Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om:
- Mundtlig forespørgsel af Sophia in ’t Veld, Jeanine Hennis-Plasschaert, Leonidas Donskis, Gianni Vattimo, Sarah Ludford, Ulrike Lunacek, Raül Romeva i Rueda, Jean Lambert og Judith Sargentini, for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance om den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af offentlig information til Rådet (O-0079/2009 – B7-0201/2009),
- Mundtlig forespørgsel af Sophia in ’t Veld, Jeanine Hennis-Plasschaert, Leonidas Donskis, Gianni Vattimo, Sarah Ludford, Ulrike Lunacek, Raül Romeva i Rueda, Jean Lambert og Judith Sargentini, for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance om den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af offentlig information til Kommissionen (O-0080/2009 – B7-0202/2009),
- Mundtlig forespørgsel af Rui Tavares, Cornelia Ernst, Cornelis de Jong, Marie-Christine Vergiat, Willy Meyer og Kyriacos Triantaphyllides, for Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, om den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af offentlig information til Rådet (O-0081/2009 – B7-0204/2009),
- Mundtlig forespørgsel af Rui Tavares, Cornelia Ernst, Cornelis de Jong, Marie-Christine Vergiat, Willy Meyer og Kyriacos Triantaphyllides, for Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, om den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af offentlig information til Kommissionen (O-0081/2009 – B7-0204/2009),
- Mundtlig forespørgsel af Michael Cashman, Claude Moraes og Emine Bozkurt, for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet om den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af offentlig information til Rådet (O-0083/2009 – B7-0206/2009), og
- Mundtlig forespørgsel af Michael Cashman, Claude Moraes og Emine Bozkurt, for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet om den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af offentlig information til Kommissionen (O-0083/2009 – B7-0206/2009).
Sophia in 't Veld, spørger. − (EN) Fru formand! Jeg mener, at det er et meget vigtigt emne, vi drøfter her i dag. Det handler om europæiske værdier. Vi har fremsat den mundtlige forespørgsel, og vi har også udarbejdet en fælles beslutning om den litauiske lov, som angiveligt handler om beskyttelse af mindreårige. Men den gør dog rent faktisk det modsatte, for denne lov kan meget vel give anledning til uvidenhed, tabuisering og stigmatisering. Den vil udsætte unge og sårbare bøsser, lesbiske og transpersoner for mobning og udelukkelse. Den vil derfor medføre umådelig megen stress og lidelse hos unge mennesker, som netop er de mennesker, som denne lov skal beskytte. I stedet for beskyttelse skader den unge.
Vi har derfor fremsat denne forespørgsel, og jeg er meget glad for, at vi i sommer modtog et brev fra kommissær Barrot, hvori han gav udtryk for Europa-Kommissionens bekymring over loven og sagde, at Europa-Kommissionen vil holde meget nøje øje med den og sikre sig, at enhver national lovgivning er i overensstemmelse med europæisk lovgivning og europæiske principper. Jeg mener, at det er meget vigtigt, for Europa-Kommissionen bør ikke kun gribe ind, når markedsreglerne overtrædes, men også, og især, når europæiske værdier tilsidesættes. Vi kan ikke tolerere diskrimination. Europa er et værdifællesskab – værdier, som jeg ved, deles af størstedelen af vores litauiske medborgere. Vi er alle europæere.
Med henvisning til beslutningen vil jeg anmode mine kolleger om deres udtrykkelige støtte til beslutningen og særlig til ændringsforslaget, der søger at indføje en henvisning til eksisterende antidiskriminationsdirektiver, for jeg mener, at det er det absolutte minimum. Jeg anmoder også om mine kollegers støtte til kravet i beslutningen om, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheder anmodes om en juridisk udtalelse om denne lov.
Endelig mener jeg, at Europa-Parlamentet – hvis vi vedtager denne beslutning i morgen – kan være stolte over være Europas fælles værdiers stemme.
Ulrike Lunacek, spørger. − (DE) Fru formand! Som den foregående taler sagde, er denne lov, der er vedtaget i Litauen, til fare for europæiske værdier, europæisk lovgivning og også for folks frihed, nemlig friheden for unge, som er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller måske transpersoner, til at leve deres liv uden frygt. Ifølge denne lov er faktuel information herom angiveligt skadelig for disse unge. Jeg kan fortælle, hvad det betyder. Det betyder, at disse unge mennesker må leve i frygt og muligvis udsættes for depression. Vi ved, at der er et voksende antal selvmordsforsøg blandt unge, som er lesbiske eller bøsser, eller som i den fase, hvor de udvikler deres seksualitet, er forvirrede over, hvordan de vil leve deres liv.
Denne lov er i strid med europæiske værdier, og derfor var jeg glad for, at kommissær Barrot svarede os tilbage i juli. Han fortalte også den europæiske afdeling af den internationale sammenslutning af bøsse-lesbiske organisationer (ILGA), at Kommissionen ville analysere denne tekst og forklare, hvad dens næste skridt ville være. Det, der interesserer mig i dag, er, hvad kommissæren agter at gøre. Hvad har kommissæren – og Rådet – allerede lovet det litauiske parlament? Vi ved, at den tidligere litauiske præsident og den nye præsident, som tidligere var kommissær, ikke går ind for denne lov, men parlamentet insisterer på den. Jeg er meget glad for, at der er kommet et forslag på bordet i dag, som omfatter et beslutningsforslag.
Jeg håber virkelig, at vi alle godkender beslutningen i morgen og kan anmode EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder om at tage stilling til denne lov, da det er derfor, vi har det. I mellemtiden bør det stå helt klart i vores fælles Europa, at lesbiske og bøsser ikke vil forsvinde fra familier og skoler, blot fordi en lov forbyder information om dem. Det er normalt at være anderledes, herunder også her i vores fælles Europa.
Rui Tavares, spørger. – (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Denne lov indledes med en påstand om, at den beskytter børn mod fremme af homoseksualitet i offentlig information. Hvad betyder det egentlig? Betyder det, at man ikke kan sætte en plakat for filmen Brokeback Mountain op i en biograf i Vilnius? Betyder det, at man ikke kan holde en forelæsning om homoseksualitet på et offentligt sted, i et teater eller universitet i Litauen? Betyder det – som det allerede er blevet drøftet i det litauiske parlament – at man skal betale en bøde på op til 1 500 EUR eller udføre en måneds samfundstjeneste i henhold til de ændringer af straffeloven, der i øjeblikket drøftes i Litauen? Kan man f.eks. vise et homoseksuelt par, som er lykkeligt i et fjernsynsprogram, eller må man kun vise et par, der er ulykkeligt?
Der var en dato, der overraskede mig, da disse ændringer af lovgivningen om beskyttelse af mindreårige i Litauen blev vedtaget. Det var den 14. juli 2009. Den 14. juli er naturligvis den dag, hvor vi her trådte sammen for første gang i denne syvende parlamentsperiode, og også den dato, der markerede 220-årsdagen for vores europæiske principper, herunder retten til at søge lykke, princippet om ytringsfrihed og endog princippet om forsamlingsfrihed. Nu er forsamlingsfriheden også bragt i fare, for det litauiske parlament har igen på det seneste drøftet muligheden for at forbyde events som f.eks. "gay pride"-optog.
Da vi trådte sammen her for første gang den 14. juli 2009, var det, fordi vi havde en pligt – jeg vil sige en hellig pligt – til at forsvare disse værdier, og det er disse værdier, der står på spil. Vi ved, hvordan disse ting begynder, og vi ved også, hvor de altid fører hen. Hvad skal vi gøre næste gang? Nedsætte et udvalg, der skal se på, hvad der er er fremme af homoseksualitet, og hvad der ikke er? Hvor – i bøger, teatre, biografer, reklamer?
Vilnius er en af dette års europæiske kulturhovedstæder, og med rette og helt sikkert til alle europæeres store glæde. Det medfører dog også ansvar at være en europæisk kulturhovedstad. Ansvaret for at fremme europæisk kultur af de rigtige årsager og ikke at bringe den i søgelyset af de forkerte årsager.
Jeg opfordrer derfor til at stemme for vores beslutning, og jeg opfordrer Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til at komme med en udtalelse om dette meget alvorlige emne. Det er da helt sikkert det mindste, parlamentsmedlemmerne kan forlange.
Michael Cashman, spørger. − (EN) Fru formand! Må jeg som homoseksuel mand sige, at jeg er stolt af, at Parlamentet og andre taler imod den foreslåede lov. Den foreslåede lov vil helt klart være i strid med EU-traktaterne om menneskerettigheder, særlig artikel 6, samt med rammedirektivet om beskæftigelse og generelle antidiskriminationspolitikker. Den er også, interessant nok, et brud på FN's konvention om barnets rettigheder, da den opfordrer til diskrimination mod unge lesbiske og bøsser. Så hvem beskytter den og mod hvad?
De britiske konservative indførte en tilsvarende lov i Storbritannien i 1988. Både dengang og nu anerkendes det, at sådanne love fører til censur og fremme af diskrimination og homofobi. Diskrimination og homofobi, der ødelægger folks liv og ødelægger de udøvendes sjæl. Den foreslåede lov er blevet fordømt af ngo'er, herunder den internationale sammenslutning af bøsse-lesbiske organisationer, Europarådet og Amnesty International samt andre. Den berører unge lesbiske og bøsser – lærere, offentligt ansatte – og kan bruges til at forhindre unge i at få adgang til alt materiale – film, bøger, skuespil, kunstværker – skabt af bøsser eller lesbiske. Vil man forsøge at forhindre unge i at studere Platos, Shakespeares, Oscar Wildes, Walt Whitmans, Tennessee Williams, Tchaikovskys og andres arbejde, høre Elton Johns musik, eller hylde tennisidoler som f.eks. den store Martina Navratilova? Den vil påvirke selve den måde, hvorpå unge og andre taler, tænker og handler. Og hvorfor? Unge har behov for uddannelse ikke isolation. De har behov for at forstå verden i al dens mangfoldighed og for at lære respekt for dem, der er anderledes. Et menneskes kærlighed til et andet menneske mindskes ikke af køn eller seksualitet: Det er kærlighed.
Lesbiske og bøsser er almindelige kvinder og mænd, der gøres ualmindelige af ekstremisters optagethed af deres sexliv og injurierne om, at lesbiske og bøsser er en trussel mod samfundet. Det er en grov forvanskning. Ethvert civiliseret samfund bedømmes ikke på, hvordan det behandler flertallet, men på hvordan det behandler sine minoriteter. Så jeg vil gerne sige til litauerne og folk i hele Europa: Forkast dette farlige tilbageskridt.
(Bifald)
Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Fru formand! Tillad mig at begynde med at understrege, at ytringsfrihed og ikkediskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet er hjørnestene i vores demokratiske samfund. Vores Union er baseret på forskellige principper og værdier, som alle medlemsstater forventes at støtte. Vi kan ikke insistere på og forsvare respekt for menneskerettighederne i andre lande, hvis vi ikke selv kan opretholde disse grundlæggende principper i EU.
Disse grundlæggende rettigheder og især ytringsfrihed og retten til ikke at blive udsat for forskelsbehandling anerkendes i artikel 6 i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union og er også omfattet af artikel 10 og 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Disse principper er endvidere stadfæstet i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder. Der findes lovgivning på fællesskabsplan til beskyttelse af dette område. Med direktiv 2000/78/EF forbydes forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Sidste år fremlagde Kommissionen et forslag om at udvide denne beskyttelse til at omfatte andre områder.
Dette forslag drøftes i øjeblikket i Rådet, og Parlamentet har fremsat en positiv udtalelse. Vi hilser dette initiativ velkommen og håber, at det vil blive vedtaget inden længe.
Dette handler om lovgivning på europæisk plan. På nationalt plan kan medlemsstaterne vedtage national lovgivning på området frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder, forudsat – og jeg gentager forudsat – at denne lovgivning fuldt ud respekterer EU's og Fællesskabets primære og sekundære lovgivning, henhører under et område, hvor Fællesskabet ikke har enekompetence, og er berettiget af, at der ikke findes nogen lovgivning på EU- eller fællesskabsplan.
Den pågældende lov, der blev vedtaget af det litauiske parlament i juli, og den foreslåede ændring af straffeloven og forvaltningsloven, som drøftes, giver anledning til stor bekymring hos det svenske formandskab. Vi må dog ikke glemme, at loven endnu ikke er trådt i kraft.
Ud fra vores synspunkt tilsidesætter en lov, der sigter mod at forbyde fremme af en bestemt seksuel orientering, grundlæggende værdier som ytringsfrihed og det faktum, at alle mennesker er lige. Formandskabet har gentagne gange gjort denne holdning klar over for den litauiske regering.
Hvad angår de mere retlige spørgsmål, som medlemmerne har rejst i deres taler, er det vigtigt at påpege, at Rådet ikke har nogen formel rolle her. Kompatibilitet mellem national lovgivning og traktaterne er ikke et spørgsmål for Rådet, og det er heller ikke et spørgsmål for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Det er op til Kommissionen at bedømme, om en medlemsstat opfylder sine forpligtelser i henhold til traktaterne. Det indebærer ikke blot kontrol med, om EU- og fællesskabslovgivningen gennemføres korrekt i national ret og gennemføres på nationalt plan, men også sikring af, at den primære lovgivning på europæisk plan respekteres fuldt ud. Som jeg er sikker på, hr. Barrot vil sige, kan Kommissionen indlede passende foranstaltninger, hvis den mener, at en medlemsstat ikke overholder den primære eller sekundære lovgivning.
Hvad angår artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ville Rådet være meget bekymret, hvis det fandt tilfælde af forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion, handicap, alder eller seksuel orientering. Et forslag fra Kommissionen er nødvendigt, hvis Rådet skal indlede en debat om, hvorvidt der finder forskelsbehandling sted, og hvilke foranstaltninger der skal træffes, hvis det er tilfældet. På samme måde kan Rådet i henhold til artikel 7 i traktaten kun træffe foranstaltninger, hvis en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommissionen fremsætter sådan et forslag, som er behørigt begrundet. Da loven endnu ikke er trådt i kraft, er der ikke blevet fremsat et sådant forslag.
Jeg kan forsikre medlemmerne om, at spørgsmålet om forskelsbehandling af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner står på det svenske formandskabs dagsorden. Vi vil drøfte det på et ligestillingstopmøde i Stockholm den 16.-17. november.
Vi tager naturligvis Europa-Parlamentets bekymring seriøst. Det handler om respekt for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder. Rent formelt må dette dog håndteres inden for de retlige og institutionelle rammer. Som Rådets repræsentant har jeg forsøgt at besvare spørgsmålene så korrekt som muligt og forklare begrænsningerne. Jeg ser frem til at høre Kommissionens repræsentanters synspunkter.
Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. − (FR) Fru formand! Ministeren har redegjort fint for dette problems retlige elementer.
Jeg vil her gerne sige, at Kommissionen gentagne gange på det kraftigste har fordømt alle former for homofobi. Fænomenet er en åbenlys tilsidesættelse af menneskelig værdighed. Kommissionen gentog navnlig denne holdning over for Europa-Parlamentet den 23. april 2007 på plenarmødet, hvor beslutningen om homofobi i Europa blev vedtaget.
På områder, der henhører under Fællesskabets, EU's og medlemsstaternes kompetenceområde, når de gennemfører EU-lovgivning, skal de grundlæggende rettigheder respekteres. Dette er bindende principper i fællesskabslovgivningen.
Den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af offentlig information henhører for størstedelens vedkommende under Fællesskabets kompetenceområde, da dens indhold vedrører gennemførelsen af direktiverne om audiovisuelle tjenester og elektronisk handel.
Kommissionen informerede derfor, selv forud for vedtagelsen af lovforslaget, de litauiske myndigheder om, at nogle foranstaltninger i denne lov ville give anledning til alvorlig bekymring i relation til deres forenelighed med grundlæggende rettigheder og fællesskabslovgivningen. Til trods for denne advarsel ser det ud til, at den aktuelle udgave af loven, der blev vedtaget den 14. juli i år, ikke fjerner den bekymring, som Kommissionen på forhånd havde givet udtryk for.
På denne baggrund kan Kommissionen kun give udtryk for forbehold, og store forbehold, over for foreneligheden af denne lov med principperne om ytringsfrihed, princippet om ikkeforskelsbehandling og princippet om børns rettigheder, herunder deres ret til adgang til den information, der er nødvendig for deres udvikling.
Kommissionen vil ikke tøve med at træffe enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre overholdelse af fællesskabslovgivningen, herunder naturligvis de grundlæggende rettigheder.
Ifølge de oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, er der blevet nedsat en arbejdsgruppe i Litauen på præsident Grybauskaitës initiativ for at indføre yderligere ændringsforslag til denne lov. Disse ændringsforslag skal fremsættes i slutningen af oktober. Kommissionen vil naturligvis afvente udfaldet af arbejdet i dette udvalg og indholdet af ændringsforslagene, før den fremkommer med en definitiv udtalelse om loven, sådan som den vil træde i kraft. Jeg kan således kun kraftigt tilslutte mig fru Malmströms meget klare udtalelse om, at det er op til Kommissionen at overvåge situationen og i sidste ende foreslå sanktioner og straffe overtrædelser af EU's forordninger og af de grundlæggende rettigheder.
Det var de oplysninger, jeg ønskede at give for at vise, at vores holdning i dette spørgsmål er fuldstændig klar.
Vytautas Landsbergis, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Den lov, der kritiseres og drøftes til trods for, at den ikke vil træde i kraft før til marts, indeholder kun en enkelt linje, der forbyder fremme af homoseksualitet over for mindreårige. Det er den meget problematiske del.
Præsidenten for Republikken Litauen tog straks initiativ til at fremsætte tydeliggørende ændringsforslag. Vores beslutning er således praktisk taget overflødig. Vi bør derimod koncentrere os om Parlamentets intention.
Nøgleordene i den problematiske linje om tilskyndelse til homoseksualitet over for mindreårige er "tilskyndelse" og "mindreårige" – ikke "homoseksualitet", sådan som nogle mener. Muligheden for direkte tilskyndelse over for mindreårige er blevet håndteret gennem vedtagelse af en lov. "Tilskyndelse" er en tilsigtet handling, der går videre end blot og bart nødvendig information, der i øjeblikket formidles i seksualundervisningen, som bør omfatte en bestemmelse om tolerance over for homoseksuel kærlighed.
Tilskyndelse til homoseksualitet over for mindreårige, kan, hvis vi åbner øjnene, ret ofte betyde væsentlig mere – fra at tilskynde dem til at prøve det, til forførelse af mindreårige, selv homoseksuel prostitution. Medierne kan udnytte en sådan virksomhed, sandsynligvis ved at formidle en sådan tilskyndelse til mindreårige.
Jeg vil opfordre mine kolleger til i deres egenskab af forældre og bedsteforældre at lytte til deres hjerter. Går de ind for at åbne hele dette område med mange udfordringer for deres egne børn og børnebørn?
(Tilråb)
OK, det er så tilfældet.
Hvad nu, hvis de udsættes for en sådan særlig "tilskyndelse" regelmæssigt og uden begrænsning? Det ser ud som om, vi befinder os mellem to yderpunkter. Det første, hvis nogen skulle holde af spidsfindig doktrin, er børns ret til at blive mentalt misbrugt, mens det andet er børns ret til at blive beskyttet mod misbrug. Lad deres selvbestemmelse komme sammen med modenhed.
Mit forslag går ud på at støtte de holdninger, der henviser til både konventionen og erklæringen om barnets rettigheder og slette punkt 1, som er irrelevant på nuværende tidspunkt, og derfor upassende for Europas højeste parlament.
Claude Moraes (S&D). – (EN) Fru formand! Hr. Landsbergis har fremsat en meget lidt overbevisende begrundelse for denne lov. Jeg var overrasket. Jeg troede, at han ville retfærdiggøre den mere. Rådet og Kommissionen har givet udtryk for deres dybe bekymring, og det er den korrekte holdning. Bekæmpelse af forskelsbehandling og ytringsfrihed er absolut grundlæggende principper i den europæiske lovgivning.
I min egen medlemsstat havde vi, som hr. Cashman tidligere sagde, sådan en lov i 1988, men den er nu historie, og denne lov vil også blive historie, for som et værdifællesskab ligger en af EU's største styrker i vores fælles bestræbelser på at hæve tærsklen for menneskerettigheder og beskyttelse af vores grundlæggende frihedsrettigheder. Det er også problematisk, når en medlemsstat er i søgelyset for en potentiel tilsidesættelse af denne lov, men det er på grund af vores værdifællesskab, at vi kan analysere disse love, og vi kan sige, sådan som Kommissionen og Rådet har gjort det, at de giver anledning til stor bekymring.
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder bør gøre sit arbejde og fremkomme med en udtalelse og, som Kommissionen og Rådet har sagt, er der problemer i den eksisterende lovgivning, love om bekæmpelse af forskelsbehandling i EU. Lad os forsvare det, vi har, og lad os sikre, at Den Socialdemokratiske Gruppe, sammen med sit søsterparti i Litauen fordømmer denne lov, og lad os håbe, at det er det, der vil ske – at den vil blive historie.
(Bifald)
Leonidas Donskis, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af offentlig information slog menneskerettighedsforkæmpere og mediefolk i Litauen og andre steder som værende alt for homofobisk og dybt udemokratisk.
Lad mig henlede opmærksomheden på den omstændighed, at den tidligere litauiske præsident, Valdas Adamkus, nedlagde veto mod denne lov, men han blev underkendt af det litauiske parlament. Derudover er loven blevet stærkt kritiseret af Litauens nuværende præsident, Dalia Grybauskaitë. Loven blev bedømt hårdt af de litauiske medier, kommentatorer, og forsvarere for civile frihedsrettigheder og menneskerettighedsforkæmpere, som understregede dens homofobiske karakter sammen med dens yderst farlige politiske konsekvenser som censur og selvcensur.
Denne lov har kun lidt, om noget overhovedet, at gøre med beskyttelse af børn. I stedet er den imod landets bøsser og lesbiske. Uanset hvad er sidestillingen af homoseksualitet og fysisk vold og nekrofili moralsk frastødende og dybt uanstændig. Alligevel er det vanskeligt at tro, at det er muligt at vedtage en sådan lov i et EU-land i begyndelsen af det 21. århundrede. Personligt opfatter jeg denne lov som et uheldigt træk og som en stor misforståelse, mildest talt.
Ændringer af artikel 310 i straffeloven og artikel 214 i forvaltningsloven drøftes i Litauens parlament, og vil med trussel om bødestraf, samfundstjeneste eller fængsel kriminalisere enhver, som deltager i fremme af homoseksualitet alle steder i det offentlige rum. Hvis dette ikke er en glidebane i retning af statsstøttet homofobi og kriminalisering af bøssers og lesbiskes ytringsfrihed, hvad er det så?
Sidst men ikke mindst er denne lov en skændsel, og ethvert forsøg på at forvirre, trivialisere og i realiteten retfærdiggøre den vil være en endnu større skændsel. Jeg støtter på det kraftigste beslutningen.
Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. – (ES) Fru formand, mine damer og herrer! Dette er et afgørende øjeblik i den europæiske integrationsproces, fordi vi indtil for ganske kort tid siden, helt sikkert ikke ville have haft forhandlinger af denne karakter. Ganske enkelt fordi intet parlament nogensinde ville have overvejet at vedtage en lov af denne art.
Dette betyder, at dette ikke er et internt spørgsmål i den litauiske politik. Enkelt sagt må vi konkludere, at vi står over for et spørgsmål, der direkte berører den europæiske troværdigheds fortsatte eksistens. Ingen del af EU – og her har vi de tre institutioner – kan forblive tavse, når en medlemsstat vedtager love, der forfølger og kriminaliserer noget så universelt som retten til at vælge, hvilken person man har følelsesmæssige og seksuelle forhold til, uanset køn eller alder.
Jeg kan sige til hr. Landsbergis, at diskussion af homoseksualitet, biseksualitet og transseksualitet er den bedste garanti for, at et barn bliver i stand til at leve med sin egen seksualitet med respekt for sig selv og for resten af samfundet.
Dette er vigtigt, for det, vi specifikt kræver denne gang, er en garanti for en sund opvækst uden tvang eller negative stereotyper eller kriminalisering af barndommen. Vi kan gøre dette netop ved at gennemføre en normal forhandling i denne situation, som vi gør nu, og ikke ved at forbyde eller kriminalisere det.
Konrad Szymański, for ECR-Gruppen. – (PL) Fru formand! Loven om beskyttelse af mindreårige i Litauen blev udarbejdet af hensyn til de yngste medieforbrugeres emotionelle og psykologiske udvikling, da medierne er til stede i stadig større grad i børns liv. En anden tanke blandt de litauiske lovgivere var, at børn bør opdrages i henhold til deres forældres overbevisninger. Jeg tror ikke, der er nogen her i Parlamentet, som ikke er enige i, at dette er vigtige og påtrængende spørgsmål. Disse intentioner fortjener anerkendelse og ikke kritik, selv om dette ikke er det vigtigste her.
Der er ingen artikler i denne lov, der tilsidesætter europæisk lov, og i de fleste tilfælde berører loven end ikke europæisk lov. De spørgsmål, der rejses i den skriftlige forespørgsel, ligger klart inden for medlemsstaternes nationale lovgivnings kompetenceområde. Ingen giver EU bemyndigelse til at handle på disse områder. Det er den grundlæggende årsag til, at vi er imod det spørgsmål, der rejses på europæisk plan, og grunden til, at vi aldrig vil acceptere en bestemt ideologi, der berettiger, at den europæiske lovgivning overskrider sine beføjelser.
Det er også grunden til, at vi ikke kan støtte nogen af de beslutninger, der er fremsat om dette spørgsmål.
Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Fru formand! Dette handler ikke om ideologi. Jeg mener, det handler om alle menneskers ligeværd. Jeg vil også gerne takke både Kommissionen og Rådet for deres usædvanligt klare holdning. Jeg er overbevist om, at Parlamentet, Kommissionen og Rådet nu handler i fællesskab, når det gælder denne tilsidesættelse af grundlæggende værdier.
Vi taler om EU og EU's respekt for grundlæggende menneskerettigheder. Det må også gælde alle de enkelte medlemsstater. I praksis risikerer den foreslåede lovgivning at gøre al information om spørgsmål vedrørende bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner ulovlige. Man kan blot prøve at forestille sig, at folk pludselig forbydes at kæmpe for alle menneskers lighed uanset seksuel orientering.
Der hersker ingen tvivl om, at den foreslåede lovgivning er et angreb på menneskerettighederne. Jeg ville end ikke opregne, hvor mange menneskerettigheder der overtrædes. Jeg vil blot ganske kort sige, at jeg fuldt ud støtter denne beslutning. Jeg håber, at Parlamentet vil stå så meget sammen som muligt og stemme for denne beslutning i morgen.
Véronique Mathieu (PPE). – (FR) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne understrege, hvor vigtig kampen mod alle former for forskelsbehandling, særlig forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, er for EU, for Parlamentet og for alle vores kolleger.
Hvad er det, vi taler om i dag? Vi taler om et lovforslag i Litauen, som giver anledning til et så stort problem, at fru Grybauskaitë er blevet involveret. Hun har benyttet sig af sin vetoret. Hun har endog nedsat en arbejdsgruppe, som vil fremsætte ændringsforslag. Jeg har derfor fuld tiltro til hende, og jeg er sikker på, at dette problem vil blive løst, og at den pågældende medlemsstat vil finde en løsning på dette alvorlige problem, som forskelsbehandling på grund af seksuel orientering er. Vi har hørt hinanden, nogle grupper har fremsat en beslutning, og vi er heldigvis nået frem til en fælles beslutning. Jeg er derfor overbevist om, at denne fælles beslutning vil blive vedtaget i morgen, og at dette problem vil blive løst.
Det er naturligvis vigtigt, at vores børns intellektuelle og mentale sundhed beskyttes, men jeg vil stadig gerne minde om, at bekæmpelsen af alle former for seksuel forskelsbehandling er vigtig. Vi har arbejdet for dette i mange år. Vi har et Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Der er et formål med dette. Vi har kæmpet for dets oprettelse, og der er i dag overhovedet ikke spørgsmål om at opgive det på nogen måde.
Jeg vil derfor takke for viljen til at vedtage denne fælles beslutning. Jeg vil gerne takke alle mine kollegaer, som har lagt så meget i disse forhandlinger. Det er en stor glæde at se, at vi har haft held til at sammensætte en fælles beslutning, og jeg håber, at Parlamentet vil vedtage den i morgen.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D). – (LT) Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets initiativ til at indlede en forhandling om spørgsmålet om loven om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af offentlig information, der blev vedtaget takket være de litauiske højrefløjspartiers indsats. Det er beklageligt, at loven blev vedtaget, uden at dens overensstemmelse med international lovgivning og EU-lovgivning var blevet tilstrækkeligt drøftet eller vurderet. De ikkestatslige organisationer talte også for døve ører. Under dække af det noble mål at beskytte børns rettigheder er der rent faktisk blevet skabt et retsgrundlag for splittelse af samfundet, begrænsning af information og forskelsbehandling af individuelle grupper i samfundet. Den tidligere litauiske præsident nedlagde veto mod lovforslaget, mens den nye præsident har nedsat en arbejdsgruppe, som vil fremsætte et nyt lovforslag for parlamentet på dets samling i efteråret.
Jeg håber, at der vil være tilstrækkelig politisk vilje i Litauen til at forbedre loven, især fordi vi har erfaring med vedtagelse og gennemførelse af progressive love på dette område. For seks år siden blev loven om lige muligheder vedtaget takket være de litauiske socialdemokraters indsats, og den forhindrede enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder, seksuel orientering, handicap, race eller etnisk oprindelse på alle områder. På nuværende tidspunkt drøftes et tilsvarende udkast til direktiv i ministerrådet. Europa-Parlamentets beslutning bør tilskynde det litauiske parlament til at vedtage en lov, som respekterer menneskerettighederne og frihedsrettighederne, og i hvilken der ikke er plads til nogen form for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.
Emine Bozkurt (S&D). – (NL) Fru formand, hr. kommissær, fru minister, mine damer og herrer! Som alle andre er også jeg chokeret over, at der findes et parlament i Europa, som er i stand til ikke blot at foreslå lovgivning af denne art, men også til rent faktisk at vedtage dem. Denne lov er ikke blot en uacceptabel tilsidesættelse af bøssers og lesbiskes rettigheder i Litauen, den skader også i alvorlig grad de homoseksuelles stilling i hele Europa. Litauens parlament fortæller dem, at deres seksuelle orientering er noget, de skal skamme sig over, og noget, som børn skal beskyttes imod.
Jeg forventer, at Kommissionen og det svenske formandskab gør det fuldstændig klart over for det litauiske parlament, at grundlæggende værdier som ligebehandling og ikkeforskelsbehandling ikke står til diskussion i Europa – ikke nu, aldrig nogensinde og ikke hos nogen! Derfor vil jeg gerne, at kommissæren her og nu lover, at Kommissionen ikke vil tøve et øjeblik med at indbringe Litauen for EF-Domstolen, hvis denne lov træder i kraft.
Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Litauen har vedtaget en lov, der i væsentlig grad beskytter børn og unge mod de eksterne virkninger af information, som i alvorlig grad kan skade deres fremtidige udvikling. Det står klart, at social- og familiepolitikken henhører under EU's enkelte medlemsstaters kompetenceområde, og derfor kan ingen europæiske initiativer fordømme Litauen herfor.
Den pågældende lov overtræder ingen internationale standarder på menneskerettighedsområdet. Jeg har undersøgt spørgsmålet, og det er tilfældet. Jeg er fuldt og fast overbevist om, at loven tværtimod styrker processen med henblik på beskyttelse af børn mod at blive udsat for information eller billeder, som – og jeg vil gerne understrege dette – deres egne forældre gerne vil beskytte dem imod.
Jeg vil gerne opfordre til, at subsidiaritetsprincippet anvendes konsekvent, hvilket Irland har sikret i protokollen til Lissabontraktaten. Når det er sagt, danner sådanne "advarsler til lande og stater" en alvorlig præcedens på klart følsomme områder som f.eks. familieområdet.
Justas Vincas Paleckis (S&D). – (LT) Fru formand! For første gang i Europa-Parlamentets historie, drøftes det litauiske parlaments handlinger her i Parlamentet i en negativ sammenhæng. Uanset hvor uskyldig og velment forslagsstillerne og dem, der støtter de love, der drøftes, er, førte de os helt klart ikke ind i det 21. århundredes Europa. Jeg tror, at den alt for store tillid, som flertallet i Seimas havde til dets egen retfærdighedssans, har spillet en rolle – over os kun himlen, vi gør, hvad vi vil, og vi er ligeglade med internationale forpligtelser. Denne forhandling er en meget alvorlig reaktion fra Rådets og Kommissionens side. Den er en advarsel til Litauens lovgivere om, at vi ikke må gå tilbage næsten til Middelalderen, men må handle ved at se fremad og drage fordel af erfaringer og traditioner i EU's medlemsstater. Derfor er der behov for disse forhandlinger og for beslutningen.
Cecilia Wikström (ALDE). – (SV) Fru formand! Alle mennesker er født lige og har den samme umistelige værdi. Derfor må Parlamentet gøre det meget klart, at vi i dag taler om borgere i Europa, uanset hvilken medlemsstat der er tale om. Da EU's grundlæggende værdier er tolerance, åbenhed og frihed, er jeg glad for, at den nyvalgte formand for Kommissionen i dag har gjort det klart, at han vil udpege en kommissær, hvis portefølje netop vil omfatte spørgsmålene om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.
Det er især beklageligt, at et land som Litauen – der engang oplevede undertrykkelse og diktatur – nu som en fri og uafhængig stat, har taget initiativ til en så afskyelig lov, som repræsenterer censur, manglende frihed og intolerance. Alle vi, der støtter de demokratiske principper og er i besiddelse af sund fornuft, må nu udtrykkeligt sige fra over for den litauiske lov, og vi må stemme i morgen. Lad medlemmerne af dette Parlament minde hinanden om, at størst af alt er kærligheden.
Anna Záborská (PPE). – (SK) Fru formand! I 2006 blev Slovakiet fordømt for at kræve samvittighedsfrihed. I dag drøftes Litauen i denne forsamling, fordi det ønsker at beskytte børn mod seksualiseringen af samfundet. I mener, at denne debat er en manipulering af charteret om grundlæggende rettigheder, et dokument, der er juridisk bindende.
Parlamentet ser bort fra legitimiteten af et nationalt parlament, der to gange har stemt loven igennem uden kritik. Parlamentet kræver en udtalelse fra Agenturet for Menneskerettigheder. Agenturet har dog ikke bemyndigelse til at undersøge virkningen af nationale love. Jeg har et spørgsmål. Hvad må irerne ikke tænke forud for den kommende folkeafstemning? De må tænke, at de snart vil blive kritiseret her i Parlamentet på grund af deres love, der beskytter familien og beskytter liv.
Jeg er ked af, at vi i dette ansete Parlament ikke respekterer europæiske værdier, vi respekterer ikke mangfoldighed og national kultur, og vi respekterer ikke beskyttelse af børn og forældres ret til at opdrage deres børn.
Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Fru formand! Jeg tror, de tre institutioner har gjort deres synspunkter i denne forhandling meget klart. Respekt for menneskerettigheder, tolerance, individets ukrænkelighed og forbud mod diskriminering på grund af bl.a. seksuel orientering er grundlæggende værdier i det europæiske projekt og må forblive det. Medlemsstaterne har pligt til at respektere både disse værdier, og de konkrete love, der finder anvendelse på disse områder i EU.
Formandskabet er meget bekymret over den pågældende lov, men vi ved, at den også er genstand for debat og kritik i Litauen. Som det er blevet nævnt har præsident Grybauskaitë – som tidligere var kommissær og er velinformeret om EU's værdier og love – selv indledt en proces, i hvilken denne lov vil blive revideret og gjort forenelig med EU-lovgivningen. Jeg er meget glad for, at Kommissionen så klart har givet udtryk for, hvad der vil ske, hvis loven stik imod alle forventninger skulle træde i kraft i sin oprindelige form.
Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. − (FR) Fru formand! Jeg er helt enig i ministerens konklusioner. Jeg håber også blot, at den arbejdsgruppe, som fru Grybauskaitë har nedsat, vil kunne forhindre indførelsen af en lov, som i nogle henseender ville være i strid med europæisk lovgivning.
Jeg vil gerne understrege en ting. Vi frygtede, at nogle af bestemmelserne i loven ville være i strid med visse direktiver om audiovisuelle tjenester og om elektronisk handel. Det er rent faktisk ikke vores arbejde at fastlægge familielovgivningen, som er en af medlemsstaternes kompetencer. Da det nu forholder sig sådan, viser alt det, der tidligere er blevet sagt, også i løbet af forhandlingen, at spørgsmålene skal vurderes bedre på nationalt plan, i dette tilfælde i Litauen.
Formanden. − Ved forhandlingens afslutning har jeg modtaget fem beslutningsforslag(1) fremlagt i medfør af forretningsordenens artikel 115.
Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted i morgen, torsdag den 17. september 2009.
Skriftlige erklæringer (artikel 149)
Carlo Casini (PPE), skriftlig. – (IT) Min bedømmelse af beslutningsforslaget om beskyttelse af mindreårige i Litauen skal demonstrere en meget alvorlig institutionel bekymring. Ofte hævder enkeltmedlemmer af Europa-Parlamentet eller politiske grupper, at de drøfter spørgsmål, der vedrører de enkelte landes interne politik. Det forekommer ikke at være rigtigt. I det pågældende tilfælde er planen tilsyneladende at få Europa-Parlamentet til at give udtryk for en hovedsageligt negativ holdning til en litauisk lov – hvis fulde indhold er ukendt – med det prisværdige mål at beskytte børn, mens den i al hemmelighed gennemtvinger en holdning, som det er blevet overladt til de enkelte medlemsstater selv at fastlægge. Jeg kan tilføje, at dette er noget, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har understreget ved mange lejligheder. Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved princippet om lighed, og ingen forsøger at sætte spørgsmålstegn ved den værdighed, som personer med særlige seksuelle orienteringer har. Mit forbehold er af en institutionel karakter, fordi det vedrører forholdet mellem EU og de enkelte medlemsstater.
Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Forskelsbehandling er forbudt efter europæisk og international lov. Der findes bestemmelser herom i traktaterne, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og charteret om grundlæggende rettigheder. Ingen medlemsstater kan gennemføre love, der er i strid med disse dokumenter.
Den litauiske lov er utilstedelig, da den er absurd og homofobisk. Homofobi er en sygdom. Mennesker, der er ramt af had til homoseksuelle, fortjener ingen sympati. De er ikke så meget homofobe som chauvinister over for seksuel orientering. Som alle andre chauvinister må de udfordres, og passende love må anvendes over for dem.
I 1990 fjernede Verdenssundhedsorganisationen homoseksualitet fra International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems. Den fastslog også, at ingen form for seksuel orientering er en sygdom.
I alle samfund, også det litauiske samfund, er der lesbiske, bøsser og biseksuelle. De udgør mellem 4 og 7 % af befolkningen. De er en minoritet, som er berettiget til at nyde fulde rettigheder. Ligestillingsmarcher, der giver anledning til så stor bekymring hos nogen, tilrettelægges bl.a. for at minde folk om dette grundlæggende ligestillingsprincip.
Derfor opfordrer jeg Rådet og formandskabet til at tage passende skridt til at forhindre medlemsstaterne i at gennemføre diskriminerende lovgivning. Vi må vise, at EU siger beslutsomt NEJ til alle former for forskelsbehandling og intolerance.