Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0191(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0139/2009

Forhandlinger :

PV 06/05/2009 - 3
CRE 06/05/2009 - 3

Afstemninger :

PV 06/05/2009 - 6.9
CRE 06/05/2009 - 6.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0367

Forhandlinger
Onsdag den 6. maj 2009 - Strasbourg EUT-udgave

6.13. Aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (A6-0263/2009, Jean Lambert)
PV
 

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Rent undtagelsesvist, kære kolleger og dem, der venter på at afgive stemmeforklaring, vil De have bemærket, at det nu er meget sent. Vi har alle været her i lang tid, og det samme har især vores tolke. Der er et meget stort antal stemmeforklaringer, og jeg tror ikke, vi når igennem dem inden kl. 15.00. Da det nu forholder sig sådan, træffer jeg den beslutning, at de, som vi har gjort det før, vil blive taget op ved afslutningen af dagsordenen i aften.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Fru formand! Reglerne er meget klare og siger, at alle medlemmer efter afstemningen har ret til at afgive stemmeforklaring på op til 60 sekunder. Jeg er klar over, at tolkene har været her længe. Jeg er klar over, at vi afholder mange mennesker fra at holde frokostpause. Må jeg foreslå et kompromis, som næstformanden, Alejo Vidal-Quadras, benyttede sidste gang, dette skete, og som går ud på at tillade folk at afgive stemmeforklaring en efter en, hvilket fremskyndede processen betydeligt.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Tak, hr. Hannan. Vi overvejede denne løsning. Der er så mange, at jeg ikke tror, det ville fungere. De vil kunne afgive stemmeforklaring efter afstemningen således at forstå, at det bliver i aften. Jeg er ked af det, men det er virkelig for sent – og De ved, hvor meget jeg glæder mig over Deres bidrag.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Forslag til afgørelse (B6-0268/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. (PT) Europa-Kommissionens meddelelse KOM(2007)0281 indeholdt en udfordring til de europæiske institutioner: "Nu er tiden inde til at se på Brasilien som en strategisk partner og en vigtig sydamerikansk økonomisk aktør og regional leder". Dette partnerskab blev etableret den 4. juli 2007 i Lissabon under det portugisiske formandskab for EU. Den 12. marts 2009 vedtog Europa-Parlamentet en henstilling til Rådet, hvori det fastslog, at "det strategiske partnerskab bør skabe mulighed for gennemførelse af en regelmæssig dialog mellem medlemmerne af den brasilianske nationalkongres og Europa-Parlamentet".

Til trods for denne principerklæring og mine opfordringer til formanden for Parlamentet må jeg desværre konstatere, at Parlamentet holder sig til den anakronistiske mulighed at gøre Brasilien til det eneste BRIK-land uden en uafhængig parlamentarisk delegation. Dette er i strid med Parlamentets egen beslutning og er udtryk for en beklagelig inerti og kortsigtet holdning i lyset af Brasiliens reelle betydning i verdensøkonomien. Jeg håber, at medlemmerne af Parlamentet, navnlig de portugisiske medlemmer vil bidrage til at ændre denne beklagelige tingenes tilstand og etablere en direkte og produktiv kommunikation med den brasilianske nationalkongres.

Jeg stemte imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Francis Wurtz (GUE/NGL), skriftlig. (EN) GUE/NGL-Gruppen undlod at stemme om en række interparlamentariske delegationer på grund af henvisningen til "Kosovo" i oprettelsen af "Delegationen for Forbindelserne med Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Kosovo".

Oprettelsen af en delegation for forbindelserne med en selvudnævnt stat, der er et resultat af overtrædelse af folkeretten er i sig selv en de facto-overtrædelse af folkeretten.

Denne manglende deltagelse i afstemningen vedrører ikke alle de øvrige delegationer omhandlet i samme beslutning, som vi støtter.

 
  
  

– Betænkning: Philippe Morillon (A6-0203/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over her i dag at stemme om denne betænkning om ophævelse af 11 forældede beslutninger og afgørelser og noterer mig, at den kommende betænkning fra hr. Morillon (A6-0202/2009) vil ophæve yderligere 14 forældede forordninger.

Jeg vil gerne lykønske min kollega med noget, som vi burde gøre i alle vores udvalg og inden for alle vores kompetenceområder. Jeg går helt klart ind for nogle forordninger og direktiver med en fast gyldighedsperiode, hvilket ville sætte en stopper for den fortsatte accept af love og forordninger og de byrder, der dermed påhviler os alle.

 
  
  

– Betænkning: Petya Stavreva (A6-0259/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Katerina Batzeli (PSE) , skriftlig.(EL) PASOK-parlamentsgruppen stemte for Stavreva-betænkningen, fordi den giver medlemsstaterne mulighed for at vælge støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikter på et særlig afgørende tidspunkt for landdistrikterne og landbrugerne. Den oprindelige ordlyd i Kommissionens forslag blev også forbedret på grundlag af de ændringsforslag, jeg stillede i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Opportunistiske reduktioner af de finansielle grænser for den fælles landbrugspolitik kan dog under ingen omstændigheder accepteres under det påskud, at den har uudnyttede ressourcer. Fællesskabsbudgettet kan ikke genbruges ved hjælp af fleksibilitetsmekanismen. I stedet for denne praksis ville det være politisk og materielt hensigtsmæssigt at drøfte en forøgelse af fællesskabsbudgettet, så de eksisterende fællesskabspolitikker, herunder den fælles landbrugspolitik, der skal dække finansieringen af nye politikker til håndtering af krisen og forbedring af EU's konkurrenceevne, ikke berøres.

 
  
MPphoto
 
 

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for betænkningen om forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Jeg støtter dette dokument, da der dermed afsættes yderligere 250 mio. EUR til supplering af de midler, der er øremærket for 2009, og det frembyder større fleksibilitet med hensyn til afsætning og brug af de finansielle ressourcer til udvikling af bredbåndsinternet i landdistrikter og til håndtering af de nye udfordringer inden for landbrugssektoren.

Denne supplering af ELFUL er nødvendig, særlig i en krisetid. Rumænien skal have adgang til denne fond via gennemførelsen af bæredygtige projekter med det formål at udvikle vores landsbyer og hæve levestandarden for dem, der bor i vores landdistrikter.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. (SK) Betænkningen om forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. – (PL) Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne udgør en stor mulighed for historisk underudviklede regioner. Fonden er også en mulighed for at nedbringe misforholdet mellem de gamle og de nye medlemsstater i EU.

Ved administration af fonden må vi huske på, at den fælles landbrugspolitik er fuld af uretfærdigheder og uligheder. Forskelle i tilskud og dermed i landbrugernes indkomster fører til opretholdelse af disse misforhold og endog til en forværring af dem. Disse misforhold vedrører ikke blot den økonomiske situation blandt indbyggerne i landdistrikter, men også hele infrastrukturen, herunder adgang til internettet. Vi må derfor huske på, at tyske landbrugere f.eks. modtager støtte, der er dobbelt så høj som den, de polske landbrugere modtager, og tre gange så høj som den, de rumænske landbrugere modtager.

Vi må også huske på, at de regioner, der har størst behov for hjælp, findes i Rumænien, Bulgarien og den østlige del af Polen.

 
  
  

– Betænkning: Richard Corbett (A6-0273/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Guy Bono (PSE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne betænkning fremlagt af min britiske kollega af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet, hr. Corbett, om en generel revision af Europa-Parlamentets forretningsorden.

Jeg støtter initiativet fra Den Socialdemokratiske Gruppes formand, hr. Schulz, som søgte at benytte denne revision til at forhindre den franske leder af et højreekstremistisk parti i at have den ære at lede det nye parlaments konstituerende plenarforsamling.

I henhold til de nye bestemmelser vil Parlamentets konstituerende plenarforsamling, der afholdes den 14. juli, blive ledet af den afgående formand, hvis han genvælges, eller af en af de 14 næstformænd efter alder, hvis de genvælges.

Det europæiske demokrati omfatter rent faktisk principper om respekt og tolerance blandt mennesker, som hr. Le Pen forsætligt ser bort fra i sin beslutsomme fremsættelse af revisionistiske bemærkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, særlig ændringsforslag 51 og 52, hvori det bestemmes, at reglen om, at det ældste medlem skal indtage formandsposten på det nye parlaments konstituerende plenarforsamling, erstattes med et "midlertidigt valg". Jeg forstår ikke, hvorfor vi nogensinde har haft denne mærkelige regel. Måske ligger der en logik bag "faderen eller moderen" for Parlamentet. Det medlem, der har siddet længst i Parlamentet, har i det mindste erfaring at falde tilbage på og ikke blot alder.

Hr. Le Pen og hans Front National misbrugte allerede denne ordning, da Claude Autant-Lara i 1989 blev kastet ind i Parlamentet og gjorde konstitueringen af institutionen til en farce med en lang og yderst stødende tale. Efter nogle måneder forlod han sin post, da han havde udfyldt sin opgave med at latterliggøre Europa-Parlamentet. Vi kan ikke 20 år efter give hr. Le Pen en ny mulighed for at bringe Europa i miskredit.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Hr. Corbetts betænkning sigter mod at bringe Parlamentets forretningsorden i overensstemmelse med den aktuelle praksis med generel konsensus og forudgående forhandling i små grupper, hvilket gør plenarforsamlingen til blot og bart en møde, hvor tekster, der på forhånd er kogt sammen af en håndfuld eksperter, registreres. Som følge heraf er institutionaliseringen af den endelige offentlige afstemning om hver enkelt tekst blot det minimum af gennemskuelighed, som borgerne kan forvente af dette Parlaments arbejde.

Denne betænkning er dog først og fremmest en uventet mulighed for in ekstremis at vedtage et utroligt ændringsforslag, selv om det er blevet forkastet i udvalget og udarbejdet udelukkende for at forhindre en enkelt person i at udføre et hverv, der desuden er anerkendt i alle verdens parlamenter, nemlig at det ældste medlem leder valget af formanden under den konstituerende plenarforsamling. En virkelig usædvanlig handling, en virkelig politisk slyngel! Uhørt i et demokrati!

Underskriverne er ingen andre end hr. Daul og hr. Schulz, som helt klart forsøger at blive kendt og anerkendt i Tyskland snarere end i Frankrig. Dette er et yderligere bevis, hvis der ellers var behov for et sådant, på den stadige hemmelige forståelse mellem den bløde højrefløj og den sekteriske venstrefløj, som stemmer sammen om næsten alle de tekster, der vedtages her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Marie Le Pen (NI), skriftlig. (FR) Efter at ændringsforslaget om aldersformand blev forkastet af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, genfremsætter hr. Schulz og hr. Daul, disse to liberale-socialdemokratiske kumpaner, det samme ændringsforslag på plenarforsamlingen.

Klassikerne lærte os tidligere, at det er menneskeligt at fejle, men djævelsk at fremture.

Læren er helt klart ikke blevet lært. At fokusere Europa-Parlamentets arbejde omkring min ringe person grænser til det patetiske. At udvise vores egen forretningsorden en sådan foragt svarer faktisk til at så sæden til en latent totalitarisme.

Hvornår vil minoritetsgrupperne blive fjernet? Hvornår vil genstridige medlemmer blive fjernet?

Fra Claude Autant-Lara til Jean-Marie Le Pen er cirklen sluttet. I 1989 efter den store filmskabers bemærkelsesværdige tale, blev aldersformandens tale ophævet. 20 år senere skal aldersformanden fjernes for at forhindre djævelen Le Pen i at lede valget af formanden for Europa-Parlamentet.

I sandhed et demokratisk fremskridt!

Hr. Schulz og hr. Daul giver mig uden at ville det en bemærkelsesværdig gratis reklame, som jeg ikke vil undlade at udnytte. Alene mod verden vil jeg tage handsken op og føre de ægte demokrater og oprigtige europæere som vidner: Denne maskerade og fornægtelse af demokrati tjener ikke Europa, men en lille klike af politikeres undergrundsinteresser.

 
  
MPphoto
 
 

  Patrick Louis (IND/DEM), skriftlig.(FR) Som fransk medlem af Europa-Parlamentet og medlem af Gruppen for Selvstændighed/Demokrati valgte jeg ikke at støtte ændringsforslag 51 og 52 til hr. Corbetts betænkning.

Det er rent faktisk urimeligt at ændre en generel regel for at tilpasse den et særligt tilfælde.

Desuden vil disse manøvrer utvivlsomt have den modsatte virkning af den tilsigtede, med andre ord vil de understrege den manglende respekt, som mange medlemmer har for nogle af deres kollegaer og nogle kandidater.

Desuden er der ikke noget, der forhindrer et politisk parti, der ikke er tilfreds med det aktuelle ældste medlem i at opstille en ældre kandidat.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. (FR) Jeg stemte ikke for den generelle revision af Parlamentets forretningsorden, fordi man i et forsøg på at undgå et ældstemedlem ved navn Le Pen i formandsstolen har fundet frem til en uelegant løsning, som rent faktisk virker mod hensigten, selv om der findes en løsning, som ville have været acceptabel for alle dem her, som går ind for integrering af ligestilling af mænd og kvinder.

Vi kunne derfor have erstattet artikel 11 med følgende tekst: "Skiftevis det ældste mandlige medlem eller det ældste kvindelige medlem blandt de tilstedeværende medlemmer vil som ældstemedlem påtage sig rollen som formand indtil bekendtgørelsen af Parlamentets valg. Den skiftevise rækkefølge begynder med det ældste kvindelige medlem."

På den måde kunne vi have undgået, at Le Pen kom til at lede Parlamentet som ældstemedlem, uden at Parlamentet var nødt til at myrde forretningsordenen og vedtage en procedure, der ikke findes i noget andet parlament i et demokratisk land.

Det er en skam. Personligt har jeg mere tillid til de franske vælgere. Jeg håber, de vil forhindre valget af Le Pen, og at hele denne øvelse således vil vise sig at være formålsløs.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Især EU, som taler for demokrati, tolerance og meningsfrihed, ville selv se ud som om, det ikke tager disse ting så nøje. Uanset om det gælder folks ret til selvbestemmelse, adgangskriterier eller løsninger på dagligdags problemer, findes der to forskellige EU-standarder afhængigt af, hvad der er hensigtsmæssigt.

Alle, der ikke opfylder kravene til politisk korrekthed, som er ubelejlige for EU's institution, som påpeger ubehagelige realiteter i EU's institution, udelukkes og underlægges pludselig andre regler. Princippet idem jus omnibus – lige ret for alle – må anvendes stramt, hvis EU ikke ønsker at glide over i politisk korrekt hykleri. Personlige fjendskaber må ikke bruges som begrundelse for opbakning til næsten "automatisk lovgivning".

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) De ændringsforslag, som ordføreren har stillet, gør reglerne om registret over parlamentsdokumenter mere fleksible, og de forenkler forretningsordenen. Desuden har nogle af dem til formål at tilpasse forretningsordenen til nye regler og til aktuel praksis.

En af de vigtigste ændringer består i at give formanden for Europa-Parlamentet bemyndigelse til at invitere nationale parlamenter (for lande, der har underskrevet en traktat om tiltrædelse af EU) til blandt deres egne medlemmer at udpege et antal observatører svarende til det antal fremtidige pladser i Europa-Parlamentet, som det pågældende land vil få. Disse observatører vil tage del i Parlamentets forhandlinger indtil tiltrædelsestraktatens ikrafttræden og skal have ret til at tale i udvalg og politiske grupper. De får ikke stemmeret eller ret til at stille op til valg til stillinger i Parlamentet.

En anden ændring af forretningsordenen regulerer proceduren for fælles udvalgsmøder og fælles afstemninger. De respektive ordførere udarbejder et enkelt udkast til betænkning, som vil blive undersøgt og stemt om i de involverede udvalg på fælles møder, som ledes i fællesskab af formændene for de berørte udvalg.

Vigtige ændringer vedrørende udviklingen af de parlamentariske forhandlinger vedrører tildeling af taletid og opstilling af en talerliste og også ændringsforslag vedrørende den endelige afstemning om et stykke lovgivning. Afstemninger ved navneopråb gør medlemmerne af Europa-Parlamentet mere ansvarlige over for borgerne.

 
  
  

– Indstilling ved andenbehandling: Malcolm Harbour (A6-0257/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Ved Europa-Parlamentets førstebehandling af telekommunikationspakken stemte et flertal af medlemmerne for ændringsforslag 138 og 166, som var blevet drøftet. Dermed gjorde Europa-Parlamentet det klart, at der var behov for en domstolsafgørelse, før nogen kan udelukkes fra internettet, og at brugere har ytringsfrihed og ret til et privatliv. Rådet valgte imidlertid at se bort fra Europa-Parlamentets ønsker og slettede ændringsforslag 138 og 166. Europa-Parlamentet og Rådet er nu nået frem til et kompromis. Dette kompromis indeholder ikke ændringsforslag 138 og 166 i deres oprindelige form. Vi stemte derfor imod kompromiset ved dagens afstemning.

Junilisten og den danske junibevægelse går stærkt ind for, at ændringsforslag 138 og 166 medtages i telekommunikationspakken og har derfor stillet en række ændringsforslag, som er blevet benævnt "ændringsforslag vedrørende borgernes rettigheder" af internetaktivister, og som har modtaget støtte fra nogle enkelte andre politiske grupper i Europa-Parlamentet. Hvis vores forslag havde vundet støtte fra medlemmerne af Europa-Parlamentet, ville der have været en god chance for, at Europa-Parlamentet og Rådet endelig kunne nå til enighed om telekommunikationspakken, som i omfattende grad beskytter internetbrugernes rettigheder og privatliv.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Vi forsøger i dag at støtte økonomiske interesser med alle midler. En byge af ophavsrettighedslove er pludselig blevet indført i en rammelov om bestemmelser om telekommunikation. Det er tilstrækkeligt, at EU indfører en pligt til at advare kunder mod farerne for at overtræde "intellektuelle ejendomsrettigheder". Sanktionerne kan så fastlægges på nationalt plan. Derefter kan alle lægge skylden over på den anden. I denne betænkning har store softwareudviklere også forsøgt at indarbejde en hindring for mindre udviklere.

Måske overtrædes rettigheder på internettet f.eks. børnepornografi, som vi bør bekæmpe, men dette må ikke gå for vidt i en sådan grad, at databeskyttelsen ofres på nogle få store virksomheders og multinationale koncerners økonomiske interessers alter. Den oprindelige tanke bag telekommunikationspakken var helt fornuftig, men med det enorme antal ændringsforslag, kan et eller flere ændringsforslag, der kritiserer pakken, være sluppet igennem.

 
  
  

– Indstilling ved andenbehandling: Catherine Trautmann (A6-0272/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Guy Bono (PSE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for ændringsforslag 138, som jeg stillede i september sidste år, og som blev vedtaget af 88 % af medlemmerne af Europa-Parlamentet.

Jeg er glad for, at det igen er blevet støttet af et overvældende flertal af medlemmerne, som dermed har bekræftet deres store ønske om at beskytte internetbrugernes rettigheder.

En måned inden Europavalgene er det et stærkt tegn. I modsætning til hvad UMP og partiets kulturminister måtte mene, har Europa-Parlamentets holdning betydning.

Dette er et ny slag mod Sarkozy og den franske regering. Parlamentet har sagt "nej" til Sarkozy med hensyn til både form og indhold. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har sagt "nej" til den fleksible reaktion og "nej" til det utilladelige pres, som Frankrig har udøvet på det primære demokratiske organ på det europæiske kontinent!

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Millioner af europæere bruger direkte eller indirekte internettet i deres dagligdag. At opstille begrænsninger og betingelser for internettet ville have en direkte og negativ indflydelse på den brede befolknings dagligdag og på mange af de mikrovirksomheder og SMV'er, der er direkte afhængige af denne ressource i forbindelse med driften af deres virksomhed.

Det var derfor vigtigt, at vores gruppes forslag blev vedtaget, gennem vores stemme for, da dette vil opretholde den frie udveksling mellem brugere, uden at disse kontrolleres eller sponsoreres af mellemmænd.

Det ser dog ud til, at Rådet ikke er parat til at acceptere dette ændringsforslag, der støttes af et flertal i Parlamentet, som er imod den begrænsningsaftale, man er nået frem til under forhandlingerne med Rådet. Dette er dog en lille sejr, da den har forhindret vedtagelsen af et dårligt forslag.

Alle dem, der forsvarer den frie bevægelighed på internettet og gratis software, lykønskes. Dette er en kamp, som vi vil fortsætte for at sikre beskyttelse af borgernes rettigheder og slutbrugernes ubegrænsede adgang til ydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) For det første er de ændringsforslag, der bedst beskytter borgernes rettigheder og frihedsrettigheder, ikke blevet vedtaget her i Parlamentet i Harbour-betænkningen, som supplerer denne betænkning.

Dernæst har et spørgsmål om afstemningsrækkefølgen, der heldigvis er blevet løst, sat spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå et stort politisk problem kan løses her: ved snu og snæversynet politisk manøvrering og dernæst ved at lægge skylden på en administration, der ikke kan gøre noget ved det.

Endelig fordi hr. Toubons mishag, denne synligt begejstrede forsvarer for Hadopi-loven, da ændringsforslag 1, blandt internetbrugere kendt som Bono-ændringsforslaget blev vedtaget, blev efterfulgt af hans glæde og anerkendelse, da fru Trautmann oplyste, at denne tekst ville gå til tredjebehandling, da det generelle kompromis var blevet ændret, idet den klart tilkendegivne vilje blandt flertallet her i Parlamentet risikerer at blive nedtrampet, ligesom resultaterne af folkeafstemningerne i Frankrig, Nederlandene og Irland…

Hr. Sarkozy og hans venner blandt de "store" har fået et pusterum. Borgerne må forblive opmærksomme. Det vil blive det Parlament, der vælges den 7. juni, som skal forhandle ved tredjebehandlingen. Det er usikkert, om socialdemokraterne, når deres sæder er sikret, vil forblive på frihedens side.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig.(EL) Den telekommunikationspakke, som Kommissionen og Rådet har anmodet om, udgør en potentiel trussel mod de borgerlige rettigheder. I de ændringsforslag, vi stillede, opfordredes til beskyttelse af borgerlige rettigheder, universel adgang og gennemskuelighed og frihed på internettet som et område, hvor idéer udveksles og ikke som en ressource, der kontrolleres af politikere og forretningsfolk. Internetbrugerne er kunder, men de er også borgere. Vi vil fortsat kæmpe for beskyttelse af alle de europæiske borgeres individuelle frihedsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimir Urutchev (PPE-DE), skriftlig. (BG) Under afstemningen om den elektroniske kommunikationspakke i dag viste parlamentet, at beskyttelse af forbrugernes rettigheder virkelig er dets højeste prioritet.

Selv om et relativt acceptabelt kompromis mellem holdningerne blev opnået ved andenbehandlingen, var et flertal i Parlamentet ikke bange for at gå imod ordningerne og overbevisende insistere på dets oprindelige holdning til den mulige indførelse af begrænsninger af internetadgangen, medmindre de indføres ved en domstolsafgørelse, eller hvis den offentlige sikkerhed trues.

Hele pakken er rent faktisk blevet reduceret til en forligsprocedure, og indførelsen af den er blevet forsinket. Efter dagens afstemning i Parlamentet kan vi dog ikke undgå at sende et meget klart signal til Rådet og Kommissionen.

Men lad os erkende, at det, der er sket i dag, kan tilskrives den aktive inddragelse af folk, som repræsenterer internettet, og som brugte alle til rådighed stående midler til at give udtryk for deres holdning over for medlemmer af Europa-Parlamentet og kræve, at de beskytter deres rettigheder.

Denne adfærd kan kun tilskyndes.

Derfor bør vi også nå frem til den konklusion, at vi altid skal lytte nøje til, hvad folk siger, så EU-lovgivningen også fokuserer på deres behov, samtidig med at den størst mulige beskyttelse af de europæiske borgeres interesser sikres.

 
  
  

– Betænkning: Francisca Pleguezuelos Aguilar (A6-0276/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. (SV) Jeg stemmer imod denne betænkning, da der bør stilles garanti for, at dele af de tilgængelige spektrum vil blive anvendt til nonprofit-formål og ikke går til de store telekommunikationsvirksomheder.

 
  
  

– Betænkning: Astrid Lulling (A6-0258/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Atkins (PPE-DE), skriftlig. (EN) De britiske konservative støtter, at der sættes en stopper for lønforskellen og andre former for diskrimination mellem mænd og kvinder. Ligebehandling i alle former for beskæftigelse er afgørende for et retfærdigt og ligeligt samfund. De konservative mener dog, at nationale regeringer og parlamenter generelt er bedst egnede til at handle på de måder, der er mest effektive for deres egne samfund og økonomier.

De konservative støtter den opfattelse, at ægtefæller til selvstændige erhvervsdrivende bør have adgang til sygedagpenge, pensioner og barselsrettigheder. Vi mener dog, at disse beslutninger bedst træffes af medlemsstaterne.

Da anmodningen om et nyt lovgivningsforslag om ligeløn baseret på EF-traktatens artikel 141, stk. 3, er omfattet af det konservative partis engagement i undtagelsen ("opt-out") fra det sociale kapitel, som vi ikke støtter, har vi valgt at undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) Denne betænkning forbedrer den måde, hvorpå princippet om ligebehandling finder anvendelse på selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller i EU. Irland har dog allerede bestemmelser om, at ægtefæller til selvstændige erhvervsdrivende kan blive selvstændige PRSI-bidragydere i deres egen ret, hvis et kommercielt partnerskab mellem ægtefællerne kan bevises. En person kan f.eks. vælge at betale frivillige bidrag, der gør det muligt for dem at forblive forsikrede, når de forlader den obligatoriske PRSI-ordning. Socialsikring er et spørgsmål, der henhører under det nationale kompetenceområde, og derfor stemte jeg imod ændringsforslag 14. Da dette ændringsforslag til artikel 6 i betænkningen blev vedtaget, besluttede jeg sammen med resten af mine irske kolleger i PPE-DE at undlade at deltage i den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Astrid Lullings betænkning om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, selv om jeg føler, at den burde være gået langt videre med hensyn til en styrkelse af kvinders rettigheder og beskyttelse af moderskab. Selvstændigt erhverv er en minoritetsform for beskæftigelse i Europa og tegner sig for 16 % af den erhvervsaktive befolkning. Kun en tredjedel af de selvstændige er kvinder.

Dette forslag burde have fjernet hindringerne for kvinders adgang til selvstændigt erhverv ved at indføre foranstaltninger eller specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere at være selvstændig erhvervsdrivende.

Jeg mener, at medhjælpende ægtefæller bør have en meget klart defineret faglig status og en socialsikringsbeskyttelse svarende til de selvstændige erhvervsdrivendes.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Socialsikringsordningerne er forskellige, afhængigt af hvor i Europa man befinder sig. Det er ikke et problem, som mange synes at mene. I stedet er det et naturligt resultat af den omstændighed, at landene er forskellige, og offentlige demokratiske valg har resulteret i, at forskellige politiske systemer er blevet stemt igennem. Som fortalere for mellemstatsligt EU-samarbejde er det derfor naturligt for os at forkaste formuleringen i såvel Kommissionens forslag til direktiv som Europa-Parlamentets betænkning, der søger at give EU større beføjelser over de nationale socialsikringsordninger.

Det er dog værd at påpege, at de stramme forslag, der er fremsat, først og fremmest søger at garantere minimumsniveauer. Formuleringerne forhindrer således ikke medlemsstaterne i at gå videre, hvis de måtte ønske det. Dette er positivt ikke mindst ud fra et svensk synspunkt. Denne fleksibilitet og den omstændighed, at ligebehandling af kvinder og mænd understreges så klart som et grundlæggende princip for et velfungerende demokratisk samfund, har foranlediget os til at stemme for betænkningen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Selvstændige erhvervsdrivende udgør i øjeblikket kun 16 % af den erhvervsaktive befolkning. Blot knap en tredjedel af de 32,5 mio. selvstændige erhvervsdrivende er kvinder.

Forslaget om at håndtere hindringerne for kvinders adgang til selvstændig beskæftigelse bl.a. ved at vedtage bestemmelser om specifikke fordele for at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve selvstændig beskæftigelse bør støttes.

Direktiv 86/613/EØF har medført få fordele for medhjælpende ægtefæller til selvstændige erhvervsdrivende, når det gælder anerkendelse af deres arbejde og passende social beskyttelse.

Det nye direktiv bør først og fremmest fastsætte bestemmelser om obligatorisk registrering af medhjælpende ægtefæller, så de ikke længere er usynlige arbejdstagere, og forpligte medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at medhjælpende ægtefæller kan tegne sygeforsikringsdækning og alderspensioner.

Til trods for den omstændighed, at medlemsstaterne langt fra er enige om behovet for at forbedre lovrammerne på dette område, håber jeg, at det vil være muligt hurtig at nå frem til en fornuftig konsensus, så dette direktiv kan vedtages ved førstebehandlingen før Europavalgene i juni 2009.

Lad os støtte initiativer om ligestilling. Ved at sætte mennesker først, kan vi skabe et mere retfærdigt samfund.

 
  
  

– Betænkning: Gabriele Stauner (A6-0242/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for Gabriele Stauners betænkning, da jeg finder det nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringens til også at omfatte kollektive afskedigelser forårsaget af den økonomiske og finansielle krise.

Formålet med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er at tilbyde effektiv støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af globaliseringen. Efter vedtagelsen af denne lovgivning kan penge fra denne fond også anvendes i forbindelse med kollektive afskedigelser, der skyldes den økonomiske og finansielle krise.

Medfinansieringsraten for denne fond er 50 %, og dette tal kan øges til 65 % i 2011.

Den maksimale årlige finansielle pakke, der er tilgængelig for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, er på 500 mio. EUR, som skal anvendes til at hjælpe folk søge efter arbejde eller til at finansiere faglige uddannelseskurser eller mobilitetstilskud.

Jeg håber, at Rumænien også vil få adgang til penge fra denne fond til at hjælpe folk, der mister deres arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Denne delvise forbedring af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen lever ikke op til det, der er nødvendigt under den alvorlige krise, vi oplever. Der tages ikke hensyn til de forslag, der blev fremsat om at øge fællesskabsbidraget til 85 % af det beløb, der ydes til de arbejdsløse, eller endog om at fordoble fondens midler for at dække flere mennesker, der måske bliver ofre for virksomhedslukninger. Det er grunden til, at vi har undladt at stemme.

De ændrede regler for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som er blevet vedtaget i dag, skal gøre det muligt for fonden at gribe mere effektivt ind med hensyn til medfinansiering af uddannelse og arbejdsformidling til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den økonomiske krise. De nye regler udvider fondens anvendelsesområde og indfører bestemmelser om en midlertidig stigning i medfinansieringssatsen fra 50 % til 65 % for at yde ekstra støtte fra fonden under den finansielle og økonomiske krise. De lande, der står over for finansielle problemer, vil dog ikke benytte fonden i særligt omfang, da de stadig skal yde en høj medfinansiering.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Vi står i øjeblikket over for en hidtil uset krise. Den har berørt ikke blot finansielle anliggender, men også økonomiske og sociale anliggender og ramt ikke blot adskillige medlemsstater, men hele EU og verden.

Lederne af De Europæiske Socialdemokrater har vedtaget en fælles erklæring, hvori landene opfordres til at indføre "en ambitiøs genopretningsplan for at sikre beskæftigelsen og forhindre massearbejdsløshed". Den eneste måde, hvorpå vi reelt kan påvirke økonomien, er ved at give den en budgetmæssig stimulering, der svarer til det problem, vi står over for, og som er koordineret i hele Europa. Vores prioritet, der ligger til grund for alt, hvad vi gør og siger, er at gøre job sikre og bekæmpe arbejdsløshed, samtidig med vi fremmer en sund økologisk udvikling.

Hvis vi ikke gør en fornyet indsats for at bekæmpe krisen i Europa, vil arbejdsløsheden stige til 25 mio. i begyndelsen af 2010, og de offentlige finanser vil forværres betydeligt.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev etableret i 2006 og vil fungere frem til 2013. Formålet med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er at yde støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af globaliseringen. Fondens maksimale årlige budget er på 500 mio. EUR, og den bruges til at støtte aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger som f.eks. bistand til arbejdssøgende i form af yderligere uddannelsestilskud og mobilitetstilskud.

Jeg støtter tanken om en reduktion i det antal afskedigelser (til 500), der kræves, før en intervention udløses.

 
  
  

– Betænkning: Eugenijus Maldeikis (A6-0261/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE), skriftlig.(LT) Jeg stemte for Eugenijus Maldeikis' betænkning om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet.

Jeg glæder mig over, at et stort flertal i Parlamentet (526 stemmer) stemte for. De har støttet dette dokument.

Jeg vil gerne endnu en gang understrege betydningen af vores beslutning.

Ligesom Letland, Estland og Polen har mit land Litauen allerede været en del af EU i politisk og økonomisk betydning i fem år. I energimæssig henseende var det og er det stadig en ø uden broer, der forbinder det til Fællesskabets energimarked.

Med dagens beslutning har Europa-Parlamentet afsat 175 mio. EUR til etablering af en energibro, der vil forbinde Litauen og Sverige.

Når dette projekt er realiseret, vil landene i vores region, der blev EU-medlemsstater i 2004, endelig forbinde deres energimarkeder med de skandinaviske lande og dermed med EU-markedet.

Det er et fantastisk projekt, en god begyndelse, og jeg vil gerne takke alle mine kolleger, som stemte for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan stiller et beløb på 5 mia. EUR til investering i energiprojekter, bredbåndsinternet og foranstaltninger inden for udvikling af landdistrikter til rådighed. 3,98 mia. EUR vil blive investeret i en infrastruktur til elektricitet, naturgas, vindkraft og opsamling og lagring af kuldioxid. Europa-Parlamentet støtter tildelingen på 1,02 mia. EUR til projekter inden for udvikling af landdistrikter.

I den økonomiske genopretningsplan afsættes der 200 mio. EUR til etableringen af Nabuccogasrørledningen, som vil transportere naturgas fra regionen omkring Det Kaspiske Hav til EU. Rumænien støtter dette projekt. De områder, der er af central interesse for Rumænien, omfatter finansiering i denne genopretningsplan af gasforbindelsesprojekter mellem Rumænien og Ungarn (30 mio. EUR) og Rumænien og Bulgarien (10 mio. EUR) samt til udvikling af infrastruktur, der gør det muligt at vende gasstrømmen i tilfælde af kortvarig afbrydelse af forsyningen (80 mio. EUR).

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for programmet for fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet. Europa-Parlamentets forslag til investering baseret på en aftale indgået med Rådet bygger på tre søjler, nemlig forbindelse af gas- og elektricitetsnetværk, kulstofopsamling og -lagring samt offshore vindprojekter. I forslaget som sådan fastlægges procedurer og metoder for tildeling af finansiel bistand til fremme af investering i etableringen af et integreret europæisk energinetværk, samtidig med at EU's politik for nedbringelse af drivhusgasemissionerne øges.

Der er behov for en øjeblikkelig indsats for at stimulere den europæiske økonomi, og det er derfor vigtigt med foranstaltninger, der sikrer en passende geografisk ligevægt og en hurtig gennemførelse. I Portugal er projekter inden for forbindelse af gasnetværk (infrastruktur og udstyr) støtteberettiget, og det samme er projekter, der går ud på at forbedre forbindelse af elektricitetsnetværket med Spanien.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Kommissionens ambition om at øge investeringerne i energiinfrastruktur er det seneste af en lang række eksempler på den arrogance, der har inficeret tjenestemændene i Berlaymont. De foreslåede investeringer er både omfattende og dyre, og det er endnu ikke blevet påvist, at alle disse investeringer skal afholdes på EU-plan. Alt i alt beløber investeringerne sig til 3,5 mia. EUR i 2009 og 2010 – penge, der skal ydes via medlemsstaternes budgetter. For Sveriges vedkommende vil dette betyde en væsentlig stigning i medlemskabsgebyrene på yderligere 1,4 mia. SEK. Den omstændighed, at Kommissionen ikke mener, at den har tid til at gennemføre en grundig konsekvensvurdering af et så omfattende forslag, er yderst rystende.

Ordføreren for Europa-Parlamentets betænkning ser ikke ud til at være særlig påvirket af disse indsigelser. I stedet foreslås en forøgelse af bistanden fra 3,5 mia. EUR til næsten 4 mia. EUR!

Vores mandat til at arbejde i retning af et mindre omkostningsfuldt EU-samarbejde foranlediger os til at forkaste denne løsagtige omgang med skatteydernes penge. Det bør dog påpeges, at der er meget gode grunde til fortsat at se på, hvordan vi kan forbedre og udvikle teknikker til opfangning og lagring af kuldioxid. Vi har stemt imod betænkningen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Anders Wijkman (PPE-DE), skriftlig. (SV) Forslaget om at afsætte omkring 4 mia. EUR til projekter på energiområdet i det europæiske energiprogram for genopretning er et godt forslag. Indholdet er dog blevet alt for fokuseret på fossile brændstoffer. Derudover er der en fuldstændig mangel på støtte til projekter til forbedring af energieffektiviteten. I en tidlig fase foreslog Kommissionen, at der skulle afsættes 500 mio. EUR til "bæredygtige byer" – et forslag, der dog blev trukket tilbage.

Støtten til "bæredygtige byer" ville have muliggjort omfattende projekter for udvikling af fjernvarme og kombineret kraft-varmeproduktion samt forbedringer af boliger. Sådanne projekter ville være omkostningseffektive og ville nedbringe emissionerne og skabe nye job. Det er dybt beklageligt, at muligheden i forbindelse med den økonomiske krise ikke udnyttes til at give nyt liv til denne form for foranstaltning.

 
  
  

– Betænkning: Othmar Karas (A6-0139/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Udo Bullmann (PSE), skriftlig. (DE) SPD's medlemmer af Europa-Parlamentet har forkastet betænkningen af to årsager:

For det første er tilbageholdelse til securitisation af lån et vigtigt og korrekt instrument til inddragelse af de finansielle institutioner i forretningsrisikoen ved de pågældende lån. Dette kræver dog en væsentlig tilbageholdelse. Den tilbageholdelse på 5 %, der blev aftalt i forbindelse med trilogen, opfylder ikke dette krav. Europa-Kommissionen krævede oprindeligt en tilbageholdelse på 15 % under høringsproceduren, men gav så efter for presset fra industrien og foreslog 5 %. Konservative og liberale i Økonomi- og Valutaudvalget ønskede at erklære selv denne lave deltagelse i forretningsrisikoen unødvendig, hvis de finansielle institutioner stiller en garanti. SPD's medlemmer af Europa-Parlamentet støtter en meget højere tilbageholdelse og vil også lægge vægt på dette krav i fremtidige reformer af kapitalkravsdirektivet.

For det andet er definitionen af kernekapital i Karas-betænkningen i strid med forordningens konkurrencemæssige neutralitet. Det bestemmes, at bidrag i form af passiv kapital ikke længere vil gælde helt som kernekapital, selv om de kan absorberes fuldstændigt i tilfælde af likviditet. Dette åbner sluserne for uretfærdig konkurrence mod offentlige banker i Tyskland. Vi bemærker, at bidrag til passiv kapital er et velafprøvet refinansieringsinstrument, som er forenelig med EU-lovgivningen. Da resultatet af trilogen ikke tager hensyn til de forklarende ændringsforslag, vi har stillet, forkaster vi betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. (FR) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hans flittige arbejde både med tekstens substans og i de efterfølgende forhandlinger. De helt specielle omstændigheder kræver, at vi træffer hurtige og passende foranstaltninger.

Jeg kan acceptere det foreslåede resultat på området securitisation. Den systematiske indførelse af standardiserede kollegier af tilsynsførende er et stort fremskridt.

Siden efteråret har udkastet til betænkning banet vejen med dets tanke om en decentraliseret europæisk tilsynsordning. De Larosière-gruppens betænkning og Kommissionens meddelelse af 4. marts har udviklet denne tanke hensigtsmæssigt. Jeg er glad for, at disse tanker generelt er blevet godkendt.

En ting vedrørende anvendelsesområdet. I stedet for at bruge det noget forenklede kriterium med grænseoverskridende banker, ville det måske være klogere at målrette de banker, der har en systemisk betydning.

Sidstnævnte ville være direkte underlagt den nye bankmyndighed. De øvrige banker ville blive overvåget af et kollegium eller, når det gælder rent nationale banker, af deres nationale tilsynsmyndighed. Med henblik på krisestyring bør de systemiske banker også være underlagt finansielle stabilitetsordninger på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. (EN) Jeg vil gerne lykønske hr. Karas. Denne afstemning er et fremragende resultat af mange årsager.

For det første er dette en pakke, som Parlamentet har anbefalet og forhandlet. Jeg har deltaget i sådanne forhandlinger, og jeg ved, hvor vanskelige de kan være.

For det andet er der substansen, hvilket betyder, at denne lovgivning yder en bedre beskyttelse af britiske og andre borgere i EU.

Securitisation var den metode, hvorved de såkaldte "giftige aktiver" blev spredt mellem banker og efterlod en enorm gæld i mange private og offentlige banker.

Tanken om en tilbageholdelse af ordregiverens aktiv på så meget som 5 %, der skal tages op til fornyet overvejelse efter gennemførelse af konsekvensvurderinger og internationale ændringer, er vigtig.

Nedbringelse af "gearing" og sikring af bankernes egenkapitals tilstrækkelighed er et værn mod den bankadfærd, der har bragt os på kanten af en finansiel katastrofe.

Hr. Karas kan være tilfreds med sit arbejde under forhandlingerne. Jeg ved, hvor vanskeligt det er for Parlamentet at få indføjet forbedringer af teksterne, men denne aftale ved førstebehandlingen er fornuftig.

 
  
  

– Betænkning: Karsten Friedrich Hoppenstedt (A6-0246/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Hvis nogen nærede nogen tvivl om det virkelige mål med dette forslag, kunne man blot citere ordene i den tekst, der er blevet vedtaget her i dag med hensyn til sikring af "nedbrydning af de tilbageværende hindringer for en gnidningsfri funktion af det indre marked". Endvidere tydeliggøres det i artikel 2, at "det overordnede mål … er at forbedre betingelserne for det indre markeds funktion".

Endnu en gang må det i det mindste være paradigmatisk, at det første og hidtil eneste forslag om etablering af et fællesskabsstøtteprogram er rettet mod de finansielle tjenester efter den fejlslagne såkaldte "europæiske økonomiske genopretningsplan" og den højt besungne "europæiske solidaritet"! Det føles næsten som om, vi ikke står over for en af kapitalismens største kriser med voksende arbejdsløshed, ødelæggelse af produktionskapacitet, stigende ulighed og voksende problemer for arbejdstagerne og den brede befolkning.

De forslag, der blev fremlagt – såsom forøgelse af fællesskabsbudgettet, indførelse af fællesskabsstøtteprogrammer for fremstillingssektoren og beskyttelse af job med rettigheder og offentlige tjenester – blev forkastet. Men når det gælder støtte til finansmarkedet og den "gnidningsfrie funktion af det indre marked", mangler der ikke fællesskabsfinansiering. Det duer simpelt hen ikke. Derfor stemte vi imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Vi euroskeptikere forsøger altid at gøre EU-samarbejdet mindre omkostningsfuldt. Skatteydernes penge skal anvendes klogt. Det er vigtigt, særlig i disse turbulente tider, at vi er omhyggelige med vores fælles ressourcer. Budgetbegrænsninger skal forblive det styrende princip for os som valgte repræsentanter.

Den aktuelle betænkning fører os dog i en fuldstændig anden retning. Kommissionens oprindelige finansieringsforslag blev anset for at være utilstrækkeligt og på ingen tid havde de store politiske grupper i Europa-Parlamentet foreslået, at bevillingerne til de finansielle tilsynsorganer fordobledes. På hvilket grundlag kan man spørge. Vi har at gøre med en fuldstændig global finansiel nedsmeltning, hvor internationale bestræbelser bør gennemføres på globalt plan.

Tilsyn med de finansielle institutioner i EU er ikke en opgave for EU på nuværende tidspunkt. Det er vigtigt at huske på dette. Det aktuelle forslag giver dog et indtryk af den magtfulde politiske elites ambitioner. Med vage henvisninger til finanskrisen og dens mulige følger for tilsyn og kontrol er dette blot et skamløst forsøg på at fremme EU's stilling. Vi har naturligvis intet andet valg end at stemme imod betænkningen og det alternative beslutningsforslag.

 
  
  

– Betænkning: Janusz Wojciechowski (A6-0185/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. (EN) Selv om jeg er en stærk fortaler for dyrevelfærd, tøver jeg med at forbyde praksis som f.eks. import af sælprodukter, forudsat at det kan bevises, at dyrenes lidelser holdes på et minimum, når de dræbes.

Der er dog nogle praksis, der giver anledning til stor bekymring, ikke mindst rituelle slagtetraditioner med visse religiøse formål. I lyset af Europas kulturelle mangfoldighed er nogle af disse praksis, der er i strid med EU's respekt for dyrevelfærd, begyndt at vinde fodfæste. Som et resultat lider dyrene unødigt.

Jeg accepterer, at nogle religioner tillægger det afgørende betydning, hvordan et dyr slagtes, for at dets kød kan spises. Udviklingen af en kultur med dyrerettigheder og dyrevelfærd har dog været en hård kamp i Europa i de seneste 30 år, og vi bør ikke ofre den på den politiske korrektheds alter. Dyr, der dræbes ved rituelle slagtemetoder, skal først bedøves for at minimere lidelserne og yderligere fremme værdier som dyrevelfærd, som vi sætter højt.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet. Hvert år dræbes millioner af dyr i EU. Mange dyr behandles på en måde, der indebærer unødvendige lidelser ikke blot under opvækst og transport, men også på tidspunktet for slagtning eller drab og tilknyttede handlinger. Det må undgås, at dyr lider på slagterierne, herunder dyr, der er avlet til produktion af fødevarer og andre produkter.

Efter min mening er forslaget afbalanceret og foreneligt med Fællesskabets mål om at sikre beskyttelse af dyr og dyrevelfærd. Jeg er enig i, at storstilet slagtning af dyr bør gennemføres under behørig hensyntagen til humanitære standarder, således at dyrenes lidelser begrænses.

Derfor stemte jeg ikke for ændringsforslaget om at ophæve forbuddet mod at benytte systemer, der fastholder kvæg ved at hænge det med hovedet nedad eller anbringe det i en unaturlig stilling, da denne praksis efter min mening går ud over dyrevelfærden.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Wojciechowski-betænkningen om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet. Mange mennesker undrer sig over, hvordan det er muligt at beskytte dyr, når de bliver dræbt. Dette kan lyde paradoksalt, men det er muligt. Alle, der har dræbt et dyr eller set et dyr blive dræbt, ved, hvor smertefuld et dyrs død kan være. Indførelse af ny lovgivning på dette område vil begrænse dyrs unødvendige lidelser, og det er grunden til, at der er behov for lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. (FR) Ved at fastslå, at dyr skal slagtes uden unødvendige lidelser, undtagen når der er tale om religiøse ritualer, har flertallet her i Parlamentet vist både sit hykleri og sin kujonagtige holdning. "Religiøse ritualer" henviser hovedsageligt til den rituelle slagtning, der udføres under især den muslimske fest Eid-al-Adha, hvor tusindvis af får får skåret halsen over.

En lovmæssig anerkendelse af en sådan praksis udgør en del af et bredere fænomen, nemlig islamiseringen af vores samfund. Vores love og skikke ændrer sig gradvist for at tilpasse sig islamisk Sharialovgivning. I Frankrig finansierer flere og flere lokale myndigheder opførelsen af moskéer. Skolemenuer fastlægges, så de opfylder islamiske kostkrav. I nogle byer som f.eks. Lille har svømmehallerne tidspunkter, der er forbeholdt kvinder. Med oprettelsen af "Conseil français du culte musulman" i 2003 indførte hr. Sarkozy, der dengang var indenrigsminister, Islam i de franske institutioner.

For at sætte en stopper for denne udvikling må vi forkaste det islamisk korrekte, vende strømmen af ikke-europæisk migration og skabe et nyt Europa, et Europa bestående af suveræne stater uden Tyrkiet, der bekræfter dets civilisations kristne og humanistiske værdier.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. (IT) Det er beklageligt, at Europa-Parlamentet har valgt en skizofren strategi ved slutningen af dets valgperiode og så om et så følsomt emne, for det er virkelig skizofrent på den ene side at beskytte sig selv ind i fremtiden, når denne indfører teknologier, der anvendes til at lære vold og voldtægt, og på den anden side dykke ned i fortiden for at vende tilbage til stammeritualer og formilde dem, der har behov for at se blodsudgydelser og mere nyttesløs lidelse i offerets øjne.

Vi er stærkt imod stammeslagtning, der ikke tager hensyn til konsensus og de enkelte medlemsstaters frie valg.

 
  
MPphoto
 
 

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig.(FR) Vi kan tilslutte os ønsket om at erstatte direktivet fra 1993 på en måde, der forbedrer og standardiserer slagteforholdene i hele EU.

Vi går også ind for princippet om, at dyr kun bør slagtes ved hjælp af metoder, der sikrer øjeblikkelig død eller død efter bedøvelse, men vi er helt imod tanken om at tillade undtagelser i forbindelse med religiøse ritualer.

Den offentlige opinion er meget følsom og fuldstændig imod en unødvendigt smertefuld praksis. Hvorfor skal vi tolerere dem i religionens navn, uanset om dyret bedøves forud for drabet?

Der må indføres en stram lovgivning, der indeholder bestemmelser om kontrol af procedurerne for at sikre, at dyr bedøves og ikke kan genvinde bevidsthed, før de dør, men det ville være endnu bedre at forbyde en sådan praksis fuldstændigt. Den stammer fra en anden tidsalder og kan med rette betegnes som barbarisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. (EN) Beskyttelse af dyr mod grusomhed er et meget vigtigt ansvar. Nogle af de forslag, der er fremsat for at forhindre grusomhed, vil efter min mening rent faktisk forårsage mere grusomhed.

Jeg tænker navnlig på forslaget om, at al slagtning skal foregå på slagterier. Landmænd vil blive tvunget til at laste og transportere dyr, selv om de er syge eller gamle, og dette vil påføre dem smerte og stress.

Dette forslag indebærer også risici i forbindelse med smitsom sygdom og infektion. Nogle gange er det bedre at afgrænse sygdommen ved at slagte et dyr på gården, når blot dette sker på en human måde. Jeg afgav ikke min mundtlige stemmeforklaring.

 
  
  

– Betænkning: José Albino Silva Peneda (A6-0241/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. (SV) Vi, de svenske socialdemokrater, har valgt at stemme for betænkningen (A6-0241/2009) om den nye sociale dagsorden. Det er en god betænkning, hvori det bl.a. bestemmes, at økonomiske friheder eller konkurrencereglerne aldrig har forrang for de grundlæggende sociale rettigheder.

Betænkningen indeholder dog også krav om mindstelønsordninger. Vi socialdemokrater mener, at det er vigtigt for alle, at de garanteres en anstændig løn, som det er muligt at leve af, og vi mener, at EU bør fremme dette. Dette er navnlig vigtigt, når vi skal håndtere problemet med "arbejdende fattige". Hvordan medlemsstaterne så vælger at garantere deres borgere en anstændig løn, og om de gør det via lovgivning eller ved at overlade det til arbejdsmarkedets parter at regulere via kollektive overenskomster, må fortsat være op til medlemsstaterne selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Atkins (PPE-DE), skriftlig. (EN) De konservative støtter princippet om en mindsteløn i Det Forenede Kongerige. Vi mener dog, at sociale sikringsordninger og mindsteløn bør fastlægges på nationalt plan.

Derfor har de konservative undladt at stemme om denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Silva Peneda-betænkningen om den nye sociale dagsorden. I forbindelse med den aktuelle økonomiske krise er det afgørende, at socialpolitikken går hånd i hånd med den økonomiske politik, der sigter mod en genopretning af den europæiske økonomi. De europæiske sociale modeller står over for flere udfordringer, nemlig demografiske ændringer og globalisering, som de ikke kan forblive immune over for. Derfor skal de moderniseres ud fra et langsigtet perspektiv, samtidig med at deres oprindelige værdier bevares.

Europa skal være ambitiøst med hensyn til socialpolitik, også fordi vi nu står over for en alvorlig krise. Jeg mener dog, at Kommissionens nye sociale dagsorden er meget uambitiøs, er kommet for sent og egentlig ikke lever op til de udfordringer, som den finansielle og økonomiske krise indebærer. Social- og arbejdsmarkedspolitikkerne samt beskæftigelsespolitikkerne skal styrkes for at nedbringe eller undgå jobtab og for at beskytte europæerne mod social udstødelse og risikoen for fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Betænkningen indeholder mange selvmodsigelser. Grundlæggende lægges der dog vægt på de eksisterende retningslinjer for neoliberal kapitalisme skønt her og der formildet lidt, men uden at de grundlæggende politikker ændres, hvilket er roden til den aktuelle økonomiske og sociale krise. Det styrende princip er det samme som altid. "Krisen" bruges nu til endnu en gang at "sælge" opskriften på "mere af det samme": fleksibilitet, indre marked, offentlig-private partnerskaber og så videre, og der ses bort fra den omstændighed, at EU-politikkerne også er roden til krisen og har forværret den.

De korrekte "betænkeligheder", der er medtaget i betænkningen tackler ikke og reagerer ikke på de vigtigste årsager til de påviste problemer, særlig med hensyn til de økonomiske politikker, jobusikkerhed, liberalisering og privatisering af offentlige ydelser og så videre.

Der findes ingen alternative svar, særlig med hensyn til styrkelse af statens rolle i økonomien, inden for strategiske sektorer og i udbredelsen af offentlige tjenester af høj kvalitet eller endog i forsvar for højere lønninger og pensioner. Betænkningen ser dog på behovet for en mere retfærdig fordeling af velstand, men uden at angive, hvordan dette skal nås, eller opfordre til et brud med de politikker, der har forværret de sociale uligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Deres Europas sociale dimension er en eklatant fiasko. I Frankrig er frygtelige tal netop blevet offentliggjort. Fattigdommen er vokset med 15 % på to år, antallet af arbejdende fattige er steget dramatisk, og antallet af højt forgældede husholdninger, hvis ressourcer længe har været utilstrækkelige til at dække de daglige leveomkostninger, er følgelig vokset eksponentielt. Endvidere befinder vi os kun i starten af denne dybe krise.

De opfordrer borgerne til at være "åbne for forandring", når forandring for arbejdstagerne er det samme som at miste deres job og sikkerhed for, at de ikke vil finde et nyt takket være Deres politikker. De snakker "socialt", mens EF-Domstolen tramper hen over arbejdstagernes rettigheder i konkurrencens og retten til fri udveksling af tjenesteydelsers navn. De tilføjer fleksibilitet, når dette blot er eurotale for "usikkerhed". De påstår endog, at De er særlig opmærksomme på kvinder og mødre, når Deres idiotiske "kønspolitik" resulterer i, at de mister specifikke sociale rettigheder som dem, de engang havde i Frankrig inden for pension og natarbejde.

Det er ikke en fornyelse af den sociale dagsorden, der er behov for, men en grundlæggende ændring af Deres perverse system.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) I denne betænkning lægges der vægt på behovet for, at medlemsstaterne moderniserer og reformerer deres nationale socialsikringssystemer, indfører mindstelønninger og tager læseplanerne i skolerne op til fornyet overvejelse. Desuden skal arbejdstageres finansielle deltagelse i virksomhedernes overskud være større, og der indføres et europæisk år for volontørarbejde. Dette er usædvanlig ekstreme eksempler på, hvordan EU agter at overtage national selvbestemmelse.

Derudover indeholder betænkningen to henvisninger til Lissabontraktaten, som stadig ikke er trådt i kraft. Dette er et skamløst udtryk for magtarrogance! Det er underforstået, at den demokratiske debat om traktaten blot opfattes som spil for galleriet og ikke anses for at have nogen betydning for resultatet.

Vi stemte derfor imod betænkningen ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. (SV) Generelt er det en rigtig god betænkning med mange gode aspekter, men på grund af de gentagne krav om vækst og om, at medlemsstaterne skal indføre mindstelønninger sammen med juridisk bindende sociale vilkår, der vil indebære en enorm overdragelse af beføjelser til EU, undlader jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Anja Weisgerber (PPE-DE), skriftlig. (DE) De europæiske sociale modeller står over for store udfordringer under den aktuelle finansielle krise.

Den tyske konservative gruppe (CDU/CSU) går derfor ind for et socialt Europa.

Derfor tilslutter vi os hr. Silva Penedas betænkning om en ny social dagsorden.

Vi glæder os også over, at både jobskabelse og fremme af job prioriteres i denne krisetid, og det samme gør vores vilje til at gå videre med foranstaltninger i tilknytning til uddannelse og erhvervsuddannelse.

Europa må skabe en social ramme og fastsætte standarder på europæisk plan.

Vi må helt sikkert tage hensyn til medlemsstaternes kompetenceområder i den henseende.

Derfor er vi imod det generelle krav om indførelse af en mindsteløn i alle medlemsstaterne, som oprindelig fandtes i punkt 14 i betænkningen.

Indførelsen af en mindsteløn er en beslutning, som udelukkende bør overlades til medlemsstaterne.

Vi glæder os derfor over, at det mundtlige ændringsforslag til dette punkt blev godtaget.

Alle bør sikres tilstrækkelige goder til at kunne leve et værdigt liv, men medlemsstaterne råder over forskellige valgmuligheder i denne henseende.

Vi har gjort det klart i vores mundtlige ændringsforslag, at man ud over mindstelønnen også bør overveje de kollektive overenskomster og generelt bindende forordninger eller en statsgaranteret mindsteindkomst.

På den måde tages der behørigt hensyn til subsidiaritetsprincippet.

 
  
  

– Betænkning: Jean Lambert (A6-0263/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. (SV) Vi, de svenske socialdemokrater, har valgt at stemme for betænkningen (A6-0263/2009) om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet. Det er en god betænkning, der er særlig vigtig under den aktuelle økonomiske krise, hvor der er behov for aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for at sikre, at de svageste i samfundet ikke forbliver permanent uden for arbejdsmarkedet.

Betænkningen indeholder dog også krav om mindstelønsordninger. Vi socialdemokrater mener, at det er vigtigt for alle, at de garanteres en anstændig løn, som det er muligt at leve af, og vi mener, at EU bør fremme dette. Dette er navnlig vigtigt, når vi skal håndtere problemet med "arbejdende fattige". Hvordan medlemsstaterne så vælger at garantere deres borgere en anstændig løn, og om de gør det via lovgivning eller ved at overlade det til arbejdsmarkedets parter at regulere via kollektive overenskomster, må fortsat være op til medlemsstaterne selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Atkins (PPE-DE), skriftlig. (EN) De britiske konservative støtter meget af betænkningen og bestemmelserne om en passende indkomststøtte, arbejdsmarkedsintegration og adgang til serviceydelser af høj kvalitet. Vi tilskynder også til en positiv og inddragende strategi i forbindelse med mental sundhed, handicap og ældre menneskers ret til arbejde samt en fast holdning i bekæmpelsen af menneskesmugling.

De konservative støtter dog ikke tanken om et EU-direktiv om diskrimination. De konservative kan desuden ikke støtte kravet om fastsættelse af ligebehandling med hensyn til beskæftigelse for at bekæmpe forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og et EU-mål for ordninger vedrørende minimumsindkomst og vedrørende bidragspligtige erstatningsindkomstordninger om indkomststøtte på mindst 60 % af den justerede nationale middelindkomst. Derfor undlod vi at stemme. Disse spørgsmål bør henhøre under de nationale kompetenceområder.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), skriftlig. (EN) PPE-DE-Gruppen støtter generelt hovedindholdet i den oprindelige betænkning af Jean Lambert. I udvalget fik en anden politisk gruppe dog indføjet uvedkommende punkter i betænkningen, som ikke blot lå uden for betænkningens tiltænkte anvendelsesområde, men som man også vidste, var uacceptable for vores gruppe. De gjorde dette forsætligt af usle partipolitiske årsager for at gøre det umuligt for os at støtte den betænkning, der blev fremlagt for plenarforsamlingen. Vi har derfor forelagt en alternativ beslutning, der indeholder alle de elementer i betænkningen, som vi støtter.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Callanan (PPE-DE), skriftlig. (EN) I denne betænkning stilles spørgsmålet: Hvordan integrerer vi folk på arbejdsmarkederne, som i øjeblikket er udelukket fra dem? Svaret er åbenlyst. Vi må skabe flere job og mere kapacitet på vores arbejdsmarkeder.

Den omstændighed, at EU overhovedet har brug for at stille sig selv dette spørgsmål, er et udtryk for et af de grundlæggende problemer med Bruxelles. Der lægges alt for stor vægt på jobbeskyttelse og ikke nær nok vægt på jobskabelse. Den europæiske sociale model er hovedansvarlig for den omstændighed, at så mange europæere er arbejdsløse. Den europæiske sociale model bevirker nøjagtig det modsatte af, hvad det er meningen, den skal: Den skaber en arbejdsmarkedsøkonomi i to lag, som giver fordele for dem, der er i arbejde, og begrænser mulighederne for at få et arbejde for dem, der er arbejdsløse. De sociale omkostninger ved endeløs EU-regulering er også enorme og afskrækker arbejdsgiverne fra at ansætte nye arbejdstagere. Så meget for EU's pralende plan om at blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010.

For at skabe arbejdspladser til arbejdsløse må EU gå i en helt anden retning. De britiske konservative går ind for at fremskynde denne kursændring.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Denne betænkning vedrører en række vigtige spørgsmål, som i princippet bør tages op af medlemsstaterne og ikke af EU. For eksempel insisterer Europa-Parlamentet på, at der er behov for at fastsætte EU-mål for minimumsindkomstgarantier og mindsteløn. Derudover indeholder betænkningen en henvisning til Lissabontraktaten (som stadig ikke er trådt i kraft). Derfor stemte vi imod betænkningen.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik