Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 8. oktober 2009 - Bruxelles

8. Stemmeforklaringer

– Mundtlige stemmeforklaringer:

– Betænkning: Renate Weber (A7-0011/2009)

  Jan Březina (PPE). – (CS) Fru formand! Den Tjekkiske Republik var blandt initiativtagerne til at fremlægge udkast til Rådets rammeafgørelse om jurisdiktion i straffesager, og det viser, at Den Tjekkiske Republik tillægger retligt samarbejde stor betydning. På baggrund af spørgsmålets følsomhed er det dog nødvendigt at sikre, at dette samarbejde fungerer inden for rammerne af den myndighed, EU har i kraft af oprettelsestraktaten. Det er det, som sker i denne sag. Svagheden er på den anden side den relativt udtalte generelle karakter, idet der f.eks. mangler frister for svar fra en myndighed og kriterier til at afgøre, hvilken retlig myndighed der er mest egnet til at behandle straffesager. En anden dråbe malurt i bægeret er den dårlige integration med Eurojust, der burde have været centrum for opmærksomheden. Eurojust har som organ for EU-samarbejde i retlige anliggender et langt større potentiale end den rolle, det har i henhold til udkastet til rammeafgørelse, hvor der end ikke er fastsat et krav om at informere Eurojust, når en enkelt medlemsstat foretager strafferetlig forfølgelse af grænseoverskridende forbrydelser.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Jeg stemte imod denne betænkning, men ikke fordi jeg er imod informationsudveksling mellem nationale myndigheder i forbindelse med straffesager. Det er en god idé at finde ud af, om der foregår parallel strafferetlig forfølgelse for samme forhold i andre medlemsstater.

Det, jeg imidlertid er stærk modstander af, er den føderalistiske tone i forskellige ændringsforslag. Tag f.eks. ændringsforslag 3, hvor den enkelte medlemsstat eksplicit får frataget retten til at beslutte, hvilke myndigheder der har kompetence til at handle. Jeg er på ingen måde modstander af Eurojust, men det må ikke blive til en "superinstitution".

– Fælles beslutningsforslag: G20-topmødet i Pittsburgh (24.-25. september) (RC-B7-0082/2009)

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget. Det glæder mig, at EU og de mest magtfulde lande ikke undervurderer situationens alvor for os alle og ikke søger en tilgang efter princippet om "samme størrelse til alle". Krisen er forårsaget af en række komplekse og indbyrdes forbundne faktorer, og der bliver ingen nem løsning på den.

Den globale finanskrise gav os også en god lejlighed til at genoverveje vores prioriteringer og aktioner, især med hensyn til en langsigtet forvaltning af en bæredygtig økonomisk genopretning. Vi har forpligtelser over for vores borgere, der forventer, at vi får vores økonomier i gang igen med fuld styrke for at sikre, at kapitalmarkederne og långivningen fungerer ordentligt, for at bekæmpe arbejdsløsheden og skabe job og for at beskytte mennesker, især de fattigste og mest sårbare. Det bliver ikke let, men jeg mener, at vi bevæger os i den rigtige retning.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! Vi foreslår helt alvorligt at forværre den. Årsagen til finanskrisen var overdreven statslig intervention. For det første fordi rentesatserne bevidst blev holdt for lave for længe, hvilket var en politisk snarere end en markedsmæssig beslutning – som alle centralbanker var medskyldige i – og for det andet fordi lovgiverne så sent som sidste år tilskyndede långiverne til at stille flere billige lån til rådighed.

Så G20-landenes stats- og regeringsledere mødes og siger: "Hvad er løsningen? Mere statslig intervention." Jeg går ud fra, at hvis man kun har en hammer, begynder alting at se ud som søm, som Mark Twain engang bemærkede. Men sandheden er, at alle de foranstaltninger, de har truffet, i bedste fald har været nytteløse og i værste fald aktivt har forværret vores situation. Det gælder både redningsaktioner, nationaliseringer, påstanden om at være ude efter de forskellige former for skattely (hvormed de faktisk mener lande med mere konkurrencedygtige skatteprocenter end deres egne) og den massive udvidelse af statslig jurisdiktion under påskud af "beredskab". Og nu ønsker vi at reformere hele det finansielle system. Jeg vil slutte af med at citere min afdøde landsmand Justice Asprey: "Reform? Er situationen ikke slem nok i forvejen?"

  Lena Ek (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg har to bemærkninger til den seneste afstemning om G20-topmødet i Pittsburgh. Jeg beklager, og jeg synes det er sørgeligt, at denne beslutning og også materialet fra G20-topmødet indeholder så lidt om løsningen af klimakrisen. Tobin-skatten nævnes også, og jeg synes, den kunne være en ny måde, hvorpå vi både kunne finansiere udviklingsbistand og hjælpe udviklingslandene i klimaspørgsmål.

Når jeg ikke stemte ja til ændringsforslagene, skyldes det, at de var formuleret på en meget gammeldags måde, som om vi drøftede Tobin-skatten for 20 år siden. Den moderne måde at diskutere, om dette er en ny finansieringskilde for FN, sigter mod noget andet, og jeg håber at vende tilbage til det i Parlamentet senere.

– Forslag til beslutning: Følgerne af den internationale økonomiske og finansielle krise for udviklingslande og udviklingssamarbejde (B7-0078/2009)

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg støttede denne beslutning, fordi jeg mener, at det er på tide, at alle aktører påtager sig deres ansvar og opfylder deres forpligtelser over for udviklingslandene. Ganske vist har den internationale økonomiske og finansielle krise ramt selv de mest udviklede økonomier hårdt, men vi må ikke glemme, at den har ramt de fattigste lande endnu hårdere. Vi skal huske på, at udviklingslandene ikke forårsagede krisen, men det er nu dem, der bærer en tung byrde.

Der er nu alvorlig fare for gennemførelsen af millenniummålene. Jeg ser meget positivt på G20-landenes erkendelse af, at de skal påtage sig et kollektivt ansvar, og jeg forventer at se disse løfter omsat til en reel indsats.

  Krisztina Morvai (NI). – (EN) Fru formand! Jeg støttede denne betænkning, fordi jeg mener, at der er behov for et nyt paradigme i verden – et nyt paradigme, hvor vi skifter fra en fuldstændig penge- og profitcentreret beslutningstagning til en menneske- og fællesskabscentreret beslutningstagning og fra en konkurrencens logik til en retfærdighedens logik.

Jeg opfatter i det mindste denne betænkning som et frø. Jeg siger ikke, at den fuldt ud støtter det nye paradigme, men den indeholder i det mindste frøene til et nyt paradigme, især i pkt. 5, hvori det hedder: "mener, at der er et akut behov for en radikal politikreform for at klare de systemiske årsager til fødevare- og finanskrisen, hvorunder der opstilles nye demokratiske, gennemsigtige regler for international handel samt det internationale finansieringssystem".

Jeg tror og håber virkelig, at vi tager dette meget alvorligt. Der er grundlæggende årsager til krisen, og det er virkelig nødvendigt, at vi ser systematisk og radikalt på disse årsager. Vi har brug for et radikalt nyt paradigme.

  Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Fru formand! Jeg stemte for beslutningen. Den internationale finansielle og økonomiske krise har virkelig påvirket alle lande, men den har haft en særlig ødelæggende virkning for de fattigste. Krisen har påvirket alle deres finansieringskilder negativt, og de er ude af stand til at opretholde det, de har opnået uden udenlandsk bistand.

Krisen har truet de millenniummål, der er fastsat for 2015. Derfor støtter jeg planen om at fremskynde betalingen af 8,8 mia. EUR i udviklingsstøtte, budgetstøtte og øjeblikkelige foranstaltninger til landbrugsfinansiering samt forslaget om at bevilge 500 mio. EUR til sociale udgifter. Jeg støttede ikke artiklerne i beslutningen om Tobin-skatten.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Jeg stemte for beslutningen og også for ændringsforslagene om at medtage Tobin-skatten.

Det gjorde jeg for at være konsekvent, for da jeg tilbage i 2002 var medlem af det baskiske parlament, vedtog det en beslutning om, at vi anså det for nødvendigt at gøre noget ved de internationale kapitalbevægelser i overensstemmelse med deres sociale og økonomiske indvirkning i hele verden, at vi burde indføre kriterier og mekanismer for at sikre overvågning og bidrage til menneskelig udvikling for at overvinde uligheder mellem befolkninger og sociale sektorer og sikre miljømæssig balance, og at vi havde en forpligtelse til at indføre mekanismer til begrænsning af spekulative bevægelser.

På samme måde mente vi, at vi havde en forpligtelse til at bidrage til at udarbejde forslag til sikring af demokratisk kontrol med internationale kapitalbevægelser og de sociale følger heraf. Vi fastlagde og godkendte også behovet for hurtigt at indføre den såkaldte Tobin-skat, som er en afgift på internationale finanstransaktioner, der øremærkes til udviklingsbistand, samt at indføre demokratiske mekanismer til at regulere det internationale system.

Der er nu gået flere år, siden det baskiske parlament vedtog den beslutning, og det glæder mig, at Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning, der går i samme retning.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! Må jeg rose Dem for den behændige, dygtige og følsomme måde, hvorpå De har udøvet formandshvervet.

I 50 år har EU's handels- og landbrugspolitikker forårsaget fattigdom i den tredje verden, som kunne være forhindret. Vi har samtidig udelukket produktionen fra lande, hvor landbrugseksport ofte er hovedindtægtskilden, og som salt i såret har vi eksporteret vores egne overskud – dumpet dem ineffektivt – til deres markeder. Så har vi prøvet at dulme vores samvittighed gennem massive bistandsprogrammer, der ikke har forbedret vilkårene for de pågældende lande, men tværtimod har forsinket den demokratiske udvikling over store dele af verden ved at ophæve forholdet mellem repræsentation og beskatning.

Her er en ting, som vi kan gøre i morgen, og som ville have en omgående, gunstig og transformativ virkning i de lande, vi taler om. Vi kan ophæve den fælles landbrugspolitik. Det bedste er, at det ikke ville koste os en rød øre. Tværtimod ville vores landmænd klare sig bedre, vores landdistrikter ville blive bedre beskyttet, vores skatter ville falde, og fødevarepriserne ville falde, hvilket ville give lavere inflation og forbedre situationen for verdensøkonomien generelt.

Og i tilfælde af, at nogen skulle tro, jeg havde glemt det, så er jeg ikke blevet blød og mener stadig, at vi har brug for en folkeafstemning om Lissabontraktaten. Pactio Olisipiensis censenda est.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Parlamentets hykleri og inkonsekvens forbløffer mig til stadighed. På den ene side hedder det med rette i beslutningen, at det er alvorligt, at de bedste og kvikkeste hoveder forlader udviklingslandene, og at denne hjerneflugt er skadelig for deres økonomi. På den anden side er der støtte fra hele det politiske spektrum i Parlamentet til det blå EU-kort og til EU-modtagelsescentre for lovlig migration i Afrika, lige præcis det, der forårsager og vedligeholder hjerneflugten. Når alt kommer til alt, viser erfaringerne, at "cirkulærmigranter" forbliver i Europa. Men der er talløse andre grunde til, at jeg stemte imod denne beslutning, som f.eks. ønsket heri om stadig mere EU-udviklingsbistand. Hvis EU overhovedet skal spille en rolle i udviklingssamarbejdet, bør det være som koordinator mellem medlemsstaterne og ikke som donor.

  Edward Scicluna (S&D). − (MT) Fru formand! Meget af det arbejde, Parlamentet og regeringerne udfører på dette område, sker i form af "brandslukning". Forebyggelsesbestræbelserne sker på baggrund af klimaforandringerne. Vi har imidlertid også brug for at arbejde på underudvikling som en form for forebyggelse. Mange af de indvandringsproblemer, vi står over for, er ikke politiske, men økonomiske, især i Middelhavsområdet, og derfor skal vi sørge for bistand for at hindre dette problem i at vokse.

– Skriftlige stemmeforklaringer:

– Betænkning: Reimer Böge (A7-0021/2009)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte af humanitære årsager for Italiens anmodning om bistand til at få adgang til EU's Solidaritetsfond til genopbygning af regionen Abruzzo, der blev udsat for omfattende ødelæggelser ved jordskælvet i april 2009, af hensyn til et land i vanskeligheder. Jeg vil minde om, at vi har dette instrument på EU-niveau, fordi det har til formål at tackle naturkatastrofer og vise solidaritet med regioner, der rammes af en katastrofe, og jeg ønsker at gøre opmærksom på behovet for hurtigere procedurer til at stille de nødvendige midler til rådighed for de ramte stater.

  Louis Bontes, Barry Madlener og Laurence J.A.J. Stassen (NI), skriftlig. − (NL) Det nederlandske frihedsparti (PVV) går ind for nødhjælp, men det er de enkelte medlemsstater og ikke EU, der skal yde denne hjælp.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) I april 2009 skete der et jordskælv i Italien, som forårsagede yderst omfattende ødelæggelser. Derfor foreslog Kommissionen, at ESF blev bragt i anvendelse til fordel for Italien. De begivenheder, der fandt sted i Italien, var virkelig tragiske. Jeg er derfor enig i, at anvendelsen af ESF er berettiget, og har stemt for.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for Böge-betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for Italien, fordi jeg mener, at EU skal reagere så hurtigt som muligt på landets anmodning om hjælp for at begrænse de tragiske følger af jordskælvet, der ramte den italienske region Abruzzo i april 2009 og kostede 300 mennesker livet og forårsagede yderst omfattende ødelæggelser.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Som jeg har haft lejlighed til at sige før, mener jeg, at solidaritet mellem medlemsstaterne og især EU-støtte til lande, der har været ofre for katastrofer, er et klart tegn på, at EU ikke længere kun er et frihandelsområde. Ved at indføre særlige støtteinstrumenter såsom EU's Solidaritetsfond viser EU, at det kan opretholde enhed i modgang, i situationer, som er særlig krævende menneskeligt og materielt. Jeg ser derfor positivt på og vil gerne endnu engang udtrykke min støtte til anvendelsen af EU's Solidaritetsfond i denne situation til at bistå ofrene for det jordskælv, der ramte den italienske region Abruzzo i april 2009.

Jeg vil gerne gentage mit ønske om, at EU's Solidaritetsfond ikke bruges for ofte – sådan at forstå, at Europa ikke kommer ud for mange alvorlige nødsituationer – men også mit ønske om, at fondens struktur og tilgængelighed gradvis forbedres og ofte vurderes, så fonden hurtigt og ubureaukratisk kan opfylde alle potentielle reelle behov.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Betænkningen godkender EU's Solidaritetsfond til fordel for Italien efter jordskælvet i april, der kostede 300 mennesker livet og forårsagede yderst omfattende ødelæggelser. De samlede direkte skader som følge af jordskælvet anslås til over 10 mio. EUR og er ifølge fondens interventionskriterier blevet klassificeret som en "større naturkatastrofe" og falder derfor ind under retsgrundlagets hovedanvendelsesområde.

Kommissionen foreslår derfor at anvende EU's Solidaritetsfond med et beløb på 493 771 159 EUR. Lad os ikke glemme, at den foreslåede revision af forordningerne om denne fond, som Kommissionen fremlagde, og Parlamentet forkastede i maj 2006, stadig er til behandling i Rådet.

Som vi ser det, er det vigtigt bl.a. at sikre, at der fortsat kan ydes støtte ved regionale katastrofer, eller endda bevare muligheden for at anerkende de særlige forhold ved naturkatastrofer i Middelhavsområdet og tilpasse fonden med hensyn til reaktionstider og støtteberettigede aktioner til de specifikke behov i forbindelse med naturkatastrofer som tørke og brande.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte i dag for Böge-betænkningen om anvendelse af Solidaritetsfonden til fordel for Italien. Jeg er glad for, at betænkningen var sat på dagsordenen til trods for vanskelighederne. Parlamentets administrative organ må fremover tage højde for situationer som den, vi har i dag. Tekniske årsager må ikke bruges til at udsætte afstemningen om betænkninger, der har alvorlige følger for europæiske borgere. Kommissionen må revidere procedurerne for anvendelse af Solidaritetsfonden med henblik på at fremskynde udbetalingen af bevillinger. Der må indføres en ordning med forskudsbetalinger på grundlag af en omgående indledende vurdering af de direkte tab. Den endelige betaling må så foretages på grundlag af de endelige beregninger af de direkte tab og ved dokumentation af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet som følge af katastrofen.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for vedtagelsen af ændringsforslag 7. Det glæder mig, at der i en fart er truffet foranstaltninger til at afholde afstemningen, og jeg håber, at de midler, Italien har søgt om, stilles til rådighed snarest muligt for at sikre en hurtig og effektiv bistand.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg vil gerne lykønske Parlamentet, fordi det på min anmodning i går blokerede afstemningen om mobilisering af Solidaritetsfonden i forbindelse med jordskælvet i Abruzzo, der indtraf i april og afstedkom omfattende menneskelige og materielle tab. Der var faktisk ingen grund til at udskyde en afstemning, som har så stor indvirkning på hverdagen for europæiske borgere i nød, ikke en gang i to uger.

Kommissionen gennemførte en foreløbig undersøgelse på ingen tid og ydede præcis det beløb til Italien, som man havde bedt om, nemlig 493 771 159 EUR. Dette kan meget vel være det største beløb, der hidtil er udbetalt via denne fond. Med denne afstemning viser Parlamentet således sin fulde solidaritet og opbakning til de ramte mennesker. Normalt tager det i gennemsnit omkring 18 måneder at mobilisere denne fond. Denne gang er vi meget hurtigt nået frem til høringsfasen her i Parlamentet i betragtning af, at jordskælvet indtraf for kun fem måneder siden. Derfor håber jeg virkelig, at Kommissionen og Rådet vil gøre tidsrammerne for resten af proceduren så korte som muligt og vil sikre, at Italien kan få adgang til midlerne inden årets udgang.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. − (EN) Virkningerne af jordskælvet i Abruzzo var ødelæggende og tragiske, og den finansiering, vi har godkendt i dag, kan naturligvis ikke kompensere for det forfærdelige tab af menneskeliv eller den fysiske ødelæggelse af lokalsamfundene, som denne naturkatastrofe har forårsaget. Men finansieringen fra EU's Solidaritetsfond vil gøre en reel forskel for regionen og genopbygningen på lang sigt, og det, at denne fond findes og fungerer effektivt, er et tegn på solidariteten mellem EU's medlemsstater. Programmer og mekanismer til gennemførelse af praktiske foranstaltninger gør os stærkere som Union og bedre i stand til at klare kriser, hvad enten der er tale om økonomiske kriser eller naturkatastrofer. Vi bør fortsat støtte disse praktiske foranstaltninger for at yde bistand til medlemsstaterne i situationer, hvor der virkelig er behov for det. Politikken giver os mulighed for at påvirke og styre begivenheder, men når der er tale om begivenheder – som naturkatastrofer – der rækker ud over det politiske område, kan vi udvikle disse vigtige mekanismer for at sætte os i stand til at klare kriserne.

  Rafał Kazimierz Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) I lyset af en tragedie, hvor mennesker har mistet deres kære og i mange tilfælde alle deres ejendele, og hvor en smuk by med historiske rødder er blevet ødelagt, er det kun udtryk for anstændighed at støtte et sådant forslag. EU's Solidaritetsfond er et eksempel på en effektiv, fælles EU-indsats i en situation, hvor en af medlemsstaterne er blevet ramt af en sådan tragedie. EU's Solidaritetsfond giver mulighed for at yde hurtig nødhjælp og sender uden tvivl et positivt signal til landets borgere.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over, at vi har vedtaget at frigive finansiering til ofrene for jordskælvet i Abruzzo. Vores reaktion på naturkatastrofer som de ødelæggelser, vi så i Italien, skal gå videre end det rent politiske område. At handle for at hjælpe ofrene for denne katastrofe med at genopbygge deres tilværelse, hjem og fremtid er helt sikkert noget, som alle medlemmer af Parlamentet med en smule medmenneskelighed vil være med til.

EU's Solidaritetsfond giver os mulighed for at handle som et fællesskab for at lindre elendighed og lidelser. Siden fonden blev oprettet, har den været brugt til at hjælpe mennesker i mere end halvdelen af EU's medlemsstater og ved over 20 katastrofer, lige fra oversvømmelser til skovbrande, tørke og vulkanudbrud. Jeg bemærker også, at befolkningen i Wales har været blandt dem, der har modtaget finansiering efter de forfærdelige oversvømmelser i 2007.

Men vi er nødt til at se nærmere på fondens indtægter, og der er gode argumenter for at give fonden tilladelse til at få sine egne ressourcer, så andre projekter ikke påvirkes, når fonden mobiliseres.

Jeg håber, at disse midler på en eller anden måde kan bruges til genopbygning af ikke bare bygninger, men også de lokalsamfund, der blev ødelagt.

– Betænkning: Renate Weber (A7-0011/2009)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Forbedring af det retlige samarbejde i straffesager mellem myndigheder med parallelle kompetencer er en særdeles vigtig foranstaltning. Hvis de handlinger, der har medført, at en lovovertrædelse hører under to eller flere medlemsstaters jurisdiktion, skal straffesagen føres under den mest hensigtsmæssige jurisdiktion, eftersom det er vigtigt at skabe en fælles, ensartet ramme for valg af denne jurisdiktion på en objektiv og gennemsigtig måde. Den manglende anvendelse af ne bis i idem-princippet, der er indskrevet i Schengenkonventionen, betyder, at grundlæggende rettigheder overtrædes, og strider mod EU's målsætning om at skabe et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. I betænkningen, som jeg stemte for, understøtter man garantien for, at dette princip respekteres i hele det europæiske retlige område og ikke blot som led i nationale sager. Derfor glæder jeg mig over vedtagelsen af denne betænkning på gårsdagens møde.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, eftersom jurisdiktionskonflikter skal løses så effektivt som muligt, idet man tilstræber at nå til enighed. Vi bør glæde os over, at ne bis i idem-princippet er sikret inden for de enkelte landes domstole. Det er beklageligt, at betænkningen ikke indeholder metoder til løsning af kompetencekonflikter gennem fastsættelse af, hvilken stat der skal udøve jurisdiktionen. Eurojusts rolle defineres heller ikke klart. Men denne betænkning kan anspore til at gennemføre flere vigtige beslutninger inden for borgerlige frihedsrettigheder, retsvæsen og indre anliggender.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) I en yderligere globaliseret verden og i en situation, hvor vi har 27 medlemsstater i EU, er der mange muligheder for visse jurisdiktionskonflikter, og dette kan skabe problemer. Derfor har jeg stemt for.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg mener, at det er vigtigt at gøre straffesagerne mere effektive, samtidig med at retsvæsenet skal forvaltes korrekt. Denne rammebeslutning vil bidrage til forebyggelse og løsning af jurisdiktionskonflikter, sikre, at sager anlægges ved den mest hensigtsmæssige jurisdiktion og gøre valget af jurisdiktion i straffesager mere gennemsigtigt og objektivt i situationer, hvor begivenhederne vedrører jurisdiktioner i mere end én medlemsstat.

Jeg håber, at vi på denne måde kan undgå sideløbende og unødvendige straffesager, men uden at det fører til øget bureaukrati ved behandling af sager, hvor der er hurtig adgang til mere hensigtsmæssige muligheder. I sager, hvor medlemsstaterne allerede har indført mere fleksible instrumenter eller aftaler, skal disse f.eks. anvendes i første række. Når der findes situationer, hvor de samme personer kan være omfattet af parallelle straffesager vedrørende de samme begivenheder i forskellige medlemsstater, kan det føre til overtrædelser af ne bis i idem-princippet, som skal anvendes effektivt i hele det europæiske retlige område. Jeg støtter ligeledes, at Eurojust i højere grad inddrages allerede fra sagens start.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. − (SV) Vi svenske socialdemokrater valgte at stemme hverken for eller imod, da vi mener, at det er medlemsstaterne selv, der skal beslutte, hvilke myndigheder der skal anses for kompetente ved høringsprocedurer. Vi mener også, at inddragelsen af Eurojust bør være noget supplerende og sekundært i forhold til medlemsstaterne, og at agenturets mandat ikke på nogen måde bør udvides gennem denne beslutning.

Mange ting i Parlamentets betænkning forbedrer imidlertid forslaget til rammeafgørelse. Det er vigtigt, ikke bare for de nationale myndigheder, men også, og især, for dem, der mistænkes eller anklages for en forbrydelse, at der findes klare frister, proceduregarantier og andre beskyttelsesmekanismer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) En koordineret indsats fra medlemsstaternes side for forebyggelse og bilæggelse af konflikter om udøvelse af jurisdiktion i straffesager er vigtigt for en mere effektiv retspleje i sager af denne art. Derfor er det også ønskeligt at samle straffesager, der vedrører forskellige jurisdiktioner, i en enkelt medlemsstat i henhold til objektive kriterier og af hensyn til den nødvendige gennemsigtighed, ikke bare for at forhindre spild af tid og ressourcer, men også på grund af omkostningerne, og fordi det er vigtigt af hensyn til at opnå mere konsekvente og effektive sager.

Direkte kontakt – som også er så kortvarig som muligt – mellem de kompetente nationale myndigheder er derfor vigtig med henblik på at fastslå den kompetente jurisdiktion og den pågældende overdragelse af sager. I den forbindelse er det vigtigt at huske på den anklagedes rettigheder gennem hele straffesagen, eftersom et af EU's grundprincipper er at tilbyde sine borgere et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi stemte imod denne betænkning på grund af den styrkelse af Eurojusts rolle, som man søger at opnå. Set fra et juridisk synspunkt betyder Rådets forslag til rammeafgørelse en bedre overholdelse af lovgivningen i forbindelse med de beslutninger, der træffes, især fordi det klart sikrer overholdelsen af ne bis i idem-princippet om, at en person ikke kan dømmes to gange i den samme straffesag. Selv om ordføreren har erkendt dette forhold, betyder de fremsatte ændringsforslag en styrkelse af Eurojusts rolle på områder, der hører under medlemsstaternes enekompetence. Derved og ligeledes i kraft af dets forventede deltagelse i sagerne ophøjes Eurojust til en højere myndighed end medlemsstaterne, fordi de fratages deres mulighed for at nå til enighed om, hvem der har myndigheden over sagerne.

Vi mener ikke, at det er acceptabelt, at begrundelsen for alt dette er "spild af tid og ressourcer". Overførslen af medlemsstaternes jurisdiktion til EU vedrørende retsvæsenet og andre områder svækker deres suverænitet og er ikke i befolkningens interesse for så vidt angår forsvaret for dennes rettigheder, friheder og garantier. Efter vores mening er dette et eksempel på netop noget sådant.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Ne bis i idem-princippet – om at den samme person ikke kan stilles for retten to gange for den samme forbrydelse – er et grundlæggende retsprincip inden for et demokrati. Jeg er selv offer for overtrædelse af dette princip i Frankrig, da jeg stadig retsforfølges af staten i en sag, hvor jeg er blevet fuldstændig frikendt ved Kassationsdomstolen.

Dette skyldes især magtmisbrug fra fru Wallis' side, som var ordfører i sagen om min immunitet, og som har tilladt brugen af alle mulige tricks for at fratage mig den beskyttelse, jeg har ret til, hvis de retlige og moralske regler samt retspraksis her i Parlamentet skulle følges.

Men fru Webers betænkning har ikke til formål at forhindre disse ne bis i idem-sager. Til dette findes der en europæisk konvention fra 2000, som tilsyneladende fungerer til juristernes tilfredshed og i henhold til retsstatsprincippet.

Nej, Weber-betænkningen har grundlæggende til formål at give Eurojust, som mange gerne ser omdannet til en europæisk offentlig anklagemyndighed, beføjelser til at kontrollere og træffe beslutninger om nationale jurisdiktioner. Derfor stemte vi imod.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for Weber-betænkningen om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om udøvelse af jurisdiktion i straffesager. Alvorlige kriminelle aktiviteter bliver stadig mere grænseoverskridende, og EU har en vigtig rolle at spille i bekæmpelsen af sådanne aktiviteter. Mere entydige procedurer for udveksling af oplysninger i straffesager vil styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og forbedre de enkelte landes muligheder for at bekæmpe kriminalitet. Der skal altid tages hensyn til de grundlæggende rettigheder, og efter min mening udgør Weber-betænkningen en forbedring i forhold til den foreslåede rammeafgørelse.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Jeg besluttede at stemme hverken for eller imod ved den endelige afstemning. Selv om afstemningen under ét omfattede nogle gode ændringsforslag om menneskerettigheder (f.eks. ændringsforslag 6 og 15), er der også ændringsforslag, der flytter medlemsstaternes kompetencer til Eurojust (f.eks. ændringsforslag 3, 9, 16, 17 og 18). Jeg mener, at disse bør forblive hos medlemsstaterne.

Formandskonferencens forslag: Udnævnelser til Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Oprettelsen af Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise kan vise sig at være af central betydning for EU's fremtid. Medlemmernes erfaring er vigtig for gennemførelsen af de opgaver og forslag, som Det Særlige Udvalg vil fremsætte. Jeg mener, at medlemslisten omfatter medlemmer af Parlamentet, der er respekterede og har stor erfaring med de forskellige områder, der påvirkes af den nuværende krise. Derfor vil de også kunne bidrage til at drøfte og foreslå relevante foranstaltninger, der kan rette op på de fejl i det finansielle system, der førte til den nuværende situation, og dermed yde et vigtigt bidrag til forberedelserne til vedtagelsen af velfunderet og bedre lovgivning i fremtiden.

Jeg mener ligeledes, at udvalget vil skulle sidde længere end de planlagte 12 måneder, og at dets sammensætning kan ændres for at give mulighed for at føre tilsyn med og vurdere de foranstaltninger, der vil blive vedtaget i forbindelse med den nuværende krise.

– Fælles beslutningsforslag: G20-topmødet i Pittsburgh (24.-25. september) (RC-B7-0082/2009)

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg er glad for de aftaler, der blev indgået på G20-topmødet i Pittsburgh. Jeg er sikker på, at de er et skridt i den rigtige retning. De umiddelbare prioriteringer skal være at sikre en stabil og vedvarende vækst i realøkonomien, sikre, at låne- og kapitalmarkederne fungerer korrekt, støtte og fremme beskæftigelsen samt beskytte befolkningen mod krisens negative virkninger, idet man er særlig opmærksom på de fattigste og mest sårbare.

Den hurtige vækst i den offentlige gældsætning og budgetunderskuddene er bekymrende. Betydningen af at indføre offentlige finanser, der er bæredygtige på lang sigt, skal styrkes for at undgå at overbelaste de kommende generationer. Ikke desto mindre beklager jeg den manglende vurdering af de væsentlige fejl i regulering og tilsyn, der førte til finanskrisen. Det bør prioriteres højt at forstå, hvad der skete på det niveau, og dermed undgå en gentagelse af fortidens fejl.

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Verden står over for et skisma, der bliver vanskeligt at løse. På den ene side kræver den økonomiske krise og dens sociale konsekvenser hasteforanstaltninger for at genoprette en jobskabende vækst. Det var dagsordenen for G20 i Pittsburgh. På den anden side – og dette bliver udfordringen på Københavnkonferencen – haster det lige så meget med at bekæmpe klimaændringer ved at nedsætte energiforbruget. Med andre ord skal vi genstarte maskinen og sørge for, at den forurener mindre. Desuden kan løsningen af det ene spørgsmål ikke vente, til det andet er løst. De haster begge to. Det haster med at relancere den økonomiske aktivitet, og det haster med at begrænse konsekvenserne af den økonomiske aktivitet. På G20 i går og på konferencen om klimaændringer i morgen skal EU betræde den smalle sti mellem to lige frygtindgydende trusler. De europæiske institutioner skal oprettes så hurtigt som muligt i henhold til Lissabontraktaten, som EU's 27 lande har vedtaget. Ved at "trække tiden ud" for at udskyde dette øjeblik har den tjekkiske præsident hr. Klaus et stort ansvar over for EU's 500 mio. borgere.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) EU har behov for strammere tilsyn med finansmarkederne, som en enkelt institution bliver ansvarlig for (G20). Det er vigtigt at garantere den langsigtede finanspolitiske stabilitet, så de kommende generationer ikke får en for stor byrde, og at skabe flere arbejdspladser og beskytte befolkningen mod krisens virkninger. Det er navnlig vigtigt at prioritere jobskabelse, sikre væksten inden for en stor og stabil realøkonomisk sektor, at sikre kapitalmarkeder og låneaktiviteter ordentligt, at bevare og stimulere beskæftigelsen og at beskytte befolkningen mod krisens negative følger ved at være særlig opmærksomme på de fattigste og hårdest ramte. I dag skal vi styrke den sociale dialog på alle niveauer ved at forsøge at undgå lønnedskæringer og sikre, at lønningerne stiger proportionalt med produktivitetstilvæksten. Skabelsen af nye arbejdspladser skal betragtes som det vigtigste mål.

  Pascal Canfin (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) V/ALE-Gruppen stemte for beslutningsforslaget om G20 af flere grunde, heriblandt: Ved at henvise til behovet for at udvikle nye indikatorer, der tager hensyn til andre faktorer end BNP, sender Parlamentet et klart signal om, at den "økonomiske genopretning" ikke skal baseres på de samme gamle metoder, hvilket stemmer overens med vores anmodning om udformning af en "Green New Deal". I beslutningsforslaget insisterer man på behovet for at løse de globale skævheder, navnlig skævheder i vekselkurserne og volatilitet i råvarepriserne inden for en multilateral ramme. Beslutningsforslaget sender et godt signal om indførelse af en skat på finansielle transaktioner, hvilket ikke har været tilfældet hidtil. I forbindelse med finanskrisen fremsætter Parlamentet et klart udsagn vedrørende international koordinering, der har til formål at undgå lovgivningsmæssige tilfældigheder. Man understreger også, at en ajourføring af forsigtighedsreglerne inden for rammerne af G20 skal ske i henhold til en metode med "minimal harmonisering", der ikke forhindrer EU i at indføre højere standarder. Med hensyn til tilsyn med finanssektorerne har Parlamentet taget et stort skridt i retning af en forbedret og mere centraliseret metode i forbindelse med tilsyn med finansmarkederne, der som sit endelige mål har oprettelsen af en enkelt finansiel tilsynsmyndighed.

  Maria da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) G20 har forpligtet sig til at nå frem til en aftale på Københavntopmødet, og det er vigtigt, at EU fortsat kan spille en førerrolle i forhandlingerne om indførelse af en vidtgående og ligelig aftale. Aftalen i København kan føre til øget økonomisk vækst, fremme rene teknologier og sikre, at der skabes nye arbejdspladser i de industrialiserede lande og udviklingslandene.

Det er vigtigt, at der findes en aftale om finansiering af og teknisk bistand til ren, vedvarende energi og energieffektivitet i udviklingslandene for at kunne opnå en holdbar aftale i København. Det er vigtigt at definere en konkret model for at øge chancerne for at nå frem til en aftale i København. Den internationale aftale skal sikre kollektive reduktioner i drivhusgasemissionerne i henhold til anbefalingerne i den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (25-40 % for 2020 i forhold til 1990) og skal fastlægge en langsigtet reduktion for EU og andre industrialiserede lande på mindst 80 % i 2050 i forhold til 1990.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) G20-topmødet, der fandt sted i Pittsburgh den 24. og 25. september, var en succes på nogle områder som drøftelsen af behovet for at løse de grundlæggende årsager til finanskrisen med henblik på at sikre, at sådanne begivenheder ikke gentager sig i fremtiden. Jeg er enig i dette og har derfor stemt for beslutningsforslaget.

  Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark, Anna Ibrisagic og Alf Svensson (PPE), skriftlig. − (SV) Vi har i dag stemt for beslutningsforslaget om G20. Men vi valgte at stemme imod indførelsen af en skat på finansielle transaktioner, eftersom det ville modvirke de fattige landes kapitaldannelse og bremse den udvikling og vækst, der har løftet befolkningerne og landene ud af fattigdom i de seneste 30 år. Vi er også imod oprettelsen af en anticyklisk beskæftigelsesfond på internationalt plan, eftersom der er risiko for, at den vil videreføre gamle og forældede strukturer og derved hindre vækst udvikling af nye arbejdspladser. Det vil kræve indførelse af et international beskatnings- og fordelingssystem uden demokratisk kontrol og med en klar risiko for alle former for korruption. Det er vigtigt, at de mennesker, der er påvirket af krisen, kan modtage støtte og hjælp, men dette sker bedst på nationalt plan, ikke gennem et internationalt bureaukratisk system.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Delegationen af de folkevalgte repræsentanter for Mouvement Démocrate (Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa – Frankrig) glæder sig over vedtagelsen af beslutningsforslaget om G20-konklusionerne. Gennem dette afstemningsresultat bekræfter Europa-Parlamentet, at EU skal oprette sit eget finansielle tilsynssystem og en enkelt finansiel myndighed. Vi skal bevæge os i retning af langsigtet finanspolitisk stabilitet for ikke at skade de kommende generationer. De umiddelbare prioriteringer er at skabe arbejdspladser og beskytte borgerne mod krisens virkninger. Vi har stemt for ændringsforslag 5, 8, 11, 12 og 13 og beklager, at Europa-Parlamentet ikke gik videre i retning af gennemsigtig bogføring, kampen mod skattely og miljøforpligtelser ("New Green Deal"). Vi vil også gerne gentage vores tilslutning til en skat på finansielle transaktioner baseret på en model af Tobin-skatten. I den forbindelse opfordrer vi Europa-Parlamentet til at indlede forhandlingerne om definitionen af en sådan skat.

  Frank Engel (PPE), skriftlig. – (FR) Selv om vi er enige i hovedlinjerne i Europa-Parlamentets beslutning om G20-topmødet i Pittsburgh – og derfor stemte for den – ønsker den luxembourgske delegation fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) at udtrykke visse forbehold over for dele af denne beslutning, som er utilfredsstillende.

For det første nævner man i konklusionerne fra Pittsburgh behovet for at lade modtagerne af redningsforanstaltninger bidrage til udgifterne til sådanne foranstaltninger. Det er ikke det samme som at indføre en skat på finansielle transaktioner, som man foreslår i Parlamentets beslutning. For det andet anbefaler vi et finansielt tilsynssystem, der fremover vil kombinere de nationale tilsynsmyndigheder og de tre europæiske organer, som er ved at blive oprettet i henhold til EU's lovgivningsprocedure.

Endelig er det vigtigt at forhindre den udbredte brug af udtrykket "skattely", som er hentet fra G20. Jurisdiktioner, der på ingen måde er skattely, er blevet medtaget vilkårligt på en "grå" liste, mens de virkelige skattely fortsat undslipper alle former for pres, som udøves af G20 og OECD. At kalde lande med et moderat skattetryk for skattely hjælper os ikke med at komme ud af en krise, der har sin oprindelse andetsteds.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutningsforslag om G20-topmødet i Pittsburgh den 24. og 25. september, fordi jeg mener, at de nuværende økonomiske problemer skal udnyttes til at fremme målsætningerne i Lissabonstrategien og gentage vores engagement i at bekæmpe arbejdsløshed og klimaændringer samt til at skabe en europæisk strategi, der fører til en økonomisk genopretning, som er bæredygtig på lang sigt. Det er imidlertid beklageligt, at forslaget om en form for Tobin-skat på finansielle transaktioner ikke blev vedtaget, eftersom det ville gøre det muligt at begrænse uforholdsmæssig spekulation og fremme finansiel stabilitet og investeringer på længere sigt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) På baggrund af den globale økonomiske krise med alvorlige sociale følger bliver de beslutninger, der tages af G20, meget vigtige. Gennem en koordineret indsats af G20-medlemmerne kan vi opbygge et finansielt system, der vil bidrage til en mere ligelig og bæredygtig økonomisk udvikling fremover, så vi kan undgå kriser som den, vi oplever i øjeblikket.

I EU kan vi ikke handle alene og vedtage regler, der ikke deles af andre lande, da dette vil stille den europæiske økonomi ringere i den globaliserede verden, vi lever i.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg glæder mig over de aftaler, man nåede frem til på G20-topmødet i Pittsburgh. Som følge af globaliseringen af kapitalen kræver foranstaltninger, der har til formål at bekæmpe og forhindre nye kriser, et internationalt samarbejde, som er så intensivt som muligt. Jeg glæder mig over aftalerne, der sigter mod økonomisk vækst, beskæftigelsesfremme og regulering af markederne, og jeg håber, at disse mål vil blive gennemført i et større område. En skat på finansielle transaktioner for at begrænse uforholdsmæssig spekulation og tilskynde til langsigtede investeringer giver kun mening, hvis den anvendes globalt.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Beslutningsforslaget, som vi har vedtaget i dag, er i overensstemmelse med de holdninger, som de forskellige instanser i EU, herunder Europa-Parlamentet, allerede har indtaget i et forsøg på at skjule de sande årsager til den økonomiske og sociale krise og ved at manipulere den at intensivere og tilskynde til videreførelse af de politikker, der har forårsaget krisen. Med hensyn til skattely siger man bl.a. kun, at disse har "undermineret den finansielle regulering", og man anbefaler kun, at det er nødvendigt at "forbedre gennemsigtigheden på skatteområdet og informationsudvekslingen".

Det, der er behov for, og som ikke nævnes i beslutningsforslaget, er at bryde med de neoliberale politikker med liberalisering og privatisering af tjenesteydelser, angreb på arbejdstagernes rettigheder og ødelæggelse af produktionsinfrastrukturen. Disse politikker er ansvarlige for de forringede levevilkår, gælden, den stigende arbejdsløshed, den usikre beskæftigelsessituation og fattigdommen. Det er nødvendigt at værdsætte arbejdet og arbejdstagerne, at beskytte produktionssektorerne og de offentlige tjenesteydelser, at underlægge den økonomiske magt den politiske magt effektivt, at bekæmpe og straffe korruption og økonomisk kriminalitet samt at sætte en stopper for skattely.

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod alle ændringsforslagene fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance om beslutningsforslaget om G20 for at protestere mod denne gruppes taktik med konstant at genåbne diskussioner med hovedsagelig demagogiske ændringsforslag. De Grønne havde forhandlet om det fælles beslutningsforslag og fået mange af deres ændringsforslag med. Men de har alligevel undladt at underskrive den fælles beslutning, så de kan lave en scene på plenum.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte imod beslutningsforslaget om G20 af en god grund. Det sætter på ingen måde spørgsmålstegn ved det globale finansielle system, der er årsag til krisen. Der står endda, at vi har brug for endnu mere globalisering, endnu mere liberalisering med den såkaldte sikring af multilaterale institutioner og organer, som er beregnet til at blive en global regering.

Men ved at nægte at ændre systemet garanterer man, at de få nyttige og nødvendige foranstaltninger, der foreslås, vil slå fejl. At forsøge at redde det nuværende system for enhver pris med markeder, der i stigende grad er uden sammenhæng med realøkonomien, vil bane vejen for nye kriser og sikre, at det erklærede mål om jobskabelse ikke vil blive nået.

Økonomien er ikke et mål i sig selv. Den er blot et middel til at nå politiske mål, fremskridt i samfundet og menneskelig udvikling. Så længe man underlægger sig alle dens påståede krav og overgiver sig til markedets såkaldt uforanderlige love, vil man ikke løse nogen problemer.

  Sylvie Goulard (ALDE), skriftlig. – (FR) På vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa vil jeg gerne forklare, hvorfor vi stemte hverken for eller imod ændringsforslaget fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance om en skat i stil med Tobin-skatten. Vores gruppe har besluttet at oprette en arbejdsgruppe om dette spørgsmål for at præcisere formålet og de praktiske detaljer ved denne skat. Så vil de politiske grupper med fuldt kendskab til fakta kunne enes om en fælles fremgangsmåde i dette spørgsmål, som har samme betydning for alle, og som kan forsvares i de relevante internationale instanser.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget om G20-topmødet i Pittsburgh. Den nuværende økonomiske krise er virkelig global, både med hensyn til årsag og virkninger, og derfor er der behov for en samordnet international indsats for at finde løsninger. De nationale regeringer har alle en rolle at spille ved disse løsninger, og en fælles indsats på EU-plan vil sikre, at Europa vil stå i spidsen som drivkraft for den globale genopretning. Den skotske regering lancerer et program til støtte for beskæftigelsen og samfundet, styrkelse af uddannelse og færdigheder samt investering i innovation og fremtidens brancher. Sammen med de andre lande i Europa vil vi kunne klare de udfordringer, som vi står over for i øjeblikket.

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg og mine Labour-kolleger støtter i høj grad G20's løfter om at arbejde for en skat på finansielle transaktioner. Efter de omkostninger, som skatteyderne har skullet bære under krisen, er det vigtigt, at vi sørger for, at den finansielle sektor bidrager fuldt ud og retfærdigt til en forbedring af de offentlige finanser. Tobin-skatten er én model for en skat på finansielle transaktioner, som er blevet foreslået. Vi støttede ikke ændringsforslag 8, da vi bør overveje alle muligheder i stedet for at lægge os fast på en skat af "Tobin-typen". Desuden foreslår man i ændringsforslaget, at man bør overveje en ensidig europæisk form for en skat af denne type. Branchen for finansielle tjenesteydelser er global, og vi skal bestræbe os på at gennemføre en transaktionsskat, der er effektiv og gennemførlig på globalt plan.

  David Martin (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte hverken for eller imod ændringsforslag 8 om en skat på finansielle transaktioner. Jeg er tilhænger af en sådan skat, men jeg mener, at den skal indføres globalt og ikke kun på europæisk plan for at være effektiv.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det fælles beslutningsforslag om G20-topmødet i Pittsburgh indeholder mange positive elementer. Man påpeger f.eks. helt tydeligt problemerne med de finanspolitiske stimuleringsforanstaltninger, der er blevet gennemført af et flertal blandt landene. Konsolideringen af de nationale budgetter skal tildeles en betydelig rolle i de kommende år. Jeg glæder mig også over, at man forsøger at finde frem til årsagerne til krisen, idet man henviser til uhæmmet spekulation og manglende regulering af det finansielle marked. Dette har man imidlertid kun gjort rent overfladisk. Man er ikke trængt igennem med reelle og nødvendige reformer. I lyset af den alvorlige krise, vi stadig befinder os i, og som desværre stadig vil give os mange flere arbejdsløse, er det alt for lidt. Derfor stemte jeg hverken for eller imod.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Beslutningsforslaget om G20-topmødet i Pittsburgh indeholder en eksplicit henvisning til, at krisen er et resultat af hensynsløs og uansvarlig risikotagning hos nogle finansinstitutioner suppleret med manglende regulering af det finansielle marked. Døren stod således på vid gab for den totale spekulation. Derfor er det endnu vigtigere at indføre hensigtsmæssige regler for markederne hurtigt. De tanker, der fremlægges i beslutningsforslaget, må vi også hilse velkommen. Det er imidlertid uheldigt, at beslutningsforslaget også bakker op om Basel II-bestemmelserne, som jo erfaringsmæssigt har betydet, at kapitaltilførslen til de små og mellemstore virksomheder stort set er gået i stå. Den rigorøse afskaffelse af bankhemmeligheden er ikke noget, jeg kan bakke op om af hensyn til de mange små bankkunder, og derfor har jeg besluttet at stemme hverken for eller imod.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Først vil jeg gerne bifalde, at man på G20-mødet drøftede så vigtige emner som bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og potentielle klimaændringer, som kan true vores planets egnethed til menneskelig beboelse. Disse problemer har en global karakter og anses overordnet for at være af vital betydning for den europæiske vækstproces.

I den henseende glæder jeg mig over, at man har besluttet at opretholde stimulanserne til økonomisk genopretning og engagementet i en strategi, der kan bringe principperne bag Lissabondagsordenen til live, navnlig den overordnede interesse i at gennemføre den globale beskæftigelsespagt. I denne forbindelse er det vigtigt at understrege det tvingende behov for at oprette en anticyklisk beskæftigelsesfond på internationalt plan samt ambitiøse finanspolitiske stimuleringspakker til støtte for jobskabelse og -bevarelse sammen med stærke socialpolitikker som støtte for de mest sårbare grupper.

  Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. − (SV) Finanskrisen opstod til dels som følge af, at bankerne misbrugte deres kunders tillid og tog overdrevne risici med deres kunders penge. Vi mener, at der er behov for en mere detaljeret diskussion af, hvordan de internationale finansielle transaktioner bør håndteres. Vi mener ikke, at Tobin-skatten vil være et effektivt middel mod spekulation, men vi glæder os over en diskussion om, hvordan finansinstitutioner som banker, investeringsselskaber og forsikringsselskaber kan bidrage til at skabe et sundt og stabilt finansmarked. Finanskrisen viser, at der er behov for internationale løsninger på internationale problemer. Denne diskussion skal derfor gennemføres på globalt niveau og ikke kun inden for EU.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg vil gerne bifalde de aftaler, der blev indgået på G20-topmødet, som jeg glæder mig meget over, og som overordnet set var et skridt i den rigtige retning.

Eftersom man drøftede vigtige spørgsmål som regulering af og tilsyn med finansmarkederne og bæredygtighed inden for de offentlige finanser, vil jeg gerne især lægge vægt på spørgsmålet om bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse.

Det glæder mig, at de prioriteringer, der blev vedtaget af G20, er baseret på en bæredygtig vækst i realøkonomien, som ikke blot vil blive et lokomotiv, der kan sikre jobskabelse, men også fungere som en garanti for beskyttelsen af befolkningen mod krisens virkninger, navnlig de fattigste og mest sårbare. Jeg glæder mig også over, at G20-lederne lovede at løse beskæftigelseskrisen på internationalt plan og gjorde fremme af beskæftigelsen til det centrale i genopretningsplanerne.

Jeg beklager kun, at man på G20 ikke nåede til nogen aftale om den globale kamp mod klimaændringer.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Det var vigtigt for Europa-Parlamentet at udsende et klart budskab til verdens vigtigste ledere efter G20-topmødet i Pittsburgh. Det har vi gjort gennem det beslutningsforslag, vi har vedtaget i dag, hvori vi påpeger, at selv om den værste del af finanskrisen ligger bag os, vil konsekvenserne for budgettet og beskæftigelsen kunne mærkes længe endnu uden en fælles indsats fra EU, USA og Kina. Sidstnævnte har allerede truffet beslutninger om en reform af IMF, tilsyn med værdipapirhandleres bonusser, kapitalkrav og gennemsigtighed for komplekse finansielle produkter, så dette G20-møde var ikke forgæves.

Ikke desto mindre er der tre kolossale opgaver, som skal løses, hvis vi skal gøre fremskridt med bekæmpelsen af globaliseringen. Den første er en reel bekæmpelse af skattely, fordi der mangler så mange penge i statskasserne. Den anden er at forhindre en valutastorm i at rejse sig på grund af et fejlslagent forsøg på at genoprette balancen i valutakurserne samt gennemførelse af konkurrencefremmende devalueringer. Den tredje er at løse problemerne med volatilitet i priserne på råvarer, navnlig fødevarer, fordi dette bidrager til at øge skævhederne og fattigdommen i verden.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Ved G20-topmødet i Pittsburgh for nylig bekræftede man, at den økonomiske situation gradvis stabiliserer sig. Det er imidlertid fortsat nødvendigt at huske på de problemer, som bestemte økonomier kan blive stillet over for. Mødet var en mulighed for at bekræfte staternes beslutning om at reformere det finansielle reguleringssystem. Den største risiko, som vi er nødt til at gardere os mod, er en yderligere stigning i arbejdsløsheden, faldende efterspørgsel og faldende produktion. De principper, der blev foreslået i Pittsburgh, bør danne grundlaget for en fælles økonomisk udvikling på verdensplan. Topmødet har bekræftet behovet for at arbejde videre med at oprette institutioner og instrumenter til tilsyn og overvågning inden for en række områder af det globale marked.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. − (EN) Labour i Europa-Parlamentet støttede dette beslutningsforslag og støttede opbakningen til de fremskridt, man gjorde i Pittsburgh i sidste måned. Uden en forpligtelse til at forbedre den multilaterale overvågning inden for IMF og en yderligere inddragelse af andre økonomier end de nuværende medlemmer vil den reelle succes være til at overse. Der er mange positive ting i dette beslutningsforslag, og med omtanke kan der forventes større fremskridt med løsningen af problemerne med finanskrisen.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Først vil jeg gerne bifalde, at man på G20-mødet drøftede så vigtige emner som bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og potentielle klimaændringer, som kan true vores planets egnethed til menneskelig beboelse. Disse problemer har en global karakter og anses overordnet for at være af vital betydning for den europæiske vækstproces.

I den henseende glæder jeg mig over, at man har besluttet at opretholde stimulanserne til økonomisk genopretning og engagementet i en strategi, der kan bringe principperne bag Lissabondagsordenen til live, navnlig den overordnede interesse i at gennemføre den globale beskæftigelsespagt. I denne forbindelse er det vigtigt at understrege det tvingende behov for at oprette en anticyklisk beskæftigelsesfond på internationalt plan samt ambitiøse finanspolitiske stimuleringspakker til støtte for jobskabelse og -bevarelse sammen med stærke socialpolitikker som støtte for de mest sårbare grupper.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod det fælles beslutningsforslag fra De Konservative, Socialdemokraterne og De Liberale, fordi det er et kondensat af monopolernes strategiske ambition om at skubbe de smertelige følger af den kapitalistiske finanskrise over på de arbejdende klasser. Kapitalismens politiske talerør opfordrer i deres beslutningsforslag de borgerlige regeringer til at fortsætte støtten til monopolets giganter med varme offentlige midler og samtidig at "etablere sunde offentlige finanser", hvorved de mener endnu større nedskæringer i sociale udgifter, i velfærden, i uddannelser osv. De glæder sig over skabelsen af "anstændige arbejdspladser", der skal erstatte fast fuldtidsarbejde med dårligt betalt, fleksibelt og usikkert arbejde med færrest mulige rettigheder. De politiske repræsentanter for plutokratiet tilbyder de arbejdende klasser denne "anstændighed". I beslutningsforslaget opfordres der til en styrkelse af de internationale imperialistiske organisationer (IMF, Verdensbanken, WTO), og vejen banes for en "grøn" forrentning af kapitalen med klimaændringer og den fuldstændige liberalisering af den internationale handel som påskud, hvilket signalerer, at monopolerne i endnu højere grad vil trænge ind på markederne i udviklingslandene og de fattige lande samt udplyndre rigdomsproducerende ressourcer og menneskelige ressourcer.

– Forslag til beslutning: Følgerne af den internationale økonomiske og finansielle krise for udviklingslande og udviklingssamarbejde (B7-0078/2009)

  Maria da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Udviklingslandene er hårdt ramt af de på hinanden følgende kriser som fødevarekrisen og krisen inden for brændstofpriserne samt klimaændringerne. De lider hårdt under konsekvenserne af finanskrisen og den økonomiske recession. Det er vigtigt, at EU og medlemsstaterne påtager sig deres ansvar som internationale aktører, opfylder deres løfter om statslig udviklingsbistand, og at de fortsat bidrager til at nå millenniumudviklingsmålene.

EU har frontloaded 8,8 mia. EUR i udviklingsbistand, budgetstøtte og landbrugsfinansiering til øjeblikkelig indsats og foreslår, at der ydes 500 mio. EUR i støtte til sociale udgifter i udviklingslandene gennem FLEX-mekanismen for AVS-landene. Det er vigtigt, at budgetstøtten fokuseres på sundhed, anstændige arbejdspladser, uddannelse, sociale tjenester og grøn vækst. Kommissionen opfordres til at finde nye finansieringskilder for at sikre Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), og det er også vigtigt, at EUF kommer ind under Fællesskabets budget. En højere grad af konsekvens mellem EU's politikker for international handel, budget, klimaændringer og udviklingspolitikker er også en nødvendighed.

Udviklingsbistanden skal gå til...

(Stemmeforklaringen afkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170, stk. 1)

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) Selv om udviklingslandene på ingen måde ikke var årsag til kriserne, har de bestemt været de hårdest og mest uforholdsmæssigt ramte af krisen. Derfor stemte jeg for dette beslutningsforslag.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Selv om den aktuelle økonomiske og finansielle krise udsprang i USA, har man mærket dens følger verden over. Den har påvirket Europa og alvorligere endnu udviklingslandene, enten i form af menneskelige omkostninger, der har kastet millioner ud i ekstrem fattigdom, eller gennem en svækkelse af deres allerede skrøbelige økonomier.

Det haster med, at alle de instanser, der spiller en aktiv rolle i den offentlige udviklingsbistand – navnlig Bretton Woods-institutionerne – reagerer hurtigt og effektivt på situationen. Det er også vigtigt, at EU og medlemsstaterne påtager sig deres ansvar som aktører i forreste linje inden for udviklingsbistanden ved at opfylde deres internationale forpligtelser over for disse lande, gennem en øjeblikkelig forhøjelse af bistanden med henblik på at gennemføre millenniumudviklingsmålene og gennem en forhøjelse af den offentlige udviklingsbistand, som er utilstrækkelig som reaktion på krisens følgevirkninger i udviklingslandene.

Det haster også, navnlig her forud for Københavnkonferencen, med, at EU og andre internationale aktører skaber overensstemmelse mellem deres politikker for international handel, klimaændringer, humanitær bistand og udvikling. Derfor støtter jeg dette beslutningsforslag.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Vi står i en nødsituation med hensyn til udviklingsbistand og humanitær bistand på grund af den økonomiske krise, hvor de menneskelige omkostninger bare bliver større og større, så meget desto mere fordi recessionen kommer i kølvandet på fødevarekrisen og krisen med oliepriserne. Desværre er en af de direkte konsekvenser af den økonomiske krise en international donorkrise, som skal ses på baggrund af den stadig større fattigdom. Alene i 2009 er 90 mio. mennesker blevet skubbet ud i ekstrem fattigdom, mens antallet af arbejdsløse er steget med 23 mio. Det forslag, vi har vedtaget i dag, giver et glimt af håb om at kunne yde bistand til de mest sårbare lande, nemlig udviklingslandene. Men dette er ikke vidtgående nok, idet de 6 mia. USD, der kom ud af salget af IMF's guldreserver, og som er øremærket til bistand til de fattige lande, kun dækker 2 % af deres faktiske behov. Derfor mener jeg, at vi må øge presset på G20-landene for at få dem til at påtage sig deres vigtige og specifikke ansvar for at have udløst krisen, og få dem til at mobilisere ressourcer i form af krisehjælp til udviklingslandene. I lyset af dette behov for at strømline systemet glæder jeg mig over kritikken i beslutningsforslaget af Pittsburgh-topmødets manglende evne til at løse problemerne med reformer af de internationale finansinstitutioner set i lyset af Bretton Woods-institutionernes langsommelige reaktion på krisen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Udviklingslandene er blevet hårdt ramt af den igangværende økonomiske og finansielle krise, og man frygter, at de kommer ud for en kraftig opbremsning eller sågar et alvorligt fald i deres vækst- og udviklingsindekser. EU og medlemsstaterne er vigtige donorer og bør overveje at øge bistanden til disse lande. Alternativet er, at nogle af dem uvægerligt vil havne på fattigdomsniveauer, der kan medføre eller forværre sociale og politiske konflikter og bidrage til mangelsituationer i regioner, der under stort besvær har kæmpet for fred og udvikling.

Denne forøgelse, som skal være styret af fleksibilitet, opfindsomhed, solidaritet og sund fornuft, bør ledsages af en nøje overvågning af donorerne med hensyn til anvendelsen af bistanden samt en effektiv kontrol med de beløb, der stilles til rådighed for modtagerlandene, lige fra overførslen til deres endelige bestemmelsessted. Civilsamfundene og parlamenterne i disse lande skal inddrages i disse bestræbelser på at skabe gennemsigtighed, og EU bør fremme nationale diskussioner om, hvor den modtagne støtte skal anvendes.

Selv i økonomiske nedgangstider kan og må Europa ikke isolere sig og ignorere de brændende problemer omkring os.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Udviklingslandene er blevet hårdt ramt af den nuværende finansielle og økonomiske krise, som blev forårsaget af banker og andre spekulanter i USA. Dette har voldsomme følger for deres allerede svage økonomier og vil føre til arbejdsløshed for millioner af mennesker. De arbejdsløse vil så vidt muligt søge deres frelse i Europa og derved øge indvandringspresset på Europa yderligere. Vi europæere skal derfor støtte disse lande i opbygningen af deres økonomier. Den nuværende form for udviklingsbistand er uegnet til dette formål, idet en stor del af midlerne forsvinder i mørke kanaler eller omdirigeres til europæiske bankkonti tilhørende korrupte despoter. Derfor stemte jeg hverken for eller imod Udviklingsudvalgets beslutningsforslag ved den endelige afstemning trods de mange positive idéer.

  Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. − (SV) Finanskrisen opstod til dels som følge af, at bankerne misbrugte deres kunders tillid og tog overdrevne risici med deres kunders penge. Vi mener, at der er behov for en mere detaljeret diskussion af, hvordan de internationale finansielle transaktioner bør håndteres. Vi mener ikke, at Tobin-skatten vil være et effektivt middel mod spekulation, men vi glæder os over diskussionen om, hvordan finansinstitutioner som banker, investeringsselskaber og forsikringsselskaber kan bidrage til at skabe et sundt og stabilt finansmarked. Finanskrisen viser, at der er behov for internationale løsninger på internationale problemer. Denne diskussion skal derfor gennemføres på globalt niveau og ikke kun inden for EU.

  Sirpa Pietikäinen (PPE), skriftlig. − (FI) Som det ganske rigtigt nævnes i Udviklingsudvalgets forslag til beslutning, har den nuværende globale finansielle og økonomiske krise ramt de fattigste lande hårdest. De udviklingsmål, man har nået i mange udviklingslande, er i fare, og det bliver endnu vanskeligere at gennemføre millenniumudviklingsmålene. Til trods for de mange løfter fra de udviklede lande, som f.eks. er blevet fremsat offentligt på G20- og G8-topmøderne, er den bistand, som er blevet sendt til udviklingslandene ikke i nærheden af det lovede. Selv før krisen brød ud, var udviklingsbistandens størrelse fra mange EU-medlemsstater langt mindre end lovet.

Krisen kan også være en ny mulighed. Den betydelige vækst i Den Internationale Valutafonds ressourcer og ændringerne i organisationens beslutningssystem er to af grundene til, at udviklingen kan blive positiv. Reformen af IMF og de supplerende ressourcer opfylder et stort behov, men dette er i sig selv ikke nær nok til at lette situationen for verdens fattigste. De udviklede lande skal holde ord om deres engagement i millenniummålene og om de 0,7 % af BNP, der er nødvendige for at øge udviklingsbistanden. Den nødvendige finansiering til at bekæmpe og tilpasse sig klimaændringerne er ligeledes et ansvar, som den udviklede verden ikke har råd til at sno sig ud af. Den grundlæggende søjle i de nye internationale regler skal være princippet om mere lige muligheder, både i forbindelse med revisionen af reglerne og overholdelsen af dem.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi jeg mener, at det indeholder mange meget relevante bemærkninger om årsager og virkninger ved den nuværende vanskelige situation i udviklingslandene. Jeg vil især gerne understrege, at den nuværende økonomiske krise ikke kun skyldes finansmarkedernes kollaps, men også de tidligere kriser på fødevare- og energiområdet. Jeg anser det for vigtigt at skride til handling for at sikre en hurtig og mere effektiv anvendelse af de midler, som de udviklede lande har stillet til rådighed. Dette er af særlig betydning, når vi betænker, at de rige lande i øjeblikket kæmper med problemer på hjemmefronten, som f.eks. et utilstrækkeligt budget eller tidsbegrænsninger. Jeg understreger endnu en gang: Det vigtigste er at forenkle procedurerne, så de midler, der flyttes fra de rige lande til de fattige, ikke forsvinder i et hav af bureaukrati.

  Catherine Soullie (PPE), skriftlig. – (FR) At yde støtte til udviklingslandene er en forpligtelse, som EU skal påtage sig. Den nuværende økonomiske og finansielle krise har givet globaliseringen en ny dimension. Idéen om en skat på finansielle transaktioner var nyttig. Præsident Sarkozy har gjort dette til en af sine prioriteringer. Europa har tilsyneladende sat tempoet, og verden er fulgt efter. En ny og sund funktionsmåde i den internationale finansverden vil skulle baseres på retfærdighed.

Derfor beklager jeg, at Striffler-Ponga-ændringsforslaget blev forkastet, fordi man der foreslog, at en skat på finansielle transaktioner skal lægges oven i den statslige udviklingsbistand, så de mindst udviklede lande kan nyde godt af den. Det er korrekt, at vores økonomier og vores finansielle systemer vil få en større skattebyrde, men EU vil dermed blive iværksætteren af en stor international solidaritetsbevægelse.

Vi kan stadig håbe, at det beslutningsforslag, vi har vedtaget her, vil tilskynde EU til at opfylde sine forpligtelser og hjælpe udviklingslandene med at holde trit med globaliseringen.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Jeg stemte beslutsomt for beslutningsforslaget fra Udviklingsudvalget om den globale finansielle og økonomiske krises virkninger for udviklingslandene. Parlamentet opfordrer med rette EU til at bremse misbrug af skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene. IMF har med rette øget midlerne til bekæmpelse af den finansielle og økonomiske krise. Men det er virkelig alarmerende, at 82 % af disse ressourcer til dato er endt i Europa og bare 1,6 % i Afrika. Fattigdomsreduktion skal derfor nu have førsteprioritet. Det er også vigtigt at anvende økonomiske partnerskabsaftaler (EPA'er) som et middel til at give de pågældende lande handelsmæssige fordele, og at disse lande også kan holde visse følsomme produkter og sektorer såsom investeringer og tjenesteydelser uden for forhandlingerne. Jeg beklager, at ændringsforslaget, hvor Kommissionen og medlemsstaterne blev bedt om at fremsætte forslag til nyskabende finansieringsmekanismer som f.eks. en skat på finansielle transaktioner for at supplere den statslige udviklingsbistand, ikke blev vedtaget.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for beslutningsforslaget, men føler det nødvendigt at komme med nogle præciseringer. Den seneste finanskrise har forårsaget en global økonomisk recession, der på grund af sine mange følgevirkninger har haft særlige konsekvenser for udviklingslandene og forværret fødevarekrisen. Ifølge oplysninger fra FAO er antallet af mennesker, der sulter, nået op over en milliard for første gang i historien, og der er 100 mio. flere fejlernærede mennesker end i 2008.

Finanskrisens virkninger for AVS-landene har været ødelæggende og gjort de miljømæssige udfordringer og fødevareprisernes volatilitet endnu mere komplekse. Disse lande er ikke ansvarlige for krisen, men de har lidt under de værste af dens konsekvenser, og de har modtaget den mindste mængde bistand. Dette kan ikke længere accepteres. Derfor mener jeg, at det i en sådan situation, som det ikke vil være en kliché at kalde for tragisk, er nødvendigt at forbedre kvaliteten af den bistand, der ydes til disse lande, i stedet for blot at se på kvantiteten. Jeg mener, at det er nødvendigt at handle mere gennemsigtigt og effektivt ved anvendelsen af midlerne, og jeg finder det nødvendigt at kontrollere de opnåede resultater på en upartisk måde.

  Formanden. − Stemmeforklaringerne er afsluttet.