Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 5. maj 2009 - Strasbourg

6. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Miguel Angel Martínez Martínez (A6-0201/2009)

  David Sumberg (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg støttede denne betænkning, men eftersom jeg forlader Parlamentet ved det kommende valg, vil jeg gerne benytte denne sidste lejlighed til at understrege det meget stærke budskab, som præsidenten for Tjekkiet, formanden for Rådet, for nylig gav Parlamentet: "Vi søger nu folkets mandat på ny." Men sandheden er, at folket i virkeligheden ikke er repræsenteret her i Parlamentet. Som formanden for Rådet sagde, er der ingen opposition mod det europæiske projekt her.

Folket – mændene og kvinderne i vores valgkredse, især i Storbritannien – ønsker ikke en europæisk forfatning, de ønsker ikke at få en traktat trukket ned over hovedet. Det, de ønsker, er retten til at stemme, og det håber jeg, de får lejlighed til, jo før, jo bedre.

Betænkning: Dimitrios Papadimoulis (A6-0208/2009)

  Richard Corbett (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg hilser vedtagelsen af denne betænkning velkommen. Min gruppe og jeg stemte for. Det er et meget vigtigt signal, som Parlamentet har sendt. Men nu må vi følge det op.

Betænkning: Marie Panayotopoulos-Cassiotou (A6-0120/2009)

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Hr. formand! Arbejdsgiveres antisociale adfærd tvinger lønmodtagere til at blive selvstændige, herunder arbejdstagere, der er chauffører, og folk, der udbyder transportydelser. Arbejdsgivere vil gerne spare på udgifterne til sociale forsikringer og opnå større fleksibilitet, men det har ført til en situation, hvor vi er nødt til at stemme, mens vi er under pres fra denne antisociale adfærd.

Derfor var det nødvendigt at forkaste denne betænkning, fordi den antisociale adfærd har så stort et omfang. Dens eksistens truer ikke kun arbejdstagernes arbejdshygiejne, men frem for alt færdselssikkerheden og kan stort set påvirke os alle sammen og situationen for alle, der befinder sig i trafikken, uanset om man kører i bil eller er fodgænger. Derfor er det åbenlyst, at vi bør tage dette problem meget alvorligt, og at vi bør tage det op igen, for den foreslåede løsning har ikke givet os en vej ud af situationen.

Betænkning: Diana Wallis (A6-0118/2009)

  Michl Ebner (PPE-DE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for betænkningen, selv om vores to ændringsforslag ikke blev vedtaget.

Jeg mener, at det ville have været en god idé at forsørge og hjælpe inuitfolket med at opnå fred og fordragelighed, hvad angår deres tilværelse, levevis og jagtmetoder, samt at opnå større respekt i forhold til EU's LEADER-programmer for skandinaviske lande vedrørende sæljagt. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige, at det, der foregår i Canada, og som intet har at gøre med inuitterne, ikke er jagt, som vi forstår det, men slagtning af dyr, ikke jagt i ordets egentlige betydning. Derfor mener jeg, at de to ting skal behandles hver for sig, uanset hvilke holdninger folk efterfølgende indtager. Jeg mener også, det ville have været bedre at behandle dette emne efter valget og ikke før, hvilket er tilfældet nu.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg hilser det også velkommen, at Parlamentet med sit forbud mod import af sælprodukter til EU har fulgt USA's og Ruslands eksempel. Jeg er sikker på, at vi sender et tydeligt signal om, at den canadiske regering er nødt til at ændre den måde, hvorpå den kontrollerer overholdelsen af loven i forhold til humane måder at jagte sæler på. Men jeg er også sikker på, at vores forslag vil gøre det muligt for oprindelige folk, både i og uden for EU, at fortsætte med at jage sæler på deres traditionelle måder. Jeg vil gerne takke alle, især det tjekkiske formandskab, for at gøre det muligt for Parlamentet og Rådet at nå det kompromis den 24. april, som vi har kunnet vedtage i dag.

  Richard Corbett (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg er lykkelig over, at denne betænkning er blevet vedtaget med et så overvældende flertal, og at vi kan se frem til et forbud mod import af sælprodukter til EU.

Jeg må sige, at jeg var ked af at se, at vores ordfører, den liberale demokrat Diana Wallis, ikke gik helhjertet ind for denne fremgangsmåde. Som ordfører burde hun have repræsenteret synspunkterne i udvalget, hvor der var et meget klart flertal, i stedet for på flere forskellige måder at forsøge at tilsidesætte, hvad et meget stort flertal i Parlamentet tydeligvis ønskede. Ikke desto mindre glæder det mig, at Parlamentet har vist så klar beslutsomhed ved med så stort flertal at afklare sagen med det udfald, vi nu har besluttet.

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Hr. formand! Denne betænkning udgjorde noget af et dilemma for mig. Der er noget lettere irrationelt ved at udvælge lige netop sæler til særbehandling. De er ikke en truet art – det siger selv WWF. Der er langt fra lige så højlydte protester over jagt på hvepse eller bænkebidere eller jærve eller orme, som der er over sæljagt.

Men demokrati er jo heller ikke udpræget rationelt. Mennesker er ikke altid regnemaskiner. Det kan være, hvilket ville være udviklingsbiologernes argument, at det er babysælernes barnlige udseende med store øjne og så videre, der på et dybtliggende genetisk plan disponerer os for at føle empati med dem. Jeg ved det ikke. Pointen er, at man begiver sig ind på en farlig kurs, hvis man siger, at vælgerne er forkert på den, blot fordi deres modvilje mod sæljagt er æstetisk og ikke rationel eller etisk. Når man først har begivet sig ud ad den rute, ligger en påstand om, at det er forkert af dem at være imod EU's forfatning eller Lissabontraktaten, ikke fjernt.

Så efter at have tænkt længe over det, er jeg nået frem til følgende holdning til betænkningen: Eftersom det tydeligvis er et meget følsomt og vigtigt emne for mange vælgere, bør det slet ikke besluttes på EU-plan, men i stedet afgøres gennem hver medlemsstats nationale, demokratiske mekanismer og procedurer.

  Neena Gill (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg er stolt over, at Parlamentet stemte for denne betænkning med overvældende flertal. Jeg stemte for betænkningen, fordi det glæder mig, at vi sender et stærkt signal uden smuthuller om handlen med sælprodukter i EU.

Mange mennesker i min valgkreds har kontaktet os – og millioner har involveret sig i sagen – for at sige, at det er den mest modbydelige og grusomme form for aflivning af disse henrivende væsner. Jeg ved, at der er nogen, der siger, at det kun er, fordi de er søde, men når man ser videoerne af de metoder, der bruges, indser man, at især kommerciel slagtning af sæler er unødvendig, fordi der er masser af alternativer.

Det glæder mig meget, at så mange af os har stemt for at standse denne grusomme handel.

  Peter Skinner (PSE). – (EN) Hr. formand! Dette forbud er et stort fremskridt og udgør en ægte sejr især for aktivister i det sydøstlige England – som man kunne forestille sig – og i hele EU, hvoraf mange har skrevet til os her i Parlamentet for at forlange, at denne grusomme handel blev standset.

I lyset af den intense lobbyvirksomhed fra gerningsmændene bag denne grusomme og frastødende handel var det afgørende for kampagnens succes, at den blev ledet af en udvalgsformand fra Labour. Det var ikke den udvandede original – som min kollega Richard Corbett påpegede – men efter at Arlene McCarthy fremlagde kritiske ændringsforslag, blev forbuddet vedtaget i udvalget og nu i Parlamentet.

Det undrede mig at høre hr. Hannan fra det Konservative parti foreslå lige nu, at det bør falde ind under national diskussion og demokrati. Hvis vi skulle henholde os til den rute, ville kun otte lande tilslutte sig dette forbud i modsætning til 27, når det vedtages af Europa-Parlamentet. Det viser, at handel og dyrevelfærd er kompatible størrelser, og det bør vi glæde os over.

  Cristiana Muscardini (UEN). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! (…) Wallis-betænkningen udgør et skridt fremad for den overordnede beskyttelse af dyrs rettigheder, fordi den i høj grad begrænser importen af sælprodukter til EU.

EU har truffet en civiliseret beslutning her, og vi håber, at andre lande vil følge trop, selv om vi ville have foretrukket, at det var Kommissionens tekst, der var blevet fremlagt om det indre marked, fordi den meget klart begrænsede de mulige undtagelser vedrørende salg af sådanne produkter til tilfælde, der handler om inuitfolkets eksistensbehov. Medmindre nye undtagelser kontrolleres ordentligt af toldmyndighederne, kunne de åbne farlige nye smuthuller, der vil gøre det muligt at omgå en foranstaltning, som efter en lang kamp straffer formålsløsheden og grusomheden ved visse af menneskets skikke, som ikke længere bør have lov at krænke vores samvittigheder.

Jeg håber, at dette skridt fremad ikke vil stå alene, at der bliver gjort mere for at genoverveje måder at forhindre vores lande i at importere produkter fra dyr, der er blevet aflivet under utrolige lidelser. I samme forbindelse vil jeg også minde Dem om det modbydelige ved fortsat at støtte slagtning af dyr i Europa ved at lade dem bløde ihjel uden at bedøve dem.

Betænkning: Neil Parish (A6-0240/2009)

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Hvor afstemningen om sæljagt var en stor succes, hvilket glæder mig enormt, var afstemningen om Parish-betænkningen så meget mere skuffende. Også her havde jeg gerne set, at vi havde indtaget en klar holdning til dyrebeskyttelse, en progressiv holdning, som viser vejen frem, hvilket gør det klart, at vi har brug for alternativer til dyreforsøg. Dyreforsøg bør høre fortiden til. Men her havde industrien tydeligvis åbenlyse interesser – især medicinalindustrien – og derfor er min gruppe og jeg meget skuffede over, at det ikke lykkedes os at sørge for, at dyreforsøg og de barbariske forhold, dyr holdes under, blev henvist til fortiden.

Desværre lykkedes det os ikke at ændre det knæfald, Kommissionen allerede har gjort i forhold til det klare forbud mod forsøg på menneskeaber. Det gør mig meget bedrøvet, for et samfund skal altid måles ud fra, hvordan det behandler sine dyr, og EU må ikke længere stå som synonym med unødvendige dyreforsøg. Som sådan havde jeg gerne set, at vurderingen af alternative test uden brug af forsøgsdyr var blevet overvejet nærmere i direktivforslaget, eftersom kun klar støtte til alternativer til dyreforsøg kan føre til en afslutning på barbariske og unødvendige dyreforsøg i EU.

Det kan man ikke opnå med hensigtserklæringer, men kun ved at understrege vigtigheden af alternativer til dyreforsøg og ved at stille de nødvendige forskningsmidler til rådighed. Vi kan ikke tale om alternativer til dyreforsøg for derefter at undlade at støtte udviklingen og en hurtig anerkendelse af dem. Midlerne til alternative test uden brug af forsøgsdyr må ikke tørre ud. Kommissionens gode udkast burde have nydt større opbakning fra Parlamentet.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Hr. formand! Det glædede mig, at ændringsforslag 170 til Parish-betænkningen om dyreforsøg blev vedtaget. Det forbyder brugen af menneskefostre eller føtale celler som alternativ til brug af dyr i dette direktiv, selv om det ikke er nogen stor trøst for mig, at ændringsforslaget overlader de etiske beslutninger til medlemsstaterne, for den irske regering og de irske domstole har konsekvent nægtet at beskytte fostre, og jeg er blevet forsikret om, at vi også importerer aborterede føtale celler til forskning i Irland.

Vi har beskyttet sælerne, og det er godt. Vi har iværksat nogle foranstaltninger til indskrænkning og reduktion af dyreforsøg, og vi må gå længere, men vi må aldrig glemme princippet om, at vi ikke må bruge mennesker som erstatning for andre former for forsøg. Vi må reducere dyreforsøg, men mennesker må stadig ikke betragtes som et alternativ.

  Richard Corbett (PSE). – (EN) Hr. formand! Selv om dagen i dag er en god dag for dyrevelfærd, hvad angår sæler, var det en mindre god dag, hvad angår den måde, hvorpå vi netop har stemt om dyreforsøg.

Tidligere på måneden havde jeg fornøjelsen af at besøge en virksomhed i min valgkreds, Simcyp, som netop har vundet en national pris fra Dr Hadwen Trust for at udvikle alternativer til dyreforsøg. Virksomheden har vist, at det er muligt at udvikle alternativer, der fungerer. Den har faktisk også vist, at dyreforsøg i forbindelse med medicinsk forskning ikke nødvendigvis resulterer i data, der er pålidelige, når resultaterne overføres til mennesker.

Simcyp går forrest i udviklingen af alternativer. Det er muligt at gå endnu længere. Vi burde have gået længere i dag. Vi har kun taget et lille skridt. Vi må gøre langt mere.

  Neena Gill (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg undlod at stemme om denne betænkning, fordi jeg længe har kæmpet for dyrs rettigheder. Det er en af de sager, som det er vigtigt for EU at fokusere på, hvis vi skal skabe balance mellem rimelighed og det indre marked, og vi må insistere på et moralsk marked.

Jeg har modtaget flere breve om emnet, og vælgere i hele mit område udtrykker deres fortvivlelse. De mener, at dyr, der anvendes til videnskabelige formål, bør nyde bedre beskyttelse.

Grunden til, at jeg undlod at stemme, er, at jeg ønskede at få sat en stopper for indfangelse af aber i naturen til avl, og derfor støtter jeg Kommissionens tekst. Desuden blev ændringsforslag, der fjerner forpligtelsen til præcis registrering i brugervirksomheden, ikke støttet. Endvidere mener jeg, at ændringsforslag, der reducerer forpligtelserne til det såkaldte 3R-princip – begrænsning, forfining og erstatning – bør støttes. Jeg mener også, at anbringelsesstedet skal skræddersys til eksperimentet, og at anbringelsesstedet skal indgå i godkendelsen af projektet. Jeg ønsker at undgå, at dyr lider, og sikre, at vi har humane aflivningsmetoder eller i det mindste mindre smertefulde. Det er en af grundene til, at jeg undlod at stemme – jeg følte ikke, at betænkningen gik langt nok.

Betænkning: Diana Wallis (A6-0118/2009)

  Inese Vaidere (UEN). – (LV) Hr. formand! Som tidligere lettisk miljøminister har jeg længe været bekymret over, hvad der foregår på dette område, over denne utrolige grusomhed over for dyr og over, at denne utrolige grusomhed udøves i industriel målestok. Jeg vil gerne sige, at det overhovedet ikke har noget at gøre med inuitternes traditionelle levevis, eftersom deres traditionelle levevis ikke involverer nedslagtning af dyr i industriel målestok for at forsyne hele verden med sælprodukter. Jeg undlod at stemme om det ændrede forslag, fordi jeg føler, at der ikke er behov for kompromiser om dette emne. På den anden side stemte jeg helhjertet for den lovgivningsmæssige beslutning, og jeg er rigtig glad for, at Parlamentet har accepteret europæiske borgeres prisværdige beslutning om et handelsforbud for sælprodukter.

Betænkning: Anni Podimata (A6-0146/2009)

  Inese Vaidere (UEN). – (LV) Hr. formand! Om Podimata-betænkningen vil jeg gerne sige, at vi faktisk kan støtte både Kommissionens forslag og betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi foruden forslagene fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og andre politiske grupper, for som jeg ser det, er det primært forbrugernes interesser, betænkningen behandler. Den centrale pointe er, at forbrugerne bør vide, hvilke af disse elektriske apparater der er mest økonomiske, og hvilke der er mindst skadelige for miljøet. Med min stemmeafgivning forsøger jeg derfor at demonstrere en afbalanceret tilgang og i dette tilfælde at fremhæve europæiske forbrugeres interesser.

Betænkning: Vladimír Maòka (A6-0275/2009)

  Richard Corbett (PSE). – (EN) Hr. formand! I talende stund sendes der et direkte radioprogram om Parlamentet på den britiske radiostation 5 Live – det har været i gang hele morgenen. Folk ringer ind, og et af de spørgsmål, der stilles igen og igen, er prisen for Parlamentet. Hvor meget koster dette Parlament, og kan det retfærdiggøre sine udgifter?

Som jeg påpegede for nylig, hvis man relaterer udgifterne til antallet af borgere, koster Parlamentet 1,74 GBP om året pr. borger, hvad der ca. svarer til et glas øl. I modsætning hertil koster det britiske Overhus 1,77 GBP og Underhuset 5,79 GBP om året, langt mere pr. borger. Naturligvis spreder dette Parlament sine udgifter langt mere ud med så stort et vælgerkorps. Vi bliver pålagt udgifter fra medlemsstaterne i form af de tre arbejdssteder og 23 sprog, hvilket intet nationalt parlament er nødt til at dække ud af sit budget. Og på trods heraf lykkes det os at give folk noget for pengene.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil ikke bestride de tal, hr. Corbett netop har læst op. Det interesserer mig ikke synderlig, om Parlamentet koster mindre pr. indbygger end andre – selv om jeg tror, der er lidt flere mennesker i hele EU, end der er i Det Forenede Kongerige.

Det, der bekymrer mig med denne betænkning, er, at det er en forspildt lejlighed. Den fremhæver mange af de dyre ordninger, vi alle har bemærket i vores tid her – jeg har været her i 10 år ligesom formanden. Det er f.eks. interessant, at Parlamentets hovedbibliotek ligger i Luxembourg, hvor ingen har adgang til det, fordi medlemmerne rejser mellem Bruxelles, Strasbourg og deres valgkreds.

Der er mange forspildte lejligheder her, og denne betænkning er helt sikkert en af dem. På et tidspunkt, hvor alle vores vælgere er nødt til at stramme livremmen ind, burde vi have signaleret i denne betænkning, at vi også er villige til at stramme vores ind, og det gjorde vi ikke. Det er en forspildt lejlighed.

  Formanden. − Hr. Heaton-Harris! Hvis De er her i næste valgperiode, kan De jo hjælpe os med at forbedre tingene.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Ilda Figueiredo (A6-0223/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for.

I henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 må fjerkrækød sælges på det internationale marked, selv om det har gennemgået antimikrobiel behandling. I juni 2008 lykkedes det Parlamentet at vedtage en beslutning, der forbød denne type markedsføring efter flere forsøg.

Men eftersom USA kun eksporterer fjerkrækød behandlet med kemiske eller antimikrobielle stoffer til EU, har Kommissionen ikke honoreret beslutningen. Denne strategi strider imod de investeringer, erhvervsdrivende inden for fjerkrækødbranchen har foretaget i overensstemmelse med fællesskabsretten, ifølge hvilken kun EU-godkendte beskyttelsesmetoder, f.eks. kuldebehandling, kan benyttes for at reducere risikoen for forurening af kødet.

Derfor støtter vi følgende forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007: 1) Tilbagetrækning af Kommissionens betragtning 5, som lyder: "Der henvises nemlig udelukkende til kuldebehandling i den nuværende definition af "fjerkrækød", hvilket er for restriktivt i forhold til den teknologiske udvikling. Derfor bør der foretages en tilpasning af denne definition." 2) Erstatning af betragtning 5 med en anden, der kræver, at kødets oprindelse skal kontrolleres for at informere og sikre gennemsigtighed for forbrugeren. 3) Bevarelse af kuldebehandling som den eneste beskyttelsesmetode.

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for dette udkast, fordi jeg synes, at anvendelsesområdet for handelsnormer for fjerkrækød skal udvides, så det også omfatter fjerkrækødbaserede tilberedninger og produkter samt fjerkrækød i saltlage, som markedsføres i stadig højere grad.

Vi må huske, at når fjerkrækød sælges som "fersk," forventer forbrugeren, at det aldrig har været frosset, heller ikke dybfrosset, hvilket er forbrugerens garanti for kvalitet. Derfor må det nuværende princip, ifølge hvilket fjerkrækød, der sælges som "fersk," ikke må have været frosset, skal styrkes og udvides til at omfatte fjerkrækødbaserede tilberedninger og produkter.

Det skal bemærkes, at dette forslag ikke har budgetmæssige konsekvenser.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Hensigten med handelsnormerne for fjerkrækød er at sikre stabile markedspriser i sektoren, lette markedsføringen af produkter samt sikre forbrugersikkerheden og en høj fødevarekvalitet. Handelsnormerne for fjerkrækød skal revideres i lyset af den teknologiske udvikling og for at medtage tilberedt fjerkrækød, eftersom forbrugernes vaner har ændret sig siden 1990'erne. Det foreslås, at princippet om, at fjerkrækød, der sælges som "fersk," ikke må have været frosset, skal udvides til at omfatte fjerkrækødbaserede tilberedninger og produkter, hvilket jeg støtter.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslaget om markedsføring af fjerkrækød. Målet med forslaget er at opdatere standarderne, der stammer fra 1990, om markedsføring af fjerkrækød ved at tilpasse dem til virkeligheden på markedet. Det tilsigter også at sikre stabile markedspriser i sektoren, lette markedsføringen af produkter og sikre forbrugersikkerheden og en høj fødevarekvalitet.

Jeg anser det ikke for acceptabelt at behandle fjerkrækød med dekontaminerende stoffer, og derfor argumenterede jeg for behandling i form af nedkøling.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Vi stemte for udkastene til ændringer fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, fordi de styrker formuleringerne vedrørende oprindelsesangivelse af fjerkrækød. Det mener vi, er godt.

Men ændringsforslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter indeholder også formuleringer, som vi mener, bør håndteres på administrativt plan. Eftersom der blev stemt om alting ved en enkelt afstemning, kunne vi ikke stemme imod disse forslag.

Vores ja-stemme til ændringsforslagene vedrørende oprindelsesangivelse betyder naturligvis ikke, at vi på nogen måde støtter den fælles landbrugspolitik.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Vi har opnået et godt kompromis om denne betænkning, som vil sætte os i stand til at få en afbalanceret forordning, der lever op til EU's krav med hensyn til fødevaresikkerhed.

Ved at forbyde markedsføring af frosset fjerkrækød, der er mærket som "fersk produkt," ved at forkaste brugen af giftige stoffer såsom klor til at dekontaminere fjerkrækroppe med og ved at vælge tydelig oprindelsesangivelse og slagtningsdato har vi fremmet en tilgang baseret på sund fornuft og valgt at prioritere forsvaret af europæiske forbrugeres interesser.

Med sin vedtagelse af beslutningen af juni 2008 havde Parlamentet allerede udtrykt stærk modstand mod at godkende markedsføringen af "klorfjerkræ" på det europæiske marked, og hvad det angik, blev den fulgt op af landbrugsministrene i Rådet i december.

Med dagens afstemning har vi bekræftet vores ønske om at sikre, at fødevarer i EU er så sikre som mulig for forbrugerne hele vejen fra gården til bordet.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. – (PL) Det ligner en åbenlys sag. Forslaget, der er under diskussion, er det andet i træk, der har til hensigt at godkende markedsføring af fjerkrækød, der har modtaget antimikrobiel behandling, til konsum. Denne gang blev forslaget fremsat på foranledning af USA, som frygter et forbud mod import af deres kød til Europa.

I en situation, hvor forskning har vist, at brugen af antimikrobielle stoffer ikke bidrager til at nedbringe mængden af bakterieinfektioner, og hvor Europa kæmper for sund mad, må vi tale med én stemme. Hvilket vi i lige så høj grad må, når det handler om gmo'er. Det er en skam, at sagen ikke er lige så åbenlys for alle, når det handler om genetisk modificeret organismer.

Betænkning: Reimer Böge (A6-0266/2009)

  Neena Gill (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg hilser betænkningen velkommen, fordi den vedrører et område, jeg har arbejdet med i et stykke tid. Under et besøg på Michelin-fabrikken i Stoke-on-Trent forklarede ledelsen og fagforeningerne mig, hvorfor de støtter mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

Jeg har siden skrevet til erhvervsministeren i Det Forenede Kongerige, lord Mandelson, for at bede ham overveje en ansøgning til EU om aktivering af Globaliseringsfonden. Det slår mig, ligesom det slog dem, jeg mødte hos Michelin, at denne fond skal køres i stilling så hurtigt som muligt. Det er præcis denne form for situation, EU blev skabt til – til i fællesskab at hjælpe medlemsstater og endnu vigtigere deres arbejdstagere i vanskelige tider.

For fonden er ikke beregnet til blot at hjælpe virksomheder ud af vanskeligheder – den er beregnet til at støtte en strategi, der vil føre til bæredygtig vækst og beskæftigelse i fremtiden. Betænkningens fokus på små virksomheders betydning for den økonomiske genopretning og den vægt, som fonden lægger på kvalifikationer og uddannelse, vil gøre meget for at sikre, at folk, der mister deres arbejde, bliver genintegreret på arbejdsmarkedet.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Vi er stærkt kritiske over for begrundelsen for etableringen af en globaliseringsfond. For det første er den baseret på en opfattelse af, at globalisering i sig selv er et problem. Efter vores mening er globalisering en måde at forøge velstanden på, især i fattige udviklingslande, forudsat at væsentlige økonomiske aktører som EU og USA ændrer deres protektionistiske handelspolitiske holdninger i Verdenshandelsorganisationen.

EU's medlemsstater er i stand til at gennemføre nationale foranstaltninger til støtte for de sektorer, som de vurderer, har behov for økonomisk hjælp. En særlig EU-fond ville garantere vilkårlighed, manglende effektivitet, bureaukrati og uberettigede udgifter. Hvordan skal Kommissionen på en relevant måde kunne afgøre, om globalisering har haft en negativ indvirkning på en bestemt sektor? Desuden er de beløb, der diskuteres i øjeblikket, tegn på, at man næsten kunne tro, at der er tale om et PR-trick fra EU's side.

Af disse årsager har vi stemt imod betænkningen.

Betænkning: Dimitrios Papadimoulis (A6-0208/2009)

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Det har i flere årtier været et kendt faktum, at det er nødvendigt at sørge for renere luft, og for at sikre dette er der truffet foranstaltninger både på nationalt plan, EU-plan og via internationale konventioner.

Vi står dog stadig over for en stor udfordring, når det drejer sig om at forbedre luftkvaliteten. Problemet med luftforurening kan kun løses gennem en langsigtet indsats og inden for rammerne af en europæisk strategi og kræver ikke mindst flere grænseoverskridende foranstaltninger. Kommissionens forslag er nødvendigt, da der er behov for yderligere at fokusere på udledning af VOC'er for at forbedre luftkvaliteten og mindske generne for befolkningen på både regionalt og lokalt plan og for at sikre en vellykket anvendelse af fase II-systemer til benzindampgenvinding på verdensplan samt muligheden for med teknologi at begrænse emissioner ved benzinpåfyldning med 95 %.

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Denne lovgivning repræsenterer endnu et eksempel på, hvordan EU går efter bilindustrien og som regel forsøger at indføre alt for omfattende lovgivning for at løse et relativt lille problem.

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed stemte for at fremskynde datoen for, hvornår tankstationer skal leve op til de nye foranstaltninger til begrænsning af den mængde benzindampe, der slipper ud i atmosfæren, når biler bliver tanket op. Udvalget stemte også for at sænke grænsen for benzinsalg for at bringe mange flere tankstationer ind under den foreslåede lovs anvendelsesområde.

At gå efter små, uafhængige tankstationer på denne måde ville medføre en dominoeffekt for andre lokale virksomheder, det ville næsten ikke have nogen miljømæssig virkning, og det kunne potentielt forøge udledningen af udstødningsgasser, hvis bilister er nødt til at køre længere for at tanke op, fordi en lokal tankstation er lukket. Udgifterne til at opgradere udstyret i form af anlægsudgifter og mistet omsætning på grund af midlertidig lukning ville være betydelige.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om genvinding af benzindampe. Benzin indeholder flygtige organiske forbindelser, som fordamper inde i brændstoftanken og fylder det tomme rum i tanken over benzinen. Når køretøjet igen tankes op med benzin, fortrænges disse dampe fra tanken af den benzin, der fyldes på, og medmindre disse dampe genindvindes, forsvinder de ud i atmosfæren.

Kommissionens forslag tilsigter at genvinde benzindampe, der udledes i atmosfæren, når der fyldes benzin på passagerbiler. Det er meget vigtigt at installere effektive systemer til genvinding af benzindampe på tankstationer for at forbedre luftkvaliteten.

Betænkning: Michael Cashman (A6-0077/2009)

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Gennemsigtighed er et grundlæggende princip for EU. Det står tydeligt i artikel 255 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab: "Alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen."

Den nuværende forordning nr. 1049/2001 var et væsentligt skridt i retning af større åbenhed. I de seks år, der er gået siden gennemførelsen, har den bidraget til at skabe en mere gennemsigtig administrationskultur i de europæiske institutioner. Efter min mening bidrager åbenhed til at give institutionerne større legitimitet i de europæiske borgeres øjne og forøger deres tillid til dem.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Gennemsigtighed er et grundlæggende princip for EU. Beslutninger skal tages så åbent og så tæt på borgerne som muligt, hvilket giver institutionerne større legitimitet i de europæiske borgeres øjne samtidig med, at det er med til at forøge deres tillid til dem.

Den forordning, der blev vedtaget i 2001, var utvivlsomt et væsentligt skridt i den retning, men nu er der behov for mange ændringer. De vil gøre den europæiske beslutningsproces nemmere at forstå, forøge gennemsigtigheden og forbedre institutionernes fremgangsmåder.

Målet med initiativet er derfor at gennemføre disse forbedringer. Men selv om der er nogle positive forslag, overskygges de desværre af dem, Parlamentet betragter som negative.

Faktisk blev størstedelen af de ændringsforslag, som Parlamentet anmodede om i sin beslutning fra april 2006, ikke taget i betragtning, hvilket f.eks. er tilfældet med forslagene vedrørende muligheden for, at Parlamentet udøver sin ret til demokratisk kontrol ved hjælp af aktindsigt i følsomme dokumenter.

Derfor støtter jeg ordførerens, hr. Cashmans, forslag om at henvise initiativet til fornyet behandling i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Selv om der budgetteres med offentlige debatter om Lissabontraktaten på alle sprog, accepteres nejet til den ændrede EU-forfatning ikke, og folkeafstemninger undgås. Selv om EU's websider kundgør vigtigheden af flersprogethed, afspejles det ikke i selve webstedets design. Det benytter ikke konsekvent de tre arbejdssprog tysk, engelsk og fransk, hvormed vi ville kunne nå størstedelen af befolkningen. End ikke det nuværende formandskab mener, det er umagen værd. Nu vånder EU sig over aktindsigt i sine dokumenter, men ønsker samtidig at annullere EU-licitationer i nationale aviser og dermed i alle indfødte sprog.

Ikke desto mindre indeholder betænkningen nogle gode metoder til at forbedre adgangen til dokumenter, hvilket er grunden til, jeg stemte for.

Betænkning: Marie Panayotopoulos-Cassiotou (A6-0120/2009)

  Guy Bono (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod betænkningen, der er udarbejdet af min græske kollega fru Panayotopoulos-Cassiotou fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter.

Men stemme var motiveret af, at betænkningen, som har tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, for øje, faktisk ville have udelukket selvstændige chauffører fra anvendelsesområdet for europæisk lovgivning om tilrettelæggelse af arbejdstid.

Mine socialdemokratiske kolleger og jeg deler den holdning, at vi ikke kan acceptere social lovgivning i to hastigheder – lovgivning, der beskytter nogle, men som efterlader vognmænd i vejsiden.

Vedtagelse af Kommissionens forslag ville have betydet uacceptabel diskrimination af selvstændige chauffører sammenlignet med ansatte chauffører, der er beskyttet af europæisk lovgivning. Parlamentet har taget vores forbehold til efterretning. Det bliver nu op til det snart nyvalgte Parlamentet at afsige sin dom i den nye valgperiode.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for at forkaste Kommissionens forslag om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, fordi jeg føler, at det er uacceptabelt og diskriminerende, at forslaget ikke omfatter selvstændige i vejtransportsektoren.

Alle, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, må være beskyttet af Fællesskabets regler, der begrænser antallet af arbejdstimer pr. uge. Det er derfor et spørgsmål om at beskytte disse arbejdstageres helbred og sikkerhed samt om at garantere trafiksikkerheden.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det var meget vigtigt, at flertallet i Parlamentet stemte for vores forslag om at forkaste Kommissionens direktivforslag om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter. Forslaget til et direktiv repræsenterede et tilbageskridt i forhold til den nuværende situation, både i forhold til ægte selvstændige og "falske" selvstændige og i forhold til de nuværende arbejdstider, især nattearbejde.

Vores forslag var allerede fremlagt for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, hvor det blev vedtaget med flertal. Men ordføreren (fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater) insisterede på at tage betænkningen op på plenarmødet og fortsætte angrebet på arbejdstageres grundlæggende rettigheder. Derfor var denne forkastelse på plenarmødet så vigtig, når det nuværende direktiv, som kræver, at der anvendes samme arbejdsret over for selvstændige, fortsat er i kraft.

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. – (DE) Under debatten i Transportudvalget fremlagde jeg to ændringsforslag, der påvirker alle arbejdstagere i transportsektoren. Efter min mening er det en fordel for en harmoniseret social politik og beskæftigelsespolitik i Europa, at arbejdsforholdene påvirker alle arbejdstagere ligeligt. Tanken om, at selvstændige skal høre ind under arbejdstidsdirektivet, er urealistisk. Det er ganske enkelt umuligt at kontrollere selvstændiges arbejdstid. Hvad sikkerhed angår, er alle chauffører, også de selvstændige, underkastet regler for køre- og hviletid i busser og lastbiler over 3,5 tons. Det ville gøre mere for sikkerheden at udvide reglerne for køre- og hviletid til chauffører i lastbiler under 3,5 tons. Det burde Kommissionen se på, men indtil videre har den ikke fremlagt et forslag. Jeg håber, at det nye Parlament vil tage disse forslag op.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi glæder os over forkastelsen af forslaget fra Kommissionen med hr. Durão Barroso i spidsen, der sigtede mod at udelukke "selvstændige" i vejtransportsektoren fra direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, som følge af vores forslag om at forkaste Kommissionens forslag.

I februar fremlagde vi i Transport- og Turismeudvalget et forslag, der opfordrede til forkastelse af dette uacceptable forslag fra Kommissionen.

Dette er det bedst mulige svar på endnu et forsøg på at intensivere konkurrencen og udnyttelsen af ansatte i vejtransportsektoren og derved true deres arbejdstagerrettigheder og trafiksikkerhed.

Det, vi må gøre, er at forsvare og forbedre rettighederne og arbejdsforholdene for ansatte i vejtransportsektoren ved at bekæmpe usikre ansættelsesforhold, respektere hviletiden – uden løntab – og sikre overholdelse af den arbejdsret eller de overenskomster, der findes i hver medlemsstat.

Det, vi har brug for, er, at reglerne for arbejdstid og køre- og hviletid anvendes på samme måde for alle professionelle chauffører, herunder selvstændige chauffører, for at sikre deres sikkerhed og trafiksikkerheden og derved forhindre for lange arbejdsdage og utilstrækkelige hvileperioder eller arbejdsrytmer.

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) Fru Panayotopoulos-Cassiotous betænkning anbefaler at forkaste Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter.

Jeg stemte for betænkningen, der søger at afvise et forslag fra Kommissionen, som ikke vil gøre det muligt at afhjælpe de mangler, der er identificeret i forhold til gennemførelsen og kontrollen med reglerne for køre- og hviletid, hvilket har direkte forbindelse til sikkerhed og sociale rettigheder. Desuden er der ingen afklaring af direktivets anvendelsesområde og mulige kontrolmetoder. Under alle omstændigheder må medlemsstaterne påtage sig det fulde ansvar på dette område.

Sluttelig indeholder forslaget ikke en bedre definition af begreberne "mobile arbejdstagere" eller "selvstændige chauffører," og med god grund, for det er denne betænknings virkelige udfordring. Skal vi udelukke alle selvstændige chauffører fra direktivet? Spørgsmålet henstår ubesvaret, for problemet er indviklet.

Faktisk er der en udbredt praksis, hvor chauffører arbejder som "falske" selvstændige chauffører, selv om de faktisk er ansat af virksomheder, der af hensyn til indtjeningen omgår reglerne for køre- og hviletid.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Der er mange gode grunde til at afvise Kommissionens forslag om at udelukke selvstændige chauffører fra dette direktiv.

Min stemme for at afvise Kommissionens forslag var en stemme for trafiksikkerhed, for at afvise diskrimination i forhold til helbred og sikkerhed, løn og arbejdsforhold for chauffører og for at sikre retfærdighed for arbejdsgivere og ansatte i vejtransportsektoren.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for ændringsforslag 54, fordi det er et vigtigt politisk budskab til Kommissionen og Rådet. Parlamentet støtter chaufførers rettigheder og afviser enhver konkurrence mellem lønnede og selvstændige chauffører. Dette forslag ville undtage selvstændige chauffører fra det nuværende direktivs anvendelsesområde og for første gang i europæisk lovgivning ville vi se et forsøg på at skelne mellem "ægte" og "falske" selvstændige. Det er imidlertid en mangelfuld skelnen, der kan åbne sluserne for fortolkninger af andre bestemmelser i fællesskabsretten. Det er en sejr for trafiksikkerheden og for et socialt Europa.

  Bilyana Ilieva Raeva (ALDE), skriftlig. – (BG) Parlamentets direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, som blev forkastet med stemmer fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og det yderste venstre, vil gøre selvstændige mobile arbejdstagere mindre konkurrencedygtige.

Den uansvarlige forkastelse af Kommissionens forslag betyder, at det ikke længere giver mening at fortsætte som selvstændig. De kan ikke længere selv frit bestemme deres arbejdstider.

Der findes ingen tilsvarende lovgivning i nogen anden sektor. Denne beslutning vil få en uigenkaldelig skadelig virkning på den europæiske økonomis konkurrenceevne.

I modsætning til lønnede arbejdstagere arbejder selvstændige i transportsektoren ikke på grundlag af en overenskomst, men vælger selv frit deres kunder og forsendelser. Det, de tjener, afhænger ikke af deres arbejdstid, hvilket er tilfældet for lønnede arbejdstagere, men af antallet og typen af forsendelser. Når deres arbejdstider skal beregnes ud fra det nye direktiv, begrænses deres frihed som selvstændige.

Som følge af dagens afstemning har medlemsstaterne fået frataget muligheden for selv at definere de tidsmæssige rammer, der definerer, hvornår det er nat, og dermed muligheden for at maksimere arbejdstiden til transport af passagerer eller gods i henhold til de forskellige dagslysforhold i de forskellige medlemsstater.

Forkastelsen af direktivet bringer konkurrenceevnen i fare. Små transportvirksomheder og enkeltmandsvirksomheder vil blive hårdest ramt. De vil blive tvunget til at gennemføre de krav, der gælder for ansatte hos store transportfirmaer, hvilket uvægerligt vil true deres position på markedet.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Forkastelsen af Kommissionens direktivforslag er en manøvre foretaget af kræfterne på "Europas ensrettede gade" under opløbet til valgene til Parlamentet. Grækenlands Kommunistiske Parti var imod Kommissionens forslag helt fra starten og stemte imod det både i Parlamentets kompetente udvalg og på plenarmødet. Det informerede arbejdstagerne og støttede deres demonstrationer. Undtagelsen af selvstændige er kun til gavn for monopolvirksomhederne i transportsektoren. Den er til skade for arbejdstagernes og selvstændige chaufførers interesser og medfører enorme farer for trafiksikkerheden. Den vil forværre chaufførernes arbejdsforhold yderligere, den vil forøge arbejds-/køretiden til op til 84 timer om ugen, og den vil intensivere udnyttelsen af arbejdende chauffører yderligere.

Arbejdstagernes demonstrationer og frygten for at ryge ud ved valgene til Parlamentet tvinger en stor gruppe medlemmer af Parlamentet fra de partier, der støtter den europæiske ensrettede gade, til at stemme imod forslaget. Men arbejdstagerne må vide, at monopolkoncernerne nok skal få tvunget deres krav igennem ved at finde storkapitalens partier, der er villige til at opfylde dem. Denne præstation viser styrken og vigtigheden af arbejdstagernes kamp. Men vi vil gerne påpege, at den kan vise sig at være flygtig, hvis det ikke lykkes arbejder- og græsrodsbevægelsen at organisere sit modangreb og fastlægge betingelserne for radikale forandringer på magtens og økonomiens niveau.

Betænkning: Diana Wallis (A6-0118/2009)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Vi svenske socialdemokrater har valgt at stemme for det kompromis, der er opnået med Rådet, fordi vores fortolkning tyder på, at den negative påvirkning af jagt i Sverige, som vi havde frygtet, elimineres af undtagelsen i artikel 3, stk. 2. Billederne af canadisk sæljagt har forfærdet os alle.

De fleste forbrugere vil derfor vrage produkter fra sæljagt, som ikke kommer i nærheden af at opfylde krav, der svarer til dem, som svensk jagt er underkastet, som resulterer i unødvendig lidelse, og som finder sted i stor målestok under ukontrollerede forhold.

Vi er i princippet imod, at EU direkte eller indirekte blander sig i spørgsmål om jagt, som er et nationalt område, især når det kan underminere velfungerende svenske regler. I dette tilfælde har vi valgt at vurdere sagen på baggrund af den overordnede situation. Under disse omstændigheder har vi accepteret kompromiset, fordi det sender det klare signal, at Parlamentet ikke finder det acceptabelt, at folk behandler dyr, som de har lyst.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg er fuldstændig overbevist om, at sæljagt skal forbydes med visse undtagelser for lokale samfund. Vi bør heller ikke ignorere, at forskellige meningsmålinger i forskellige EU-medlemsstater viser, at et stort flertal af EU's borgere er imod sæljagt i stor målestok og de metoder, der anvendes hertil. Desuden går et klart flertal af borgerne ind for et totalforbud mod handel med sælprodukter.

  Niels Busk, Anne E. Jensen og Karin Riis-Jørgensen (ALDE), skriftlig. – (DA) Vi har stemt imod forslaget om forbud mod handel med sælprodukter og det kompromis, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet. Vi mener ikke, at et forbud mod handel med sælprodukter højner dyrevelfærden, og beklager, at forslaget vedtages på trods af manglende hjemmel i traktaten.

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Dyreværnsgrupper og vælgere har drevet intens lobbyvirksomhed over for mig i denne sag, men jeg er principielt meget skeptisk over for at forbyde ting. I sidste ende er det op til forbrugerne at beslutte, om de vil købe sælprodukter. Jeg er stolt over at have været med i kampagnen om at forbyde import af katte- og hundepels fra Kina, men importen af sælprodukter er en helt anden sag, der bygger på traditionel kultur og skikke gennem århundreder.

Tyrefægtning og hanekampe er usmageligt at se på, men EU anerkender, at de fortsat skal have lov at finde sted i EU i regioner, hvor der findes en ubrudt tradition. Derfor ville det være hyklerisk af EU at forbyde sælprodukter fra Canada på grund af dyremishandling. Jeg er heller ikke meget for at skabe uvenskab i forhold til Canada, der er en god allieret af EU, og som deler vores fælles værdier.

Jeg er modstander af dyremishandling, men jeg mener, at denne sag er blevet fordrejet med vilje for at provokere en følelsesmæssig reaktion blandt Parlamentets medlemmer. Vi bør behandle sådanne sager på en mere afbalanceret og distanceret måde.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om handel med sælprodukter, fordi den bygger på to overvejelser, nemlig forbuddet mod handel med visse sælprodukter i EU og respekt for Arktis' oprindelige folks traditioner og kulturer.

Hvert år aflives ca. 900 000 sæler som led i storstilet kommerciel jagt (dette tal medregner hverken sæler, som såres og derefter forsvinder, eller urapporterede aflivninger), heraf 60 % i Canada, Grønland og Namibia. Norge og Rusland er de andre vigtige lande, der driver sæljagt i stor målestok. I Fællesskabet driver Sverige, Finland og Det Forenede Kongerige (Skotland) jagt i begrænset omfang, hovedsagelig for at forvalte fiskebestande og bekæmpe sæler som skadedyr.

Jeg mener, at denne aftale vil beskytte sæler mod mishandling og samtidig beskytte inuitsamfundenes kultur. Jeg mener også, at denne forordning vil sikre, at den skrupelløse handel standses, og at der vil blive udviklet harmoniserede regler, der ændrer hele det indre marked.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Kort tid inden jeg første gang blev valgt til Parlamentet for 25 år siden, var der blevet indført et "foreløbigt forbud" mod handel med sælprodukter i 1983. Desværre er sagen endnu ikke færdigbehandlet, selv om den har været taget op igen flere gange.

Her et kvart århundrede senere er situationen knap blevet bedre end i 1983. Vi kan stadig opleve hundredtusindvis af sæler, der bliver slagtet på den mest modbydelige og brutale måde i Canada. Forhåbentlig vil dagens afstemning være tilstrækkelig overvældende til endelig at opnå, hvad vi troede, vi havde klaret for 25 år siden. Hverken jeg eller sælerne ønsker, at vi er nødt til at tage sagen op igen i 2034.

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. – (DE) Personligt finder jeg det beklageligt, at udvalgets forslag, som var meget tydelige, ikke er blevet vedtaget af grupperne. Artsbevarelse – især i lyset af de kendte forhold ved slagtning – nødvendiggør beslutsomme og kompromisløse tiltag. Arbejdspladerne i forbindelse med denne branche kan nemt omlægges.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Parlamentets beslutning om at forbyde handel med sælprodukter i Fællesskabet er et skridt i retning af at få sat en stopper for de brutale metoder, nogle lande benytter, når disse dyr slagtes. Beslutningsforslaget er en reaktion på den offentlige bekymring over spørgsmålet om dyrevelfærd under nedslagtningen og flåningen af sæler.

Forordningen tillader flere undtagelser, som i visse tilfælde er nødvendige. Det gælder især en undtagelse fra forbuddet, der tillader sælprodukter fra inuitsamfund, som benytter traditionelle jagtmetoder til at sikre sin eksistens.

Det glæder mig, at Parlamentet har erklæret sin støtte til vedtagelsen af denne forordning med så stort flertal. Det er et meget klart signal fra de europæiske institutioner om, at borgerne i Europa ikke støtter den brutale behandling og aflivning af dyr.

  Roger Knapman og Thomas Wise (NI), skriftlig. − (EN) Vi forstår og deler bekymringerne over handel med sælprodukter. Vi har ikke noget problem med, at enkeltstater forbyder sælprodukter, men vi mener, det bør være en sag for enkeltstater og ikke for Kommissionen. Derfor har vi ikke været i stand til at støtte dette forslag.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. – (PL) I denne valgperiode har Parlamentet tildelt beskyttelse af dyr relativt megen opmærksomhed.

Indførslen af et forbud mod handel med visse sælprodukter i EU vil utvivlsomt styrke denne beskyttelse. Det er også en kilde til tilfredshed for de 425 medlemmer af Parlamentet, som har underskrevet den skriftlige erklæring om emnet. Det skal også bemærkes, at Parlamentet i sin beslutning har udtrykt ønske om at respektere oprindelige folks kultur og traditioner. Hvordan foranstaltninger til beskyttelse af sæler udvikler sig i fremtiden, vil afhænge af mange faktorer i den internationale kontekst og WTO. Ikke desto mindre fortjener dette initiativ fra medlemmer af Parlamentet vedtagelse og støtte.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Det glæder mig, at vi har stemt for at forbyde handel med sælprodukter i EU.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. − (NL) I januar 2007 blev Belgien det første europæiske land, der forbød alle produkter, der stammer fra sæler. Efterfølgende fulgte en række andre medlemsstater trop. Den belgiske lovgivning undtager den form for jagt, der traditionelt udføres af inuitsamfund, og derfor glæder det mig, at Parlamentet i dag følger Belgiens eksempel. Vi støttede ikke forslaget om at tillade import af sælprodukter under forudsætning af et krav om mærkning. Hvis pelshandlere fra Canada, Grønland, Namibia og Rusland ikke længere kan sælge sælskind på et af verdens største markeder, vil det medføre et enormt fremskridt for denne arts velfærd. Desuden er et forbud den mest effektive måde at sætte en stopper for de umenneskelige metoder, som hundredtusindvis af dyr bliver ofre for hvert år.

Efter min mening er et totalt forbud den rigtige vej frem, og derfor har jeg støttet fru Wallis' betænkning.

Betænkning: Neil Parish (A6-0240/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for.

Indtil nu har direktiv 86/609/EØF sikret beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål. Umiddelbart efter at direktivet blev udstedt, blev det gennemført og taget i anvendelse på forskellige måder i medlemsstaterne. Men vi er nødt til at fremlægge et ændringsforslag til direktivet for at garantere et overordnet, fælles forsæt i Europa og bedre beskyttelse for forsøgsdyr, der anvendes til videnskabelige formål i forbindelse med menneskers og dyrs sundhed.

De vigtigste af de mange ændringer, der bør gennemføres, og som vi håber, er på linje med Kommissionens idealer, er: 1) oprettelse af en etisk komité for dyrevelfærd, 2) udvidelse af begrebet forsøgsdyr til at omfatte forskellige arter af hvirvelløse dyr og fostre i den sidste tredjedel af deres udvikling eller larver og andre dyr, der bruges i grundforskning og undervisning, 3) udelukkende brug af dyr i eksperimenter, hvortil de er opdrættet, 4) undersøgelse af alternativer til dyreforsøg for at minimere antallet af forsøgsdyr, 5) forsikring for, at medlemsstaternes primære formål bør være at forbedre opdrætningsmetoderne for at minimere dyrenes lidelser, samt 6) brug af lokal- eller totalbedøvelse.

  Derek Roland Clark og Nigel Farage (IND/DEM), skriftlig. − (EN) Selv om betænkningen indeholder mange elementer, som mit parti (UKIP) ville være enig i, er den skæmmet af sin uretmæssige og antidemokratiske oprindelse i EU's maskineri. Følgelig kan jeg ikke støtte den.

  Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Kommissionens tekst er noget sludder. Den er noget sludder i forhold til det videnskabelige, fordi den hæmmer og straffer forskning, og den er noget sludder i forhold til medicinske fremskridt, fordi de videnskabsfolk, der tyer til dyreforsøg, dagligt arbejder på at finde medicin og behandlinger, der vil helbrede nye pandemier i morgen.

Og sluttelig er det noget økonomisk og socialt sludder, for mens vores medicinalkoncerner skal forbydes at forske, vil laboratorier uden for EU kunne fortsætte! Heldigvis genskaber Parish-betænkningen balancen, for jeg vil ikke støtte noget, der svækker vores industris konkurrenceevne, eller som skaber incitamenter til at flytte.

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Forslaget til et direktiv om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, handler mere om at gennemføre det indre marked, om konkurrence og om at begrænse omkostningerne til forskning end om beskyttelse af dyr.

De multinationale selskaber forlanger mere og mere profit fra forskning. De dyr, der anvendes til formålet, ofres og tortureres generelt på grundlag af et kriterium om at forøge profitten, ikke om videnskabelige behov. Ingen kan forvente dyrevenlig adfærd fra storkapitalen, hvis motivation er udnyttelse, og som opfører sig umenneskeligt og groft selv over for mennesker.

Forsøg er en nødvendig del af at forske i, hvordan man kan gøre noget ved vigtige problemer i forhold til den offentlige sundhed og utallige og endda uhelbredelige sygdomme. Der er ofte behov for dyr til denne forskning.

Men i forbindelse med beskyttelsen af dyr er det ligesom i forbindelse med beskyttelsen af den offentlige sundhed nødvendigt at kæmpe mod monopolerne, mod storkapitalens magt, som beskytter medicin med patenter for at sikre enorme profitter fra kommercialisering af sundhed.

Der er behov for en kamp, der vil befri forskningen fra kapitalens lænker og bruge de videnskabelige resultater fra forskning til at tilfredsstille folkets behov.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål. Forslaget omhandler beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål i forbindelse med menneskers eller dyrs helbred eller dyrevelfærd. Hvert år anvendes der omkring 12 mio. dyr til videnskabelige formål i EU, herunder 12 000 ikkemenneskelige primater.

Det nye direktiv vil gøre det obligatorisk at udføre etiske evalueringer og kræve, at eksperimenter, hvortil der anvendes dyr, underkastes godkendelse. Med dette forslag er bestemte arter af hvirvelløse dyr og fostre i den sidste tredjedel af deres udvikling samt larver og andre dyr, der bruges i grundforskning og undervisning, nu også omfattet.

Derfor mener jeg, at forslaget har til hensigt at forbedre beskyttelsen af dyr, der anvendes i forsøg, og styrke reglerne for dyrevelfærd i lyset af udviklingen inden for videnskabelig forskning.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. – (FR) Takket være Kommissionens initiativ, som gør det muligt at revidere det ikraftværende direktiv om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, kan EU spille en afgørende rolle inden for forskning i og udvikling af test og teknologier, hvortil der ikke anvendes dyr. Desuden skal direktivets anvendelsesområde udvides. Nogle af de ændringsforslag, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har fremlagt imod beskyttelse af laboratoriedyr, stred imod dette mål. Det er afgørende, at europæisk forskning ikke lider under det – den bør tværtimod udvikles. Men det må ikke ske på bekostning af dyrevelfærden eller udviklingen og valideringen af metoder, der udgør et fuldstændigt alternativ til brugen af dyr. Udviklingen af disse alternative metoder kræver et budget. Desuden er det afgørende, at brugen af ikkemenneskelige primater i forskning gradvist udfases, at der er kontrol hermed, og at gennemsigtigheden på området forøges.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. – (FR) Det var på tide, at de implicerede parter begyndte at tænke på velfærden for de dyr, der anvendes til forskning, og på et forbud mod at fange vilde aber til avlsbrug, hvilket fører til vold, stress under indfangningen, derefter indespærring, adskillelse af familiegrupper, opsplitning af sociale grupper, påvirkning af miljøet, forstyrrelse af den naturlige balance i bestanden og fjernelse af hunner.

Derfor vil vi støtte målet om at udnytte dyr, der er avlet til formålet, bedst muligt. Disse dyrs genetiske og medicinske historie er kendt, og de muliggør derfor mere konsekvente og sammenlignelige data.

Men hvis de standarder for dyrevelfærd, der anvendes i forbindelse med forskning, på den anden side førte til eksport af forskning, ville konsekvenserne være mere tydelige i de lande, der allerede fungerer under streng myndighedskontrol såsom Schweiz og Det Forenede Kongerige. Sagen er, at i de lande har medicinalindustrien fortsat klaret sig glimrende trods 20 år med streng regulering. Regulering har altså ikke dæmpet branchens succes. Tilsynet har endda forbedret standarderne for de videnskabelige metoder. Det bekræfter derfor frygten for, at forskning bliver eksporteret i kølvandet på disse reguleringer.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg er skuffet over Parlamentets holdning til revideringen af fælles europæiske regler for dyreforsøg. Jeg valgte at undlade at stemme om den endelige betænkning. Selv om jeg fuldt ud støtter bestemmelserne om at udvikle og fremme brugen af alternativer til dyreforsøg og den tematiske halvårlige gennemgang af brugen af primater, som begge er ting, jeg betragter som afgørende for at dreje vores forskning væk fra sin afhængighed af dyr, især primater, har Parlamentets holdning generelt svækket mange af de vigtige bestemmelser om dyrevelfærd, som Kommissionen har foreslået.

Den frygt, der har præget Parlamentet, er, at forskningsindustrien vil forlade EU, hvis vores forskningsinstitutioner pålægges for mange krav. Jeg mener dog, at der er visse krav, som er afgørende, hvis vi i Europa skal sikre en høj grad af beskyttelse af dyr, og jeg frygter, at dagens resultat strider imod denne tanke. To emner, der var helt afgørende for mig, var at dreje Europa væk fra brugen af aber indfanget i naturen til avlsformål og det absolutte behov for godkendelse af alle eksperimenter, der involverer dyr, og dermed cementere vores tilsagn om at erstatte og reducere brugen af dyr i forsøg. Desværre gik Parlamentet i dag glip af en lejlighed til at anlægge en hård linje i forhold til beskyttelse af dyr.

  Roger Knapman og Thomas Wise (NI), skriftlig. − (EN) Vi accepterer, at forsøg med dyr nogle gange er nødvendige, men vi forstår og accepterer også, at nødvendigheden af nogle forsøg er tvivlsom. Vi går ind for at fremme alternative forskningsmetoder, og vi så gerne, at antallet af forsøg med alle former for levende dyr blev reduceret til et absolut minimum og udført i henhold til de strengest mulige humanitære retningslinjer. Men vi mener, at det bør være op til de enkelte stater, så beklageligvis ser vi os ikke i stand til at stemme for dette forslag i en EU-sammenhæng.

Betænkning: Luis de Grandes Pascual (A6-0080/2009)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslaget om forurening fra skibe, fordi jeg mener, det er vigtigt at gøre noget ved denne fortsatte praksis inden for søfarten, nemlig visse skibes ulovlige udtømninger af forurenende stoffer i havet.

Jeg mener, at det ændrede forslag er fuldstændig afgørende for at forhindre miljøkatastrofer og forringelse af vandkvaliteten ved hjælp af strafferetlige sanktioner, der er hårde nok til at afskrække potentielle forurenere.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Denne betænkning anbefaler at ændre et eksisterende direktiv om forurening fra skibe for at muliggøre iværksættelsen af strafferetlige foranstaltninger i tilfælde af forurening. Junilisten støtter foranstaltninger til at forhindre forurening fra skibe, men vi mener, at strafferet helt og holdent er et nationalt område. Desuden bør udtømninger fra skibe i internationalt farvand behandles på FN-plan. Derfor stemte vi imod ved den endelige afstemning.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Det højt besungne direktiv, som forskellige kræfter annoncerede, skulle straffe linjerederier med strafferetlige sanktioner for at forurene havet, og som ville beskytte miljøet, har opnået præcis det modsatte. Det beskytter skibsfartens storkapital mod idømmelse af sanktioner. Selv Kommissionens utilstrækkelige forslag er en tom bestemmelse efter Parlamentets forslag om ikke at straffe mindre udtømninger af forurenende stoffer fra skibe. Vores folk ved ganske udmærket, hvad mindre udtømninger er, og hvem der vil dømme dem og ud fra hvilke kriterier. Indbyggerne på Santorini, som har protesteret over vraget af krydstogtskibet Sea Diamond, der stadig befinder sig i øens farvand, er f.eks. trætte af de svar, de får fra EU og Nyt Demokratis regering – de samme svar, som PASOK gav i forbindelse med bilfærgen Express Samina og andre – om, at vrag tilsyneladende ikke forurener.

Med smuthullet i form af mindre udtømninger af forurenende stoffer kan rederier, dem, der har ledelsen af skibets drift, korresponderende redere, skibsagenter, forsikringsgivere, befragtere, lastens og skibets ejere og dem, der er ansvarlige for forbrydelser til søs og miljøkatastrofer, slippe for straf. På den anden side vil matroser igen blive brugt som syndebukke.

Betænkning: Anni Podimata (A6-0146/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for.

Når vi taler om politikker vedrørende energiforbrug, skulle EU bruge den berømte britiske økonom Nicholas Sterns udtalelser som rettesnor for sine beslutninger: "There are more incentives to invest in energy efficiency during a recession and when oil prices are high. Spending on renewable and other low-carbon industries could help stimulate the economy. (Incitamentet til at investere i effektiv energiudnyttelse er større under en recession, og når olieprisen er høj. Det kan være med til at stimulere økonomien at bruge penge på vedvarende og andre industrier med lave CO2-emissioner.)"

Det ville være gavnligt at forsøge at skabe en energipolitik, der var i stand til at reducere udledningerne af drivhusgasser, for at overholde aftalerne i henhold til Kyotoprotokollen og for at støtte EU's ledende rolle i kampen mod klimaforandringer. Gennemførelsen af denne protokol ville yde et meget vigtigt bidrag til beskæftigelsen og til konkurrenceevnen på det økonomiske og sociale område.

Selv om industriens og forbrugernes sammenslutninger går ind for det nuværende direktiv 92/75/EØF om energimærkning, kan man ikke påstå, at det har fulgt med den teknologiske udvikling og med innovationen på energimarkedet, for der er først og fremmest behov for at komme videre fra denne situation præget af inerti i hele Europa, så der kan blive åbnet for en ny dimension i brugernes liv.

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger (omarbejdet). Jeg føler, at det er nødvendigt at oplyse bedre om produkters energieffektivitet. Reklamer, der fremhæver de tekniske egenskaber ved køleskabe, vaskemaskiner eller husholdningsovne, skal angive produktets energiforbrug.

Energimærkning hjælper forbrugerne med at vurdere deres udgifter til energi, når de køber elektriske apparater til hjemmet såsom køleskabe, vaskemaskiner, tørretumblere og ovne. Producenterne skal angive produkternes energiforbrug, uanset om de er mere effektive (grøn) eller mindre effektive (pink) set ud fra et energiperspektiv.

Mærkning vil også gælde for kommercielle og industrielle produkter, der bruger energi, f.eks. kølehusrum og kølediske. Alle reklamer skal angive energiforbrug og energibesparelser.

Medlemsstaterne kan indføre tilskyndelsesforanstaltninger, herunder skattefradrag for produkter, der er ekstremt energieffektive.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for direktivet om angivelse af energiforbrug ved hjælp af mærkning. Miljøspørgsmål og især energieffektivitet er i færd med at få ny betydning og blive grundlæggende for at bekæmpe klimaforandringer. Omarbejdningen af dette direktiv tilsigter at tillade mærkning af alle energirelaterede husholdningsprodukter og produkter til handels- og industrisektoren.

I betragtning af at der er akut behov for at gøre noget ved klimaforandringerne og af, at EU har til hensigt at nå målet om at forøge energieffektiviteten med 20 % inden 2020, mener jeg, at enkel, tydelig og nemt genkendelig mærkning kan overbevise forbrugere om at tage mere bæredygtige beslutninger og være med til at fremme mere energieffektive produkter.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Junilisten betragter det som en af EU's vigtigste opgaver at tage sig af grænseoverskridende miljøspørgsmål. Vi mener, at ændringsforslagene er bedre end Kommissionens forslag i forhold til at give slutforbrugerne en chance for at foretage klogere valg ved at forbedre informationen om produkters energiforbrug og miljøpåvirkning.

Vi er dog kritiske over for visse specifikke formuleringer i ændringsforslagene, der søger at gå endnu mere i detaljer med reguleringen af den europæiske energipolitik. Ændringsforslagenes gode intentioner vejer imidlertid tungere end de negative, og vi har derfor valgt at støtte ændringsforslagene som helhed.