Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 5. maj 2009 - Strasbourg

16. Generel revision af forretningsordenen (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0273/2009) af Richard Corbett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om en generel revision af Europa-Parlamentets forretningsorden (2007/2124(REG)).

  Richard Corbett, ordfører. − (EN) Hr. formand! Jeg kommer ikke til at bruge alle mine fem minutter til at fremlægge betænkningen, men til gengæld kan det godt være, at jeg vil bruge lidt længere tid til sidst, hvis der er uddybende spørgsmål.

Betænkningen er resultatet af et stort arbejde. Kilderne til de ændringer, som vi håber at få indført i forretningsordenen, kommer dels fra arbejdet med reformen i den arbejdsgruppe, som Formandskonferencen nedsatte med min dygtige kollega, Dagmar Roth-Behrendt, som formand, og som stillede nogle ændringsforslag, som Formandskonferencen godkendte, og det er nu op til os at indarbejde dem i forretningsordenen på den bedst mulige måde.

Den anden kilde er en masse småændringer, som på mange måder har trængt sig på i længere tid, men i stedet for at fremsætte forslag til en række enkeltbetænkninger om småændringer af forretningsordenen, har vi samlet dem alle sammen. Nogle af dem er tekniske, nogle er uddybende og gør vores forretningsorden lettere at læse. Det gælder f.eks. sammenlægningen af artikel 141, 142 og 143 til en enkelt kodificeret tekst om, hvordan vi i praksis skal tilrettelægge vores forhandlinger. I den forbindelse er der også det innovative ændringsforslag om, at vi burde indføre proceduren med det blå kort, så vi kan afbryde hinanden. Hr. Duff ønsker måske at stille mig et spørgsmål nu til det, jeg netop har sagt, og det vil jeg så lade ham gøre i 30 sekunder i henhold til denne bestemmelse, hvis den vedtages. Jeg er sikker på, at De vil tillade ham det her og nu, hvis han ønskede det, men det gør han desværre ikke, hr. formand.

Så der er nogle innovative forslag, som vil gøre vores forhandlinger lidt mere livlige. Jeg kan huske, da jeg første gang foreslog catch-the-eye-perioden efter almindelige forhandlinger, hvor alle sagde: "Nej, da, det kan vi da ikke gøre, det vil skabe kaos i gruppernes taletid, osv." Men nu gør vi det, og det er en accepteret del af vores procedurer og meget værdsat, tror jeg, af de fleste medlemmer. Jeg tror, at det bliver det samme med denne procedure med det blå kort, nemlig at nogle stiller sig tøvende over for forslaget lige nu, men lad os prøve det og se, hvordan det fungerer, for jeg er sikker på, at det skal det nok.

Der er også nogle ændringsforslag, som opstod i takt med vores drøftelser, enten i udvalgene eller her i plenarsalen. Det er f.eks. blevet foreslået, at alle endelige afstemninger om lovgivning automatisk burde være afstemninger ved navneopråb, jeg tror, det er fru Dahl, der stillede det. Det kan jeg sagtens tilslutte mig, og det indgår derfor i min betænkning. Mange medlemmer har foreslået, at vi indføjer noget i forretningsordenen om intergrupper, om ikke andet for at få en afklaring på, hvad de helt nøjagtigt er for nogle størrelser, for at vise, at de er uformelle og ikke kan overtage ansvaret fra Parlamentets organer.

Så der er en masse interessante ting i denne betænkning. Der er også ændringsforslaget om at håndtere det mærkelige system, vi har med, at det konstituerende møde afvikles under forsæde af det ældste medlem i stedet for den afgående formand, som det er tilfældet i nogle parlamenter, eller endog en afgående næstformand, hvis formanden ikke genvælges. Det er en temmelig fornuftig forbedring af vores procedurer.

Jeg vil standse her. Jeg har ikke brugt al min tid, men hvis der er behov for det, vil jeg med glæde besvare eventuelle spørgsmål senere.

  József Szájer, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tilslutte mig dette forslag og takke Richard Corbett for hans hårde, men ikke altid værdsatte arbejde.

Når vi laver ændringer i forretningsordenen, bliver vores kolleger tit meget bekymrede over, hvad det er, der sker. Det er først, når de træder i kraft, at mange af dem indser, hvad der er sket, og hvilke ændringer vi har foretaget, og så kan de ikke længere ændres. Jeg bifalder i høj grad de stillede forslag, især fordi de ikke afspejler Deres hårde arbejde, men også, som De nævnte, arbejdet i Parlamentets reformgruppe under forsæde af Dagmar Roth-Behrendt, som på forbilledlig vis har udarbejdet dette forslag.

Under reformprocessen gjorde jeg det dog også klart for vores gruppe under drøftelserne, at denne betænkning om en reform af Parlamentet skal godkendes gennem ændringer af forretningsordenen. Det er en demokratisk procedure, som afsluttes med en afstemning. Intet kan ændres blot gennem diskussioner i denne gruppe, og vi har arbejdet efter det system meget længe.

Jeg vil også gerne nævne, at jeg er ret kritisk over for det, der netop er blevet sagt, nemlig at nogle af de uformelle procedurer, vi har i Parlamentet, institutionaliseres. Jeg er lidt bange, for hvis vi har en sædvane, er det bedre at bevare den som en sædvane i stedet for nødvendigvis at ændre forretningsordenen.

For vores gruppe er det vigtigste dog proportionalitet. I Parlamentet spiller udvalgene en meget vigtig rolle. Ved at forberede afstemningerne i Parlamentet letter de i høj grad Parlamentets arbejde takket være afstemningerne i udvalgene. Det er ikke blot et spørgsmål om procedure, men et spørgsmål om demokrati, at udvalgene afspejler sammensætningen i plenarforsamlingen, når der træffes beslutninger om vigtige emner. For mig er det grundlæggende et spørgsmål om demokrati, og PPE-DE-Gruppen støtter betænkningen.

  Costas Botopoulos, for PSE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg er et af de der mærkelige konstitutionelle dyr, som mener, at forretningsordenen afspejler vores eget arbejde i vores eget Parlament. Så jeg synes, at Richard Corbett, som er en af de største specialister på området, har lavet et vigtigt stykke arbejde. Til hans ros vil jeg sige, at det er den anden ændring af forretningsordenen. Nogle ting er blevet ændret for ganske nylig, og dem ændrer vi nu igen, fordi vi har set, at Parlamentets praksis kræver, at disse ændringer foretages.

Jeg har en generel bemærkning og tre specifikke, jeg vil komme med her i aften. Den generelle bemærkning er, at jeg også synes, det er vigtigt at tale om det andet aspekt af hr. Corbetts betænkning, nemlig Lissabontraktatens indvirkning på vores forretningsorden. Det er meget vigtigt også at tale om dette emne, fordi en ændring af forretningsordenen uden denne anden del ville være ufuldstændig.

Og nu mine tre specifikke bemærkninger: Den første vedrører en ændring, som jeg selv har spillet en lille rolle i. Det er, at vi nu forsøger at indføre denne tanke om en agora i forretningsordenen, dvs. en mulighed for borgerne for også at henvende sig til Europa-Parlamentet og deltage i diskussionerne i Europa-Parlamentet. For mig er det et vigtigt initiativ rent symbolsk, som vi tog sammen med min ven og kollega Gérard Onesta, og det ville være rigtig godt, hvis vi kunne få det nedfældet i forretningsordenen.

Den anden bemærkning er, at den vigtige ændring, vi har foretaget med hensyn til initiativbetænkninger. Nu har vi set, hvordan systemet med initiativbetænkninger fungerer i praksis, og vi genindfører muligheden for ændringsforslag, om end dog stillet af en tiendedel af alle medlemmerne. Det tredje aspekt er proceduren med det blå kort. Jeg er tilhænger af alt, der skaber liv i Parlamentets diskussioner, så denne mulighed for, at medlemmerne kan afbryde hinanden på en civiliseret måde og tage ordet, er en god idé.

  Andrew Duff, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Først vil jeg takke hr. Corbett for hans arbejde. ALDE-Gruppen støtter pakken. Det er en modernisering af Parlamentet, som vi sætter pris på, fordi den vil gøres os mere effektive og pluralistiske, og jeg håber, at den i sidste instans vil gøre os mere attraktive for offentligheden og bestemt også for pressen.

Jeg har dog et par betænkeligheder. Den første er det, hr. Szájer sagde om forsøget på at tvinge udvalgene til at have nøjagtig samme forholdsmæssige sammensætning som partierne i Parlamentet. Jeg synes, at en politisk gruppe skal have ret til at foretrække at afsætte et større antal af sine medlemmer til et bestemt udvalg, som det finder særlig vigtigt. Hvis vi vedtager ændringsforslag 42, vil grupperne og medlemmerne finde det frustrerende, og det vil i sidste instans kræve større fleksibilitet.

Jeg vil også gerne kraftigt forsvare de ændringer til artikel 45, stk. 2, der er vedtaget i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, og som Costas Botopoulos netop har nævnt. Vi har efter min mening brug for en bestemmelse om, at vi skal kunne ændre initiativbetænkninger, hvis det viser sig nødvendigt, og vores erfaringer siden juli, hvor den foregående ændring blev foretaget, har klart vist, at de ofte har brug for at blive forbedret i plenarsalen.

Jeg vil også gerne anbefale ændringsforslag 68 om omarbejdningsproceduren. Parlamentet har været alt for tilbageholdende, og vi burde i højere grad afspejle den interinstitutionelle aftale fra 2001 i vores procedurer, således at udvalgene kan tale om ændringer til indholdet af dele af direktiver og forordninger, som Kommissionen ønsker at omarbejde, men i en mere begrænset form.

Endelig vil jeg gerne have fjernet de delte og særskilte afstemninger fra forretningsordenen, som vil gøre det muligt for formanden at henvise en betænkning til fornyet udvalgsbehandling, hvis der er stillet over 50 ændringsforslag til indholdet.

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Gruppen De Grønne/Europæisk Fri Alliance har aldrig haft særlig lang tid til de store reformer af Parlamentet, som hr. Corbett har afstedkommet – han er en af mine venner, og vi har samarbejdet i mange år, så det ved han godt, og han vil ikke tage mig det ilde op – for de gør vores Parlament til en bureaukratisk maskine, hvor det enkelte medlems og mindretalsgruppernes, ja, endog udvalgenes rolle skal være underlagt Formandskonferencens og administrationens stigende, delvist vilkårlige beføjelser inden for beslutningsproceduren. Desuden skaber de uklarhed og konflikter i forholdet mellem det korresponderende udvalg og de rådgivende udvalg i lovgivningsproceduren.

Jeg er rystet over, at vi under denne forhandling ikke taler om de spørgsmål, som efter vores mening udgør de grundlæggende problemer med denne reform af forretningsordenen. Det første er den forvirring, der uundgåeligt vil opstå mellem det korresponderende udvalg og de rådgivende, for når det korresponderende udvalg afviser ændringsforslag fra det rådgivende udvalg, bliver disse ændringsforslag måske forelagt Parlamentet direkte, hvilket jo helt klart vil skabe et kolossal risiko for forvirring – som vi jo for øvrigt også kunne konstatere med REACH-sagen.

De rådgivende udvalg kan for øvrigt heller ikke udføre deres arbejde ordentligt på grund af den forvirrende og absolut uacceptable mekanisme, der findes med muligheden for afstemninger under ét og fælles ordførere for emner, der er særligt vigtige for vores lovgivningsmæssige beføjelser.

Til sidst vil jeg sige, at der også er et andet element, som bekymrer os meget. Et af forslagene fra arbejdsgruppen om den interne reform, som jeg var med i, og som vi virkelig finder positivt, var forslaget om en reel styrkelse af Udvalget om Andragenders beføjelser og rolle. Men i denne reform er dette udvalgs rolle blevet udvandet, for så vidt som det ikke længere vil være muligt for det at henvende sig direkte til Parlamentet, eller rettere kun efter utroligt store vanskeligheder og mulige konflikter med det korresponderende udvalg.

Af alle disses grunde finder vores gruppe ikke, at denne reform er gennemarbejdet, og vi mener, at det vil være en fejl at vedtage den.

  Formanden. - Tak, fru Frassoni. Hr. Corbett vil naturligvis gerne svare, men jeg vil lige bemærke, at fru Frassoni brugte et rødt kort, mens hun ledte efter det blå kort.

  Hanne Dahl, for IND/DEM-Gruppen. – (DA) Hr. formand! En forretningsorden er grundlaget for al arbejde jeg en demokratisk valgt forsamling. Klare regler sikrer, at alle deltagere jeg den politiske proces behandles ens. Man kan ikke ændre på kravene for at holde bestemte grupper, personer eller holdninger fra indflydelse. Man kan ikke bøje dem, fordi det en gang imellem passer.

I sidste uge behandlede vi f.eks. på Formandskonferencen en anmodning om at lade afstemningen om Staes-betænkningen gå om. Det afviste Den Juridiske Tjeneste heldigvis. Resultatet ved en afstemning skal gælde. Derfor har vi også jeg min gruppe fremsat ændringsforslag, der gør alle afstemninger til elektroniske afstemninger. Derved undgår vi, at der sker fejl, samtidig med at vi sikrer, at vi er beslutningsdygtige. Jeg vil gerne opfordre til, at man stemmer for disse ændringsforslag.

  Jo Leinen (PSE). – (DE) Hr. formand! At reformere EU er vanskeligt, men at ændre Europa-Parlamentet er endnu vanskeligere, som vi også så i forhandlingen om revisionen af forretningsordenen og vores kollegas, Richard Corbetts, arbejde. Jeg vil gerne takke hr. Corbett for hans enorme engagement og store indsats for at samle de mange forskellige interesser under en enkelt paraply og få gennemført denne reform af vores forretningsorden i Parlamentet. Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet støtter betænkningen.

Vi venter på Lissabontraktaten, for så får Parlamentet større lovgivningsmæssige beføjelser, og vi skal gøres os klar til at gøre lovgivning til det centrale i vores arbejde. Initiativbetænkninger får andenpladsen, lovgivning må nødvendigvis komme først.

Vi skal også være mere solide i vores arbejde i resten af verden. Parlamentsdelegationernes rejser til forskellig lande, forskellige dele af verden skal knyttes an til Parlamentets tekniske udvalg. Hvis en delegation arbejder med et emne som klimaændringer eller social beskyttelse, bør eksperter fra det relevante tekniske udvalg også være med.

Jeg glæder mig over, at vi gør vores forhandlinger mere attraktive. Fremover er det således ikke det røde, men det blå kort, som skaber dynamik. Det er fremragende. Samarbejde mellem udvalg, disse fælles udvalg, som vi prøvekører, fordi den foregående praksis var utilfredsstillende. Lad os være ærlige, det rådgivende udvalg havde næsten ingen chancer. I den henseende er forsøget med fælles møder for to udvalg et nyt forsøg på at finde et bedre system.

Denne reform er yderst vigtig. Det er også godt, at vi gennemfører den før valget og ikke udskyder den til næste lovgivningsperiode.

  Andrzej Wielowieyski (ALDE). – (FR) Hr. formand! Hr. Corbetts betænkning er fremragende, men desværre behæftet med en alvorlig fejl. Målet er at levere parlamentsydelser af høj kvalitet. Vi skal derfor undgå fejl og kunne forbedre teksterne.

Kun ændringsforslag 8, som vedrører artikel 45, gør det muligt for os med støtte fra 75 medlemmer – hvilket ikke bliver let at opnå – at stille ændringsforslag i Parlamentet. Ordføreren og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har besluttet at afvise denne procedure af frygt for at blive oversvømmet med ændringsforslag.

De ændringsforslag, vi stiller på vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Gruppen De Grønne/Europæisk Fri Alliance, sigter mod at give denne ret til to-tre politiske grupper. Vi har koordinatorer og skyggeordførere, som er kompetente og følger lovgivningsprocessen.

Afvises dette ændringsforslag fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, betyder det, at vi ikke kan forbedre en tekst inden for rammerne af en almindelig procedure, og det vil være en alvorlig fejl.

  Nils Lundgren (IND/DEM) . – (SV) Tak, hr. formand! Skadefryd er den eneste ægte fryd, siger kynikeren. Men selv de af os, der ikke er kynikere, erkender selvfølgelig, at skadefryd er en form for glæde, og det er den form for glæde, som jeg føler lige nu. Hvorfor? Sidste år begyndte vi fra Junilisten og Gruppen for Selvstændighed og Demokrati at anmode om afstemninger ved navneopråb ved alle endelige afstemninger. Og jeg kan huske, hvordan hr. Pöttering skældte os ud, latterliggjorde os og påstod, at det kostede det hvide ud af øjnene. Nu foreslår udvalget, at alle endelige afstemninger om lovforslag skal ske ved navneopråb, og det er et godt forslag! For at kunne holde medlemmerne politisk ansvarlige skal vælgerne kunne tjekke, hvordan de stemmer. Hvordan stemte f.eks. hr. Hannan, fru Wallis eller fru Svensson, for blot at nævne et par af mine yndlingsmedlemmer? Forslaget er et vigtigt skridt i den demokratiske proces og styrker vælgernes kontrol med "ja-sigerne" her i Parlamentet. Det vil jeg takke hr. Corbett for og takke formanden for at give mig lov til at tale.

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Lad os prøve at forestille os, hvad der sker, hvis vi skulle være beslutningsdygtige i alle vores forhandlinger. I dag er der kun 11, som deltager i forhandlingen om dette ekstremt vigtige emne, som vedrører det næste Parlament. Derfor mener jeg, at selve princippet bag disse ændringer i høj grad er tvivlsomt.

Og hvad der er endnu mere tvivlsomt, uanset at hr. Corbett har gjort et stort arbejde, er, at et ændringsforslag, som er blevet afvist i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, henvises til os igen af de to største grupper i Parlamentet, for at vi skal ændre det, selv om vi alle ved, at drejer sig om en bestemt person, nemlig den traditionelle bestemmelse, der er fælles for alle parlamenter i verden, om, at det konstituerende møde skal afvikles under det ældste medlems forsæde.

Denne bestemmelse er særligt vigtig, og ønsket om at ændre den, blot fordi det næstældste medlem ikke kan accepteres af flertalsgrupperne, er helt klart udtryk for en aftale under hånden. Og det krystalliserer Parlamentets problem. Jeg har snart været medlem i 20 år. Og jeg har bemærket, at hver gang mindretallet udnytter en rettighed, bliver forretningsordenen ændret. Det ville være bedre at ophæve forretningsordenen og så bare acceptere flertalsgruppernes vilje.

  Richard Corbett, ordfører. − (EN) Hr. formand! Først vil jeg takke mine skyggeordførere, som er gået i detaljen med dette emne, nemlig hr. Szájer, hr. Duff, fru Frassoni og fru Dahl. Uden deres hjælp og arbejde ville vi ikke have kunnet afslutte dette arbejde med et så godt resultat.

Dernæst vil jeg bekræfte, hvad jeg allerede har sagt. Denne betænkning var oprindelig opdelt i to. Der er en anden betænkning, som vi endnu ikke har forelagt plenarforsamlingen, og som vil skal se på i det næste Parlament, nemlig en betænkning om, hvordan vi tilpasser vores procedurer til Lissabontraktaten, hvis den træder i kraft. Vi arbejdede naturligvis med dette som led i forberedelserne uden at foregribe ratificeringen, som forhåbentlig finder sted i morgen i det tjekkiske senat og senere i år i Irland, men det vender vi tilbage til, nu hvor det indledende arbejde er gjort, hvis traktaten bliver ratificeret.

For det andet vil jeg bekræfte, at der bestemt findes bestemmelser her, der, som hr. Szájer påpegede, ændrer ved de nylige reformer, som var afledt af den første betænkning fra Dagmar Roth-Behrendts reformarbejdsgruppe. Det vedrører spørgsmålet om initiativbetænkninger, hvor vi har en procedure, som mange medlemmer finder en smule for ufleksibel. Den har vi gjort en anelse mere fleksibel. For det første bliver forhandlingen ikke bare en kort fremlæggelse ved ordføreren, et svar fra Kommissionen, og det var så det. Der vil ved disse lejligheder kunne komme en catch-the-eye på op til 10 minutter.

For så vidt angår ændringsforslag, er disse forbudt i forbindelse med initiativbetænkninger. I stedet kan grupperne fremover stille alternative beslutningsforslag. Denne ret vil fortsat eksistere, men desuden accepterer vi ændringsforslag, hvis de stilles af en tiendedel af medlemmerne. Hr. Wielowieyski, som netop har forladt os, har kritiseret dette forslag, men for indeværende har man overhovedet ikke ret til at ændre initiativbetænkninger. Nu får vi en begrænset ret.

Vi ønsker ikke at åbne sluserne for hundredvis af ændringsforslag, som fører til alenlange beslutninger, fra et udvalg bestående af op til 700 medlemmer, men vi ønsker en begrænset ret til at stille ændringsforslag, hvis der er et stærkt ønske om det, og det er efter vores mening et godt kompromis, der skaber den rette balance.

En anden ændring af reformen fra for nogle år siden er ændringsforslaget fra ALDE-Gruppen om omarbejdning. Det er også en god tilpasning af de procedurer, vi har for indeværende.

Jeg kan også bekræfte, at der er kommet mange nye idéer fra andre medlemmer. Nogle har jeg nævnt før, men jeg glemte at nævne artiklen om agora, som hr. Botopoulos og hr. Onesta har stået fadder til. Der findes andre idéer vedrørende afstemning ved navneopråb om lovgivningsbetænkninger – ikke ved alle endelige afstemninger, men endelige afstemninger om lovgivningsbetænkninger, som jeg vist nævnte før.

Og endelig et par punkter, hvor jeg er uenig med nogle medlemmer. Hr. Duff, vedrørende bestemmelsen om, at i situationer, hvor der stilles mange ændringsforslag i plenarforsamlingen, kan formanden bede et udvalg om at se på det. Der er ikke tale om, at betænkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling. Udvalget fungerer simpelthen som filter for ændringsforslagene i plenarforsamlingen, så vi ikke skal bruge flere timer på afstemninger, men kun stemmer om de ændringsforslag, som har en vis grad af støtte bag sig. Der er ikke tale om en henvisning til fornyet udvalgsbehandling.

Og så det, fru Frassoni sagde om rådgivende udvalg, som har ret til at stille ændringsforslag i plenarforsamlingen. Jeg var selv meget i tvivl om, hvorvidt det var en god idé, men forslaget blev stillet fra reformarbejdsgruppen, som De selv var medlem af. Formandskonferencen har tilsluttet sig det. Det var et forslag med en vis grad af enighed bag sig, og derfor forelægger vi det for Parlamentet til vedtagelse eller forkastelse. Vi ser så i morgen, hvad afgørelsen bliver.

Endelig vil jeg ikke tale om spørgsmål vedrørende Udvalget om Andragender, fordi vi skal have en forhandling om dette senere, og så kommer jeg tilbage til det. Jeg vil bare som svar til hr. Gollnisch sige, at han tager fejl på to punkter. Dette er ikke det samme ændringsforslag, som blev afvist i udvalget. Det er et andet forslag, en anden tilgang til emnet. Jeg havde store forbehold vedrørende det ændringsforslag, som blev forslaget i udvalget. Det er mig en glæde at kunne støtte det forslag, som nu er forelagt Parlamentet.

For det andet er bestemmelsen om det ældste medlem ikke fælles for alle parlamenter i verden, som han sagde. Den findes mange steder, men det betyder ikke, at det er det eneste system, som findes, og det er helt legitimt, at vi i Europa-Parlamentet kigger efter andre systemer og vælger det, der passer bedst til os. Det er op til Parlamentet at beslutte.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 6. maj 2009.