Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 17. september 2009 - Strasbourg

3. Energisikkerhed (Nabucco og Desertec) (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er Kommissionens redegørelse om energisikkerhed i forbindelse med Nabucco og Desertec.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Energi vil helt sikkert fortsat være et af Parlamentets fokusområder i de kommende fem år. Samtidig har vi i løbet af de seneste fem år opnået store fremskridt med hensyn til at skabe en robust europæisk energipolitik med tre mål: forsyningssikkerhed, bæredygtighed og konkurrencedygtighed.

For at opfylde alle disse mål er den eksterne dimension ekstrem vigtig af to grunde. For det første EU's afhængighed af import. I øjeblikket kommer 50 % af energiressourcerne fra lande uden for EU, og tendensen er stigende.

For det andet problemer vedrørende bæredygtighed. Målene vedrørende klimaændringer kan ikke opnås noget sted i verden, medmindre energi produceres på en renere måde og anvendes mere effektivt. Derfor er dialog med producent-, transit- og forbrugerlande afgørende.

De to projekter, der nævnes på plenarmødet i dag, supplerer på en måde hinanden og passer samtidig godt ind i den overordnede strategi.

Først og fremmest Nabucco. Jeg kom tilbage fra Baku, og vi er bestemt stadig på rette kurs med gennemførelsen af dette projekt. Vi opnåede et stort gennembrud i juli i år. Der blev indgået en mellemstatslig aftale mellem fire europæiske lande og Tyrkiet, som betyder, at vi allerede kan træffe en endelig investeringsbeslutning næste år med henblik på at åbne for gasforsyningen inden 2014.

Vi har udpeget tre kilder, der er parate til at forpligte sig med hensyn til gasmængder. For det første er der Aserbajdsjan, hvor den endelige investeringsbeslutning om Shah Deniz 2 skal træffes i den nærmeste fremtid, og derefter er de øvrige felter i Turkmenistan og Irak, som i denne fase udgør de største forsyningskilder.

Hvor ligger vanskelighederne så? Der er altid vanskeligheder i forbindelse med de særlige arbejdsforhold på energiområdet og den måde, mange producentlande er organiseret på. I EU står industrien bag projekterne, og det betyder, at der altid foreligger klare beregninger af de kommercielle risici. De lande, der har ressourcerne, forventer mere fremtidsrettede beslutninger. Hvis EU beslutter at anlægge en rørledning, betyder det f.eks., at EU anlægger rørledningen, og derefter indgår vi forpligtelser vedrørende gassen. Filosofierne er forskellige. Samtidig er det klart, at virksomheder i EU er parate til at købe gassen, og vi bevæger os mod dette mål.

Transitproblemerne er efter min mening næsten løst. Vi afventer stadig ratificeringen af den mellemstatslige aftale, men jeg forventer ikke alt for mange vanskeligheder. For at gøre det nemmere at købe gas fra regioner, der sælger gas på særlige måder, udvikler vi konceptet om et "kaspisk udviklingssamarbejde", som vil mindske risiciene for virksomheder, der køber gas f.eks. ved den turkmenske grænse, eller som investerer i områder med betydelige politiske og økonomiske risici.

Vi er på rette spor, og dette er efter min mening et godt eksempel på samarbejde mellem projekter, som industrien står bag, med politisk støtte fra EU's institutioner.

Vi har også afsat midler til den sydlige korridor og navnlig til Nabuccoprojektet. Vi har udsendt en indkaldelse af forslag. I denne fase kan jeg ikke sige, om dette har været vellykket eller godt nok, men i det mindste er der udsendt en indkaldelse.

Desertec er også et initiativ, som industrien står bag, og som aktuelt befinder sig i den indledende fase. Det lyder meget interessant, at vi udnytter Afrikas solenergipotentiale og transporterer det til EU, men vi har brug for en række ledsageforanstaltninger, hvis dette projekt skal blive til virkelighed.

Der er først og fremmest den teknologiske udvikling, som vi har støttet i årevis. Et stort koncentreret solkraftværk vil blive åbnet i denne måned i Sevilla. Det er en teknologi, som kan udnyttes i forbindelse med Desertecprojektet, og vi ville efter min mening ikke være kommet så langt med denne teknologi uden støtte fra EU.

Vi skal for det andet samarbejde med partnere, fordi det er meget tydeligt, at vi ikke blot kan sige, at vi tager jeres territorium, opfører solpaneler og transporterer elektriciteten til EU. Der skal være et fælles ejerskab af disse projekter, hvis de skal kunne gennemføres. Vi vil derfor afholde en konference i oktober om brug af vedvarende energikilder med lande fra Middelhavsområdet og Golfen. Hvis Desertec skal gennemføres, har vi tydeligvis brug for et fælles ejerskab af disse projekter, ellers vil det ikke lykkes.

Sidst, men ikke mindst er der selvfølgelig spørgsmålet om sammenkoblinger. Der er to typer sammenkoblinger, som vi skal adskille. Den ene vedrører filosofi og markeder. Vi har støttet integrationen af markederne i Nordafrika i nogen tid. Der er opnået fremskridt, men vi skal styrke disse foranstaltninger. Den anden type er den fysiske sammenkobling med EU ved hjælp af kabler.

Desertec vil efter min mening blive gennemført trin for trin. Det vil ikke være ét stort projekt, men der vil være elementer, som i sidste ende opfylder vores målsætninger: ren energi til de involverede lande og yderligere eksport til EU.

Vi har også skabt kommercielle incitamenter. Med direktivet om vedvarende energikilder har vi givet EU-lande mulighed for at investere i tredjelande og transportere elektricitet til EU, og dermed opfyldes også målet vedrørende energi produceret i tredjelandet.

Når det er sagt, er det uden tvivl vanskeligt at fastlægge en tidsplan for Desertec på dette trin. Det er et nyt initiativ, som stadig er i sin vorden, og vi kan ikke sige, at Desertec er en del af vores strategi for forsyningssikkerhed. Det er et lovende skridt hen imod en strategi for klimaændringer, som vi skal fremme, men Nabucco er der med hensyn til forsyningssikkerhed, og det er stadig for tidligt til, at vi kan basere os på Desertec.

Jeg vil gerne afslutte med at sige, at de bedste foranstaltninger vedrørende forsyningssikkerhed er de foranstaltninger, som vi iværksætter inden for EU. Parlamentet har støttet energieffektivitet meget stærkt. Energieffektivitet drejer sig ikke kun om klimaændringer. Det er et meget vigtigt element af forsyningssikkerheden. Jeg vil sige, at det er vigtigere end Desertec og Nabucco og endda South Stream og Nord Stream til sammen. Det er virkelig det vigtigste element. Der drøftes tre retsakter med Rådet, og jeg understreger, at vi skal være ambitiøse og effektive med dem.

Hvad angår vedvarende energi, er jeg meget taknemmelig for Parlamentets støtte til genopretningsplanen, og jeg er ganske positiv ud fra det, jeg har hørt om ansøgningerne vedrørende offshorevindenergi. Det ser ud til, at der faktisk vil blive indgået forpligtelser for alle de midler, der blev afsat til støtte for offshorevindenergi. Midlerne kommer ikke fra EU alene. EU's samlede ramme var omkring 600 mio. EUR, og da projektet beløber sig til 4 mia. EUR, finansierer industrien størsteparten. Det er efter min mening en særdeles god kombination, da vedvarende energi også sikrer forsyningssikkerhed.

Sidst, men ikke mindst dukker spørgsmålet om CO2-opsamling og -oplagring nogle gange op. CO2-opsamling og -oplagring er nødvendig af to grunde: for det første som global reaktion mod klimaændringerne og for det andet, fordi vi er nødt til at bruge kul og lignit for at opnå forsyningssikkerhed. Der er også opnået gode fremskridt med hensyn til ansøgninger om finansiering under genopretningsplanen, så den var efter min mening vellykket. Efter offentliggørelse af resultaterne skal vi – Kommissionen, Rådet og Parlamentet – bestemt overveje, hvordan vi kan kanalisere EU-midlerne for at styrke EU's forsyningssikkerhed. Der skal også iværksættes mange andre foranstaltninger for at styrke EU's forsyningssikkerhed.

  Ioannis Kasoulides, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Vi er alle enige om at tale med én stemme og føre en fælles udenrigspolitik, når det drejer sig om energiforsyningssikkerhed.

Det anerkendes, at både energimix og energiforsyning varierer mellem medlemsstaterne alt efter geografi og andre særlige faktorer. Spredning gælder dermed også forsyning.

Et spredt og sammenkoblet net kan, hvis det omdirigeres, sikre alles forsyningssikkerhed. Vi støtter behovet for en sydlig korridor, og Nabucco er et fælles europæisk projekt.

Der er dog spørgsmål, som skal besvares, om den nylige aftale mellem hr. Putin og Tyrkiet, om mængden af gas fra Aserbajdsjan i forhold til investeringen, om Gazproms tilbud om at købe hele Aserbajdsjans eksport, om stabiliteten af den irakiske forsyning og om det russiske løfte om at fordoble den mængde, der pumpes gennem South Stream.

Energidialogen med Rusland er en nødvendighed baseret på det pragmatiske og velbegrundede princip om forsyningssikkerhed og efterspørgselssikkerhed. Alle andre geopolitiske overvejelser må skubbes til side.

Med hensyn til solidaritet har vi brug for håndgribelige planer for nødsituationer, f.eks. oplagring og ny LNG-teknologi. Cypern investerer f.eks. en halv milliard euro i LNG, og jeg beklager, at EU kun bidrager med 10 mio. EUR.

  Hannes Swoboda, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Tak for Deres redegørelse. Spørgsmålet om forsyningssikkerhed for vores borgere bliver stadig mere vigtigt. Især i den kontekst spiller Deres portefølje en endnu vigtigere rolle i fremtiden – og den vil også være vigtig for den europæiske identitet.

Som De helt rigtigt sagde, er spredning også nødvendig. Jeg er helt enig med hr. Kasoulides i, at samarbejdet med Rusland altid vil være vigtigt, da dette land er en vigtig partner, når det gælder gasforsyning. Vi må dog aldrig blive for afhængige af ét land, uanset hvilket land det måtte være, men vi skal sprede os, og dét kan Nabucco i høj grad bruges til.

Mit tredje punkt vedrører den solidaritet, der er nødvendig i EU. De har fremlagt en række forslag til, hvordan vi skal øge vores solidaritet, og hvordan EU's rolle som mægler i konflikter, der kan påvirke os, navnlig mellem Rusland og Ukraine, kan styrkes. De talte også om Desertec. Begge projekter er efter min mening vigtige, da de har forskellige tidsrammer.

Vi skal også overveje – og det bliver en opgave for Deres efterfølger, uanset om det bliver Dem eller en anden – hvordan vi i Europa på den ene side kan gå ind for en række store projekter, som f.eks. Nabucco og Desertec, samtidig med at vi er fortalere for decentralisering af en del af vores elektricitets- og energiproduktion.

En række industriprojekter er i øjeblikket under udvikling – som industrien står bag – som vil give forbrugere og endda husstande mulighed for i højere grad at anvende energiproduktionstyper, som kan skabe energisikkerhed. Det varierer fra smarte målere på den ene side til faktisk produktion i individuelle husstande på den anden side. I den henseende kan Europa vælge at sige "ja, selvfølgelig har vi brug for ekstern forsyning, vi har brug for forsyningssikkerhed og store, innovative projekter, som f.eks. Desertec, men vi skal også sikre, at befolkningen og virksomhederne samt de enkelte husstande har større kontrol over deres energibudgetter og energiforbrug, hvad angår pris, økonomi og miljø".

  Johannes Cornelis van Baalen, for ALDE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Det er en ære for mig som nyvalgt medlem at tale på plenarmødet for første gang. Det gør jeg som tidligere medlem af det nederlandske parlaments underhus og næstformand i Liberal International, idet jeg søger at se på europæisk politik, national politik og international politik som en helhed. På energiområdet er der naturligvis en direkte forbindelse mellem disse politikområder.

Med hensyn til vores position, Europas position, i verden er vi i dag sårbare over for afpresning. Vi er afhængige af ustabile regioner og lande med udemokratiske regimer. Dette må stoppe. Derfor støtter min gruppe, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Nabucco og Desertec, og jeg vil gerne påpege den vigtige rolle, som den tidligere parlamentariske leder af mit nationale parti, hr. Van Aartsen, har spillet for dette projekt.

Jeg vil gerne fremsætte to punkter. Det glæder mig, at Kommissionen accepterer, at industrien spiller en vigtig rolle. Det kan ikke kun være myndighederne – de nationale regeringer og de europæiske eller internationale organer – der er involveret i energi. Industrien spiller bestemt også en rolle. Dernæst bør vi i Parlamentet ikke acceptere tabuemner, som f.eks. fornyet undersøgelse af atomenergi, i forbindelse med vores energimix. Dette gælder også for Europa i internationale forbindelser. Atomenergi, nuklear fusion og nuklear fission er af afgørende betydning. Der er store problemer vedrørende affald, men vi skal sikre, at vi giver forskning og udvikling samt udveksling af viden mulighed for at spille deres rolle i denne forbindelse. Atomenergi har en vigtig rolle at spille, da det kan hjælpe med at bekæmpe drivhuseffekten. Endnu en gang har min grupper heller ikke en definitiv holdning her. Vi skal også åbne denne diskussion igen, men vi må ikke erklære atomenergi for tabu i Parlamentet. Jeg vil derfor gerne høre Kommissionens holdning til dette.

  Reinhard Bütikofer, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Mens vi i dag taler om en fælles ekstern EU-politik for energisikkerhed, er vi naturligvis opmærksomme på én særlig grundlæggende sandhed, som hr. Piebalgs allerede har nævnt, nemlig, at den afgørende frontlinje med hensyn til energiuafhængighed ligger inden for EU. For at sige det mere præcist kan vi spare mere naturgas, end vi kan importere via Nabucco, South Stream og Nord Stream til sammen, hvis vi indfører lavenergistandarder eller nulenergistandarder. Det er vigtigt, at vores beslutning anfører, at omkostningseffektiv brug af vedvarende energi, energieffektivitetsstrategi og navnlig energibesparelse skal være en central del af denne politik. Hvis det opnås, får vi efter min mening slet ikke brug for atomenergi.

Et vigtigt budskab i denne beslutning er for det andet, at vi har brug for en fælles ekstern politik for energisikkerhed for EU, hvilket vi ikke har i øjeblikket. Denne politik skal omfatte fremme af energieffektivitet og vedvarende energi inden for rammerne af naboskabspolitikken, og EU skal vedtage en fælles holdning i forhandlingerne med transitlandene. Kommissionen skal sikre, at den har tilstrækkelig kapacitet til dette, som Parlamentet opfordrede den til for to år siden i sin beslutning om dette spørgsmål.

Nabucco er efter vores mening et projekt med høj prioritet, da det vil styrke vores uafhængighed på energiområdet, navnlig i forhold til Rusland, selv om jeg er enig med hr. Kasoulides i, at der stadig er mange spørgsmål, som skal besvares i den forbindelse. Det er dog en skam, at nogle medlemsstater gennem deres promovering af South Stream-projektet, som åbent konkurrerer med Nabucco, har undermineret politikken om energiuafhængighed.

I forbindelse med energipolitikken mener vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance også, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer menneskerettigheder og forsømmer menneskerettighedsdialogen, når vi drøfter energi. Når vi udvider vores perspektiv til at omfatte Desertec eller endda Arktis – som vi gør i beslutningen – er det også vigtigt, at vi gør det i en ånd af partnerskab i stedet for nykolonialisme.

  Geoffrey Van Orden, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg har tre korte bemærkninger.

Selvtilfredshed over energipolitikken bringer os for det første i stigende grad i en farlig position, hvor vi er afhængige af Rusland. Det virker særdeles fornuftigt at koordinere vores indsats, hvis det er muligt, men enhver forenet EU-politik vil uundgåeligt blive skævvredet af de lande, der allerede sover med Gazprom og de tilknyttede interesser. Og vi bør ikke overdrage endnu et område af afgørende national interesse til Kommissionen, som ser enhver mulig krise som en mulighed for at udvide sin kompetence. Jeg behøver ikke sige, at mange af os vil stemme imod godkendelsen af Lissabontraktaten eller yderligere forsøg på at indføre politisk integration i ly af vores landes forskellige energiproblemer.

Spredning af forsyningskilder kræver for det andet større forpligtelse over for Nabucco. For at denne rørledning kan gennemføres, er tyrkisk samarbejde afgørende, men alligevel blokeres åbningen af energikapitlet i EU's forhandlinger med Tyrkiet. Hvad gør Rådet og Kommissionen for at løse op for denne fastlåste situation?

Jeg bemærker for det tredje, at ordet "atomenergi" ikke findes i beslutningen. Forskelligartede energiforsyningskilder kræver tydeligvis en klarere forpligtelse over for atomenergi, og i den henseende er jeg enig med vores kollega, hr. van Baalen.

  Helmut Scholz, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Energisikkerhed står med rette på dagsordenen for den eksterne politik i dag. I stedet for at sikre magt og indflydelse og de sidste reserver af fossile brændstoffer og i stedet for at insistere på at prioritere afhængighed står vi efter min mening over for helt andre udfordringer, når det drejer sig om at fastlægge en bæredygtig energipolitik.

Der skal for det første ske en global overgang til mere vedvarende energikilder, øget energieffektivitet og energibesparelse. Vi har med andre ord ikke brug for uenighed om den eksterne energipolitik – og bestemt ikke, hvis det er det eneste, vi gør. I stedet har vi brug for energi, der kan leveres på en intelligent måde til overkommelige priser til alle.

Energisikkerhed skal for det andet være en del af en ansvarlig freds- og udviklingspolitik for EU. Adgang til energi er afgørende for den enkelte, for den økonomiske udvikling og for kampen mod fattigdom. Et projekt som Desertec må derfor ikke bruges som en energipolitisk metode til at fortsætte kolonialismen. Hvad vil befolkningerne i de afrikanske lande med befolkningstilvækst og stigende energibehov få ud af det? Hvorfor er de endnu ikke blevet inddraget på lige vilkår i planlægnings- og beslutningsprocesserne?

Den globale energiforsyning er også en del af kriseforebyggelses- og fredspolitikkerne. Denne tilgang mangler også i EU's forbindelser med Sydkaukasus og Centralasien. Som energileverandører – f.eks. Nabucco – bliver disse lande mere og mere interessante for EU, men der er efter min mening ingen konfliktforebyggelse og ingen bæredygtige udviklingstiltag på lokalt plan i disse lande. Det er på tide, at EU sætter en stopper for en ekstern energipolitik, som blot øger konkurrencen om olie- og gasreserver eller udvider den nukleare teknologi. Ægte partnerskaber om vedvarende energi og om decentraliseret forsyning er det, vi har brug for nu.

  Fiorello Provera, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi ved med sikkerhed, at efterspørgslen efter energi vil stige, og at den europæiske gasproduktion falder støt. Det er afgørende, at medlemsstaterne og dermed Europa gennemfører politikker, som kan sikre rigelige og sikre forsyninger. Spredning af kilder og transportnet opfylder dette krav.

På dette grundlag er der ingen konkurrence mellem de forskellige projekter, der er undervejs, f.eks. Nabucco og South Stream. Disse politikker om spredning har også betydet, at Europa i løbet af de sidste par år er blevet mindre afhængigt af hovedleverandørerne. Forsyningen af russisk gas til Europa er f.eks. faldet fra 75 % i 1990 til 45 % i dag. Nabuccoprojektet er derfor fint, og South Stream-projektet er fint.

Indtil Europa har én fælles energipolitik, har Italien ikke kun ret, men også pligt til at iværksætte foranstaltninger på enhver mulig måde lige fra energibesparelse til nuklear …

(Formanden afbrød taleren)

  Zoltán Balczó (NI). – (HU) Hr. formand! Den 13. juli i Ankara, da Nabuccoaftalen skulle underskrives, sagde hr. Barroso, at gasrørledningerne var lavet af stål. Men Nabucco "cementerer" forholdet mellem de mennesker, der er involveret i dette projekt og etablerer en strategisk forbindelse mellem EU og Tyrkiet. Premierminister Putin sagde, at alle kan lægge så mange rustne rør, de ønsker, i jorden, men de skal have noget at fylde dem med. Det er netop den usikkerhed omkring kilder, der er den største bekymring i forbindelse med dette projekt. Det eneste, der er sikkert, er, at investeringen på 8 mia. EUR vil være betydelig for dem, der er involveret i den.

Faktisk kan Tyrkiet skabe problemer svarende til de problemer, der forårsages af Ukraine, transitlandet for den russiske forsyning. Der er også mange af os, som ikke er enige i etableringen af en konkret forbindelse mellem Tyrkiet og EU. Hvad handler Desertec om? Nordafrika, roterende spejle, solceller, transmission af jævnstrøm og opfyldelse af 15 % af energibehovet. I øjeblikket er det snarere en luftspejling end en realistisk plan. Desertec bliver ikke hovedretten på EU-forbrugernes menu. Det vil højst sandsynligt kun blive en meget dyr dessert. Derfor foreslår jeg, at vi engagerer os i forskning i mulighederne for at forbedre sikkerheden i forbindelse med atomenergi, fordi denne energitype er ren og billig. Dette er et alvorligt spørgsmål, fordi energisikkerhed, eller rettere regningen for den, stopper ved forbrugeren og forbrugerens evne til at betale den.

  Elmar Brok (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Energi er en livsbetingelse for hele samfundet, for enkeltpersoner og for økonomien. Det er derfor vigtigt for os i Europa at finde fælles løsninger, selv om det er helt rigtigt, at spørgsmålet om energimix stadig er et nationalt anliggende. Det betyder, at vi under vores fælles overvejelser ikke behøver diskutere atomenergi, lavemissionsenergi eller andre typer energi, hvor jeg f.eks. har en anden holdning end hr. Bütikofer.

Vi skal dog forsøge at nå frem til en fælles holdning, når det drejer sig om de eksterne aspekter af energisikkerhed. Hvad angår den interne politik, er jeg helt enig med kommissæren i, at spørgsmålene om f.eks. vedvarende energi og energibesparelse er vigtigere, og det samme er forskning i nye muligheder.

For at reducere vores afhængighed af eksterne leverandører skal vi dog sprede os. Desertec og Nabucco er vigtige instrumenter i den henseende. Nu hvor Rusland – med urette og ikke rette – har trukket sig ud af energichartertraktaten, skal vi også forhandle med Rusland om problemerne vedrørende partnerskabs- og samarbejdsaftalerne og energisikkerhed. Det er også en vigtig opgave for os. Vi skal dog anerkende, at det drejer sig om lande, der ikke nødvendigvis er pålidelige, og at vi desværre ikke kan skelne mellem pålidelige og upålidelige lande.

Vi skal derfor møde leverandørmagt med EU's forbrugermagt. Sammenkobling, spørgsmålet om fælles gaslagre – disse ting er vigtige for at sikre, at der ikke kan lukkes for forsyningen til et enkelt land. Hvis vi alle hjælper hinanden, er vi så stærke, at ingen vil kunne bryde forbindelsen til os. Dette er et afgørende budskab, som vi skal få igennem her.

I den henseende skal vi også gøre det klart, at det er nødvendigt med private investeringer, fordi situationen vil være umulig uden dem. Der er allerede gjort meget, men vores overordnede fælles sikkerhedsinteresse skal afstemmes med de økonomiske interesser for at opnå den bedst mulige løsning. Dette bør ikke opfattes som en selvmodsigelse. Så vil vi efter min mening kunne finde en passende løsning. Det betyder, at forhold vedrørende konkurrencelovgivning også skal overvejes her. I den forbindelse mener jeg ikke, at de store leverandører, f.eks. Gazprom eller andre selskaber, skal have magt ...

(Formanden afbrød taleren)

  Teresa Riera Madurell (S&D). – (ES) Hr. formand! Jeg vil fremhæve den relevante timing af dette beslutningsforslag, og jeg glæder mig over alle gruppernes indsats for at nå frem til et fælles forslag.

For at forhindre, at den håbløse situation, som mange af vores borgere oplevede, da Rusland besluttede at afbryde gasforsyningen gennem Ukraine, er det absolut nødvendigt, at vi maksimerer spredningen af energikilder og gastransport. Vi skal derfor omgående anlægge nye gasrørledninger, der, som f.eks. Nabucco og andre projekter, kan hjælpe med at forbedre forsyningssikkerheden i Centraleuropa. For at sikre forsyningen i alle EU-lande skal denne indsats dog suppleres af forsyninger fra lande syd for kontinentet.

Når det er sagt, vil jeg understrege, som kommissæren allerede har gjort, en anden dimension af dette problem. Den nylige krise viste os, at EU ikke mangler gaslagre, men transmissionskapacitet. Derfor skal vi fokusere indsatsen på at forbedre sammenkoblingerne i EU. De må tro mig, når jeg siger, at der er masser af plads til forbedringer i denne situation.

Jeg vil nævne mit eget land som eksempel. Som De ved, kan Spanien blive en vigtig transitakse for Europa takket være forbindelsen til Algeriet via Medgazrørledningen, som allerede er langt fremme i anlægsprocessen, og de tilhørende seks LNG-anlæg, hvis kapacitet kan fordobles i tilfælde af en ny en nødsituation. Spanien kan dog ikke hjælpe, medmindre sammenkoblingskapaciteten gennem Pyrenæerne forbedres.

Endelig skal vi være opmærksomme på, at opførelsen af større infrastrukturer kun er én del, om end en vigtig del, af EU's forsyningssikkerhedspolitik. Denne sikkerhed afhænger også af energibesparelse og brugen af vedvarende energi. Det er i den sammenhæng, vi betragter vores samarbejde med de nordafrikanske lande om udviklingen af vedvarende energi som afgørende. Det er baggrunden for min opfordring til at styrke forsyningen fra Sydeuropa.

Solenergiplanen for Middelhavsområdet, som ledes af Middelhavsunionen, er derfor, hr. kommissær, en attraktiv idé, som vi støtter i Parlamentet.

  Graham Watson (ALDE). – (EN) Hr. formand! Vi står over for tre store udfordringer på dette område – energiforsyningssikkerhed, den manglende effektivitet af vores indre energimarked og den tvingende nødvendighed af at bekæmpe klimaændringerne. Desertec og Nabucco er centrale projekter for at overvinde disse udfordringer.

Hvis det lykkes for os at udvikle termisk højspændingsenergi i Nordafrika, kan vi tilføre Middelhavsunionen fornyet målrettethed, vi kan forbedre vandforsyningen i landene omkring den sydlige rand af Middelhavet, og vi kan udvikle teknologi til elproduktion, som der er et massivt verdensmarked for. Hvis vi kan overbevise medlemsstaterne om det politiske behov for øget energiuafhængighed og få Berlin og Paris til at holde op med at underminere det ved enhver lejlighed, kan Nabucco hjælpe os med at sprede vores olie- og gasforsyning.

Det beslutningsforslag, vi drøfter i dag, siger kun lidt om, hvad vi skal gøre her i EU. Vi skal udvikle vedvarende energiproduktion – solenergi blandt andet. Vi skal udvikle vores kapacitet til distribution af højspændingselektricitet gennem et intelligent energinet – en investering på ca. 50 mia. EUR, som dog vil skabe mange arbejdspladser, og vi har brug for olie- og gaslagringsanlæg og endnu mere en oplagringspolitik for at mindske vores farlige afhængighed af Rusland.

Vores energiforsyning vil fortsat afhænge af olie og atomenergi, men vores eneste mulighed er at gå over til vedvarende energi, navnlig i lyset af vores forberedelser til verdenskonferencen om klimaændringer i København. Vind kan opfylde det samlede nye elektricitetsbehov i Kina i de næste 20 år og erstatte 23 % af landets kulkraftværker. Ørkener får mere energi fra solen på seks timer, end menneskeheden bruger på et år. Kommissæren sagde, at det ikke er en del af vores strategi for energiforsyningssikkerhed. Jamen, det bør det være, og det skal det være.

  Franziska Katharina Brantner (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Energisikkerhed er for os i vid udstrækning et spørgsmål om energiuafhængighed, som mange har sagt, og den mest effektive strategi er, som hr. Piebalgs korrekt sagde, strategien om effektivitet, besparelser og vedvarende energi.

Men vi, De Grønne, er også realistiske og erkender, at vi på mellemlang sigt har brug for gasforsyning. Vi går derfor ind for spredning og mener, at Nabuccoprojektet er et europæisk prioriteret projekt.

Vi mener dog ikke, at en atomenergistrategi er en strategi, der sikrer uafhængighed og slet ikke energiuafhængighed. Uran importeres trods alt og ikke kun fra lande, vi kan lide. Når vi taler om sikkerhed, kan vi ikke komme uden om sikkerhedsaspekterne ved atomenergi, nemlig spredning af atomvåben, og vi kan se på de problemer, vi har med det inden for andre højtprofilerede sikkerhedsområder. Vi kan ikke ignorere det, og vi kan ikke sige, at atomenergi er fuldstændig adskilt fra spørgsmålet om spredning af atomvåben.

Vores gruppe er endvidere overbevist om, at alle projekter skal imødegå problemer med gennemsigtighed og korruption og må ikke stå i vejen for en åben og direkte menneskerettighedsdialog med samarbejdslandene eller en helhedsorienteret og politisk tilgang til disse lande.

FORSÆDE: PÁL SCHMITT
Næstformand

  Konrad Szymański (ECR). – (PL) Hr. formand! Fra det øjeblik, hvor aftalerne om opførelsen af Nabuccoprojektet og South Stream-projektet blev underskrevet, blev der indledt et sandt kapløb. Tiden vil vise, om Nabucco vil spille en rolle i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor er jeg overrasket over Kommissionens politik over for Rusland i denne forbindelse.

Kommissionen tager fuldstændig fejl, når den mener, at South Stream og Nabucco ikke er rivaliserende projekter. Kommissionen tager fejl, når den ikke reagerer over for Gazproms yderligere indtog på det europæiske energimarked. Kommissionen tager desuden fejl, når den stiltiende accepterer gennemførelsen af Gazproms projekter i Østersøen og Sortehavet.

Nabucco kan kun gennemføres, hvis det støttes af langsigtede politiske garantier. Derfor har vi brug for aktive politikker i Centralasien, i Sortehavsregionen. Hvis vi på energiområdet skaber forbindelser mellem disse lande og Europa, vil det styrke deres suverænitet, forbedre den europæiske sikkerhed og måske endda åbne døren for de reformer, som efter vores forventninger skal finde sted.

Hvis Afghanistan udgør en test for NATO, udgør energisikkerhed bestemt en test af EU's mod og modenhed. Gennemførelsen af disse planer afhænger alene af vores politiske vilje. Ændringer er traktaten er et mindre problem.

  Jacky Hénin (GUE/NGL). – (FR) Hr. formand! Uafhængigheden af vores regions energiforsyning og sikkerheden af energiinstallationer og for forbrugere må ikke krænke interesserne for befolkningerne i de gasproducerende lande og transitlandene, da vi så risikerer at skabe konflikt. Konkurrence mellem gasrørledningsprojekter skaber ikke kun problemer, men skaber også spændinger i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien. Hvis gas og andre energikilder undtages fra de alvorlige problemer, der forårsages af spekulative markeder gennem tarifaftaler, som respekterer producent- og transitlande, og som giver de europæiske forbrugere forsyningssikkerhed, kan vi garantere sikkerhed overalt.

Det kunne være en opgave for et europæisk energiagentur, hvis eneste politikker under Parlamentets og Rådets tilsyn skulle være samarbejde og fremme af offentlighedens interesse. Hvorfor har vi så i denne sag en fornemmelse af, at de kommercielle interesser her står over den europæiske befolknings interesser?

Jeg vil gerne officielt advare Kommissionen mod at falde for fristelsen til at bruge Nabuccoprojektet som en trojansk hest til at sikre Tyrkiets tiltrædelse til EU ved magt. Respekt for sekularitet, kvinders rettigheder og kurdernes rettigheder og anerkendelse af folkemordet mod armenierne skal stadig være de kriterier, som beslutningen om Tyrkiets eventuelle tiltrædelse baseres på.

  Niki Tzavela (EFD). – (EL) Hr. formand, hr. kommissær! De er kendt for Deres pragmatisme og realisme, men jeg vil med al respekt sige, at Nabuccorørledningen efter min mening ikke er et vedtaget eller givent projekt. Efter en undersøgelse af denne rørlednings kapacitet har vi fastslået, at den skal transmittere 31 mia. m³ gas om året for at være rentabel og effektiv.

De er lige kommet tilbage fra Aserbajdsjan, og De er sikker på, at det er et leverandørland. Aserbajdsjan lover gas til alle. Hvor landet vil finde gassen til at fylde rørledningen, er et spørgsmål, der stadig plager de lande, der er involveret i Nabuccorørledningen. Indtil videre siger Baku, at de vil give gas til alle, men de kan ikke engang garantere sikker transmission af gassen. Hvad angår Iran, som kommissæren henviste til, vil det have et stormfuldt og måske eksplosivt forhold til EU i lang tid, inden det bliver gasleverandør.

Det internationale energimarked siger, at Rusland står bag Aserbajdsjan, og at vi skal stå over for dem. Inden De indgår finansielle forpligtelser, vil jeg derfor spørge, om De kan sikre vores leverandør?

  Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Hr. formand! Nabucco var Giuseppe Verdis første og meget succesrige opera. I harmoni med det nye italiensk-russiske remix, South Stream, er energiprojektet af det navn dog i fare for at blive kasseret. Når man tænker på, at et medlem af De Grønne som Joschka Fischer har indgået en lobbykontrakt til et sekscifret beløb, så lyder hele kompositionen mere som en meningsløs popsang rettet mod et snævert marked end en symfoni af bæredygtighed og økonomi.

I løbet af de næste år vil elektricitet produceret af solenergi blive væsentlig billigere. Hele investeringen kan bruges til at generere i alt 8 000 megawatt vindenergi. Hvis naturgasfelterne i Iran og Irak også lukkes for Europa, så vil vi sikkert lide samme skæbne som Verdi selv, da han heller ikke kunne finde fred i årevis efter sit Nabuccoprojekt.

  Pilar del Castillo Vera (PPE). – (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Tak for Deres særdeles åbne forklaring af den aktuelle situation i forbindelse med Nabucco og projektets potentiale og levedygtighed – angiveligt på kort sigt i henhold til det, De sagde – og også for oplysningerne om Desertecprojektet.

Der er ingen tvivl om, at solen er en enestående energikilde. Omdannelse af denne energi til energi, der kan bruges af mennesker, er et område, hvor der er sket betydelig udvikling i de sidste 20 år. Der er dog heller ingen tvivl om, at der stadig er langt igen, inden det fulde potentiale og levedygtigheden af denne kilde kan sikres teknologisk, navnlig i projekter som Desertecprojektet, som vi nu drøfter. Dette projekt er særdeles velkommen, og vi skal derfor støtte det og blive ved med at gøre fremskridt for at løse de teknologiske problemer.

Jeg må dog påpege, at én energikilde ignoreres til en vis grad, når vi taler om energieffektivitet og navnlig om forsyningssikkerhed og dermed spredning af energikilder. Jeg taler naturligvis om atomenergi. Denne energikilde udsættes systematisk for forskelsbehandling, fordi den ikke passer ind i det, der sker i mange EU-lande, eller ind i de globale tendenser eller med menneskehedens aktuelle energibehov.

Denne situation skal ændres. Vi skal overveje alle mulige energikilder ud fra den rolle, de kan spille. Vi kan ikke i Parlamentet så åbenlyst vende ryggen til denne virkelighed.

  Kristian Vigenin (S&D). – (BG) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er ikke tilfældigt, at spørgsmålet om energipolitik og energisikkerhed så ofte dukker op i Parlamentet, navnlig efter situationen i begyndelsen af året, hvor gasforsyningen til flere medlemmer af EU i realiteten blev afbrudt. Det var sandsynligvis bristepunktet i forbindelserne mellem Kommissionen og medlemsstaterne som helhed i dette spørgsmål.

Det, som vi i dag drøfter, handler ikke så meget om tekniske spørgsmål og detaljer om udviklingen af energipolitik i EU som om de eksterne aspekter af energisikkerhed og EU's udvikling på dette område, fordi der trods alt er to sider af dette spørgsmål. Det er jo et vigtigt spørgsmål, da det i sidste ende påvirker hver enkelt borger.

Vi skal være helt bevidste om dette, når vi drøfter Nabucco, som uden tvivl er et af de højest prioriterede projekter på dette område sammen med Desertec. Vi skal også være bevidste om, at der er lande i EU, som ikke kun er afhængige af én leverandør, men også af én forsyningsrute.

Jeg kan derfor ikke acceptere, at Nabucco kommer til at konkurrere med projekter, som f.eks. South Stream og til en vis grad Nord Stream, som har til formål at levere gas direkte fra Rusland til et EU-land for derved at sikre, at EU ikke er afhængig af transitforsyninger gennem lande, som er både politisk og økonomisk ustabile.

I den henseende har Kommissionen ret, når den erklærer, at der ikke er nogen konkurrence, og at vi skal forsøge at integrere alle disse separate projekter i én fælles strategi, hvor Nabucco, som jeg understreger, naturligvis har høj prioritet.

Vi forventer, at Kommissionen fremlægger sit eget forslag med henblik på at forøge gasreserverne i EU, hvilket er meget vigtigt, og med henblik på at udvikle et sammenkoblingssystem mellem medlemsstater med større kapacitet, hvilket også er et meget vigtigt element, når vi skal garantere sikkerhed for både borgere og virksomheder i EU.

Vi må naturligvis ikke undervurdere spørgsmålet om energieffektivitet, som er et andet vigtigt element i vores politik for at garantere energisikkerhed i EU.

  Fiona Hall (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil takke kommissæren for at minde Parlamentet om, at der også er en efterspørgselsside, når vi taler om energisikkerhed. Beslutningen om at fjerne glødepærer fra det europæiske marked vil spare, hvad der svarer til den årlige elektricitetsproduktion i Finland.

I dette efterår søger vi at nå til enighed med Rådet om en pakke af energibesparende foranstaltninger. 40 % af den energi, vi bruger, bruges i bygninger, så det har stor betydning for vores fremtidige energisikkerhed, at vi fastlægger høje standarder for energieffektiviteten af både nye og eksisterende bygninger. Jeg håber, at medlemsstaterne i Rådet vil støtte Parlamentets forslag, som målrettet søger at sætte en stopper for det uhyrlige spild af energi i forbindelse med opvarmning, afkøling og belysning. Om ikke andet bør ministrene støtte disse forslag af hensyn til dem selv, fordi det vil i høj grad lette deres arbejde med og ansvar for at holde lyset og varmen tændt.

  Indrek Tarand (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Vi har tre store betænkeligheder ved Nabucco. Projektet udvikles for langsomt og tilfældigt, og vi er ikke tilfredse med Kommissionens udtalelse, som hr. Landaburu gentog for en uge siden, om, at Kommissionen står neutral mellem South Stream og Nabucco. Kommissionen bør gå ind for Nabucco.

Vi ønsker dernæst, at Kommissionen bliver mere aktiv over for regeringerne i de medlemsstater, der igen og igen søger at komme foran konkurrenterne og opnå fordele på bekostning af andre medlemsstater. Jeg vil ikke nævne disse lande i dag. Jeg vil blot sige, at det ene har en hovedstad, der hedder Rom.

Hvis vi ikke hurtigt går videre med Nabucco, vil vi opleve ubehagelige hændelser som i Ungarn, hvor selskabet Surgutneftegas opkøbte et afgørende antal aktier i det ungarske selskab MOL. En lignende situation er også opstået i Baumgarten, Østrig.

Ellers vil vi ønske Dem, hr. kommissær, held og lykke med at fastlægge den fælles energipolitik, vi stadig mangler i EU.

  Sajjad Karim (ECR). – (EN) Hr. formand! Europas fremtid afhænger af energisikkerheden. Som både Nabuccoaftalen og Desertecinitiativet viser, er Tyrkiet en vigtig gateway, og i den henseende er jeg enig med hr. Van Orden. Det er vigtigt, at vi nu opbygger større tillid og stærkere bånd med lande, som vil være vores energipartnere, herunder lande i Mellemøsten og Nordafrika. Forholdet til mange af disse omfatter også et udviklingsspørgsmål. Med Desertec er masseproduktionen af elektricitet fra solkraft en enestående mulighed for at skabe indtjening, som skal udnyttes til fordel for deres befolkninger. Denne mulighed må ikke tabes på gulvet.

Nogle medlemsstater, herunder desværre min egen, har ikke udnyttet den seneste tid til at udforme en sammenhængende energistrategi. Min egen valgkreds i det nordvestlige England er udpeget som fokusområde for vindkraftproduktion, og alligevel lægger Det Forenede Kongeriges planlægningslove hindringer i vejen. Vi skal finde fremtidige energiforsyninger i tredjelande, men medlemsstaterne skal også udnytte de ressourcer og de potentialer, de allerede har, bedst muligt.

  Marisa Matias (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Jeg har lyttet nøje og vil blot tale om tre punkter. Det første er: Hvad taler vi rent faktisk om, når vi taler om energisikkerhed og energi? Taler vi om mennesker – mennesker, som vi skal garantere lige adgang til energi og sikkerhed for, at de ikke står uden energi om vinteren? Taler vi i sidste ende om magtforholdet mellem stormagterne? Eller endnu værre – bruger vi energisikkerhed og disse projekter, som f.eks. Nabucco og Desertec, som undskyldning for at sende budskaber til andre regioner i verden eller andre lande? Hvis formålet er at udsende budskaber, hvilken moralsk myndighed gør vi det med?

For det andet vil jeg anmode Kommissionen om at træffe omgående foranstaltninger i alle tilfælde, hvor der er tale om udenlandske enheders ikkegennemsigtige transaktioner på det europæiske marked. Jeg vil gerne have oplyst, hvordan det ser ud med denne anmodning, når det drejer sig om europæernes egne ikkegennemsigtige transaktioner på det europæiske marked. Endelig har jeg et sidste punkt. Vi er efter min mening gået glip af en god mulighed for at få en mellemlangsigtet og langsigtet politik. Vi har igen valgt den kortsigtede politik, og endnu engang har vi kun styrket det indre markeds og de store selskabers interesser.

  Herbert Reul (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er på høje tid, at forsyningssikkerhed anerkendes som et centralt energipolitisk spørgsmål. Det er desværre ikke altid så enkelt, som det nogle gange fremstilles i politiske drøftelser. Vi taler i dag om to projekter: Nabucco, et meget håndgribeligt projekt, vi kan arbejde videre med, og Desertec, et interessant projekt eller en interessant idé eller vision, og ingen kan endnu præcist vurdere, om, hvor og hvordan det kan gennemføres.

Vi skal fokusere på konkrete forhold og arbejde med dem. Vi skal også fremme visionære projekter, men vi skal passe på, vi ikke tror, der kun er én løsning på et bestemt problem eller én løsning for at løse problemerne. Den pointe, som mange medlemmer har fremsat, er derfor helt rigtig: Der er ikke kun ét svar, der er mange løsninger på disse problemer.

De betyder f.eks., at vi ikke må tillade, at den meget intensive debat om CO2-problemet gør os mere afhængige af gas, som derefter vil give os endnu andre problemer, fordi vi har brug for nye rørledninger. Vi skal sige "ja" til kulpolitikken, og derfor har vi brug for ny kraftværksteknologi. Vi skal sige "ja" til CO2-opsamling og -oplagring, "ja" til atomenergi og til vedvarende energi og "ja" til energibesparelser. Det er ikke et spørgsmål om det ene eller det andet, men om at gøre det hele. Alt andet vil efter min mening være umoralsk og uansvarligt, og vi gør efter min mening ikke os selv en tjeneste.

Dette vedrører også spørgsmålet om forsyningskilder og transportruter. Her er der heller ikke kun ét svar. Alle, der tror, de blot kan basere sig på en forhandling om rørledninger, tager fejl. Hvis vi ønsker at blive mindre afhængige, skal vi holde en række muligheder åbne, herunder LNG, og arbejde målrettet med dem. Det sidste spørgsmål, og det er et meget vigtigt spørgsmål, er, hvordan vi sikrer, at den nødvendige kapital er til rådighed til gennemførelsen af de krævede projekter. Hvad er formålet med fantastiske planer, hvis ingen er villige til at investere i dem?

Hvordan vi forfølger vores energipolitik, og hvordan vi håndterer dem, der forventer, at vi investerer i projekter, er derfor vigtigt. Virksomheder skal opmuntres. Vi skal væbne os mod at tro, at vi kan få alt til at ske og fastlægge hver eneste detalje på forhånd. Sidste vinter blev der fundet mange løsninger uden politiske beslutninger, fordi kloge mennesker samarbejdede klogt forskellige steder, og fordi Kommissionen fungerede som en effektiv mægler.

  Marita Ulvskog (S&D). – (SV) Hr. formand! Det er naturligvis uacceptabelt, at borgere i Europa står uden strøm midt om vinteren, eller at borgere tvinges ud i arbejdsløshed, fordi de virksomheder, de arbejder på, ikke kan betale de høje energipriser og derfor tvinges til at afskedige medarbejderne eller endda lukke virksomheden. Det er derfor særdeles vigtigt, at vi træffer kloge beslutninger for at sikre energiforsyningen.

Samtidig skal kravene til de store infrastrukturprojekter, der er nødvendige, være klare, hvad angår miljøpåvirkning og landenes uafhængighed. Medlemsstaterne må ikke bringes i en situation, hvor de risikerer at komme i et andet lands magt. Analyserne af miljøindvirkningen skal derfor gennemføres af pålidelige og uafhængige organer, inden der gives grønt lys for store projekter.

Det gælder naturligvis alle de nævnte store projekter, men jeg vil gerne fremhæve Østersøen, som er et stort og følsomt indhav. Vi har brug for analyser og beslutninger, der garanterer, at Østersøen ikke omdannes til et dødt hav, fordi vi i Parlamentet ikke kunne se tilstrækkelig langt frem og ikke krævede nok, da vi traf vores beslutninger. Det skylder vi vores børn og børnebørn.

  Adina-Ioana Vălean (ALDE). – (EN) Hr. formand! Alle ønsker energisikkerhed, så hvorfor har vi den ikke? Måske fordi der er 27 fortolkninger af, hvad energisikkerhed er.

Personligt fortolker jeg det bl.a. som spredning af kilderne og mindskelse af vores gasafhængighed af Rusland. Vi behøver se langt efter beviser på dette. Vi kan blot se på nogle af vores medlemsstater, der ikke har alle problemerne med afhængighed, fordi de ligger for langt fra Rusland til at have en rørledning.

Vi skal efter min mening fokusere på LNG og udvikling af teknologier, opførelse af LNG-terminaler og tilførsel af gas fra hele verden. Vi skal også medvirke til etableringen af et globalt marked for LNG som det, der findes for olie og råvarer.

Hvad angår Nabuccorørledningen, skal dette projekt efter min mening hurtigt ændres, så det omfatter gas fra forskellige kilder, og vi skal genoverveje en kortere rute, der kunne gå fra Georgien, Ukraine, under Sortehavet til Rumænien. Vi kan bare se på kortet.

Den kendsgerning, at medlemsstaterne har forskellige fortolkninger af eller interesser i energisikkerhed, dokumenteres også af den kendsgerning, at nogle lande, som er involveret i Nabucco, også er involveret i South Stream, hvilket mindsker Nabuccos troværdighed og chancerne for en fælles europæisk energipolitik. South Stream betyder bestemt, at afhængigheden af russisk gas øges.

  Paweł Robert Kowal (ECR). – (PL) Hr. formand! Når jeg lytter til de andre talere, kommer jeg til at tænke på, om EU's borgere er dømt til kun at høre på vores ord. Det er noget, vi kunne have testet i januar i år under energikrisen. Vi vedtager trods alt beslutninger, fordi vi alle føler, at EU ikke har nok fokus på energisikkerhed. Vi bemærker også, hr. kommissær, at der er mindre interesse for Nabucco blandt EU-medlemsstaterne, selv om dette ikke gør sig gældende for alle energiprojekter. I nord har vi Nord Stream-projektet, som er et meget alvorligt skridt mod den fælles udenrigspolitik. I syd har vi South Stream-projektet. Her er EU-medlemsstaterne også ivrige for at deltage. Men når det kommer til Nabucco, hører vi ikke andet end løfter, men der er hverken nok penge eller politisk støtte.

Mens vi drøfter dette emne i Strasbourg, ankommer cementblanderne til Østersøen for at arbejde på Nord Stream-projektet. Jeg vil gerne høre, om jeg kan holde Lissabontraktatens støtter fast ved deres ord, nemlig at de ikke længere vil støtte Nord Stream- og South Stream-projekterne, når traktaten er ratificeret. Nabucco kan vise sig at være et godt skridt hen imod energisikkerhed. Hvis vi fortsætter med kun at udsende erklæringer, vil EU-borgerne under kommende energikriser brænde folderne med vores beslutninger.

  Gabriele Albertini (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig med kommissær Piebalgs. Hans udtalelser lige nu bekræfter, at South Stream ikke er Nabuccos konkurrent, men endnu et bidrag til spredningen af Europas energiforsyningskilder. Europas energisikkerhed afhænger af forskellige kilder, ruter og leverandørlande.

Den fremtidige efterspørgsel efter gas forventes ved nulvækst at stige med yderligere 100-150 mia. m3 inden 2020. Under disse forudsætninger er udviklingen af forskellige muligheder nødvendig, og South Stream er ikke et alternativ til Nabucco, men faktisk et supplement. Kommissionen betragter den sydlige korridor som en række projekter, der omfatter Nabucco, South Stream og ITG (sammenkoblingen mellem Tyrkiet, Grækenland og Italien). Den antirussiske debat er derfor i strid med det, som vil ske i de næste par år.

Parlamentet skal kræve pragmatisme og frem for alt overensstemmelse i de beslutninger, som EU allerede har truffet: med den europæiske økonomiske genopretningsplan, med Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og med den anden energisikkerhedsstrategi.

Spredningen af kilder, ruter og leverandørlande er den reelle søjle i Europas energisikkerhedspolitik, og udfordringen med South Stream-Nabucco skal, når man ser bort fra de politiske og økonomiske interesser for de tættest involverede lande, analyseres med realisme og ikke gennem ideologiens fordrejede lys, men i stedet med en klar vision af det, der skal gøres.

  Anni Podimata (S&D). – (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Hvis vi skal løse problemet med vores energisikkerhed på en pålidelig og levedygtig måde, har vi brug for en global strategi, der imødekommer behovene for at sprede energikilderne, og vi skal vedtage fælles regler for transitlandene, fordi vores afhængighed af én energikilde er lige så skadelig som vores afhængighed af ét transitland.

Vi har derfor brug for en balance, og den kan vi ikke opnå ved at benytte en koldkrigstone over for Rusland, som vi er eller vil blive energiafhængige af, eller ved at støtte én alternativ rørledning, nemlig Nabucco, mens der stadig er usikkerhed om dens forsyningskapacitet og de politiske og økonomiske forhold i landene omkring Det Kaspiske Hav og i Kaukasus.

Hvad angår Desertec, er jeg enig med mange af de fremsatte indvendinger, og jeg vil tilføje, at EU's strategiske målsætning må være gradvis at gøre sig uafhængig af energiimport, ikke at erstatte importeret naturgas med importeret elektricitet fra vedvarende energikilder.

Hvis vi virkelig ønsker at blive selvforsynende og uafhængige på lang sigt, skal vi fremme energieffektivitet og udnytte vedvarende nationale energikilder bedst muligt.

  Toine Manders (ALDE). – (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske Dem med Deres integrerede tilgang i dette forslag. Denne spredning er meget vigtig, og jeg mener ligesom hr. van Baalen, at vi skal overveje alle former for energi, herunder atomenergi. Men – og det er noget, jeg lærte i skolen – solen er kilden til al energi, og jeg mener, vi skal fokusere på solen i fremtiden.

Når det drejer sig om spredning, handler det ikke kun om formerne for energi, men også leverandørerne. Mange har i dag talt om Rusland. Indtil nu har Rusland altid leveret til os, når vi har ønsket det, men i fremtiden er det vigtigt, at vi har flere leverandører. Hvordan kan vi så garantere energisikkerhed? Vi kan kun garantere energisikkerhed, hvis vi også kan få vores energiforsyning via nettene, og Deres vigtigste opgave – De har håndteret en række hindringer, Nabucco, Desertec – i de kommende år vil efter min mening være at etablere et integreret net, hvor de involverede lande, alle EU-medlemsstaterne, trækker i samme retning og også er villige til at gennemføre energipolitikken på en integreret måde. De kan bede institutionelle långivere og private investorer om pengene, men De skal begynde at arbejde på et integreret net med det samme, en form for et supernet, et induktionsloop for Europa, der kan nå ud til hver eneste slutbruger.

  Jean-Pierre Audy (PPE). – (FR) Hr. formand! Energi er ikke et område, som er under EU's kompetence. Tillykke, hr. Piebalgs, med alt, hvad De gør.

Energi og adgang fører til krig – nogle gange militært, nogle gangen politisk og nogle gange økonomisk. Hvad angår gas, så får vi en gaskrig. Vi ved dog ikke, om gassen er årsagen til krigen eller en eftervirkning, men vi får under alle omstændigheder en gaskrig.

Vi kender tallene: I landene i Kaukasus er der reserver til 200 år, i Rusland til 100 år, i Nordafrika til 50 år, i Østersøen til 50 år og i Europa til omkring 20 år. Vi skal derfor være parate til at importere gas.

Ja, hr. kommissær, Nabucco er et sundt projekt, og vi skal støtte det, men vi skal give finansiel og politisk støtte til alle de forskellige energiforsyningskilder, både Nord Stream og South Stream, fra nord og fra syd.

Vi skal stole på vores industrivirksomheder, som er kompetente og retfærdige, og som har en etisk adfærdskodeks, men lad os ikke være naive. Jeg opfordrer kommissæren til omgående at undersøge forslagene fra visse medlemsstater, der ønsker, at vi indfører et operationelt europæisk instrument, som kan træffe foranstaltninger på gasmarkedet, dvs. at vi skal etablere et europæisk centralt indkøbskontor for gas, hvilket De også gør for Kaukasus med det kaspiske udviklingssamarbejde.

Med hensyn til Desertec vil jeg gerne ønske tillykke. Vi kender tallene: 1 km2 ørken kan opsamle, hvad der svarer til 1,5 mio. tønder olie. Det er et fremragende projekt for Euro-Middelhavsområdet. Vi ved, at 0,3 % af jordens ørkener kan forsyne hele verden med energi.

Vi ved, at vi vil få løst vores energiproblemer ved hjælp af menneskets opfindsomhed og videnskaben, men på en etisk og moralsk måde.

De gør et godt stykke arbejde, hr. kommissær, fordi vi har her et Europa, der producerer resultater, et Europa, der beskytter, og et Europa, der handler. Det er godt gjort, og fortsæt endelig – De har Parlamentets støtte.

  Justas Vincas Paleckis (S&D). – (LT) Hr. formand! Med gasrørledningen "Nabucco" kan EU føle sig stærk og sikker. Men ikke alle lande i den kaspiske region følger vejen mod demokrati, og vi kan ikke stole på alle. Meget afhænger af forholdet til Tyrkiet. Selv om der i øjeblikket ikke er udsigt til at åbne døren for dette lands medlemskab af EU, må vi ikke skubbe det væk og fremprovokere en antieuropæisk stemning der. Desertecprojektet er særlig betydningsfuldt, fordi det peger mod fremtiden. Når vi drøfter energisikkerhed, lægges der for lidt vægt på vedvarende energikilder og navnlig energieffektivitet. Det glæder mig, at det netop er, hvad kommissæren understregede i dag. Der skal fastlægges finansielle og økonomiske mekanismer på EU-plan, som kan stimulere EU's medlemsstater og individuelle virksomheder til at spare energi og gå over til de nyeste og reneste teknologier, og det vil være et væsentligt bidrag til opnåelse af energisikkerhed og bekæmpelse af klimaændringerne.

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE). – (LV) Hr. formand, hr. kommissær! Som lettisk politiker er jeg særdeles godt klar over, hvad det betyder for et land at være energiafhængigt. Selv om Letland genererer omkring en tredjeland af landets energibehov fra sine egne ressourcer, kommer de sidste to tredjedele af energibehovet primært fra ét leverandørland – Rusland. Som et lille land, der er meget afhængig af energiforsyningen, er vi udmærket klar over, hvor dyr denne afhængighed kan være for slutbrugeren i form af prisen og for landet som helhed i form af potentiel politisk sårbarhed. Energibalancen for hver medlemsstat i EU er forskellig, men vi er alle bekymrede over det samme spørgsmål: sikkerheden af energiforsyningen. Forsyningssikkerhed kan opnås ved at sprede forsyningskilderne. Jo flere leverandører vi har, jo mindre afhængige er vi af hver enkelt leverandør. Rusland er en vigtig partner for EU, hvad angår gasforsyning. I Europa importerer vi i alt en fjerdedel af vores samlede gasforbrug fra Rusland. Nogle lande, som f.eks. Letland, er endda helt afhængige af gasforsyningen fra Rusland, og hvert år har Europas samlede afhængighed af import fra dette land tendens til at stige. En af de alternative forsyningskilder er den planlagte Nabuccorørledning, der kan levere gas fra centralasiatiske lande til Europa via Tyrkiet. Det er efter min mening meget vigtigt, at Parlamentet giver særlig støtte til dette projekt, idet det direkte vil styrke vores fælles gasforsyningssikkerhed. Nabuccorørledningen er dog kun begyndelsen af løsningen, når vi taler om vores fælles gasforsyningssikkerhed. Vi skal nå frem til en fælles europæisk energipolitik, der kan koordinere vores aktiviteter på tværs af alle energiområder.

  Edit Herczog (S&D). – (HU) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest takke, fordi jeg kan tale på ungarsk her i Parlamentet, så jeg kan hilse på næstformanden på dette sprog. Først vil jeg sige, at kommissær Piebalgs sandsynligvis har været en af de mest succesrige kommissærer i de sidste fem år takket være de afbalancerede og fremsynede politikker, som vi indtil nu har godkendt i Parlamentet.

I januar sagde kommissær Pielbags for første gang på Nabuccokonferencen i Budapest i Ungarn, at EU vil tilbyde sin politiske og finansielle støtte til Nabuccoprojektet. Vi skal rejse omkring 8 mia. EUR til den 3 300 km lange rørledning. De to vigtigste opgaver, vi skal løse, bliver at finde omkring 2 mia. EUR på EU's budget og dernæst fastlægge de betingelser, der kan gøre det nemmere og enklere for projektet at få adgang til kredit og på bedre vilkår.

Det oprindelige løfte var på omkring 30 mio. EUR. Vi skal erkende, at vi er nødt til at strække os endnu længere. Jeg har tillid til, at kommissæren i de kommende måneder vil gøre alt, hvad der er muligt, eller overlade det til den næste kommissær at sikre projektets vellykkede gennemførelse. Vi er alle udmærket klar over, at det i tilfælde af en økonomisk krise ikke er de private forbrugere, som rammes værst af strømsvigt, men virksomhederne. Vi taler om de virksomheder, hvor vores vælgere og borgere arbejder, og vi bringer deres indkomster i fare ved at bringe energisikkerheden i fare.

  Mario Mauro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Energisikkerhed er uden tvivl en grundlæggende prioritet, som først og fremmest skal styrkes ved at øge energieffektiviteten og sprede leverandører, kilder og forsyningsruter, men frem for alt ved at fremme EU's energiinteresser, hvad angår tredjelande.

Rådet erklærede i marts, at EU som helhed, men også hver enkelt medlemsstat skal være parat til at kombinere solidaritet med ansvar for at opfylde målsætningerne med hensyn til energisikkerhed. Dette er efter min mening det afgørende punkt: Europæisk energipolitik skal være uløseligt forbundet med EU's udenrigspolitik. Når vi til stadighed siger, at vores udenrigspolitiske indsats kun kan have fuld effekt, hvis vi taler med én stemme, så gør det samme sig gældende for energipolitik.

Og det er netop pointen. Indtil det gør sig gældende, dvs. indtil vi kan tale med én stemme, skal indsatsen fra mange regeringer, som er involveret i komplekse aktiviteter, som f.eks. Nord Stream og South Stream, ikke regnes som modstand mod Nabucco, men som en del af denne samme strategi, hvori vi kombinerer pragmatisme med realisme for at sætte borgernes interesse forrest.

Det er derfor et klart "ja" fra os til Nabucco, men lige så klar er vores beslutning om at støtte vores regeringers indsats for at sikre, at spredningen af forsyningen gavner vores befolkninger.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! I 2008 offentliggjorde EU et rekordstort handelsunderskud på 242 mia. EUR, primært på grund af prisstigningen på importeret energi. Nabuccorørledningen kommer til at gå gennem Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Østrig og vil hvert år forsyne EU med 30 mia. m³ naturgas fra Det Kaspiske Hav. De 200 mio. EUR, der er afsat til den europæiske økonomiske genopretningsplan, er ikke nok. Vi opfordrer EU til at supplerer de afsatte midler betydeligt. Desertec vil bruge solkraft fra Nordafrika og vil også omfatte gennemførelsen af en Middelhavsplan for opsamling af solkraft samt etablering af et elektricitetstransmissionsnet, som vil forbinde EU med Mellemøsten og Nordafrika. EU skal investere mere i spredningen af energiforsyningskilder. Som ordfører for forhold vedrørende bygningers energieffektivitet opfordrer jeg EU til at tilbyde finansielle instrumenter, der kan sætte skub i investeringerne i udnyttelsen af vedvarende energikilder og i forbedringen af energieffektiviteten, især for bygninger og i transportsektoren.

  Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Nabucco vil imødekomme en stor del af EU's efterspørgsel efter gas. Det vigtigste ved den er dog det politiske aspekt: Den vil eliminere vores afhængighed af én kilde. De tilbagevendende kriser har tydeligt vist, at den aktuelle situation med Rusland som eneste kilde og Ukraine som det eneste transitland ikke giver nogen sikkerhed til Europas økonomi og borgere. Udviklingen af nye energiforsyningsruter skal være lige så vigtig som udviklingen af forbindelserne med Rusland. Forsinkelsen i iværksættelsen af Nabuccoprojektet skyldes desværre visse medlemsstaters individuelle interesser. Medlemsstaterne skal indse, at det ikke kun er de lande, som rørledningen går igennem, eller de kommercielle virksomheder, der er involveret, som opnår fordele ved dette projekt, men alle Europas borgere, hvis nationale regeringer skal garantere deres velfærd og sikkerhed.

De fejl, der har resulteret i forsinkelsen af dette projekt, må ikke blive gentaget, når det drejer sig om at sikre gaskilder. Der er lande i regionen, som f.eks. Aserbajdsjan, Turkmenistan, Kasakhstan, Irak og Iran, som ønsker at forsyne gasrørledningen med deres reserver. Kommissionen skal gentage det, den har gjort for den mellemstatslige aftale, nemlig at deltage i de efterfølgende forhandlinger og nå til et positivt resultat så hurtigt som muligt. Hvis vi ikke kommer i gang og gør det, vil andre gøre det, og jeg er helt sikker på, at det ikke vil være i EU-borgernes interesse.

  Francisco José Millán Mon (PPE). – (ES) Hr. formand! Som følge af EU's afhængighed af eksterne energiforsyninger er sikring af denne forsyning et spørgsmål, der altid må indgå i EU's eksterne politik. Alle prognoser viser desuden, at efterspørgslen efter energi vil stige betydeligt i de næste 25 år.

Her i Europa er vi nødt til at reducere vores afhængighed af russisk gas, navnlig efter de senere års kriser. Rusland har også en klar strategi, som går ud på at sikre landets dominans i Europa over gassektoren. Derfor skal vi have projekter som Nord Stream, Blue Stream II og også South Stream.

Vi skal derfor sprede os med hensyn til leverandører og ruter. Det er baggrunden for interessen for Nabucco, som vil give adgang til gas fra Aserbajdsjan, Irak og Turkmenistan, hvilket vil styrke vores forbindelser med Centralasien, som bliver en mere og mere betydningsfuld region.

Jeg glæder mig derfor over den aftale, der blev indgået sidste juli, som kommissæren omtalte, og over den udtrykkelige støtte til Nabucco fra formand Barroso i de politiske retningslinjer, som han fremlagde for nylig.

Jeg ved, at der er tvivl om Nabuccoprojektets levedygtighed, men jeg var også i tvivl med hensyn til olierørledningen Baku-Tblisi-Ceyhan, som nu er en realitet.

Jeg må understrege, at landene omkring den sydlige rand af Middelhavet også spiller en vigtig rolle for leveringen af gas til Europa. Hovedlandet i den henseende er Algeriet, som er en vigtig leverandør af gas til mit land og Italien. Vi skal sikre, at arbejdet på Medgazrørledningen hurtigt afsluttes. Jeg vil også fremhæve lande som Egypten og Libyen i forbindelse med gasforsyning.

For at opsummere skal energispørgsmål prioriteres i Euro-Middelhavssamarbejdet til fordel for begge parter.

I henhold til Lissabontraktaten er energi et fælles ansvar, og én af de politiske målsætninger for EU's energipolitik er at garantere energiforsyningssikkerheden. Det opmuntrer os i sandhed til at arbejde videre med udviklingen af en fælles udenrigspolitik om energi, som får stadig større betydning, som det også understreges i det beslutningsforslag, der skal vedtages i dag.

Endelig er dette en vanskelig målsætning, som det kan ses af vores manglende succes i Europa, i EU, med at skabe et ægte indre marked for energi, fordi vi endnu ikke har de nødvendige sammenkoblinger. Derfor glæder jeg mig over de forpligtelser, der fremsættes i det dokument, som formand Barroso nævnte.

  Rachida Dati (PPE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Som mine kolleger lige har sagt, viser den nylige gaskrise mellem Rusland og Ukraine det påtrængende behov for at øge EU's energisikkerhed og -uafhængighed.

EU er stadig for afhængig, især af gasimporten, da vi i 2020 sandsynligvis vil blive nødt til at importere omkring 80 % af gasforbruget. Denne situation kan ikke fortsætte. Hvis den gør det, vil det permanent bringe EU's energisikkerhed i fare. De igangværende infrastrukturprojekter, som De netop har omtalt, er et skridt i den rigtige retning.

Der er allerede gået flere måneder siden den nylige gaskrise mellem Rusland og Ukraine. Hvad med den kommende vinter, hr. kommissær? Det er afgørende, at alle, der led under de manglende forsyninger, og som frygter dem i fremtiden, ved, hvordan Europa vil beskytte dem mod sådanne nye kriser.

  Michael Gahler (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne beslutning fremhæver endnu en gang behovet for at udvikle en ensartet europæisk udenrigspolitik, som også omfatter energiforsyningssikkerhed.

Der er i dag allerede sagt meget om Nabucco og Desertec. Hvad angår spredning af forsyningskilder, vil jeg henlede Deres opmærksomhed på en naboregion, som indtil nu har været kendetegnet ved stabilitet og pålidelighed i dens forsyninger til Europa, og som også har et enormt udnyttelsespotentiale, der vil blive mere tilgængeligt som følge af klimaændringerne. Jeg taler om den arktiske region. Her er der på den ene side en eksisterende tradition for pragmatisk samarbejde, herunder f.eks. med Rusland, og på den anden side EU, som ikke aktuelt er til stede i regionen i modsætning til Rusland, USA, Canada og endda Kina.

For at sikre EU's langsigtede interesser i også denne region skal vi derfor efter min mening udvikle en pragmatisk, langsigtet strategi sammen med partnere, som f.eks. Norge og Island, med henblik på at samarbejde med Rusland, USA og Canada for at afbalancere de forskellige interesser dér – ikke kun med hensyn til den fælles forsyningssikkerhed, men også med hensyn til miljøspørgsmål og adgang til de nye isfrie transportruter. Derved vil vi også undgå de potentielle konflikter, der ellers kan opstå i kapløbet for at sikre de energikilder, der stadig er tilgængelige.

  Bastiaan Belder (EFD). – (NL) Hr. formand! Tyrkiet spiller en vigtig rolle i indsatsen for at reducere Europas afhængighed af Rusland. Spørgsmålet er nu, hvilken pris Europa er parat til at betale til Tyrkiet. I mellemtiden spiller Tyrkiet på to heste og forsøger at få gavn af både Nabuccoprojektet og South Stream. Det er ikke i Europas interesse. Jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til utvetydigt at vælge Nabuccoprojektet. Dette projekt vil direkte reducere vores afhængighed af Rusland, og det er under alle omstændigheder fuldstændig unødvendigt at anlægge to sydlige forsyningsruter i betragtning af det langsomme fald i efterspørgslen efter gas i Europa. Tyrkiet skal bekende kulør og helhjertet støtte Nabuccoprojektet. Forhandlingerne med Tyrkiet om dette spørgsmål skal dog strengt adskilles fra landets tiltrædelsesforhandlinger. Tyrkiet bør ikke få en adgangsbillet til EU til gengæld for dets samarbejdsvilje.

  Lena Barbara Kolarska-Bobińska (PPE). – (PL) Hr. formand! EU har brug for leverandører med gennemskuelige forretningsmetoder, som opfylder deres forpligtelser. Energichartret og transitprotokollen er forsøg for at fastlægge et system baseret på klare principper. Ruslands nylige tilkendegivelse af dets ønske om at trække sig ud af energichartertraktaten skal ses som en advarsel. Det skal være en advarsel til virksomheder, der investerer i Rusland, og til Kommissionen. Det skal få Kommissionen til at træffe foranstaltninger så hurtigt som muligt for at skabe et europæisk energisikkerhedssystem.

Vi kan kun håbe, at Rusland vil respektere chartret og ikke vil træffe definitive foranstaltninger. EU's indre gasmarked skal kunne fungere uden begrænsninger og tillade grænseoverskridende sammenkoblinger og gasnet. De europæiske gasforbrugere må ikke overlades til monopolernes nåde.

(Formanden afbrød taleren)

  Matthias Groote (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg glædede mig meget over kommissærens beskrivelse af Desertecprojektet i dag. Dette projekt har et enormt potentiale, og dets appel ligger i høj grad i den kendsgerning, at det består af mange separate små projekter. Det vil skabe arbejdspladser og vil bane vejen for en miljørigtig industripolitik, som vi efterstræber.

Jeg har et spørgsmål til Kommissionen. Da De talte om Desertecprojektet, havde jeg fornemmelsen af, at håndbremsen i en vis grad var trukket. Hvilke konkrete foranstaltninger planlægges der med hensyn til netinfrastrukturen, som er et betydeligt problem i forbindelse med udviklingen af vedvarende energi? Idéen er naturligvis at overføre elektricitet til Europa via højspændingsledninger direkte fra ørkenerne. Hvilke støtteforanstaltninger kan Kommissionen iværksætte i den forbindelse? Overvejes der allerede noget i den henseende? Hvad kan vi forvente fra den næste Kommission på dette område?

  Charles Tannock (ECR). – (EN) Hr. formand! ECR-Gruppen støtter behovet for en fælles ekstern EU-politik på området for energiforsyning baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne, men energimixet skal forblive medlemsstaternes kompetence. Vi skal naturligvis sprede os ud af afhængigheden af russisk olie og gas, som selv Det Forenede Kongerige, som traditionelt har været afhængig af Nordsøen og norsk gas, nu importerer.

Vi skal udvikle den sydlige korridor og skal overveje White Stream-projektet i tillæg til Nabuccoprojektet, som en prioritet, men vi skal også undersøge transkaspiske ruter og endda ruter gennem Sahara som spændende fremtidige muligheder for EU. Vi skal forbedre gaslagringskapaciteten i Europa og øge integrationen af vores rørlednings- og elektricitetsnet. I Det Forenede Kongerige ønsker vi også nye atomkraftværker.

Jeg glæder mig over investeringen i vedvarende energi, herunder solenergiprojektet Desertec, som bekæmper klimaændringerne og styrker spredningen. Vi har også brug for bedre energieffektivitet, selv om EU's nylige forbud mod glødepærer er drakonisk, tilsidesætter de sundhedsrisici, kviksølv udgør mod hud og miljø, og gør EU unødvendig upopulært i mit land.

  Alejo Vidal-Quadras (PPE). – (ES) Hr. formand! Prognoserne viser, at gasforbruget fra i dag og indtil 2030 vil stige med mere end 40 % i EU, og at vores egne interne produktion vil falde. Det betyder, at efterspørgslen ikke kan imødekommes, selv med alle de projekter, der aktuelt foreligger. Det betyder, at vi har brug for alle mulige forsyningskilder, og vi skal især koordinere medlemsstaternes indsats for at optimere deres bidrag til vores fælles behov.

South Stream- og Nabuccoprojekterne involverer meget vigtige økonomiske, energimæssige, historiske og politiske aspekter. Vi skal overveje disse meget nøje og med stor omhu, og vi skal være opmærksomme på bekymringerne og behovene i alle de berørte lande. Mange af de problemer, vi nu oplever, kan løses, hvis vi for det første koordinerer alle medlemsstaternes indsats, hvis vi bygger flere LNG-terminaler, hvis vi forbedrer det indre marked, og hvis vi endnu en gang taler med én stemme.

  Derek Vaughan (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg bifalder den tekst, der er fremlagt i dag af de forskellige politiske grupper, og kommissærens tidligere erklæring, herunder især anerkendelsen af behovet for at sprede vores energiteknologi og sikre vores forsyning.

Der er selvfølgelig ikke kun én løsning, der kan sikre vores forsyning. Alle teknologier skal overvejes. Det skal være en blanding, herunder CO2-opsamling og -oplagring, og der, hvor jeg kommer fra, Wales, har vi stadig masser af kul.

Energieffektiviteten skal også forbedres. Derfor skal vi efter min mening bruge en større del af midlerne i de europæiske strukturfonde på energieffektivitetsforanstaltninger med henblik på at spare energi og sætte skub i økonomien.

Jeg har endnu to hurtige punkter. Det første vedrører Desertec, som er et spændende projekt. Vi skal erkende, at det er et langsigtet projekt. Det er ikke en hurtig løsning.

Dernæst er lagringen af gasreserver vigtig, men endnu en gang skal vi erkende, at det er dyrt, og at der skal tilføres yderligere midler.

Jeg støtter derfor alle de tekster, der er fremlagt i dag, navnlig af S&D-Gruppen, men disse er vigtige punkter, og jeg glæder mig over kommissærens holdning til dem.

  András Gyürk (PPE). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! I beslutningsforslaget anføres det, at det russiske selskab Surgutneftgaz, hvis ejerforhold er uklare, for nylig har overtaget en betydelig del af det ungarske olieselskab MOL. Det vil jeg gerne sige noget mere om. Jeg indgav personligt en skriftlig forespørgsel til kommissæren efter denne transaktion. Han anførte i sit svar, at vores krav om stærkere beskyttelse af de europæiske energiselskaber mod ekstern overtagelse, der sker uden gennemsigtighed, er legitimt. Det er godt nyt. Det skal også tilføjes, at de nuværende regler ikke kan sikre dette.

Regler om gennemsigtighed kan nemt omgås. Derfor opfordrer vi Kommissionen til at opgive den bekvemme holdning præget af handlingstom introspektion. Den bør i samarbejde med regeringerne udforme en retlig ramme, der kan sikre effektiv beskyttelse mod fjendtlige overtagelser. Det indre marked er et fælles europæisk resultat. Vi må ikke gøre os selv sårbare – slet ikke på dette område.

  Ivo Vajgl (ALDE). – (SL) Hr. formand! Det ser ud til, at catch the eye-proceduren fungerer godt, og det glæder mig, at det er tilfældet. Vi har brug for sikre og spredte energiforsyninger. Det er vi alle enige om.

En for stor del af forhandlingerne i dag har dog fokuseret på ét spørgsmål: på advarslerne mod den russiske trussel. Sådanne udtalelser gavner ikke Europa, og vi ville efter min mening være langt bedre tjent, hvis vi udviklede et partnerskab med Rusland.

Jeg vil også være taknemmelig, hvis kommissær Piebalgs kunne oplyse os, hvilket fremskridt der er opnået i dialogen om energisikkerhed, om forbedring af vores forbindelser med Rusland og om gennemførelsen af demokratiske standarder, som er noget, Rusland efter vores mening skal lægge større vægt på.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Hr. formand! På grundlag af Parlamentets og Rådets beslutning i 2006 og med hensyn til bl.a. Nabuccogasrørledningen blev der udpeget en europæisk koordinator for projektet, nemlig Josias Van Aartsen. I 2009 fremlagde han en interessant rapport, som indeholdt lige så interessante konklusioner. En af disse konklusioner vedrørte de vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med gennemførelsen af Nabuccoprojektet. Selv de nuværende finansieringsniveauer viser dette.

Jeg vil gerne spørge, om De, uanset Deres personlige interesse i sagen, mener, at udnævnelse af en koordinator for gennemførelsen af Nabuccoprojektet kan gøre dets gennemførelse mere effektivt, så vi kan være sikre på, at det, som vi drøfter i dag, og det, som medlemsstaterne – herunder mit land Polen – også forventer, vil få 100 % chance for at blive til virkelighed.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Det er vanskeligt for mig at besvare alle de stillede spørgsmål, men jeg vil dog fremhæve et par punkter.

De politikker, vi gennemfører på energiområdet, har først og fremmest til formål at fremme borgernes og industriens velfærd. Vi efterstræber sikker forsyning af ren energi til en god pris. Det er vores overordnede mål.

Dernæst indgår vi aldrig sideaftaler, når vi drøfter energiaftaler. Vi går ikke på kompromis, uanset om det drejer sig om udvidelse eller menneskerettigheder. Vores udgangspunkt er, at indbyrdes afhængighed i forbindelse med energiforsyning er det vigtigste og er gavnlig for alle – for leverandører, transitlande og forbrugere. Det tager tid at overbevise vores partnere, men det er vores eneste mulighed for at opnå stabilitet.

For det tredje er det, selv om vi nogle gange er langsomme, afgørende, at vi baserer os på industriens forslag og på støtte til vores industri, fordi det gør os stærke. Det gør os måske ikke til en speedbåd i energihavet, men det sikrer stabilitet. Når vi indfører ændringer, har vi et meget bredere grundlag for det, og det gør os meget mere sikre. Alle projekterne er blevet undersøgt med hensyn til omkostningseffektivitet og fremtidig levedygtighed. Det er derfor den rigtige form for støtte.

Det næste område, hvor vi har en svaghed, og som vi fortsat drøfter, er ekstern energipolitik og sammenhæng. Det er korrekt, at det er omgivet af mange kontroverser – eller hvad der opfattes som kontroverser – og som kommissær vil jeg bestemt gerne se en mere sammenhængende ekstern energipolitik.

Beslutningsforslaget omhandler netop dette spørgsmål. Selv om der ikke er en indbygget konflikt mellem medlemsstaterne, hersker den en opfattelse af, at der er en konflikt. Alle de aktiviteter, som medlemsstaterne gennemfører, gavner også EU. Vi bør derfor følge op på dette og forsøge at skabe et system, hvor vi taler med én stemme, ikke kun verbalt, men også med hensyn til de synspunkter, vi vil fremhæve. Derfor er den anden strategiske energiredegørelse stadig meget vigtig. Alle de punkter, vi har fremsat i den anden energiredegørelse, er der stadig.

Samtidig erkender vi fra Kommissionens side, at vi ikke har råd til at gå fra indbyrdes afhængighed til afhængighed. Derfor støtter vi især projekter, der sikrer spredning, f.eks. Nabucco og LNG. De vil ikke fuldstændig ændre situationen med indbyrdes afhængighed af andre lande, men de vil sikre os yderligere sikkerhedsmargener. Det er, hvad vi gør, men samtidig skal vi bestemt holde øje med, hvad der sker på energiområdet.

Hvad angår atomenergi, er vi gået væk fra denne mulighed. Vi har vedtaget et direktiv om nuklear sikkerhed, men det er et meget nationalt og følsomt emne. Jeg er overbevist om, at vi fra EU's side skal basere os på reguleringsforanstaltningerne vedrørende nuklear sikkerhed og skal forsøge at skabe et mere sikkert og sammenhængende system. Men jeg tvivler på, at vi kan gå længere end det.

Sidst, men ikke mindst er jeg overbevist om, at disse spørgsmål og drøftelser vil yde et væsentligt bidrag til at forme energipolitikken, men der er ikke ét enkelt instrument, som kan bruges til dette formål. Der er mange instrumenter, og vi vil komme tilbage til denne forhandling i fremtiden.

Tak for denne forhandling. Jeg vil med glæde også besvare spørgsmål i Udvalget om Industri, Forskning og Energi eller andre udvalg, der ønsker at drøfte energispørgsmål i yderligere detaljer.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Jeg har, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2, modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over det fremskridt, der er opnået gennem underskrivelsen af aftalen i Ankara om lancering af Nabuccoprojektet og protokollen til aftalen om lancering af Desertecprojektet. Nabuccoprojektet skal gives prioritet, da det kan løse gasforsyningsproblemet, som er blevet værre i de senere år. Selv om Nabuccoprojektet har lige så stor geopolitisk betydning, er jeg klar over, at projektets partnere samtidig skal have stærke kommercielle motiver, så det kan virkeliggøres så hurtigt som muligt. Den økonomiske krise, som har bevirket, at de deltagende virksomheder råder over færre midler til investeringer, og har medført en række usikre punkter i forbindelse med de kilder, der skal forsyne rørledningen, er hindringer, som skal overvindes. De 200 mio. EUR, som vi tilbyder projektet, er velkomne, men vi skal også intensivere det politiske og diplomatiske samarbejde med Tyrkiet og de lande i regionen, der leverer gassen. Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvise solidaritet, så vi kan undgå gaskriser ligesom dem, vi har oplevet i de senere år. Vi kan ikke vente på, at Lissabontraktaten træder i kraft, og Nabuccoprojektet gennemføres, mens europæere risikerer at stå uden gas midt om vinteren som følge af stridigheder mellem Rusland og Ukraine.

  Ivailo Kalfin (S&D), skriftlig. – (BG) EU har desværre endnu ikke en effektiv energisikkerhedspolitik. I de senere år har man taget de første skridt i den retning, hvilket jeg navnlig vil lykønske kommissær Piebalgs med. Bulgarien har også bidraget til dette. Disse processer er dog stadig for langsomme, navnlig i lyset af den særlig dynamiske aktivitet fra Ruslands og andre konkurrenters side.

Vi har brug for en meget klarere og mere aktiv politik, der skal omfatte nogle af følgende strenge:

– stimulering af gennemførelsen af alle projekter, der omhandler levering af gas til Europa, som realistisk set kan sikre markedsbaseret finansiering, herunder Nord Stream og South Stream

– stimulering af opførelsen af nye anlæg, der kan bidrage til energiuafhængighed og reducere CO2-emissionerne, herunder især anlæg baseret på atomenergi og vedvarende energikilder

– udvikling af fælles regler for gaslevering og -transmission

– en aktiv politik over for landene i Centralasien og Kaukasus med henblik på at sikre leveringen af kaspisk gas til Europa.

  Tunne Kelam (PPE) , skriftlig. – (EN) Denne forhandling er endnu et bevis for, hvor stort behov EU har for en fælles energipolitik. Der er medlemmer, der opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte konkrete og koordinerede foranstaltninger i solidaritetens ånd, og som foreslår, at vi handler, som om EU allerede havde en sådan politik. Deres indsats har ikke kun politisk og moralsk værdi, men også praktisk værdi, fordi de som repræsentanter for borgerne kan sætte skub i fastlæggelsen af den fælles energipolitik. Der er andre, som udnytter manglen på en sådan politik som en undskyldning for deres bilaterale aftaler med leverandører, der ofte ignorerer kravene om gennemsigtighed og fair konkurrence for ikke at nævne europæisk solidaritet. Dette er en kortsynet og risikabel tilgang, der kun gavner de udemokratiske leverandører, hvis politiske strategi er at splitte og svække EU. Kommissionen skal yde både politisk, juridisk og finansiel støtte til virksomheder, der arbejder for at sprede vores energiforsyningskilder. For at opnå reelt fremskridt hen imod energisolidaritet skal medlemsstaterne begynde at oplyse hinanden og Kommissionen om deres aftaler med tredjeparter.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Mens vi befinder os i begyndelsen af en ny valgperiode, er sikring af energisikkerheden efter min mening et af de områder, hvor Parlamentet skal inddrages mere aktivt. Med det i baghovedet vil jeg fremhæve betydningen af Nabuccoprojektet, som vil hjælpe med at sikre EU's energisikkerhed og garantere de europæiske forbrugere adgang til alternative kilder via en sikker rute. Underskrivelsen af aftalen den 13. juli 2009 mellem Østrig, Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet og Ungarn om Nabuccoprojektet markerede partnerlandenes politiske forpligtelse til at fortsatte indsatsen for at anlægge gasrørledningen og har sendt et positivt signal til investorerne og de lande, der leverer naturgas. De lande, der deltager i dette projekt, skal sammen med Kommissionen fortsat fokusere indsatsen på at tiltrække investeringer og garantere pålidelige leverandører til Nabucco.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Ud over førstepladsen på listen over gaseksportører er Rusland for nylig blevet verdens største olieeksportør og har overhalet Saudi-Arabien. Denne situation giver Moskva særlig indflydelse, idet russerne nu kontrollerer disse ressourcer. Energi er dog en råvare, som skal være underlagt de markedsøkonomiske principper. Det må ikke være muligt at bruge energi til at udøve politisk pres. De energikriser, EU har oplevet, har vist betydningen af at sprede energiforsyningskilderne. De har også understreget den merværdi, som Nabucco i den henseende tilbyder hele EU. Rumænien har været og er stadig stærk tilhænger af Nabuccoprojektet. Rumænien underskrev faktisk den mellemstatslige aftale om Nabuccoprojektet i juli sammen med Tyrkiet, Bulgarien, Ungarn og Østrig. Indgåelsen af denne aftale er efter vores mening en succes og et vigtigt skridt fremad. En gasrørledning af Nabuccos størrelse og ambition vil stå over for mange udfordringer, inden den bliver til virkelighed. Den eneste mulighed for at overvinde disse udfordringer er at fortsætte målrettet med passende foranstaltninger.

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (EN) Vi har ihærdigt forsøgt at fremme en sammenhængende energipolitik, men en sådan politik findes og gennemføres fuldt ud. Der er kun ét lille problem: Den er IKKE vores. Den er Ruslands. Vi har lige set, at det franske selskab EDF har involveret sig i South Stream. Inden da så vi russerne overtage det ungarske selskab MOL's interesser i Nabucco. Inden da så vi den østrigske gasterminal i Baumgarten blive overtaget af det mystiske selskab Centrex. Vi har brug for en klar europæisk energipolitik, og vi har brug for den nu. Det er muligvis vores sidste chance for at stå sammen bag Nabucco. Ellers vil Rådet og Kommissionen forblive neutrale. De bør gøre sig klar til meget kolde vintre og en meget varm politisk situation.

***

  Mario Mauro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne opfordre til stilhed i Parlamentet, fordi vi netop har fået underretninger fra Kabul om et meget alvorligt angreb mod den internationale fredsbevarende styrke. I henhold til de foreløbige underretninger er der tale om seks døde fra den italienske styrke, bl.a. Folgorefaldskærmstropperne.

Jeg vil derfor bede Dem iagttage et minuts stilhed i Parlamentet, så vi kan mindes dem, der kæmper for at udbrede vores idealer om fred og frihed i hele verden.

  Formanden. – Mine damer og herrer! Som De netop har hørt fra hr. Mauro, har der fundet en tragisk begivenhed sted i Afghanistan: Seks soldater fra den fredsbevarende styrke har mistet livet. Jeg vil bede alle rejse sig og iagttage et minuts stilhed for at vise respekt i lyset af denne tragiske begivenhed.

(Parlamentet iagttog stående et minuts stilhed)

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand

(1) 1 Se protokollen.