Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 15. september 2009 - Strasbourg

8. Tiltrædelsestale af Europa-Parlamentets formand

  Formanden. – Hr. tidligere formænd for Europa-Parlamentet, hr. ministre, hr. formænd og repræsentanter for EU-institutionerne, mine damer og herrer, og frem for alt kære venner!

Jeg henvender mig til Dem i dag som trettende formand for denne forsamling, der er valgt ved direkte valg, og jeg glæder mig over, at følgende tidligere formænd for Parlamentet er til stede blandt os: Emilio Colombo, Enrique Barón Crespo, Egon Klepsch, Klaus Hänsch, José María Gil-Robles, Nicole Fontaine, Pat Cox og Hans-Gert Pöttering.

(Bifald)

Deres tilstedeværelse er en stor ære.

Som mange af Dem flere gange har sagt, er mit valg også et symbol: et symbol på drømmen om kontinentets enhed, som borgerne fra vores del af Europa har drømt, og som nu er gået i opfyldelse.

Kære kolleger fra Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Slovenien, Rumænien og Bulgarien, Cypern og Malta! Jeg kender og forstår bekymringerne, behovene og forventningerne hos dem, der først for nylig er tiltrådt EU. Jeg kender dem, for i mit hjemland nærer man lignende følelser. Men nu bærer vi i fællesskab ansvaret for vores kontinents fremtid. Der findes ikke længere et gammelt og et nyt Europa, der findes kun Europa, vores fælles Europa! Vi ønsker, at det skal være moderne og stærkt, og at vores borgere er bevidste herom. Dette vil kræve energi og hårdt arbejde. Dette mål fortjener, at vi ikke skyr nogen anstrengelse, for det er en drøm, som mange generationer af europæere har haft. Jeg er rede til at engagere mig i disse bestræbelser, for denne drøm er også min.

(Bifald)

I begyndelsen af denne nye valgperiode står Europa og vi som repræsentanter for Europa over for mange udfordringer, som vi skal tackle. Vi må ikke glemme, at Europa-Parlamentet har en særlig rolle at spille i bestræbelserne for et bedre Europa, en institutionel rolle, men også en samfundsmæssig rolle. Denne rolle er yderst symbolsk, idet Europa-Parlamentet er selve kernen i det europæiske demokrati. Parlamentet er grundlaget for dette demokratis uforgængelighed og stabilitet, vogter af de idealer og værdier, der afspejles ikke blot i vores afgørelser og deres virkninger, men også i vores debatter. Men Europa-Parlamentet har også en anden opgave, nemlig at skabe en ny vision for Europa, der rækker ud over nutiden, ud over det, der er, og orienterer sig mod det, der bør være. Det kræver fantasi, viden, klogskab og navnlig mod, hvis vi i fællesskab skal føre denne vision ud i livet.

Hannah Arendt, den tyske filosof af jødisk afstamning, sagde engang, at politik og religion er de eneste områder, hvor der sker mirakler. For nøjagtig tyve år siden var vi vidner til et sådant mirakel i Europa, og derfor tror vi på fantasiens, klogskabens og modets kraft. Jeg tror, at alle personer, der er forsamlet her, deler denne opfattelse.

(Bifald)

Fuld af optimisme agter jeg at tackle de udfordringer, der venter os. Efter min opfattelse drejer det sig om følgende store udfordringer: 1. den økonomiske krise og europæisk solidaritet, 2. energi og miljøbeskyttelse, 3. udenrigspolitik, 4. menneskerettigheder og værdisystem, 5. reformen af Europa-Parlamentet.

Det mest følsomme og komplekse spørgsmål er den økonomiske krise. Vi må overvinde den, og det vil også lykkes for os. Europa har med sine løsningsforslag i G8- og G20-grupperne påtaget sig en ledende rolle. Disse løsningsforslag bevarer vores samfundsmodel, samtidig med at de fremmer den internationale økonomiske genrejsning.

Det er netop i disse krisetider, at vi skal fremme den økonomiske vækst og bekæmpe arbejdsløsheden, puste nyt liv i tankerne bag Lissabonstrategien og finde frem til måder, hvorpå der kan investeres i nye teknologier, i innovation, uddannelse og menneskelige ressourcer. EU-budgettet spiller en afgørende rolle med hensyn til at fastsætte klare prioriteringer og procedurer i EU's forskningsprogrammer.

Parlamentet og Rådet bevarer de samme budgetbeføjelser i henhold til den nye traktat. Den fælles beslutningsprocedure vil også omfatte landbrug, fiskeri, handel med tredjelande og retlige og indre anliggender, således at vi også tildeles beføjelser med hensyn til landbrugsudgifter.

Vi skal modstå fristelsen til protektionisme og renationalisering af fælles politikområder. Samhørighedspolitikken skal fortsat indtage en vigtig plads i det næste EU-budget, hvis vi vil nå frem til en fuldstændig integration af vores genforenede kontinent. Det indre marked er et af de store resultater, vi har opnået, vi skal forsvare og befæste det, således at Europa kan forblive et konkurrencedygtigt kontinent. Dette indebærer en styrkelse af den europæiske integration og ikke en svækkelse heraf. Vi skal have vore overbevisningers mod!

To elementer er vigtige for at gøre det Fællesskab, som vi er ved at opbygge, og som vi lever i, mere dynamisk og forståeligt, nemlig solidaritet og social samhørighed. Der kan ikke være tale om et reelt fællesskab, hvis man ikke bekymrer sig om alle, navnlig de svageste: de arbejdsløse, personer uden uddannelse eller personer, der bor i fjerntliggende regioner. Kampen mod arbejdsløsheden er det vigtigste mål for det svenske formandskab. Vi vil aktivt støtte formandskabet i denne opgave.

På den anden side af jerntæppet råbte vi førhen i gaderne: "Der kan ikke være nogen frihed uden solidaritet". I dag kan vi sige, at uden solidaritet vil der heller ikke være et fællesskab og heller ikke et moderne og stærkt Europa.

(Bifald)

Vi overvinder ikke den økonomiske krise uden at gøre brug af kvindernes meget store intellektuelle, økonomiske og kreative potentiale.

I betragtning af den demografiske krise skal vi støtte familien og fødselstallet. Vi skal sørge for, at kvinder ikke må ofre karrieren for deres familie og opdragelsen af deres børn.

(Bifald)

For at overvinde den demografiske krise, samtidig med at vi holder fast ved de demokratiske principper, skal vi ligeledes være et åbent Fællesskab. Indvandring har altid været til gavn for Europa. Vi skal foreslå løsninger, der gør det muligt at modtage indvandrere, at skabe vilkår for deres integration, men også at forvente af dem, at de er åbne over for denne integration.

Vi står over for en energikrise. Europæerne forstår måske ikke geopolitik, men de forstår, når der bliver lukket for varmen. Vi skal fortsætte spredningen af energikilder og investere mere i vedvarende energikilder og fossile brændstoffer. Kerneenergi er til rådighed for os, og dette er et spørgsmål, der fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence.

Vi skal udbygge nettet af rørledninger uden for vores grænser for ikke længere at være afhængige af en enkelt stat. Vi skal styrke sammenkoblinger af vores gas- og elnet og overveje muligheden af fælles indkøb af gas, således at der kan skabes et ægte europæisk marked for energisolidaritet. Jeg mener, at det er på tide, at Unionen fører en virkelig fælles energipolitik, og dét vil jeg arbejde for.

(Bifald)

Energi gav også anledning til oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1951, der var oprindelsen til Fællesskabet. Robert Schuman udtalte dengang, at "den produktionssolidaritet, som således vil blive skabt, vil gøre det klart, at enhver krig [...] ikke blot vil være utænkelig, men materielt umulig". Dette var den oprindelige tanke bag dette Fællesskab. Vores energipolitik skal tage hensyn til de trusler, som klimaændringerne rummer for miljøet. Vi har behov for en grøn revolution og en etik i henseende til selvbegrænsning.

Europa-Parlamentet drøfter denne problematik. Jeg har i Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer arbejdet sammen med mange kolleger. De kender mine synspunkter, og De ved, at jeg vil samarbejde med Dem med henblik på at nå et kompromis i København.

Vi er en vigtig aktør på den internationale scene, og vores medborgere forventer også dette af os. Der er behov for mere Europa ikke blot i Den Europæiske Union, men også på internationalt plan. En sammenhængende og effektiv udenrigspolitik, der rummer en vis vision for verdensordenen, bør være et af de store mål for denne valgperiode.

Jean Monnet sagde engang, at alle har ambitioner. Det er blot spørgsmålet, om disse ambitioner går ud på at blive nogen eller at opnå noget. Lad os for vores del have ambitionen om at opnå noget i denne valgperiode.

Hvad er de vigtigste mål? For det første: En aktiv politik over for Europas naboer mod syd og øst. I dette øjemed skal vi fortsætte vores arbejde inden for rammerne af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet APEM og iværksætte aktiviteter inden for rammerne af Euronest-forsamlingen.

For det andet: Fremme af demokrati og modeller for god regeringsførelse. Vi skal drage fordel af de interparlamentariske forsamlinger og vores delegationer med henblik på at tilrettelægge parlamentariske topmøder forud for Unionens bilaterale topmøder. Dette er vigtigt, da Europa-Parlamentet fremover vil udtale sig på langt flere politiske områder. Eurolat er et godt eksempel på et sådant samarbejde.

For det tredje: Det er på tide at etablere et ægte transatlantisk parlamentarisk partnerskab og sammen fastsætte en ny ramme for verdensordenen. Jeg vil arbejde for at styrke forbindelserne med De Forenede Staters Kongres på alle niveauer.

For det fjerde: Udvikling af vores strategiske partnerskab med Rusland uden at glemme, ligesom i forbindelserne med Kina, at økonomiske og politiske spørgsmål ikke må være vigtigere end menneskerettigheder, retsstatslige forhold og demokrati.

(Bifald)

Som Parlamentets formand vil jeg helt og fuldt engagere mig i dialogen med vores russiske partnere, navnlig som led i den nye strategi for Østersøen.

For det femte: Vi bør styrke vores forbindelser med Indien og de andre nye vækstlande som Brasilien og Sydafrika. Indien skal være vores partner både på det økonomiske og politiske plan.

For det sjette: Mellemøsten er fortsat af afgørende betydning for verdensfreden. Europa skal spille en aktiv rolle i denne region.

For det syvende: Udvidelse er en af vores mest vellykkede politiske strategier. Har vores europæiske forfædre nogen sinde nydt godt af en så lang periode med fred og velstand, som vi oplever i dag? Kroatien og måske også Island er vel de lande, der er tættest på tiltrædelse.

For det ottende: Unionen er den største donor i verden, når det gælder udviklingsbistand. Vi skal opstille en liste over vores nuværende og potentielle modtagerlande og opfylde vores forpligtelser over for dem i overensstemmelse med millenniumudviklingsmålene. Selv om vi måske må lukke døren for visse nyankomne, må vi dog ikke lukke vores hjerter, og vi skal i så vid udstrækning, som det er muligt, sørge for, at levevilkårene i deres lande nærmer sig vores europæiske standarder.

For det niende: Vi skal styrke de missioner, der udsendes af Unionen som led i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, og hvoraf der har været 22 i de sidste seks år. De skal have et klart mandat og kunne råde over de nødvendige midler til at udføre deres opgaver. Parlamentet agter at kontrollere og overvåge disse missioner mere snævert. De udvidede beføjelser på budgetområdet, som Parlamentet tildeles i medfør af Lissabontraktaten, kan forbedre vores fleksibilitet ved tildelingen af midler til de nødvendige missioner, som vi støtter.

Gennemførelsen af den nye traktat skal være vores prioritet i den nærmeste fremtid. Jeg forpligter mig til at forberede Parlamentet på at arbejde efter de nye bestemmelser, så snart traktaten træder i kraft. Men også uafhængigt af traktaten føler vi, at der er behov for ændringer. Vi føler, at der er et behov for at gøre det parlamentariske arbejde i vores institution mere dynamisk.

Som formand for Parlamentet ønsker jeg at støtte mig på det bemærkelsesværdige arbejde, som mine forgængere har indledt i de senere år, når det gælder reformen af Parlamentets arbejde. Vi har allerede gennemført mange nyttige ændringer. Men vi skal fortsætte ad denne vej...

(Bifald)

Jeg er personligt stærk tilhænger af hyppigere anmodninger om ordet fra salen, da dette gør debatterne i plenum mere levende. Efter min opfattelse er dette et særlig vigtigt middel til at sikre mindretalsrettigheder.

Det vigtigste element, der mangler i reformprocessen, er en forbedring af forbindelserne med de øvrige EU-institutioner: Kommissionen og Rådet. En væsentlig del af mit mandat vil blive helliget dette arbejde.

Som formand vil jeg bestræbe mig på at udarbejde en ny model for partnerskab med Kommissionen for at styrke Parlamentets kontrol med den udøvende magt og pålægge de udøvende organer et større ansvar over for vores institution i henhold til Lissabontraktaten.

I juli indbød jeg Kommissionens formand til at deltage i en spørgetid, der skal afholdes hver måned i Parlamentet, og hvorunder medlemmerne kan stille spørgsmål fra salen. Jeg foreslår, at vi tilrettelægger disse debatter så hurtigt som muligt.

(Bifald)

For to uger siden forelagde Kommissionens formand José Manuel Barroso os de "politiske retningslinjer" for hans anden embedsperiode. Dette er en bemærkelsesværdig nyskabelse. Hermed anerkender man, at det er Europa-Parlamentet, der vælger Kommissionens formand. Jeg er yderst tilfreds med dette skridt.

Jeg har også opfordret Parlamentets udvalg til at gennemgå de retsakter, der endnu ikke er færdigbehandlet, med henblik på at fastslå, om den nye Kommission agter at forkaste, ændre eller opretholde sine lovgivningsforslag. Jeg opfordrer desuden udvalgene til indgående at drøfte den fremtidige politiske strategi, således at høringerne af de indstillede kommissærer også vil blive baseret på enkeltheder i lovgivningsprogrammet og ikke udelukkende på en gennemgang af deres cv'er eller deres faglige erfaring.

Vi skal etablere snævrere forbindelser med Rådet. Hvis disse forbindelser skal være troværdige, skal de afspejle, at det i den nuværende Europæiske Union er Parlamentet, der er den virkelige lovgiver.

Vi skal desuden arbejde sammen for at løse de institutionelle vanskeligheder, der følger af Lissabontraktaten. Der er her tale om generel anvendelse af den fælles beslutningsprocedure, den nye komitologiordning, udpegelse af den nye højtstående repræsentant og næstformand for Kommissionen, den demokratiske kontrol med den nye tjeneste for Unionens optræden udadtil og spørgsmålet om, hvilken holdning der under plenarmøderne skal indtages til "det dobbelte formandskab for Rådet".

Vores forbindelser med de 27 nationale parlamenter i Den Europæiske Union bør udvikles i samme ånd. I de senere år er samarbejdet blevet intensiveret, og Lissabontraktaten vil styrke vores kontakter endnu mere og øge deres betydning i forbindelse med udarbejdelsen af en lovgivning, der er til gavn for borgerne. Stockholmprogrammet, der omhandler retlige anliggender og borgernes sikkerhed, er et godt eksempel på et sådant samarbejde.

Jeg ønsker at fortsætte reformerne af anvendelsen af Parlamentets menneskelige ressourcer og udgifter, således at de koncentreres direkte om vores programmer.

Vores institutions rigdom og styrke beror også på vores forskelle — forskellige nationaliteter, forskellige måder at tænke på og forskellige sprog. Det er disse forskelle, der gør Europa fascinerende, men vi har brug for effektive redskaber, så vi kan forstå hinanden, og derfor bør medlemmerne have mulighed for at udtrykke sig på deres modersmål, hvis de ønsker det, således at de på passende måde kan repræsentere deres vælgere.

Vi bør til stadighed have for øje, at Unionen ikke begrænser sig til at møde fremtidens udfordringer eller sikre en stadig større velstand og stabilitet. Unionen drejer sig frem for alt om menneskerettigheder.

Jeg betragter med bekymring spændingerne i forbindelserne mellem Slovakiet og Ungarn med hensyn til nationale mindretal. Dette er fortsat et stort problem, og jeg vil gerne yde min støtte til løsning af denne konflikt i overensstemmelse med de værdier, som vi tror fuldt og fast på, og som afspejler Parlamentets overbevisninger.

(Kraftigt bifald)

Sakharovprisen er et godt eksempel på vores aktiviteter på dette område, eftersom den tildeles forsvarere af menneskerettighederne, der i dag danner grundlaget for det, man kunne kalde et "Sakharov-net", som jeg agter at udvikle. Jeg ønsker desuden, at vi viderefører projektet med et hus for EU's historie, som min forgænger, Hans-Gert Pöttering, har igangsat.

Jeg vil endnu en gang minde Parlamentet om, at Unionen er et fællesskab af idealer og værdier. Unionen blev bygget på dette grundlag.

Jeg er fast besluttet på at sikre, at alle udvalg og delegationer har adgang til satellitfjernsyn og internet. Vi må se nøjere på, hvordan valget til Europa-Parlamentet tilrettelægges. Man bør f.eks. kraftigt fremme anvendelsen af nye teknologier under valget med henblik på at øge borgernes deltagelse. Det er ligeledes på tide at indlede en debat om europæiske politiske partier. Borgerne skal vide, hvem de stemmer på, ikke blot i deres hjemland, men også på europæisk plan!

Jeg tillægger samarbejdet med Formandskonferencen stor betydning. Vi vil i fællesskab og på solidarisk måde påtage os ansvaret for Parlamentets aktiviteter sammen med de fjorten næstformænd, som jeg takker for deres støttetilkendegivelser. Jeg værdsætter også den partnerskabets ånd, som formændene for Parlamentets udvalg har lagt for dagen. Det er mit ønske, at formændene for de stående interparlamentariske delegationer får mulighed for på afgørende måde at påvirke Unionens udenrigspolitik. Sammen med kvæstorerne vil vi behandle spørgsmål om Parlamentets budget. Men først og fremmest sætter jeg min lid til samarbejdet med Dem.

Som formand for Europa-Parlamentet er jeg klar over, at jeg har ansvaret for at sikre Dem gode arbejdsvilkår, men jeg opfordrer Dem samtidig kraftigt til alle at bidrage hertil.

For de fleste af os udgør Lissabontraktaten en længe ventet løsning på de institutionelle problemer. Den vil forbedre Unionens evne til at løse de nuværende problemer og vil bringe EU-institutionerne nærmere på borgerne.

Bronisław Geremek, der desværre ikke længere er iblandt os, og som den største indre gård i vores parlamentsbygning i Strasbourg er opkaldt efter, yndede at sige, at den europæiske integration er som at køre på cykel: Man skal hele tiden træde i pedalerne for at holde balancen og styre i den rigtige retning. Dette viser, hvor nødvendig ratifikationen af Lissabontraktaten er.

(Bifald)

For under en uge siden deltog jeg i det polske parlament i højtidelighederne i anledning af tyveårsdagen for dannelsen af den første ikkekommunistiske regering i vores del af Europa under ledelse af Tadeusz Mazowiecki. Denne årsdag var meget bevægende, fordi den markerer indledningen af sammenbruddet i det totalitære system i andre lande i Centraleuropa, der skete med lynets hast. Det var den første breche, der til sidst førte til, at muren, der delte Europa i to dele, faldt.

Jeg henvender mig til Dem i dag i Strasbourg, hovedstad i en region, hvis skæbne i mange henseender minder om min hjemegn, Schlesiens, skæbne, en grænseregion, hvis indbyggere ofte har måttet skifte nationalitet, selv om de ikke har skiftet bopæl.

Jeg sværger højtideligt, at jeg som formand for Parlamentet i de kommende år vil være Deres ambassadør, og at jeg vil bringe borgerne i Europa og i verden budskabet om et forenet kontinent.

Lad os arbejde sammen om at finde konkrete og praktiske løsninger på de store udfordringer, som Europa og hele verden i dag står over for. Lad os arbejde for, at vores drømme går i opfyldelse. Lad os gå i gang med opgaven med entusiasme, intelligens og mod.

For dette er vores Europa: et fælles, moderne og stærkt Europa.

(Stående bifald)

  Joseph Daul, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. formænd for EU-institutionerne, hr. Buzek! Min gruppe støtter fuldt ud Deres program for Parlamentet og Parlamentets virksomhed i de kommende fem år.

Hvis Europa-Parlamentet har en rolle at spille, en opgave at udføre, i de kommende fem år, er det ganske rigtigt at bringe borgerne tættere på Europa. Og det er en stor fordel at have en person som formand, der symboliserer et genforenet Europa, en person som Dem.

Derfor vil jeg gerne understrege, at jeg er meget stolt over, at det var min gruppe, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), der overbeviste et meget stort flertal i Europa-Parlamentet om at vælge Dem som formand.

Dette genforenede Europa handler ikke om intolerance eller udelukkelse, men om åbenhed og respekt for andres holdninger og oprindelse. Jeg er overbevist om, at idéen om at leve sammen i et fællesskab som europæere bringer os sammen i Parlamentet. Jeg ser gerne, at Europa-Parlamentet under Deres ledelse får vores medborgere til at dele disse værdier.

Jeg glæder mig ligeledes over, at De er fast besluttet på tage denne udfordring op, og jeg håber, at der vil blive gjort en særlig indsats i forhold til de unge. De har min gruppes uforbeholdne støtte.

De sagde, at Europa-Parlamentet har fået øgede beføjelser i løbet af de seneste år. Ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten vil betyde en kraftig forøgelse af disse beføjelser. Dette er en af grundene til, at PPE-Gruppen opfordrer til, at den gennemføres hurtigst muligt. Vi skal naturligvis forberede os teknisk, så vi kan arbejde effektivt sammen med Rådet og i tæt partnerskab med Kommissionen, men vi skal også først og fremmest forberede os rent politisk. Vores hovedmålsætning er klar, nemlig at sikre, at Parlamentet er mere på linje med de 500 mio. borgere, det repræsenterer.

Parlamentet skal med henblik herpå fortsætte med at modernisere sine arbejdsmetoder, f.eks. i forbindelse med tilrettelæggelsen af vores debatter, hvilket De var inde på. Jeg støtter i denne forbindelse Deres forslag om at afholde en livlig aktuel debat med formanden for Kommissionen.

Det er vanskeligt at forklare de europæiske borgere, hvordan EU arbejder. Jeg vil gerne understrege, at vi i Europa-Parlamentet bestræber os på at skabe en konsensus, der rækker ud over bestemte holdninger i vores politiske grupper, hvilket ligger langt fra den traditionelle oppositions- og flertalsmodel, som vi er vant til i vores medlemsstater.

Det er efter min opfattelse en moderne tilgang til politisk virksomhed. Jeg er overbevist om, at vores medborgere kan acceptere en sådan tilgang, men på én betingelse, nemlig at vi bliver bedre til at forklare dem de problemer, som vi står over for i Europa. Jeg opfordrer Dem til at påtage Dem denne opgave, og De har vores gruppes fulde opbakning.

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg kan tilslutte mig hr. Dauls bemærkninger. Hr. Buzek! Vores gruppe kan også tilslutte sig mange – næsten alle – punkterne i det program, som De har forelagt. Det gælder både indholdet af Deres redegørelse, Deres forslag til proceduremæssige opdateringer og revitaliseringen af debatten i Parlamentet. Jeg er sikker på, at et bredt flertal af Parlamentets medlemmer kan tilslutte sig indholdet af Deres tale.

Jeg er ikke helt enig med hr. Daul i, at De har fastlagt Deres program for de kommende fem år. Lad os arbejde på grundlag af de næste to og et halvt år, hvilket er lang tid.

Jeg mener imidlertid, at De overtager formandskabet i en meget vanskelig fase for EU. De overtager formandskabet i en meget vanskelig fase for Europa-Parlamentet. For første gang i lang tid kan der sættes spørgsmålstegn ved, om der er en proeuropæisk konsensus i Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet er tværtimod for første gang blevet en platform – denne udvikling begyndte i sidste valgperiode og er blevet forstærket i forbindelse med det seneste valg til Europa-Parlamentet – hvor en række kræfter, der ønsker præcis det modsatte af det, De har sagt i Deres tale, vinder gehør og får indflydelse. Langt flere medlemmer af Europa-Parlamentet ønsker at sætte en stopper for den europæiske integration, langt flere medlemmer ønsker at vende udviklingen, og langt flere medlemmer ønsker renationalisering.

I den foregående valgperiode blev der gjort forsøg på at få de tre formænd for institutionerne til at undertegne chartret om grundlæggende rettigheder. Jeg ville ikke have troet, at vi ville blive vidne til billeder og scener af denne art i et multinationalt, demokratisk parlament, men vi var alle vidne til begivenhederne. Der er i dag flere medlemmer med sådanne holdninger.

Derfor mener jeg, at De har ret. Det er den rigtige tilgang at videreføre og uddybe integrationsprocessen, at fortsætte kampen om Lissabontraktaten, som er en grundlæggende forudsætning for udvidelsen af EU, samt bestræbelserne på at udvide EU på grundlag af en dybere integration. Jeg glæder mig over, at formanden for Parlamentet – ikke mindst en formand fra et land, der tiltrådte EU i den seneste udvidelsesfase, en formand, der som premierminister i sit hjemland indledte tiltrædelsesforhandlingerne – som det centrale budskab for sin embedsperiode anfører: Vi ønsker mere Europa. Vi ønsker et integreret Europa, vi ønsker et dybere Europa, og vi ønsker et udvidet Europa som en del af uddybningsprocessen med ét formål – og det var den centrale sætning i Deres tale – at skabe den solidaritet, der har ført til frihed.

Vi har i dag brug for denne solidaritet indadtil, således vi kan sikre denne frihed og social retfærdighed. Socialisterne og socialdemokraterne er derfor helt enige i Deres tale. Den er et ideologisk og åndeligt grundlag for en kamp, som vi skal føre i denne valgperiode.

Som nyvalgt medlem havde jeg det privilegium at høre den franske præsident François Mitterrands tale som formand for Rådet. Jeg har aldrig glemt en sætning i denne tale: "I sidste ende fører nationalisme altid til krig." I sidste ende fører det modsatte af nationalisme, bekæmpelse af nationalisme, det europæiske ideal, således til fred. Det er det, som vi vil kæmpe for sammen med Dem.

(Bifald)

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke Dem på vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa for Deres tiltrædelsestale. Vores gruppe kan fuldt ud tilslutte os det bebudede program. Som jeg sagde til Dem på daværende tidspunkt, glæder jeg mig over, at De er blevet valgt til formand for Europa-Parlamentet, ikke kun fordi De symboliserer udvidelsen af EU, men også – og jeg vil gerne understrege dette – på grund af Deres engagement i Solidarność. Solidarność kan trods alt se tilbage på tre store bedrifter. Fagforeningen gav den polske befolkning en stemme, den indførte demokrati i hele den tidligere østblok, og den ændrede endog Europas ansigt fuldstændigt ved at forene et opsplittet Europa. Som det fremgik klart af Deres tale, har De således også de helt rigtige forudsætninger for at opfylde tre mål i Europa-Parlamentet i de kommende år, nemlig at sikre de europæiske borgere større indflydelse, at gøre EU mere demokratisk og således også at fremme europæisk integration.

Jeg mener, at det som en tilføjelse til formanden Jerzy Buzeks tiltrædelsestale ville være hensigtsmæssigt at understrege, at Europa-Parlamentet er den EU-institution, som borgerne har størst tillid til ifølge en Eurobarometerundersøgelse. Det er en vanskelig opgave for os alle, da det indebærer, at vi ikke må svigte denne tillid, og at vi skal give borgerne større indflydelse på den europæiske beslutningstagning. Samtidig mener jeg, at vi står over for en dobbelt udfordring, hvilket De også var inde på i Deres tale. For det første skal vi anvende Lissabontraktaten og gennemføre den hurtigst muligt. Som De påpegede, skal vi i denne forbindelse indlede forhandlinger med rådsformandskabet så hurtigt som muligt med henblik på at nå til enighed om en række ændringer.

For det andet – og det er det andet aspekt af udfordringen – mener jeg, at Parlamentet bør benytte sig af alle de instrumenter, det har til rådighed, med henblik på at styrke sine beføjelser yderligere. Det gjorde vi i forbindelse med proceduren for udnævnelse af formanden for Kommissionen, men vi skal også fremover gøre det på alle andre relevante områder. Jeg mener i denne forbindelse, at det er af allerstørste betydning at nå til enighed om en ny form for budget for Europa og EU i de kommende år. Det giver efter min opfattelse Europa-Parlamentet en fremragende mulighed for at opfordre til – at stille krav om – at dette budget fremover baseres på EU's egne indtægter, da Europa-Parlamentet først vil være et rigtigt parlament, når det får fuld kontrol over sine egne indtægter, som det selv kan opkræve fremover.

(Bifald)

Det er af afgørende betydning, at De løfter denne opgave sammen med Parlamentet. De kan i denne forbindelse regne med vores gruppes fulde opbakning, da vi alle ved, at det – navnlig i disse tider med økonomisk og finansiel krise – ikke er nationalisme og protektionisme, der vil lette vores vanskeligheder eller sikre vores fremtid. Den eneste løsning for befolkningen i Europa, for borgerne i Europa er at fortsætte den europæiske opbygning.

Jeg vil under alle omstændigheder ønske Dem held og lykke.

(Bifald)

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg er enig i det meste af det, der er blevet sagt af den forrige taler. Det var åbenlyst for min gruppe, at vi ville støtte Deres kandidatur, fordi vi mente, at det var på høje tid, at en stor personlighed i Europa-Parlamentet, som også kommer fra en af de nye medlemsstater, påtog sig posten som formand for Europa-Parlamentet.

Vi ser gerne, at formanden for Europa-Parlamentet fremover vælges på grundlag af særlige færdigheder og evner som Deres, der ofte er blevet anerkendt. Vi ser også gerne, at de nationale delegationer bruger deres indflydelse i de store grupper i lidt mindre omfang, og at en tilgang som Deres i højere grad vinder indpas.

Vi har store forventninger til Dem, når det kommer til at bygge bro over de store kløfter, der fortsat er mellem Øst og Vest, og som jeg var inde på for nogle uger siden. På baggrund af mine iagttagelser af den politiske udvikling efter sommerferien vil jeg blot sige, at De sandsynligvis vil stå over for en meget vanskelig opgave. Det er mit indtryk, at den alvorlige globale finanskrise og den efterfølgende økonomiske krise ikke har gjort det nemmere at bygge bro mellem Øst og Vest i EU. Udfordringerne er tværtimod blevet større, fordi ulighederne er et stort problem.

Jeg vil også gerne indtage en lidt mere kritisk holdning og minde Parlamentet om, at det i dag er årsdagen for sammenbruddet i Lehman Brothers. Vi sender en stor delegation til G20-topmødet, hvor man vil drøfte, hvordan vi kan overvinde finanskrisen. Parlamentet har imidlertid ikke drøftet nogen forslag til beslutninger på dette område og har ikke givet vores forhandlere et ensartet grundlag for deres arbejde. Det er efter min opfattelse en svaghed snarere end en styrke.

Jeg formoder, at dette skyldes, at vi stadig ikke kan blive enige om den egentlige årsag til krisen. Ansvaret for denne alvorlige krise kan efter min opfattelse ikke udelukkende lægges over på et par forrykte bankfolk. Den skyldes i virkeligheden den neoliberale tro på fordelene ved uregulerede finansielle markeder, som ikke kun var og er udbredt i USA, men stadig også er udbredt i Europa i dag. I EU er der langt fra politisk enighed om vurderingen af denne analyse, og derfor kan vi heller ikke nå til enighed om, hvordan vi imødegår krisen.

Jeg er også enig i alt det, De sagde om den anden store udfordring, som vi står over for i forbindelse med en international forhandlingsrunde, dvs. klimaudfordringen. Jeg håber, at vi europæere kan indtage en stærkere holdning i København, end det er tilfældet i øjeblikket. Det er mit indtryk, at europæerne stadig langt fra spiller en passende ledende rolle på det klimapolitiske område.

Det er der mange årsager til, men der er én årsag, jeg altid kommer til at tænke på. Vi har fortsat alt for lidt tillid til tiltag som den nye miljøaftale – Green New Deal – som Ban Ki-moon og Achim Steiner har foreslået på vegne af FN. Vi kan heller ikke blive enige om, at vi skal i gang med at omdanne vores gamle industrisamfund, at vi skal tænke mere end én dag frem i tiden, og at klimavenlige teknologier, effektive teknologier og mange andre foranstaltninger er vejen frem, ikke kun i Europa, men også i verden.

Jeg kan kun sige, at vi står over for store udfordringer. Hvis De ønsker at fremsætte moderne, bæredygtige forslag, vil vores gruppe helt bestemt bakke Dem op. Det er beklageligt, at der ikke vil ske en egentlig udskiftning i Kommissionen, idet det er ved at stå klart, at José Manuel Barroso, der i høj grad hænger fast i forældede holdninger, fortsat vil lede Kommissionen i den næste valgperiode.

Vi ønsker Dem held og lykke! På vegne af min gruppe ser jeg frem til nogle spændende og forhåbentlig udbytterige debatter.

(Bifald)

  Michał Kamiński, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Det var en stor fornøjelse i dag at høre Deres tale og Deres program for vores arbejde i de kommende to og et halvt år. Mange tak for Deres tale. Den er et vidnesbyrd om Deres respekt for medlemmerne af Europa-Parlamentet, og det er en respekt, som ikke afhænger af, hvilken politisk gruppe vi tilhører, eller hvilket land vi kommer fra, og heller ikke af, hvilket synspunkt vi repræsenterer. Det var en stimulerende tale, for jeg mener, at Parlamentet i sandhed har brug for den form for ledelse, som De har fremlagt i Deres visioner i dag. Vi er ikke enige om alt, og det er ingen hemmelighed, at vi har forskellige opfattelser, men jeg vil gerne begynde med i en vis forstand at svare på udtalelser, som jeg også har hørt her i Parlamentet i dag.

Det er ikke dårligt, at Parlamentet er et sted med debat, og at Parlamentet er et mødested for folk med forskellige opfattelser af forskellige emner, herunder også forskellige opfattelser af Europas fremtid. Problemet er, at vi bør bestræbe os på i god tro at diskutere vores synspunkter med andre – så vil der altid være plads til at finde et kompromis. Hvis vi går ud fra – og det gør jeg – at alle i Parlamentet har gode hensigter og ønsker det bedste for vores kontinent, så vil vi kunne overvinde vores forskelle, og vi vil altid være åbne for en diskussion. Det er denne gode vilje, der er brug for.

Imidlertid ønsker vores gruppe, http://www.ecrgroup.eu, en gruppe der er stolt over, at den i Parlamentet føjer en vis ny dimension til den politiske tænkning om Europa, naturligvis at være en stærk stemme for de borgere, som valgte os. Vi fornægter intet medlems demokratiske mandat i Parlamentet, tværtimod nærer vi en dyb respekt for et sådant mandat, men det er vores vælgere, som vi repræsenterer. Da vores vælgere valgte de partier, som er med i ECR-Gruppen, vidste de, hvad det stemte på.

Hr. formand! Deres valg var et historisk øjeblik. Jeg skal tillade mig at minde mine kolleger om, at der er en gruppe unge polakker til stede i Parlamentet i dag. De er inviteret af medlemmer af forskellige politiske grupper. Disse polakker blev født den 4. juni, den dag, hvor de første delvist frie valg blev afholdt i vores land. Et møde med folk, der blev født den 4. juni, vil måske ikke få os til at føle os unge igen, når vi kan se, at de nu er voksne. Men jeg vil gerne sige, at da jeg talte med dem i dag, og da det gik op for mig, at de steg på bussen i Rzeszów, en by i det sydøstlige Polen, og at de kom her til Strasbourg, til deres Parlament, uden at skulle stoppe ved grænserne, tænkte jeg, at ingen af os, der kan huske den 4. juni, ville have kunnet forestille sig en sådan glædelig begivenhed – i dag kommer unge polakker, unge tjekker, estere og litauere her til deres Parlament.

Hr. formand! Jeg er overbevist om, at De vil værne om dette Parlament som en demokratisk institution, et sted, hvor folk, der oprigtigt ønsker at hjælpe EU's borgere, kan føre en ægte debat. Og i dag, hvor vi genkalder, at De, hr. formand, også kommer fra mit land, et land, som har lidt så meget under totalitarismen, er der én ting, vi ved – og det er helt sikkert det bedste ved Europa – nemlig, at EU har sikret Europas nationer 60 år uden krig. Det er et stort resultat, som denne organisation har opnået, en organisation, som vi, ECR-Gruppen, ønsker at reformere, som vores navn også siger det, men det er en organisation, som vi tror på. Vi tror på et bedre Europa, og det er et sådant Europa, et bedre Europa, der er nærmere på sine borgere, som vi vil tjene i denne valgperiode.

(Bifald)

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil endnu en gang gerne ønske Dem tillykke med Deres valg.

Åbenhed, demokrati og pluralisme er æresord for EU og for Parlamentet, men de må aldrig blive til symbolpolitik. Desværre forbliver disse ord sommetider kun smukke ord. I virkeligheden indgås der aftaler bag lukkede døre. Vi har derfor brug for en anderledes arbejdsmetode i Parlamentet, en arbejdsmetode, hvor vores arbejde og vores beslutninger lægges åbent frem i en ægte og sand demokratisk ånd. Vi har brug for en åben arbejdsmetode, der gælder for alle politiske grupper og alle medlemmer af Parlamentet. Hvis der er nogle medlemmer, der end ikke deltager i eller kender arbejdet, hvordan kan vi så forvente, at vores borgere skal føle sig involveret og have tillid til vores arbejde og ønske at stemme ved valgene. Det er godt med ny teknologi – det har vi brug for til information – men vi må ikke glemme, hvad der er de vigtigste bestanddele for deltagelse. Det er demokrati og åbenhed.

Vi oplever en finanskrise og en miljø- og klimakrise. Jeg skal også nævne, at vi har handelsaftaler, som sommetider forværrer problemerne, når det gælder fødevareforsyningerne og fattigdommen i verden.

Det er venstrefløjens opfattelse, at man ikke løser kriserne ved at fortsætte med at føre den samme politik, der undertiden har været med til at skabe dem. Europas borgere har brug for en anden politik. De fortjener en anden politik – en politik, som sætter menneskets behov i første række og ikke, som det nu er tilfældet, markedets behov. Hvis man standser privatiseringen og dereguleringen af den offentlige sektor, ville det være en begyndelse til at få politikken styret i den rigtige retning. Markedet har faktisk ikke haft held til at tilfredsstille folks behov for arbejde og sociale rettigheder f.eks. Det må vi tage konsekvenserne af.

Vi taler om demokrati. Demokrati kræver også, at vores borgerlige rettigheder og frihedsrettigheder aldrig krænkes. Vi har i dag en række forslag om yderligere overvågning af vores medborgere. Ytringsfriheden skal også gælde på internettet.

EU og dets borgere behøver altså en anden politik, der tilbyder et mere retfærdigt samfund med større solidaritet. Vi i GUE/NGL er rede til og glade for at acceptere vores ansvar, at spille vores rolle i opbygningen af et mere retfærdigt EU med større solidaritet og en bedre og mere retfærdig verden.

  Francesco Enrico Speroni, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand! Jeg vil igen lykønske Dem med Deres udnævnelse. Jeg er glad for Deres tale og for Deres program. Jeg vil koncentrere mig om et aspekt, som efter min mening er det vigtigste og burde være det vigtigste for alle medlemmer af Parlamentet, nemlig vores lovgivningsarbejde.

Det er vigtigt at føre en dialog med de store magter, rejser er vigtige, men et parlaments vigtigste arbejde – i hvert fald efter min opfattelse – er at udarbejde love, at fastlægge regler, for vi blev først og fremmest valgt til at udføre det arbejde, det mandat. Et af problemerne består i, at vi ikke har noget lovgivningsinitiativ, eftersom de grundlæggende fædre og deres efterfølgere nægtede os det. Vi stemmer hele tiden om beslutningsforslag og underskriver skriftlige erklæringer, som ikke bliver fulgt op, da Kommissionen ikke tager hensyn til dem.

Hr. Barroso sagde, at det er, som det skal være, da det ellers, hvis Kommissionen accepterede lovgivningsforslag fra Parlamentet via skriftlige erklæringer og beslutningsforslag, ville være en krænkelse af traktaterne, som ikke tillader noget sådant. Tillad mig at sige, at jeg finder en sådan fortolkning uoprigtig. Traktaterne foreskriver det ikke udtrykkeligt, men de forbyder det heller ikke.

Jeg skal understrege, at når Parlamentet beder om noget, når Parlamentet beder om et lovgivningsinitiativ, gør det det på vegne af millioner af europæiske borgere, flertallet af millioner af europæiske borgere, da både skriftlige erklæringer og beslutningsforslag kræver flertalsstøtte for at kunne vedtages.

Hr. formand! Jeg er derfor sikker på, at De vil arbejde hårdt på at få Kommissionen til at acceptere, at de forslag, som medlemmerne af Parlamentet fremsætter, kan blive til EU-lovgivning i overensstemmelse med befolkningernes, vores vælgeres vilje. Det er en tung opgave, men jeg er sikker på, at De vil gøre alt, hvad De kan, for at udføre den.

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Jeg taler naturligvis på egne vegne, men også på vegne af nogle af mine kolleger, ikke min hollandske kollega fra PVV, men mine kolleger fra Front National, fra det bulgarske parti Ataka, fra det østrigske parti FPÖ, fra Det Britiske Nationalistparti, fra det ungarske parti, Jobbik og fra det flamske parti Vlaams Belang.

Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at jeg ikke et øjeblik tvivler på Deres forslags oprigtighed. Men tillad mig at sige, at jeg tvivler på, at de er realistiske.

De indledte med en omtale af problemet med den økonomiske krise. Det er en kendsgerning, at millioner af europæere oplever, at deres aktiver og jobs er truet af globaliseringens negative konsekvenser, som kun begunstiger de få og overlader de mange til den illoyale konkurrence fra lande, hvis arbejdstagere kynisk bliver udnyttet, og til statsløse finansielle interessers grådighed. Det er trist, at EU ikke har beskyttet europæerne mod en sådan situation. Tværtimod har den kastet dem hovedkulds ud i den.

For det andet vil jeg gerne ud fra min beskedne position, men som et talerør for de politiske kræfter, som hr. Schulz var villig til at indrømme er en trussel mod de traditionelle organisationer – og det takker jeg ham for – opfordre Parlamentet og Dem, hr. formand, til at være mere beskedne og fastlægge visse frivillige grænser for vores beføjelser. Jeg er aldeles overbevist om, som europæer og som kristen, at en række af de værdier, som vi repræsenterer, er universelle værdier. Desto nemmere er det for mig at understrege, at det ikke er vores opgave at give verden principper og love, og det så meget desto mere, fordi vi til det formål har organisationer som De Forenede Nationer, og så meget desto mere fordi der er meget at gøre i Europa, hvor vi i modstrid med retten til livet organiserer udryddelsen af vores egne børn, og hvor vi i modstrid med ytringsfriheden indfører et moralsk, mediemæssigt, politisk og retsligt diktatur med det, man kalder "politisk korrekthed". Politiske grupper som vores, som udtrykker millioner af europæeres lidelser og håb, bliver udsat for diskrimination, bliver forfulgt og sommetider endog opløst, som det var tilfældet med Den Flamske Blok i Belgien. Det var en skandale, som ikke fremkaldte en eneste protest fra Parlamentet. Hvis det havde fundet sted i Afrika eller Latinamerika, ville piben sikkert have haft en anden lyd.

Vi løsgængere har ikke samme rettigheder som andre – det er indlysende – og som vi fik at vide i går, har vi stadig ikke en repræsentant i Formandskonferencen.

Endelig nægtes millioner af europæere på grund af stemmereglerne muligheden for at blive repræsenteret i deres egne landes lovgivende organer, som formodes at repræsentere vælgerne i al deres forskellighed.

Til slut vil jeg gerne give udtryk for ønsket om, at vi ikke på noget tidspunkt i vores arbejde glemmer, at Europa i menneskehedens historie er den region, som opfandt nationernes frihed, som man ikke finder andre steder, disse nationers ligeværdighed, respekt for deres interne beføjelser og for ikkeindblandingsprincippet, hvilket betyder, at alle er herrer over deres egne anliggender på deres eget territorium. Det er et af den europæiske civilisations store bidrag til menneskehedens arv.

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Hr. formand! Det er første gang, jeg har lejlighed til at tage ordet her i Parlamentet i min egenskab af formand for Rådet, og på vegne af det svenske formandskab og hele Rådet og også helt personligt vil jeg gerne ønske Dem oprigtig tillykke. 20 år efter Berlinmurens fald er det fantastisk at se Dem på denne post. Jeg ved, at det er en personlig sejr for Dem. Det er en sejr for Europa-Parlamentet, og det er også en sejr for alle os, der brænder for det europæiske samarbejde og alt det, det står for.

Jeg vil også gerne sige tak for Deres visionære tale og de ambitiøse planer, som De har for Parlamentet. Jeg er overbevist om, at Europa-Parlamentet hviler trygt i Deres hænder. Vi håber, at De vil få gennemført konkrete beslutninger under Deres ledelse, men også det mirakel, De omtalte. Vi i Rådet ser frem til at arbejde sammen med Dem og Europa-Parlamentet. Mange medlemmer har talt om de mange udfordringer, vi står over for, f.eks. klimaspørgsmålet, den økonomiske krise, beskæftigelsen, Europas rolle i verden osv.

De har en vigtig lovgivningsrolle i at repræsentere borgerne, men også i den debat, som føres her. Det er særdeles vigtigt, at Europa-Parlamentet altid forsvarer de europæiske værdier. Hvis Lissabontraktaten træder i kraft – og det håber jeg virkelig – vil Europa-Parlamentets rolle blive udvidet, og De vil få en større indflydelse på den europæiske dagsorden. Jeg ved, at De vil tage forsvaret af Europa-Parlamentets og institutionernes rolle alvorligt, men De vil forhåbentlig også være en bro til andre institutioner og en seriøs samtalepartner. Formandskabet glæder sig meget til at være Deres samtalepartner i de næste seks år, og vi ønsker Dem alt mulig held og lykke med Deres arbejde.

  Formanden. – Jeg vil gerne sige til de nye medlemmer af Europa-Parlamentet, at ministeren er tidligere medlem af Parlamentet, og at hun derfor er en af os.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på Kommissionens vegne og på egne vegne oprigtigt gratulere Dem endnu en gang og ønske Dem alt mulig held og lykke med Deres hverv. Deres valg symboliserer ikke blot Europas genforening, men også et Europa, som er en stærk fortaler for de centrale friheds- og solidaritetsværdier.

Jeg vil gerne personligt og på institutionens vegne love, at vi vil arbejde tæt sammen med Dem og Europa-Parlamentet. Parlamentet og Kommissionen er de to institutioner, som par excellence står i centrum for fællesskabsanliggenderne. De og alle medlemmerne af Parlamentet er blevet direkte valgt af vores borgere, og Kommissionen har ret og pligt til at sætte Europas interesser over særinteresser. Jeg mener, at vi har et særligt ansvar for det europæiske projekt under fuld overholdelse af traktaterne.

Derfor vil jeg endnu en gang udtrykke min vilje til at samarbejde om fremme af det europæiske parlamentariske demokrati.

(Bifald)

FORSÆDE: Gianni PITTELLA
Næstformand

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. formand for Parlamentet! Jeg satte stor pris på Deres tale og især Deres ord om Parlamentets institutionelle, men også sociale rolle, som De beskrev som selve essensen af det europæiske demokratiske system.

I dag fejrer vi en Union med 27 medlemmer, som har fundet hinanden igen, og som mødes her efter de splittelser, der var forårsaget af de rædslens ideologier, der byggede mure på vores kontinent, mure, som ikke holdt, og som blev blæst omkuld af demokratiets og frihedens vinde.

I år fejrer vi 30-årsdagen for de første direkte valg til Europa-Parlamentet og 20-årsdagen for Berlinmurens fald. Hr. Buzek! Jeg er glad for at erindre om, at da mine forældre for første gang for 30 år siden stemte for at vælge de første medlemmer af Europa-Parlamentet for Italien, eksisterede stemmeretten ikke i Deres land.

I 1979, kun et år efter at Karol Wojtyla var blevet valgt til pave for den katolske kirke, var De, mens de første europæiske valgt blev afholdt i Italien og andre lande, aktiv inden for den halvhemmelige fagforening Solidaritet, som kæmpede for at få indført demokrati og frihed i Deres land. Vi gik til stemmeurnerne for at udøve disse rettigheder – demokrati og frihed – mens De hver eneste dag risikerede Deres liv og undertrykkelse.

Hr. Buzek! Af denne grund er det en ære for mig, at jeg med min lille og muligvis ikke afgørende stemme har bidraget til, at De blev valgt, og jeg er glad for, at forskellige historier, der er inspireret af de samme værdier og idealer, i dag mødes og højnes i Parlamentet. Det er historier, som styrker dette unge Europas store historie.

  Marek Siwiec (S&D). – (PL)Hr. formand, hr. formand for Parlamentet! Jeg gratulerer Dem med Deres valg og med Deres gode tale. Det ville have glædet mig, hvis De i Deres tale havde brugt lidt mere tid på de østeuropæiske lande. Der skal afholdes et meget vanskeligt valg i Ukraine i den nærmeste fremtid. Europa-Parlamentet har et særligt ansvar for at vise interesse for de demokratiske procedurer i det land. Det var i Europa-Parlamentet, i den førende institution i EU, at man så den første støtte til de store ændringer, der fandt sted for fem år siden.

Jeg vil anmode om, at dette spørgsmål, der har forbindelse til præsidentvalget i Ukraine, bliver behandlet på en særlig og ukonventionel måde med inddragelse af de institutioner og delegationer, hvis opgave det er at beskæftige sig med dette, således at Europa-Parlamentet vil blive kendt som en seriøs institution, der bekymrer sig om de demokratiske procedurer i Ukraine.

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand, hr. formand for Parlamentet! Jeg vil gerne ønske Dem tillykke og især sige én ting til Dem. Et parlament bliver bedømt på, hvordan det bruger sine beføjelser og omsætter dem i praksis og på, at det ikke unddrager sig den store politiske debat.

Vi har alle et ansvar for at arbejde sammen med Dem for at sikre, at Parlamentet ikke bliver udsat for pres fra Kommissionsforslag, som ikke er velgennemtænkte, eller som repræsenterer bestemte lobbyisters særinteresser. Det er vores ansvar at udtrykke os klart og tydeligt her, og det skal vi gøre. Det er nødvendigt at overveje, hvordan Lissabontraktaten vil ændre vores situation. Det er mit håb, at vi vil kunne gøre alt dette.

Vi skal klart og tydeligt vise – og efter min opfattelse gælder det også spørgsmålet om valget af Kommissionens formand – at vi bruger vores rettigheder, og vi skal sende et klart signal til Kommissionen. Det betyder, at vi ikke nu og her vælger hr. Barroso.

  Zoltán Balczó (NI). – (HU) Hr. formand, hr. formand for Parlamentet! Tillad mig at henvende mig direkte til Dem, selv om De nu sidder på Deres medlemsplads. Deres valg er her i Parlamentet blevet opfattet som et bevis på, at der ikke længere eksisterer en østblok, men et forenet Europa. Det nævnte De i Deres tale, da De sagde, at vi ikke længere har et gammelt og et nyt Europa, men kun vores Europa.

Men desværre er der mange mennesker, der ikke er af den opfattelse. I Deres tale nævnte De også den store frygt, der eksisterer i de lande, som først kom med i 2004. I dag er De imidlertid klar over, at der hersker en vis fornemmelse af skuffelse i disse lande. Grunden hertil er, at vi ikke har lige rettigheder. Lige rettigheder er det afgørende spørgsmål. Hr. Lindblad, statssekretæren, nævnte, at lige rettigheder var budgettets grundlæggende princip. Hvis det virkelig er tilfældet, hvorfor har vi så ikke lige rettigheder, når det gælder landbrugsstøtte? Ungarn har bevist, at det kan modtage den med dets institutionelle system, men vi bliver stadig udsat for diskrimination.

Hr. formand! De har opfordret alle til at bruge deres modersmål. Jeg er glad for, at jeg her i Parlamentet som ungarer har lige rettigheder, men i Slovakiet ville jeg blive straffet for at tale mit modersmål. De har foreslået at optræde som mægler. Vi takker Dem oprigtigt for dette tilbud. Men vi vil kun kunne opnå et resultat, hvis det ungarske mindretal frit kan tale sit modersmål i sit fødeland. Jeg ønsker Dem held og lykke også med dette.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand, hr. formand for Parlamentet! Jeg er oprigtig glad for, at De, en borger, der nyder stor moralsk anseelse, og som oven i købet kommer fra Silesien, overtager stafetten fra Hans-Gert Pöttering, og at De som ham understreger et forenet Europas potentiale i form af værdier som menneskerettigheder og solidaritet mellem nationer. Denne valgperiode vil i den økonomiske krises skygge sætte denne solidaritet på prøve. Jeg har ingen frygt, hvad det angår, når det gælder afstemningerne her, men jeg ved, at de enkelte borgere og de regionale politikere i stigende grad vil holde et vågent øje med vores afstemninger ud fra devisen om, at man først skal feje for egen dør. Hr. formand! Jeg vil derfor opfordre Dem til, når De aflægger beretning om arbejdet i Parlamentet, i højere grad end det tidligere har været tilfældet, at være opmærksom på at forbedre europæernes stilling generelt.

  Charles Tannock (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg har altid beundret hr. Barroso som formand for Kommissionen. Han er tilhænger af det atlantiske samarbejde og det frie marked, som mit parti går stærkt ind for og støtter. Jeg er også en stor ven af Portugal, og jeg er derfor meget glad for at støtte José Manuel.

Men jeg er bekymret over det, jeg læste i går i Daily Telegraph om, at han er blevet enig med ALDE-Gruppen om i sin Kommission at oprette en magtfuld ny og forstyrrende kommissærpost for menneskerettigheder, som skal varetage menneskerettighedsspørgsmål internt og eksternt. Det forekommer mig, at dette er i modstrid med den af centrumhøjrefløjen ansporede beslutning i Parlamentet om at forkaste oprettelsen af et nyt fælles udvalg om menneskerettigheder, og at det vil være en overlapning af det arbejde, der udføres i Europarådet og af dettes menneskerettighedskommissær. Jeg vil bede hr. Barroso om at gøre rede for sin politik og sine hensigter her.

  Formanden. − Jeg tror, at dette spørgsmål bør stilles på et andet tidspunkt i dag, nemlig når vi drøfter hr. Barrossos redegørelse og ikke nu.

  Csaba Sógor (PPE). – (HU) Hr. formand! De talte om striden mellem Slovakiet og Ungarn. Det er ikke en strid mellem Slovakiet og Ungarn. Det er i virkeligheden en strid mellem Slovakiet og EU, da det vedrører et land, som tilsidesætter grundlæggende europæiske værdier. Det er Deres opgave at være med til at nå frem til en aftale mellem Europa-Parlamentet og Slovakiet, ikke mellem Ungarn og Slovakiet, da dette land har overtrådt de dokumenter og aftaler, som det har undertegnet og ratificeret.

For det andet er der spørgsmålet om Silesien. Jeg er glad for, at De nævnte det. Der er så mange forskellige områder som dette, som i det forrige århundrede tilhørte forskellige lande. Efter første verdenskrig var vi ungarere fordelt på 10 lande, hvoraf syv nu er medlemmer af EU. Vi er meget taknemmelige over, at vi nu kan være samlet uden at skulle ty til våben og grænseændringer. I det forrige århundrede lærte man fem officielle sprog i den lavere karpatiske region. Hvorfor nævner jeg dette? Det er fordi, at også i mit eget land, hvor jeg bor i Székely Land i Transsylvanien, skammer den nuværende rumænske regering sig stadig over vores modersmål og vores symboler.

Men problemerne med Europas menneskerettighedsværdier er ikke kun begrænset til østblokken. Det berører også Vesten. Derfor opfordrer vi indtrængende til, at Europa ikke blot får en kommissær for mindretal, men også en rammelov for mindretal, som er bindende for alle europæiske lande.

  Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! Tak for Deres tale. Jeg tror imidlertid, at vi har meget forskellige opfattelser. Jeg står her over for Dem som en person, der tror på et Europa bestående af nationer, der arbejder sammen, ikke på et Europa, der er bundet af Lissabontraktatens føderalistiske tilgang.

Den 2. oktober skal de irske vælgere – for anden gang – stemme om Lissabontraktaten, en traktat, der er blevet flikket sammen for at omgå befolkningernes forkastelse af en europæisk forfatning. Jeg giver de irske vælgere ros for at have udvist sund fornuft i den første folkeafstemning, og jeg tror, de vil udvise samme fornuft i anden omgang. Jeg opfordrer dem indtrængende til at holde fast i deres beslutsomhed om at forkaste traktaten. De efterdaterede løfter og trusler har ikke ændret traktatens grundlæggende træk. Den er stadig den forkerte vej for Europa og Europas nationer.

Men jeg mener, at mit folk, det britiske folk, skal gives samme valg. Labour-regeringen lovede dem en folkeafstemning, og Labour-regeringen bør holde det løfte. Hvis de ikke gør det, bør deres eventuelle konservative efterfølgere gøre det.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Som ungarer og en ven af Polen og som østeuropæer og borger i en ny medlemsstat giver Deres arbejde som formand mig stor glæde og tilfredsstillelse, da det kan bidrage til de 12 nye medlemsstaters fulde frigørelse. Indtil nu har vi kun været lige, men vi ønsker at være mere lige.

De har afgivet et historisk løfte, fordi De er rede til at tackle så ømtålelige spørgsmål som Silesien, som man ikke har beskæftiget sig med før. De påtager Dem med andre ord en mæglerrolle i spørgsmålet om nationale mindretal. Mindretallene udgør 15 % af Europas befolkninger. Heraf er 6,5 % indvandringsmindretal, især i Vesteuropa, og 8,5 % historiske mindretal.

Det er en historisk handling, at De er villig til at mægle i den ungarsk-slovakiske konflikt og mellem det slovakiske flertal og det ungarske etniske samfund i Slovakiet. Jeg håber, at Kommissionen også vil følge dette eksempel. Vi kan ikke feje mindretalsspørgsmål i Europa ind under gulvtæppet. Tak for Deres opmærksomhed, og jeg ønsker Dem al mulig held og lykke.

  Antonello Antinoro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Buzek! Jeg vil gerne understrege, at jeg er meget stolt over at være en del af en institution, der er så vigtig som Europa-Parlamentet, som De er formand for. De ofre, De ydede i Deres land for 20 år siden, og som i dag gør det muligt for de 12 lande, som De nævnte tidligere, at være repræsenteret her i Parlamentet, gør Europa stærkere.

Ikke desto mindre vil jeg gerne udtrykke min bekymring i forbindelse med det program, De fremlagde i Deres tale, som burde, og det håber jeg det vil, styrke Parlamentet. Jeg håber, at det, De fremlagde, vil blive ført ud i livet.

Jeg håber, at Kommissionens næste formand, som jeg er sikker på vil være hr. Barroso, vil lytte til Dem i lyset af de stærke ord, De brugte, således at Parlamentet kan imødekomme behovene hos de mere end 550 mio. europæiske borgere, som stemte på os, som valgte os, og som ønsker og kræver, at Parlamentet og vi alle som en giver de svar, som Europa måske nok har prøvet på at give, men uden at det er lykkedes helt.

Hvad angår dette aspekt af Deres arbejde, er jeg forhåbningsfuld, og jeg er overbevist om, at det vil lykkes Dem at opnå den vished, som De nævnte.

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). – (CS) Hr. formand! Det var John Stuart Mill, som sagde, at et parlament skulle afspejle det nationale liv. Det er ikke nogen ringe bedrift, og efter min opfattelse er det vigtigt for vores kommende valgperiode, især fordi Europa er et spørgsmål, der er alt for vigtigt til, at man alene kan overlade det til den såkaldte politiske elites beslutningstagning.

  Michael Theurer (ALDE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne varmt ønske Dem tillykke med Deres tale. Den proces, der bragte Europas splittelse til ophør, var på den ene side ønsket om frihed i de central- og østeuropæiske lande og på den anden side naturligvis Europas tiltrækning som økonomisk model.

Efter min mening har vi alt for lidt tillid, alt for lidt tillid til fremtiden. Hvis vi ikke kan opnå dette i Europa, hvem kan så? Vi skal med større overbevisning forklare, at vi kan arbejde på at løse vores problemer med tillid. Vi har et stort potentiale, og der er stadig muligheder for vækst i verden. Så længe der stadig er mennesker i verden, som har brug for varer og tjenesteydelser, vil der stadig være vækstmuligheder. Vi kan sikre, at Europa får en bid af denne kage, og at alle vil nyde godt af det.

Jeg vil gerne opfordre os alle til at have mere tiltro til, at Europa er en succesrig model, og jeg vil bede Dem om at udtrykke denne idé i Deres taler.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! Den 23. oktober 2006 mindedes Ungarn revolutionen i 1956 og kampen for frihed. Den dag angreb politiet efter ordre fra regeringen fredelige demonstranter, fodgængere og endog mange grupper af udenlandske turister, mens de sad og spiste i fred og ro.

Der herskede fuldstændig kaos i landet. Mange hundrede mennesker blev alvorligt såret den dag, herunder 14 mennesker, der blev skudt i øjnene, og hvoraf mange mistede synet. Mange hundrede mennesker blev fængslet, og retssagerne mod dem var en karikatur. Afslutningen på dette så vi først for nylig, da næsten alle uden undtagelse blev løsladt.

Premierministeren hyldede politiets fremragende indsats. I dag har vi som medlem af Parlamentet Kinga Göncz, næstformand i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som var medlem af den regering, der godkendte skyderiet. Hr. formand! Jeg vil gerne høre, hvad De mener om dette. Jeg vil også gerne på Ungarns vegne bede Dem om at være tro mod solidaritetsånden, at kæmpe for menneskerettighederne i EU og for, at den menneskerettighedskrise, vi har oplevet i Ungarn siden efteråret 2006, bliver bragt til ophør. Jeg vil også anmode den person i Parlamentet, som minder folk om denne situation og bringer skam over Parlamentet, om at gå af som næstformand i LIBE-udvalget.

  László Tőkés (PPE). – (HU) Hr. formand! Jeg er ungarer og bor i Rumænien og vil gerne i solidaritetens ånd gratulere Jerzy Buzek, som er en værdig efterfølger for vores tidligere formand, Hans-Gert Pöttering. Lad os i solidaritetens ånd huske på, at polske flygtninge blev hilst velkommen af Ungarn for 70 år siden.

I solidaritetens ånd vil jeg gerne udtrykke vores glæde over, at en af nøgleskikkelserne i Solidaritet er blevet udpeget til at lede Parlamentet. Lad os også minde om pave Johannes Paul II og troen. Solidaritet og den ungarske revolution i 1956 betød frihed, medens begivenhederne i Timişoara sammen med pave Johannes Paul II's personlighed og åndelighed repræsenterer troens magt. Vi forventer også, at det polske folk og Østeuropa gennem deres tiltrædelse vil yde det samme bidrag og bibringe større tro. Det er derfor, at jeg ser frem til hr. Buzeks formandskab med tillid.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne hjerteligt gratulere Dem ikke blot med Deres valg, men også med Deres tale i dag, for De har vist, at vi har ét Europa, og at der ikke er gamle og nye lande. Men Europa er fortsat mangeartet, og det, at De har lovet, at Europa-Parlamentet vil afspejle denne mangfoldighed i sit arbejde, er af umådelig stor betydning.

Men det betyder ikke, at Europa er lige. Der er mange forskelle, som vi bør beskæftige os med i Europa-Parlamentet. Borgerne i EU får ofte meget forskellige lønninger for at udføre det samme arbejde. Der er borgere i EU i dag, som står uden arbejde, og deres antal er altid for stort, og det er et andet spørgsmål, som vi skal gøre noget ved. Der er alt for store forskelle og uligheder i adgangen til de fordele, der flyder af uddannelse, kultur og sundhedspleje. Det er en kæmpeudfordring, som Europa-Parlamentet under Deres ledelse også bør tage op.

Jeg vil gerne vide, hvad De mener, der bør gøres i forbindelse med det, der blev sagt om en fælles energipolitik, med et foretagende, som i dag er langt mere tysk og russisk end europæisk. Jeg tænker her på gasledningen, fordi De talte om energipolitik. Der er også spørgsmålet om EU's udvidelse. Hvad med Ukraine? Hvilken tidsplan har vi lagt for Ukraines medlemskab af EU?

  Jerzy Buzek, formand. – (PL) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke alle dem, der har taget ordet, for deres meget store støtte. Jeg forstår, at vi i mange sager har forskellige opfattelser. Det er godt, for det frembringer altid noget nyt. Kun en udveksling af synspunkter, kun forskellige opfattelser og drøftelser heraf kan give os svar på de vanskeligste spørgsmål. Men den enorme støtte, som fremgik af talerne her i Parlamentet, giver mig en endnu større forpligtelse, for jeg forstår, at vi står over for store udfordringer, som alle skal overvindes. De har givet mig et mandat, et ekstraordinært og stærkt mandat på et ekstraordinært tidspunkt. Jeg vil gerne klart og tydeligt understrege, at jeg er mig dette bevidst, og at jeg er klar over mit ansvar i de kommende to og et halvt år, og det drejer sig ikke kun om Europa-Parlamentet, men om hele EU, og det gælder også det indtryk, som vores borgere har af vores arbejde, og som er meget vigtigt.

Jeg vil gerne udtrykke en varm tak til Joseph Daul, formand for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater). Jeg sætter stor pris på understregningen af, at det er vores Europa. Jeg betragter mig selv som hørende til dem, der er kommet fra Central- og Østeuropa, men i dag kræver vores fælles Europa fælles handling. Jeg glemmer ikke, hvor jeg kommer fra, men tiden går så hurtigt. Integrationen fordrer, at vi føler et gensidigt ansvar, og at det ansvar også skal bæres af nye medlemsstater – det vi kalder nye medlemsstater, skønt, som jeg sagde, der ikke eksisterer nye og gamle medlemsstater.

Hr. Schulz understregede, at dette er et program for to og et halvt år. Det kan godt være. Men det, jeg virkelig mente, var, at vi har brug for kontinuitet. Jeg talte om, hvad Europa skulle være om fem eller 10 år, og i hvilken retning vil skal gå. Om to og et halvt år vil den nye formand tilføje nye prioriteter, eller han vil ændre de nuværende prioriteter en smule, men vi skal altid have det længere perspektiv for øje, måske endog 10 eller 15 år, således at vi kan foregribe begivenheder, som sommetider måske vil overraske os. Jeg er naturligvis enig i, at den bedste udvidelse vil komme som et resultat af vores interne integration.

Hr. Verhofstadt understregede betydningen af borgernes stemme. Det er jeg enig i. Borgernes stemme har enorm stor betydning her. Parlamentet repræsenterer borgerne, og derfor har vi et stort ansvar. Han understregede også, at vi som reaktion på krisen skulle stå sammen, herunder også i økonomiske spørgsmål, og træffe beslutninger sammen. Det er det stik modsatte af protektionisme, og det understregede jeg også i min tale.

Fru Harms talte om forbindelserne til de nationale parlamenter. Vi udarbejder mere en 50 % af den europæiske lovgivning, som dernæst bliver godkendt af de nationale parlamenter, og det er derfor særdeles vigtigt, at vi har gode forbindelser til vores landes parlamenter. Hvorfor? Fordi vi har brug for mere kontakt til borgerne. Der er ingen tvivl om, at de nationale parlamenter har betydelig bedre kontakt til borgerne. De er i fjernsynet hver eneste dag, og det er ikke altid tilfældet for vores Parlament. Borgerne skal vide, at vi udfører et vigtigt stykke arbejde i Parlamentet, i Kommissionen og i Rådet. De skal vide, at Parlamentet har ansvaret for over halvdelen af de beslutninger, der vedrører deres lande. I lyset af at vi fra nu af vil være meget tæt på de nationale parlamenter, vil det være lettere for os at få det budskab igennem.

Krisen har naturligvis afsløret en enorm mangel på tillid. Det var det, det virkelig drejede sig om. Fru Harms og jeg er af samme mening i klimaspørgsmålet. Vi var begge på Bali, vi var begge i Poznań, og vi vil begge være i København. Vi vil udarbejde en aftale.

Hr. Kamiński understregede, at vi har forskellige synspunkter om Europas fremtid. Det er jeg enig i, og vi bør virkelig lytte til hinanden. Når De i dag repræsenterer ret så store grupper af borgere, som har en noget anden opfattelse af Europas fremtid, så advarer det os om noget, det informerer os om noget, og vi, eller jeg, som tror på en europæisk fremtid og en europæisk integration, ved betydeligt mere om europæerne, fordi De rejser forskellige indvendinger. Hvad angår dette spørgsmål, kan jeg forsikre Dem om, at vi vil føre en grundig debat.

Fru Svensson talte om åbenhed i Parlamentet, om at vi skal vide, hvilke beslutninger vi træffer, og at vores vælgere også skal vide det. Jeg er fuldstændig enig. Jeg nærer ikke tvivl om, at spørgsmålet om social retfærdighed er vigtigt. Jeg har selv rødder i en fagforening, som jeg var medlem af i mange, mange år, og det var en almindelig fagforening. Men vi ved udmærket godt, at det, for at vi kan hjælpe de fattigste, er nødvendigt, at vi har en sund økonomi, og at vi hele tiden skal prøve at finde en balance mellem disse to ting.

Hr. Speroni talte om et korrekt og værdigt samarbejde med Kommissionen og Rådet. De må huske på, at Parlamentets indflydelse vokser. Lissabontraktaten sikrer os betydeligt flere beføjelser, end vi har for øjeblikket. Det er godt, for vi er jo repræsentanter, der er blevet direkte valgt af borgerne i EU.

Hr. Gollnisch tvivler ikke på, at mine hensigter er oprigtige, men han tvivler på, at de er realistiske. Jeg vil gerne fremføre, at det for 30 eller 40 år siden var helt urealistisk at forestille sig, at jeg en dag ville stå over for en så stor forsamling og svare på Deres spørgsmål. Det manglede i den grad realisme, at jeg end ikke vovede at drømme om det. Vi kan altså se, at hvis vi følger en bestemt kurs med dyb tro og overbevisning, vil det umulige blive muligt. Lad os bestræbe os på at gøre det umulige muligt.

(Bifald)

Fru Malmström – ja, vi arbejder sammen med det svenske formandskab. Jeg har allerede været i Sverige. Vi talte om klimaforandringerne, om klimaet generelt i Europa, om krisen og om arbejdsløshed. Vi har også et meget vigtigt program – Stockholm-programmet. Det må vi ikke glemme. Parlamentet har meget at udrette under Stockholm-programmet, herunder på området organiseret kriminalitet, og det er ikke kun internt i EU.

Der er ingen tvivl om, at vi vil arbejde sammen med hr. Barroso. Jeg finder hans tilbud godt. Hr. Silvestris omtalte Europas befrielses korte historie, og jeg er fuldstændig enig med ham.

Hr. Siwiec nævnte Ukraine. For mit vedkommende er det et indlysende spørgsmål, for jeg var med i EU-delegationen til Ukraine. Jeg har været i Ukraine tre gange, som De husker, og jeg ønskede ikke at komme ind på dette. De må huske på, at alle aspekter af det europæiske samarbejde er vigtige for europæere, i Middelhavsregionen, med Latinamerika og med USA, men det vigtigste af alt er vores naboer. Vores naboer befinder sig omkring Middelhavet og i Østeuropa. Øst- og Sydeuropa er hovedområderne, men vi skal ikke diskutere, hvilke der er de vigtigste. Ukraine skal snart have valg, og i de kommende seks måneder vil Ukraine helt sikkert være det vigtigste. Men vi skal ikke strides på denne måde. Det er meget vigtigt, at vi finder en balance. Jeg er fuldstændig enig med Dem i det spørgsmål.

Fru Lichtenberger talte om Parlamentets lovgivningsrolle. Jeg er enig. Jeg er enig i, at vi skal have en åben lovgivning, vi skal have vores egen mening, men det er allerede de facto udtrykt i Lissabontraktaten. Hvis Lissabontraktaten træder i kraft, vil det ske helt automatisk.

Hr. Balczó spørger, om et forenet Europa virkelig eksister i den udstrækning, som jeg nævnte det i min tale. Ja, det eksisterer, og det er forenet, men det er stadigvæk i færd med i fællesskab at løse landbrugsproblemerne. Jeg sagde klart og tydeligt, at EU har de nødvendige midler til at fremme samhørigheden. Eftersom vi er gået sammen, lad os da ikke lade os splitte på andre måder på grund af manglende lighed i borgernes udviklingsmuligheder. Det vil vi bestræbe os på at opnå. Nogle lande i EU har været medlemmer i 20 eller 30 år, og de er stadig med i disse programmer, og vi har alle samme rettigheder. Det er i virkeligheden et forenet Europa, hvor vi har forskellige levestandarder. Det er vores håb, og vi har nu lejligheden til det, at vi kan udligne disse forskelle, men lad os nu tale om et Fællesskab og også om vores ansvar. Det vil jeg gerne stærkt understrege.

Fru Roithová talte om det fælles ansvar for krisen, og jeg er fuldstændig enig. Desuden lever vi så tæt på hinanden, at der allerede næsten ingen hindringer er for vores forståelse af hinanden. Det er meget vigtigt for os. Hr. Tannock nævnte en kommissær for menneskerettigheder. Det er naturligvis et spørgsmål, der skal afgøres af formanden for Kommissionen og Kommissionen. Men jeg er sikker på, at vi og hr. Tannock vil mødes i Ukraine om et par måneder, når præsidentvalget finder sted.

Hr. Sógor talte om bilaterale europæiske drøftelser, og jeg vil understrege, at det ganske rigtigt er bedst at løse

mindretalsproblemer bilateralt. Men det er også bedre at åbne grænser end at flytte dem. I Europa har vi lært ikke at strides om grænser, og i vores del af Europa har vi ikke det problem. Vi har ganske enkelt åbnet grænserne, og det er vores mål – det er vores største resultat.

Fru Dodds sagde, at EU skulle være et Europa af nationer, der arbejder sammen, ikke en føderal union. De udtrykte Dem klogt. Vi taler om samarbejde mellem nationer. Vi taler om behovet for at bevare vores identitet, men også om behovet for gensidig åbenhed og samarbejde. Jeg kan lide Deres idéer, og EU gør i sin nuværende form, og også under Lissabontraktaten, nøjagtig det, De siger.

Hr. Tabajdi talte om regioner og også om min region, Silesien, og han sagde, at den i en vis forstand er en slags mægler. Det er jeg enig i. Grænseregioner giver mulighed for bedre gensidig forståelse. Hr. Antinoro talte om, hvad mit land har opnået. Tak for Deres bemærkninger. Vil jeg give Europa-Parlamentet styrke? Jeg har helt bestemt den nødvendige energi, men det, der virkelig er brug for, er de mere end 700 medlemmers energi. Det regner jeg bestemt med, og jeg forstår, at vi alle er energiske.

Hr. Ransdorf repræsenterer virkelig borgerne og nationens liv. Jeg er enig, og det er grunden til, at Europa-Parlamentets ansvar og beføjelser vokser. Lad os også lade de nationale parlamenter få en stærk indflydelse på, hvad der sker i Europa. Hr. Theurer talte om stræben efter frihed på den ene side og tiltrækningskraft på den anden. Ja, det var tiltrækkende her på denne side, men ovre på den anden side stræbte vi efter frihed. Det er rigtigt. Vær opmærksom på, at vi har fået hold på situationen på Balkan, og i dag er der fred på Balkan. Lovet være Gud. Landene i den region står i kø for at komme med i EU, og det er det, der er EU's store tiltrækningskraft.

Fru Morvai genkaldte nogle dramatiske begivenheder. Hvis De ønsker at give mig oplysninger om dette, beder jeg Dem om at give mig dem skriftligt. Jeg kan også mødes med Dem og drøfte dette, så jeg kan få en bedre forståelse af sagen. Hr. Tőkés talte om 1956 og Ungarn. Vi er alle dybt berørt af disse begivenheder og vores dybe tro på EU. Ja, jeg er også fuldstændig overbevist om EU's styrke.

Hr. Olejnicza stillede imidlertid en række spørgsmål om ulighed i Europa. Vi skal helt klart tale om vores enhed, men på den anden side fungerer alle de fonde, som jeg nævnte tidligere, stadig, og det samme gælder alle de foranstaltninger, som har til formål at bidrage til, at uligheden afskaffes. De er stadig i kraft, intet er ændret her. Situationen er lige så åben og klar, som den altid har været, og derfor er det godt, at vi har et forenet Europa. Svaret vedrørende olie- og gasforsyningerne og energikilder generelt må ligge i en fælles energipolitik. Så vil der ikke opstå unødige spændinger mellem os. Sådanne spændinger bygger unødvendige mure op mellem os, og dem har vi jo nedbrudt i årtier, og det er det, fremtiden drejer sig om. Det er grunden til, at jeg helt klart foreslår en fælles energipolitik.

Der er naturligvis kriterier, der skal opfyldes, for at man kan blive medlem af EU. Det er også blevet sagt, at vi i EU skal være velintegrerede for at optage nye medlemmer, for i så fald vil nye medlemsstater bedre kunne modtages. Integration tager tid, men et land som Kroatien er i vid udstrækning parat til integration. Jeg forstår, at Kroatien har store muligheder for en hurtig optagelse i EU, selv om det er stødt på visse problemer. Det samme gælder måske Island, men det er meget vanskeligt at fastlægge en tidsramme for andre lande, som ikke er så velforberedte. Vi skal huske på, at de lande i Central- og Østeuropa, som nu er medlemmer af EU, påbegyndte deres forberedelser til integration i 1991/1992. Det tog altså 12 år. Vi forberedte integrationen i 12 år, og vi havde bedre betingelser, end landene har nu, for verdenssituationen var bedre dengang – der var ingen krise, og mange andre faktorer bidrog til, at vores situation var bedre. Det tager lang tid, og jeg vil ikke vove at sætte tidsrammer, men vi skal huske på, at udvidelse er en god EU-politik, men det er en langsigtet politik.

Jeg vil endnu en gang gerne takke Dem alle for denne forhandling. Jeg har omhyggeligt noteret mig alle bemærkninger, og de vil nu danne grundlag for yderlige overvejelser om ændringer. Desuden vil vi mødes regelmæssigt. Jeg vil sidde her, hvor jeg nu sidder, for jeg ønsker at være så tæt på Dem alle som muligt.

(Bifald)

  Formanden. − Tak, hr. Buzek, ikke mindst for den grundige præcision, med hvilken De uden undtagelse har svaret alle talere.

Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg gratulerer Dem med Deres valg til formand for Europa-Parlamentet. Som alle vores landsmænd er jeg stolt over, at en polak for første gang i historien indtager denne ærefulde post. For os er det en bekræftelse på vores rolle og position i Europa.

Samtidig er Polen et af de få lande, der endnu ikke har afsluttet ratifikationsproceduren for Lissabontraktaten, en traktat, som vil gøre den europæiske integration mere effektiv. Det er for mig et paradoks. Jeg vil erindre om, at det polske parlament vedtog ratifikationen af Lissabontraktaten i april i år, men ratifikationsdokumenterne er endnu ikke blevet undertegnet af præsidenten.

Jeg mener, at De vil kunne yde et værdifuldt bidrag til den offentlige debat i Polen og være med til at øge samfundets støtte til traktaten, hvilket ville kunne fremskynde afslutningen på ratifikationsproceduren. Jeg vil ligeledes gerne takke Dem for Deres personlige engagement i dette spørgsmål i Irland. Jeg håber inderligt, at den irske befolkning vil stemme ja den 2. oktober, og at Den Tjekkiske Republik og Polen så vil afslutte de nødvendige formaliteter.

En af de vigtigste målsætninger for Parlamentet er at få en afslutning på sagaen om Lissabonratifikationen, og jeg håber, at det også vil blive en af dets succeser.

  Filip Kaczmarek (PPE), skriftlig. – (PL) Dette er et vigtigt tidspunkt i den europæiske integrations historie. Jeg takker Dem for det program, De har fremlagt. Jeg håber, det vil lykkes Dem at gennemføre denne ambitiøse dagsorden. Jeg ønsker Dem held og lykke med at lede Parlamentets arbejde i overensstemmelse med de værdier, som er vigtige for alle europæere.

På samme måde som den polske solidaritetsbevægelse ændrede billedet i Polen og andre lande i Centraleuropa, vil den europæiske solidaritet sætte os i stand til at tage de udfordringer op, som vi står over for i dag. Det vil være muligt under visse betingelser, nemlig at vores solidaritet er konsekvent og ægte, og at vi er fast besluttet på at gennemføre ændringer. Lige som i Polen, hvor totalitarismens sammenbrud ikke skyldtes ord, men handling, vil den europæiske solidaritet kun være effektiv, hvis ordene omsættes i handling. Jeg tror på, at det vil ske.

Denne vision om Europas fremtid er tiltrækkende for mange europæere. Jeg stoler på, at Europa-Parlamentet under Deres ledelse vil spille en positiv og intensiv rolle i bestræbelserne på at gøre denne vision til virkelighed.

(Mødet udsat kl. 13.25 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand