Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 16. september 2009 - Strasbourg

5. SWIFT (forhandling)

  Formanden. − Det næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Rådet om SWIFT.

  Beatrice Ask, formand for Rådet. – (SV) Hr. formand! I den overordnede indsats for bekæmpelse af terrorisme er det afgørende at vide, hvordan sådanne aktiviteter finansieres. Ved at forhindre finansieringen af terrorisme og følge de spor, som sådanne transaktioner kan efterlade, kan vi både forhindre terrorhandlinger og sikre vigtige oplysninger i efterforskningen af sådanne forbrydelser. Vi har i den forbindelse behov for et internationalt samarbejde. Vi bør imødegå udfordringen i FN's konvention til bekæmpelse af finansiering af terrorisme fra 1999 og i Europarådets konventioner på området.

De medlemmer, som deltog i det lukkede møde i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 3. september 2009, hørte, hvordan programmet til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP – Terrorist Finance Tracking Programme) har været med til at forbedre EU-borgernes og andres sikkerhed. Oplysninger fra TFTP har i de seneste år bidraget til afsløringen og efterforskningen af terrorhandlinger og har desuden formået at forhindre terrorangreb i Europa.

Rådet tildelte den 27. juli 2009 enstemmigt formandskabet et forhandlingsmandat, der er baseret på et forslag fra Kommissionen. Det ville have været bedre, hvis forhandlingerne med USA kunne have fundet sted på grundlag af Lissabontraktaten, for så kunne Parlamentet have deltaget fuldt ud, men det er som bekendt endnu ikke muligt. Eftersom SWIFT flytter sin database fra USA til Europa i slutningen af året, er det vigtigt, at EU hurtigst muligt indgår en midlertidig aftale med USA, så vi ikke risikerer, at informationsudvekslingen bliver afbrudt. Dette er i alles interesse.

Jeg vil gerne understrege, at der er tale om en interimsaftale, som gælder, indtil der kan indgås en permanent aftale. Den skal højst løbe i et år, og Kommissionen har meddelt, at den agter at fremsætte et forslag til en permanent aftale, så snart en ny traktat er på plads. Hvis TFTP skal være til gavn for EU og medlemsstaterne, skal USA fortsat forsyne de respektive myndigheder inden for EU med oplysninger fra TFTP på samme måde som hidtil. Det kommer helt sikkert også til at ske.

Interimsaftalen vil desuden give EU's kriminalitetsbekæmpende myndigheder en umiddelbar mulighed for selv at anmode om oplysninger fra TFTP-databaser i forbindelse med efterforskningen af terrorhandlinger. Formandskabet er overbevist om fordelen ved at få informationer fra TFTP. Vi er samtidig klar over, at interimsaftalen skal indeholde de fornødne mekanismer, der kan garantere beskyttelsen af privatlivets fred, retsstaten og databeskyttelsen. Udkastet til aftalen indeholder derfor en bestemmelse om, at der skal være en særskilt EU-myndighed, som modtager, behandler og godkender anmodninger fra USA om oplysninger fra SWIFT.

Det er lige så vigtigt, at interimsaftalen indeholder detaljerede oplysninger om databeskyttelse i forbindelse med de oplysninger, som USA modtager fra SWIFT via den europæiske myndighed. Aftalen vil på det punkt være mere omfattende end de ensidige tilsagn, som USA gav EU i udredningerne om TFTP i 2007, og som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Tillad mig at nævne visse andre bestemmelser, som, vi vil kræve, kommer med i aftalen. Dataene skal lagres sikkert, al adgang til data skal være logget, al søgning i TFTP-databasen skal være begrænset og må kun vedrøre personer eller oplysninger, når der er en begrundet mistanke, eller der er en klar forbindelse til en terrorhandling. Lagringsperioden for de modtagne oplysninger skal være begrænset, og oplysningerne skal slettes fra databasen efter højst fem år eller tidligere, hvis det er muligt.

Vi kan klart slå fast, at der kun vil blive givet tilladelse til at bruge TFTP i forbindelse med efterforskning af terrorhandlinger, herunder finansiering af terrorisme. Hverken USA eller EU kan anvende systemet til at efterforske andre former for kriminalitet eller til andre formål. Det er naturligvis også vigtigt, at overførslen af oplysninger fra EU til USA under TFTP står i rimeligt forhold til formålet. Ud over de regler vedrørende den europæiske myndighed, som jeg nævnte før, kommer aftalen således også til at indeholde en bestemmelse om, at et uafhængigt tilsynsorgan skal føre kontrol med systemet. Denne instans består for EU's vedkommende af repræsentanter fra formandskabet, Kommissionen og to personer fra medlemsstaternes nationale databeskyttelsesmyndigheder. Tilsynsorganets opgave bliver at kontrollere aftalens overholdelse, kontrollere den korrekte anvendelse af bestemmelserne om databeskyttelse og kontrollere, at overførslen af data står i rimeligt forhold til formålet.

Vi har et fælles ansvar for at sikre, at de kriminalitetsbekæmpende myndigheder kan sætte effektivt ind over for terrorisme. Vi har også et fælles ansvar for at sikre, at dette sker med respekt for retssikkerheden og de grundlæggende rettigheder. Det er formandskabets overbevisning, at udvekslingen af oplysninger med USA inden for rammerne af TFTP vil beskytte os bedre mod terrorisme, og at vi både kan indgå en interimsaftale og med tiden en langsigtet aftale, der ikke blot opfylder vores strenge databeskyttelseskrav, men også respekter grundlæggende rettigheder.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. − (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først gerne varmt takke fru Ask for at give os en opsummering af hele forløbet omkring SWIFT og de igangværende forhandlinger med USA om fortsættelsen af programmet til sporing af finansiering af terrorisme, TFTP.

Under mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 22. juli havde jeg selv lejlighed til at forklare, hvordan TFTP fungerer, og hvorfor vi har behov for en midlertidig løsning for at forhindre, at programmet afbrydes. Det fælles møde i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Økonomi- og Valutaudvalget den 3. september fandt sted med deltagelse af det svenske formandskab, generaldirektøren for Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed, hr. Faull, og Jean-Louis Bruguière. Jeg mener, at det på dette møde lykkedes at få styr på en række uafklarede spørgsmål.

Jeg vil gerne kort fremhæve visse aspekter. Fordelen ved, at det amerikanske finansministerium vurderer data inden for rammerne af TFTP, bekræftes i Jean-Louis Bruguières rapport, som medlemmerne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Økonomi- og Valutaudvalget kunne studere på det fælles møde i starten af september. Som formanden også mindede os om, har dataanalyser gjort de amerikanske myndigheder i stand til at forhindre terrorhandlinger og lette efterforskningen af terrorangreb såvel i USA som i Europa.

Det bekræftes ligeledes i dommer Bruguières rapport, at de amerikanske myndigheder havde opfyldt de forpligtelser, som de indgik i 2007 med hensyn til databeskyttelse, det vil – som fru Ask netop forklarede så udmærket – sige, at oplysningerne kun opbevares i et begrænset tidsrum og kun anvendes, når der er mistanke om finansiering af terrorisme. Jean-Louis Bruguière konkludere kort sagt, at forpligtelserne var blevet opfyldt.

Det står imidlertid klart, at den retlige ramme, der blev vedtaget i 2007, ikke længere kan bruges, eftersom dataene ikke længere vil befinde sig i USA, når SWIFT's struktur ændres ved udgangen af året. Der er behov for en midlertidig international aftale mellem EU og USA, så de amerikanske myndigheder fortsat kan analysere oplysninger om interne europæiske transaktioner, hvilket sker i Nederlandene.

Det er helt afgørende, at alle de garantier, der er nødvendige for at beskytte vores borgeres grundlæggende rettigheder, særlig beskyttelsen af personoplysninger, medtages i denne aftale. Vi støtter naturligvis fuldt ud formandskabet i dets indsats i den henseende.

Jeg vil dernæst frem for alt gerne sige til Parlamentet, at vi, som ministeren netop sagde, taler om en interimsaftale, som højst kan løbe i et år. Det betyder, at den kan genforhandles straks efter Lissabontraktatens ikrafttræden med fuldt inddragelse af Parlamentet. Jeg kan her og nu forsikre Dem om, at Kommissionen naturligvis fortsat vil holde Parlamentet løbende orienteret om udviklingen i sagen.

Jeg vil gerne tilføje, at det glæder os at kunne udforme denne aftale, som bliver en permanent aftale, en langsigtet aftale, og vi vil naturligvis kræve fuld gensidighed fra vores amerikanske partnere. Kampen mod terrorisme vedrører også os, og der er ingen grund til, at der ikke skulle være fuld gensidighed. Det er derfor, jeg mener, at Parlamentets inddragelse i denne forhandling om en fremtidig langsigtet aftale vil være nyttig.

Det er min helt ærlige mening. Jeg vil endnu engang gerne takke det svenske formandskab og fru Ask for at give os et detaljeret overblik over situationen, som i dag har givet anledning til denne som sagt midlertidige aftale.

  Ernst Strasser, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, fru Ask, hr. kommissær, mine damer og herrer! USA er en vigtig partner i kampen mod terrorisme. Med hensyn til især spørgsmålet om følsomme oplysninger ønsker vi imidlertid europæiske regler om datasikkerhed, om civile rettigheder og om vores borgeres personlige rettigheder hvad data angår, som udvikles i samarbejde med amerikanerne. Det er derfor, at vi i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) kræver, at en række basale kriterier er opfyldt i forbindelse med indgåelsen af denne form for aftale.

Der skal for det første være en balance mellem civil sikkerhed og civile rettigheder. Vi skal for det andet garantere de berørte virksomheders og vores borgeres retssikkerhed. Vi bifalder for det tredje Parlamentets rolle som medlovgiver og bifalder dermed også planen om at indgå en midlertidig aftale. Vi ønsker fru Ask og Kommissionen held og lykke her i de kommende uger.

Vi mener for det fjerde, at interne europæiske datasæt bør håndteres i overensstemmelse med europæisk ret, såvel i interimsaftalen som i den endelige aftale. Vi ønsker for det femte, at der også på EU-plan indføres et instrument i stil med TFTP, og vi mener for det sjette, at dette er en forudsætning for gensidighed.

Dette er vores synspunkter, og vi har tiltro til, at de vil møde bred opbakning i plenarforsamlingen. Når interimsaftalen er indgået, skal vi hurtigt forhandle og vedtage den endelige aftale.

  Claude Moraes, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand! SWIFT er tydeligvis blevet en forsøgskanin, der skal bruges til at finde den rette balance mellem vores samarbejde med USA, bekæmpelsen af terrorisme og beskyttelsen af vores grundlæggende rettigheder.

Da Parlamentet i sine beslutninger fra 2006 og 2007 anmodede om, at SWIFT's servere blev flyttet fra USA til EU, var det naturligvis, fordi vi mente, at den amerikanske lovgivnings beskyttelse af EU-borgere ikke levede op til EU's standarder og skulle forbedres. Det er således en positiv udvikling, og vores gruppe bifalder, at SWIFT's to nye servere nu vil blive flyttet til Europa, og at den nye retlige ramme vil blive udformet således, at der gennem USA's TFTP fortsat kan anvendes og behandles data i samarbejde med vores retshåndhævende myndigheder.

Min gruppe kan også se, at den henstilling, som Rådet vedtog, er et forsøg på at tage hånd om nogle af bekymringerne hos Parlamentet og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Der er imidlertid stadig ikke kommet en afklaring på visse vigtige spørgsmål. Hvis de amerikanske retsstandarder fortsat finder anvendelse på europæisk jord i forbindelse med behandling af europæiske data, hvordan kan vi så garantere overholdelsen af EU's standarder for processuelle rettigheder og beskyttelse af personoplysninger? Til hvilken domstol kan en EU-borger eller en europæisk virksomhed gå i forbindelse med en straffesag?

Et af de vigtigste spørgsmål er naturligvis tidsplanen for aftalen og aftalens midlertidig karakter, sådan som Rådet og Kommissionen har fremført. Valget af et retsgrundlag under tredje søjle samt aftalens midlertidige karakter efterlader Parlamentet – og dermed EU-borgerne – helt uden for lovgivningsprocessen. Den Socialdemokratiske Gruppe er dog klar over, at denne interimsaftale kun skal gælde i et år, og at en ny aftale skal forhandles på plads med Parlamentet som medlovgiver, så vi i Parlamentet kan sikre den fine balance og beskytte de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder i den vigtige og afgørende kamp mod terrorisme.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Jeg vil efter alle disse varme ord nu sætte lus i skindpelsen! Jeg vil ikke sige noget om indholdet, da jeg mener, at det er åbenlyst, at det, der er blevet aftalt, er i tråd med europæiske standarder for retsbeskyttelse og persondatabeskyttelse, men jeg ønsker i dag at få svar på et par spørgsmål vedrørende processen, for dette er det hundrede og syttende eksempel på, at Rådet bag lukkende døre træffer beslutninger, der berører borgerne. Regeringerne i Europa og USA ønsker at vide alt om vores privatliv, men vi som borgere får ikke at vide, hvad Rådet laver. Det er for mig at se ulogisk. Kampen mod terrorisme er praktisk talt blevet en form for løbsk tog, hvor Rådet udviser den største foragt for de europæiske borgere og det parlamentariske demokrati. Vi får hele tiden at vide – uanset om den aktuelle sag vedrører SWIFT, PNR, lagring af data, eller hvad det måtte være – at "dette er absolut nødvendigt for at bekæmpe terrorisme". Det kan godt være, fru minister, men hvornår får vi for en gangs skyld reelt nogle fakta, og hvornår får vi en evaluering? Der er også en række spørgsmål vedrørende SWIFT, som, jeg virkelig gerne så, blev besvaret, da de ikke blev besvaret den 3. september. Hvorfor ikke? Det var tilbage i 2007 velkendt, at der var behov for en reform af strukturen i SWIFT. Hvorfor udformede Rådet først denne plan i sidste øjeblik her i sommer, inden Parlamentet var kommet i gang? Hvorfor har De ikke rådført Dem med de nationale parlamenter om mandatet? Hvorfor? Er dette ikke et eksempel på, at man politisk vasker hænder, fru minister, at det reelt er de europæiske regeringer, der forsøger at få adgang til vores data via den amerikanske regering? Kom nu bare frem og sig det!

Lad mig til sidst tale om gennemsigtighed. Dokumenterne, og navnlig den juridiske rådgivning fra Rådets egen Juridiske Tjeneste, skal offentliggøres, og ikke kun i et lille lokale, som kun medlemmer af Parlamentet har adgang til – eftersom vi allerede har fundet dokumenterne ved siden af en fotokopimaskine, ved vi allerede, hvad der står i dem – men over for de europæiske borgere. Det er ægte gennemsigtighed.

  Jan Philipp Albrecht, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Formandskabet og Kommissionen taler konstant om at styrke borgerrettighederne og om et Europa for borgerne. I virkeligheden bliver grundlæggende rettigheder imidlertid udhulet, og den reelle offentlige debat om dem forpurres. Der gøres alt for at holde parlamenterne uden for indflydelse og tilbageholde oplysninger. Denne form for uigennemsigtig tilgang er uacceptabel i et demokratisk Europa.

Det er ikke nok bare at banke i bordet. Et ansvarligt parlament må stoppe denne uheldige udvikling. Formandskabet må afbryde forhandlingerne, indtil det kan garantere borgernes og parlamenternes rettigheder. Den studehandel, som De planlægger at indgå om bankoplysninger, uden bindende beskyttelsesforanstaltninger, vil være et slag mod de europæiske borgeres databeskyttelsesrettigheder og udsætte alle borgere for en general mistanke.

Vi, De Grønne, vil ikke have noget med det her at gøre. Ikke engang midlertidigt og bestemt ikke, hvis vi får servere her i Europa i stedet for i USA, for oplysningerne vil alligevel fortsat blive sendt til USA, og retsbeskyttelsen vil ikke være garanteret.

  Marie-Christine Vergiat, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er mig en stor ære for første gang at tale i Parlamentet på vegne af de millioner af europæere, som ønsker et andet Europa.

SWIFT-sagen er symptomatisk for de sikkerhedsbrølere, som begås under påskud af terrorbekæmpelse, og hvor der udvises den største foragt for vores medborgeres mest grundlæggende rettigheder. USA har i denne sag plyndret bankoplysninger uden noget retsgrundlag og selv uden nogen form for orientering fra de europæiske myndigheder. Skandalen har fået de europæiske myndigheder til at spidse ører og vågne op. Der er indgået en aftale med den amerikanske regering. En ekspert har foretaget en vurdering af denne aftale. Men hvilken ekspert? En fransk antiterrordommer, Jean-Louis Bruguière, hvis fejltagelser inden for området grundlæggende rettigheder er velkendte i Frankrig. Vi er derfor skeptiske med hensyn til kvaliteten af denne rapport.

Ud over det principielle spørgsmål indeholder det forslag til beslutning, som vi er blevet forelagt, talrige advarsler, som vi er enige i, men de er utilstrækkelige. Vi foreslår ændringer, der styrker de krav, som Parlamentet har pligt til at fremsætte. Vi skal gå videre og kræve en ophævelse af aftalen, hvis de opstillede principper krænkes. Vi vil gerne vide, hvorfor det har taget de europæiske myndigheder så lang tid at underrette Parlamentet, og hvorfor det skulle gå så stærkt med at indgå denne nye aftale.

Vi regner med det svenske formandskab. Vi vil fortsat overvåge overholdelsen af menneskerettighederne. Ja, vores medborgere har ret til sikkerhed, men denne ret skal sikres uden at tvinge os til at leve i et Big Brother-samfund, hvor alle ved alt om os.

  Beatrice Ask, formand for Rådet. – (SV) Hr. formand! Tak for disse vigtige synspunkter. Jeg vil forsøge at besvare nogle af spørgsmålene på den korte tid, der er til rådighed.

Det første spørgsmål, der melder sig, er naturligvis, hvordan vi kan garantere, at USA vil overholde aftalen. Jeg vil gerne sige, at vi for det første har Bruguière-rapporten, som fint beskriver, at de hidtil gældende betingelser er blevet overholdt. For det andet omtales der i udkastet til aftalen et tilsynsorgan, som jeg beskrev for Dem, og derudover er der formandskabet, Kommissionen og repræsentanterne for de nationale databeskyttelsesmyndigheder, som efter planen skal kontrollere, at tingene foregår korrekt. Det er naturligvis afgørende, at oplysningerne er pålidelige. Det er også vigtigt, at alle indser, at når oplysningerne overføres til dette dataprogram, er det ikke sådan, at folk når som helst kan gå ind og se, hvad de vil. Der skal være en mistanke om en terrorhandling eller finansiering af en sådan for at få adgang til disse oplysninger. Det begrænser naturligvis den måde, hvorpå oplysningerne kan anvendes.

Med hensyn til kritikken af, hvorfor dette bringes op nu, i løbet af sommeren, vil jeg gerne påpege, at formandskabet mere eller mindre har stillet de samme spørgsmål som medlemmerne af Parlamentet. Vi blev pålagt at forberede sagen grundigt og bl.a. analysere denne rapport, som besvarer visse spørgsmål, men blev også pålagt andre opgaver. Sandheden er, at det ikke var os, der besluttede, at SWIFT skulle flyttes til Europa. Det sker som følge af andre beslutninger. USA er imidlertid ivrig efter at kunne bruge dette værktøj i sin terrorbekæmpelse, og vi mener også, at tilsvarende oplysninger ville være nyttige for os. Vi har behov for en aftale, for at det kan ske. Eftersom Lissabontraktaten ikke er trådt i kraft, følte vi, at det var nødvendigt at finde en midlertidig løsning. Det er det, som vi i øjeblikket fører forhandlinger om, og det er det, som Rådet har givet os mandat til at gøre. Det var det, jeg forsøgte at sige.

Det forholder sig heller ikke sådan, at formandskabet unødigt eller på nogen måde ønsker at begrænse indsigten i eller debatten om emnet. For det første er dette trods alt en offentlig forhandling, og for det andet er vi naturligvis glade for at fortælle om, hvordan forhandlingerne forløber. Det er imidlertid ikke muligt at give løbende adgang til dokumenter under forhandlingerne, da ting i sagens natur bliver ændret og ændret igen under forhandlinger. Jeg har imidlertid forsøgt at beskrive vores udgangspunkt og det klare mandat, som vi har fået af Rådet. Vi er meget opsatte på at kombinere en høj effektivitet og praktisk anvendelighed med de strenge krav til retssikkerhed og overholdelse af borgerlige frihedsrettigheder og menneskerettigheder. Jeg er helt overbevist om, at det vil lykkes os. Hvis det mod forventning ikke lykkes os, bliver der ingen aftale.

FORSÆDE: Rainer WIELAND
Næstformand

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. − (FR) Hr. formand! Jeg vil blot gerne bekræfte det, som ministeren sagde. Hun drog i øvrigt en meget klar konklusion. Hvis vi vitterlig ikke får de tilsagn om databeskyttelse, som vi har behov for i forbindelse med den permanente aftale, som formandskabet skal forhandle på plads, og som Kommissionen vil bidrage med sin støtte til, bliver der ingen aftale.

Jeg mener i det lys, at vi bør være i stand til at få tingene til at gå op i en højere enhed og kunne bekæmpe terrorisme samtidig med, at vi naturligvis respekterer de store værdier og ædle principper, som viser, at vi i Europa lægger stor vægt på dels privatlivets fred og dels bekæmpelse af enhver form for industrispionage.

Jeg vil blot gerne sige, at jeg personligt, siden jeg tiltrådte min stilling, naturligvis har noteret mig, at Rådet anmodede dommer Bruguière om at gennemføre denne undersøgelsesmission i USA. Bruguière-rapporten, som stammer fra december 2008, blev overdraget til mig i januar 2009. Rapporten blev forelagt for Parlamentet og Rådet (retlige og indre anliggender) i februar 2009. Det var på det tidspunkt, at Kommissionen følte, at den stod med de afgørende elementer, der skulle til for at sikre fortsættelsen af TFTP i forventning om, at vi med undertegnelsen af Lissabontraktaten og med Parlamentet som medlovgiver reelt kan forhandle en langsigtet aftale på plads, der indeholder alle de garantier, som ministeren nævnte, og alle de krav om gensidighed, som navnlig hr. Strasser også var inde på.

Jeg mener, at Rådet i denne sag netop har gjort sin vilje meget klar. Kommissionen deler denne holdning, dvs. Rådets faste og klare ønske om at sørge for, at Parlamentet vitterlig bliver medlovgiver, når tiden er inde til at indgå en permanent aftale.

  Sophia in 't Veld (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg har en lille bemærkning til forretningsordenen. Jeg noterer mig, at Rådet endnu engang ikke besvarer de spørgsmål, som vi stiller. Jeg spurgte, hvorfor Rådet ventede i to år, indtil sidste øjeblik, med at tage stilling til denne aftale, og jeg ville også gerne vide – og vi kan få svaret skriftligt – hvorfor de nationale parlamenter har været fuldstændig udelukket fra hele proceduren. Endelig tyder jeg Deres temmelig vage svar sådan, at De ikke agter at offentliggøre udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

(Afstemningen finder sted den 17. september 2009)