4.2. Antallet af interparlamentariske delegationer, delegationer til de blandede parlamentariske udvalg, delegationer til de parlamentariske samarbejdsudvalg og til multilaterale parlamentariske forsamlinger (B6-0268/2009)
Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Min gruppe vil gerne have en særskilt afstemning om sidste led i punkt 1(a) med titlen, og jeg citerer: "Delegationen for Forbindelserne med Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Kosovo". Efter vores mening indebærer dette en de facto anerkendelse af Kosovos eksistens, som vi finder uacceptabel.
Vi vil derfor gerne kunne stemme separat om dette punkt.
Formanden. − Anmodningen er fremsat for sent, men hvis det accepteres … Er der nogen indvendinger?
Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg har kraftige indvendinger. Parlamentet har stemt for Kosovos uafhængighed med tre fjerdedeles flertal, ligesom Kommissionen og næsten alle medlemsstaterne gjorde. Jeg finder dette uacceptabelt.
(Parlamentet forkastede anmodningen om en særskilt afstemning)