Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 16. september 2009 - Strasbourg

14. Nye regler for visa for landene på Balkan (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien) (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om nye regler for visa for landene på Balkan (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien).

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Fru formand! Vi går hastigt videre rent geografisk for at drøfte et andet område, som det igen glæder mig meget at skulle tale om, nemlig udsigterne til liberalisering af visumreglerne for visse lande på Balkan. Det er fantastisk, at Parlamentet taget dette emne op så tidligt i valgperioden. Det viser, hvor vigtigt vi alle anser det for at være, at folkene i det vestlige Balkan knyttes tættere til EU. Det er utvivlsomt det vigtigste spørgsmål for indbyggerne på Balkan i forhold til deres nuværende forbindelse til EU.

Liberalisering af visumreglerne vil for det første gøre det muligt for folk at bevæge sig mere frit omkring i Europa, og det vil skabe mere åbne samfund. Mange mennesker i regionen – især unge mennesker – har aldrig besøgt Vesteuropa, og liberalisering af visumreglerne ville naturligvis åbne for en række muligheder i forhold til kontakter og udvekslinger. Det er den egentlige fordel ved dette initiativ.

I 2007 indledte EU en proces, der havde til formål at føre til ophævelse af visumkravene for landene i det vestlige Balkan. Processen rummer to aspekter. Landene skulle opnå betydelige fremskridt i forhold til pålideligheden af dokumentation, bedre lovgivning om migration, styrkede rettigheder for mindretal og ikke mindst kampen mod korruption og organiseret kriminalitet. Til gengæld ville EU gøre det muligt at rejse visumfrit. Visumlempelse blev indført tilbage i januar 2008 og knyttet til forpligtelser på de omtalte områder. Men kun ægte liberalisering af visumreglerne vil gøre det muligt at fjerne de økonomiske og bureaukratiske barrierer, som visumpligten har skabt.

Liberalisering af visumpligten, der gælder for borgere i det vestlige Balkan, er en vigtig foranstaltning, der vil styrke forbindelserne mellem denne region og EU. Vi kan forvente, at det vil stimulere en proeuropæisk holdning både blandt regeringerne og befolkningerne i regionen, fordi det viser, at den europæiske integrationsproces indebærer reelle fordele. Fortsat isolation ville på den anden side føre til en følelse af udelukkelse og forhindre udveksling af idéer og kunne i værste fald være fremmende for snæversynet nationalisme.

Vores mål er tydeligvis det modsatte, nemlig et mere åbent EU, at give landene adgang til fællesskabsprogrammer, gøre det nemmere for folk at have kontakt med hinanden og fremme udviklingen og udvekslingen både mellem landene i det vestlige Balkan og mellem disse lande og EU. Liberalisering af visumreglerne vil ikke mindst skabe nye muligheder for samhandel, industri og overførsel af knowhow. Det er vigtige elementer i forhold til at mildne følgerne af finanskrisen.

Følgelig skal Kommissionens forslag, der blev fremlagt den 15. juli, i høj grad hilses velkommen. Det foreslås, at visumkravet i første omgang ophæves for borgerne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien, som har biometriske pas. Målet er, at vi den 1. januar 2010 vil liberalisere visumkravene for disse borgere og senere udvide det til andre lande, når de også opfylder kravene. Kommissionen har vurderet, at tre lande, Serbien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, i det store hele allerede opfylder betingelserne for liberalisering af visumreglerne. Vurderingen af Serbien og Montenegro fortsætter, og vi håber, at Kommissionen i løbet af efteråret bekræfter, at alle betingelserne er opfyldt, så vi kan gå videre til næste skridt.

Jeg må understrege, at mange af de betingelser, vi har opsat for liberalisering, såsom reform af politisystemet og bekæmpelse af korruption, også vil være til fordel for landene i deres forberedelse af medlemskab af EU og dermed skabe en situation, der er til gavn for alle, hvad angår harmonisering af reglerne. Det er også et glimrende eksempel på, hvordan konditionalitetsprincippet kan fungere i det vestlige Balkan.

Albanien og Bosnien-Hercegovina er ikke omfattet af denne første beslutning om fritagelse fra visumkravet, men de bliver ikke ladt i stikken. Jeg ved, at det er et vigtigt spørgsmål for mange her i Parlamentet. Det er kun et spørgsmål om tid, før disse lande også opfylder de nødvendige betingelser i Kommissionens køreplan. For at processen kan fuldføres hurtigst muligt vil vi fortsat energisk støtte Albanien og Bosnien-Hercegovina og opfordre landene til at gøre yderligere fremskridt i forhold til de tilbageværende mål, og jeg håber, at de også vil kunne drage fordel af liberalisering af visumreglerne i den nærmeste fremtid.

EU vil gøre alt, hvad det kan for at hjælpe og støtte disse to lande i deres bestræbelser på at opnå deres mål, især i forhold til retsstatsprincippet.

Hvad Kosovo angår, indebærer Kommissionens forslag ingen ændringer. Her vil der indtil videre fortsat være visumkrav. I fremtiden må vi se på, hvordan foranstaltningerne bedst kan udvides for at give borgerne i Kosovo samme rettigheder som andre i regionen. Her venter vi på en meddelelse fra Kommissionen til oktober med idéer til, hvordan vi kan tilskynde til tættere samarbejde med og forbindelser til Kosovo.

Rådet har kun lige indledt sine drøftelser af Kommissionens forslag, men formandskabet vil arbejde hårdt på at sikre, at vi kan nå en aftale snarest muligt. Vi glæder os over den store interesse, som Parlamentet har udvist over for forslaget, og over, at de indledende drøftelser allerede er i gang i Deres udvalg. I lyset af forslagets store politiske betydning er jeg sikker på, at vi er enige om målet, hvilket er at fuldføre denne proces hurtigst muligt med tilfredsstillende resultater, så liberaliseringen af visumreglerne kan blive en realitet snarest muligt.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. − (FR) Fru formand! Jeg vil gerne takke ministeren, fru Malmström, for alt det, hun har fortalt os, hvilket jeg vil forsøge at bekræfte på Kommissionens vegne.

Den 15. juli foreslog Kommissionen at afskaffe korttidsvisa for borgere fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien. Som ministeren understregede, er det helt klart et historisk øjeblik i vores forhold til det vestlige Balkan.

Forslaget om afskaffelse af visa bygger på de sidste seks års fremskridt inden for retlige og indre anliggender i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet i Thessaloniki i 2003.

Kommissionens forslag er sendt til Rådet. Medlemsstaterne støtter Kommissionens foreslåede tilgang og bekræfter deres intention om at arbejde tæt sammen med Parlamentet om at sikre den formelle vedtagelse af teksten under det svenske formandskab.

Jeg takker Parlamentet for at udpege ordførerne i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og for at vedtage en vejledende tidsplan for fremlæggelse af betænkningen sidst i september efterfulgt af afstemninger i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og i plenum i oktober og november. Målet er faktisk at opnå fritagelse fra visumkravet for borgerne fra Makedonien, Serbien og Montenegro den 1. januar 2010.

Kommissionens forslag er baseret på resultaterne af den dialog, der blev indledt i første halvdel af 2008 med de fem lande i det vestlige Balkan. Der er udarbejdet køreplaner, som fastlægger kriterier, hvis opfyldelse indebærer gennemførelse af strukturreformer på nøgleområderne retfærdighed, frihed og sikkerhed. Denne metode har vist sig at være et meget vigtigt incitament for landene i regionen i forhold til fremskridt i retning af reformer, især vedrørende dokumentsikkerhed med indførelse af biometriske pas og identitetskort til grænsekontrol og globale politikker om migration samt vedrørende politikker for sikkerhed og offentlig orden: kampen mod organiseret kriminalitet, korruption, menneskesmugling samt naturligvis grundlæggende rettigheder, herunder spørgsmål om statsborgerskab.

Efter at have nærlæst rapporterne kan vi sige, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien opfylder alle kriterierne i køreplanen.

Montenegro og Serbien har gjort ganske betydelige fremskridt. Men hvad Serbien angår, er der stadig nogle betingelser, der skal opfyldes, især i forhold til verificering af identitetsdokumenter fra indbyggere i Kosovo og personer af kosovosk oprindelse, der lever i udlandet, når de ansøger om et serbisk biometrisk pas.

Den anden betingelse for Serbien er kontrollen med grænsen til Kosovo og samarbejde med EULEX, og for det tredje udarbejdelsen af en national strategi om migration.

Hvad Montenegro angår, skal der findes en varig løsning for fordrevne personer. Der skal fortsat iværksættes foranstaltninger med hensyn til effektiv indførelse af udlændingeloven samt foranstaltninger, der styrker den administrative kapacitet, og som har til formål at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet mere effektivt.

Det er situationen i de tre lande.

Trods de ganske betydelige fremskridt, Bosnien og Albanien har opnået gennem de sidste par måneder, har disse to lande endnu ikke kunnet gennemføre de nødvendige reformer, der kræves i henhold til køreplanen, f.eks. afskaffelse af visa. På grundlag af denne analyse har Kommissionen derfor som reaktion på invitationen fra Rådet (almindelige anliggender) i juni 2009 foreslået afskaffelse af visum for borgere i Makedonien, Montenegro og Serbien. For Serbien er personer bosiddende i Kosovo eller personer af kosovosk oprindelse, som er bosiddende i udlandet, og som har et serbisk pas udstedt af en central myndighed i Beograd, ikke omfattet af liberaliseringen og skal have visum. Faktisk har Serbien siden 1999 ikke været i stand til at verificere identitetsdokumenter, der besiddes af personer fra Kosovo. Kommissionen har inddraget den sikkerhedsrisiko, som denne kategori af personer udgør for Fællesskabet, samt det forhold, at der endnu ikke har været nogen dialog om liberalisering af visumreglerne med Kosovo, i sine overvejelser.

Beslutningen om at inkludere visse lande i liberaliseringen af visumkravene er derfor baseret på hvert enkelt lands forhold.

Hvad Serbien og Montenegro angår, vil vi nøje følge de foranstaltninger, som de to lande iværksætter med henblik på fuldt ud at opfylde kriterierne. I forhold til de fremskridt, som Albanien og Bosnien-Hercegovina allerede har opnået, er Kommissionen overbevist om, at disse to lande inden længe vil være i stand til at opfylde alle kriterierne. I oktober vil landenes myndigheder fremlægge supplerende oplysninger for Kommissionen om de seneste måneders fremskridt. Med udgangspunkt i disse oplysninger bliver der udsendt evalueringsmissioner i begyndelsen af næste år, hvorefter Kommissionen vil udarbejde nye evalueringsrapporter, der skal drøftes med medlemsstaterne. Herefter er det Kommissionens håb, at den vil være i stand til at foreslå at frafalde visumkravet i 2010.

I overensstemmelse med de ikraftværende procedurer vil forslaget blive drøftet i Rådet og blive genstand for en udtalelse fra Parlamentet. Et flertal af Schengenlandene skulle derfor formelt kunne vedtage teksten under det svenske formandskab, hvilket vil muliggøre ophævelsen af visumkravet for borgere fra de tre lande med virkning fra januar 2010. Som ministeren sagde, betyder alt dette, at især den unge generation i disse Balkanlande vil få mulighed for i langt højere grad at deltage i livet i Europa, at blive integreret i det, og alt det mener vi, kan blive til enorm gavn både for disse lande og for Europa.

Det var det. Det var, hvad jeg havde at sige efter formandskabets glimrende observationer.

  Manfred Weber, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Fru formand, fru formand for Rådet, hr. kommissær! Landene i det vestlige Balkan har brug for Europa, og vi europæere har brug for stabilitet i det vestlige Balkan. Landene i det vestlige Balkan udgør en central del af Europa, og vi må gøre vores yderste for at genforene denne vigtige del med Europa. Derfor er disse forslag på deres plads.

Vi har hørt om livets realiteter i dette område: de deprimerende lange køer til visumkontorerne, de unge, der ikke har nogen chance for at ansøge om at forlade landet og få en smagsprøve på livet i Europa. Mange mennesker oplever området som et fængsel, hvor de ikke har kontakt med verden udenfor. Det vil vi alle gerne sætte en stopper for, og i min gruppe arbejder fru Pack, fru Bildt og hr. Posselt på sagen med stort engagement. Vi går alle ind for det.

Det, der bekymrer os, er, at eftersom staterne i området ikke bliver behandlet ens, vil der opstå separatistbevægelser, og der bliver skabt forskellige klasser af borgere i det vestlige Balkan, hvilket bestemt kan føre til problemer. Men på samme måde har borgerne i EU en forventning om sikkerhed. Det betyder, at de standarder, som kommissær Barrot beskrev her i dag, dvs. sikkerhedsstandarder for politisamarbejde i kampen mod ulovlig indvandring og økonomisk migration og for biometriske data, er de vedtagne minimumstandarder, der udgør spillereglerne. Vores borgere forventer, at spillereglerne overholdes.

Det leder mig frem til mit andet punkt: Der må ikke gives nogen udenrigspolitiske indrømmelser på spørgsmålet om visumfritagelse. Vi må ikke give disse stater frie tøjler. Spillereglerne er tydelige, og alle, der overholder dem, har alle chancer for at opnå visumfritagelse. Presset på de stater, der hidtil har været ude af stand til at forbedre deres standarder på trods af EU-støtte, må ikke slækkes.

Det er de to flanker, som vi i Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) anser for at være rigtige. Vi stoler på den evaluering, som Kommissionen har udført, og kan derfor tilslutte os dette skridt.

  Kristian Vigenin, for S&D-Gruppen. – (BG) Fru formand, fru formand for Rådet, hr. kommissær! Vi støtter naturligvis Kommissionens forslag, da de markerer et meget vigtigt skridt for de tre lande i den nævnte region, som vil nyde godt af en visumfri ordning fra 1. januar 2010.

Jeg kommer selv fra et land og en generation, som med glæde hilste fjernelsen af visumordningen forud for vores lands tiltræden af EU velkommen. Jeg vil også gerne sige, at dette er det første og vigtigste tegn på, at tingene virkelig går i den rigtige retning, og at disse landes slutdestination en dag bliver EU.

Samtidig må jeg dog give udtryk for en vis forbavselse over Kommissionens overdrevent administrative tilgang til dette spørgsmål. Selv om tekniske spørgsmål på den ene side er vigtige, da de skal overholdes, og landene skal opfylde de nødvendige betingelser for at blive medlemmer af EU og dermed få denne visumfrie rejsefacilitet, er Kommissionens beslutning om at udelukke Albanien og Bosnien-Hercegovina til en vis grad uforstålig. Den afspejler ikke dette spørgsmåls følsomme karakter i regionen. Den undervurderer den indflydelse, det ville kunne have på den fremtidige udvikling af forholdet mellem landene i regionen, og holdningen blandt almindelige borgere i regionen til denne beslutning truffet af Europa-Kommissionen.

Derfor mener vi, at Europa-Kommissionens beslutning bør tages op til fornyet overvejelse, så den kommer til at omfatte Albanien og Bosnien-Hercegovina med en klar tidsplan for, hvornår disse lande kan indgå i den visumfrie ordning, såfremt de opfylder bestemte betingelser.

I denne henseende er dette spørgsmål særlig følsomt med hensyn til befolkningen i Kosovo. Vores spørgsmål er derfor følgende. Hvornår agter Europa-Kommissionen at indlede en dialog om visa med Kosovo, og har den overvejet konsekvenserne med hensyn til stabiliteten i Kosovo, hvis denne dialog ikke indledes snarest muligt?

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! ALDE-Gruppen støtter fuldt ud og konsekvent målet om tiltrædelse af EU for alle landene på det vestlige Balkan. Vi sigter mod at sætte deres borgere i stand til at slutte sig til et integreret område med fri bevægelighed med et indre marked og fælles værdier.

Friheden til at foretage korte rejser er en afgørende del af forberedelsen hertil. Kommissionen og Rådet deler helt indlysende dette mål, så hvorfor i alverden har Kommissionen fremsat sådan et uovervejet og splittende forslag?

Den liberale gruppe ønsker helt sikkert ikke at underminere presset for at sikre høje standarder for pas, grænsesikkerhed og retsstatsforhold generelt, men det må ske på en retfærdig, konsekvent og effektiv måde. Der er jo ikke, fordi der ikke findes uregelmæssigheder i øjeblikket. For eksempel er Serbien og Montenegro medtaget i forslaget fra juli. Selv om de ikke opfyldte standarderne på datoen for fremsættelse af forslaget, forventes de at gøre det i fremtiden. Så er der kravet om biometriske pas, hvoraf Bosnien nu i øvrigt har udstedt 40 000, mens kroatere, som nu i nogen tid har nydt godt af visumfrie rejser, ikke behøver disse.

Vi mener ikke, at Serbiens stabiliserings- og associeringsaftale kan gennemføres, mens Mladiæ lever i skjul, for det er et udtryk for manglende kontrol over sikkerhedstjenesterne. For at opnå visumfritagelsen skal de opfylde kravene i blok 3: Offentlig orden og sikkerhed – her er der nogen selvmodsigelse.

Den måde, hvorpå Bosnien og Albanien kunne holdes til ilden på, ville være at medtage dem i anvendelsesområdet for den foreslåede forordning, men gøre den faktiske gennemførelse af visumfritagelsen betinget af Kommissionens erklæring om overholdelse – faktisk det samme, som Kommissionen skal gøre her i efteråret med Serbien og Montenegro. Processen ville være nøjagtig den samme, blot lidt forsinket.

Enhver yderligere udsættelse for Bosnien og Albanien og den fuldstændige udelukkelse af Kosovo vil have meget splittende og skadelige konsekvenser og vil øge efterspørgslen efter kroatiske, serbiske, eller når det gælder indbyggerne i Kosovo, makedonske pas, og underminere integriteten og regeringsførelsen i især Bosnien og Kosovo. Jeg kan ikke tro, at Kommissionen og Rådet agter at fortsætte ad denne skadelige vej.

  Marije Cornelissen, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg går ind for visumliberalisering, og jeg går også ind for, at der knyttes visse kriterier til visumliberaliseringen, men jeg går allermest ind for fred og stabilitet på det vestlige Balkan.

Hvordan tror man, det vil virke, navnlig på unge mennesker, på bosniske muslimer, at se deres kroatisk-bosniske og serbisk-bosniske kammerater med dobbelt pas rejse på weekendtur ind og ud af EU? Ønsker vi virkelig at løbe risikoen for at give anledning til nationalistiske følelser og forværring af splittelsen i et land, hvor stabiliteten stadig er så skrøbelig? Og hvorfor? Bosnien-Hercegovina er virkelig ikke så langt bagefter Serbien med at opfylde kriterierne. De udsteder allerede biometriske pas og har gjort omtrent de samme fremskridt med hensyn til de øvrige kriterier.

Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at Bosnien-Hercegovina medtages i det aktuelle forslag til glæde for de mennesker, der bor der, og som arbejder meget hårdt for en bedre fremtid – mens minderne om krigen stadig er alt for levende i deres hukommelse.

  Ryszard Czarnecki, for ECR-Gruppen. – (PL) Fru formand! Jeg er meget glad for, at Cecilia Malmström, der var vores kollega, indtil hun for nylig blev minister, har talt til os i dag på Rådets vegne. Parlamentet har tabt ved, at hun er rejst, men det svenske formandskab har helt sikkert vundet ved det. Jeg vil gerne på svensk sige "tack" – eller tak – for hendes tale, som på mit sprog, polsk, betyder "ja", og det er derfor et passende ord, da jeg helt enig i det, hun fortalte os i dag på Rådets vegne, selv om jeg har nogle små, men vigtige kommentarer.

Først og fremmest ønsker jeg virkelig ikke, at dette relevante initiativ fra Rådet, som støttes af Kommissionen, skal være – for at sige det uden omsvøb – et alternativ til Serbiens, Makedoniens og Montenegros hurtige tiltræden af EU. Det er det, samfundet i disse lande forventer, og det er det, de fortjener. Jeg mener ikke, at vi skal erstatte udsigten til disse landes hurtige tiltræden af EU med en ophævelse af visumkravene.

For det andet mener jeg, at befolkningerne i Bosnien-Hercegovina, Albanien og Kosovo også fortjener visumfrie rejser så hurtigt som muligt. I denne henseende må vi konsekvent holde faste europæiske perspektiver op foran dem.

  Nikolaos Chountis, for GUE/NGL-Gruppen. – (EL) Fru formand! I Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre mener vi, at Kommissionens forslag om at indføre visumfritagelse for borgere fra Serbien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som er i besiddelse af biometriske pas, er et skridt i den rigtige retning og gennemfører EU's forpligtelse over for befolkningen i dette område, så de kan planlægge deres rejser til resten af Europa uden at skulle have et visum.

Jeg må påpege, at vi, når det gælder det vestlige Balkan, taler om et traumatiseret område, der for nylig har oplevet krig og interne konflikter, som EU og nogle af dets medlemsstater bærer ansvaret for. Sårene i dette område heles langsomt. Derfor mener vi, at visumfritagelsesproceduren for borgerne fra alle disse lande er et meget vigtigt skridt, som vil give dem mulighed for at kommunikere med befolkningerne i resten af Europa.

Jeg kan dog ikke udpege de krav og betingelser, der, hvis jeg har forstået det ret, medfører en grad af usikkerhed med hensyn til, om Rådet vil godkende visumfritagelsen for Montenegro og Serbien i oktober.

For det første nægter vi hovedsagelig, medmindre jeg har misforstået noget, Kosovo, som er omfattet af Sikkerhedsrådets resolution 1244, og især det serbiske mindretal, der lever i et territorialt fængsel, indesluttet i geografiske fængsler, fri kommunikation. Et dobbelt onde. Vi nægter dem at rejse inden for deres land, og vi nægter dem også at rejse til lande i EU.

For det andet har jeg talrige forbehold over for, om nogle af de forudsætninger, vi kræver opfyldt af Serbien og Montenegro, har relation til dette specifikke spørgmål og ikke tjener andre politiske mål. Derfor mener jeg, at man i oktober bør indføre visumfritagelse for indbyggerne i Montenegro og Serbien og de øvrige lande på det vestlige Balkan.

  Athanasios Plevris, for EFD-Gruppen. – (EL) Fru formand! For det første er fred og stabilitet på det vestlige Balkan helt sikkert i hele Europas interesse, og da jeg er fra Grækenland, er det naturligvis indlysende, at det vil være endnu mere i vores interesse, fordi vi grænser op til nogle af disse lande. Derfor mener vi, at den retning, der tages, er den rigtige retning.

Jeg vil dog gerne fremhæve Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Regeringen i Skopje dyrker en ekstrem nationalisme overfor en af EU's medlemsstater, nemlig Grækenland, og udsender kort, som viser en del af Grækenland, Makedonien, sammen med Thessaloniki og talrige andre byer som besatte, hvorved den opdyrker tanker om, at disse områder, der angiveligt er besat af Grækenland, bør befries.

Jeg ønsker ikke at fokusere på spørgsmålet om navnet, som De måske ikke er interesserede i, selv om grækerne er meget følsomme over for kidnapningen af et navn. Man vil dog helt sikkert kunne forstå, at vi ikke kan vende tilbage til nationalisme, fremme af nationalisme, i disse lande på bekostning af andre af EU's medlemsstater.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! At visumkravene for Serbien, Makedonien og Montenegro nu vil blive fjernet, viser, at reformindsatsen i disse lande helt klart bærer frugt. Ti år efter konfliktens afslutning er gravene dog fortsat dybe, og fjentligheden simrer lige under overfladen. Dette hænger helt klart sammen med, at Albanien, Kosovo og Bosnien, der ikke er medtaget i denne omgang, føler sig forfordelt. Befolkningen dér foretrækker tydeligvis at dyrke gamle stridigheder i stedet for at spørge sig selv, hvad nabolandene har gjort bedre, og hvordan fremskridt kan opnås, så de kan få visumfritagelse. Under alle omstændigheder bør Serbien inden længe opnå status som kandidatland, da det bevæger sig i retning af tiltrædelse på mange områder.

Sårene er dog langt fra helede, og alle foranstaltninger, som EU træffer, evalueres på denne baggrund. Derfor må vi dels kommunikere begrundelserne for vores beslutninger bedre, dels gøre det klart over for Albanien, Kosovo og Bosnien, at de stadig skal gøre en enorm indsats for ligeledes at bevæge sig i retning af tiltrædelse. Under alle omstændigheder er fred på Balkan, på tærsklen til EU, blevet langt mere vigtig end Tyrkiets tiltræden, som der er blevet slået så meget til lyd for fra mange sider.

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE). – (EN) Fru formand! I dag siger vi i PPE-DE til befolkningerne i Bosnien, Albanien og Serbien: I er ikke blevet glemt, vi har ikke opgivet jer. Vi forstår jeres frustration, særlig til befolkningen i Sarajevo. Samtidig siger vi til befolkningerne i EU, at vi ikke vil bøje standarderne. Reglerne skal være de samme for alle. Jeres sikkerhed er vigtig for os.

Vi siger især til myndighederne i Bosnien-Hercegovina, at de skal påtage sig deres ansvar, de skal bringe orden i deres hus, de skal gøre deres hjemmearbejde. Vi sætter pris på de fremskridt, der er gjort på det seneste. Vi vil bede Kommissionen om fortsat at støtte dem, men hvis jeg har lært noget af mine seks år med krig og fred på Balkan, og tro mig, det er et emne, der ligger mig stærkt på sinde, så hører viktimisering, given andre skylden og gøren til syndebuk fortiden til.

Dette er et spørgsmål om europæisk integration. Vi må se på dette ud fra et europæisk synspunkt, og som Cecilia Malmström sagde, er den bedste måde at begynde den U-vending, der er nødvendig for at gå fra afhængighed og viktimisering, at de tager landet i deres hænder og påbegynder de visumreformer, der er så stort behov for, og som under alle omstændigheder er nødvendige.

Jeg håber, vi kan blive enige om et klart budskab til myndighederne i regionen om, at vi vil støtte dem, men vi vil ikke gå på kompromis med vores borgeres sikkerhed – at de skal påtage sig deres ansvar.

Jeg mener, vi bør støtte Kommissionens forslag, og til dem, der mener, at dette kan virke destabiliserende, vil jeg gerne sige, at stabilitet vil komme med europæisk integration. Det er meget uheldigt, at der udstedes pas i Zagreb og i Beograd, og vi bør helt klart forsøge at nedbringe dette mest muligt, men vi kan ikke opstille andre regler for det bosniske folk. Det er ikke i deres interesse.

Det, vi kan gøre, er at gøre vores del her i Parlamentet for at fremme processen og træffe en beslutning, fastlægge vores politik sådan, at Rådet kan træffe beslutning i år.

  Tanja Fajon (S&D). – (SL) Fru formand! Som bekendt er jeg ordfører for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i forbindelse med visumliberalisering for landene på det vestlige Balkan.

I juli sendte Europa-Kommissionen os et forslag, hvori den anbefalede ophævelse af visumkravene for borgere i Serbien, Makedonien og Montenegro. Makedonien har allerede opfyldt alle sine forpligtelser, mens Montenegro og Serbien skal opfylde de resterende betingelser snarest muligt.

Selv om jeg ser meget positivt på Kommissionens forslag og er klar over, hvor krævende dette arbejde er, er jeg skuffet over, at de resterende lande er fuldstændig udeladt fra dette dokument, uden at der overhovedet er fastsat nogen tidsplan af nogen art for dem.

Bosnien-Hercegovina og Albanien følger en klar køreplan for ophævelse af visumkravene og er klar over alle de betingelser, der skal opfyldes, før det kan ske. Især Bosnien-Hercegovina har gjort store fremskridt i denne henseende hen over sommeren, hvis man skal dømme efter rapporterne fra uafhængige organisationer.

Beslutningen om at udelade Bosnien-Hercegovina og Albanien fra listen er hovedsageligt af teknisk karakter. Vi er alle klar over, at selv de bedste tekniske beslutninger kan have store politiske konsekvenser. Faktum er, at det er bosnierne, der er blevet udelukket fra visumliberaliseringsprocessen.

Vi må alle påtage os en del af det politiske ansvar for gennemførelse af denne proces, som vil være en forudsætning for fred og stabilitet på det vestlige Balkan. Vi må også overveje hurtigt at indlede en visumdialog med Kosovo, da det vil bidrage til at fremme strukturelle reformer.

Vi må ikke bringe os selv i en situation, hvor vi bremser ophævelsen af visumkravene for alle lande på det vestlige Balkan, som har et klart europæisk perspektiv. Visumliberalisering på det vestlige Balkan er ikke et puslespil, som man kan more sig med at lægge. Vi har at gøre med mennesker her, med deres livskvalitet og mobilitet, og med fremme af det tættest mulige samarbejde, ikke mindst økonomisk samarbejde.

  Jelko Kacin (ALDE). – (SL) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske Makedonien og håber, at Montenegro og Serbien også når til den samme stadium. Det ville være godt for alle tre lande og for det vestlige Balkan som helhed.

Det er dog uheldigt, at Bosnien er blevet udelukket fra denne pakke. Bestræbelserne med hensyn til Bosnien har været utilstrækkelige og ikke vellykkede nok, og hermed mener jeg både vores og deres bestræbelser. Den vigtigste hindring for fremskridt i Bosnien er indstillingen, følelsen af magtesløshed, som lammer befolkningen og institutionerne der. Bosnierne er den eneste befolkningsgruppe i Bosnien, som ikke har fået lov til at rejse frit i Europa. De kan ikke vende sig mod et andet land, og derfor lever de i en ghetto. De er de eneste, som ikke kan drømme om dobbelt statsborgerskab. Det er ydmygende. De føler sig oversete, nedgjorte og straffet af EU.

Vi må yde politisk bistand til Bosnien-Hercegovina, så landet kan hjælpe sig selv og sine borgere. EU har et medansvar for situationen i Bosnien og for stabiliteten i regionen. Det ansvar ligger hos Rådet, Kommissionen og Parlamentet.

Bosnien er tæt på at få ophævet visumkravene. Det eneste problem, der stadig findes, er i folks hoveder – i deres hoveder og i vores hoveder. Der rejser sig en mur mellem dem og os, en mur højere end Berlinmuren. Lad os bryde denne mur ned og lad os hjælpe Bosnien til at få ophævet visumkravene, nu, snarest muligt i samme pakke som de øvrige tre lande i denne region.

  Ulrike Lunacek (Verts/ALE). – (DE) Fru formand, fru Malmström, hr. kommissær! Vi, De Grønne, hilser naturligvis visumliberaliseringen for Montenegro, Makedonien og Serbien velkommen. Det er noget, jeg har argumenteret meget stærkt for i de senere år, da jeg stadig var medlem af den østrigske nationalforsamling. Det er et vigtigt skridt i retning af at opfylde drømmen om et forenet og fredeligt Europa.

Den vej, som man er slået ind på, har dog en række faldgruber. Den vil først og fremmest resultere i, at de muslimske borgere i Bosnien føler sig forskelsbehandlet. Dette var allerede tilfældet, da man blot meddelte, at der ville ske en liberalisering for de øvrige lande. Argumentet er, at der findes tekniske betingelser, som Bosnien-Hercegovina endnu ikke har opfyldt, men man ser tilsyneladende bort fra den omstændighed, at der stadig findes problemer i andre lande, hvor der nu gennemføres liberalisering. Bosnien har allerede udstedt 40 000 biometriske pas og har allerede vedtaget en forordning om fordrevne personer, hvilket andre lande endnu ikke har gjort, og det har oprettet et antikorruptionskontor, hvilket Serbien f.eks. endnu ikke har gjort.

Jeg får det indtryk, at der også sker en politisk forskelsbehandling her, og jeg mener, at det er meget farligt for freden i regionen og for et multietnisk Bosnien-Hercegovina. Så for endnu en gang at gøre opmærksom på faren. Der er en fare for, at etniske skillelinjer også her vil blive formaliseret. Jeg opfordrer derfor til, at der indgås en fælles pakke med Bosnien og Albanien, og at der indledes visumforhandlinger med Kosovo.

  Fiorello Provera (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! I dag er nogle områder af Balkan stadig ustabile, og de er kommunikationsruter for ulovlig handel, der kontrolleres af organiserede kriminelle netværk. Særlig alvorlig er handelen med mennesker, som ofte indebærer udnyttelse i form af illegalt arbejde eller prostitution.

Visumliberaliseringen må derfor ledsages af en stram anvendelse af sikkerhedsbestemmelserne, hvoraf biometriske pas er en. Så vidt vi ved, har Albanien og Bosnien-Hercegovina endnu ikke gennemført disse tekniske foranstaltninger fuldt ud. Det er derfor afgørende, at vi ikke liberaliserer visa for disse to lande, før deres regeringer samarbejder fuldt ud, og de tekniske foranstaltninger, der sikrer identiteten af alle de involverede parter, er blevet gennemført. En manglende opfyldelse af kravene er efter min mening ikke et udtryk for forskelsbehandling.

  George Becali (NI). – (RO) Fru formand! Jeg er glad for, at vi her i dag drøfter visumophævelsen for nogle lande på Balkan, og grunden hertil er, at mine bedsteforældre var født i Makedonien, min far i Albanien, min bedstemor i Grækenland og min mor i Bulgarien, mens jeg er født i Rumænien. Jeg er her gudskelov i dag, så jeg kan spørge Olli Rehn, om det er muligt at ophæve visumkravene for Albanien inden midten af 2010 som lovet. Det er et spørgsmål, som jeg gerne vil have besvaret, da det berører mine følelser, mine relationer, min familie og mine rødder, som findes over næsten hele Balkan. Om Gud vil.

  Doris Pack (PPE). – (DE) Fru formand, fru Malmström, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi glædede os alle over den foreslåede visumliberalisering. Vi har allerede længe kæmpet for dette i Parlamentet, og nu er det begyndt. Det er ikke nok for os. Jeg mener, at man valgte den forkerte formulering i juni. I dag er der – som vi har hørt – stadig problemer i Serbien og Montenegro. Så hvorfor medtog vi ikke Albanien og Bosnien i denne formulering og accepterede, at der også her var problemer, der skulle overvindes? Det ville ikke have gjort megen skade.

Det er naturligvis et faktum, at politikerne i Bosnien-Hercegovina kun har ringe interesse i at forbedre det, der ud fra ethvert synspunkt er en ubekvem situation for deres landsmænd. Hvorfor skulle de det? De har et arbejde, de kan rejse, de spilder deres tid på nytteløse nationale konflikter i stedet for f.eks. at arbejde for et godt skolesystem, for en god infrastruktur, for et godt sundhedssystem, og de har heller ikke sikret, at standarderne for visumliberalisering er på plads. Visumliberalisering ville langt om længe blive et frisk pust til denne nationalistiske beklumrethed i Bosnien-Hercegovina og ville endelig give den unge generation håb.

Siden meddelelsen af Kommissionens evaluering er der imidlertid blevet truffet foranstaltninger i Bosnien-Hercegovina til at bekæmpe korruption, og en række vigtige love er blevet sat i værk, så de tekniske forudsætninger kan opfyldes i efteråret. Det er dog ikke blot et spørgsmål om tekniske forudsætninger, det er også et spørgsmål om det politiske aspekt. Der er spørgsmålet om biometriske pas. Jeg ved, at der endnu ikke er udstedt mange, og jeg opfordrer inderligt Kommissionen og nogle af medlemsstaterne til at hjælpe med udstedelsen af disse biometriske pas. Faglig bistand betyder meget.

Rådet, Kommissionen og de lokale politikere må virkelig gøre en indsats for at forhindre, at den etniske splittelse i dette land bliver stadig større. Et afslag på at liberalisere visa for Bosnien-Hercegovina vil indeslutte muslimerne i en ghetto, da kroater og serbere har andre muligheder for at rejse ud af landet. Det bosniske pas – normalt er et pas et umiskendeligt bevis for en nation – vil være værdiløst i indehavernes øjne, hvis det ikke åbner døren til EU.

Jeg vil bede Kommissionen og Rådet hjælpe disse lande. Albanien vil klare sig. De har en ny regering. De vil klare sig, men Kosovo vil kun klare sig, hvis alle hjælper. Kommissionen og Rådet har vores støtte. De behøver ikke vende det blinde øje til, men der bør fastsættes politiske standarder, ikke blot politistandarder.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Fru formand! Liberaliseringen af visumpolitikker på det vestlige Balkan er både et politisk følsomt spørgsmål og et yderst følsomt spørgsmål i menneskelig henseende for indbyggerne i disse lande og i denne region. Lige nu taler vi om Montenegro, Makedonien og Serbien, hvilket er meget vigtigt i en historisk sammenhæng, men vi bør ikke indføre en ordning i to tempi på det vestlige Balkan på lang sigt, og vi må inddrage især Bosnien-Hercegovina i processen så hurtigt som muligt, og naturligvis også Albanien.

Det vestlige Balkan har tætte geografiske, kulturelle og historiske bånd til EU og til vores medlemsstater, og til trods for de yderst turbulente begivenheder, der er indtruffet der i nyere tid, må man sige, at både reformerne og vores forventninger gradvist indfries, og at de politiske ledere i disse lande virkelig udfolder store bestræbelser på at leve op til vores forventninger.

I min tale vil jeg derfor gerne anmode ikke blot Rådet og Kommissionen, men også alle her i Europa-Parlamentet om at støtte lederne i de forskellige lande i deres bestræbelser og om at yde dem bistand i forbindelse med de spørgsmål, der endnu ikke har fundet en løsning. Vi må heller ikke glemme, at landene på det vestlige Balkan har stor geopolitisk betydning for os af mange årsager.

Da Serbien og Montenegro nu står over for store interne udfordringer, som vi alle håber, de vil kunne tage op, vil jeg gerne endnu en gang understrege, at det ville være yderst hensigtsmæssigt snarest muligt at fastsætte en dato for de lande, der er udelukket fra processen, og dermed mener jeg Bosnien-Hercegovina og Albanien.

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Fru formand! Disse foranstaltninger tillader visumfri adgang til de EU-medlemsstater, der indgår i Schengengruppen, fra Serbien, Montenegro og Makedonien fra januar 2010. Kommissionen overvejer at give Albanien og Bosnien-Hercegovina visumfri adgang muligvis midt i 2010. Så inden for 12 måneder kan vi opleve, at yderligere 20,7 mio. mennesker får fri adgang til EU.

Strengt taget burde dette ikke berøre Det Forenede Kongerige, der ikke er medlem af Schengengruppen, men i realiteten vil det. Adgang til EU for flere millioner mennesker fra nogle af de fattigste og mest korrupte lande i Europa vil gøre det muligt for dem at overvinde den første hindring for at opnå illegal adgang til Storbritannien. Disse lande vil under alle omstændigheder med tiden blive fuldgyldige medlemmer af EU med fuld lovlig adgang til EU. Disse foranstaltninger er endnu en underminering af Storbritanniens mulighed for at kontrollere sine egne grænser og endnu en grund til, at Storbritannien bør forlade EU.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Fru formand! Vi er alle helt klar over fordelene og ulemperne ved fri bevægelighed, men lad os se på det ud fra et andet synspunkt. Opfylder de tre pågældende lande virkelig de grundlæggende kriterier for, at de kan indrømmes privilegier som en del af ophævelsen af visumkravene?

Det bulgarske mindretal i Serbien er blevet fuldstændig overset og diskrimineret i næsten et århundrede, mens Makedonien, lige siden landets grundlæggelse konstant og konsekvent har ført en antibulgarsk politik.

Den seneste handling begået af Makedonien i denne henseende var at arrestere den bulgarske statsborger Spaska Mitrova og idømme hende en usædvanlig hård straf. Mitrova er medlem af den bulgarske sammenslutning "Ratko". Denne sammenslutning blev forbudt i Makedonien, hvilket resulterede i, at Makedonien blev idømt en bøde for overtrædelse af menneskerettighederne.

Den bulgarske offentlighed finder det uacceptabelt, at der gøres indrømmelser til lande, som tilsidesætter bulgarske statsborgeres rettigheder, dvs. borgere i EU.

  Kinga Gál (PPE). – (HU) Fru formand! Jeg mener, det er vigtigt, at tidspunktet er kommet, hvor vi endelig kan tale ordentligt om spørgsmålet om visumfri rejse i forbindelse med landene på det vestlige Balkan. Det er glædeligt, at disse lande, der har opfyldt de forpligtelser, de har indgået til dato, også kan bidrage til at gøre grænseoverskridelse så problemfri som muligt.

Som ungarsk medlem af Europa-Parlamentet kan jeg kun støtte disse bestræbelser, for de vil gøre det muligt for ungarere, der bor i f.eks. Vojvodina i Serbien, at etablere en mere direkte forbindelse med moderlandet. Borgere på begge sider af disse grænser, som taler det samme sprog og har tætte familiemæssige og kulturelle bånd, vil ikke kunne finde ord til at udtrykke, hvor vigtigt det er, at de bliver i stand til at krydse grænserne uden hindringer eller visa. På dette punkt er der også blevet truffet visse fremadrettede beslutninger, selv om de ikke har tæt forbindelse til visumfri rejse, f.eks. den lov om de nationale minoritetsråds funktion, der for nylig blev vedtaget i Serbien. De er et stort fremskridt med hensyn til institutionel beskyttelse af mindretallenes rettigheder.

Fremme af visumfri rejse kan ikke blot betragtes som et teknisk spørgsmål. Det er et meget klart politisk spørgsmål. Der ydes et vigtigt bidrag til disse landes politiske stabilitet, når borgerne kender de rettigheder, de indrømmes med et pas fra deres eget land, og det omfang, i hvilket dette anerkendes af EU. Det ville være uacceptabelt, hvis den negative differentiering mellem landene i regionen fortsætter på lang sigt.

Derfor appellerer jeg til det nøgleansvar, som Kommissionen og Rådet har i disse spørgsmål. EU har det politiske ansvar for at tilbyde landene på det vestlige Balkan udsigten til at kunne tiltræde EU. Det bør hjælpe disse lande til at komme på niveau og fremme opbygningen og styrkelsen af deres demokratiske institutioner, hvilket også omfatter mindretalsrettigheder.

  Kinga Göncz (S&D). – (HU) Fru formand! Jeg vil gerne byde Cecilia Malmström og kommissær Barrot velkommen. Jeg glæder mig også meget over det forslag, der er fremsat. Som tidligere ungarsk udenrigsminister har jeg arbejdet meget hårdt sammen med andre for at bringe landene på det vestlige Balkan tættere på EU og få dem til at tage det næste skridt på vejen til tiltrædelse. Vi ved også, at visumfri rejse ud fra dette perspektiv måske er det, folk bedst forstår og føler for. Det baner nu vejen for, at de kan nyde godt af fri bevægelighed og knytte tættere menneskelige bånd. Måske vil det også bidrage til det, jeg tror, vi alle finder vigtigt, nemlig opretholdelse af disse landes motivation under den meget vanskelige proces, som tiltrædelsen indebærer.

Vi ved, at der må tages nogle meget seriøse skridt. Meget ofte må visse traditioner, som vi ved, det ikke er let at opgive, opgives. Det er meget vigtigt, at de tre lande nu indrømmes visumfri rejser. Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på et synspunkt, der er kommet til udtryk mange gange her i dag, nemlig at ligevægten i landene på det vestlige Balkan er meget følsom. Der var allerede etniske spændinger før krigen, men de er der fortsat efter krigen. Vi må derfor vurdere alle former for foranstaltninger ud fra, om de vil øge eller mindske disse spændinger.

I Bosniens tilfælde er denne beslutning, som det er blevet nævnt adskillige gange i dag, ikke blot fordelagtig og vigtig, fordi Bosnien nu er blevet udeladt, men også fordi et stort antal bosniske statsborgere, som har et kroatisk eller serbisk pas vil kunne nyde godt af visumfrie rejser, mens resten ikke kan. Den samme situation gør sig gældende for statsborgere i Kosovo, så alle, der kan få deres pas i Serbien, vil kunne nyde godt af visumfrie rejser.

Jeg mener, det er vigtigt, at vi endnu en gang understreger, at der må træffes en politisk og ikke blot en teknisk beslutning. Derfor er det vores ansvar at hjælpe disse lande til at opnå visumfrie rejser snarest muligt og inden for en meget specifik tidshorisont.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Fru formand, fru formand for Rådet, hr. kommissær! Efter at have siddet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender deler jeg hr. Webers sikkerhedsbekymringer. Dette emne har en stor udenrigspolitisk dimension.

Jeg tilhører en generation, der voksede op med hundredtusindvis af såkaldte jugoslaviske fremmedarbejdere. Under det kommunistiske diktatur kunne folk i det sydøstlige Europa, der boede ved Jugoslaviens grænser rejse frit til trods for det kommunistiske dikatatur. I dag taler vi om europæisering, vi sender tropper og embedsmænd, vi bruger mange penge, og samtidig holder vi de unge mennesker i disse lande fængslet. Det er grunden til, at der er behov for en hurtig liberalisering af visumordningen.

Også jeg har dog en række kritikpunkter, som jeg gerne vil redegøre for. For det første glæder jeg mig over, at Makedonien er med. Makedonien har været eksemplarisk med hensyn til opfyldelse af kriterierne, men vi bør ikke nævne dette for Makedonien som kompensation for landets berettigede ønske om, at der endelig fastsættes en dato for tiltrædelsesforhandlingerne.

For det andet Kosovo. Det er blevet sagt, at landet skal overholde spillereglerne, men spillere kan kun overholde spillereglerne, hvis de får lov til at komme på banen. Kosovo har ikke fået lov til at komme på banen. Vi greb ind militært for at befri indbyggerne i Kosovo fra undertrykkelse. Nu oplever det land, der tidligere var undertrykkeren, visumfritagelse – og jeg hilser dette velkomment, for der er ikke nogen kollektiv skyld – og Kosovo har ikke udsigter til at få det. Selv om der er mangler der, er det os, som må slå os selv oveni hovedet, for vi administrerer praktisk taget dette land. Med andre ord må vi give Kosovo alle muligheder, for hvis Serbien får visumfritagelse på lang sigt, og Kosovo er helt udelukket, vil det føre til uacceptable forvridninger.

For det tredje Bosnien-Hercegovina. Jeg – og adskillige medlemmer – underskrev protesten mod udelukkelsen af Bosnien-Hercegovina. Dette land bestående af tre nationer – som blev dårligt udformet under Daytonaftalen, som har stort behov for revision – med en international administration, som ligeledes har gjort sig skyldig i ineffektivitet, må i sidste ende gives mulighed for at tage vejen mod Europa uden at gå i opløsning. En opløsning af Kosovo eller Bosnien ville bringe sikkerheden endnu mere i fare end tekniske detaljer.

  Maria Eleni Koppa (S&D). – (EL) Fru formand! Vi må erkende, at visumfritagelsen for Serbien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro er et vigtigt skridt i retning af europæisk integration af det vestlige Balkan.

Den bør dog gælde alle landene på det vestlige Balkan, så man undgår at skabe nye skillelinjer i området. Ingen kan naturligvis med rette hævde, at Europa-Kommissionen er forudindtaget over for de muslimske borgere i Bosnien-Hercegovina. På den anden side må vi ikke glemme den underlige status, som Kosovo har, da dets uafhængighed ikke er anerkendt af alle EU's medlemsstater.

Vi ønsker, at indbyggerne i Kosovo skal være omfattet af visumfritagelsen. Uanset hvilken løsning der findes, må det dog ikke skade den endelige afgørelse om dets status. Kommissionen har handlet korrekt ved ikke at lukke døren for Bosnien-Hercegovina og Albanien. Den må dog gå hurtigt frem, så ingen nye splittelser truer stabiliteten i området. Landene skal naturligvis for deres del gennemføre de nødvendige reformer, som, lad os ikke glemme det, berører spørgsmålet om sikkerhed og bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Parlamentet har i årevis understreget, at lettere kontakt med den omgivende verden og større mulighed for at rejse vil styrke freden, udvekslingerne på alle planer og i sidste ende stabiliteten. Visumspørgsmålet er ikke blot et teknisk spørgsmål. Det er et dybt politisk spørgsmål, der berører områdets europæiske fremtid, og alle nationerne i området har ret til den fremtid.

  Anna Ibrisagic (PPE). – (SV) Fru formand! Jeg mener ikke, at der på dette tidspunkt i forhandlingerne længere hersker nogen tvivl om liberaliseringens betydning for borgerne på Balkan. Muligheden for at kunne rejse frit er sammen med uddannelse måske det vigtigste redskab, vi kan tilbyde de nye generationer, af hvem vi forventer så stort et engagement i demokratiseringsprocessen i hele regionen.

Derfor hilser jeg forslaget om visumfritagelse for Serbien, Makedonien og Montenegro velkommen. Fremskridt i et enkelt lands rejse på vej mod EU er fremskridt for hele Balkan. Nogle af disse lande har måttet vente længe, nogle måske længere end nødvendigt. Vi i Europa-Parlamentet og de to lande, der endnu ikke er omfattet af visumliberaliseringen, bør tage ved lære heraf.

Selv om dette er et meget følsomt politisk spørgsmål, vil jeg gerne påpege, at reglerne om visumliberalisering er klare og universelle. Betingelserne skal opfyldes. Lad os imidlertid ikke gøre dette til et mere politisk spørgsmål end nødvendigt. Lad os se på, hvad der står tilbage at gøre, og hvordan vi så hurtigt som muligt kan sikre, at Bosnien-Hercegovina og Albanien snart også kan slutte sig til gruppen af visumfrie lande.

Bosnien-Hercegovina har gjort store fremskridt for nylig og vil snart have opfyldt de fleste af de resterende krav i køreplanen. Jeg opfordrer derfor aktørerne i Bosnien-Hercegovina til så hurtigt som muligt at vedtage antikorruptionsloven og fastsætte regler for udveksling af information mellem de forskellige grene af politiet. Jeg opfordrer dem indtrængende til at forsøge at sikre, at dette arbejde er afsluttet i september, før rapporten sendes tilbage til Kommissionen. Til gengæld forventer jeg, at Kommissionen i sin nye analyse bedømmer de fremskridt, der rent faktisk er gjort, og til, når EU's krav er blevet opfyldt, at foreslå Rådet at godkende visumliberaliseringen for Bosnien-Hercegovina. Jeg håber, at denne kan træde i kraft i juli 2010.

  Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Fru formand, hr. kommissær! Visumfritagelsen for nogle lande på det vestlige Balkan markerer en indledende bekræftelse af EU's forpligtelse til at fortsætte den europæiske integrationsproces. Jeg mener dog, at Kommissionens forslag desværre er ufuldstændigt. Borgere fra Albanien og Bosnien-Hercegovina vil ikke nyde godt af den samme behandling, hvilket vil skabe forskelle mellem borgerne på Balkan.

Jeg vil gerne minde om, at der allerede er en splittelse mellem den tidligere generation, der drog fordel af åbningen af Den Tidligere Jugoslaviske Republik mod Europa, og den nuværende generation, som ikke er blevet behandlet på samme måde af EU. Dette forslag vil dog resultere i, at borgerne i de lande i det tidligere Jugoslavien, der ikke er omfattet af visumfritagelsen, vil forsøge at opnå et nyt pas i et land i det tidligere Jugoslavien, som EU accepterer uden visum. Vi er allerede stødt på denne løsning i forbindelse med moldoviske eller georgiske pas i forhold til russiske pas.

Jeg mener, at den logiske løsning er at gøre den samme ordning gældende for alle Balkanlandene, og samtidig opfordrer jeg Kommissionen til at se på muligheden for at inddrage Moldova i gruppen af lande i det sydøstlige Europa.

  Victor Boştinaru (S&D). – (RO) Fru formand! Som medlem af Europa-Parlamentet og socialdemokrat glæder jeg mig over meddelelsen fra Rådet og Kommissionen om visumordningen for de tre lande på det vestlige Balkan. Det er et første afgørende skridt i retning af deres integration i EU, et første mål for de fremtidige EU-borgere på det vestlige Balkan. Jeg er dog også klar over, at det, at der ikke findes nogen klare udsigter i form af en køreplan for Bosnien-Hercegovina, Albanien og Kosovo, bør give anledning til den største bekymring hos os. Jeg taler ikke blot om skuffelsen i den brede befolkning, men især om risikoen for den politiske stabilitet i de tre lande. Jeg forventer først og fremmest, at Europa-Parlamentet og den nydannede Europa-Kommission fastsætter en forudsigelig tidsplan for integrering af det vestlige Balkan i EU. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan opfylde det mandat, vi blev valgt til at opfylde, nemlig at forene Europa.

  Norica Niculai (ALDE). – (RO) Fru formand! Et minut er mere end nok til, at jeg kan hilse en beslutning, der er historisk for både Balkan og Europa, velkommen. Jeg mener, at fri bevægelighed er vejen til demokrati og viden. Man har givet disse tre lande en mulighed. Samtidig mener jeg dog, at Europa også er et Europa med regler, som vi alle, i vores egenskab af europæiske borgere, skal overholde. Man har fremsat dette forslag, fordi man har vurderet, at de regler og betingelser, vi har fastsat, er blevet opfyldt.

Jeg tror, at man vil fremsætte et forslag om at udvide dette til at omfatte Albanien og Bosnien-Hercegovina, når disse europæiske regler er opfyldt. I beslutningen vil man helt klart medtage en anbefaling om, at denne proces fremskyndes. Jeg er en af dem, der mener, at dette ikke er et spørgsmål om forskelsbehandling. Faktisk er det lige det modsatte. Jeg mener, at denne proces vil bidrage til at tilskynde de øvrige to lande til at opnå bedre resultater og opfylde betingelserne, for siden vedtagelsen af denne beslutning har de øvrige tre lande bevist, at de ønskede, at deres befolkninger skulle have en anden status, de var villige til at gøre det, der var nødvendigt.

  Antonio Cancian (PPE). – (IT) Fru formand, hr. kommissær, fru minister, mine damer og herrer! Jeg må sige, at jeg går ind for liberalisering og europæisk integration frem til og inklusive færdiggørelsen af denne mosaik, som det vestlige Balkan udgør, for, som en eller anden sagde tidligere, er det nødvendigt, at Balkan er stabilt. Denne integration er derfor afgørende og må ske så hurtigt som muligt.

Med hensyn til emnet immigration – som vi talte om i går, og som repræsenterede sikkerhed og menneskerettigheder – må vi være meget forsigtige, for jeg tror, at der skal gennemføres en grundig kontrol, kontrollen skal ikke lettes. Tidsplanerne bør svare til disse kontroller, som om muligt bør fremskyndes. Dernæst bemærker jeg, at der er en kløft på dette område, som der er blevet sagt meget lidt om, og den kløft er Kosovo. De vil forstå mig fuldstændig, når jeg siger, at denne kløft gør det meget let for folk fra de andre lande at rejse mellem Kosovo og Makedonien. Jeg ved, at der er ved at blive udarbejdet en rapport, som vil fortælle os noget i de kommende dage, men giv os venligst lidt flere oplysninger om Kosovo i aften.

  Emine Bozkurt (S&D). – (NL) Fru formand! Ministeren udtrykte det så godt. Visumliberalisering er nødvendig for at styrke forbindelsen til EU, forhindre voksende nationalisme og undgå isolation. Hvordan er det så muligt, at forslagene truer med at isolere de bosniske muslimer? Stor ulighed opstår inden for et enkelt land, når serbiske og kroatiske bosniere får et pas. Muslimerne har dog desværre ikke noget naboland, der vil give dem et pas. Hvem vil tale de bosniske muslimers sag? Vil Kommissionen? Vil Rådet? Kan ministeren fortælle mig helt sikkert, om Kommissionen eller Rådet fører forhandlinger med Kroatien og Serbien om at udvise mådehold med udstedelsen af pas, da det burde stå klart, at deres handlinger vil medføre stor uro.

  Nadezhda Nikolova Mikhaylova (PPE). – (BG) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Barrot med Europa-Kommissionens holdning til liberalisering af visumordningen for det vestlige Balkan. Jeg var udenrigsminister, da visumkravene for Bulgarien blev ophævet, og jeg ved, hvor stor en følelsesmæssig betydning visumfritagelsen og afslutningen på ydmygelsen havde for vores borgere. Samtidig kan jeg dog som medlem af Europa-Parlamentet kun være enig med fru Pack og fru Bildt i, at en ægte europæisk solidaritet indebærer, at EU yder logistisk støtte til opfyldelse af kriterierne frem for at afvige fra dem, da dette har en demoraliserende virkning på samfundene og fritager regeringerne fra ansvar.

Ændringen skal være en belønning for de udfoldede bestræbelser og ikke en dobbelt standard. Samfundene på det vestlige Balkan må vænne sig til at kræve, at deres regeringer gør deres arbejde. De skal vide, at visumordningen forsinkes, ikke på grund af europæisk kritik af uvæsentlige detaljer, men fordi de ikke har gjort deres del. Solidaritet bør gives til gengæld for, at man påtager sig ansvar. Når der er tale om en principiel holdning, spiller en persons religion og etnicitet ikke nogen rolle.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Jeg støtter Europa-Kommissionens beslutning, der er et konkret udtryk for det engangement, den i årevis har udvist i forbindelse med visumfritagelse for borgerne på det vestlige Balkan. Jeg mener dog, at borgerne i Republikken Moldova snarest muligt bør nyde godt af de samme rettigheder med hensyn til fri bevægelighed i EU. EU må fortsat udvikle sin åben dør-politik over for disse lande, og visumfritagelsen er et vigtigt skridt på vejen til europæisk integration for disse befolkninger.

Som supplement til denne beslutning, der vil føre til udviklingen af grænseoverskridende forretningsmuligheder og give befolkningen fri bevægelighed, bør de europæiske institutioner overveje at tilrettelægge kulturelle programmer og uddannelsesprogrammer, der formidler europæiske værdier i disse lande. På denne baggrund må en forbedring af grænsesikkerheden og bekæmpelse af international kriminalitet fortsat være en prioritet.

Endelig vil jeg gerne bekræfte, at Rumænien ikke har anerkendt Kosovos uafhængighed.

  Zoran Thaler (S&D). – (SL) Fru formand! Jeg vil også gerne give udtryk for min tilfredshed med fremskridtene i visumliberaliseringsprocessen i de seneste 18 måneder. Dette er et vigtigt resultat, og jeg vil opfordre indtrængende til, at man hurtigt tager skridt til at fortsætte ad samme vej.

I de seneste få dage har vi modtaget rapporter fra Sarajevo om, at processen hen imod opfyldelse af kravene i køreplanen tager fart til trods for alle vanskelighederne. Dette gælder også så følsomme områder som politikoordinering mellem Banja Luka og Sarajevo.

Jeg opfordrer Kommissionen og Rådet til at overvåge disse fremskridt løbende og til at reagere på det. EU må kunne gøre sin indflydelse gældende over for alle politiske kræfter i Bosnien-Hercegovina, der forsøger at sabotere denne proces. Borgerne i Bosnien-Hercegovina må ikke få lov til at lide på grund af deres politikeres uansvarlighed, og vi har en forpligtelse til at hjælpe dem i denne henseende. Jeg opfordrer Kommissionen til snarest muligt at inddrage Bosnien-Hercegovina i det visumfrie område.

  Alojz Peterle, ordfører. − (SL) Fru formand! En selektiv strategi for visumfritagelse vil ikke styrke de europæiske perspektiver for nogen af landene på det vestlige Balkan, hvis samfund er splittede, for selektivitet medfører nye splittelser. Jeg hilser ethvert skridt, der bekæmper selektivitet, velkommen, og jeg er fuldt og fast overbevist om, at fjernelse af visumkravene for alle disse lande helt sikkert vil forbedre EU's image blandt befolkningerne i disse lande, som har brug for en åbning mod verden efter års konflikt.

Jeg vil også gerne påpege, at der bor tusindvis af unge mennesker i disse lande, som aldrig har haft mulighed for at rejse. Deres eneste kilde til viden om Europa og verden er fjernsynet. Vi har en forpligtelse til også at styrke deres europæiske perspektiver. Jeg er helt klar over de sikkerhedsmæssige overvejelser, men dem, der forlader deres lande i onde intentioner, vil finde en mulighed for under alle omstændigheder at komme ind i EU. Vi holder imidlertid hundredtusindvis af dem, der har gode intentioner, tilbage.

Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre Rådet og Kommissionen til snarest muligt at tage deres holdninger op til fornyet overvejelse, til at følge op på fremskridtene i disse lande og til at ophæve visumkravene for de lande, der ikke indgik i den første gruppe.

Jeg opfordrer naturligvis regeringerne i disse lande på det vestlige Balkan til snarest muligt at leve op til deres forpligtelser af hensyn til deres befolkninger og af hensyn til deres udsigter til at tiltræde EU.

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (EN) Fru formand! Liberaliseringen af visumordningen for landene på det vestlige Balkan er vigtig, da denne foranstaltning er den, der har størst betydning for almindelige borgere i regionen, og det vil helt klart vise fordelene ved EU's tilnærmelsesproces. Jeg har tiltro til, at den betingede medtagelse af Albanien og Bosnien-Hercegovina på hvidlisten vil vise sig at være et stærkt incitament til at leve op til resten af standarderne i køreplanen. I vores tilfælde blev der tilbage i 2001 sendt sådan et stærkt signal, og på nogle måneder var vi i stand til at opfylde alle de resterende betingelser.

Det er afgørende, at Albanien og Bosnien-Hercegovina medtages på Schengens hvidliste snarest muligt, og Kommissionen bør stille al den nødvendige faglige bistand til rådighed for myndighederne i disse to lande, så de inden længe kan opfylde de nødvendige betingelser.

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at visumliberaliseringen er utrolig vigtig for befolkningen på Balkan. Ligesom parlamentsmedlemmet har også jeg mødt mange frustrerede mennesker – især unge mennesker – som ikke kan rejse rundt i Europa, som de gerne ville, de kan ikke besøge deres venner og kan ikke nyde godt af den frihed, vi alle har. Det er indlysende, at visumfritagelse vil være en god ting for disse mennesker, en god ting for deres lande, en god ting for hele regionen og en god ting for EU.

Derfor glæder jeg mig meget over, at betingelserne er til stede for at give denne mulighed til de tre nævnte lande – Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien – ved årets udgang. Det er beklageligt, at ikke alle landene på det vestlige Balkan kan være omfattet af forslaget på nuværende tidspunkt, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at det svenske formandskab er meget ivrig efter at styrke integrationsprocessen – og i sidste ende udvidelsesprocessen – i Balkanregionen. De af parlamentsmedlemmerne, som kender mig, ved, hvor engageret jeg er i dette spørgsmål.

Hvis dette engagement skal være troværdigt og blive en realitet, må vi imidlertid insistere på, at betingelserne opfyldes. Det er vigtigt, at vi gør det, både for befolkningerne på det vestlige Balkan og for vores egne borgere. Vi må sikre, at kriterierne opfyldes. Som hr. Weber sagde, kan vi ikke gøre indrømmelser på det udenrigspolitiske område bare for at være flinke. Det gælder, uanset om der er tale om visa eller tiltrædelse.

Jeg ved, at befolkningerne i Albanien og Bosnien-Hercegovina er skuffede. Det forstår jeg. De er dog ikke blevet glemt. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dem og gøre visumliberaliseringen mulig, og det omfatter også de tekniske spørgsmål. Vi må sende et klart politisk signal om, at der er mulighed for, at de kan medtages. Det er det, vi gør i dag. Det er dog op til myndighederne og politikerne i disse lande at gøre arbejdet færdigt.

Jeg mener ikke, at tidsforskydningen mellem fjernelsen af visa for de første tre lande og for Albanien og Bosnien-Hercegovina vil forårsage ustabilitet. Tværtimod viser den, at EU holder ord, og at hvis de gør det nødvendige, så holder vi vores løfter. Vi må støtte dem, og vi må hjælpe dem. Jeg tror, at de vil kunne få en positiv rapport fra Kommissionen i 2010. Det har kommissær Barrot også sagt.

Med hensyn til Kosovo startede drøftelserne af visumordningen tilbage til dengang, Kosovo stadig var en del af Serbien, men vi arbejder på at finde en løsning. Jeg håber, Kommissionen vil vise vejen i sin rapport, så vi på længere sigt kan gennemføre visumliberalisering for befolkningen i Kosovo.

Den foreslåede visumliberalisering for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien er et meget vigtigt første skridt. Jeg håber, Parlamentet vil hjælpe os til at tage det. Jeg håber også, at vi meget snart vil være i stand til at tage det næste skridt for resten af regionen.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. − (FR) Fru formand! Først vil jeg gerne sige, at dette er et banebrydende skridt. Det er første gang, at vi virkelig har haft en regional strategi. Jeg vil gerne tilføje, at denne metode med en køreplan er baseret på meget objektive, meget præcise kriterier, som også bidrager til at tilskynde disse fremtidige medlemsstater til at finde ud af, at vi rent faktisk har et Europa med regler, et Europa med værdier. Jeg vil gerne understrege dette. Som bekendt er Kommissionen særlig opmærksom på alt, hvad der bidrager til bekæmpelse af menneskehandel og korruption. Det er vigtigt, dette Europa med værdier. Vi må være særlig opmærksomme herpå.

Jeg ved ikke, om nogen af parlamentsmedlemmerne har forstået mig korrekt. Jeg fastslog helt klart, at vi i løbet af 2010 håber at kunne fremsætte forslag vedrørende Bosnien-Hercegovina og Albanien. Der er derfor en proces i gang, som ikke har til formål at diskriminere mod nogen. Vi ønsker ganske enkelt, at de objektive kriterier i køreplanen overholdes i stadig stigende grad.

Det er korrekt, at udstedelsen af biometriske pas i Albanien fortsat skal forbedres. Jeg rejste selv til Albanien for at præsentere det første biometriske pas i landet, og jeg kan fortælle, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for, at Albanien, dets politiske ledere og de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina skulle være helt klar over den indsats, der var nødvendig. Vi hjælper dem f.eks. med at oprette civile registre, for uanset hvor meget man forsøger at udvikle biometriske pas, er det ikke muligt, hvis der ikke findes noget civilt register. Vi hjælper dem således på det tekniske område. Det fremgår klart af alt dette, at især Albanien må gennemføre de eksisterende rammer for bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption. I Bosnien-Hercegovina skal der også være en god grænsekontrol og tættere samarbejde mellem politimyndighederne. Det er det, vi ønsker. Jeg mener, at vi har god grund til at tro, at disse to lande i 2010 også vil nyde godt af ophævelsen af visumkravet.

Jeg vil også helt enkelt gerne sige, at der for os ikke er tale om etnisk eller religiøs diskrimination. I Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er der i øvrigt et betydeligt muslimsk mindretal. Der er ikke tale om diskrimination mod 25 eller 30 % muslimske albanere i Makedonien. Derfor vil jeg virkelig gerne berolige parlamentsmedlemmerne og sige, at dette er en del af en proces, som vi har planlagt, og som Rådet gladelig har accepteret.

Jeg vil også gerne svare med hensyn til Kosovo. I marts 2009 resulterede et besøg af sagkyndige finansieret af Kommissionen i nogle positive resultater. Kommissionen tilskynder også medlemsstaterne til at oprette effektive konsulater i Pristina. Jeg kan bekræfte, at der inden længe vil blive fremlagt en rapport om den konkrete situation i Kosovo. Det står helt klart i alt dette, at vi ønsker at åbne dette europæiske perspektiv for alle Balkanlandene, og vi tænker her især på den unge generation. Nogle af parlamentsmedlemmerne har lagt særlig vægt på den omstændighed, at rejser og meget lettere udvekslinger med andre af EU's medlemsstater selvfølgelig er meget gavnligt. Det er også grunden til, at vi vil opbygge et Europa med regler og værdier, som ligger os meget på sinde.

Jeg vil blot sige, at vi er på rette vej, men vi mangler naturligvis lige den sidste indsats fra to af landene. Jeg håber, at de i 2010 også vil opleve at blive fritaget for visumkrav.

Det er, hvad jeg kan sige, og jeg kan under alle omstændigheder forsikre parlamentsmedlemmerne om, at Kommissionens proces er en proces, der er objektiv, virkelig opmærksom og som overhovedet ikke indeholder nogen form for tanke på diskriminering, men derimod et ønske om samarbejde. Jeg er personligt meget engageret i denne proces.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd opfordres til snarest at fremsætte en erklæring om åbningen af EU-området for borgere fra Makedonien, Serbien og Montenegro. Dette er et meget vigtigt øjeblik for over 10 mio. europæiske indbyggere, som gerne vil have visum til at krydse EU's grænse. Makedonien var på Europas side, da Europa havde brug for det. Selv Serbien har erkendt, at Europa ønsker det som medlem, men det skal forsone sig med sin nyere fortid for at kunne blive det. Serbien har arbejdet tæt sammen med de internationale institutioner som f.eks. Det Internationale Krigsforbrydertribunal og har erkendt fortidens fejltagelser. Tiden er inde til, at Europa belønner disse landes indsats for at leve op til de demokratiske og økonomiske krav, der gælder for EU-27. Deres rejse har ikke været let, men den indsats, de har gjort, må anerkendes fuldt ud. Makedonien, Serbien og Montenegro har definitivt taget en kurs i retning af EU. Derfor mener jeg, at EU må beslutte at ophæve visumkravene for borgerne i disse tre lande. Deres regeringer har vist, at de deler de samme værdier som os. En positiv beslutning ville derfor sætte nyt skub i de interne reformer, som er højst nødvendige i Makedonien, Serbien og Montenegro.

  Cãtãlin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over Kommissionens initiativ med henblik på at fjerne visumordningen for borgere fra det vestlige Balkan, nærmere bestemt Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro. Sådanne foranstaltninger, der skal bringe disse lande og EU tættere på hinanden med henblik på integration, vil nedbringe risikoen for konflikt i regionen betydeligt. For Rumænien, som deler grænser med Serbien, kan denne form for foranstaltning kun tjene som en ekstra garanti for venligtsindede grænseoverskridende relationer. Denne foranstaltning vil bidrage til større bevægelsesfrihed for den rumænske befolkning i Rumænien og Serbien og vil støtte udviklingen af handelsforbindelser mellem vores land og Serbien og Montenegro. Jeg er overbevist om, at ophævelsen af visumordningen for de tre ovennævnte lande kun er starten på processen, og at foranstaltningen senere vil blive udvidet til at omfatte Albanien og Bosnien-Hercegovina. Selv om de endnu ikke har opfyldt Kommissionens krav, tror jeg, at resultaterne med en koordineret indsats vil vise sig inden længe. Til slut vil jeg gerne understrege, at visumfritagelsen og den frie bevægelighed for folk på det vestlige Balkan ikke må give anledning til frygt, men derimod til en tro på, at Europas sikkerhedsområde nu udvides til gavn for os alle.

  Iuliu Winkler (PPE) , skriftlig. – (HU) EU er blevet styrket efter hver udvidelse, ikke blot fordi det har skabt et indre marked for næsten 500 mio. borgere, men også fordi det har sikret stabiliteten i Central- og Østeuropa. Balkanlandene er en integreret del af Europa. Den økonomiske krise eller ratificeringen af Lissabontraktaten må ikke forsinke den proces, der fører til disse landes tiltræden af EU.

Jeg er fuldt og fast overbevist om, at udvidelse af processen til at omfatte Balkan er en vigtig proces, som EU må støtte for at styrke sin globale rolle. Vi må ikke glemme, at Balkanlandene indhentningsproces og helingen af sårene fra den blodige krig i slutningen af det 20. århundrede, er en garanti for EU's stabilitet og regionens velfærd. Ophævelse af visumkravet for Serbien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er en afgørende vigtig begivenhed for disse lande som en del af deres indhentningsproces, og det afspejler samtidig EU's ansvar over for regionen.

Denne proces må beslutsomt fortsættes. Den vil gøre det muligt for Bosnien-Hercegovina, Albanien og – når tiden er inde – Kosovo snarest muligt, når de relevante betingelser er opfyldt, at nyde godt af visumfrie rejser. Jeg tilslutter mig uden forbehold det synspunkt, at en undertrykkelse af Balkanlandenes ambitioner om at tilslutte sig EU vil medføre uforudsigelige, skadelige konsekvenser, som nogle europæiske politikere har fremført.