Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 7. maj 2009 - Strasbourg

7. Kommissionens forslag til forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bilag XVII (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt er mundtlig forespørgsel til Kommissionen af Miroslav Ouzký og Guido Sacconi for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Kommissionens forslag til forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bilag XVII (O-0071/2009 – B6-0230/2009).

  Guido Sacconi, forespørger. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vores forhandling i dag er som bekendt særlig vigtig af to årsager, nemlig for det første fordi vi taler om et af de stoffer, der har forårsaget størst skade og flest dødsfald blandt borgere og arbejdstagere på de fabrikker, hvor det anvendes og fremstilles, nemlig asbest, og for det andet fordi vi drøfter et af de første tiltag til gennemførelse af denne ekstremt vigtige forordning, der har præget denne valgperiode, nemlig REACH.

Lad mig sige med det samme for at berolige Kommissionen og kommissionsnæstformand Tajani, som er til stede på Kommissionens vegne i dag, at vi med det spørgsmål, vi har stillet, og det beslutningsforslag, som vi stemmer om i dag, ikke går imod det udkast til gennemførelsesforordning, som Kommissionen har vedtaget om emnet. Jeg henviser til punkt 2, nr. 6, i udkastet til forordning, der udgør det manglende bilag XVII, som skulle have gengivet bestemmelserne i bilag I til direktiv 76/769/EØF – direktivet om farlige stoffer, der erstattes af REACH og derfor ophæves. Dette punkt 2, nr. 6, udvider forbuddet mod markedsføring af asbestfibre og produkter, der indeholder asbest.

Sandheden er dog, at der i udkastet til Kommissionens forordning forekommer undtagelser for visse medlemsstater – til orientering drejer det sig om fire – for artikler, som allerede var på markedet inden 2005, samt diafragmer indeholdende chrysotil til eksisterende elektrolyseanlæg. Muligheden for at anvende disse undtagelser er naturligvis forbeholdt medlemsstaternes overholdelse af alle fællesskabsbestemmelser om beskyttelse af arbejdstagerne, hvilket betyder, at disse anlæg, der nærmer sig enden af deres levetid, reelt ikke skaber sundhedsmæssige problemer for arbejdstagerne.

Der er en årsag til, at vi ikke er imod dette, og det er, at undtagelserne findes, men at vi må anerkende, at Kommissionen har indført en mekanisme, hvorved disse undtagelser med tiden – nærmere bestemt i 2012 – revideres i form af rapporter, der skal udarbejdes af de berørte medlemsstater, på basis af hvilke Det Europæiske Kemikalieagentur udarbejder en sag, hvori der træffes afgørelse om gradvis ophævelse af undtagelserne.

Vi er således ikke imod udkastet, men vi ønsker med vores beslutning at give Kommissionen et stærkt incitament til at være en smule mere vovet, gå lidt videre og gå hurtigere frem, frem for alt i betragtning af at der allerede findes alternativer til chrysotil, i det mindste for højspændingsanlæg, og de pågældende virksomheder har faktisk iværksat lovende forskningsprogrammer med henblik på også at finde alternativer til lavspændingsanlæg.

Der er to formål med vores opfordringer og input. Det første er at fastsætte en dato for os selv, en frist – vi foreslår 2015 – inden hvilken disse undtagelser skal ophæves, idet der iværksættes en reel strategi for tilbagetrækningen, herunder foranstaltninger, der vil være nødvendige for at nedrive disse anlæg på en sikker måde og garantere sikkerheden i forbindelse med eksport.

Endelig vedrører den anden ting, som vi opfordrer Kommissionen til – og vi vil også gerne have et svar på det – et punkt, der er afgørende for os, nemlig den kendsgerning, at der endnu ikke er udarbejdet en fællesskabsliste over artikler, der indeholder asbest, og for hvilke der er indrømmet en undtagelse. Vi opfordrer derfor naturligvis til, at det sker så hurtigt som muligt og inden 2012 med henblik på at sikre bedre tilsyn og bedre forståelse.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. − (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne undskylde på vegne af mine kolleger, kommissionsnæstformand Verheugen og hr. Dimas, som desværre ikke kunne deltage i drøftelserne her til morgen. Jeg ved, at hr. Verheugen er indgået i intensive og udbytterige drøftelser med ordføreren, hr. Sacconi, som jeg skulle takke for hans fremragende arbejde – det siger jeg også personligt.

Kommissionen støtter fuldt ud målet om at beskytte menneskers sundhed og miljøanskuelser ved på den ene side at forhindre al eksponering for asbest og på den anden side at arbejde for et totalforbud mod anvendelse af asbest i alle former.

I EU er der meget strenge regler for markedsføring, anvendelse, eksport og bortskaffelse af asbestfibre. Markedsføring og anvendelse af alle asbestfibre er allerede forbudt i henhold til direktiv 1999/77/EF.

For så vidt angår de andre aspekter, kan medlemsstaterne tillade anvendelse af en form for chrysotil i elektrolyseanlæg, der allerede var i drift i 1999, indtil deres levetid er slut, og der findes egnede asbestfrie alternativer.

Fire medlemsstater anvender denne undtagelse. En evaluering i 2006-2007 viste, at alle grænser for arbejdstagernes udsættelse for asbest fuldt ud respekteres, og at der på daværende tidspunkt ikke var nogen alternativer i forbindelse med visse meget specifikke processer. Den eksisterende grænse vil blive inddraget i bilag XVII til REACH-forordningen, og undtagelsen vedrørende diafragmer indeholdende chrysotil vil blive revideret igen i 2011.

I juni 2011 skal medlemsstaterne indsende rapporter om deres indsats for at udvikle chrysotilfrie diafragmer, om de foranstaltninger, der træffes for at beskytte arbejdstagerne, og om de kilder til samt mængder af chrysotil, der anvendes. Kommissionen vil dernæst anmode Det Europæiske Kemikalieagentur om at undersøge de indsendte oplysninger med henblik på at ophæve undtagelsen.

I direktiv 87/217/EØF om forebyggelse og nedbringelse af miljøforurening med asbest fastlægges foranstaltninger til kontrol af asbestudledning i forbindelse med nedrivning, dekontaminering og bortskaffelse med henblik på at sikre, at disse aktiviteter ikke forårsager forurening med asbestfibre eller -støv.

Direktiv 83/477/EØF som ændret ved direktiv 2003/18/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest indeholder en række foranstaltninger, der skal sikre egnet beskyttelse af arbejdstagernes sundhed, hvis disse udsættes for farer i forbindelse med eksponering for asbestfibre. Virksomheder skal bevise, at de har kvalifikationer til udførelse af arbejde i form af nedrivning eller fjernelse af asbest. Forud for arbejde i form af nedrivning eller fjernelse af asbest, skal de udarbejde en plan, der fastlægger de tiltag, der skal sikre, at arbejdstagere ikke udsættes for en koncentration af asbest i luften, der overstiger 0,1 fibre pr. cm3 udregnet i forhold til et tidsvægtet gennemsnit på otte timer.

I henhold til rammedirektiv 2006/12/EF om affald og direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, sammenholdt med Rådets afgørelse om kriterier for deponering af affald, er medlemsstaterne forpligtede til at sørge for kontrolleret bortskaffelse af asbestfibre og udstyr, der indeholder asbestfibre. Medlemsstaterne sikrer, at affaldet genvindes eller destrueres uden fare for menneskers sundhed, og uden at det kræver anvendelse af processer eller metoder, der kan skade miljøet.

Der er specifikke krav til fremgangsmåderne ved bortskaffelse og deponering af asbest. Eksempelvis skal deponeringsanlægget dækkes hver dag og inden hver sammenpresningsoperation. Deponeringsanlæggene skal dækkes af et afsluttende lag med henblik på at forhindre spredning af fibre. Der skal træffes foranstaltninger for at forhindre mulig anvendelse af jorden, når anlægget er lukket. Potential eksport af asbestfibre er reguleret i forordning (EF) nr. 689/2008, og siden 2005 er der kun indberettet et tilfælde af asbestfibre, der er blevet eksporteret fra EU til et tredjeland.

Desuden skal beslutningerne vedrørende asbest i bilag XVII til REACH forbyde fremstillingen af asbestfibre i EU, hvilket betyder, at eksport vil være udelukket. Affald, der indeholder asbest, er farligt affald. Baselkonventionen og forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald forbyder eksport af asbestaffald til ikke-OECD-lande. For så vidt angår overførsler mellem EU-medlemsstater og OECD-lande, er de underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke.

Sammenfattende og i lyset af disse punkter kan jeg forsikre om, at Kommissionen vil undersøge, om der er grund til at fremsætte yderligere forslag til retsakter om kontrolleret bortskaffelse af asbestfibre og om dekontaminering eller bortskaffelse af udstyr, der indeholder asbestfibre, som går videre end den gældende lovgivning både for håndtering af affald og for beskyttelse af arbejdstagere.

(IT) Hr. formand! For så vidt angår den liste over artikler, der indeholder asbest, der kan tillades på markedet for brugte varer, er den endnu ikke tilgængelig – for nu at besvare hr. Sacconis spørgsmål med det samme – men Kommissionen agter at gennemgå situationen i 2011 med henblik på at udarbejde en harmoniseret liste, der er gyldig i hele EU. Jeg håber derfor, at jeg har imødekommet anmodningen.

  Anne Ferreira, for PSE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som nævnt vedtog EU i 1999 et direktiv, der forbød asbest fra den 1. januar 2005, men som gav mulighed for en undtagelse for diafragmer, der anvendes til eksisterende elektrolyseceller, indtil de når enden på deres levetid.

Denne undtagelse, der skulle revideres inden den 1. januar, skulle gøre det muligt for virksomheder at træffe foranstaltninger til at standse deres anvendelse af asbest. Vi har nu en forsinkelse på 18 måneder, og det er på tide, at vi gør fremskridt. Det er rigtigt, at Kommissionen som led i gennemgangen af bilag XVII til REACH foreslår, at det nuværende forbud mod anvendelse og markedsføring af asbestfibre og produkter, der indeholder asbestfibre, udvides, men den opretholder muligheden for, at asbest kan anvendes i fabriksbaserede elektrolyseanlæg uden tidsfrist, selv om der rent faktisk findes asbestfrie alternativer, som anvendes af mange virksomheder.

Kommissionen vedtager endvidere en bestemmelse, der gør det muligt at markedsføre artikler, der indeholder asbest, i overensstemmelse med et system, der kan variere fra land til land. Det er uacceptabelt, eftersom anvendelsen af dette produkt er ansvarlig for et stort antal sygdomme, der er forbundet med udsættelsen for asbestfibre. Antallet af personer, der dør af disse sygdomme, vil desuden sandsynligvis stige i de kommende år, da produktet stadig blev anvendt indtil for få år siden. Asbests helbredsvirkninger har været kendt i lang tid.

Jeg vil tilføje, at Kommissionens beslutning underminerer visse REACH-bestemmelser, ikke mindst substitutionsprincippet. Det er et skidt signal, der er blevet sendt til andre virksomheder. Den nuværende økonomiske krise er ikke nogen undskyldning for denne forlængelse.

Desuden er Kommissionens holdning, der bakkes op af størstedelen af medlemsstaterne i Rådet, i strid med EU's holdning, ifølge hvilken der skal indføres et verdensomspændende forbud mod asbest.

Jeg har et sidste punkt, inden jeg afslutter mit indlæg, nemlig at Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation i dag fastholder, at den ikke blev hørt om sagen, og antyder, at kun visse virksomheders holdning blev hørt og taget i betragtning. Kommissionen påstår, at det modsatte er tilfældet. Vil kommissæren forklare?

  Satu Hassi, for Verts/ALE-Gruppen. – (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Historien om asbest er en trist historie og en advarsel om, hvad der kan ske, når forsigtighedsprincippet ikke respekteres. Asbest blev først anvendt som et materiale, der havde fremragende tekniske egenskaber, og først senere opdagede man, at det slog folk ihjel. I mit land er antallet af årlige dødsfald som følge af asbest f.eks. stadig ikke faldet. Det kan trods alt tage op til 40 år, inden sygdommen udvikles.

Formålet med beslutningen er ikke at ophæve den komitologibeslutning, som den henviser til. Efter min mening er de vigtigste punkter punkt 8 og 9, der vedrører idéen om, at Kommissionen bør fremlægge et lovforslag i løbet af 2009 om, hvordan asbest, asbestfibre og udstyr og apparater, der indeholder asbest, kan elimineres helt.

Vi har naturligvis stadig en lang række bygninger, herunder offentlige bygninger, skibe, fabrikker og kraftværker, som har strukturer, der indeholder asbest, og folk udsættes f.eks. for det, når bygningerne renoveres, hvis der ikke træffes strenge beskyttelsesforanstaltninger. Disse strukturer, der indeholder asbest, skal identificeres og nedrives, og asbesten skal destrueres på en sikker måde og på en sådan måde, at personer ikke udsættes for asbest igen.

Vi bør tage ved lære af den triste historie, der er forbundet med asbest, og vores erfaringer med det, når vi behandler nye og nuværende sundhedsrisici. Eksempelvis har forskere inden for nanorør sagt, at deres virkninger på helbredet i høj grad ligner de virkninger, som asbest har. Vi skal derfor lære af vores erfaringer og handle i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, f.eks. når vi vedtager grundlæggende lovgivningsinstrumenter for nanomaterialer.

  Vittorio Agnoletto, for GUE/NGL-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. Tajani, mine damer og herrer! Det lader virkelig til, at de tusindvis af dødsfald, der er forårsaget af asbest, og de titusindvis af personer, der risikerer at dø i de kommende år som følge af løbende eksponering for asbest – vi ved, at latensperioden kan være på op til 15 eller endda 20 år – overhovedet ikke betyder noget.

Det ser ud til, at Eternit-sagen, der begyndte i Torino og omhandlede begivenhederne i Casale Monferrato, hvor der ikke er en eneste familie, der ikke har lidt tab, ikke har haft nogen betydning. Asbest burde have været genstand for et operationelt forbud i medlemsstaterne i henhold til direktivet fra 1999. Medlemsstaterne burde have taget alle de forholdsregler, der var mulige, for at beskytte de arbejdstagere, der udsættes for asbest, under anvendelse af direktivet fra 2003 ved at lukke fabrikker, neutralisere kontaminerede anlæg og kompensere ofrene og lokalbefolkningen. Det er ikke sket overalt. Der er gjort lidt eller intet.

Jeg har allerede nævnt Torino-sagen, hvor schweiziske og belgiske ejere er under anklage. Alle havde kendskab til det, men der blev ikke gjort det store, og frem for alt krøb industrien uden om sit ansvar og brugte de smuthuller, der var skabt som følge af de offentlige myndigheders passivitet. Denne passivitet kan også ses i forbindelse med begivenhederne i Brioni i Italien, hvor asbesten ikke er blevet fjernet, og i Porto Marghera og Cengio, hvor der stadig forekommer dødsfald. I dag anmoder industrien Kommissionen om at acceptere endnu en undtagelse fra REACH-forordningen fra 2006, der allerede har været indrømmet for en begrænset periode, for chrysotilfibre.

Det er rigtigt, at lavspændingselektrolyseanlæg kun anvendes i begrænset omfang, og at der kun er få af disse anlæg, men hvis de erhvervsdrivende påstår, at det er umuligt at anvende alternativer, bør anlæggene lukkes. Det kan godt være, at det er afpresning, men der er fundet alternativer til denne proces i Sverige, der anvender asbestfri membranteknologi som erstatning ved lavspænding, og der er indført en lignende løsning i forbindelse med fremstillingen af hydrogen. Hvorfor siger nogle stater ja, mens andre siger nej? Det skyldes, at der i den lange kamp for at forbyde PCB har været utallige udeladelser og henholdelsesteknikker, der endog er blevet støttet af Kommissionens GD for Erhvervs- og Virksomhedspolitik. Heller ikke her er der statueret et godt eksempel.

Ifølge 1999-direktivet, der forbød asbest, var revideringen af denne tilladelse forbeholdt en udtalelse fra Det Rådgivende Videnskabelige Udvalg til Undersøgelse af Kemiske Forbindelsers Toksicitet og Økotoksicitet, og den blev aldrig udarbejdet. Er det sådan, Kommissionen overholder direktiver? For ikke at tale om fagforeningerne, der påstår, at de aldrig blev hørt.

Parlamentet gør sit for at kompensere for andres mangler. I denne beslutning opfordres Kommissionen til i 2009 at lukke det lovgivningsmæssige hul i forbindelse med forbuddet mod brugte produkter, der indeholder asbest. Tagdele, flydele og alle andre dele, der indeholder asbest, bør bortskaffes én gang for alle. Endnu engang fastsættes der præcise datoer for en strategi til forbud mod alle former for asbest inden 2015, men disse mål blev allerede fastlagt i 1999. Der er gået 10 år, og dødsfaldene er fortsat.

Blandt de første initiativer i denne valgperiode opfordrede GUE/NGL-Gruppen til etablering af en fællesskabsfond, der skulle kompensere ofrene, og til ad hoc-fonde for dekontaminering. Det var en specifik opfordring til Kommissionen, der i dag i stedet bøjer sig for de multinationale selskabers vilje. Vi er nødt til at gå over til praktiske tiltag og forpligtelser. Først når de er på plads, med udgangspunkt i kravene i denne beslutning, kan vi udvise større forståelse. I dag er viljen hertil ikke åbenlys, og vi vil derfor stemme imod indrømmelsen af denne undtagelse.

  Formanden. − Hr. Bowis har ordet. Vi sætter stor pris på ham og respekterer hans arbejde, og vi er glade for at se, at han er blevet rask.

  John Bowis, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det var meget venligt sagt. Jeg vil gerne takke for ordene. Det er godt at være tilbage til det, der er min sidste uge i Parlamentet – eller et hvilket som helst parlament for den sags skyld. 25 år som folkevalgt politiker må vist være tilstrækkeligt.

Jeg vil blot sige, at mange af os har investeret en stor del af os selv i REACH-processen. Guido Sacconi og mange kolleger har lagt fundamentet for sikrere og bedre rammer for anvendelsen af kemikalier. Mit budskab til det kommende Parlament er, at medlemmerne skal være årvågne og holde øje med processen.

Som Satu Hassi sagde, har vi en lang historie med asbest, og vi har en meget kraftig fornemmelse af, at vi skal holde øje med dette aspekt. Da jeg lå i min hospitalsseng for at få foretaget min bypassoperation og havde ondt af mig selv, så jeg jordskælvet i Italien på tv, og det satte mine egne problemer i perspektiv. Men det mindede mig selvfølgelig også om, at asbest kan blive lukket ud i atmosfæren, når der opstår en sådan katastrofe. Asbest er meget ofte sikkert, når det er dækket. Det er, når det slipper ud, at faren opstår, og et af vores budskaber må således være, at vi er nødt til at se på risikoområderne i EU for at finde ud af, hvor der er en risiko, og overvåge området fremover.

Når nu det er sagt, vil jeg blot takke mine kolleger for deres venskab, støtte og hilsner i de seneste uger. Jeg er taknemmelig for mine 10 år i Parlamentet, og jeg vil se på med interesse, når det kommende Parlament kaster sig over de projekter, som vi har startet.

(Bifald)

  Formanden. − Mange tak, hr. Bowis. Jeg kan forsikre Dem om, at mange af os altid vil huske Dem og være taknemmelig for Deres indsats og engagement i Parlamentet.

  Guido Sacconi, forespørger. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er helt enig. Jeg vil også gerne fremsætte en personlig kommentar.

For det første skal jeg dog anerkende, at Kommissionens svar på de specifikke spørgsmål, som vi har stillet i beslutningen, for størstedelens vedkommende har været positive. Det vil naturligvis være det nye Parlaments ansvar at sikre, at Kommissionen lever op til sine forpligtelser inden for de fastlagte frister.

Personligt vil jeg gerne sige to ting. For det første vil jeg gerne ønske hr. Bowis, som vi har arbejdet en del sammen med, held og lykke fremover. Måske kunne vi to danne en klub for EP-observatører, specifikt for at følge de sager, som vi har arbejdet så meget på sammen, og som efter min mening har haft stor betydning.

For det andet vil jeg gerne sige, at det er temmelig sigende, at mit sidste indlæg her i Parlamentet omhandler REACH og gennemførelsen heraf, som har optaget min tid siden begyndelsen af denne valgperiode, hvor det så ud til, at vi aldrig ville nå frem til enden på denne lovgivningsmæssige rejse. Det viser, at jeg er en heldig mand, fordi jeg har kendt folk som medlemmerne og formanden. I vores samarbejde har vi opnået en reel forståelse, og vi har skabt, hvad jeg opfatter som afgørende resultater for de europæiske borgere.

  Formanden. – Tak, hr. Sacconi. Jeg kan forsikre Dem om, at vi også vil savne Dem for Deres arbejde og engagement. Jeg vil ønske Dem held og lykke fremover, og jeg er sikker på, at De vil fortsætte i samme stil, som vi er blevet vant til her.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Inden jeg afslutter denne drøftelse, vil jeg også gerne takke hr. Sacconi og hr. Bowis, hvilket jeg gør som deres gamle klassekammerat efter selv at have været medlem af Parlamentet i så mange år.

Jeg vil gerne takke dem for det arbejde, de har udført, og for at deltage i de forskellige alliancer, der har gjort Parlamentet ære. Som tidligere medlem af Parlamentet og i dag som kommissær og næstformand i Kommissionen vil jeg således takke dem for deres ekstremt vigtige bidrag til Parlamentets arbejde, som viser, at der – til trods for hvad visse journalister undertiden har antydet – kan være gode repræsentanter, der deltager i og reelt tjener de institutioner, der repræsenterer en halv milliard europæere. Jeg vil derfor gerne takke dem her i mit sidste indlæg som kommissær i denne valgperiode.

Som sagt vil jeg under alle omstændigheder gerne takke hr. Sacconi som medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed for at have rejst dette nøglespørgsmål, og hr. Bowis, hvis indlæg og kommentarer har vist, hvor vigtigt dette emne er for alle borgere. Jeg tror og håber, at denne drøftelse har fjernet eventuelle tvivlsspørgsmål og bekymringer. Kommissionen vil jævnligt rapportere til Parlamentet om anvendelsen af forordningen og – lad mig slå det fast – vil ikke gå på kompromis med beskyttelsen af arbejdstagerne, sundheden og miljøet.

For så vidt angår de bemærkninger, som fru Ferreira og hr. Agnoletto fremsatte, vil jeg gerne på vegne af Kommissionen understrege, at Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation blev hørt, og at navnlig arbejdstagere, der arbejder med kemikalier, har udtalt sig til fordel for at bevare undtagelsen.

Jeg vil også gerne understrege, at det ikke er sandt, at der ikke er nogen tidsfrister, eftersom undtagelsen vil blive ophævet, så snart et alternativt produkt bliver tilgængeligt. Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at Kommissionen vil gennemføre en overordnet gennemgang i 2011. Jeg vil gerne endnu engang takke for medlemmernes kommentarer og for det store arbejde, de har udført inden for et så følsomt område som arbejdstagernes sundhed og alle EU-borgeres sundhed.

  Formanden. − Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾ i henhold til forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 142)

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. – (DE) Yderligere reduktioner i asbestniveauet i Europa skal støttes uforbeholdent.

Vi har kendt til asbestfibres kræftfremkaldende virkninger i årtier, og EU indførte et forbud mod anvendelsen af dette skadelige stof i nye produkter i 2003. Derfor bør de sidste rester af anvendelsen af asbest nu langsomt forsvinde fra Europa.

De fleste medlemsstater vælger allerede alternative metoder. Især i elektrolyseanlæg kan andre materialer ofte anvendes som alternativ til asbest.

I lyset af europæernes øgede bevidsthed om sundhedsspørgsmål og de meget høje standarder for miljø- og sundhedsbeskyttelse i Europa er det uacceptabelt, at kræftfremkaldende stoffer stadig anvendes i Europa.

(1) Se protokollen.