi har arbejdet hårdt for at sikre, at disse oplysninger bliver tilgængelige for patienterne, hvis de er nødt til eller ønsker at rejse efter behandling. De nationale kontaktpunkter, der stilles forslag om i dokumentet, er således en af de centrale nyskabelser og vil spille en enorm rolle med hensyn til at fremme og lette patientmobiliteten. Jeg glæder mig over denne betænkning, og håber den kommer igennem i dag.

 
  
MPphoto
 

  Guido Sacconi (PSE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Fru Roth-Behrendt forklarede på fremragende vis vores gruppes holdning og skitserede især perfekt, hvorfor vi glæder os så meget over, at vi er kommet så langt med forbedringen af denne tekst. Hun gjorde det dog også klart, at det er vigtigt at gå det sidste skridt, nemlig et dobbelt retsgrundlag og en mere klar og retfærdig mulighed for, at medlemsstaterne får forhåndstilladelse med hensyn til hospitalsbehandling.

Så lad os nu holde op med at drøfte dette, for vi kender direktivet særdeles godt, da vi har drøftet det i månedsvis. Jeg vil gerne stille to særdeles politiske spørgsmål, eftersom tiden er inde til at træffe en beslutning. Det første spørgsmål går til kommissær Vassiliou: Nøjagtig hvad mener Kommissionen om det dobbelte retsgrundlag? Det andet spørgsmål går især til Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater – jeg er ked af, at min ven hr. Bowis ikke er her, da vi har løst en lang række problemer under denne valgperiode med ham som koordinator for de største grupper i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, og også jeg ønsker ham naturligvis god bedring – jeg spørger PPE-DE-Gruppen samt Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa: Mener De, at det er bedre at gå videre til andenbehandlingen uden Den Socialdemokratiske Gruppes stemme i Europa-Parlamentet? Uden et stort flertal?

Jeg opfordrer Dem derfor til seriøst at overveje ændringsforslag 116 og 125 om det dobbelte retsgrundlag og ændringsforslag 156 og 118 om forhåndstilladelse. Hvis disse dokumenter godkendes, stemmer vi for, og ellers vil det ikke være muligt. Det er op til Dem at overveje sagen og vælge, hvilket resultat De ønsker.

 
  
MPphoto
 

  Karin Riis-Jørgensen (ALDE). – (DA) Hr. formand! Vi står midt i en europæisk valgkamp – en valgkamp, hvor vi skal komme tættere på de europæiske borgere. Her har vi nu en lov, som i den grad kommer tæt på de europæiske borgere. Lad os dog gribe den og sætte patienten i centrum. Som en af Den Liberale Gruppes ordførere har jeg som min fokusgruppe haft en mand, som I alle kender fra jeres hjemegn. Jeg kommer fra landet, og når jeg tager ind til supermarkedet, møder jeg en mand på en knallert med en trækasse bagpå. Denne mand er i centrum for patientmobiliteten. For alle skal nemlig uanset pengepung og ressourcer have mulighed for at komme til udlandet og modtage behandling, hvis de ønsker det. Og det er jo ganske få, der reelt ønsker at tage af sted. Det er de desperate, der rejser ud.

Men for at min mand på knallerten rent faktisk kan tage af sted, skal han naturligvis ikke selv lægge pengene ud. Heldigvis er der bred enighed her i Parlamentet om, at den enkelte patient ikke skal have penge op af lommen. Dette er virkelig en forbedring af Kommissionens forslag. Den Liberale Gruppes kerneændringsforslag har været at få en europæisk patientombudsmand. Tak for opbakningen til det. Patientombudsmanden skal jo netop sikre, at EU-borgeren, patienten, får den ret, som denne lov giver. Nu ligger bolden hos Rådet. De ministre, der jo altid siger, at vi skal tæt på EU-borgerne. EU skal tæt på EU's borgere. Her har I en sag på et sølvfad. Grib den! Lad være med at forspilde denne mulighed!

 
  
MPphoto
 

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Hr. formand! Det haster med at få defineret patientrettighederne i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Patienterne har ret til at vide, på hvilket grundlag de vil blive ydet lægehjælp, uanset om de arbejder og pludselig har brug for hjælp, eller om de på grund af vanskeligheder med at få adgang til specifikke medicinske ydelser i deres hjemland beslutter sig for at rejse til sundhedsfaciliteter i en anden EU-medlemsstat.

De bør informeres om eventuelle afgifter, de skal betale, samt om mulighederne for forhåndsfinansiering. De bør endvidere sikres adgang til pålidelige oplysninger om kvaliteten af de ydelser, der er tilgængelige i anbefalede sundhedsfaciliteter. Her tænker jeg på referencenetværk og kontaktpunkter. Patienterne bør sikres oplysninger om deres rettigheder i tilfælde af skade som følge af forkert behandling samt om gensidig anerkendelse af recepter. Det vil være nyttigt at overvåge de grænseoverskridende sundhedsydelser med henblik på at vurdere situationen på dette område. Jeg vil gerne ønske hr. Bowis god bedring.

 
  
MPphoto
 

  Margrete Auken (Verts/ALE). - (DA) Hr. formand! Jeg siger tak til hr. Bowis for hans fortræffelige ledelse af forhandlingerne, som jo ikke har været enkle. Et af de svære emner har været hjælpen til patienter med sjældne sygdomme – et emne, der også skal diskuteres senere her i formiddag. Vi ønsker alle at give disse patienter de bedste behandlingsmuligheder og ser naturligvis store fordele i et tæt europæisk samarbejde. Men det er ingen hjælp, hvis vi bare lader dem rejse rundt i Europa uden at have snor i det hjemmefra, lægefagligt såvel som økonomisk. Vedtages teksten i den foreliggende form, giver den alle patienter med en sjælden sygdom mulighed for at rejse ud og få en hvilken som helst behandling, som hjemlandet så skal betale for. Hvordan holdes der styr på udgifterne, og hvordan sikrer man, at patienterne ikke fejl- eller overbehandles? De er jo helt prisgivet behandlerne. De risikerer også tunge konflikter med deres hjemland, som kan nægte at betale, under henvisning til at det ikke er en rigtig sjælden sygdom, de lider af. Der er jo ikke enighed om, hvordan den slags skal identificeres. Vi foretrækker langt en særskilt lovgivning på dette område for bedst muligt at hjælpe mennesker med sjældne sygdomme.

 
  
MPphoto
 

  Adamos Adamou (GUE/NGL). – (EL) Hr. formand! Jeg vil også gerne ønske vores ven hr. Bowis god bedring og held og lykke og på samme tid takke ham for hans hårde arbejde.

Jeg vil gerne starte med at sige, at vi overhovedet ikke har nogen indvendinger mod grænseoverskridende sundhedsydelser. Tværtimod erkender vi, at medlemsstaterne skal gøre brug af de beføjelser, de har fået tildelt i medfør af artikel 152 i traktaten om Den Europæiske Union. Desværre er dette direktiv baseret på artikel 95, og jeg venter på, at kommissæren forklarer dette retsgrundlag for os.

Vi vil ikke have en politik, der er til fordel for de økonomisk privilegerede patienter og til skade for de lavere samfundsklasser. Hr. Maaten er her ikke, men jeg mener ikke, det er "ideologisk fleksibilitet" at sige, at vi risikerer i sidste ende at stå med et dobbeltsporet sundhedssystem.

Vores mål skal være at levere lige sundhedsydelser, uden at EU griber ind i socialsikringssystemerne, og uden at kommercialisere sundhedssektoren.

 
  
MPphoto
 

  Urszula Krupa (IND/DEM). – (PL) Hr. formand! Forordningen om mulighederne for at modtage behandling i andre EU-medlemsstater, som vil træde i kraft efter vedtagelsen af direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, vil resultere i, at Fællesskabet griber ind i sundhedssystemerne i modstrid med de tidligere bestemmelser. Derudover vil der blive skabt muligheder for behandling, især for rige patienter, og på samme tid vil der blive lagt hindringer i vejen for adgangen til sundhedsydelser, især for patienter i fattige medlemsstater. Strategien med at tildele eliten særlige privilegier med hensyn til adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet anvendes for øjeblikket af den liberale regering i Polen, og dette medfører privatisering af offentlige sundhedsfaciliteter og fratager det meste af samfundet muligheden for at modtage behandling. Uanset Domstolens holdning bør menneskets sundhed ikke gøres til en handelsvare, men en umistelig ret, der skal sikres med offentlige sundhedsydelser i overensstemmelse med princippet om respekt for og beskyttelse af retten til liv og sundhed og ethvert menneskes umistelige værdi.

 
  
MPphoto
 

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Pensionsbegæringer, arbejdsløshedsforsikring og sygeforsikring – knap 25 år efter Schengenaftalens indgåelse halter de sociale bestemmelser fortsat bagefter. Feriegæster udnyttes ofte på det groveste og skal betale ublu regninger lokalt, som enten kun godtgøres delvist eller slet ikke godtgøres, når de kommer hjem til deres hjemland i EU.

Ofte accepterer man desværre ikke det europæiske sygesikringskort, mens afregningen medlemsstaterne imellem ikke rigtig fungerer. Især i tider med stramme budgetter skal der imidlertid fokuseres mere på patienten i forbindelse med leveringen af sundhedsydelser. I den forbindelse skal patientrettighederne naturligvis forbedres. Om en patient med behov for akut medicinsk behandling er i stand til at indhente en forhåndstilladelse til godtgørelse af udgifterne til hospitalsbehandling må opfattes som værende tvivlsomt. Hvis vi konstant sparer på det medicinske personale som følge af omkostningspres, vil jeg sige, at vores sundhedssystem går i den forkerte retning. Derfor giver et bedre samarbejde mening, men det må absolut ikke tillades at forfalde til et bureaukratisk forhindringsløb.

 
  
MPphoto
 

  Péter Olajos (PPE-DE). – (HU) Hr. formand! "Hvis det eneste værktøj, du ejer, er en hammer, begynder ethvert problem at ligne et søm", siger man. Dette citat beskriver også mine følelser om den aktuelle krise. Jeg ser vækst og genopretning overalt.

Jeg mener, at denne lovgivning vil åbne en række muligheder for os. Ud over at revolutionere sundhedsydelserne kan den også give jobskabelsen og den økonomiske udvikling ny fremdrift. Indførelsen af patientmobilitet vil ikke blot få betydning for sundhedssektoren. Den kan få positiv betydning ikke blot for værtslandenes kulturelle tilbud, men også for deres restaurationssektorer. Faktisk kan den også udmønte sig i skabelse af tusindvis af job i hospitalssektoren. Dette ville resultere i højere indtægter, ikke blot – og bestemt ikke primært – i sundhedssektoren, men i de tilknyttede sektorer.

På samme måde kan sektoren for finansielle tjenesteydelser også se frem til vækst. Driften af det nye system vil bestemt også kræve et stort antal clearingcentraler, sundhedsmæglere, rådgivere, forsikringseksperter, tolke og oversættere. I rehabiliteringsperioden ville hele kæden inden for den medicinske turisme nyde godt heraf. Den største fordel ved denne regulering er, at den skaber en vind-vind-situation. Hvis en medlemsstat f.eks. ikke ønsker, at dens borgere skal udnytte denne nye mulighed, vil den forbedre niveauet for dens egne sundhedsydelser og ventelister. Hvis en medlemsstat tiltrækker patienter fra andre lande, bringer det penge til landet og til sundhedssektoren, hvilket resulterer i en stigning i niveauet for patientbehandling i det pågældende land.

Som ungarsk medlem af Europa-Parlamentet kan jeg se en enestående mulighed i at fremme den medicinske turisme baseret på patientmobilitet i Europa. Der kommer allerede mange patienter fra andre lande for at modtage behandling i mit land, men der har hersket en del forvirring om forsikringsspørgsmålet. Tingene har i vid udstrækning afhængt af udsendelseslandets allernyeste bestemmelser. Jeg er sikker på, at denne regulering vil forbedre livskvaliteten for os alle. Jeg ønsker hr. Bowis god bedring. Han har i øvrigt også tidligere modtaget langvarig behandling i Ungarn. Jeg glæder mig over denne lovgivning. Det er mig en stor glæde at støtte dette fremragende dokument.

 
  
MPphoto
 

  Anne Van Lancker (PSE). – (NL) Hr. formand! Det vigtigste for en god sundhedspolitik er, at alle skal kunne modtage gode sundhedsydelser til en overkommelig pris, gerne tæt på hjemmet. Når kun 1 % af patienterne rejser til udlandet efter behandling, skyldes det udelukkende usikkerheden om kvalitet og godtgørelse.

Lige nøjagtig derfor er dette direktiv godt nyt, frem for alt for folk i grænseområderne, for patienter på lange ventelister, for folk med sygdomme, der kan behandles bedre i udlandet. Disse patienters ret til at modtage behandling i udlandet bør imidlertid ikke true medlemsstaternes mulighed for at organisere og finansiere deres egne sundhedsydelser ordentligt, da dette er nødvendigt for at sikre sundhedsydelser for alle. Derfor gør Parlamentet rigtigt i at trække nogle grænser. Jeg skal nævne tre af disse.

For det første regulerer dette direktiv med rette kun patienternes og ikke sundhedspersonalets mobilitet. Målet må ikke være at skabe et marked for sundhedsydelser. På dette punkt er betænkningen helt i orden.

For det andet skal medlemsstaterne selv kunne bestemme, hvilke sundhedsydelser de tilbyder, og hvad der kan godtgøres. Dette håndteres meget fint i direktivet.

For det tredje skal godtgørelsen af ambulant behandling forenkles, men i tilfælde af hospitals- og specialistbehandling skal medlemsstaterne have en forhåndstilladelse, da disse former for behandling er dyre behandlinger. Et land, der ønsker at garantere sundhedsydelser for alle, skal kunne planlægge behandlingen på denne måde. På dette punkt er betænkningen utilstrækkelig. Den opstiller stadig for mange betingelser for forhåndsgodkendelse, som gør det vanskeligt for medlemsstaterne. Jeg vil gerne tilslutte mig dem af mine kolleger, der har gjort det klart, at dette virkelig er et afgørende punkt for min gruppe, hvis den skal kunne godkende direktivet.

Endelig vil jeg gerne tale for et dobbelt retsgrundlag, for sundhedsydelser er bestemt medlemsstaternes offentlige ansvar over for deres befolkninger, og de kan derfor ikke blot overlades til det frie marked. Jeg håber, at disse to grænser kommer med hele vejen.

 
  
MPphoto
 

  Elizabeth Lynne (ALDE). – (EN) Hr. formand! Hvorfor skulle en patient miste synet, mens han venter på en operation for grå stær i f.eks. Det Forenede Kongerige, når han uden problemer kan blive opereret i en anden medlemsstat? Hvorfor skulle en person, der med store smerter venter på en ny hofte, ikke kunne drage fordel af, at der ingen ventelister er i andre medlemsstater – nogle gange til lavere priser end i oprindelseslandet? Og hvorfor skulle nogle hjertepatienter vente i månedsvis på en operation for at få åbnet arterierne? Hvis en læge tilråder behandling, og denne ikke kan udføres i hjemlandet, har vi brug for en lovramme, der sikrer, at patienterne kan få behandling andetsteds.

Som det allerede er blevet sagt, er det alt for ofte de fattigste, der står over for forskelsbehandling og ulighed i forbindelse med adgangen til sundhedsydelser. Derfor glæder jeg mig over, at ordføreren har accepteret mit ændringsforslag om at gøre det klart, at medlemsstaterne har ansvar for at give tilladelse til og betale for behandling i et andet land.

Vi må ikke forbeholde de grænseoverskridende sundhedsydelser for dem, der har råd til dem. Vi må heller ikke udelukke de handicappede, og derfor glæder jeg mig over, at mange af mine ændringsforslag herom er blevet accepteret. Patienternes rettigheder og sikkerhed skal stå i første række. Også derfor glæder jeg mig over, at ordføreren støttede mine ændringsforslag om reguleringen af sundhedsprofessionelle. Jeg vil gerne minde Parlamentets medlemmer om, at disse forslag beskytter det, der allerede er EU-borgernes ret i henhold til en dom afsagt af Domstolen for nogle år siden.

Endelig vil jeg gerne ønske hr. Bowis god bedring. Hans erfaringer viser betydningen af samarbejdet mellem EU's medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Jean Lambert (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Jeg har i nogen tid haft et problem med dette direktiv, da titlen ikke rigtig afspejler det, selve direktivet handler om. Nogle af de taler, vi har hørt i dag om jobskabelsesordninger osv., forstærker mine bekymringer. En masse af de involverede spørgsmål er, som vi ved, spørgsmål om valg og betaling, og det handler derfor lige så meget om social sikring som om sundhedsydelser.

I denne uge ajourførte vi rent faktisk den forordning, der er den del af vores system, som allerede sikrer samarbejde, og som allerede sikrer, at sundhedsydelser ikke kan afvises i en anden medlemsstat, hvis der er akut behov derfor. Jeg skal indtrængende opfordre medlemmerne til at læse forordningens nye ordlyd.

Dette direktiv handler om valg. Det handler om penge efter patienternes valg, og jeg skal opfordre folk til ikke at blande de to forskellige systemer sammen, sådan som det er sket i flere ændringsforslag. Når vi har disse to forskellige filosofier, bør vi efter min opfattelse også have et dobbelt retsgrundlag.

 
  
MPphoto
 

  Jens Holm (GUE/NGL). – (SV) Hr. formand! Hele grundlaget for denne betænkning er forkert. Den er baseret på traktatens artikel 95, som sikrer markedsfrihed og dermed ikke vedrører folkesundheden eller patienterne. Retten til gode sundhedsydelser i samtlige medlemsstater bør prioriteres højt, men i stedet er Kommissionens udgangspunkt et marked, hvor sundhedsydelserne behandles som enhver anden vare. Dette direktiv prioriterer de borgere, der kan betale store summer for rejse og ophold, og dem, der har god viden om og kontakter inden for sundhedsbureaukratiet. Det handler om dem, der tjener mange penge, og de veluddannede, og ikke om dem, der har de største behov.

Nogle mener måske, at ændringsforslaget fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om, at medlemsstaterne skal kunne give forhåndstilladelse, før en behandling gennemføres, er godt. Problemet er imidlertid, at det er fuldt af restriktioner, og at der lægges en enorm bevisbyrde på medlemsstaternes skuldre. Den offentlige planlægning vil blive vanskeliggjort, og det nationale sundhedssystem risikerer at blive tappet.

Det vil i sidste ende være Kommissionen og Domstolen, der afgør, om medlemsstaternes forhåndstilladelser er forholdsmæssige. Hvis direktivet baseres på artikel 95, som vedrører markedet, vil det være markedet og ikke de gode sundhedsydelser, der bliver den væsentligste faktor.

 
  
MPphoto
 

  Johannes Blokland (IND/DEM). – (NL) Hr. formand! I de seneste måneder er der blevet lagt et stort stykke arbejde i denne betænkning om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Jeg takker ordføreren, hr. Bowis, for alt det arbejde, han har udført, og ønsker ham god bedring.

Grænseoverskridende sundhedsydelser er en kendsgerning, og patienternes rettigheder skal beskyttes i denne forbindelse. Vi skal dog passe på, at dette ikke går for vidt. Sundhedsydelserne skal være et medlemsstatsanliggende. Samarbejdet på EU-plan må ikke finde sted på bekostning af behandlingskvaliteten eller de principielle etiske valg, som medlemsstaterne træffer. Den etiske mangfoldighed skal bevares, og jeg er derfor glad for, at dette spørgsmål behandles i betænkningen.

Jeg mener, at retsgrundlaget er et meget vanskeligt punkt. Jeg synes, det er uheldigt, at man har valgt artikel 95 til dette formål. Retsudvalget var af samme mening. Efter min mening er dette imod subsidiaritetsprincippet på dette politikområde, og det gør det vanskeligt for medlemsstaterne at træffe uafhængige valg uden Domstolens indgriben.

 
  
MPphoto
 

  Lydia Schenardi (NI). – (FR) Hr. formand! Den 2. juli 2008 forelagde Kommissionen et forslag til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser i et forsøg på at overkomme de eksisterende barrierer.

Dette spørgsmål er en prioritet for samtlige medlemsstater. Ikke alle har imidlertid ressourcer til at sikre patienterne et givent niveau for kvalitet og sikkerhed, hvad enten det drejer sig om behandlingerne eller lægernes faglige kvalitet. Det synes derfor nødvendigt at fastlægge medlemsstaternes ansvarsområder på dette område.

I lyset af de mange forskellige måder at organisere behandlingssystemerne på i EU må vi ikke glemme, at sundhed skal forblive en i det væsentlige national kompetence, og at alle stater har frie hænder med hensyn til at definere deres egne sundhedspolitikker.

I betragtning af mobiliteten blandt europæiske arbejdstagere – selv om den kun vedrører 3-4 % af borgerne og står for lidt under 10 mia. EUR om året – er der fortsat mange usikre faktorer med hensyn til behandlingernes kvalitet og sikkerhed, patienternes rettigheder, databeskyttelse og klagemuligheder i tilfælde af skader.

Vi går dog desværre i retning af en uundgåelig harmonisering nedad, og vi vil i denne forbindelse forblive ekstremt forsigtige i vores støtte til denne betænkning med henblik på bedre at kunne forsvare vores medborgeres sociale acquis.

 
  
MPphoto
 

  Pilar Ayuso (PPE-DE). – (ES) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne påskønne hr. Bowis' bestræbelser på at sikre bred enighed om dette emne og sende ham vores bedste ønsker om god bedring.

Det forslag, vi skal stemme om, vil være et stort skridt fremad, hvor medlemsstaterne går i gang med et fælles sundhedsprojekt. Det vedrører et meget komplekst emne, eftersom sundhed i EU er et kompetenceområde, som reguleres efter subsidiaritetsprincippet. Med dette forslag har vi dog brudt denne barriere ned, og det har vi gjort, fordi det er nødvendigt at passe på patienterne.

Det er bestemt et flot resultat, for uden at komme ind på spørgsmålet om retsgrundlaget anerkender dette direktiv patienternes ubestridelige rettigheder, og det åbner en række nye muligheder for, at de kan få bedre behandling.

Det er et direktiv, som er udformet for patienterne, og som handler om patienterne.

Det er et meget komplekst direktiv, som visse lande –som f.eks. mit eget – er mistroiske over for. Et direktiv, hvor vi taler om et universelt sundhedssystem for over 1 mio. fællesskabsborgere.

I denne forbindelse er det ganske klart, at sundhedssystemer som vores kræver anerkendelse af, at en gæstende patient ikke bør have flere rettigheder end en indfødt patient i den medlemsstat, hvor behandlingen finder sted.

Derfor har vi stillet et ændringsforslag, som skal indarbejdes i forslaget, og som understreger, at patienter, som kommer fra andre medlemsstater, skal overholde regler og bestemmelser i den medlemsstat, som behandlingen finder sted i, navnlig for så vidt angår valg af læge eller hospital.

På denne måde er vi alle klar over, at en situation, hvor patienter kommer fra andre medlemsstater, ikke må resultere i nogen form for forskelsbehandling af borgerne i den medlemsstat, hvor behandlingen finder sted.

Vi kan heller ikke give patienterne ret til at rejse ubegrænset.

Vi støtter endvidere forslaget om udelukkelse af organtransplantation fra direktivets anvendelsesområde.

Endelig mener jeg, at vi har taget et stort skridt fremad, og derfor støtter Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater direktivet, selv om vi mener, at man burde være gået lidt længere, navnlig med hensyn til de europæiske borgere, der bor i andre medlemsstater, og især dem, der lider af kroniske sygdomme.

 
  
MPphoto
 

  Edite Estrela (PSE). – (PT) Hr. formand! Mine kolleger, fru Roth-Behrendt og hr. Sacconi, har allerede forklaret vores gruppes holdning meget klart. Som de sagde, mener vi, det er afgørende at ændre retsgrundlaget.

En sundhedsydelse er ikke en vare. Vi forstår derfor ikke, hvorfor ikke Kommissionen har nævnt EF-traktatens artikel 152. Det er endvidere afgørende at kræve forhåndstilladelse til hospitals- og specialistbehandling for at beskytte patienterne. Kun med denne forpligtelse til at indhente en forhåndstilladelse kan man garantere sikker behandling af høj kvalitet.

Jeg skal slutte af med at ønske hr. Bowis god bedring. Han er et eksempel på, at de grænseoverskridende ydelser allerede fungerer uden dette direktiv.

 
  
MPphoto
 

  Siiri Oviir (ALDE) . – (ET) Hr. formand, mine damer og herrer! Blandt advokater siger man, at når to advokater mødes, har de tre meninger. Jeg ønsker ikke at så tvivl om Domstolens afgørelser, men jeg kan ikke tilslutte mig, at advokaterne hidtil skulle have bestemt over politikken om patientmobilitet. Al lægehjælp, uanset dens særlige kendetegn, falder ind under traktaten om oprettelse af Den Europæiske Unions anvendelsesområde.

Det er en kendsgerning, at formålet med det program af sociale foranstaltninger, som vi godkendte sidste år, ikke vil blive nået, medmindre vi vedtager en stor bid af dem, nemlig patientrettighederne i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Det er vores pligt som folkevalgte repræsentanter at skabe retslig og politisk sikkerhed på dette meget vigtige område. Det drøftede direktiv vil ikke ophæve ulighederne mellem medlemsstaternes sundhedsydelser, hvis det bliver vedtaget, men det er et stort skridt i retning af retfærdighed og lige rettigheder for patienter.

Det er uacceptabelt, at vi i teorien bekræfter retfærdighed, når vi i praksis ser bort fra den som følge af indenlandsk finansiel tilbageholdenhed. Uanset hvor velbegrundet den er, så kan finansiel tilbageholdenhed ikke legalisere manglende hensyn til patientrettighederne eller sætte patientrettighederne over styr. Afslutningsvis vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Bowis, for hans ansvarsbevidste og yderst kompetente arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Roberto Musacchio (GUE/NGL). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg gerne sende hr. Bowis mine bedste ønsker. Den afgørende prøve for dette direktiv er dets retsgrundlag.

Hvis det handler om at garantere alle ret til at modtage bedst mulig behandling hvor som helst, hvad har markedets retsgrundlag så at gøre med det? Retsgrundlaget burde være retten til sundhed. Derudover burde retten til sundhed frem for alt sikre retten til at modtage den bedst mulige behandling i ens hjemland, hvilket ville være underlagt de europæiske kvalitetsstandarder og ikke gemme sig bag subsidiaritetsprincippet.

Men hvis det er markedet, der bestemmer retsgrundlaget, kunne man forledes til at tro, at det er for at bolkesteinisere sundheden og tilgodese forsikringsselskaberne eller dem, der vil tjene på sundheden.

Man kunne således forledes til at tro, at Parlamentets ændringsforslag om selv det mest centrale spørgsmål om retsgrundlaget risikerer at blive dømt uacceptable, og det kræver en grundig forklaring fra kommissærens side, før afstemningen finder sted her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Hr. formand! Der er blevet gjort et stort stykke arbejde for at sikre, at folk, der bliver syge, får den behandling, de har behov for, uanset hvor de befinder sig, og uanset hvem de er.

Desværre er der også blevet gjort et stort stykke arbejde for at sikre, at de ikke får den hjælp. I dette direktiv er det forhåndstilladelsen fra sundhedsmyndighederne og ikke den medicinske diagnose, der fratager patienterne deres rettigheder. Det sætter os tilbage til udgangspunktet. Forhåndstilladelsen var grunden til, at patienterne i det hele taget gik til Domstolen, og Domstolens afgørelser er grunden til, at vi står her i dag med et direktiv.

Nu er vi tilbage ved udgangspunktet. Geografisk bestemt død er fortsat reglen. Sundhedsmyndighederne vil igen, ligesom dem i mit eget land, Irland, kunne nægte patienter tilladelse til at rejse efter behandling i medfør af dette direktiv, nøjagtig som de gør det i henhold til den nuværende E112, som det var vores mål at forbedre.

 
  
MPphoto
 

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). – (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne sende mine bedste hilsner til hr. Bowis. I dette direktiv er patienten i centrum, den vokale patient, der kan og også ønsker at vælge den bedste behandling, gerne tæt på, men hvis den er langt væk, så også længere væk.

Denne lovgivning kan vi takke de meget tapre EU-borgere for, der gik til Domstolen for at få god behandling og pleje i en anden medlemsstat, da deres eget land lod dem i stikken. Domstolen fastslog, at de havde ret. I dag fastsætter vi ved lov det, som Domstolen fastslog, og vi beskriver endvidere de særlige forhold, hvorunder den vokale borger kan få ret til grænseoverskridende behandling.

Dette direktiv er fantastisk nyt for alle, der lever i grænseområderne, fantastisk nyt for folk med sjældne sygdomme, fantastisk nyt for folk på ventelister, for deres hofter vil bryde sammen inden september. Disse folk har nu et valg.

Vi har forbedret informationsaspektet, vi har defineret reglerne for godtgørelse mere nøjagtigt, og vi har defineret de europæiske referencenetværk, som sikrer, at behandlingskvaliteten bliver forbedret. Vi har sørget for tvistbilæggelse via en ombudsmand, selv om der også var andre muligheder. Jeg skal henvise til den hollandske tvistbilæggelsesmodel på sundhedsområdet, der blev lanceret for nylig. Vi har mulighed for at bruge testområder, og vi i grænseområdet Limburg, hvor jeg kommer fra, vil meget gerne deltage. Vi har endvidere bemærket, at sundhedssystemerne i medlemsstaterne ikke er blevet ændret. Borgerne får ret til at vælge, og for mig er friheden til at vælge meget vigtig.

 
  
MPphoto
 

  María Sornosa Martínez (PSE). – (ES) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg gerne takke hr. Bowis og skyggeordførerne for deres arbejde og ønske hr. Bowis god bedring.

Jeg mener, at dette direktiv har været et forsøg på at udvikle en bredere lovramme end de nuværende forordninger, som allerede beskytter borgernes ret til at modtage sundhedsydelser i andre medlemsstater, ved at indarbejde Domstolens retspraksis. Det er imidlertid ikke lykkedes, da direktivet skaber mere retsusikkerhed med to kanaler til mobilitet, som ikke udelukker hinanden, nemlig forordningerne og direktivet. Derudover har det kun et retsgrundlag, som er det indre marked, eftersom der ikke er nogen klar definition af grundlæggende rettigheder såsom ydelsesporteføljen, socialsikringsfordele og den nødvendige, fuldstændig uundværlige forhåndstilladelse.

Det er uacceptabelt, at et så grundlæggende universelt princip som adgangen til sundhedsydelser udelukkende opstilles i henhold til reglerne for det indre marked. Dette risikerer at underminere sundhedssystemerne i mange medlemsstater, og derudover giver vi ikke vores borgere et ærligt svar med hensyn til denne grundlæggende ret, som vi alle er berettiget til.

 
  
MPphoto
 

  Holger Krahmer (ALDE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Ved at fastslå at patienter har ret til godtgørelse af udgifterne til behandling modtaget i udlandet, har Domstolen givet os en klar opgave. I denne henseende er Kommissionens forslag fremragende. Det er et forslag, det er værd at rejse sig for. Jeg beklager det, der er sket her i Parlamentet i de seneste uger med hensyn til dette direktiv. Man har fremmanet markedets spøgelser, og der er blevet skabt absurde tilknytninger til direktivet om tjenesteydelser. Nogle af ændringsforslagene – og det siger jeg som en, der voksede op i det tidligere DDR – får mit blod til at fryse til is. Et eksempel herpå er, at medlemsstaterne kan iværksætte passende foranstaltninger for at dæmme op for patientstrømme. Hvad er det for nogle folk? Man skulle tro, at man vil rejse et nyt jerntæppe. Det er endnu mere bemærkelsesværdigt, at et sådant forslag skulle komme fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance.

Vi taler om et socialt Europa, noget, vi taler meget om i disse dage – især medlemmerne af Den Socialdemokratiske Gruppe ynder at tale om det. Her til frokost har vi mulighed for at gennemgå denne syrlige test og gøre det klart, om det for os handler om patientrettigheder, eller om vi foretrækker de nationale sundhedsbureaukratiers snævre perspektiv.

 
  
MPphoto
 

  Frieda Brepoels (PPE-DE). – (NL) Hr. formand! Sundheden bliver mere og mere vigtig i Europa, og jeg mener, at patienterne klart forventer større sikkerhed om deres rettigheder, men de forventer også korrekte og pålidelige oplysninger. Dette forslag om patientmobilitet kommer således slet ikke for tidligt. Vi har alle ventet længe på det. Det er derfor beklageligt, at den mand, der helligede en stor del af sin karriere til dette spørgsmål, nu selv er fraværende af helbredsårsager, og jeg tilslutter mig af hele mit hjerte dem, der har ønsket John god bedring.

Jeg vil gerne primært koncentrere mig om et par positive punkter, som er i patienternes interesse. Oprettelsen af et kontaktpunkt i patientens hjemland, hvor patienten kan få alle former for oplysninger, samt af en patientombudsmand og uden tvivl den større målestok takket være det bedre samarbejde mellem medlemsstaterne giver absolut patienterne merværdi, navnlig dem, der lider af sjældne sygdomme.

Jeg mener, at der, for så vidt angår det nagende spørgsmål om forhåndsgodkendelse af hospitalsbehandling, er fundet et meget kreativt kompromis, som er til fordel for såvel patienten som sundhedsforsikringsselskaberne. Men for at holde det omvendte fænomen, nemlig en overdreven tilstrømning, under kontrol, og det er vigtigt for min region Flandern, fastslås det udtrykkeligt i betænkningen, at et hospital aldrig kan tvinges til at acceptere udenlandske patienter, hvis det ville betyde, at landets egne borgere ville komme på venteliste.

Som indbygger i et grænseområde mellem Flandern, Nederlandene, Tyskland og Vallonien glæder jeg mig meget over forslaget om, at Kommissionen udpeger visse grænseregioner som testområder for nyskabende projekter i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Jeg tror, resultaterne af en sådan test ville være yderst informative for andre regioner. Jeg håber, at Euregion kan tjene som eksempel i denne forbindelse.

 
  
MPphoto
 

  Dorette Corbey (PSE). – (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne lægge ud med en tak til hr. Bowis for hans meget energiske og loyale indsats til fordel for folkesundhed og patientmobilitet, og jeg vil gerne ønske ham god bedring.

Sundhedsydelser er et nationalt kompetenceområde, men der er kontaktpunkter med Europa. Patienterne er bevidst om behandlingsmulighederne i andre lande og ønsker at gøre brug af ydelser i andre lande. Det er uden tvivl tilfældet for patienter i grænseområder, og når der er lange ventelister i patienternes hjemland.

Der er intet i vejen med at søge pleje og behandling i andre lande, men fremgangsmåden skal reguleres ordentligt. For det første må der ikke finde tvungen sundhedsturisme sted. Det bør ikke ske, at forsikringsselskaberne presser patienterne til at rejse til et andet land for at modtage billig behandling.

For det andet skal der være nogle minimumskvalitetsgarantier. Enhver, der får patienter behandlet i udlandet, skal tilvejebringe gode oplysninger og være sikker på, at kvaliteten er, som den bør være.

For det tredje – og det er meget vigtigt – skal medlemsstaterne forbeholde sig ret til at kræve en forhåndstilladelse. Sundhedsområdet er ikke et frit marked. For at opretholde vores ydelser har vi brug for at planlægge, og hospitalerne skal vide, hvilke patientstrømme de kan forvente.

Personligt mener jeg, at det vigtigste er, at direktivet er med til at sikre, at det primært er behandlingsmetoderne, der krydser grænserne. Der hersker stor ulighed mellem medlemsstaterne, men det er ikke et problem, man kan løse ved at sende patienterne over grænsen. Det kan man til gengæld ved at udveksle behandlingsmetoder, og også dette kan direktivet bidrage til.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har igennem flere år kritiseret, at det er Domstolen, der bestemmer, at patienterne har ret til at få betalt udgifter i udlandet. Domstolen garanterer, at borgerne ikke skal vente på tilladelse fra deres sundhedsforsikringsselskab, og at de kan gå direkte til lægen, når de har brug for det, og at de har ret til godtgørelse af udgifterne med mindst det beløb, behandlingen ville have kostet i hjemlandet, da dette ikke bør være nogen hindring for den frie bevægelighed for personer. Dette fastsættes i traktaterne, men socialdemokraterne har kæmpet imod denne ret gennem fem år. I mellemtiden har regeringerne tabt flere sager over for deres borgere. Vi har hundredvis af gange hørt fra lobbyisterne, at der er risiko for, at forsikringsselskaberne kollapser. De er bange for, at patienterne vil rejse til lande, hvor de ikke skal vente flere måneder eller år på en operation, som de skal derhjemme. Patienterne vil derfor skulle indhente en forhåndstilladelse fra deres sundhedsforsikringsselskaber, før de modtager omkostningskrævende behandlinger. Både patienter og læger i hele EU har imidlertid brug for en enkel regel for, hvornår de skal indhente en tilladelse. Jeg støtter derfor ikke forslaget om at udarbejde 27 definitioner af specialiseret og omkostningskrævende behandling til dette formål. Dette er hyklerisk, da det involverer det beløb, som forsikringsselskaberne ville være villige til at betale for behandlingen af borgere i udlandet. Hvorfor så ikke anføre det direkte i euro?

Jeg har støttet forslagene om at udvikle et system for at forbedre kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelser og offentliggøre objektive kvalitetsvurderinger af sundhedsfaciliteterne. Dette indebærer nationale eller internationale hospitalsgodkendelser. Kompromisforslaget er måske nok mere overordnet, men det ansporer alligevel i høj grad lande, der fortsat mangler sådanne systemer. Jeg håber, at alle hospitaler snart vil opnå frivillige nationale eller europæiske godkendelser med dertilhørende kvalitetskontrol. Det skal hospitalerne i Tjekkiet allerede gøre. Jeg mener endvidere, at Kommissionen ikke bør udpege, men blot koordinere grænseområderne som pilotområder, hvor der kan testes grænseoverskridende sundhedsprojekter. Jeg beklager, at socialdemokraterne bliver ved med at kæmpe en hyklerisk kamp under falske påskud mod en klarlæggelse af patientrettighederne i EU.

 
  
MPphoto
 

  Genowefa Grabowska (PSE). – (PL) Hr. formand! Det er ikke godt, når Domstolen træffer afgørelser om borgernes rettigheder, men det er rigtig skidt, når denne situation gentager sig selv, og Domstolen konstant gør dette i stedet for Parlamentet og Rådet. Jeg glæder mig derfor over Bowis-betænkningen og ønsker forfatteren god bedring. Jeg kan i betænkningen se en mulighed for at forbedre sundhedsstandarderne i mit eget land Polen.

Jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på tre vigtige elementer i betænkningen. For det første mener jeg, at det er forkert udelukkende at behandle sundhedsydelser som en handelsvare. Borgerne sikres ret til sundhedsydelser gennem såvel deres nationale forfatninger som EU-lovgivningen. Derfor bør retsgrundlaget ændres. For det andet skal anvendelsen af grænseoverskridende sundhedsydelser baseres på patientens informerede valg og ikke på tvang. For det tredje skal beslutningen om at modtage behandling i en anden medlemsstat baseres på behov og ikke på størrelsen af patientens pengepung.

Jeg mener helt bestemt, at det europæiske åbne rum for sunde borgere også skal åbnes for de borgere, der er syge og har behov for hjælp i en anden medlemsstat.

 
  
MPphoto
 

  Christofer Fjellner (PPE-DE). – (SV) Hr. formand! Af alle de beslutninger, vi træffer her i Europa-Parlamentet, er den i dag en af dem, jeg er mest stolt over. Det er en beslutning om at åbne Europa og garantere fri bevægelighed for dem, der er syge og har brug for sundhedsydelser, for dem, for hvem fri bevægelighed kan være et spørgsmål om liv og død. Det er en beslutning, der giver alle mulighed for at bestemme over deres egen sundhed, og det er ikke kun dem, der er velinformerede eller rige, der får denne mulighed, for vi vil gøre det muligt for alle at modtage sundhedsydelser der, hvor de ønsker.

Socialdemokraterne vil tvinge folk til at indhente en forhåndstilladelse. Det betyder med andre ord, at De vil tvinge dem, der er syge, til at bede om lov, før de går til lægen, i hvert fald hvis de gør det i en anden EU-medlemsstat. Hvorfor gør De det? Så De kan sige nej, selvfølgelig! De vil kunne kontrollere, regulere og planlægge – og tage magten fra patienterne. Men vi har ikke brug for Deres forhåndstilladelse for at sikre, at folk ikke selv skal betale. Hvis jeg går til lægen i Stockholm i dag, er det ikke nødvendigt at spørge om lov eller betale penge. Sandheden er, at De var imod dette forslag lige fra starten af. De har forsøgt at indskrænke, besværliggøre og ødelægge det. Nu gør De det igen.

Da vi drøftede dette spørgsmål i Sverige, forsøgte De at sikre, at folk ikke ville kunne søge sundhedsydelser, hvor de ville i Sverige. Nu ønsker De ikke, at folk skal kunne søge sundhedsydelser, hvor de vil i Europa. De siger, at De støtter forslaget, men da vi stemte om det i udvalget, afholdt De Dem fra at stemme. Er det ikke så kujonagtigt, som det kan være? De ved ikke en gang, hvordan De vil stemme i dag. De ved ikke en gang, hvad De skal stemme om.

I dag har vi alle et valg. Vi kan vælge at forsvare enten patienternes rettigheder eller bureaukraternes og politikernes rettigheder til at bestemme og regulere. Jeg ved godt, hvordan jeg vil stemme. Jeg vil stemme for, at der fokuseres på patienterne. Det er noget, jeg mener, at alle her i Parlamentet bør gøre, hvis De vil kunne se Dem selv i spejlet i aften.

 
  
MPphoto
 

  Åsa Westlund (PSE). – (SV) Hr. formand! Alle patienter bør have ret til sundhedsydelser, når de har brug for det. Vi socialdemokrater mener, at det er vigtigt, at folk kan søge sundhedsydelser i udlandet, f.eks. når ventelisterne er for lange i deres hjemland. Det er også derfor, det var den socialdemokratiske regering i Sverige, der tog initiativ til et direktiv på dette område. Det må dog ikke være størrelsen af ens pengepung, der afgør, om man modtager sundhedsydelser, og bestemmelser om sundhedsydelser skal træffes tæt på patienten og ikke af bureaukrater i EU-systemet.

Kommissionens forslag til direktiv giver EU-bureaukraterne en masse beføjelser. Derudover tager det ikke højde for alle de mennesker, der ikke er i stand til at betale store summer. Ikke desto mindre har de svenske centrum-højre-medlemmer her i Parlamentet ukritisk rost Kommissionens forslag. Vi derimod har stillet forslag og arbejdet hårdt for at gøre det lettere for folk uden fede tegnebøger at rejse udenlands for at modtage behandling. Vi har også arbejdet hårdt for at gøre det klart, at sundhedsydelser er medlemsstaternes kompetenceområde og ikke noget, EU's bureaukrater skal træffe bestemmelser om. Vi har ikke opnået alt det, vi gerne ville. Jeg skal derfor indtrængende opfordre alle medlemmer til at støtte vores ændringsforslag til artikel 8, stk. 3. Så vil vi også kunne støtte direktivet, og vi vil få en hurtig løsning på alle de europæiske patienters problemer.

 
  
MPphoto
 

  Emmanouil Angelakas (PPE-DE). – (EL) Hr. formand, fru kommissær, fru Filipiová! Jeg vil gerne starte med at takke kommissær Vassiliou for hendes initiativ til direktivforslaget og ordføreren, hr. Bowis, for hans fremragende stykke arbejde, og jeg vil gerne sende ham mine bedste ønsker om god bedring.

Jeg ved godt, at det ikke er let at nå frem til et resultat, som yderligere kan promovere de grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis man tager for det første forskellene mellem medlemsstaternes socialsikringssystemer, for det andet de forskellige økonomiske niveauer i medlemsstaterne og for det tredje de forskellige niveauer for de sundhedsydelser, der leveres i de enkelte medlemsstater, i betragtning. Med dette i mente har ordføreren udført et fremragende stykke arbejde.

Den betænkning, vi drøfter i dag, rejser spørgsmålet om patientmobilitet, navnlig med hensyn til at se og behandle patienter i specialiserede sundhedscentre. En ting er helt sikker, og det er, at dette ikke vil fremme den medicinske turisme, men vil give de europæiske borgere mulighed for at få de bedst mulige sundhedsydelser og kende deres rettigheder, uden ulempen med at få godtgjort deres udgifter, eftersom medlemsstaterne vil oprette et klart system med forhåndsgodkendelse af sådanne udgifter.

Vi må ikke glemme, at dette punkt har været genstand for adskillige afgørelser fra Domstolens side. Denne betænkning tager fat på en række vigtige spørgsmål. Definitionen af sundhedsydelser forbliver et medlemsstatsanliggende, udgifterne betales op til det beløb, der ville være blevet betalt, hvis behandlingen havde fundet sted i medlemsstaten, spørgsmålet om sundhedsydelser til patienter med sjældne sygdomme behandles, uanset om de er dækket af patientens oprindelsesmedlemsstat, forslagene om oprettelse af en europæisk ombudsmandsinstitution, som skal behandle klager fra patienter, er et skridt i den rigtige retning, og endelig lægges der vægt på behovet for en oplysningskampagne for at gøre patienterne opmærksomme på deres rettigheder.

Der skal stadig tages fat på flere spørgsmål, herunder for det første yderligere kortlægning af udgiftsberegningsmekanismen, for det andet en liste over sygdomme, der er omfattet af systemet, for det tredje anerkendelse af recepter, da et lægemiddel ikke nødvendigvis er tilgængeligt i alle medlemsstater, og for det fjerde fremme af e-sundhed.

Bortset fra det er den overordnede indsats et skridt i den rigtige retning, og det er en skam, at socialdemokraterne har trukket sig tilbage i dag. Jeg håber, at drøftelserne vil gå hurtigt fremad, og jeg har en fornemmelse af, at Europa-Parlamentets bidrag er et svar på tidens og de europæiske borgeres vitale krav.

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Charles Tannock (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! De fleste af mine Londonvælgere er meget lidt interesserede i eller ved meget lidt om, hvad et medlem af Europa-Parlamentet rent faktisk laver, og hvilket formål EU tjener. I denne uge er der imidlertid to betænkninger på plenarmødet, som offentligheden virkelig kan glæde sig over. Den første handler om loftet for roamingtakster i telekompakken, og den anden vedrører patienternes rettigheder til udvalgt medicinsk behandling i andre EU-medlemsstater.

Jeg vil også gerne støtte min Londonkollega hr. Bowis' betænkning. Han kan desværre ikke være her i dag på grund af hans dårlige helbred, og jeg ønsker ham god bedring. Han vil naturligvis være et stort savn for det kommende Parlament.

I Det Forenede Kongerige er der ofte store forsinkelser i forbindelse med behandling inden for det offentlige sundhedsvæsen, og behandlingen er meget omkostningskrævende i forhold til andre EU-medlemsstater. Et mere fleksibelt europæisk marked med rimelige bestemmelser om tilladelser på sundhedsområdet er en vind-vind-situation for såvel den brede offentlighed som medlemsstaternes nationale sundhedsbudgetter.

 
  
MPphoto
 

  Catiuscia Marini (PSE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag behandler vi et meget vigtigt direktiv med henblik på i væsentlig grad at sikre retten til mobilitet for europæiske patienter, retten til sundhedsydelser i EU's medlemsstater.

Sundhedsydelser kan imidlertid ikke opfattes på lige fod med andre tjenesteydelser, der leveres på det indre marked, og borgerne som patienter kan ikke sidestilles med almindelige forbrugere. Retten til sundhed afspejles i retten til at modtage behandling og pleje, startende i ens hjemland. Patienternes ret til mobilitet må ikke være et påskud for visse medlemsstater til at undlade at investere i nationale sundhedsydelser, hvorved de i bund og grund tvinger borgerne til sundhedsturisme og ikke giver dem noget valg.

Direktivet ville gøre bedre i at håndtere uligheder i forbindelse med adgangen til og kvaliteten af ydelser i de lande, patienterne bor i. Sundhed er ikke en vare, det er en social rettighed. Problemerne med retsgrundlag og forhåndstilladelse er i bund og grund en måde at afvise retten til sundhed på.

 
  
MPphoto
 

  Marios Matsakis (ALDE). – (EN) Hr. formand! Denne betænkning er en milepæl for leveringen af sundhedsydelser til EU-borgere. Den sætter klart og tydeligt patienternes sundhed i første række, og den sætter scenen for, hvordan sundhedssystemerne i de forskellige medlemsstater kan konkurrere om at forbedre sig på et sundt grundlag. Denne lovgivning vil uden tvivl udmønte sig i en væsentlig forbedring af sundhedsydelserne i Europa. Den vil endvidere skabe lighed med hensyn til behandlingen af patienter, hvor alle borgere, rige og fattige, kendte og ukendte, efter behov får adgang til bedre behandling i udlandet.

Mine oprindelige bekymringer med hensyn til de eventuelle skadelige virkninger på de nationale systemer i mindre og fattigere medlemsstater er blevet ryddet af vejen takket være bestemmelsen om forhåndstilladelse, der skal indføres som en beskyttelsesforanstaltning. Jeg kan nu med vished sige, at denne lovgivning er god for såvel patienterne som sundhedssystemerne i samtlige medlemsstater, og den fortjener vores fulde, enstemmige opbakning. Jeg undrer mig over den negative holdning, som mine socialdemokratiske kolleger indtager i denne forbindelse.

 
  
MPphoto
 

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! Jeg er fuldstændig uenig med hr. Matsakis, for Kommissionens forslag giver faktisk ikke de patienter, der modtager behandling uden for deres hjemlands grænser, retssikkerhed. Derudover er det ikke lykkedes at afklare gråzonerne med hensyn til socialsikringssystemerne i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004. Kun en klar ordning med forhåndstilladelse i tilfælde, hvor der er tale om omkostningskrævende behandling, kan sikre patienterne godtgørelse.

Direktivet er endvidere uklart, for så vidt angår dets retsgrundlag – hvilket andre medlemmer allerede har gjort opmærksom på – herunder i forhold til kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og Europa. Medlemsstaternes sundhedssystemer er solidariske systemer, der sikrer alle lige adgang, uanset hvor tunge deres tegnebøger er, og hvor de bor. EU-lovgivningen må ikke sætte disse solidariske systemer over styr. Også i denne henseende er Kommissionens forslag uhensigtsmæssigt, og vi er derfor nødt til at få vores ændringsforslag vedtaget, hvis vi skal stemme for dette forslag.

 
  
MPphoto
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Det er uacceptabelt, at Kommissionen og et flertal i Parlamentet under påskud af at fremme patientrettighederne på sundhedsområdet ønsker at så tvivl om de nationale offentlige sundhedsydelser, som det er tilfældet i Portugal.

Ved at opfordre til at forslaget vedtages med udgangspunkt i EF-traktatens artikel 95, som vedrører harmonisering på det indre marked, forsøger de i virkeligheden at liberalisere sektoren, hvilket er uacceptabelt. Dette er en sektor, hvor markedets logik og de økonomiske og finansielle gruppers profit ikke må komme i første række. Sundhed må ikke være business. Derfor agter vi at forkaste Kommissionens forslag.

Der findes allerede forordninger og aftaler om grænseoverskridende sundhedsydelser, og de kan forbedres uden at så tvivl om medlemsstaternes ansvar og rettigheder i forbindelse med ejerskabet og forvaltningen af deres nationale sundhedssystemer, som vi mener skal være offentlige, universelle og tilgængelige for alle.

 
  
MPphoto
 

  Christel Schaldemose (PSE). – (DA) Hr. formand! Ja, vi har snakket om hele dagen, at det er utrolig vigtigt, at vi skaber god sundhed og god tryghed for borgerne med dette forslag. Og der er også rigtig mange gode ting i forslaget – masser af krav til, hvordan patienterne skal have ret til at få information og sådan noget. Men lad os nu være helt ærlige. Den reelle tryghed for patienterne giver vi kun, hvis vi sikrer, at der bliver en forhåndsgodkendelse, inden patienterne rejser ud. Det betyder, at patienterne kan være 100 procent sikre på, at de har ret til at få behandling, hvor meget behandling de kan få dækket, men også at de kommer det rigtige sted hen og får denne behandling. For mig at se er den tryghed ganske afgørende. Og en forhåndsgodkendelse giver også et redskab for sundhedsvæsenerne til at sikre tryghed for de patienter, der bliver hjemme.

 
  
MPphoto
 

  Olle Schmidt (ALDE). – (SV) Hr. formand, fru kommissær! Endelig! Kommissæren og hr. Bowis har gjort et fremragende stykke arbejde. Den heftige debat forud for dette direktiv er forbavsende. EU og vi her i Parlamentet har en enestående mulighed for "igen at komme tæt på folket", som vi så lyrisk ønsker og gentagne gange har understreget. Og hvad sker der? Vi tøver, og mange her i Parlamentet – herunder de svenske socialdemokrater – vil gøre tingene endnu vanskeligere for patienterne og forringe deres muligheder for at modtage sundhedsydelser i udlandet. Hvorfor? Jeg kan kun forestille mig, at det er et ønske om at redde systemerne og ikke de patienter, der har brug for behandling. Jeg er glad for, at vi er kommet så vidt, fru kommissær. De har taget Deres del af ansvaret. Her i Parlamentet har vi nu mulighed for at tage vores del af ansvaret. Og hvis så bare også Rådet vil tage sin del af ansvaret!

 
  
MPphoto
 

  Proinsias De Rossa (PSE). – (EN) Hr. formand! Leveringen og finansieringen af sundhedsydelser af høj kvalitet til en overkommelig pris er de enkelte medlemsstaters ansvar. Europas rolle er en koordinatorrolle. Der er naturligvis et stort behov for bedre koordinering af vores sundhedssystemer i EU, navnlig i grænseområderne, men det kan dette direktiv ikke gøre. Dets formål bør være at sikre, at der omhyggeligt opstilles rammer for borgernes ret til sundhedsydelser i andre medlemsstater, så de enkelte medlemsstaters evne til at finansiere og organisere deres hjemlige ydelser ikke undermineres af sundhedsturisme.

Jeg bliver nødt til at sige, at fru Sinnott med hendes klædevifteri her i Parlamentet i dag som altid tager fejl. Ingen i Irland er død som følge af en krænkelse af retten til at rejse til en anden medlemsstat for at få behandling. Der findes faktisk en fond for dem, der ønsker sådan behandling.

I sidste ende er det patienternes medicinske behov, der tæller, ikke forbrugernes valg. Forhåndstilladelsen og det dobbelte retsgrundlag er afgørende, og hvis ikke de kommer med i direktivet, kan jeg ikke støtte det.

 
  
MPphoto
 

  Daniela Filipiová , formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle Parlamentets medlemmer for deres kommentarer, forslag og bemærkninger. Jeg kan oplyse, at Rådets og Europa-Parlamentets holdninger falder sammen på en lang række områder, selv om der fortsat er spørgsmål, vi skal drøfte videre sammen. Hr. Bushill-Matthews, der repræsenterer ordføreren, hr. Bowis, nævnte i sin indledende tale, at dette er et kompliceret og følsomt emne. Som hr. Maaten sagde, er det nødvendigt at nå frem til et kompromis, ikke blot i Europa-Parlamentet, men også i Rådet selvfølgelig. Det glæder mig, at JURI-udvalget ser positivt på forslaget med henblik på at øge retssikkerheden. Jeg skal ligeledes tilslutte mig hr. Braghettos udtalelse om, at forslaget udgør en mulighed for de nationale sundhedssystemer. Forslaget vil på samme tid forbedre patientrettighederne, som fru Roth-Behrendt sagde. Jeg skal naturligvis gentage, at direktivet også skal fungere rent praktisk, og at det derfor skal afspejle de enkelte medlemsstaters finansielle, lovgivningsmæssige og organisatoriske muligheder. Det er endvidere klart, at Rådet i lyset af de mange ændringsforslag skal bruge nogen tid på at komme igennem dem alle. Drøftelserne mellem Rådet og Europa-Parlamentet vil fortsætte. Vi skal have fundet den rette balance mellem de forskellige synspunkter og forslag, men jeg tror, det i sidste ende vil lykkes for os takket være vores gensidige samarbejde.

 
  
MPphoto
 

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Som vi har set det igen i dag, er Parlamentets drøftelser om dette emne både righoldige og følelsesladede. Dets forhandlinger føjer en masse til Kommissionens initiativ, og de ændringsforslag, det skal stemme om, vil også udgøre et yderst værdifuldt input på en række nøgleområder.

For så vidt angår patienternes rettigheder til sikre sundhedsydelser af høj kvalitet, har mange bekræftet den grundlæggende betydning af at sikre klarhed og garantier. Det er jeg helt enig i, og jeg håber meget, at denne ambition bliver bekræftet.

For så vidt angår spørgsmålet om overtagelse af udgifterne til behandling i udlandet, er der blevet givet udtryk for klare bekymringer over, at mange patienter ikke har råd til grænseoverskridende sundhedsydelser. Dette er en vigtig og yderst fornuftig pointe. Der findes store indkomstmæssige uligheder i Europa, og dette har alvorlige følger for adgangen til en række grundlæggende tjenester, herunder sundhedsydelser. Der skal tages fat på dette spørgsmål. Det er imidlertid en vanskelig opgave at mindske sådanne uligheder, især i lyset af den aktuelle økonomiske krise. Det vil kræve en omfattende, koordineret indsats fra EU og medlemsstaterne på alle niveauer.

Desværre er det begrænset, hvad vi kan gøre i forbindelse med direktivforslaget. Kommissionens forslag lader døren stå åben for, at medlemsstaterne direkte kan overtage udgifterne til grænseoverskridende behandling, f.eks. med en ordning med skriftlig bekræftelse af det beløb, der vil blive betalt. Hvis Parlamentet ønsker, at dette skal være klart i teksten, kan jeg kun tilslutte mig det. Forslaget til direktiv forsøger ikke at undgå dette, men passer omhyggeligt på at respektere medlemsstaternes ansvar med hensyn til organisationen af sundhedsydelserne. Derfor var vi påpasselige med at begrænse den grænseoverskridende behandlings finansielle indvirkning på de nationale sundhedssystemer og sygesikringsfonde. De to mål er imidlertid ikke uforenelige. Det ville være op til medlemsstaterne at forene dem i videst muligt omfang til fordel for patienterne, især dem med de laveste indkomster.

For så vidt angår forholdet mellem dette direktiv og forordningen om socialsikring, tror jeg, vi er enige om behovet for, at der er en klar forbindelse, hvilket vil sige, at når en patient ansøger om en forhåndstilladelse, og forordningens betingelser er opfyldt – hvis der med andre ord er unødvendige forsinkelser – skal forordningen finde anvendelse. Det skal være krystalklart, at dette betyder, at forordningens takster finder anvendelse, så patienterne kan nyde godt af det mest fordelagtige system.

For så vidt angår forhåndstilladelse til hospitalsbehandling, er de foreslåede bestemmelser baseret på to overvejelser. For det første Domstolens retspraksis. Domstolen har fastslået, at en sådan ordning er berettiget under visse omstændigheder. Det har vi kodificeret i artikel 8, stk. 3. For det andet ville det ikke være hensigtsmæssigt at gå videre end disse bestemmelser med en løsere – eller ubetinget – ordning med forhåndstilladelse, som udbredes de facto eller ved lov udbredes i samtlige medlemsstater. Vi ved alle, at patientmobiliteten vil forblive et meget begrænset fænomen. Det betyder, at dens budgetmæssige indvirkning også vil være begrænset. Det er derfor ikke nødvendigt at skabe unødvendige barrierer for patienterne. Forhåndstilladelsen til hospitalsbehandling skal forblive en beskyttelsesmekanisme, der finder anvendelse, når det er berettiget.

I lyset heraf kunne ordninger med en forhåndserklæring, som ordføreren foreslår, udmønte sig i indirekte – og unødvendig – kontrol af patienterne, som hæmmer processen i stedet for at lette den. Jeg ved godt, at baggrunden for dette forslag ikke var at nå et sådant resultat, men tro mig, dette ville rent faktisk indskrænke patienternes rettigheder, som Domstolen har defineret. Sådanne administrative mekanismer risikerer at være både besværlige og vilkårlige.

Jeg er bekymret over forslaget vedrørende definitionen af hospitalsbehandling. Denne definition er et centralt punkt i forbindelse med patientrettigheder, da den opstiller grænserne for forhåndstilladelsesordningen. Vi har foreslået at definere begrebet hospitalsbehandling via en fællesskabsliste baseret på eksperters fælles forståelse, som skulle tage højde for den teknologiske udvikling. Dette ville muliggøre en fornuftig og moderne tilgang til begrebet hospitalsbehandling.

Nogle opfordrer til, at der uafhængigt udarbejdes nationale lister, og det gør de fleste medlemsstater også. En definition baseret på nationale lister ville rent faktisk medføre uoverensstemmelser med hensyn til, hvordan hospitalsbehandling opfattes i de enkelte medlemsstater, og risikerer at undergrave patienternes rettigheder. Hvis vi skulle gå den vej, skulle disse lister baseres på klart definerede kriterier og underkastes en revisionsproces. Ellers ville de underminere patientrettighederne som defineret af de europæiske dommere.

Nogle har sagt, at hvis vi vedtager dette direktivforslag, vil kun få patienter drage fordel deraf, og at det vil være de meget få informerede patienter. Jeg mener tværtimod, at vi med dette direktiv giver hver eneste patient mulighed for og ret til at blive fuldt ud informeret, så de kan træffe et informeret valg, inden de forlader hjemmet.

Jeg forstår godt de bekymringer, der er blevet rejst med hensyn til problemet med at få klare oplysninger om sundhedsprofessionelle, når man søger sundhedsydelser i udlandet. Dette er ganske enkelt et spørgsmål om patientens sikkerhed. Her skal vi blive enige om praktiske løsninger, som også respekterer en række nøgleprincipper, såsom retten til beskyttelse af personoplysninger og uskyldsformodning. Jeg er sikker på, at vi kan finde fælles fodfæste med udgangspunkt i Deres indledende forslag.

Der blev henvist til ændringsforslag 67 om fravigelse af reglen om medlemskab af socialsikringsordninger. Dette kan desværre ikke accepteres.

For så vidt angår retsgrundlaget for direktivforslaget, vil mange gerne have føjet artikel 152 til artikel 95. Jeg forstår, at dette er et vigtigt spørgsmål for nogle af de politiske grupper, men det er vanskeligt at have en endelig holdning i denne fase af direktivets behandling. Det er vigtigt at vurdere dette spørgsmål i lyset af tekstens udvikling med henblik på at afgøre, hvad det rigtige retsgrundlag er. Det er klart, at hvis indholdet af den endelige tekst berettiger det, kan det bestemt overvejes at føje artikel 152 til artikel 95. Jeg er åben over for at overveje dette på et hvilket som helst senere tidspunkt i den fælles beslutningsprocedure.

(Bifald)

Nogle har igen rejst spørgsmålet om den eventuelle overdrevne tilstrømning af patienter fra andre medlemsstater og om, hvordan det modtagende sundhedssystem vil blive beskyttet. Mit svar er det samme som det, jeg vil give dem, der frygter en overdreven udstrømning, hvis ikke der indføres en forhåndstilladelse til hospitalsbehandling, og det er, at målet med forslaget ikke er at fremme patientmobiliteten. Som jeg sagde tidligere, er patientmobiliteten et begrænset fænomen, og vi regner ikke med, at dette ændrer sig. Derfor vil det ganske enkelt være uforholdsmæssigt at give medlemsstaterne carte blanche til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at afvise patienter og kontrollere tilstrømningen. Medlemsstaterne skal sørge for, at patienter fra andre medlemsstater ikke forskelsbehandles. Det ville være nødvendigt at vurdere enhver form for kontrol af de indkommende patienter med hensyn til, om den udgør en acceptabel undtagelse fra princippet om ikkeforskelsbehandling begrundet i nationalitet, der fastsættes i EU-traktaten.

For så vidt angår patienter, der lider af sjældne sygdomme, forstår jeg godt, at De søger efter den bedste tilgang for at give dem mulighed for at få de sundhedsydelser, de har brug for, men nogle gange er det bedste det godes værste fjende. I dag skal De stemme om hr. Trakatellis betænkning, der vedrører den seneste strategi, som Kommissionen allerede har udarbejdet om sjældne sygdomme, og som indeholder et forslag til Rådets henstilling. Som De ved, er det i forbindelse med disse sygdomme kompliceret og ikke altid muligt at få en hurtig diagnose og adgang til behandling i hjemlandet. For at give patienter med sjældne sygdomme mulighed for at nyde godt af fordelene ved det europæiske samarbejde er det derfor nødvendigt at indlemme dem i dette direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Jeg tror, der er bred enighed om behovet for europæisk samarbejde om referencecentre, f.eks. i forbindelse med sjældne sygdomme. Jeg skal derfor indtrængende opfordre Dem til at beholde sjældne sygdomme inden for direktivets anvendelsesområde.

For så vidt angår den foreslåede udelukkelse af organtransplantation, kan jeg ganske simpelt ikke være enig. Transplantation er en medicinsk procedure, og det er vanskeligt at retfærdiggøre, hvorfor ikke patienter skulle have ret til den som en grænseoverskridende sundhedsydelse, som det fastsættes af Domstolen. Spørgsmålet om organtildeling er imidlertid en anden sag. Jeg har derfor bedt eksperter i Kommissionen om at kigge nærmere på dette spørgsmål for at finde ud af, om man kunne behandle organtildeling i en anden sammenhæng.

I dag tager vi et stort skridt fremad med hensyn til dette direktivs vedtagelse. Nu hvor der kun er få uger til det næste valg til Europa-Parlamentet, vil jeg gerne rose dette Parlament og dets administration for den store indsats, det har gjort for at gøre denne afstemning mulig i dag, og det vil jeg gerne takke Dem alle for. Lad mig også endnu en gang takke hr. Bowis og skyggeordførerne for deres indsats og hårde arbejde og ønske hr. Bowis god bedring. Vi håber, han snart kan vende tilbage til sine opgaver og et normalt liv.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Philip Bushill-Matthews, for ordføreren. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke samtlige kolleger for en meget sund forhandling – undskyld ordspillet. Jeg vil især gerne personligt takke ordførerne fra de seks udvalg og undskylde, at jeg ikke har gjort det før. De har udarbejdet yderst værdifulde udtalelser, og jeg vil gerne takke dem for deres kommentarer og deres indsigt her til formiddag. Jeg skal endvidere takke alle kolleger i hele salen for deres varme hilsner til hr. Bowis, både fagligt for hans arbejde og personligt gennem deres ønsker om god bedring, som det skal glæde mig at bringe videre.

Som alle andre betænkninger er denne baseret på kompromiser, og det er ikke altid muligt at få alle til at enes om alting. Jeg anerkender og respekterer den kendsgerning, at der fortsat er nogle vanskeligheder for visse politiske grupper og delegationer, og der er således fortsat en række ændringsforslag, der skal stemmes om på plenarmødet senere her til formiddag.

Jeg vil derfor især gerne takke kommissæren for hendes afsluttende bemærkninger, som forhåbentlig vil gøre det lettere for nogle af vores kolleger i andre grupper at finde ud af, hvordan de skal stemme. Jeg håber virkelig, at betænkningen som sådan i lyset af disse bemærkninger vil få bred positiv støtte på tværs af og i de politiske grupper, for det at prioritere patienternes behov bør selvfølgelig være hævet over partipolitiske hensyn.

Jeg erkender, at en aftale i dag vil komme for sent til en formel aftale under førstebehandlingen under det tjekkiske formandskab, men jeg kan forstå, at der i princippet allerede er bred politisk enighed i Rådet takket være det arbejde, formandskabet har udført, og det vil jeg gerne takke for.

Jeg ved, at John gerne vil have omsat denne aftale til handling jo før jo bedre, og det samme vil mange patienter i EU, som allerede har ventet længe nok. På ordførerens vegne opfordrer jeg Kommissionen, den nye formand for Rådet og den kommende valgperiodes nye parlamentsmedlemmer til at prioritere en hurtig andenbehandling i anden halvdel af 2009, så eventuelle vanskeligheder hurtigt kan blive ryddet af vejen. Vi vil ikke miste fremdriften nu. Denne betænkning vil ikke blot give rigtige mennesker i EU rigtige fordele, men vil også vise, at samarbejde på EU-plan kan give folk individuelle fordele, uanset hvor de bor, og uanset hvor mange midler de har til rådighed. Dagens afstemning vil vise vejen frem. Lad os gå ud ad vejen sammen så hurtigt, som vi overhovedet kan rent praktisk, for når alt kommer til alt, ved mine kolleger, ligesom ordføreren, ikke, om de måske pludselig selv en dag får brug for grænseoverskridende sundhedsydelser.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne takke ordførerne fra de forskellige udvalg for det bemærkelsesværdige stykke arbejde, de har udført. Betænkningen er et stort skridt fremad med hensyn til at forbedre patientmobiliteten i EU.

I et Europa, hvor den frie bevægelighed er en grundlæggende værdi, er det at sikre patientmobiliteten en selvfølge og noget absolut afgørende for at tilbyde dem, der har brug for lægehjælp, sundhedsydelser af højst mulig standard. Dette kunne på længere sigt betyde en forbedring af de nationale sundhedssystemer i kraft af en vis grad af konkurrence mellem dem.

Til trods for de væsentlige forbedringer er der dog fortsat nogle problemer, der ikke løses i dette forslag. Jeg mener, der er behov for større klarhed i forbindelse med godtgørelsesvilkårene og de bestemmelser, der ligger til grund for ordningen med forhåndstilladelse, når en sådan er nødvendig. Jeg beklager endvidere, at sundhedspersonalets mobilitet ikke er blevet medtaget i forslaget, da patienternes og sundhedspersonalets mobilitet hænger tæt sammen. For at kunne tilgodese patienternes behov effektivt, har vi brug for regler, som sikrer sundhedspersonalets mobilitet, og som samtidig opretholder en balance mellem de nationale sundhedssystemer, så ingen stat ender med at mangle sundhedspersonale.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Det foreslåede system med grænseoverskridende sundhedsydelser skal først og fremmest være et system, som respekterer patientrettighederne, som er baseret på folkesundhed og det indre markeds principper, og som ikke forskelsbehandler patienter efter deres mulighed for at betale for medicinsk behandling. Jeg mener personligt, at den offentlige sygesikring i Det Forenede Kongerige skal have ret til at kræve forhåndstilladelser af patienter, som ønsker at modtage medicinsk behandling i udlandet. Patienter i Det Forenede Kongerige, der ikke har råd til at rejse udenlands efter medicinsk behandling, må ikke behandles anderledes end dem, der kan betale udgifterne, men som agter at kræve disse udgifter godtgjort fra det offentlige sundhedsvæsen, når de vender tilbage til Det Forenede Kongerige. Jeg synes, denne fremgangsmåde er uretfærdig, da den giver patienter mulighed for at få prioriteret behandling i udlandet og dermed springe over køen i det offentlige sundhedsvæsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE-DE), skriftlig. – (RO) De nye muligheder, som patienter i Europa kan drage fordel af, er et stort skridt i forbindelse med harmoniseringen af sundhedssystemerne i Europa og sikringen af alle europæiske borgeres ret til medicinsk behandling af god kvalitet. Forslaget til direktiv fastsætter de principper, der er fælles for alle sundhedssystemer: oprettelse af europæiske netværksmodeller, oprettelse af kontaktpunkter for patienter i samtlige medlemsstater og e-sundhed.

Denne betænkning giver samtlige medlemsstater, herunder indirekte Rumænien, væsentlige fordele. Direktivet tilgodeser patienternes behov bedre, da de kan modtage medicinsk behandling i en anden medlemsstat i en situation, hvor en sådan behandling ikke kan modtages på et hospital i deres hjemland, eller hvis de skal vente på at modtage den. Udgifterne vil blive betalt af hjemlandet.

Et andet vigtigt aspekt vedrører udvekslingen af god praksis og mobiliteten af specialiseret sundhedspersonale samt borgernes frie adgang til oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser. Medlemsstaterne skal sørge for, at borgerne er bekendt med de nødvendige procedurer og behandlingskriterier samt med rejseudgifterne og de medicinske standarder på det udenlandske behandlingscenter. Dette er lige præcis grunden til, at jeg støtter oprettelsen af informationscentre, så borgerne kan vælge både behandlingsmetode og -sted.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Medlemsstaterne har et ansvar over for deres folk med hensyn til planlægning og levering af sundhedsydelser.

Sundhed er ikke en vare, der kan købes og sælges på det indre marked.

Dette forslag er en skændsel. Det viser, at Kommissionen i blinde følger dens tvivlsomme og forældede liberaliseringsdagsorden. Den vil bare privatisere alt, hvad den kan, og i endnu højere grad centralisere magten i egne hænder. Den diskriminerer mindre rige folk i rige lande og alle – bortset fra de superrige – i mindre rige lande. Den er et charter om ødelæggelse af de offentlige sundhedsydelser i medlemsstaterne.

Kommissionen burde hænge med hovedet af skam og øjeblikkeligt trække dette forslag tilbage.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Forslaget til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser forsøger at skabe en sammenhængende fællesskabsramme for at give patienterne sikkerhed på dette område, hvor retningslinjerne hidtil er blevet udstukket af Domstolen. Selv om Domstolens principper er fuldt ud anvendelige, er flere gråzoner nu blevet klarlagt takket være ovennævnte betænkning.

I forbindelse med gennemførelsen af Domstolens afgørelser om patienternes ret til at modtage medicinsk behandling i en anden medlemsstat i fællesskabslovgivningen, opretholder forslaget til direktiv balancen med hensyn til medlemsstaternes ansvar på dette område.

Direktivets bestemmelser har endvidere til formål at lette adgangen til sundhedsydelser, idet der henvises til et behov for at skabe en ordning med direkte godtgørelse mellem oprindelseslandets finansieringsorgan og værtshospitalet.

Et andet interessant punkt i betænkningen henviser til den gensidige anerkendelse af recepter. Teksten indeholder kun anbefalinger vedrørende muligheden for, at et apotek i oprindelseslandet anerkender og udfører en recept, som en læge i et andet land har udstedt, idet det er op til den enkelte medlemsstat at afgøre, hvilke lægemidler der er receptpligtige.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. – (DE) Generelt er den aftale, der er blevet indgået om at forbedre patientmobiliteten, en god ting. Forenklingen af grænseoverskridende levering af sundhedsydelser er et vigtigt skridt i retning af virkelig fri bevægelighed for mennesker. Økonomisk set vil en bedre anvendelse af specialiserede klinikkers kapacitet også være fordelagtig. Men hvis vi ser bort fra alle disse positive aspekter, må vi dog ikke glemme de enorme udfordringer, som en bedre sammenkobling af de nationale systemer indebærer. Først og fremmest skal der herske større sikkerhed om udgiftsspørgsmålet. De medlemsstater, der udfører behandlingen, må ikke stilles dårligere som følge af manglende klarhed om, hvorvidt patienten eller oprindelseslandet skal betale regningen.

Afregningsordningen skal fastlægges nøjagtigt, og der skal tages højde for de forskellige nationale forhold.

Derudover skal den indenlandske levering af sundhedsydelser beskyttes, og det er ikke hensigten, at den indenlandske levering skal lide under den større patientmobilitet. Det glæder mig at se, at dette bekræftes i teksten. For fremtiden er grænseoverskridende levering af sundhedsydelser endnu en milepæl på vejen mod europæisk integration. For så vidt angår gennemførelsen, skal der imidlertid lægges stor vægt på at sikre, at øget patientmobilitet ikke resulterer i sundhedsturisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Esko Seppänen (GUE/NGL), skriftlig. – (FI) I en medlemsstat som Finland, hvor geografi og sprog er barrierer for fattige folk med hensyn til at modtage sundhedsydelser uden for landets grænser, risikerer et direktiv som dette at øge ulighederne i adgangen til disse ydelser. Kun de rige kan vælge alternative ydelser i andre medlemsstater, og dermed underminerer de det offentlige sundhedssystem, der er de fattiges sikkerhedsnet. De offentlige midler siver ud til ydelser i udlandet for de rige. Derfor kan jeg ikke støtte vedtagelsen af dette direktiv. Det er endvidere urimeligt, at direktivets retsgrundlag er det indre markeds levedygtighed og ikke patienternes rettigheder.

 

4. Patientsikkerhed (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0239/2009) af Sartori for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Rådets henstilling om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet (KOM(2008)0837 – C6-0032/2009 – 2009/0003(CNS)).

Ordføreren kunne ikke være til stede her i dag og repræsenteres af fru Grossetête, som vil indlede forhandlingen.

 
  
MPphoto
 

  Françoise Grossetête, for ordføreren. – (FR) Hr. formand! Ja, jeg repræsenterer fru Sartori, som er holdt tilbage i Italien, og jeg skal viderebringe hendes uforbeholdne undskyldning, for hun ville særdeles gerne have været til stede i dag.

Vi skal primært tale om medicinske procedurer, for de kan i visse tilfælde medføre skader på patienternes helbred, enten på grund af lægemidlernes utilsigtede virkninger, lægefejl eller infektioner, der opstår på behandlingsstedet.

Blandt disse risici kan vi især nævne nosocomiale infektioner, som hvert år rammer en ud af 20 hospitalspatienter eller i alt 4 100 000 patienter om året. Derudover er Kommissionens tal på dette område særdeles bekymrende.

Mellem 8 % og 12 % af hospitalspatienterne i EU's medlemsstater udsættes for utilsigtede hændelser. Det svarer til mellem næsten 7 mio. og 15 mio. af de patienter, der indlægges hvert år, hvortil kommer de omkring 37 mio. patienter, der modtager primære sundhedsydelser.

Alene de nosocomiale infektioner rammer i gennemsnit en ud af 20 hospitalspatienter, hvilket svarer til over 4 mio. patienter om året. I alt er de nosocomiale infektioner hvert år årsag til 37 000 dødsfald i Europa.

Med henblik på at nå målet om at nedbringe antallet af infektioner med 900 000 tilfælde om året frem til 2015 (med andre ord en nedbringelse på 20 %) opfordres medlemsstaterne og de europæiske institutioner til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger.

I betænkningen anbefales det navnlig at fremme uddannelse og videreuddannelse af sundhedspersonale og paramedicinsk personale med særlig fokus på nosocomiale infektioner og de bagvedliggende viras resistens over for antibiotika, at forbedre patienternes viden om dette problem ved at opfordre Kommissionen til på basis af den praktiske vejledning om forebyggelse af nosocomiale infektioner, der blev udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen – WHO – i 2003, at udarbejde et dokument rettet mod patienter, at støtte forskning på området med særlig fokus på nye teknologier, nanoteknologier og nanomaterialer og at øge tilstedeværelsen af sygeplejersker, der er specialiserede i infektionskontrol.

Endelig er det vigtigt, som det understreges i teksten – og fru Sartori har været meget vedholdende på dette punkt – at forbedre oplysningerne til patienterne.

Det er nødvendigt at opfordre Kommissionen til at udarbejde et dokument vedrørende forebyggelse af nosocomiale infektioner, som er rettet mod patienterne, og forelægge det for Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør endvidere aflægge rapport, inden der er gået tre år, om de fremskridt, som medlemsstaterne og EU har opnået på området.

En fransk undersøgelse har f.eks. påvist, at 83 % af de adspurgte har hørt om nosocomiale infektioner, og at disse risici er den primære kilde til bekymring blandt franskmænd, når de hospitalsindlægges. På den anden side føler den brede offentlighed ikke, at den underrettes nok om årsagerne til og følgerne af nosocomiale infektioner.

I de kommende år skal indsatsen for at forebygge nosocomiale infektioner i højere grad fokusere på oplysninger til sundhedsprofessionelle og til befolkningen som helhed.

 
  
MPphoto
 

  Daniela Filipiová , formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Området patientsikkerhed og sundhedsydelser af høj kvalitet er en af det tjekkiske formandskabs største prioriteter på folkesundhedsområdet. Vi er bevidst om betydningen af hele tiden at forbedre patientsikkerheden og af tilhørende forbedringer af kvaliteten af de grænseoverskridende sundhedsydelser.

Det primære formål med Rådets forslag om patientsikkerhed og kvaliteten af sundhedsydelser, herunder forebyggelse og bekæmpelse af hospitalserhvervede infektioner, er at fastlægge en integreret tilgang, hvorunder patienter sikkert kan overføres til sundhedscentre af høj kvalitet, og hvor alle de faktorer, der har betydning derfor, tages i betragtning.

Initiativet blev til på baggrund af resultater, der påviste en alarmerende vækst i de utilsigtede hændelser i hele Europa, hvor hospitalserhvervede infektioner var blandt de hyppigste utilsigtede hændelser. Dette er en stor udfordring, som hænger sammen med offentlighedens stigende forventninger på dette område, den europæiske befolknings aldring og de konstante medicinske og generelle lægevidenskabelige fremskridt. Hospitalserhvervede infektioner tiltrækker også i stigende grad mediernes og politikernes opmærksomhed.

De var grunden til, at det tjekkiske formandskab besluttede at afholde den ministerkonference, der fandt sted i Prag den 15.-16. april om mikrobielle trusler mod patientsikkerheden i Europa. Den fokuserede navnlig på hospitalernes antibiotikaprogrammer, sundhedssystemparametrenes indflydelse på antibiotisk resistens og hospitalserhvervede infektioner samt forvaltning og ansvar på dette område.

Men lad os vende tilbage til forslaget. Det tjekkiske formandskab er bevidst om, at sundhedssystemernes organisation falder ind under medlemsstaternes kompetenceområde. Dette initiativ er efter min mening et passende incitament til videreudvikling af de nationale politikker, som er rettet mod en højere grad af beskyttelse af borgernes liv og helbred.

Generelt er Rådet enig i behovet for bedre samarbejde og koordination på området på alle niveauer, dvs. lokalt, regionalt, nationalt og i EU, samt behovet for at dele relevante oplysninger. Oprettelsen af et system til indberetning af utilsigtede hændelser er derfor en væsentlig foranstaltning. Systemet vil naturligvis sikre immunitet for at opmuntre til indberetning.

Der lægges endvidere vægt på bedre uddannelse af sundhedsarbejdere inden for området patientsikkerhed og udarbejdelse af fælles definitioner og terminologi samt sammenlignelige indikatorer, som gør det lettere at identificere problemer. Dette vil give mulighed for efterfølgende at vurdere effektiviteten af foranstaltninger og indgreb rettet mod at øge patientsikkerheden og lette formidlingen af erfaringer og oplysninger mellem medlemsstaterne.

Det tjekkiske formandskab er for øjeblikket i færd med at afslutte forhandlingerne om forslaget i Rådets arbejdende organer og vil forsøge at få det accepteret på EPSCO-Rådets møde til juni. Det var netop på grund af dette spørgsmåls betydning, at Rådet endvidere besluttede at høre Europa-Parlamentet, da dets udtalelse i vid udstrækning har bidraget til de igangværende drøftelser.

Jeg tror fuldt og fast på, at Rådet og Parlamentet er enige om det fælles mål om at øge patientsikkerheden i EU. I denne ånd vil Rådet endvidere omhyggeligt overveje ændringsforslagene i Deres betænkning om forslaget.

Afslutningsvis vil jeg gerne igen takke alle, der har deltaget i det forberedende arbejde med Europa-Parlamentets betænkning, og ordføreren, fru Sartori, som udarbejdede betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed for dets arbejde med denne sag, og især ordføreren, fru Sartori, for hendes indsats inden for et område, der er et af de højst prioriterede inden for sundhed.

Patientsikkerhed handler om at mindske de utilsigtede hændelser, der opstår i alle dele af sundhedsvæsenet – på hospitaler, i forbindelse med primær pleje, langtidspleje og i samfundet.

Det skønnes, at mellem 8 % og 12 % af de patienter, der indlægges på EU's hospitaler, udsættes for utilsigtede hændelser i forbindelse med deres behandling. Disse tal er uacceptabelt høje. De maler et foruroligende billede, der ikke blot påvirker patienterne, men også deres familier og venner. Derudover udgør de utilsigtede hændelser ligeledes en enorm belastning for sundhedsbudgetterne og for økonomien som helhed.

Infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet er et specifikt eksempel på en meget almindelig utilsigtet hændelse. Det samlede antal hospitalspatienter, der hvert år rammes af mindst én infektion erhvervet i sundhedsvæsenet i EU, skønnes at ligge på 4,1 mio. EUR – hvilket svarer til en ud af 20 hospitalspatienter.

Ca. 37 000 dødsfald om året skyldes følgevirkningerne af en sådan infektion. Vi skal helt bestemt stræbe efter at forbedre denne situation markant.

Medlemsstaterne har alle erkendt, at de står over for en udfordring med hensyn til patientsikkerhed, og har iværksat foranstaltninger for at tackle problemet. Vi ved imidlertid, at niveauerne for opmærksomhed, ressourcer og ekspertviden til at løse problemet er forskellige i de 27 medlemsstater.

Det er sandsynligt, at ikke alle patienter i de forskellige medlemsstater drager fordel af de aktuelle forskningsresultater og den systematiske udveksling af bedste praksis og ekspertviden. Derfor mener jeg, at patientsikkerhed er endnu et område, hvor EU kan bidrage med en reel merværdi med henblik på at give alle europæiske patienter større sikkerhed og samtidig respektere medlemsstaternes ansvar for at levere sundhedsydelser på deres territorier.

Derfor kom Kommissionen med sin meddelelse og et forslag til Rådets henstilling om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet. Jeg ser frem til at høre Deres synspunkter.

 
  
MPphoto
 

  Antonios Trakatellis, for PPE-DE-Gruppen. – (EL) Hr. formand! De tal, som fru Grossetête og kommissæren nævnte, er i sandhed overvældende, og de viser, at mange patienter udsættes for bekymrende hændelser på hospitaler, hvoraf de hyppigste er infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet.

Antallet af infektioner kunne naturligvis mindskes mærkbart. Først og fremmest er der behov for mere disciplin på hospitalerne, for på den ene side er der folk, der besøger patienter på hospitalet, og der er altid risiko for, at der overføres bakterier, og på den anden side skal hygiejnereglerne følges nøje af såvel patienter som personale, og personalet skal hele tiden informeres og undervises i infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet.

Jeg mener dog, at sagens kerne i dag er, at vi bør indsamle nøjagtige data, da der er forskelle fra et hospital til et andet og fra en klinik til en anden, også i det samme land. Vi skal f.eks. finde ud af, om infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet er hyppigere i forbindelse med kirurgiske patienter eller hos praktiserende læger, og vi skal blotlægge bakteriernes herkomst og resistens. Alle disse data er yderst vigtige, hvis vi vil kunne fastslå årsagerne til og dermed effektivt mindske infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet.

Vi skal derfor indsamle detaljerede oplysninger for at bekæmpe infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet.

 
  
MPphoto
 

  Linda McAvan, for PSE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg synes, denne henstilling er et meget godt eksempel på den merværdi, EU kan bibringe inden for sundhedsvæsenet, hvor vi, selv om vores beføjelser er begrænsede, virkelig kan gøre en forskel for folks liv ved at bringe medlemsstaternes eksperter sammen. Som hr. Trakatellis sagde, er de tal, som kommissæren nævnte om utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinsk behandling og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, ganske chokerende. Ingen burde tage på hospitalet for at blive mere syge, end de var fra starten af, og mange af os kender folk, der har haft dette problem. Det er et problem i hele EU, og derfor er det ekstremt vigtigt, at Deres initiativ om infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet kommer videre.

Jeg mener, vi kan lære meget af hinanden, og vi kan bestemt undgå en masse problemer for vores borgere, hvis vi arbejder sammen om at tackle dette problem og bringer de klogeste hoveder i Europa sammen.

Det andet punkt, jeg gerne vil tale om, nævnes meget kort i Parlamentets betænkning, og det er skader ved stik med kanyler. Jeg ved, at Kommissionen nu har overvejet dette spørgsmål i lang tid, og der er indledt et samarbejde mellem arbejdsgivere og fagforeninger på dette område, men vi har fortsat en situation, hvor det skønnes, at 1 mio. arbejdere inden for sundhedsvæsenet i EU rammes af skader ved stik med kanyler. Disse skader kunne undgås, hvis de anvendte kanyler blev skiftet ud med sikrere kanyler.

Jeg håber, at kommissæren vil vende tilbage til Kommissionen, og at De i Parlamentets kommende valgperiode vil stille forslag om skader ved stik med kanyler, som er et meget vigtigt emne for mange sundhedsarbejdere, og som i høj grad er et problem, der kan undgås i vores sundhedssystem.

 
  
MPphoto
 

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Ca. 10 % af de patienter, der indlægges på et hospital, og ca. 15 % af de patienter, der modtager primær pleje i EU, rammes af en eller anden form for utilsigtede hændelser, som rangerer fra milde sygdomme, som patienterne kommer sig helt over, til livstruende sygdomme eller sygdomme med dødelig udgang. Med andre ord rammes hver fjerde patient af skader pga. behandlingen og ikke pga. deres sygdom. Denne statistik bliver endnu mere dramatisk, når man tænker på, at antallet af dødsfald som følge af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet i Europa er næsten dobbelt så stort som antallet af dødsfald i trafikken.

Fru Sartoris betænkning kan gøre meget for at forbedre tingene, men som altid afhænger enhver politiks succes i høj grad af dens gennemførelse, og i denne henseende påhviler det de nationale regeringer at bevise gennem deres gerninger, om de rent faktisk er interesserede i deres borgere. Sundhedssystemerne, især i de 12 nye medlemsstater, har i mange tilfælde brug for en gennemgribende revision med fokus på strukturel forbedring af hospitalerne, modernisering af udstyret og opdateret uddannelse af sundhedspersonalet. Sådanne ændringer kan kun gennemføres med EU's hjælp, både ud fra et økonomisk og et ekspertisemæssigt synspunkt, og sådan hjælp skal omgående stilles til rådighed af hensyn til patientsikkerheden.

 
  
MPphoto
 

  Siiri Oviir (ALDE) . – (ET) Hr. formand! Adgang til sundhedsydelser er et primærprodukt og en rettighed. 37 000 dødsfald om året som følge af infektioner efter behandlinger er et for højt tal, og som borgere i EU kan vi ikke tillade eller acceptere dette. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet skal de europæiske institutioner og især Kommissionen spille en væsentlig rolle i at fremme udveksling af data og bedste praksis.

Jeg skal understrege betydningen af at finde konkrete og hurtige løsninger, som kan bibringe en punktuel og varig reduktion af antallet af nosocomiale infektioner i Europa. På dette punkt støtter jeg ordførerens anbefalinger i betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Daniela Filipiová , formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle Parlamentets medlemmer for deres kommentarer, forslag og bemærkninger. Jeg må sige, at det glædede mig meget at høre, at Europa-Parlamentets og Rådets holdninger i princippet falder sammen på dette område. Rådet skal naturligvis overveje alle Europa-Parlamentets ændringsforslag nøje, og med udgangspunkt heri vil det vurdere, hvorvidt de skal indarbejdes i den endelige udgave af forslaget.

 
  
MPphoto
 

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Dagens forhandling er bevis for Parlamentets store interesse i og bekymring over patientsikkerheden. Den udsender endvidere et signal om, at dette er et område med stort potentiale for EU-merværdi.

Kommissionen glæder sig over langt de fleste ændringsforslag. Vi glæder os f.eks. over forslaget om, at medlemsstaterne udpeger ansvarlige myndigheder for patientsikkerhed på de forskellige niveauer inden for den statslige og kommunale forvaltning. Dette viser, at nogle medlemsstater har decentraliseret deres sundhedssystemer. Vi er endvidere enige i, at omfanget af og midlerne til dataindsamling skal tilpasses den forventede nyttevirkning.

For så vidt angår ændringsforslagene om infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, glæder vi os over bestemmelsen om hensigtsmæssig beskyttelse af sundhedspersonalet. Vi støtter ligeledes understregningen af den sygeligheds- og dødelighedsbyrde, som infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet repræsenterer, og behovet for at ansætte flere sygeplejersker, som er specialiseret i infektionskontrol.

Jeg må dog tage en del forbehold for og gøre en del indvendinger imod nedbringelsen af målene. Nogle foreslår, at medlemsstaterne bør indføre de nødvendige redskaber til at nedbringe det årlige antal personer, der udsættes for utilsigtede hændelser, med 20 %, hvilket svarer til en generel nedbringelse af disse hændelser på EU-plan med 900 000 om året. Kommissionen mener ikke, det er hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne mål på EU-plan, da medlemsstaterne befinder sig på forskellige stadier, og da det ville være meget vanskeligt at fastsætte egnede, realistiske og opnåelige mål, som ville være hensigtsmæssige for dem alle.

Jeg har meget nøje noteret mig det, fru McAvan sagde om skader ved stik med kanyler, og jeg vil overveje et forslag til et særligt initiativ. Minister Filipiová henviste til medlemsstaternes ansvar på dette område. Vores initiativ vedrørende patientsikkerhed og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet respekterer fuldt ud medlemsstaternes kompetence til at finansiere, strukturere og levere sundhedsydelser, som de ønsker. Formålet med vores forslag er at hjælpe medlemsstaterne med at indføre de rigtige og passende strategier for at reducere eller undgå utilsigtede hændelser på sundhedsområdet, herunder infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, ved at samle den bedste tilgængelige dokumentation og ekspertviden i EU og give Kommissionens støtte med henblik på at opnå stordriftsfordele på dette område.

Når denne henstilling om patientsikkerhed er blevet vedtaget i Rådet, vil den signalere et hidtil uset politisk engagement fra medlemsstaternes regeringers side med hensyn til at prioritere patientsikkerheden i deres sundhedspolitikker. Nedbringelsen af utilsigtede hændelser af enhver art, herunder infektioner erhvervet i alle dele af sundhedsvæsenet og i alle EU-medlemsstater, er et mål, vi alle forfølger. Dette forslag kan spille en vigtig rolle med hensyn til at nå dette mål.

 
  
MPphoto
 

  Françoise Grossetête, ordfører. – (FR) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke alle de medlemmer, der har talt om fru Sartoris betænkning. Jeg vil gerne takke dem for de forslag, de er kommet med.

Jeg vil endvidere gerne sige til fru Vassiliou, som ikke synes at være enig i de kvantificerede mål i fru Sartoris betænkning, at vi selvfølgelig tager højde for hendes bemærkning, men at det under alle omstændigheder er vigtigt for os at gøre vores yderste for at sikre et højt beskyttelsesniveau for såvel patienter som sundhedspersonale. Selv om det ikke er ønskeligt at have et kvantificeret forslag i lyset af forskelligartetheden af den pleje, der leveres i EU, mener jeg ikke desto mindre, det er vigtigt for os at gøre vores yderste for at sikre de højst mulige sikkerhedsniveauer.

Det er EU's merværdi.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

 

5. Sjældne sygdomme (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0231/2009) af Trakatellis for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Rådets henstilling om et europæisk tiltag vedrørende sjældne sygdomme (KOM(2008)0726 – C6-0455/2008 – 2008/0218(CNS)).

 
  
MPphoto
 

  Antonios Trakatellis, ordfører. − (EL) Hr. formand! Denne henstilling fra Rådet hilses velkommen, da en fælles indsats på området sjældne sygdomme på EU-plan og nationalt plan er en absolut nødvendighed.

Grunden hertil er, at skønt forekomsten for hver sygdom er meget lav, er millioner af mennesker på tværs af hele EU ramt, fordi disse sygdomme måles i tusinder. Imidlertid er det forslag, Parlamentet har modtaget, meget utilstrækkeligt i dets nuværende form, og det er ikke muligt at udarbejde et realistisk program herudfra. Grunden hertil er, at forslaget generelt set ikke beskriver den nødvendige finansiering fra EU og samfinansieringen fra EU og medlemsstaterne eller andre organisationer.

Af den grund kan man ikke effektivt fremme visse afgørende aspekter vedrørende sjældne sygdomme, f.eks. oprettelse af netværk for ekspertisecentre, katalogisering af sygdomme, indsamling af data, nødvendig specialforskning osv. I teksten anmodes Kommissionen om at fremsætte et forslag om gennemførelse fem år efter vedtagelsen, hvilket er en lang periode, hvor intet praktisk talt kan udføres, eftersom der ikke er bevilget finansiering.

Som ordfører foreslår jeg derfor, at Kommissionen bliver bedt om at fremsætte et forslag om gennemførelse senest inden udgangen af 2012, eftersom de nødvendige data fra medlemsstaterne vedrørende ekspertisecentre og ekspertise inden for sjældne sygdomme vil foreligge inden det tidspunkt.

I dette forslag til gennemførelse skal der specifikt nævnes finansiering/samfinansiering osv. på følgende områder:

For det første indsamling af epidemiologiske data og udarbejdelse af et katalog over sjældne sygdomme, idet der er behov for at skabe et klart overblik over disse sygdomme i EU.

For det andet etablering af relevante netværk.

For det tredje oprettelse af ekspertisecentre i medlemsstater, som mangler sådanne centre, oprettelse af særlige uddannelsestilbud for ansatte i de eksisterende centre for at opnå ekspertise, ekspertmobilitet og mobilitet af ansatte for at skabe de nødvendige forhold til udvikling af den eksisterende viden og forskning i diagnoseredskaber og diagnostiske test af sjældne sygdomme, særligt af genetiske sygdomme.

Vi skal betragte dette forslag til Rådets henstilling som en køreplan, der skaber nyttige forhold for sjældne sygdomme, og vi skal være klar over dets generelle karakter, men jeg vil understrege endnu en gang, at en effektiv og vellykket anvendelse af forslaget forudsætter, at det er mere præcist og indeholder klare bestemmelser om tidsperspektiv og finansiering.

Et vigtigt aspekt i forbindelse med bekæmpelsen af sjældne sygdomme er patientmobiliteten. Dette emne blev allerede behandlet i Bowis-betænkningen, og jeg mener, at patientmobiliteten bestemt er berettiget her, da hver enkelt medlemsstat ikke besidder særlige centre eller eksperter, som er i stand til at behandle samtlige patienter. Her er patientmobiliteten og mobiliteten blandt ansatte således ganske afgørende, så nogle kan erhverve sig ekspertise, og andre kan give deres erfaringer videre.

Endelig skal det nævnes, at da mange af de sjældne sygdomme er af arvelig natur, er der ligeledes stort behov for forskning og innovation for at øge antallet af diagnostiske test.

Det meste af betænkningen vedrører behandling, diagnostik, erhvervelse af ekspertise og oprettelse af centre og netværk. Et punkt vedrører forebyggelse. Det er i dag muligt at forebygge genetiske sygdomme med en kombination af in vitro-befrugtning og test, der kan anvendes ved præimplantation. Da der er tale om en henstilling, er den ikke bindende for medlemsstaterne. I betænkningen hedder det, at den kun vil blive gennemført i de medlemsstater, hvor lovgivningen tillader det, og efter den frie vilje og et frit valg fra de mennesker, der ønsker at følge denne genetiske rådgivning, så jeg kan ikke se, den kolliderer med subsidiaritetsprincippet med hensyn til eksisterende data.

 
  
MPphoto
 

  Daniela Filipiová , formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Sjældne sygdomme er farlige og meget komplekse sygdomme, der er livstruende eller kronisk invaliderende. Trods deres lave prævalens er antallet af patienter i EU med disse sygdomme relativt højt, og der er derfor behov for en fælles indsats på EU-plan. Det er også grunden til, at sjældne sygdomme er en sundhedsstrategisk prioritet i EU.

Det tjekkiske formandskab mener, at når Rådet har vedtaget forslaget til et europæisk tiltag vedrørende sjældne sygdomme, vil der blive gjort væsentlige fremskridt og forbedringer med hensyn til diagnosticeringen af sjældne sygdomme, som for øjeblikket er problematisk som følge af de sjældne sygdommes natur. Forholdene vil også blive bedre og udmønte sig i en yderst nødvendig udveksling af ekspertviden og erfaringer på dette område.

Også derfor indtog det tjekkiske formandskab en aktiv holdning i forbindelse med forhandlingerne om forslaget, idet det kørte videre med det franske formandskabs arbejde og drøftelserne på EPSCO-Rådets møde i december 2008.

Jeg mener, at Europa-Parlamentet og Rådet har den samme holdning til denne sag. Initiativet er nødvendigt, da det vil forbedre den aktuelle situation for millioner af patienter, som lider af disse sygdomme, og da det vil forbedre deres chancer for at modtage korrekt behandling og forståelige oplysninger.

Dette skal f.eks. nås ved at udarbejde fælles definitioner af sjældne sygdomme, videreudvikle EU's aktiviteter baseret på databasen Orphanet, koordinere de europæiske forskningsaktiviteter, herunder samarbejdet med tredjelande, oprette og støtte ekspertisecentre og udvikle europæiske referencenetværk for sjældne sygdomme. Rådet anerkender ligeledes den centrale rolle, som de uafhængige patientforeninger spiller med hensyn til at udvikle og gennemføre nationale politikker for sjældne sygdomme.

Det tjekkiske formandskab er for øjeblikket i færd med at afslutte forhandlingerne om forslaget i Rådets arbejdende organer og vil forsøge at få det accepteret på EPSCO-Rådets møde til juni. På grund af sagens vigtighed har Rådet imidlertid besluttet også at høre Europa-Parlamentet, og det vil nøje gennemgå Parlamentets udtalelse.

Jeg vil gerne slutte af med endnu en gang at takke alle, der deltog i forberedelsen af Europa-Parlamentets betænkning, og især ordføreren, hr. Trakatellis, som har udarbejdet betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. − (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle de medlemmer, der har været involveret i Parlamentets arbejde med forslaget til Rådets henstilling vedrørende sjældne sygdomme.

Jeg vil især gerne takke ordføreren, professor Trakatellis, for at have koordineret drøftelserne og selvfølgelig for hans betænkning.

Sjældne sygdomme, der hver for sig rammer et meget lille antal mennesker, og som for størstedelens vedkommende er genetiske sygdomme, kan være livstruende eller kronisk invaliderende. Selv om forekomsten af de enkelte sjældne sygdomme er meget lav, rammer disse sygdomme som helhed ca. 6 % af den samlede befolkning i EU på en eller anden måde i deres liv.

Det betyder, at mellem 29 og 36 mio. mennesker i EU lider eller risikerer at komme til at lide af en sjælden sygdom. Da sygdommene er sjældne, er det imidlertid umuligt for de enkelte medlemsstater at have den nødvendige ekspertise til at diagnosticere sygdommene og behandle patienterne. Dette er derfor et fremragende eksempel på et område i sundhedssektoren, hvor Europa kan bidrage med særlig stor værdi, og derfor har Kommissionen godkendt det strategiske tiltag.

Den europæiske strategi suppleres af et forslag til Rådets henstilling om tiltag i medlemsstaterne. Formålet med forslaget til henstilling er at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere sjældne sygdomme mere effektivt, mere virkningsfuldt og mere globalt. Et af de vigtige aspekter er samlingen af ekspertise i de europæiske referencenetværk. Disse netværk kan give medlemsstaternes tiltag vedrørende sjældne sygdomme og på andre områder merværdi. De kan lette udvekslingen af knowhow og ekspertise og om nødvendigt vejlede patienterne med hensyn til, hvor de bør henvende sig, når ekspertisen ikke kan komme ud til dem.

Kommissionens forslag til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser indeholder særlige bestemmelser om fremme af patientmobiliteten og opstiller en lovramme for de europæiske referencenetværk.

Der er stadig mange måder, hvorpå et europæisk tiltag kan hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe sjældne sygdomme, herunder bedre identifikation og anerkendelse af sygdomme, mere forskning i sjældne sygdomme og mekanismer som f.eks. regulering af lægemidler til sjældne sygdomme.

Jeg skal derfor takke Parlamentet for dets støtte til det brede spektrum af emner, der er omfattet af denne betænkning. Jeg ser med stor interesse frem til Deres forhandling.

 
  
MPphoto
 

  Françoise Grossetête, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. – (FR) Hr. formand! Patienter med sjældne sygdomme lider under fejldiagnosticering og får ofte ikke nogen form for behandling.

Sygdommenes sjældenhed genererer udfordringer ud fra såvel et videnskabeligt som et økonomisk synspunkt. Som ordfører for forordningen om lægemidler til sjældne sygdomme, der blev vedtaget for 10 år siden, ved jeg, at disse patienter er for få til at være et lokalt eller regionalt anliggende, og at sygdommene er for mange til, at de sundhedsprofessionelle kan undervises deri. Ekspertise er derfor en mangelvare.

Reaktionen involverer uundgåeligt Europa, og vores Udvalg om Industri, Forskning og Energi støtter hr. Trakatellis i hans ønske om at styrke forsknings- og forebyggelsesindsatsen. Hvordan kan vi f.eks. nægte et par, hvis to børn lider af cystisk fibrose, og som ønsker at få et tredje barn, fremskridt på forskningsområdet med henblik på at forhindre, at det tredje barn får den samme sygdom? Derfor har patienterne brug for mere koordinering, mere sikkerhed og mere klarhed. Dette er afgørende emner, som opfylder de europæiske borgeres forventninger til et sundhedens Europa.

 
  
MPphoto
 

  Peter Liese, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, fru kommissær! At hjælpe patienter, som lider af sjældne sygdomme, har længe været et af Europa-Parlamentets største interesseområder. Som det er blevet sagt, har patienter, der lider af sjældne sygdomme, brug for europæisk støtte. Den nationale indsats på dette område er ikke nok. Da disse sygdomme er så sjældne, er ikke alle medlemsstater i besiddelse af centre og eksperter. Med hensyn til forskning – og det er meget vigtigt – skal man bruge et vist antal patienter, for overhovedet at kunne forske i sygdommen og for at kunne udvikle nye terapier. Det samme gælder udviklingen af nye lægemidler. Fru Grossetête talte om forordningen om lægemidler til sjældne sygdomme, som er meget vigtig.

Kommissionens initiativ er også meget vigtigt. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater støtter initiativet helhjertet, og vi støtter også de mange forbedringer, som hr. Trakatellis har foreslået i denne betænkning. Jeg må dog på min gruppes vegne sige, at der er et ændringsforslag i hr. Trakatellis' betænkning, der går imod dette grundlæggende ønske om at hjælpe patienterne.

I ændringsforslag 15 tales der om, hvordan man bør undgå og udrydde arvelige sygdomme gennem foranstaltninger som f.eks. genetisk rådgivning og udvælgelse af embryoer. Denne formulering har chokeret mange, ikke blot etiske eksperter og handicaporganisationsrepræsentanter, men også forskerne. European Society of Human Genetics opfordrer os til at forkaste ændringsforslag 15. De sammenligner det med eugenikken i første halvdel af sidste århundrede.

Politikere bør ikke lægge pres på nogen. På samme måde bør genetisk rådgivning ikke domineres af et politisk mål. Vi bør derfor forkaste ændringsforslag 15. Vi vil stemme for betænkningen – hvis ændringsforslag 15 forkastes – da det er en fornuftig betænkning. Ellers vil det blive yderst problematisk. Vi bør hjælpe folk med sjældne sygdomme og ikke give dem en følelse af, at de rent faktisk er i overskud.

 
  
MPphoto
 

  Dorette Corbey, for PSE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Jeg er hr. Trakatellis taknemmelig for hans fornemme betænkning. Hvis der er et område, hvor samarbejdet i Europa er nyttigt og giver merværdi, er det bestemt inden for sjældne sygdomme. I forbindelse med sjældne metaboliske sygdomme, muskelsygdomme og sjældne kræftformer er det praktisk og nyttigt at arbejde sammen med henblik på at udveksle oplysninger om behandlingsteknikker og gøre en fælles indsats. Det er alt sammen meget vigtigt. Oplysningerne skal også gøres tilgængelige, og alle disse emner tages op i Trakatellis-betænkningen.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på tre punkter. For det første skal patienterne have en stemme i Europa. I de senere år har vi set mere og mere velorganiserede patientgrupper, der også er kendt i Europa, i Bruxelles. Det er alt sammen meget vigtigt og informativt for politikerne, for mange af disse sjældne sygdomme er logisk nok i vid udstrækning ukendte. Det er derfor godt at fastslå, hvordan disse patientforeninger finansieres, og det er ekstremt vigtigt at sørge for, at disse foreninger finansieres uafhængigt og ikke udelukkende er afhængige af den farmaceutiske industri. Det er derfor, jeg er for finansiering til disse patientforeninger.

For det andet er udviklingen af lægemidler til sjældne sygdomme af afgørende betydning. Derfor har vi vedtaget en række direktiver, men det ville også være fint at bruge tid på at finde ud af, om de rent faktisk fungerer ordentligt.

For det tredje er dette et kontroversielt emne, som hr. Liese også nævnte. Mange sjældne sygdomme er arvelige. Forskning og udvælgelse af embryoer kan forhindre mange lidelser, men det er vigtigt, at medlemsstaterne beholder beføjelserne til at træffe afgørelse om eventuelle behandlinger som f.eks. præimplantation og udvælgelse af embryoer. Vi støtter ændringsforslag 15, men vi vil gerne have slettet henvisningen til sygdommenes udryddelse. Den har meget ubehagelige associationer, som hr. Liese allerede sagde. Vi mener endvidere, det er vigtigt, at behandlingerne er frivillige, og at de skal finde sted inden for de grænser, de nationale regeringer har opstillet. Hvis disse betingelser overholdes, er vi for ændringsforslaget og opfordrer alle til at støtte det, men henvisningen til udryddelse af sygdommene bør slettes. Under disse forhold kan vi fuldt ud tilslutte os betænkningen, og vi er begejstrede over hr. Trakatellis' arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Frédérique Ries, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke vores ordfører, hr. Trakatellis, og undskylde min sene ankomst til forhandlingen. Samtidig vil jeg gerne byde den besøgsgruppe velkommen, der er grunden til, at jeg kommer en smule sent.

Under en høring om sjældne sygdomme, som jeg afholdt i Parlamentet sidste år med Eurordis – den europæiske patientforening – understregede jeg, at det var op til os, det var op til Europa, at sætte standarderne meget højt for disse patienter, der sætter hele deres lid til forskningen, og det er det, ordføreren har gjort her ved i vid udstrækning at forbedre Kommissionens tekst.

Det lille antal patienter, der berøres i de enkelte medlemsstater, og den viden, der er fordelt rundt omkring i hele Europa, gør sjældne sygdomme til et eksempel par excellence på, at en fælles indsats på europæisk plan er en absolut nødvendighed. Det er vores fælles ønske at få bedre viden om disse sygdomme, at forbedre deres diagnosticering og behandling og at give patienterne og deres familier bedre pleje.

Derudover er der naturligvis spørgsmålene om tidsperspektiv og finansiering. Der findes forskellige muligheder, og dem er vi ved at overveje. Ud over midlerne fra EU og medlemsstaterne vil det være nyttigt at finde andre finansieringskilder. En af mulighederne, der fungerer godt i mange medlemsstater, er et offentligt-privat partnerskab.

Jeg ville blive irriteret på mig selv, hvis ikke jeg her nævnte den omfattende finansielle støtte, der kommer fra borgerinitiativerne Téléthon i Frankrig og Télévie i det fransktalende Belgien. Sidstnævnte har ganske enkelt gjort det muligt at fordoble budgettet til videnskabelig forskning – et miserabelt budget kan jeg lige sige i forbifarten på 13 EUR pr. borger om året, hvilket skal sammenlignes med 50 EUR i Frankrig og 57 EUR i Tyskland for blot at tage to eksempler.

Jeg skal slutte af. Millioner af patienter i Europa kigger på os. Viljen er der. Det er op til os at sørge for, at dette bliver mere end blot et katalog med gode hensigter. Og endnu en ting: Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa støtter ændringsforslag 15.

 
  
MPphoto
 

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det siger sig selv, at vi er for at hjælpe folk med sjældne sygdomme. Det skal dog siges, at ændringsforslag 15 er fuldstændig uacceptabelt ud fra et etisk synspunkt.

Aldrig igen må der komme en forhandling i Europa om, hvis liv det er værd at leve, og hvis det ikke er. Der må ikke ligge noget politisk eller socialt pres på forældre i Europa, så de bevidst beslutter sig for ikke at få et handicappet barn. Udvælgelsen af embryoer ville være det samme som at åbne de etiske sluser. Derfor skal vi forkaste dette ændringsforslag. Det er ikke nok at slette ordet "udrydde", som rent faktisk – det er sørgeligt at sige – er på linje med det fascistiske sprogbrug. Hvis vi gør det, vil vi alligevel blive stillet ansigt til ansigt med udvælgelsen af embryoer. Det ville være ulideligt, hvis dette ændringsforslag og dets idé om udvælgelse af embryoer skulle blive en trædesten for nye etiske regler i Europa.

Vi skal absolut gå imod genetisk forskelsbehandling. Ændringsforslag 15 skal derfor forkastes i sin helhed. Ellers vil vores gruppe desværre være nødt til at stemme imod betænkningen, selv om resten af den er yderst positiv.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Trakatellis-betænkningen henviser til en række mangler i Rådets henstilling, og disse bemærkninger er efter min mening korrekte. Jeg er i øvrigt også overbevist om, at en koordineret tilgang til sjældne sygdomme på EU-plan er nødvendig. Ikke desto mindre står der intet i hverken henstillingen eller betænkningen om de sjældne sygdomme, der kommer fra udviklingslandene.

Vi oplever f.eks. tuberkulosens tilbagevenden, en sygdom, der indtil for nylig var fuldstændig eller næsten fuldstændig forsvundet i Europa, og som nu importeres igen som følge af masseindvandringen. Også her er der derfor behov for øjeblikkelig handling i form af specifikation af risikoområder, udveksling af oplysninger, udførelse af stikprøvekontroller, når Fællesskabets ydre grænser krydses osv. Det er naturligvis af største vigtighed, at folkesundhedspolitikken får forrang over den politiske korrekthed.

 
  
MPphoto
 

  Christa Klaß (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi ønsker at arbejde sammen for at opnå de bedste betingelser for levering af sundhedsydelser i Europa. Især i EU's landområder, som ligger tæt på de nationale grænser – ligesom mit hjem i det store grænseoverskridende område mellem Tyskland, Belgien, Luxembourg og Frankrig – er forbedringen af patientmobiliteten, som vi drøftede for et øjeblik siden, en særdeles vigtig byggeklods med henblik på at forbedre leveringen af sundhedsydelser og gøre den mere effektiv. I alt, hvad vi gør, skal vi imidlertid overholde og beskytte medlemsstaternes etiske standarder. Det gælder dna-analyser såvel som kunstig befrugtning, og det gælder også sjældne sygdomme, som er emnet i hr. Trakatellis' betænkning. Sjældne sygdomme kræver en stærkere politisk ramme for at forbedre forskning og behandling, da virksomhederne foretrækker at investere i større markeder.

I vores kamp for folkesundheden må vi ikke forsøge at udrydde sjældne sygdomme ved f.eks. at udvælge embryoer. Når alt kommer til alt, handler denne sag jo om at helbrede mennesker. Dette ene element giver betænkningen, der ellers har en fornuftig tilgang, en fuldstændig forkert drejning, og denne drejning er moralsk risikabel. I ændringsforslag 15 er det ikke helbredelse, der er i fokus, men udvælgelse. Hvem afgør, hvilket liv det er værd at leve? Mener vi, at forebyggelse er det samme som at forhindre liv? Det tror jeg ikke. I mit eget land og i mange andre medlemsstater i øvrigt er præimplantationsdiagnostik forbudt, og det er der en god grund til. At officielle europæiske dokumenter kan indeholde begreber som udryddelse og udvælgelse af sunde embryoer finder jeg ganske chokerende og i modstrid med vores erklærede mål, som er at anerkende og integrere folk med handicap og sygdomme i vores samfund.

Jeg opfordrer alle til at stemme imod ændringsforslag 15, hvilket er af afgørende betydning, så det, der ellers er sådan en fornuftig betænkning fra hr. Trakatellis' hånd, vil kunne opnå et solidt flertal.

 
  
MPphoto
 

  Siiri Oviir (ALDE).(ET) Hr. formand! Efter min mening er det absolut afgørende, at EU og medlemsstaterne iværksætter samordnede foranstaltninger vedrørende sjældne sygdomme. Jeg tilslutter mig ordførerens synspunkt, om at denne henstilling fra Rådet og handlingsplanen i dens nuværende form er utilstrækkelige, og at det ikke er muligt at udvikle et velfungerende program i EU på dette grundlag. De indeholder ingen konkrete henstillinger og ingen konkrete frister for gennemførelsen.

Det står fuldstændig klart, at det ikke vil være muligt at opnå et gennembrud inden for dette område, uden at EU og medlemsstaterne yder en indsats og bevilger midler dertil. Efter min mening hersker der ingen tvivl om, at sjældne sygdomme skal have særlig opmærksomhed, og vi skal tage højde for de flere millioner borgeres særlige behov for at gøre det muligt at give dem et værdigt liv fremover. Jeg er ikke enig med den påstand, som den foregående taler, Philip Claeys, fremførte, om at tuberkulose indføres i medlemsstaterne fra tredjelande. Den påstand kan jeg ikke tilslutte mig. Tuberkulose har sin rod i fattigdom og hjemløshed, og i medlemsstater med en lav levestandard er denne sygdom almindeligt forekommende i dag.

 
  
MPphoto
 

  Daniela Filipiová, formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle medlemmerne for deres bemærkninger, forslag og observationer. Jeg blev utrolig glad for at høre, at Parlamentet og Rådet i det store og hele er enige om holdningen til dette spørgsmål. Selvfølgelig kan jeg kun være enig med ordføreren, Antonios Trakatellis, i, at forslaget omhandler sygdomme, som måske nok er sjældne, men som immervæk rammer tusindvis af mennesker. Jeg synes, at det er vigtigt at fremhæve, at en bedre samordning og et øget samarbejde mellem medlemsstaterne kan gavne patienterne som følge af de specialiserede centre, som kan opnå en økonomisk gevinst i kraft af de stordriftsfordele, som kommissær Androulla Vassiliou lige har været inde på. Rådet vil naturligvis tage alle Parlamentets ændringsforslag op til nøje overvejelse og vil på grundlag heraf vurdere, hvorvidt de skal indarbejdes i det endelige forslag.

 
  
MPphoto
 

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Dagens forhandlinger har vist, at der er en enorm interesse for dette vigtige område inden for folkesundheden.

En europæisk indsats over for sjældne sygdomme er et emne, der har mødt generel opbakning i alle institutionerne, og jeg er taknemmelig for Parlamentets støtte til dette initiativ.

Sjældne sygdomme anses uomtvisteligt for at være et folkesundhedsområde, inden for hvilket 27 forskellige nationale strategier ville være utilstrækkelige og virkningsløse. Denne henstilling vil gøre det muligt for os at tage fat på de særlige problemer, der er forbundet med sjældne sygdomme, og at forsøge at forbedre livet for de mennesker, der rammes af dem. Ud over at det ville gavne patienterne selv, ville en sådan indsats også påvirke patienternes familie og venner.

Vi skal nå dette mål ved i vid udstrækning at henstille til medlemsstaterne, at de udarbejder planer og strategier om sjældne sygdomme, og ved at etablere europæiske referencenetværk.

Vi nærer ingen modvilje mod ordfører Antonios Trakatellis' forslag om, at vi ved udgangen af 2012 udarbejder og fremlægger en beretning om resultaterne af henstillingen, og vil derfor erindre dette forslag.

(EN) Jeg tillader mig nu at kommentere to eller tre af medlemmernes bemærkninger. Den første bemærkning vedrører ændringsforslag 15, og jeg vil i denne forbindelse understrege, at etiske spørgsmål ligger uden for EU's kompetenceområde. Det gælder navnlig i dette tilfælde, hvor medlemsstaternes lovgivninger om screening og de etiske valg, der skal træffes på baggrund af disse oplysninger, er forskellige.

Spørgsmålet om finansiering blev også bragt på bane. Det er op til medlemsstaterne at finde midler til behandling af sjældne sygdomme. Kommissionen håber, at disse forslag vil øge opbakningen til en sådan investerings betydning samt bidrage til den optimale anvendelse af de midler, der er tilgængelige inden for rammerne af det europæiske samarbejde.

For så vidt angår den supplerende fællesskabsfinansiering skyldes loftet i den nuværende sundhedsplan Parlamentets og Rådets generelle finansielle overslag. Hvis Parlamentet mener, at der er behov for yderligere fællesskabsfinansiering til sjældne sygdomme, skal Parlamentet tage dette emne op i forbindelse med budgetproceduren.

Dorette Corbey henviste ligeledes til, at vi bliver nødt til at støtte patientgrupperne. Kommissionen er enig i patientgruppernes betydning. Vi arbejder tæt sammen med dem og især med Eurordis. For nylig var jeg vært for præsentationen af en bog med 12 000 patienthistorier. Et sådant borgerengagement er afgørende for vores arbejde inden for dette område.

(EL) Hr. formand! Afslutningsvis ønsker jeg at påpege, at vi håber, at patienterne lettere vil kunne finde de specialister, de har behov for, gennem en øget adgang for patienter til specialistbehandling, støtte til forskning og udvikling af effektive behandlinger og tværnationalt samarbejde.

 
  
MPphoto
 

  Antonios Trakatellis, ordfører. (EL) Hr. formand! Jeg er yderst taknemmelig for de øvrige medlemmers bemærkninger, for Rådets bemærkninger og for kommissær Androulla Vassilious indlæg. Kommissæren har vist, at hun er meget imødekommende og indstillet på i det mindste at indarbejde det ændringsforslag, hvori Kommissionen opfordres til at fremsætte et forslag ved udgangen af 2012, således at vi hurtigt kan gøre fremskridt med hensyn til sjældne sygdomme i Europa.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et par minutter.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Casini (PPE-DE) , skriftlig.(IT) Forebyggelsen og behandlingen af sygdomme, herunder sjældne sygdomme, kræver langt den største indsats fra de offentlige institutioners side, men i behandlingens og forebyggelsens navn må man dog ikke gå så vidt som at betale den højeste pris, nemlig menneskeliv, selv om dette måtte være til gavn for andre. Dette ville grundlæggende være i strid med ånden i EU, der blev grundlagt på anerkendelsen af alle menneskers universelle værdighed. Genetisk diagnosticering af embryoner med henblik på udvælgelse af de bedste og sundeste embryoner, mens man slår de andre ihjel, udgør en uacceptabel forskelsbehandling af mennesker. I nogle medlemsstater er det tilladt, men EU må absolut ikke tilskynde til hverken love eller praksis, der tillader en sådan udvælgelse.

På trods af mit ufravigelige ønske om at bekæmpe enhver sygdom er jeg imidlertid imod en tekst, hvis værdige afsnit står i kontrast til det negative indhold, der ville gennemsyre artikel 4, hvis den blev ændret ved ændringsforslag 15.

 
  
  

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

 

6. Afstemningstid
Video af indlæg
MPphoto
 
 

  Formanden. – Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen))

- Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Daniel Cohn-Bendit (Verts/ALE).(FR) Hr. formand! Inden afstemningen om Paulo Casacas betænkning fremsætter jeg en anmodning under henvisning til artikel 1 i bilag I til Parlamentets forretningsorden, og jeg citerer: "Medlemmer, der har umiddelbar økonomisk interesse i det emne, der drøftes, gør [...] mundtligt opmærksom herpå".

I Paulo Casacas betænkning om decharge skal vi stemme om pensionsmidler. I Europa-Parlamentet er over 400 medlemmer med i en pensionsfond. Jeg opfordrer formanden til at bede alle medlemmer, der er i pensionsfonden, om straks at gøre mundtligt opmærksom herpå på plenarmødet, da de har en umiddelbar interesse i det emne, der skal drøftes.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Gary Titley (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg har bedt om ordet for at henlede opmærksomheden på artikel 28, stk. 2, i Parlamentets forretningsorden, hvori det bestemmes, at ethvert medlem kan stille spørgsmål til Parlamentets formand og modtage svar herpå inden for en frist på 30 dage. Jeg stillede et spørgsmål til Parlamentets formand den 19. marts. I dag er det den 23. april. Jeg har endnu ikke modtaget noget svar, og formandens kabinet har tilmed afvist at besvare mine e-mails.

Jeg vil gerne spørge Parlamentets formand om, hvorfor han udviser en sådan foragt for Parlamentets forretningsorden og for medlemmernes rettigheder, og jeg anmoder Dem om at bede ham besvare dette spørgsmål inden for 24 timer. Hvis dette ikke sker, tager jeg ordet igen i morgen og gentager mit spørgsmål.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Daniel Cohn-Bendit (Verts/ALE).(FR) Hr. formand! Det er indlysende, at de medlemmer, der er i pensionsfonden, i første fase skal gøre opmærksom på dette og samtidig undlade at stemme om Paulo Casacas betænkning, da der i denne betænkning er punkter, der kan afføde en interessekonflikt med hensyn til disse medlemmers personlige interesser.

Jeg opfordrer Dem derfor til at anvende Parlamentets forretningsorden.

 
  
MPphoto
 

  Silvana Koch-Mehrin (ALDE).(DE) Hr. formand! Den foreliggende sag er den skriftlige erklæring nr. 0001/2009, der opnåede det krævede flertal. På vegne af ophavsmændene til den skriftlige erklæring vil jeg gerne takke alle medlemmerne. Dette vedrører på ingen måde afstemningen.

 
  
MPphoto
 

  Luigi Cocilovo (ALDE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil blot påpege, at jeg anser Daniel Cohn-Bendits fortolkning af Parlamentets forretningsorden for at være fuldstændig ubegrundet, idet Daniel Cohn-Bendit henviser til private og personlige interesser, der tydeligvis intet har at gøre med anvendelsen af Parlamentets forretningsorden.

I henhold til Daniel Cohn-Bendits fortolkning ville det have forholdt sig sådan, at intet medlem ved afstemningen om den nye statut for Parlamentets medlemmer, der ligeledes indeholder oplysninger om hvert enkelt medlems tillæg, ville have kunnet deltage i den afstemning, og jeg beder Dem derfor om at afvise denne anmodning, da den er fuldstændig ubegrundet.

 
  
MPphoto
 

  Hans-Peter Martin (NI).(DE) Hr. formand! Luigi Cocolovo har fuldstændig ret i, at pensionsmidler i den grad er et spørgsmål om private interesser. Det drejer som om en privat ordning. Jeg vil meget gerne tilslutte mig Daniel Cohn-Bendits udsagn. Eftersom 478 medlemmer er for kujonagtige til at løfte sløret for deres interesser, kan jeg påpege, at alle navnene kan findes på http://www.openeurope.org" .

Listen omfatter personer lige fra den højreradikale Andreas Mölzer til den konservative Paul Rübig og ingen ringere end formanden for Budgetkontroludvalget, Herbert Bösch.

 
  
MPphoto
 

  Martin Schulz (PSE).(DE) Hr. formand! Selvfølgelig kan vi fortsætte forhandlingerne. Daniel Cohn-Bendits forslag er, når alt kommer til alt, blevet vedtaget, og der er blevet fremsat mange bemærkninger.

Jeg anmoder om, at vi koncentrerer os om det, som vi skal til at stemme om, altså Paulo Casacas betænkning. Uanset om det drejer sig om en privat eller en offentlig fond, omhandler denne betænkning et meget konkret emne, nemlig det at Parlamentet for det første fastslår, at fonden ikke har noget retskrav på dækning af sit underskud, og for det andet at en sådan underskudsdækning desuden ikke vil finde sted. Der er ingen penge til fonden. Det er sagens kerne, og jeg anmoder om, at vi stemmer om betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Må jeg kommentere Daniel Cohn-Bendits synspunkt og Hans-Peter Martins synspunkt? Efter min mening ligger løsningen lige for. Jeg vil med glæde oplyse, at jeg deltager i den frivillige pensionsordning i lighed med 399 andre medlemmer, og jeg agter at stemme imod mine egne interesser og for skatteydernes interesser. Den åbenlyse løsning er, at de øvrige 399 medlemmer gør det samme.

 
  
MPphoto
 

  Ewa Tomaszewska (UEN).(PL) Hr. formand! Bortset fra, at jeg selv gør det nu, vil jeg som medlem af pensionsfonden hævde, at jeg ikke gør mig nogen forestillinger om, at over 400 medlemmer nu vil stille sig op og oplyse os om, at de er medlem, for hvis de gjorde det, ville det blive fuldstændig umuligt at gennemføre nogen form for afstemning i dag. Jeg foreslår en fornuftig løsning på denne situation. Efter min mening vil det være tilstrækkeligt at medtage den fortegnelse over ordningens medlemmer, som foreligger.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Tak for Deres indlæg. Nu fortsætter mødet.

Gary Titley! Jeg sender straks Deres klage videre til formandens kabinet med Deres anmodning om et øjeblikkeligt svar.

For så vidt angår Daniel Cohn-Bendits spørgsmål er ethvert medlem i medfør af forretningsordenen til enhver tid naturligvis berettiget til at erklære en eventuel personlig interesse i et givet emne, der drøftes her i Parlamentet. Der er derfor ikke yderligere bemærkninger til dette spørgsmål, medmindre der er nogen, der ønsker at tilføje noget.

Da dette ikke er tilfældet, anser jeg spørgsmålet for besvaret.

 

6.1. Decharge 2007: Europa-Parlamentet (A6-0184/2009, Paulo Casaca)

6.2. Decharge 2007: Domstolen (A6-0151/2009, Søren Bo Søndergaard)

6.3. Decharge 2007: Revisionsretten (A6-0152/2009, Søren Bo Søndergaard)

6.4. Decharge 2007: Den Europæiske Ombudsmand (A6-0156/2009, Søren Bo Søndergaard)

6.5. Decharge 2007: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (A6-0154/2009, Søren Bo Søndergaard)

6.6. Decharge 2007: Eurojust (A6-0161/2009, Christofer Fjellner)

6.7. Decharge 2007: Det Europæiske Lægemiddelagentur (A6-0162/2009, Christofer Fjellner)

6.8. Decharge 2007: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (A6-0163/2009, Christofer Fjellner)

6.9. Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (A6-0166/2009, Christofer Fjellner)

6.10. Decharge 2007: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (A6-0170/2009, Christofer Fjellner)

6.11. Decharge 2007: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (A6-0170/2009, Christofer Fjellner)

6.12. Decharge 2007: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (A6-0177/2009, Christofer Fjellner)

6.13. Decharge 2007: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (A6-0178/2009, Christofer Fjellner)

6.14. Decharge 2007: EU's almindelige budget – Rådet (A6-0150/2009, Søren Bo Søndergaard)

6.15. Økonomisk forvaltning og kontrol af europæiske agenturer (A6-0148/2009, Christofer Fjellner)

7. Velkomstord
Video af indlæg
MPphoto
 
 

  Formanden. − Jeg vil nu byde velkommen til en delegation fra Irak, der besøger Parlamentet. Besøget foregår som led i vores interparlamentariske møder, og jeg byder delegationen hjertelig velkommen.

(Bifald)

Khalid Al Atiyah, 1. næstformand for Repræsentanternes Hus i Republikken Irak, leder delegationen.

Jeg er utrolig glad for at kunne fremhæve det opmuntrende fremskridt, der er opnået i Irak med hensyn til sikkerheden og retsstatsprincippet, som provinsvalgene, der blev afholdt januar sidste år, vidner om, og vi håber, at de mange problemer og vanskelige år, som Irak har gennemlevet, meget snart vil få en ende.

Vi kan forsikre Irak om, at EU og Parlamentet altid vil bistå landet med at konsolidere freden, demokratiet og den stabilitet, som Irak i lighed med enhver anden nation i verden har ret til.

Jeg håber, at møderne i Parlamentet vil bære frugt, og at delegationens besøg her i Parlamentet vil styrke de bånd, der forener vores to parlamenter.

(Bifald)

 

8. Afstemningstid (fortsat)
Video af indlæg

8.1. Fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel (omarbejdning) (A6-0215/2009, Mathieu Grosch)

8.2. Fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet (A6-0210/2009, Silvia-Adriana Ţicău)

8.3. Fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdet) (A6-0211/2009, Mathieu Grosch)
MPphoto
 

  Michael Gahler (PPE-DE).(DE) Hr. formand! I lyset af de flere hundrede stemmer, der er afgivet, ville det måske være en idé, hvis De i stedet for at oplæse de enkelte tal blot oplyste om, hvorvidt et forslag var vedtaget eller forkastet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Jeg ville meget gerne imødekomme denne anmodning, og jeg har faktisk gjort det tidligere. I dag vil jeg imidlertid ikke gøre det, da Den Europæiske Journalistsammenslutning har anmodet om en detaljeret oplæsning af afstemningsresultaterne. Hvis vi ikke fremlægger et detaljeret afstemningsresultat, kan resultatet ikke registreres korrekt, og sammenslutningen fremfører med rette, at den, hvis den ikke kender resultatet af afstemningen, ikke kan foretage en politisk vurdering af Parlamentets holdning.

 

8.4. Bygningers energimæssige ydeevne (A6-0254/2009, Silvia-Adriana Ţicău)
  

- Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău, ordfører. − (EN) Hr. formand! Jeg vil blot oplyse om, at ændringsforslag 106 og 117 kun vil falde bort, hvis den første del på afstemningslisten vedrørende artikel 7, ændringsforslag 57, vedtages.

For så vidt angår artikel 9, ændringsforslag 102, vil ændringsforslag 60 falde, hvis alle ændringsforslag vedtages. Ellers skal vi stemme om den tilsvarende del i ændringsforslag 60.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Tak. Vi vil tage behørig højde for Deres bemærkninger.

- Før afstemningen om ændringsforslag 109 og 124:

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău, ordfører. − (EN) Hr. formand! Vi skal også stemme om ændringsforslag 109 og 124 – den tilsvarende del.

 

8.5. Kreditvurderingsinstitutter (A6-0191/2009, Jean-Paul Gauzès)
  

- Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Jean-Paul Gauzès, ordfører.(FR) Hr. formand! Jeg ønsker blot at gøre opmærksom på, at dette er en vigtig betænkning, da den omhandler indførelsen af europæisk lovgivning om kreditvurderingsinstitutter og derfor er en del af løsningen på krisen.

Jeg kan oplyse om, at Coreper i formiddags vedtog den kompromistekst, der er blevet sat under afstemning. Hvis Parlamentets afstemning skal være i overensstemmelse hermed, er det bedst, at medlemmerne forkaster ændringsforslagene, undtagen i forbindelse med afstemningen om ændringsforslag 172, de tilsvarende dele. Jeg ønsker ligeledes at takke skyggeordførerne, Gianni Pittella og Wolf Klinz, samt alle dem, der har været beskæftiget med dette vigtige emne.

 

8.6. Passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje (A6-0209/2009, Michel Teychenné)

8.7. Buspassagerers rettigheder (A6-0250/2009, Gabriele Albertini)
  

- Vedrørende ændringsforslag 81 og 12:

 
  
MPphoto
 

  Georg Jarzembowski (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Det er min opfattelse, at ændringsforslag 81 blev vedtaget med et stort flertal, og at ændringsforslag derfor 12 falder bort. Kan formanden bekræfte dette igen?

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Ja, De har ret. Ændringsforslag 12 falder bort.

 
  
MPphoto
 

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE).(DE) Hr. formand! Dette andet ændringsforslag kan absolut opfattes som supplerende. Der er ingen modsætning mellem de to ændringsforslag, som derfor ikke udelukker hinanden.

(Uro)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Ordføreren, Gabriele Albertini, anmodes om en udtalelse.

 
  
MPphoto
 

  Gabriele Albertini, ordfører. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig med vores koordinator, Georg Jarzembowski, i, at ændringsforslag 12 bortfalder.

 

8.8. Beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (A6-0070/2009, Brian Crowley)
  

- Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Sharon Bowles (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg beklager, at jeg bliver nødt til at afbryde denne langvarige afstemning, men det er for nylig blevet markeret på afstemningslisten, at ændringsforslag 80 til en betragtning falder bort, hvis ændringsforslag 37 vedtages. Den første halvdel af ændringsforslaget er nøjagtig det samme, men det nye stykke, dvs. den anden del, er i overensstemmelse hermed. Det er ikke markeret, at ændringsforslag 81, der er det tilsvarende ændringsforslag til denne artikel, bortfalder, hvis det tilsvarende ændringsforslag til artiklen, dvs. ændringsforslag 55, vedtages. Jeg anmoder derfor om, at vi stemmer om ændringsforslag 80 som en tilføjelse til ændringsforslag 37, hvis altså medlemmerne tilslutter sig dette, hvilket er en helt anden sag, således som vi tilsyneladende også gør det i forbindelse med ændringsforslag 81.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Tak. Vi bør også høre en udtalelse fra ordføreren, Brian Crowley.

 
  
MPphoto
 

  Brian Crowley, ordfører. (EN) Hr. formand! Jeg mener ikke, at ændringsforslaget kan indarbejdes som en tilføjelse. Det bør behandles særskilt.

 

8.9. Intelligente transportsystemer på vejtransportområdet samt etablering af kontaktflader med andre transportformer (A6-0226/2009, Anne E. Jensen)
  

- Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Alexander Alvaro (ALDE). - (EN) Hr. formand! Med al respekt er jeg overbevist om, at Deres popularitet ville stige, og at De ville blive mødt med stor beundring, hvis De fremskyndede afstemningsproceduren.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Mange tak for Deres råd. Det er naturligvis klart, at De ingen erfaring har med formandens funktion.

 

8.10. Det andet Marco-Polo-program (A6-0217/2009, Ulrich Stockmann)

8.11. Et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (A6-0220/2009, Petr Duchoň)

8.12. Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (A6-0233/2009, John Bowis)
  

- Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL). (NL) Hr. formand! Jeg ønsker ordet for en bemærkning til forretningsordenen på grundlag af artikel 168, stk. 2. Vores gruppe har indgivet et ændringsforslag om ændringen af retsgrundlaget, og en række andre grupper har gjort det samme. Denne ændring medfører, at det nu kun er artikel 95 om det indre marked, og således kun de økonomiske interesser, der udgør retsgrundlaget, og ikke artikel 152 om folkesundhed, hvori der tages udgangspunkt i patienten.

I princippet anmodede Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om en udtalelse fra Retsudvalget, men der blev udelukkende anmodet om denne udtalelse på grundlag af Kommissionens oprindelige forslag. Det fremgår nu tydeligt af Bowis-betænkningen, at der er blevet lavet en ændring, hvorefter patientrettighederne ligeledes nævnes i denne betænkning, og retsgrundlaget er derfor også blevet ændret. Disse ændringsforslag er imidlertid blevet afvist, og den grundlæggende ændring, som Parlamentet ønsker, nemlig at ændre fokus fra en udelukkende markedsorienteret tilgang til en tilgang, hvor der også fokuseres på patientrettighederne, er i fare. Jeg anmoder om, at betænkningen henvises til fornyet behandling i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Vi vil nu stemme om ændringsforslag 158, der er et forslag om forkastelse, og når vi har resultatet heraf, vil jeg besvare Deres anmodning.

For så vidt angår ændringsforslagene vedrørende retsgrundlaget foreslår jeg, at formandskabet træffer afgørelse om, hvorvidt disse ændringsforslag, dvs. ændringsforslag 159, 119, 116 og 125, kan behandles, men at denne beslutning naturligvis skal afhænge af direktivets endelige udformning, der vil blive ændret i løbet af afstemningen.

Jeg foreslår derfor, at vi tager afstemningen om behandlingen af disse ændringsforslag til sidst, da formandskabet på dette tidspunkt vil være i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at kunne beslutte, om ændringsforslagene kan behandles eller ej. Ellers ville vi skulle træffe beslutningen nu uden at have tilstrækkelige oplysninger.

Hvis ordførerne er enige, vil afstemningen om disse ændringsforslag derfor finde sted til sidst.

 
  
MPphoto
 

  Philip Bushill-Matthews, ordfører. (EN) Hr. formand! Jeg tilslutter mig Deres forslag, men af klarhedshensyn bedes De nævne de ændringsforslag, der er omfattet af retsgrundlaget – 159, 119 osv. "Osv." bør ligeledes omfatte betragtningen, altså ændringsforslag 126.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Vi vil derfor stemme om 80 ændringsforslag fra det relevante udvalg, og vi er klar over, at Philip Bushill-Matthews ønsker at fremsætte et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 100.

- Før afstemningen om ændringsforslag 100:

 
  
MPphoto
 

  Philip Bushill-Matthews, ordfører. (EN) Hr. formand! Jeg undskylder over for de øvrige medlemmer, at jeg stiller dette ændringsforslag så sent, men begrundelsen for forslaget er simpelthen ønsket om en præcisering.

Ændringsforslag 100 vedrører medlemsstaternes ansvar for udveksling af oplysninger om resultaterne af disciplinær- og straffesager mod sundhedsprofessionelle. Dette er absolut relevant, men jeg er i sidste øjeblik blevet gjort opmærksom på, at dette kan fortolkes, som at medlemsstaterne f.eks. vil være forpligtet til at udveksle oplysninger om sundhedsprofessionelles eventuelle overtrædelse af færdselsloven. Dette er tydeligvis ikke formålet med ændringsforslaget, så af hensyn til præciseringen foreslår jeg følgende ordlyd: "Medlemsstaterne udveksler straks og proaktivt oplysninger om resultaterne af disciplinær- og straffesager mod sundhedsprofessionelle, når sådanne sager indvirker på deres registrering og deres ret til at levere ydelser". Ændringsforslaget drejer sig således udelukkende om en præcisering.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Indtil videre har vi i forbindelse med afstemningen om denne betænkning stemt om en række ændringsforslag, der vedrører artikel 15, 16 og 17. De vedtagne ændringsforslag, der omhandler disse artikler, er ændringsforslag 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110 og 135.

I løbet af disse forhandlinger har kommissær Androulla Vassiliou tilkendegivet, at hun vil være indstillet på at revidere retsgrundlaget, hvis hun mente, at der var grund til dette, hvilket ville afhænge af ændringsforslagene til direktivet. For at sikre at den endelige tekst, Parlamentet vedtager, er i overensstemmelse med retsgrundlaget, skal vi beslutte, om ændringsforslag 159, 119, 116, 125 og 126, kan behandles.

Hvis vi tager højde for det, som kommissæren har sagt, og det forhold, at det relevante udvalg stemte om disse ændringsforslag, at det relevante udvalg og udvalgets formand følgelig mente, at de kunne behandles, og at han tillod, at de blev sat under afstemning, bemærker jeg, at direktivet har ændret retning, også i lyset af alt det, som vi har stemt om i dag i forbindelse med artikel 15, 16 og 17.

På denne baggrund mener formandskabet, at ændringsforslagene kan behandles, og vi går nu over til afstemningen om disse ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 

  Philip Bushill-Matthews, ordfører. (EN) Hr. formand! Jeg accepterer Deres afgørelse, da det er Deres ret at træffe en sådan, men med den ene bemærkning, at Kartika Tamara Liotard tidligere sagde, at det var nødvendigt med et dobbelt retsgrundlag, da det, hvis retsgrundlaget kun omhandlede det indre marked, ellers ville betyde, at vi kun ville stemme om økonomiske forhold uden at forsøge at åbne forhandlingerne igen. Jeg vil blot rette Kartika Tamara Liotard og sige, at det ene retsgrundlag, der er på nuværende tidspunkt, ikke blot er økonomisk, men at det vedrører valgfrihed med hensyn til patientrettigheder. Vores gruppe vil derfor stemme imod et dobbelt retsgrundlag, både for så vidt angår disse oprindelige ændringsforslag og så afgjort for så vidt angår betragtningen. Jeg opfordrer de øvrige medlemmer til at sætte patienterne i første række.

 
  
MPphoto
 

  Edward McMillan-Scott (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg skal gøre det kort. Jeg forsøger at være hjælpsom, men jeg er ved at være sulten. Disse afstemninger er vigtige, og det er en meget omfattende dagsorden, og jeg sympatiserer med Dem i enhver henseende.

Jeg har lige været nede i presserummet og har bemærket, at otte journalister faktisk lytter til afstemningen – andre følger den måske på skærmen, hvor hver enkelt afstemning transmitteres. Jeg mener derfor ikke, at det er nødvendigt at oplæse resultatet af hver enkelt afstemning.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Indtil videre har vi tilpasset os talerne. Fra nu af vil vi skride hurtigere frem til alles tilfredshed.

- Efter afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Philip Bushill-Matthews, ordfører. (EN) Hr. formand! Jeg går ud fra, at det seneste indlæg, som var velment, var årsagen til, at De undlod at følge Deres sædvanlige praksis med at takke ordføreren. Jeg er overbevist om, at De ønsker at takke ham, især fordi han ikke er til stede.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Tidspunktet er absolut passende til at takke ordføreren, John Bowis, for hans arbejde og ønske ham god og hurtig bedring.

 

8.13. Patientsikkerhed (A6-0239/2009, Amalia Sartori)

8.14. Sjældne sygdomme (A6-0231/2009, Antonios Trakatellis)

8.15. Decharge 2007: Kommissionen

8.16. Decharge 2007: Den 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) (A6-0159/2009, Bogusław Liberadzki)

8.17. Decharge 2007: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (A6-0155/2009, Søren Bo Søndergaard)

8.18. Decharge 2007: Regionsudvalget (A6-0153/2009, Søren Bo Søndergaard)

8.19. Decharge 2007: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (A6-0157/2009, Christofer Fjellner)

8.20. Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) (A6-0158/2009, Christofer Fjellner)

8.21. Decharge 2007: Det Europæiske Politiakademi (A6-0160/2009, Christofer Fjellner)
MPphoto
 

  Christofer Fjellner, ordfører. (SV) Hr. formand! Da Parlamentet har besluttet at meddele decharge til Det Europæiske Politiakademi i strid med min og udvalgets henstilling, vil jeg ganske enkelt opfordre kraftigt til, at mine kolleger i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater godkender de ændringsforslag, der er indgivet af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i Parlamentet. Nu hvor vi har meddelt decharge, er det unødvendigt at begrunde, hvorfor vi ville vælge ikke at meddele decharge eller at udsætte decharge. For at være konsekvent foreslår jeg, at vores gruppe tilslutter sig Den Socialdemokratiske Gruppes forslag og stemmer for de næste fire ændringsforslag.

 

8.22. Decharge 2007: Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed (A6-0164/2009, Christofer Fjellner)

8.23. Decharge 2007: Det Europæiske Jernbaneagentur (A6-0165/2009, Christofer Fjellner)

8.24. Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (A6-0167/2009, Christofer Fjellner)

8.25. Decharge 2007: Det Europæiske Genopbygningsagentur (A6-0169/2009, Christofer Fjellner)

8.26. Decharge 2007: Det Europæiske Miljøagentur (A6-0171/2009, Christofer Fjellner)

8.27. Decharge 2007: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (A6-0172/2009, Christofer Fjellner)

8.28. Decharge 2007: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (A6-0173/2009, Christofer Fjellner)

8.29. Decharge 2007: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (A6-0174/2009, Christofer Fjellner)

8.30. Decharge 2007: Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (A6-0176/2009, Christofer Fjellner)

8.31. Decharge 2007: EF-Fiskerikontrolagenturet (A6-0179/2009, Christofer Fjellner)

8.32. Skovrydning og skovødelæggelse (B6-0191/2009)

8.33. Handlingsplan for mobilitet i byer (A6-0199/2009, Gilles Savary)

8.34. Handlingsplan for intelligente transportsystemer (A6-0227/2009, Anne E. Jensen)

9. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. − I lyset af at en række medlemmer har anmodet om adskillige stemmeforklaringer, foreslår jeg, at alle stemmeforklaringer gives i rækkefølge i ét og samme indlæg.

 
  
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

- Betænkning: Paulo Casaca (A6-0184/2009)

 
  
MPphoto
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! For hver dag, der går, er der flere og flere af mine vælgere, der finder det svært at få tingene til at hænge sammen. Så læser jeg denne betænkning og opdager, at 1,6 mia. EUR af de europæiske skatteyderes penge er blevet brugt på denne parlamentsbygning, og at 9,3 mio. EUR er blevet ødslet væk på Parlamentets politiske partier, og derefter bladrer jeg videre og ser en bekræftelse af en forpligtelse til at nedbringe CO2-emissionerne med 30 % inden 2020, men ikke en eneste gang nævnes den mest skandaløse emission af alle, nemlig emissionerne fra de unødvendige rejser hertil, der foretages 12 gange årligt. Denne betænkning er rystende læsning, for så vidt angår de oplysninger, den indeholder, om dette parlaments adfærd.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Lad mig sætte Jim Allisters bemærkninger i perspektiv. Parlamentet koster hver enkelt borger 1,74 GBP pr. år. Af hensyn til Jim Allister har jeg omregnet til pund. Til sammenligning koster underhuset i Det Forenede Kongerige, House of Commons, hver af landets borgere 5,74 GBP pr. år, og overhuset, House of Lords, 1,77 GBP pr. år for hver borger i Det Forenede Kongerige. Med andre ord er Europa-Parlamentet meget billigere i drift pr. borger.

Dette betyder imidlertid ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Selvfølgelig skal vi være på vagt, og selvfølgelig skal vi reducere omkostningerne. Jim Allisters bemærkning om, at de 12 årlige mødeperioder i Strasbourg koster så og så mange penge, er naturligvis korrekt. Beslutningen herom ligger imidlertid ikke hos Parlamentet, men derimod hos de medlemsstater, der i Edinburgh med John Major som formand desværre gjorde det til en juridisk forpligtelse for Parlamentet at rejse hertil 12 gange om året. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at tage denne beslutning op til fornyet overvejelse.

 
  
  

- Betænkning: Søren Bo Søndergaard (A6-0150/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Dette indlæg vedrører spørgsmålet om decharge til Rådet. Det henleder igen opmærksomheden på den gentlemanaftale, der stammer fra tiden før direkte valg, om, at Parlamentet og Rådet som to grene af den lovgivende myndighed hver især bærer det fulde ansvar for deres egne interne budgetter, uden at de hver især gennemgår hinandens budget internt eller kritiserer det.

Efter min mening er tiden moden til, at vi reviderer denne gentlemanaftale, ikke mindst fordi Rådets budget nu ikke blot omfatter Rådets administrative budget som en institution, dvs. en medlovgiver sammen med Parlamentet, men ligeledes et budget, der muligvis vil blive forøget fremover som følge af udøvende funktioner inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Formålet med gentlemanaftalen har aldrig været at anvende den på udøvende funktioner. Formålet har aldrig været at værne budgettet mod en parlamentarisk undersøgelse, og jeg synes, at det er på høje tid at indlede drøftelser med Rådet med henblik på at genoverveje den aftale.

 
  
  

- Betænkning: Paulo Casaca (A6-0184/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE).(FR) Hr. formand! Jeg undlod at stemme om decharge 2007 vedrørende Europa-Parlamentets budget som følge af nogle afsnit i denne betænkning, som tager udgangspunkt i de fejlbehæftede oplysninger og usandheder, der offentliggøres i medierne, herunder navnlig i denne forbindelse vedrørende medlemmernes frivillige pensionsfond.

Daniel Cohn-Bendit kan sove trygt, fordi han som skatteyder ikke vil blive anmodet om at sikre rettighederne for hverken deltagerne i denne fond, der allerede er pensioneret, eller for disse personers enker eller børn, over for hvem der består forsørgerpligt, eller for de medlemmer, der stopper med at arbejde her den 14. juli.

Hvis han mener, at de medlemmer, der deltager i den frivillige pensionsfond, ikke bør deltage i afstemningen om decharge, bør han feje for sin egen dør først. Uden så meget som at tøve deltager han endvidere i afstemningen om kreditter fra Parlamentets budget, der anvendes til finansiering af hans tillæg, selv om det lige i gennemsigtighedens navn er kommet frem, at han f.eks. kun en eneste gang i løbet af fem år har vist sig til et møde i et udvalg, som han medlem af. Hans legendariske indsats med hensyn til parlamentets lovgivningsarbejde, for det er ikke nok bare at give en sludder for en sladder og afholde pressemøder, burde tilskynde ham til at være mere diskret, men da han er et levn fra '68, kan man under ingen omstændigheder forvente bedre.

Desuden vil ingen erklæringer, selv om de måtte komme fra gruppeformændene, ændre noget som helst ved Parlamentets juridiske ansvar, der er hugget i sten.

 
  
  

- Betænkning: Christofer Fjellner (A6-0148/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Vi har lige vedtaget finansieringen for en endeløs række af europæiske agenturer og halvofficielle organer, f.eks. Det Europæiske Lægemiddelagentur, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur osv., og efter min mening bør der af tre årsager gøres indsigelse herimod. Der er det euroskeptiske argument, det juridiske argument og det demokratiske argument imod disse agenturer og organer.

Jeg forventer ikke, at det euroskeptiske argument vil få særlig stor opbakning her i Parlamentet. Argumentet bygger på det meget åbenlyse faktum, at det ikke er nødvendigt at håndtere disse ting på fællesskabsplan. Jeg forventer heller ikke, at det juridiske argument vil give genlyd. Ifølge dette argument har mange af disse agenturer intet retsgrundlag som sådan på nuværende tidspunkt, selv om de måtte have fået retskraft i medfør af Lissabontraktaten eller traktaten om en forfatning for Europa. Det demokratiske argument tror jeg imidlertid, at selv de føderalistiske medlemmer vil tillægge en vis gyldighed. Argumentet bygger på den betragtning, at når et parlament som dette uddelegerer den daglige forvaltning af sine politikker til organisationer, som vi knap nok aflægger besøg hos, og som vi næsten aldrig ser noget til – måske aflægger et udvalg et enkelt besøg en gang om året hos os – og vi forventer, at disse organisationer gennemfører denne politik på betingelse af, at vi lydigt skriver checks ud hvert år, har vi forringet vores demokrati.

Ifølge Hayek er overdragelsen af beføjelser til eksterne agenturer, selv hvis disse udgør faste elementer, ikke desto mindre det første skridt i retning af, at demokratiet overgiver sine beføjelser. Alle Parlamentets medlemmer, uanset om de er føderalister eller euroskeptikere, bør være opmærksom på denne fare.

 
  
  

- Betænkning: Mathieu Grosch (A6-0215/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE).(ET) Hr. formand! Jeg har virkelig mange bemærkninger. Jeg har aldrig gjort dette før, men jeg anser det for vigtigt at gøre det i dag. Jeg vil nemlig først tale om Mathieu Groschs betænkning, som jeg stemte for, og jeg tilsluttede mig også Transportudvalgets henstillinger, da jeg er af den opfattelse, at der bør vedtages én omformuleret og ajourført forordning i stedet for de to nuværende forordninger, der vedrører bustransport. Dette skridt vil bidrage til at sikre klarhed og mindske bureaukratiet.

 
  
  

- Betænkning: Silvia-Adriana Ticău (A6-0210/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Det næste punkt er Silvia-Adriana Ţicăus betænkning, som jeg ligeledes støttede, da den også gør det muligt at sikre en endnu mere ensartet gennemførelse af den nye forordning om vejtransport. Jeg mener, at vi i lyset af de internationale aspekter inden for dette område bør muliggøre registerforespørgsler på tværs af Europa for at beskytte kunderne bedre mod illoyal konkurrence.

 
  
  

- Betænkning: Mathieu Grosch (A6-0211/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Også jeg støttede Mathieu Groschs betænkning, da den udelukkende omhandler transport og bidrager til øget effektivitet og retssikkerhed på det indre marked for vejtransport, mindsker de administrative udgifter og muliggør en mere loyal konkurrence. Jeg mener, at vi inden for rammerne af integrationen af det fælleseuropæiske marked i de kommende år ligeledes bør fjerne begrænsningerne på adgangen til medlemsstaternes hjemmemarkeder.

 
  
  

- Betænkning: Silvia-Adriana Ticău (A6-0254/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Jeg støttede Silvia-Adriana Ţicăus anden betænkning om bygningers energieffektivitet, da den vil bidrage til en kortlægning af de udfordringer, som Europa står over for med hensyn til energiudbud og energiefterspørgsel. Dette er ensbetydende med et bidrag til en besparelse på 20 % energiforbruget gennem øget energieffektivitet. Investeringer i energieffektivitet vil hjælpe med til at give den europæiske økonomi et skub i dag, da de vil skabe næsten så mange arbejdspladser, og måske sågar flere, end investeringer i traditionelle infrastrukturer. En øget energieffektivitet er den mest effektive måde, hvorpå EU kan nå målet om at reducere CO2-emissionerne, skabe arbejdspladser og mindske EU's stigende afhængighed af eksterne energileverandører.

 
  
  

- Betænkning: Jean-Paul Gauzès (A6-0191/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Jean-Paul Gauzès betænkning – jeg er ikke sikker på, at jeg udtalte hans navn korrekt – omhandler kreditvurderingsinstitutter, og jeg støttede denne betænkning, da mangler og fejl med hensyn til kreditvurderinger og tilsynet med disse institutter har bidraget til den aktuelle finanskrise. Det forhold, at der kun findes få kreditvurderingsinstitutter, og at deres aktivitetsområde er globalt, samt at deres hovedkvarterer ofte ligger uden for EU, får mig til at tænke på, hvor effektiv EU-lovgivning mon kan være inden for dette område. Jeg er enig i, at samarbejdet mellem EU og tredjelande skal intensiveres for at løse dette problem, og at vi kun gennem samarbejde kan opnå et harmoniseret lovgrundlag.

 
  
  

- Betænkning: Michel Teychenné (A6-0209/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Hvad angår betænkningen om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje er lovgivning på dette område meget velkommen, da dette skridt også vil medføre, at europæere, der rejser med disse transportmidler, får flere rettigheder, og at de europæiske forbrugere vil blive sikret ensartede rettigheder, når de benytter forskellige transportmidler.

 
  
  

- Betænkning: Gabriele Albertini (A6-0250/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Jeg tilsluttede mig Gabriele Albertinis betænkning om buspassagerers rettigheder, da foranstaltninger til beskyttelse af buspassagerer vil bidrage til, at de uligheder, der er almindelig udbredt i EU, endelig afskaffes, og til at sikre ligebehandling af alle passagerer, som det allerede er tilfældet med fly- og togpassagerer. Da denne lovgivning vedrører såvel transportvirksomheder som passagerer og indeholder mange nye pligter for transportvirksomheder, er det rimeligt, at der indrømmes tjenesteudbyderne en lidt længere gennemførelsesperiode for at opnå det bedste resultat.

 
  
  

- Betænkning: Anne E. Jensen (A6-0226/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Med hensyn til Anne E. Jensens betænkning om intelligente transportsystemer har gennemførelsen af disse systemer vist, at systemerne er effektive, at de gøre transporten mere effektiv, pålidelig og sikker, samt at de bidrager til opnåelsen af det politiske mål om at gøre transport renere. Derfor stemte jeg for betænkningen.

 
  
  

- Betænkning: Ulrich Stockmann (A6-0217/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Ulrich Stockmanns betænkning om Marco Polo II-programmet er værd at støtte, da programmet indebærer, at det er muligt at mindske overbelastningen på vejene, forbedre transportsystemernes miljøbeskyttelsesmetoder samt fremme kombinationen af transportformer. Jeg er imidlertid bekymret over, at der for hvert år, der går, er stadig færre ansøgninger om økonomisk støtte og således også planlagte projekter, der kan finansieres inden for rammerne af dette program.

 
  
  

- Betænkning: Petr Duchoň (A6-0220/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Jeg støttede Petr Duchoňs betænkning, da jernbanetransport spiller en meget vigtig rolle inden for rammerne af den europæiske transport, selv i dag, på trods af det fortsatte fald i godstransporten. Jeg støttede ligeledes betænkningen, da jeg er enig med ordføreren i, at denne lovgivning skal udarbejdes således, at jernbanenettet fremover bliver effektivt for alle brugere.

 
  
  

- Betænkning: John Bowis (A6-0233/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! I formiddags har vi også drøftet og netop stemt om en række betænkninger fra sundhedspakken. Jeg støttede beskyttelsen af patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, da jeg er af den opfattelse, at Parlamentets valgte repræsentanter for længe har affundet sig med, at advokater har udarbejdet lovgivningen på dette område, selv om lovgivning bør udarbejdes af politikere, dvs. medlemmer af Parlamentet, der er valgt af europæiske vælgere. Dette er den sidste mulighed for at behandle og vedtage dette direktiv.

 
  
  

- Betænkning: Antonios Trakatellis (A6-0231/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Antonios Trakatellis' betænkning om sjældne sygdomme virker som en tilføjelse til betænkningen om patientrettigheder, som jeg støttede, selv om jeg ikke tilsluttede mig henstilling 15 i sidstnævnte betænkning, da denne henstilling hører det forrige århundrede til, og da politikerne ikke bør påvirke genetisk forskning.

 
  
  

- Betænkning: Gilles Savary (A6-0199/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om bytrafik og handlingsplanen på dette område, eftersom bytrafik spiller en meget stor rolle i forbindelse med EU's gods- og personbefordring. Som følge heraf er udarbejdelsen af en særskilt strategi for bytransport fuldt ud begrundet.

 
  
  

- Betænkning: Anne Jensen (A6-0227/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Til sidst vil jeg gerne nævne Anne Jensens betænkning om en handlingsplan for intelligente transportsystemer, da der i denne handlingsplan fokuseres på geografisk overensstemmelse.

 
  
  

- Betænkning - Paul Gauzès (A6-0191/2009)

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! I dag markerer vi årsdagen for den største englænder gennem tiderne og måske den største dramatiker og forfatter nogensinde. En ting, der kendetegner Shakespeares værker, er at uanset de oplevelser, vi knytter til dem, belyser de altid vores oplevelser mere, end vores oplevelser belyser skuespillene. Det bedste, jeg kan gøre i dag, er at citere John af Gaunts dødstale fra Richard II, der ikke blot beskriver vores budgetproblemer i Det Forenede Kongerige vidunderligt, men ligeledes vores situation her i Europa.

Først budgettet:

Dette land af så kære sjæle; dette kære, kære land[...]

er nu lejet ud – og jeg dør med navnet på mine læber – som til en bolig eller simpel gård.

Men hør nu hans beskrivelse af Lissabontraktaten eller traktaten om en forfatning for Europa:

England, omgivet af det triumferende hav,

med klippekyster, der tilbageviser sejren,

som proklameres af en misundelig Neptun, bukker sig nu i skam,

indhyllet i blækklatter og rådne pergamenterklæringer.

Det England, der havde for skik at erobre andre,

har forvandlet sig selv til en skamfuld erobring.

Hvis der findes en bedre beskrivelse end denne, har jeg den stadig til gode.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Jeg var ikke bekendt med Deres evner udi rapsodi. De reciterede meget flot.

 
  
  

- Betænkning: Silvia-Adriana Ticău (A6-0254/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Når vi stemmer om emner i Parlamentet, bør vi altid sikre os, at vi sætter den moralske dagsorden.

Det er rimeligt, at vi drøfter energieffektivitet. Jeg har helt ærligt ikke noget problem med dette på hverken europæisk plan, nationalt plan eller lokalt plan. Jeg mener, at der kan gøres mest på dette område på lokalt plan, men det er godt at udveksle bedste praksis og idéer på europæisk og nationalt plan.

Ved på denne måde at lægge os i spidsen, skal vi imidlertid vise moralsk lederskab. Hvordan kan vi snakke om bygningers energieffektivitet, når vi fortsætter ordningen med to parlamenter, et her i Strasbourg og et i Bruxelles? Hvad med Parlamentets CO2-emissioner i Strasbourg, når vi årligt snakker om titusinder af tons CO2-emissioner? Det er på tide, at vi sætter en stopper for hykleriet, viser lederskab og lukker parlamentet i Strasbourg.

 
  
  

- Betænkning: John Bowis (A6-0233/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg sende en hilsen til min kollega, John Bowis, og jeg er sikker på, at vi alle ønsker ham god bedring. Gudskelov, at han kunne drage fordel af et andet lands sundhedssystem. Han kunne som britisk statsborger benytte sig af Belgiens fremragende sundhedssystem.

Dette er et lille skridt i den rigtige retning for borgere i hele EU, der ønsker at kunne beslutte, hvor de skal tage hen i forbindelse med sundhedsydelser. Hvis patienterne oplyses om helbredelseschancerne for forskellige sygdomme i en række forskellige lande, og de får valget, er de i stand til at vælge, i hvilket land der vil være størst chance for helbredelse. Udnyttelsen af disse sundhedsydelser er et positivt skridt i den rigtige retning.

Jeg har ofte rettet kritik mod nogle af de initiativer, som vi her har drøftet, men jeg mener, at dette er et positivt skridt. Vi ser frem til at tilbyde et valg og en bedre service til patienter i hele EU.

 
  
  

- Betænkning: Brian Crowley (A6-0070/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg ønsker også at afgive stemmeforklaring vedrørende Crowley-betænkningen om beskyttelsestiden for ophavsret. Jeg stemte imod betænkningen, der ikke er blevet tilstrækkelig gennemtænkt, men som vil få indvirkning på forbrugernes pris for musik i de kommende 45 år. Jeg ønsker at hjælpe almindelige kunstnere, og for at gøre dette er der behov for lovgivning inden for regulering af kontraktvilkår og kollektiv rettighedsforvaltning samt oprettelse af et socialsikringssystem, pensionsordninger eller ændringer af licensafgifter. Konsekvensanalyser viser, at kun 2 % af omsætningen går til de almindelige kunstnere, mens resten går til pladeselskaberne og de største kunstnere. En efterfølgende omfordeling vil være til skade for lovende små kunstnere og vil ligeledes medføre, at forbrugerne og skatteyderne skal betale flere hundrede millioner euro mere. Forslaget gør det kompliceret for biblioteker, arkiver, kunstskoler og uafhængige filmproducenter. Der er ingen tydelig indvirkning på audiovisuelle kunstnere. Alle juridiske myndigheder advarer imod forslaget, og derfor stemte jeg imod det.

 
  
  

- Betænkning: Anne E. Jensen (A6-0226/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Brigitte Fouré (PPE-DE).(FR) Hr. formand! Jeg stemte for Anne E. Jensens betænkning, dvs. betænkningen om forslaget til direktiv om ibrugtagning af intelligente transportsystemer. Formålet med dette direktiv er at sikre interoperabiliteten mellem de informations- og kommunikationsteknologier, der anvendes i transportsystemer.

Der skal tilskyndes til innovation på transportområdet, især hvis dette kan øge køretøjssikkerheden. Det forholder sig sådan, at innovation vil miste sin gavnlige virkning, hvis ikke vi sikrer os, at den kan bruges inden for hele EU.

Dette direktiv bør gøre det muligt at bidrage til en reduktion i antallet af trafikdræbte i Europa ved både at reducere kollisionsrisikoen og ulykkernes alvorlighed. Jeg erindrer om, at EU har sat sig selv et mål om at halvere antallet af trafikdræbte inden 2010 i forhold til antallet i 2000.

I denne forbindelse beklager jeg, at direktivet om grænseoverskridende samarbejde inden for vejsikkerhed, som vi vedtog for adskillige måneder siden, stadig ikke er blevet vedtaget af EU's transportministre, da også det ville gøre det muligt at redde liv ved at fremme håndhævelsen af de straffe, som førere af motorkøretøjer idømmes, hvis de bryder loven i en anden medlemsstat end den, hvor deres køretøj er indregistreret.

 
  
  

- Betænkning: Petr Duchoň (A6-0220/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Brigitte Fouré (PPE-DE).(FR) Hr. formand! Med hensyn til Petr Duchoňs betænkning om godstransportkorridorer vil jeg oplyse om, at Parlamentet lige har vedtaget denne betænkning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Jeg stemte for denne betænkning, der skulle muliggøre en øget og bedre jernbanetransport af gods.

Det var nødvendigt med europæisk handling inden for dette område. Den måde, som jernbanegodstransport fungerer på i øjeblikket, er faktisk utilfredsstillende, da der er for få garantier med hensyn til pålidelige køreplaner for de virksomheder, der ønsker at transportere deres gods pr. bane.

Vi skal gøre banegodstransport mere attraktiv for virksomheder, da øget banetransport i stedet for vejtransport vil medføre færre drivhusgasser og færre lastbiler i trafikpropper på vejene, herunder motorvejene.

Derfor håber jeg nu, at medlemsstaternes transportministre vil følge i Parlamentets spor, således at der kan åbnes for et bedre europæisk banenet for godstransport.

 
  
  

- Betænkning: Antonios Trakatellis (A6-0231/2009)

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Jeg stemte imod hr. Trakatellis' betænkning på grund af det helt uacceptable ændringsforslag 15, som blander helbredelse af sygdomme sammen med mord på ufødte børn, og som lugter langt væk af racehygiejne. Vores holdning skal være klar og tydelig. Alle mennesker har ret til livet fra det øjeblik, hvor æg og sædcelle mødes, og indtil deres naturlige død, og med ændringsforslaget sættes der grundlæggende spørgsmålstegn ved retten til livet. Et ufødt barn vil ikke længere have ret til livet, blot fordi han eller hun er født med en sygdom. Det er præcis det modsatte af meningen med lægegerningen – det er mord.

Derfor er hr. Trakatellis' betænkning uacceptabel og ændringsforslaget en skandale, der miskrediterer Parlamentet, som ellers igen og igen har støttet bioetik og beskyttelsen af ufødte menneskeliv.

 
  
MPphoto
 

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har for første gang som medlem af Parlamentet deltaget i afstemningen om decharge for Kommissionen, og jeg ønsker at redegøre for årsagerne hertil. Min største bekymring vedrører den måde, hvorpå Europa-Kommissionen har håndteret tiltrædelsen af de to nye lande, Rumænien og Bulgarien.

Der er mange problemer, som skal løses i Rumænien og Bulgarien, med hensyn til omfattende korruption, og det drejer sig om mange penge, europæiske midler, som er forsvundet. Europa-Kommissionen startede ikke indefrysningen af disse midler før 2008. Vi mistede mange penge i 2007 og skal nu kæmpe med kontrolsystemer, som dårligt nok er etableret, eller som kun fungerer indimellem. I Rumænien er der omfattende korruption og problemer, som retsvæsenet skal kæmpe med. Alle disse problemer skyldes førtiltrædelsesprocessen.

Jeg ønsker over for Europa-Kommissionen at gøre opmærksom på, at den i fremtiden skal håndtere tiltrædelsesprocesserne anderledes, og at der ville være opnået langt større fremskridt, hvis andre lande havde fulgt processen tidligere.

Jeg ønsker at opfordre Kommissionen til at hjælpe begge lande med at etablere effektive finansielle kontrolsystemer og støtte genoprettelsen af de systemiske svagheder i de pågældende to lande. Ellers vil vi have et permanent problem, et permanent problem for hele Europa.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

- Betænkning: Paulo Casaca (A6-0184/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Alvaro (ALDE), skriftlig. − (DE) Europa-Parlamentet stemte i dag om hr. Casacas betænkning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007. Betænkningen omhandlede endvidere spørgsmålet om Europa-Parlamentets pensionsfond.

Europa-Parlamentets pensionsfond er en frivillig ordning. Pensionsfonden er nu præget af økonomiske problemer, og der er underskud.

Europa-Parlamentets medlemmer af Det Frie Demokratiske Parti er imod anvendelsen af skatteindtægter til at dække underskuddet. Det er uansvarligt at forvente, at de europæiske skatteydere skal betale for disse underskud. En sådan løsning bør undgås. Europa-Parlamentets medlemmer af Det Frie Demokratiske Parti har stemt imod decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget i forbindelse med Europa-Parlamentet. Muligheden for at anvende skatteindtægter til at dække underskuddet er ikke helt afvist.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De britiske konservative kan ikke godkende decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion I, i forbindelse med Europa-Parlamentet. Vi insisterer derfor på, at de europæiske skatteydere skal have noget for pengene i Europa-Parlamentets budget, og vi støtter derfor størstedelen af ordførerens betænkning. Vi bifalder især de fremskridt, der er opnået i gennemførelsen af Parlamentets budget, som anført i Revisionsrettens årsberetning for 2007. Vi støtter endvidere ordførerens bemærkninger om medlemmernes frivillige pensionsfond. Vi vil imidlertid i tråd med vores hidtidige strategi fortsat stemme imod forslaget om decharge, indtil vi oplever reelle fremskridt i opnåelsen af en revisionserklæring uden forbehold fra Revisionsretten.

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Frassoni (Verts/ALE), skriftlig. (IT) Gruppen De Grønne har i dag stemt for Casaca-betænkningen om decharge for 2007 i forbindelse med Europa-Parlamentet.

Vi ønsker at understrege, at Parlamentets præsidium med vedtagelsen af betænkningen på plenarmødet skal tage ansvar og umiddelbart træffe foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne om den frivillige pensionsfond, og at der skal træffes en målrettet beslutning om, at den frivillige pensionsfonds underskud under ingen omstændigheder skal dækkes af ekstra midler fra Parlamentets budget, hverken direkte eller indirekte, og at listen over deltagere i fonden skal offentliggøres hurtigst muligt.

Det skal understreges, at Parlamentet, for så vidt som det skal garantere medlemmernes pensionsrettigheder, også skal have fuld kontrol over fonden og sine investeringspolitikker. Vi forventer, at disse beslutninger træffes inden udgangen af april 2009.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. − (EN) Jeg har undladt at stemme, da jeg er medlem af pensionsfonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − (SV) Vi har stemt imod Casaca-betænkningen om decharge for Europa-Parlamentet af følgende tre grunde. For det første tager vi afstand fra en situation, hvor parlamentsmedlemmernes frivillige pensionsfond finansieres af skatteydernes penge. For det andet tager vi afstand fra en situation, hvor skatteydernes penge kan gå til en privat pensionsfond, hvor listen over deltagere og begunstigede er hemmelig og ikke offentliggjort.

For det tredje er vi imod anvendelsen af endnu flere af skatteydernes penge for at dække pensionsfondens nuværende underskud som følge af spekulationsorienterede investeringer. Vi støtter dog punkt 105 og 109 i Casaca-betænkningen, som er med til at fjerne nogle af de betænkeligheder vi har om parlamentsmedlemmernes frivillige pensionsfond, men da Casaca-betænkningen ikke medfører nogen ændring af den nuværende situation, har vi stemt imod decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 i forbindelse med Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. − (NL) Vi har stemt imod Casaca-betænkningen om decharge for Europa-Parlamentet af følgende tre grunde. For det første tager vi afstand fra en situation, hvor parlamentsmedlemmernes frivillige pensionsfond finansieres af skatteydernes penge. For det andet tager vi afstand fra en situation, hvor skatteydernes penge kan gå til en privat pensionsfond, hvor listen over deltagere og begunstigede er hemmelig og ikke offentliggjort.

For det tredje er vi imod anvendelsen af endnu flere af skatteydernes penge for at dække pensionsfondens nuværende underskud som følge af spekulationsorienterede investeringer. Vi støtter dog punkt 105 og 109 i Casaca-betænkningen, som er med til at fjerne nogle af de betænkeligheder vi har om parlamentsmedlemmernes frivillige pensionsfond, men da Casaca-betænkningen ikke medfører nogen ændring af den nuværende situation, har vi stemt imod decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 i forbindelse med Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Toine Manders (ALDE), skriftlig.(NL) Jeg gik desværre glip af starten af afstemningen, men jeg kan fuldt ud tilslutte mig betænkningerne om decharge og især Casaca-betænkningen. Det vil netop i disse tider være uansvarligt, hvis vi dækker pensionsfondens underskud med skatteindtægter. Et eventuelt underskud i fonden er et anliggende, der skal løses af fonden og fondens medlemmer og ikke af de europæiske skatteydere.

Parlamentsmedlemmerne skal foregå med et godt eksempel og udvise forsigtighed i anvendelsen af EU-midlerne. Det gælder både i forbindelse med deres indtægter, pensionsordninger og udgifter. Det glæder mig derfor, at Parlamentet støtter betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. (SV) Jeg nægter at give decharge til en institution, der bruger over 1 milliard EUR på en ekstra pensionsordning, hvoraf to tredjedele er finansieret af offentlige midler. De medlemmer af Europa-Parlamentet, der deltager i denne ekstra pensionsfond, skal acceptere en nedsættelse af luksuspensionen, ligesom lavindkomstgrupperne er tvunget til at acceptere en nedsættelse af deres pension. Forslaget om decharge vedrører 2007, men vi kan ikke vente et år med at give udtryk for vores modstand imod en beslutning, der blev truffet i 2008, om ekstra indbetalinger til pensionsfonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. (SV) Jeg har undladt at stemme, da jeg meldte mig ud af den frivillige pensionsfond den 21. april 2009 og derfor ikke har ønsket at påvirke resultatet af afstemningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. (EN) Som medlemmer af Parlamentet er det meningen, at vi skal repræsentere de europæiske borgere. Alle EU's vælgere lider under konsekvenserne af den økonomiske krise, især med tab og nedsættelse af pensioner. I min egen valgkreds, Munster, Irland, går mange arbejdstagere en usikker fremtid i møde som pensionister, da de pensionsordninger, som de har betalt til, er faldet betydeligt i værdi eller i nogle tilfælde gået helt tabt med lukningen af deres arbejdspladser.

Det glæder mig i forbindelse med afstemningen om betænkningen at kunne erklære, at jeg har en interesse i henhold til Parlamentets forretningsorden. Som medlem betaler jeg til en pensionsfond. Jeg opfatter dog ikke dette som en interessekonflikt.

Det forekommer mig at være urimeligt for parlamentsmedlemmer at forvente immunitet, og vi bør alle bære konsekvenserne af den økonomiske krise. Som parlamentsmedlem går borgernes interesser forud for mine egne.

 
  
MPphoto
 
 

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. − (DA) Jeg har stemt imod Casaca-betænkningen om decharge for Europa-Parlamentet af følgende tre grunde. For det første tager jeg afstand fra en situation, hvor parlamentsmedlemmernes frivillige pensionsfond finansieres af skatteydernes penge. For det andet tager jeg afstand fra en situation, hvor skatteydernes penge kan gå til en privat pensionsfond, hvor listen over deltagere og begunstigede er hemmelig og ikke offentliggjort.

For det tredje er vi imod anvendelsen af endnu flere af skatteydernes penge for at dække pensionsfondens nuværende underskud som følge af spekulationsorienterede investeringer. Jeg støtter dog punkt 105 og 109 i Casaca-betænkningen, som er med til at fjerne nogle af de betænkeligheder vi har om parlamentsmedlemmernes frivillige pensionsfond, men da Casaca-betænkningen ikke medfører nogen ændring af den nuværende situation, har vi stemt imod decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 i forbindelse med Europa-Parlamentet.

 
  
  

- Indstilling ved andenbehandling: Silvia-Adriana Ticău (A6-0210/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. (PT) I forslaget klarlægges bestemmelserne om udøvelse af vejtransporterhvervet.

Forslaget indeholder nye bestemmelser, der har til formål at øge sikkerheden for og kvaliteten af vejtransport og sikre fastlæggelsen af fælles økonomiske forvaltningskriterier for de pågældende virksomheder.

I den nye strategi for vejtransportaktiviteter er virksomhederne forpligtet til at ansætte en uddannet leder med ansvar for den pågældende virksomheds transportaktiviteter og dokumentere virksomhedens økonomiske formåenhed.

Andre vigtige elementer i teksten er punkterne om personlig databeskyttelse, oprettelsen af et register med offentlige og fortrolige afdelinger samt nedlæggelse af de såkaldte "postkasseselskaber".

Kravene om adgang til vejtransporterhvervet, nemlig vandel og faglige kvalifikationer, svarer til en klarlæggelse af aktiviteterne, som forhåbentlig vil gøre det muligt for virksomhederne at opnå fremgang på en mere gennemsigtig måde og yde kunderne bedre beskyttelse og sikkerhed.

 
  
  

- Indstilling ved andenbehandling: Mathieu Grosch (A6-0211/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Dirk Sterckx (ALDE), skriftlig. − (NL) Jeg kan ikke acceptere det kompromis, der blev indgået mellem ordføreren og Rådet om reglerne for adgang til det internationale vejtransportmarked. Vi mener, at fastlæggelsen af nye grænser og nye begrænsninger for fragt ikke er løsningen på problemerne inden for vejtransportsektoren som følge af den økonomiske krise. Endvidere kan vi ud fra et miljømæssigt synspunkt ikke acceptere begrænsninger som f.eks. kravet om, at de varer, der transporteres i forbindelse med en indkommende international transport, skal være fuldt ud leveret inden iværksættelse af fragtkørsel. Dette er slet ikke i overensstemmelse med realiteterne for vejtransport og står i vejen for effektiv forvaltning af godstransport. Kravet vil blot resultere i flere tomme lastbiler.

Imidlertid går jeg stærkt ind for en fast strategi for adgangen til vejtransporterhvervet. Hvis vi har faste regler for adgangen til erhvervet, behøver vi ikke at frygte et åbent europæisk transportmarked.

 
  
  

- Betænkning: Silvia-Adriana Ticău (A6-0254/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg erkender, at der er behov for at forbedre bygningers energimæssige ydeevne, og jeg er overbevist om, at EU kan spille en positiv rolle i denne sammenhæng. Faktisk mener jeg ikke, at betænkningen lægger tilstrækkelig vægt på betydningen af bygningers energimæssige ydeevne i en bredere sammenhæng med hensyn til at løse klimamæssige problemer, f.eks. klimaændringer.

Opførelsen af bygninger med større energimæssig ydeevne er en relativt enkel, relativt billig og relativt fordelagtig proces. Bygninger med større energimæssig ydeevne vil endvidere have meget stor positiv betydning for nedbringelse af kulstofemissionerne i EU. Europa-Kommissionen har imidlertid opstillet energieffektivitet som en flagskibspolitik på bekostning af motorindustrien. Jeg er overbevist om, at det er en helt forkert politik at pege på bilproducenterne som syndebukke for klimaændringerne, og at det vil have den modsatte virkning.

Desværre har Nissan i min valgkreds i den nordøstlige del af England for nylig offentliggjort, at der vil blive foretaget indskrænkning af både arbejdspladser og produktion. Det vil være naivt at ignorere den betydning, som EU-reguleringen af den nuværende krise har haft for bilindustrien. Krisen kunne stort set have været undgået med en mere afbalanceret europæisk miljøpolitik, som lagde tilstrækkelig vægt på bygningers energimæssige ydeevne.

 
  
MPphoto
 
 

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for fru Ţicăus betænkning, da jeg mener, at større energimæssig ydeevne for bygninger er af afgørende betydning for beskyttelsen af miljøet og for mindskelse af forbrugernes energitab.

Europas borgere skal imidlertid ikke bære alle omkostningerne for forbedringen af bygningers energimæssige ydeevne. EU og medlemsstaterne skal afsætte de nødvendige økonomiske midler til dette formål. De skal inden udgangen af 2014 oprette en energieffektivitetsfond, baseret på bidrag fra Fællesskabets budget, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne, der skal fungere som katalysator til at øge private og offentlige investeringer i projekter til forøgelse af bygningers energieffektivitet, nedsætte momssatsen for produkter og tjenester, der vedrører energieffektivitet og vedvarende energi, samt udvide godkendelseskriterierne for støtte til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til at omfatte andre bygninger end boliger. Andre instrumenter omfatter projekter vedrørende direkte offentlige udgifter, lånegarantier og subsidier samt sociale tilskud.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Omkostningerne og sikkerheden for energiforsyning er afgørende faktorer i forbindelse med EU's konkurrenceevne. Større energieffektivitet er en af de mest omkostningseffektive måder, hvorpå EU kan opfylde målsætningerne for CO2-emissioner, skabe flere arbejdspladser, mindske omkostningerne for virksomhederne, mindske de sociale omkostninger på grund af stigende energipriser og reducere EU's stigende afhængighed af eksterne energileverandører.

Bygningers energimæssige ydeevne udgør på nuværende tidspunkt ca. 40 % af energiforbruget, og det vil med en omarbejdning af dette direktiv være muligt at forbedre den nuværende situation. Alle relevante aktører skal være klar over de fordele, der er forbundet med at forbedre den energimæssige ydeevne, og have adgang til relevante oplysninger om, hvordan denne målsætning kan opfyldes. Det er derfor helt afgørende, at de finansielle støtteinstrumenter til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne skal være tilgængelige for lokale og regionale myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg bifalder initiativet til sikring af, at bygningers energimæssige ydeevne er så effektiv som mulig. Der skal helt klart skabes en balance mellem de nødvendige foranstaltninger, der skal træffes for at forbyde CO2-emissioner, hvor det er muligt, og de økonomiske omkostninger. Forslaget om energiattestering af sådanne bygninger er et af de vigtigste punkter, som kan bidrage til at styre forbruget på en informeret måde.

 
  
  

- Betænkning: Jean-Paul Gauzès (A6-0191/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm, Kartika Tamara Liotard, Erik Meijer og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Vi går fuldt og helt ind for mere stringente regler om finansielle aktiviteter og kreditvurderingsinstitutter. Vi har imidlertid valgt at stemme imod Gauzès-betænkningen i dag. Grunden er, at betænkningen er utilstrækkelig, og at der ikke lægges nok vægt på de vigtige spørgsmål. Der er stærkt behov for offentlige kreditvurderingsinstitutter, som ikke er profitforetagender, fordi det er den eneste måde, hvorpå man kan undgå interessekonflikter i forbindelse med vurderingsprocessen. Dette punkt blev ikke behandlet tilfredsstillende i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte uden tøven for Gauzès-betænkningen. Hr. Gauzès har endnu en gang vist sin dygtighed som forhandler. Det er heldigt, at der kunne indgås et kompromis om denne tekst.

Europa vil gå forrest og vise vejen med fastsættelse af et retsgrundlag for kreditvurderingsinstitutter, selv om USA stadig ikke har truffet praktiske foranstaltninger i denne sammenhæng. En del af troværdigheden for og tilliden til kapitalmarkederne afhænger af de vurderinger, som de pågældende kreditvurderingsinstitutter foretager og offentliggør.

Det retsgrundlag, som vi fastlægger i dag, skal kunne forbedre betingelserne for gennemførelse af sammenligninger af disse vurderinger, forudsat at der er tilsyn med de regulerede aktiviteter.

Det var imidlertid vigtigt, at kompromiset ikke var i form af en løsning, der blot havde til formål at forbyde enhver henvisning til vurderinger uanset sammenhæng, hvis vurderingerne ikke var foretaget inden for rammerne af forordningen. En sådan strategi ville ud over at være ødelæggende for de vigtige frihedsrettigheder, f.eks. ytringsfrihed og fri handel, formentlig have prioriteret markederne uden for Europa til ulempe for de europæiske markeder og sikkert også have prioriteret private og økonomiske transaktioner til ulempe for offentlige transaktioner, der er underlagt regler om gennemsigtighed. Jeg kan derfor fuldt og helt tilslutte mig den valgte løsning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Den verdensøkonomiske situation er stadig turbulent, og så sent som i går meddelte Den Internationale Monetære Fond, at den økonomiske krise kan blive meget værre. Det vil formentlig ikke komme som en overraskelse, at dette er en glædelig tid for nidkære tilhængere af regler og kontrol.

Fastlæggelsen af rammerne for vidtrækkende kontrolsystemer for driften af finansmarkedet, endda inden der er foretaget undersøgelser og analyser, er imidlertid en meget stor fejltagelse. Flere vigtige aktører, herunder Sveriges nationalbank, mener, at det er lykkedes Kommissionen på en meget lidt troværdig måde at påvise et dårligt fungerende marked, som berettiger yderligere regulering af kreditvurderingsinstitutterne.

Dette bekymrer tilsyneladende slet ikke EU. Lovgiverne i Bruxelles er indstillet på at give EU grundlag for at fremme deres egne positioner i stedet for at tage højde for den verdensøkonomiske turbulens. Hvis der er et system i verden i dag, som er globalt i ordets bogstaveligste forstand, er det de finansielle markeder. Yderligere kontrol af kreditvurderingsinstitutterne, f.eks., skal derfor iværksættes og planlægges på globalt plan, hvis og når det vurderes at være nødvendigt. Da Parlamentet prøver at finde løsninger inden for rammerne af EU-samarbejdet, har jeg valgt at stemme imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Jeg går fuldt ud ind for strengere regler om økonomiske aktiviteter og kreditvurderingsinstitutter.

Jeg har imidlertid valgt at stemme imod Gauzès-betænkningen i dag. Grunden er, at betænkningen er utilstrækkelig, og at der ikke lægges nok vægt på de vigtige spørgsmål. Der er stærkt behov for offentlige kreditvurderingsinstitutter, som ikke er profitforetagender, fordi det er den eneste måde, hvorpå man kan undgå interessekonflikter i forbindelse med vurderingsprocessen. Dette punkt blev ikke behandlet tilfredsstillende i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Vi udvisker nu de grå zoner på de finansielle markeder og pålægger strengere krav, og det er ikke for tidligt. Dette tiltag vil dog blot behandle symptomerne og ikke løse det grundlæggende problem. De senere års deregulering har medført opførelsen af nye – og takket være deres kompleksitet, obskure – finansielle produkter. Jeg har derfor stemt til fordel for strengere finansielt tilsyn, selv om det alene ikke vil være tilstrækkeligt.

Hvis vi ønsker at forhindre opbygningen af den slags korthuse i fremtiden, er den eneste løsning at forbyde de risikable finansielle produkter. Oprettelsen af vores egen tilsynsmyndighed vil helt sikkert skabe mere bureaukrati, men ikke give mere økonomisk mening eller fjerne kasino-mentaliteten.

 
  
MPphoto
 
 

  John Purvis (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Selv om kreditvurderingsinstitutterne skal påtage sig noget af skylden for den manglende sikkerhedsstillelse af subprime-pantebreve, der førte til finanskrisen, er det med nogen betænkelighed, at de britiske konservative har stemt for planerne om at regulere kreditvurderingsinstitutterne som beskrevet i Gauzès-betænkningen. Kreditvurderingsinstitutterne skal ikke betragtes som syndebukke, da det lige så meget var bankverdenen og lovgivningen, der fortrængte risikostrategierne.

Vi håber, at EU, USA og kreditvurderingsinstitutterne sammen kan oprette et system, der fungerer efter hensigten. Hvis dette skal lykkes, skal en hårdhændet reguleringsstrategi udskiftes med en strategi, hvor risikoelementet accepteres i alle investeringer, og hvor der er mulighed for nogen accept af de vurderinger, som kreditvurderingsinstitutterne foretager uden for de rammer, vi har stemt om i dag. Strategien skal i hvert fald være tilstrækkelig fleksibel til at kunne tilpasses nye omstændigheder og give markedet råderum.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. − (SV) Jeg deltog ikke i afstemningen på grund af mine særlige forbindelser til kreditvurderingsindustrien.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. − (EN) I G20-henstillingerne til arbejdsgruppen om finansielle tjenesteydelser er der helt tydeligt brug for større gennemsigtighed og regulering af kreditvurderingsinstitutterne. I betænkningen, som er Europa-Parlamentets reaktion på G20, skabes den rette balance. Der er dog stadig tvivl om det kompetenceniveau, som Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg skal udvise, hvis de skal spille en central rolle i en sådan regulering.

 
  
  

- Betænkning: Gabriele Albertini (A6-0250/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Mange tak, hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen.

Med Rådets forordning (EF) nr. 11/98 og nr. 12/98 blev der oprettet et fælles marked for international personbefordring med bus. Denne liberalisering har medført betydelige fordele for de europæiske borgere i form af et større udvalg af destinationer og attraktive priser. Den har desuden bidraget til en konstant vækst inden for denne sektor siden midten af 1990'erne.

Denne positive tendens er dog ikke altid blevet fulgt op af relevante tiltag til beskyttelse af passagerernes rettigheder. Passagererne har gjort opmærksom på mange problemer i form af aflysninger, overbookning, mistet bagage og forsinkelser.

I modsætning til passagerer, der vælger andre transportformer, er buspassagerer ikke beskyttet på grund af et hul i fællesskabslovgivningen.

Jeg bifalder derfor forslaget fra Transport- og Turismeudvalget, der har til formål at fastlægge buspassagerers rettigheder ved hjælp af det dokument, som vi skal stemme om. Forslaget er især interessant, fordi selskaberne holdes ansvarlige i tilfælde af død eller tilskadekomst og skal tilbyde kompensation og assistance i tilfælde af aflysninger og forsinkelser. I forslaget anerkendes endvidere rettighederne for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap, og forslaget indeholder krav om oprettelse af håndhævelsesorganer, der skal være ansvarlige for at håndhæve bestemmelserne og håndtere klager.

Det er et vigtigt skridt i retning af ligestilling for alle passagerer.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley (UEN), skriftlig. − (EN) Den Europæiske Union har skabt et vellykket indre marked med enestående bevægelighed for kapital, tjenesteydelser og mennesker. Men etableringen af denne bevægelighed er ikke i sig selv tilstrækkelig. Vi skal beskytte borgerne i EU-landene, når de rejser i EU, og vi skal sikre lige adgang til vores transporttjenester.

Vi har haft vellykkede EU-politikker med hensyn til passageradgang og kompensationsrettigheder i luftfartssektoren, og jeg bifalder i høj grad, at EU har stillet lignende forslag i relation til andre transportsektorer. Det er dog vigtigt altid at respektere de forskellige transportsektorers specifikke karakteristika. Hvis de samme principper for rettigheder og retfærdig adgang og ligebehandling skal opretholdes for alle former for transport, skal der tages højde for de forskellige transportformers karakteristika. Ellers vil vi svigte både passagerne og virksomhederne.

Det glæder mig, at dette forslag om passagerrettigheder omfatter skibstransport samt transport i indre farvande og bus, og at Europa-Parlamentet har udarbejdet en lovgivning, som er retfærdig og afbalanceret, og som vil vise sig at være uhyre effektiv i beskyttelse og fremme af passagerernes rettigheder i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De konservative bifalder den overordnede målsætning om at fremme passagerrettigheder og adgang for handicappede og oprette rimelige vilkår for internationale buspassagerer og har derfor stemt for betænkningen. Vi ville dog have foretrukket, at der var fastsat en undtagelse for de regionale tjenester, da Det Forenede Kongerige har liberaliseret markeder, som er gået fra kontrakter om offentlige tjenesteydelser over til åben konkurrence. De lokale aspekter af de busruter, der kører i grænseområderne, anerkendes heller ikke i forslaget. De konservative er også bekymret over forholdet mellem visse aspekter i forordningen, især bestemmelserne om ansvar. I modsætning til jernbane- og luftfartssektoren, består bustransportindustrien af et betydeligt antal mellemstore virksomheder med begrænsede midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Buspassagererne skal have samme rettigheder som jernbane- og luftfartspassagererne. Det er filosofien i denne betænkning.

I realiteten og i princippet skal alle passagerer være lige for loven. Der er dog mange forbehold.

Disse forbehold opstår netop på grund af denne sektor, der domineres af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Vi kan ikke stille os tilfreds med foranstaltninger som dem, der er foreslået på plenarmødet, og som under dække af bedre beskyttelse af passagerrettigheder blot medfører uhåndterlige begrænsninger for buschauffører og uundgåelige billetprisstigninger for passagererne.

Hvordan kan vi forvente, at en chauffør, hvis job er at køre sikkert, også skal tage et særligt kursus, der vil gøre det muligt for ham at yde assistance til personer med nedsat mobilitet eller handicap?

Hvorfor ikke fastsætte en klar og tydelig undtagelse fra den nye europæiske forordnings anvendelsesområde for bymæssige og regionale transporttjenester i rutefart, der selv er dækket af kontrakter om offentlige tjenesteydelser.

Hvorfor forsøge at skabe rettigheder til kompensation af en værdi på 200 % af billetprisen i tilfælde, hvor ombordstigning nægtes på grund af overbookning?

I Frankrig har Fédération nationale des transporteurs de voyageurs foreslået pragmatiske løsninger på alle disse problemer. Nogle af disse forslag er taget op. Men ikke alle. Og det er beklageligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Hr. Albertinis betænkning har til formål at fastlægge tydeligere rammer for anvendelsen og driften af bustransport. Ved at afgøre spørgsmål forbundet med rettighederne for personer med nedsat mobilitet og fastlægge klarere regler i tilfælde af passagerers død eller tilskadekomst samt i tilfælde af tab eller ødelæggelse af bagage bidrager bestemmelserne i denne betænkning til at øge sikkerheden for både passagerer og virksomheder. Betænkningen indeholder endvidere løsninger i forbindelse med kompensation og assistance i tilfælde af aflysninger, forsinkelser eller afbrydelse af en rejse.

Således er der skabt betingelser for formidling af mere præcise oplysninger til passagererne – inden, under og efter rejsen. Derudover klarlægges passagerernes rettigheder samt virksomhedernes ansvarsområder med henblik på at gøre disse mere konkurrencedygtige og mere sikre.

 
  
  

- Betænkning: Brian Crowley (A6-0070/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for Brian Crowleys betænkning om betingelserne for beskyttelse af ophavsret og beslægtede rettigheder til fremme af europæiske udøvende kunstnere og europæisk musik.

Med Europa-Parlamentets forslag indføres større fordele for udøvende kunstnere, der vil være beskyttet i hele deres levetid på lige fod med forholdene i USA og i tråd med de europæiske principper om støtte af kreativitet og kultur.

Efter min opfattelse vil en forlængelse af beskyttelsestiden fra 50 til 70 år fremme investeringer i musikalsk innovation, skabe flere valgmuligheder for forbrugerne og opretholde Europas konkurrenceposition i forhold til det globale musikmarked.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. – (PT) De portugisiske direktører inden for denne sektor betragter dette som et meget vigtigt spørgsmål for de europæiske og portugisiske musikindustrier. De bekræfter, at Kommissionens forslag om at forlænge beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og fonogramproducenter med hensyn til indspilninger vil dække et stort behov og medføre, at Europa kan opretholde sin konkurrenceposition i forhold til det globale musikmarked.

Der er tydelig støtte fra udøvende kunstnere og producenter, da næsten 40 000 udøvende kunstnere har underskrevet et andragende med en opfordring til EU om at mindske forskellen i forhold til andre lande, der allerede har længere beskyttelsestid.

Det er forhåbningen, at en forlængelse af beskyttelsestiden vil fremme reinvestering i meget forskellig ny musik og medføre større valgmuligheder for forbrugerne. Det skal endvidere bemærkes, at pladeindustrien yder et meget stort bidrag med hensyn til beskæftigelse og skatteindtægter og er en stor eksportør af intellektuelle ejendomsrettigheder.

På grund af disse spørgsmål, som ovennævnte direktører har rejst, har jeg stemt for kompromisteksten til afstemning i dag. Forslaget vil gøre det muligt for Rådet og Parlamentet at nå til enighed og lette Rådets vedtagelse af direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. − (ET) Jeg har stemt for ændringsforslag 79 om at henvise forslaget om forlængelse af beskyttelsestiden for ophavsret ud over 50 år til fornyet behandling på udvalgsplan.

Kommissionens forslag skal forberedes yderligere, og Parlamentet skal have længere tid til at træffe beslutningen. I Kommissionens nuværende forslag er der tilsyneladende fastlagt en objektiv begrundelse for at skabe kunstige monopoler i forbindelse med kulturelle værker.

Jeg er helt enig i, at der er mange kunstnere, som får for lidt udbytte af deres arbejde. Løsningen er imidlertid ikke altid at give produktionsselskaberne flere fordele, men at overføre nogle af disse fordele til kunstnere og udøvende kunstnere.

 
  
MPphoto
 
 

  Arlene McCarthy (PSE), skriftlig. − (EN) Det er ikke retfærdigt, at komponister, der komponerer musik, eller designere, som laver cd-omslag, modtager beskyttelse i deres levetid plus 70 år, hvorimod den udøvende kunstner kun modtager beskyttelse i 50 år efter udgivelsen. Beskyttelsestiden er ikke fulgt med den forventede levetid, og det betyder, at musikere mister fordelene af deres udgivelser, netop når de holder op og har størst behov for indtægterne. Talentfulde musikere trækker det korteste strå i den nuværende ordning. 38 000 udøvende kunstnere har anmodet om vores støtte til at bringe denne forskelsbehandling til ophør. Det handler om udligning af rettigheder for almindelige udøvende musikere.

Jeg beklager, at der har været mange falske påstande om denne lovgivning. I en økonomisk krisetid skal vi støtte vores kreative industrier og de kunstnere, der bidrager til vores BNP, beskæftigelse, vækst og globale eksport. Denne lovgivning vil gøre en stor forskel for fattige musikere, der fortjener ligestilling. Jeg håber, at Rådet og Kommissionen vil støtte Parlamentets ønske om at indføre den pågældende lovgivning inden afslutningen af denne valgperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Ieke van den Burg (PSE), skriftlig. – (NL) Det hollandske arbejderparti (Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet) støtter forslaget med ændringer, da det indeholder mange positive elementer for kunstnere, f.eks. beskyttelse af kunstnernes integritet og oprettelse af en fond for studiemusikere. Vi har stemt for de ændringsforslag, der har til formål at give kunstnerne 100 % af de indtægter, som kommer fra forlængelsen af beskyttelsestiden. Det indgåede kompromis er et skridt i den rigtige retning, men det er bestemt ikke optimalt.

Det hollandske arbejderparti har imidlertid alvorlige betænkeligheder med hensyn til mindre etablerede kunstnere, som for at få lov til at indspille plader skal afgive enhver indtægt fra indspilningen, der overstiger deres forskud. Vi håber derfor, at Kommissionen snart vil stille forslag til fremme af kunstnernes stilling over for pladeselskaberne, herunder i forbindelse med kontrakter, der omhandler de første 50 års beslægtede rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Wise (NI), skriftlig. − (EN) Selv om jeg fuldt ud støtter idéen om udvidelse af ophavsretten, er forslaget ikke tilstrækkeligt. EU har vist en manglende evne til at løse problemet logisk og effektivt, og jeg har derfor stemt imod forslaget.

 
  
  

- Betænkning: Ulrich Stockmann (A6-0217/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Oprettelse af det andet Marco Polo-program er et vigtigt skridt, da det vil sikre den nødvendige økonomiske støtte til de foranstaltninger, der har til formål at øge og forbedre godstransportsystemets miljøpræstationer.

Med forslaget følges der op på evalueringen af effektiviteten af det første Marco Polo-program, der viste, at blot 64 % af målsætningen om modalskift er opfyldt indtil nu, og det er langt fra de beregnede målsætninger.

Håbet er, at det nye Marco Polo-program vil drage fordel af bedre økonomiske vilkår med henblik på at opfylde de fastsatte målsætninger, som nu også vil omfatte motorveje til søs-projekter og projekter, der involverer foranstaltninger til mindskelse af trafikbelastningen.

Efter min opfattelse skal programmet, der er rettet imod fremme og støtte af projekter, som har til formål at overflytte vejgodstransport til nærskibsfart, jernbanetransport og indlandsskibsfart, være fuldt ud i stand til at afhjælpe trafikbelastningen og forureningen og sikre effektiv og mere miljøvenlig transport.

 
  
  

- Betænkning: Petr Duchoň (A6-0220/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Jeggle (PPE-DE), skriftlig. − (DE) I Transport- og Turismeudvalgets betænkning er der ikke taget tilstrækkelig højde for den reelle interesse for jernbanetransporten som helhed med hensyn til bedre anvendelse af den kapacitet, der er til rådighed.

Infrastrukturvirksomheder er forpligtet til at opretholde kapacitetsreserver til lejlighedsvis trafik i deres årlige netkøreplaner. Dette indledende krav giver ikke infrastrukturvirksomhederne nogen fleksibilitet i beslutningsprocessen om sådanne foranstaltninger i praksis. Kommissionens oprindelige forslag er strammet op, da der med kapacitetsreserverne skal garanteres tilstrækkelig kvalitet for internationalt oprettede godstransportveje.

Den reelle anvendelse af jernbaneselskabernes kanalansøgninger kan ikke beregnes så nøjagtigt, at det kan indgå i planlægningen. Disse kapaciteter bortfalder i køreplansprocessen, således at andre senere kanalansøgninger ikke kan efterkommes. Hvis den allerede marginale netværkskapacitet ikke anvendes af godstransportvirksomheder, vil den til sidst blive elimineret til ulempe for alle brugerne. Med forordningen vil man opnå præcis det modsatte af målsætningen om bedre udnyttelse af den kapacitet, der er til rådighed.

For at begrænse den negative virkning på passager- og godstrafikken på kort sigt er der brug for en forordning, hvor infrastrukturforvalterne har mulighed for at afgøre, om en sådan foranstaltning er velegnet under hensyntagen til jernbanepassagertrafikkens krav, eller hvordan der kan tages bedre højde for jernbanegodstrafikkens behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. – (NL) Mere og mere grænseoverskridende godstransport over store afstande overflyttes fra jernbane- til vejtransport. De vigtigste årsager hertil er, at der bygges flere motorveje, og at de direkte jernbaneforbindelser til virksomheder opgives, og at vejtransport bliver forholdsmæssigt stadig billigere. Disse årsager glemmes ofte. Vi har udelukkende fokuseret på to andre punkter. Et af disse punkter er, at koordineringen mellem jernbaneselskaberne i de forskellige medlemsstater er utilstrækkelig, hvorfor jernbanegodsvogne skal vente unødvendigt lange perioder, før de sammenkobles med et lokomotiv, som vil føre dem videre. Der findes nu en løsning på dette problem i form af pendultoge, der kører i fast rutefart.

Det andet kritiske punkt er, at denne transportform er langsom, da den skal vente på passagertogene, som har førsteprioritet. Duchoň-betænkningen har til formål at ophæve passagertransportens førsteprioritet. På travle strækninger kan dette medføre, at EU fastlægger krav om at tilsidesætte almindelige tidsplaner ved at droppe en række toge. Borgerne vil hurtigt erfare, at denne nedgang i togtjenesterne skyldes EU. I stedet for at begrænse passagerbefordringen er der behov for at løse flaskehalsproblemet og afhjælpe den manglende jernbanekapacitet. Det er positivt, at teksten er nedtonet i denne sammenhæng.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Godstrafikken er i øjeblikket hovedsageligt koncentreret på veje, og den andel, der transporteres via jernbane, til søs eller i luften, er mindsket. På et tidspunkt med stadigt mere snævre marginer og ekstrem konkurrence er lastbilchaufførernes overhalingsmanøvrer og de overtrætte førere og alt for store læs fatale risici. Ud over risikoen for ulykker er godstrafikken, der har en tendens til at bryde sammen, uholdbar i forhold til trafikbelastning, støj og miljøforurening.

Det er på høje tid, at godstrafikken overflyttes til jernbanerne, men hvis det skal lykkes, skal vi finde bedre tekniske løsninger og logistiske modeller for koordinering og organisering af netværk. Betænkningen er et skridt i den rigtige retning, og jeg har derfor stemt for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Oprettelsen af et reelt fælles jernbanemarked er uhyre vigtig for at opfylde EU's politiske målsætninger om bæredygtig transport og vigtig for Europa og den europæiske transportsektors fremtid. Det er endvidere vigtigt, at denne sektor er en integreret del af de foranstaltninger, som vil bidrage til at sikre, at Lissabonstrategiens målsætninger opfyldes.

Jernbanegodstrafikken er også en meget væsentlig faktor på forskellige områder for transportdriften.

Oprettelsen af et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport med regelmæssig togdrift, som let kan krydse fra et nationalt net til et andet, vil forhåbentlig gøre det muligt at foretage forbedringer og skabe mere konkurrencedygtig godstransport.

Det er efter min opfattelse uhyre vigtigt at støtte foranstaltninger, som har til formål at forbedre situationen i jernbanegodssektoren og gøre det muligt for denne sektor at være fuldt ud integreret i det fremtidige europæiske transportnet.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne takke ordføreren og Europa-Kommissionen for deres mod til at forsøge at prioritere jernbanegodstrafikken i EU.

Jeg kunne personligt godt tænke mig et mere radikalt forslag, der indeholder en strategi, som omfatter prioriterede veje for bestemte ruter og anerkendelse fra resten af jernbaneindustrien af, at jernbanegodstransport er vigtig og skal udvikles og støttes.

To faktorer hindrer jernbanegodstransporten i Europa. For det første er der en reel mangel på interoperabilitet, især i forbindelse med signalering, og for det andet er der selve jernbaneindustrien – især passageroperatører og infrastrukturforvaltere, der gør alt for at sikre, at jernbanegodstransporten nedprioriteres i forhold til tildeling af kanaler og udarbejdelse af køreplaner.

Denne betænkning er trods alt begyndelsen til enden for bekvemmelighedsægteskabet og vil i det mindste give operatørerne inden for jernbanegodstransporten en chance for at udvikle deres erhvervsaktiviteter.

Hvis vi opretholder status quo, vil der ikke være nogen jernbanegodstransport om 20 år. Vi skal handle nu for at gøre jernbanegodstransport bæredygtig, attraktiv og konkurrencedygtig, ellers vil vi ikke kunne få godstransporten væk fra vejene.

 
  
  

- Betænkning: John Bowis (A6-0233/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg bifalder indsatsen fra min kollega, John Bowis, i forbindelse med dette dokument, der er meget vigtigt i forhold til patienters rettigheder. De konservative støtter patientmobilitet inden for EU og ser det som en mulighed for at styrke leveringen af offentlige sundhedsydelser.

Det er muligvis interessant, at der først blev fokuseret på spørgsmålet efter en sag i Det Forenede Kongeriges sundhedssystem. En kvinde, der valgte at rejse til Frankrig for at få foretaget en hofteoperation på grund af ventetid hos de lokale sundhedsmyndigheder, blev nægtet refundering. Men hun forelagde sin sag for EF-Domstolen, som traf en vigtig afgørelse – nemlig at patienter skal have ret til at rejse til andre EU-medlemsstater for at få behandling og derefter få refunderet udgifterne af de nationale offentlige sundhedsmyndigheder.

Jeg er ikke nogen stor fan af EF-Domstolen, som er en vigtig faktor i EU's konstante akkumulering af nye beføjelser, men denne afgørelse var af meget stor betydning. Jeg håber, at mange af mine vælgere, der er blevet svigtet af Labour-regeringens dårlige forvaltning af det nationale sundhedssystem, vil kunne drage fordel af forslagene i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Ferreira (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod betænkningen om grænseoverskridende sundhedsydelser, da forslagene hverken er i overensstemmelse med EU's målsætning om et højt sundhedsniveau, traktatens artikel 152 eller EU-borgernes krav om at kunne modtage sikre sundhedsydelser af god kvalitet tæt på hjemlandet.

I betænkningen er forhåndsgodkendelse ikke fastsat som grundregel for at modtage behandling i andre EU-medlemsstater. Forhåndsgodkendelse giver mulighed for forvaltning af de sociale systemers finansielle ligevægt og sikrer samtidig patienters ret til refundering og de oplysninger, som de har behov for inden modtagelse af hospitalsbehandling i udlandet.

Derudover er det uacceptabelt, at bedre kvalitet af sundhedsydelser skal opnås gennem konkurrence mellem sundhedstjenesteyderne eller ved at diskutere princippet om fri bevægelighed for patienter. Sidstnævnte afhænger af deres sundhedstilstand.

De godkendte ændringsforslag er for vage og kan medføre, at problemerne skal afgøres af EF-Domstolen.

Med direktivet forøges ulighederne i modtagelsen af sundhedsydelser blandt Europas borgere, da det udelukkende er de personer, som kan betale udgifterne til sundhedsydelserne forud for behandling, der kan vælge kvalitetsydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Helt grundlæggende handler det om, at betænkningen blev vedtaget uden at ændre grundlaget for artikel 95 eller med andre ord, at sundhedsydelser betragtes som markedsvarer, og det er helt uacceptabelt. Det ville derfor have været bedre at forkaste Kommissionens forslag, som vi argumenterede for. Desværre delte flertallet ikke vores opfattelse.

Derfor sikrer patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser ikke medlemsstaternes eksklusive kompetence med hensyn til afgørelser om organisering og finansiering af de nationale sundhedssystemer. Dette omfatter endvidere deres kompetence i forhold til etablering af ordninger om forhåndsgodkendelse af hospitalsbehandling i udlandet.

Borgernes ret til sundhed samt rettighederne for de personer, der arbejder i sektoren, er ikke sikret. Vi har brug for at styrke solidariteten og koordinationen mellem de sociale sikringsordninger i de forskellige EU-medlemsstater, især ved at anvende, fremme og mere hensigtsmæssigt håndtere rettighederne og behovene hos brugerne af sundhedsydelserne.

Vi har derfor stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Christa Klaß (PPE-DE), skriftlig. − (DE) Jeg har stemt for direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, da det vil medføre større retssikkerhed for patienterne. Især i EU's grænseområder, f.eks. min hjemby i det store område, der omfatter Tyskland, Belgien, Luxembourg og Frankrig, eller i landdistrikter med mangel på sundhedsydelser, er fremme af patientmobilitet en vigtig del af forbedringen af sundhedsydelsernes effektivitet.

Den tyske sundhedssektor vil tjene på grænseoverskridende patientmobilitet, hvis patienter fra andre EU-medlemsstater i højere grad udnytter vores sundhedsydelser af høj kvalitet, f.eks. i forbindelse med rehabilitering. Medlemsstaternes suverænitet skal opretholdes. Det påhviler medlemsstaterne selv at levere sundhedsydelser og organisere de nationale sundhedssystemer. I tråd med subsidiaritetsprincippet skal direktivet kun omfatte regulering af områder, der vedrører grænseoverskridende patientmobilitet. Man kan ikke gå på kompromis med den høje kvalitet og de høje sikkerhedsstandarder i Tyskland. Etiske standarder, som medlemsstaterne følger med god grund, f.eks. i forbindelse med kunstig inseminering, dna-analyse eller assisteret selvmord, skal ikke drages i tvivl.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg bifalder formålet med betænkningen, som er at gøre det lettere for patienter at modtage sundhedsydelser i andre medlemsstater og klarlægge procedurerne for refundering af udgifter efter behandling, som ikke er fastsat i den europæiske lovgivning på nuværende tidspunkt. Sikker og effektiv behandling af høj kvalitet skal derfor være tilgængelig for alle europæiske borgere gennem samarbejdsmekanismer mellem medlemsstaterne.

Jeg ønsker dog at understrege, at medlemsstaterne skal have enekompetence til at organisere og finansiere sundhedssystemerne. Forhåndsgodkendelse af hospitalsbehandling er det vigtigste instrument til udøvelse af denne beføjelse. Det siger sig selv, at man i forbindelse med udøvelsen af denne beføjelse skal respektere principperne om proportionalitet, behov og ikkediskrimination.

Hvad angår retsgrundlaget vil jeg argumentere for et dobbelt retsgrundlag for at sikre respekten for medlemsstaternes nationale kompetence. Kommissionens forslag omfattede rent faktisk adskillige forsøg på at snige sig ind på dette område.

I den endelige tekst skal der være en retfærdig balance mellem patienternes rettigheder og medlemsstaternes nationale kompetencer i sundhedssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Linda McAvan (PSE), skriftlig. − (EN) På vegne af Europa-Parlamentets Labour-medlemmer bifalder jeg mange af de positive aspekter af betænkningen om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Vi støtter især de ændringsforslag, hvor det klarlægges, at de nationale regeringer skal være fuldt ud ansvarlige for deres nationale sundhedssystemer, og hvor der er fastsat bestemmelser om behandling.

Vi er imidlertid stadig i tvivl om, hvorvidt bestemmelserne er tydelige nok. Patienter, der rejser til en anden EU-medlemsstat for at modtage behandling, skal vide, om de vil få refunderet udgifterne, og de skal have modtaget alle nødvendige oplysninger om behandlingstypen og -kvaliteten i værtslandet. Labour-medlemmerne anmoder derfor om, at det i direktivet klarlægges, at medlemsstaterne kan etablere en ordning med forhåndsgodkendelse. Vi støtter endvidere et kombineret retsgrundlag beskrevet i artikel 152 og 95 for at sikre, at sundhedsspørgsmål og ikke spørgsmål om det indre marked prioriteres. Labour-medlemmerne undlod at stemme i den endelige afstemning for at gøre opmærksom på, at disse to spørgsmål bør behandles ved andenbehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Arlene McCarthy (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg undlod at stemme om betænkningen, fordi den ikke indeholder en tilstrækkelig garanti for beskyttelse af integriteten for og finansieringen af Storbritanniens nationale sundhedssystem og heller ikke giver sikkerhed eller klarhed for det mindretal af patienter, der har råd til at modtage sundhedsydelser i en anden EU-medlemsstat.

De britiske konservative i Europa-Parlamentet har ét formål med forslaget om at få sneget deres afviste sundhedssystem med voucher-ordning ind ad bagvejen i EU. I henhold til forslaget kan de få velhavende patienter på denne måde bruge det britiske sundhedssystems midler til privat hospitalsbehandling i resten af Europa. Borgere, der betaler skat, forventer, at deres penge investeres i det nationale sundhedssystem og ikke i andre sundhedssystemer i EU. Det kommer således ikke som nogen overraskelse, at det konservative parlamentsmedlem, Dan Hannan, for nylig argumenterede for privatisering af sundhedssystemet.

Under en forhandling for nylig om betaling af grænseoverskridende sundhedsydelser mellem Storbritannien og Irland udtalte den konservative skyggesundhedsminister, Andrew Lansley, at det britiske sundhedssystems midler altid er værdifulde og kritiserede overførslen af 180 millioner GBP af det britiske sundhedssystems midler til Irland. De britiske konservative har imidlertid ikke støttet vores forslag om et tydeligt prioriteringssystem, som er af afgørende betydning for at beskytte det britiske sundhedssystems midler og tjenesteydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod Bowis-betænkningen og Kommissionens forslag, da selve retsgrundlaget viser, at finansielle interesser og et ukontrolleret marked danner præcedens over patienters ret til bedre og mere sammenhængende sundhedsydelser. Dette forslag går imod løfterne om et socialt solidarisk Europa og vil medføre, at kun de mest velhavende vil have adgang til de meget opreklamerede grænseoverskridende sundhedsydelser.

Det vil svække de nationale sundhedssystemer og skræmme de patienter væk, der overvejer at tage til udlandet for at få behandling. Sundhedssystemet er og skal fortsat være medlemsstaternes ansvar. Det er uacceptabelt at behandle sundhedsydelser som markedsvarer frem for offentlige tjenester. Derudover indeholder direktivet et forslag om en kompensationsordning for udgifterne til grænseoverskridende sundhedsydelser, som er overflødig, da der i ordningen for koordinering af de sociale sikringsordninger i henhold til forordningen fra 1971 blev indført kompensation for udgifter til sundhedsydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. − (EN) Jeg undlod at stemme om betænkningen, da jeg inderligt ønsker, at borgerne kan få den behandling, de har brug for. Jeg har imidlertid betænkeligheder vedrørende spørgsmålet om forhåndsgodkendelse. Med forhåndsgodkendelsen i dette direktivforslag ophæves patienternes rettigheder. Det er grunden til, at patienterne gik rettens vej til at starte med, og de pågældende domsafgørelser er grunden til, at vi i dag stemmer om grænseoverskridende sundhedsydelser. Vi er tilbage ved udgangspunktet, hvis vi inkluderer forhåndsgodkendelse i direktivet. Behandling i henhold til geografisk område vil fortsat være reglen, og patienter vil møde de samme forhindringer, som de gør på nuværende tidspunkt, når de ansøger om godkendelse til at modtage behandling i udlandet.

Jeg beklager endvidere, at der i betænkningen ikke er etableret et retsgrundlag, som prioriterer patienternes helbred. Det er i stedet en forspildt chance, hvor patienternes helbred anvendes som varer med henblik på profit.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) De vigtigste ændringsforslag om forhåndsgodkendelse er slået fejl. Ændringsforslagene var afgørende for bevaringen af det britiske sundhedssystem i Skotland og Det Forenede Kongerige generelt. Vi tabte afstemningen om et kombineret retsgrundlag, der kunne have prioriteret folkesundheden, i stedet for et retsgrundlag udelukkende baseret på det indre marked. På grund af afvisningen af begge disse vigtige områder og den omstændighed, at dette er førstebehandlingen, har jeg intet andet valg end at undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. – (NL) Patientmobilitet er et faktum, men den nødvendige retlige sikkerhed for patienter og ansatte i sundhedssektoren er endnu ikke etableret. Derfor er Kommissionens direktivforslag positivt. Jeg bifalder endvidere hr. Bowis' bestræbelser på at indgå et kompromis vedrørende dette uhyre vanskelige spørgsmål. Takket være hans indsats er der foretaget betydelige forbedringer af Kommissionens forslag. Jeg kunne imidlertid ikke støtte den endelige betænkning, da to punkter forbundet med medlemsstaternes kompetence til at organisere og finansiere deres nationale sundhedssystemer ikke var inkluderet.

Vi har appelleret til, at der inkorporeres et retsgrundlag, som giver medlemsstaterne mulighed for at opkræve de reelle udgifter af de udenlandske patienter og indføre sambetaling for den behandling, som de modtager i det pågældende land. Vi har endvidere hele tiden været fortalere for at give medlemsstaterne mulighed for at afvise patienter under visse omstændigheder, f.eks. når der er lange ventelister. Det er særlig vigtigt i Belgien, et lille land med en relativt stor tilstrømning af udenlandske patienter.

Teksten, som vi skal vedtage i dag på plenarmødet, indeholder ikke tilstrækkelige garantier i denne sammenhæng. Jeg undlod af denne grund at stemme i den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) EU's og de småborgerlige regeringers antigræsrodspolitik sænker standarderne for offentlige sundhedsydelser, som resulterer i stress for patienterne, ventelister, mangel på de forskellige tjenester, høje skatter, manglende dækning for personer uden forsikring og indvandrere osv.

Den drastiske reduktion i sociale ydelser, kommercialiseringen og den yderligere privatisering af sundhedssystemerne og angrebet på forsikringsrettigheder gør det meget lettere for store koncerner at høste de enorme indtægter fra den lukrative sundhedssektor.

I direktivet om "patientmobilitet" fremmes det fælles sundhedsmarked, anvendelsen af Maastrichttraktatens frihedsrettigheder og mobiliteten for patienter og ansatte i sundhedssektoren for at sikre kommercialiseringen af sundhed.

Refundering af en del af udgifterne til behandling i udlandet er en fælde beregnet til at få græsrodsbevægelsernes godkendelse af oprettelse og kommercialisering af et flersporet sundhedssystem med klassediskrimination i forbindelse med retten til at leve.

Patienters rettigheder kan udelukkende sikres gennem et helt frit offentligt sundhedssystem, der dækker alle sundhedskrav (specialkrav og andre krav) for hele befolkningen uanset økonomisk eller forsikringsmæssig status. Det er kun med et sådant system, som skal udvikles på græsrodsplan og med en græsrodsøkonomi, at man kan sikre kvantitative og kvalitative forbedringer af sundhedstjenesterne og effektiv beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og liv.

 
  
  

- Betænkning: Amalia Sartori (A6-0239/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg har stemt for betænkningen.

Sektorundersøgelser har løbende vist, hvordan 10-12 % af brugerne, der årligt behandles på hospitalerne i Europa, bliver syge af infektioner, som de pådrager sig på hospitalerne. Hvis disse procentsatser omregnes til tal, er det endnu mere skræmmende. Det er beregnet, at antallet af patienter inden for EU, der er smittet med infektioner på hospitalerne, ligger på ca. 5 millioner personer.

For at vende tilbage til talen fra min kollega, fru Sartori, kan sikkerhed og effektivitet i forbindelse med sundhedsydelser fremmes gennem oprettelse af et program, hvor der helt overordnet tages højde for følgende grundlæggende punkter: 1) ansættelse af flere sygeplejersker med speciale i infektionskontrol, 2) fremme af sundhedsarbejderes og det paramedicinske personales uddannelse med særligt fokus på nosokomielle infektioner og resistens over for antibiotika i de virusser, der forårsager de pågældende infektioner, 3) etablering af muligheden for nye opdagelser som følge af forskning i disse sygdomme.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslaget om patientsikkerhed. Selv om kvaliteten af sundhedsydelserne i Europa er forbedret betydeligt på grund af fremskridt på det medicinske område, kan medicinske procedurer sommetider være ødelæggende for patienternes helbred. Nogle negative virkninger skyldes lægefejl, der kunne undgås, eller infektioner, som opstår under behandlingen.

Betænkningen indeholder følgende vigtige forslag: bedre indsamling af oplysninger på lokalt og regionalt plan, bedre formidling af oplysninger til patienterne, ansættelse af flere sygeplejersker med speciale i infektionskontrol, fremme af sundhedsarbejderes og det paramedicinske personales uddannelse med særligt fokus på infektioner, som erhverves på hospitalerne. Jeg støtter fuldt ud disse foranstaltninger.

 
  
  

- Betænkning: Antonios Trakatellis (A6-0231/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. − (EN) Jeg bifalder det foreslåede initiativ til forbedring af sundhedsydelser til personer, der lider af sjældne sygdomme. På grund af disse sygdommes særlige karakteristika, f.eks. sjældne kræftformer, immunforsvarssygdomme, toksiske og smitsomme sygdomme, er der ikke tilstrækkelig ekspertise til rådighed til trods for, at disse sygdomme berører 36 millioner EU-borgere.

Et forstærket samarbejde mellem specialister og forskningscentre i Europa og udveksling af oplysninger og tjenester er en naturlig måde, hvorpå EU kan hjælpe borgerne. Det er en direkte måde, hvorpå der kan skabes fordele for borgerne. I forslaget opfordres medlemsstaterne indtrængende til at oprette nye ekspertisecentre og uddannelseskurser for at udnytte forskningsmidlerne optimalt i forbindelse med sjældne sygdomme og samle de eksisterende forskningscentre og netværk med oplysninger om sygdomme. Jeg støtter disse foranstaltninger og opfordrer flere medlemsstater til at indgå i et samarbejde, som vil skabe større mobilitet for patienterne og de eksperter, der skal tjene borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om sjældne sygdomme, da en fælles indsats på EU-plan og nationalt plan på området for sjældne sygdomme er en absolut nødvendighed. Selv om der er en meget lav forekomst af hver af de sjældne sygdomme, berøres millioner af europæiske borgere, fordi der er mange forskellige typer sjældne sygdomme.

Det er efter min opfattelse uhyre vigtigt at støtte uafhængige organisationer, skabe adgang til oplysninger om sjældne sygdomme, oprette ekspertisecentre i de forskellige medlemsstater, udvikle uddannelseskurser i de eksisterende centre og mobilisere eksperter og ansatte. Der er brug for tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at der ydes en umiddelbar indsats på området for sjældne sygdomme.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemmer for betænkningen udarbejdet af hr. Trakatellis. Jeg anerkender, at der er mange forskellige typer sjældne sygdomme, som droppes i forskningen, fordi de medicinske institutter foretager en form for sortering og ignorerer de personer, der lider af sjældne sygdomme, hvis behandling ikke er nær så økonomisk interessante som almindeligt forekommende sygdomme.

Det gælder især de sjældne genetiske sygdomme, som er arvelige. Vi bør fremme forskningen på disse områder ved at yde støtte til en del af forskningsudgifterne. Jeg har også en særlig interesse, da en af disse sygdomme forekommer i min egen familie.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Jeggle (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Den udtrykkelige opfordring i ændringsforslag 15 til at udrydde sjældne sygdomme gennem genetisk rådgivning af forældre, som er smittebærere, og gennem udvælgelse af sunde embryoer forud for implantation, er ikke blot i strid med den gældende lovgivning i Tyskland. Netop på grund af Tysklands historie vil det også være helt uacceptabelt og principielt forkert at kræve eller henstille til udryddelse og udvælgelse af handicappede personer, selv om de endnu ikke er født.

Det er bekymrende, at disse forslag og formuleringer viser en total mangel på respekt for værdien af menneskeliv, uanset om vi taler om syge eller raske mennesker. Med de foreslåede tilføjelser erstattes målsætningen om etablering af terapeutisk behandling af sjældne sygdomme af målsætningen om, at man ikke skal føde syge mennesker.

Det er ikke i overensstemmelse med betydningen i de europæiske og internationale menneskerettighedserklæringer. Den reelle målsætning i en overbevisende europæisk politik skal være at hjælpe personer, der er berørt af en sygdom, eller som risikerer at pådrage sig en sygdom, ikke en tidlig udvælgelse på grundlag af kvalitetskriterier.

Betænkningen og de enkelte ændringsforslag, især ændringsforslag 15, er ikke i overensstemmelse med mine kristne værdier. Jeg har derfor stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Der er mange spørgsmål i beslutningsforslaget, som jeg støtter. Jeg kan dog ikke støtte betænkningen generelt på grund af inddragelsen af de spørgsmål, som efter min opfattelse og helt reelt handler om subsidiaritet – dvs. medlemsstaternes kompetenceområder – og derfor ikke er noget, som Europa-Parlamentet bør have en mening om. Spørgsmålet om racehygiejnisk praksis er et sådant spørgsmål, som med vedtagelsen af ændringsforslag 15 er omfattet af beslutningsforslaget. Jeg kan ikke acceptere ændringsforslag 15. Det handler om subsidiaritet, og det er ikke EU's opgave at lovgive om racehygiejnisk praksis. Jeg kan derfor ikke støtte betænkningen generelt.

 
  
  

- Betænkning: Jean-Pierre Audy (A6-0168/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De britiske konservative har ikke stemt for betænkningen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, Sektion III, i forbindelse med Kommissionen. Vi insisterer derfor på, at de europæiske skatteydere skal have noget for pengene i Europa-Parlamentets budget, og vi støtter derfor størstedelen af ordførerens betænkning. Vi støtter især ordførerens kritik af Kommissionens manglende sikring af, at Bulgarien og Rumænien opnår tilstrækkelige standarder for finansiel kontrol. Vi ønsker dog at fremhæve, at Den Europæiske Revisionsret i de sidste 14 år ikke været i stand til at afgive en revisionserklæring uden forbehold for EU's almindelige budget. Europa-Kommissionen bærer det overordnede ansvar for regnskaberne, og vi vil derfor i tråd med vores hidtidige strategi fortsat stemme imod forslaget om decharge, indtil vi oplever reelle fremskridt i opnåelsen af en revisionserklæring uden forbehold fra Revisionsretten.

 
  
MPphoto
 
 

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg har i dag sammen med de øvrige rumænske medlemmer af PPE-DE-Gruppen stemt imod Pierre Audys betænkning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, da ændringsforslag 13 ikke blev vedtaget. Revisionsrettens beretning for regnskabsåret 2007 dækker stadig udelukkende projekter fra 2000-2006, da 2007 hovedsageligt har været en forberedelsesfase for gennemførelsen af programmerne for 2007-2013. Konsekvenserne af de nye regler for programmeringsperioden 2007-2013, der er enklere og strammere end de regler, som var gældende indtil 2006, kan endnu ikke vurderes.

Jeg ønsker at understrege, at det er nødvendigt at forenkle procedurerne til gennemførelse af strukturfondene, især forvaltnings- og kontrolsystemerne. Systemets kompleksitet er en af årsagerne til medlemsstaternes uregelmæssigheder. Jeg ønsker endvidere at understrege, at det er nødvendigt at træffe de forenklingsforanstaltninger, som Kommissionen foreslog i revisionen af forordningerne om strukturfondene for perioden 2007-2013 som reaktion på den nuværende finanskrise. Denne forenkling af procedurer er af afgørende betydning for mindskelsen af de administrative byrder på nationalt, regionalt og lokalt plan. Det er vigtigt at sikre, at en sådan forenkling af procedurer ikke bidrager til en større fejlfrekvens fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Jeanine Hennis-Plasschaert, Jules Maaten, Toine Manders og Jan Mulder (ALDE), skriftlig. – (NL) Det hollandske folkeparti for frihed og demokrati (VVD) har stemt imod decharge for Europa-Kommissionen. VVD mener, at Kommissionen ikke har opnået tilstrækkelige fremskridt i forbindelse med at fremme indførelsen af nationale erklæringer i medlemsstaterne. Der er kun fire lande indtil nu, som har indført nationale erklæringer, og et af disse lande er Nederlandene. Derudover mener VVD, at der i EU-medlemsstaterne stadig forekommer for mange fejl i tildelingen af EU-midler, som det er påvist i de revisioner, der er udført af Den Europæiske Revisionsret. Revisionsretten udstedte en revisionserklæring med forbehold, bl.a. med hensyn til landbrugs-, samhørigheds og strukturpolitikken. VVD mener, at revisionssystemerne på disse områder skal forbedres. Der har været for få fremskridt i de seneste fem år.

 
  
MPphoto
 
 

  Rumiana Jeleva (PPE-DE), skriftlig. – (BG) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 i forbindelse med Kommissionen.

Samtidig ønsker jeg at gøre opmærksom på, at jeg har stemt imod de tekster i betænkningen, der har til formål at indføre indsamling af kvartalsrapporter om forvaltningen af midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, især i forbindelse med Bulgarien og Rumænien. Jeg har stemt imod disse forslag, da jeg er af den faste overbevisning, at det i de tilfælde, hvor vi har brug for mere kontrol, er en god idé at gennemføre kontrollen samtidig og i samme omfang i alle medlemsstaterne og ikke blot i en eller to medlemsstater. Jeg deler endvidere Parlamentets og ordførerens bekymring om, at midlerne til Bulgarien, som Kommissionen har indefrosset eller trukket tilbage, beløber sig til næsten 1 milliard EUR.

Som angivet i betænkningen blev disse tab og indefrysningen af midler grundlæggende pålagt på grund af uregelmæssigheder vedrørende udbud og udgifters støtteberettigelse, manglende anvendelse af investeringsmidler til det påtænkte formål og manglende administrativ kapacitet. Endelig ønsker jeg at gøre opmærksom på min bekymring om, hvorvidt de bulgarske borgere vil blive berøvet instrumenter til fremme af europæisk solidaritet, og hvorvidt de ufortjent vil betale prisen for den bulgarske regerings fejltagelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg har stemt for forslaget om decharge for Kommissionen, men jeg har visse forbehold.

Hr. Barroso lovede for fem år siden, at der ikke ville være problemer angående budgetkontrol og formelle revisionserklæringer, når hans embedsperiode var slut. Trods fremskridt er der stadig problemer i forbindelse med denne proces.

22 lande har indtil nu fremlagt en årlig oversigt og opfyldt de grundlæggende minimumskrav, men ikke alle er tilfredsstillende. Kun otte lande har opfyldt kravene og fremlagt en formel analyse eller revisionserklæring, og desværre er Irland ikke et af disse lande. Vi skal sikre, at der opnås meget større fremskridt med hensyn til decharge for 2008-budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) PPE-DE-Gruppens medlemmer af Det Demokratiske Liberale Parti (PDL) har stemt imod decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007, da der i betænkningen er en henvisning til Bulgariens og Rumæniens forvaltning af europæiske midler.

Betænkningen om decharge, som henviser til uregelmæssighederne vedrørende adgang til Phare-midler inden 2007, indeholder fortsat en bestemmelse om udarbejdelsen af en særberetning om forvaltningen af EU-midler i Rumænien og om foranstaltninger, der er truffet til bekæmpelse af korruption. Derfor har Europa-Parlamentets medlemmer af PDL stemt imod betænkningen.

Særberetningen er ikke nødvendig, da der allerede er en samarbejds- og verifikationsmekanisme til rådighed, godkendt af Det Europæiske Råd i december 2006. Udarbejdelsen af en yderligere beretning svækker troværdigheden for den samarbejds- og verifikationsmekanisme, der allerede er etableret. Selv Europa-Kommissionens reaktion via Kommissionens talsmand, Mark Gray, bekræfter rent faktisk, at det er formålsløst at træffe en sådan foranstaltning, så længe der allerede er afprøvede mekanismer til rådighed til detektering af uregelmæssigheder i forvaltningen af EU-midler.

 
  
  

- Betænkning: Søren Bo Søndergaard (A6-0153/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI) , skriftlig. – (NL) Jeg har stemt imod betænkningen om decharge, da det er umuligt at tage Regionsudvalget alvorligt i dets nuværende form. Bl.a. på grund af den uklare definition af termen region er Regionsudvalget en ekstremt heterogen enhed, som ud over europæiske nationer f.eks. også omfatter bymæssige bebyggelser. Det er også meget mærkværdigt, at regionerne i de senere år har organiseret sig i politiske grupper uden at have demokratiske mandater fra vælgerne.

 
  
  

- Betænkning: Christofer Fjellner (A6-0176/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De britiske konservative er imod Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Jeg anfægter idéen om, at EU kan fastsætte og regulere grundlæggende rettigheder. Jeg er også imod chartret om grundlæggende rettigheder, da det er vedtaget af EU til trods for den omstændighed, at ingen af instrumenterne til gennemførelse af chartret – EU's forfatning og Lissabontraktaten – er ratificeret.

Oprettelsen af et agentur til at overvåge Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder var helt spild af skatteydernes penge og iværksat af forfængelighed. Det samme gælder for mange af EU's agenturer, der udfører det samme arbejde, som allerede udføres på nationalt plan, og som uden skam anvendes til at fremme EU's føderalistiske dagsorden. Mange af borgerne i min valgkreds sætter spørgsmålstegn ved de enorme beløb, der spildes på dette og andre agenturer, især på et tidspunkt med økonomisk krise, hvor borgerne betaler mere og mere i skat til finansiering af EU's ødselhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI) , skriftlig. – (NL) Jeg har stemt imod betænkningen om decharge, da Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder er en overflødig institution, som derudover er fjendtligt indstillet over for retten til ytringsfrihed.

 
  
  

– Forslag til beslutning (B6-0191/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt imod beslutningsforslaget om en indsats for at imødegå udfordringerne ved skovrydning og skovødelæggelse, da skovrydning skaber meget alvorlige miljøproblemer, som er vanskelige at afhjælpe, f.eks. ændringer i vandbalancen, ørkendannelse, klimaændringer og tab af biodiversitet.

Der skal være større sammenhæng mellem bevaring af skove og politikker om bæredygtig forvaltning og andre interne og eksterne EU-politikker. Derfor har vi brug for en evaluering af virkningen på skovene af EU's politikker om energi (især biobrændsel), landbrug og handel.

Jeg mener endvidere, at det er absolut nødvendigt at yde økonomisk støtte til at bekæmpe skovrydningen i de tropiske skove. Begrænsning af skovrydningen vil spille en meget vigtig rolle i bekæmpelsen af og tilpasningen til klimaændringerne.

 
  
  

- Betænkning: Gilles Savary (A6-0199/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg har stemt for betænkningen.

Transportstyring på grundlag af borgernes behov og krav er et af de grundlæggende politiske diskussionspunkter i EU. Med Civitas-programmet (iværksat i 2002), som har til formål at fremme omfattende fordeling af transport i byerne, og hvidbogen "Den europæiske transportpolitik frem til 2010: De svære valg" (iværksat i 2001), som har til formål at oprette et mere optimalt system for transport i byerne, har Kommissionen allerede fremlagt en reel handlingsplan til optimering af kvaliteten af transporten i Europa. Den har foreslået et system til gradvist at adskille den stigende efterspørgsel efter mobilitet fra den økonomiske vækst med henblik på så vidt muligt at kontrollere miljøforureningen og samtidig beskytte det europæiske produktionssystem. Efter at have anerkendt situationen ønsker Kommissionen nu at sikre, at alle EU-borgene får et transportnet, der er effektivt og samtidig meget sikkert.

Vi skal fokusere på fire punkter: 1) beskyttelse af passagerernes rettigheder og forpligtelser, 2) fremme af vejsikkerheden, 3) fremme af sikkerheden generelt, 4) begrænsning af vejtransport for at mindske trafikbelastningen for landtransporten.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Den nuværende hurtige vækst i byerne kombineret med den stigende europæiske befolkningskoncentration i byområderne er forhold, som Europa-Parlamentet forsøger at analysere for at bidrage til den enorme indsats, der skal ydes på dette område.

Under hensyntagen til subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne indeholder betænkningen forslag, som efter min opfattelse er vigtige.

Som et af de vigtigste punkter i betænkningen henledes opmærksomheden på de spredte foranstaltninger, der er truffet, og som netop på grund af den manglende koordination ikke er sammenhængende, hverken med hensyn til lovgivning eller gennemførelse.

Jeg er enig i, at der er behov for en fælles indsats, hvor man skal fremme optimeringen af forskellige transportmuligheder i byerne gennem en forbedring af byplanlægningen. Derudover støtter jeg kontinuerlig forskning og innovation på dette specifikke område og samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som skal lette udvekslingen af oplysninger, hvor det er nødvendigt, om bedste praksis til anvendelse i de forskellige lande. Endelig ønsker jeg at understrege betydningen af den europæiske industri i udviklingen af teknologier, som kan fremme forvaltningen af og sikkerheden og energieffektiviteten for bytransport i de europæiske byer.

 
  
  

- Betænkning: Anne E. Jensen (A6-0227/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Mange tak, hr. formand! Jeg har stemt for Jensen-betænkningen, hvori der er fastsat omfattende politiske rammer og aktioner for den koordinerede udvikling af intelligente transportsystemer på EU-plan.

Trafikbelastning på vejene, stigende CO2-emissioner og trafikulykker er nogle af de helt store udfordringer for Europas transportsektor, og jeg tror, at intelligente transportsystemer er et vigtigt instrument, som kan skabe mere effektiv, sikker og miljøvenlig transport og dermed bidrage til udviklingen af bæredygtig mobilitet for borgerne og økonomien.

Jeg er enig i, at intelligente transportsystemer kan forbedre de europæiske borgeres levevilkår og øge færdselssikkerheden samt nedbringe de skadelige emissioner og miljøforureningen. Jeg er af den faste overbevisning, at intelligente transportsystemer vil øge transporteffektiviteten og dermed mindske trafikken.

Selv om der er udviklet eller indført adskillige systemer for forskellige transportformer (jernbanetransport, søtransport og lufttransport), er der ingen tilsvarende sammenhængende europæiske rammer for vejtransport.

 

10. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 

(Mødet udsat kl.14.55 og genoptaget kl. 15.00)

 
  
  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 

11. Klima- og energipakken og søtransportpakken (undertegnelse af retsakter)
MPphoto
 

  Formanden. − Hr. vicepremierminister og repræsentant for Den Europæiske Unions formandskab, hr. Nečas, kommissær Rehn, ordfører og udvalgsformænd, mine damer og herrer!

Det er en stor glæde for os i dag i fællesskab at undertegne to vigtige pakker, klima- og energipakken og pakken om en integreret søfartspolitik for EU. Dette er højdepunktet af det konsekvente arbejde, vi har udført sammen med Rådet og Kommissionen. Når vi vedtager disse to lovgivningsforslag, beviser vi i EU, at vi er i stand til at handle resolut for at overvinde udfordringerne i de meget vigtige sektorer som bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse og søfartssikkerhed. Denne offentlige undertegnelse vil medvirke til at understrege den europæiske lovgivnings betydning for de europæiske borgere.

I klima- og energipakken har Parlamentet og Rådet fastlagt grundlaget for, at EU kan opfylde klimamålsætningerne i 2020 og fortsat spille en førende rolle i kampen mod klimaændringerne. Klimapakken indeholder vigtige retlige rammer, som vil medvirke til at forbedre f.eks. emissionshandelssystemet eller medlemsstaternes bestræbelser på at nedbringe drivhusgasudslippet samt til at fremme vedvarende energikilder og kulstofoplagringsteknikker. Ordførerne fru Doyle og fru Hassi er til stede, eller det går jeg ud fra. Jeg kan i hvert fald se fru Hassi.

Denne pakke vil give EU den nødvendige troværdighed forud for den internationale konference, som skal finde sted i København i december, samt under forhandlingerne om en vidtrækkende og bindende aftale.

Med hensyn til søtransport nåede Parlamentet til enighed om otte retsakter under forligsproceduren. Det er et resultat af et intensivt arbejde, der varede mere end tre år.

Dette resultat er ligeledes et bevis på det pres, Europa-Parlamentet har udøvet for at sikre, at katastrofer på havet, som f.eks. ulykkerne i forbindelse med Erika i 1999 og Prestige i 2002, kan undgås for fremtiden ved at forbedre søfartssikkerheden.

I dag kan vi se, at mange af forslagene fra Det Midlertidige Udvalg om Øget Sikkerhed til Søs, der blev nedsat af Europa-Parlamentet, er blevet lov. Takket være disse specifikationer er der sket en forbedring af inspektion af og kontrol med skibe, tilsyn med maritim shipping samt forsikring af skibe. Der er blevet indført obligatorisk forsikring, og kravene til undersøgelser og ansvar i tilfælde af ulykker er blevet skærpet.

Jeg er glad for at se, at ordføreren, fru Doyle, nu har sluttet sig til os.

Til slut vil jeg gerne sige tak til det tjekkiske formandskab, Kommissionen og medlemmerne af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget, som alle har arbejdet hårdt med disse vigtige retsakter. Jeg er især glad for, at to gruppeformænd har beæret os med deres tilstedeværelse i dag. Det siger jeg dem tak for.

Jeg vil nu bede formanden for Rådet om at tage ordet.

 
  
MPphoto
 

  Petr Nečas, Formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem for at have indbudt mig til dette møde i Europa-Parlamentet i forbindelse med den højtidelige undertegnelse af klima- og energipakken og søtransportpakken. Det er to meget vigtige foranstaltninger, som EU-medlemsstaterne er blevet enige om med Kommissionens, Parlamentets og andre partneres hjælp. Jeg vil gerne begynde med på vegne af Det Europæiske Råd at sige et par ord om klima- og energipakken.

Denne pakke understreger EU's førende rolle i den globale kamp mod klimaændringerne, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte medlemsstaters faktiske muligheder og økonomiske vilkår. Klima- og energipakken har stor symbolsk betydning, da den viser, at det er lykkedes for repræsentanterne for en halv mia. borgere, 500 mio. mennesker, at blive enige om meget klare aktioner, strategier og målsætninger på dette meget vigtige og følsomme område til trods for de meget vanskelige økonomiske vilkår i dag. Den har også stor betydning som et positivt eksempel for vores partnere i verden. Jeg vil gerne benytte lejligheden til især at takke de fire ordførere for at have forberedt, forhandlet og udtænkt disse klare foranstaltninger, samt takke hele Parlamentet for dets aktive og positive bidrag, Kommissionen for at have givet støtte og forberedt arbejdet under hele godkendelsesprocessen og det franske formandskab for dets usædvanlig store indsats. Pakken baner vejen for, at vi som europæere kan forhandle globale aftaler på plads om strategien for klimaændringerne, som skulle kunne indgås i december i år på mødet i København. EU går forrest i klimabeskyttelsen, og vi må ikke forspilde denne lejlighed til at styrke vores førende stilling og gøre det endnu bedre.

Jeg vil nu gerne sige et par ord om betydningen af den tredje maritime sikkerhedspakke, som er et yderligere og lige så vigtigt resultat af samarbejdet mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Den europæiske offentlighed blev alvorlig forfærdet, da olietankskibet Erika i 1999 brækkede midt over ud for kysten i Bretagne med 20 000 tons olie om bord og dermed forvoldte alvorlige miljøskader, og da tankskibet Prestige tre år senere slap 120 tons olie ud ved Galiciens kyst i Spanien. Vi husker alle de tragiske billeder i medierne af de ramte kystområder, hvor tusindvis af frivillige, som var blevet hentet for at rydde op, så hjælpeløst til, mens fugle og andre dyr og planter blev kvalt af den sorte bølge. Det var helt klart, at vi måtte gøre vores bedste for at forhindre en gentagelse af lignende naturkatastrofer af dette omfang. Det var klart, at vi måtte handle sammen. Det var klart, at EU måtte sende et signal om, at skibe, som var i meget dårlig stand, som ikke var forsikrede, og som ikke overholdt de grundlæggende sikkerhedsregler, ikke var velkomne ved de europæiske kyster. I november 2005 reagerede Kommissionen ved at fremlægge otte ambitiøse lovforslag, den såkaldte tredje maritime sikkerhedspakke. Pakken vil give Europa konkrete resultater i form af bedre forebyggelse af ulykker til søs, hyppigere inspektioner og en klar ansvarsfordeling, der fokuserer på skibsrederne. Denne europæiske lovgivning vil, ud over at have stor betydning for miljøet – et aktiv, som tilhører os alle – i høj grad blive værdsat af borgere og virksomheder i lande med kyster, hvilket man jo kunne forvente, men ligeledes af eksportorienterede stater uden kyster, som f.eks. mit eget land, hvor en betydelig del af produktionen transporteres ud af Europa til søs. Lande uden kyster har ligeledes en afgørende interesse i at sikre, at tankskibe som Erika og Prestige ikke længere kan sejle langs Europas kyster, og at søtransport udføres effektivt, sikkert og under udvisning af miljøansvar.

Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne slutte med at takke Europa-Parlamentets ordførere, det franske formandskab og Kommissionen for det store arbejde, de har udført med søfartspakken. Uden deres indsats og engagement ville det ikke have været muligt at opnå dette vellykkede resultat, som har helt klare fordele for den europæiske offentlighed, erhvervslivet og miljøet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Tak hr. minister. Jeg vil nu bede Dem og kommissær Rehn og ordførerne om at slutte Dem til mig, og jeg og minister Nečas vil undertegne retsakterne i Deres tilstedeværelse.

(Undertegnelse af retsakter)

 

12. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
Video af indlæg

13. Konklusionerne fra G20-topmødet (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om konklusionerne fra G20-topmødet.

 
  
MPphoto
 

  Petr Nečas, Formanden for Rådet. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! G20-topmødet blev afholdt i London den 2. april 2009 med det formål at drøfte, hvilke yderligere skridt der skulle tages for at rette op på den globale økonomi og undgå sådanne omfattende kriser i fremtiden. På dette møde lovede stats- og regeringscheferne at gøre alt, hvad der var nødvendigt, for at genoprette tilliden, få gang i den økonomiske vækst og øge beskæftigelsen, ændre finanssystemet for at forny kreditstrømmene, skærpe den finansielle regulering, genskabe tilliden til markedet og finansiere og reformere vores internationale finansielle institutioner, således at de sættes i stand til effektivt at bidrage til håndteringen af denne krise og forhindre fremtidige kriser. Samtidig lovede stats- og regeringscheferne, at de for at øge velstanden ville fremme den globale handel og de globale investeringer og afvise protektionisme, og at de ville forberede økonomien til en altomfattende, miljøvenlig og bæredygtig vækst og genopretning.

EU spillede en vigtig rolle gennem vores forslag og holdninger. På mange områder, og måske de fleste, var EU og de europæiske medlemmer af G20 den drivende kraft, eller blandt de drivende kræfter, i arbejdet i de forberedende grupper, og de havde stor indflydelse på rækkevidden af det, man blev enige om, og forslagenes endelige form. Dette gjaldt for regulering af og tilsyn med finansmarkederne, fuldstændig gennemsigtighed i det finansielle system, afvisning af protektionisme, pres for at afslutte Dohaudviklingsdagsordenen og tilgangen til økonomisk genopretning, herunder understregelsen af, at det er nødvendigt at rydde op i den finansielle sektor ved a fjerne værdiløse aktiver og skabe det nødvendige grundlag for en bæredygtig global økonomi i fremtiden. Sidst, men ikke mindst vil jeg fremhæve EU-landenes tilsagn om at give IMF en finansiel indsprøjtning, som ikke blot fik andre lande til at love det samme, men som først og fremmest spillede en nøglerolle i afgørelsen om at stabilisere de økonomier, som ikke var i stand til at hjælpe sig selv. Dette vil ikke blive gjort gennem ad hoc-løsninger og bilateral bistand, men derimod gennem en systematisk anvendelse af de internationale institutioner, der er oprettet til det formål. Vi vil på denne måde styrke disse institutioner finansielt og samtidig genoprette deres autoritet og respekten for dem.

Jeg vil derfor gå lidt tilbage i tiden og se på, hvad G20-topmødet i London kunne betyde for verdensøkonomien og især EU.

Jeg vil begynde med at kaste et blik tilbage på året 1933. I juni 1933 mødtes repræsentanter for 66 lande i London for at prøve at udarbejde en plan, der kunne genoprette verdensøkonomien midt i en stor økonomisk krise. Den monetære og økonomiske konference i London, som havde til opgave at genoplive verdenshandelen, stabilisere priserne og genindføre guldstandarden som grundlag for det monetære system, var organiseret af Folkeforbundet, og de mødtes under lignende økonomiske omstændigheder, som vi oplever i dag. Men konferencen endte i fiasko efter en måned, og det førte til et betydeligt tab af tillid, yderligere økonomisk sammenbrud og en række valutadevalueringer, hvorved landene prøvede at styrke deres egne økonomier på bekostning af de andre. De europæiske stater lukkede sig inde i sig selv, og den amerikanske økonomi trak sig tilbage i isolation, og denne situation varede i mange år. Efterhånden som recessionen blev til en dyb depression voksede arbejdsløsheden og de sociale spændinger, og disse spændingers politiske konsekvenser førte til Anden Verdenskrig. I ugerne op til det nye London-topmøde i 2009 var det svært ikke at drage paralleller til London-topmødet i 1933. Det ser heldigvis ud til, at verden har lært af sine erfaringer, i hvert fald indtil videre.

Efter mange måneder med frustrerede håb og forventninger, lav tillid til markederne og en stadig dybere recession var det næsten et politisk krav, at G20-topmødet skulle ende med succes. Det var en næsten mareridtsagtig vanskelig opgave i lyset af de meget forskellige forventninger, de forskellige grupper og lande havde, og i lyset af, at nogle af disse forventninger ikke var helt realistiske. Det er for tidligt at sige, om G20-topmødet var en succes. Men i ugerne, der er gået siden topmødet, har vi set tegn på forsigtig optimisme om, at det virkelig var et vendepunkt i den globale recession, og at det måske også vil fremstå som en meget vigtig historisk begivenhed i det globale økonomiske samarbejde. Måske vil det endog gå over i historien og blive tillagt den samme historiske betydning som Bretton Woods-konferencen i 1944, som dannede grundlaget for det globale økonomiske samarbejde i mere en 60 år.

Men den historiske betydning af de idéer, der blev fremlagt på G20-topmødet, vil først blive klar, når alle topmødets løfter er blevet ført ud i livet, hvis de da nogensinde bliver ført ud i livet. Selv om det er nødvendigt at udtale sig med forsigtighed, er der fire grunde til, at G20-mødet i London kan betragtes som en vellykket begyndelse på en økonomisk genopretning og en mere bæredygtig form for global økonomi og global økonomisk beslutningstagning.

Den første grund er, at G20 virkelig fik fremmet tilliden til økonomien og markederne. Indtil videre har stigningen i tilliden ikke været enorm stor, men det vil naturligvis tage tid, inden tilliden vender fuldstændig tilbage. Det vigtigste i relation til at øge tilliden, var G20-deltagernes adfærd. Over for et stort globalt sammenbrud fremstod de enige, og de nåede frem til en bred konsensus.

I denne usikkerhedens tid var det også afgørende, at G20-deltagerne bekræftede nogle af de grundlæggende økonomiske paradigmer, nemlig at kernen i vores globale genopretningsplan skal være arbejdspladser og menneskers behov og interesser, mennesker som ikke er bange for at arbejde, og dette gælder i hele verden, ikke kun i de rige lande, men også i de fattige. Ikke bare den nuværende generations, men også de fremtidige generationers behov og interesser bør stå i centrum for vores globale genopretningsplan. Genopretningen må ikke ske på bekostning af vores børn og børnebørn. Det eneste pålidelige grundlag for bæredygtig globalisering og voksende velstand er en åben verdensøkonomi, der bygger på markedsprincipper, effektiv regulering og stærke globale institutioner.

For det andet udsendte G20-topmødet et meget stærkt signal – helt klart det stærkeste i 60 år – om, at verden er vendt tilbage til multilateralisme, når der skal træffes økonomiske beslutninger med globale konsekvenser. Stats- og regeringscheferne bekræftede i deres konklusioner, at velstand er udelelig, og at hvis den økonomiske vækst skal være bæredygtig, må alle lande have del i væksten. Hvis der er én ting, vi kan lære af den aktuelle globale krise, er det, at vi alle deler skæbne i relation til økonomien. Vi er alle i samme båd, store og små lande, åbne lande og lukkede lande. Vores økonomier er indbyrdes forbundet med hinanden, og det har medført meget store fordele, især i de sidste 10-15 år, i form af lange perioder uden større konflikter og i form af en ikke tidligere set økonomisk velstand og den hurtigste økonomiske vækst i menneskets historie, samt muligheden for, at hundrede millioner af mennesker kan slippe ud af ekstrem fattigdom. Det har medført en udvidelse af markederne for vores producenter, lav inflation og lav arbejdsløshed. Vi må ikke for nogen pris opgive disse fordele. Derfor er det helt afgørende, at vi koordinerer vores politikker både i gode og dårlige tider, og det bekræftede G20-topmødet.

For det tredje opnåede stats- og regeringscheferne enighed i spørgsmål, hvor det næsten forekom utænkeligt, at man kunne opnå enighed for bare et år eller endog ni måneder siden. Resultaterne i London var afslutningen på tre måneders intensive drøftelser på arbejdsniveau, og de markerede et virkeligt gennembrud. Hvis de bliver ført ud i livet og omsat til praksis, vil de bestemt udgøre et godt grundlag for, at vi kan forbygge og forhindre lignende ødelæggende kriser i de næste årtier.

For det fjerde ændrede topmødet det globale økonomiske samarbejdes form og rækkevidde, og det førte til en ny magtfordeling. De største nye økonomier opnåede fuld anerkendelse af deres rolle i den globale økonomi. De udviklede lande og de økonomier, der udvikler sig hurtigt, var ligeledes enige om, at stabilitet og velstand i de fattige lande og de mest sårbare sociale grupper overalt i verden er et spørgsmål, der vedkommer alle. Dette er et udtryk for en ændring af strategisk betydning. Det betyder, at Europa skal kæmpe med en ny vision og med avancerede politikker for at bevare sin stilling i den globale økonomiske beslutningsproces. Den europæiske økonomis størrelse og fortidens arv vil ikke i sig selv være nok til at bevare Europa strategiske rolle i den globale økonomiske beslutningsproces for fremtiden.

Men set ud fra EU's synspunkt var resultaterne af London-topmødet en ubetinget succes. Topmødet bakkede op om alle de prioriteter, som EU-medlemsstaternes ledere var blevet enige om i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. marts. G20-topmødet i London afviste protektionisme, lovede at føre en ansvarlig og bæredygtig økonomisk politik, støttede multilateralisme og bakkede op om alle de prioriteter om regulering af finanssektoren, som EU-medlemsstaterne kollektivt har betegnet som grundlæggende. Som det allerede er blevet sagt, var EU-landene hoveddrivkraften eller blandt de førende kræfter i G20-forhandlingerne på en række områder. Men der er stadig en række uløste spørgsmål efter G20-topmødet.

For det første skal det fremhæves, at der stadig er en række uløste spørgsmål, som man fortsat arbejder med vedrørende regulering af og tilsyn med finanssektoren til trods for det store fremskridt, vi har set i de seneste måneder. På EU-niveau har vi naturligvis en klar køreplan og en klar tidsplan for de næste to måneder og en rollefordeling mellem Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Finansielle Udvalg, ECOFIN og Det Europæiske Råd i juni. Programmet omfatter bl.a., at der øjeblikkeligt skal træffes stærke foranstaltninger for regnskabsstandarder, således at de europæiske banker vil kunne arbejde på konkurrencemæssige betingelser, der ligger på linje med de amerikanske banker.

For det andet bekræftede G20-lederne i London i relation til verdenshandelen, at de stadig vil arbejde for ikke at skabe nye handelshindringer. Desuden bekræftede G20-topmødet, at man ville bestræbe sig på at afslutte Dohaudviklingsdagsordenen med et ambitiøst og afbalanceret resultat. Det var man imidlertid allerede blevet enige om på G20-topmødet i november 2008, hvor stats- og regeringscheferne endog lovede enighed om Dohaudviklingsdagsordenen ved slutningen af 2008. Vi må derfor se, hvor seriøst løftet er denne gang. Ikke desto mindre fremsatte G20-lederne i London en ny erklæring om, at fra nu af ville de give Dohaudviklingsdagsordenen deres personlige opmærksomhed, og de lovede, at opmærksomheden politisk ville blive koncentreret om Doha på alle de kommende relevante internationale møder. Det bør være en af EU's største prioriteter at presse på, for at disse aftaler bliver indgået.

For det tredje lovede deltagerne på G20-topmødet at tildele IMF og de multilaterale udviklingsbanker lidt over 1 000 mia. USD for igen at få gang i kreditstrømmene, den økonomiske vækst og beskæftigelsen i verdensøkonomien. Tilbage står blot at præcisere og blive enige om detaljerne. Løftet dækker kortfristede, mellemfristede og langfristede stadier, og det kortfristede stadie omfatter de 75 mia. EUR, som EU-landene havde lovet IMF til genoprettelse af betalingsbalancestabiliteten i lande, der har akut behov for en sådan hjælp. Detaljerne er her heller ikke udarbejdet endnu, og finansministrene i vores lande skal arbejde på formen og mekanismerne for denne indsats.

Hvad angår de mellemfristede og langfristede bestræbelser på at styrke de multilaterale institutioner, er der givet tilsagn om at give IMF et hidtil uset stort multilateralt lån på 500 mia. USD. Derudover blev der på London-topmødet givet tilsagn om, at G20-landene ville støtte udstedelse af nye SDR (særlige trækningsrettigheder), dvs. IMF's egen valuta, som IMF-medlemslandene kan bruge til at betale hinanden med. Der tales om et beløb på 250 mia. SDR. Ligesom for multilateral kredit involverer udstedelse af SDR nogle relativt komplicerede tekniske ordninger, herunder godkendelse fra officielle IMF-organer, forhandlinger med de deltagende lande og en ratifikation af aftalerne i medlemslandenes nationale parlamenter. Alt dette kan tage adskillige år, og det er derfor nødvendigt at stå fast, men samtidig være realistiske i vores forventninger.

I forbindelse med de førnævnte tilsagn blev G20-landene ligeledes enige om, at de ville gøre, hvad de kunne for at sikre en hurtig gennemførelse af april 2008-reformerne af IMF's beslutningsstrukturer, hvilket for øjeblikket er blevet forsinket på grund af en langsom ratifikation i de nationale parlamenter. G20-landene anmodede også IMF om at sætte skub i den næste runde af reformer af medlemsandele og stemmerettigheder, således at arbejdet kan være færdigt i januar 2011. EU-landene bør være tilstrækkelig opmærksomme på denne kommende reform, fordi det for mange medlemsstater, både store og små, kan føre til, at de mister deres mulighed for, at deres nationale repræsentanter kan deltage direkte og indirekte i IMF's beslutningsproces og til, at de mister direkte adgang til information. Mange medlemsstater har indtil nu ikke udvist særlig stor interesse for dette spørgsmål, men det er noget, de skal være meget opmærksomme på i de kommende måneder.

For det fjerde er der endnu et område, som kræver en seriøs og omhyggelig drøftelse, og hvor der skal findes en løsning. Det drejer sig om den globale ulighed og spørgsmålet om det globale valutasystem i fremtiden. Disse spørgsmål blev med vilje ikke sat på dagsordenen for London-topmødet, og derfor står de stadig på listen over de spørgsmål, der skal behandles i fremtiden. Det er værd at nævne i denne sammenhæng, at topmødet i London i 1933 blev en fiasko, netop fordi man ikke kunne blive enige om et globalt valutasystem. Dette spørgsmål er ikke nemmere i dag, end det var dengang. I EU må vi hellige dette spørgsmål tilstrækkelig opmærksomhed, da en løsning på dette problem er en vigtig ingrediens i en bæredygtig økonomisk genopretning og i forbindelse med at forebygge ødelæggende globale kriser.

Til slut vil jeg gerne sige tak til Storbritannien, værtslandet for G20-topmødet. Jeg vil sige tak, fordi de organiserede topmødet, og først og fremmest fordi de organiserede hele processen med drøftelser og forhandlinger på arbejdsniveau i ugerne og månederne forud for topmødet. Organisatorerne gjorde et godt stykke arbejde, og de fortjener vores tak, eftersom de i høj grad var med til, at der blev gjort fremskridt, og til at der opnåedes så bred enighed.

Der er håb om, at G20-topmødet vil være begyndelsen på en ny og succesfuld æra i det globale økonomiske samarbejde. Jeg er overbevist om, at det har en ærlig chance. Konklusionerne fra G20-topmødet er et fremragende udgangspunkt for så hurtigt som muligt at få bragt den globale økonomiske krise til ophør. Der har ligeledes åbnet sig en mulighed for at ændre den fremtidige globale økonomis form, således at vi kan være bedre forberedte til en langfristet bæredygtig produktion og en koordineret økonomisk beslutningstagning. Der er stadig meget tilbage at gøre, og der er mange løfter, der skal opfyldes. De kommende måneder og år vil vise, om London-topmødet fortjener en plads i historiebøgerne. G20-topmødet markerede under alle omstændigheder en ændring i de strategiske positioner i den globale økonomi. Det er vigtigt, at EU går ind i denne nye æra med realistiske visioner og med politikker, som vil sikre, at Europa i fremtiden fastholder den samme strategiske rolle, som det har haft indtil nu, og som dets 500 mio. borgere fortjener.

 
  
  

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Pervenche Berès (PSE).(FR) Hr. formand! Jeg ved godt, at der ikke kan gøres noget over for Rådet, men jeg vil gerne understrege, at vores arbejde er blevet meget forsinket.

Vi har en dagsorden med mange vigtige forhandlinger. Der er afsat fem minutters taletid til Rådet, og det taler i 20 minutter. Det viser efter min mening manglende respekt for medlemmerne af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Fru Berès! De kender vores forretningsorden lige så godt som jeg. Jeg kan bruge hammeren, når det drejer sig om medlemmerne, men jeg kan kun opfordre Kommissionen og Rådet til at være lige så kortfattet, som De er kendt for at være.

Hr. kommissær! Jeg appellerer til Dem. De har ingen tidsfrist, men jeg har et stykke papir liggende her foran mig, som siger, at fem minutter ville være acceptabelt.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Resultaterne af G20-topmødet i London er betydelige. De giver et klart budskab om, at man globalt er enige om at samarbejde for at få verdensøkonomien ud af den aktuelle krise og tilbage på den økonomiske væksts og jobskabelsens vej.

G20 fokuserede på tre brede hovedlinjer, og jeg er her i dag i stedet for min kollega, Joaquín Almunia, som forhandler videre om disse hovedlinjer på et vigtigt IMF-møde i Washington i dag og derfor ikke kan være til stede i Parlamentet.

Jeg vil nu gøre rede for Kommissionens præcise vurdering af resultatet og de efterfølgende aktioner vedrørende disse brede hovedlinjer.

For det første er det klart, at lederne blev enige om at gøre, hvad der er nødvendigt for at genoprette væksten, og for øjeblikket er det en hovedprioritet at genoprette kreditstrømmene. I den forbindelse er det nødvendigt at få gjort noget ved de forringede aktiver og således støtte de principper, som G20-finansministrene vedtog i marts, som fuldt ud er på linje med EU's holdning.

Man blev ligeledes enige om ufortøvet at gennemføre de aftalte økonomiske stimuleringsforanstaltninger, og EU's koordinerede fiskale stimulering på over 3 % – måske endog nærmere på 4 % – af BNP er et betydeligt beløb for Europa, og det er et vigtigt bidrag til G20's kortfristede makroøkonomiske svar på krisen.

Resultatet af G20 skulle sikre en tilstrækkelig god balance mellem den kortfristede fiskale ekspansion, som naturligvis er nødvendig, og den langfristede fiskale holdbarhed, som kræver en velplanlagt tilbagetrækning af stimuleringen, når tiden er inde. Også i denne forbindelse bidrog Europas enighed om behovet for at beskytte den mellemfristede fiskale holdbarhed til den afbalancerede linje, man vedtog i London.

Handelsprotektionisme kan være en trussel i en global recession. Derfor var det vigtigt, at G20 bekræftede deres holdning om, at handel og investeringer stadig skal være åbne, og at man skal undgå enhver form for protektionisme.

Den anden hovedlinje er en ambitiøs plan om at ændre den globale finansregulering, og man blev enige om, at reguleringen for fremtiden skulle gælde for alle banker overalt og altid. G20 tog et større skridt i retning af den globale enighed om regulering, som Europa længe har opfordret til.

Det lykkedes os at opnå en række mål, nemlig større krav til bankernes kapital og likviditetsreserver samt foranstaltninger, der skal begrænse, at der opbygges leverage, regulering af hedgefonde og private kapitalpuljer, enighed om bedre regulering af og tilsyn med kreditderivatmarkederne, en mere ambitiøs regulering af kreditvurderingsinstitutterne, oprettelsen af globale tilsynskollegier for alle store grænseoverskridende banker, og støtte til Forummet for Finansiel Stabilitets nye principper om chefaflønninger og bonusser i finansielle institutioner. Man blev ligeledes enige om at handle resolut over for ikkesamarbejdsvillige offshore skattely. Der skulle således ikke længere være noget skjulested i verden for skatteunddragere. Vi er især glade for, at man vedtog at bringe bankhemmeligheden til ophør.

Vi er også glade for, at adskillige lande for nylig har meddelt, at de vil bruge OECD-standarderne om udveksling af informationer til skatteformål. Overordnet blev der gjort større fremskridt vedrørende finansregulering, end man har set i hele det sidste årti.

For det tredje blev man enige om at reformere de internationale finansielle institutioner for at sikre stærke institutioner for den globale økonomi, og man blev enige om at give de nye økonomier og udviklingslandene en passende repræsentation. Man blev enige om en betydelig forøgelse af IMF's ressourcer, og EU og dets medlemsstater har styret processen og vist vejen i denne henseende. Nogle lande har fulgt EU's og Japans eksempel og har givet tilsagn om flere penge til IMF, men det er nødvendigt med flere tilsagn, især fra USA og Kina.

Nu er det vigtigt, at G20's afgørelser hurtigt bliver ført ud i livet. Vi bør også være opmærksomme på at opbygge en mere afbalanceret verdensøkonomi og på at undgå fortidens fejltagelser. Det kan være nødvendigt med en grundlæggende ændring af den globale vækstmodel – her tænker jeg på det meget store amerikanske budgetunderskud og det store kinesiske handelsoverskud – før den globale økonomi kan vende tilbage til en holdbar vækst.

Lederne blev enige om at mødes igen før slutningen af året, sandsynligvis i september. En effektiv koordination er nødvendig, hvis Europa fortsat skal styre G20-processen, hvilket stadig bør være vores mål.

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang understrege, at håndteringen af den aktuelle krise både kræver en effektiv og koordineret finanspolitisk stimulering og en reform af finansreguleringen og de internationale institutioner.

Vi må ikke glemme, at krisen udløstes på grund af umådehold og grådighed på finansmarkederne, især Wall Street. For Europas vedkommende drejer det sig om at vende tilbage til den europæiske models grundlæggende værdier, som kræver en kombination af iværksætterånd, respekt for produktivt arbejde og solidaritet. Sagt med andre ord står vi nu over for den fælles udfordring at redde den europæiske sociale markedsøkonomi fra den finansielle kapitalismes systemiske fejl.

 
  
MPphoto
 

  Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen.(FR) Hr. formand, hr. Nečas, hr. Rehn, mine damer og herrer! Denne recession kræver en koordineret reaktion på internationalt plan. Det er den eneste måde, vi kan komme ud af den på.

Den aftale, man nåede frem til på G20-topmødet, vil hjælpe os til at finde den rette vej til vækst og jobskabelse. Verdenslederne tredoblede i London IMF's ressourcer, gav udviklingsbankerne større kreditter og bekræftede igen deres støtte til en fri international handel. Dette program, som har til formål at genoprette kredit, vækst og beskæftigelse, skulle give os den nødvendige tid til at stabilisere markederne og, hvad der er vigtigst, tid til at genskabe tilliden til den globale økonomi.

Vi skal imidlertid passe på og ikke lade os friste af lette løsninger. Det er helt nødvendigt at stede protektionismens spøgelse til hvile. Hvis vi lukker grænserne for handel og udveksling, vil vi blot gentage vores forfædres fejltagelser under krisen i 1929.

I dag har vi mere end nogensinde brug for mere handel, ikke mindre. Hvis det lykkes os at skabe en virkelig transatlantisk økonomi uden hindringer sammen med vores største handelspartner, USA, vil vi allerede have skabt en ekstra vækst på 3,5 %. Det er det, vi skal arbejde på.

Vi skal stimulere væksten, ikke bare for at beskytte de eksisterende arbejdspladser, men frem for alt for at skabe nye. Mine kolleger på venstrefløjen kræver flere penge til det sociale område og mere socialsikring. De ønsker tilsyneladende at beskytte arbejdspladser ved at lukke vores økonomier. En gennemsigtig økonomi, der gør det muligt for det enkelte menneske at lade sine talenter komme til udtryk, er en innovativ og holdbar økonomi. Det vi har brug for, er en social markedsøkonomi.

Vi må lære af de seneste måneders fejltagelser, og et af de største problemer i finanssektoren var mangelen på finansregulering og -tilsyn. Sagen er, at vi ikke vil kunne genskabe vores borgeres tillid til økonomien, før vi har genskabt tilliden til finanssystemet.

I den forbindelse er det nødvendigt at udvide reguleringen til at omfatte alle finansielle institutioner og alle instrumenter, herunder hedgefonde. Vi skal bekæmpe skattely, afskaffe bankhemmeligheden og skærpe tilsynet med kreditvurderingsinstitutterne.

I en globaliseret økonomi, hvor markederne aldrig sover, er vores eneste forsvar gennemsigtighed. Det er nødvendigt, at investorerne ved, at de samme standarder gælder i hele verden.

Vi har også et ansvar over for udviklingslandene. Krisen må ikke ødelægge alt det arbejde, vi har lagt i dette spørgsmål i årenes løb. Derfor er det nødvendigt, at vi fortsat lægger pres på WTO, således at den hurtigt kan tilpasse sig til det 21. århundrede og de nye regler.

Verdens fattigste lande har brug for hjælp, hvis de skal blive reelle aktører i den globale økonomi. Derved vil den globale økonomi kunne vokse med 150 mia. USD om året. Det er udviklingslandene, der vil få de fleste af disse penge.

Derfor støtter vi G20's tilsagn om at give 850 mia. i ekstra støtte til fremme af vækst i de nye økonomier og i udviklingslandene.

Vi kan kun komme ud af denne økonomiske og finansielle krise ved forandring, ved at ændre den internationale styring og ved at ændre vores tolerante holdning over for dem, som ikke overholder reglerne.

 
  
MPphoto
 

  Poul Nyrup Rasmussen, for PSE-Gruppen. (EN) Hr. formand! Det afgørende spørgsmål er naturligvis, hvad vi skal gøre nu. Hvad skal Europa levere, når G20-mødet genoptages i september i år?

Jeg har her de seneste prognoser fra IMF. Jeg er ked af at måtte sige til kommissær Rehn, at prognoserne siger, at selv efter alt det, vi har gjort, vil den økonomiske vækst i euroområdet falde med -4,2 % i år, og alene i Tyskland med -5,6 %. Det har vi taget med i vores makroøkonomiske beregninger, og jeg kan fortælle kollegerne, at det betyder, at vi i foråret 2010 vil have 27 mio. arbejdsløse i EU. Det betyder kort sagt, at om to år vil arbejdsløsheden være steget med 10 mio. tabte arbejdspladser i Europa.

Det er nu nødvendigt at handle hurtigt, koordineret og effektivt, som Olli Rehn så rigtigt sagde. Konklusionen fra G20-mødet i London var, at hvis der er behov for at gøre mere, så bliver vi enige om at gøre mere. Jeg skal blot gentage tallet 27 mio. arbejdsløse. Er der brug for flere argumenter for at gøre mere?

Jeg vil foreslå, at der gøres fire ting til forberedelse af G20-mødet i september. For det første er det vigtigt at forberede en ny koordineret indsats for at begrænse massearbejdsløsheden. For det andet bør vi følge Larosière-gruppens to forslag, nemlig at oprette et tilsynsorgan og give de såkaldte CRS-organisationer større beføjelser. For det tredje skal der indføres en effektiv finansregulering, der dækker hedgefonde og privat egenkapital. Og for det fjerde skal Europa forberede sig på at spille en rolle i bestræbelserne på at få indgået en ny global aftale, herunder også for de udviklingslande, som er blevet hårdest ramt af den økonomiske krise.

Hr. kommissær! Lad være med endnu en gang at fortælle mig, at De har givet en finansiel stimulering på 4 %, herunder automatiske stabilisatorer. Næste gang vil det være 5 %, når ledigheden er steget til 27 mio. arbejdsløse. Vi skal være fair, og vi skal skabe arbejdspladser. Vi kan gøre det sammen.

 
  
MPphoto
 

  Margarita Starkevičiūtė, for ALDE-Gruppen. – (LT) Hr. formand! Jeg er glad for den aftale, man nåede frem til i London, men samtidig vil jeg gerne understrege, at den globale økonomi har behov for global styring. EU kan påtage sig den førende rolle her af to grunde, da den både efter krigen og efter Sovjetblokkens sammenbrud formåede at genopbygge sine økonomier inden for kort tid. Vi har stor erfaring med sådanne komplicerede processer.

De skal være baseret på strukturreformer. Vi skal give plads til nye initiativer. Hvis vi nu koncentrerer os om tekniske detaljer som f.eks. forbedring af reguleringen, hvilket helt klart er nødvendigt, mister vi initiativet og vores spillerum. Det er kun muligt at komme videre og skabe nye arbejdspladser, hvis der gennemføres strukturændringer. Hvilke strukturændringer kan EU tilbyde verden?

Vi skal først og fremmest modernisere styreformen, modernisere EU's finansmarkeder, holde fast ved vores europæiske indre markeds styrke og ikke lukke os inde i vores små nationale hjørner. Hvis vi kan samarbejde i EU, vil det være et godt eksempel for verden på, at vi ikke behøver at ty til protektionisme, at det netop er åbenhed, samarbejde, kapitalbevægelser og makroøkonomisk balance, som er baseret på fælles aftaler, der vil bidrage til at bevare stabiliteten og genoplive økonomien. Europa har en uvurderlig erfaring på det område.

Jeg har altid haft vanskeligt ved at forstå, hvorfor vi ikke gør det. Måske koncentrerer vi os alt for meget om disse hedgefonde og ikke om folks liv.

 
  
MPphoto
 

  Roberts Zīle, for UEN-Gruppen.(LV) Hr. formand! Der står i vores forslag til beslutning om G20-topmødet, at forskellige EU-lande har fået støtte fra Den Internationale Valutafond til at løse betalingsbalanceproblemer, og at forskellige lande i euroområdet direkte takket være euroen har kunnet undgå pres på valutakurserne i denne situation. Desværre kan de nye EU-medlemsstater ikke mindske dette valutakurspres, da de ikke kan tilslutte sig euroområdet. Desuden har vi set en overophedning af økonomien i adskillige nye EU-lande, hvilket er en direkte følge af, at mange europæiske banker har sprøjtet store beløb ind i disse lande, fordi de ønsker at tilkæmpe sig et marked her. Nu er det låntagerne, som står tilbage med kursrisikoen. Derfor vil jeg opfordre til, at man overvejer, om dette ikke betyder, at disse nye EU-medlemsstater, som har tilsluttet sig valutakursmekanismen, og som fører en fastkurspolitik, som muliggør, at en stor del at disse lån kan tilbagebetales til de europæiske banker, skal hjælpes til hurtigere at indføre euroen. Det har især betydning, da solidaritet er meget vigtig i vanskelige tider. Vi er i virkeligheden alle i samme båd, især nu hvor vi må indrømme, at selv de lande, der allerede er med i euroen, ikke kan opfylde Maastrichtkriterierne, men har budgetunderskud på over 10 %. Da vi alle er i samme båd, lad os da tænke på samme måde.

 
  
MPphoto
 

  Caroline Lucas, for Verts/ALE-Gruppen. (EN) Hr. formand! På G20-topmødet forspildte man eklatant lejligheden til at tackle miljøkrisen og den økonomiske krise samtidig – med andre ord til at indføre det, vi kalder en grøn New Deal. Det møde skulle have været stedet, hvor man besluttede at investere stort i vedvarende energi og energieffektivitet f.eks., ikke blot fordi det haster med at tackle klimaændringernes udfordring, men også fordi investeringer i grønne teknologier er en af de bedste måder til at få folk tilbage i arbejde på.

Grøn energi f.eks. skaber mange flere arbejdspladser, end når man bare fortsætter, som man plejer, med at investere i erhvervslivet. Ikke desto mindre vil den pakke, man blev enige om på G20, lukke verden fast i en højkulstofsøkonomi og det netop på et tidspunkt, hvor vi burde gå over til en bæredygtig lavkulstofsøkonomi. Der blev fundet milliarder af euro til IMF og Verdensbanken, men der blev ikke lagt seriøse penge på bordet til at foretage denne overgang til en grøn økonomi. Vi hørte blot vage forhåbninger – kun sniksnak.

Klimaændringer og lavkulstoføkonomien fik kun en kort omtale i to punkter i slutningen af kommunikéet, og der blev ikke givet specifikke tilsagn. Det er en tragedie, at man netop på et tidspunkt, hvor det økonomiske system og det globale miljø er på en kollisionskurs, forspildte denne afgørende lejlighed til at ændre retning og sikre, at vi tackler begge disse kriser og får folk tilbage i arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen.(FR) Hr. formand! Den vurdering af G20's resultater, som vi lige har hørt – succeshistorie, vendepunkt i krisen, en stor succes for EU osv. – rejser efter min mening to spørgsmål.

Det første drejer sig om analysen af den nuværende situation for verdens finanssystem, som Europa er tæt forbundet med, som vi har set. Der er ingen tvivl om, at G20-ledernes ønske om at sende et beroligende budskab til markedet og til offentligheden førte til, at de nedtonede alvoren i den aktuelle situation.

I realiteten er det sådan, at bankernes formodede, men stadig i stor udstrækning skjulte tab, stiger kraftigt fra måned til måned. Der var tale om tab på 2 000 mia. USD for tre måneder siden, og det var allerede et astronomisk beløb. Nu anslår IMF tallet til at være 4 000 mia. USD.

Kommissionen har for sit vedkommende lige sat et tal på 3 000 mia. på de midler, som medlemsstaterne under forskellige former har afsat til at redde bankerne, dvs. en fjerdedel af deres BNP. Det er prisen, der skal betales for det vanvittige kapløb om penge for profit og profit for penge.

Denne dystre virkelighed understreger betydningen af mit andet spørgsmål. Hvad er det reelle indhold i det fremskridt, der blev gjort med hensyn til regulering på G20-mødet i London?

Da Joseph Stiglitz, der, som De ved, blev udpeget af FN til at lede en uafhængig ekspertkomite om finanskrisen, blev spurgt, om han var enig med økonomen Simon Johnson, der påstod, at reguleringsaspektet af G20 ligger tæt på nul, svarede han ja.

Blækket på London-erklæringen var knap nok tørt, før det største medlem af G20, USA, opfordrede spekulationsfondene, som er komfortabelt etableret i skattely, til til stærkt nedsat pris at opkøbe de forringede aktiver, som blokerer de amerikanske bankers statusopgørelser. Vi højner virkelig kapitalismens moralske standard.

Når sandheden skal siges, gjorde G20 absolut intet for at standse den globale liberalisering. Man ignorerede det vigtigste spørgsmål, nemlig en ændring af det internationale monetære system. Man styrkede IMF's rolle uden at beskæftige sig med en ændring af organisationen. Man forbigik i tavshed den kæmpestore udfordring, krisen har skabt. Man ordinerede homøopatiske midler, hvor det i stedet var helt klart, at der er behov for en større operation.

Europa bør efter min opfattelse gå langt videre end G20. Huset brænder. Kan De høre de vrede råb, der kommer fra vores samfund? De kræver resolut, praktisk handling nu og ikke blot beroligende ord.

 
  
MPphoto
 

  Jana Bobošíková (NI). – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! G20-topmødets beslutning om at hælde milliarder af dollars i IMF for at bekæmpe krisen er efter min mening både skadelig og vil virke mod hensigten. Det er der tre indlysende grunde til. For det første vil dette tilsagn tvinge kreditorlande til enten at bruge af deres egne valutareserver eller optage gæld.

For det andet betyder dette tilsagn, at selv de stater, der har lidt varig skade på grund af inkompetente IMF-analyser, vil være forpligtet til at bidrage til fonden. Den Tjekkiske Republik, hvis befolkning jeg repræsenterer her, er et eksempel på dette. Selv om IMF's prognoser for mit land ikke har noget med virkeligheden at gøre, bidrager de tjekkiske borgere med 1,4 mia. USD til fonden.

For det tredje vil IMF udlåne penge under meget blødere regler end hidtil, og de vil ikke kræve, at lån gøres betinget af, at man udarbejder realistiske foranstaltninger for at løse låntagerens økonomiske problemer.

Jeg er overbevist om, at dette vil føre til en skævvridning af det internationale kreditmarked på skatteydernes bekostning.

 
  
MPphoto
 

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. rådsformand, mine damer og herrer! Topmødet var en politisk succes og udsendte et vigtigt budskab, nemlig at verden står sammen, og at der er en fælles politisk vilje til at finde og gennemføre globale løsninger på krisen og dens udfordringer. Ikke desto mindre vil jeg gerne klart understrege, at vi ikke bør overdrive betydningen af topmøder. Topmøder fremsætter kun hensigtserklæringer. Topmøder træffer ikke beslutninger. Topmøder er ikke lovgivere. Topmøder har intet retsgrundlag.

Der stilles flere krav til EU. Vi bør være ambitiøse og påtage os en førende rolle i opbyggelsen af en global økonomisk og finansiel orden. Men vi kan kun påtage os en førende rolle, hvis vi har europæiske bestemmelser og kan tilbyde modeller. Vi er på rette vej med vores sociale markedsøkonomimodel, med indskudsgarantier og med reguleringen af kreditvurderingsinstitutterne, som blev vedtaget i dag. Men efter min opfattelse mangler topmødets resultater en klar aftale om fjernelse af de procykliske virkninger af de eksisterende bestemmelser på europæisk og globalt plan, hvor stikordet er Basel II.

Der er stadig meget, der skal gøres, f.eks. hedgefonde, cheflønninger, bankdirektivet og et europæisk tilsyn for blot at nævne nogle få ting. Gennem Kommissionen er vi talsmænd for dette kontinent. Men de nationale stater er ligeledes repræsenteret. Fællesskabsinteresser står side om side med nationale interesser på verdensscenen. Det kan give os muligheder, men det kan også være en svaghed. Det er årsagen til, at koordination er særlig vigtig. Hvis vores repræsentanter ikke alle trækker i samme retning, vil vi stå svækket på den globale scene.

Til sidst vil jeg gerne fremhæve den retlige gennemførelse af politiske hensigtserklæringer. Vores succes vil afhænge af gennemførelsen af disse erklæringer, af en tidsmæssig og indholdsmæssig koordinering af den globale gennemførelse. Topmødet afstikker kun vejen. Resultatet er endnu ikke opnået.

 
  
MPphoto
 

  Elisa Ferreira (PSE).(PT) Hr. formand! G20-topmødet var vigtigt, især fordi det gav plads til en multilateral dialog og fik folk til at forstå, at krisen ikke kan løses uden multilateralisme. Men det var en begyndelse, ikke afslutningen. EU's rolle i denne sammenhæng skal styrkes og præciseres, og EU skal optræde som en drivkraft. Vi har indtil videre ikke set tegn på, at det vil ske.

Vi har en meget vigtig rettesnor, nemlig Larosière-rapporten, men Kommissionen har været langsom med at gennemføre den og langsom til at handle. I mellemtiden udviser realøkonomien i Europa stadig ingen tegn på at komme i gang igen, og den vent og se-politik, som man har fulgt, betyder, at man venter på dårligere tal og en mere og mere alvorlig situation. Se bare på de sidste skøn fra Den Internationale Valutafond og OECD med 27 mio. arbejdsløse, hvilket er et meget stort problem.

Kommissionen skylder ligeledes Parlamentet en forklaring på, hvad den agter at gøre, hvad dens initiativ rent faktisk medfører, og hvordan det forholder sig med dens politik til koordinering af medlemsstaternes initiativer. Vi burde ikke skulle vente længere. Vi burde allerede have den politiske vilje til at handle.

 
  
MPphoto
 

  Rebecca Harms (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! G20 er i virkeligheden den rette vej frem. G8 skal med tiden afløses af G20. Så ville vi have et topmøde mindre. Europæerne har fejlet. EU med 27 medlemsstater er i virkeligheden det rigtige forum til at organisere en ny finansmarkedsorden.

Indtil videre har vi hørt megen snak om dette, men ingen klare beslutninger. Vi har hørt meget om at afskaffe skattely, kontrollere hedgefonde og få sat en stopper for bedrageriske finansmarkedsprodukter. Hvis europæerne var taget til London med et politisk standpunkt, hvem ville så have været i stand til at modstå dem? Ligesom fru Lucas finder jeg det til at blive fortvivlet over, at London-topmødet simpelt hen udsatte klimakrisen og energiforsyningssikkerhedskrisen. Det har ikke blot påført klimaet og energiforsyningssikkerheden stor skade, men det har også forspildt vores muligheder for tusindvis af nye arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! Jeg kan fortsætte i samme tråd. Det er en tragedie, at dette kontinent er ude af stand til at opnå et flertal om det, fru Lucas nævnte. Hvis vi kunne, ville vi stå i en meget bedre situation, og vi ville kunne se de fremtidige generationer i øjnene. Men det kan vi ikke nu.

Jeg vil fremsætte en kritik her. Meget af diskussionen om finanskatastrofen og den måde, hvorpå man skubber den kommende eller allerede eksisterende klimakatastrofe ud til siden, minder mig om Forbundsdagen i Tyskland efter Anden Verdenskrig. Mange parlamentsmedlemmer og mange politikere i Forbundsdagen interesserede sig ikke længere for, hvad der var sket i årene forud for 1945. De måtte langsomt konfronteres med det. Det er udgangspunktet. Medmindre man besejrer fortiden, indser sine egne fejl og ser fremad, kan man ikke komme videre. EU og frem for alt de politiske aktører fejlede stort i finanskrisen. Det må de lære af og først finde ud af, hvad de gjorde forkert.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE).(FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Parlament udtrykker i det beslutningsforslag, vi skal stemme om i morgen, tilfredshed med holdningen til kreditvurderingsinstitutterne, hvor man sigter mod at øge gennemsigtigheden og styrke samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder.

I den forbindelse har Europa netop i dag vist vejen frem. Her til morgen vedtog Coreper det kompromis, der var blevet indgået mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Parlamentet. Parlamentet vedtog i dag ved middagstid kompromiset med et overvældende flertal, nemlig 569 stemmer mod 47. Derfor vil den forordning, som Kommissionen har foreslået, og som Parlamentet har ændret, hurtigt træde i kraft.

Jeg vil gerne understrege, at denne forordning udgør grundlaget for et europæisk tilsyn på linje med forslagene i Larosière-rapporten. CESR vil være det eneste sted til registrering af institutterne, og det vil i begyndelsen spille en koordinerende rolle.

Kommissionen har lovet i løbet af de kommende måneder at fremsætte forslag om et lovgivningsinitiativ, som vil gøre det muligt at færdiggøre et reelt europæisk tilsynssystem.

Før jeg slutter, vil jeg gerne understrege, at en genskabelse af tilliden, som er det virkelige formål med alle de trufne foranstaltninger, naturligvis afhænger af bedre regulering, især af finanssystemet.

Men vi bør også tage hensyn til vores borgeres frygt og reagere positivt. Det er nødvendigt at give dem realistiske forhåbninger. Hvis vi ikke kan forbedre vores borgeres moral, vil vi ikke kunne genskabe forbrugernes tillid, uden hvilken det ikke vil være muligt at få sat skub i økonomien igen. Vi skal give vores borgere afbalancerede og ærlige oplysninger og ikke øge modløsheden ved at skjule genopretningsplanernes fremskridt, succeser og praktiske indvirkninger, samtidig med at vi tager højde for den tid, det tager, før planerne kan skabe resultater.

 
  
MPphoto
 

  Pervenche Berès (PSE).(FR) Hr. formand! Jeg ville gene have sagt til hr. Daul, men han er gået ud, at det er forbavsende at se i dag, at de konservative beskylder os socialdemokrater for at ville øge de sociale udgifter, når deres hovedargument for at afvise genopretningsplanerne netop er, at Europa har de famøse automatiske stabilisatorer. Disse stabilisatorer er jo netop arbejdsløshedsunderstøttelse, som vi højlydt har forsvaret.

Jeg har en hovedkritik af G20. De har vedtaget Barroso-metoden, som går ud på at lægge de eksisterende planer sammen og så gå ud fra, at det udgør en genopretningsplan. Det er ikke en genopretningsplan. Hvis vi desuden ser på tallene fra OECD i går, fra IMF i dag og fra Kommissionen i morgen, hvordan kan man så forestille sig, at Europa kan være tilfreds med det?

Vi har brug for en virkelig europæisk genopretning, og den kan kun finansieres med et europæisk lån, hr. kommissær! Det er på tide, at De går i gang med arbejdet, selv om dette Europa-Parlament ikke længere vil være der til at bistå Dem med opgaven.

Til slut konstaterer jeg, at G20 har en opgave at udføre som følge af et budskab, der blev tilsendt det af Dominique Strauss-Kahn dagen før påbegyndelsen af dets arbejde. Systemet vil ikke komme videre, så længe spørgsmålet om de giftige aktiver ikke er blevet løst. Her var G20 helt klart ikke kompetent. Her er der endnu ikke gjort noget som helst.

Jeg har to yderligere punkter. I G20-konklusionerne vurderer man fordelene ved Doharunden til 150 mia. USD. Hvor kommer det tal fra? Hvordan kan det begrundes? Kan kommissæren forklare det?

Og til sidst vil jeg gerne i forbindelse med tilsynet understrege, at hvis Europa ønsker at slå ind på den rette vej, er det nødvendigt hurtigt at gennemføre Larosière-gruppens forslag.

 
  
MPphoto
 

  Antolín Sánchez Presedo (PSE). - (ES) Hr. formand! G20 har givet os et vigtigt budskab. Velstand er udelelig, og den eneste holdbare genopretning, er en genopretning, som er altomfattende, og som alle har del i.

Vi må nu sørge for at føre den ud i livet. Vi skal fortsætte i samme retning. G20 har bekræftet vores fælles målsætninger, givet tilsagn om at give midler til IMF, udviklingsbankerne og til at fremme handelen. Det har gennemført reformer i den globale finansstyring, gennemført ambitiøse planer for regulering og tilsyn, og det har gjort fremskridt i kampen mod skattely.

Uden G20 ville situationen være desperat, og verdensøkonomiens sygdom ville blive kronisk.

Men det er meget vigtigt at forstå, at G20-initiativet ikke er en enkeltstående begivenhed, men derimod en proces. EU er det største, det mest integrerede og det mest afbalancerede økonomiske område i verden og bør derfor gå i spidsen, da den har et stort potentiale og kan berige den globale dagsorden med erkendelsen af, at vi ikke blot befinder os midt i en cyklisk krise, men at vi rent faktisk står over for en krise med dybere rødder, som kræver et politisk initiativ fra EU.

 
  
MPphoto
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). – (LT) Hr. formand! Indførelsen af euroen var en af de foranstaltninger, der blev nævnt i IMF's erklæring om de muligheder, de central- og østeuropæiske lande havde for hurtigere at komme ud af krisen. Det blev foreslået for lande, som har et currency board. Den litauiske litas har i fire år holdt en fast kurs over for euroen, og det er dobbelt så længe, som ordningen med currency board kræver. Vi bør også reducere perioden for valutakursmekanismen til et år for andre lande, som ikke er med i euroområdet. Den økonomiske nedsmeltning i EU og i verden kræver nye, hurtige og kreative beslutninger og kompromiser, og det så meget desto mere som ikke et eneste land i euroområdet i de 10 år, hvor euroen har eksisteret, har gennemført alle euroområdets kriterier og krav, dvs. Maastrichtkriterierne.

 
  
MPphoto
 

  Bart Staes (Verts/ALE). (NL) Hr. formand! Jeg vil benytte mig af lejligheden til at udstille lidt hykleri. Dette topmøde blev præsenteret som en historisk aftale, som noget helt utroligt, et fremskridt f.eks. i bekæmpelsen af skattebedrageri og skattely. Der blev udarbejdet en sort, en grå og en hvid liste.

Men EU's hykleri består i – for bare at give ét eksempel – at vi knap halvanden uge før G20-topmødet indgik en økonomisk partnerskabsaftale med de caribiske lande. Otte ud af 14 lande er skattely, og alligevel undertegnede vi en frihandelsaftale med disse lande. Det vil føre til indførelse af frihandel og en liberalisering af de finansielle tjenesteydelser, hvilket igen vil føre til, at forringede kreditter og ulovlige penge frit kan flyde til EU fra disse skattely.

Jeg vil altså derfor benytte mig af lejligheden til at klage over dette hykleri, hvor man har et godt medieshow, G20-topmødet, som hævder at ville gøre noget ved skattelyene, mens man i praksis fører en politik, der er i direkte modstrid med det, man har sagt. Det var det, jeg gerne ville sige.

 
  
MPphoto
 

  Petr Nečas, Formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke for denne forhandling. Jeg er helt enig med hr. Daul, som understregede, at det vigtigste er at undgå protektionisme. Protektionisme arbejder som en kræft og ville fuldstændig kunne ødelægge vores økonomi. Vores borgere ville blive ramt, og vi ville se en forværring af den økonomiske krise og en nedgang i levestandarden. Jeg er også enig med hr. Daul i, at der er behov for en gennemsigtig økonomi med effektive og fornuftige reguleringsniveauer og naturligvis stærkere globale finansielle institutioner.

Hr.Rasmussen and fru Starkevičiūtė talte om at indskyde penge i økonomien. Jeg skal i den forbindelse understrege, at vi ikke indskyder penge i økonomien for at hjælpe de finansielle institutioner. Formålet er at fremme beskæftigelsen og hjælpe folk til at beholde deres arbejde, for vi er alle enige om, at den mest værdige måde, hvorpå EU's borgere kan sikre sig et levebrød, er gennem deres eget arbejde. Men vi bør ikke desto mindre, når vi gennemfører disse finansielle stimuleringsforanstaltninger for økonomien, ikke blot tænke på os selv, men også på vores børn og børnebørn. Sagt med andre ord betyder det, at disse foranstaltninger ikke må føre til, at stabiliteten i de offentlige finanser bliver truet på lang sigt. Vi skal koncentrere os om at beskytte beskæftigelsen, og derfor vil Kommissionen i samarbejde med formandskabet tilrettelægge et beskæftigelsestopmøde, hvor hovedprioriteten vil være beskæftigelsesforanstaltninger.

Jeg vil gerne sige, at jeg er uenig med fru Lucas. Jeg er fuldstændig uenig i, at G20-topmødet var en forspildt lejlighed, men jeg vil bede alle om at udvise politisk realisme. Vores økonomi er syg. Den har brug for behandling, den har brug for førstehjælp, den har brug for langfristet behandling, og den har brug for rekonvalescens. Vi kan ikke forvente øjeblikkelige positive resultater i de næste tre til fire måneder. De problemer, den globale økonomi – og derfor også den europæiske økonomi – er ramt af, er dybt rodfæstede og kan kun løses på lang sigt. Derfor skal behandlingen også være langfristet, og det vil kræve tålmodighed. Jeg er fast overbevist om, at G20-topmødet set i det lys er et positivt skridt.

Hr. Wurtz kritiserede overfladiskheden i aftalerne om finansmarkedet. Jeg er enig i, at EU i mange henseender bør gå mere i dybden, og jeg er også overbevist om, at det sker. Det er ikke nok blot at se på de skridt, som stats- og regeringscheferne tog. Vi bør ligeledes se på finansministrenes arbejde, som ofte henvises til bilagene i forskellige dokumenter. Jeg vil ligeledes understrege, at Kommissionen allerede i denne uge har drøftet yderligere specifikke foranstaltninger. Men jeg vil endnu en gang opfordre til realisme. Vi kan ikke forvente mirakler i løbet af de næste tre til fire måneder. Verdensøkonomien har problemer, og det vil tage lang tid at helbrede den. Det er vigtigt at understrege, at selv inden for EU må vi koordinere arbejdet. Ingen af os lever isoleret. Kun gennem en koordineret indsats kan vi overvinde den globale økonomiske krises konsekvenser med succes.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for en meget seriøs og konstruktiv forhandling. Jeg vil naturligvis rapportere tilbage til Kommissionen, formand Barroso og min kollega, Joaquín Almunia.

I første omgang har jeg nogle kommentarer til den økonomiske genopretningsplan. Ligesom Poul Nyrup Rasmussen har jeg naturligvis noteret mig de seneste økonomiske prognoser fra IMF, og det er virkelig dyster læsning. Men samtidig er det vigtigt at understrege, at vi allerede har truffet meget omfattende og vigtige politiske beslutninger med henblik på at stimulere den europæiske og den globale økonomi. Det har allerede i det store og hele bidraget til at standse den finansielle nedsmeltning. Men vi skal naturligvis være ærlige og sige, at vi stadig vil få dårlige nyheder om realøkonomien i et stykke tid fremover, især hvad angår stigende arbejdsløshed. Derfor skal vi være meget påpasselige og opmærksomme. Det er nødvendigt, at vi konstant vurderer, hvorledes den økonomiske genopretningspakke, den fiskale stimulering og de finansielle reformer fungerer, og hvilke resultater, de fører til. Om nødvendigt skal vi gøre mere – og bedre – i løbet af de kommende måneder.

Som svar til flere kolleger kan jeg sige, at vi er i færd med at lave vores hjemmearbejde om reformen af finansmarkederne. På Kommissionens dagsorden i næste uge har vi f.eks. en større lovgivningspakke vedrørende finansmarkederne, især chefaflønninger og en henstilling om aflønningspolitikken i den finansielle tjenesteydelsessektor. Det er en meget vigtig del af reformen af finansmarkederne.

Til sidst vil jeg fremhæve, at det naturligvis er nødvendigt at reformere finansreguleringen i Europa og i hele verden for at kunne korrigere den finansielle kapitalismes systemiske fejl, men samtidig er det ligeledes vigtigt, at vi ikke kaster barnet ud med badevandet, hvad selve markedsøkonomien angår. Vi skal med andre ord bevare det indre marked – som har været velfærdets drivkraft i Europa – og vi skal inden for rammerne af WTO arbejde for en ny aftale om verdenshandelen. Som hr. Daul sagde, har vi brug for mere og ikke mindre handel. Det er især vigtigt for udviklingslandene, som er meget hårdt ramt af den aktuelle recession og nedgangen i verdenshandelen.

Jeg erstatter Louis Michel næste måned, og er derfor også involveret i dette på grund af min portefølje. Udviklingslandene er blandt dem, der lider mest under denne økonomiske recession. Derfor er det vigtigt, at vi ikke slækker tempoet, og at vi hurtigt når frem til en ambitiøs afslutning på Dohaudviklingsrunden. I det nuværende økonomiske klima er det blevet endnu vigtigere at afslutte Doha. Doha vil sætte skub i verdensøkonomien og forhindre, at protektionismen tager til. Derfor bør alle G20-landene se ud over deres egen politiske dam og udvise reel vilje til at komme videre med Dohaudviklingsrunden. I forbindelse med udvikling er det ligeledes vigtigt at fremhæve, at G20 også blev enige om en finanspakke for handelen på 250 mia. USD over to år til støtte for de globale handelsstrømme, og her vil Europa yde et betydeligt bidrag.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg har i henhold til forretningsordenens artikel 103, stk. 2, modtaget seks beslutningsforslag, der er indgivet af de seks største grupper i Parlamentet ved afslutningen af denne forhandling.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted fredag den 24. april 2009.

 

14. Støtte til Special Olympics i Den Europæiske Union (skriftlig erklæring): se protokollen

15. Situation i Republikken Moldova (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Republikken Moldova, men først tror jeg, at hr. Watson ønsker at henlede Parlamentets opmærksomhed på fremtrædende offentlige personers tilstedeværelse fra Moldova.

 
  
MPphoto
 

  Graham Watson (ALDE). (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at lederne af tre oppositionspartier, der er repræsenteret i Moldovas parlament, befinder sig på tilhørerpladserne for at overvære denne forhandling. Det drejer sig om Dorin Chirtoacă, som er borgmester i Chişinău og næstformand i Moldovas Liberale Parti, Vladimir Filat, som er formand for Det Liberaldemokratiske Parti og Serafim Urechean, formand for alliancen Vores Moldova.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Petr Nečas, Formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Både Rådet og Parlamentet følger med stor bekymring begivenhederne i Moldova i forbindelse med parlamentsvalget den 5. april. Der har udviklet sig en alvorlig politisk krise hos vores nærmeste naboer, og det er en alvorlig udfordring for EU's politik over for Moldova og generelt hele regionen. Det giver især anledning til bekymring, da EU er i færd med at forberede igangsættelsen af det østlige partnerskab. Vi har alle interesse i, at situationen i Moldova ikke underminerer gennemførelsen af det østlige partnerskab. Vi skal sondre klart mellem præsident Voronins udtalelser og de politiske repræsentanters handlinger på den ene side og de moldoviske borgeres interesser på den anden.

Umiddelbart efter udbruddet af voldsomme protester i Kishinev den 7. april sendte EU sin særlige repræsentant, Kalman Mizsei, til Moldova. Hr. Mizsei har siden prøvet hårdt på at få startet politiske drøftelser mellem de forskellige moldoviske partier. Det er nødvendigt, at de partier, der har vundet pladser i det nye parlament, bliver enige om en realistisk løsning, som respekterer de demokratiske principper. Under hele krisen har den særlige repræsentant været i tæt kontakt med formandskabet og den højtstående repræsentant, Javier Solana.

De ved måske, at den tjekkiske premierminister, Mirek Topolánek, også besøgte Kishinev i går. Han opfordrede indtrængende de moldoviske myndigheder og oppositionen til at starte en politisk dialog. Han mødtes med præsident Voronin, med premierminister Greceanu og med repræsentanter fra oppositionen. Formandskabets budskab var fuldstændig på linje med Kalman Mizseis langsigtede arbejde. Det er nødvendigt at styrke de borgerlige rettigheder i det moldoviske samfund, regeringen skal gøre det muligt for det civile samfund at fungere ordentligt, og den skal sikre ytringsfrihed og de grundlæggende menneskerettigheder. Det er desuden nødvendigt, at den moldoviske opposition får adgang til de største medier, således at de kan få deres meninger igennem og føre politik på lige vilkår. På den anden side er det nødvendigt, at oppositionens repræsentanter samarbejder konstruktivt med regeringspartiet, og at de respekterer valgresultatet. Premierminister Topolánek, som formand for Det Europæiske Råd, understregede over for alle repræsentanter, at det er af altafgørende betydning hele tiden at holde sig det europæiske perspektiv for øje. Moldova må ikke afvige fra demokratiets vej. En tilknytning til det østlige partnerskabsprojekt skulle styrke Moldova på denne vej.

Jeg vil gerne minde om, at det officielle valgresultat, der blev meddelt den 8. april, var en sejr for Moldovas kommunistparti, som fik næsten 50 % af stemmerne. De resterende stemmer var spredt på de tre oppositionspartier. På dette grundlag ville kommunisterne få 60 ud af de 101 pladser i det nye parlament. Den internationale valgobservationsmissions foreløbige vurdering konkluderede, at valget var gyldigt, selv om det blev nævnt, at der var adskillige problemer under kampagnen.

Men oppositionen og en række ngo'er erklærede, at valget havde været behæftet med svig. I sidste uge talte den centrale valgkomite stemmerne igen og konkluderede, at det regerende kommunistparti havde vundet 60 ud af de 101 pladser i parlamentet, og den bekræftede således resultatet af den første optælling. I henhold til oppositionen er det største problem ikke optællingen, men valglisterne, som påstås at omfatte adskillige hundredetusinde "døde sjæle" eller folk, som ikke eksisterer. Oppositionen er i færd med at kontrollere valglisterne for at finde beviser for denne påstand. I henhold til en talsmand for Kommissionen blev der ikke fundet tegn på svig i forbindelse med genoptællingen. Oppositionen understregede også regeringspartiets omfattende anvendelse af administrative ressourcer under valgkampagnen. De internationale valgobservatører kritiserede de moldoviske myndigheder i den forbindelse. EU havde advaret de moldoviske myndigheder om dette adskillige gange før valget. Man understregede især manglende pressefrihed, og at repressive myndigheder forfulgte oppositionen.

Efter protesterne blev de uafhængige medier udsat for stærkt stigende pres. Journalister blev arresteret og forfulgt. Visse udenlandske journalister blev udvist eller nægtet adgang til landet. Der er endnu en meget alvorlig grund til bekymring. Under krisen begik de moldoviske myndigheder alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Ifølge efterretningerne blev næsten 250 mennesker arresteret efter de voldelige protester den 7. april. Mange af dem, de fleste unge mennesker, blev slået af politiet, udsat for umenneskelig behandling og tortur. De blev nægtet adgang til juridisk hjælp, og de fik ikke lov til at underrette deres familier. Tre unge demonstranter døde.

Vi gjorde det helt klart over for de moldoviske myndigheder, at sådanne krænkelser af menneskerettighederne og pressefriheden ikke kan accepteres af EU. De voldelige begivenheder, der fandt sted i Kishinev, retfærdiggør ikke de statslige myndigheders grusomme foranstaltninger. Moldova har vedtaget europæiske normer og værdier gennem foranstaltninger som f.eks. EU-Moldova-handlingsplanen. EU har indtrængende opfordret de moldoviske myndigheder til at overholde menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

Den 15. april tog Moldovas præsident, Vladimir Voronin, et skridt i den rigtige retning, da han gav amnesti til alle de personer, der var blevet arresteret under protesterne med undtagelse af folk med en tidligere straffeattest. Han krævede ligeledes en transparent og ordentlig undersøgelse af begivenhederne. Undersøgelsen skal foretages i samarbejde med de relevante europæiske og internatonale institutioner. Menneskerettighedssituationen overvåges nøje på stedet af EU samt Europarådet, OSCE og FN. Det er vigtigt at koordinere dette arbejde. For at undersøgelsen i Moldova kan betragtes som pålidelig og retfærdig er det nødvendigt med international deltagelse. Den skarpe konflikt og den mistillid, der har været fremherskende i det moldoviske samfund i de seneste uger, kan kun overvindes gennem en transparent proces.

Det er vigtigt at finde en politisk løsning på denne krise. Moldova har meget alvorlige økonomiske problemer på grund af den globale finanskrise. Fortsat politisk uro vil gøre det umuligt for landet at håndtere de økonomiske problemer. Der er et presserende behov for en regering, der fungerer. Det vil også være nødvendigt med hjælp udefra, herunder i stort omfang fra IMF. Det er meget vigtigt, at vi på dette stadie ikke blot beskæftiger os med de øjeblikkelige konsekvenser af den nuværende krise. Vi bør ligeledes overveje, hvilken politik vi ønsker at føre over for Moldova. Krisen har tydeligt vist, at det er nødvendigt med konsekvente og ambitiøse foranstaltninger for at styrke de demokratiske standarder og institutioner i Moldova. Der vil blive brug for større hjælp fra EU, hvor der fokuseres på institutionsopbygning gennem en reform af politiet og retssystemet og gennem en sikring af pressefriheden og pluraliteten. Den aftale, de moldoviske politiske partier når frem til som en løsning på den nuværende krise, bør indeholde et løfte om en gennemgribende reform af de førnævnte områder.

Jeg vil gerne slutte med at understrege, at Moldova er et af de lande i Østeuropa, der har gjort mest fremskridt i retning af at overholde de demokratiske standarder og i forbindelse med deres vilje til at tilnærme sig EU. Det er i vores interesse at hjælpe Moldova til at overvinde den aktuelle krise og til at fortsætte ad denne vej. Det østlige partnerskab vil danne rammen for en større EU-hjælp, der er rettet mod politiske og økonomiske reformer i Moldova og andre lande i regionen. Vi har alle interesse i at sikre, at demokratiet styrkes i Moldova, og at Moldova fortsætter med at tilnærme sig EU.

 
  
  

FORSÆDE: Mechtild ROTHE
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. (EN) Fru formand! Under henvisning til hr. Watsons meddelelse vil jeg gerne først byde vores gæster fra Moldova hjertelig velkommen.

Det er rigtigt, at situationen i Republikken Moldova giver anledning til stor bekymring. Vi følger nøje med i udviklingen og forsøger at fremme en dialog og en forsoning mellem de politiske kræfter i landet.

Med hensyn til forløbet af det nylige valg har min kollega, Benita Ferrero-Waldner, hilst den OSCE-ledede internationale valgobservationsmissions foreløbige vurdering velkommen. Missionen konkluderede, at valget havde fundet sted i et pluralistisk miljø, at vælgerne havde haft et klart politisk valg, og at man havde overholdt en række internationale normer for demokratiske valg.

Men man konstaterede betydelige mangler, som giver anledning til alvorlig bekymring, og som Kommissionen allerede havde udtalt sig om før valget. Det drejer sig om overdreven administrativ indblanding, utilstrækkelig respekt for ytringsfriheden og alle partiers adgang til medierne, samt generelt manglende tillid fra borgernes side til den demokratiske valgproces. Disse mangler skal der gøres noget ved så hurtigt som muligt, især efter begivenhederne den 7. april.

Endnu mere bekymrende er forlydender om omfattende krænkelser af menneskerettighederne efter demonstrationerne på valgdagen. Efter uroen, der fulgte efter demonstrationerne den 7. april, fordømte Kommissionen kraftigt den overdrevne anvendelse af magt og opfordrede alle involverede parter til at stoppe anvendelsen af ophidsende retorik og vold.

Vi holder fortsat nøje øje med dette spørgsmål. Overholdelse af menneskerettighederne er stadig en nøglebetingelse for en yderligere udvikling af vores forbindelser til Moldova. Det er helt afgørende, at påstande om sikkerhedsstyrkernes krænkelse af menneskerettighederne undersøges grundigt og hurtigt. Hvis påstandene bevises, er det nødvendigt, at myndighederne handler for at sikre, at de ansvarlige for sådanne krænkelser stilles for retten.

Vi er glade for præsident Voronins tilsagn om at mødes med Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Thomas Hammerberg, samt om at samarbejde med EUSR om disse spørgsmål. Det er ligeledes positivt, at Moldova har vist interesse for muligheden af, at der udsendes en fact-finding-mission fra EU.

Sådanne missioner kan naturligvis ikke træde i stedet for staten, som har ansvaret for at undersøge og retsforfølge krænkelser af menneskerettighederne, men de kan bidrage til at kaste lys over det nylige valg og de efterfølgende begivenheder.

Situationen er meget skrøbelig i Moldova i dag. Landet har hele tiden udtrykt ønske om at uddybe sine forbindelser til EU. Den nuværende krise er en prøvesten på Moldovas beslutsomhed i denne forbindelse.

Vi hilser det velkomment, at Rumænien ikke har reageret med lignende skridt efter indførelsen af visumkrav for rumænske borgere, og efter at dets ambassadør var blevet erklæret for persona non grata. Vi bør tilskynde alle parter til at udvise den største forsigtighed og til hele tiden at huske på, at det overordnede mål er at stabilisere landet.

Den nuværende situation er alvorlig, men vi bør hele tiden holde os det bredere perspektiv for øje. Nøglen til fremtidig stabilitet og velstand i Moldova er en uddybning af dets forbindelser til EU. Nu, hvor vi står over for starten på det østlige partnerskab, er det nødvendigt at vise, at vi rent faktisk er rede til at bistå Moldova i arbejdet med at overvinde de aktuelle vanskeligheder, især ved at mindske spændingerne, fremme en dialog og styrke båndene mellem os.

Republikken Moldova er vores nabo. Vi har i de sidste 15 års arbejde haft et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Moldovas borgere. Vi kender Moldovas europæiske ambitioner. Det er afgørende, at vi stadig arbejder sammen med Moldovas befolkning, og at vi sammen bestræber os på ikke blot at overvinde de udfordringer, der opstod i forbindelse med valget, men også at overvinde de udfordringer, der skyldes den globale økonomiske og finansielle tilbagegang. Vi bekymrer os med andre ord om Moldova og dets borgere.

 
  
MPphoto
 

  Marian-Jean Marinescu, for PPE-DE-Gruppen.(RO) Fru formand! Republikken Moldova har internationale forpligtelser, hvilket betyder, at det har accepteret at respektere demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne. Men de seneste begivenheder har vist os, at de langt fra overholder disse forpligtelser. Vilkårlig arrestation, kidnapning, folk, der forsvinder, grov krænkelse af de arresteredes rettigheder, umenneskelig og nedværdigende behandling, terrorisering af borgere og trusler med våben er beklagelige handlinger, som sætter dette lands EU-fremtid på spil.

Kampagnen mod massemediernes repræsentanter og oppositionspartierne samt arrestation og udvisning af journalister er alvorlige og beklagelige handlinger. Jeg fordømmer denne forfølgelseskampagne, de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og de ulovlige handlinger, som regeringen i Republikken Moldova begår.

Den planlagte EU-bistand for årene 2007-2010 til støtte for udvikling af demokrati og god regeringsførelse i Moldova beløber sig til mere end 50 mia. EUR. Jeg håber, at pengene ikke er blevet brugt til at træne politiet i at udøve vold mod befolkningen. Jeg vil anmode Kommissionen om at forelægge en rapport for Europa-Parlament vedrørende anvendelsen af alle EU-midler i Republikken Moldova.

Rumænien fører og vil fortsætte med at føre en proaktiv politik til støtte for Republikken Moldovas integration i de europæiske strukturer. Grunden hertil er ikke blot de historiske bånd, der knytter os til dette lands borgere, men især at vi er overbevist om, at Republikken Moldovas skæbne ligger i Europa som en moderne, demokratisk stat, der er baseret på respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. De moldoviske myndigheders beskyldninger mod Rumænien er tåbelige. Indførelsen af visum for rumænske borgere er ligeledes ubegrundet og uacceptabel. Statschefer skifter, men borgerne forbliver de samme.

Jeg er overbevist om, at det er i EU's interesse, at Republikken Moldova følger den europæiske vej på linje med dets borgeres forhåbninger om at leve i en stabil, sikker og demokratisk stat. I den forbindelse er det østlige partnerskab et effektivt instrument og et ståsted for Republikken Moldovas borgeres europæiske forhåbninger.

 
  
MPphoto
 

  Marianne Mikko, for PSE-Gruppen.(ET) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har altid været en stærk fortaler for Moldova, men den aktuelle krise bekymrer mig meget. Selv om Moldova er et lille land, som er afhængigt af udenlandsk bistand, kan vi ikke sætte kikkerten for det blinde øje, når retsstatens principper krænkes.

Forbindelserne mellem EU og Moldova er stadig meget vigtige for os, men man skal ikke tro, at EU består af blåøjede, naive mennesker, som tror på alt, hvad de moldoviske myndigheder fortæller dem. Europa-Parlamentets kommende ad hoc-mission til Moldova er meget vigtig. Intet emne vil være tabu. Vi ønsker at vide, hvorledes politiet opførte sig over for demonstranterne efter valget. Overholdelse af menneskerettighederne ikke blot i ord, men også i handling er af allerstørste betydning for EU og for de direkte valgte repræsentanter for befolkningerne. Desværre var det signal, som Republikken Moldova udsendte i går på mødet i Udenrigsudvalget og Moldova-delegationen, at Europa må være forberedt på monologer i Chişinău. Det kan vi ikke acceptere, eftersom europæisk integration betyder åben dialog, hvor partnerne diskuterer alt. Jeg tror på det østlige partnerskab og også på muligheden for demokrati i Moldova. Lad os derfor hjælpe Moldova.

 
  
MPphoto
 

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. (EN) Fru formand! Tilstanden i Moldova vækker triste minder om Europas ulykkelige fortid. Vi ser en kommunistisk regering, der erklærer at have vundet på sine egne betingelser, demonstranter, der bliver slået og dræbt, beskyldninger om, at naboerne organiserer uro. Hvis der er virkelige beviser på, at den rumænske sikkerhedstjeneste stod bag volden, bør der foretages en grundig undersøgelse af det internationale samfund.

Parlamentets mission i næste uge skal prøve at finde beviser på forlydender om, at der var blevet trykt 200 000 ekstra stemmesedler, påstande om, at der var 400 000 vælgere registreret på valgdagen uden tilstrækkelige identitetsbeviser, og at vælgerne i Transnistrien en masse blev frataget stemmeretten. Indtil alt dette er blevet undersøgt, indtil OESC har aflagt rapport, er der mange, der simpelt hen ikke vil tro på resultaterne, ligegyldig hvad Moldovas domstole konkluderer. Måske er kommissær Ferrero-Waldners instinktive optimisme ikke på sin plads.

Præsident Voronin bør ligeledes fordømme tilbageholdelser, tæsk og udenretslig drab på unge mennesker, der vilkårligt blev arresteret efter protesterne. Vi kan ikke acceptere flere hindringer for advokater eller ngo'er, eller at man tilbageholder navnene på og antallet af de tilbageholdte. Jeg vil bede kommissæren om at fortælle, om Moldovas udvisning af Rumæniens ambassadør og kravet om visum for rejsende er et brud på EU's aftale med landet. Hvis det er tilfældet, hvad agter Kommissionen så at gøre?

Præsident Băsescus meddelelse om pas øgede yderligere spændingerne. Vi skal vise forståelse for bilaterale forbindelser, men vi skal ikke desto mindre insistere på, at man overholder de aftaler, der er indgået.

Vores moldoviske gæster beskriver et land, hvor frihed og demokrati bliver fornægtet på så mange måder, hvor internettet på mystisk vis svigter, hvor tv-kanaler forsvinder fra æteren, hvor det statslige tv viser mavedans i stedet for at rapportere om volden i gaderne.

I EU må vi, samtidig med at vi er opmærksomme på geopolitikken, forstå de politiske forhold i Moldova, hvor befolkningen ønsker demokrati og valgfrihed. Moldova er et land, der først og fremmest handler med landene vest for sig, et land, der er knyttet til landene i EU gennem geografi, historie og kultur. Når vores ledere i næste måned samles til det østlige partnerskabs topmøde, bør de sikre, at de bygger et partnerskab, der er baseret på demokrati og menneskerettigheder. Præsident Voronin og hans kammerater skal forpligte sig at tilslutte sig den sag. Det bør EU kræve.

 
  
MPphoto
 

  Bastiaan Belder (IND/DEM). (NL) Fru formand! De internationale rapporter om urolighederne i Moldova i begyndelsen af april og deres konsekvenser giver anledning til en lang række spørgsmål, spørgsmål, som de europæiske institutioner skal stille til de moldoviske og de rumænske myndigheder.

For det første Chişinău. Planlægger den moldoviske regering virkelig at åbne ild mod demonstranter i nødsituationer fremover? Jeg henviser medlemmerne til premierministerens meddelelse på det statslige tv. Hvordan forklarer den moldoviske regering de nationale sikkerhedsorganers radikale kovending over for demonstranter og andre modstandere? Dette var en kovending fra en uforståelig passivitet over for hærværk, ildspåsættelse og plyndringer af regeringsbygninger til brutal fysisk vold imod ubevæbnede borgere, der har resulteret i mistænkelige dødsfald.

Frem for alt vil jeg spørge, hvordan Republikken Moldova kan frigøre sig for sit ansvar for disse krænkelser af de mest grundlæggende rettigheder? Som svar på dette sidste og væsentlige spørgsmål, fru formand, er det helt klart vigtigt at tage hensyn til det åbne brev med ni henstillinger, som 14 moldoviske menneskerettighedsaktivister overrakte til det tjekkiske formandskab i går. Jeg håber, at de europæiske institutioner, kommissær Rehn og det tjekkiske formandskab vil tage hensyn til dette brev. Fremtrædende personer i det moldoviske samfund beder om en forklaring. Vi skal konfrontere de moldoviske myndigheder.

Desuden skal Bruxelles som minimum bede Bukarest om en forklaring på forslaget om i massivt omfang at give moldoviske borgere med rumænske bedsteforældre mulighed for at få rumænsk statsborgerskab. Det er helt klart fornuftigt med en europæisk høring vedrørende de vidtrækkende konsekvenser af en sådan generel beslutning.

 
  
MPphoto
 

  Adrian Severin (PSE).(EN) Fru formand! Voldshandlingerne i Republikken Moldova var ikke en revolution, men en opstand, der fandt sted i en revolutionær atmosfære i et splittet samfund. Denne vold kan også anses for at være blevet fremprovokeret og anvendt som led i en strategi med det formål at ændre grænserne mellem EU og Eurasien.

Derfor er det problem, vi skal finde en løsning på, et europæisk problem. Det er ikke blot et nationalt problem eller et problem for en enkelt medlemsstat. Men løsningen på dette problem skal ikke være gengældelse, men en intensivering af bestræbelserne på at få Moldova til at slå ind på den europæiske vej. Løsningen er heller ikke at tilskynde den moldoviske elite til at forlade landet som indehavere af udenlandske pas.

I den forbindelse skal vi styrke EU's mission i Moldova, både i omfang og ressourcer, fremskynde forhandlingerne med Moldova om lettere visumadgang og uddybe samarbejdet i marken for at styrke både den offentlige orden og respekten for menneskerettighederne. Vi skal arbejde sammen med myndighederne, oppositionen og civilsamfundet, men også med Rusland, som er en vigtig aktør i regionen. Vi bør undgå, at disse begivenheder anvendes som undskyldning for en ensidet løsning vedrørende Transnistrien.

 
  
MPphoto
 

  Anna Ibrisagic (PPE-DE).(SV) Fru formand! Nogen mener, at vi skal vedtage en beslutning om Moldova, og nogen mener, at vi ikke skal. De, der ikke ønsker denne beslutning, nævner ofte, at OSCE rent faktisk selv godkendte valget. Jeg vil gerne sige, at OSCE's rapport ikke var helt ukritisk. Den indeholdt tværtimod en lang række kritikpunkter. Men beslutningen drejer sig ikke kun om valget, men også om, hvad der skete efter valget, og hvad der er foregået i Moldova i et godt stykke tid.

Menneskerettighederne skal respekteres. Medierne skal have frihed. Mishandling af fredelige demonstranter kan aldrig accepteres. Ved at vedtage denne beslutning kan vi sende et stærkt signal til befolkningen i Moldova for at vise dem, at de ikke er alene, at vi kan se, hvad der sker der, og at vi ikke vil acceptere det. Derfor opfordrer jeg Dem alle til at støtte dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 

  Victor Boştinaru (PSE).(RO) De begivenheder, der har fundet sted i Republikken Moldova, har længe ligget i kortene. Med dette mener jeg, at man inden for dialogen mellem EU og Republikken Moldova i 2008 nævnte mindst tre vigtige spørgsmål: a) fri adgang for oppositionen til de offentlige massemedier, hvilket Voroninregimet systematisk har afvist og institutionaliseret, b) manglende overholdelse af henstillingen fra Venedigkommissionen om at afstå fra at ændre loven om parlamentsvalg, som blankt blev afvist af regimet i Chişinău og dets kollaboratører, c) oppositionens deltagelse i vigtige beslutninger om landets politik, navnlig dets europæiske integrationspolitik, endnu et forslag, som blankt blev afvist.

Det forhold, at disse tre vigtige temaer er blevet ignoreret eller systematisk afvist af vores partnere i Chişinău, viser os rent faktisk, at EU er blevet blankt afvist af Moldova med hensyn til spørgsmål af grundlæggende betydning for landets fremtid. De begivenheder, der forekom på valgdagen, var kun den forudsigelige afslutning på en historie, som EU og Europa-Parlamentet måske har et vist medansvar for.

 
  
MPphoto
 

  Maria Petre (PPE-DE).(RO) Fru formand, mine damer og herrer! Vi har tre typer problemer med Republikken Moldova, alle alvorlige, og ud fra dem kan vi planlægge tre reaktioner. Den første type drejer sig om menneskerettigheder. Vi har hundreder af unge mennesker, der er blevet fængslet, undertiden endda torteret. Den næste type drejer sig om pressefrihed. Vi har journalister, der er blevet truet og bortført på åben gade. Den sidste type drejer sig om metoden for afvikling af valget. Vi har en lang række specifikke oplysninger, der tyder på valgsvindel. Vi er også nødt til at være lige så beslutsomme med hensyn til dette sidste aspekt. Oppositionspartierne fastholder, at valgsvindel har ændret resultatet med 10-15 %. Borgerne i Republikken Moldova knytter stadig store forhåbninger til vores beslutninger, til vores reaktioner. Det er deres eneste vej ud af denne tragiske situation, som nærmest er uden fortilfælde i Europa, som de har skullet gennemleve.

 
  
MPphoto
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE) . – (RO) Fru formand! I Chişinău har man i dag ret til at forholde sig tavs, man har ret til at gøre det, man får besked på, og man har ret til at betale skat til en elite, der ikke er ansvarlig over for nogen, til at emigrere, til at indordne sig og om nødvendigt til at hade på kommando. Man har ikke ret til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, til offentlig debat og ikke en gang ret til selv at bestemme over sin identitet. Fru kommissær, det er betingelserne for at stabilisere Republikken Moldova, men de giver ikke megen grund til optimisme.

Efter at landet er slået ind på denne vej, er den eneste skæbne, der kan vente Moldova, i bedste fald, den samme som Belarus. Længe før valget lykkedes det kommunistpartiet at opnå og konsolidere sin absolutte kontrol over alle massemediernes kanaler. Disse foranstaltninger har tømt den demokratiske proces for indhold og tvunget en fjerdedel af landets befolkning til at emigrere. På denne baggrund kan valget ikke have fundet sted uden skyggen af tvivl. Den undertrykkelse, der udøves af Chişinău, er nu blevet et middel, som myndighederne benytter til at kommunikere med befolkningen.

Derfor kan EU fremover ikke tillade sig at anlægge en eftergivende og ambivalent holdning over for regimet i Chişinău. Fremover vil vores tavshed eller disse ambivalente udtalelser antyde, at vi accepterer og medvirker til at udvise foragt for grundlæggende friheder og det demokratiske juridiske system samt til voldshandlinger og undertrykkelse. Sidst, men ikke mindst viser krisen i Chişinău, at vi skal forbedre de metoder, vi anvender til at observere og overvåge valg, og genoverveje den rolle, som vores permanente repræsentant har i landet.

 
  
MPphoto
 

  Charles Tannock (PPE-DE).(EN) Fru formand! Moldova er stadig et af de fattigste lande i Europa med et skrøbeligt demokrati under ledelse af præsident Voronin, der er vaskeægte Homo Sovieticus, som stadig med stolthed kalder sig kommunist, og som desværre er ambivalent over for EU selv med hensyn til østpartnerskabet.

Ikke desto mindre er han fortsat populær, navnlig i landdistrikterne og hos den ældre generation, der længes efter sikkerheden i USSR i disse usikre økonomiske tider.

OSCE-trojkaen, der omfattede vores egen EP-delegation, godkendte grundlæggende hans sejr, så det må vi bare acceptere, selv om vi må protestere kraftigt mod de undertrykkende angreb på oppositionens demonstranter, der anklagede regeringen for at monopolisere medierne under valgkampen, for at anvende et forældet og upålideligt valgregister – der omfatter mange mennesker, der formodes at være døde – og at man fratog den store diaspora i udlandet enhver indflydelse, da den ikke fik mulighed for at stemme.

Lige nu skal vi koncentrere os om menneskerettighedskrænkelserne, som skal undersøges fuldt ud af en EU-mission, hvis Moldova fortsat ønsker vores støtte til sine ønsker vedrørende EU-samarbejdet og det atlantiske samarbejde.

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE-DE).(DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er meget taknemmelig for denne forhandling, for den viser, at et Europa med 27 medlemsstater og 500 mio. borgere helt klart har vægt uden for Europas grænser. Mange borgere i Moldova har erkendt, hvor vigtigt det er med magtdeling, at udvikle en grundlæggende demokratisk forståelse og kæmpe for den.

Det sker ikke af sig selv, at befolkningen kæmper for demokratiet i dag og kan fremføre sin overbevisning offentligt og ikke spærres inde eller udsættes for undertrykkelse, hvis de gør. Derfor mener jeg – og her vil jeg gerne støtte kommissæren fuldt ud – at vi i Europa bør udnytte alt det, vi har til vores rådighed i øjeblikket, i kampen for de enkelte borgeres frihed, for pressefrihed og for et veletableret demokrati.

 
  
MPphoto
 

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Situationen i Moldova er stadig skrøbelig, og EU skal fortsætte sine intense bestræbelser på at få parterne til forhandlingsbordet. EU skal også arbejde med dem for at finde en fælles løsning, der er omfattende, afbalanceret og realistisk, og som kan bidrage til at styrke den demokratiske proces og de demokratiske institutioner i Moldova. Jeg er fuldstændig enig med Graham Watson i, at hr. Voronin skal tilslutte sig de demokratiske principper, og at han skal fordømme tortur og vold over for demonstranter. Jeg mener, at alle også bør fordømme anholdelserne af journalister og de massive krænkelser af ytringsfriheden. I denne henseende er det også vigtigt for os at yde fuld støtte til det arbejde, som EU's særlige repræsentant i Moldova udfører.

Der må ikke herske tvivl om, at EU og Rådet er meget oprørte af de menneskerettighedskrænkelser, der skete i Moldova under krisen. Vi opfordrer de moldoviske myndigheder til straks at indgå i en gennemsigtig proces med fuld opbakning fra de relevante europæiske og internationale institutioner og til at efterforske og fordømme menneskerettighedskrænkelserne. Krisen har vist, at der er behov for at styrke EU's bistand, som er rettet mod en yderligere politisk og økonomisk reform i Moldova, med henblik på at styrke Moldovas overholdelse af demokratiske standarder og værdier i overensstemmelse med EU's støtte i spørgsmålet om moldovisk suverænitet og territorial integritet. EU er parat til at samarbejde og til at bringe Moldova tættere på EU. Men grundlaget for dette er et demokratisk Moldova, et Moldova, hvor menneskerettighederne respekteres, og et Moldova, hvor der er ytringsfrihed, og hvor de grundlæggende demokratiske institutioner fungerer.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. (EN) Fru formand! Jeg vil gerne benytte min taletid til at besvare nogle af Deres spørgsmål og kommentarer ved denne efter min mening meget ansvarlige meningsudveksling i dag.

Jeg vil begynde med hr. Watsons bemærkninger vedrørende visa og menneskerettigheder, men først vil jeg kommentere hans bemærkninger vedrørende min kollega, Benita Ferrero-Waldner, som er ansvarlig for vores relationer med Moldova. De sagde, at Benita er en instinktiv optimist. Jeg kan forsvare hendes og Kommissionens position ved først at sige, at Kommissionens holdning rent faktisk er meget realistisk og afbalanceret. For det andet skal man være professionel optimist for at være EU-kommissær, i det mindste, hvis man er ansvarlig for EU-udvidelsen og relationerne med det sydøstlige Europa.

Med hensyn til visumspørgsmålet er vi virkelig forfærdede over Moldovas beslutning om at indføre et visumkrav for rumænske borgere. Dette er uacceptabelt. Vi er i færd med at undersøge, om dette træk er lovligt. Vi vil forfølge dette spørgsmål den 30. april, dagen før arbejdernes internationale kampdag den 1. maj, over for de moldoviske myndigheder inden for rammerne af den fælles forvaltningskomité Kommissionen-Moldova, der blev oprettet inden for aftalen om lettere visumadgang.

Mere overordnet set vedrørende valget, efterdønningerne efter valget og menneskerettighedskrænkelserne fordømte Kommissionen på det kraftigste den vold, der udbrød i gaderne i Chişinău den 7. april, og den massive og overdrevne magtanvendelse fra de retshåndhævende myndigheders styrkers side og efter sigende efterfølgende også af private militser. Rapporter om udbredte menneskerettighedskrænkelser over for fængslede og om bortførelser vækker også alvorlig bekymring.

Vi kan se, at realistisk set er det af den største betydning for Moldova at leve op til sine europæiske forhåbninger, at påstande om menneskerettighedskrænkelser undersøges grundigt og upartisk med deltagelse af alle politiske kræfter og under international kontrol, når det er hensigtsmæssigt. De, der mistænkes for at have begået strafbare handlinger, herunder krænkelser af menneskerettighederne, skal undersøges, og hvis de anklages for sådanne handlinger, skal de tilbydes en retfærdig rettergang.

Endelig med hensyn til de sandsynlige følger af efterspillet efter valget for forholdet mellem EU og Moldova vil jeg sige, at det har sat fokus på det ufærdige i Moldovas interne reformer, navnlig med hensyn til retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende friheder. Vi forventer, at alle de involverede parter i Moldova, de officielle myndigheder og den politiske opposition og civilsamfundet enes om at gøre fremskridt i retning af en løsning på den nuværende krise, der vil føre til mere, ikke mindre, demokrati og frihed for den moldoviske befolkning.

Historien for det, der er blevet til EU, er et konkret bevis på, at dialog og samarbejde og retsstatsprincippet kan føre til en sammenhængende og bæredygtig kombination af respekt for grundlæggende friheder, politisk stabilitet og økonomisk fremgang.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen om eventuelle forslag til beslutning finder sted under næste mødeperiode.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (PSE), skriftlig.(RO) På et tidspunkt hvor de kommunistiske myndigheder i Chişinău holder fast i magten gennem bedrag og tortur, stiller premierministeren i det land, der har EU-formandskabet sig tilfreds med at beskrive krisen ved EU's grænser som "bekymrende". Ikke en gang beviser for terror og den aggressive holdning over for en EU-medlemsstat har fremkaldt den samme reaktion som forvridningen af en legitim beslutning fra Rumæniens side om at fremskynde processen for at genvinde sit rumænske statsborgerskab for dem, der mistede det mod deres vilje under tragiske historiske omstændigheder, hvilket Vesten bærer en del af ansvaret for.

Jeg er nødt til at nævne hykleriet hos nogle politikere, der nu fører skræmmekampagne om den million mennesker fra Moldova, der står parat til at invadere Vesten, på samme måde som de frem til 2007 viderekolporterede påstande om angreb fra rumænsk side.

Med hensyn til undertrykkelsen af demokrati og grundlæggende friheder får vi mulighed for en drøftelse med d'herrer Lukashenko og Voronin efter lanceringen af østpartnerskabet. Hvis denne samarbejdsmekanisme ikke fører til demokratiske reformer i de tidligere sovjetstater, der er blevet indbudt, betyder det, at den vil være en død sild.

Jeg kan ikke andet end at nå frem til den barske konklusion, at for nogle europæere er Tibet tættere på end Moldova. Dette sker sandsynligvis, når vejen til Chişinău går gennem Moskva.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig.(RO) Valget den 6. april 2009 i Republikken Moldova blev efterfulgt af demonstrationer. Desværre stødte pressen på problemer med at viderebringe oplysninger om begivenhedernes forløb. Jeg mener, at pressefrihed, ytringsfrihed og respekt for menneskerettigheder og retsstaten er principper, som vi alle efterlever, fremmer og forsvarer.

Jeg føler, at situationen i Republikken Moldova er ekstremt alvorlig. Jeg mener navnlig, at EU skal behandle denne situation alvorligt og diplomatisk. Jeg mener, at anklagerne mod Rumænien også rettes mod EU. Men at erklære den rumænske ambassadør i Chişinau for persona non grata og Republikken Moldovas pludselige og ensidige indførelse af visumpligt for rumænske borgere er uacceptabelt.

Republikken Moldova er et europæisk land i kraft af sin historie og geografi. Det er en af EU's naboer, og relationerne mellem EU og Republikken Moldova skal fortsat være baseret på godt naboskab. Den region, jeg kommer fra, støder op til Republikken Moldova og Ukraine. Vi deltager i mange fælles udviklingsprogrammer, og jeg mener, at Rumænien og EU skal fortsætte med at støtte den økonomiske og sociale udvikling i Republikken Moldova gennem et partnerskab baseret ikke bare på godt samarbejde, men især på gensidig respekt.

 

16. Konsolidering af stabilitet og velstand på det vestlige Balkan – Situationen i Bosnien og Hercegovina (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om det vestlige Balkan og navnlig betænkning (A6-0212/2009) af Anna Ibrisagic for Udvalget om Udenrigsanliggender om konsolidering af stabilitet og velstand på det vestlige Balkan samt redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Bosnien og Hercegovina [2008/2200(INI)].

 
  
MPphoto
 

  Anna Ibrisagic, ordfører.(SV) Fru formand! Det er næsten 15 år siden, krigen i Bosnien sluttede, og næsten præcis 10 år siden, at NATO's bombekampagne tvang de serbiske styrker til at forlade Kosovo. Til december vil det også være 17 år siden, at jeg selv kom til Sverige som flygtning fra krigen, der satte mit tidligere hjemland i brand, og gjorde bosniere, kroater og serbere, der tidligere havde levet som naboer, til bitre fjender. At hverken Bosnien, Kosovo eller nogen af de andre lande på Vestbalkan er kommet i krig siden da, skyldes udelukkende EU og NATO. Men selv om våbnene er blevet tavse, lever krigens arv videre i politik og samfund i regionen. Den eneste chance, som befolkningen i disse lande har for at slippe ud af deres fortid, er at fortsætte på vejen mod EU-medlemskab. Kun guleroden og stokken, som udgør den centrale dynamik i tiltrædelsesprocessen, kan få disse landes regeringer til at fokusere på videreførelsen af det arbejde og de reformer, som en gang for alle kan konsolidere stabilitet og velstand på Vestbalkan.

I min betænkning om dette emne, som Europa-Parlamentet skal stemme om i morgen, gennemgår jeg de forskellige initiativer og projekter, som EU og medlemsstaterne er involveret i på den ene eller anden måde for at forsøge at udvikle samfund, der er klar til at imødekomme de strenge krav til EU-medlemskab. Jeg vil ikke gå i detaljer med betænkningen her, men der er især to ting, jeg gerne vil fremhæve.

Den første er, at der findes en grundlæggende forskel mellem de lande, der i øjeblikket er i gang med udvidelsesprocessen, og dem, der kom med i 2004 eller 2007. Landene på Vestbalkan blev hærget af krig i fuld skala og etnisk udrensning for kun lidt over 10 år siden. Det samme gælder heldigvis ikke Ungarn, Estland eller Rumænien. Men dette betyder, at EU ikke bare kan kopiere køreplanen fra de foregående udvidelser og anvende den på Balkan. Et eksempel på dette, som jeg nævner i min betænkning, drejer sig om forbuddet mod udlevering af mistænkte for kriminalitet, der står til domfældelse i andre lande. Sådanne forbud gælder i øjeblikket i alle Balkanlandene, men EU kræver ikke i øjeblikket, at de ophæves. Begrundelsen for dette er, at der ikke blev fremsat tilsvarende krav over for f.eks. Slovakiet eller Polen. Det turde være indlysende, at denne analogi ikke holder. Jeg skulle mene, at det er utroligt få mistænkte for krigsforbrydelser, der skjuler sig for myndighederne i Slovakiet, men jeg kan fortælle Dem, at tallet er betydeligt større i Serbien og Bosnien. Retfærdighed er det grundlag, hvorpå man kan bygge en forsoning. Straffrihed for krigsforbrydere er fuldstændig uacceptabelt, og derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til endnu en gang at se på muligheden for at få landene i regionen til at bevæge sig i retning af en koordineret afskaffelse af disse forbud.

Den anden ting, jeg gerne vil fremhæve, er, at tiltrædelsesprocessen som nævnt er meget streng og krævende – og det er helt i sin orden. Hvis vi ikke stiller strenge krav og insisterer på, at de opfyldes fuldt ud, vil vi ikke opnå nogen reelle resultater. Når kravene allerede er så strenge og vanskelige at opfylde, er det sidste, vi bør gøre, at stikke flere kæppe i hjulet på de lande, der ønsker at blive medlemmer, kæppe, der ikke har noget at gøre med disse landes evne til at opfylde kriterierne for EU-medlemskab.

Jeg tænker også på dem, der hævder, at EU allerede er fyldt op, og at vi ikke i den nærmeste fremtid kan tage imod flere medlemmer. Selv om det, som jeg påpeger i min betænkning, teknisk set vil være fuldt ud muligt at fortsætte med at tage imod nye medlemsstater, selv om Lissabontraktaten ikke skulle træde i kraft, kræver det politisk vilje, og det er mit og mine kolleger her i Parlamentets job at skabe denne vilje.

 
  
MPphoto
 

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er taknemmelig for, at Europa-Parlamentet afholder denne vigtige diskussion her i eftermiddag. Jeg har med stor interesse læst Anna Ibrisagics betænkning om fremtidig stabilitet og velstand i Balkan og forslaget til beslutning om Bosnien-Hercegovina af Doris Pack. Rådet er enigt i meget af det, der siges i betænkningen, og vi deler mange af de holdninger og bekymringer, der udtrykkes i forbindelse med situationen i Bosnien-Hercegovina.

Jeg vil gerne i mine indledende bemærkninger fokusere direkte på Bosnien-Hercegovina, fordi stabilitet dér er af vital betydning for fremtiden for Vestbalkan som helhed, og ligeledes fordi den aktuelle situation fortsat volder bekymring. Rådet har arbejdet aktivt med både udformning og gennemførelse af en strategi til støtte for sikkerhed og integritet for Bosnien-Hercegovina og med at støtte de reformer, der er nødvendige for at sikre en fredelig og fremgangsrig fremtid. Derfor kan jeg ikke acceptere påstanden om, at Rådet ikke vier Bosnien-Hercegovina tilstrækkelig opmærksomhed.

Alle ved, at vi stadig lever med konsekvenserne af de tragiske begivenheder i 1990'erne, som fru Ibrisagic også har nævnt her. Bosnien-Hercegovina, som i årtier var et symbol på fredelig sameksistens mellem nationer, kulturer og religioner, blev et område med ødelæggende konflikt. Siden da har det været EU's politik at arbejde for stabilitet og forsoning baseret på løftet om en europæisk fremtid for hele Balkanregionen. På trods af dette stilles vi stadig ofte over for en aggressiv nationalistisk retorik, der sigter mod at forstærke de nationale forskelle i Bosnien-Hercegovina og mod at forhindre den nationale forsoning. Tidens fylde har endnu ikke løst disse konflikter og har heller ikke helet sårene mellem de tre nationer, der udgør Bosnien-Hercegovina.

Det er ikke desto mindre overraskende, at nationalistisk retorik og holdninger går side om side med de fælles interesser for alle samfundene på Balkan og deres politiske repræsentanter i retning af en europæisk fremtid for Bosnien-Hercegovina. Indbyggerne i Bosnien-Hercegovina kæmper ganske enkelt for et mere sikkert liv og velstand. De ønsker at komme videre, og de regner med, at deres land bliver integreret i europæiske og andre strukturer som en garanti for fremtidig stabilitet. Selv om lokale politikere taler meget om Bosnien-Hercegovinas fremtid i EU, er det vanskeligt at se, at deres handlinger er tegn på et konkret engagement i denne dagsorden. Konflikten mellem interessen for en mere europæisk orientering og nationalisme skaber en reel risiko for, at mens resten af Vestbalkan bevæger sig fremad, vil Bosnien-Hercegovina blive ladt tilbage, viklet ind i sine interne konflikter.

Bekymring over en sådan udvikling i Bosnien-Hercegovina har betydet, at dette land fortsat står øverst på vores dagsorden og er fokus for vores konstante opmærksomhed. Bosnien-Hercegovina har været og vil fortsat være genstand for intense forhandlinger på alle niveauer inden for Rådet. Kommission og rådssekretariatet udvikler deres kontakter med partnere i landet i et forsøg på at fremme den politiske proces og hjælpe Bosnien-Hercegovina med at holde trit med resten af regionen. Medlemsstaterne supplerer den europæiske dagsorden gennem deres egen indsats på bilateralt plan. Vi sætter også stor pris på, at Parlamentet er så opmærksomt på Bosnien-Hercegovina. Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over for de mange medlemmer af Europa-Parlamentet her i dag, som har støttet alle foranstaltninger, der fremmer stabilitet og politisk modenhed i Bosnien-Hercegovina.

EU ønsker fortsat at fremme en europæisk fremtid for hele regionen, inklusive Bosnien-Hercegovina. Men det kræver en betydelig indsats at opfylde kriterierne for EU-medlemskab. Dette betyder, at der skal udvikles en konsensusbaseret metode, og at man skal være parat til at foretage vidtgående ændringer. Dette kan ikke gøres fra dag til anden. Det kræver intet mindre end en fuldstændig politisk, økonomisk og social transformationsproces.

Bosnien-Hercegovina skal gennemføre vigtige ændringer af sine interne strukturer og beslutningsprocesser. Vi er skuffede over de manglende fremskridt i det bosniske ministerråd og den parlamentariske forsamling. De halter langt bagefter i forhold til det nødvendige. De nationale instanser skal helt klart styrkes og forbedres operationelt, så de kan begynde at skabe virkelige resultater, herunder betydelige fremskridt inden for EU-relaterede programmer. Dette er vigtigt, fordi EU kun kan forholde sig til Bosnien-Hercegovina som et hele og ikke til de enkelte dele. Prioriteringerne for det europæiske partnerskab ligger også fast. EU er altid parat til at hjælpe, men kan og vil ikke påtage sig opgaver, der skal løses af politikerne i Bosnien-Hercegovina.

På trods af de fortsat nationalistisk inspirerede politiske dagsordener er vi klar over, at der er mulighed for kompromiser og aftaler i Bosnien-Hercegovina. Dette så vi tidligere f.eks. ved vedtagelsen af de to politilove, som skabte grundlaget for underskrivelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen, eller løsningen på Brckoproblemet, der markerede gennemførelsen af et af de vigtigste mål, som Fredsimplementeringsrådet havde defineret. Men selv i disse tilfælde skete fremskridtene og blev aftalerne altid indgået i sidste øjeblik og under et betydeligt pres fra det internationale samfund.

Der er behov for en langt mere moden fremgangsmåde. Det er af største betydning, at de lokale politiske ledere opfører sig ansvarligt, udviser initiativ og er klar over, hvem Bosnien-Hercegovina virkelig tilhører, og som er de virkeligt ansvarlige for landets fremtid. Indbyggerne i Bosnien-Hercegovina fortjener et bedre resultat af de stemmer, de har afgivet i stemmeurnerne. Det er et aspekt, som De som politikere mere end nogen andre kan bidrage til at fremme. En sådan udvikling vil føre til betydelige fremskridt med hensyn til det internationale samfunds tilstedeværelse i Bosnien-Hercegovina. Det er vigtigt med forandring. Så mange år er gået, siden fredsaftalen blev underskrevet, og Bosnien-Hercegovina skal nu stå på egne ben, opgive sin "protektorat"-tankegang og blive til en troværdig og fuldgyldig stat. For at nå dette mål udformede Fredsimplementeringsrådet på det internationale samfunds vegne listen over de fem mål og to betingelser, som Bosnien-Hercegovina skal opfylde, inden der kan ske forandringer. Dette udgør en sand modenhedsprøve og støttes fuldt ud af EU.

5+2-listen er ikke bare endnu et katalog over supplerende betingelser og forpligtelser. Det er en omhyggeligt udarbejdet liste over krav, der er af grundlæggende betydning, hvis Bosnien-Hercegovina skal omdannes til en moderne og fuldgyldig stat, som vil gøre det muligt at bringe den høje repræsentant kontors tilstedeværelse til afslutning. Enhver moderne stat har brug for et korrekt fungerende retssystem, effektive skattemyndigheder, beslutninger om alle spørgsmål om statslige aktiver og lige adgang til en forfatningsdomstol for alle borgere.

Vi har allerede mange gange hilst Pruderklæringen fra de tre politiske ledere i november velkommen, hvori de forpligtede sig til at samarbejde om at støtte udviklingen i Bosnien-Hercegovina. Vi støtter de aftaler, der er blevet indgået, og vi opfordrer de politiske repræsentanter til at fortsætte deres bestræbelser med henblik på det næste møde i Fredsimplementeringsrådets forvaltningskomité, der finder sted sidst i juni. Jeg mener virkelig, at de uløste spørgsmål vedrørende statslige aktiver kan blive løst og bør ikke komme til at udgøre nogen hindring for en løsning. Men initiativer på politisk plan kræver bredere opbakning. Derfor vil jeg gerne opfordre samfundet som sådan i Bosnien-Hercegovina til at blive en del af reformbestræbelserne. Især mediernes rolle bør være mere konstruktiv.

EU's mission er klar. Det er fantastisk vigtigt for den politiske ledelse i Bosnien-Hercegovina at samarbejde endnu tættere for at sætte sig ud over de historiske forskelle og føre deres land i retning af en tættere integration med Europa. EU vil altid være villig til at hjælpe i denne henseende, hvilket er vigtigt, ikke bare for Bosnien-Hercegovina selv, men også for den overordnede stabilitet og sikkerhed i regionen. Jeg ved, at vi i denne proces kan regne med Europa-Parlamentets støtte. Mine damer og herrer, jeg er Dem taknemmelig for Deres opbakning.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. (EN) Fru formand! Det glæder mig, at Vestbalkan er tilbage på Europa-Parlamentets dagsorden i denne uge. I de senere år er der sket en løbende stabilisering i regionen, ikke mindst takket være regionens europæiske perspektiver med EU-medlemskab som det endelige mål, når alle landene opfylder betingelserne. Kroatien er ret langt fremme med sine forhandlinger. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er et kandidatland, der ser frem til at indlede sine forhandlinger, og vi har et net af stabiliserings- og associeringsaftaler på plads. Stabiliteten i Kosovo blev opretholdt gennem den vigtige udvikling gennem hele sidste år.

Vi må ikke bringe disse resultater i fare gennem nogen form for selvtilfredshed eller distraktion i form af andre – undertiden måske mere presserende – spørgsmål. Mange vil stille spørgsmål ved EU-udvidelsen midt under en økonomisk krise, og diskussionerne vil formentlig tage til, mens vi nærmer os det næste valg til Parlamentet.

Dette er forståeligt, og jeg fornemmer smerten hos vores borgere vedrørende deres fremtid, job og velfærd. Samtidig må vi ikke gøre EU-udvidelsen til syndebuk for noget, den ikke er ansvarlig for. Vi må ikke gøre den til syndebuk for vores egne hjemlige økonomiske og sociale problemer. Derfor er det vigtigt med en velinformeret offentlig debat for at fastholde vores engagement og sikre fremskridt i denne vigtige region.

Der er blevet opfordret til en konsolidering af EU. Det er netop, hvad vi har gjort gennem det seneste år siden den nye konsensus om udvidelsen, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd og støttet af Europa-Parlamentet i december 2006. Nøglen til denne nye konsensus er ikke at påtage sig nye forpligtelser, men at holde de eksisterende løfter og respektere dem. Hvis landene på Vestbalkan med andre ord opfylder de opstillede krav, kan de bevæge sig i retning af EU-medlemskab.

I denne forbindelse hilser jeg fru Ibrisagics betænkning velkommen. Hun understreger med rette, at det er af grundlæggende betydning at tilbyde Vestbalkan en europæisk fremtid. Det er den vigtigste drivkraft bag de meget tiltrængte reformer og den øgede stabilitet på Vestbalkan. 10 år efter de skrækkelige begivenheder i Kosovo skal vi minde os selv om styrken ved det europæiske perspektiv. I dag bidrager det stadig til at konsolidere stabilitet og fred i en region, der rent faktisk ligger i vores egen forhave – ikke baghave, men forhave.

Vi kan ikke tage et sabbatår fra vores arbejde for fred og stabilitet på kontinentet. Samtidig med at EU fortsætter sin egen institutionelle reform, skal vi blive ved med at arbejde sideløbende med en omhyggeligt forvaltet og gradvis tiltrædelsesproces for Vestbalkan, der både styrker institutionerne og civilsamfundet der.

Tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien er indtil for nylig gået godt. Derfor foreslog Kommissionen i november 2008 en vejledende køreplan for at nå den afsluttende fase af tiltrædelsesforhandlingerne ved udgangen af 2009, hvis Kroatien opfylder betingelserne. Der er stadig meget at gøre, og mange reformer skal intensiveres fra kroatisk side. Desværre er forhandlingerne blokeret i øjeblikket på grund af grænsestriden mellem Kroatien og Slovenien. Dette er et bilateralt spørgsmål, som de facto er blevet et europæisk problem.

Siden januar har jeg i tæt samarbejde med det tjekkiske formandskab og trioen bestående af den tjekkiske, franske og svenske regering taget initiativ til at bidrage til at finde en løsning. Målet er at finde en løsning på grænsespørgsmålet og skabe mulighed for en videreførelse af Kroatiens tiltrædelsesforhandlinger. Dette arbejde foregår stadig, og vi har haft brug for en hel del tålmodighed og beslutsomhed for at fastholde dynamikken og fremskridtene. I går havde vi en hel dag med samtaler med udenrigsministrene fra Slovenien og Kroatien og triolandene. Jeg vil gerne tro, at vi er tæt på at finde en løsning og komme ud over disse forhindringer, så vi snart kan fortsætte Kroatiens tiltrædelsesforhandlinger.

Med hensyn til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien glæder jeg mig over den generelt tilfredsstillende afvikling af præsident- og kommunalvalget. Gennem de seneste måneder har vi insisteret på betydningen af disse valg for landets europæiske fremtid. Landet har reageret positivt på vores budskab og dermed bekræftet sin vilje til at gå videre i sin tiltrædelsesproces. Men vi må ikke glemme de centrale prioriteringer for reformerne. Nu er tiden inde til at intensivere bestræbelserne på at overholde de benchmarks, der er blevet indført for indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne.

Jeg vil gerne takke Doris Pack for hendes beslutningsforslag og hilse muligheden for at diskutere Bosnien-Hercegovina med Dem i dag velkommen på et meget centralt tidspunkt. Sidste år gjorde Bosnien-Hercegovina fremskridt på vejen mod europæisk integration, navnlig gennem underskrivelsen af stabilitets- og associeringsaftalen og interimsaftalens ikrafttræden. Der er også sket en positiv udvikling i de senere måneder, herunder Prudaftalen, fremskridt vedrørende Brckospørgsmålet og skridt i retning af en folketælling i 2011. Desuden er gennemførelsen af den foreløbige stabilitets- og associeringsaftale også på rette spor.

Selv om vi skal stå fast på opfyldelsen af "5+2"-betingelserne, inden den høje repræsentants kontor lukkes, er der nu en mulighed for, at de kan blive opfyldt i de kommende måneder. De seneste skridt i retning af oprettelsen af en fortegnelse over statslig ejendom er også positive i denne henseende.

Men både her og i resten af regionen er der ikke plads til bare at læne sig tilbage. De overordnede reformer har fortsat været langsomme, herunder inden for de centrale EU-prioriteringer, og udfordringerne findes stadig. Den nationalistiske retorik er stadig i høj grad tilstedeværende, hvilket skaber unødvendige politiske spændinger. Dette skal ændres, hvis Bosnien-Hercegovina ønsker at fortsætte sine fremskridt over for EU og undgå at sakke agterud i forhold til sine naboer.

Den serbiske regering er fortsat meget interesseret i at komme videre i sin europæiske dagsorden, og på det seneste har der været en række positive udviklingstendenser. Det vil imidlertid være væsentligt, fordi landet i stigende grad mærker de negative virkninger af den globale finanskrise, at man ikke overser de centrale reformforanstaltninger. Processen med strukturtilpasninger skal fortsætte, og landet skal gennemføre sine forpligtelser, navnlig med hensyn til retsvæsenet og retsstatsprincippet.

I øjeblikket undersøger vi, hvordan vi kan afbøde virkningerne af finanskrisen, i tæt samarbejde med min kollega, Joaquín Almunia. Vi er f.eks. ved at kigge på vores program for førtiltrædelsesbistand, hvor vi overvejer at konvertere en del af det nationale tilskud for 2009 til direkte budgetstøtte, også med støtte fra de internationale finansinstitutioner.

Vi sætter pris på Parlamentets fortsatte støtte til EU's indsats i Kosovo, som fortsat er en europæisk prioritering og af central betydning for den regionale stabilitet. Det Europæiske Råd har gentagne gange bekræftet, at Kosovo deler et europæisk perspektiv med resten af Vestbalkan. Rådet har bedt Kommissionen anvende Fællesskabets instrumenter til at fremme den økonomiske og politiske udvikling og foreslå foranstaltninger for at komme videre i denne retning.

Til efteråret vil Kommissionen fremlægge en undersøgelse om dette. Vi vil undersøge, hvordan Kosovo kan gøre fremskridt som en del af den større region i forhold til integrationen med EU inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen.

Endelig, når vi ser på 2009 samlet set på Vestbalkan som en samlet region, er der sket gode fremskridt inden for visumliberalisering, hvilket for mig beviser, at når incitamenterne er de rette, reagerer landene med effektive reformer. Dette er formentlig det enkelte politikområde inden for EU, der er vigtigst for den almindelige befolkning – de almindelige borgere – på Vestbalkan. Vi håber at kunne fremsætte et forslag om visumfri rejse ved slutningen af det tjekkiske formandskab for de lande, der er længst fremme på dette område, og som har opfyldt de opstillede betingelser. Dette kan give Rådet mulighed for at træffe beslutninger om indførelse af visumfri rejse for de lande, der er nået længst, ved udgangen af 2009.

Kære venner, jeg regner med Deres støtte i dette vigtige visumspørgsmål og mere generelt vedrørende det europæiske perspektiv for Vestbalkan.

 
  
MPphoto
 

  Bastiaan Belder, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. – (NL) Fru formand! I sin udtalelse om fru Ibrisagics prisværdige betænkning understreger Udvalget om International Handel betydningen af konkrete udsigter til EU-medlemskab for den politiske og økonomiske udvikling i staterne på Vestbalkan.

Eftersom man kan iagttage en monopolistisk markedskraft inden for vigtige økonomiske sektorer i regionen, skaber en sådan situation en dobbelt hindring, især når den går hånd i hånd med partipolitiske bånd. Den nationale udvikling stagnerer, og de europæiske virksomheder holder sig væk. Det fremmeste eksempel på dette er Delta Holdings uhindrede vækst i Serbien med dens indflydelsesrige direktør Miroslav Mišković som blæksprutten i toppen. Kommissæren mødte ham tilbage i oktober.

Jeg vil spørge Kommissionen, hvilke modforanstaltninger De hidtil har truffet i forhold til Beograd? I maj 2007 opfordrede man i en lækket rapport fra den amerikanske ambassade til, at Delta Holdings monopol skulle ophøre hurtigst mulig, både i Serbiens egen interesse og af hensyn til landets europæiske integration. Kommissæren talte om en motor for udviklingen. Jeg må sige, at der er rigtig meget sand i den serbiske motor.

 
  
MPphoto
 

  Doris Pack, for PPE-DE-Gruppen.(DE) Fru formand, mine damer og herrer! Sidste efterår opgav vi alle håbet om, at noget virkelig ville ændre sig i det politiske liv efter den såkaldte Prudaftale mellem repræsentanterne for de tre største partier i Bosnien-Hercegovina om fælles politiske skridt på talrige politiske områder. Hvor står vi i dag? For størstedelens vedkommende var der tale om tomme løfter, som ved nærmere eftersyn forsvandt i den blå luft. Den etniske splittelse i Bosnien-Hercegovina er blevet dybere. Mistilliden er blevet større. Befolkningen manipuleres gennem uansvarlige politikker baseret på rent etniske kriterier i stedet for at løse de reelle problemer. Alle i Bosnien-Hercegovina har brug for en chance for god uddannelse, alle har brug for et godt retssystem, de har brug for arbejdspladser. De har kort sagt brug for håbet om en bedre fremtid.

EU har i årevis hjulpet landet med masser af penge og arbejdskraft, men de har naturligvis også behov for statslige administrationsstrukturer, der kan optage og udnytte disse. Jeg vil gerne nævne tre vigtige punkter. Spørgsmålet om statsligt ejerskab skal løses. Forfatningsreformerne skal løses på grundlag af en bred politisk og social konsensus. Det er kun hele staten Bosnien-Hercegovina, der kan blive medlem af EU.

Køreplanen for visumliberalisering skal færdiggøres. Borgerne ønsker lige som deres politikere at kunne rejse frit. Så politikerne skal sørge for, at der gives grønt lys ved udgangen af i år. Alle borgere har brug for et fungerende retssystem, ikke et, der anvender én form for retfærdighed i det ene tilfælde, og en anden i et andet. Frustration breder sig overalt. Civilsamfundet har hurtigst mulig brug for en stærkere stemme på alle områder for at minde politikerne om, hvad deres arbejde består i.

Men det er vanskeligt at komme ud af skjulet, fordi det partipolitiske netværk strækker sig ud over hele landet. De få arbejdspladser, der udbydes, afhænger af partiernes gode vilje. Vi ønsker den høje repræsentant held og lykke med at løse den gordiske knude med politikernes passivitet, laissez-faire og laissez-aller, så fred og stabilitet endelig kan vende tilbage, og befolkningens fremtid kan blive mere rosenrød, end den er i øjeblikket.

 
  
  

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen.(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke begge ordførerne for Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet. Man har igen udarbejdet gode betænkninger, og de vil få bred opbakning.

Jeg vil gerne kommentere det, kommissær Rehn sagde, for på mig virker det, som om det var det vigtigste budskab i dagens forhandling, nemlig at integrationsprocessen, tilnærmelsen af landene i Sydøsteuropa ikke skulle afbrydes, ikke bare af hensyn i disse landes interesse, men også i vores egen interesse. Kommissæren sagde, at De skal være realistiske i Kommissionen. Måske kan vi her i Parlamentet være lidt mere idealistiske, men i sidste ende skal vi også være realistiske. Det er en lang og vanskelig vej, og målet kan ikke nås fra den ene dag til den anden. Derfor er de bemærkninger, som jeg hører fra enkelte sider i stil med "lad Kroatien komme med, og det vil sætte en stopper for det i et stykke tid" det forkerte signal at udsende. Intet af det, fru Pack opfordrede til og med rette krævede, vil blive til virkelighed, hvis befolkningen der har en fornemmelse af, at de uanset hvad ikke er velkomne i EU, og at deres tiltrædelse under alle omstændigheder vil blive trukket i langdrag.

Den anden ting er, at vi skal sige det højt og tydeligt, at de bilaterale problemer, som bekymrer os i øjeblikket, i det mindste proceduren, processen, skal løses på samme måde som bilaterale spørgsmål. Fremover skal de afklares, inden forhandlingerne går i gang, så de ikke ødelægger hele forhandlingsproceduren.

For det tredje var det, ministeren sagde, også meget vigtigt. Vi kan ikke gøre arbejdet for landets politikere og befolkning. Landets befolkning skal udføre deres egen opgave. Som Doris Pack sagde, skal de politiske kræfter løse deres egne problemer. Det vil så åbne vejen til EU, og denne vej vil afhænge af, hvordan disse lande klarer sig, og ikke af vores vilje. Vores vilje skal være til stede.

 
  
MPphoto
 

  Johannes Lebech, for ALDE-Gruppen. (DA) Hr. formand! Hovedlinjen i fr. Ibrisagics beslutning om Vestbalkan er helt klar. Det understreges, at der er en sammenhæng mellem reformer i regionen og landenes mulighed for at blive optaget i EU. Det er den dynamik, som vi så praktiseret med så stor succes i den sidste store udvidelse af EU. Beslutningen peger på en række praktiske områder, hvor landene kan gøre det bedre, og peger også på de mange vitterlige problemer, der er i området. Men jeg finder også, at det er meget vigtigt i dag at understrege over for landene, deres politikere og befolkninger, at de også selv skal levere. De skal også selv tage ejerskab i processen. Det er ikke kun Unionen, der skal levere. Integrationsprocessen skal også fremmes indefra i staterne. Det handler om en kamp mod korruption og kriminalitet og om skabelsen af et stærkt civilsamfund og skabelsen af videnbaserede økonomier og samfund. Det er den proces, vi gerne vil se, så vi kan se frem til, at alle landene på Vestbalkan en dag er fuldgyldige medlemmer af Unionen som basis for sikring af fred, sikkerhed og samarbejde – også i den del af Europa.

 
  
MPphoto
 

  Paul Marie Coûteaux, for IND/DEM-Gruppen.(FR) Hr. formand! Der kan ikke være tale om, at vi stemmer for en sådan betænkning. For det første er de konstante henvisninger til Lissabontraktaten uacceptable, da denne traktat ikke er blevet ratificeret og sikkert aldrig vil blive det. De er nødt til at se det i øjnene: Projektet med det formål at indføre den rene og skære overnationale stat, som blev iværksat for otte år siden med det fantastiske Giscardkonvent, er ganske enkelt slået fejl.

Frem for alt kan vi ikke acceptere den ironiske tone i en betænkning, hvor selve titlen, "Konsolidering af stabilitet og velstand på det vestlige Balkan", er forbløffende hyklerisk. En forbløffende betænkning med det indlysende formål at forberede medlemskab for nye lande, navnlig Bosnien, det såkaldte Makedonien, Albanien, og – hvorfor ikke? – også Kosovo, hvor man taler, som om den nuværende situation på Balkan var stabil, mens man fuldstændig ignorerer det forfærdelige spil, der spilles af to vigtige magter, USA og Tyskland, som med stor iver deltog i den politiske opbrydning af hele regionen.

For at opnå denne opbrydning vil jeg erindre Dem om, at NATO-styrkerne gik så vidt som til at bombardere Beograd, hovedstaden i en europæisk stat. Den kommende 10-årsdag for denne dystre episode vil naturligvis blive forbigået i tavshed, men jeg er fast besluttet på at minde om den her.

Kosovo er symbolet på dette projekt med politisk opbrydning. Det er let at se den fordel, som disse magter kan få gennem et sådant område med lovløshed, som er åbent for alle former for smugleri, og fordi området ligger i hjertet af vores kontinent, er det naturligvis et meget hensigtsmæssigt sted at oprette militærbaser.

Men Kosovo afslører det sande ansigt for en politik, der har til formål at balkanisere Europa. Det er et Europa i tysk stil, et Europa bestående af regioner eller etniske grupper, dette Europa med 100 flag, som ved at afskaffe staterne gradvis vil afskaffe den folkelige vilje for at afvæbne befolkningerne og overgive dem til oligarkier af enhver farve.

Alt dette forbigår betænkningen i tavshed. Det er i tavshed, under dække af det sædvanlige slør af gode hensigter, at Europa balkaniseres og neutraliseres så meget, at det forsvinder ud af historien. Det bliver imidlertid historien, der bliver dommer over alt dette. I mellemtiden, mine damer og herrer, vil jeg overlade Dem til Deres projekter.

 
  
MPphoto
 

  Charles Tannock (PPE-DE).(EN) Hr. formand! I Ibrisagic-betænkningen understreger man naturligvis, at stabilitet på Vestbalkan er vores vigtigste prioritering. Efter min mening er EU-medlemskab den lim, der binder regionen sammen i fred og stabilitet. Vi forventer stadig, at Kroatien bliver det næste land, der kommer med i EU, hvis Slovenien bilægger sine grænsestridigheder, medmindre naturligvis det lille Island hurtigt kommer med.

Men i virkeligheden er tingene lidt mere komplicerede, da Bosnien-Hercegovina efter Dayton stadig er langt fra at blive en ægte nation, og da Grækenland blokerer for fremskridt med hensyn til Makedonien på grund af navnespørgsmålet. Derudover har vi kreditkrisen og den overordnede tyske og franske modstand mod enhver yderligere udvidelse, før Lissabontraktaten er blevet ratificeret, selv om det efter min mening kun er et påskud for at standse alle udvidelser.

Mange EU-landes og USA's beslutning om at anerkende Kosovo som en uafhængig stat har også skabt nye skillelinjer i en region, der har lidt så meget af splittelse i fortiden. Vi ved allerede, at Kosovo ikke kan komme med i EU, fordi nogle medlemsstater ikke vil anerkende det, og historien om FN-medlemskab er tilsvarende. Derimod gør nabolandene Serbien, Montenegro og Makedonien er langsomt fremskridt i retning af et senere EU-medlemskab. Dermed kan Kosovo ende som en isoleret enklave, uden EU-medlemskab, men finansieret af EU's skatteydere i årtier fremover.

Forsøget på at løse et spørgsmål gennem internationale, ensidige ordrer har forårsaget flere problemer end løsninger, navnlig i selve regionen. En mere afbalanceret og afmålt metode kan i sidste ende give Kosovos befolkning mulighed for at nyde godt af fordelene ved EU-medlemskab. Tålmodighed i alle spørgsmål er en dyd, ikke mindst i udenrigspolitik.

 
  
MPphoto
 

  Libor Rouček (PSE).(CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Selv i økonomiske krisetider må EU ikke glemme det engagement, vi har indgået over for landene på Vestbalkan med hensyn til en fremtidig EU-udvidelse. Derfor glæder jeg mig over denne forhandling og den klare bekræftelse af målet om en fremtidig udvidelse. Den europæiske integration er af stor betydning for alle indbyggere i Bosnien-Hercegovina, det land, vi især fokuserer på ved dagens forhandling. I denne forbindelse er det nødvendigt at fastslå, at løftet om EU-medlemskab blev givet til Bosnien-Hercegovina som ét land og ikke som de enkelte områder. Derfor – og det har vi gentaget mange gange her – skal de effektive reformer, der er nødvendige for medlemskab af EU, gennemføres. Forfatningsreformen i Bosnien-Hercegovina bør føre til en fungerende centraliseret stat med hensigtsmæssige instanser for lovgivning, budget, den udøvende magt og retsinstanser, der giver landet mulighed for at opretholde et fungerende enhedsmarked, at tilstræbe politisk, økonomisk og social samhørighed og forsvare landets interesser i udlandet, herunder også en dag som medlem af EU. Jeg vil gerne slutte med at opfordre landene på Vestbalkan samt Rådet og Kommissionen til at intensivere deres bestræbelser på at afskaffe visumordningen. Visumfri kontakter og fri bevægelighed for personer vil være en stor hjælp for Vestbalkans lande på deres vej mod EU-medlemskab.

 
  
MPphoto
 

  Jules Maaten (ALDE).(NL) Hr. formand! Jeg vil kun tale om Bosnien og fru Packs beslutningsforslag, som vi med stor fornøjelse vil støtte i morgen.

Det er altid frustrerende at tale om Bosnien, og det glæder mig, at kommissæren også har kunnet nævne et par positive ting med hensyn til udviklingen i Bosnien. Men man undrer sig undertiden over, om glasset er halvfyldt eller halvtomt. Nogle gange undrer jeg mig faktisk over, hvor glasset er i forbindelse med Bosnien.

Hr. Swoboda sagde netop, at et problem med udviklingen der er, at man har en fornemmelse af, at uanset hvilke forandringer der sker der, vil landet stadig ikke komme med i Unionen. Men når jeg taler med befolkningen der, får jeg nøjagtig det modsatte indtryk, nemlig, at de siger "Selv om vi ikke ændrer noget, kommer vi stadig med, fordi de så brændende ønsker at få os med". Uanset hvilken af de to fejlopfattelser, vi taler om, skal vi gøre os fri af dem begge.

Hvis der gennemføres reformer der, og hvis befolkningen går i gang med at arbejde på et respektabelt retssystem og med at bekæmpe bureaukratiet, er en europæisk fremtid realistisk, men hvis det ikke sker, er det ikke realistisk. Dette budskab skal videreformidles klart og tydeligt, og for mig at se lykkes dette på fremragende vis i fru Packs beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 

  Pierre Pribetich (PSE).(FR) Hr. formand! Stabilitet og velstand på Balkan, det er et mål – det er målet – for bag alt dette ligger spørgsmålet om fred i vores område.

Ja, tiltrædelsesprocessen er et redskab, men det må ikke langsomt blive til Penelopes ligklæde, hvor vi om natten trævler det op, vi har vævet om dagen.

Balkans naturlige vej er at komme med i EU. Der findes en klar politisk vilje. Det er et lys som især for befolkningen udgør et signal.

Jeg taler ikke om udvidelsen, men det, der især er behov for, er at tilskynde til integration af landene og regionerne på Balkan. Ja, vi skal vise, at vi er krævende, at vi kræver demokrati og retfærdighed, men at bruge disse krav til at blive ved med at afvise integration er efter min mening en grundlæggende politisk fejl. Som bevis nævner jeg bl.a. disse spørgsmål om bilaterale konflikter. Vi skal blive enige om – og det står i betænkningen – en proces for løsning af bilaterale problemer, men uden alt det, der blokerer tiltrædelsesprocessen. Det er en måde, hvorpå vi kan bygge og genopbygge vores Europæiske Union, udvidet med alle Balkanlandene.

 
  
MPphoto
 

  Angelika Beer (Verts/ALE).(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissær Rehn for at have givet os en oversigt over Vestbalkan igen i dag.

Jeg er netop vendt tilbage fra Makedonien og Kosovo og vil gerne komme ind på tre ting. Den første er den manglende enhed inden for EU. Hvis den fortsætter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, har vi ingen stabilitet og finder ingen løsning på den etniske splittelse på Balkan.

For det andet er de tyske konservative i CDU's strategi faldet som en bombe på Balkan, fordi man opgiver det europæiske perspektiv med troværdighed, og hvis valgkampen forud for valget til Europa-Parlamentet føres på den måde, vil der igen opstå konflikter på Balkan.

For det tredje, og det er grunden til, at vi skal handle nu, skal vi ikke bare fastholde dette perspektiv, men også gøre det gennemførligt: Grækenland skal ophæve sit veto mod Makedoniens medlemskab af NATO, og vi skal stå sammen om at anerkende Kosovos uafhængighed, da det ellers vil ramme vores EULEX-mission.

 
  
MPphoto
 

  Erik Meijer (GUE/NGL). (NL) Hr. formand! Bosnien-Hercegovina er rent faktisk et mini-Jugoslavien, en føderation, hvor forskellige befolkningsgrupper skal vælge mellem at leve fredeligt sammen eller at udkæmpe interne konflikter over deres område.

Siden Jugoslavien faldt fra hinanden i 1992, har man forsøgt at gøre Bosnien-Hercegovina til en enhedsstat, men uden held. Jeg forventer ikke, at dette vil blive muligt i en nær eller fjern fremtid. Det vil kun være muligt at skabe enighed mellem de tre befolkningsgrupper og deres politiske ledere om en effektiv styreform, hvis ingen føler sig truet af de andre eller af verden udenfor. Først når EU's høje repræsentant og de udenlandske soldater har trukket sig ud af landet, bliver der mulighed for et kompromis. Indtil da vil der kun være tale om stagnation.

Derfor vil jeg ikke stemme for beslutningsforslaget om dette land, som kun kan føre til fortsættelse af protektoratet og dermed til stagnation. Vi skal huske på, at Bosnien-Hercegovina hovedsagelig bebos af tre befolkningsgrupper, hvoraf ingen har flertallet i landet, og hvor en del føler sig knyttet til Serbien, en del til Kroatien, mens andre ønsker at understrege en specifikt bosnisk identitet. Det skal vi tage hensyn til.

 
  
MPphoto
 

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE).(BG) Hr. formand! Det er en glæde for mig at deltage i drøftelsen af dette dokument, hvori man understreger, at det bedste grundlag for fremtiden for alle lande i regionen er deres fuldstændige integration som medlemsstater i EU.

Balkan har altid været og vil altid være en europæisk region. Fremme af samarbejdet på regionalt plan bør også være en af EU’s grundlæggende politikker. Jeg vil gerne fokusere på behovet for at støtte den interparlamentariske dialog på regionalt plan som et vigtigt element i den europæiske integrationsproces.

EU's medlemsstater i regionen kan spille en vigtig rolle i denne proces. Støtte til aktiviteterne inden for det regionale center for samarbejde er af særlig betydning, hvilket bidrager til at videreføre og fastholde stabilitetens politikker og principper for at gøre Vestbalkanregionen til et område med sikkerhed og stabilitet.

Jeg støtter ophævelsen af visumordningen som et vigtigt skridt i integrationen af Vestbalkan.

 
  
MPphoto
 

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem for en meget nyttig forhandling. Det glæder mig også, at EU's medlemsstater har givet deres generelle opbakning til tanken om visumliberalisering med landene på Vestbalkan. Jeg vil gerne udtrykke min helhjertede støtte til erklæringen fra hr. Rouček, som kom med en meget kraftig appel i denne henseende, idet styrkelsen af personlige kontakter mellem borgerne fra landene på Vestbalkan og borgerne i EU bestemt er et positivt skridt, der vil bidrage til at afhjælpe den følelse af isolation, som nogle af disse stater føler, og som vil hjælpe med at skabe et Europa uden hindringer. Jeg mener også helt sikkert, at den økonomiske krise, vi befinder os i i dag, ikke må blive en undskyldning for at nedbremse udvidelsesprocessen, hvilket talere som hr. Rouček også var inde på. Tværtimod er det navnlig vigtigt for stabiliteten i regionen, at processen ikke mister sin dynamik.

Det glæder mig også, at der er sket fremskridt i forhandlingerne om Montenegros ansøgning om medlemskab af EU, som Rådet netop har overdraget til Kommissionen med henblik på udformningen. Formandskabet anser dette skridt for at være et meget vigtigt signal til hele regionen. Vi anser også fjernelsen af blokeringen af tiltrædelsessamtalerne med Kroatien for at være vigtig. Vi mener ikke, at det er formålstjenligt, at udvidelsesdagsordenen skal bebyrdes med bilaterale spørgsmål. Det er fortsat en udfordring at gøre fremskridt med hensyn til Serbiens integration i Europa, og de er betinget af et fuldstændigt samarbejde med den relevante internationale domstol, herunder anholdelse og overdragelse af de resterende sigtede. Formandskabet arbejder hårdt på, at den midlertidige aftale om handel og handelsspørgsmål skal gennemføres fra EU's side, og på, at ratificeringsprocessen inden for stabiliserings- og associeringsaftalen, der blev underskrevet sidste år, skal komme i gang. Stabiliserings- og associeringsprocessens betydning for reformerne i Serbien og for støtten til den hovedsagelig proeuropæiske regering er hævet over enhver tvivl. Præsident- og lokalvalget i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har opfyldt de fleste internationale standarder og har generelt opfyldt betingelserne for en fri og demokratiske afholdelse af valget. Men det er klart, at uden en løsning på den bilaterale tvist over landets navn, vil der fortsat kun ske minimale fremskridt i retning af at tildele landet kandidatstatus.

Bosnien-Hercegovina skal også gøre fremskridt. Afhængighed af det internationale samfund er ikke nyttigt, men undergraver snarere princippet om ansvarlighed og fjerner ansvaret fra de lokale politikere, som hr. Swoboda helt rigtigt påpegede tidligere. Jeg vil gerne benytte denne mulighed til at opfordre de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina til at samarbejde aktivt om at føre deres land i retning af en bedre fremtid. Det virker mod hensigten at vende tilbage til en politik baseret på etniske principper, som Doris Pack så rammende udtrykte det. Den planlagte overgang fra et kontor for den høje repræsentant til et styrket kontor for EU's særlige repræsentant betyder ikke, at hverken det internationale samfund eller EU forlader Bosnien-Hercegovina. Tværtimod er EU på plads for at hjælpe, og vi er helt klar over, at Bosnien-Hercegovina ikke bare er endnu et kandidatland, men rent faktisk er et meget specifikt tilfælde med meget følsomme spørgsmål og problemer. Som led i sin strategi planlægger EU at oprette et kontor og en politik for fred, og det skal sandsynligvis overtage alle koordineringsaktiviteter fra det internationale samfund i Bosnien-Hercegovina. Men vi vil først gøre det, når Bosnien-Hercegovina selv viser, at man er klar til en sådan betydningsfuld kvalitativ forandring. Det første vigtige skridt for Europa blev taget med underskrivelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen, men det var bare begyndelsen. Vi er klar til fortsat at yde bistand i denne proces, som uundgåeligt vil blive langvarig.

2009 er et vigtigt år, og det kan blive afgørende for Bosnien-Hercegovina. For det første er overgangen fra et kontor for den høje repræsentant til et kontor for EU's særlige repræsentant inden for rækkevidde. Det udgør et betydningsfuldt skridt væk fra afhængighed for Bosnien-Hercegovina. For det andet skal perioden efter det næste parlamentsvalg i 2010 udnyttes bedst mulig til at fremme den væsentlige reformdagsorden, herunder forfatningsreformer, som fru Pack korrekt påpegede. For det tredje bevæger hele regionen sig fremad. Bosnien-Hercegovina må simpelthen ikke få lov til at stå alene tilbage. Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne afslutte med noget, vi alle ønsker. Vi ønsker, at Bosnien-Hercegovina skal gøre fremskridt. Vi sætter pris på den støtte, vi får til dette mål fra de ærede medlemmer af Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle for denne ansvarsfulde forhandling og for deres støtte til det europæiske perspektiv for Vestbalkan. Jeg deler den bekymring, der kom til udtryk i denne diskussion fra medlemmer som fru Pack, hr. Swoboda og hr. Maaten vedrørende den politiske udvikling i Bosnien-Hercegovina.

Nogle gange ser det ud, som om Bosnien-Hercegovina har en ufejlbarlig evne til at skabe og nærmest forny politiske spændinger, selv om den sunde fornuft dikterer, at vi burde forvente en styrket udvikling i en anden retning og en politisk forsoning i Bosnien-Hercegovinas politiske fremtid.

Jeg er enig med hr. Maaten om, at alle lande på Vestbalkan deler den holdning, at de en dag vil kunne komme med i EU, hvis de opfylder betingelserne for EU-medlemskab, som jo er baseret på Københavnskriterierne. Dette gælder også for Bosnien-Hercegovina. Der vil ikke blive tale om genveje eller rabatter med hensyn til de betingelser, der gælder for dette land, og hvis nogen tror det, tager vedkommende fejl. Det er meget vigtigt, at denne korrekte tankemåde vinder fodfæste i Bosnien-Hercegovinas egen politiske debat, så borgerne der kan udlede deres egne konklusioner om, hvilken type politik de har ret til at forvente af demokratisk valgte politikere.

Jeg ser Bosnien-Hercegovinas fremtid som følger, og mit synspunkt er baseret på et samarbejde med Javier Solana, med hvem vi har udarbejdet adskillige meddelelser om landets fremtid og EU's rolle der. For det første er det vores mål at bevæge os væk fra Daytonæraen til Bruxellesæraen, dvs. æraen for det internationale samfunds høje repræsentant til EU's forstærkede tilstedeværelse i Bosnien-Hercegovina. Dette betyder formentlig også et system med "to kasketter" for EU's særlige repræsentant og lederen af Kommissionens repræsentation, så vi kan udnytte EU's politiske og økonomiske ressourcer bedst mulig.

Det er klart, at et protektorat ikke kan ansøge om EU-medlemskab, og derfor er denne overgang en organisk ingrediens, et centralt aspekt af Bosnien-Hercegovinas tættere forbindelser med EU, og det er også derfor, at det er i landets politikeres og navnlig dets borgeres interesse, at betingelserne i denne forandringsproces opfyldes.

Dette spørgsmål har også politisk betydning, fordi det er for let at skyde skylden for Bosnien-Hercegovinas problemer på det internationale samfund, når befolkningen ikke ønsker at se sig selv i spejlet. Det er også for nemt at skyde skylden på den høje repræsentant, når man burde forhandle og forsøge at nå frem til en aftale med sine landsmænd. Jeg håber i denne forbindelse, at Bosnien-Hercegovinas politiske kultur vil forbedre sig og modnes, og at landets medier også vil tage ansvaret for at sørge for, at den negative, nationalistiske sprogbrug ikke vinder større indpas, end det er tilfældet i øjeblikket.

For det andet skal landet reformere sin forfatning, så det får mulighed for at etablere en levedygtig regeringsform. I øjeblikket er Bosnien-Hercegovinas regeringsform for dyr, for ineffektiv og ganske enkelt uforenelig med EU-medlemskab. Derfor skal forfatningen reformeres – gennem evolution, ikke revolution – og det glæder mig, at der er tegn på, at ledende politikere diskuterer spørgsmål af denne art.

For det tredje og sidste er visumfrihed en central del af Bosnien-Hercegovinas fremtid i Europa, og jeg er sikker på, at landet således rustet vil kunne indgå i et samarbejde med de øvrige europæiske stater, hvilket helt klart vil gavne landet selv, dets borgere og ligeledes EU.

 
  
MPphoto
 

  Anna Ibrisagic, ordfører.(SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Nečas for hans engagement i denne forhandling i aften. Jeg vil også gerne takke hr. Rehn for at have nævnt de bilaterale tvister, der i praksis er blevet europæiske problemer, og for at understrege, hvor vigtigt det er for os ikke at ofre udvidelsen på grund af finanskrisen.

Bilaterale tvister hæmmer i øjeblikket Kroatiens og Makedoniens chancer for at fortsætte på vejen mod EU-medlemskab, mens de gennemfører de nødvendige reformer. Med min betænkning vil Europa-Parlamentet føje sin stemme til det kor, der insisterer på, at bilaterale tvister skal forblive netop dette – bilaterale – og ikke blandes sammen med tiltrædelsesprocessen.

Endelig vil jeg gerne sige, at jeg mener, at udvidelsen til Vestbalkan er for vigtig for fred, frihed og fremgang på vores eget kontinent til, at vi kan risikere at bringe den i fare.

Dette er det budskab, jeg gerne vil have min betænkning til at udsende til de 500 mio. europæere, der snart skal vælge et nyt Parlament, til medlemsstaternes regeringer, til Kommissionen og til befolkningen og politikerne på Vestbalkan. Det er et budskab, som det er særligt vigtigt at udsende i en tid, hvor den økonomiske krise risikerer at få stadig flere mennesker og politikere i Europa til at ville lukke døren bag sig og ikke give flere mennesker lov til at leve, arbejde og handle, hvor de ønsker det på vores kontinent. Jeg håber derfor også, at dette er et budskab, som mine kolleger her i Parlamentet vil tage med sig til den kommende valgkamp. Hvis Europa er blevet koldere og mere indadskuende, er det en prioritering for os her i Parlamentet at arbejde på at gøre det gæstfrit og åbent igen.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg har modtaget et beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted fredag den 24. april 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig.(RO) Vestbalkanregionen udgør et særligt tilfælde blandt de lande, som EU ligger tæt på. Det er en region, der står over for talrige udfordringer, og som stadig skal gennemgå mange flere faser, før integrationsprocessen kan gennemføres. Men det er en region, hvis udsigter til EU-medlemskab er klare og utvetydige.

Både mine kolleger og jeg ønskede at sikre, at denne beslutning rent faktisk principielt og detaljeret bekræfter EU's interaktion med landene i området. Vi lægger, som jeg fremhæver i mit ændringsforslag, vægt på en række spørgsmål: visumordningen, processen med at informere borgerne om EU, økonomisk samarbejde med staterne på Vestbalkan, mindretalsrettigheder, studieprogrammer i EU for unge fra regionen samt en styrkelse af den interparlamentariske dialog, også før disse lande kommer med i EU.

Vi mener, at den europæiske foreningsproces kan fortsætte på borgerniveau, når den er blevet langsommere på institutionelt niveau. Jeg mener også, at når man anskuer tingene ud fra dette perspektiv, kan vi fortsat lade vores omsorg for regionens stabilitet blive omsat til praksis og ikke kun gennem retorik, eller ud fra et historisk synspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE), skriftlig.(HU) EU's udvidelsespolitik er det bedste instrument til at bevare stabilitet og den fredelige tilstande i Vestbalkanregionen. Vi håber, at vi vil kunne byde Kroatien velkommen i 2011 under det ungarske formandskab, men dette afhænger af, at Kroatien endelig bliver enig med Slovenien om at indlede bilaterale samtaler med internationale mæglere om delingen af Piranbugten. Formålet med samtalerne om Piranbugten er at løse den verserende grænsestrid mellem de to lande, og hvis det ikke lykkes, vil Kroatien bestemt ikke kunne blive medlem af Fællesskabet. En anden betingelse er, at Kroatien også samarbejder fuldt ud med Den Internationale Straffedomstol i Den Haag om at eftersøge og udvise krigsforbrydere.

 
  

(1)See Minutes


17. Ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) (forhandling)
Video af indlæg
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0234/2009) af Angelika Beer for Udvalget om Udenrigsanliggender, der indeholder:

forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om ikke-spredning af kernevåben og fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) [2008/2324(INI)].

 
  
MPphoto
 

  Angelika Beer, ordfører. (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Eksistensen af tusindvis af atomvåben er den farligste arv efter den kolde krig. Dette er ikke mine ord. De er hentet fra talen, som præsident Obama for nylig holdt i Prag om den største trussel, vi står over for. Ingen andre spørgsmål er vigtigere for sikkerheden i det 21. århundrede.

Vi har hørt lignende udtalelser i de senere år, f.eks. fra de amerikanske strateger Kissinger og Sam Nunn, der har udformet en specifik vej mod en verden uden atomvåben. Højtstående europæiske politikere har tilsluttet sig, og selv FN's generalsekretær har udformet en nedrustningsplan med fem punkter. Der har aldrig været et bedre tidspunkt at genoptage samtalerne om atomnedrustning.

Vi må ikke glemme, at der i de senere år kun er sket tilbageskridt. Forhandlingerne ved NPT-revisionskonferencen i 2005 var en katastrofe. Dette må ikke gentage sig næste år. Vi europæere skal nu demonstrere, at vi mener det alvorligt med nedrustning. Hvis EU bevæger sig fremad, kan vi sætte standarden, og derfor forstår jeg slet ikke, hvorfor flertallet her i Parlamentet tydeligvis ikke ønsker at støtte disse ambitiøse mål om at reducere antallet af masseødelæggelsesvåben.

De mangfoldige ændringsforslag fra den Konservative gruppe i Udvalget om Udenrigsanliggender vendte min betænkning og dens mål om at tale om nedrustning og fremsætte en henstilling til Rådet på hovedet og gjorde den til en pjaltet las af en tekst. Her i Parlamentet har vi et ansvar for at stå fast, og vi kan ikke udsætte det til senere eller overdrage det til andre parlamenter.

Vi lobbyer for støtte til atomvåbenkonventionen og Hiroshima-Nagasakiprotokollen, fordi nedrustning er en mulighed. Det er ikke en dum, fjern illusion. Vi kan gøre det, hvis vi presser på i dette spørgsmål. De dokumenter, vi ønsker, strider ikke imod NPT. De stopper et hul i NPT og styrker den derfor. Vi har brug for en klar politisk erklæring, og det er min opfordring til alle grupper ved afstemningen i morgen: At de i dag genoverveje den rette fremgangsmåde.

Jeg ved, at NPT også omfatter civile aspekter, men vi taler ikke om en renæssance for civil kernekraft i dag, men om atomnedrustning. Som formand for Delegation for Forbindelserne med Iran og talskvinde om udenrigspolitik vil jeg også gerne sige, at enhver, der ikke har lært noget af Irankrisen i de senere år, som ofte har skabt fare for en militær eskalering, og som viser, at den civile udnyttelse af atomenergi ikke kan adskilles fra militær misbrug og spredning, ikke har forstået noget af hele de senere års udenrigspolitik, farerne og udfordringen med atomnedrustning.

Vi ved alle, at vi ikke kan nå vores mål fra dag til anden, men vi er nødt til at komme i gang. Vi kan ikke bruge årtier på at kræve atomnedrustning af amerikanerne – med fuld enstemmighed – og nu, hvor præsident Obama siger, at han er klar til det, hvor præsident Medvedev siger, at han er klar til det, afviser et konservativt flertal at følge denne vej. Derfor vil jeg helt ærligt gerne igen opfordre Dem til, som De blev instrueret om af Udvalget om Udenrigsanliggender, ikke at blande spørgsmålet om civil udnyttelse af kerneenergi sammen med en mulighed for atomnedrustning. Enhver, der lukker muligheden for atomnedrustning, vil ikke kunne sige, hvornår der opstår en ny. Jeg vil bede alle, der i morgen stemmer imod PSE's og vores ændringsforslag, om at fortælle sine vælgere ved valgkampen, hvorfor de mener, at atomvåben i Europa er noget godt.

 
  
MPphoto
 

  Petr Nečas, formand for Rådet. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig at kunne deltage i dagens forhandling. Jeg vil især gerne takke Europa-Parlamentet for dets interesse i dette spørgsmål og Angelika Beer for hendes arbejde som ordfører for denne interessante betænkning. Rådet vil helt klart undersøge henstillingerne i betænkningen nøje.

Som det klart siges i betænkningen, er det vigtigt at opnå yderligere fremskridt med hensyn til ikkespredning. En af de vigtigste prioriteringer består i at sikre et positivt og konkret resultat af næste års revisionskonference for ikkespredningstraktaten. Det kommende møde i forberedelsesudvalget for ikkespredningstraktaten i maj er et vigtigt forberedende skridt til denne konference. EU vil fortsat yde et positivt bidrag til revisionsprocessen i overensstemmelse med sin ikkespredningsstrategi for masseødelæggelsesvåben og i overensstemmelse med den seneste erklæring om styrkelse af den internationale sikkerhed, som Rådet vedtog i december 2008.

Vi har en interesse i en afbalanceret revision, der sigter mod at opretholde den samlede ligevægt, som danner grundlaget for ordningen om nuklear ikkespredning, og hvor alle tre søjler i ikkespredningstraktaten, dvs. ikkespredning, nedrustning og udnyttelse til fredelige formål, tildeles samme betydning. Vi mener, at revisionskonferencen kun vil blive en succes gennem en afbalanceret fremgangsmåde.

EU er opmærksom på de nye muligheder for ikkespredningstraktaten, navnlig i forbindelse med den fornyede dialog mellem Rusland og USA og det fornyede engagement i gennemførelsen af traktaten om altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger og indledningen af internationale drøftelser om en troværdig traktat, der begrænser fremstillingen af fissile materialer til kernevåben. EU iagttager også med interesse den nye offentlige debat om, hvordan man skal nå de mål, der skitseres i ikkespredningstraktaten.

En af årsagerne til revisionsprocessens betydning er, at NPT-ordningen står over for alvorlige problemer. Disse problemer skyldes især Nordkorea, Iran og Syrien. Vi skal tage os af dem og løse dem ved at styrke mekanismen for overvågning af overholdelsen. Som vi alle ved, er EU aktiv på dette område og spiller sammen med sine partnere fortsat en førerrolle, navnlig i forsøget på at finde en diplomatisk løsning på det iranske atomspørgsmål.

Som det siges i betænkningen, skal vi ud over spørgsmålet om ikkespredning også fokusere på spørgsmålet om atomnedrustning. Vi er fast besluttede på at spille en nøglerolle på dette vigtige område. EU lægger stor vægt på at fremme atomnedrustning og dermed nå målene i artikel 6 i NPT. Dette tema har særlig betydning for EU, hvor to medlemsstater råder over atomvåben. Vi opfordrer det internationale samfund til at slutte sig til os om at fremme de konkrete, realistiske nedrustningsinitiativer, som EU forelagde FN's Generalforsamling i 2008.

Samtidig skal vi håndtere spørgsmålet om kerneenergi. Det er vigtigt, at udviklingen af kerneenergi til fredelige formål fortsættes inden for rammer af maksimal sikkerhed og ikkespredning. EU er forberedt på at styrke det internationale samarbejde på dette område både med henblik på den næste NPT-revisionskonference og ligeledes i andre fora. Især en multilateral tilgang til nukleart brændsel kan udgøre et troværdigt alternativ til udviklingen af individuelle nationale programmer inden for området følsom kerneteknologi. Vi skal gøre de multilaterale mekanismer for levering af nukleart brændsel mere attraktive, navnlig for udviklingslandene, da et stigende antal af disse lande overvejer at iværksætte kerneenergiprogrammer.

I betænkningen understreger man helt korrekt betydningen af at ratificere traktaten om altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger. EU lægger særlig vægt på at gøre fremskridt med ratificeringen, og man vil fortsætte med at gøre fremskridt for at nå dette mål. Formandskabet har gennemført besøg på højt niveau i de ni lande, hvis ratificering er vigtig for, at traktaten kan træde i kraft. Vi arbejder for, at der kan afholdes en vellykket konference i henhold til traktatens artikel 14 i New York i september 2009 for at støtte traktatens ikrafttrædelse. EU er en vigtig bidragyder i udviklingen af et traktatovervågningssystem og styrker derved troværdigheden af traktatens fremtidige kontrolsystem. Vi mener også, at det vil være meget nyttigt at indlede samtaler om en troværdig traktat om kontrol med fissilt materiale.

Den positive holdning, som USA for nylig har indtaget over for traktaten om altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger og traktaten om kontrol med fissilt materiale er meget opløftende. Vi mener virkelig, at denne fremgangsmåde i nær fremtid vil føre til meget konkrete foranstaltninger. Generelt kan denne nye mulighed spille en vigtig rolle for at styre NPT-revisionsprocessen i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Spredningen af masseødelæggelsesvåben er blevet til en alvorlig udfordring i de senere år, og det internationale samfund skal være parat til at løse disse udfordringer med overbevisning og gøre det resolut.

Efter vores mening er der sket visse fremskridt med den nye amerikanske administration i forbindelse med forhandlingerne om ikkespredningstraktaten (NPT), og en positiv dynamik på nedrustningsområdet mellem Rusland og USA skal bane vejen for en ny dynamik vedrørende nukleare spørgsmål.

For EU er NPT baseret på tre søjler, der gensidigt styrker hinanden: ikkespredning, nedrustning og fredelig anvendelse af kerneenergi. Fru Beers betænkning om nuklear ikkespredning giver mig en kærkommen mulighed for at beskrive Fællesskabets ansvar og aktiviteter under disse tre søjler.

I henhold til Euratomtraktaten er Kommissionen ansvarlig for at kontrollere, at spalteligt materiale som plutonium, uran og thorium ikke anvendes til andre formål end de planlagte i henhold til erklæringerne fra brugerne i Fællesskabet, hvad enten det sker inden for den nukleare industri eller andre steder som f.eks. forskningscentre eller til medicinske formål.

Kommissionen er i øjeblikket i færd med at udarbejde en handlingsplan for, hvordan man bedst håndterer terrortrusler af kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear art. Denne politik vil blive fremlagt midt på året med henstillinger om en yderligere styrkelse af en sikkerhedskultur blandt de 27 medlemsstater. Desuden er EU's eksportkontrolsystem endnu en central bestanddel i vores forebyggelsespolitik over for masseødelæggelsesvåben.

Fællesskabets indsats vedrørende ikkespredning og nedrustning standser ikke ved EU's grænser. Med det nye stabilitetsinstrument og instrumentet for nuklear sikkerhed – som tilsammen udgør næsten 1 mia. EUR af de finansielle overslag – har Kommissionen mulighed for at styrke sit globale bidrag til ikkespredning ved at fremme sikkerheden verden over i de kommende år.

Formålet med Fællesskabets instrumenter er at udvikle komplette programmer til trusselsreduktion, der vil give tredjelande en lang række samarbejdsmuligheder vedrørende eksportkontrol, grænseovervågning, overvågning til søs, omskoling af videnskabsfolk, biovidenskab og nuklear sikkerhed. Logikken bag sammenhængende programmer er langt mere på linje med G8-målene for globalt partnerskab, der blev defineret i 2002, hvor Kommissionen forpligtede 1 mia. EUR til 10-års perioden 2002-2013.

Endelig bør man også tilskynde til initiativer til opbygning af en ny model for det civile nukleare samarbejde, så lande kan få adgang til kerneenergi uden at øge risikoen for spredning. IAEA's internationale brændselsbank, som Kommissionen planlægger at støtte med 20 mio. EUR, er et skridt i den rigtige retning, hvis vi kan forklare det rationale, der understøtter et sådant program.

Sammenfattende arbejder Kommissionen ret hårdt på at støtte alle tre søjler af ikkespredningstraktaten, og såvel tiden som det internationale klima er modent til en forandring i vores måde at håndtere nukleare spørgsmål på. Kommissionen er ogs