Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 6. maj 2009 - Strasbourg

11. Menneskerettighederne i verden 2008 og EU's menneskerettighedspolitik (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0264/2009) af hr. Obiols i Germà for Udvalget om Udenrigsanliggender om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2008 og EU's menneskerettighedspolitik (2008/2336(INI)).

  Raimon Obiols i Germà, ordfører. − (ES) Fru formand! Jeg vil gerne fremsætte nogle korte bemærkninger til indholdet af denne årsberetning om menneskerettighederne i verden og EU's rolle på menneskerettighedsområdet. For det første vil jeg gerne påpege, at beretningen har to forskellige anvendelsesområder: Det første er at redegøre for og vurdere menneskerettighedssituationen, der desværre er negativ i mange lande og regioner af verden og ofte nærmer sig eller er en menneskelig tragedie. Det andet er en vurdering baseret på Parlamentets tidligere erfaringer med vedtagelse af holdninger til forskellige problemer og baseret på ordførerens ønske om, at betænkningen skal indgå i de forskellige EU-institutioners holdninger og retsakter og ikke søge at fremhæve elementer, der er uenighed om, men snarere helt centralt aspekter, der hersker enighed om. Dette skyldes, at ordføreren mener, at det at nå frem til konvergerende holdninger giver magt og effektivitet i den langsommelige og vanskelige opgave, som forbedring af menneskerettighedssituationen i verden er.

Der er også et andet aspekt, som jeg især har fremhævet, og det er forsøget på at fastlægge specifikke prioriteter eller med andre ord at sammenfatte, hvilke grundlæggende elementer, der kan ligge til grund for EU's indsats med hensyn menneskerettigheder rundt om i verden.

Jeg har opstillet ni punkter omkring dette spørgsmål, som er blevet klart udvalgt blandt alle de bidrag, som mine kolleger har fremsat, og inden for betænkningens generelle rammer. Det første punkt gør kampen for en definitiv fjernelse af dødsstraf over alt i verden til en presserende prioritet, hvis jeg må bruge et udtryk, der er lidt svulstigt i historisk henseende. Ligesom vores forfædre tidligere havde held til at nå deres mål om at udrydde slaveri overalt, er det vores opfattelse i dag, at det i vores generation er absolut muligt at nå det historiske mål at få fjernet dødsstraf overalt i verden, og at EU må være med i fortroppen og spille en central rolle i dette spørgsmål.

For det andet lægges der særlig vægtig på det, der i betænkningen kaldes "feminisering af kampen for menneskerettigheder". Med andre ord påpeges det, at kvinder udgør den del af menneskeheden, som lider mest under angreb på menneskerettighederne, og at EU bør lægge særlig vægt på og især prioritere dette forhold. En del af denne prioritet er også spørgsmålet om børns menneskerettigheder, som betænkningen behandler i flere punkter, og som jeg mener, er ret interessant.

For det tredje opfordres der i betænkningen til synergi mellem fællesskabsinstitutionerne. Det er ikke en given ting, at rollerne skal specialiseres – mere realpolitik i Rådet eller muligvis i Kommissionen og flere principper i Parlamentet – men der må være overensstemmelse mellem deres holdning, så effektiviteten kan forbedres.

For det fjerde nævnes behovet for at udvide og uddybe den meget positive tendens med udvikling af menneskerettighedsdialoger med tredjelande.

Endelig nævnes der i betænkningen behovet for at søge alliancer i de internationale institutioner for at undgå situationer som f.eks. i FN's menneskerettighedsråd, hvor EU's tilstedeværelse nogle gange på en vis måde er i mindretal.

  Jan Kohout, formand for Rådet. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne på Rådets vegne give udtryk for anerkendelse af det arbejde, som ordføreren, hr. Obiols i Germà, og Parlamentets underudvalg om menneskerettigheder har udført. Hr. Obiols i Germà, De har været en utrættelig og værdifuld partner i vores kollektive arbejde omkring menneskerettighedsspørgsmål i hele denne valgperiode.

Deres betænkning giver os mulighed for at undersøge EU's generelle politik på menneskerettighedsområdet nærmere. Vi er helt klar over, hvilke udfordringer vi fortsat står over for på dette område. En styrkelse af forbindelserne mellem EU-institutionerne hjælper os til at tage disse udfordringer op. Betænkningen giver os et værdifuldt redskab til at se tilbage på det, vi har opnået.

I Europa-Parlamentets betænkning understreges relevansen af EU's årsberetning om menneskerettigheder. Vores forsøg på at gøre beretningen mere interessant, læsbar og nyttig har været delvist vellykket, men der er helt klart plads til yderligere forbedringer. Vi vil fortsat arbejde med dette. Deres betænkning vil helt klart hjælpe os i vores overvejelser omkring, hvordan vi kan forbedre kohærensen generelt mellem EU's menneskerettighedspolitikker. Drøftelser om dette spørgsmål er undervejs, og jeg vil gerne forsikre Dem om, at vi uanset udfaldet af disse drøftelser vil gøre alt, hvad vi kan for at gøre vores arbejde med menneskerettighedsspørgsmålene mere synligt. Dette kan eventuelt ske via en mere effektiv udnyttelse af internetkilder eller via en bedre offentliggørelse af årsberetningen.

De har også understreget, at der bør lægges større vægt på FN's rolle på dette område. Vi har fortsat vores koordinerede indsats i internationale fora, navnlig FN's menneskerettighedsråd som anbefalet i Andrikienë-betænkningen, samt i FN's generalforsamlings tredje udvalg. Vi bestræber os på at forbedre vores indsats i et stadig mere vanskeligt klima. Dette er ikke let, men jeg vil gerne henlede opmærksomheden på en række succeser.

Vi har arbejdet hårdt på at sikre, at FN's menneskerettighedsråd opnår større troværdighed. 2009 kan betragtes som et centralt prøveår for menneskerettighedsrådets funktion. EU spillede en aktiv rolle på det 10. møde i menneskerettighedsrådet og sikrede vedtagelsen af en række vigtige initiativer f.eks. udvidelse af mandaterne om Burma/Myanmar og DPRK og EU-GRULAC resolutionen om børns rettigheder. Mere skuffende havde vi ikke held til at genindføre mandatet til en uafhængig ekspert om Den Demokratiske Republik Congo.

Det tredje udvalgs rolle med hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne blev bekræftet på generalforsamlingen, og EU spillede en aktiv rolle på FN's generalforsamlings 63. møde. Dette har ført til positive resultater, særlig opfølgningsresolutionen om dødsstraf. En stor del af Deres betænkning er helliget dette spørgsmål. Vi har hele tiden rejst dette spørgsmål, herunder på højeste plan med partnere, som deler vores synspunkter, for at støtte den globale tendens i retning af ophævelse. Vi vil fortsætte disse bestræbelser.

Lad mig nu sige nogle få ord om EU's retningslinjer. Efter revisionen af EU's retningslinjer om menneskerettigheder og vedtagelsen af nye retningslinjer om vold mod kvinder fokuseres der nu på en effektiv gennemførelse. Som en del heraf har formandskabet fremsat nogle forslag som f.eks. om fremsendelse af vejledningsnotater til repræsentationschefer og Kommissionens delegationer. Vi agter også at rejse disse spørgsmål i vores dialoger og høringer med tredjelande.

I betænkningen henledes opmærksomheden på spørgsmålet om kvinders rettigheder, og jeg ved, at hr. Obiols i Germà lægger særlig vægt på dette spørgsmål. Dette er en af vores højeste prioriteter. Vi arbejder på at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, som vi bruger som et styrende princip for FSFP-operationer, og som har gjort det muligt for os at udvikle rammer for integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i alle politikker.

Med hensyn til menneskerettighedsforkæmpere vil EU fortsat samarbejde med civilsamfundets organisationer. Arbejdet på officielt plan i Rådet om muligheden for at udvide spørgsmålet om visa til menneskerettighedsforkæmpere pågår stadig. I dialoger med tredjelande vil ytringsfrihed og individuelle sager fortsat stå centralt på vores dagsorden.

Hvad angår dialoger og høringer med tredjelande vil EU gøre alt, hvad det kan for at sikre, at disse instrumenter bliver stadig mere effektive redskaber for gennemførelse af vores menneskerettighedspolitik. Vi har navnlig aftalt at gennemføre lokale dialoger med fem latinamerikanske lande – Brasilien, Colombia, Argentina, Chile og Mexico – og vil fortsat etablere dialoger med de resterende centralasiatiske lande.

Jeg vil gerne sige lidt om den 27. menneskerettighedsdialog mellem EU og Kina, som vil finde sted den 14. maj i Prag. Det er vigtigt at sikre, at vores dialoger er så produktive som muligt, og at de resulterer i mærkbare resultater. Menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina er den længstvarende dialog. Den skal både tilpasse sig til og afspejle de fremskridt, der gøres i den måde, hvorpå vi håndterer menneskerettighedsspørgsmål. Begge vores institutioner følger udviklingen i Kina nøje. Forskellige begivenheder planlagt i årets løb vil gøre det muligt for os at opretholde en tæt kommunikationskanal med vores kinesiske modparter. Denne dialog er værdifuld. Vi ser frem til at opleve stadig mere mærkbare resultater af disse forhandlinger.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at fremme af og respekt for menneskerettighederne i hele verden er en af vores vigtigste prioriteter i udenrigspolitikken. Via foranstaltninger og erklæringer og via vores forskellige politiske dialoger og krisestyringsoperationer arbejder EU for større respekt for menneskerettighederne verden over. For at opnå resultater må vi indføre en konsekvent strategi. Dette Parlament har skubbet på for at opnå større konsekvens på alle niveauer, og vi er meget glade herfor.

Jeg er generelt meget taknemmelig over dette Parlaments arbejde og dets støtte til menneskerettighedsspørgsmålene. Sakharovprisens værdi som et instrument til fremme af vores fælles værdier er bredt anerkendt. Vi vil fortsat se på, i hvilket omfang menneskerettighedsklausulerne, sanktioner og dialog – alle instrumenter, som Parlamentet har undersøgt nøje – kan spille en effektiv rolle som en del af vores generelle udenrigspolitik og samtidig sikre de højeste standarder for respekt for menneskerettighederne.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Det er med stor fornøjelse, at jeg deltager i denne forhandling i plenarforsamlingen om hr. Obiols i Germàs betænkning. Jeg vikarierer for min kollega fru Ferrero-Waldner, som er opholdt i Prag, hvor hun deltager i topmødet mellem EU og Canada.

Først vil jeg gerne takke Obiols i Germá for kvaliteten af hans arbejde. Tak fordi, De har givet betænkningen en positiv tone, som dermed viser de bestræbelser, Kommissionen og Rådet i årenes løb har udfoldet for at gennemføre Parlamentets henstillinger.

Institutionerne har både inden for rammerne af dialoger om menneskerettigheder og i politiske dialoger i internationale organer stræbt efter at fremme og give EU et image som ambassadør – en ivrig og troværdig ambassadør – for beskyttelse og fremme af menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsforhold.

2008 var kendetegnet ved fejringen af 60-års-dagen for verdenserklæringen om menneskerettigheder, som alle de europæiske institutioner højtideligholdt sammen. Det var også året, hvor Kommissionen var i stand til at udvælge to prioriteter, nemlig kvinder og børn, og hvor en interinstitutionel strategi blev fremmet.

Vi har forsøgt at gennemføre adskillige generelle henstillinger, der optrådte i tidligere betænkninger, og som er blevet omarbejdet rigtig godt i den betænkning, vi behandler her i dag. Vi er blevet enige om at fokusere vores aktioner på visse lande hvad angår anvendelsen af retningslinjerne på børns rettigheder, og vi har mobiliseret EU-medlemsstaternes ambassader og Det Europæiske Fællesskabs delegationer til at overvåge disse aktioner. Vi har dermed taget føringen i kampen mod en af de værste former for overtrædelse af menneskerettigheder og børns rettigheder, kort sagt indrullering af børnesoldater og de lidelser, der påføres børn i væbnede konflikter.

Lad mig komme med et par eksempler. EU vedtog nye retningslinjer om børns rettigheder den 10. december 2007. I den første gennemførelsesfase vil der blive fokuseret på vold mod børn. Vi lancerer et pilotprogram rettet mod 10 lande på forskellige kontinenter. Disse lande er blevet udvalgt, fordi deres regeringer allerede har forpligtet sig til at bekæmpe vold mod børn, og også fordi deres regeringer har brug for ekstra international hjælp til fortsat at bekæmpe vold mod børn. I juni 2008 reviderede Rådet for Den Europæiske Union retningslinjerne om børn ramt af væbnede konflikter for mere effektivt og på en mere global måde at håndtere de virkninger på kort, mellemlang og lang sigt, som væbnede konflikter har på børn.

Kommissionens meddelelse indeholder særlige bestemmelser om børn i EU's eksterne anliggender, og der anbefales en konsekvent strategi for at fremme børns rettigheder og forbedre børns situation rundt om i verden. Meddelelsen har været genstand for en meget omfattende høring. I meddelelsen lægges der særlig vægt på ikkestatslige organisationer. På grundlag af denne meddelelse og den tilknyttede handlingsplan vedtog Rådet for Den Europæiske Union i maj 2008 konklusioner, der sigter mod at styrke EU's udenrigspolitik om barnets rettigheder.

I 2009 fortsætter vi ad denne vej med følgende initiativer. I juni afholder Kommissionen det europæiske forum for børns rettigheder i Bruxelles. Dette forum vil fokusere specifikt på børnearbejde. Vi vil bestræbe os på at bringe alle aktørerne sammen. Jeg tillægger personligt dette forum stor betydning. I juli vil det kommende svenske formandskab og Kommissionen tilrettelægge et ngo-forum i Stockholm, som specifikt skal beskæftige sig med vold mod børn. Endelig vil vi i løbet af efteråret offentliggøre en rapport om de foranstaltninger, særlig foranstaltninger i tilknytning til smugling, som EU har truffet til bekæmpelse af børnearbejde. Det er altså et år, der skulle udvikle EU's engagement over for børn yderligere.

Jeg vil nu gå over til kvinders rettigheder. I de seneste måneder har EU styrket sin udenrigspolitik vedrørende kvinders rettigheder. De nye retningslinjer om vold mod kvinder og kampen mod alle former for diskrimination mod dem indeholder anbefalinger om en række aktioner. Disse aktioner vil få støtte fra EU's missioner og Kommissionens delegationer.

Jeg vil gerne fremhæve EU's udenrigsministres vedtagelse for nylig af EU's globale strategi for gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 og 1820. Vi bør også huske på FN's generalsekretærs positive reaktion på den fælles appel lanceret af fru Ferrero-Waldner og 40 fremtrædende kvinder på internationalt plan.

I denne appel blev FN opfordret til at tilrettelægge en ministerkonference helliget en revision af resolution 1325. Denne ministerkonference skal nu efter planen finde sted i 2010. Vi vil naturligvis arbejde sammen med det kommende svenske formandskab om forberedelse af de holdninger, vi vil indtage i forbindelse med revisionen af denne resolution.

Det var alt. Der er uden tvivl mere, der kan siges, men jeg vil igen understrege, at en styrkelse af den europæiske politik for demokrati og menneskerettigheder naturligvis kræver en høj grad af synergi mellem institutionerne. Kommissionen er parat til at handle på dette grundlag. Den ønsker at etablere et tæt samarbejde, så vores tre institutioner virkelig kan yde hinanden gensidig støtte. I denne henseende kan Europa-Parlamentet spille en væsentlig rolle, da det pr. definition og på grund af dets rolle er bedst placeret til at tale på vegne af de undertrykte og dem, der lider.

Det var de punkter, jeg ønskede at dele med Dem efter formandskabets indlæg, og jeg vil nu lytte omhyggeligt til medlemmernes indlæg.

  Laima Liucija Andrikienė, for PPE-DE-Gruppen. – (LT) Fru formand! Jeg vil gerne takke vores kollega, Raimon Obiols, for hans betænkning og beslutning. Det beslutningsforslag, vi stemte om i Udenrigsudvalget, var afbalanceret. Der er indgået kompromiser. Betænkningen omfatter en lang liste af vigtige spørgsmål om menneskerettigheder, og jeg håber, at beslutningen vil blive vedtaget i morgen med et stort flertal.

Når dette er sagt, vil jeg gerne fremhæve nogle spørgsmål og nævne et meget kontroversielt ændringsforslag fremsat før plenarmødet. Jeg taler om det ændringsforslag, der er fremsat af vores ALDE-kolleger. Da vi alle er enige om, at vores Union er baseret på værdier, herunder kristne værdier, hvordan kan nogen så tro, at dette Parlament vil slutte sin valgperiode med at fordømme Paven, Benedict XVI, for hans udtalelser? Min holdning er, at den formulering, som underskriverne af ændringsforslaget har brugt, er absolut uacceptabel og bør forkastes.

Menneskerettighedsforkæmpere, jeg foreslår, at vi, Europa-Parlamentet, i beslutningen gentager vores krav om, at alle vindere af Sakharovprisen, særlig Aung San Suu Kyi, Oswalda Payá Sardiñas, cubaneren Damas de Blanco og Hu Jia, får fri adgang til de europæiske institutioner. Vi beklager, at ingen af dem fik lov til at deltage i 20-års-ceremonien for Sakharovprisen.

Sidst men ikke mindst er der kampen mod terrorisme og menneskerettigheder. Jeg foreslår, at Europa-Parlamentet opfordrer EU og dets medlemsstater til at gennemføre kampen mod terrorisme med fuld respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder som en af EU's vigtigste prioriteringer og et centralt element i dets eksterne forbindelser. Det vil virke imod hensigten at nævne navne i beslutningen.

  Richard Howitt, for PSE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Må jeg lykønske min ven og kollega Raimon Obiols i Germà med hans betænkning. Som en af dette Parlaments tidligere årlige menneskerettighedsrapportører og som Den Socialdemokratiske Gruppes næstformand i vores underudvalg om menneskerettigheder og her, hvor forhandlingen og den femårige valgperiode nærmer sig afslutningen, vil jeg gerne rose Parlamentet for det, vi har opnået.

Jeg mener, at vi har foretaget en god koordinering med Parlamentets delegationer, så medlemmer af Europa-Parlamentet har stillet regeringerne svære spørgsmål, når vi har været rundt omkring i verden, en proces, som jeg har været stolt af selv at deltage i: fra Colombia til Tyrkiet, fra Georgien til Kroatien. Jeg er meget stolt af det arbejde, som udvalget og medlemmerne af Europa-Parlamentet har udført i tilknytning til opbygning af demokrati og observation af valg. Mine egne erfaringer i Afghanistan, Den Demokratiske Republik Congo, de palæstinensiske områder og Angola har været nogle af de mest specielle oplevelser for mig i de seneste fem år.

Jeg er meget stolt af, at vi har engageret og repræsenteret Parlamentet – efter min mening på fremragende vis – i relation til menneskerettighedsrådet i Genève. Jeg mener, vi har en reel indflydelse der. Vi har forsøgt at flytte Europa væk fra en blokmentalitet for at nå ud til andre regioner i verden, og vi har naturligvis arbejdet tæt sammen med de særlige repræsentanter og rapportører, herunder under det seneste besøg, hvor jeg var medvært for FN's særlige repræsentant for erhvervslivet og menneskerettigheder, et emne, jeg går meget op i.

Jeg er glad for, at vi slog til lyd for og gik forrest i kampagnen for, at De Europæiske Fællesskaber for første gang skulle underskrive et menneskerettighedsinstrument, nemlig FN's konvention om handicappedes rettigheder. Hr. kommissær, jeg er glad for, at Parlamentet til trods for nogen indledende modstand i Kommissionen insisterede på, at vi opretholdt et separat initiativ om demokrati og menneskerettigheder, så vores finansiering til menneskerettigheder er synlig, fremtrædende og fortsætter selv i lande med regimer, der ønsker at undertrykke menneskerettighederne.

Vi roses ofte for vores arbejde med menneskerettigheder her i Parlamentet, men jeg vil rose det mod og den tapperhed, som de menneskerettighedsforkæmpere, vi møder og taler med dagligt, udviser, når de bringer deres liv i fare for værdier og standarder, der er universelle i vores verden og værdifulde for os alle.

  Jules Maaten, for ALDE-Gruppen. – (NL) Fru formand! Det er altid vanskeligt at fremhæve enkelte punkter i en beslutning som denne, fordi den så nemt kommer til at ligne et juletræ. Ordføreren har dog leveret et fremragende stykke arbejde, og de punkter, han netop har nævnt, f.eks. dødsstraf, skal bestemt forblive en absolut prioritet i enhver indsats på menneskerettighedsområdet. Det har han derfor helt ret i.

Jeg mener også, at der alt for længe har været for lidt fokus på spørgsmålet om kvinders engagement i menneskerettighedsspørgsmål, især hvis vi tænker på deres rolle som "menneskerettighedsforkæmpere". Hvad angår dette punkt, vil min gruppe ikke gå så vidt som at behandle problemer vedrørende brugen af sprog med kønsbestemt bibetydning. Vi kan efter min mening ikke løse sådanne problemer med en form for "newspeak" eller politisk korrekthed, men det er kun rigtigt, at problemet er blevet sat på dagsordenen.

Det samme gælder for børn. Beslutningen siger nogle meget gode ting om børn, og jeg henviser navnlig til teksten om børnesexturisme. Hvad angår netop dette emne, har vi sammen med et par andre medlemmer af Parlamentet lanceret en kampagne, som mere end 37 000 mennesker nu har underskrevet på internettet. Vi er desværre stadig i en situation, hvor hundredvis af europæiske mænd flyver til Sydøstasien, Latinamerika og Afrika hver uge for at misbruge børn der – nogle gange meget små børn – og det er på høje tid, at Europa gør noget på dette område.

Det glæder mig, at kommissær Barrot er her i dag, fordi navnlig han har vovet pelsen og fremsat nogle meget gode forslag. Jeg mener, det udsender et vigtigt signal.

Menneskerettigheder er stadig Askepot i den europæiske udenrigspolitik. Hvis man ser på vores udenrigspolitik, vil man se, at den stadig i meget høj grad domineres af handelslettelse og lignende ting. Menneskerettigheder skal efter min mening prioriteres meget højere. Jeg opfordrer desuden navnlig Kommissionen til at lægge mere vægt på spørgsmålet om internetcensur, fordi medlemmer af de fire store grupper i Parlamentet i denne henseende har lanceret et initiativ for en lov om global ytringsfrihed på internettet baseret på forslag fremlagt af den amerikanske Kongres.

Jeg kan forstå, at nogle kommissærer, f.eks. fru Reding og fru Ferrero-Waldner, har udvist interesse for dette. Jeg håber, at vi reelt vil komme med konkrete forslag på dette område, fordi vi skal være parate til at fremme vores europæiske tilgang til menneskerettigheder og demokrati, selv om det er vigtigt at lægge penge på bordet.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. – (PL) Fru formand! Endnu en gang drøfter vi en betænkning om menneskerettigheder, som er skrevet under ideologisk diktat. Dagens venstreorienterede ideologi er fuldstændig blind for spørgsmål om religionsfrihed i forskellige dele af verden. Kristne forfølges i Kina, Indien, Iran, Vietnam, Rusland og på det seneste også i Pakistan. Trods de klare bestemmelser i artikel 18 i den universelle erklæring om menneskerettighederne og artikel 9 i den europæiske konvention er venstrefløjen ikke interesseret i religionsfrihed. I stedet fokuserer den venstreorienterede ideologi patologisk på princippet om forbud mod forskelsbehandling af seksuelle mindretal, som ikke er så tydeligt omhandlet i international lovgivning.

Forslaget fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa om at angribe pave Benedict XVI for hans udtalelser i Afrika er en sand mærkværdighed. De liberale har tilsyneladende glemt princippet om adskillelse af kirke og stat, som de så ofte tidligere har mindet os om. Det viser sig i dag, at de liberale kræver, at de religiøse institutioner underkastes staten og de offentlige myndigheder. Dette krav er rettet mod kirkens frihed og ytringsfriheden, og vedtagelsen af dette forslag betyder, at vi stemmer imod betænkningen.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Fru formand! Den årsberetning, som hr. Raimon Obiols i Germà har udformet, er fremragende. Dens formål er ligesom alle de øvrige aktiviteter, der er gennemført i denne valgperiode i Underudvalget om Menneskerettigheder, at udfylde kløften mellem ord og gerninger i Europas indsats udadtil og at udrydde alle uoverensstemmelser og svagheder i vores politik begyndende med medlemsstaterne, som alt for ofte er på kant med den internationale lovgivning. Jeg kan blot nævne behandlingen af indvandrere, samarbejdet med CIA om de hemmelige flyvninger eller den manglende ratificering af internationale konventioner.

Rådets krav er også for uoverensstemmende. Hvordan kan det forklares, at Rådet endnu ikke har godkendt gennemførelsen af artikel 2 i associeringsaftalen med Israel efter de vedvarende overtrædelser, som vi er vidner til? Vores politikker sektoropdeles. De mangler derfor ofte et globalt perspektiv og er ikke integrerede, og vores instrumenter optimeres ikke og sættes ikke i sekvens. Forstil Dem dette: Rådet har udsendt en meddelelse for at byde sit underudvalg om menneskerettigheder med Tunesien velkommen, selv om vi stadig ikke kan støtte menneskerettighedsforkæmpere i dette land på grund af de hindringer, landet lægger i vejen.

I vores mange initiativbetænkninger har vi fremsat specifikke henstillinger, f.eks. udformning af menneskerettighedsstrategier for hvert land og medlemmernes mere direkte deltagelse i politikker, og der er lykkedes for os at flytte grænserne. Jeg tænker f.eks. på retningslinjerne om tortur.

I dag nyder menneskerettighedsforkæmperne bedre beskyttelse, og jeg glæder mig over, at Rådet og Kommissionen nu undersøger menneskerettighedsbestemmelser. Jeg vil endvidere ved denne lejlighed understrege, at denne bestemmelse efter vores mening skal omformuleres. Vi ønsker, at der gennemføres en ordning, som kan regulere åbningen af en dialog, og som systematisk skal indgå i alle EU-aftaler.

I fem år har vi været parate til at påbegynde arbejdet med Rådet og Kommissionen med henblik på at forbedre EU's politik. Opgaven er i det mindste på vej i dag, og jeg takker dem varmt, fordi deres og alle mine kollegers imødekommenhed har været afgørende for dette vellykkede resultat og for den forbedrede troværdighed, vi i dag har opnået på dette område.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. – (NL) Fru formand! Vi er fortsat vidne til, at regeringer i verden uden for Europa dræber mennesker for handlinger, som vi ikke betragter som strafbare, eller som højst kan give en let straf. Vi har stadig regimer, der forsøger at holde sig ved magten gennem vold, vi har stadig mennesker, der forskelsbehandles, og der er stadig mennesker, som lever under kummerlige og ydmygende forhold under fattigdomsgrænsen.

Der er stadig befolkningsgrupper, som ikke har deres egen stat, og som føler, at regeringen i den stat, som de befinder sig i, helst så dem forlade landet for at give plads til de mennesker, der tilhører flertallet. Der er regeringer, som ikke interesserer sig for visse dele af deres befolkning, og som nægter at løse deres problemer.

I Europa er vi enige om, at dette er uacceptabelt, men vi arbejder stadig efter dobbelte standarder. Lande, hvis venskab vi ønsker at bevare, fordi de er store og økonomisk magtfulde, eller lande, som er vigtige handelspartnere, eller som vi betragter som vores allierede, kan slippe af sted med mere end små, magtesløse lande. Det skal vi sætte en stopper for. Ellers vil der blive sået tvivl om pålideligheden af vores resultater med hensyn til krænkelser af menneskerettighederne.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. – (NL) Fru formand! Som ordfører for overvågning af forbindelserne mellem EU og Kina glæder det mig enormt, at punkt 80 og 87 i denne betænkning tillægger alvoren af menneskerettighedssituationen i Kina væsentlig betydning. Der er dog én alvorlig krænkelse af menneskerettighederne i Kina, som ikke er medtaget i betænkningen, nemlig den politiske misbrug af psykiatri mod systemkritikere.

Denne perversion af sundhedspleje kaldes "ankang", som foruroligende nok betyder "sundhed gennem hvile", og det er sandt nok: Hvis man bedøver folk med beroligende midler, tysses de ned. Officielt afviser Kina hårdnakket alle de beskyldninger om "ankang", der er nævnt i min betænkning. Jeg ser dog frem til at modtage oplysninger fra Kommissionen om Beijings mulige politiske misbrug af psykiatri.

Det var meget interessant at høre, at det tjekkiske formandskab netop har annonceret, at et menneskerettighedsmøde vil blive afholdt i næste uge. Jeg vil derfor anmode det tjekkiske formandskab om at sætte spørgsmålet om politisk psykiatri i Kina på dagsordenen for dette møde. Det ville glæde mig, hvis De ville gøre det, navnlig i lyset af de kinesiske afvisninger.

Jeg vil afslutte med at fortælle, at jeg for et år siden personligt besøgte Kina og oplevede sådanne ting, som medlemmerne af protestantiske hjemmekirker har oplevet. Alle, der på nogen måde udviste interesse i at tale med en udlænding, blev straffet med langvarig forvaring eller forebyggende chikane. Heldigvis blev de tre kinesere, jeg talte med, løsladt relativt hurtigt.

Hændelser som disse kan forhindres, hvis Kommissionen og Parlamentet træffer de nødvendige foranstaltninger, som hr. Georg Jarzembowski sagde. Jeg takker ham for at nævne det. For mig er det et endegyldigt bevis for, at EU kan være effektivt, når det drejer sig om at beskytte menneskerettighederne. Det giver os håb for fremtiden.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). – (ES) Fru formand! Den betænkning om menneskerettighederne i verden, som hr. Raimon Obiols i Germà har fremlagt for os, viser Parlamentets totale og vedvarende engagement i kampen for menneskerettigheder i verden. Som jeg tidligere har sagt, skal denne kamp ikke kun gælde én region, ét land eller ét kontinent – den skal gælde globalt eller universelt.

Betænkningen om menneskerettighederne fremlægger en situation i lande, som f.eks. Iran, Kina og Rusland, på Guantánamo og i andre lande, f.eks. Cuba, hvor udøvelse af en grundlæggende rettighed ikke blev tilladt. Den pågældende sag vedrører gruppen "Damas de Blanco" (kvinder i hvidt), som ikke fik tilladelse til at komme og modtage Sakharov-prisen, til at rejse ind i og forlade deres eget land. Tilsvarende krænkelser finder sted i andre lande, f.eks. Nicaragua og Venezuela, som er omhandlet i en separat beslutning, som vi skal stemme om i morgen. Denne situation viser os, hvor langt der er igen, inden vi opnår respekt for menneskerettighederne i alle dele af verden trods vores indsats.

Jeg vil henvise til det ændringsforslag, som nogle af mine kolleger har fremsat, og som anmoder Parlamentet om at fordømme overhovedet for en institution, der trods alle de fejl, der måtte være begået i løbet af mere end to årtusinder, og som er blevet undskyldt ved mange lejligheder, er kendetegnet ved ægte og bestemt forsvar af menneskets værdighed. At paven som åndelig leder for flere hundrede millioner mennesker og som overhoved for en suveræn stat ikke kan udtale sig om et følsomt aktuelt emne uden at blive fordømt, forekommer mig ærlig talt at være et udtryk for intolerance. Jeg mener, at dette ændringsforslag er grotesk.

Jeg har ved andre lejligheder arbejdet sammen med de medlemmer, der har fremsat dette ændringsforslag, men ved at fremsætte dette ændringsforslag bytter de efter min mening rundt på adjektiver og navneord, hvad der er tilbehør, og hvad der er grundlæggende. Det grundlæggende er efter min mening at have respekt for andre holdninger, selv om vi ikke deler dem, uden at fordømme nogen, og det betyder også, at vi ikke skal forveksle de skygger, et billede kaster, med selve billedet.

  Maria Eleni Koppa (PSE). – (EL) Fru formand! Forhandlingen i Parlamentet om menneskerettighederne i verden er et af de centrale elementer i den politiske proces. EU kan dog kun udøve sin indflydelse, hvad angår forsvaret af menneskerettigheder i verden, hvis det sætter et eksempel på området indefra.

Medtagelsen af menneskerettighedsklausulen i alle forhandlinger er en vigtig sejr, men resultaterne skal evalueres regelmæssigt, så politikker og initiativer kan justeres.

Generelt er afskaffelse af dødsstraf og tortur stadig vores grundlæggende prioritet, og EU skal intensivere aktiviteterne på disse områder. Endelig må vi ikke glemme, at 2008 sluttede med de tragiske begivenheder i Gaza, hvor menneskerettighederne blev groft krænket, og hvor de israelske styrker brugte eksperimentelle og forbudte våben.

Hvad angår Parlamentet, har vi en forpligtelse til at kræve, at der kastes fuldt lys over dette problem, og at forskningen nøje overvåges, og til at skubbe på for, at der sker en fordeling af ansvaret for enhver krænkelse af den internationale humanitære lovgivning. Det internationale samfund bør ikke udvise den mindste tolerance over for krigsforbrydelser, uanset hvor og af hvem de begås. Endelig vil jeg takke ordføreren for det fremragende arbejde.

  Milan Horáček (Verts/ALE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil også lykønske ordføreren, hr. Raimon Obiols i Germà, med den særdeles gode betænkning.

Det ser meget sort ud med hensyn til respekten for menneskerettighederne i mange lande i verden. Dette har også betydning for Europa, når vi f.eks. tænker på Belarus. EU skal derfor fordoble indsatsen ved at gennemføre dets menneskerettighedspolitik på alle områder og ved at fastlægge klare standarder. Vi mener, at menneskerettigheder er udelelige. Dette kan f.eks. indgå i forhandlingerne om en ny aftale med Rusland gennem en bindende menneskerettighedsklausul, som vil påvirke alle områder af forhandlingerne.

Jeg vil også igen foreslå, at Underudvalget om Menneskerettigheder gøres til et stående udvalg.

  Tunne Kelam (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Menneskerettighedssituation i verden ser grum ud, og der nævnes flere store lande, som er vigtige partnere for EU. Det er derfor vigtigt, at Parlamentets beslutning insisterer på, at der rettes øget fokus på menneskerettighederne, navnlig politiske rettigheder, i forhandlingen og gennemførelsen af bilaterale handelsaftaler, selv når de indgås med vigtige handelspartnere.

Spørgsmålet er derfor: Hvad kan vi gøre i praksis for at forbedre situationen? Måske vi skulle begynde med at forsøge at "af-Schröderisere" Europa. Demokratiske lande kan dog ikke fraskrive sig deres del af ansvaret for denne grumme situation i store dele af verden.

Lad os tage Rusland. Hvad angår høringerne om menneskerettigheder mellem EU og Rusland, er Parlamentets konklusion ødelæggende. Det er ikke lykkedes for EU at skabe en ændring i Ruslands politik, navnlig ikke med hensyn til domstolenes uafhængighed samt behandlingen af menneskerettighedsforkæmpere og politiske fanger. Khodorkovsky-sagen er blot symbolsk. En måned af hans anden retssag har vist omfanget af den forandring, der er sket i de sidste seks år. Straffedomstolene er blevet fuldstændig underlagt statsmagten.

Endelig vil jeg understrege Parlamentets opfordring til Rådet om at reagere med fasthed, navnlig hvad angår Parlamentets hastebeslutninger. Parlamentet repræsenterer på den bedst mulige måde jordens demokratiske samvittighed. Det reagerer hurtigt og beslutsomt over for menneskelige tragedier i hele verden. For at have en reel indflydelse på menneskerettighedssituationen forventer vi dog hurtig og positiv reaktion fra Rådets side. Ofte står vi også over for problemet med værdier kontra økonomiske interesser.

  Georg Jarzembowski (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater opfordrer regeringen og kommunistpartiet i Kina til at gennemføre den kommende dialog om menneskerettigheder på en konstruktiv måde. Det ville i betydelig grad lette forholdet mellem EU og Kina. Vi har en ægte interesse i at forbedre de bilaterale forhold. Denne dialog skal dog gennemføres på en ærlig måde. Vi skal derfor opretholde vores legitime krav til Kina. Efter vores mening skal borgerrettighedsforkæmperen Hu Jia straks løslades. Samtalerne med Dalai Lama, Tibets religiøse leder, skal genoptages. Den kinesiske region Tibet skal åbnes for journalister og FN's menneskerettighedseksperter.

Folkerepublikken Kina viste efter min mening under optakten til OL, at landet f.eks. kunne tillade mere pressefrihed og samtidig bevare landets stabilitet. Nu bør det have modet til at iværksætte reformer, hvad angår genopdragelseslejre, tiltaltes rettigheder, dødsstraf, religionsfrihed og forsamlingsfrihed. Det bør grundlæggende tage fat om disse menneskerettigheder og indgå i dialog med os.

  Robert Evans (PSE). – (EN) Fru formand! Jeg lykønsker ordføreren og de øvrige kolleger. Men denne betænkning skal være mere end blot ord i et dokument. Det skal være en betænkning til handling. I punkt 1 hedder det: "mener, at EU bør føre en sammenhængende og konsekvent politik for konsolidering og fremme af menneskerettighederne i verden, og understreger behovet for, at denne politik skal være mere effektiv". Mine bemærkninger vedrører situationen i Sri Lanka, og flere punkter i denne betænkning gælder for dette land.

Punkt 63 omhandler rekrutteringen af børnesoldater, som jeg – og det gælder helt sikkert andre kolleger – afskyr. Jeg mener, det er punkt 48, der omhandler dødsstraf. Siden begyndelsen af året er omkring 5 000 civile blevet dræbt under den srilankanske regerings angreb på eget territorium. Det svarer efter min mening til dødsstraf og drab af uskyldige borgere. Den srilankanske regering og militæret beskyldes for en række krænkelser af deres eget folks menneskerettigheder lige fra bombning af hospitaler, brug af ulovlige våben til afvisning af humanitær og lægelig …

(Formanden afbrød taleren)

  Andrzej Wielowieyski (ALDE). – (FR) Fru formand! Jeg kan forstå de motiver, der ligger bag fremlæggelsen af ændringsforslag 2 om bekæmpelse af aids fra mine kolleger fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, og jeg understreger, at jeg generelt er enig i disse motiver.

Jeg er dog imod ændringsforslaget. Den katolske kirke er uafhængig af medlemsstaterne og har ret til at bekæmpe aids på sin egen måde, selv om vi mener, at det kunne gøres bedre.

Det er grundlæggende ikke retfærdigt eller rimeligt at rette et skarpt angreb mod paven umiddelbart inden valget til Parlamentet. Det kan skabe dybere spaltning i vores samfund og få mange mennesker til at tvivle på værdien af deres deltagelse.

En skarp fordømmelse fra Parlamentets side af den åndelige leder for mange millioner troende ville være en alvorlig fejl.

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). – (SK) Fru formand! Som en person med særdeles godt kendskab til den cubanske situation vil jeg påpege nogle fakta vedrørende Cuba. Jeg mener, det er vigtigt, at vi bevarer punkt 84 og 96 i betænkningen. I punkt 84 bekræfter Parlamentet igen sin holdning i forbindelse med de cubanske modtagere af Sakharov-prisen, Oswaldo Paya Sardinas og gruppen "kvinder i hvidt". I punkt 96 glæder Parlamentet sig over Rådets forslag om igangsættelse af en menneskerettighedsdialog med en række latinamerikanske lande og anmoder den cubanske regering om at frigive alle politiske fanger og overholde menneskerettighederne.

Jeg vil også understrege, at tabellen i betænkningen kun indeholder to tilfælde af menneskerettighedskrænkelser på Cuba, men der kunne tilføjes dusinvis. Den 49-årige Librado Linares Garcia, "Black Spring"-offer og ægtefælle til en af kvinderne i hvidt, lider f.eks. af en række sygdomme i fængslet, herunder øjeninfektion, som har betydet, at han gradvist har mistet synet på det ene øje og nu også det andet øje. Denne mand modtager ingen lægehjælp i fængslet.

  Marios Matsakis (ALDE). – (EN) Fru formand! Hvis man vil være kritisk over for andre på en troværdig måde, skal man først være kritisk over for sig selv. Når vi i denne henseende fordømmer menneskerettighedskrænkelser rundt om i verden, skal vi altid huske på de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i EU.

Lad mig minde Dem om to eksempler. For det første har Tyrkiet, en ansøgerstat, i de sidste 35 år holdt den nordlige del af Cypern under militær belejring og har med vold fordrevet omkring 200 000 mennesker fra deres hjem. I den tyrkiskbesatte del af Cypern er mere end 500 kristne kirker og klostre blevet ødelagt, og flere hundrede kristne kirkegårde er blevet skændet. I dag er mere end 1 600 EU-borgere stadig forsvundet siden den tyrkiske invasion af Cypern i 1974.

Dernæst Det Forenede Kongerige. En EU-medlemsstat holder to kolonier i Cypern under dets kongedømme: områderne Akrotiri og Dhekelia. Tusinder af civile – EU-borgere – der lever i disse områder, er underlagt ...

(Formanden afbrød taleren)

  Sophia in 't Veld (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg er noget overrasket over, at mit ændringsforslag betegnes som "grotesk" og "uacceptabelt". Ingen er efter min mening hævet over kritik – ikke en gang paven – og her i Parlamentet har vi altid skarpt kritiseret den amerikanske "gag rule" under Bushregeringen, som ikke går så vidt som pavens udtalelser. Paven bør også vide, at han er en meget vigtig, indflydelsesrig religiøs leder, og at hans ord vejer tungt og direkte eller indirekte kan resultere i tusinder, endda millioner, af dødsfald som følge af aids. Jeg mener kun, det er rigtigt, at Parlamentet kritiserer det.

EU har for det andet altid været en drivkraft for menneskerettighederne, men vi mister troværdighed. I løbet af de sidste otte år har vi mistet vores moralske autoritet på grund af vores støtte til den måde, som USA har bekæmpet terrorisme på. Det er efter min mening på høje tid, at EU følger Obamaregeringens eksempel og tydeligt udtrykker vores rolle i kampen mod terrorisme.

  Jan Kohout, formand for Rådet. − (EN) Fru formand! Inden jeg begynder på mine slutbemærkninger, vil jeg gerne informere Parlamentet om resultatet af forhandlingen i det tjekkiske Senat om Lissabontraktaten.

Det glæder mig at meddele Dem, at flertallet af senatorerne stemte for Lissabontraktaten.

(Bifald)

Mange tak. Det er et kort øjebliks glæde i vores formandskab.

For at gå videre med dette emne vil jeg igen takke ordføreren for hans arbejde og for den vanskelige opgave, han har løst i forbindelse med udformningen af betænkningen. Han har identificeret en række prioriteter, som jeg vil bruge et øjeblik på under mine bemærkninger.

Hvad angår dødsstraf, er det klart, at vi skal opnå en afskaffelse i vores generation.

Hvad angår kvinders rettigheder, er det efter min mening et særlig relevant spørgsmål, navnlig i lyset af EU's øgede inddragelse i ESDP-operationer og missioner i områder, hvor kvinder stadig trues med og er ofre for de værste menneskerettighedskrænkelser. Jeg tænker navnlig på Congo og Afghanistan, hvor vi har EU-missioner, og hvor vi bestemt skal gøre alt, hvad vi kan, for at forbedre situationen.

En af vores største udfordringer internt er den større mainstreaming af menneskerettigheder på tværs af ESDP og FUSP, som også blev nævnt under forhandlingen. Formandskaberne har sammen med generalsekretæren/den højtstående repræsentants personlige repræsentant for menneskerettigheder løbende indføjet menneskerettigheder i relevante geografiske og tematiske arbejdsgrupper og i den politiske dialog.

Formandskabet fortsætter tidligere formandskabers indsats for at fremme mainstreamingen af menneskerettigheder i den særlige repræsentants aktiviteter og i ESDP-operationer. I den sammenhæng har hr. Solanas personlige repræsentant, fru Kionka, tilrettelagt en workshop med EU's særlige repræsentanter og repræsentanter på højt niveau om knudepunkter med det formål at give dem en værktøjskasse, som kan hjælpe dem med at fremme menneskerettighederne i deres daglige arbejde.

Sidst, men ikke mindst, har vi udpeget kampen for universelle menneskerettigheder som én af hovedudfordringerne på den internationale arena.

Vi skal efter min mening fordoble vores indsats for at nå ud til regeringer. Vi skal støtte nye organisationer i civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmperne, som internt er de bedste fortalere for beskyttelsen af menneskerettighederne. Demokratier står i stor gæld til nye borgerbevægelser, der ligesom Charter 77 i sin tid i mit land kan være katalysatorer for forandring.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. – (FR) Fru formand! Jeg vil først hilse denne gode nyhed velkommen efter disse tilbageslag, da den baner vejen for Lissabontraktaten, som vi ønsker så meget, og som omfatter – og det glemmer jeg ikke under denne forhandling – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Jeg er også meget taknemmelig for, at Parlamentet på en måde er blevet en klangbund for alle legitime krav, der hører ind under forsvaret af menneskerettigheder. Jeg må sige, at vi i Europa er stolte over at have et Parlament, der er så lydhørt som dette over for alle problemer i verden, der vedrører menneskerettigheder og rettigheder for børn og kvinder, som udsættes for vold og forskelsbehandling.

De nævnte alle disse igangværende opgaver i forlængelse af den fremragende betænkning fra ordføreren, hr. Raimon Obiols i Germà, som jeg endnu en gang vil takke. Vi ønsker at fortsætte dette samarbejde med Parlamentet, og fru Ferrero­Waldner har på en bedre måde, end jeg kan gøre det, udtrykt det omfang, hvori EU's eksterne politik skal være inspireret af værdier, værdier, som Parlamentet netop har gentaget i de forskellige taler.

Tillad mig nu at tale om min absolutte afsky for dødsstraf og tortur. På dette punkt vil jeg ikke desto mindre understrege, at det i dag glæder EU, at USA med præsident Obama lukker bogen for visse overskridelser, der er blevet begået under kampen mod terrorisme. Det er vigtige nyheder og bør yderligere understrege vores beslutsomhed i kampen mod alle former for tortur i verden. Dette er en sag, jeg personligt er meget engageret i, og som står mig nært.

Jeg vil også understrege EU's rolle i de mange valgbistands- og observationsmissioner, som naturligvis hjælper med at forsvare og fremme demokrati i hele verden. Vi er klar over forholdet mellem demokrati og overholdelse af menneskerettighederne. Det taler efter min mening også til EU's ære.

Jeg kunne have besvaret mere specifikke spørgsmål om børn. Jeg har fået Kommissionen til at vedtage en revision af rammeafgørelsen om seksuel udnyttelse af børn, så medlemsstaterne bl.a. kan retsforfølge sexturisme, selv om handlingerne ikke er begået i Europa, da dette spørgsmål blev omtalt i en tale. Det vil bane vejen for en særdeles velkommen udrensningsoperation på dette område.

Jeg kan ikke give alle de svar, som Deres fremragende taler fortjener, men jeg vil takke Parlamentet for at være så årvågent på dette område, hvilket i sidste ende viser det bedste af EU – vores engagement i vores fælles værdier.

  Raimon Obiols i Germà, ordfører. − (ES) Fru formand! Jeg har to meget hurtige punkter. Det første er, at den bedste politik, hvad angår menneskerettigheder, uden tvivl er en politik, der kan forene mennesker. Hvis betænkningen indeholder ét budskab, som er vigtigere end resten, er det derfor budskabet om enighed. Det betyder først og fremmest enighed mellem EU's medlemsstater, da vi for nylig har haft problemer i den henseende, som bør løses så hurtigt som muligt. Dernæst betyder det enighed mellem institutionerne, og endelig betyder det enighed eller konvergens mellem tiltag og fokusområder.

Mellem "realpolitik", som under indflydelse af andre interesser ser den anden vej, når menneskerettigheder krænkes, og halvhjertethed er den en vej med politisk vilje og politisk intelligens, og det er den vej, vi skal følge.

Det andet punkt er, at flertallet under afstemningen om denne betænkning i morgen naturligvis vil blive større, hvis vi går ind for den effektivitet, der opnås ved enighed, og den fremtidige gennemførelse af betænkningen vil være mere effektiv. Her vil jeg gerne sige, at den grundlæggende prioritet ved afstemningen om ændringsforslagene burde være en søgen efter det bredest mulige flertal i Parlamentet, ikke af personlige årsager, da betænkninger ikke er underlagt ophavsret, men som følge af et ønske om politisk effektivitet i fremtiden.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Inden vi går videre til den næste betænkning, vil jeg udnytte, at jeg sidder i formandsstolen for sidste gang, og at dette faktisk er en betænkning, der involverer mit eget udvalg, og jeg vil udnytte Deres tilstedeværelse til at fortælle Dem, hvor meget jeg har nydt vores samarbejde i de sidste 10 år. De sidste fem år har været ekstraordinære.

Jeg vil især takke kommissær Barrot, som har støttet os med venlighed – eller rettere med venlig autoritet – og jeg er også særlig taknemmelig over for formanden for vores udvalg, hr. Gérard Deprez, og over for alle mine kolleger.

Jeg vil ikke nævne Dem alle, men fru Hennis­Plasschaert er her, fru in’t Weld er her, fru Lambert er her og hr. Busuttil, hr. Masip Hidalgo og fru Dührkop Dührkop er her også. Jeg vil takke Dem alle og, ja, sige farvel. Måske jeg får chancen for at se Dem igen. Til den tid sidder jeg ikke i formandsstolen. Jeg tror, jeg blot vil sørge for introduktionen, så vil hr. McMillan-Scott overtage.

Så, hvis De ikke har noget imod det ... Tak.

(Bifald)

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Kinga Gál (PPE-DE), skriftlig. – (HU) Hvis vi ser på menneskerettighedssituationen i 2008, navnlig med hensyn til den relevante EU-politik, er der stadig anledning til bekymring.

På dette punkt vil jeg gerne fremhæve situationen for børns rettigheder, der er et globalt problem. For at sikre, at børns rettigheder overholdes, skal vi ikke kun fokusere på specifikke krænkelser af rettigheder, men også på indirekte trusler, som f.eks. internetkriminalitet og vold i medierne.

Vores menneskerettighedspolitik skal være baseret på en anerkendelse af, at krænkelser af menneskerettighederne ikke kun er noget, der typisk sker i et andet tredjeland. Der er desværre også adskillige nylige eksempler på dette i EU.

Jeg vil konkret henvise til hændelserne i Budapest den 23. oktober 2006, hvor vi oplevede en massiv krænkelse af menneskerettighederne, da politiet begik voldelige handlinger og krænkelser mod uskyldige mennesker, som deltog i en fredelig forsamling. Dette dokumenteres i den udstilling af billeder, der i øjeblikket kan ses her i Parlamentet.

Vi skal gøre alt for at sikre, at sådanne hændelser ikke sker igen, og vi skal erkende, at selv i EU skal vi fortsat kæmpe hver dag for at støtte overholdelsen af de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, demokrati, ytringsfrihed og retsstatsprincippet.