Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2663(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B7-0047/2009

Forhandlinger :

PV 17/09/2009 - 2
CRE 17/09/2009 - 2

Afstemninger :

PV 17/09/2009 - 4.7
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2009)0020

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 17. september 2009 - Strasbourg EUT-udgave

2. Krisen i mælkeproduktionssektoren (forhandling)
Video af indlæg
Protokol
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om den mundtlige forespørgsel til Kommissionen (B7-0208/2009) af hr. De Castro for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om krisen i mælkeproduktionssektoren (O-0085/2009).

 
  
MPphoto
 

  Paolo De Castro, spørger. − (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Mælkeproduktionssektoren oplever en af de dybeste og alvorligste kriser i de seneste årtier. Faldet i mælkeprisen og den mere generelle krise på markedet for mejeriprodukter er nu blevet en kilde til bekymring i hele Europa. Krisen er konjunkturbestemt og forårsaget af den vanskelige økonomiske situation, som har medført nedgang i mælkeforbruget og skabt stagnerende markeder, hvor producenternes priser er i frit fald.

Mælkebøndernes priser er styrtdykket overalt til i gennemsnit 24 eurocent pr. liter inden for EU. Mange erhvervsdrivende er i en endnu vanskeligere situation, fordi de får mindre end 20-21 eurocent, mens deres produktionsomkostninger er på mindst 40 eurocent pr. liter.

Andre markeder viser også alarmerende tendenser, f.eks. inden for korn, olivenolie, frugt og grøntsager. Her bør vi først og fremmest fortsat gøre brug af alle de foranstaltninger, vi har til rådighed for at stabilisere markedet og stimulere forbruget. Samtidig er vi nødt til at se fremad og lave politikker på mellemlang og lang sigt samt gøre alt, hvad vi kan for at finde frem til acceptable og varige løsninger med det formål at minimere risikoen for prisudsving.

I den sammenhæng har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter bifaldet og godkendt Kommissionens forslag om at udvide interventionsperioden for smør og skummetmælkspulver, hvilket den enstemmige afstemning den 2. september viser. Vi mener dog, at disse forslag ikke er tilstrækkelige til at dæmpe de alvorlige følger af krisen i sektoren. I forbindelse med vedtagelsen af Kommissionens forslag har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter derfor vedtaget et ændringsforslag til mit forslag. I dette ændringsforslag genindføres der bistand til privat oplagring af ost. Denne bistand blev afskaffet under sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i november 2008.

Det var en enstemmig beslutning, fru kommissær, der egentlig dækker en fælles holdning hos medlemmerne af Udvalget om Landbrug, som jeg har den ære at være formand for. Samtidig udtrykker den vores ønske om at sende et stærkt signal til Rådet og Kommissionen i en vanskelig tid for en yderst væsentlig sektor for europæisk landbrug.

Denne foranstaltning er en første, vigtig demonstration af det positive lederskab, vi i Parlamentet ønsker at vise, når vi ser fremad mod den fælles beslutningstagning også på landbrugsområdet. Med foranstaltningen kan vi imidlertid også tilbyde øjeblikkelig hjælp til mælkebønderne, som slås med et stadig vanskeligere marked og med en åbenbar og dramatisk omsætningsnedgang.

Disse indledende foranstaltninger, som vi skal stemme om i dag, er imidlertid ikke tilstrækkelige til at støtte de kriseramte producenter, og derfor opfordrer Udvalget om Landbrug via en mundtlig forespørgsel og en beslutning, som vi skal til at stemme om, Kommissionen til at indføre nye og effektive foranstaltninger til at bekæmpe krisen og støtte sektoren.

Vi ønsker at tilskynde og samtidig støtte Kommissionen med hensyn til at beslutte, hvad der skal gøres for at bringe krisen inden for mælkeproduktionssektoren i EU til ophør en gang for alle. I den forbindelse håber vi, at Kommissionen vil give et udførligt svar på vores spørgsmål og tage vores forslag alvorligt, således at der med det interinstitutionelle samarbejde frembringes de resultater, det europæiske landbrug fortjener, og vises solidaritet ved at tilbyde praktisk støtte til kriseramte landmænd i EU, som har brug for vores hjælp nu.

 
  
MPphoto
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. (EN) Fru formand! Jeg vil gerne have lov til at bruge lidt mere end de tre minutters taletid, jeg har fået tildelt, for jeg tror, tre minutter faktisk ikke vil være nok i forbindelse med dette vigtige og alvorlige emne.

For det første vil jeg gerne sige, at jeg er meget glad for de spørgsmål, Udvalget om Landbrug har stillet, fordi det giver mig en glimrende mulighed for at forklare de tiltag, der allerede er gjort.

Jeg vil også gerne takke Parlamentet for dets vedvarende arbejde på dette område. Vi er alle forpligtet til at finde løsninger. Det er De, og det er jeg.

Det er ikke alle, der er enige i de løsninger, jeg foretrækker, men jeg tror fuldt og fast på, at disse løsninger virker nu og vil virke, og det er også løsninger, vi kan forsvare politisk set.

Hr. De Castro bad på vegne af Udvalget om, at vi fortæller, hvad vi faktisk gør. Den gode nyhed er, at priserne er for opadgående. Smørpriserne er f.eks. i løbet af en måned steget med 4 % i Frankrig, 8 % i Tyskland og endnu mere i Storbritannien.

Skummetmælkspulver er også steget med 4 % i Frankrig og Tyskland og med 2-3 % i gennemsnit i hele EU.

De gennemsnitlige mælkepriser er steget, og Albert Deß fortalte mig netop her til morgen, at priserne på spotmarkedet nu ligger på 30 eurocent i visse områder.

Vi kan se, at interventionsopkøb af ost næsten er gået i stå, fordi markedsprisen er højere end interventionsprisen. Det er endnu et positivt signal.

Vi er endnu ikke dér, hvor vi gerne vil være, men vi er på vej i den rigtige retning. Det gør mig endnu mere overbevist om, at det er den rigtige politiske tilgang, vi har forfulgt lige fra begyndelsen.

De kender hovedbestanddelene i det, vi har gjort. Vi har gjort brug af alle de til rådighed værende markedsforanstaltninger, og vi regner her med at bruge ca. 600 mio. EUR i løbet af en periode på 12 måneder.

Vi har anført, at medlemsstaterne har mulighed for at påbegynde direkte udbetaling til landmændene af enkeltbetalinger pr. bedrift fra 16. oktober i stedet for 1. december, og med 2003-reformen besluttede vi at afkoble mælkepræmien – 5 mia. EUR om året – og overføre den direkte til enkeltbetalingsordningen.

Vi har genopretningsplanen og beslutningerne fra sundhedstjekket, hvilket giver andre 4,2 mia. EUR til at klare de nye udfordringer, herunder omstruktureringen inden for mælkesektoren. Alt dette er naturligvis ekstra i forhold til det, vi kan gøre i henhold til politikken for udvikling af landdistrikter.

Til hr. De Castros orientering blev interventionsoplagringen af ost faktisk afskaffet i 1994. Jeg tror, der må være tale om en sammenblanding af intervention og privat oplagring, for privat oplagring blev afskaffet med beslutningerne i forbindelse med sundhedstjekket.

Som sagt ser det ud til, at vores nuværende tilgang fungerer. Jeg er derfor mere end nogensinde fast besluttet på ikke at vende "tilbage til fremtiden" på måder, der ville kunne skade vores mælkesektor på lang sigt og lade vores landmænd stå uden faste holdepunkter.

Med andre ord er det ikke muligt at foretage en U-vending med hensyn til de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med sundhedstjekket, og Rådet, regeringscheferne, har udtrykkeligt bedt mig om ikke at gøre det.

Tanken om at beholde kvotesystemet efter 2013 er derfor ikke aktuel. At indefryse kvoter er ikke aktuelt, og det er det heller ikke på nogen måde igen at anvende visse dyre, men ineffektive markedsinstrumenter fra tidligere. Disse muligheder er ikke aktuelle.

Det betyder bestemt ikke, at vi nu har færdiggjort arbejdet politisk set. Jeg mener, tiden er inde til yderligere handling. Vi skal følge op på rapporten fra juli om mælkesektoren, anvende de foranstaltninger, der er nævnt i rapporten, og så træffe beslutninger om andre tiltag af langsigtet karakter.

Hvis jeg må begynde med rapporten, vil jeg først se på statsstøtten. I rapporten søsatte man den idé, at medlemsstaterne på midlertidig basis kunne tilbyde landmænd en støtte på op til 15 000 EUR inden for disse midlertidige rammer under krisen. Kommissionen har faktisk allerede sat skibet i søen og forventer at ændre reglerne i de kommende uger.

Det andet punkt er en strømlining af procedurerne for reaktion på priserne i mælkesektoren. I øjeblikket er mælk faktisk ikke omfattet af artikel 186 i den fælles markedsordning, ifølge hvilken Kommissionen ved egen beføjelse hurtigt kan træffe midlertidige foranstaltninger i tilfælde af markedsforstyrrelser. Jeg foreslår derfor, at vi indføjer mælkesektoren i artikel 186. Det vil fremover sætte os i stand til at handle hurtigt, hvis vi støder på alvorlige problemer i mælkesektoren.

Vores nylige forlængelse af interventionsperioden skulle f.eks. godkendes af Rådet, og Parlamentet stemte også om den, men hvis mælkesektoren havde været omfattet af artikel 186, kunne vi have reageret omgående.

Generelt sagt kunne vi næsten omgående mobilisere foranstaltninger til stimulering af efterspørgslen, og/eller vi kunne begrænse markedsføringen af mælk, hvilket alt sammen kun ville ske på midlertidig basis og under forudsætning af, at vi havde den nødvendige finansiering til rådighed.

Det tredje opfølgningspunkt fra rapporten vedrører medlemsstaternes opkøbsordninger. En måde at omstrukturere på er, at medlemsstaterne faktisk kan købe kvoter fra landmændene og lægge disse kvoter i deres respektive nationale reserver.

Som De ved, tæller den nationale reserve på en måde med i medlemsstaternes samlede kvote, så hvis enkeltproducenter overskrider deres kvote, men medlemsstaterne som helhed ikke overskrider deres kvote, inklusive deres nationale reserve, betales der faktisk ikke nogen tillægsafgift.

Det, jeg har til hensigt at foreslå, er, at opkøbte kvoter, der befinder sig i de nationale reserver, ikke skal tælles med i de nationale kvoter, når det skal besluttes, om vi skal beregne tillægsafgift eller bede landmændene om at betale tillægsafgift eller ikke.

Hvis tillægsafgiften så alligevel skal opkræves, kan den del, der svarer til den opkøbte kvote, anvendes til omstruktureringen. Det kan måske lyde lidt kompliceret, men det er faktisk et meget effektivt værktøj.

Alle disse skridt, vi tager nu, har en næsten omgående indvirkning på markederne, men vi er også nødt til at gøre noget på mellemlang og lang sigt. Jeg vil her gerne takke Frankrig og Tyskland for deres idéer og forslag i denne henseende.

Det første spørgsmål af længere rækkevidde gælder anvendelsen af kontrakter mellem mælkebønderne og mælkeindustrien for at skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på markedet for mælk og mejeriprodukter.

Jeg mener, at dette er en langt, langt bedre tilgang end kvotesystemet, og det fungerer allerede i dele af EU.

Mælkebønder og mejerier har klare aftaler, der fjerner meget af usikkerheden. På den anden side udnytter nogle medlemsstater bare ikke denne mulighed, men det kan ændres ved at skabe juridiske rammer for disse kontraktlige forbindelser, samtidig med at der sikres fair konkurrence.

Det andet spørgsmål af længere rækkevidde handler om magtbalance, og De ved, at vi har haft denne diskussion mange gange. Vi er nødt til at kunne se, hvor merværdien forsvinder undervejs fra primærproducent til supermarkedskæder.

Vi vil også se på de fremtidige markeder, og endelig mener jeg, at der kan gøres meget, hvad angår produktionsomkostninger og innovation.

For at der kan ske en ordentlig behandling af alle disse idéer på mellemlang og lang sigt, vil jeg nedsætte en arbejdsgruppe med eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen, så de kan gå i dybden med disse spørgsmål.

For mig er problemet på markedet for mælk og mejeriprodukter ikke kun en sag mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Parlamentet spiller faktisk også en vigtig rolle, og jeg ser frem til drøftelsen her i dag om dette vigtige emne.

Tak for Deres tålmodighed.

 
  
MPphoto
 

  Albert Deß, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det er naturligvis særdeles svært at opsummere dette problem på to minutter, men jeg vil forsøge at gøre det i punktform.

Mælkesektoren har problemer. Mange mælkebønders eksistens er truet. Hovedårsagen er et enormt fald i omsætningen af mejeriprodukter. Kommissionen burde virkelig have reageret hurtigere i den anledning.

Jeg ville også have foretrukket at se stærkere salgsfremmende foranstaltninger frem for en større grad af intervention, som f.eks. at smørfedt igen blev brugt i iscremeindustrien. Sidste år, da smørprisen en kort overgang nåede op på mere end 4 EUR, holdt en stor del af iscremeindustrien op med at bruge smørfedt. Jeg kender tallene for Tyskland. De viser, at omkring 100 000 tons ikke længere forarbejdes i fødevareindustrien, hvilket svarer til en million tons mælk. Vi må og skal forsøge at stimulere afsætningen igen, så disse kvanta kan fjernes fra markedet.

Jeg vil gerne takke de grupper, der har bistået med at udarbejde vores fælles beslutningsforslag. Desværre har Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ikke deltaget i denne drøftelse.

Fru kommissær! Som kortsigtet foranstaltning opfordrer vi i et yderligere forslag til, at de minimis-støtten øges. Forslaget stilles med 40 underskrifter. Dette ville især give mulighed for at hjælpe de mindre mælkebønder. Det ville også være fornuftigt at indføre en ordning for tidlig pensionering. Jeg kender mange landmænd på 58 år, som gerne ville holde op med at arbejde inden længe. Her vil en relevant ordning være nødvendig.

Fru kommissær! Jeg vil gerne takke Dem oprigtigt for Deres arbejde og bede Dem sørge for relevante ordninger til forbedring af situationen for vores mælkebønder. Måske vil De nå at få mulighed for at afhjælpe denne situation i nærmeste fremtid....

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Luis Manuel Capoulas Santos, for S&D-Gruppen. – (PT) Fru formand, fru kommissær! Kommissionen og Rådet har været længe om at reagere på den alvorlige krise i sektoren. Det er vi alle enige om. Den frygtelige situation, sektoren er i, kræver hurtig og beslutsom handling, ellers risikerer vi, at mange tusinde landmænd i hele EU ruineres.

Min politiske gruppe har ydet en stor indsats for at sætte os i stand til at nå det kompromis, der er indeholdt i det forslag til beslutning, vi drøfter her i dag. Jeg håber, forslagene gør sig fortjent til Deres opmærksomhed, fru kommissær, for kun ved at reducere udbuddet og samtidig stimulere efterspørgslen vil det være muligt at genskabe ligevægten på markedet og bringe priserne op på et niveau, der er rentabelt for producenterne.

Jeg beklager, at kompromiset ikke omfatter en midlertidig suspension af øgede kvoter eller indførelse af en ligeledes midlertidig præmie for at reducere produktionen. De foranstaltninger, vi foreslår, udgør imidlertid et nyttigt bidrag til hurtigere at tackle krisen. Det er op til Dem at følge behørigt op på dem, fru kommissær.

 
  
MPphoto
 

  George Lyon, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Som vi har hørt fra andre talere, er der krise i mælkesektoren. Der er ikke tvivl om, at vi er nødt til at handle for at lette deres trængsler, men jeg vil gerne gøre det klart, at der er tale om en kortvarig krise, der kræver kortsigtede markedsforanstaltninger fra Kommissionens side, sådan som det er skitseret i beslutningsforslaget.

Vi må også gøre os det klart, at de europæiske forbrugere i for lang tid har betalt for en landbrugspolitik, der ikke har fungeret, og som har svigtet både landmænd og forbrugere. Denne krise bør derfor ikke bruges som undskyldning for at vende ryggen til vejen mod flere reformer og liberalisering af FLP. Derfor har vi stillet ændringsforslag herom, og derfor bifalder jeg Deres forsikringer i spørgsmålet.

Vi ønsker også, at Kommissionen fokuserer på at klare de åbenbare problemer på markedet. Forbrugerne taber, fordi de ikke får fordel af faldet i mælkepriserne. Landmændene taber, fordi de ikke får en rimelig andel af detailmælkeprisen. Vi bifalder Kommissionens undersøgelser i fødevarekæden, men vi ønsker, at De går længere end det, fru kommissær.

Vil De forpligte Dem til handlinger, der kan udrydde supermarkedernes misbrug af deres monopolstatus? Vil De forpligte Dem til at tilvejebringe et konkurrencedygtigt marked, hvor producenterne får en rimelig andel af kagen, og vil De forpligte Dem til at tilvejebringe et funktionelt mælkemarked, hvor landmændene kan få en rimelig forretning og forbrugerne en rimelig pris?

Jeg ser frem til Deres svar, fru kommissær.

 
  
MPphoto
 

  José Bové, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I månedsvis har landmænd med kreaturhold advaret Kommissionen og Rådet om krisens alvor. Titusinder af job er ødelagt i landbrugsområderne. EU havde regnet med en stigning i efterspørgslen på verdensmarkedet. Dens eksperter var helt galt på den. Den finansielle og økonomiske krise, vi oplever nu, har en direkte indvirkning på landbruget og forbruget.

Landbrugskommissær Boels beslutning om at fastholde øgede kvoter og Rådets ønske om at afvikle dem inden 2015 er en provokation mod mælkebønderne. Tiderne har ændret sig. EU-politikken skal tilpasses de nye, globale forhold. De mælkepriser, producenterne er blevet påtvunget, dækker ikke produktionsomkostningerne. På hver liter mælk taber nogle små landmænd op til 30 cent. I slutningen af året vil mange af dem ikke have tjent blot én euro, eller de vil endog have tabt penge. Regionale embedsmænd fortæller os, at nogle endog går så vidt som til at tage deres eget liv.

I lyset af denne krise, der er uden fortilfælde, må EU hurtigt træffe væsentlige foranstaltninger. Vi opfordrer stats- og regeringscheferne, der mødes i aften for at forberede G20, til at sætte mælkekrisen på dagsordenen for deres møde, så der kan træffes relevante foranstaltninger i forhold til landmænd med kreaturhold.

EU skal forstærke mælkelandbrugenes forhandlingskapacitet, så de ikke længere skal være underlagt landbrugsfødevareindustriens diktater. EU bør også sørge for et sikkerhedsnet for at garantere en rentabel pris, så prisen aldrig kommer under produktionsomkostningerne. EU skal sætte en stopper for sit eksportstøtteprogram. Med støtte fra forskellige grupper i Parlamentet fra både højre og venstre side har EU netop vedtaget at bruge den enorme sum af 480 mio. EUR på at sælge sin overskudsproduktion billigt på verdensmarkedet. Man ødelægger hundredtusinder af job i landbruget mod syd og skubber kynisk til landmændene for at få dem til at flytte væk fra landområderne eller emigrere.

Frem for alt skal EU straks foretage en drastisk reduktion på 5 % i EU's mælkekvoter, og det skal ske på en måde, som står i omvendt forhold til den mængde, små producenter leverer, for at der hurtigt kan genskabes balance mellem udbud og efterspørgsel. En laisser faire-politik er uacceptabel. Det har frygtelige konsekvenser med hensyn til beskæftigelse og jordbrugsmønstre.

Uden små landbrug vil der ikke være noget Europa.

 
  
MPphoto
 

  James Nicholson, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg har en meget stærk fornemmelse af, at Kommissionen var meget længe om at reagere på dette specielle problem. Den har siddet med hænderne i skødet for længe, og det har mange landmænd lidt alvorligt under. Vi kan enten beslutte at hjælpe branchen, eller vi kan beslutte, at vi til syvende og sidst vil lade vores landmænd lukke deres bedrifter. Så kan vi importere udefra med alle de problemer, det giver os.

Jeg bifalder Deres bemærkninger om fremtiden, fru kommissær, men jeg er ikke glad for Deres bemærkninger vedrørende det kortsigtede perspektiv. Jeg mener, vi er nødt til at gøre mere på kort sigt for at hjælpe branchen gennem dens aktuelle krise. Disse kortsigtede foranstaltninger kræver øjeblikkelig handling.

Selvfølgelig husker jeg tiden med mælkesøer og smørbjerge, og den ønsker jeg ikke tilbage. Jeg tror ikke, at nogen i branchen ønsker den situation igen, hverken landmændene, forarbejdningsvirksomhederne, Kommissionen eller vi her i Parlamentet. Den tid ønsker vi ikke tilbage, men som jeg ser det i øjeblikket, er et af hovedproblemerne, at mens landmændene har oplevet en drastisk reduktion i, hvad de får for deres mælk, betaler forbrugerne næsten det samme, som de betalte før.

Før vi kan tackle supermarkedernes magt på dette område, finder vi ingen løsning. De skal kontrolleres. Vi har brug for en ombudsmand, én, der kan fortælle supermarkederne, at de handler uden for deres ansvarsområde, at de flår folk, flår landmændene og undervejs ødelægger disses virksomheder.

 
  
MPphoto
 

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Fru formand! Endnu en gang kan jeg kun beklage Rådets holdninger og det, kommissæren lige har sagt, idet hun fortsat ikke kommer til bunds i spørgsmålet og ikke anerkender behovet for at genoverveje de beslutninger, der er truffet med hensyn til afvikling af mælkekvoterne. I stedet ønsker hun at fortsætte dereguleringen af sektoren imod landmændenes interesser.

Vi insisterer derfor på at støtte en opretholdelse af kvotesystemet, omend med justeringer for at tilpasse det til behovet i de enkelte lande, herunder skrotning af den årlige forhøjelse på 1 % indtil 2015. Tror hun da ikke, at det i en for mælkesektoren så alvorlig krise er vigtigere at støtte landbruget og mælkesektoren i medlemsstaterne end at deregulere sektoren og liberalisere den internationale handel, således at landdistrikterne og beskæftigelsen med rette fremmes? Finder hun det ikke afgørende, at der oprettes en ekstraordinær støttefond for mælkesektoren på fællesskabsniveau, til gavn for de mest berørte producenter og lande, og at der defineres nye former for støtte til mælke- og kødproduktion? Jeg mener, det er nødvendigt.

 
  
MPphoto
 

  Giancarlo Scotta', for EFD-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne understrege min tvivl om forslaget om at forlænge 2009-2010-interventionsperioden for smør og skummetmælkspulver, da der med dette forslag er risiko for, at kortsigtede foranstaltninger beregnet på den aktuelle markedskrise bliver til strukturforanstaltninger, som faktisk bringer mælkeproduktionssektoren tilbage til udgangspunktet før indførelsen af kvoteordningerne.

I et forsøg på at skabe mere balance i markedsforanstaltningerne, så fordelene ikke kun gives til de medlemsstater, der har en produktion af smør eller skummetmælkspulver, opfordrer jeg til, at der genindføres fællesskabsstøtte til privat oplagring af ost med lang modningstid.

Endelig vil jeg gerne gøre opmærksom på spørgsmålet om oprindelsesangivelse på og mærkning af mejeriprodukter samt sporbarhed af produkter. Det er et ønske, der i stadigt stigende omfang kommer direkte fra de europæiske forbrugere, og som måske kunne hjælpe os med at tackle krisen i mælkeproduktionssektoren. Jeg håber, at mine parlamentskolleger fra de andre grupper også kan gå ind for dette forslag.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI).(EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hendes bemærkninger til os i dag. I mit land, Nordirland, er mælkesektoren af afgørende betydning. Når mælkesektoren kæmper, kæmper resten af landbrugsøkonomien. I øjeblikket får landmændene kun lidt over 20 eurocent pr. liter mælk, samtidig med at omkostningerne eskalerer. I Nordirland har de ikke kun måttet kæmpe med ringe mælkepriser og høje omkostninger, vi har også for tredje år i træk haft en våd sommer, og det har haft en ødelæggende virkning på mælkeindustrien i Nordirland.

Det var foruroligende at se de belgiske landmænd i aftes være så vrede og føle sig så hjælpeløse, at de hælder mælken ud på deres marker i protest mod den lave mælkepris og de problemer, de også står over for. Kommissionen har taget kærkomne skridt til at lægge en bund for markedet, men vi kan ikke opretholde priserne på et uøkonomisk lavt niveau.

Jeg opfordrer Kommissionen til at træffe kortsigtede foranstaltninger, der skal bidrage til at øge efterspørgslen efter mælk, reducere produktionsomkostningerne, tackle logistikkæden med dens stadigt lavere priser til landmændene og høje supermarkedspriser samt til på længere sigt at skabe en bæredygtig branche og en fremtid for unge landmænd, som oplever alvorlige problemer med lave priser og høje bankomkostninger.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE).(EN) Fru formand! Når landbrugskvinder begynder at protestere, ved man, at der er tale om alvorlige problemer. I weekenden mødte jeg en gruppe irske kvinder, der kalder sig landbrugskvinder for fair priser, 'Farm Women for a Fair Price', og jeg mener, at vi bør bemærke ordene 'fair priser', for producenterne får ikke en rimelig eller fair pris – og det er det, forhandlingen i dag handler om.

Det ville være uopdragent ikke at bifalde kommissærens kommentarer om en stabilitet på markedet, omend på et meget lavt niveau, og jeg erkender, at Kommissionen har taget skridt til og brugt penge på at skaffe stabilitet på markedet. Det er bare ikke nok, det skete ikke hurtigt nok, og vi står med en alvorlig krise.

Jeg vil gerne sige, at med hensyn til fremtiden er Deres kommentarer særligt velkomne. Jeg er bekymret over, at Parlamentet er delt i spørgsmålet om mælkekvoter, for når vi får den fælles beslutningstagning, hvis Lissabontraktaten træder i kraft, bliver vi nødt til at tænke mere sammenhængende som gruppe og sende tydelige signaler til landmændene i stedet for splittede budskaber. Jeg gentager derfor, at Deres kommentarer om at skabe forbindelser mellem producenter og forarbejdningsvirksomheder samt om produktionsniveauer er noget, vi skal undersøge og forhandle yderligere om.

Vi er dog nødt til at spørge Dem, fru kommissær: Uden kvoter, hvilken slags markedsstøtteforanstaltninger vil der efter Deres mening være tale om, som kan bidrage til at sikre, at vores producenter får en fair og rimelig pris? Og De bedes også håndtere markedet, for det fungerer ikke. Alle siger, at de ikke tjener på mælk, også supermarkederne – hvilket jeg tvivler stærkt på – men vi har brug for større klarhed, og vi har brug for rimelige vilkår for landmændene.

 
  
MPphoto
 

  Stéphane Le Foll (S&D). (FR) Fru formand, fru kommissær! Jeg skal gøre det kort.

Jeg mener, at denne forhandling er todelt. Der er det umiddelbare spørgsmål om, hvordan vi kan gøre os fri af krisen. Alle foranstaltninger er nødvendige, lige fra bistand til landmændene til interventionsforanstaltninger – de er faktisk absolut nødvendige. Vi må og skal godkende dem og endda opfordre til, at deres omfang udvides. Det er, hvad vi og adskillige parlamentskolleger foreslår her i Parlamentet.

For det andet er der det strukturelle spørgsmål med hensyn til styring af markedet for mælk og mejeriprodukter, og her adskiller vores synspunkter sig fra Deres, fru kommissær. De foreslår, at vi bevæger os i retning af at anvende kontraktlige forbindelser. Jeg kan fortælle Dem på forhånd, at hvis man indfører kontraktlige forbindelser mellem industrivirksomheder og landmænd vil det på lang sigt medføre, at disse virksomheder konkurrerer med hinanden i hele Europa.

For at regulere et marked er der brug for offentlig regulering. Der findes ingen andre løsninger. Efter denne krise er det dét, der skal forhandles om. Jeg mener, at vi i forhandlingen i dag skal respektere alle opfattelser og alle muligheder. Jeg er bange for, at vi var for hurtige i forbindelse med sundhedstjekket til at afgøre et spørgsmål som f.eks. det om kvoter. Jeg vil gerne påpege over for alle, der har talt, at kvoterne indtil nu har gjort det muligt at opretholde en produktion af mælk og mejeriprodukter i Europa og sikre, at mejerisektoren er højt udviklet, samtidig med at de har sikret, at priserne var på et niveau, kunderne let kunne overkomme.

 
  
MPphoto
 

  Liam Aylward (ALDE).(EN) Fru formand! I det seneste år har størstedelen af mælkebønderne i Irland og hele EU solgt deres mælk for mindre end produktionsomkostningerne. Mælkebøndernes levebrød er alvorligt truet.

Mens Kommissionens beslutning om at forlænge interventionsperioden for smør og skummetmælkspulver indtil 2010 bifaldes kraftigt, vil kortsigtede foranstaltninger ikke lette presset på mælkebønderne på lang sigt. Der skal ske tiltag nu, så man kan klare de aktuelle problemer, men tiltagene skal også være langsigtede og kunne sikre en bæredygtig og fremgangsrig branche fremover. Mælkebønderne har brug for øjeblikkelig økonomisk hjælp. Der er et påtrængende behov for at oprette en mælkefond i EU på 600 mio. EUR, som Parlamentet har opfordret til i 2009-budgetproceduren. Mælkebønderne har krav på rimelige priser, og der er brug for et hensigtsmæssigt prisstøttesystem for at sikre mælkebønderne en rimelig mindstepris pr. liter og en rimelig indtægt, de kan leve af. Irske og europæiske mælkebønder skal ikke tvinges væk fra deres virksomheder, og jeg henstiller indtrængende til Kommissionen og Rådet om, at der handles øjeblikkeligt og effektivt.

Fru kommissær! Jeg vil gerne sige, at De har haft stor succes som kommissær, og jeg anerkender det umådeligt store arbejde, De har gjort. De har for nylig bekendtgjort, at De træder tilbage, og jeg vil gerne opfordre Dem indtrængende til at løse eller i videst muligt omfang bidrage til at løse dette problem, før De forlader posten.

 
  
MPphoto
 

  Oriol Junqueras Vies (Verts/ALE).(ES) Fru formand! ¡Bon dia! Jeg henvender mig til Parlamentet uden at kunne gøre det på mit eget sprog, catalansk, som tales af mere end 10 mio. borgere i Europa.

For min gruppe ønsker jeg i dag at udtrykke vores solidaritet med hele landbrugssektoren og især med mælkebøndernes strejke og deres aktioner overalt i Europa. Den aktuelle situation er uholdbar og kræver en politisk løsning. De foranstaltninger, Kommissionen hidtil har vedtaget, har åbenlyst ikke bidraget til at afhjælpe krisen eller finde et realistisk alternativ til kvoteerstatningsordningen, der er planlagt indført i 2015. Resultatet er, at der f.eks. i Spanien – nærmere bestemt Galicien – er 14 000 mælkebønder, som har måttet klare en total omstrukturering for fortsat at kunne leve og arbejde på landet, men i dag er de stadig i overhængende fare for at forsvinde.

Af alle disse grunde og på samme måde, som den har grebet ind i andre sektorer, skal Kommissionen også gribe ind i mælkesektoren ved at regulere produktionen, omfordele kvoter, tilbyde midlertidige kompensationer, fremme produktsporbarhed og bidrage til at bringe producenter og forbrugere tættere sammen ved at korrigere de forhold, der ikke fungerer pga. oligopolet i distributionsleddet.

Hvorfor har Kommissionen ikke grebet definitivt ind for at forhindre de negative følger af dette oligopol, der er dannet af store distributører?

Hvorfor sikrer vi ikke, at vores mælkebønder og landmænd i almindelighed kan overleve på landet, for deres virksomheder har ekstremt positive virkninger i samfundet økonomisk, socialt og miljømæssigt set?

 
  
MPphoto
 

  Hynek Fajmon (ECR).(CS) Fru formand, mine damer og herrer! Krisen i mælkesektoren viser, at hele EU-systemet med kvotebaseret regulering er forfejlet og ineffektivt. Det, vi har brug for, er ikke mere regulering og manipulation med kvoterne, men en fuldstændig afskaffelse af mælkekvoterne. Det er hovedsagelig de producenter, som har lave omkostninger, og som har overskud, der skal have mulighed for at producere mælk. Krisen i mælkesektoren skal klares ved at afskaffe mælkekvoterne hurtigst muligt. Jeg støtter kommissærens forsøg på at afskaffe kvoterne inden 2015, men ville ikke være ked af at se dem forsvinde før da.

 
  
MPphoto
 

  Patrick Le Hyaric (GUE/NGL) . – (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det har gjort mig endnu mere bekymret at lytte til Deres udtalelser, som ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til de lidelser, mælkebønderne og andre landmænd gennemgår.

Krisen er af strukturel karakter og er, som De har sagt, ikke forårsaget af aktuelle forhold alene, men også af på hinanden følgende dereguleringer. Vi opfordrer således til, at der holdes et ekstraordinært møde i Rådet for at redde de små landbrug.

Rådet bør for det første oprette en særlig fond, der skal yde bistand til ikkeindustriel produktion af mælk og mejeriprodukter. For det andet bør Rådet straks fastsætte en mindstepris i EU, som de centrale indkøbskontorer skal være forpligtet til at overholde uden at lade forbrugerpriserne stige. For det tredje bør Rådet blokere for nationale produktionskvoter og sætte en stopper for utilbørlig import fra lande uden for EU.

 
  
MPphoto
 

  John Bufton (EFD).(EN) Fru formand! Jeg er meget bekymret over mælkeindustrien i Storbritannien. Jeg føler, at det største problem ligger i detailleddet, som har enorme fortjenester på bekostning af vores mælkebønder. Når vi ser, hvad supermarkederne lader forbrugerne betale for mælk, og så ser på, hvad mælkebonden faktisk får, er forskellen simpelthen utrolig.

Det er landmanden, der har arbejdet med og de største omkostninger ved at producere mælken, men samtidig høster supermarkederne enorme fortjenester. Den margin, landmanden modtager, er så urimelig. Vi skal lægge pres på supermarkederne, så de betaler en fair pris til branchen, og efter min mening behøver prisen på mælk i supermarkederne ikke ændre sig. Forbrugerne vil ikke skulle betale mere for deres mælk. Supermarkederne skal begrænse deres avancer. Det er en skandale at se disse supermarkeder nyde godt af de enorme profitter hver eneste år, samtidig med at vores mælkeindustri kæmper. Hvis der ikke reageres i spørgsmålet i den allernærmeste fremtid, tror jeg virkelig, at mange af vores mælkebønder i Wales og resten af Storbritannien vil lukke deres virksomheder.

Jeg har en enkelt hurtig bemærkning til kommissærens kommentarer i formiddag om tillægsafgiften. Disse kommentarer bekymrer mig. Jeg tror, den vil ramme vores mest effektive producenter – dem, der har taget imod udfordringen, reageret på markedet og investeret massivt i deres landbrug, idet de har lyttet til Kommissionens ord om, at kvoterne vil blive afskaffet. Indførelse af en tillægsafgift vil være imod de strukturændringer, som både EU og den britiske regering hævder at støtte.

 
  
MPphoto
 

  Dimitar Stoyanov (NI).(BG) Fru formand! Kommissionen er i et ekstremt opmuntrende humør igen og har gode nyheder med, men jeg kan ikke forstå og ikke se noget godt i tusinder tons af mælk, der bliver hældt ud i protest mod den politik, der forfølges i øjeblikket.

Sandheden er, at hr. De Castro og de andre foregående talere har helt ret, når de siger, at Kommissionen og Rådet ikke gjorde nok under sundhedstjekket for at forhindre denne krise. Hvor er forresten Rådets repræsentanter, som burde tage stilling til dette spørgsmål, eftersom Rådet har den afgørende stemme ved alle reformer?

Mine østeuropæiske kolleger og jeg i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har ved adskillige lejligheder advaret om, at der er behov for en langt større øgning af kvoterne, eller for at de helt bliver fjernet, fordi vores lande, der er nye i EU-systemerne, var de første, der mærkede krisen. Desværre har vi råbt for døve øren, og ansvaret herfor ligger hos Parlamentet.

Jeg beklager dybt, at det har vist sig, at vi proreformister, som virkelig har ønsket en reform af landbrugspolitikken, har været dommedagsprofeter. Jeg håber, De tager ved lære i fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE).(RO) Fru formand! Lige siden krisen begyndte, har mange mennesker bedt om, at øgningen af mælkekvoterne blev indstillet. Ikke blot ville en sådan foranstaltning ikke løse noget, den ville være en fejltagelse, i det mindste set ud fra følgende synspunkter.

For det første er der ikke nogen grundlæggende økonomisk forbindelse mellem øgningen af mælkekvoterne og faldet i markedspriserne. Kvoterne er øget, mens produktionen er faldet. Jeg kan ikke se forbindelsen derimellem. Markedet selv giver en forklaring på de faldende priser. Jeg tror, at det at lave faste kvoter ville medføre prisstigninger over tid. Endnu en gang vil det imidlertid ikke være producenterne, der nyder godt af det, men forarbejdningsvirksomhederne og detailhandlerne. Hvis vi ønsker at begrænse produktionen, skulle vi måske tilskynde producenterne til frivilligt at ophøre med kvægavl, og tilskyndelsen skulle være i form af incitamenter snarere end foranstaltninger, der kunne skævvride markedet. Hvis kvoterne fastfryses, hvad vil der da ske, hvis f.eks. efterspørgslen på verdensmarkedet stiger igen? Hvad kunne de europæiske producenter gøre? For mælkeproduktionen har ikke en hane, vi bare kan åbne og lukke for...

(Formanden afbrød taleren)

Som jeg var ved at sige, hvad kunne de europæiske producenter gøre, hvis efterspørgslen på verdensmarkedet stiger igen? For mælkeproduktionen har ikke en hane, vi bare kan åbne og lukke for på ubeslutsom vis. Hvis vi skulle reducere produktionen nu, ville bønderne naturligvis opgive kvægavl, men det ville blive meget svært at erstatte besætningerne, når vi indser, at det, nogle mennesker nu mener ville være en god foranstaltning, i virkeligheden er en stor fejltagelse.

 
  
MPphoto
 

  Ulrike Rodust (S&D).(DE) Fru formand, fru kommissær, hr. rådsmedlem! Jeg vil gerne indlede med at takke min medlemskollega hr. Capoulas Santos, som har muliggjort denne beslutning.

Vi taler i dag om vores mælkebønder, og om vi skal lade dem i stikken eller behandle dem hæderligt. Jeg mener ikke, at vi bør lade dem i stikken, men at vi bør behandle dem hæderligt. Ja, der er et presserende behov for kortsigtede foranstaltninger for at klare krisen. Ja, interventioner kan fint accepteres en kort overgang, hvis mælkeprisen har ramt bunden, og det er berettiget med yderligere subsidier, lån og fonde for at bekæmpe krisen. Hvad der imidlertid er fuldstændig uacceptabelt er for det første at begynde at drøfte mælkekvoter igen og for det andet at genindføre skattefinansierede eksportgodtgørelser for produkter, der leveres til udviklingslande. Vi opgav denne blindgyde i 2003, og jeg appellerer til Dem om at lade det forblive sådan af hensyn til vores mælkebønder.

 
  
MPphoto
 

  Britta Reimers (ALDE).(DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Den verdensøkonomiske krise har slået det globale marked ud af kurs. Som mælkeproducenter lider vi under, at priserne har nået det laveste niveau nogensinde. Vi hører igen og igen, at de vedtagne reguleringer af mælkekvoterne bør ændres. Jeg er selv mælkebonde og kan kun advare Dem om at gøre det.

Med Kommissionens interventionsforanstaltninger er det også lykkedes at forhindre mælkepriserne i at falde endnu mere, og markedet synes at være ved at løsne op. Jeg mener dog ikke, at denne intervention virkelig er et godt middel til at opnå det, fordi den vil bevirke, at lagre , som måske senere kan blive en byrde for et marked, der er på vej op igen, vil hobe sig op. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at forklare, hvordan den vil tackle dette problem.

 
  
MPphoto
 

  Richard Ashworth (ECR).(EN) Fru formand! Må jeg rose kommissæren for hendes visioner om branchens fremtid, og må jeg sige, at jeg bakker kraftigt op om hendes hensigt om at afskaffe mælkekvoterne. Jeg mener, det er den rette beslutning. Jeg bifalder også hendes forslag om at se den aktuelle krise som en fornuftig og hensigtsmæssig lejlighed til at støtte producenterne i en vanskelig tid.

Der er imidlertid to punkter, jeg ønsker at fremføre. For det første ville det efter min mening være uhensigtsmæssigt at indføre tillægsafgiften på dette tidspunkt. Det er en kortsigtet reflekshandling. Det vil sende alle de forkerte signaler og vil kun effektivt straffe effektive producenter, som lægger planer for at blive i branchen på lang sigt.

For det andet er vi nødt til at indse, at der kun er ringe eller ingen direkte forbindelse mellem prisen i detailhandelssektoren og råvareprisen hos producenten. Det er, hvad jeg kalder en dysfunktionel priskæde-mekanisme.

Det globale marked vil altid have størst indflydelse, og vi må indse, at det globale marked altid vil være flygtigt. Jeg opfordrer derfor Kommissionen indtrængende til på lang sigt at fremkomme med planer til sikring af, at der bliver tale om en eller anden form for stabilitetsmekanisme til gavn ikke kun for producenterne, men selvfølgelig også for forbrugerne på lang sigt.

 
  
MPphoto
 

  Esther Herranz García (PPE).(ES) Fru formand! De afsluttede Deres tale, fru kommissær, med at sige, at der er krise i mælkesektoren, og dog indledte De med at sige, at der allerede er truffet alle mulige foranstaltninger, og at situationen er ved at blive løst.

De bør vide, at det kræver en klog kvinde at erkende, at hun har taget fejl. Det er en talemåde i Spanien, som meget fint kunne bruges om den aktuelle situation. I månedsvis har mælkesektoren lidt under en af de værste kriser i sin historie. Det til trods, og da Kommissionen og visse regeringer – heriblandt tilsyneladende min egen, den spanske – ikke ønsker at få vredet deres arme om på ryggen, nægter de at ændre beslutningerne i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

Disse beslutninger blev truffet uden tanke for sektorens skrøbelige natur og i en markedssammenhæng, der var meget forskellig fra den, der har udviklet sig, siden kompromiset blev indgået. Det får én til at tro, at medlemsstaterne dengang ikke ønskede at se eller ikke kunne se det uvejr, der var på vej. Reformen er meget hurtigt blevet irrelevant på grund af de store ændringer på markedet, hvilket viser, at sektoren er fuldstændig afhængig af prisudsvingene.

At store producenter som Frankrig og Tyskland – lande, der med denne aftale i absolutte tal opnåede den største øgning af deres nationale produktionskvoter – nu er dem, der anmoder om en revurdering af beslutningerne i forbindelse med sundhedstjekket, rejser en masse spørgsmål.

Som jeg ser det, fik medlemsstaterne uret, og de burde have lydt mere omhyggeligt til de stemmer, herunder min, der opfordrede til, at en endelig beslutning om sektorens fremtid skulle udskydes til 2011.

Det er en skam, at ingen lyttede til os. Det bør De måske gøre nu.

 
  
MPphoto
 

  Iratxe García Pérez (S&D).(ES) Fru formand, fru kommissær! Dagens forhandling er afgørende for, at vi kan udtrykke vores bekymring over krisen i mælkesektoren. Vi skal klare denne situation, som truer fremtiden for et stort antal mælkeproducenter i EU.

Dette er en europæisk krise, som skal tackles ud fra en europæisk synsvinkel. Der er brug for ambitioner og alle til rådighed stående fællesskabsværktøjer, hvilket Kommissionen i øjeblikket synes ude af stand til at tilvejebringe.

Fru kommissær, De bør ikke give sorteper videre til medlemsstaterne, så de hjælper, hvem de nu kan. Vi må og skal finde fælles løsninger.

Parlamentet har følgelig det vigtige ansvar at forlange foranstaltninger til at sætte skub i efterspørgslen, herunder ikke kun de foranstaltninger, der er anført i beslutningsforslaget, men også dem, der er til rådighed via den fælles organisering af markedet.

Et andet vigtigt spørgsmål er den enorme forskel mellem de priser, producenterne får, og de priser, forbrugerne betaler. Det er noget, der berører ikke blot mælkesektoren, men alle landbrugs- og animalske produkter.

Der er mange mænd og kvinder, som i lyset af den aktuelle usikkerhed har brug for et klart og fast signal fra os om, at man vil garantere opretholdelsen af denne aktivitet.

 
  
MPphoto
 

  Marc Tarabella (S&D) . – (FR) Fru formand, fru kommissær! I Vallonien blev der i går hældt mere end tre mio. liter mælk ud af landmænd, der er desillusioneret over den alvorligste krise nogensinde i sektoren. De får kun 19 eurocent pr. liter. Krisen skyldes alt for rigelige leverancer af mælk, hvilket får priserne til at falde drastisk. Dereguleringen fremmer flygtighed, og markedsforholdene nu er helt modsat af, hvad de var for kort tid siden.

Fru kommissær! Hold venligst op med stædigt at gemme Dem bag valg, der blev truffet sidste år, og tag hensyn til det, der sker her og nu!

Vi kan også bebrejde Rådet, for det første for ikke at være her for at lytte til forhandlingen, men også for ikke at træffe beslutninger, fordi det påvirkes i højere grad af rent nationale interesser end af en europæisk landbrugsvision.

Markedet fungerer ikke. Der sker en overproduktion. Det ville være meget enkelt at fastfryse kvoteforhøjelsen på 1 % eller at reducere kvoterne straks med 3-5 %, fordi vi har et presserende behov for at finde nogle løsninger på kort sigt. Med denne foranstaltning ville man slå to fluer med ét smæk. Vi ville igen give producenterne en rimelig pris, og ved at reducere produktionen ville vi nedbringe EU's regning på hundreder af millioner EUR til forskellige interventioner, herunder eksportgodtgørelser.

 
  
MPphoto
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D).(PL) Fru formand! De tiltag, der er sket – jeg har i dag talt med polske landmænd og polske forarbejdningsvirksomheder – antyder, at selvom den endnu ikke er betydelig, er der sket en forbedring i den situation, mælkesektoren står over for. Derimod er der overhovedet ikke ændret noget i den meget vanskelige situation, de polske og europæiske landmænd står i. De får stadig meget lidt for deres produkter, for lidt til at kunne leve af det. Det gælder også for de landmænd, som har investeret mange penge, inklusive EU-finansiering og -lån. Den aktuelle situation kaster dem ud i yderligere problemer, og de kan ikke indfri deres forpligtelser.

På baggrund af disse problemer vil jeg gerne tale om fremtiden. I dag er vi nødt til at reagere på det, der sker lige nu, men vi er også nødt til at tænke på, hvad der skal ske fremover, og planlægge vores fælles politik for også at tage højde for landmændenes situation. På dette afgørende tidspunkt vil jeg gerne gentage: Den fælles politik med hensyn til mælkebønderne er nødt til at omfatte planer for fornuftige investeringer i denne sektor, så vi kan undgå at bruge penge, der som følge af en øget produktion vil medføre den slags problemer, vi står med i dag. Jeg har også tillid til, at alle politiske kræfter vil nå til enighed om fremtidige kvoter.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D).(HU) Fru formand! De, der har talt før mig, refererer med rette til det faktum, at vi ikke bør vende tilbage til kvotesystemet og eksportgodtgørelser, men den politik, Kommissionen har forfulgt, er slået helt fejl. Krisen er ikke mindsket. Derfor foreslår hr. Le Foll og jeg, at vi midlertidigt fastfryser kvoterne, men kun midlertidigt.

De nye medlemsstater er pga. indfasningen stadig i en særligt ufordelagtig situation, idet vi kun modtager 60 % af godtgørelserne fra Bruxelles i år. Som modvægt hertil har den ungarske regering foreslået at forhøje de kvotebaserede godtgørelser, men Kommissionen har ikke reageret positivt på hverken dette forslag eller det fra Frankrig, nærmere betegnet det franske ministerium. Endelig opfordrer jeg mine medlemskolleger til at støtte ændringsforslagene fra hr. Le Foll og hans kolleger. Vi støtter også forslaget fra fru Jeggle, hvori der slås til lyd for at oprette en mælkefond på 600 mio. EUR samt forlænge skolemælksordningen.

 
  
MPphoto
 

  Christel Schaldemose (S&D).(DA) Fru formand! Tak til kommissæren for en god indledning – også til debatten her. Altså, jeg anerkender, at vi har en krise, der er stor for vores mælkebønder i Europa. Men jeg forstår simpelthen ikke, at mine kolleger mener, at I ikke har gjort nok i Kommissionen. Jeg vil godt opfordre dig, Mariann Fischer Boel, til at gentage, hvad det er, I har gjort. Jeg synes, at listen af tiltag fra Kommissionen er så lang, at den næsten er for lang. Det er næsten lige før, at vi ødelægger de fremskridt, vi gjorde i forbindelse med sundhedstjekket. Og jeg vil også godt sige, at den indsats, der er gjort på nuværende tidspunkt for mælkebønderne, har vi jo ikke set tilsvarende for de arbejdere i bilindustrien, der har mistet deres arbejdspladser, eller de arbejdere i skibsværftsindustrien, som har mistet deres arbejdspladser som følge af den krise, vi har.

Så jeg kan kun opfordre til, at vi passer lidt på med, hvordan vi håndterer denne krise, og at vi også sørger for, at vi ikke ødelægger de gode fremskridt, der trods alt er sket med sundhedstjekket. Det der med at fastfryse mælkekvoterne, det er helt håbløst! Og vi kan heller ikke gå tilbage til gammeldags modeller med at lave eksportrestitutioner – det ødelægger bare markedet for nogen andre i verden. Vi bliver nødt til at være forsigtige. Men, fru kommissær, jeg må bede dig om at gentage den lange liste af indsatser, som I allerede har foretaget, så mine kolleger kan få syn for, at der vist ikke er brug for, at vi gør vanvittig meget mere for at ødelægge de gode fremskridt, der har været.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Papastamkos (PPE). - (EL) Fru formand, fru kommissær! Foranstaltningerne er uden tvivl utilstrækkelige. Vi foreslår andre og mere målrettede interventioner, særligt for de bjergrige og ugunstigt stillede områder i EU, således at alle medlemsstater får lige stor gavn af dem. Interventionerne omfatter f.eks. forstærket beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, ikke blot inden for EU, men også på de internationale markeder, tydelig mærkning og lovpligtig angivelse af oprindelse af mejeriprodukter. Endvidere reaktivering – og hvorfor ikke – af privat oplagring af mejeriprodukter samt ydelse af tilstrækkelig bistand, flere muligheder for at opnå eksportgodtgørelser, fuldt gennemsigtighed i forsyningskæden og formindskelse af forskellen mellem producent- og forbrugerpriser.

Vi er ikke talerør for landmændenes interesser. Vi er her for at udtrykke bekymringerne og råbet om hjælp for at overleve fra de skabende kræfter på landet i EU, og dette råb om hjælp fra folk på landet i EU er for os en stående instruks om at handle.

 
  
MPphoto
 

  Michel Dantin (PPE).(FR) Fru formand, fru kommissær – jeg ville også gerne have kunnet henvende mig til rådsformandskabet – mine damer og herrer! Som De selv erkendte over for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter forleden, fru kommissær, dækker den pris, mælkeproducenterne får, ikke længere de aktuelle produktionsomkostninger. Det betyder, at vores producenter i øjeblikket er ved at afkapitalisere.

For lidt siden opregnede De de foranstaltninger, De har truffet de seneste ni måneder. Disse foranstaltninger findes, det må vi give Dem. Imidlertid har de ikke haft de forventede virkninger, idet de efter vores mening ikke er tilstrækkeligt omfattende, og der er afgjort for stor usikkerhed om, hvor effektivt målet med dem er.

I formiddag nævnte De en bedring i markedet, men den vil producenterne afgjort først se virkningerne af i de betalinger, der sker i begyndelsen af næste år. Markedet for landbrugsprodukter er ikke det samme som markedet for metal eller energi. Det behøver reguleringsværktøjer, fordi årstiderne og naturen også har en indvirkning på markedsforholdene.

Deres fortolkning af sundhedstjekket, der blev udført under det franske formandskab, overrasker os, eftersom de foreløbige vurderinger deri i forhold til mælkesektoren lader alle døre stå åbne, herunder muligheden for nye beslutninger om værktøjer til regulering af markederne.

Den franske delegation, som jeg tilhører, er overbevist om, at der vil være behov for et fornyet kvotesystem efter 2013. Den spænding, der herskede på fødevaremarkedet før den aktuelle økonomiske krise, har påvist den globalt set skrøbelige balance mellem produktion og forbrug.

Efter delvis at have afviklet interventionsværktøjerne er det hverken ret eller rimeligt, om vi i dag afvikler de produktionsværktøjer, vi har brug for på kort sigt.

Fru kommissær! Vi må og skal give landmændene deres værdighed tilbage. Det er mænd og kvinder, som ikke er bange for hårdt arbejde.

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Antolín Sánchez Presedo (S&D).(ES) Hr. formand! Vi kan ikke tillade, at mælkeproduktionssektoren bryder sammen. Den er afgørende for vores landbrug og for fødevaresikkerheden og -kvaliteten.

Fremtidens markeder og de mellemlangsigtede og langsigtede udsigter for markedet for mælke- og mejeriprodukter i EU tegner sig positivt. Vi skal forhindre, at de ender i en negativ situation. Vi har brug for konjunkturbetingede aktioner og fælles initiativer.

Prissammenbruddet viser tydeligt utilstrækkeligheden af støtteforanstaltningerne. Forvridningerne på markedet for mejeriprodukter betyder, at de enkelte forsyningskæder ikke kan fungere effektivt eller retfærdigt.

Producenterne rammes af prisfald, som skaber skævheder på markedet, der ikke overføres til forbrugerne, og som forsinker genopretningen af sektoren. Dette skal vi råde bod på. Vi skal sikre retfærdig konkurrence og styrke sporbarheden under markedsføring.

 
  
MPphoto
 

  Riikka Manner (ALDE).(FI) Hr. formand, fru kommissær! De sagde, at det ikke længere er muligt at vende tilbage til kvotesystemet. Har vi ikke opdaget, hvad der er sket i mejeriindustrien, siden Kommissionen i foråret besluttede, at disse kvoter skulle udfases? Det var en meget dårlig og kortsynet beslutning. Den endelige afskaffelse af kvoter vil give dødsstødet til mange små landbrug. Er det den form for politik, Kommissionen vil gennemføre? Kendsgerningen er, at vi har brug for et restriktivt system for mejeriindustrien. Hvis kvoter er udelukket, vil jeg appellere til kommissæren om, at Kommissionen skal foreslå andre løsninger på krisen. Dette er en europæisk krise, og vi er nødt til at føre en landbrugspolitik, der som minimum garanterer landbrugerne en rimelig levestandard, uanset land og region.

 
  
MPphoto
 

  Yannick Jadot (Verts/ALE).(FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg er valgt i en region i det vestlige Frankrig, hvor der er en meget høj koncentration af mælkeproducenter, og jeg tror ikke, De er klar over den tragiske sociale situation, de befinder sig i i dag.

Når kommissæren taler om "producenter", hører jeg ord som "fabrikanter" og "distributører". Mælkeproducenter behøver ikke kommissærens medlidenhed. De behøver ikke de gammeldags liberale teorier, der har trukket os ud i den hidtil værste verdenskrise. Mælkeproducenterne har brug for en ægte landbrugspolitik. De har brug for strenge kvoter. Derfor opfordrer vi Rådet til at forkaste Deres politik og i stedet skabe en ægte politik, som støtter mælkeproducenterne, og til at sætte en stopper for denne masseødelæggelsespolitik.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Wojciechowski (ECR). (PL) Hr. formand, fru kommissær! Denne forhandling har virkelig fundet sted i skyggen af de dramatiske begivenheder, hvor landbrugerne har hældt mælk ud i protest. Vi er alle dybt rystede over det, der er sket.

Jeg vil gerne omtale et problem, som min kollega, hr. Nicholson, nævnte, nemlig den måde, som store kommercielle kæder og supermarkeder har misbrugt både deres forbrugere og navnlig deres leverandører på. Jeg minder Dem om, at Parlamentet i valgperioden 2008 vedtog en skriftlig beslutning – som jeg var medordfører for – om behovet for at standse sådanne former for misbrug og for at få Kommissionen til at gennemføre en grundig undersøgelse af sagen. Så vidt jeg har fået oplyst, er der iværksat foranstaltninger, men processen går tilsyneladende for langsomt. Jeg vil gerne spørge, om kommissæren er interesseret i denne sag og generelt, hvilke fremtidsudsigter der er med hensyn til disse former for aktiviteter.

Der er noget helt galt med EU's økonomiske politik, når landbrugerne får mindre end 10 % af værdien af deres produkter. Det skal ændres. Jeg anmoder kommissæren om at yde en indsats på dette område.

 
  
MPphoto
 

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL).(CS) Hr. formand, fru kommissær! De mener, at en stigning i prisen på færdige produkter, som f.eks. skummetmælk og smør, på 3-8 % er et fremskridt. Det er efter min mening en fornærmelse mod vores landbrugere. Hovedproblemet er den pris, som mælken købes til fra landbrugerne. I Tjekkiet er købsprisen f.eks. op til 25 % lavere end produktionsomkostningerne, mens prisen på det færdige produkt, som sælges i forretningerne, sagtens kunne dække alle landbrugernes omkostninger. Hovedproblemet er derfor, at der er et stort hul et eller andet sted. Det problem skal løses. I Tjekkiet har vi i dag færre køer end efter Napoleonskrigene. Det bringer endda levedygtigheden af landbrugsområder i fare. Hr. Bové har helt ret, og hr. Fajmon ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! Der er tydeligvis behov for omgående foranstaltninger, da situationen er katastrofal. Men måske problemet ligger i selve strukturen? En model eller et system, hvor store mængder soja importeres fra f.eks. Latinamerika, så overforsyningen i Europa øges, og miljøet i Latinamerika ødelægges, er tydeligvis et problem. I den efterfølgende krise overvejer vi så, om vi skal eksportere landbrugsprodukter til udviklingslandene til dumpingpriser og derved ødelægge både markederne i disse lande og situationen for små landbrug og småproducenter. Har vi ikke brug for en ny model, som f.eks. fødevaresuverænitet, i stedet for at pålægge landbruget det frihandelssystem, der dikteres af WTO? Mit andet spørgsmål er følgende. Vi anmoder om specifik rådgivning eller et forslag om, hvordan … (Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Astrid Lulling (PPE).(DE) Hr. formand! Vi reddede bankerne, fordi vi var nødt til det. Nu står vi i en situation, hvor vi skal forhindre, at tusinder af landbrugere går fallit i løbet af kort tid, fordi priserne ikke længere dækker produktionsomkostningerne.

Vi skal dog sikre, at vi opretholder vores produktionspotentiale, så befolkningen kan forsynes med fødevarer af høj kvalitet. Jeg tilhører en generation, som har oplevet fødevarerationering. Jeg kan huske, at jeg skulle cykle otte km i vinteren 1944 blot for at få to æg. Det vil forhåbentlig ikke komme så vidt, men forsyningssikkerhed – ikke kun i energisektoren – er også vigtig.

Hvis vi ikke er parate til at iværksætte de foranstaltninger, der kræves i vores beslutning, vil omkostningerne i form af sociale, økonomiske og miljøpolitiske konsekvenser i EU mangedobles i forhold til ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Ricardo Cortés Lastra (S&D).(ES) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Som Kommissionen anførte i sin meddelelse af 22. juli, er situationen i mælkeproduktionssektoren blevet forværret dramatisk i de seneste 12 måneder.

I betragtning af krisens enorme indvirkning på priserne på mejeriprodukter og navnlig producenternes indtjening har de foranstaltninger, der indtil videre er foreslået af Kommissionen og drøftet i Rådet, været utilstrækkelige til at modvirke faldet i efterspørgslen og konsekvenserne heraf.

Den nuværende krise kræver ikke kun, at vi vender faldet i efterspørgslen. Den giver os også mulighed for at stimulere forbruget og markedsføringen af mejeriprodukter. Vi skal sikre, at den uomtvistelige kvalitet af det oprindelige produkt bevares, indtil det når den endelige forbruger.

I den henseende vil foranstaltninger, som f.eks. forbedret mærkning, styrkelse af mælkeforbruget blandt visse befolkningsgrupper eller brug af mælk til kalvefoder, ikke kun bidrage til at forbedre den aktuelle situation, men hele den strukturelle situation i sektoren.

 
  
MPphoto
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest takke medlemmerne af Parlamentet for denne meget engagerede forhandling. Jeg har faktisk lyttet meget nøje. Men jeg har naturligvis også bemærket de forskellige synspunkter, jeg har hørt fra de forskellige medlemmer af Parlamentet.

Hvad angår kvotesystemet, er det tilsyneladende blevet udpeget til syndebuk i hele denne situation, som vi befinder os i. Jeg undervurderer ikke – og det har jeg sagt helt klart siden begyndelsen af disse drøftelser – at mælkeproduktionssektoren, ikke kun i Europa, men globalt, befinder sig i en hidtil uset krise. Det skal stå helt klart. Jeg kan derfor bestemt forstå den frustration, som jeg oplever blandt landbrugere i forskellige dele af Europa, ikke over hele Europa, men i nogle dele af Europa.

Afskaffelsen af kvotesystemet blev vedtaget tilbage i 2003, så det er ikke en beslutning, der blev truffet i ly af natten, mens ingen vidste, hvad der foregik. Dengang drøftede vi i forbindelse med sundhedstjekket, om kvoterne skulle øges i et forsøg på at finde frem til en blød landing for mælkeproducenterne.

Men alle, der forsøger at udpege kvotesystemet som årsagen til alle de problemer, som mælkeproducenterne oplever, tager efter min mening fejl. Vi kan nemlig konstatere, at vi ikke har kunnet opretholde de høje priser, og at der alligevel er sket strukturelle ændringer i mælkeproduktionssektoren, selv mens kvotesystemet var gældende. Hvis man ser på 1984, da kvotesystemet blev indført, havde vi 1,6 mio. mælkeproducenter i det gamle EU-10. I dag har vi i EU-10 300 000 mælkeproducenter: dvs. der er kun findes en femtedel mælkeproducenter sammenlignet med 1984, hvor vi havde et kvotesystem. Disse strukturelle ændringer finder altså sted uanset.

At gå tilbage eller omgøre beslutningen i sundhedstjekket er efter min mening ikke den rigtige politik, og her støttes jeg af alle regeringscheferne, som tydeligt i deres konklusioner fra mødet i juni sagde, at jeg skulle stå ved beslutningerne fra sundhedstjekket. Jeg har aldrig nogensinde under drøftelserne i forbindelse med sundhedstjekket signaleret nogen form for vilje til at omgøre disse beslutninger, fordi det reelt vil forringe forudsigeligheden for landbrugerne i EU.

Jeg mener dog, at De, José Bové, sagde, at jeg ikke havde arbejdet målrettet, dvs. med en laissez faire-holdning. Jeg mener ikke, det er retfærdigt at sige, at vi ikke har gjort noget. Jeg vil ikke gentage alle de forskellige foranstaltninger, vi har iværksat. Hvis medlemsstaterne ønsker at lægge særlig vægt på mælkeproduktionssektoren, har de nu med sundhedstjekket mulighed for at omfordele de direkte betalinger, så de giver græsarealer særlig præference. Det er en mulighed, og jeg har kendskab til mindst én stor medlemsstat, som har benyttet denne mulighed, og for bjergområder er der en række andre muligheder.

Produktionen i dag i Europa ligger 45 % under kvoten. Hvad ville der ske, hvis vi faktisk ønskede at reducere kvoten med 5 %? Vi ville faktisk forværre situationen for de unge landbrugere, der har investeret i fremtiden.

Jeg anbefaler derfor de lande, de medlemsstater, der reelt ønsker at hjælpe deres mælkeproduktionssektor, at udnytte muligheden for at opkøbe kvoter fra dem, der ønsker at forlade mælkeproduktionssektoren. Det er en meget bedre metode til at sikre eksistensgrundlaget for alle, der har foretaget investeringer, og give en hjælpende hånd til dem, der ønsker at forlade sektoren. Det er efter min mening den rigtige politik.

Og må jeg så lige korrigere misforståelsen med hensyn til superafgiften? Vi indfører ikke et nyt system for superafgifter. Vi giver kun medlemsstaterne mulighed for at reducere antallet af kg eller tons fra deres loft, hvis de opkøber kvoter fra landbrugere, men det er ikke en ny superafgift, der vil straffe nogen af landbrugerne.

Lige et par ord om markedsføring. Vi har allerede afsat 14 mio. EUR til markedsføring resten af året. Vi er blevet enige om at udvide ordningen for skolemælk. Yoghurt med lavt sukkerindhold – dvs. med højst 7 % sukker – vil nu blive indført i ordningen for skolemælk. Mærkning – jeg kan høre fra forskellige medlemmer af Parlamentet, at der er interesse for mærkningssystemet. Lad os drøfte det inden for rammerne af det kvalitetsdokument, der faktisk behandles i øjeblikket. Der er efter min mening mange muligheder.

Endelig vil jeg med hensyn til fødevarekæden sige, at jeg er helt enig i, at der ikke er gennemsigtighed i denne kæde, og at vi ikke kan se, hvor merværdien forsvinder. Jeg ser derfor frem til fremlæggelsen af denne betænkning inden udgangen af året, så vi kan se, hvordan situationen egentlig ser ud.

Hvis man ser på supermarkedssituationen i hele Europa, er der unægtelig enorme forskelle. Tyskland har en tradition for en række lavprissupermarkeder. Disse supermarkeder bruger mejeri- eller mælkeprodukter og drikkemælk som et produit d'appel til at få forbrugerne inden for døren, og de tilbyder meget lave priser, men de sender blot regningen videre til landbrugerne og betaler dem den lave pris. Det ville efter min mening være meget interessant og nødvendigt at se, hvad der faktisk sker i denne kæde. Lad os derfor få indført denne gennemsigtighed, og lad os internt i Kommissionen og inden for medlemsstaternes konkurrencemyndigheder undersøge markedet.

Dette har været en meget interessant forhandling. Jeg håber, De har bemærket de kortsigtede foranstaltninger og de langsigtede foranstaltninger, der er udformet i samarbejde med Frankrig og Tyskland. Jeg er sikker på, at vi vil få nogle meget interessante drøftelser om mælkeproduktionssektorens fremtid i Europa, fordi vi alle ønsker, at mælkeproduktionssektoren har en fremtid.

 
  
MPphoto
 

  Paolo De Castro, spørger. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Kommissionen, fordi den har valgt at komme i Parlamentet i dag for at fremlægge nye forslag om krisen i mælkeproduktionssektoren. Det er vigtigt, at den valgperiode, vi netop har indledt, bliver kendetegnet ved en interninstitutionel dialog mellem Kommissionen og Parlamentet, en positiv dialog, som faktisk allerede har sat gang i den fælles beslutningsprocedure.

Vi vil omhyggeligt vurdere Deres nye forslag, fru kommissær, og det vil blive min opgave at anmode Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om omgående uden ophør at udtale sig om de nye idéer.

Jeg vil dog afslutte med at påpege, at det, hvis det ændringsforslag, der er vedtaget enstemmigt i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, også vedtages på Parlamentets plenarmøde, vil blive et politisk problem, hvis Rådet afviser det efter ratificeringen af Lissabontraktaten. Jeg opfordrer derfor Dem og Rådet til at overveje det alvorligt.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg har, jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, modtaget syv beslutningsforslag(1) fremsat som afslutning på forhandlingen.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg kommer fra en region i den yderste periferi, Azorerne, hvor mælkeproduktion udgør fundamentet for økonomien, samfundet og miljøet. I de seneste uger har vi holdt møder med producenterne, deres organisationer og forarbejdningsindustrien. De er alle enige. Det er afgørende, at Kommissionen finder en mere effektiv, omgående og global løsning på de aktuelle problemer.

Likviditeten i sektoren er ved at være brugt op. Det er tvingende nødvendigt, at EU i særlig grad ser på regionerne i den yderste periferi og tager hensyn til disse i indsatsen for at afhjælpe virkningerne af den aktuelle krise.

De mener alle, at vi skal stoppe forhøjelsen af kvoter. På et marked, der er blevet vredet skævt af overskud, vil ethvert land, der øger sin egen produktion, skade alle de andre. De mener også, at vi fortsat skal anvende kvoter som en mekanisme til regulering af forsyningen, der kan stabilisere deres aktiviteter.

I det aktuelle scenarium med total liberalisering skal de sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger heraf omgående undersøges. Der skal udformes specifikke foranstaltninger for at forebygge et sammenbrud i denne sektor, som bærer ansvaret for vores smukke landskab, kvaliteten af vores miljø og landområder samt det økonomiske fremskridt og den konvergens, vi har opnået.

 
  
MPphoto
 
 

  Béla Glattfelder (PPE), skriftlig. – (HU) Den aktuelle krise på mejerimarkedet er primært forårsaget af de stigende mælkekvoter. Kommissionen og medlemsstaternes regeringer er også ansvarlige for den nuværende alvorlige situation, som har ramt mælkeproduktionssektoren, da de i 2008 støttede en forhøjelse af kvoterne, så der blev skabt mælkeoverskud og prissammenbrud.

Denne beslutning var baseret på Kommissionens forfejlede markedsprognoser. Kommissionen opgav dog ikke sine hensigter, selv om det blev tydeligt, at produktionsstigningen var i strid med markedstendenserne.

Derfor skal EU omgående indstille de foranstaltninger, der resulterer i en stigning i mejeriproduktionen. Vi er endvidere imod den permanente afskaffelse af kvoter efter 2015. Det er vigtigt, at vi af den aktuelle krise lærer, at mejerimarkedet skal reguleres. Uden regulering bliver priserne uforudsigelige. De europæiske mælkeproducenter kan ikke overleve de tab, der forårsages af den omfattende prisflygtighed.

Det glæder mig, at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med henblik på at afhjælpe krisen stemte for mit forslag, som vil forøge eksportstøttebeløbet fra 450 mio. EUR til 600 mio. EUR. Uden eksportstøtte vil en del af overskuddene forblive inden for EU's indre marked, hvilket vil forårsage yderligere prisfald.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Higgins (PPE), skriftlig. – (EN) Mælkekvoterne skal reduceres med 5-10 % for at få priserne op på et bæredygtigt niveau igen. Men kvoter alene vil ikke redde mælkeproduktionssektoren. Selv om Kommissionen helt rigtigt anlægger en langsigtet synsvinkel, kan den ikke frigøre sig selv fra virkeligheden – og den barske virkelighed er, at landbrugssektoren, og navnlig mælkeproduktionssektoren, er i alvorlig fare. De laveste mælkepriser siden 1983 har sammen med høje omkostninger, dårligt vejr og manglende kreditmuligheder skabt en hidtil uset likviditets- og indtjeningskrise for mælkeproducenterne i 2009. Der er tegn på, at markedet har nået bunden, men de særdeles påkrævede prisstigninger ligger tilsyneladende stadig langt væk, og der er behov for en EU-indsats. Jeg mener ligesom Padraig Walshe, formand for IFA, og Richard Kennedy, mejeriformand, at vi hurtigst kan genoprette priserne, hvis Kommissionen mere aggressivt udnytter alle markedsmekanismerne, som f.eks.:

– eksportrestitutioner

– tekniske hjælpestoffer

– udvidet fuldprisintervention

– længerevarende privat lagringsordning for smør

– omhyggelig håndtering af lagre.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. (FI) Sidste år oplevede vi en dramatisk forværring af situationen i mælkeproduktionssektoren. Producentprisen for mælk faldt, og mælkeproducenterne er i øjeblikket nødt til at sælge mælkeprodukter til en pris, der ikke afspejler produktionsomkostningerne. Mælkeproducenternes overlevelse er for alvor i fare. Indtil nu har det ikke været muligt at løse krisen i mælkeproduktionssektoren med de foranstaltninger, som Kommissionen har gennemført. Nu er det på tide, at vi smøger ærmerne op og kommer med nye løsninger. Kommissionen skal hurtigt stabilisere markedet for mejeriprodukter. Samtidig skal den gennemføre en grundig vurdering af mælkeproduktionssektorens fremtid sammen med aktørerne i sektoren og medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) For at håndtere den særlig vanskelige økonomiske situation, som mælkeproduktionssektoren aktuelt befinder sig i, er en omgående og effektiv indsats fra EU nødvendig. Ligesom de fleste medlemsstater mener jeg, at de løsninger, som Kommissionen har fremlagt, er utilfredsstillende. Jeg glæder mig naturligvis over den fleksibilitet, den tillader, og som vil gøre det muligt at forhøje det nationale støtteloft fra 7 500 EUR til 15 000 EUR for producenter i vanskeligheder. Det er dog stadig af afgørende betydning, at vi vedtage mere effektive interventioner. For at håndtere den øgede prisflygtighed skal vores markeder reguleres yderligere. Den fælles erklæring fra 16 medlemsstater om tilstanden for det europæiske marked for mælkeprodukter giver Kommissionen nogle værdifulde forslag med henblik på forbedret regulering af markederne for mælkeprodukter. Det er efter min mening også nødvendigt, som syv medlemsstater ønsker, at overveje en midlertidig suspension af forhøjelsen af kvoter. Jeg vil endvidere gerne gentage min støtte til oprettelsen af en EU-mejerifond til støtte for producentorganisationer og kooperativer og til fremme af investeringer, modernisering, diversificering, områdebaserede foranstaltninger og afsætningsaktiviteter på området for mejeriprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  Ivari Padar (S&D), skriftlig. (ET) Den nuværende situation på markedet for mælkeprodukter viser tydeligt, at vores sektor generelt stadig ikke er i stand til at håndtere konsekvenserne af den globale økonomiske krise. Det betyder, at udviklingen af den fælles landbrugspolitik fortsat skal søge at forbedre konkurrenceevnen og på lang sigt reducere markedsstyringen. Et sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik er et skridt i den rigtige retning, og vi kan kun styrke sektoren, hvis vi fastholder den samme retning i drøftelserne af den fælles landbrugspolitik efter 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) Vi oplever i øjeblikket den dybeste krise i mælkeproduktionssektoren udløst af den globale krise, som grundlæggende er forårsaget af uoverensstemmelser mellem udbud og efterspørgsel. Faldet i priser på mælke- og mejeriprodukter rammer primært landbrugere med lav indtjening. Jeg mener derfor ikke, at kvotesystemet skal afskaffes i alle medlemsstater, men at hver medlemsstat skal have mulighed for at beslutte, hvilke kvoter den vil have. Problemet er, at der i forhold til 1983-84 kun er en femtedel af producenterne tilbage på markedet, og at vi nu risikerer, at endnu flere landbrug lukkes. Vi skal derfor omgående vedtage foranstaltninger, som kan forhindre dette. Vi skal iværksætte følgende foranstaltninger for at bekæmpe krisen i sektoren: forlænge foranstaltningerne for lagring af smør, mælkepulver og ost, sætte skub i oprettelsen af en mejerifond, der kan opfylde de små producenters og unge landbrugeres behov, og nå til enighed med supermarkederne om fastsættelsen af priser, der er retfærdige for både producenterne og de detailhandlende.

 
  

(1) Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik